Programudvikling: Århus-besøg gav nye programmer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Programudvikling: Århus-besøg gav nye programmer"

Transkript

1 N Y H E D S B R E V E T 1. F E B U A R U G E 5 Programudvikling: Århus-besøg gav nye programmer Masser af energi Fire af de fem programmer, der blev udviklet eller videreudviklet i forbindelse med, at DR Programudvikling i oktober flyttede hele staben til Århus, er nu på vej ud til seere og lyttere, kan chefen for DR Programudvikling, Heidi Sivebæk, konstatere: Der var et enkelt forløb omkring formatteret reportage til regionalradioerne, som ikke bliver til et program i denne omgang. Men man må jo også sige, at der skal være plads til en vis fejlprocent, hvis der skal være mening med det, vi foretager os. Foruden nogle justeringer for tv-programmet Hvad er det værd? og udvikling af gør-det-selv programmmet Supernabo til DR 1, blev der arbejdet med udvikling af to nye børnenet-tv kanaler, som dukker op senere på året. Endelig var et af koncepterne radioserien om Coaching på P1, der sendes hver mandag. Det har nu været sendt i tre uger med Lene Juul som programvært og coachen Sofia Manning som fast fagperson for serien. Lene Juul er godt tilfreds med processen omkring udviklingen af det nye program: Vi havde på forhånd lavet fokusinterview med nogle faste P1-lyttere, og langt hen ad vejen var aftalerne for serien på plads. Men det var alligevel fedt, at Hanne Barslund fra DR Medier kom over for at tegne rammerne op og kunne være med i dele af processen, det er vi ikke forvænt med. Også Hanne Barslund synes, at det har været godt at komme tæt på dem, der skal arbejde med programmerne: Det var fantastisk at opleve den energi, der blev lagt i at skabe rammerne for programmet. Det var jo netop i de dage, hvor der var opbrud i hele organisationen, fordi m- chefernes fremtidige rolle skulle klares. Så der var meget andet i spil omkring ørerne på os alle sammen. Men der var et utroligt fokus og engagement i det her arbejde, siger hun. 1

2 Det skyldtes også de to konsulenter fra Programudvikling, Bjarne Hansen og Jacob Rosdahl, mener Lene Juul: De var rigtig gode til at drive arbejdet fremad. Man kan jo sagtens komme til at gøre sig mange store tanker, som bagefter viser sig at være umulige i forhold til virkeligheden. Men de var gode til at sikre, at forløbet udviklede sig rigtigt. Desværre gik der kuk i fremmødet fra den fokusgruppe af P1-lyttere, som skulle have deltaget i programudviklingen. Men Lene Juul har efterfølgende fundet en anden løsning for at få lytterreaktioner: Jeg har henvendt mig til de lyttere, som vi på forhånd havde talt ideen igennem med, for at høre hvad de synes om programmernes indhold, nu hvor de kan høre det i radioen. Vi vidste fra de indledende interviews, at forskellige dele af lytterne ville have meget forskellige forventninger til, hvilke emner vi ville tage op. Begrebet coaching vækker meget forskellige associationer hos forskellige grupper af lyttere - nogle ser det udelukkende i erhvervsmæssig sammenhæng, mens andre opfatter det bredere som et værktøj i relationerne mellem mennesker i alle sammenhænge. Så vi bevæger os et sted mellem de to yderpunkter. Det svarer også til de reaktioner, jeg har fået fra de lyttere, jeg har talt med. Lene Juul understreger dog, at man ikke kan nå det hele i hvert enkelt program, men skal se dem som en helhed, der tager hul på forskellige aspekter af coaching. kit Desværre, studiet er optaget Det er jo hul i hovedet! Det er producer og producent fra DR Musik Support Martin Rostbøls mening om den sag. Og sagen - den er, at han flere gange har måttet ud i byen og låne eller leje lokaler til tv- og radiooptagelser, fordi DR Byens studier var optaget - ikke af andre tv- og radioproduktioner, men af møder. Så sent som fredag i sidste uge måtte vi låne et lokale på Københavns Universitet på Amager, da vi skulle lave P3 Session til radio og tv. Studie 6 var optaget af et børne-tvseminar. I november måtte vi leje lokaler ude på Islands Brygge, da vi skulle lave en nytårsudgave af Hjerteflimmer - der var chefseminar i studierne. Det lagde vel ca. 25 procent oven i prisen på dén produktion. Og i næste uge, den 8. februar, må vi igen flytte til KUA for at lave P3 Session, for da er der kursus i Studie 6, siger Martin Rostbøll. Ressourcemanager Arne Scharnberg, Programdirektøren, der arbejder med den overordnede fordeling af produktionskapaciteten i DR, siger om de bookede studier: 2

3 Studier skal selvfølgelig først og fremmest bruges til radioog tv-produktion, og programprojekterne har også førsteret til at booke deres produktioner ind sæson for sæson. Men for at udnytte vores ressourcer bedst muligt, udnyttes de ledige dage også til andre aktiviteter, fx stormøder - og det kan selvfølgelig ind imellem føre til ærgerlige sammenstød. Når situationen opstår, foretages en konkret vurdering af konsekvenser og muligheder for de sammenfaldende aktiviteter. Martin Rostbøll efterlyser bedre disciplin omkring brugen af studierne: Det er simpelthen ikke holdbart, at der holdes møder i vores nybyggede multimillion studier, der betyder at vores kerneprodukt, radio og tv-produktioner må lægges ud af huset med øgede omkostninger til følge. Det er jo absurd at bygge et kæmpehus, og så er der ikke plads til at lave det, vi er her for. Selvfølgelig skal der holdes møder og udvikles, men det må foregå i mødelokaler. Hvis de ikke er store nok, er jeg gerne behjælpelig med kontakt til ITU og KUA, hvor der findes fine store auditorier, de gerne låner ud, siger Martin Rostbøll. bnc Mænd og maskiner på pension Det her er det sidste. Det er skævt, og magnet-belægningen sidder meget dårligt fast, faktisk drysser den af. Det kan vi meget nemt få problemer med. Svend-Åge Andersen holder nænsomt, næsten kærligt det gamle 1-tomme B-bånd fra april 1984 i sine hænder. Båndet, der ligner et overdimensioneret gammeldags båndoptager-spolebånd, er det sidste af en stak på 8.000, der venter på at blive digitaliseret, altså spillet over til et format, der passer til Mediearkivet. Det er gemt til sidst, fordi det er et problembarn, og forud for dette øjeblik, hvor Svend-Åge Andersen sætter det på den gamle BCN-båndmaskine fra 1979, er der gået en række omhyggelige forberedelser. F.eks. har båndet været bagt i en ovn ved 50 grader i et døgn i et forsøg på at få magnetbelægningen til at hænge bedre fast. Så meget bøvl har der heldigvis ikke været med de andre ca tomme B-bånd, som Svend-Åge Andersen og hans kollega Ole Villumsen i Bånd og film har været hovedkræfterne bag at overspille til det digitale format. Hvert bånd indeholder i snit 40 minutters optagelser af gamle sportsudsendelser, TV-Aktuelt er og andet, der nu kan hentes frem fra Mediearkivet og bruges i nye udsendelser. De gamle tvbånd ryger ud, og det samme gør de sidste tre BCN- 3

