Adfærdsnormer: TILLID - Vi skaber tillid ved at se, høre og forstå hinanden. - Vi udviser gensidig faglig åbenhed og fortrolighed til hinanden.

Transkript

1

2 Indhold 1. Præsentation af Gl. Brabrand Dagtilbud og praktikinstitutionerne: 3 Gl. Brabrand Dagtilbud som praktikinstitution: 4 Præsentation af Solskin: 5 Præsentation af DII Børnehuset Safiren 6 2. Hvem er vi og hvordan arbejder vi: 6 Pædagogens rolle: 6 Praktikvejlederens rolle: 7 3. Ledelsen: 7 Pædagogisk leder: 7 Dagtilbuds leder: 8 4. Tværprofessionelt samarbejde: 8 5. Specialisering: 9 6. Hvad forstår vi ved den gode praktik: 9 7. Den studerendes rolle: 9 Praktikforberedelse: 9 Praktikdokument: 10 Læringsmål: 11 Vejledning: 11 Kontakten til uddannelsesinstitutionen: Uddannelsesplan og arbejdsredskaber i praktikken: 12 Centrale kundskabs- og færdighedsområder for alle 3 praktikperioder: praktikperiode Den pædagogiske relation : praktikperiode Den pædagogiske institution : praktikperiode Den pædagogiske profession : 14 Litteraturliste: 15 2

3 1. Præsentation af Gl. Brabrand Dagtilbud og praktikinstitutionerne: Dagtilbuddets hovedopgave er: I samarbejde med forældrene skaber vi en hverdag, hvor børn trives og udvikler sig til sociale, robuste og glade mennesker. Hermed lægger vi fundamentet for, at børnene i fremtiden bidrager til udvikling og sammenhængskraft i vores samfund. Vi vil være et dagtilbud med et stærkt fællesskab på tværs af afdelinger, og med et fælles ansvar for at skabe rum og rammer for høj trivsel og positiv udvikling af livsglade, kreative og trygge børn og voksne. Det gør vi ved, at: Vi udvikler på et levende, lærende, anerkendende, omsorgsfuldt og glad miljø. Vi er ærlige, åbne og lyttende over for hinanden samt til hinandens opgaver, behov, succeser og udfordringer. Dagtilbuddet skal danne rammen om en hverdag, hvor børn, såvel som voksne føler sig trygge, og får mulighed for at udfolde sig i en varm og medmenneskelig atmosfære. Værdierne knytter sig både til kontakten barn/barn, barn/voksen samt voksen/voksen. For at skabe denne atmosfære har vi særligt fokus på tre kerneværdier: Engagement - glæde frihed fællesskab. Tillid - respekt trivsel. Troværdighed - ærlighed ansvarlighed synlighed. Adfærdsnormer: ENGAGEMENT - Vi støtter hinanden og etablerer fællesskab gennem nærvær og faglighed. - Vi bevarer og opmuntrer til smil, nysgerrighed og gejsten for arbejdet. TILLID - Vi skaber tillid ved at se, høre og forstå hinanden. - Vi udviser gensidig faglig åbenhed og fortrolighed til hinanden. TROVÆRDIGHED - Vi arbejder loyalt og troværdigt. Det vi beslutter i fællesskab, er det vi gør. - Ærlighed værdsættes og opmuntres, vi står fast på vores faglighed og medmenneskelighed. Vi arbejder ud fra flg. rammer: Dagtilbudsloven Pædagogiske læreplan Dagtilbuddets værdigrundlag LUP (lokal udviklingsplan) Personalehåndbogen Investering i børns fremtid Aktionslæring 3

