kampen om sproget 1:5

Transkript

1 kampen om sproget 1:5 dialekterne Før udsendelsen I Ordbog over det danske Sprog forklares»dialekt«på to måder: 1. Dialekt er et sprog der er særligt for beboere af en enkelt del af et afgrænset sprogområde. Her tænkes især på det sprog som er særligt for en landsdels almuebefolkning. 2. Dialekt er en fra rigssproget afvigende udtale Ordet dialekt stammer fra græsk diá-lektos som betyder samtale.» I Aabenraa kan man sagtens høre ord som» top nice kombineret med gi mei æ baus eller»» andre synnejyske gloser I Haderslev er det anderledes. Her mener mange unge selv, vi er lidt finere på den, så hvis man kommer til at sige et ord på synnejysk, bliver man straks gjort til grin og kaldt en tumpe. «Magnus Winterskov Møller, 9. klasse, Sct. Severin Skole, Haderslev Da jeg var lille, snakkede jeg sønderjysk både i skolen og derhjemme. Men læreren sagde til mig, at jeg skulle begynde at snakke rigsdansk Så fik jeg en hjælpelærer, som jeg skulle ud og snakke med Som om jeg var en spadser, der ikke fattede en skid. «Milan Olesen, 8. klasse, Holmeskolen, Tønder Jeg har det på samme måde, når jeg hører lyden af et friskt og sprødt rundstykke blive knust, som når jeg snakker med en person med en anden dialekt; en behagelig klang fylder mit hoved, og jeg må simpelthen bare snakke videre med personen. «Mikkel Tøttrup, 9. klasse, Enghavegård Skole, Søborg» Jeg bor i Sydvestjylland, og min mor og far kommer fra Nordjylland. De snakker sådan lidt nordjysk. Min onkel bor på Sjælland. Vi er i sommerhus sammen, og så siger min mor: Hva klok ska vi spise? Pludselig begynder min onkel at grine. «Kasper Budolph Pedersen, 8. klasse, Bakkevejens Skole, Bramming Jeg kan godt lide at min nordjyske udtale ikke er helt ren. Det har jeg intet imod, men min måde at tale på har jo også ændret sig en del, siden jeg kom hertil. Det med at tale anderledes er faktisk en okay måde at åbne en samtale på. Mange lægger hurtigt mærke til min lidt sjællandske accent, og så plejer folk ofte at komme med kommentaren: Du er da vist ikke her fra? «Andreas Ørsted, 8. klasse, Ravnshøj Skole, Frederikshavn Alle elevcitaterne stammer fra bidrag til Gang i sprogets og Dansklærerforeningens klummekonkurrence 2010 om sprogglæde. dialekterne Jens Raahauge, Dansklærerforeningen, DR og Dansk Sprognævn 1

2 Dialekter i Danmark FORFORSTÅELSE (fælles) 1. Tal om hvad I forstår ved at tale dialekt. 2. Skriv på tavlen ord og udtryk som I mener er fra bestemte områder i Danmark. 3. Synes I at det er godt eller dårligt at vores sprog ensrettes, og at dialekterne forsvinder? Noter argumenter for begge synspunkter på tavlen. 4. Man taler også om sociolekter. Hvad forstår I ved det udtryk? 5. Kender I eksempler på sociolekter? Hvilke dialekter findes der i Danmark? Det kan man se og høre på dialektkortet på hjemmesiden dialekt.dk. Klik dig ind på sitet, og hør lydprøver på en lang række danske dialekter. OPGAVE (fælles) Lyt til dialektprøverne. I kan eventuelt lave en konkurrence i klassen om hvem der får placeret flest dialekter rigtigt. Undersøg om der blandt kammerater og lærere er nogle som kan tale en anden dialekt end den der er almindelig i jeres område. Prøv at placere deres dialekt geografisk. Nogle mener man skal bevare dialekterne, andre mener dialekterne hører hjemme på museum. På hjemmesiden Dialekt retur kan man finde argumenter om og holdninger til de truede dialekter. dialekterne Jens Raahauge, Dansklærerforeningen, DR og Dansk Sprognævn 2

3 OPGAVE (to og to) Klik dig ind på Mig og mit sprog og lyt til klippene med Henriette Hvas. Noter i hvilke situationer hun har oplevet sin dialekt som besværlig, pinlig eller uheldig. OPGAVE (fælles) Diskuter i klassen hvad I vil råde hende til i forhold til sin sprogtone. Sprog og identitet Sproget binder os sammen med andre mennesker og er en del af vores identitet. Når man retter på en andens sprog, rører man også ved personens opfattelse af sig selv. Det kan være fornuftigt at rette så man undgår fejl der fjerner en fra fællesskabet. Men det kan også gøre ondt. De fleste skoler oplever fra tid til anden at der kommer en ny elev fra en anden egn; det kan være fra en naboby eller fra en helt anden del af landet. Sprogtonen afslører det, og den kan føre til alt fra beundring over kærligt drilleri til mobning. Mange der er flyttet til en anden egn, oplever også at man taler et sprog til daglig, mens det er et helt andet sprog der bliver talt når forældrene eller en anden fra hjemegnen er i telefonen. De fleste af os møder mange slags dansk i hverdagen, og vi har lært os at veksle sproglig stil. OPGAVE (fælles) Hvis der i jeres klasse eller parallelklasser er tilflyttere, så lav et interview med dem om deres erfaring med at møde op med en anden dialekt eller sprogtone. Ændrer I jeres sprog afhængigt af hvor I er, og hvem I er sammen med? Giv eksempler. dialekterne Jens Raahauge, Dansklærerforeningen, DR og Dansk Sprognævn 3

