Når Koranen bliver levende

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Når Koranen bliver levende"

Transkript

1 Når Koranen bliver levende

2 Indhold Introduktion / Til lærerne 3 Når Koranen bliver levende 4 Mål for pensum 4 Introduktion / Til eleverne 5 Koranen, sunna og hadith 6 Iman, ibadat og muamalat 6 Religionen i hverdagen 6 Koranen 7 Fra læderlap og dromedarknogle til hellig bog 8 Koen, Elefanten og Den rene Tro 9 År 0 10 OPGAVER De fem søjler Muhammed som moralsk forbillede Kønsroller og ægteskab Tørklæde og tildækning Halal og haram Ung på den muslimske måde? Demokrati og islam 23 Litteraturliste 26 Fotokilder 26 Bestilling 26 Nationalmuseet 2012 Tekst: Gitte Engholm Kristian Frisk Fotos: Gitte Engholm David Christensen Faglig konsulent: Jean Butler Tak til: Aiysha Abu-Laban Cand.mag. i Nærorientalsk Arkæologi for kritiske kommentarer

3 Til lærerne Introduktion Nationalmuseet har flere undervisningstilbud om islam. Det ene er undervisningsforløbet Islam i dag, som foregår på Nationalmuseet. De to andre er digitale tilbud: hjemmesiden Islam på Nationalmuseet og nærværende materiale Når Koranen bliver levende. I undervisningstilbuddet Islam i dag bliver eleverne undervist, dels i et særligt lokale indrettet med et stort antal rekvisitter og dragter, dels i museets udstillinger. I udstillingerne vil eleverne stifte bekendtskab med genstande fra forskellige verdensdele og historiske perioder, som viser i hvor forskellige kulturelle kontekster, man kan møde islam. I Islam i dag forholder eleverne sig til muslimsk selvforståelse i en nutidig, europæisk kontekst. Islams fem søjler Indisk plakat købt i Zanzibar. Illustrerer islams fem søjler. Man skal sige trosbekendelsen, bede fem gange om dagen, give penge eller gaver til de fattige, faste i måneden ramadan og én gang i livet rejse på pilgrimstur til Mekka, hvis man har råd. Gengivet med tilladelse fra Universitetet i Bergen. På hjemmesiden Islam på Nationalmuseet tages eleverne med på opdagelse bag Etnografisk Samlings lukkede døre. Hjemmesiden viser genstande, som ikke er udstillet på museet. Genstandene lader eleverne stifte bekendtskab med islam især igennem historisk viden om Mellemøsten. Dette materiale, Når Koranen bliver levende, kan både bruges uafhængigt og i samspil med Nationalmuseets andre to undervisningstilbud om islam Valfarten Fasten Almissen Bønnen Trosbekendelsen Når Koranen bliver levende side 3

4 Når Koranen bliver levende Undervisningsmaterialet Når Koranen bliver levende består af et bredt udvalg af tekster, lyd og billeder, der præsenterer eleverne for forskellige holdninger til et udvalg af temaer eller problemstillinger ved livet som muslim. Temaerne dækker ikke alle områder af det omfattende emne islam, men er udvalgt, fordi de er aktuelle i den offentlige debat i Danmark. Arbejdet med materialet kan således give indsigt i emnet ved at præsentere forskellige synspunkter, der gør sig gældende i den fortløbende debat om, hvordan islam kan fortolkes. Eleverne får herved mulighed for at danne sig deres egen mening og forholde sig kritisk til emnet. For at give eleverne et indblik i centrale elementer af religionen, men undgå en essentialiseret fremstilling, har materialet en socialkonstruktivistisk tilgang til emnet islam. Det vil sige, at Koranen ikke ses som eneste kilde til forståelsen af livet som muslim, men at religionen islam forstås som en praksis, der til stadighed forhandles i en konkret kontekst og i et socialt fællesskab. Derfor bliver eleverne præsenteret for divergerende synspunkter om islam gennem tekster, lyd og billeder, der alle indgår i en nutidig, dansk kontekst. Mål for pensum Når Koranen bliver levende opfylder flere mål for undervisningen i faget religion for gymnasiet samt kristendomskundskab på folkeskolens ældste klassetrin. Materialets socialkonstruktivistiske ramme lader eleverne forholde sig til sammenhængen mellem religion, kultur og samfund, hvilket er en gennemgående målsætning for undervisningen både i folkeskolen og gymnasiet. De divergerende synspunkter og positioner, der kommer til udtryk i materialet, bidrager til elevernes analyse og forståelse af religiøse og sekulære traditioners indflydelse på egen og andres holdninger og livsforståelse. Eleverne introduceres også til Koranen som kilde, da den spiller en afgørende rolle for fortolkningen af islam, også blandt muslimske modernister. Det kan anses som et nyttigt pædagogisk greb, at eleverne selv oplever det vanskelige i at fortolke Koranen. Dens ordlyd kan indimellem være kryptisk, og der er passager, der er formuleret i så generelle vendinger, at deres præcise betydning bliver uklar. Desuden er der passager, som direkte modsiger andre passager i Koranen. At Koranen nødvendigvis må fortolkes for at give mening, sætter fokus på skriftkloge muslimske lærdes vejledende rolle og kan være med til at vise eleverne, hvorledes disse aktørers indflydelse på troens retningslinjer udmøntes i praksis. Når man i forbindelse med det nærværende undervisningsmateriale benytter sig af Kåre Bluitgens Koranen kommenteret, er det vigtigt at påpege, at denne Koran adskiller sig fra en klassisk arabisk koran. I Kåre Bluitgens udgave er Koranen ikke bare oversat og kommenteret, men rækkefølgen af Koranens sura, dvs. kapitler, er ændret, alt sammen for at lette læsningen og forståelsen. På grund af ændringerne opfattes Kåre Bluitgens udgave af nogle muslimer ikke som en koran, men som en bog på linje med andre formidlende bøger. Muslimer opfatter Koranen som Guds ord og derfor ufejlbarlig. Når Koranen bliver levende side 4

5 Til eleverne Introduktion Herunder kan I læse en kort introduktion til Koranen og nogle af de vigtige elementer i religionen islam. Derefter følger opgaverne, der er delt ind i syv temaer, som er aktuelle i den offentlige debat i Danmark. I skal bruge Kåre Bluitgens Koranen kommenteret, som I fik udleveret på Nationalmuseet, til at søge svar på, hvordan Koranen behandler de udvalgte temaer. Herefter skal I bruge de udvalgte tekster, tv- og radioprogrammer til at undersøge, hvordan de aktuelle temaer diskuteres, forstås og fortolkes af politikere og debattører med eller uden muslimsk baggrund. Koranen er en vigtig kilde til at forstå islam, men selvom Koranen af muslimer betragtes som en hellig bog, der kan give svar på alle livets spørgsmål, ville det være for enkelt bare at sætte lighedstegn mellem skriften og religionen. På samme måde ville mennesker, der bekender sig til kristendommen, næppe mene, at de alene kunne forstås på baggrund af læsning af Biblen. Religion er levende og skabes af de mennesker, der regner sig for religionens tilhængere, når de fortolker den og indretter deres liv efter den. Selvom de hellige skrifter udgør en vigtig kilde, er der altså ikke en lige linje fra teksternes ordlyd til menneskers adfærd og levevis. I praksis har livet som muslim forandret sig over tid, og dette liv ser også forskelligt ud, alt efter om en muslim lever i Pakistan, Ægypten eller Danmark. Ikke desto mindre er Koranen en af de vigtigste referencerammer for alle muslimer i verden, når det diskuteres, hvordan man bør leve og indrette livet som muslim, for Koranen opfattes af muslimer som Guds ufejlbarlige ord og vejledning til menneskene. At Koranen kan være vanskelig at forstå for mennesker, opfattes af muslimer som værende et udtryk for menneskets begrænsning og utilstrækkelighed, snarere end udtryk for Koranens eller rettere Guds ufuldstændighed. Nogle vil derfor mene, at det er unødvendigt at ændre på Koranen, som det er tilfældet i Kåre Bluitgens Koranen kommenteret. Intentionen med Kåre Bluitgens oversættelse og kommenterede udgave har ikke desto mindre været at gøre Koranen nemmere tilgængelig. Geometrisk mønster Generelt hersker der billedforbud inden for Islam, selvom det ikke findes i Koranen. Det betyder, at der ikke må bruges billeder af mennesker eller dyr til fx udsmykning. I stedet bruger man kalligrafiske gengivelser af Koran-citater og geometriske mønstre. Når Koranen bliver levende side 5

6 Koranen, sunna og hadith I Koranen er der forholdsvis få direkte anvisninger på, hvordan en muslim bør leve. Derfor spiller profeten Muhammeds sunna en afgørende rolle for muslimsk etik. Sunna betyder sædvane, og overleveringerne om, hvad Muhammed har sagt og gjort, er blevet samlet som supplement til Koranen i de såkaldte hadith-samlinger, som er samlebetegnelsen for overleveringerne om Muhammeds levevis. Der er imidlertid stor variation i fortolkningerne af sunna, ligesom der er det i fortolkningerne af Koranen både historisk, kulturelt og individuelt blandt muslimer. Iman, ibadat og muamalat Der er mange måder at være muslim på, men at være muslim i traditionel religiøs forstand indebærer, at man vedkender sig troen på den eneste sande gud, Allah, på Allahs profeter, den sidste profet Muhammed, på englene, dommedag og forudbestemmelsen. I islam bliver troen betegnet iman (se evt. Kåre Bluitgens Koranen kommenteret side 38, note 18). For mange muslimer er islam et system til at forstå tilværelsen med, men også et system, der kan give retningslinjer for, hvordan man bør opføre sig i alle livets forhold. At være muslim er altså ikke bare noget, man er, men i højeste grad noget man gør. Derfor er begreberne ibadat og muamalat også centrale for muslimer. Ibadat betegner de religiøse ritualer og pligter (som fx rituel renhed og de fem søjler), mens muamalat vedrører sociale, politiske, økonomiske og praktiske forhold og handlinger i dagligdagen. I praksis er det imidlertid svært at adskille iman, ibadat og muamalat. Religionen i hverdagen Mange muslimer finder retningslinjer for tro, etik og handling i Koranen. Flere steder i Koranen står der, at mennesket skal gøre det, der er kendt som værende godt, og undgå det, der er kendt som værende forkasteligt. Koranen indeholder også en række af de centrale, etiske holdepunkter i islam, hvor bøn, fattigdomshjælp og underkastelse for Gud regnes som påbud, mens hasardspil, renter og utroskab regnes som forbud. Det er muslimske lærde ulamaer, der omformer religionens bud til praktiske anvisninger. Anvisningerne kan angå dagligdags problemer eller kan tage form af en stillingtagen til mere generelle spørgsmål. Ulamaerne udgør ikke et formelt islamisk præsteskab, som de ellers indimellem kaldes i medierne. Deres status er juridisk set uformel, men alligevel har de via deres store indsigt i skrifterne stor indflydelse på muslimers liv. I Saudi-Arabien, hvor en meget fundamentalistisk fortolkning af islam er grundlaget for samfundslivet, finder vi fx tv-programmet Religionen i hverdagen, hvor muslimer kan stille spørgsmål til deres vejledere. En kvinde spørger fx: Må jeg tage medicin med alkohol? En ung mand vil vide, om det er i orden at praktisere faldskærmsudspring. Læs mere i Martin Krasnik: De retfærdige. En islamisk stafet, Internettet spiller også en stor rolle i dag. Her blogges, udsendes YouTube film og føres debat mellem muslimer om livet som muslim. Når Koranen bliver levende side 6