4 Gl. Brabrand Dagtilbud som praktikinstitution: Vi indgår i en turnusordning i Aarhus kommune med at være uddannelsesinstitution. Vi finder det vigtigt at medvirke til at uddanne nogle fagligt dygtige fremtidige kolleger. De studerende kan være med til at udfordre vores daglige pædagogiske praksis, ved at stille undrende /nysgerrige spørgsmål. Det er også med til at udvikle os. Alle ansatte pædagoger/ pædagogmedhjælpere er medansvarlige for de studerende i deres respektive praktikperiode, men den studerende har dog en primær vejleder i praktikforløbet. Arbejdsforhold: Den studerende indgår i et tæt samarbejde med de øvrige kolleger i teamet og med resten af huset. I de to lønnede praktikker indgår den studerende i normeringen. Den studerende er omfattet af de samme politikker m.m. som de øvrige ansatte. Den studerende forventes derfor at få læst personalehåndbogen som findes på alle stuerne. Den studerende arbejder primært i tidsrummet fra 6.30 til efter en månedsnorm. Derudover vil der være forskellige aftenmøder, hvor der er mødepligt eksempelvis personalemøde ca. 3 timer pr. måned, eventuelle teammøder. Der vil være fælles personalelørdag i dagtilbuddet der afholdes to gange årlig, samt forskellige forældrearrangementer. I dagtilbuddet er børnesammensætningen 75 % etnisk dansk børn og 25 % børn med anden etnisk oprindelse end dansk. Dagtilbuddet har valgt, at praktikpladserne er i Solskin og DII Safiren. Dagtilbuddet hedder Gl. Brabrand. Navnet kommer af, at vi som dagtilbud ligger i den gamle bydel af Brabrand tæt på den naturskønne del af Brabrand søen. Dagtilbuddet består af fem afdelinger: Vuggestuen Spiloppen, Engdalsvej 6, 8220 Brabrand, tlf.nr Spiloppen er en vuggestue og er normeret til 26 vuggestuebørn. Pædagogisk leder: Hanne G. Rasmussen. Solskin, Byleddet 22a, 8220 Brabrand, tlf. nr Er praktik institution Solskin er en 0-6 års institution. Normeringen er 27 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn. Pædagogisk leder: Susanne B. Jepsen. D.I.I. Søstjernen, Byleddet 22b, 8220 Brabrand, tlf. nr Søstjernen er en 0-6 års institution. Normeringen er 13 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn. Pædagogisk leder: Margrethe N. Læssøe. Børnehaven Enggården, Engdalsvej 93a, 8220 Brabrand, tlf. nr Børnehaven Enggården er normeret til 40 børn. Pædagogisk leder: Tore Knudsen. 4

5 D.I.I. Børnehuset Safiren, Helenelyst 70, 8220 Brabrand, tlf. nr Er praktik institution Safiren er en 0-6 års institution. Normeringen er 30 vuggestuebørn og 50 børnehavebørn. Pædagogisk leder: Anne Lehmann. Administration i dagtilbuddet, Engdalsvej 18, 8220 Brabrand Dagtilbuddets administration og ledelse har til huse i SFO Fristedet, Engdalsvej 18, 8220 Brabrand. Dagtilbudsleder: Ole Bekker. Præsentation af Solskin: Vi har til huse i pavilloner, hvor beliggenheden er fantastisk, tæt på skov, å, Brabrand sø og busforbindelse. Vi er en integreret institution med 27 vuggestuebørn fordelt på to stuer, og 40 børnehavebørn fordelt på to stuer. De planlagte aktiviteter foregår altid efter pædagogiske overvejelser ofte på tværs af stuerne. Bl.a. Motorikken, musik, værksted, ture mm. Vi har mange søskendebørn, som får meget glæde af hinanden på legepladsen og til vores fællessamling om fredagen. Vi ser os som eet hus, hvor børnene møder forskellige personaler inden kl. 8 og efter kl. 16 samt på legepladsen. I huset er der et tæt samarbejde mellem vuggestuegrupperne og børnehavegrupperne i dagligdagen. I Solskin har vi særlig fokus på naturen, både som læringsrum og som en naturlig del af hverdagen. Vi vægter at alle børn, både store og små, er ude stort set hver dag, uanset vejret. Vi har valgt, at børnehavebørn er ude ca. 2 timer hver dag, og så mange vuggestuebørn som muligt. Solskin har også særlig fokus på dagligdagen at kunne tilbyde en mangfoldighed af materialer og teknikker indenfor det kreative område. Fokus er at give barnet mulighed for, alene og sammen med andre, kreativt at kunne give udtryk for følelser og tanker samt mulighed for ro og fordybelse. På trods af gamle lokaler har vi glæde af et fælles værksted og rimelig store stuer. Vi følger de 6 læreplanstemaer hvert år med særligt tilrettelagte aktiviteter. Vi planlægger et "årshjul" hvert år efter evaluering af sidste års pædagogiske overvejelser. Vi har faste traditioner som følger årets gang, bl.a. jul og fastelavn. Derudover har vi også vores egne traditioner, som er: motionsdag, bedsteforældredag, sommerudflugt og sommerfest, ude uger med tema, legetøjsfri uge, lucia/ julefest samt Sankt Hans. Praktikvejleder i Solskin: Lotte Praktikpladsen ligger i vuggestuen. 5