4 Dialekterne i det moderne samfund Sproget forandrer sig hele tiden fordi det til stadighed skal være dækkende for en ny virkelighed. Men omkring dialekternes udvikling er det især den store mobilitet i samfundet som spiller en rolle. Familier bor ikke længere et bestemt sted generation efter generation. Familiemedlemmer flytter rundt i landet, og dermed jævnes dialekterne ud. På landsdækkende radio og tv taler de unge og smarte speakere og studieværter mest københavnsk. Det er med til at sætte standarden for hvad der er rigsdansk og»normalt«. Men studieværterne kommer fra hele landet, og hvis man lytter godt efter sprogtone og enkeltord, kan man af og til ane hvor de kommer fra. Ikke mindst når man lytter til vejrprofeterne. OPGAVE (fælles) Find ud af klassens baggrund i forhold til bedsteforældres og forældres mobilitet. Hvor er de født, hvilke dele af landet har de boet i, og hvad kan have påvirket deres sprog? Marker eventuelt på et kort hvilke egne I tilsammen har tilknytning til. OPGAVE (hjemme) Undersøg ved samtaler med bedsteforældre og forældre hvordan flytninger har påvirket familiens sprog. dialekterne Jens Raahauge, Dansklærerforeningen, DR og Dansk Sprognævn 4

5 Tæt på udsendelsen Dialekter, magt og skole I udsendelsen om dialekterne får vi at vide at kongen i 1600-tallet sender embedsmænd ud til hele landet for at få styr på sit rige. Indtil da har vi ikke haft et rigsmål. Men nu bliver københavnsk prestigesprog, og de der gerne vil have status, begynder at tale embedsmændenes sprog. Skolen kommer til at bygge på det embedsmændene har grundlagt: Børnene skal lære at tale ordentligt dansk. Dialekttale bliver betragtet som sjusket og ligefrem forkert. I dagens Danmark har vi mundtlig afgangsprøve i dansk. De mundtlige prøver har været med til at fremme rigsmål fordi et af vurderingskriterierne har været om eleven talte korrekt dansk, altså rigsdansk. I den seneste bestemmelse står at eleven skal tale»klart og tydeligt«. Professor Frans Gregersen mener at en undertrykkelse af dialekterne er med til at gøre vores sprog fattigere og til at gøre vores sproglige nysgerrighed mindre. Han ønsker os ligefrem Happy New Ears. OPGAVE (fælles) Få en lærer der kan tale dialekt, til at bruge sin dialekt som undervisningssprog i en lektion. Få en kammerat der kan tale dialekt, til at fremlægge en faglig opgaveløsning for klassen. Drøft hvilken effekt det har. Lyt til de sidste 35 sekunder af Frans Gregersens opfordring til Happy New Ears i linket herover. Hvad betyder Happy New Ears? Kan man gøre noget så vi alle sammen får Happy New Ears? dialekterne Jens Raahauge, Dansklærerforeningen, DR og Dansk Sprognævn 5

6 I udsendelsen forsøger værten Adrian Hughes at få styr på betydningen af og udviklingen af dialekter i Sønderjylland. Han besøger ældre, børnefamilier og nogle unge og taler med dem om hvordan de bruge sproget, og om hvilke særlige ord og udtryk der er forskellige fra rigsmål. OPGAVE (to og to) Se udsendelsen igennem igen og noter undervejs 1. argumenter for at tale dialekt. 2. ord og udtryk fra en dialekt som hedder noget andet på rigsdansk. Argumenter for at tale dialekt Eksempler på ord og udtryk fra en dialekt +»oversættelse«dialekterne Jens Raahauge, Dansklærerforeningen, DR og Dansk Sprognævn 6

7 OPGAVE (fælles) Sammenlign jeres iagttagelser i klassen. Hvad menes der med at sprog og identitet hænger sammen? Sprogforsker Jens Normann Jørgensen, KU siger i udsendelsen at det opfattes som bondsk og tilbagestående når mennesker taler med dialekt. Er I enige i det? OPGAVE (to og to) Find klippet (16:15 min.) hvor Adrian Hughes taler med unge på gymnasiet i Tønder. Hvilke årsager nævner de til at man forandrer sit sprog? Kan I genkende det? Har I andre eksempler? Når man overvejer hvorfor dialekterne forsvinder, viser det sig ofte at skriftsproget er en vigtig årsag. Vi skriver mere og mere, og her er der en standard for retskrivning. Det påvirker vores talesprog og især der hvor der tales udbredt dialekt, fordi»stavningen«af dialekterne vil være meget anderledes og individuel. OPGAVE (to og to) Find i udsendelsen eksempler på at skolen og skriftligheden er med til at afvikle dialekterne. Noter stikord. Forbered et kort debatindlæg (1 min.) hvor I argumenterer for at det skal være i orden at stave som man taler på sin dialekt. dialekterne Jens Raahauge, Dansklærerforeningen, DR og Dansk Sprognævn 7