4 båndmaskiner OG Svend-Åge Andersen og Ole Villumsen - de to sidste dog frivilligt. For os er det et naturligt punktum, siger Svend-Åge Andersen. For ham har det været en kæmpe fordel, at han har arbejdet med de gamle maskiner, dengang de var sidste skrig inden for tv-teknik. Der har været problemer med, at alderen har gnavet i de gamle printplader inde i maskinerne, så der opstod dårlige forbindelser. Men så har jeg kunnet hive den dårlige plade ud og vrikke lidt med komponenterne, til det virkede igen, fortæller Svend-Åge Andersen, der også har måttet have loddekolben frem i ny og næ. Og nu er turen altså kommet til det sidste bånd. Tidligere på dagen blev en Ugens gæst med Anker Jørgensen fra marts 1984 reddet fra glemselen - nu er det den tidligere tyske forbundskansler Willy Brandts tur til at blive lavet om til 0 er og 1-taller. Hvis det altså kan lade sig gøre. Vi må se, hvad der sker, siger Svend-Åge Andersen og trykker på afspil -knappen... bnc Nye rammer til DRs værter Det jeg har været allermest rystet over ved at blive vært, er hvor mutters alene man er. Jeg har aldrig haft et job, hvor jeg har været så eksponeret - og samtidig har jeg aldrig haft et job, hvor jeg har fået så lidt feedback. Sådan siger TV Avisens Mette Walsted Vestergaard - og dermed hun meget præcise ord på, hvordan mange af DRs værter har det. Men nu kommer der andre boller på værternes suppe. Et nyt projekt - værtsprojektet - skal sikre, at der fremover bliver taget langt bedre hånd om DRs værter. De skal nurses og coaches på alle fronter, fortæller mediedirektør Lars Grarup: Vores værter er dem, der møder vores brugere i tv og radio og repræsenterer DR udadtil. Og det gør de bedst, når de er glade og får anerkendelse, sparring og udviklingsmuligheder. Vi andre skal også gerne være glade, men vi må bare erkende, at værterne spiller en anden rolle end resten af os. Det er en meget speciel rolle, den har nogle omkostninger, og den kræver nogle specielle egenskaber. Derfor er der behov for en særlig indsats her, siger han. Målet med værtsprojektet er, at DR skal have ry for at være landets bedste værtsarbejdsplads, sådan at vi kan tiltrække og fastholde de bedste værter, siger Lars Grarup. Professionelle og profilerede værter er et af de vigtigste konkurrenceparametre for DR, så arbejdet vil hele tiden styre efter at øge værternes dygtighed og gennemslagskraft og at under- 4

5 støtte talentudviklingen bedre. I praksis kommer der fokus på tre områder: - Indsatsområderne, hvor man år for år udvælger enkelte værter og programmer med særlig strategisk betydning. Her får værterne den helt store tur med individuelle udviklingsplaner, træning, coaching, pressetræning og netværksarbejde. - Grundindsatsen, der gælder alle DR-værter med træning til såvel nye værter som erfarne værter, der skifter funktion. Dertil kommer temaarrangementer og gruppeundervisning for værter med fælles erfaringsnivaeu og/eller genre. - Talentudviklingen, hvor arbejdet med at spotte, teste og træne nye talenter skal sættes i system og udbygges. Der bliver kort fortalt spændt et sikkerhedsnet ud under værtskorpset, så alle får den grundtræning og de sparringsog udviklingsmuligheder, de har behov for, mens de stærkt profilerede værter efter tur får intensiv individuel træning og støtte - også i at begå sig i forhold til fx ugeblade og formiddagsaviser. Det er ikke fordi, det direkte har været forsømt. Mange chefer har gjort det, men det bliver meget mere organiseret og kontinuerligt, så vi sikrer, at værternes behov og DRs behov går op i en højere enhed. Værterne skal føle, at der er nogen, der er der for dem, og de skal have et netværk med hinanden, så når de havner på forsiden af alle aviserne - og ikke nødvendigvis for det gode - så har de ud over deres chef også deres værtskolleger at sparre med. Det er meget vigtigt, at vi knytter dem tæt sammen, siger Lars Grarup. Værterne skal vide hvad der er på spil Værtsprojektet er så alvorligt ment, at der bliver oprettet et helt lille team kun til det. DR Programudvikling skal til at ansætte en projektleder, der sammen med et par faste medarbejdere skal styre værtsarbejdet - i samarbejde med resten af huset og eksterne konsulenter. Og så skal de redaktionschefer, der har med værter at gøre, uddannes til det. De får tilbudt kursus i stjerneledelse for at lære at give kvalificeret feedback og at drage omsorg for værterne. Det er en helt speciel opgave at håndtere værter, både fagligt og personligt. Man skal forstå, præcis hvad der er på spil, når man sidder der i ruden og repræsenterer DR. Mange af lederne er supergode i dag, men der kommer også hele tiden nye chefer ind, som ikke har haft med værter at gøre før, og det skal de klædes på til. Det mener jeg også godt, at værterne kan forlange af os, siger Lars Grarup. 5