6 Præsentation af DII Børnehuset Safiren: Vi er normeret til 80 børn fordelt med fem grupper, to grupper med børn i alderen fra 0-3 år, samt to grupper i alderen 3-5 år, samt en gruppe i alderen fra 5-6 år. Vi er en integreret institution og har tradition for at have mange søskende. Vi arbejder på tværs og vil gerne opleve at både børn og personale har kendskab til hinanden på tværs i huset. Vi har til huse i et stort og dejligt nyopført hus, central placeret i en grøn oase i Helenelyst. Vi har kort afstand til skov, marker og landlige omgivelser. Vores legeplads er nyanlagt og vi benytter den hver dag. Vi har græsarealer, bakker, cykelbane, gynger, sandkasse med legehus og bålplads. I Safiren arbejdes ud fra en anerkendende tilgang, med meget fokus på det enkelte barn, og forældresamarbejdet. Vi arbejder med udgangspunkt i vores pædagogiske læreplansamt efter vores årshjul, hvorved vi kommer omkring alle 6 læreplans temaer. Traditioner er en del af vores hverdag i Safiren. Vores traditioner følger årets gang og årstidernes højtideligheder, bl.a. jul, påske og fastelavn. Vi fejrer fødselsdag både børnenes, personalets og Safirens. Derudover holder vi sommerfest, bedsteforældredag, fællesspisning og forældremøder. Om formiddagen forgår der aktiviteter dels i grupperne, dels på tværs af grupperne. Det bliver planlagt på bl.a. stuemøder, hvilke aktiviteter der skal arbejdes med. Vi lægger stor vægt på udeliv og bevægelse. Vi bruger derfor vores legeplads og nærområde rigtig meget. Fra middag har de voksne ansvaret for alle børnene i henholdsvis vuggestue- eller børnehavedelen, dvs. ikke kun sin egen gruppe. Eftermiddagsaktiviteterne er således mere tænkt som tilbud som børnene på tværs kan vælge at deltage i. Vi er med i projekt invistering i børns fremtid, hvilket betyder at vores børn med dansk som andet sprog som er blevet tre år, bliver delt ind i sproggrupper som deltager i dialogisk læsning. Vi har haft personale, primært fra vuggestuen på sprogkurser så vores sprogindsats foregår fra 0-6 år. Praktikvejleder i Safiren: Janne Ertmann Praktikpladsen ligger i børnehaven 2. Hvem er vi og hvordan arbejder vi: Pædagogens rolle: Du skal have overblik over, hvor de børn, du er primærpædagog for, er henne sprogligt og udviklingsmæssigt. Det er pædagogen, som har ansvaret for at uddelegere sådan, at opsynet med børnene er ansvarligt, samt for at fremmødelisterne føres når barnet bliver afleveret og hentet. Du skal ud fra dine iagttagelser i samarbejde med det øvrige personale, planlægge pædagogiske tiltag og aktiviteter. Det er pædagogens ansvar at oplære og vejlede medhjælperen i det daglige arbejde. Du skal sammen med resten af huset tilrettelægge/ gennemføre de tematiserede forløb som huset har valgt at arbejde med. Samt deltage i stuens sprogarbejde 4A, herunder visiteringsskemaer på de enkelte børn. 6

