Forord. Undervejs i den fireårige periode kan tages initiativ til nye projekter. Indstilling herom fremsættes over for Børne- og Skoleudvalget.
|
|
- Børge Laursen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forord Det er kommunens opfattelse, at børnene er forældrenes ansvar men samtidig har forældre og kommune et fælles ansvar for at give børn de bedste opvækstbetingelser. Disse betingelser skal skabes i et samarbejde mellem forældre og kommune. Kommunen har valgt at kalde denne politik for en børnepolitik, fordi det er børnene, vi sætter fokus på. Politikken omhandler hele barnets liv, så det er også en sundhedspolitik, en kulturpolitik og ikke mindst en skolepolitik. Børnepolitikken omfatter alle børn op til og med 9. klasse. Når man læser politikken, er det vigtigt at være opmærksom på, at overalt i børnepolitikken anvendes ordet institution i ordets bredeste betydning - nemlig sundhedspleje, dagpleje, vuggestue, børnehave, integreret institution, folkeskole, musikskole, klub, bibliotek m.m. Det er også vigtigt, at være opmærksom på at politikken her kun beskriver er række temaområder, hvor der ønskes en særlig opmærksomhed. Politikken skal i den forbindelse ses i sammenhæng med al anden lovgivning og vejledning på børneområdet her tænkes især på Serviceloven og Folkeskoleloven med alle hertil hørende vejledninger og læseplaner for de enkelte fag. Alle bestemmelser i disse love skal selvfølgelig fortsat opfyldes og have opmærksomhed. De 6 temaer, som politikken består af, er fremkommet ved et dialogmøde d. 6. juni 2002, hvor over 100 interessenter inden for børneområdet drøftede hvilke temaområder, kommunen skulle arbejde med i den kommende fireårige periode. Undervejs i den fireårige periode kan tages initiativ til nye projekter. Indstilling herom fremsættes over for Børne- og Skoleudvalget. I børnepolitikken er beskrevet mange fælles tiltag men skal politikken udfoldes i sin helhed, må hver enkelt institution bidrage til processen med de resurser, institutionen råder over. Politikken finansieres via særlige bevillinger til enkelte projekter. Men den finansieres hovedsagelig af de resurser, der i forvejen findes i kommunens institutioner. Det er et spørgsmål om at anvende de givne resurser på nye måder.
2 Kvalitet der ses Denne børnepolitik skal sikre, at alle børn bliver bedst muligt rustede såvel personligt og socialt som uddannelsesmæssigt. Den skal også sikre, at opvækstårene er en tid, som ikke alene er forberedelse til noget senere, men har en værdi i sig selv. En politik giver retning for en villet udvikling. De bedste resultater opnås, når opgaver løses med glæde og interesse. Derfor er det vigtigt, at alle såvel børn som voksne føler glæde i dagligdagen. At være en del af et fællesskab, at opleve nærhed og tryghed er fremmende for opgaveløsning, læring, udvikling og opvækst. I et positivt miljø vover man at tage mod nye udfordringer. På den måde udvikler børn sig menneskeligt og fagligt, så de bedre er i stand til at møde de krav, de stilles over for nu og i fremtiden. Alle institutioners virke er præget af en stræben efter kvalitet. Dette skal kunne ses i alle arbejdsprocesser, i alle produkter og i alle menneskelige relationer, hvor det bedst mulige resultat tilstræbes ud fra de givne rammer. Der skal være opstillet mål for kvalitet for al virksomhed i institutionerne. Nogle mål er direkte målbare, andre mål kan opleves, ses, høres eller mærkes. Der er opstillet mål for såvel fagligt arbejde som for arbejdet med relationerne børn og voksne imellem. Diskussionen om, hvad god kvalitet er, foregår på alle niveauer. Børn og forældre sætter pris på kvalitet både i forhold til de sociale relationer og det fysiske miljø. Der stilles til stadighed spørgsmål som: Hvad er god kvalitet i forhold til det, vi lige nu er i gang med? Hvordan kan vi måle eller beskrive kvalitetsudviklingen? Hvordan kan kvalitetsudviklingen dokumenteres? Arbejdet med kvalitetsudvikling er et dynamisk arbejde. Målene flytter sig hver gang, man er ved at nå dem. Arbejdet med kvalitetsudvikling hænger nøje sammen med arbejdet med dokumentation. Kvalitetsudviklingen kan dokumenteres på mange måder, med forskellige metoder og ved hjælp af forskellige medier og fremstillingsformer. Dokumentationen skal være udarbejdet på en sådan måde, at den giver anledning til en konstruktiv dialog om såvel form og indhold som proces og produkt. Med udgangspunkt i dokumentationsmaterialet opstilles nye mål. Det er institutionernes opgave at lede udviklingen i en retning, som er gunstig for det enkelte barn. Det er derfor nødvendigt med et nøje kendskab til og forståelse for, hvordan det enkelte barns historie og forudsætninger kan indgå i et dynamisk hele sammen med de øvrige børns historier og forudsætninger. Glostrup kommunes børnepolitik for årene er opdelt i 6 temaer, der hver er beskrevet i målsætninger og konkrete handlinger ud fra: det vil vi det betyder det gør vi.
