Gladsaxe Konservative Vælgerforening

Transkript

1 Gladsaxe jubilæums NYT April 2013 Gladsaxe Konservative Vælgerforening

2 Konservative i Gladsaxe gennem flere århundreder Af Arne J. Hermann i anledning af Gladsaxe Konservative Vælgerforenings 100 års jubilæum, april 2013 Da demokratiet i Danmark var ungt i slutningen af 1800-tallet, var der ikke tale om politiske partier i moderne forstand med medlemsorganisationer, landsmøder, lokalforeninger o.s.v. Men man grupperede sig naturligvis efter anskuelser og interesser, hvor det politiske billede skabte et Højre og et Venstre. Højre var dengang det store landbrug ofte folk med adelstitler og den nye generation af industriherrer og finansfolk. Og så havde Højre Kongen i ryggen. Christian den Niende var ikke meget for det indskrænkede monarki. Han tog bestemmelsen i Grundloven om, at Kongen vælger sine ministre, meget bogstaveligt. Han teede sig stadig som en enevældig monark, som ikke havde noget til overs for Parlamentet, som jo bl.a. omfattede de så foragtede bønder, som gik for at være udannede, ubegavede og primitive. Heroverfor stod så Venstre, som havde sin basis i netop landbefolkningen, men også fandt støtte fra f.eks. skolelærere og mere frisindede akademikere og erhvervsfolk. Fronterne blev trukket skarpt op i efterdønningerne fra nederlaget i 1864, hvor man i stedet for Sønderjylland ville koncentrere forsvaret om Hovedstaden. Her blev det store stridspunkt Københavns landbefæstning i en stor bue fra Avedøre til Tårbæk. Et gigantisk og kostbart projekt, som Folketinget nægtede at bevillige penge til. Alligevel blev landbefæstningen ulovligt opført i løbet af 1880 erne og 90 erne. Provisorietiden Spændingen mellem Højre og Venstre var på dette tidspunkt på borgerkrigens rand. Oppositionen i form af Venstre vandt valg efter valg, mens Højreregeringen ufortrødent bibeholdt Den nu nedrevne Bagsværd Kro hvor Postexspedient Klitten og en gruppe konservative Mænd og Kvinder mødtes den 1. april 1913 for at stifte en konservativ vælgerforening magten gennem det fiktive begreb provisoriske finanslove. De provisoriske finanslove blev udstedt som dekreter uden om Folketinget. Provisorietiden fik en ende, da Christian den Niende i 1901 modstræbende gik med til at udnævne en Venstre-regering. Med denne udvikling faldt det gamle godsejerparti Højre sammen. Et nyt samfund var ved at tegne sig, hvor en ny middelklasse af tjenestemænd, funktionærer og mindre erhvervsdrivende kom til at præge samfundet. Man holdt fortsat fast ved de gamle Højreidealer om Gud, Konge og Fædreland, men der var klart behov for at skabe en bredere folkelig basis for et nyt højreorienteret parti. Gladsaxe kom først Det var redaktør Asger Karstensen, der tog initiativ til skabelsen af Det Konservative Folkeparti, som officielt blev stiftet i Men her i Gladsaxe Kommune var man tidligt ude, idet Postexpedient C.E.M. Klitten allerede den 1. april 1913 ved et møde på Bagsværd Kro tog initiativ til at stifte en konservativ vælgerforening. Klitten blev samme år valgt til Sognerådet, men døde få år efter og blev efterfulgt af den tidligere sognerådsformand og sidste Højremand, proprietær Gotthold Kjær fra Maglegård var også året, hvor Socialdemokraterne fra de nye villakvarterer for første gang fik flertal i Gladsaxe. Et flertal, de beholdt helt frem til 1946, hvor de efter 2. verdenskrig og Danmarks besættelse i en periode måtte støtte sig til Kommunistpartiet, som på dette tidspunkt fik næsten 20 procent af stemmerne.