7 Du skal i samarbejde med ledelsen formulere henvisninger, handleplaner, underretninger mm. Du skal være handlekraftig i forhold til at stå ved din bekymring og søge råd og vejledning. Du skal være i stand til at tilgodese både det enkelte barns behov og gruppens behov. Det forventes, at det du planlægger, også bliver gennemført i praksis. Forældresamarbejdet er pædagogens ansvarsområde du står for (i samarbejde med ledelsen) at planlægge, udføre, evaluere samt skrive referat og status. Til alt tværfagligt samarbejde vil en fra ledelsen deltage i samtalen. Du skal være bevidst om, at det er dig og ikke pædagogmedhjælperen, der skal tage sig af konflikter eller svære beskeder til forældre. Der kan altid søges assistance hos ledelsen, hvis en konflikt trappes op eller man ikke kan overskue situationen. Det er dit ansvar at have overblik over stuen og dermed sikre dig, at de daglige opgaver bliver udført. Du skal være loyal overfor beslutninger taget af personalegruppen eller ledelsen. Du holder dig ajour i forhold til den faglige pædagogiske debat som foregår, deltager i relevante kurser og læser relevant litteratur. Enhver er ansvarlig for at bidrage til et åbent, tydeligt og ærligt samarbejde og bidrage til, at der er en god tone i huset. Du skal være opmærksom på at tilbyde og modtage hjælp fra kolleger. Du skal være indstillet på, at du er forpligtet til at modtage supervision. Alle medarbejdere er forpligtet til at holde sig opdateret i forhold til informationer i form af referater fra ledelsesmøder, p-møder, beskedbøger, ændring af mødeplaner osv. Praktikvejlederens rolle: Det er vejlederens opgave at give den studerende en grundig indføring i alle forhold vedr. arbejdet. Vejlederen er først og fremmest sparringspartner. Med det mener vi, at vejlederen skal være støttende, anerkendende, lyttende, give konstruktiv kritik og være reflekterende vejledende. Vejlederen skal være medansvarlig for et godt udbytte af vejledningstimerne og tydelig formulere sine mål og forventninger til den studerende. Samtalen skal foregå som en dialog/sparring. Vejlederen modtager sparring og vejledning fra den pædagogiske leder, om det at have studerende og ligeledes i forhold til specifikke problemstiller om den studerende. 3. Ledelsen: Der er to ledelses niveauer man som studerende møder i praktikken. Den pædagogiske leder og dagtilbudslederen. Pædagogisk leder: Lederen har det overordnede ansvar for institutionens drift, personalet og det pædagogiske arbejde. Vi har en stedfortræder der overtager det dagligt praktiske i lederens fravær. 7

