Erhvervsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Transkript

1 Erhvervsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Bønnerup Fiskeriforeningens lokaler Beddingsvej 5, Bønnerup Havn Dato: Torsdag den 20. februar 2014 Start kl.: 12:30 Slut kl.: 15:15 Medlemmer: Jan Petersen (A) Harald Grønlund (I) Torben Jensen (L) Helle Plougmann (Ø) Hans Erik Husum (V) John Saaby Jensen (A) Hans Fisker Jensen (A) Fraværende: Norddjurs Kommune

2 Erhvervsudvalget Indholdsfortegnelse Side 1. Rundvisning på Bønnerup Havn Drøftelse af erhvervsudvalgets arbejdsform Forslag til ændret mødeplan for erhvervsudvalget Godkendelse af samarbejdsaftale med Væksthus Midtjylland Godkendelse af kommissorium for VækstNorddjurs Orientering om oplandsanalyse for Grenaa Havn Orientering om udvidelse af Business Region Aarhus Udvikling af Bønnerup Havn Arbejdsplan Meddelelser Ansøgning om tilskud til markedsvurdering af erhvervspotentialer for Grenaa Havn A/S og virksomheder i Norddjurs Kommune i forbindelse med råstofprojekter i Grønland...21 Bilagsoversigt...22 Norddjurs Kommune

3 Erhvervsudvalget Rundvisning på Bønnerup Havn A00 14/356 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Der startes med en rundvisning på Bønnerup Havn med orientering fra de institutioner, der er repræsenteret. Varighed cirka 45 minutter. Følgende er inviterede: Lars Pedersen, formand Bønnerup Havn Per Skøtt Hansen, formand Fiskeriforeningen Martin Heltborg, Lystbådehavnen Michael Lønsgren Andersen, Borgerforeningen Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Erhvervsudvalget den Til efterretning. 1

4 Erhvervsudvalget Drøftelse af erhvervsudvalgets arbejdsform A00 14/356 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Formandskabet foreslår, at erhvervsudvalget drøfter udvalgets arbejdsområde og arbejdsform. Ifølge Norddjurs Kommunes styrelsesvedtægt har erhvervsudvalget følgende opgaver: Den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver vedrørende erhvervsudvikling, erhvervsservice og internationale erhvervsmæssige relationer i henhold til Lov om Erhvervsfremme, herunder opgaver vedrørende: Erhvervspolitik, herunder turisme Erhvervsservice (lokal og specialiseret i form af Væksthus Midtjylland) Erhvervsudvikling: initiering, implementering og koordination af konkrete udviklingsprojekter inden for erhvervsområdet Internationale erhvervsmæssige relationer Koordination med arbejdsmarkedsudvalget om fælles indsatser Høringspart i forhold til kultur- og udviklingsudvalget vedrørende planlægning for erhvervsområdet Høringssvar til økonomiudvalget om køb af grunde til erhvervsformål. Økonomiske konsekvenser Ingen. 2

5 Erhvervsudvalget Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at sagen drøftes. Beslutning i Erhvervsudvalget den Drøftet. 3

6 Erhvervsudvalget Forslag til ændret mødeplan for erhvervsudvalget P07 13/18291 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling På erhvervsudvalgets møde den 22. januar 2014 besluttedes det, at møderne fremover starter kl Der vedlægges forslag til ændrede mødedatoer for Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at mødedatoerne for 2014 godkendes. Bilag: 1 Åben Mødeplan rev. 10/ /13 2 Åben Bilag EU forslag revideret mødeplan /14 Beslutning i Erhvervsudvalget den Godkendt. 4

7 Erhvervsudvalget Godkendelse af samarbejdsaftale med Væksthus Midtjylland A00 09/10278 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Den 1. januar 2011 blev styringen af 5 væksthuse overdraget fra staten til kommunerne, dermed afsluttes den reform af rammerne for den lokale og regionale erhvervspolitik, der fulgte med strukturreformen. En reform der har givet kommunerne et større ansvar og stærkere spillerum på det erhvervspolitiske område. Siden 2007 har væksthusene været knudepunktet i erhvervsfremmen. De har vejledt virksomheder i vækst ved at kortlægge deres behov og potentiale, lægge vækstplaner og henvise til rådgivere og videninstitutioner, der kan hjælpe med at realisere potentialer. I juni 2009 indgik regeringen og KL en aftale om videreførelse af væksthusene efter 2010, hvor finansieringen overgik til kommunerne. Den fulde finansiering overføres til kommunerne via bloktilskuddet, og den enkelte kommune er forpligtet til at finansiere væksthuset med det fulde beløb. Kommunerne indgår hvert år en aftale om levering af erhvervsservice med Væksthus Midtjylland. Aftalens måltal er udtryk for de fælles forventninger til væksthuset aktivitet i Norddjurs Kommune i Aftalens primære målgruppe er vækstiværksættere og virksomheder. Måltallene er i aftalen for 2014 justeret således de afspejler den nye regionale Vækststrategi - det Midtjyske Vækstunivers - som udvalget blev præsenteret for i januar 2014 ved direktør Erik Krarup, Væksthus Midtjylland. Måltal for 2014: minimum 65 iværksættere skal igennem vejledningsforløb. 60 virksomheder skal vejledes mod vækstforløb. Heraf forventes 20 iværksættere og virksomheder at opnå medfinansiering via regionale programmer. Som det særlige for Norddjurs Kommune er Væksthus Midtjylland både operatør på den basale lokale erhvervsservice og på den specialiserede erhvervsservice for vækstvirksomheder og iværksættere. I den lokale erhvervsservice yder væksthuset vejledning af virksomheder 5

8 Erhvervsudvalget og iværksættere i drift og udvikling på et grundlæggende niveau og med henvisning til private rådgiver for mere uddybende rådgivning. I den specialiserede erhvervsservice yder væksthuset vejledning til vækstvirksomheder og iværksættere rettet mod hver enkelt virksomheds specifikke behov. Væksthus Midtjylland er derudover operatør på en lang række af de erhvervsprogrammer for virksomheder, som Region Midtjylland finansierer. Norddjurs Kommune har valgt at have Væksthus Midtjylland som operatør på den lokale erhvervsservice for derved at skabe den bedst mulige sammenhæng mellem den basale lokale erhvervsservice og den specialiserede erhvervsservice og virksomhedsudviklingsprogrammerne. Aftalen er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at samarbejdsaftalen med Væksthus Midtjylland godkendes. Bilag: 1 Åben Forslag til aftale Norddjurs.doc 14944/14 Beslutning i Erhvervsudvalget den Godkendt. 6

9 Erhvervsudvalget Godkendelse af kommissorium for VækstNorddjurs A00 14/477 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Erhvervsudvalget drøftede på sit møde den 22. januar 2014 sammensætningen og opgaverne for et kommende dialogforum med erhvervslivet, kaldet VækstNorddjurs. Udvalget var enigt om følgende sammensætning af dialogforum: Gruppe 1: Erhvervsudvalget samt de partier, som ikke er repræsenteret i erhvervsudvalget (Dansk Folkeparti, SF og Konservativt Folkeparti) med hver én repræsentant Gruppe 2: 1 repræsentant fra udpegningsberettiget organisation, Gruppe 3: 1 repræsentant fra erhvervsnetværk og Gruppe 4: 1-2 medlemmer, som kan bidrage med ekstra værdi til VækstNorddjurs. Erhvervsudvalget anbefalede ligeledes, at de udpegningsberettigede organisationer og netværk udpeger medlemmer til VækstNorddjurs blandt deres medlemsvirksomheder. Endvidere blev forvaltningen bedt om at komme med et forslag til kommissorium. Forslaget er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Eventuelle udgifter til VækstNorddjurs afholdes af erhvervsudvalgets driftsbudget og erhvervsudviklingspulje. 7

10 Erhvervsudvalget Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at forslag til kommissorium for VækstNorddjurs godkendes. Bilag: 1 Åben VækstNorddjurs - Kommissorium 19686/14 Beslutning i Erhvervsudvalget den Et flertal i udvalget godkendte indstillingen med den tilføjelse, at der skal to medlemmer med fra LO, og at erhvervsudvalget evaluerer VækstNorddjurs på udvalgets møde i december. Et mindretal bestående af Harald Grønlund, liberal alliance, godkendte ikke indstillingen. 8

11 Erhvervsudvalget Orientering om oplandsanalyse for Grenaa Havn I04 14/2529 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Grenaa Havn har gennemgået en markant udvikling i løbet af de seneste år og bl.a. etableringen af Anholt Havmøllepark har genereret udvikling og vækst. Grenaa Havn A/S har gennemført en oplandsanalyse hvor en række erhvervsøkonomiske forhold belyses. GEMBA Seafood Consulting A/S har udført arbejdet, og analysen tager udgangspunkt i Danske Havnes model til undersøgelse af havnes effekt i lokalsamfund. Formålet med analysen er at fastlægge betydningen af Grenaa Havn i forhold til lokalsamfund og region, med fokus på den økonomiske og beskæftigelsesmæssige effekt. Derudover giver den samlede analyse også et bud på havnens styrkepositioner, forretningsmuligheder og dens erhvervsmæssige profil. Analysen viser, at aktiviteter på Grenaa Havn i dag er samlingspunkt for fire værdikæder, der udgør havnens centrale erhvervsøkonomiske struktur. Disse er afgørende for, at havnen kan differentiere sig og derved bibeholde sin position på sigt. De overordnede værdikæder i den klynge, der udgør Grenaa Havn er fisk, logistik, vindenergi og genanvendelse. Analysens hovedpunkter viser, at Grenaa Havn fra 2008 til 2013 har været inde i en positiv udvikling, hvor der er skabt nye arbejdspladser. Analysen viser desuden, at virksomhederne på Grenaa Havn i 2013 havde: en beskæftigelsesmæssig effekt på ca årsværk en samlet produktionsværdi på ca mio. kr. en indkomstskabelse på ca mio. kr. en samlet skattevirkning på ca. 364 mio. kr. 9

12 Erhvervsudvalget Siden 2008 er beskæftigelsen ifølge analysen steget med 25 %, mens produktionsværdien er øget 71 %. Forvaltningen gør opmærksom på, at analysen er udført indenfor projektperioden for etableringen af Anholt Havmøllepark, som har haft en markant økonomisk betydning for Grenaa Havn. Udfordringen består følgelig i at fastholde havnens positive udvikling, nu hvor installationen af havmølleparken er tilendebragt. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Grenaa oplandsanalyse.pdf 20695/14 Beslutning i Erhvervsudvalget den Til efterretning. 10

13 Erhvervsudvalget Orientering om udvidelse af Business Region Aarhus P35 10/24588 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Det østjyske erhvervssamarbejde - Business Region Aarhus - udvides nu til at omfatte i alt 11 kommuner: Favrskov, Odder, Samsø, Norddjurs, Syddjurs, Skanderborg, Aarhus, Silkeborg, Randers og nu også Hedensted og Horsens kommuner. Business Region Aarhus laver erhvervsrelaterede aktiviteter og projekter, som er i fælles interesse og drives bedre i samarbejde end hver for sig. Herved opnås synergifordele ved at betragte området som ét erhvervs-, bosætnings- og arbejdskraftområde, ved bedre ressourceudnyttelse og større effekt og ved bedre adgang til medfinansiering af udviklingsaktiviteter. Det er Business Region Aarhus vision at udvikle det sammenhængende by-, erhvervs- og arbejdskraftområde. Fokus er på at skabe synergi og merværdi i det erhvervsudviklingsmæssige samarbejde med fokus på udvalgte indsatsområder og aktuelle udfordringer. Der er tale om et erhvervssamarbejde mellem de østjyske kommuner i Region Midtjylland med respekt for lokale forskelle, styrker og udgangspunkter. Kommunernes forskellige særkende og styrkepositioner gør det samlede Business Region Aarhus til en stærk erhvervsregion. Business Region Aarhus målsætninger er at: igangsætte nye innovative erhvervsudviklingsindsatser skabe gunstige erhvervspolitiske rammebetingelser for erhvervslivet igangsætte virksomhedsrettede initiativer samarbejde om aktuelle kommunale og erhvervsmæssige udfordringer fokusere på større indsatser inden for områdets erhvervsmæssige styrkepositioner 11

14 Erhvervsudvalget Business Region Aarhus er organiseret med en politisk styregruppe, hvor alle borgmestrene mødes, og en administrativ styregruppe med kommunaldirektørerne. Disse styregrupper udstikker retninger og rammer for Business Region Aarhus, ud fra hvilke et sekretariat med medarbejdere fra alle kommunerne udvikler og drifter projekter. Aarhus Kommune står for den daglige drift af sekretariatet. Ud over finansieringen fra de enkelte kommuner med 3,- kr. pr. indbygger søges der ekstern finansiering fra fonde og fra Vækstforum Midtjylland til de projekter, der sættes i gang. Indsatsområderne som er vedtaget i strategi for Business Region Aarhus er: Virksomhedsrettede udviklingsaktiviteter Velfærdsinnovation Cleantech & energi Produktionsarbejdspladser Fødevarer IT Forbedring af rammebetingelser Infrastruktur Menneskelige ressourcer Markedsføring Vidensopbygning 12

15 Erhvervsudvalget Udvidelsen af Business Region Aarhus giver mulighed for at igangsætte yderligere initiativer samt at revidere perspektiverne og udviklingspotentialet for samarbejdet. Dette vil blive igangsat i foråret Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Erhvervsudvalget den Til efterretning. 13

16 Erhvervsudvalget Udvikling af Bønnerup Havn Ø00 14/2205 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Bønnerup Havn har siden 2007 været genstand for en række processer, analyser og planer. Denne sag redegør for hovedtrækkene i arbejdet med Bønnerup frem til i dag som baggrund for erhvervsudvalgets drøftelse af Bønnerup Havns fortsatte udvikling : Arbejdsgruppe drøfter et fremtidigt arbejde om Bønnerup Havns udvikling. 2008: Norddjurs Kommunes opkøb af jord på havnen : Igangsætning af analysearbejde og helhedsplan for Bønnerup samt analyse af baglandets potentialer Bønnerup Strand og havn som turismedestination. 2009: Vedtagelse af helhedsplan. 2010: Fastholdelse af kanal i helhedsplan. 2011: Afsøgning af mulighederne for finansiering af elementer af helhedsplanen. 2012: Ansøgning til Realdanias pulje Stedet tæller på baggrund af helhedsplanen. Ansøgningen blev ikke imødekommet. 2012: I forbindelse med turismestrategi på Djursland Vækst gennem oplevelser Djursland som kystferiedestination udpeges Fjellerup, Bønnerup og Grenaa Sydhavn som de væsentligste støttepunkter for kystferieturismen. 2013: Opstart på konkrete turismeprojekter: Fremtidens landsbyturisme, oplevelsespladser og flydende platform. 2013: Arbejdsgruppe analyserer Bønnerup Havns økonomi med afholdelse af en række møder mellem havnebestyrelsen og Norddjurs Kommune. 14