6 De værter, DRåben har talt med, er ovenud begejstret for ideen - og de giver også klart udtryk for, at det er noget, der virkelig har manglet i DR-regi. Abdel Aziz Mahmoud fra DR Update siger fx: Der kan jo være rigtig mange ting i vejen med mig som vært, som jeg aldrig rigtig hører om, så det er virkelig godt, hvis det bliver sat meget mere i system. Det er DR Programudvikling, der står bag værtsprojektet, og chef Heidi Sivebæk tager gerne imod spørgsmål og kommentarer. mjz Lokkedue fra P4 Fyn fik de gyldne laurbær på plads En meget insisterende studievært og en hurtigtflyvende reporter fra P4 Fyn spillede en altafgørende rolle, da forfatteren Jens Smærup Sørensen fik De Gyldne Laurbær onsdag i sidste uge. Redaktionen i Odense blev ringet op ved middagstid af kollega Adrian Hughes, vært på Smagsdommerne. Han sad sammen med De Gyldne Laurbærs priskomite, fordi han var ved at lave en reportage til sit program. Men komiteen var i krise, for Jens Smærup Sørensen befandt sig på Ærø og skulle videre til Assens - og hvordan skulle man så få overrakt laurbærrene? Adrian Hughes bad P4 Fyn om hjælp, og her tog studievært Amos Bendix over: Under påskud af at ville interviewe ham til regionalradioen ( kendt forfatter holder foredrag på Fyn ) prøvede hun først at lokke ham i studiet, men da hans tidsplan var for stram, og hun hverken kunne overtale ham til at tage en tidligere færge fra Ærø eller at køre fra færgelejet i Svendborg til Assens VIA Odense, endte det med, at reporter Andreas Munk måtte agere lokkedue for den københavnske priskomite. Han kørte babu-babu til Svendborg, hentede forfatteren fra Ærøfærgen kl og fulgte ham ind på det nærliggende Hotel Ærø, hvor Smærup Sørensen troede, at radiointerviewet skulle foregå. Men her blev han i stedet mødt af priskomiteen, der ventede med laurbær og champagne. Og så nåede han endda at lave et klip til Radioavisen kl , ligesom TV Avisen samme aften fik gode billeder af den synligt overrumplede forfatter. I et hug blev der således overrakt laurbær, Adrian Hughes fik sin reportage, P4 Fyn fik et sprudlende indslag til morgenradioen, ligesom Radioavisen og TV Avisen også blev fodret. Andreas Munk nåede nemlig at klippe en bid til Radioavisen kl , og TV Avisen kl fik de gode billeder af en komplet overrumplet Jens Smærup Sørensen. 6

7 Jobsamtaler på en ny måde Studievært Amos Bendix fortæller: Han blev helt mundlam, for han anede simpelthen ingenting. Han sagde bagefter, at hun (studieværten) var da også meget insisterende, men jeg vidste jo, at jeg på en eller anden måde skulle have gaflen i ham.... mjz Det sker en gang om året: Chef og medarbejder går i enrum. Ser hinanden i øjnene. Og får en alvorlig, men konstruktiv snak om, hvad i samarbejdet og i medarbejderens indsats, der fungerer godt - og hvad, der kunne blive bedre. Lægger en plan. Og skilles i gensidig respekt og forståelse... eller sådan BURDE det være. Desværre hører vi fra en del medarbejdere, at de opfatter den årlige jobsamtale som en slags rituel dans uden større betydning. Måske er budskabet bare, at det jo går fint. Eller medarbejderen oplever, at der ikke bliver fulgt op på det, der bliver talt om, siger Stig Paulsen, formand for KUV. Det er blandt andet for at få færre af den slags historier, at det skema, som chefer og medarbejdere kan støtte sig til før, under og efter samtalen, i år er lavet om. DR HR Udvikling har sammen med medarbejderrepræsentanter og chefer givet det gamle skema en overhaling. Sproget er blevet mere mundret, og der er lagt større vægt på, hvordan medarbejderen trives i DR. Men det er ikke det hele. Som noget nyt skal medarbejderen udarbejde en såkaldt kompetenceprofil og sende den til chefen inden samtalen: En oversigt over egen viden, erfaring og uddannelse. Det er også nyt, at chef og medarbejder nu sammen skal lave en detaljeret udviklingsplan, hvor det punkt for punkt beskrives, hvad medarbejderen skal gøre, og hvad chefen skal gøre for at nå de mål for medarbejderens udvikling, man er blevet enige om. Endelig skal chef og medarbejder lave en aftale om, hvordan der skal følges op på samtalen, så der kommer handling bag ordene. KUV-formand Stig Paulsen erkender, at nogle medarbejdere måske kan føle sig utrygge ved at skulle stille et regnskab over sine kompetencer op og diskutere udviklingsplan med chefen. Men det er bedre end at lade være, siger han: Vi har hørt om medarbejdere, der har oplevet, at chefen til jobsamtalen bare sad og roste og sagde, at alt gik fint - for så få måneder senere at blive fyret. Man bliver nødt til at forholde sig til, om éns kunnen er ajour - så der kan gøres noget, før det er for sent, siger Stig Paulsen. De nye job- 7