8 Lederen tager sig hovedsageligt af det overordnede, bl.a. udarbejdelse af overordnede planer, budgettet, bogføring, sekretær for forældrebestyrelsen, personaleledelse herunder medarbejder- og teamsamtaler, forskellige administrative opgaver samt ad-hoc opgaver i forhold til Århus kommune. Det er ligeledes den pædagogiske leders rolle at have det overordnede ansvar i forhold til institutionens uddannelsestilbud, og for at den studerende får vejledning i overensstemmelse med uddannelsesplanen. Tage den del af vejledningen der vedrører tværfagligt samarbejde, administration, ledelse og kommunale forhold. Være til rådighed for den studerende som rådgiver og supervisor. Give råd og vejledning til praktikvejlederne Være medansvarlig i forhold til vurderingen af den studerende Er der problemer med samarbejdet mellem den studerende og vejlederen, deltager lederen i et møde hvor problemerne klarlægges. Dagtilbuds leder: Dagtilbudslederen er leder for det samlede dagtilbud med reference til områdechefen. Dagtilbudslederen har dermed det strategiske, faglige/pædagogiske, personalemæssige, administrative og budgetmæssige ledelsesansvar. Dette i tæt og forpligtende samarbejde med de pædagogiske ledere i lederteamet, medarbejdere og dagtilbudsbestyrelsen. Den pædagogiske ledelse og daglige personaleledelse er uddelegeret i praksis til de pædagogiske ledere i afdelingerne med reference til dagtilbudslederen. Dagtilbudslederens souschef har en stedfortrædende funktion i forhold til daglig drift ved dagtilbudslederens fravær. 4. Tværprofessionelt samarbejde: Vi har konsultationsforum (konsultative møder) hver måned, hvor forældre og pædagoger kan få sparring/vejledning fra psykolog og talepædagog, og her har man som studerende ligeledes mulighed for at deltage. Derudover samarbejder vi med sundhedsplejerske, sagsbehandler og andre institutioner i distriktet, i forhold til at arbejde helhedsorienteret for det enkelte barn, og med fokus på overgang fra dagpleje til daginstitution, internt fra vuggestue til børnehave og fra børnehave til skole/sfo. I hele Gl. Brabrand Dagtilbud, har vi meget fokus på overgangen fra børnehave til skole, og vi har et tæt samarbejde med skolen for at gøre dette skift for børnene så overskueligt som muligt. Opfølgningsmøder, fællesmøder dels i dagtilbuddet dels udenfor dagtilbuddet. Specifikke samarbejdspartnere f.eks. sproggrupper udenfor dagtilbuddet. 8

9 5. Specialisering: Vi kan tilbyde specialisering indenfor kategorien Børn og Unge. Se ovenfor i henholdsvis Solskin og Safirens institutions beskrivelser, hvilken målgruppe vi primært arbejder med. Faglige-kompetence mål for specialisering er, at den studerende kan: Anvende viden og indsigt i det specifikke arbejde med brugergruppen, Opstille fagligt begrundede pædagogiske mål ud fra en forståelse af brugernes perspektiver og handlemuligheder, Reflektere kritisk over pædagogiske tænkemåder og handlemuligheder ud fra teori, forskning og praksisforståelser inden for det valgte specialiseringsområde og Udmønte professionsforståelse og professionsetik inden for det valgte specialiseringsområde. 6. Hvad forstår vi ved den gode praktik: At den studerende er velforberedt til praktikken. Det betyder, at man sætter egen uddannelse i centrum, og formulerer behov og ønsker. At den studerende i samarbejde med praktikvejlederen, med udgangspunkt i den konkrete praktikperiode, får lavet nogle brugbare mål efter egen nærmeste udviklingszone (NUZO) samt ud fra forventninger/krav til praktikken. At der arbejdes systematisk ud fra opstillede mål, og at vejledningstimerne afspejler dette. At den studerende får ny viden, indsigt og færdigheder. At viden, indsigt og færdigheder kobles sammen for hele studietiden. At hele huset forholder sig til den studerende. At den studerende får gode muligheder for at afprøve/finde eget ståsted. At det er lærerigt at fejle. At der i gennemsnit holdes to vejledningstimer pr uge. At den studerende tager ansvar for vejledningstimernes indhold. At den studerendes indsats måles, vurderes og evalueres. At vejlederen er i stand til at lytte og stille de rette spørgsmål, således at den studerende reflekterer og drager læring af egen praksis. At vejlederen sammen med den studerende sikrer progression i praktikken. At der er en mulighed for, at den studerende kan have et fast punkt på p-møder. 7. Den studerendes rolle: Praktikforberedelse: Inden praktikperioden starter forventer vi, at den studerende kommer på for-besøg. Målet med dette besøg er: At den studerende ser og oplever sit kommende praktiksted ved en rundvisning. At den studerende mødes med sin kommende praktikvejleder, børnene og personalet. At praktikvejlederen gennemgår praktikstedsbeskrivelsen og uddannelsesplanen for praktikperioden. 9