17 Erhvervsudvalget : Planlægning af turismeprojekter i samarbejde med interessenter fra Bønnerup. 2014: Gennemførelse af turismeprojekter. 2014: Delvis revision af lokalplan, så der kan etableres restauranter på havnen. En mere detaljeret status samt en række af de gennemførte analyser og planer er vedlagt. Forvaltningen vurderer, at statusnotatets redegørelse af langsigtede perspektiver bør medføre en gennemgang af helhedsplanen for Bønnerup Havn med henblik på: At en tidligere oplandsanalyse revideres med et evt. ændret analysegrundlag med henblik på at træffe afgørelse om Bønnerup Havns fremtidige forretningsgrundlag og potentielle investeringsmuligheder. (Erhvervsudvalgets ansvar). At omfanget af detailhandel på havnen vurderes i forhold til en bæredygtighedsanalyse, og der træffes beslutning om omfanget, herunder om en dagligvarebutik skal placeres i eller uden for havnearealet. (Erhvervsudvalgets ansvar). At der træffes beslutning om, hvorvidt den foreslåede kanal fortsat er et element i havneudviklingen. Hvis dette ikke er tilfældet, hvordan arealet ved den foreslåede kanal så disponeres. (Kultur- og udviklingsudvalgets ansvar). At der på baggrund af ovenstående og som følge af de aktiviteter og indsatser, der er igangsat efter udarbejdelsen af den første masterplan, foretages en ændring af masterplanen. (Kultur- og udviklingsudvalgets ansvar). At der på baggrund af den ændrede masterplan igangsættes en revidering af lokalplanen for området - Kultur- og udviklingsudvalgets ansvar. Fremtidige erhvervsfremmende initiativer i forhold til udvikling af Bønnerup Havn. (Erhvervsudvalgets ansvar). 15

18 Erhvervsudvalget Reorganisering af fondsejede havnebassiner og havnearealer på Bønnerup Havn. (Erhvervsudvalgets ansvar ved Norddjurs Kommunes bidrag som facilitator. Fondsbestyrelserne som beslutningstagere). Formandskabet og forvaltningen har afholdt møde med bestyrelsen for Bønnerup Havn, som er positiv overfor at drøfte en fremtidig enstrenget organisering. Et tilsvarende møde med bestyrelsen for lystbådehavnen er under forberedelse. Indgåelse af forpligtende partnerskaber mellem havnens interessenter og potentielle investorer, som kan fremme den erhvervsmæssige udvikling af havnen. (Erhvervsudvalgets ansvar ved Norddjurs Kommunes bidrag som facilitator. Fondsbestyrelsernes ansvar). Efter forvaltningens vurdering er der behov for at få vurderet, hvilke af de tidligere formulerede planer, der kan og skal realiseres og ikke mindst, hvordan de kan realiseres. Forvaltningen foreslår derfor, at der indledes et samarbejde med virksomheden Bascon, der har solid erfaring i udviklingsprojekter af denne karakter, herunder har kompetencer i forhold til forretningsudvikling, planlægning og kontakt til investorer. Det handler ikke om at lave nye planer og få produceret endnu en rapport, men om at få realiseret nogle af de allerede eksisterende planer. Man kan sige, at der skal foretages en trykprøvning og et realitetstjek af forslag og ideer. Igennem denne proces sker der en vurdering af realismen det vil sige er der en reel efterspørgsel, som udgør grundlaget for en beslutning om gennemførelse af et forslag eller virkeliggørelse af en ide. Og er der samtidig en konkret investor, der kan se et forretningsmæssigt grundlag ved at gå med. De forslag og ideer, som herefter er tilbage, skal udvikles og sættes ind i en sammenhæng med den økonomiske situation for Bønnerup Havn. Det er målet at kunne fremlægge et prospekt, der med afsæt i de prioriterede forslag og ideer, tegner et billede af Bønnerup Havn som investeringsobjekt, og som på forhånd har opbakning fra de mulige investorer og bygherrer. 16

19 Erhvervsudvalget Tilbuddet fra Bascon, hvori er beskrevet forslag til proces, organisering af arbejdet og pris, er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Det foreslås, at der bevilges et rammebeløb på 0,2 mio. kr. fra erhvervsudviklingspuljen til honorering af konsulentydelser. Forud for dette møde resterer der et beløb på 1,0 mio. kr. i erhvervsudviklingspuljen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at 1. der fra erhvervsudviklingspuljen afsættes et rammebeløb på 0,2 mio. kr. til finansiering af samarbejde med Bascon, 2. at erhvervsudvalget holdes tæt orienteret om fremdriften i samarbejdet med Bascon. Bilag: 1 Åben Statusnotat februar /14 2 Åben Masterplan_Bønnerup_Havn_.pdf 18735/14 3 Åben Bønnerup Strand Helhedsplan.PDF 19649/14 4 Åben Kysttekniske_vurderinger_Kanal_1.pdf 18722/14 5 Åben Analyse - Akvakultur Bønnerup_Havn.pdf 18729/14 6 Åben Bønnerup Havns økonomiske betydning for lokalsamfundet.pdf 18740/14 7 Åben Udkast til økonomisk ramme for Bønnerup Strand som 23543/14 investeringsobjekt 2013_10_24.docx 8 Åben Udkast til økonomisk ramme for Bønnerup Strand opgavebeskrivelse 23544/ docx Beslutning i Erhvervsudvalget den Sagen udsat. 17

20 Erhvervsudvalget Udviklingsforvaltningen bemyndiges til at undersøge en række forhold omkring Bønnerup Havn. 18

21 Erhvervsudvalget Arbejdsplan A00 14/356 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Der er udarbejdet vedlagte forslag til en arbejdsplan for erhvervsudvalget i Af arbejdsplanen fremgår erhvervsudvalgets egne sager, der på nuværende tidspunkt er kendskab til og som skal behandles i Arbejdsplanen vil løbende blive opdateret. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at arbejdsplanen drøftes. Bilag: 1 Åben Arbejdsplan EU /14 Beslutning i Erhvervsudvalget den Erhvervsudvalget drøftede arbejdsplanen og tilføjede dialog møde med DI og studietur til Ikast-Brande. 19

22 Erhvervsudvalget Meddelelser A00 14/360 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Fra erhvervsudvalgets medlemmer: Fra udviklingsdirektøren: Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Erhvervsudvalget den Til efterretning. 20

23 Erhvervsudvalget Ansøgning om tilskud til markedsvurdering af erhvervspotentialer for Grenaa Havn A/S og virksomheder i Norddjurs Kommune i forbindelse med råstofprojekter i Grønland A00 14/3008 Lukket sag Sagsgang: EU 21

24 Erhvervsudvalget Bilagsoversigt 3. Forslag til ændret mødeplan for erhvervsudvalget Mødeplan rev. 10/2 (135926/13) 2. Bilag EU forslag revideret mødeplan 2014 (22584/14) 4. Godkendelse af samarbejdsaftale med Væksthus Midtjylland 1. Forslag til aftale Norddjurs.doc (14944/14) 5. Godkendelse af kommissorium for VækstNorddjurs 1. VækstNorddjurs - Kommissorium (19686/14) 6. Orientering om oplandsanalyse for Grenaa Havn 1. Grenaa oplandsanalyse.pdf (20695/14) 8. Udvikling af Bønnerup Havn 1. Statusnotat februar 2014 (19961/14) 2. Masterplan_Bønnerup_Havn_.pdf (18735/14) 3. Bønnerup Strand Helhedsplan.PDF (19649/14) 4. Kysttekniske_vurderinger_Kanal_1.pdf (18722/14) 5. Analyse - Akvakultur Bønnerup_Havn.pdf (18729/14) 6. Bønnerup Havns økonomiske betydning for lokalsamfundet.pdf (18740/14) 7. Udkast til økonomisk ramme for Bønnerup Strand som investeringsobjekt 2013_10_24.docx (23543/14) 8. Udkast til økonomisk ramme for Bønnerup Strand opgavebeskrivelse docx (23544/14) 9. Arbejdsplan Arbejdsplan EU (17620/14) 22

25 Erhvervsudvalget Underskriftsside Jan Petersen (A) Harald Grønlund (I) Torben Jensen (L) Helle Plougmann (Ø) Hans Erik Husum (V) John Saaby Jensen (A) Hans Fisker Jensen (A) 23

26 Bilag: 3.1. Mødeplan rev. 10/2 Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 20. februar Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

27 Politisk mødekalender halvår Januar Februar Marts April Maj Juni On 1 Nytårsdag 1 Lø 1 Lø 1 Ti 1 VPU To 1 Sø 1 To 2 Sø 2 Sø 2 On 2 Dir Gr Fr 2 Ma 2 23 Fr 3 Ma 3 6 Ma 3 10 To 3 Lø 3 Ti 3 VPU Lø 4 Ti 4 VPU Ti 4 VPU Fr 4 Sø 4 On 4 Dir Gr Sø 5 On 5 Dir Al On 5 Dir Al Lø 5 Ma 5 19 To 5 Grundlovsdag Ma 6 2 To 6 To 6 Sø 6 Ti 6 VPU Fr 6 Ti 7 Fr 7 Fr 7 Ma 7 15 On 7 Dir Al Lø 7 On 8 Dir Al Lø 8 Lø 8 Ti 8 ØK To 8 Sø 8 Pinsedag To 9 Sø 9 Sø 9 On 9 Dir Al Fr 9 Ma 9 2. pinsedag 24 Fr 10 Ma 10 7 Ma To 10 Lø 10 Ti 10 ØK Lø 11 Ti 11 Ti 11 ØK Fr 11 Sø 11 On 11 Lederforum Dir Sø 12 On 12 Vinterferie On 12 EU Dir Gr Lø 12 Ma To 12 Ma 13 3 To 13 To 13 Sø 13 Ti 13 ØK Fr 13 Ti 14 ØK Fr 14 Fr 14 Ma On 14 Lederforum/Dir Lø 14 On 15 Lederforum/Dir Lø 15 Lø 15 Ti 15 To 15 Sø 15 To 16 Sø 16 Sø 16 On 16 Fr 16 Bededag Ma 16 P. Gr. 25 Fr 17 Ma 17 8 Ma To 17 Skærtorsdag Lø 17 Ti 17 KB P. Gl. Lø 18 Ti 18 ØK Ti 18 KB Fr 18 Langfredag Sø 18 On 18 Dir AlP. Al Sø 19 On 19 Lederforum/Dir On 19 Lederforum/Dir Lø 19 Ma To 19 AU EU Ma 20 4 To 20 EU To 20 Sø 20 Påskedag Ti 20 KB Fr 20 Ti 21 KB Fr 21 Fr 21 Ma 21 2.påskedag 17 On 21 EU Dir Gr Lø 21 On 22 EU Dir Al Lø 22 Lø 22 Ti 22 KB Temamøde budget KB To 22 Sø 22 To 23 Sø 23 Sø 23 On 23 EU Lederforum/Dir Fr 23 Ma 23 KUU 26 Fr 24 Ma 24 KUU 9 Ma 24 KUU 13 To 24 AU Lø 24 Ti 24 Lø 25 Ti 25 KB Ti 25 Fr 25 Sø 25 On 25 BUU Dir Gr Sø 26 On 26 BUU Dir Gr On 26 BUU Dir Al Lø 26 Ma 26 KUU 22 To 26 VPU MTU Ma 27 KUU 5 To 27 MTU AU To 27 AU MTU Sø 27 Ti 27 MTU AU Fr 27 Ti 28 MTU Fr 28 Fr 28 Ma 28 KUU 18 On 28 BUU Dir Al Lø 28 On 29 BUU Dir Gr Lø 29 Ti 29 MTU To 29 Kr.Himmelfartsdag Sø 29 To 30 AU Sø 30 On 30 BUU Dir Gr Fr 30 Ma Fr 31 Ma Lø 31 Kommunalbestyrelsen Kultur- og Udviklingsudvalget Direktionen Økonomiudvalget Miljø- og Teknikudvalget Fælles personalemøder v/jesper Kaas Schmidt Arbejdsmarkedsudvalget Voksen- og Plejeudvalget Børne- og Ungdomsudvalget Erhvervsudvalget

28 Politisk mødekalender halvår Juli August September Oktober November December Ti 1 Fr 1 Ma 1 36 On 1 VPU Dir Al Lø 1 Ma 1 49 On 2 Sommerferie Lø 2 Ti 2 KB 1. beh. To 2 Sø 2 Ti 2 ØK To 3 Sø 3 On 3 VPU Dir Gr Fr 3 Ma 3 45 On 3 Dir Al Fr 4 Ma 4 32 To 4 Lø 4 Ti 4 VPU To 4 Lø 5 Ti 5 Fr 5 Sø 5 On 5 Dir Gr Fr 5 Sø 6 On 6 Dir Al Lø 6 Ma 6 41 To 6 Lø 6 Ma 7 28 To 7 Sø 7 Ti 7 ØK Fr 7 Sø 7 Ti 8 Fr 8 Ma 8 37 On 8 KB 2. beh,.dir Gr Lø 8 Ma 8 50 On 9 Sommerferie Lø 9 Ti 9 ØK To 9 Sø 9 Ti 9 KB To 10 Sø 10 On 10 Dir Al Fr 10 Ma On 10 EU Dir Gr Fr 11 Ma To 11 Lø 11 Ti 11 ØK To 11 AU Lø 12 Ti 12 ØK ØK - budget Fr 12 Dir GrDir Gr Sø 12 On 12 Lederforum/Dir Fr 12 Sø 13 On 13 Dir Gr Lø 13 Ma To 13 Lø 13 Ma To 14 Temadag budget KB Sø 14 Ti 14 Fr 14 Sø 14 Ti 15 Fr 15 Ma On 15 Efterårsferie Lø 15 Ma 15 KUU 51 On 16 Sommerferie Lø 16 Ti 16 KB To 16 Sø 16 Ti 16 To 17 Sø 17 On 17 EU Fr 17 Ma On 17 BUU Dir Al Fr 18 Ma To 18 KB budgetseminar Lø 18 Ti 18 KB To 18 Aftaleholdere Lø 19 Ti 19 KB Ekstraordinære Fr 19 KB budgetseminar Sø 19 On 19 EU AU Dir Al Fr 19 MTU Sø 20 On 20 EU fagudvalgsmøder Lø 20 Ma To 20 VPU Lø 20 Ma To 21 AU x Sø 21 Ti 21 KB Fr 21 Sø 21 Ti 22 Fr 22 Ma 22 KUU 39 On 22 Lederforum/Dir Lø 22 Ma On 23 Sommerferie Lø 23 Ti 23 MTU To 23 Sø 23 Ti 23 To 24 Sø 24 On 24 BUU Lederforum/Dir Fr 24 EU Ma 24 KUU 48 On 24 Juleaften Fr 25 Ma 25 KUU 35 To 25 Lø 25 Ti 25 MTU To 25 Juledag Lø 26 Ti 26 ØK 1. beh MTU Fr 26 Sø 26 On 26 BUU Dir Gr Fr juledag Sø 27 On 27 BUU Lederforum/Dir Lø 27 Ma 27 KUU P. Gl. 44 To 27 Lø 27 Ma To 28 AU Sø 28 Ti 28 MTU P. Gr. Fr 28 Sø 28 Ti 29 Fr 29 Ma 29 AU 40 On 29 BUU Dir AlP. Al. Lø 29 Ma 29 1 On 30 Sommerferie Lø 30 Ti 30 ØK 2. beh. To 30 AU Sø søndag i advent Ti 30 To 31 Sø 31 Fr 31 On 31 Kommunalbestyrelsen Kultur- og Udviklingsudvalget Direktionen Økonomiudvalget Miljø- og Teknikudvalget Aftaleholdere Arbejdsmarkedsudvalget Voksen- og Plejeudvalget Fælles personalemøder v/jesper Kaas Schmidt Børne- og Ungdomsudvalget Erhvervsudvalget