8 samtaleskemaer bliver sendt til DRs chefer på mail og bliver lagt på Inline mandag den 4. februar. bnc Debat: Nedladende undertekster Forståelsen er vigtigst Jesper Holm, DR Aktualitet, startede ved ugens begyndelse en længere debat med følgende indlæg: Svært for udenlandske læger at lære dansk, DR1: Hvorfor var det lige, at man havde valgt at tekste de udenlandske læger i søndagens indslag? Det virker nedladende og latterligt at bede dem om at snakke dansk for efterfølgende at tekste dem. Hvis man da så bare også havde brugt lidt tid på at tekste de jyske patienter i indslaget - for dem forstod jeg ikke. Henrik Føhns, DR Perspektiv, fulgte op: Jesper Holm har ret! Jeg så ikke omtalte indslag, men ofte sidder min hustru og jeg måbende tillbage, når der har været folk med meget svære dialekter på skærmen. Ofte opstår der lange passager i indslagene, som overhovedet ikke giver mening, fordi interviewpersonens dialekt er komplet uforstålig. Det er langt mere påkrævet at få dem tekstet end mange nydanskere - men hvorfor gør man ikke det? Så kom sønderjyden Mikael Steensen, DR Aktualitet, på banen: Ja, det vi da væh moj glant, hvis man ku' lau ynnetekste hvis dæ æ naun dæ snakke et mærkle sproch... Jacob Kwon Henriksen, redaktør på 21 Søndag, hvor indslaget blev bragt, svarede at: Forståelsen af indslaget er det vigtigste, og det er derfor, at vi tekster folk, hvis vi vurderer, at det kan være svært at forstå deres udtale. Det duer ikke, at vi lader folk være uforståelige i et misforstået forsøg på ikke at støde dem. Skal vi også tekste danskere med dialekt? Ja, det kan man sagtens argumentere for, men der er altså truffet en beslutning i DR Nyheder om, at det gør vi ikke. TV Avisens chef Susanne Hegelund mente, at DR skal have kunden i centrum: I hine tider var politikken på TV Avisen, at folk med stærk dialekt ikke skulle tekstes - angiveligt for ikke at såre deres følelser. På baggrund af debatten i DRåben er det på sin plads at slå fast, at gamle dage er slut, hvad angår tekstning. Både danskere og indvandrere tekstes, hvis der er behov herfor - med mindre der ligefrem er en pointe med, at de ikke kan forstås. Kunden er i centrum, og et af TV Avisens nøgleord er lige præcis "forståelighed". Derfor tekstes al svær tale. 8

9 Og så blandede DRs nye programproduktionsdirektør, Mette Bock, sig i debatten: Det eneste, der kan siges med sikkerhed om den sag er, at den er følsom! Jeg kan se stormen rejse sig med orkanstyrke den dag, vi begynder konsekvent at tekste danske dialekter. Det skal nu ikke få os til at vige uden om diskussionen, og jeg vil blot henlede opmærksomheden på, at jeg som et af mine ansvarsområder skal udarbejde forslag til ny sprogpolitik for DR. Det glæder jeg mig til - og hvis der sidder nogen af jer, der brænder for dette vigtige område, hører jeg gerne fra jer. Jeg vil i løbet af kort tid melde ud, hvordan vi organiserer arbejdet. Grøntsager og grisehandlere Museumsgenstande Henrik Føhns, DR Perspektiv, slog endnu engang til lyd for, at mange seere har det svært med dialekterne: Emnet er superfølsomt, og tekstning af dialekter VIL rejse en storm, som vi måske helst vil undgå. Men faktum er jo, at vi lever i en globaliseret verden, hvor de fleste af os oftere møder accenter fra Yallahrup Færgeby end gamle danske dialekter. Derfor bliver det ofte nemmere at forstå den lokale grønthandler end en griseavler fra Sønderjylland. Og det siger jeg altså ikke, fordi jeg er en arrogant københavnersnude. Dialekter kan være både charmerende og eksotiske, men som sekunders soundbites i TV-Avisen kan de være overordentligt svære at fange for det utrænede øre. Jeg tror, at det et faktum, som vi må forholde os til - storm eller ej. Line Friis Møller, DR Aktualitet, reagerede prompte: Som vestjyde - helt derudefra hvor mågerne vender - må jeg protestere! Det kan simpelthen ikke passe, at dialekter i et lille land som Danmark skal tekstes. Ikke fordi jeg er romantiker eller mener, at man SKAL holde fast i dialekter, men fordi det vil grave grøfterne dybere og klart give indtrykket af, at DR laver tv og radio I København FOR københavnere. Så kan der være nok så meget om snakken - det er sådan, det vil blive opfattet! Måske skulle man i stedet for gøre som i Norge, hvor der faktisk er krav om, at forskellige dialekter skal høres på public-servicekanalerne. Det kunne jo så involvere nydanskere, hvis vi faktisk er seriøse omkring, at vi gerne vil inddrage dem i den danske kultur! Også producent i DR Fiktion Christel Jakobsen havde en mening om dialekterne: 9

10 Dialekter er blevet sprogets museumsgenstande - man må for det meste gå på nettet, hvis man vil høre dem. I hele Europa forsvinder dialekterne, og i Danmark går det af en eller anden grund hurtigere end andre steder. En af grundene skal ifølge sprogforskerne findes i, at skolerne har gjort en stor og massiv indsats for at bekæmpe dialekterne (og dermed gøre os mere ensartede). I Danmark har vi stort set kun regionaldialekter tilbage - jysk, ødansk og østdansk - mindre farverigt og mindre originalt. Kun det trænede øre kan skelne mellem egnsdialekter. For mig at se ville det være en total falliterklæring at begynde på at tekste indslag, hvor folk taler dialekt. Det må være journalisternes opgave at sikre sig, at budskabet går ind, uanset hvor folk kommer fra. Dertil må seerne og lytterne vise lidt mere vilje til aktiv lytning. Hvor er det i øvrigt underligt, at det kun er sjællænderne, der klager - masser af jyder har lidt svært ved at forstå det, nogle ville kalde ærkekøbenhavnsk, men de gør en indsats for ikke at blive hægtet af og gjort til grin. Hvem er kunden i centrum? Kjeld Pedersen, DR Bornholm, mener, at undertekst-debatten er noget københavnersnak: Som et andet stormagasin har DR lært lektien: Kunden i centrum, det er TV Avisens ledestjerne, skriver Susanne Hegelund. Jeg spørger: Hvilken kunde? Hvem er kunden? Har TV Avisen et entydigt billede af denne kunde? Sig det dog lige ud: Københavneren, der ikke forstår fynboen, jyden eller bornholmeren, det er kunden. Det bliver morsomt, når man skal afgøre, hvad der skal undertekster på. Nå nej, det ved københavnerne, Susanne Hegelund og ikke mindst Kunden i Centrum. Konsulent Peter Genild, DR Programudvikling skrev, at dialekter demonstrerer bredde: Jeg synes som udgangspunkt, at danske dialekter - hvad enten de stammer fra Blågårdsgade eller Blåvandshuk - er en fin og vidunderligt hørbar demonstration af bredden i det danske samfund. Det danske sprog kan sagtens leve med at blive radbrækket til nærmest ukendelighed, hvad enten radbrækkeren er en 3G'er fra brokvartererne i København eller en stout fisker fra Harboøre Tange. Det der for mig er det centrale spørgsmål, er, om FLERTAL- LET af lyttere og seere kan forstå, hvad 3G'eren og fiskeren siger, når de møder dem i vores udsendelser. Hvis svaret er nej - så på med underteksterne. Jeg mener ikke, at løsningen på det her bør være et firkantet regelsæt. Hvad vi gør, 10