10 At den studerende får mulighed for at stille spørgsmål til brug for udarbejdelsen af praktikdokument og læringsmål. At den studerende og praktikvejlederen drøfter og indgår aftaler om ansættelsesforhold og funktionsområder, herunder orientering og aftaler om arbejdsplan og mødetider, og andre personlige forhold af betydning for praktikforløbet, indhentelse af børneattest m.v. Udveksling af gensidige forventninger til samarbejdet. Aftale om vejledningens organisering. Praktiske informationer. Praktikdokument: Det forventes, at den studerende inden praktikkens start har udarbejdet et praktikdokument. Dokumentet er et læringsorienteret studieværktøj til systematisk erfaringsopsamling, der anvendes i samspillet mellem den studerende, praktikstedet og uddannelsesinstitutionen. Praktikdokumentet er ikke en personlig dagbog el.lign. og skal derfor være tilgængelig for vejleder. Formålet er at støtte den studerendes refleksions- og læreproces og at evaluere og dokumentere den studerendes uddannelsesmæssige udbytte af praktikperioden. Praktikdokumentet kan dermed medvirke til at understøtte, kvalificere og dokumentere den studerendes arbejde med læringsmålene. Praktikdokumentet bør indeholde flg.: Den studerendes begrunede forventninger og eventuelle spørgsmål til praktikstedet. Den studerendes overvejelser om den kommende praktikperiode og dens sammenhæng med uddannelsen i øvrigt. Den studerendes forberedelse til den kommende praktikuddannelse. Notater om læsning af relevant litteratur. Dokumentation af arbejdet med læringsmålene. Erfaringer om pædagogiske problemstillinger, processer og refleksioner. Praksisfortællinger og iagttagelser og bearbejdning af disse. Vi forventer, at den studerende fører logbog el. dagbog i en eller anden form, da det er et godt redskab til at blive bevidst om egne måder at lære på. Det giver et overblik og en dokumentation for det arbejde, der er udført og den udvikling den studerende har været igennem i praktikperioden. Logbogen giver endvidere vejlederen indsigt i de tanker og overvejelser, som den studerende løbende har haft, og giver på denne måde en øget mulighed for, at vejleder og studerende sammen kan reflektere over praksis. Det er samtidig den studerendes støtte til systematisk at arbejde med de enkelte mål og fastholde iagttagelser og fortællinger for evt. senere brug f.eks. i vejledningen hvor de bruges til at reflektere over praksis. 10

11 Læringsmål: Den studerende skal ved praktikperiodens begyndelse udarbejde konkrete læringsmål for praktikperioden. Dette skal ske med udgangspunkt i praktikstedets uddannelsesplan, den studerendes egne ønsker og interesser og uddannelsesinstitutionens studieordning. Læringsmålene skal som minimum omfatte de faglige kompetencemål samt centrale kundskabs- og færdighedsområder for den pågældende periode, samt de generelle mål for alle tre perioder. For at gøre læringsmålene så konkrete og målbare som muligt, kan det være hensigtsmæssigt at udfolde hvert enkelt mål i forhold til følgende tre niveauer: HVAD er målet? HVORFOR vil den studerende lære eller udvikle netop det? Det kan både være en faglig eller en personlig begrundelse. HVORDAN vil den studerende opnå sine mål? Hvilke metoder vil den studerende anvende? Når den studerende skal formulere sine læringsmål, vil vi anbefale at det sker ud fra flg. punkter: Personlige mål: Det kan f.eks. handle om: På hvilke områder ønsker jeg at udvikle / forandre mig? Hvad er mine stærke/svage sider, hvor vil jeg have brug for en hjælpende hånd? Hvordan kan og vil jeg involvere mig med børnene og forældrene? Hvordan kan jeg være synlig som voksen? Hvordan kan jeg sætte ord på mine handlinger - forklare omverdenen, hvad det er jeg laver og hvorfor det er vigtigt? Vidensmål: Det kan f.eks. handle om: Hvilke faglige områder er jeg specielt interesseret i, i denne praktik? Hvad vil jeg have større kendskab til? Hvad vil jeg have indblik i? Handlemål: Hvad kunne jeg tænke mig at afprøve i denne praktik? Hvordan kan jeg arbejde med mit linjefag i denne praktik? Vejledning: Målet med vejledning er: At give den studerende indsigt i praksisfeltet. At støtte den studerende i at tilegne sig og udvikle praksiskundskab, handlekompetence og faglig identitet. At støtte den studerende i tilrettelæggelse og bearbejdning af såvel arbejds- som læreprocesser. At støtte den studerende i at reflektere over sine handlinger og sætte ord og begreber på praksiskundskab og refleksioner. 11