29 Dato Mandag Ma Ma Tirsdag Ti Ti Onsdag On On Torsdag To To Fredag Fr Fr Lørdag Lø Lø Søndag Sø Sø Mandag Ma Ma Tirsdag Ti Ti Onsdag On On Torsdag To To Fredag Fr Fr Lørdag Lø Lø Søndag Sø Sø Mandag Ma Ma Tirsdag Ti Ti Onsdag On On Torsdag To To Fredag Fr Fr Lørdag Lø Lø Søndag Sø Sø Mandag Ma Ma Tirsdag Ti Ti Onsdag On On Torsdag To To Fredag Fr Fr Lørdag Lø Lø Søndag Sø Sø Mandag Ma Ma Tirsdag Ti Ti Onsdag On On Torsdag To To Fredag Fr Fr Lørdag Lø Lø Søndag Sø Sø Mandag Ma Ma Tirsdag Ti Ti Onsdag On On Torsdag To To Fredag Fr Fr Lørdag Lø Lø Søndag Sø Sø Mandag Ma Ma Tirsdag Ti Ti Onsdag On On Torsdag To To

30 Bilag: 3.2. Bilag EU forslag revideret mødeplan 2014 Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 20. februar Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 22584/14

31 Revideret forslag til mødekalender for erhvervsudvalget Oprindelig dato og tid: Torsdag 20. februar kl Onsdag 12. marts kl Ændret til: Torsdag 20. februar kl Onsdag 12. marts kl Sted/emne: Bønnerup Havn Rådhuset i Grenaa med besøg af Handelsstandsforeningen fra Auning og Grenaa Onsdag 23. april kl Emne: Detailhandel Onsdag 23. april kl April er presset pga påskeferie fra den 12. til d. 21. april. Business Region Aarhus, Niels Egebjerg Formentlig i Allingåbro. Emne: Norddjurs Kommunes rolle i det østjyske bybånd Onsdag 21. maj kl Onsdag 21. maj kl Besøg hos Destination Djursland v. Flemming Rasmussen + Besøg af Djurslands Turistforening v. Britta Mosdal Torsdag 19. juni Onsdag 20. august kl Hvornår skal EU mødet starte? Er der sat for lang tid af? Evt. start kl ? Onsdag 20. august kl Emne: turismestrategi Erhvervsudvalgsmøde dialogmøde med AU Arbejdsmarkedsudvalgsmøde Rådhuset i Grenaa Grenaa Havn Emne: havnens betydning Mandag 15. september Onsdag 17. sept. Kl Kattegatcentret/Havets Hus Emne: Forskning oplevelse - erhverv Mandag 20. oktober Fredag 24. okt. Kl Efterårsferie i uge 42 ( okt) Der er lederforum og dir. ons. 22. okt. Mandag 17. november Onsdag 19. nov. Kl Viden Djurs/Science center Gl. Estrup/Stenalt? Kl AU-møde (3 medlemmer af begge udvalg) Emne: ressourceområdet fødevarer Mandag 8. december Onsdag 10. dec. kl Rådhuset i Grenaa Emne: markedsføring Bemærk at oktobermødet er foreslået flyttet til en fredag!!!!!

32 Bilag: 4.1. Forslag til aftale Norddjurs.doc Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 20. februar Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 14944/14

33 Bilag til aftale mellem KKR Midtjylland og Væksthus Midtjylland 2014 LOKAL SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM NORDDJURS KOMMUNE OG VÆKSTHUS MIDTJYLLAND Indholdsfortegnelse: a) Generel del: 1. Indledning 2. Samarbejdsaftalens parter 3. Aftaleperiode 4. Formål og målgrupper 5. Arbejds- og rollefordeling (kommuner - erhvervsserviceoperatører) 6. Parternes gensidige forpligtelser 7. Effektmål og synliggørelse af samarbejdet 8. Økonomi 9. Ikrafttræden b) Aktivitetsdel: 1. Fælles mål og aktiviteter 2. Økonomi 3. Opfølgning 1. Indledning A) GENEREL DEL KKR Midtjylland har fastlagt de overordnede regionale rammer og mål for erhvervsserviceindsatsen i Midtjylland i aftalen af 8. oktober 2013 mellem KKR Midtjylland og Væksthus Midtjylland. Nærværende aftale er således udtryk for indhold og mål for den lokale udmøntning af målene samt rammerne for en evt. særlig lokal indsats, som ønskes udført. Denne samarbejdsaftale består af to dele: a) En generel del, som er ens for alle kommuner og erhvervsserviceoperatører b) En aktivitetsdel, som er individuel for hver kommune og erhvervsserviceoperatører 2. Samarbejdsaftalens parter Samarbejdsaftalen er indgået mellem Norddjurs Kommune og Væksthus Midtjylland. 1

34 Bilag til aftale mellem KKR Midtjylland og Væksthus Midtjylland Aftaleperiode Aftalen dækker perioden 1. januar 31. december Formål og målgrupper Formålet med samarbejdsaftalen er at tilvejebringe de bedste udviklingsmuligheder for iværksættere og virksomheder i Norddjurs kommune, i form af vejledning/problemafklaring og overblik over relevante muligheder for videntilførsel og medfinansiering til vækst. Det er afgørende, at erhvervsservicesystemet fremstår overfor brugerne som ét sammenhængende system med en klar arbejds-/rollefordeling mellem systemets operatører. 5. Arbejds- og rollefordeling (kommuner - erhvervsserviceoperatører) Kommunerne varetager de overordnede strategiske/politiske forhold ift. rammebetingelserne for iværksætteri og virksomhedsudvikling. Herudover udfører kommunerne en række myndighedsopgaver i forhold til virksomhederne. Erhvervsservicen udføres således under kommunalt ansvar og af de operatører, som har indgået aftale med kommunerne herom. Den lokale erhvervsservice varetager al indkommende henvendelse til erhvervsservicesystemet fra iværksættere og virksomheder. Dette kan ske ved: 1. Opsøgende kontakt overfor iværksætteren/virksomheden 2. Personlig henvendelse fra iværksætteren/virksomheden 3. Telefonisk henvendelse fra iværksætteren/virksomheden, enten på den lokale erhvervsservices eget telefonnummer eller det fælles telefonnummer , der altid besvares lokalt 4. Pr. mail fra iværksætteren/virksomheden enten direkte eller via hjemmesiderne eller Den lokale erhvervsservice varetager al indledende screening af iværksættere og virksomheder. De iværksættere og virksomheder, som har vækstambitioner/-potentiale, visiteres videre til Væksthus Midtjylland. Screeningen/visitationen til Væksthus Midtjylland foregår på baggrund af screeningsværktøjet Væksthjulet. Væksthus Midtjylland skal så vidt muligt tage kontakt til henviste iværksættere og virksomheder inden for to arbejdsdage, med mindre andet aftales. Alle vejledninger i den lokale erhvervsservice registreres i fælles CRM-system. Vejledte iværksættere (før start) registreres med CPR-nummer, navn, adresse, telefonnummer og uddannelse, vejledningens hovedindhold samt evt. øvrige data, som parterne har aftalt. Vejledte iværksættere efter start og indtil tre år samt virksomheder registreres med CVRnummer, navn, adresse og branche, kontaktpersonens navn og uddannelse samt vejledningens hovedindhold samt evt. øvrige data, som parterne har aftalt. 2

35 Bilag til aftale mellem KKR Midtjylland og Væksthus Midtjylland 2014 Den lokale erhvervsservice henviser vejledte iværksættere og virksomheder til relevante problemløsere. Den lokale erhvervsservice kan indmelde rådgivere fra lokalområdet, som væksthuset kan trække på ved henvisning af iværksættere og virksomheder til specialiseret rådgivning. Den fokuserede erhvervsservice varetager iværksættere og virksomheder inden for udvalgte fokuserede indsatser iht. den kommunale erhvervsstrategi, på baggrund af screening hos/visitation fra den lokale erhvervsservice. Alle vejledninger i den fokuserede erhvervsservice registreres i fælles CRM-system. Vejledte iværksættere (før start) registreres med CPR-nummer, navn, adresse, telefonnummer og uddannelse, vejledningens hovedindhold samt evt. øvrige data, som parterne har aftalt. Vejledte iværksættere efter start og indtil tre år samt virksomheder registreres med CVR-nummer, navn, adresse og branche, kontaktpersonens navn og uddannelse samt vejledningens hovedindhold samt evt. øvrige data, som parterne har aftalt. Den fokuserede erhvervsservice henviser vejledte iværksættere og virksomheder til relevante problemløsere. Den specialiserede erhvervsservice vejleder iværksættere og virksomheder med vækstambitioner/-perspektiver på baggrund af screening hos/visitation fra den lokale erhvervsservice. Alle vejledninger i den specialiserede erhvervsservice registreres i fælles CRM-system. Vejledte iværksættere (før start) registreres med CPR-nummer, navn, adresse, telefonnummer og uddannelse, vejledningens hovedindhold samt evt. øvrige data, som parterne har aftalt. Vejledte iværksættere efter start og indtil tre år samt virksomheder registreres med CVR-nummer, navn, adresse og branche, kontaktpersonens navn og uddannelse samt vejledningens hovedindhold samt evt. øvrige data, som parterne har aftalt. Den specialiserede erhvervsservice henviser vejledte iværksættere og virksomheder til relevante specialiserede problemløsere. Ovennævnte beskriver hovedreglen for arbejds-/rollefordelingen ift. iværksætter-/virksomhedskontakt. Opnår operatører inden for den fokuserede erhvervsservice og/eller Væksthus Midtjylland kontakt med en iværksætter/virksomheden uden forudgående kontakt med den lokale erhvervsservice, orienteres den stedlige lokale erhvervsservice herom via registrering i det fælles CRM-system så vidt muligt inden for to arbejdsdage, og den stedlige lokale erhvervsservice vil automatisk modtage advis. Evt. yderligere fastlæggelse af procedurer for anden iværksætter-/virksomhedskontakt (eks. kampagner og anden opsøgende iværksætter-/virksomhedskontakt inden for den fokuserede og/eller specialiserede erhvervsserviceområde) afklares med den lokale erhvervsservice/- kommune og kan beskrives i denne samarbejdsaftales individuelle aktivitetsdel (del b). 3

36 Bilag til aftale mellem KKR Midtjylland og Væksthus Midtjylland Parternes gensidige forpligtelser Der afholdes halvårlige opfølgningsmøder mellem Norddjurs Kommune og Væksthus Midtjylland og/eller efter behov, ligesom der i foråret afholdes et fælles seminar ( Erhvervsudviklingsdøgnet ) i regi af Midtjysk Erhvervsudviklings Akademi (MEA), hvor alle erhvervsserviceoperatører/-aktører i region Midtjylland kan orientere hinanden om igangværende og kommende initiativer samt deltage i fælles kompetenceudvikling. Endvidere afholder Væksthus Midtjylland halvårlige Imidt-dage, hvor der er mulighed for gensidig orientering. Norddjurs Kommune og Væksthus Midtjylland vil arbejde aktivt for, at iværksættere og virksomheder opnår adgang til relevante kvalificerede erhvervsserviceydelser. Det midtjyske Vækstunivers - Imidt KKR Midtjylland og Vækstforum for Region Midtjylland har besluttet, at erhvervsserviceindsatsens skal udmøntes efter principperne i Det midtjyske Vækstunivers (Imidt). Som led heri er der indgået aftale mellem Vækstforum/Region Midtjylland og Væksthus Midtjylland omkring implementering af iværksætter- og virksomhedsudviklingsprogrammer. Målet er at fremme antallet/omfanget af iværksættere og virksomheder med vækstperspektiver. Et af de gennemgående midler i indsatsen er muligheden for medfinansiering til tilførsel af viden til vækstformål. Væksthus Midtjylland forpligter sig via STARTVÆKST Norddjurs til at deltage aktivt i markedsføringen og udbredelse af indholdet i Det midtjyske Vækstunivers (Imidt) og visitere potentielle emner til Væksthus Midtjylland. Væksthus Midtjylland forpligter sig til at holde STARTVÆKST Norddjurs ajour ift. implementeringen af Det midtjyske Vækstunivers (Imidt), herunder tilvejebringe fornøden markedsføring af tilbuddene i dette regi. Kompetenceudvikling Væksthus Midtjylland forpligter sig via STARTVÆKST Norddjurs til at deltage aktivt med hver min. en repræsentant i fælles kompetenceudviklingsaktiviteter i erhvervsservicesystemet i region Midtjylland inden for rammerne af Midtjysk Erhvervsservice Akademi (MEA). Der udarbejdes en nærmere plan herfor i regi af akademirådet for MEA, hvori der indgår repræsentanter for de berørte parter. Kompetenceudviklingsaktiviteterne indeholder nødvendig faglig (efter)uddannelse (basismodul og vækstmoduler) og øvrigt prioriteret indhold (udviklingsmoduler). Væksthus Midtjylland forpligter sig til at deltage aktivt med et relevant antal medarbejdere og medfinansiere kompetenceudviklingsaktiviteter i erhvervsservicesystemet i region Midtjylland som led i udmøntningen af Det midtjyske Vækstunivers (Imidt). Markedsføring Væksthus Midtjylland forpligter sig via STARTVÆKST Norddjurs til at medvirke aktivt til markedsføring af tilbudene i det samlede erhvervsservicesystem samt Det midtjyske Vækstunivers (Imidt). 4