3 Alsidig udvikling Det vil vi Børnene udvikler almen viden og alsidige kompetencer. Det betyder Arbejdet med værdier som tolerance, respekt, selvtillid og ansvar vægtes på samme høje niveau som de faglige kompetencer. Børnene indgår i fællesskaber og venskaber med empati og omsorg. Børnene er medbestemmende i hverdagen. Børnene bevarer og udvikler deres nysgerrighed, evne og lyst til at lære. Udfordringer og tid til fordybelse tilpasses det enkelte barn. Børnene lærer at indgå i sociale relationer på en hensigtsmæssig måde. Udviklingsplaner Med udgangspunkt i målsætningsrapporten fra maj 2002 for dagtilbudsområdet fremsættes forslag til udviklingsplaner. Planerne sendes til udtalelse i institutionernes bestyrelser i juni Planerne skal have virkning fra januar Medbestemmelse Institutionerne beskriver og dokumenterer, hvordan de vil arbejde med børnenes medbestemmelse i hverdagen under hensyntagen til børnenes alder. Dette indgår i alle institutioners virksomhedsplaner fra Social kompetence Institutionerne har ansvaret for at støtte forældrene i, at børnene udvikler deres sociale kompetencer med henblik på fælles trivsel, forebyggelse af mobning samt løsning af konflikter. Dette indgår i alle institutioners virksomhedsplaner fra Læse- og skriveglæde Med henblik på at styrke børns interesse for de oplevelser, der kan hentes i bøgernes verden, nedsætter Glostrup Bibliotek i samarbejde med forvaltningen en arbejdsgruppe, der udarbejder fire projekter til fremme af læseglæde hos børn. De fire projekter målrettes til fire aldersgrupper:0-6 årige, 6-9 årige, 9-12 årige og årige. For de to yngste aldersgrupper lægges vægt på alsidige oplevelser med bøger såvel fiktive som non-fiktive. For skoleeleverne kan elementer af konkurrence indgå, idet den enkeltes læseglæde formidles til andre via fx plakat, video, egen bogproduktion, multimedie eller andet. På denne måde kan kombineres det skrevne og det talte sprog. Projektbeskrivelser forelægges senest juni 2003, således at projekterne kan sættes i gang fra oktober 2004 og evalueres inden udgangen af Naturfaglige emner Institutionerne beskriver, hvordan de styrker interessen for naturfaglige emner. Beskrivelsen skal fremgå af virksomhedsplanerne fra 2005.
4 Musikalsk legestue Tilbudet om musikalsk legestue for daginstitutioner og dagpleje udbygges i samarbejde med Glostrup Musikskole, således at musikalsk legestue bliver et generelt tilbud fra august 2004.
5 Sundhed Det vil vi Børnene er fysisk og psykisk sunde. Det betyder Børnene er glade og har selvværd. Børnene har mulighed for udfoldelse i et sundt og inspirerende miljø. Leg og eksperimenteren vægtes højt. Børnene har sunde kost- og levevaner. Børnene oplever venskaber og føler nærvær. Børnene får et rigt og varieret liv og bliver præsenteret for et udbud af blandt andet kulturog naturoplevelser. Barnet trives i sin krop. Mål- og handleplan for sundhedsplejen Sundhedsplejen udformer inden marts 2004 en mål- og handleplan for området. Overordnet kostpolitik Daginstitutionsafdelingen nedsætter en arbejdsgruppe, der udarbejder forslag til en overordnet kostpolitik for de 0-3 årige i kommunens institutioner. Her til knyttes en kostkonsulent. Kostpolitikken tager afsæt i en sund kost, der kan rumme økologiske produkter. Forslaget frem- sættes i Kostpolitikken vil være indført inden udgangen af Der evalueres i slutnin- gen af Undersøgelse af børns fysiske sundhed Forvaltningen nedsætter en arbejdsgruppe, som iværksætter en undersøgelse af børns fysiske sundhed. I perioden august 2003 juli 2004 indsamles oplysninger om sygdomsfravær for alle børn i kommunens institutioner. De indsamlede oplysninger vurderes med henblik på forslag til foranstaltninger til fremme af børns fysiske sundhed. Disse foranstaltninger iværksættes fra Projekt God Start Socialforvaltningens projekt God Start tilbyder hjælp til kvinder, der er gravide eller har børn under 1 år, og som har et særligt behov for støtte. Projektet evalueres i Kroppen med i skolen Kroppen med i skole er et treårigt indsatsområde i skolen. Der er ansat en konsulent, som skal etablere kurser for personalet, udarbejde inspirationsmateriale til personalets indsats, etablere tværfagligt samarbejde, inspirere forældre til at gøre noget hjemme, skabe samarbejde med de kommunale idrætsorganisationer m.m. Indsatsområdet evalueres i foråret Kropslig udfoldelse i daginstitutioner Indsatsområdet: Kroppen med i skole udvides til i 2004 også at omfatte daginstitutionstilbuddet. Projektet afsluttes for daginstitutionernes vedkommende med udgangen af Der foretages en evaluering i slutningen af 2005.
6 Madordning på skoler Med henblik på etablering af en ordning med tilbud om sund og spændende mad på samtlige skoler igangsættes i 2004 forsøg på mindst én af skolerne. Der kan søges tilskud til igangsætning af forsøgene, men ellers skal en madordning finansieres ved brugerbetaling. Kostprojekt for de 3 6 årige Der skal såfremt lovgivningen åbner mulighed for dette etableres en brugerfinansieret ordning med tilkøb af sund mad. Forsøg med gadeidræt På et udvalgt sted i kommunen opstilles en container med idræts-/legeredskaber. Det daglige udlån af redskaberne, samt eventuel igangsætning af aktiviteter, gennemføres i et samarbejde mellem fritidsklubber, idrætsforeninger og socialforvaltningens aktiveringsafdeling. Forsøget gennemføres første gang i sommerhalvåret 2003, og evalueres i efteråret Misbrug Kommunens arbejdsgruppe for SSP-arbejde udbygger inden udgangen af 2003 kommunens tilbud af forebyggende aktiviteter, som i dag gennemføres i skoler og klubber. Arbejdsgruppen tager - i samarbejde med familieafsnittet i socialforvaltningen - initiativ til etablering af faste tilbud om behandling af børn og unge med truende eller akutte misbrugsproblematikker. Disse initiativer behandles politisk inden de iværksættes.