12 At hjælpe den studerende med at analysere praksis med begreber, principper, og forståelsesmåder hentet fra teorifeltet og på den måde udvikle teoriforståelse og forståelse for praksis. Gennem evalueringsprocessen at forholde sig anerkendende, konstruktivt kritisk og vurderende til den studerendes handle- og refleksions kompetence. At støtte den studerende i opfyldelse af læringsmål. Indhold: Vi forventer, at den studerende tager et medansvar i forhold til indhold på vejledningstimerne. Vi har også nogle forhold, vi gerne vil give dig vejledning om: Tavshedspligt/underretningspligt. Indsigt i den pædagogiske læreplan. Forhold vedrørende børn og forældre. Tværfagligt samarbejde. Organisation og ledelse. Styreformen i Aarhus kommune. Kontakten til uddannelsesinstitutionen: Kontakten til uddannelsesinstitutionen foregår primært gennem den studerende. Det er den praktikansvarlige eller praktikvejlederen, der kan kontakte praktiklæreren på uddannelsesinstitutionen, hvis der er bekymringer/problemer i forhold til praktikken. Praktikvejlederen deltager i møder på uddannelsesinstitutionen. 8. Uddannelsesplan og arbejdsredskaber i praktikken: Centrale kundskabs- og færdighedsområder for alle 3 praktikperioder: Fælles for alle praktikker: Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis. Det er institutionerens opgave at drage omsorg for børns trivsel, udvikling, læring og dannelse. Det sker i en vekselvirkning mellem børnenes selvvalgte lege og voksenstyrede aktiviteter. Dette sker i henhold til Aarhus Kommunes projekt om fællesskaber for alle. Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis. Den stigende grad af individualisering betyder, at vi arbejder meget målrettet på at udvikle børnenes sociale kompetencer og udvikle deres fællesskabsfølelse. Praktikstedets målgruppe og dennes behov, livskvalitet, udvikling og læring. Vi har meget fokus på det enkelte barn, og tilrettelægger det pædagogiske arbejde med videst mulig hensynstagen til det enkelte barn. På stuemøderne gennemgår vi jævnligt alle børnene og arbejder ud fra SUS i forhold til forældresamarbejde. Hvis der er børn, der i perioder har brug for en særlig indsats, drøftes det med forældrene, og indsatsen planlægges. Hvis der er 12