7 Koranen Koranen er et historisk dokument, der afspejler politiske, religiøse og sociale forhold i et samfund på Den Arabiske Halvø i 600-tallet. Blandt muslimer opfattes Koranen imidlertid som en hellig bog og Allahs egne åbenbarede ord, der er givet videre til hans sendebud Muhammed via ærkeenglen Gabriel. Koranen er udgangspunktet for en milliard muslimers liv, og den tjener til vejledning i den enkeltes liv og ligger, sammen med profeten Muhammeds sunna, til grund for det islamiske rets- og lovsystem sharia. Sharia betyder egentlig vejen til drikkekilden og har sin rod i et beduinsamfund, hvor det var livsnødvendigt at kende vejen til kilden i oasen. Hvis beduinen og karavanen for vild, kunne det koste livet. Centralt i islam står respekten for Koranen. Som troende skal man være ren i sin omgang med Koranen både i overført og helt konkret forstand. Man vasker sig, inden man rører ved eller læser i Koranen, den holdes over bæltestedet og må ikke placeres på det bare gulv. Ikketroende må i princippet ikke røre ved en koran. Ordet koran, på arabisk al-qur an, betyder at læse eller at læse højt i betydningen at recitere. Muslimer opfatter det som fortjenstfuldt at kunne recitere passager af Koranen og for, ud over i sig selv at være en spirituel handling, at være en vigtig del af de religiøse handlinger. Hærførerdragt Bomuldsstof, horn og skind, rum 155, Nationalmuseet. Små afskrifter af Koranen opfattedes især i Afrika som kraftfulde amuletter, som kunne beskytte både mod onde øjne og anden ondskab og uheld. En amulet er en genstand, der formodes at være ladet med magisk kraft, så den kan beskytte mod onde kræfter. Den kan bæres skjult eller synligt. Dragten har tilhørt en hærfører fra folket Asante, Ghana. Asantefolket i Ghana, Afrika, omkring Feltflaske Læder, fløjl med guld og sølvbroderi, rum 156, Nationalmuseet. Koranen er også grundlaget for sharia vejen til drikkekilden, som er det islamiske rets- og lovsystem. For nomader i ørkenen var det livsnødvendigt at kende vejen til drikkekilden. Det Tyrkiske Rige, før Når Koranen bliver levende side 7

8 Fra læderlap og dromedarknogle til hellig bog Muslimer betragter Koranen som Allahs ord dikteret på arabisk til profeten Muhammed. Ifølge islamisk tradition modtog Muhammed sine åbenbaringer fra ca. 610 til 632, mens det var kaliffen Uthman, der fra ca. 652 fik samlet, redigeret og nedskrevet åbenbaringerne. Indtil da var nogle af åbenbaringerne nedskrevet på alt fra tynde sten, læderlapper og palmeblade til dromedarers knogler, men de fleste blev bevaret i erindringen og overleveret mundtligt af muslimer i flere generationer efter profeten Muhammeds død i 632. Koranen har sat og sætter sit præg på kulturen, litteraturen, dagligdagens sprog og måden, hvorpå muslimer handler over for hinanden og over for folk uden for det religiøse fællesskab. Foruden Koranen bygger den islamiske sharialov som nævnt også på Muhammeds sunna, hans sædvane, som den er kendt fra en række overleverede traditioner, hadith. Haditherne er mundtligt overleverede vidneberetninger om, hvad navngivne personer har oplevet Muhammed gøre. De blev skrevet ned omkring 200 år efter Muhammeds død. Skår med dromedar Rum 321, Nationalmuseet. Muhammeds første åbenbaringer blev nedskrevet på alt fra tynde sten og læderlapper til dromedarers knogler. Først omkring 652 fik kaliffen Uthman ibn Affan samlet og redigeret åbenbaringerne under ledelse af Muhammeds sekretær. Syrien, byen Hama, omkring 1200-tallet. Koranblad Kap. 22, v. 72-8, papir, Nationalmuseet. Koranen regnes af muslimer for at være Guds, Allahs, ord dikteret til ærkeenglen Gabriel, som åbenbarede dem for Muhammed. Koranen er skrevet på arabisk, her i en skrifttype kaldet kufi. Ægypten, Når Koranen bliver levende side 8

9 Koen, Elefanten og Den rene Tro Koranen er bygget op af 114 suraer (kapitler), der hver består af et antal ayat (vers). I Koranen står de længste suraer først, fx sura 2 (91 i Kåre Bluitgens Koranen kommenteret ) på 286 vers, mens sura 114 (7 i Koranen kommenteret ) på kun tre korte vers står sidst. Der er dog afvigelser, fx er den første sura kun på få linjer. I Kåre Bluitgens kommenterede oversættelse er rækkefølgen ændret, så de 114 suraer bliver præsenteret i en tilnærmet kronologi, og i resten af dette materiale henvises til Kåre Bluitgens nummerering af suraerne. Dette er gjort for at lette forståelsen af Koranen som historisk tekst og for at tydeliggøre udviklingen i Muhammeds åbenbaringer. Der er nemlig væsentlig forskel på de første åbenbaringer, Muhammed fik og videregav i Mekka, og de sidste, han fik i Medina. I Mekka var Muhammed søgende, og indholdet omhandler især det hinsidige og de religiøse aspekter som Allahs enhed, barmhjertighed og almagt, som man må underkaste sig, hvis man vil klare dommedag og regnskabets time. Åbenbaringerne fra Medina handler om opbygningen af det muslimske samfund og om religiøse påbud for livet som troende muslim. Denne udvikling i Koranens tekst spejler forandringerne i Muhammeds eget liv fra relativ ung og søgende til familieøverste, religiøst overhoved, statsmand og hærfører. Hver sura kaldes ved et karakteristisk ord i teksten fx Koen (sura 91), Kvinderne (sura 99), Maria (sura 99), Elefanten (sura 22) og Den rene Tro (sura 10). Koranen er skrevet på et poetisk arabisk, der aldrig har været hverdagssprog, men som for eftertiden fremstår som et særligt religiøst eller rituelt sprog. Koranen reciteres i forbindelse med ritualer altid på arabisk, og det koraniske arabisk er for muslimer synonymt med Guds tale. Muslimer reciterer altså ikke ord om Gud, men af Gud. Man behøver dog ikke at kunne arabisk for at være muslim. Jerusalem Medina Mekka Muhammed Han blev født i Mekka omkring 570, hvor han levede indtil sin udrejse (hijra) til Medina med sine tilhængere i 622. År 622 udgør år 0 i islamisk tidsregning, da man her for første gang skelnede mellem muslimer og ikke-muslimer. Når Koranen bliver levende side 9

10 År 0 På grund af forfølgelser, og ifølge Muhammed selv på Guds befaling, forlod Muhammed i 622 Mekka og rejste til byen Medina med en af sine støtter, Abu Bakr, hvis datter Aisha senere blev gift med Muhammed. Denne udvandring kaldes hijra og er udgangspunktet for den muslimske tidsregning. År 2012 er i den muslimske kalender således 1433 A.H. anno hijra, dvs år efter udvandringen. Udvandringen lagde grund for skabelsen af et fælles islamisk trossamfund, kaldet umma, med Muhammed som leder. Efter udvandringen voksede mængden af Muhammeds tilhængere, og i 630 erobrede de Mekka. I dag bruger de fleste muslimer over hele verden af praktiske grunde hovedsaglig kristen tidsregning. Efter Muhammeds død i 632 splittedes islam i de to retninger sunni og shia, som hver havde deres opfattelse af, hvem der kunne være Muhammeds efterfølger. Sunni kommer af ordet sunna (sædvane) og ifølge sunnimuslimer kan enhver overtage Muhammeds rolle som leder af det islamiske samfund, umma, når blot lederen, kaldet kaliffen, stedfortræderen, følger Koranens anvisninger og Muhammeds sædvane, sunna, som optegnet i hadith-beretningerne om Muhammeds liv og levned. Blandt shiamuslimer kan kun efterkommere af Muhammed gennem hans datter Fatima og hans fætter Ali fungere som islams religiøse ledere % af verdens muslimer tilhører shiaretningen. Iran har som det eneste land i verden shiaislam som officiel religion. Fatimas hånd Amulet af sølv, Nationalmuseet. I Mellemøsten er Fatimas hånd en almindelig amulet, der kan bringe lykke eller afværge ondt. Nogle mener, at håndens fem fingre symboliserer islams fem søjler. Blandt shiamuslimer symboliserer tommelfingeren Muhammed, pegefingeren hans datter Fatima, langfingeren hendes mand Ali, ringfingeren og lillefingeren deres børn Hassan og Hussain. Tilsammen kaldet den hellige familie. For shiamuslimer bør kun efterkommere af den hellige familie være øverste ledere af det muslimske samfund. Algeriet, før Når Koranen bliver levende side 10