7 Skaberglæde Det vil vi Børnene har rum for undren, spontanitet og skaberglæde. Det betyder Børnene får oplevelser og indtryk. Børnene har mulighed for at anvende forskellige udtryksformer og medier. Børnene udvikler forskellige udtryksformer og kulturelle færdigheder. Børnene får oplevelser og gør erfaringer med håndværk. Børnene udvikler evne til at kende, udtrykke og bruge følelser. Børnene møder andre kulturer og generationer. Børnene oplever kunst og natur. Børnene får grundlag for et aktivt liv. Det enkelte barn lærer at indgå i et forpligtende fællesskab. Børnekulturfestival Forvaltningen nedsætter en styregruppe til udvikling af en børnekulturfestival. Projektbeskrivelsen foreligger september Festivalen gennemføres i Billedkunst Der sættes fokus på børns arbejde med billedkunst i samarbejde med professionelle kunstnere. Frem til udgangen af 2004 kan der søges midler til igangsættelse af udviklingsprojekter. Evalueringen af disse forløb skal være afsluttet i Børnekulturhus Et børnekulturhus kan f.eks. rumme kunstkurser, kreative værksteder samt udstillingsrum. Forvaltningen nedsætter et udvalg til at belyse mulighederne for etablering af et børnekulturhus. Udvalget afleverer rapport i juni Børn laver film For at give børn mulighed for at stifte bekendtskab med filmmediet etableres et projekt, hvor børn arbejder med videoproduktion i samarbejde med en professionel. Det tilbydes som en del af sommerferieprogrammet. Projektet gennemføres i sommeren Skattekiste På Børnebiblioteket oprettes en pulje til støtte af børns egne projekter. Skattekisten etableres i 2003 og evalueres efter første år. Børnekulturkaravane Forvaltningen nedsætter en styregruppe til at beskrive et karavane-forløb, hvor børn fra kommunens skoler i samarbejde med professionelle kunstnere skaber en musikteaterforestilling. Projektbeskrivelse foreligger i efteråret Arrangementet gennemføres 2005.
8 Børnekulturplan Som et led i den kommende revision af kommunens kulturpolitiske målsætninger besluttes en børnekulturplan. Håndværksprojekt Børne- og Kulturforvaltningen skal beskrive et forslag om, hvordan børnene kan opleve skaberglæde inden for håndværksmæssige områder. Det forelægges til politisk behandling inden maj 2003.
9 Sammenhæng Det vil vi Børnene oplever sammenhæng i egen udvikling samt i forholdet til kammerater og voksne. Det betyder Der er én voksen, som har den primære kontakt til barnet og forældrene. Det er denne voksnes ansvar at videreføre kontakten til den næste primære person ved overgang fra en institution til en anden. Barnet får alsidige udfordringer, der tager udgangspunkt i det, barnet allerede kan. Barnets udvikling er til enhver tid beskrevet og dokumenteret, så andre voksne kan fortsætte støtten til barnets videre udvikling. Børnene møder grundlæggende de samme fælles og basale værdier i hele forløbet i alle institutioner. Distriktsopdeling Med det formål at skabe en bedre sammenhæng i overgangen mellem daginstitutioner og skole udarbejder Børne- og Kulturforvaltningen et forslag til opdeling af daginstitutionerne i distrikter til politisk behandling. Forslaget skal behandles inden udgangen af I hvert distrikt laves procedurer og retningslinier for videregivelse af oplysninger samt tilbagemelding vedrørende institutionsskift. Dette skal være gennemført senest sommeren Sammenhæng mellem distriktets institutioner Inden sommeren 2004 aftaler institutionerne et samarbejde i distriktet med udveksling af virksomhedsplaner og en formel samarbejdsstruktur. I hvert distrikt tages initiativ til f.eks. fælles opkvalificering af personale, jobbesøg, temadage, venskabsgrupper mellem ældre klasser og daginstitutioner eller andre initiativer, der fremmer sammenhængen mellem institutionerne i distriktet. Værdier Børne- og Skoleudvalget tager inden udgangen af 2003 initiativ til udarbejdelse af fælles og basale værdier gældende for alle institutioner.