11 må bero på en vurdering i det enkelte tilfælde - og den tror jeg faktisk på, at vi er i stand til at udføre. DR Dokumentars Anders Agger er også imod at DR agerer sprogligt filter på virkeligheden: Gad vide, om DR kan søge egnsudviklingsstøtte til den her debat? Uanset hvad og uanset hvor velmenende og relevant debatten er på seernes vegne, så stiller jeg mig op i køen, der gerne vil være fri for tekster, hver gang en mærkelig mand med en pibe er inde i fjernsynet... Netop denne her fabrik, DR, skal afspejle og rumme diversitet. Også når det gælder dialekter. BBC er vist heller ikke begyndt at tekste hverken walisere eller skotter. Foruden: Skal der så sidde en mand i uniform ved siden af Jakob Mollerup, der skal afgøre, hvornår der skal tekstes? Ja, det kan ind imellem være besværligt at forstå en ophidset sønderjyde eller en deprimeret mand fra Holbæk. Men sådan er det også ude i virkeligheden. Hvorfor skal vi agere filter i det? Faret vild i forståeligheden Endelig søgte Per Dohm, DR Aktualitet, guddommelig vejledning i debatten: Jeg bekender. Jeg længes også af hele min sjæl efter forståelighed og klarhed, rene budskaber og sikker information. Men jo mere jeg søger, jo mere forvirret bliver jeg. Og det skete igen, da jeg forleden sad og vejede for og imod den standende debat om dialekter, forståelighed og kunden i centrum. Jeg fik så den ide at søge tilbage i bøgernes bog for at finde et svar. Her står der jo en hel del om uforståelighed, blandt andet: Herren steg ned for at se byen og tårnet, som menneskebørnene byggede, og Han sagde. "Se, de er eet folk, og har alle eet tungemål; og når de nu først er begyndt således, er intet som de sætter sig for, umuligt for dem; lad Os derfor stige ned og forvirre deres tungemål der, så de ikke forstår hverandres tungemål!" Da spredte Herren dem fra det sted ud over hele jorden, og de opgav at bygge byen. Gud ville ikke have dem for tæt på, forståeligt nok. Men saftsuseme, om han ikke fortrød. Han havde nemlig brug for meget mere forståelighed for at få flere kunder i butikken. Så senere i bogen, står der: Da lød med eet fra Himmelen en susen som af et vældigt åndepust, og den fyldte hele huset, hvor de sad. Og de blev alle fyldt med Helligånd, og de begyndte at tale i andre tungemål, efter hvad Ånden indgav dem at forkynde. (...) Jøder 11

12 og proselytter, kretere og arabere, vi hører dem tale om Guds store gerninger på vore egne tungemål?". Og de var alle ude af sig selv, vidste ikke hvad de skulle tænke, og sagde den ene til den anden: "Hvad kan dette være?" Igen sidder jeg tilbage forvirret og fortvivlet. Når Gud ikke engang kan beslutte sig for, om vi skal forstå hinanden eller ej, hvad skal jeg arme dødelige så gøre. Oversættelser eller ej. Det bringer mig ikke nærmere forståeligheden. Måske slutter jeg mig til de tvivlende, om hvem der står: Men andre sagde spottende: De er fulde af sød vin. What s on med teksterne? Kjeld Pedersen, Bornholms radio, skrev fredag: Så på Inline, at vi har fået en åndemanerchef, On Demand Chef. Jeg spørger: Whats On? Skal han sørge for et flow mellem X-Faktor og Task Force? Er det besluttet af Human Resource, får vi mere at vide på Update eller måske Deadline? Det kan tænkes, at eventkoordinatoren kan bruge ham, evt. til 360 grader Event. Måske skal åndemaneren ud at Webcaste og videre til DR Explorer og senere i Gepetto News. Åndemaneriet kan fortsætte på Inlines RSS-feeds, hvis du har en feedreader. Måske er det brug for lidt coaching, det har vi en Fact Box om og måske noget til Netvibes. Vi kan starte med en workshop, som kan broadcastes og bruges i innovationsmodellen med Need, Approach og Pitch, og går det helt ad h til, så kan vi vel møde op i Helpdesk. Jo, vi har brug for tekstning i DR. Når man kan rumme alt det der, så må det være svært at forstå en fynbo, der blot vil have lidt vi' vin. Skål. P.S: Selvfølgelig kan vi ikke bruge det danske. Tænk bare, hvordan det gik, da vi fik noget så smukt som en menneskechef... Debat: Lyddesign på P2 Søren Berg underskrev sig som tidligere P2-lytter efter at have lukket for P2 i bare irritation: Ind mellem flere musikstykker oplevede man uden som så meget som en åndedrætspause eller annoncering, at der blev indsat en ørebæ i form af en syg elektronlyd og en smækkende dør. Jeg læser nu på Inline, at det er for at skabe "en klar afsender". Kan man så ikke få en "Reklamer nej tak"-chip fra CR, så man kan komme til at holde ud at høre på sin radio igen? 12