11 OPGAVER I kan nu arbejde med nogle af de syv temaer herunder, enten alene eller i grupper. Det anbefales, at alle begynder med tema 1 om De fem søjler og derefter vælger endnu et af emnerne, så alle arbejder med to temaer. Det er en fordel at have læst introduktionen til Koranen enten i dette materiale eller i indledningen til Kåre Bluitgens kommenterede oversættelse. Det anbefales, at I også læser noterne til de udvalgte suraer og vers. Læs teksterne, og besvar spørgsmålene. Når I arbejder med teksterne, bør I både analysere indholdet af teksten og forholde jer kildekritisk til den: Hvem har udtalt sig og i hvilken sammenhæng? Afsenderen af budskabet har en hensigt med sit budskab, og personen repræsenterer en institution, en avis eller en anden instans, der indtager en bestemt position i debatterne. Tænk derfor over, om personen, der har udtalt sig, selv er muslim, evt. konvertit, er journalist, debattør eller politiker og diskuter, hvordan det påvirker de synspunkter, der fremsættes. 1 De fem søjler De fem søjler udgør en form for grundprincipper for muslimsk praksis. De fem søjler består af trosbekendelsen (al-shahada), bønnen (al-salat), almissen (al-zakat), fasten (al-sawm) og valfarten til Mekka (al-hadjdj). 1. Trosbekendelsen (al-shahada) Der er ingen Gud uden Gud, og Muhammed er hans sendebud (sura 50, 34 + note 22). I trosbekendelsen bekræfter muslimen islams kernepunkter, at der kun er én Gud, og at Muhammed er Hans profet. Trosbekendelsen har derfor en stor betydning i muslimske ritualer og fremsiges da også flere gange under bønnen. Eksempelvis foregår konvertering til islam traditionelt ved, at konvertitten siger trosbekendelsen på arabisk med oprigtighed og over for to muslimske vidner. I nogle kulturer er der tradition for at hviske trosbekendelsen i det nyfødte barns øre, selvom om muslimer almindeligvis regner en nyfødt for muslim af natur. Trosbekendelsen ses endvidere som dekoration på bygninger, dokumenter og tøj, fx bryllupssløret. Moskelampe Glas, dekoreret med farvet emalje samt forgyldning, ikke udstillet, Nationalmuseet. Alle moskeer har en mihrab en niche eller en flise i væggen, der viser retningen mod Mekka. Der er også en minbar en slags prædikestol. Her står imamen under fredagsbønnen, som er ugens vigtigste fællesbøn. Moskeen og dens udstyr er ikke udsmykket med billeder pga. det religiøse billedforbud. I stedet bruges geometriske mønstre og kalligrafisk skrift til udsmykning. Kairo, Ægypten, omkring Når Koranen bliver levende side 11

12 1 De fem søjler fortsat 2. Bønnen (al-salat) Bønnen gennemføres ideelt fem gange om dagen. Før bønnen renser man sig (wudu) ved at vaske ansigt, hænder og fødder (fx sura 114, vers 8). Selve bønnen består af en række stående, knælende og faldende bevægelser og fremsigelse af bestemte citater fra Koranen (fx sura 80, vers 116). Man kan som muslim bede alene, men der er større belønning i at afholde bønnen sammen med andre. Særligt fredagsbønnen ved middagstid anses for at være en vigtig social begivenhed for muslimer, hvor man mødes i moskéen til bøn. Den bedende vender ansigtet mod Mekka, hvor den hellige sten i kabaen befinder sig (sura 91, vers 139). En mu adhdhin kalder til bøn ved at råbe ud over land og by, i vore dage ofte suppleret af højttaleranlæg for at overdøve storbyens larm (se sura 94, vers 9 + note 5): Gud er størst - 4 gange Jeg bevidner, der er ingen anden gud end Gud - 2 gange Jeg bevidner, Muhammed er Guds profet - 2 gange Kom til bøn - 2 gange Kom til frelse (el. fremgang) - 2 gange Gud er størst - 2 gange Der er ingen anden gud end Gud - 1 gang 3. Almissen (al-zakat) Almissen er en form for skat, der betales til nødlidende. De lærde har på baggrund af Koranen, profetens sunna og århundrede lang tradition udviklet meget nøje regler for, hvor meget den enkelte muslim bør betale om året og til hvem. Zakat al-fitr er betegnelsen på almissen i forbindelse med afslutningen på fastemåneden ramadan (sura 91, vers noter ). Bedekompas Når man skal bede, foregår det i retning mod byen Mekka. Et kompas er derfor nødvendigt for muslimer overalt i verden, men mange bruger i dag apps til mobilen. Når Koranen bliver levende side 12

13 1 De fem søjler fortsat 4. Fasten (al-sawm) I islam er det at faste en rituel renselse, som kan finde sted både i og uden for ramadanen. Ramadan er navnet på den niende måned i den islamiske månekalender, og det er netop i dén måned, at muslimer faster. Ramadanen varer 29 eller 30 dage, hvori muslimer ikke må spise, drikke, ryge eller dyrke sex i tidsrummet fra daggry til solnedgang. Syge, ældre, handicappede og små børn er dog undtaget reglerne for faste, ligesom gravide og menstruerende kvinder også er det. Der er faste rammer for fasten, men reglerne kan variere kulturelt, individuelt og efter fortolkninger i de forskellige muslimske lande. Ramadanen er ikke kun en fastemåned, men også en festmåned, som afsluttes med en stor fest id al-fitr. Ramadanen begrundes i Koranens sura 91, vers 181, hvori Muhammed modtager Guds åbenbaring altså selve Koranen under faste. 5. Valfarten (al-hadjdj) Hvis det er muligt, skal en muslim, mand såvel som kvinde, drage på pilgrimsfærd til Mekka én gang i sit liv. Mekka er Muhammeds fødeby, det var her han fik sine første åbenbaringer og bragte dem videre til folk omkring sig i det første muslimske fællesskab, og så er Mekka if. Koranen stedet for verdens begyndelse (sura 91, vers 192-3). Valfarten er en pilgrimsfærd, der afholdes hvert år fra den 8. til den 12. Dhu al-hidjdja, som er navnet på den sidste måned i det islamiske måneår. De fem søjler fortæller os noget om de mest centrale, religiøse ritualer og pligter (ibadat) i islam. I Koranen, sunna og i de lærdes forskellige fortolkninger løber imidlertid den gennemgående røde tråd, at islam ikke kun dækker det rituelle, men også det økonomiske, sociale og politiske liv (muamalat). Siden omkring 800- tallet har retslærde muslimer bidraget til at udvikle et komplekst sæt af regler for det offentlige liv, og disse regler udgør en central del af den islamiske sharialov. Hvad der opfattes som pligthandlinger, prisværdige handlinger, ligegyldige handlinger, forkastelige handlinger og forbudte handlinger er dog ikke ens for alle muslimer, men er derimod til konstant forhandling og debat. Vandbækken Fra Stormogulens hof, 1800-tallet, Indien. Fremstillet af zinklegering og sølv. Nationalmuseet. Før bønnen skal man vaske sine hænder, fødder, albuer, ansigt og ører. I moskeerne kan man finde vandbassiner til at vaske sig i, hjemme kan man bruge et vandfad. Opgave 1 TROSBEKENDELSE OG KONVERTERING Trosbekendelsen er central, når en mand eller kvinde vælger at konvertere til islam (sura 50, 34 + note 22). Med udgangspunkt i nedenstående tv-program og artikel kan I diskutere, hvad der kan få mennesker til at skifte den ene religion ud med den anden, og hvordan omverdenen ser på dette? I DR2-programmet De omvendte (1:8) diskuterer den muslimske konvertit Bettina Meisner med den kristne konvertit Massoud Fouroozandeh: htm Konvertering i religionsvidenskabeligt perspektiv i Gads Religionsleksikon : Når Koranen bliver levende side 13

14 1 De fem søjler fortsat Opgave 2 RELIGION I DET OFFENTLIGE RUM I Danmark har der været debat om, hvorvidt staten og borgere skal acceptere den muslimske bøn på offentlige steder. Politikere, kommentatorer, religiøse repræsentanter og mange andre har deltaget i denne diskussion omkring kaffebordet, på arbejdspladen og i medierne. Hvordan ser de forskellige aktører på bøn i det offentlige rum, og hvordan argumenterer de for deres sag? Diskuter selv, om der skal være forskel på, hvor og for hvem man kan tillade bøn og bederum fx i folkeskolen og på hospitaler? Fastemåneden ramadan har ligeledes været genstand for diskussion. I skoledebatter indtager nogle lærere og skoleledere den holdning, at der kan og bør tages hensyn til elever, der overholder ramadanen og faster om dagen, mens andre mener, at fasten går ud over elevernes sundhed og evne til at koncentrere sig og få fuldt udbytte af undervisningen. Tidligere undervisningsminister Bertel Haarder (V) er positivt indstillet over for både muslimsk og kristen bøn i folkeskolen, men ikke alle er enige. Kristeligt Dagblad 20. februar 2009: Kirke---tro--Haarder-aaben-over-for-muslimsk-boen-ifolkeskolen?all=1 Opgave 3 FASTE FOR FRELSE ELLER FATTIGE? Hvordan betoner muslimer i dag fastens betydning? Opfattes fasten som en åndelig og refleksiv pause i en stresset og materialistisk verden, en tilkendegivelse af solidaritet med verdens fattige og sultne eller som et ønske om at følge Muhammeds sædvane? Hvad siger Koranen (sura 91, vers noter)? Læs Koranens ordlyd og diskuter de forskellige opfattelser af fasten med udgangspunkt i nedenstående artikler og radioklip. Omar Shah: Ramadan er tid til tanker, i Information 5. november 2002: Aminah Tønnesens artikel om faste under ramadan på religion.dk: Synspunkt---Ramadanen-var-en-berigende-maaned I P1 s tema om Islams ansigter kan man høre muslimer fortælle om fasten, ramadan: Foreningen Muslimer i Dialog ser positivt på oprettelsen af et bederum på Rigshospitalet i 2006: Kathrine Lilleør skriver om Ramadanens sultne børn og en undervisningsminister i Berlingske Tidende 7. august 2010: dk/2010/08/07/ramadanens-sultne-b%c3%b8rn-ogen-undervisningsminister/ Animeret introduktion til børn, der skal lære den muslimske bøn: Bedetæppe har en stiliseret gengivelse af den bedeniche, mihrab, som i moskéen viser retningen mod Mekka. Det er sådan set ikke Mekka, der er fokus for bønnen, men kabaen (den sorte terning) i Mekka, som ifølge Koranen er det ældste monoteistiske bedehus, opført af Abraham. Når Koranen bliver levende side 14