10 Rummelighed Det vil vi Børn med forskellige kompetencer har udviklingsmuligheder inden for fælles rammer. Det betyder Børnene bliver vant til menneskers forskelligheder. Personalet har viden og uddannelse til at rumme børnenes forskelligheder. Personalet får viden og efteruddannelse til at støtte og stimulere det enkelte barns udvikling. Rammerne er fleksible, så de til enhver tid kan indrettes efter den aktuelle børnegruppes behov og aktiviteter. De pædagogiske aktiviteter tager udgangspunkt i forskellige børns forskellige måder at lære på og i det, de kan. Et gensidigt forpligtende samarbejde mellem forældre og personale sikrer en tidlig, forebyggende og tværfaglig indsats over for børn med særlige behov. Børn med helt særlige behov kan støttes i deres udvikling i særlige institutioner inden for kommunens grænser men ikke nødvendigvis på en almindelig institution eller skole. Indretning og udnyttelse af rummene såvel inden- som udendørs tilgodeser børns udviklingsmuligheder. Analyse af resurser til børn med særligt behov Inden oktober 2003 gennemfører daginstitutionsafdelingen, familieafsnittet og PPR en beskrivelse og en analyse af de børn i kommunen, som på nuværende tidspunkt skønnes at have et særligt behov. Desuden beskrives og analyseres de resurser og rammer, der anvendes til arbejdet med disse børn. Herefter beskrives alternative muligheder for at sikre en tidlig forebyggende og tværfaglig indsats. Dette arbejde færdiggøres senest april I igangsættes nogle af disse ændringer. I 2006 evalueres forløbet. De mange intelligenser Det forventes, at pædagoger og lærere inden udgangen af 2006 har deltaget i efteruddannelse om de mange intelligenser. Dette med henblik på udvikling af metoder til at opnå en større rummelighed. Fleksible og afvekslende arbejdsformer Skolens rammer (herunder også de fysiske), organisering og undervisning udvikles så der gives bedre mulighed for fleksible og afvekslende arbejdsformer og gruppestørrelser. Der ansættes en indsatskonsulent fra august 2003 og frem til udgangen af 2005, og der kan søges midler til udviklingsprojekter til gennemførelse inden udgangen af Indsatskonsulenten udarbejder en statusbeskrivelse for udviklingen på området inden udgangen af Drenge- og pigegrupper Socialforvaltningen sammensætter en pigegruppe og en drengegruppe, bestående af årige børn, som har store personlige og sociale problemer. Hver af grupperne styres af to personer med relevant faglig uddannelse. Grupperne mødes regelmæssigt over en længere periode. Formålet med gruppernes aktivitet er at styrke børnenes selvværd, hjælpe dem til at mestre deres tilværelse, skabe netværk og at lære dem at håndtere konflikter. Projektet gennemføres og evalueres af socialforvaltningen.
11 Samarbejde Det vil vi Et gensidigt forpligtende samarbejde i omsorgen og ansvaret for det enkelte barn. Det betyder Udgangspunktet for samarbejdet og eventuel støtte er respekt for den enkelte families kultur, historie og behov og den enkelte families respekt for fællesskabet. Alle institutioner tydeliggør deres mål og værdigrundlag. I samarbejdet indgår klare aftaler om, hvilke opgaver der er forældrenes, hvilke der er institutionens, og hvilke der er fælles. Forældre og personale indgår i et ligeværdigt samarbejde til gavn for barnets udvikling. Al samarbejde foregår i rammer og i en form, der understøtter en positiv og konstruktiv dialog. Al kommunikation er klar og tydelig og bygger på gensidig respekt og tolerance. Målsætning Alle institutioner skal have udarbejdet egen målsætning. Målsætningen skal være indeholdt i virksomhedsplanen Nye veje Der kan søges af udviklingspuljerne på såvel skole- som dagtilbudsområdet til udvikling af nye veje i samarbejdet mellem forældre og institutioner. Der kan søges i årene frem til Hjemmesider Med henblik på at styrke/supplere kommunikationen mellem institution og hjem udarbejder forvaltningen retningslinier for institutionernes hjemmesider. Disse retningslinier tager bl.a. højde for etik og æstetik. Disse foreligger i efteråret Der uddannes hjemmesideredaktør på alle institutioner inden sommeren Alle institutioner skal have etableret hjemmesider inden Distriktsteam De fire distriktsteam bestående af sundhedsplejerske, sagsbehandler, psykolog og talehørelærer er etableret. Alle team skal gennemgå et fælles uddannelsesforløb. Uddannelse skal gennemføres i perioden frem til udgangen af Arbejdet i distriktsteam beskrives og evalueres i Børne- og Familieafsnittet er ansvarlig for projektet. Distriktsteamene skal koordinere deres arbejde i forhold til andre tværgående team.
12 Fælles for alle temaer: Efteruddannelse Planlægning og tilrettelæggelse af personalets efteruddannelse skal tage udgangspunkt i, at alle de seks temaer understøttes. Der oprettes en pulje til fælles efteruddannelse for dagtilbudsområdet. Udviklingspulje for dagtilbudsområdet Der oprettes en pulje til at understøtte udviklingen af dagtilbudenes indsatsområder. Puljen skal have en størrelsesorden som den tilsvarende pulje for skoleområdet. Puljen skal administreres af et udviklingsråd for dagtilbudsområdet. Virksomhedsplaner Hver enkelt institution skal i sin virksomhedsplan beskrive, hvorledes institutionen planlægger at arbejde med hver enkelt af de seks temaer. Årsberetninger Hver enkelt institution skal i sin årsberetning evaluere egen indsats for hvert af de seks temaer. Afsluttende evaluering I børnepolitikkens sidste år (2006) foretages en samlet afsluttende evaluering for alle institutioner. Evalueringen skal beskrive resultatet af arbejdet med de seks temaer - i kommunen som helhed og i de enkelte institutioner. Evalueringen foretages af forvaltningen og fremlægges til politisk behandling i kommunalbestyrelsen.