13 X-Faktor: Man har et standpunkt til man tager et nyt Mindeord Søs Hoffman, DR Perspektiv, fulgte op på sidste uges debat om X-Faktor med følgende klip fra avis-arkiverne - og uden yderligere kommentarer: Kilde: Fyens Stifttidende, DR har ingen intentioner i retning af du-er-stemt-hjemfjernsyn, og tv-direktør Lars Grarup er ikke begejstret for genren. Ja, det er lavkultur. I hvert fald i den form som de kommercielle kanaler viser det. DR vil ikke vise den slags, hvor man ydmyger folk. Vi vil ikke lave tv, der er baseret på et væmmelsesgrundlag, siger Lars Grarup. Forhenværende programchef i DRs B&U-afdeling Mogens Vemmer har skrevet mindeord over Finn Bentzen: Finn Bentzen er død, og dermed er det ældste, finurligste og klarest lysende fyrtårn i DR's hedengangne Børne og Ungdomsafdeling slukket. Men B&U's arkiver bugner af beviser på Finns kunst og særlige evne til at leve sig ind i vores mindste seeres fantasiverden. Han kom i 1964 sammen med sin kone Hanne Willumsen - begge fra Kunsthåndværkerskolen. Han tegnede dukker og hun syede, begge skrev de forunderlige historier, førte dukker og optrådte med dem: Katten Petra, Sørøver Sally og dukkejulekalendere som Vinterbyøster og Jullerup Færgeby. Finn var altid centrum i et team af venner, der sammen skabte de klassiske serier. Jesper Klein og Jørn Mathiasen var bare to af dem. I "Legestue" sad Finn og strikkede - og talte med Syvsoveren. På mit spisebord skabte han BAMSE på en serviet og sendte ham til planeten Joakim for at møde en Poul Nesgaard figur, Dobbeltdyret, og i årenes løb fulgte han sin Bamse og Kyllings vej til maskotstatus for DR. "Lav en helt ny slags TV, dobbelt så skæg til den halve pris!" sagde jeg til Finn, og han tryllede straks en evighedsserie ud af ærmet: Hvaffor en hånd?, hvor nye talenter som Casper Christensen og Signe Lindquist trådte deres småbørnssko. Og Sigurd Barret allierede han sig med - både i Bjørnetimen og med DR's symfoniorkester i stærkt samarbejde med sin højrehånd, Birgit Jensen. Finn kunne noget så gammeldags som at drage omsorg for sine medspillere. Derfor elskede de og vi ham, og derfor udfoldede de alle deres talenter foran en ny generation af DR-seere. Frihed til at skabe tog han - og gav den straks videre i talentrækken, helst med et par skæve ord eller tegninger hæftet på. Finn bliver husket. 13

14 Ved bisættelse sad et tre års barn på fars arm, mens døren bag i rustvognen lukkedes. Hun sagde tre sætninger, kun afbrudt af en tåres pause: "Jeg ved godt, hvorfor vi græder - det er fordi de har lagt Finn ind i bagagerummet!" "Kan bilen godt køre helt op i himlen?" - og endelig da vognen kørte bort: "Kan de åbne bagagerummet deroppe?" Overvejelserne var helt klart skrevet og instrueret af Finn. Tak Ledige stillinger Kære kolleger, venner og forretningsforbindelser. Tak for den overvældende deltagelse ved vores afskedsreception og tak for de mange flotte gaver. I gjorde det til en uforglemmelig dag for os begge. Med venlig hilsen Finn Vaabengaard og Ole Sørensen Student til DR Økonomicenter i DR Nyheder Kunne du tænke dig at mærke pulsen i Nyhedsstrømmen og samtidig indgå i et fagligt stærkt økonomiteam? Økonomistaben i DR Nyheder er en del af den samlede økonomifunktion i DR og med arbejdssted i Nyhederne, driver vi økonomistyringen på området. Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte økonomileder Anders Kern Boje, Der holdes ansættelsessamtaler mandag den 11. februar kl Skriv 37/2008 på ansøgningen og send den til DR HR Personale att. Charlotte Bagger, DR Byen, Emil Holms Kanal 20, 0999 København C eller på så vi har den senest 7. februar 12. Se opslag: Internt opslag Konsulenter til DR Medier, Strategi og Projekt DR Medier, Strategi og Projekt søger to konsulenter til strategi, organisation og proces-styring. Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Jakob Wickmann Hansen på eller Skriv 38/2008 på ansøgningen og send den til DR HR Personale att. Charlotte Bagger, DR Byen, Emil Holms Kanal 20, 0999 København C eller på så vi har den senest tirsdag den 5. februar kl. 12. Marker venligst tydeligt hvilken af stillingerne du ønsker at søge. Se opslag: 14

15 Internt opslag Er du DRs svar på Ulrik Wilbek? Har du lyst til at arbejde sammen med Danmarks bedste værter? Synes du, det er fantastisk at få andre til at vokse og blive endnu bedre? Så er det måske dig, der skal være projektleder på Værtsprojektet. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for DR Programudvikling, Heidi S. Sivebæk, / Skriv 39/2008 på ansøgningen og send den til DR HR Personale att. Charlotte Bagger, DR Byen, Emil Holms Kanal 20, 0999 København C eller på så vi har den senest mandag den 11. februar kl. 12. Internt opslag DR TES Reception og Omstilling i DR Byen Vi søger en medarbejder til DR TES Reception og Omstilling med tiltrædelse ca. pr. 15. april. Du vil blive en del af en travl hverdag, hvor to dage ikke er ens. Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte kundechef Stella Høedt på tlf eller mobil Skriv 40/2008 på ansøgningen og send den til DR HR Personale att. Charlotte Bagger, DR Byen, Emil Holms Kanal 20, 0999 København C eller på så vi har den senest mandag den 18. februar kl.12. Vært til nyt klimamagasin på P1 DR Jylland søger en vært og medtilrettelægger til nyt klimaog energipolitisk magasin på P1. Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte redaktionschef Niels Haunstrup-Suzuki på , eller projektchef Jens-Ole Winther på , Skriv 41/2008 på ansøgningen og send den til DR HR Personale att. Charlotte Bagger, DR Byen, Emil Holms Kanal 20, 0999 København C eller på så vi har den senest mandag den 18. februar kl. 12. Se opslag: Internt opslag Journalistisk multitalent til P4 København P4 København leder efter en journalist blæksprutte, som brænder for at lave regionale nyheder og historier fra København og omegn (tjek Kom frisk og lad os lave en stemmetest. Mere info om stillingen får du af projektchef Helle Isted Ludvigsen, eller redaktionschef Jens Linde, Skriv 42/2008 på ansøgningen og send den til DR HR Personale 15