15 2 Muhammed som moralsk forbillede Det er ikke kun Koranens påbud og forbud, som udgør et etisk handlingsfundament for muslimer. Profeten Muhammed udgør også et moralsk forbillede. I sura 102, vers 21 står: I Guds sendebud har I nu fået et herligt forbillede for den, der håber på Gud og Den Sidste Dag og flittigt ihukommer Gud. Koranen indeholder forholdsvis få direkte anvisninger på, hvordan en god muslim bør leve. Derfor spiller profeten Muhammeds sunna, som betyder sædvane, en afgørende rolle for muslimsk etik. Sunna er samlebetegnelsen for overleveringerne om Muhammeds levevis. Overleveringerne om Muhammeds sædvane er samlet i de såkaldte hadith-samlinger. Der er stor variation i fortolkningen af sunna og Koranen, både historisk, kulturelt og individuelt. Et eksempel på muslimers debat om Muhammeds sædvane er de forskellige synspunkter, der findes blandt muslimer, om, hvorvidt mænd bør have skæg for at være en god muslim. Ifølge hadith-litteraturen havde profeten Muhammed skæg. I dag lader mange muslimske mænd derfor skægget gro for at ligne profeten og for at markere deres muslimske tilhørsforhold. Det er dog forskelligt, om det store skæg bliver betragtet som en pligt eller et valg. Taleban-styret i Afghanistan påbød eksempelvis mændene at lade skægget gro, mens muslimske mænd i fx Istanbul gerne finder barberkniven frem (se sura 101, vers 7 + note 9). Lerskål med malet dekoration under gullig blyglasur, rum 321, Nationalmuseet. Kvinden sidder mellem blomster, som i en have. I hånden holder hun et drikkekrus, og bag hende står en flaske. Måske er motivet en illustration af de skønne kvinder, der venter i den 7. himmel, Paradisets Have. Generelt er der forbud mod at afbilde levende væsner inden for islam, men fra tidlig tid findes undtagelser især inden for shiaislam. Syrien, byen Hama, omkring 1200-tallet. Bedekrans med 99 perler af ler fra Kerbalasletten, hvor imam Hussain (Fatimas søn) blev dræbt. Nationalmuseet. I islam bruges bl.a. recitationer for at ære Gud. For at sikre sig det rette antal af recitationer bruges bønnekæder, svarende til katolske rosenkranse, med 33 eller 99 perler. For hver perle siges en kort sætning, fx Alhamdulillah ( Æret være Gud ) eller ét af Guds 99 tilnavne. Irak, byen Kerbala, før Opgave 1 PROFETENS SKÆG Diskussionen om skægget finder både sted blandt muslimer og ikke-muslimer. Det centrale spørgsmål synes at være, hvem der må bestemme hvad i samfundet. Er det op til de muslimske lærde, den enkelte muslim selv eller politikerne i et land at afgøre, hvordan man må udtrykke sit religiøse tilhørsforhold fx gennem et langt skæg? Hvordan kan de to nedenstående artikler betragtes som en del af denne debat i Danmark? Den danske konvertit Aminah Tønnesen svarer på religion.dk på, om skægget er en pligt eller et valg for muslimske mænd: Ekstra Bladets artikel fra 1. maj 2008 om Dansk Folkeparti, der vil forbyde det muslimske skæg på samme måde som det muslimske tørklæde : ece Når Koranen bliver levende side 15

16 3 Kønsroller og ægteskab Som i de fleste andre religiøse skrifter henvender Koranen sig primært til manden, mens kvindens position, pligter og rettigheder er mere indirekte beskrevet. Dog får kvinderne særlig opmærksomhed i sura 99, vers 4 (om polygami), sura 99, vers (om arveret), sura 99, vers 24 (om medgift), sura 99, vers 28 (om prostitution og slaveri), sura 99, vers 38 (manden står over kvinden), men forholdet mellem mænd og kvinder er ikke beskrevet entydigt, hverken i Koranen eller i sunna. I Koranen står det imidlertid klart, at Allah har skabt mennesket som mand og kvinde (sura 112, vers 13), for at de kan danne en familie og få børn. Mand og kvinde bliver anset som væsensforskellige, men dog som skabt af det samme stof. Derfor passer manden og kvinden sammen i alle livets forhold, hvor de supplerer hinanden intellektuelt, åndeligt, fysisk, seksuelt og praktisk. Ægteskabet er derfor af muslimer blevet set som en afspejling af Guds orden. Samtidig var og er ægteskabet en praktisk institution i de traditionelle, arabiske samfund, på samme måde som i Danmark. Blandt muslimer betragtes ægteskabet som rammen for menneskets seksualitet og reproduktion og dermed som en religiøs pligt. Ægteskabet har derfor høj status. I praksis er ægteskabet blevet behandlet som en kontrakt mellem to partnere af modsat køn. Ægteskabskontrakten (nikah) er traditionelt blevet indgået mellem manden (evt. hans repræsentant) og kvindens værge (ofte faderen) og kræver ifølge islams principper altid kvindens samtykke. Ved kontraktens indgåelse har faderen udtalt: Jeg giver dig min datter til ægte, hvorefter brudgommen i vidners nærvær har accepteret og svaret: Jeg tager hende til ægte. Arrangerede ægteskaber er dog ikke noget særligt muslimsk, men er almindeligt i mange kulturer i verden. Arrangerede ægteskaber, tvangsægteskaber og polygami i muslimske lande og blandt danske muslimer er et af de områder, der ofte er til debat i medierne. Ægteskab, kønsroller og sex er til fortsat diskussion og forhandling i alle samfund, også blandt muslimer. Særligt de unge generationer, både i Europa, Mellemøsten, Indonesien og på internettet for den sags skyld, sætter løbende Koranen, sunna og de øvrige traditioner til debat. I mødet med vestlige idealer og levevis forsøger en del muslimer eksempelvis at foretage en skelnen mellem religion og kultur. The 99 Gud som forbillede. The 99 er en tegneserie baseret på Allahs 99 tilnavne. De 99 superhelte besidder hver en af de egenskaber, som Koranen tilskriver Allah, som fx gavmildhed, styrke, trofasthed og visdom. En kuwaitisk psykolog, Naif al-mutawa, står bag den muslimske variation over moderne tegneserier som japanske Pokémon og amerikanske Batman og Spider-Man. Når Koranen bliver levende side 16

17 3 Kønsroller og ægteskab fortsat Opgave 1 DEN STORE KÆRLIGHED, TVANG ELLER NET-DATING? I medierne bruges begreberne arrangeret ægteskab og tvangsægteskab for det meste side om side. Med udgangspunkt i nedenstående tekster kan I diskutere, hvordan man kan skelne mellem arrangerede ægteskaber og tvangsægteskaber blandt muslimer. Hvordan finder unge danske muslimer en partner? Hvilke forskelle og ligheder er der mellem muslimske danskeres og etniske danskeres måde at finde en partner på? Antropologen Mikkel Rytter har interviewet danskpakistanske mænd omkring arrangerede ægteskaber. I artiklen Min kone skal være... Tre fortællinger om arrangerede ægteskaber fra Jordens Folk beskriver Rytter, hvorfor og hvordan arrangerede ægteskaber kan fungere: Kit Jørgensens artikel Unge indvandrere bruger webcam og sms til at finde en ægtefælle på videnskab. dk fra 10. oktober 2008: dk/samfund/unge_indvandrere_bruger_webcam_og_ sms_til_at_finde_en_agtefalle Zawaj er det første muslimske ægteskabsbureau i Norden. Zawajs datingsite skal gøre det muligt for muslimer at finde en muslimsk partner. Læs om Zawajs holdning til arrangeret ægteskab på hjemmesiden: Opgave 2 BARBIE FULLA, EN ÆRBAR PIGE Den muslimske Barbie-dukke Fulla (arabisk: Jasmin) blev lanceret i 2003 og solgt i mere end 1,3 millioner eksemplarer på de første to år. Hvordan kan man forstå et succesfuldt fænomen som Fulla? Hvilke traditionelle og moderne kvindeidealer forenes i dukken? Og Hvordan kan man beskrive de forskellige reaktioner på dukken, som de fremstår på det muslimske debatforum TurnToIslam? Niels Ivar Larsens artikel Kulturforskelle: Fulla fortrænger Barbie i Information 26. juli 2007: Fulla I 2003 fødtes Fulla ( Jasmin ) en dukke, der skulle fungere som et alternativ til Barbie, men med islamiske værdier. Reklame for Fulla på YouTube: com/watch?v=rhujjscjc1o&feature=related2 BT-artikel Muslimsk Barbie hitter fra 31. august 2007: Når Koranen bliver levende side 17

18 4 Tørklæde og tildækning Tørklæde-debatten fylder meget i medierne. Politikere, kommentatorer, journalister, feminister, læger og folk i almindelighed har længe diskuteret, om de muslimske kvinders hovedbeklædning er et tegn på kvindeundertrykkelse, udtryk for en islamisering af samfundet, et sundhedsproblem eller et selvstændigt valg. Ingen religiøse beklædningsgenstande (fx jødernes kippah eller sikhernes turban) har fået samme opmærksomhed i medierne som det islamiske tørklæde. Opgave 1 HVAD SIGER KORANEN? Kvinders beklædning omtales i to af Koranens suraer. Det drejer sig om sura 102, vers 59 og sura 104, vers 31. I sura 102, vers 59 er det arabiske ord for kvindens klæde jilbab, som de lærde ulamaer diskuterer, hvad egentlig er og dækker over: et slør, et tørklæde eller en lang overfrakke? I sura 104, vers 31 er slør en oversættelse af ordet khamir, som almindeligvis opfattes som en udedragt med hovedbeklædning, som blev brugt af arabiske kvinder i 600-tallet. Jaib er i verset oversat med barm, men kan også oversættes med halsudskæring. Koranens vers om tildækning er altså ikke så entydige og bliver da også fortolket med henvisninger til både Muhammeds sunna og kulturelle og politiske forhold. Hvilke ligheder og forskelle er der i Aminah Tønnesens, Sherin Khankans og Waseem Hussains fortolkninger af Koranen? Bliver tørklædet set som en pligt eller et valg? Kan man tale om en feministisk, reformert og konservativ fortolkning? Læs først de omtalte suraer, vers og noterne og gå derefter til teksterne nedenfor. Konvertit, forfatter og debattør Aminah Tønnesen diskuterer forholdet mellem Koranen og tørklædet på sin hjemmeside islamstudie.dk: Sherin Khankan svarer på spørgsmål om Koranen og tørklædets betydning i ekspertpanelet på religion.dk: Waseem Hussains svar Tørklæde og Hijab: Beviser, betingelser og form på Haya.dk, som er en islamisk spørgsmål-og-svar-portal: Modefoto På nettet kan man finde forslag til, hvordan tørklædet sættes, og netbutikker sælger tørklæder med smukke mønstre og farver. Når Koranen bliver levende side 18