13 Ordliste Dagtilbud: Distrikt: Empati: Indsatsområde: Institutioner: Kompetence: Kroppen med i skole: Mobning: Rummelighed: Selvtillid: Selvværd: SSP-arbejde Udviklingsplaner: Dagpleje, vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner for børn i 0 6 årsalderen. Her i betydningen skoledistrikt. Glostrup har fire skoledistrikter. Det at have forståelse for en andens persons følelser og at kunne sætte sig i denne persons sted. Et område som tillægges særlig opmærksomhed med henblik på at udvikle det. Der kan tilknyttes resurser til området i form af konsulentbistand eller økonomiske midler. Ordet anvendes i denne sammenhæng i bredeste betydning, d.v.s. at ordet dækker sundhedspleje, dagpleje, vuggestuer, børnehaver, integrerede institutioner, folkeskoler, musikskole, ungdomscenter, klubber m.m. Faglig og saglig indsigt og kunnen på et bestemt område. Kroppen skal her forstås i sin bredeste betydning: fysisk, kropssprog, ernæring, rytme m.m. Kroppen med i skole er et kommunalt indsatsområde på skoleområdet i perioden En person bliver mobbet, når han eller hun gentagne gange over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra en eller flere personer. Ved negative handlinger kan der f.eks. være tale om direkte fysisk vold, trusler, hån, grimasser, grove nedsættende bemærkninger eller udelukkelse fra gruppen. Fysisk rummelighed handler om at skabe rammer, så alle i børnegruppen får gode udviklingsbetingelser. Psykisk rummelighed handler om den enkelte persons tolerance og accept af andre mennesker. Selvtilliden er knyttet til adfærden i den konkrete situation. Det er troen på at kunne magte den givne opgaven. Selvværd er det indre psykiske fundament. Selvværdet er en oplevelse af at hvile i sig selv. Selvværd dannes på baggrund af de erfaringer, vi får gennem livet. Kriminalpræventivt samarbejde mellem Skole, Socialforvaltning og Politi. Beskrivelse af de kompetencer, som det enkelte dagtilbud skal sikre barnet mulighed for at udvikle i løbet af 0 6 årsalderen.
Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mereArbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.
Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Vision. Med afsæt i et velfungerende samarbejde, ønsker område Søndervang 2 at fremme en høj grad af trivsel og udvikling for alle. Værdier: Vi bygger vores pædagogiske
Læs mereSammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Læs mereSkole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne
Læs mereLæreplaner for den integrerede institution Kernehuset
Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset Indhold: Bekendtgørelse om læreplaner Forord Kort beskrivelse af de 6 temaer Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sproglige kompetencer
Læs merePædagogiske udviklingsplaner i Dagplejen 2009-2011
Indholdsfortegnelse: Forord og indledning: Periode for arbejdet med Pædagogiske udviklingsplaner side 2 Hvem har udarbejdet PUP side 2 Hvor, af hvem og med hvilket formål arbejdes med PUP side 2 Arbejdet
Læs merePædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.
Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Børne- og Ungepolitik Ringsted Kommune Indledning Byrådet i Ringsted har vedtaget en samlet børne- og ungepolitik som gælder alle de kommunale institutioner, der har kontakt med børn og unge samt deres
Læs mereForord. Indholdsfortegnelse
Forord Folketinget vedtog i 2004 at alle dagtilbud fra 1. august 2004 skal udarbejde en pædagogisk læreplan. Den pædagogiske læreplan skal beskrive hvordan dagtilbuddet giver barnet rum for leg, læring
Læs mereBilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud
Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,
Læs merePædagogisk udviklingsplan 2016-2017
Pædagogisk udviklingsplan 2016-2017 Indsæt billede Marker rammen nedenfor, og tryk slet. I stedet sætter du dit eget billede ind. Tryk på indsæt i menuen og derefter tryk på billede så finder du billedet
Læs mereEvaluering af pædagogiske læreplaner 2011
Evaluering af pædagogiske læreplaner 2011 1 Indledning... 3 Evalueringsmetode... 4 Dokumentationsmetoder... 5 De seks læreplanstemaer... 5 Alsidig personlig udvikling... 5 Sociale kompetencer... 5 Sproglig
Læs merePædagogiske læreplaner isfo
Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereDynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner
Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner INDLEDNING I forbindelse med Kvalitetsrapporten 2014 er SMTTE-modellen 1 blevet valgt som værktøj til
Læs mereLæreplan for Privatskolens vuggestue
Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan
Læs mereHornsherred Syd/ Nordstjernen
Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig
Læs mereBørn og Unge. Børnemiljø i dagtilbud
Børn og Unge Børnemiljø i dagtilbud 1 Indledning Folketinget vedtog i maj 2006 loven om vurderinger af børnemiljø i dagtilbud. Lover trådte i kraft d. 1. juli 2006 for dagtilbud og pr. 1. januar 2007 for
Læs merePersonlige kompetencer - Sociale kompetencer - Sprog - Krop og bevægelse - Natur - Kultur.
Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske læreplaner er udarbejdet for at sikre at børn tilegner sig de nødvendige kompetencer, samt synliggøre det pædagogiske arbejde der udføres i børnehaver. De seks kompetenceområder
Læs mereDEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK
DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,
Læs mereSammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016
Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs mereDagtilbudspolitik 2016-2019
Godkendt af Byrådet i Greve Kommune den 23. november 2015 Dagtilbudspolitik 2016-2019 Forord I Greve Kommune skal vi have dagtilbud, hvor børn trives og er glade. Dagtilbuddene skal fremme børnenes læring
Læs mereHELHED I BØRN OG UNGES LIV
HELHED I BØRN OG UNGES LIV Børn og unge har mange talenter og mange forskellige former for intelligens, som skal tilgodeses. Det kræver et godt samarbejde mellem alle, der har med dem at gøre i hverdagen.