37 Bilag til aftale mellem KKR Midtjylland og Væksthus Midtjylland 2014 Der udarbejdes en nærmere plan for indhold i samt rammer og vilkår for den fælles markedsføring, herunder i relation til Det midtjyske Vækstunivers (Imidt) som fastlægges i den fælles markedsføringsgruppe, der har repræsentanter for de berørte parter. Væksthus Midtjylland forpligter sig til at medvirke aktivt til markedsføring af tilbudene i det samlede erhvervsservicesystem, herunder medfinansiere markedsføringen af fælles kampagner som led i udmøntningen af Det midtjyske Vækstunivers (Imidt). Fortrolighed Aftalens parter, herunder parternes ansatte og eksternt tilknyttede samarbejdspartnere, er forpligtet til at iagttage ubetinget tavshed og fortrolighed i forhold til tredjemand med hensyn til alle oplysninger omkring forhold hos involverede iværksættere/virksomheder, som måtte komme til parternes kundskab som følge af samarbejdsaftalens indgåelse, og som angår forhold, der ikke er offentligt tilgængelige. Parterne er i forbindelse med indgåelse af ansættelsesaftaler, aftaler med eksterne samarbejdspartnere, etc., der vedrører forhold omfattet af denne samarbejdsaftale, endvidere forpligtet til at drage omhu for, at der i disse aftaler indsættes en fortrolighedsklausul, der tilsvarende sikrer fortrolighed omkring iværksætter-/virksomhedsoplysninger, som disse måtte få kendskab til qua denne aftale. 7. Effektmål og synliggørelse af samarbejdet Der er aftalt følgende effektmål for samarbejdet: Mere end 80% af vejledte iværksættere og eksisterende virksomheder med vækstambitioner skal være tilfredse eller meget tilfredse Der kan foretages effektmåling ift. udviklingen i alle vejledte virksomheders økonomi af eksterne parter. Det er aftalt, at der foretages effektmåling på vejledte iværksættere og virksomheder i hele erhvervsservicesystemet (lokal, fokuseret og specialiseret erhvervsservice). Parterne forpligter sig til at holde høj synlighed omkring samarbejdet. 8. Økonomi Væksthus Midtjyllands varetagelse af den lokale erhvervsservice i Norddjurs kommune via STARTVÆKST Norddjurs honoreres via særskilt resultatkontrakt. Herudover kan der aftales fælles projektudvikling og gennemførelse efter særskilt aftale om honorering. 5

38 Bilag til aftale mellem KKR Midtjylland og Væksthus Midtjylland Ikrafttræden Samarbejdsaftalen træder i kraft 1. januar For Norddjurs Kommune den / 2014 For Væksthus Midtjylland den /

39 Bilag til aftale mellem KKR Midtjylland og Væksthus Midtjylland 2014 B) AKTIVITETSDEL NORDDJURS KOMMUNE OG VÆKSTHUS MIDTJYLLAND 1. Fælles mål og aktiviteter Parterne har aftalt følgende fælles mål/aktiviteter i perioden 1. januar 31. december 2014: Aktivitet Vejledning: Vejledte iværksættere i lokal erhvervsservice Vejledte iværksættere i specialiseret erhvervsservice Vejledte virksomheder i lokal erhvervsservice Vejledte virksomheder i specialiseret erhvervsservice Mål for antal iværksæt. (før start indtil tre år) Mål for antal (virksomheder) Vejledte i alt: Medfinansiering til vækst: (Regionale programmer) Vækstforløb for 2 1 iværksættere/virksomheder på A-vækstpotentialeniveau Vækstforløb for 3 3 iværksættere/virksomheder på B-vækstpotentialeniveau Vækstforløb for 7 4 iværksættere/virksomheder på C-niveau Regionale program. i alt: 12 8 Fokuserede erhvervsservicetiltag: Fokuserede erhvervsservicetiltag i alt: I alt i Norddjurs Kommune 2014: 7

40 Bilag til aftale mellem KKR Midtjylland og Væksthus Midtjylland Økonomi Væksthus Midtjyllands varetagelse af den lokale erhvervsservice i Norddjurs kommune (via STARTVÆKST Norddjurs) honoreres via særskilt resultatkontrakt. 3. Opfølgning Der foretages opfølgning på ovennævnte aktivitetsmål efter aftale, eks. halvårligt. 8

41 Bilag: 5.1. VækstNorddjurs - Kommissorium Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 20. februar Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 19686/14

42 Kommissorium for VækstNorddjurs Dato: 31. januar 2014 VækstNorddjurs Sagsnr. 14/477 VækstNorddjurs er erhvervslivets organisationer og Norddjurs Kommunes dialogforum. VækstNorddjurs skal bidrage til at kvalificere Norddjurs kommunes beslutninger, serviceniveau og initiativer på erhvervsområdet. VækstNorddjurs består af følgende medlemmer: Gruppe 1: Erhvervsudvalget samt de partier, som ikke er repræsenteret i erhvervsudvalget (Dansk Folkeparti,SF og Konservativt Folkeparti) med hver én repræsentant Gruppe 2: 1 repræsentant fra udpegningsberettiget organisation, Gruppe 3: 1 repræsentant fra erhvervsnetværk og Gruppe 4: 1-2 medlemmer, som kan bidrage med ekstra værdi til VækstNorddjurs. Erhvervsudvalget anbefalede ligeledes, at de udpegningsberettigede organisationer og netværk udpeger medlemmer til VækstNorddjurs blandt deres medlemsvirksomheder. Dansk Industri Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Byggeri Finansrådet Dansk Transport og Logistik Dansk Iværksætterforening Handelsstandsforeninger i Norddjurs Djurslands Landboforening Destination Djursland Djursland Erhvervsråd Norddjurs Erhvervsnet Væksthus Midtjylland Viden Djurs LO Gruppe 2: Det er et krav, at de udpegede medlemmer er ansat i eller driver virksomhed fra Norddjurs Kommune. Undtagelser fra valgbarhedsreglen om at være ansat i, drive virksomhed i eller have bopæl i Norddjurs Kommune: Reglen gælder ikke for repræsentanten arbejdstager LO, VidenDjurs og Væksthus Midtjyllands.

43 Gruppe 4: Medlemmer udpeges i kraft af deres viden, erfaring og evne til at bidrage til nytænkning i og omkring erhvervsområdet. Øvrige deltagere: Formandsskabet kan ad hoc invitere eksterne deltagere som, med deres viden på enkeltområder, kan bidrage til drøftelserne. VækstNorddjurs opgaver VækstNorddjurs skal ses som et initiativ, der skal understøtte indsatsområder, der indgår i Norddjurs kommunes erhvervsudviklingsstrategi. VækstNorddjurs opgave er At være vidensforum for erhvervsudviklingstrends At være Inspirationsforum for udvikling af den lokale erhvervs- og turismeservice At levere konkrete bud på, hvordan samarbejdet og dialogen mellem Norddjurs kommune og virksomheder kan revitaliseres i et vækstperspektiv, og hvor der efterfølgende kan iværksættes udviklingstiltag. VækstNorddjurs møder Formanden for erhvervsudvalget er formand for VækstNorddjurs, og udviklingsforvaltningen varetager sekretariatet for VækstNorddjurs. Næstformand vælges ud fra VækstNorddjurs ikke politiske repræsentanter, og næstformandens valgperiode følger valgperioden for medlemmet. VækstNorddjurs valgperiode og møder VækstNorddjurs mødes 3-4 årligt. Der aftales en årlig mødekalender på VækstNorddjurs sidste møde i et kalenderår. Der udsendes dagsorden til møderne senest en uge før mødernes afholdelse. De politiske repræsentanter i VækstNorddjurs er medlemmer af rådet i hele den kommunale valgperiode. Udpegningen af de øvrige medlemmer sker ligeledes for en 4-årig perioden, der følger den kommunale valgperiode. Økonomi VækstNorddjurs råder ikke over en selvstændig økonomi, men erhvervsudvalget kan vælge at spørge VækstNorddjurs til råds i forhold til udmøntningen af udvalgets driftsbudget og udviklingspulje. Omkostninger til mødeafholdelse, oplægsholdere, studieture o.lign. afholdes af erhvervsudvalgets udviklingspulje, hvorfra der årlige afsættes kr. til mødeafholdelse. Større arrangementer og studieture kræver særskilt frigivelse af midler fra udviklingspuljen. Der udbetales ikke honorar eller befordringsgodtgørelse i forbindelse med VækstNorddjurs møder. 2

44 Bilag til kommissorium for VækstNorddjurs: Drøftelserne i VækstNorddjurs kan tage udgangspunkt i følgende problemstillinger: - Hvordan kan vi sikre, at unge får lyst til at starte virksomhed? - Hvordan sikrer vi, at alle i Norddjurs i højere grad bliver klædt på til at spille en aktiv rolle for vækst og innovation i Norddjurs Kommune? - Hvordan sikre vi private og offentlige partnerskaber for vækst og innovation? - Hvordan sikre vi forankring og ejerskab til et Norddjurs i vækst? Drøftelserne kan tage udgangspunkt i et eller flere af nedenstående temaer: Strategiske emner Erhvervslivets rammebetingelser Implementering af erhvervspolitik Erhvervspolitik Infrastruktur og kollektiv Energi og miljø trafik Beskæftigelsesområdet Erhvervsservice Fødevarer Udddannelsesområdet Kommunal Turisme myndighedsbehandling Udviklingsstrategi Fysisk planlægning - Fremstilling erhvervsarealer og rekreative funktioner Markedsføring Transport Grenaa Havn Havets Hus Netværk og klynger 3

45 Bilag: 6.1. Grenaa oplandsanalyse.pdf Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 20. februar Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 20695/14

46 Oplandsanalyse - effekt og erhvervsøkonomisk betydning for lokalsamfundet af Grenaa Havn Grenaa Havn A/S er en kommunalejet aktieselskabshavn og en af de største erhvervshavne i Region Midtjylland. Grenaa Havn har i dag en diversificeret erhvervsstruktur, der er bredt forankret. Den gennemførte oplandsanalyse viser at erhvervsstrukturen er baseret på flere sektorer og der findes flere komplette værdikæder i den klynge, der udgør Grenaa Havn. Grenaa Havns erhvervsstruktur kan samles omkring fire grundlæggende værdikæder. Figur 1 nedenfor skitserer disse. Figur 1: Grenaa Havns erhvervsstruktur illustreret gennem fire værdikæder Værdikæde - Fisk Fangst Forarbejdning Værft mv. Værdikæde - Recycling Skibsophug Genanvend og raffinering af skrot Andre sektorer Væridkæde - Logistik - Handel, Shipping Godshåndtering Værdikæde - Vindenergi Ingeniørvirksomhed Konstruktioner Smede Service Grenaa Havns placering i forhold til sejlruter og godshåndtering har givet havnen en række fordele. En placering der har været kernen i havnens udvikling, siden havnen blev grundlagt. Værdikæden omkring fisk er en værdikæde, som er kommet af en optimal placering i Kattegat og de fiskeressourcer, som gennem tiderne har været omkring Djursland. Denne tradition har dannet grundlag for udvikling af forarbejdning, værft og service. De to andre værdikæder recycling og vindenergi er værdikæder med et senere udspring og baseret på bl.a. tilstedeværelsen af kapacitet på Grenaa Havn i form af plads og lagerområder samt DONG-Energy s investeringer i vindmølleparken ved Anholt. Havmølleparken ved Anholt gav naturligvis en stor aktivitet i etableringsfasen, men flere Grenaa virksomheder har nydt godt af det massive fokus på vindenergi og det kan konstateres, at der inden for de sidste år er skabt en ny værdikæde Djurs Vind Power omkring vindenergi på Grenaa Havn.

47 Havnens geografiske placering langt fra bymæssig bebyggelse, gode pladsforhold og infrastruktur gør havnen til en væsentlig og betydningsfuld havn for hele den østlige del af Region Midtjylland. Som en illustration af betydningen som godshavn, ses i figur 2 en indekseret udvikling (2000=100) i mængden af godsomsætningen (ind og ud) af Grenaa Havn og for hele landet. Figur 2: Indekseret udvikling (2000 = 100) af godsomsætning (ind og ud) i Grenaa Havn og for alle havne i alt Havne i alt Grenaa Havn Kilde: Danmarks Statistik Af figur 2 fremgår det at der i Grenaa Havn, bortset fra et enkelt år, har været en godsudvikling, der ligger væsentligt over den samlede udviklingen på landsniveau. Grenaa Havn var i 2012 målt på omsætning Danmarks sjettestørste havn. Fra år 2000 ( tons) til år 2012 ( tons) er godsomsætningen i Grenaa Havn steget med ca. 80 %. På trods af den økonomiske krise i Danmark, har Grenaa Havn altså oplevet en væsentlig fremgang i godshåndteringen. Oplandsanalysen giver et billede af, hvor mange arbejdspladser, hvor stor produktionsværdi, indkomstskabelse og skatteværdi erhvervsaktiviteterne på Grenaa Havn udgør. Tabel 1 sammenholder udviklingen fra 2008 til 2013 på de fire parametre. Tabel 1: Hovedresultaterne fra opgørelsen i 2008 og i 2013, samt den beregnede forskel i % Forskel i procent Beskæftigelse Produktionsværdi (omsætning) Indkomstdannelse Skatter Siden analysen i 2008 er beskæftigelsen steget med 25 %, mens produktionsværdien er øget 71 %. Udviklingen fra 2008 til 2013 viser at Grenaa Havn har været inde i en 2

48 særdeles positiv udvikling, hvor der er skabt nye arbejdspladser. I sig selv en bemærkelsesværdig udvikling i en periode med økonomisk krise i Danmark. Tabel 2 nedenfor viser det samlede resultat fra analysen gennemført i Virksomhederne på Grenaa Havn havde i 2013 en beskæftigelsesmæssig effekt på ca årsværk, en samlet produktionsværdi på ca mio. kr. med en indkomstskabelse på ca mio. kr. og en samlet skattevirkning på ca. 364 mio. kr. Tabel 2: Oplands analyse 2013 Beskæftigelse i antal årsværk. Havnens aktivitet Husholdningers forbrug Total Direkte Indirekte Inducerede Total Produktionsværdi (omsætning) i mio. kr. Havnens aktivitet Husholdningers forbrug Total Direkte Indirekte Inducerede Total Indkomstskabelse, bruttoværditilvækst i mio. kr. Havnens aktivitet Husholdningers forbrug Total Direkte indkomst Indirekte Inducerede Total Skatter, mio. Kr. Havnens aktivitet Husholdningers forbrug Total Direkte Indirekte Inducerede Total Kilde: SDU/GEMBA Seafood Consulting Beregningerne i analysen er gennemført i et samarbejde mellem GEMBA Seafood Consulting og Syddansk Universitet (SDU) ved Henning S. Jørgensen. Analysen er gennemført i perioden fra oktober 2013 til januar

49 Bilag: 8.1. Statusnotat februar 2014 Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 20. februar Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 19961/14