19 Halssmykke Rum 154, Nationalmuseet. Korsformede smykker bæres ikke kun af kristne, men også af muslimer i det sydlige Marokko, Mauretanien, Senegal og Gambia. Berberne nord for Sahara bruger aldrig guld i deres smykker, idet de betragter guld som ondt metal. Senegal, Afrika, før Amuletgemme Rum 154, Nationalmuseet. Kvinderne hos berberne, der bor i Nordafrika langs Saharas nordlige kant, bærer sølvsmykker sammen med kæder af rav og koralgrene som amuletter for at sikre frugtbarhed og beskyttelse mod onde øjne. Brugen af amuletter er udbredt i islamiske lande. Algeriet, Beni Yenni berbere fra Kabyliet, før Tørklæde og tildækning fortsat Opgave 2 TØRKLÆDE OG IDENTITET I Danmark er tørklædet ikke længere almindelig kvindelig påklædning. For mange danske muslimske kvinder er det at bære tørklæde derfor ikke en selvfølge på samme måde som for muslimske kvinder i arabiske lande. Derfor bliver tørklædet et aktivt valg for danske muslimer. Det er dog ikke alle, der lægger teologi til grund for deres valg. Det er med andre ord ikke koranvers, men derimod spørgsmål om identitet, der ofte spiller den afgørende rolle for kvindernes beslutning om at bære tørklæde. Hvad betyder tørklædet for de tre muslimske kvinder i Jyllands-Postens artikler? Hvorfor bærer de tørklæde? Hvilke reaktioner møder de fra omverdenen? Og hvordan er tørklædet knyttet til det at være kvinde, muslim, dansker og fremmed? Kirsten Hansens artikel Jeg kæmper min egen kamp i Jyllands-Posten den 29. marts 2010: Majgan-fra-Kolding-ro-i-sjaelen Kirsten Hansens artikel Tørklædet definerer ikke, hvem Ina fra Esbjerg er i Jyllands-Posten den 10. april 2010: Toerklaedet-definerer-ikke--hvem-Inas-fra-Esbjerg-er Kirsten Hansens artikel Mona Fahd fra Sønderborg elsker Danmark i Jyllands-Posten den 12. april 2010: Fahd-fra-Soenderborg-elsker-Danmark Ekstra: Opsummering af positioner i tørklæde-debatten i Malin Schmidts artikel fra 5. maj 2007: Undertrykkelsen på Asmaas hoved : Når Koranen bliver levende side 19

20 Halalsymbolet Kan findes på flere danske fødevarer bl.a. fjerkræ. Halal betyder tilladt og betegner fx fødevarer, muslimer må benytte sig af, modsat ting, der er haram forbudt. 5 Halal og haram Haram betegner på arabisk det forbudte og urene, mens halal betegner det tilladte og rene. Halal og haram udgør to grundpiller i islamisk etik, og selvom det omhandler alt, der er tilladt og forbudt, forbindes det af folk i Vesten især med de islamiske kostregler. Anvisninger om halal og haram findes i Koranen (sura 12, vers 2 og sura 91, vers 168) og i sunna, overleveringerne om, hvad profeten Muhammed har sagt og gjort. Der udgives mange halalguider, hvor det er muligt at orientere sig i islamiske kostregler. Læs eksempelvis halalguiden på islam.dk: Hovedreglen er, at selvdøde dyr, blod, alkohol og kød fra urene dyr, som svin, æsler, gnavere og andre havdyr end fisk er haram, og derfor ikke må spises af muslimer. Dyr som kylling, kvæg og får er halal, men kun hvis de bliver rituelt slagtet. Den rituelle slagtning skal sikre, at dyret slagtes i Allahs navn Bismillah med hovedet vendt mod Mekka og således bliver tilladt at spise. Traditionelt foregår slagtningen med et enkelt snit i halspulsåren uden bedøvelse. Denne slagtemetode kalder muslimer dhabh og er i øvrigt (ligesom kataloget over forbudte og tilladte dyr) mere eller mindre identisk med traditionel, jødisk praksis. For at et produkt kan siges at være tilladt (halal) for en muslim, må ingen ingredienser deri være haram. Et eksempel på haram-mad er vingummi, som i Danmark ofte bliver produceret med stivelses-stoffet gelatine, som er lavet af opkog fra dyreknogler eller hud, hovedsageligt fra svin. En del muslimer er omhyggelige med at undersøge, om fx gelatinen i vingummi eller osteløben i ost stammer fra maven fra køer eller svin, og, hvis det er fra en ko, om dyret er halalslagtet. Nye former for fødevarer og fødevareproduktion kræver, at muslimer hele tiden må være opmærksomme på, hvordan fødevarerne er produceret for at kunne følge reglerne. Men halal handler om andet og mere end fødevarer. Det handler også om fx påklædning og manerer. Også virksomheders etik kan spille en vigtig rolle for muslimer, fx om banker tager renter. Med udbredelsen af internettet er halal yderligere kommet til diskussion, for hvordan er man halal online? Dette spørgsmål ønsker søgemaskinen I mhalal.com at løse. Ved at sortere nettets indhold sørger søgemaskinen for, at man også kan følge islamiske etiske retningslinjer på nettet. Denne form for halal-surfing på nettet er et eksempel på, hvordan den enkelte muslim vedvarende søger at informere sig om og definere sin rolle i forhold til det omgivende samfund, der er i konstant forandring, samtidig med at han eller hun holder sig på den rettroendes vej. Når Koranen bliver levende side 20

21 5 Halal og haram fortsat Opgave 1 HALAL PÅ PLEJEHJEM OG ANDRE OFFENTLIGE INSTITUTIONER Danmark er blevet et multikulturelt og multireligiøst samfund. I mødet med en anden kultur og religion bliver de traditionelle danske vaner sat til debat. Det gælder for eksempel de traditionelle danske spisevaner. På et samfundsmæssigt plan er dette kommet til udtryk i en debat om servering af mad i offentlige institutioner som folkeskoler, fængsler, plejehjem og i soldaternes feltrationer. Det centrale spørgsmål er, om statens institutioner skal imødekomme religiøse menneskers ønsker om specifikke fødevarer, eksempelvis halalkød i børnehaver, eller om staten ikke skal give minoritetsgrupper særbehandling. Hensyn til minoritetsgruppers særlige spiseregler kan strække sig fra at sikre, at kosten indeholder særlige retter, som det er tilladt for disse grupper at spise, til i den anden ende af skalaen kun at servere mad, der kan spises af alle. Diskuter Fødevaredirektoratets rapport Uden mad og drikke. Måltider og menuer til ældre. Hvad anbefaler rapporten, og hvilke argumenter bliver benyttet? Hvilke argumenter for og imod finder man i den offentlige debat, og hvordan forholder de politiske partier sig til disse spørgsmål? Læs kapitlet Ældre indvandrere (s ) i Fødevaredirektoratets rapport Uden mad og drikke. Måltider og menuer til ældre fra 2002: Opgave 2 KOSTREGLER OG KØBEKRAFT Globalisering har styrket kontakten mellem vestlige virksomheder og muslimske forbrugere. De muslimske forbrugere udgør et stort globalt marked, og mange virksomheder forsøger derfor at imødekomme de muslimske forbrugere ved at få deres produkter halal-certificeret. Med udgangspunkt i nedenstående artikler kan I diskutere, hvordan efterspørgslen på halalvarer kan anskues som udtryk for et moderne forbrugsmønster. Søg efterfølgende på nettet efter virksomheder, der er gået halal. Hvordan gør de det, og hvordan gør de opmærksom på det? Thomas Hebsgaards artikel Sharia-segmentet erobrer verdensmarkedet i Information den 8. juli 2010: Kristian Herlufsens artikel Tandpastaen og colaen er halal fra Samvirke den 27. august 2009: staen%20og%20colaen%20er%20halal.aspx Reklamevideo for halal fra World Halal Forum: ture=related DR Nyheder skrev, at Soldater klager: Svinekød ude af feltrationer 4. marts 2011: Fanger forbyder svinekød i statsfængsel fra jp.dk 12. november 2010: Rikke Bjerge Johansens artikel Intet halalkød til ældre muslimer i Avisen den 13. september 2010: Kaffekopper Rum 156, Nationalmuseet. Porcelæn, sølv med diamanter og rubiner. Kaffen, som kommer fra Etiopien, nåede Mekka omkring 1500, men først 150 år senere kom kaffen til Danmark. I 1700-tallet blev verdenshandel mere og mere udbredt, også gaver som disse kaffekopper nåede Danmark fra Marokko. Marokko, Nordafrika, 1700-tallet. Når Koranen bliver levende side 21

22 6 Ung på den muslimske måde? Ligesom de fleste andre unge gør muslimske unge også op med forældrenes levemåde og traditioner. Det er derfor ikke usædvanligt, at unge danskere med muslimsk baggrund opfatter forældrenes version af islam som gammeldags og derfor fortolker deres tro på nye måder. De unge må forholde sig til både dansk, muslimsk og etnisk identitet, hvorved der opstår mange forskellige måder at være ung muslimsk dansker på. To af de unge, der er i fokus i teksterne spiller musik. Blandt muslimer har musik og dans historisk været et meget omdiskuteret emne. Modstandere af musik og dans finder støtte i Koranen (sura 73, vers 5), men Koranens ord kan for læserne opfattes som tvetydige. Læs oversættelsen af suraen, og overvej de mulige fortolkninger. Opgave 1 UNG MUSLIM I DANMARK Med udgangspunkt i nedenstående lyd, video og tekst kan I diskutere, hvordan begreberne ung, dansk, muslim og fremmed kommer til udtryk. Hvilke forskelle og ligheder er der mellem de tre unge muslimers syn på sig selv, religion og nationalitet? 21-årige Tesnim Sayar er født og opvokset i Odense. Hun har en tyrkisk-muslimsk baggrund, og så dyrker hun både punken og Allah. Hør P1 s radioprogram Klubværelset Islam er punk! : Klubvaerelset/Udsendelser/2010/02/ htm Den danske rapper Zaki er muslim og har dansk mor og egyptisk far. I 2002 blev nummeret Tragisk afvist til en ny støtte-cd for Christiania, fordi rapteksten angiveligt var for aggressiv. Se musikvideoen på Zakis hjemmeside: tragiskmusicvideo.htm Asem El-Ghiouane er 3. generationsindvandrer, 17 år og går i gymnasiet. I blogindlægget på religion.dk fortæller han om at være dansk og alligevel fremmed: Ung-muslim-i-Danmark?all=1 Acting Normal 2nd view Et projekt af designstuderende Tesnim Sayar og billedkunstner Kristina Ask, som blev vist på udstillingen Danmark 2010 En vejledning til nationen for Verdens lykkeligste folk i Foto: Kristina Ask Når Koranen bliver levende side 22