3 Men den konservative tradition i Gladsaxe Kommune har rødder langt tilbage i tiden til det gamle bondesamfund, hvor gården Marielyst var en Højre-højborg, hvor det politiske Møller-dynasti blev grundlagt allerede i begyndelsen af 1800-tallet. Sognerådsformand og fallit Da tredje generation overtog Marielyst i 1873 med Nicolaus Møller ( ), kom der endnu en fremtrædende ejer. Nicolaus Møller var medlem af sognerådet i årene og formand Han var en kendt figur både som sognepolitiker og som ivrig Højremand og Estrupianer, således som det hørte sig til for det store landbrug i Provisorietiden. Men vanskelige forhold bevirkede, at han i forbindelse med landbrugskrise og den tekniske udvikling gik fallit i 1894, og med kone og fire børn efter en sørgelig tvangsauktion måtte Marielyst - en højre-højborg i Gladsaxe Marielyst var ikke en oprindelig gård, men sammenkøbt i 1816 af lodder fra seks forskellige ejendomme på Buddinge mark. Det var den driftige brændevinsbrænder Jørgen Møller ( ) fra København, der som en af de få havde overlevet både Københavns bombardement i 1807 og statsbankerotten i 1813 med såvel helbred som økonomien i behold. Hans virksomhed lå i Nørregade i det indre København ved hjørnet af Krystalgade præcis der hvor Daels Varehus begyndte i al beskedenhed i 1900-tallets begyndelse, og hvor den store funkisbygning, der i dag rummer det femstjernede Hotel Skt. Petri, blev opført i På Buddinge Mark Jørgen Møller investerede i jord ved den nuværende Gladsaxevej (dengang Fabriksvej) og erhvervede i alt 104 tdl. agerjord, hvilket gav ham en position som en af Gladsaxe Sogns største jordbesiddere og det i kategorien Ejere uden for Bondestanden. Da Marielyst blev opført i 1816, blev der hovedsageligt benyttet genbrugsmaterialer fra ruinerne efter englændernes terrorbombardement af København i begyndelsen af september Marielyst er opkaldt efter Jørgen Møllers datter Marie ( ), hvis broder Niels ( ) overtog gården ved faderens død i Marielyst i Marielyst var ved nedlæggelsen en af sognets største gårde. Foto: Amding Niels Møller blev chef med titel af løjtnant og senere hen i litteraturen udødeliggjort og måske noget uretfærdigt latterliggjort som den storpralende løjtnant Von Buddinge i Hostrups komedie Genboerne. Om dette lidt specielle kapitel i Gladsaxe Kommunes historie kan man læse mere i Asger Møllers bog: Min navnkundige Oldefar løjtnant Von Buddinge (1988). De har nok set lidt pudsige ud, de gæve fædrelandsforsvarere fra Buddinge, når de holdt øvelse i felten søndag efter kirketid med muskedonnere, høtyve, slagsværd, og hvad de ellers havde. Mens nogle trak på smilebåndet, fik Buddinge ridende Korps en smuk anerkendelse fra højeste sted, idet tronfølgeren, den senere Christian den Niende, i 1860 skænkede korpset et smukt sølvbæger. Niels var som sin fader en ivrig patriot, der havde svært ved at komme over englændernes skammelige ødelæggelse af Hovedstaden og tabet af den stolte flåde. Englænderne havde uden større problemer invaderet hele Københavnsområdet, slået sig ned og opstillet en omfattende ring af belejringsartilleri hele vejen rundt fra Østerbro over Frederiksberg til Valby. Løjtnant Von Buddinge Det skal ej ske igen, skal den gode proprietær Møller på Marielyst have udtalt, og derpå stiftet et slags frikorps eller hjemmeværn: Buddinge Ridende Korps. Løjtnant von Buddinge, proprietær Niels Møller (f. 1798, d. 1873) ejede gården Marienlyst og oprettede Buddinge Ridende Korps.

4 forlade slægtsgården og tage til takke med en yderst spartansk lejlighed på Frederiksberg, hvor den tidligere proprietær og sognerådsformand ved gode venners hjælp fik et job som bogholder på Frederiksberg Hospital. Herom kan læses mere i bogen Mennesker og Meninger (1970) af Poul Møller ( ), konservativt medlem af Folketinget og finansminister, der var barnebarn af Nicolaus Møller. Vores tidligere udenrigsminister Per Stig Møller er således sjette generation fra Marielyst, som søn af Poul Møller og den ligeledes fremtrædende konservative politiker og journalist Lis Møller. Både Poul og Lis Møller var opstillet og valgt i bl.a. Gladsaxe Kredsen. Import af borgmesterkandidater I politik går det som bekendt op og ned. Ofte af uforklarlige grunde. Et af de bedste valg havde Det Konservative Folkeparti under krigen, hvor den tyske besættelsesmagt tillod både folketings- og kommunalvalg. Her fik liste C godt 37% af stemmerne i Gladsaxe. Imidlertid var der stadigvæk en klar socialdemokratisk majoritet i Sognerådet, hvor partiet fik næsten 54% af stemmerne. I efterkrigstiden skræmte sporene fra Lyngby-Tårbæk Kommune lang ind i Gladsaxes lokale socialdemokratiske evige regeringsparti og fik stor indflydelse på kommunens udvikling. Nabokommunen, som blev regnet for en solid socialdemokratisk højborg, fik formentlig på grund af den demografiske udvikling i 1950 en konservativ borgmester (Fenneberg). Gladsaxes socialdemokrater måtte derfor frygte en tilsvarende middelklasseudvikling i kommunen og måtte derfor finde på modtræk både politisk og personmæssigt. Forud for kommunalvalget i 1958 kunne Socialdemokraterne ikke finde en egnet borgmesterkandidat i egne rækker. Der gik derfor bud til Chrstiansborg, om ikke man kunne finde en ung og frisk folketingsmand til opgaven. Således blev Erhard Jacobsen borgmester i Gladsaxe. En position han beholdt i 16 år indtil 1974, på trods af, at frejdigt erklærede, at han faktisk ikke interesserede sig for kommunalpolitik. Men den borgerlige opposition morede I den konservative valgavis fra 1958 bød man også den importerede socialdemokratiske bormesterkandidat Erhard Jacobsen velkommen... sig højlydt over, at det største parti måtte importere en borgmesterkandidat udefra. Smilene stivnede imidlertid lidt, da de Konservative i 1966 kom i samme situation. Schlüter på banen Forud havde man oplevet nogle pinlige situationer, hvor den konservative gruppeformand, handelsgartner Jørgen Jørgensen fra Østerlund i Bagsværd, som også sad i Amtsrådet, stemte sammen med Socialdemokraterne og mod sine egne. Det endte med, at han stillede op på sin egen Gladsaxe-liste i valgforbund med Socialdemokraterne. Han fik imidlertid kun nogle få hundrede stemmer. I lyset af denne krise var det nu de Konservative, der sendte bud til Christiansborg om hjælp. Hjælpen kom i form af Poul Schlüter, som ligeledes var frisk i replikken, men også venlig og nok mere omgængelig i tilspidsede situationer end Sognekongen Erhard Jacobsen. I 1966 kom kun tre partier i Gladsaxe Kommunalbestyrelse. Konservative og Socialdemokrater stod lige med hver 9 mandater. Tungen på vægtskålen var SF, som om end modvilligt støttede hvad de så som højre-socialdemokraten Erhard Jacobsen. Poul Schlüter og de Konservative tabte i 1970 endnu en gang kampen om borgmesterposten i Gladsaxe. Poul Schlüter forlod i 1971 Gladsaxe Kommunalbestyrelse for at blive politisk ordfører for den Konservative Gruppe i Folketinget. Poul Schlüter var i mange år opstillet og valgt til Folketinget i Gladsaxe Kommune. Til manges overraskelse kunne Poul Schlüter godt ti år senere i september 1982 sætte sig i den nok så vigtige stol som landets statsminister. En position han med støtte fra skiftende partikonstellationer holdt