Læs mereNaturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle
Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereVilla Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering
Villa Maj Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. juni 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte
Læs merePÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR FIRKLØVEREN 2008
PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR FIRKLØVEREN 2008 Firkløveren er et børnehus som består af fire institutioner med en fælles distriktsleder. Firkløverens institutioner ligger alle i Greve Midt. Bebyggelsen i Greve
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger,
Mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, April 2015 Mål -og indholdsbeskrivelse for: Institutionens navn: Begrundelse for mål- og indholdsbeskrivelse i skolefritidsordningen. 1 Offentliggørelse
Læs mereFuresø Kommunes børne- og ungepolitik. Ambitioner og muligheder for alle. Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole
Furesø Kommune Børne- og Ungepolitik 2013 25 Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole Furesø Kommunes børne- og ungepolitik Ambitioner og muligheder for alle Indhold VELKOMMEN 5 VISIONEN
Læs mereforord I dagplejen får alle børn en god start
Små skridt Denne bog tilhører: forord I dagplejen får alle børn en god start Denne bog er til jeres barn, der nu er startet i dagplejen. Den vil blive fyldt med billeder, tegninger og små historier om
Læs mereSpiregruppen, Bremdal Dagtilbud
Spiregruppen, Bremdal Dagtilbud Indledning. Spiregruppen er Struer Kommunes specialtilbud til børn i 3 6 års alderen, undtagelsesvis også 0 3 års alderen. Specialgruppen er organiseret i henhold til Dagtilbudsloven,
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs mereHolstebro Kommune. Dagtilbudspolitik 2011-2014. Udviklingsplan for Vuggestuen Søstjernen
Holstebro Kommune Dagtilbudspolitik 2011-2014 Udviklingsplan for Tingvej 39, Mogenstrup 7800 Skive 1 1. Indledning... 3 2. Præsentation af dagtilbuddet.... 3 3. Børne- og læringssyn.... 3 3.1 Holstebro
Læs mereJammerbugt Kommunes skolepolitik. "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen.
Version: 28.1.2008 "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen. Det er målet, at "Skolepolitik i Jammerbugt Kommune" vil bidrage til, at vi i Jammerbugt
Læs mereUdkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm
Udkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm Børn og skole 2010 1 Indledning:...3 Projekter og tiltag i forhold til børn med særlige behov...3 Børne- og ungepolitik Bornholms Regionskommune...3
Læs mereVirksomhedsplan for 2014
Virksomhedsplan for 2014 I dette dokument kan du finde Spiloppens vision, formål, værdier og pædagogiske principper og du kan linke ind på Spiloppens fulde læreplan http://www.boernehuset-spiloppen.dk/filer/190denfuldelaerepla1.doc
Læs merePædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering
Pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering I Børnehaven Landsbyhaven er de pædagogiske læreplaner en ganske naturlig del af vores dagligdag. Vi arbejder meget målrettet med at synliggøre de overordnede
Læs merePÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014 Glæde Udfordre Fællesskab Anerkendelse Udfordre Indledning Børne- og uddannelsessynet i Sønderborg Kommune er båret af en overordnet vision om, at alle børn har ret til et godt
Læs mereALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE
ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE Forord Denne vision for vores børn og unges liv i Allerød Kommune er resultatet af mange menneskers indsigt og ihærdighed. Startskuddet
Læs mereSKOLEPOLITIK FOR NY HEDENSTED KOMMUNE
SKOLEPOLITIK Politikken dækker skolernes og skolefritidsordningernes dvs. skolevæsenets samlede virksomhed. I det følgende dækker begrebet skole såvel skolefritidsordning som skolegang/undervisning. På
Læs mereQAASUITSUP KOMMUNIA. Børne-og Ungepolitik Qaasuitsup Kommunia
Børne-og Ungepolitik Qaasuitsup Kommunia Børne- og Ungepolitikken bygger på FN's børnekonvention og på relevant lovgivning inden for området. Politikken handler om den samlede indsats for børn og unge
Læs mereÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk
ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk INDSTILLING Til Århus Byråd Den 23. marts 2005 via Magistraten Tlf. Nr.: 8940 5858
Læs mereForord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.
Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.
Læs mereRetningslinjer vedr. tilsyn af dagpasningstilbud i Egedal Kommune. Indledning
Retningslinjer vedr. tilsyn af dagpasningstilbud i Egedal Kommune. Indledning Disse retningslinjer er udarbejdet i forhold til Egedal Kommunes forpligtigelse til at føre tilsyn med de kommunale dagtilbud,
Læs mereInklusion i Hadsten Børnehave
Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve
Læs mereMålopfyldelser 2006 for kontraktstyrede virksomheder på Skoleudvalgets område 559459
Pkt.nr. 23 Målopfyldelser 2006 for kontraktstyrede virksomheder på Skoleudvalgets område 559459 Indstilling: Skole og Kulturforvaltningen indstiller til Skoleudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen
Læs merebørn og unge er et fælles ansvar
Vores børn og unge er et fælles ansvar Allerød Kommunes børne- og ungepolitik 2007 RUMMELIGHED MEDINDFLYDELSE ANSVARLIGHED SAMARBEJDE SAMMENHÆNG OG HELHED SUNDHED OG TRIVSEL SÅRBARE BØRN OG UNGE UDVIKLING
Læs mereInddragelse af barn, ung og forældremyndighedsindehaver under hele indsatsen
Standarder for sagbehandling Del II- den Sammenhængende Børn og Unge Politik Overordnet målsætning Forældrene spiller en central rolle for barnet og den unges trivsel og udvikling, og forældrene har altid
Læs merePIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner
1 PIPPI- HUSET 2014-2016 Indhold Forord 2 Pippihusets værdigrundlag og overordnet mål 2 Børnesyn 3 Voksenrollen 3 Læringssyn og læringsmiljø 3 Børnemiljøet 4 Det fysiske børnemiljø Det psykiske børnemiljø
Læs mereSeptember 2014. Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag
Pædagogiske læreplaner Generelt pædagogisk grundlag Vi ønsker at skabe et børneliv for børn og forældre, som ruster børnene til livets udfordringer, til glæde for dem selv, deres omgivelser og samfundet
Læs mereRammer for tilsyn med dagtilbud i Aabenraa Kommune
Rammer for tilsyn med dagtilbud i Aabenraa Kommune jf. 5 i dagtilbudsloven - Kommunale, selvejende og private institutioner, dagplejen og private pasningsordninger Gældende fra oktober 2015 Godkendt af
Læs meredagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse
dagplejen pædagogisk læreplan elle udtryksformer og værdier og naturfænomener Alsidig personlig udvikling lige kompetencer e kompetencer oktober 2009 den pædagogiske læreplan Menneskesyn I dagplejen mener
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mereKlatretræets værdier som SMTTE
Klatretræets værdier som SMTTE Sammenhæng for alle huse og værdier Ved fusionen mellem Bulderby og Trætoppen i marts 2012, ændrede vi navnet til Natur- og idrætsinstitution Klatretræet. Vi valgte flg.