16 att. Charlotte Bagger, DR Byen, Emil Holms Kanal 20, 0999 København C eller på så vi har den senest mandag den 18. februar kl. 12. Ansættelse hurtigst muligt. Internt opslag Medarbejder til DR TES Post og Distribution i DR Byen Vi søger en medarbejder til DR TES Post og Distribution med tiltrædelse pr. 1. marts. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til kundechef Stella Høedt på 3530 eller mobil Skriv 43/2008 på ansøgningen og send den til DR HR Personale att. Charlotte Bagger, DR Byen, Emil Holms Kanal 20, 0999 København C eller på så vi har den senest fredag den 8. februar kl. 12. Internt opslag DR Butikken søger personale Assistent til rundvisningskoordinator: Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Henriette Helweg-Larsen på Timelønnet til Billet -og rundvisnings salg. Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Maria Christensen på Skriv 44/2008 på ansøgningen og send den til DR HR Personale att. Charlotte Bagger, DR Byen, Emil Holms Kanal 20, 0999 København C eller på så vi har den senest 8. februar kl. 12. Marker venligst tydeligt på ansøgningen, hvilket job du søger. Velskrivende webgeni søges til DR Kommunikation DR ønsker at styrke den interne kommunikation, og går i løbet af foråret i luften med ny forside på DRs intranet Inline. DR Kommunikation har brug for en medarbejder, der kan være med til at løfte dette arbejde. Det er vigtigt, at du har solid erfaring inden for nye medier, og er en pokkers dygtig skribent. Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Inlineredaktør Kirsten Løffler Reich på eller Skriv 45/2008 på ansøgningen og send den til DR HR Personale att. Charlotte Bagger, DR Byen, Emil Holms Kanal 20, 0999 København C eller på så vi har den senest fredag den 22. februar kl. 12. Se opslag: 16

17 DRåbens redaktion DR Byen, Emil Holms Kanal 20, 0999 København C. Redaktion: Ansvarshavende redaktør Bent Ketil Christensen , Journalist Kirsten Stubbe-Teglbjærg , Journalist Mia Jørgensen , Citater fra tekster tilladt med kildeangivelse 17

Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse.

Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse. Billede på forsiden: Rekordforsøg 30 piger på samme toilet i pige ugen. Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse. Foredrag: Torsdag d. 17.

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn.

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Kira Eggers Tilføjet af Charlotte Rachlin søndag 25. maj 2008 Sidst opdateret tirsdag 01. juli 2008 Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Det er almindelig

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt

Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt Forud for nedenstående interview, fremsendte vi følgende spørgsmål til Jakob Damsholt i en e-mail: 1. Hvordan forholder redaktionen på Debatten sig til

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger 7. Håndtering af flerkulturelle besætninger Mange nationaliteter om bord er blevet almindeligt i mange skibe. Det stiller ekstra krav til kommunikation og forståelse af forskelligheder. 51 "Lade som om"

Læs mere

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Kære Aisha Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Introduktion I den senere tid hører vi af og til I medierne om et ungt, kompetent og elskeligt menneske, som får afvist sin ansøgning

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3.

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Uddrag af en team-coachingsession. Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Forhistorie. Jeg,Birgitte er tilknyttet som

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Norge Navn: Lone Kristensen Rejsekammerat: Katrine Winkler Sørensen Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: VIA University Collage, Sygeplejerskeuddannelsen Viborg Værts-institution/Universitet:

Læs mere

Interview med LCK s videpræsident

Interview med LCK s videpræsident Interview med LCK s videpræsident 0.09-0.12 Interviewer 1: Kan du starte med at fortælle om hvad din rolle i LEO er? 0.15-0.44 Brødreskift: Altså jeg har jo været med at starte det op med Zenia. Og jeg

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

PRÆDIKEN TIL KRISTI HIMMELFARTSDAG KONFIRMATION 2005

PRÆDIKEN TIL KRISTI HIMMELFARTSDAG KONFIRMATION 2005 Denne prædiken blev holdt ved konfi rmationerne i Allerslev kirke fredag den 22. april og i Osted kirke torsdag den 5. maj 2005 med enkelte lokale varianter. PRÆDIKEN TIL KRISTI HIMMELFARTSDAG KONFIRMATION

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad

Læs mere

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Facebook Instagram Snapchat Bruger en lille smule YouTube, hvis

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen. OPGAVER TIL Tre venner NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene

Læs mere

Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder

Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder DANSK ARBEJDER IDRÆTSFORBUND IFs Idræt for sindet - siden 1996 Få alle med Mange mennesker med psykiske vanskeligheder dyrker efterhånden idræt

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

...?! Make Love and Money!

...?! Make Love and Money! ...?! En sjov rejse, der startede med en bagerjomfru og endte med brok, tips, kærlighed og historien om en dyne... ...? Utrolig hvad lidt lækkert morgenbrød!? kan føre til... Hallo,hvad sker der..? En

Læs mere

Stykket mellem den første og den anden samtale

Stykket mellem den første og den anden samtale Stykket mellem den første og den anden samtale (Thomas har også forladt lokalet, nok for at gå på toilettet. Deres evaluering af ham starter først lidt inde, Thomas er ikke kommet tilbage endnu) [00:31:24.11]

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Kristi Himmelfartsdag

Kristi Himmelfartsdag Kristi Himmelfartsdag Salmevalg Indgangssalme: Til Himmels fór den ærens drot, 252 Salme mellem læsninger: Til Himlene rækker, 31 Salme før prædiken: Hvad er det at møde, 249 Salme efter prædiken: Din

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Det internationale område

Det internationale område Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets

Læs mere

EMNEUGE 2015 uge HELHEDSTILBUDDET SKOVMOSESKOLEN SOM TV-STATION

EMNEUGE 2015 uge HELHEDSTILBUDDET SKOVMOSESKOLEN SOM TV-STATION EMNEUGE 2015 uge 12 HELHEDSTILBUDDET SKOVMOSESKOLEN SOM TV-STATION Mål for emneugen: Skovmoseskolen som en Tv-station åbner op for at eleven arbejder i dybden med et selvvalgt tema inden for medieproduktion

Læs mere

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen?