50 o Udviklingsforvaltningen Dato: 5. februar 2013 Statusnotat om analyser, planer og processer i forhold til udvikling af Bønnerup Havn Baggrund Der har siden 2007 været arbejdet mere eller mindre intenst på processer, analyser og planer for Bønnerups udvikling med fokus på at fastholde og udvikle havnens maritime kvaliteter og dens funktion som hjemsted for et aktivt fiskeri og lystsejlere, samtidigt med at dens kvaliteter for turismen øges. Baggrunden for at arbejdet er igangsat er primært, at fiskeriet er aftagende, og at det har afgørende betydning for Bønnerup Havns fremtid. Samtidigt er det vurderet, at havnen har et potentiale med hensyn til udvikling af turisme. Når fiskeriet delvist forsvinder, skal der findes en ny identitet for området. Tidligere analyser og planer langsigtede planer By og havn skal tænkes som en helhed - Helhedsplan for Bønnerup Strand Der er behov for at afklare, hvordan by og havn fortsat kan fungere godt sammen. Hvordan havneområdet kan spille sammen med det planlagte område til centerformål omkring Skibsbyggervej. Udformningen og sammenhængen af overgangen mellem by og havn er af stor betydning. I forbindelse med analyse og planlægningsarbejdet i blev der udarbejdet et forslag til nogle mulige sammenhængende stiforløb under titlen Helhedsplan for Bønnerup Strand. Rapporten er vedlagt som bilag. Helhedsplan for Bønnerup Havn Udvikling af Bønnerup Havn Helhedsplan for Bønnerup Havn fra 2010 (vedlagt) omhandler en forbedringer for fiskeriet, en styrkelse af turismen ved etablering af forretningsarkade, oplevelsesplads, organisering af bedre parkeringsforhold, rekreative funktioner på havnen og en genskabelse af øhavnen ved udgravningen af en kanal, mulighed for ferieboliger samt forbedringer for lystsejlerne. Forvaltningen har anslået, at anlæg af kanalen med tilhørende broer vil koste omkring 5,2 mio. kr. For nuværende er det ved flere lejligheder drøftet, om det er urealistisk at skaffe disse midler. Hvis det er tilfældet, skal kanalen tages ud af helhedsplanen. Helhedsplanen skal altså korrigeres og planlægningen for den sydlige del af havnens areal skal ændres. Det skal bemærkes, at en etablering af kanalen vil kunne give andre og spændende muligheder for området hvis den etableres. Til gengæld vil en bevarelse af de nuværende forhold uden kanal give mere areal til aktiviteter og byggeri. Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf: CVR nr Telefon- og åbningstider: Mandag-onsdag: Torsdag: Fredag:

51 I forbindelse med udarbejdelsen af helhedsplanen, blev der foretaget en kystteknisk undersøgelse, der belyser forholdene ved etablering af kanal. Rapporten er vedlagt notatet. Afrapportering fra arbejdsgruppe 2013 Arbejdsgruppen har analyseret Bønnerup Havns økonomiske situation og konstateret, at der vil være et for investering i størrelsesordenen 4,5 mio.kr., hvis havnen skal udvikles. Rapporten er vedlagt. Ændring af lokalplanlægning I forbindelse med ansøgning om etablering af restaurant i forlængelse af fiskesalg nord for den gamle fiskerihavn er der derfor også iværksat et arbejde med en ændring af lokalplanen for Bønnerup Havn, som åbner op for muligheden for at etablere restauranter på havnen. Et videre arbejde med udvikling af Bønnerup Havn i retning af turismedestination vil dog formodentlig kræve en mere radikal ændring af den nuværende lokalplan, som primært tilgodeser fiskerierhvervet og dermed begrænser mulighederne for turismeudvikling. Før en mere grundig lokalplanlægning går i gang skal der tages stilling til en lang række forhold såsom etablering af kanal, omfanget af fiskerierhvervet i fremtiden, ønsker om rekreative funktioner på havnen, omfanget af detailhandel på havnen, omfanget af boliger/ferieboliger på havnen o.lign. Nuværende planer kortsigtede indsatser Der er i foråret 2014 tre aktiviteter i gang i samarbejde med borgerforening, initiativgruppe i forbindelse med børnehavens lukning, fondsbestyrelserne i Bønnerup Lystbådehavn og Bønnerup Havn. Aktiviteterne er primært eksternt finansieret med kommunal medfinansiering. Alle tre aktiviteter understøtter turismeudviklingen og forventes at få synlige resultater før sommeren På et møde den 3. februar 2014 med foreninger og fonde var der tilkendegivelser fra de tilstedeværende om, at turisme vil blive et omdrejningspunkt for Bønnerup Havns udvikling og dermed opbakning lokalt til de tre projekter, som er udviklet i samarbejde med foreninger og fonde i Bønnerup. Forvaltningen gør opmærksom på, at midlerne under de kortsigtede indsatser ikke kan finansiere de tiltag, som arbejdsgruppen har fremhævet i afrapportering i Investeringerne under de kortsigtede indsatser skal derimod betragtes som en forbedring af turismens rammebetingelser og områdets attraktionsværdi for investorer. Ny opholdsmulighed ved havnebassinet nord for lystbådehavnen Kommunen har fået tildelt LAG midler (0,45 mio. kr.) til etableringen af en ny opholdsmulighed ved havnebassinet nord for lystbådehavnen. Projektet består af en ponton, som placeres i bassinets sydøstlige hjørne. Pontonen giver mulighed for at komme ned til vandspejlet og kan også bruges af kajakroere eller til forskellige typer aktiviteter.. Projektet er tænkt som et bidrag i bestræbelserne på at styrke havnen som turistmål og som en facilitet for byens borgere og besøgende. Landsbyturisme landdistrikstpuljen i Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Norddjurs Kommune har fået tildelt 0,4 mio.kr. fra landdistriktspuljen og kommunalbestyrelsen har bevilget 0,35 mio. kr. til udvikling af en række landsbyer, herunder Bønnerup Strand. Processen er igangsat og de tre borgerforeninger i St. Sjørup, Bønnerup og Gjerrild deltager i arbejdet med indsatserne i projektet. Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf: CVR nr Telefon- og åbningstider: Mandag-onsdag: Torsdag: Fredag:

52 Arbejdet med udviklingen af Bønnerup Strand omfatter mulighederne for udvikling af Bønnerup Strand inkl. Bønnerup Havn. Resultatet af projektet skal koordineres med kommunens øvrige arbejde med Bønnerup Strand området. Yderligere midler søges fra LAG (0,480 kr.). De er endnu ikke bevilget. Projektet skal gennemføres i løbet af forår/sommer Oplevelsespladser 2. fase af implementeringen af turismestrategi for Djursland Vækst gennem oplevelser Aktiviteterne vil blandt andet omfatte etablering af kystnære pladser, der skal invitere gæsten til at indtage vandet i form af aktiviteter knyttet til vandet og stranden. Oplevelserne kan eksempelvis være udlejning af havkajakker, arrangeret havkajaksejlads, naturformidling, windsurfing, kitesurfing mm. Derudover vil aktiviteterne omfatte etableringen af fleksible aktivitets- og markedspladser, der kan danne ramme om en mangfoldighed af aktiviteter i de allermest kystnære områder. Disse aktiviteter vil omfatte blandt andet fødevaremarkeder, kunsthåndværksmarkeder mm. Tankerne bag de fleksible oplevelsespladser er at gøre det muligt at understøtte og aktivere vækstpotentialet hos aktører og udbydere af aktiviteter og oplevelsesprodukter, som kystturisterne efterspørger, når de kommer til Djursland. Oplevelsespladserne etableres i samarbejde med de lokale turistvirksomheder, lokale producenter og lokale netværk, kunsthåndværkere, udbydere af vandbaserede aktiviteter, naturformidlere mm. og vil danne rammen om mangfoldige turismeaktiviteter, hvorfor turisten vil komme til at opleve et øget produkt- og oplevelsesudbud. Projektet er finansieret med 0,5 mio. kr. af udviklingsmidler under Vækstforum Midtjylland, 1 mio kr. fra Grøn Vækst- midlerne samt 0,5 mio. kr. som medfinansiering fra Norddjurs Kommune. Der vil være ca. 1 mio.kr. til rådighed for etablering af de faciliteter og aktiviteter, som udarbejdes i forbindelse med Bønnerup Havn. Midlerne forvaltes af Destination Djursland i samarbejde med Norddjurs Kommune og borgerne i Bønnerup Strand repræsenteret via foreninger og fonde. Første etape af projektet, konceptudvikling af oplevelsesplatform (gennemføres i samarbejde med Syddjurs), og etablering af én aktivitet skal være gennemført senest 1. juni Øvrige forhold, der skal belyses i det videre arbejde Vodbinderens Hus umiddelbart nord for lystbådehavnen Vodbinderens hus har en attraktiv beliggenhed, og der er indgået aftale om, at bygningen overtages af den erhvervsdrivende fond Bønnerup Havn. Der er tanker om, at huset skal fjernes, og at der i stedet skal opføres en ny bygning i stil med de boliger, der ligger på området, og at bygningen skal anvendes til vandrelaterende aktiviteter, såfremt den fornødne finansiering kan skaffes. Flytning af mole På det kommunale budget for 2014 er der afsat et beløb på 0,625 mio. kr. til flytning af en af de indre moler ved indsejlingen til havnen. Flytningen skyldes, at den nuværende mole er ved at falde sammen. Flytningen af molen er ikke i overensstemmelse med de moler, som fremgår af den vedtagne masterplan, hvilket også indikerer at masterplanens elementer skal gennemgås for et realitetscheck. Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf: CVR nr Telefon- og åbningstider: Mandag-onsdag: Torsdag: Fredag:

53 Tilsanding I de senere år har der været store gener som følge af sandflugt i havneområdet. Fygningen er særlig stor inden for Bønnerup Havns vestmole og inden for østmolen ved skibsværftet. Sandflugten giver store udgifter til oprensning og generer driften af værftet og betyder, at nogle bådepladser i lystbådehavnen er mindre attraktive og svære at udleje. Derfor arbejdes der p.t. med at indhente tilladelser til foranstaltninger, som skal hindre sandflugten. Hvis det ikke lykkes at begrænse sandflugten, har det betydning for udnyttelsen af visse arealer på lystbådehavnen, ligesom det vil få økonomisk betydning for den fremtidige drift af havnen. Støj Det aktuelle støjbillede består af støj fra skibsværftet og de eksisterende vindmøller. Vindmøllerne har en begrænset levetid tilbage. De vil ikke kunne udskiftes med nye større vindmøller på grund af den støj, større vindmøller vil forårsage, og fordi Bønnerup Havn ikke er udpeget som vindmølleområde. Støjen fra skibsværftet har betydning for, hvor der kan bygges støjfølsomt byggeri som f.eks. boliger. Der skal holdes den nødvendige afstand for at støjgrænserne kan overholdes. Konsekvensen af strandbeskyttelseslinjen I forbindelse med planlægningen for Bønnerup havn er det konstateret, at hele havnens område ligger inden for strandbeskyttelseslinjen. Betydningen heraf er endnu ikke afklaret. Der har været forhandling med Naturstyrelsen herom. Det er en forudsætning for opførelsen af nyt byggeri, at der kan indhentes tilladelse fra Naturstyrelsen til opførelse af nyt byggeri inden for strandbeskyttelseslinjen. Flytning af Dagli Brugsen til havnen Der har fra nogen side været interesse for at flytte Dagli Brugsen ud på havnen. Spørgsmålet har været behandlet politisk, og ønsket er ikke imødekommet. Blandt borgerne i Bønnerup Strand området er der delte meninger om, hvorvidt det er en god idé. Dagli Brugsen nuværende placering er ikke optimal, men det er muligt at flytte brugsen til en bedre og mere synlig placering ved Skibsbyggervej, eksempelvis tæt ved krydset Fægangen- Skibsbyggervej. En placering på havnen vil også give stor synlighed, men det vil også forstærke problematikken med bilfærdsel kombineret med bløde trafikanter især i sommerperioden. Derfor skal der tages stilling til, hvilket behov en flytning af Dagli Brugsen skal tilgodese og fordele og ulemper ved en ny placering enten udenfor havnen men på hovedfærdselsåren mod nord mod havnen eller på havnen. Lystbådehavnen ønskes udvidet Bønnerup Lystbådehavns Fond arbejder med en udvidelse i havnebassin, som ligger umiddelbart nord for lystbådehavnen. Tøjbutikken Ny Form ønskes udvidet Tøjbutikken Ny Form har et ønske om at udvide butikkens areal betragteligt. Kommunen har ikke set sig i stand til at efterkomme ønsket på det foreliggende plangrundlag. Norddjurs Kommunes jordkøb Norddjurs Kommune købte i 2008 et m2 stort areal af Den erhvervsdrivende fonden Bønnerup Havn med henblik på at understøtte udviklingen i Bønnerup Havn. Arealet kan ifølge helhedsplanen bl.a. anvendes til opførelse af ferieboliger/boliger og anlæggelse af dele af den skitserede kanal. Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf: CVR nr Telefon- og åbningstider: Mandag-onsdag: Torsdag: Fredag:

54 Bilag til statusnotat: Helhedsplan for Bønnerup Havn. Kystteknisk vurdering af kanal. Bønnerup Havns erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet. Helhedsplan for Bønnerup Stand. Analyse af Akvakultur på Bønnerup Havn. Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf: CVR nr Telefon- og åbningstider: Mandag-onsdag: Torsdag: Fredag:

55 Bilag: 8.2. Masterplan_Bønnerup_Havn_.pdf Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 20. februar Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 18735/14

56 Udvikling af Bønnerup Havn 12. december 2008

57 Kysten ved Bønnerup Strand Som led i Norddjurs Kommunes arbejde med en udviklingsplan for Bønnerup Havn er der udarbejdet en illustrativ helhedsplan for havneområdet. Det er kommunens ønske med den illustrative plan at sammenfatte det arbejde, der har pågået i nogen tid i en særlig arbejdsgruppe vedr. havnens udvikling. Helhedsplanen lægger således ikke en endelig afklaret plan for området, men illustrerer de mange muligheder, der er for en fortsat kvalitetsudvikling af havnen til glæde for både fiskere, turister, lystsejlere, gæstesejlere mv. Bønnerup Strand 2

58 Havnen, byen og stranden Bønnerup Havn har sin helt særlige karakter. Havnen er udbygget igennem mange år, men der er efterhånden kun få spor af den oprindelige øhavn. Havnen er præget af mange byggeetaper, senest moleforlængelserne ud i Kattegat, som danner grundlag for opstilling af en række store vindmøller. Havnens historie som øhavn, som efterhånden er blevet gjort landfast, har betydet en markant adskillelse imellem by og havn. Byen ligger og gemmer sig bag den oprindelige kystlinie, mens havnen ligger som en selvstændig halvø fremskudt i havet. Havnen er også præget af den særprægede kystopbygning på det nordlige Djursland, hvor strandene ligger på fremskudte revler i stor afstand fra kysten med lavvandede laguner mellem strand og kystlinie. Havnens mange udbygningsfaser har gjort den til hjemsted for mange forskellige aktiviteter. Ud over fiskerihavn og værft har den udviklet sig til en stor hjemhavn for lystbåde en besøgt gæstehavn, og der er ved at blive udbygget et strøg, hvor sommerens liv manifesterer sig. Senest er der kommet en større feriehusbebyggelse. 3