Læs mereDaginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter
Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen
Læs mereOverordnet pædagogisk grundlag
BALLERUP KOMMUNE Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 4. april 2016 Overordnet pædagogisk grundlag For nybygning og modernisering af daginstitutioner til børn i alderen
Læs mereDe gode overgange Dagpleje/vuggestue - børnehave
SKAL OPGAVE: Samtaler i dagpleje/vuggestue. Ved 2½ års alderen tilbydes alle forældre en forældresamtale. Formål: At få afklaret om der er områder hvor der skal være særlig fokus frem mod starten i børnehaven.
Læs mereKvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring
Skolens navn: Kjellerup Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... Kvalitetsrapport Vedtagne principper: Pædagogiske principper På Kjellerup
Læs mereVorrevangskolens SFO Værdigrundlag
Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen
Læs merePædagogiske Læreplaner
Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Brolæggervej
Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej Bekendtgørelsen om pædagogiske læreplaner i daginstitutioner blev indført i august 2004. Det betyder, at vi i institutionen skal: Have mål for læring. Beskrive valg
Læs mereLæreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave.
Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave. 1. Barnets alsidige personlige udvikling. Børns personlige udvikling trives bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. Voksne, der engagerer sig i og
Læs mereAnmodning til Aalborg Kommune. Leverandørens navn er: Børnenes Akademi. Strubjerg 163. 9400 Nørresundby. Kontaktpersoner i overgangsbestyrelsen er:
Anmodning til Aalborg Kommune Leverandørens navn er: Børnenes Akademi Strubjerg 163. 9400 Nørresundby Kontaktpersoner i overgangsbestyrelsen er: Jane Dons Lindholmsvej 99. 9400 Nørresundby Therkildsen9000@hotmail.com
Læs mereFamiliestyrelsen Att. Louise Petersen Stormgade 2-6 1470 København K. Svar fra FOA - Fag og Arbejde på høring om forslag til lov om dagtilbud
Familiestyrelsen Att. Louise Petersen Stormgade 2-6 1470 København K Svar fra FOA - Fag og Arbejde på høring om forslag til lov om dagtilbud I FOA - Fag og Arbejde er vi meget tilfredse med, at dagtilbudsområdet
Læs mereIndhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag
0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål
Læs mereLæring og Samarbejde
1 Kontrakter Børn og Unge 2015+16 Læring og Samarbejde Daginstitutionen Tumlehøj i Suldrup I Skrivende stund, d. 25.marts 2015 har vi 110 børn, 4 småbørnsgruppebørn og 106 børnehavebørn. Ansatte: 20 personer
Læs mereTidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte
Overordnet målsætning Alle medarbejdere i Furesø Kommune er forpligtet til at gøre en indsats overfor børn og unge, der viser tegn på behov for særlig støtte. Det forebyggende arbejde og en tidlig identificering
Læs mereMål og handleplan SFO Højvangskolen
Mål og handleplan SFO Højvangskolen Overskrift MEDINDFLYDELSE Sammenhæng SFO tid er børnenes frie tid og skal derfor opleve en SFO, hvor de har stor indflydelse på hvad de vil udfylde dagen med. Mål Børnene
Læs mereUngepolitik 2010-2015
Ungepolitik 2010-2015 Forord Det skal være sundt, sjovt og trygt at være ung i Hørsholm! Det er visionen for et godt ungdomsliv i Hørsholm Kommune. Kommunalbestyrelsen har vedtaget Hørsholm Kommunes nye
Læs mereBrobygning. Handleplan
Brobygning Handleplan Indhold Indledning 4 Lovgrundlaget 4 Brobygning og inklusion 6 Sammenhænge i børns liv at bygge bro mellem børns steder 6 Overgang fra forældre til dagpleje/vuggestue 7 Brobygning
Læs mereVEJLE KOMMUNE KILDEDALEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA 01-01-2013 TIL 01-01-2015. Hjernen&Hjertet
VEJLE KOMMUNE KILDEDALEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA 01-01-2013 TIL 01-01-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 1.1 Dagtilbuddets værdier 4 1.2 Dagtilbuddets pædagogiske principper
Læs mereIndholdsplan for DUS-ordningerne. Aalborg Kommunes SkoleFritidsOrdning
Indholdsplan for DUS-ordningerne Aalborg Kommunes SkoleFritidsOrdning 2 Forord Indholdsplan for DUS FORORD Med Indholdsplan for DUS er der udarbejdet en samlet plan for udmøntningen af Godt på vej. Formålet
Læs mereSlotsskolen. Vision og præsentation
Slotsskolen Vision og præsentation oktober 2010 Vision for Slotsskolen Slotsskolen skal være folkeskole for alle børn i Vestbyen. Med udgangspunkt i anerkendelse, respekt og fællesskab, tilrettelægges
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse. SFO 2 Horsens Byskole Afd. Lindvigsvej. Udkast til skolebestyrelsen aug 2014