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen? Transskription af interview med Emil 14/04/2016 Så skal jeg lige høre først, hvor gammel du er? Jeg er 25. 25, øh, og det er så basket du spiller? Dyrker du andre sportsgrene, sådan? Øh, altså, jeg går

Læs mere

MANUSKRIPT TIL PROFIL 3 MERIYAN PAHLAVI

MANUSKRIPT TIL PROFIL 3 MERIYAN PAHLAVI MANUSKRIPT TIL PROFIL 3 MERIYAN PAHLAVI PROFIL 3 MERIYAN PAHLAVI KVINDE 32 ÅR KRISTEN-ARMENIER TO BØRN PÅ HHV. 2 OG 4 ÅR UDDANNET REGNSKABSMEDARBEJDER INGEN ARBEJDSERFARING ANSÆTTELSESSAMTALEN (Scene 1)

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Pressemanual for Udvikling Fyn

Pressemanual for Udvikling Fyn Pressemanual for Udvikling Fyn Udvikling Fyn A/S er afhængig af omtale i medierne. Derfor er journalister og andre medierepræsentanter vigtige samarbejdspartnere, som vi ofrer stor opmærksomhed. Sæt i

Læs mere

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Kære konfirmander, forældre og familie og venner. Lige når foråret er allersmukkest

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

NASIM. et friskt pust. for Mellemøsten.

NASIM. et friskt pust. for Mellemøsten. 26 HUMANIST Studerende netværker NASIM et friskt pust fra Mellemøsten NASIM er et netværk af studerende, hvis formål er at udbrede en neutral og nuanceret viden om Mellemøsten. Netværket holder til på

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen Foredrag om kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen, 2014 Tekst, layout og grafisk design: Sandfær-Andersen Fotos: Elgaard Foto Tryk: Morsø Folkeblad Præsentation af kvinden

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udarbejdet af: Jakob Vejlø, PPR Børne- og Ungerådgivningen Dato: 1-1-11 Sagsid.: Version nr.: 1 1 Indledning Børne- og Ungerådgivningen

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Bilag 1 Interview med Michael Piloz Interviewet blev foretaget d. 3. april kl på Michael Piloz kontor ved Aarhus Stadion.

Bilag 1 Interview med Michael Piloz Interviewet blev foretaget d. 3. april kl på Michael Piloz kontor ved Aarhus Stadion. Bilag 1 Interview med Michael Piloz Interviewet blev foretaget d. 3. april kl. 11.00 på Michael Piloz kontor ved Aarhus Stadion. Da interviewet er delt op i to dele grundet en kort afbrydelse af Bakken

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

Danseskolen. Et manuskript af 9.b, Marie Jørgensens Skole. endelig gennemskrivning, august 2010

Danseskolen. Et manuskript af 9.b, Marie Jørgensens Skole. endelig gennemskrivning, august 2010 Danseskolen Et manuskript af 9.b, Marie Jørgensens Skole endelig gennemskrivning, august 2010 SC 1. INT. Foyer - Dag (25) og (24)står og venter i foyeren. Louise har langt lyst hår. Hun har stramme bukser,

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver

Læs mere

Tekster: Sl 116, 1 Kor 11,23-26, Joh 13,1-15

Tekster: Sl 116, 1 Kor 11,23-26, Joh 13,1-15 Tekster: Sl 116, 1 Kor 11,23-26, Joh 13,1-15 Salmer: 180 Hører til, I høje Himle 456 Vor Herre Jesus 179 Herren god (mel. Bøj, o Helligånd) 457 Du som gik foran os (Asger Pedersen) 438 Hellig 192.7 Du,

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til MX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! En fortælling om at arbejde med psykisk og fysisk handicappede

Læs mere

Kommunikationspolitik for Region Nordjylland. God kommunikation

Kommunikationspolitik for Region Nordjylland. God kommunikation Kommunikationspolitik for Region Nordjylland God kommunikation N e m T n æ r v æ r e n d e e n k e l t m å l r e t t e t t r o v æ r d i g t Din indsats er vigtig Det, du siger, og måden, du siger det

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

DRs kommunikationspolitik gælder for alle i DR - kommunikation om DR er alles ansvar.

DRs kommunikationspolitik gælder for alle i DR - kommunikation om DR er alles ansvar. DRs kommunikationspolitik 1. En klar profil blandt medarbejdere og i omverdenen DR arbejder for seerne, lytterne og netbrugerne og skal ikke varetage særinteresser, men sikre de grundlæggende public service-hensyn

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: Juridisk Politisk Sekretariat Radio- og tv-nævnet 6. januar 2012 Sagsnr: 2011-006335 Maria Magelund Madsen Fuldmægtig, cand.jur. mma@bibliotekogmedier.dk

Læs mere

At være pårørende til en dement

At være pårørende til en dement At være pårørende til en dement Fortalt af Erik Hansen Erik Hansen, pårørende til en dement ægtefælle fortæller: Min kone Elly Elly, min kone gennem 55 år, fik konstateret Alzheimers Demens i 2003. Hun

Læs mere

Samtale 3, organisationskultur: Ansat i Danske Banks centrale it afdeling i ca. 15 år

Samtale 3, organisationskultur: Ansat i Danske Banks centrale it afdeling i ca. 15 år Samtale, organisationskultur: Ansat i Danske Banks centrale it afdeling i ca. år 0 0 0 0 Indledende kontekstafklaring jf. metode. Patrick: Hvilke ord vil du bruge om Danske Bank? Z: Det var et rigtig godt

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2010 Onsdag den 2. juni 2010 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.

Læs mere

Kim Lorentzen. 31 år Cand.merc.jur og Mini MBA Tidligere HR Manager, Nokia Danmark A/S HR Analyst, Novo Nordisk A/S

Kim Lorentzen. 31 år Cand.merc.jur og Mini MBA Tidligere HR Manager, Nokia Danmark A/S HR Analyst, Novo Nordisk A/S Kim Lorentzen 31 år Cand.merc.jur og Mini MBA Tidligere HR Manager, Nokia Danmark A/S HR Analyst, Novo Nordisk A/S Hvorfor jeg mener at vide noget om jobsøgning Har arbejdet som HR Manager i Nokia Danmark

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Forandring i Det kommunikerende hospital Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Leder i kommunikationsafdelingen i Novo Nordisk Selvstændig kommunikationsforsker og rådgiver

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 71 Svarprocent: 76% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Det er nogen

Læs mere

Lavinehunde kursus i Østrig 2012 (Winterlehrgang des SVÖ)

Lavinehunde kursus i Østrig 2012 (Winterlehrgang des SVÖ) Lavinehunde kursus i Østrig 2012 (Winterlehrgang des SVÖ) Skrevet af Helle Heidi Jensen Jeg har lige været på lavinehundekursus med min hund Vanilla på 8½ år. Jeg ville helst have deltaget min hund Ginger,

Læs mere