59 Eksisterende hovedforbindelser I forhold til turismen i Bønnerup har havnen en vigtig rolle. På havnen finder man en række af de attraktioner, som turismen søger. Steder med havnemiljøer, butikker, spisesteder, kiosker o.l. Men ligeså vigtigt er de promenader og færdselsmuligheder, som opstår gennem området. Signaturer: Nordsøstien Her er en af udfordringerne, at nogle af promenaderne igennem de mange års gradvise udvikling har mistet deres intimitet og fungerer mindre sammenhængende. Der er behov for at sammenbinde færdselsmulighederne imellem by, havn og strand som en del af den videre udvikling. Gående Biler Steder, detail og spise Intern havnetrafik Strand Strand 4

60 Vindmølle Vindmølle Eksisterende funktioner En forenklet oversigt over arealanvendelsen på havnen fortæller om de mange funktioner, som igennem årene er blevet indpasset på havnen. Vindmølle Vindmølle Dele af havnen er udnyttet intensivt, men der er også dele, som kun udnyttes meget ekstensivt. Der er arealressourcer i den ydre del af havnen, som bl.a. kan inddrages til et akvakulturcenter. Signaturer: Ferieboliger Vindmølle Vindmølle I overgangen mellem det oprindelige havneanlæg og den oprindelige kyst er arealerne også meget ekstensivt udnyttet. Spisested Nødgenerator Erhverv, ikke havnerelateret Uudnyttet areal Detail Tekniske anlæg Diesel Kran Vindmølle Havnerelateret erhverv Servicefunktioner for havn Klubhus Faciliteter for lystbådehavn Legeområde W Rep. kaj Trailerrampe Jolleplads E D C B A Klubhus Ferieboliger Røgerier Vodbinder P Facilitetshal Havnekontor Facilitetshal Oplagshal Havnegrillen Grejskure Butik Ny Form P P Badehus Ferieboliger P Havnekontor Legeplads P Hundelufteomr Den Blå Kutter P Vinteropbevaring Grejskure Rep. kaj Fiskeriforeningens kontor Værft Oplagshal Garageanlæg for busser Stort græsareal - stejleplads - festplads - ekstra P Cafe 5

61 Ønskeseddel - Mål for projektet Mål for projektet Opretholdelse og styrkelse af fiskeriet Mulighed for akvakultur Branding af Bønnerup Fisk Mere handel med fisk Mere plads til servicebygninger til fiskeriet Generel forbedring af forholdene for fiskeriet Arbejdsgruppen vedr. Bønnerup Havn har en ønskeseddel mål for den videre udvikling af havnen. Den understreger en interesse for at fastholde og udvikle havnens maritime kvaliteter og dens vigtige funktion som hjemsted for et aktivt fiskeri og lystsejlere, samtidig med at dens kvaliteter for turismen øges. Der peges også på, at havnen er en vigtig brik i den samlede turistudvikling på Norddjurs, fordi den har betydning for den lokale turisme. Som udflugtsmål for et større opland er den også med til at skabe oplevelser og kvalitet for egnens mange turister, lokale og fastboende. Styrkelse af turisme og andre erhverv Forstærkning af havnen som udflugtsmål for et stort opland Forstærkning af den maritime stemning på havnen Udvikling af promenader af forskellig karakter på havnen Plads til mere detailhandel Mulighed for andre erhverv Kanal(er) og andre nye elementer som kan øge oplevelsesbilledet Tilstrækkeligt med P-pladser Muligehed for boliger / ferieboliger Bedre forbindelse til strandene Forbedringer for lystbådehavnen Flere gæstepladser Gode forhold for trailere Bedre bådopbevaringspladser Mulighed for opbevaring af grej Plads til servicering af lystbådene og gæstesejlerne 6

62 Indsatsområder Ændring af indsejling En række særlige indsatsområder tegner sig på havnen områder hvor man med større eller mindre indgreb kan gennemføre en udvikling, forbedre kvaliteten, få plads til nye funktioner, ændre eksisterende mv. Udvikling af fiskerihavn Blandet anvendelse med fiskeri, lystbåde og gæstehavn Rigtig strand og overgang havn / strand Udvikle liv og aktiviteter i havnens hjerte Overgang havn / kyst / strand Overgangszone kyst / by 7

63 Samlet forslag Perspektivet viser en mulig udvikling af Bønnerup Havn set fra sydvest mod nordøst. På de følgende sider er planen nærmere beskrevet. Ændret indsejling Akvakulturcenter Fiskerihavn Havnestrøg Værft Multianvendelig grønning Idégrundlaget er at fastholde og udvikle havnen som et attraktivt hjemsted for et aktivt fiskeri, samtidig med at dens kvaliteter som lystbådehavn udbygges. Et vigtigt element er, at der centralt i havnen opbygges et havnestrøg med en større intensitet og med liv knyttet til detailhandel, markeder, begivenheder mv. Både mod øst og vest åbnes der for en landskabelig kvalitetsudvikling af forbindelserne til strandene og den oprindelige kystlinie. Lystbådehavn Strand Endelig peger planen på en række nye byggeog udviklingsmuligheder for fx ferieboliger på havnen. Skudehavn Beddingsvej Lystbådehavn Ferieboliger Sildevej Bro Strand Ny Havnevej Gammel Havnevej Havet Fendervej Klitter Ferieboliger Bro Parkering / vinteropbevaring Skibsbyggervej 8

64 Samlet forslag Ændring af indsejling Bassiner for akvakultur Helhedsplanen er først og fremmest en vision og således ikke et detailprojekt, der endelig fastlægger hvad der skal ske. Den skal danne grundlag for den videre debat om havnen. Helhedsplanen er derfor tænkt som et byggesæt, som peger på en række forskellige udviklingsmuligheder, som med større eller mindre uafhængighed af hinanden kan gennemføres særskilt. Tegningen viser de vigtigste indsatsområder. Midtermole forlænges Akvakulturcenter Ny indretning af bassin Detailsalg Detailsalg Detailsalg Mulighed for udvidelse af bassin Mulighed for udvidelse af værftsbygninger Strandtorv Promenade langs kaj Detailsalg Terrasse med bænke Klitter tilplantes yderligere Kanal Boder Træbro til strand Grønning Multianvendelig hal Videreudvikling af detailsalg, sæsonoutlets, spisesteder o.l. langs promenade Boliger Boliger Parkering / vinteropbevaring Grønt bælte fastholdes og forstærkes 9

65 Eksisterende forhold Illustrationen viser eksisterende forhold samt helhedsplanen. Helhedsplan 10

66 Eksisterende forhold På illustrationen er vist de gældende lokalplaner, kommuneplaner, kystbeskyttelseslinjer og EF-fuglebeskyttelsesområder. LP 51 LP E Lokalplan Kommuneplan LP 54 EF-fuglebeskyttelsesområde Kystbeskyttelseslinje 02-1-E 02-2-O 11

67 Eks. forhold - matrikler Tegningen viser de eksisterende forhold, med matriklerne vist med rødt. Med svag, stiplet streg er vist helhedsplanen. Helhedsplan Bønnerup Møllepark på lejet grund Matrikler Fonden Bønnerup Lystbådehavn Den Erhvervsdrivende Fond Bønnerup Jens Jørgen Andersen Annie B. Sørensen/ Helge Sørensen Norddjurs Kommune Anny Mariane Christensen St. Solhøjgård ApS 12

68 Trafik og færdsel Signaturer: Biler Gående Erhvervstrafik Verdens ende Planen viser den overordnede idé, der er for udvikling af færdselsmuligheder og promenader på havnen. Ideen om at sikre fiskeriet et velfungerende aktivitetsområde uden anden færdsel fastholdes og udvikles. Der åbnes for en intensivering af gæstetrafikken med udpegning af bedre placerede parkeringsarealer centralt på havneområdet. Der peges særligt på, hvordan en udvikling af vinteropbevaringen for lystbådehavnen kan skabe flersidigt anvendelige landarealer, som kan bruges som vinteropbevaring af både og som gæsteparkering om sommeren. Den tætte sammenhæng med badestranden er en helt særlig kvalitet. Endelig viser planen, hvordan der kan skabes nye stiforbindelser, som yderligere forbedrer promenade- og færdselsmuligheden på havnen. Placering af p-pladser fremgår af skitserne for de enkelte delområder. Havneliv Strand Strand 13

69 Byggesæt På de følgende sider er byggesættet til havnens delområder illustreret med planskitser. Oversigten på denne side viser, hvilke områder der er i fokus. Udvidet fiskerihavn Akvakultur Boligområder - østlige / vestlige del Strand vest for havnen Strand øst for havnen Promenade og særlige steder Udvidet fiskerihavn Opgradering af lystbådehavn Akvakultur Etaper Udvidet erhvervsfiskerhavn - Lystbådehavn Strand og overgang havn / strand Opgradering af lystbådehavn Promenade og særlige steder Boliger - vestlige del Boliger - østlige del Strand og overgang havn / strand 14

70 Joller og miljøstation Ferieboligerne Skipperhusene Havnestrøg Boliger Træbro Vand trækkes ind Havnens oprindelige form som ø-havn understreges ved at trække vandet yderligere ind, og det grønne bælte mellem byen og havnen opretholdes. Træbroer forbinder havnen og byen, og mange stier forbedrer muligheden for at færdes på kryds og tværs af området. Boliger / ferieboliger både der står på land sommeren over o.lign. Nord for det vestlige område indrettes parkeringspladser egnet for trailere i tilknytning til jollerampen. Her vil også adgang for trafik til miljøstationen. Sekundær vejadgang Det er ved denne grønne overgangszone mellem havn og by at størstedelen af den nye bebyggelse på havnen foreslås. Legepladsen bevarer sin placering, dog med en mindre omlægning, og hundelufteområdet bliver hvor det er. Træbro Vand trækkes ind Grønt bælte opretholdes Primær vejadgang Parkering / vinteropbevaring På den her viste model foreslås boliger som punkthuse. De vestlige ferieboliger/lave bebyggelser ligger omkring et fælles gårdrum, der bliver en del af de offentligt tilgængelige områder. Syd for den vestlige del er udlagt et areal til brug for vinteropbevaring om vinteren, og til parkering om sommeren. Arealet er afskærmet med rækker af grejskure. Her er også et afskærmet aflukke for opbevaring af bådstativer, Ny Havnevej udvikles som hovedfærdselsåre til havnen. Gammel Havnevej foreslås som sekundær vejadgang, og en del af den inddrages for parkering til Den Blå Kutter. Umiddelbart vest for Den Blå Kutter vil der være yderligere byggemuligheder for funktioner der knytter sig til havnestrøget. Strand Sti Jollerampe Gårdrum Joller og miljøstation Evt. trailerparkering Ferieboliger/ boliger P Sejlklubbens klubhus / fælleshus Legeplads Ferieboligerne Skipperhusene Eks. parkering Hundelufteromr. Grejskure Kanal Havnekontor Ferieboligerne Agterspejlet Vandtrappe Torv m. servering Byggeuligheder Kanal el. rør Restaurant Den Blå Kutter Havnestrøg P Ferieboliger/ boliger Multianvendelig grønning P P Multianvendelig hal Sti Boliger Strand Ferieboliger/ boliger P Aflukke / oplag / stativplads Sti Kanal el. rør Vand trækkes ind Træbro Gårdrum P Parkering / vinteropbevaring Grønt bælte opretholdes Sekundær vejadgang Træbro Primær vejadgang Vand trækkes ind 15

71 Joller og miljøstation Evt. trailerparkering Ferieboliger/ boliger Ferieboligerne Skipperhusene Grejskure Eks. parkering Legeplads Hundelufteromr. Kanal Vandtrappe Torv m. servering Havnekontor Havnestrøg P Ferieboliger/ boliger Gårdrum Multianvendelig grønning P Ferieboliger/ boliger Multianvendelig hal Sti Boliger / ferieboliger På disse skitser er vist alternative forslag til indretning af ferieboliger/boliger på havnens sydøstlige og sydvestlige del, model B og C. På model B er boligerne udlagt som åbne karré-strukturer, med store offentligt tilgængelige gårdrum der er orienteret hhv. mod vest og mod syd. Gårdrum Parkering / vinteropbevaring Grønt bælte opretholdes Kanal el. rør Træbro Vand trækkes ind Boligerne er på model C er udlagt som længehuse, med passagemulighed mellem bebyggelsen. Træbro Ferieboliger/ boliger P Primær vejadgang Sekundær vejadgang Vand trækkes ind Boliger forslag B Joller og miljøstation Ferieboligerne Skipperhusene Kanal Vandtrappe Havnestrøg Multianvendelig grønning Multianvendelig hal Eks. parkering Havnekontor Torv m. servering P Legeplads Hundelufteromr. P Ferieboliger/ boliger P Grejskure Ferieboliger/ boliger Ferieboliger/ boliger P Parkering / vinteropbevaring Grønt bælte opretholdes Kanal el. rør Træbro Vand trækkes ind Træbro Primær vejadgang Sekundær vejadgang Vand trækkes ind Boliger forslag C 16

72 Strand vest for havnen Mulig udvikling af strand ved fastholdelse af sand med klitter For at forbedre sammenhængen mellem havnen og stranden vest for havnen, foreslås etablering af et strandtorv med adgang fra den vestre mole. På strandtorvet kunne etableres en strandkiosk og livredderstation. Faste bænke og borde kan give de besøgende mulighed for at nyde den smukke udsigt. Badestrand Yderligere tilplantning af stranden med klitbeplantning vil reducere sandflugten ind over lystbådehavnen og på sigt forøge strandens størrelse. De nye planter kan skærmes fra strandgæster indtil de har etableret sig. Om vinteren kan der yderligere suppleres med snehegn for at begrænse sandfygningen. Trappe Bænke Lystbådehavn Strandkiosk / livredder Strandtorv m. bænke Der tilplantes af hensyn til sandflugt Trappe Strandtorv Tilplantning med klitbeplantning vil reducere sandflugt Kan om vinteren evt. suppleres med snehegn Strandkiosk / livredder Lystbådehavn Boliger Strand Boliger Lagune Boliger Træbro med gangforbindelse til land Bro 17

73 Strand øst for havnen For at forbedre sammenhængen mellem havnen og stranden øst for havnen, foreslås det at etablere en træbro med gangforbindelse til stranden. Terrasser med faste bænke på broen giver mulighed for ophold. Ved broens fæste på havnen, kan etableres toilet og bruser til brug for strandens og havnens gæster. Ved havnens sydøstligste hjørne etableres en træbro for at give gående mulighed for at komme ud på havneområdet og videre på stranden. Terrasse med bænke Klitter Toilet og udendørs bruser Træbro med gangforbindelse til strand Strand Træbro med gangforbindelse til strand Træbro med gangforbindelse til land Træbro med gangforbindelse til land 18