23 7 Demokrati og islam I den offentlige debat fremstår islam og muslimer sommetider som en trussel mod vestlige værdier som sekularisme (adskillelse mellem religion og politik) og demokrati. Trusselsbilledet er, at muslimer tror på Koranen som Guds ord og grundlaget for indretningen af livet, og at muslimer derfor vil indføre en islamisk stat, der er styret af religiøse love (sharia). Der trækkes i debatten referencer til eksisterende islamiske samfund som Iran, Saudi-Arabien og det indtil for nyligt regerende Talibanstyre i Afghanistan. Ofte forbindes sharia med afstraffelser som stening for utroskab og afhugning af en hånd for tyveri. Sharia er dog mere end straffelove, og blandt muslimer føres diskussioner om det forenelige i vestligt demokrati og islamisk sharialovgivning. Blandt de organiserede muslimer står en gruppe som Hizb ut-tahrir for det synspunkt, at muslimer ikke bør deltage i det danske demokrati, ligesom de bør afholde sig fra både at opstille til valg og afgive deres stemme, fordi demokrati er en menneskeskabt størrelse, og Gud alene er den sande skaber. I den anden ende af spektret er grupper som Forum for Kritiske Muslimer og Muslimer i Dialog, der ønsker at styrke danske muslimers aktive deltagelse i samfundet. Hizb ut-tahrir arbejder for indførelsen af en islamisk styreform et kalifat ledet af en kalif, sådan som de første muslimske ledere blev betegnet efter profeten Muhammeds død. Moderate muslimer derimod formulerer og diskuterer i Europa og Danmark, hvordan en særlig europæisk islam kunne se ud og formulerer argumenter for, at det godt kan anses for islamisk korrekt at deltage i et demokratisk samfund med folkeskabte love. De mest moderate grupper, som Forum for Kritiske Muslimer, siger om sig selv, at de er Organiseret euroislam i praksis. Men vi tager skridtet videre, idet vi taler om en adskillelse mellem religion og politik. Dermed er vi radikale og de siger videre om euroislam, at det er den proces, den forandring, der sker med islam ved kulturmødet med Europa. Euroislam er et produkt af globaliseringen og ikke et opgør med denne. Det er bl.a. en konsekvens af, at vi har et stigende antal muslimer i Europa, der forsøger at kombinere deres tro med den virkelighed, de er en del af. Læs mere i Kate Østergaard (2006) side Grupper som Forum for Kritiske Muslimer forsøger altså at formulere en forsoning mellem det religiøse fundament og de demokratiske principper. Ifølge islamisk retslære skelner man mellem på den ene side et islamisk område (dar al-islam), som er et område eller et samfund styret efter islamiske religiøse love, og på den anden side et krigens område (dar al-harb), som er et ikke-islamiseret område, hvor det derfor er tilladt at føre krig. Muslimer, der lever i et vestligt demokratisk land i dag, lever, if. moderate muslimer i dar al-ahd, som er et område, hvor man har indgået en form for kontrakt med det pågældende land om at leve i fred med landets indbyggere og deltage i landets demokratiske processer. Ifølge denne tankegang lever muslimer i Europa altså i et kontraktens land (dar al-ahd). Sepoy-soldater-dukker Bemalet ler, ialt 91 legetøjssoldater, rum 157, Nationalmuseet. Gennem 1800-tallet sikrede de europæiske stormagter sig kontrol med stadig større dele af den islamiske verden. I Indien sikrede Storbritannien sig kontrollen og afsatte i 1858 den sidste stormogul med den begrundelse, at han havde støttet sepoy-oprøret moralsk. Sepoyerne, af det persiske ord for soldat, sipahi, var menige soldater, både muslimer og hinduer. De gjorde i 1857 oprør mod den undertrykkende behandling med den begrundelse, at de var udsat for religiøs krænkelse. Indien, 1800-tallet. Når Koranen bliver levende side 23

24 Pauke Rum 156, Nationalmuseet. Messing og skind. Musik og musikinstrumenter er kontroversielle, mener nogle muslimer på baggrund af Korantolkninger og hadithlitteratur. Hymner og sange kan som regel accepteres i forbindelse med religiøse fester. I det tyrkiske Osmanniske Rige blev musik også brugt til militære formål. Den fremmedartede musik med orientalske trommerytmer inspirerede i 1700-tallet europæiske komponister som Mozart til at skrive musik alla turca (a la tyrkisk). Ligesom instrumenter som lutten fik en vigtig plads hos middelalderens omvandrende musikanter. Det Tyrkiske Rige, før Demokrati og islam fortsat Blandt muslimer er der yderligtgående fraktioner, der mener, at en sådan indgåelse af en kontrakt er udtryk for moralsk forfald. Yderligtgående militante muslimske grupper refererer, når de skal retfærdiggøre deres handlinger, til muslimers kollektive pligt til at missionere på dar al-harbs område og at forsøge at omvende ikke-troende med fredelige eller voldelige midler. Med andre ord en pligt til hellig krig (jihad), som nogle muslimer i øvrigt mener, er islams sjette søjle. Disse grupper henviser bl.a. til det såkaldte sværdvers i Koranen (sura 113, vers 5). De alvorlige terrorangreb, der har fundet sted siden 11. september 2001, har således været begrundet med pligten til jihad. Ordet jihad betyder dog andet og mere end hellig krig. Mere moderate muslimer tolker i dag jihad som anstrengelse og stræben for den enkelte efter stadig større åndelig renlighed. Blandt muslimer er det i dag kun yderligtgående og militante grupper, der opfordrer eller selv griber til vold over for ikke-muslimer og kalder det jihad. Det er ikke kun i Vesten, at forholdet mellem demokrati og religion er relevant at diskutere. I foråret 2011 rejste folk i flere arabiske lande sig i massedemonstrationer til fordel for demokrati, bl.a. i Nordafrika og på Den Arabiske Halvø. Ægyptens præsident Hosni Mubarak og Tunesiens præsident Ben Ali måtte gå af som følge af folkets protester. Andre arabiske landes præsidenter og konger måtte love dialog og reformer, mens demonstrationer udviklede sig til borgerkrig i Libyen. Situationen i den arabiske verden i 2011 benævnes ofte Det arabiske forår, og det udvikler sig stadig med massedemonstrationer i bl.a. Syrien og Yemen. Et af de helt store spørgsmål efter revolutionerne i den arabiske verden er spørgsmålet om religionens rolle i de nye samfund. Når Koranen bliver levende side 24

25 7 Demokrati og islam fortsat Opgave 1 DEMOKRATI Diskuter med udgangspunkt i teksterne, hvorvidt religion og demokrati kan forenes. I Dorte Ipsen Boddums artikel Usikkerhed og ligegyldighed truer demokratiet i Kristeligt Dagblad 6. juni 2002 argumenterer Naser Khader for at skelne mellem muslimer, der vil demokratiet, og dem, der ikke vil: Kirke---tro--Usikkerhed-og-ligegyldighed-truerdemokratiet?all=1 Sherin Khankan skriver i Synspunkt: Sharia er foreneligt med demokratiske principper på religion.dk 26. april 2011, at sharia er demokratisk: Synspunkt--Sharia-er-foreneligt-med-europaeiskesamfund?all=1 Sværd Rum 156, Nationalmuseet. Jihad, anstrengelse eller krig, kan opfattes i flere kategorier: den store eller hjertets jihad er den daglige kamp for personligt at overholde de religiøse retningslinjer i islam, mens den lille eller sværdets jihad handler om forsvaret og udbredelsen af islam. Det Tyrkiske Rige, før Pragtsaddel Rum 156, Nationalmuseet. Tyrkiske guvernører røvede handelsskibe i Middelhavet, og bl.a. den danske konge blev tvunget til at indgå dyre fredsaftaler med guvernørerne, der til gengæld gav dyre gaver, som denne saddel, som tak. Det Tyrkiske Rige nåede sin største udbredelse i 1566, men varede frem til 1815 og omfattede foruden Nordafrika, Mellemøsten, Tyrkiet og Balkan. Tunis, Nordafrika, før Lone Nørgaard mener, at det er en logisk umulighed, at sharia og demokrati skulle kunne forenes. Kristeligt Dagblad 22. december 2010: Opgave 2 JIHAD Læs sværdverset i Koranen (sura 113, vers 5) og brug definitioner fra Wikipedia og religion.dk til at diskutere, hvad jihad er. Wikipedia skriver, at begrebet har en lang række forskellige betydninger : Mohammad Al-Jizani mener, at begrebet jihad ofte misforstås pga. manglende kendskab til betydningen: Når Koranen bliver levende side 25

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver.

Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver. Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver. Disse opgaver er spørgsmål, som lægger op til en diskussion. Langt de fleste spørgsmål har ikke et korrekt svar, men afhænger af

Læs mere

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag?