Mål- og indholdsbeskrivelse SFO 2 Horsens Byskole Afd. Lindvigsvej Udkast til skolebestyrelsen aug 2014 Indholdsfortegnelse: 1. Lovgrundlag og Horsens Kommunes børnepolitik - Sammenhængende børnepolitik
Læs mereDen pædagogiske læreplan for. Villa Berthe i Gentofte Kommune
Den pædagogiske læreplan for Villa Berthe i Gentofte Kommune 2012/2013 Den overordnede ramme for dagtilbuddets pædagogiske arbejde Dagtilbudsloven: Lov 2007-06-06 nr. 501 om dag-, fritidsog klubtilbud
Læs mereBeskrivelse af det fysiske børnemiljø i Motorik Børnecenter Æblehuset
Ændringer fra Æblehuset: Beskrivelse af det fysiske børnemiljø i Motorik Børnecenter Æblehuset Motorik Børnecenter Æblehuset, er beliggende i en lille landsby nær Skærbæk. Beliggende ved skov, idrætshal
Læs mereLovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11.
Indledning Med denne information ønsker Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune at give et overblik over sprogstimulering til tosprogede småbørn, der ikke går i børnehave og som derfor deltager
Læs mereFormål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune
Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,
Læs mereUdarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010
1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer
Læs mereSkoleåret 2013 / 2014 Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning
1 Skoleåret 2013 / 2014 Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning Center for Børn & Kultur 2 Indhold Velkommen i skole!... 3 Hvornår skal mit barn i skole?... 4 Den røde tråd fra daginstitution
Læs mere2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:
Gladsaxe Kommune Familieafdelingen august 2006 Sammenhængende børnepolitik i Gladsaxe kommune 1. Indledning Gladsaxe Kommunes Sammenhængende børnepolitik 2007-2009 skal sikre sammenhæng i overgangene mellem
Læs mereNOTAT. Emne: Generel status på pædagogiske tilsyn i daginstitutioner 2011. Sagsbeh.: Bianca Lauge Sagsnr.: 12/655
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Generel status på pædagogiske tilsyn i daginstitutioner 2011 Til: Familie- og uddannelsesudvalget Dato: 26-01-2012 Sagsbeh.: Bianca Lauge Sagsnr.: 12/655 Tilsynet
Læs mereLæreplaner. Vores mål :
Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget
Læs mereVIRKSOMHEDSPLAN FOR FREDERIKSBERG DAGPLEJE
VIRKSOMHEDSPLAN FOR FREDERIKSBERG DAGPLEJE 2014-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 2 FREDERIKSBERG DAGPLEJE 3 DAGPLEJENS KERNEYDELSER 3 DAGPLEJENS ÅBNINGSTIDER 4 LUKKEDAG 5 GRUNDLAGET FOR FREDERIKSBERG
Læs mereDagplejen i Aalborg Kommune som pilotinstitution i Ny Nordisk Skole. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen
Dagplejen i Aalborg Kommune som pilotinstitution i Ny Nordisk Skole Præsentation af dagplejen i Aalborg Kommune 767 dagplejere opdelt i 4 områder Ca. 2500 børn 33 dagplejepædagoger 11 ledere Film om Ny
Læs mereKong Christian d. IX og Dr. Louises Børneasyl. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering
Kong Christian d. IX og Dr. Louises Børneasyl. Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering D. 1. juli 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere
Læs merePædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl
. Børnehaven Bredstrupsgade Bredstrupsgade 1 8900 Randers Tlf. 89 15 94 00 Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl Indhold. 1. Status på det overordnede arbejde med
Læs mereLæreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue
Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Indledning Nørreå Børnehus er en privat integreret institution med børnehave og vuggestue. Den er oprettet i august 2010 og er normeret til 40 børn.
Læs mereNATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN
INDLEDNING Naturbørnehaven Gl. Tølløse A/S er en aldersintegreret institution for børn i alderen 9 måneder til 6 år (skolestart). Vi er blevet godkendt af Holbæk kommune til 60 børneenheder, deraf 15 vuggestuepladser.
Læs mereLovforslag om børns rettigheder i daginstitution og samfund
Lovforslag om børns rettigheder i daginstitution og samfund FOLA Landsforeningen af forældre til børn i daginstitutioner 2 1. Alle børn har ret til at vokse op i omsorgsfulde omgivelser, og derfor skal
Læs merePædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr
Pædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr Indledning Naturbørnehaven Lillemyr startede med de første børn d. 1. september 2000. Vi er en integreret ins
Læs merePædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge
Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Formål med grundlaget Det pædagogiske grundlag tager udgangspunkt i lovgivning og kommunale beslutninger for skole og fritidsordninger og skal sammen med
Læs mere