74 Promenade og særlige steder Bønnerup Fisk Midtermole forlænges For at udvikle den centrale del af havnen foreslås det at Ny Havnevej udvikles til et egentligt havnestrøg med mulighed for flere butikker, spisesteder o.l. Midtermolen forlænges, og de nye bebyggelser her kunne især bruges til fiskeri-orienteret erhverv. Bassinerne vest for midtermolen ombygges, og foreslås anvendt til blandet brug sommer/vinter for erhvervsfiskere og lystsejlere. Erhvervstrafikken bevarer færdselsmuligheden rundt om midtermolen. Den offentlige færdsel får muligheden for at gå / køre på den vestligste del af midtermolen. De to typer trafik separeres som vist på planen. Den store grønning bag Ny Havnevej udvikles som et multianvendeligt areal. Detailsalg / erhverv Midtermole forlænges Bønnerup Fisk Detailsalg Offentlig traffik Intern vej for fiskerihavn Røgerier Bassin til blandet brug Havnestrøg Vandtrappe Boder Detailsalg Bassin til blandet brug Vandtrappe Torv / vendeplads Bad / toilet P Fiskeriforeningen Boder Torv / vendeplads Hal P Ny Havnevej Havnegrillen Promenade Butik Ny Form Mulltianvendelig grønning Værft Fiskeriforeningen Bad / toilet Hal Havnegrill Havnestrøg Butik Ny Form Multianvendelig hal Boder P P Boder Kanal Vandtrappe Detailsalg Multianvendelig hal Plads Den Blå Kutter Kanal Plads Ny Havnevej Havnestrøg Vandtrappe Detailsalg Restaurant Den Blå Kutter Multianvendelig grønning 19

75 Promenade og særlige steder. Havnestrøg Hovedfærdselsåren på havnen, Ny Havnevej, har i dag flere velfungerende og velbesøgte butikker og restauranter. Kunderne er både turister og lokale. En stor del af kunderne kører langt for at handle netop disse steder. I udviklingsplanen fortættes den eksisterende række af butikker med flere, og arealet foran opgraderes til et havnestrøg med mulighed for udeservering, udstilling af varer o.l. De eksisterende p-pladser på Ny Havnevej suppleres med p-pladser på Rødspættevej. På den modsatte side af vejen, mod ferieboligerne Agterspejlet, plantes en række træer samt skærmende beplantning. En kanal med vandtrappe samt en lille plads med mulighed for udeservering trækker vandet helt ind til Ny Havnevej. 20

76 Promenade og særlige steder Festpladsen Den store grønning forbliver i udviklingsplanen som det store, åbne, multianvendelig areal. Det er stedet for dagligdags pladskrævende aktiviteter for fiskerihavnen, muligt område for parkering ved store arrangementer på vandet og for strandgæster i højsæsonen, og endelig stedet hvor fester, markeder og andre særlige begivenheder frit kan udfolde sig. Overfor grønningen ligger den store, multianvendelig hal. Mellem grønningen og hallen foreslås etableret en række boder til brug for forskellige arrangementer. 21

77 Udvidet fiskerihavn Ændring af indsejling Mulighed for opfyldning / bassiner for akvakultur Udviklingen af fiskerihavnen er en vigtig del af planen for Bønnerup Havn. Vandarealerne kan udvides og forbedres ved ændring af indsejlingen til havnen samt ved udgravning og etablering af kajkant langs den inderste og den østligste del af havnebassinet. Bassinet kan på sigt udvides mod øst, ligesom værftet kan udvide sine arealer mod øst. På den østlige mole forslås etablering af et Akvakulturcenter. Der er også mulighed for opfyldninger for større arealer til bassiner o.l. Ved at forlænge midtermolen og udvide molen ved værftet vil der være mulighed for nye bygninger for fiskerihavnen tæt på havnebassinet og med gode færdselmuilgheder. Bassinet vest for midtermolen deles i højsæsonen med lystsejlere. Færdsel for fiskerihavn Detailsalg / Bønnerup Fisk Akvakulturcenter Den eksisterende færdselsmulighed for erhvervstrafik i forbindelse med fiskerihavnen rundt om midtermolen bevares. Offentlig trafik henvises til den vestligste del af midtermolen. Kaj til Akvakulturcenter Bassin til blandet brug sommer / vinter Offentlig traffik Intern vej for fiskerihavn Midtermole forlænges Etablering af pladser langs østkaj Ændring af indsejling Midtermole forlænges Mulighed for opfyldning / bassiner for akvakultur Akvakulturcenter Røgerier Mole udvides Mulighed for udvidelse af bassin Bassin til blandet brug Toilet / bad Detailsalg Fiskeriforeningen Nye bygninger for fiskerihavn Hal Bedding Rep. kaj Mulighed for udvidelse af værft Bygninger for detailsalg / Bønnerup Fisk Bassin til blandet brug sommer / vinter Mole udvides Reparationskaj Nye bygninger for fiskerihavn Bedding/ værft Værft Multianvendelig grønning Værft Røgerier Bassin til blandet brug Boder Fiskeriforeningen 22

78 Udvidet fiskerihavn Bassinet vest for midtermolen deles i højsæsonen med lystsejlere. Ved bassinet syd for røgerierne/fiskebutikkerne kan der etableres vandtrapper og bygninger med udeservering af fiskespecialiteterne. Den gode mad kan nydes med udsigt til havnelivet. 23

79 Opgradering af lystbådehavn Midtermole forlænges Bassinerne vest for midtermolen foreslås indrettet til blandet brug for lystsejlere og erhvervsfiskere. Ny indretning af bassin Parkering og vinteropbevaring omlægges, og grejskure flyttes/etableres for afskærmning af pladsen. Et aflukke etableres på pladsen med mulighed for opbevaring af bådstativer, restureringsprojekter o.l. Ved jollerampen og den planlagte miljøstation etableres bedre mulighed for parkering af trailere. Ny indretning af bassin Bassin til blandet brug Grillplads for gæstesejlere mv. Strand Promenade langs kaj Lav beplantning Ferieboligerne Agterspejlet Lav beplantning Joller og miljøstation Grillplads for gæstesejlere mv. Kanal m. vandtrappe Sejlklubbens klubhus / fælleshus Ferieboligerne Agterspejlet Eks. parkering Jollerampe Evt. trailerparkering Boliger Gårdrum Ferieboligerne Skipperhusene Eks. parkering Legeplads Hundelufteromr. Kanal Havnekontor Vandtrappe Kanal el. rør Adgang til strand / strandtorv Jollerampe Aflukke / oplag / stativplads Grejskure P Aflukke / oplag / stativplads Parkering / vinteropbevaring Joller og miljøstation Evt. trailerparkering Legeplads Boliger Parkering / vinteropbevaring Grejskure 24

80 Opgradering af lystbådehavn Lav beplantning der ikke hindrer udsigt Småskure - forbeholdt husejere / sejlere Placeres så udsigt ikke hindres Promenade Princippet fra den faste bro E videreføres i den øvrige del af lystbådehavnen, og træbeklædte dæk etableres rundt langs bassinerne, Ved højvande vil de blive overskyllet. Vandtrapper skaber mulighed for bedre kontakt med vandet. Enkelte små skure/boder etableres på det nederste niveau, fortrinsvis ud for mellemrummene mellem ferieboligerne. Skurene er forbeholdt husejere og sejlere. For at skærme de private terrasser, foreslås skråningerne foran ferieboligerne beplantet med lav, skærmende beplantning. Beplantning vælges og holdes så den ikke hindrer udsigt fra boligerne. Promenade langs kajkant - Princippet fra den faste bro E videreføres 25

81 Akvakultur På den yderste del af den østlige mole er der mulighed for etablering af et akvakulturcenter. Undersøgelser har vist gode muligheder for opdræt af fisk og/eller etablering af bassiner for håndtering og opbevaring af levende fisk og jomfruhummere. Det vil både give Bønnerup Havn mulighed for en direkte indtægt ved opdræt, samt gøre havnen mere attraktiv for landning af fisk og jomfruhummere fra udefrakommende fiskere. Mulighed for opfyldning / bassiner for akvakultur Det eksisterende landareal på østre mole vil uden videre kunne inddrages til akvakultur. Derudover kan der ved opfyldninger etableres yderligere arealer til bassiner eller bygninger. Akvakulturcenter Kaj til akvakultur Mulighed for opfyldning / bassiner for akvakultur Akvakulturcenter Adgangsvej Adgangsvej Kaj til akvakultur 26

82 Etaper 1. hovedetape Efterfølgende etaper med mulig rækkefølge

83 Bilag: 8.3. Bønnerup Strand Helhedsplan.PDF Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 20. februar Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 19649/14

84

85

86

87

88

89

90

91

92

93

94

95

96

97

98 Bilag: 8.4. Kysttekniske_vurderinger_Kanal_1.pdf Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 20. februar Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 18722/14

99 Bønnerup Havn Udvikling af Bønnerup Havn Kysttekniske vurderinger Norddjurs Kommune via Hasløv & Kjærsgaard Teknisk Notat

100 Bønnerup Havn Udvikling af Bønnerup Havn Kysttekniske vurderinger Agern Allé Hørsholm Tlf: Fax: dhi@dhigroup.com Klient Klientens repræsentant Norddjurs Kommune via Hasløv & Kjærsgaard Dan Hasløv Projekt Projekt nr. Forfattere Kystteknisk vurdering af Bønnerup Havn Nils Drønen Dato januar 2010 Godkendt af Karsten Mangor 0 Teknisk Notat NKD KM KM 22/01/10 Revision Beskrivelse Udført Kontrolleret Godkendt Dato Nøgleord Bønnerup Harbour Coastal investigations Klassifikation Åben Intern Tilhører klienten Distribution Norddjurs Kommune via Hasløv & Kjærsgaard DHI: Dan Hasløv NKD, JAO Antal kopier PDF PDF

101 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING DISKUSSION AF KYSTFORHOLDENE OMKRING BØNNERUP METEOMARINE FORHOLD Vindforhold Bølgeforhold Vandstandsforhold SEDIMENTTRANSPORT FORHOLD DISKUSSION AF KYSTTEKNISKE KONSEKVENSER AF FORSLAG TIL ÆNDRINGER AF HAVNEAREALET REFERENCER , Bønnerup, NKD.be i DHI

102 1 INDLEDNING Nærværende rapport indeholder kysttekniske vurderinger, som er udarbejdet i forbindelse med udviklingen af den rekreative udvikling/udbygning af Bønnerup Havn. Vurderingerne er foretaget i samarbejde med Hasløv & Kjærsgaard , Bønnerup, NKD.be 1-1 DHI

103 2 DISKUSSION AF KYSTFORHOLDENE OMKRING BØNNERUP Bønnerup er beliggende på Djurslands nordligt orienterede kyststrækning, jævnfør billede fra Google Earth i Figur 2.1. Figur 2.1 Bønnerup s beliggenhed på Djurslands nordligt orienterede kyststrækning. Et nærmere zoom på havnen og kyststrækningerne vest og øst for Bønnerup fremgår af Figur 2.3, Figur 2.4 og Figur 2.4 Af figurerne ses det, at forholdene langs kyststrækningen er højst varierende med komplicerede sandformationer og stor variation i kystprofilet , Bønnerup, NKD.be 2-1 DHI

104 Figur 2.2 Bønnerup Havn , Bønnerup, NKD.be 2-2 DHI

105 Figur 2.3 Kyststrækningen vest for Bønnerup Havn. Øverst: Regionalt udsnit. Nederst: Sandformationer tæt på havn , Bønnerup, NKD.be 2-3 DHI

106 Figur 2.4 Kyststrækningerne øst for Bønnerup Havn. Øverst: Regionalt udsnit. Nederst: Sandformationer tæt på havn. Læg mærke til begroningen på nogle af de barrierelignende sandbanker tæt ved havnen. Bønnerup Havn blev etableret i 1937 som en ø-havn og er i tiden herefter blevet udbygget i flere etaper. At der er tale om en ø-havn og ikke en anden type havn stemmer overens med kystprofilet, der er meget fladt fra kystlinjen og langt ud, hvor profilet pludseligt bliver meget stejlt ud mod dybereliggende områder. Det vurderes, at dette profils udseende hovedsageligt skyldes lokalitetens underliggende geologi , Bønnerup, NKD.be 2-4 DHI

107 Kystens geologi omkring Bønnerup Havn er nemlig karakteriseret ved et abrasionsflak (bestående af et ca. 4 m tykt lag ler, jf. /9/) med et tyndt lag sand ovenpå og med spredte store sten beliggende på flakket. Flakket er beskyttet af en (række) sandbarriere(r), /4/. Hertil er der - som det ses på Figur 2.3 og/eller Figur knyttet en serie revleformationer på den yderste del af formationen, hvor bunden skråner kraftigt ud mod dybere områder. Havnens historiske udvikling Der dokumenteres i /6/ ændringer af havnens udformning i årene 1951, 1964, 1974/75 og 1996/97. Da havnen blev gjort landfast i 1974/75, ændredes kystens karakter omkring havnen således, at stranden på både havnens øst og vestside sandede til, jf. /6/. Vandudvekslingen mindskedes tilsvarende, idet denne nu kun kunne ske gennem høj- og lavvande, jf. /6/. Ydermere beskriver /6/ udvidelsen af fiskerihavnen i 1996/97, hvor nye moler med vindmøller etableredes således, at havnemundingen blev flyttet længere ud samt en inddæmning/udvidelse af et indre havnebassin til lystbåde etableredes således, at havnen ekspanderede mod vest tæt ved kysten. Senere er der gennemført en opfyldning af området mellem lystbådebassinet og land til etablering af et areal med parkeringspladser mm., sådan at havnen fremstår som den gør i dag. De forskellige perioder fra etableringen og op til 1997 er givet i nedenstående Figur , Bønnerup, NKD.be 2-5 DHI

108 Figur 2.5 Oversigt over havnens historie: Øverst til venstre: Efter 1937 og Øverst til højre: Efter Nederst til venstre efter Nederst til højre: efter (reference /6/ og /8/). Jesper Due, Norddjurs Kommune har gjort luftfotos af havnen fra perioden tilgængelige for DHI /8/. Fra disse fotos og fra foto fra Google Earth ses, at sandformationerne omkring havnen er meget komplekse, men også at de er meget stabile, idet de kun i mindre grad har skiftet karakter i løbet af de sidste 30 år. Sandformationerne vest for kysten er karakteriseret ved deres komplekse udseende med laguner beskyttet af en række sandbarrierer. Det ses også, at sandbarriererne omkring havnen er afbrudt af store hestehuller. Disse afbrydelser i sandbarriererne (hestehuller) er med til at afvande flakket for det vand, som ved højvande (og bølgebrydning) kommer ind over sandbarriererne. Pga. trykopbygning over sandbarriererne i sådanne højvandssituationer og bølger, vil der dannes store cirkulationsstrømme, der får vandet til løbe ind over sandbarriererne og ud af hullerne mellem sandbarriererne. Dette fænomen , Bønnerup, NKD.be 2-6 DHI