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag? Kopiside 3 A Fortællinger Kopiside 3 B Fortællinger Hvad handler teksten om? Opstil de vigtigste punkter. Hvordan præsenterer teksten modsætninger såsom godt-ondt, mand-kvinde, Gud-menneske? Modsætninger

Læs mere

Islam. Islams historiske udvikling

Islam. Islams historiske udvikling Islam Islam, vb. (salama): fred, harmoni, hengivelse, underkastelse Muslim: den, der underkaster sig Allah er almægtig - har krav på msk.ts abs. lydighed Underkastelse i taknemmelighed over for den, man

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

OPKLARING AF HIDJABS STATUS OG FORM I ISLAM

OPKLARING AF HIDJABS STATUS OG FORM I ISLAM OPKLARING AF HIDJABS STATUS OG FORM I ISLAM Allah (swt) siger: "Og det sømmer sig ikke for en troende mand eller en kvinde at der, når Allah og Sendebuddet har afgjort en sag, skulle være noget som helst

Læs mere

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser. Årsplan 6-7. klasse 2016/2017 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online

Læs mere

Lærervejledning Forslag til hvordan Lille Eid og Eid-pynt bruges i undervisningssammenhæng

Lærervejledning Forslag til hvordan Lille Eid og Eid-pynt bruges i undervisningssammenhæng Lærervejledning Forslag til hvordan Lille Eid og Eid-pynt bruges i undervisningssammenhæng Indholdsfortegnelse 1. Introduktion/Aldersgruppe 2. Overblik over bøgerne og websitet 3. De fire faser: 3.1. Kort

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Religionernes spiseregler

Religionernes spiseregler Religionernes spiseregler Stinna Ahrenst Omtalen af, hvad der er rent og urent, og hvad man må spise og ikke må spise, findes i alle fem hovedreligioner Inden for alle religioner spiller begreberne renhed

Læs mere

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande. Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013

Læs mere

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv 16. juni 2009 Sammenfatning Ideologisk propaganda er en vigtig del af terrorgruppers eksistensgrundlag. Terrorgrupper, uanset om de har en venstre- eller

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan Selam Friskole Religion Målsætning og læseplan September 2009 Religionsundervisning Formål for faget Formålet med undervisningen i kundskab til islam er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse

Læs mere

IslamAkademiet.dk D a n m a r k s v i r t u e l l e c e n t e r f o r i s l a m i s k e s t u d i e r

IslamAkademiet.dk D a n m a r k s v i r t u e l l e c e n t e r f o r i s l a m i s k e s t u d i e r IslamAkademiet.dk D a n m a r k s v i r t u e l l e c e n t e r f o r i s l a m i s k e s t u d i e r Koranstudier KS10 Koranens Guddommelige Vejledning Lektion 1 Copyright IslamAkademiet.dk 2011 - Alle

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2014 Institution STUK Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Religion C Jesper Kikkenborg 2C Oversigt

Læs mere

GUDSBEGREBET.I.ISLAM

GUDSBEGREBET.I.ISLAM GUDSBEGREBET.I.ISLAM I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige. Det er et kendt faktum, at ethvert sprog har et eller flere udtryk, som bruges i forbindelse med Gud og undertiden i forbindelse med mindre

Læs mere

Guide til konfirmandprojekt

Guide til konfirmandprojekt Guide til konfirmandprojekt - møde mellem konfirmander og unge muslimer Præster siger om projektet... Konfirmanderne blev meget glade og stolte af deres egen tro. Det var en helt anden måde at snakke om

Læs mere

Vestre Landsret 5. afdeling

Vestre Landsret 5. afdeling Vestre Landsret 5. afdeling PRESSEMEDDELELSE J.nr. V.L. B-2423-06. Den 19. juni 2008. FRIFINDELSER I MUHAMMEDSAGEN Vestre Landsret har i dag den 19. juni 2008 afsagt dom i sagen, der i offentligheden er

Læs mere

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK DR 24. APRIL Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Capacent Research 3 2. Baggrund 4 Frekvenstabeller med holdningsvariable 5 3. Krydstabuleringer med gren

Læs mere

TROENS TRÆ. Morgenavisen Jyllands-Posten.

TROENS TRÆ. Morgenavisen Jyllands-Posten. TROENS TRÆ ISRAEL INDHOLD Tekst: ORLA BORG. Illustration og layout: RINA KJELDGAARD PARADIS Side 13 DOMMEDAG Side 12 DEN KRISTNE TRO Side 9 DEN JØDISKE TRO Side 10 DEN MUSLIMSKE TRO Side 11 MOSES Side

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

Muslimer og demokrati

Muslimer og demokrati ANALYSE May 2011 Muslimer og demokrati Helle Lykke Nielsen Islamiske partier har længe været en del af det politiske landskab i Mellemøsten og den islamiske verden, men har generelt ikke klaret sig ret

Læs mere

Jeg har min Gud til at se mig

Jeg har min Gud til at se mig Jeg har min Gud til at se mig Denne tekst er egnet som læsetekst fra 5. klasse og op. Tahrir fortæller om at være muslimsk pige i et dansk samfund. Jeg kom til Danmark fra Irak lige på det tidspunkt, hvor

Læs mere

Dansk Islamisk Center inviterer til. Det smukke eksempel. En kursusrække om Allahs Sendebuds liv og noble karaktertræk

Dansk Islamisk Center inviterer til. Det smukke eksempel. En kursusrække om Allahs Sendebuds liv og noble karaktertræk Dansk Islamisk Center inviterer til Det smukke eksempel En kursusrække om Allahs Sendebuds liv og noble karaktertræk 1 I har i Allahs Sendebud et smukt eksempel, for den som håber på (og frygter) Allah

Læs mere

I det lys er der et særligt aspekt af Marias højsang, jeg synes, er meget væsentligt for os i dag.

I det lys er der et særligt aspekt af Marias højsang, jeg synes, er meget væsentligt for os i dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 13. marts 2016 Kirkedag: Mariæ bebudelse/b Tekst: Luk 1,46-55 Salmer: SK: 721 * 71 * 72 * 73 LL: 721 * 71 * 441 * 72 * 481,2 * 73 Jeg vil gerne tage en

Læs mere

Islams principper DIN OG SHARIA

Islams principper DIN OG SHARIA ----- - Kapitel 6 Din og sharia Forskellen mellem Din og Sharia Kilden til Sharia Fiqh Tassawwuf DIN OG SHARIA Indtil nu har vi taget os af din, eller tro. Nu kommer vi til en diskussion der gælder profeten

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Fra årsplan til emneudtrækning

Fra årsplan til emneudtrækning Fra årsplan til emneudtrækning Tema Problemstilling Tekster/andre udtryksformer Udvalgte Færdighedsog vidensmål Bibelske fortællinger/lig- nelser Hvad er lignelser og hvad kendetegner denne udtryksform?

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 VUC-Vestegnen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution HF & VUC København Syd Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Religion C Tina

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: November 2015 Vuc

Læs mere

Dansk Islamisk Center inviterer til. Det smukke eksempel. En kursusrække om Allahs Sendebuds liv og noble karaktertræk

Dansk Islamisk Center inviterer til. Det smukke eksempel. En kursusrække om Allahs Sendebuds liv og noble karaktertræk Dansk Islamisk Center inviterer til Det smukke eksempel En kursusrække om Allahs Sendebuds liv og noble karaktertræk 1 I har i Allahs Sendebud et smukt eksempel, for den som håber på (og frygter) Allah

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

5. Hadj, pilgrimsfærd til Mekka: Skal udføres én gang i éns levetid, hvis man økonomisk og fysisk er i stand til det.

5. Hadj, pilgrimsfærd til Mekka: Skal udføres én gang i éns levetid, hvis man økonomisk og fysisk er i stand til det. Nedenstående tekstuddrag fra Koranen er medtaget i dybeste respekt for Islam og profeten Muhammed og hans tilhængere. Tekstuddragene er sammenholdt med, hvad Sathya Sai Baba i forskellige taler har sagt

Læs mere

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema Hvad er et resumé? Artikel fra nyheder Hvad er en kommentar? Hvad er en blog og hvordan skriver jeg på en blog? Hvad er en

Læs mere

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø 21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø Der var en gang og det er så længe siden, at vi måske er hen ved 800 år før Jesus blev født. Så blandt gamle fortællinger, så har jeg besluttet at tage

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

vand, næringsstoffer, lys, kuldioxid til blå druer, mørkerøde Ingrid Marieæbler, grønne Clara Friis pærer, orange appelsiner, gule bananer frugter af

vand, næringsstoffer, lys, kuldioxid til blå druer, mørkerøde Ingrid Marieæbler, grønne Clara Friis pærer, orange appelsiner, gule bananer frugter af Tekster: Sl 121, 1 Joh 4,12-16a, Joh 15,1-11 Salmer: Lihme kl 9.00: 4 Giv mig Gud 289 Nu bede vi 292 Kærligheds og sandheds ånd 696 Kærlighed er lysets kilde Rødding kl 10.30 4 Giv mig Gud 47 Jeg løfter

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Religion C Marie Secher

Læs mere

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Opgaven kræver farver.

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Opgaven kræver farver. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Kristendom 4. - 5. klasse Religiøse symboler 1. Fælles gennemgang: Opgaven kræver farver. Udlever opgaverne og lad eleverne kigge på de forskellige symboler. Spørg dem

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Selam Friskole. Koran. Målsætning og læseplan

Selam Friskole. Koran. Målsætning og læseplan Selam Friskole Koran Målsætning og læseplan September 2009 Koranlæsning, recitation og -forståelse Formål: Ordet Koran (arabisk Quran) betyder egentligt fremsigelse eller deklamation, og de første ord

Læs mere

Det arabiske ord ISLAM har sin oprindelse i to ord med samme rod (SLM):

Det arabiske ord ISLAM har sin oprindelse i to ord med samme rod (SLM): Islam - kort fortalt Islam og muslimer Budskabets sammenhæng Islams "fem søjler" Mennesket og den frie vilje Koranen og Hadith Meningen med tilbedelsen Islamisk livsførelse Det historiske perspektiv Islams

Læs mere

Den sidste rejse. Helle Lykke Nielsen

Den sidste rejse. Helle Lykke Nielsen ANALYSIS May 2013 Den sidste rejse Helle Lykke Nielsen Stadig flere muslimer vælger at lade sig begrave i Danmark. Der findes i dag to muslimske gravpladser i Danmark, en i Odense og en i Brøndby syd for

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Protestantisme og katolicisme

Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et

Læs mere

Muslimsk omsorgsarbejde

Muslimsk omsorgsarbejde Muslimsk omsorgsarbejde Naveed Baig, imam i Vridsløselille Statsfængsel, underviser og supervisor i sjælesorg i IKS Denne artikel indeholder en begyndende refleksion over en muslimsk omsorgsteologi, baseret

Læs mere

Etnohomoerne på spring og på vej

Etnohomoerne på spring og på vej Etnohomoerne på spring og på vej Det kan godt være hårdt at være både homoseksuel og etnisk minoritet. Men etnohomoerne vil ikke have medlidenhed. De vil bare have plads til at være sig selv. Af Marianne