5 frem til Poul Schlüter gik fra at være en underkendt kompromiskandidat til at blive en af Danmarks mest populære, dygtigste og højst respekterede statsministre gennem tiderne. Det helt store skisma i Gladsaxe kom i 1973, hvor Erhard Jacobsen brød med sit gamle parti og stiftede Centrum- Demokraterne. Med det såkaldte Jordskredsvalg i december 1973 kom et mylder af nye partier både i Folketing og kommunalbestyrelser. Dette store politiske opbrud i 1970 erne gik hårdt ud over de gamle partier, og gav et noget broget politisk billede. Ved valget i 1974 kom 8 partier og i partier i Gladsaxe Kommunalbestyrelse. De Konservative blev i 1978 næststørste parti med fire mandater (af 25). Socialdemokratiet fik 12 mandater, mens de øvrige mandater var spredt på, Radikale (1), Venstre (1), SF (1), Kommunister (1), Centrum- Demokrater (2), Venstresocialister (1) og Fremskridspartiet (2). Hvorfor aldrig borgerligt flertal i Gladsaxe? Hvorfor har der i Gladsaxe aldrig tegnet sig et alternativ til det socialdemokratisk Poul Schlüter, journalist ved Danmarks Radio Ole Andresen, Lis Mølbjerg (SF) og Erhard Jacobsen ved valget i Foto: E. Lindberg-Hansen. grundpriser i Gladsaxe, at dette var et af de områder hvor menigmand havde mulighed for at få foden under eget bord. En anden sandsynlig forklaring er, at efterkrigstiden i Gladsaxe Kommune Park. Hertil kom de private højhuse i Bagsværd og Buddinge Centret. Alle med overvejende beskedne boliger. Og en selvfølgelig meget generaliserende tommelfingerregel siger jo, at lejere stemmer til venstre og ejere til højre. Der optælles stemmer på Bagsværd Skole ved valget i Stående bagerst en ung Lars Abel og mangeårigt kommunalbestyrelsesmedlem for de Konservative Børge Madsen fra Bagsværd. ledede og dominerende styre gennem 100 år? En populær forklaring er dels, at der i pionertiden var så dårlige trafikforbindelser og dermed så lave blev præget af store sociale (også kaldet almennyttige) boligbebyggelser. Både tætlavt med åbne områder som Søndergård Park, Marielyst, Kongshvileparken og Søgård. Og dels de store betonmastodonter Høje Gladsaxe og Værebro Faktum var imidlertid, at det nye borgerlige flertal i nabo-kommunen Lyngby-Tårbæk i 1950 erne sørgede for at de store arealer, som Københavns Kommune havde erhvervet før krigen med henblik på indlemmelse og opførelse af socialt boligbyggeri blev købt tilbage. Disse arealer blev i stedet udstykket til luksus-villakvarterer, f.eks. langs Klampenborgvej. Konservative i Gladsaxe kæmper videre Set udefra er det beundringsværdigt, at et parti, som i hundrede år næsten altid er blevet holdt uden for indflydelse, fortsat har kunnet holde dampen oppe. Og det er formentlig lidt af en Danmarksrekord, når den nuværende konservative gruppeformand i Gladsaxe Lars Abel kom i Kommunalbestyrelsen i 1970, som den yngste i landet, - og stadigvæk holder den konservative fakkel højt og brændende. Arne Herman, Gladsaxe, april 2013