8 OPGAVE (fælles) Præsenter jeres små indlæg for hinanden i klassen. Tal om hvordan de forskellige indlæg fungerer, og hvilke argumenter de fremhæver. VURDERING AF UDSENDELSEN (fælles) Se udsendelsen igennem igen. Diskuter om den måde den er tilrettelagt på, er med til at fremme eller afvikle brugen af dialekter. Er der afsnit i udsendelsen som I mener kunne være anderledes. Er der synspunkter som ikke kommer frem? Hvad betyder en udsendelse om dialekter for jeres bevidsthed om det danske sprog? dialekterne Jens Raahauge, Dansklærerforeningen, DR og Dansk Sprognævn 8

9 Perspektiver på udsendelsen Dialekter og kunsten Der er mange eksempler på at kunsten op gennem tiden har spillet med i bestræbelserne på at give dialekterne lav status. Allerede hos Ludvig Holberg i begyndelsen af 1700-tallet er der tradition for at dialekterne tales af tjenestefolk og bønder. Man kalder det teatersjællandsk. Holberg gør nu også grin med den der fornægter sin dialekt og prøver at puste sig sprogligt op. I danske underholdningsfilm fra midten af 1900-tallet er det også almindeligt at tjenestefolk, bønder og krybskytter taler dialekt. Det gælder således Morten Korch-film og kultfilmen Nøddebo Præstegaard. Men der findes i perioden en anden strømning hvor forfattere skriver på dialekt.»skuld gammel venskab rejn forgo«og»fo ajle de små blomster«er eksempler på dialektsange der stadig synges: Jeppe Aakjærs Skuld gammel venskab rejn forgo watch?v=wkpnuewx4zs Mads Hansens Fo ajle de små blomster watch?v=fjb0a_ydoe8 På Dansk Folkemindesamling har man endvidere en stor samling af folkelige sange der synges på dialekt I mere moderne underholdning har dialekter fået en opblomstring, men ofte i forbindelse med satire. Omkring 1970 begyndte en række folkemusikgrupper at synge på dialekt. En af dem var Niels Hausgaard. I de seneste år har denne udvikling taget fart både i radio og på tv. De Nattergale kom med en nyskabende dialekt, danglish, i The Julekalender i Drengene fra Angoras cykelhold Team Easy On er båret af kronjysk dialekt. Rytteriet giver den på whiskybæltekøbenhavnsk, men har jo også en helt særlig dialektservice med det sønderjyske som også præsenteres i udsendelsen. Endelig bruger Krysters Kartel en række dialekter til at karakterisere forskellige typer. dialekterne Jens Raahauge, Dansklærerforeningen, DR og Dansk Sprognævn 9

10 Eksempler på satire der benytter sig af dialekter: Team Easy On: Rytteriet: Krysters Kartel: OPGAVER (fælles) Argumenter for at satirens brug af dialekter henholdsvis styrker og svækker dialekternes status. Find selv eksempler på satire, stand-up eller musik hvor dialekten er med til at understrege eller ligefrem bære det morsomme. Lad en lærer eller elev der kan tale dialekt, læse fx H.C. Andersens»Prinsessen på ærten«op. På hvilken måde influerer dialekten på jeres oplevelse af handlingen? Test jeres eget forhold til dialekt ved at læse H.C. Andersens»Sneglen og rosenhækken«op på rigsdansk, men med forskellig dialekt eller dialektalt tonefald på sneglens og rosenhækkens replikker. (Gerne flere oplæsninger med forskellige dialektvalg). På hvilken måde influerer valget af dialekt på opfattelsen af sneglen og rosenhækken? kampen om sproget Et undervisningsmateriale til DR s udsendelsesrække Kampen om sproget: Dialekterne (1:5) Dagligdagens mange sprog (2:5) Det gode eksempel (3:5) Magtens sprog (4:5) Truslen fra engelsk (5:5) Eksemplarfremstilling af papirkopier/ print til undervisningsbrug kan ske frit og uden en aftale med Copydan Tekst & Node. Jens Raahauge, Dansklærerforeningen, DR og Dansk Sprognævn, udgave Grafisk tilrettelæggelse: Erling Lynder Forlagsredaktion: Nicoline Dahlberg Konsulent: Birgitte Therkildsen Skrifter: Charter og Frutiger dialekterne Jens Raahauge, Dansklærerforeningen, DR og Dansk Sprognævn 10