Læs mere

Oversigt over gennemførte forløb. Kristendom. Islam. Buddhisme. Undervisningsbeskrivelse. Termin Termin Maj/Juni HF & VUC Nordsjælland Helsingør

Oversigt over gennemførte forløb. Kristendom. Islam. Buddhisme. Undervisningsbeskrivelse. Termin Termin Maj/Juni HF & VUC Nordsjælland Helsingør Undervisningsbeskrivelse Termin Termin Maj/Juni 2017 Institution HF & VUC Nordsjælland Helsingør Uddannelse HF e Fag og niveau Religion C niveau Lærer(e) Mads Haahr Andersen Hold 4frlcmf1 Oversigt over

Læs mere

Relation til Fælles Mål. gengive centrale begivenheder i kristendommens historie med særlig vægt på danske forhold

Relation til Fælles Mål. gengive centrale begivenheder i kristendommens historie med særlig vægt på danske forhold Fagårsplan 10/11 Fag: Kristendom Fagområde/ emne Period e Mål Eleverne skal: Klasse:6ab Lærer: HK Relation til Fælles Mål Arbejdsform Materialer Evaluerin g Reformationen 33-34 Repetere viden om reformationen

Læs mere

20.s.e.trin. II. Strellev

20.s.e.trin. II. Strellev For nogen tid siden var det meget moderne at iføre sig en ja-hat. Når man har en ja-hat på, så fokuserer man på muligheder frem for begrænsninger. Man kalder problemer for udfordringer, for man kan klare

Læs mere

7 Familie og kønsroller

7 Familie og kønsroller 7 Familie og kønsroller Kønsroller Muslimers familieliv og kønsrollemønster er i hverdagen ofte mere styret af kulturelle og sociale faktorer end af idealet beskrevet i Koranen. Den første mand og den

Læs mere

Hverdagsliv i det gamle Egypten

Hverdagsliv i det gamle Egypten Historiefaget.dk: Hverdagsliv i det gamle Egypten Hverdagsliv i det gamle Egypten Vi kender i dag det gamle Egypten fra floden Nilen, pyramiderne, store templer, de spændende faraoer, mumierne og de mærkelige

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2011/12 Institution VUC Holstebro/Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Religion C Camilla

Læs mere

VORES FORHOLD TIL DØDEN

VORES FORHOLD TIL DØDEN R.I.P. - om døden i Danmark Når mennesker i Danmark dør sker det for 49% på hospital 25% på plejehjem eller i en beskyttet bolig 22% i eget hjem 4% et andet sted De fleste dør altså ikke i eget hjem. I

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel Udskoling, 7.-10. klasse Farlig Ungdom Version: 200901 Forfatter: Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Horsens

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

Artikelsamling om islam og Mellemøsten

Artikelsamling om islam og Mellemøsten AGuide Artikelsamling om islam og Mellemøsten Forfatter: Jesper Petersen Indhold MUHAMMEDS LIV.... 4 DE FØRSTE KALIFFER... 14 ISLAMISK JURA.... 22 KVINDER OG KØN... 30 OPDAGELSESREJSENDE.... 40 BASARER

Læs mere

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv?

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv? Opgave 1 Jesus udvalgte sig 12 disciple som fulgte ham mens han vandrede på jorden og senere rejste de ud i verden for at fortælle evangeliet videre. Find navnene Jesu 12 disciple: Bonusspørgsmål: Hvad

Læs mere

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr Tro og Ritualer Totemdyr TRIN 1 Opgave: Lav dit eget totemdyr Lad eleverne lave deres eget totemdyr. De skal selv finde på, hvilke egenskaber dyret skal have. Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål Hvad

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

Sidst i skemaet vil det være muligt at tilføje kommentarer i et åbent kommentarfelt.

Sidst i skemaet vil det være muligt at tilføje kommentarer i et åbent kommentarfelt. Tak, fordi du giver dig tid til at svare på spørgeskemaet om skolens arbejde med demokratisk dannende læringsmiljøer og forekomsten af udfordringer med kultursammenstød, religiøs mobning og kontrol på

Læs mere

ÅNDSFRIHED OG DANSKE SKOLER

ÅNDSFRIHED OG DANSKE SKOLER ÅNDSFRIHED OG DANSKE SKOLER NÅR ALLE SKAL KUNNE VÆRE HER, HVOR MANGE GUDER (OG BØRNELIV) ER DER PLADS TIL? Sally Anderson, lektor, Ph.d., Aarhus Universitet Få studier af muslimer på landet Jyske stationsbyer

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: November 2015 Vuc

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

Kvinders forhold indenfor islam

Kvinders forhold indenfor islam Af Elín Lóa Krístiansdóttir 15. marts 2009 Forord Min opgave handler om kvinders forhold som køn indenfor islam som religion. Jeg ser på islam som religion, der er grundlagt på patriarkalske ideer og det

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus 2014/1 BSF 12 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 21. oktober 2014 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF) og

Læs mere

Retsudvalget REU alm. del - Bilag 485 Offentligt

Retsudvalget REU alm. del - Bilag 485 Offentligt Retsudvalget REU alm. del - Bilag 485 Offentligt RIGSADVOKATEN Bilag 2 J.nr. 2006-41-0151 15. marts 2006 Islam og profeten Muhammed 1. Indledning Dette bilag indeholder en kort beskrivelse af islam og

Læs mere

Englene i Kristendom og Islam

Englene i Kristendom og Islam Englene i Kristendom og Islam En komparativ primærkilde analyse af Biblen og Koranen Aalborg Seminarium Fag: Kristendomkundskab og livsoplysning Eksamensmåned og-år:. 06-2006 Studienr.: Stamhold: Søjle:

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau)

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau) Årsplan for kristendom i 4. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Til underviseren. Formålet med Sex er Guds idé

Til underviseren. Formålet med Sex er Guds idé Formålet med Sex er Guds idé Sex er Guds idé er blevet til for at imødekomme ønsket om et grundigt og nutidigt redskab til lærere, forkyndere, klubledere og ungdomskonsulenter, der skal vejlede kristne

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

2.s.e.helligtrekonger I 2017 Ølgod 9.00 og Bejsnap /192

2.s.e.helligtrekonger I 2017 Ølgod 9.00 og Bejsnap /192 Inden man går til bords, bliver mange børn beordret til at vaske deres hænder. Det er selvfølgelig af hygiejniske årsager. Der kan sidde meget jord og mange bakterier på en lille purks små hænder. Men

Læs mere

Præsentation af ph.d.-projektet. Empiriske eksempler. Døden som realitet. Døden som tabu. Dødsangst og professionalisme

Præsentation af ph.d.-projektet. Empiriske eksempler. Døden som realitet. Døden som tabu. Dødsangst og professionalisme Præsentation af ph.d.-projektet Empiriske eksempler Døden som realitet Døden som tabu Dødsangst og professionalisme Afdække hvordan kristne og muslimske kræftpatienter anvender trosrelaterede erfaringer

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Odder Frimenighed Cellegruppeoplæg efteråret 2003

Odder Frimenighed Cellegruppeoplæg efteråret 2003 Odder Frimenighed Cellegruppeoplæg efteråret 2003 Cellegruppeoplægget tager udgangspunkt i første del af menighedens mission nemlig Mødested og i første punkt under dette punkt: Mødested mellem Gud og

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 30 35 Interviewe del 1 Det dit eget valg. Side 36 og 37 Interviewe del 2. Islams udbredelse

Indholdsfortegnelse. Side 30 35 Interviewe del 1 Det dit eget valg. Side 36 og 37 Interviewe del 2. Islams udbredelse 2 Indholdsfortegnelse. Side 3 Side 4 Side 5 Side 7 10 Indholdsfortegnelse Indledning Islams udbredelse Islams udspring Side 30 35 Interviewe del 1 Det dit eget valg Side 36 og 37 Interviewe del 2 Du skal

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Vestens unuancerede billede af islam

Vestens unuancerede billede af islam Interview Maj 2009 Vestens unuancerede billede af islam Interview med Dietrich Jung af Lars Ole Knippel Den nyudnævnte professor ved Center for Mellemøststudier, Dietrich Jung, siger, at mange glemmer,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2012 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Religion

Læs mere

Kristendom. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk

Kristendom. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk 1 Kristendom & Islam Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 Kristendom & Islam Af Johan Galtung (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Sandheder udelukker ikke hinanden Konfliktarbejder: Hvorfor

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

ISLAM OG DEN ISLAMISTISKE IDEOLOGI

ISLAM OG DEN ISLAMISTISKE IDEOLOGI Denne bog er en af to små bøger af Nadeem Irani, der forklarer centrale begreber fra islam. Den anden bog er Islamisk lov. Om sharia og andre begreber, DIIS 2008 ISBN 978-87-7605-260-7 9 7 8 8 7 7 6 0

Læs mere

Euroislam - eksisterer det i Danmark? af dr.theol. Lissi Rasmussen, stiftspræst og leder af Islamisk-Kristent Studiecenter, København

Euroislam - eksisterer det i Danmark? af dr.theol. Lissi Rasmussen, stiftspræst og leder af Islamisk-Kristent Studiecenter, København Euroislam - eksisterer det i Danmark? af dr.theol. Lissi Rasmussen, stiftspræst og leder af Islamisk-Kristent Studiecenter, København I hvilken retning udvikler islam sig i Danmark? Er det muligt at være

Læs mere

Tema: Religion Vores Fælles Fremtid

Tema: Religion Vores Fælles Fremtid FÆLLES: FREMTID Tema: Religion Vores Fælles Fremtid Målgruppe 7. - 9. klasse Tema: Religion FÆLLES: FREMTID 1. HVAD ER RELIGION? Der er mange forståelser af, hvad religion er, men overordnet kan man sige,

Læs mere

Kvaglund Kirke VISION MISSION VÆRDIER I ET LIVSFORVANDLENDE FÆLLESSKAB

Kvaglund Kirke VISION MISSION VÆRDIER I ET LIVSFORVANDLENDE FÆLLESSKAB Kvaglund Kirke VISION MISSION VÆRDIER I ET LIVSFORVANDLENDE FÆLLESSKAB HISTORIE I Kvaglund Kirke har vi arbejdet med vores vision og værdier fra efteråret 2009 til forsommeren 2010. Det har været et spændende

Læs mere

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22- Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-33. Se om mennesker, der tilsyneladende kan overkomme alt og som ikke løber ind i modgang siger man undertiden, at de kan gå

Læs mere