13 tale om børn med særlige behov, tages de op på konsultationsforum, hvor den kommende indsats drøftes. Herefter laves der en handleplan. Ellers planlægges indsatsen med udgangspunkt i den aktuelle børnegruppe. Etik, værdier og menneskesyn. Vores etiske grundlag, værdier og menneskesyn bliver taget op til revision på pædagogiske dage, hvor der er mulighed for at fordybe sig i dette. Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis. Vi arbejder med erfaringsopsamling ved hjælp af iagttagelsertras, SUS, udviklingsbeskrivelse og praksisfortællinger, vi bearbejder og reflektere over praksis ved brug af SMTTE-modellen og FRI modellen. Dette giver anledning for samlet refleksion over praksis. Dette kan finde sted på stuemøder og personalemøder. I forhold til studerende er det på vejledningstimerne. Med baggrund i de overordnede mål, har vi flg. forventninger til dig i de tre praktikker. 1. praktikperiode Den pædagogiske relation : Har en anerkendende og omsorgsfuld tilgang til børnene. Har evne til at erhverve en grundlæggende viden om brugergruppen. Undrer sig og stiller spørgsmål. Har evne for at arbejde med kommunikation, samspil og konflikter i relationer. Udviser engagement og nærhed i forhold til børn, forældre og personale. Udviser ansvarlighed og delvis selvstændighed. Træner i at observere for bl.a. at opnå sikkerhed, viden og handlekompetencer. Deltager aktivt i planlægning og udførelse af den pædagogiske praksis og evaluerer den. Planlægger et pædagogisk forløb med børnegruppen og/eller i personalegruppen. Reflekterer over egen og institutionens praksis. I løbet af praktikken udvikler selvstændighed, sikkerhed, initiativ og engagement. Tør bede om hjælp. Sætter sig mål, der beskrives for praktikvejlederen og omsættes til handling i praksis. Læser relevant faglitteratur. Oparbejder et overblik og har situationsfornemmelse. Forholder sig kritisk og respektfuldt i arbejdet. Faglige kompetencemål for 1. praktikperiode er, at den studerende kan: - Indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis. - Indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer. - Deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer. - Opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis. - Begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis. - Demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder. 13

14 2. praktikperiode Den pædagogiske institution : Med baggrund i de overordnede mål, har vi yderligere flg. forventninger til dig i 2. praktikperiode: At du fra starten har undersøgt og fået en grundlæggende viden om brugergruppen. Udviser større og større ansvarlighed og selvstændighed. Efterhånden kan planlægge og gennemføre pædagogiske forløb, samt dokumentere og evaluere dem. Udvikler sikkerhed og selvstændigt initiativ, er engageret og synlig i hverdagen. At du fra starten viser, at du kan danne dig et overblik over en given situation og har situationsfornemmelse. Inddrager det tværprofessionelle element som en brugbar mulighed i det pædagogiske arbejde. At du reflekterer over den pædagogiske praksis. 2. Praktikperiode Faglige kompetencemål for 2. praktikperiode er, at den studerende kan: - Indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde. - Deltage i udviklings- og forandringsprocesser. - Planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer. - Dokumentere og formidle pædagogisk praksis. - Begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis. 3. praktikperiode Den pædagogiske profession : Med baggrund i de overordnede mål, har vi yderligere flg. forventninger til dig i 3. praktikperiode: Behersker den pædagogiske praksis. Har en større pædagogisk og mere bred samfundsmæssig viden om brugergruppen. Kan håndtere konfliktsituationer på en hensigtsmæssig og anerkendende måde. Udviser engagement, nærhed, forståelse og professionalitet i forhold til børn, forældre og personale. Udviser ansvarlighed, selvstændighed og sikkerhed i den pædagogiske praksis. Yder en målrettet pædagogisk indsats ifht. en valgt målgruppes behov. Deltager aktivt i planlægning og udførelse af den pædagogiske praksis og evaluerer den på baggrund af teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder. Planlægger og dokumenterer flere selvstændige pædagogiske forløb, samt dokumenterer og evaluerer dem, gennem teoretisk og metodisk dokumentation. Udviser sikkerhed, initiativ og engagement. Er synlig og aktiv i hverdagen handler. At du er i stand til at analysere og reflektere over den pædagogiske praksis. Har overblik og situationsfornemmelse. Faglige kompetencemål for 3.. praktikperiode er, at den studerende kan: - Beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession. - Yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov. - Redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt. 14

15 - Skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder. - Redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling. - Beder om hjælp når du har behov for det. Litteraturliste: Litteraturlisten er eksempler på, hvilke teorier vi arbejder ud fra. Er under udarbejdelse. 15