109 kombineret med bølgeoverskyl er efter al sandsynlighed med til at holde på sandet, især sandbanken, der udgør strandarealet vest for havnen, synes at være karakteriseret ved at bygges op ved overskyl ind mod kysten. Oprensningsbehov Bønnerup Havn oplyser, at der indenfor de sidste 4,5 år har været oprenset 8105 m 3 og estimerer et gennemsnitligt oprensningsbehov på 2000 m 3 per år i den nuværende tilstand /8/. Dette er ikke et stort oprensningsbehov, hvilket kan tyde på, at transportkapaciteten ved havnemundingen ikke er voldsom i området. Kystlinjens historiske udvikling Sammenlignes de historiske målebordsblade eller (før havnebygningen) med kortene fra nu - tilgængelige på Kort og Matrikelstyrelsens hjemmeside - ses en generel tendens til tilbagerykning af kystlinjen i området, se Figur 2.6. Denne tilbagerykning skyldes muligvis etableringen af havnen. Efter etableringen vil havnen fange noget af det sand, der ellers normalt bevæger sig frit langs kysten og dermed ændre kystlinjens forløb. Det sand, der fanges ved havnen, vil komme til at mangle på kysten et andet sted nedstrøms. Den sandmængde, som havnen har akkumuleret omkring sig, vurderes til ikke ændre sig meget, hvilket indikerer, at kysterosion ikke er et stort aktuelt problem, men blot indikerer et skift i kystens dynamik ved anlæg af havnen i sin tid. Figur 2.6 Kystlinjen omkring Bønnerup Havn, historisk. Venstre: Målebordsblade Højre: Nutidige kort. Øverste række: Strækning vest for havn. Nederste række: Øst for havn , Bønnerup, NKD.be 2-7 DHI

110 , Bønnerup, NKD.be 2-8 DHI

111 3 METEOMARINE FORHOLD De forhold, som har størst betydning for transporten af sand (langstransporten eller materialvandringen) langs en kyst, er: Bølgerne, som er den drivende kraft for den bølgedrevne strøm langs kysten og for langstransporten. Vandstanden, som bestemmer, hvor i profilet transporten hovedsagelig foregår, og om den kombinerede påvirkning af bølger og vandstand fører til erosion af kystklinten. 3.1 Vindforhold Meteorologisk institut måler vindforholdene i forskellige lokaliteter i landet. Det vurderes, at data fra stationen ved Fornæs fyr er repræsentative for forholdene ved Bønnerup Havn. Vinddata fra perioden til er analyseret i Ref. /1/. Vindrosen for denne periode er præsenteret i Figur 3.1. Det fremgår af vindrosen for Fornæs Fyr at: Vindrosen har to maksima. Et beliggende i vinkelrummet V-SV og et mindre beliggende i vinkelrummet N-NNØ. De fremherskende vinde er fra V-SV. Vinde fra NV er hyppigere end vinde fra NØ. Vinde fra NV har omtrent samme hyppighed som vinde fra N-NNØ. Vindforholdene har betydning for bølge- og vandstandsforhold ved Bønnerup Havn som diskuteret i de følgende underafsnit , Bønnerup, NKD.be 3-1 DHI

112 30 Station FORNÆS FYR Hele perioden N V Ø 5% 10% % % 25% S N Ø S V Ialt % % m/s % m/s % > 11.0m/s Middel hastighed Største hastighed Totalt antal observationer = Kilde: DMI Vindstille defineret som hastighed <= 0.2m/s Antal observationer med vindstille/varierende vind: 425 = 1.5% 150 Procent: > 11.0m/s m/s m/s Figur 3.1 Vindforhold ved Fornæs Fyr, til , fra reference /1/ , Bønnerup, NKD.be 3-2 DHI

113 3.2 Bølgeforhold DHI har et modelkompleks Vandudsigten kørende på tilsvarende vis, som Meteorologisk Institut har meteorologiske modeller kørende til støtte for Vejrudsigten. Vandudsigten simulerer, på grundlag af tidevandsforholdene og en global meteorologisk model, strøm-, vandstands- og bølgeforhold for alle verdens farvande. I sagens natur er denne model temmelig grov - beregningsnettet for bølgemodellen for Kattegat er præsenteret i Figur 3.1. Figure 3.1 Beregningsnettet for bølgesimuleringer i Vandudsigten samt beregningspunkter, hvori bølgeforhold er udtaget. På grundlag af resultaterne af bølgesimuleringerne for perioden 1. Jan til 1. Jan er bølgeforholdene for punktet Bønnerup præsenteret i Figur 3.2 i form af en bølgerose , Bønnerup, NKD.be 3-3 DHI

114 Figur 3.2 Bølgerose for punktet Bønnerup, jævnfør Figur 3.2. Analysen er baseret på tre års data, hvilket kun lige akkurat kan betragtes som en repræsentativ periode, men det giver en rimelig baggrund for en første vurdering af bølgeforholdene ved Bønnerup. Det fremgår af figuren, at de største og hyppigste bølger forekommer fra V-NV og at de næst-hyppigste forekommende bølger er mindre og kommer dels fra Ø, dels fra N-NØ. Dette stemmer udmærket overens med vindforholdene beskrevet ovenfor. 3.3 Vandstandsforhold DHI er i besiddelse af analyserede vandstands- og vinddata fra Frederikshavn for perioden 1. Januar 1974 til 31. December 1978, i alt 5 års data. Dataene er ca. 30 år gamle, men det vurderes, at de også er repræsentative for forholdene i dag. Antallet af vandstandsobservationer i forskellige kategorier af højvande og lavvande i perioden er analyseret som funktion af vandhastighed og vindretning. I Tabel 3.1 er fordelingen af vandstandsdata under samtidige vindhastigheder større end 14 m/s præsenteret , Bønnerup, NKD.be 3-4 DHI

115 Tabel 3.1 Vandstandsforholdene ved Frederikshavn for vindhastigheder større en 14 m/s fordelt på vindretninger, periode til , Bønnerup, NKD.be 3-5 DHI

116 Det fremgår af tabellen at: Større højvande ( 50 cm) forekommer hovedsagelig ved vinde fra vestlige retninger, medens moderat højvande kan forekomme ved vinde fra mellem N og NØ. Lavvande forekommer hovedsagelig ved vinde fra østlige retninger. Det vurderes, at størstedelen af den nordlige del af den Jyske østkyst er præget af et sådan vejr- og vandstandsmønster, også kysten ved Bønnerup Havn. At dette er rigtigt indikeres f.eks. af den positive korrelation, man finder mellem højvandsstatistikker fra perioden til fra Grenå havn (baseret på data fra Farvandsvæsenet og målinger i Grenå havn, /2/) og ekstremvejrshistorikken for hele Danmark i /5/, hvor ekstremhændelser med vestlige vindretninger er sammenfaldende med højvande i Grenå havn , Bønnerup, NKD.be 3-6 DHI

117 4 SEDIMENTTRANSPORT FORHOLD Sedimenttransporten langs en kyst drives af skråt indfaldne bølger på kyststrækningen. Kystnormalen for kyststrækningen omkring Bønnerup er nordlig med en tendens til at være tiltet nogle få grader i vestlig retning. Bølger, der kommer fra retninger vest for denne retning, vil give østgående transport, og bølger, som kommer fra retninger øst for denne retning, vil give vestgående transport. Bølger med indfald på 45 på kystnormalen vil typisk give de største transportrater sammenlignet med bølger med samme bølgehøjde med en anden (mindre eller større) vinkel. Betragtes bølgerosen i Figur 3.2 fremgår det, at både de kraftigste og hyppigste transportgenererende bølger kommer fra vinkelrummet vest for kystnormalen, mens transportgenererende bølger i vinkelrummet øst for kystnormalen ikke er så kraftige/hyppige, men dog ikke ubetydelige. På basis af dette forventes det, at sedimenttransporten er mere østgående end vestgående. Der er dog ikke helt enighed om retningen af nettotransporten i området, idet Kystdirektoratet vurderer nettotransporten i området omkring Bønnerup til at være vestgående /7/. Denne uenighed kan skyldes, at nettosedimenttransporten i området ikke er særlig kraftig og derfor er svær at vurdere. Ydermere er der flere observationer, der tyder på, at kysten er tæt på sin ligevægt. Sammenligning af historiske kort fra viser, at der ikke er meget udvikling i kystlinjen i årene før havnens etablering. Ved landfæstningen af havnen rapporteres der om tilsanding på begge sider af havnen, /6/. Overflyvningerne fra 1973 og frem til nu viser, at de opbyggede sandformationer på begge sider af havnen er meget stabile. Den overordnede vurdering er altså: Nettotransporten lokalt omkring Bønnerup Havn vurderes til at være tæt på at være i ligevægt, med en svag tendens til at være rettet mod øst. Sandakkumulation omkring havnen Havne vil generelt set virke blokerende for den langsgående sedimenttransport. Der vil således altid efter etableringen af en havn ske en eller anden form for akkumulation af sand opstrøms havnen og i mindre grad også tæt på havnen på den nedstrøms side. Ydermere er den på kysten tværgående fordeling af den langsgående transport afgørende for, hvor sandet akkumuleres omkring havnen. De styrende faktorer for akkumulationen tæt ved havnen er nu 1) det geologisk betingede flade indre kystprofil med et stejlt stykke ud mod dybere områder (abrasionsflakket), 2) den før beskrevne korrelation mellem vandstand og bølgeretning og 3) størrelsen af transportkomponenterne i de to retninger langs kysten , Bønnerup, NKD.be 4-1 DHI

118 Den mod øst rettede transport synes i høj grad at være knyttet til kraftige storme med vestenvinde og højvande, dvs. transportscenarier, hvor hele abrasionsflakket er dækket med vand og bølger, hvorfor transport og aflejring sker tæt på kysten. Ved sådanne ekstremsituationer med højvande vil kysten vest for havnen altså være eksponeret for bølger - idet bølgerne i dette tilfælde oftest vil komme fra vest. Sandaflejringerne vest for havnen vil således også være relativt højt beliggende. Den mod vest rettede transport foregår i højere grad ved lav vandstand og bølger fra NNØ. I disse situationer foregår transporten således længere fra kysten, dvs. scenarier, hvor bølger i højere grad brydes mod de på flakkets yderkant beliggende sandbarrierer og revler. Det forventes altså, at det sand, der blokeres af havnen, placerer sig tættere på kystlinjen og højere i kystprofilet vest for havnen end øst for havnen. I nedenstående luftfoto fra 1979 ses denne tendens, ved at revleformationerne dannet under vestvendt transport (øst for havnen) når længere ud end revler dannet af østvendt transport (vest for havnen). Figur 4.1: Bønnerup Havn Vandudveksling De lavtliggende områder på den vestlige side vil, jf. ovenstående vurderinger, have en større vandudveksling med de dybereliggende vandområder end man vil opleve på den østlige side. Den vestlige side forventes dermed at være mere velegnet til rekreative formål (badning, mv.) end den østlige , Bønnerup, NKD.be 4-2 DHI

119 5 DISKUSSION AF KYSTTEKNISKE KONSEKVENSER AF FORSLAG TIL ÆNDRINGER AF HAVNEAREALET Hasløv & Kjærsgaard har udarbejdet et forslag til at udvikle Bønnerup Havn rekreativt. Disse forslag har tre elementer set i forhold til de rent kyst- og havnetekniske aspekter: Udbygning af sandstranden vest for havnen. Ændringer af eksisterende havnebassiner og moler ved indsejling. Etablering af en gennemstrømningskanal mellem de to laguneområder øst og vest for havnen (løbende langs den gamle kystlinje). Baseret på den kysthydrauliske forståelse som den nærværende vurdering er kommet frem til, vil DHI give følgende kommentarer og anbefalinger til disse forslag: Sandstranden vest for havnen Det vurderes at være forholdsmæssigt uproblematisk at udbygge den nuværende vestlige strand vha. opfyldning. Der vil muligvis kunne påregnes en lille vækst i behovet for oprensning i havneindløbet pga. en mulig øget østvendt transportrate, men da stranden ligger i en zone, hvor sand allerede tenderer til at akkumuleres, forventes det, at en yderligere opfyldning på dette sted vil være forholdsvist stabil, og at der ikke i særlig høj grad vil ske erosion af det påfyldte strandmateriale. Dette betyder ydermere, at et eventuelt forøget oprensningsbehov i havnemundingen opstået pga. en sådan strandudbygning forventes at være minimalt. Ved etablering af stranden bør man iværksætte et opmålingsprogram af området omkring havnen, der mere præcist fastlægger sandets fordeling og dermed giver data for mere detaljerede vurderinger af, hvor og hvordan sandet bør placeres på stranden. For yderligere at godtgøre projektet kan det overvejes at opstille og anvende en numerisk strømningsmodel for den opmålte bundtopografi til beregning at konsekvensen på sedimenttransporten for forskellige strandfyldningsscenarier. Ændringer af moleanlæg ved indsejlingen Eventuelle ændringer af de indre moleanlæg, der ligger ud mod havnemolen, bør udformes så de dæmper indkomne bølger mest muligt og med en lille vinkel (i den horisontale plan) væk fra havnemundingen for yderligere at mindske eventuel bølgeuro genereret af tilbagereflekterede bølger fra molerne. Gennemstrømningskanal Det vurderes, at en gennemstrømningskanal kan etableres uden at give synderlige ændringer i sedimentbalancen. I forbindelse med etableringen af kanalen bør der dog etableres mindre beskyttende moler med en passende åbning i midten. Molekonstruktionerne bør placeres et vist stykke væk fra den påtænkte kanal og bør udføres med en krumning, således at bølgeuro minimeres ved at reflektere indkomne bølger væk fra åbningen i molen. Især udformningen af den vestlige beskyttelsesforanstaltning er vigtig, fordi storme fra vestlige retninger typisk forløber ved højvande og derved forventes at skabe særlig stærk bølgeuro og sedimenttransport. En tilsvarende østlig beskyttende mole bør ligeledes etableres , Bønnerup, NKD.be 5-1 DHI

120 Figur 5-1 Skitse af mole med vinkel væk fra havnemundingen. Da der ved både østlige og vestlige storme vil genereres en trykforskel mellem de to laguner, forventes det, at der dannes en strøm i kanalen (drevet af vandopstuvning fra bølger og vind). Ved de relativt jævnligt forekommende sammenfald af højvande, vestenvind og bølger fra V-NV kan det tænkes, at kanalen har en positiv effekt på den østlige lagunes vandkvalitet, idet det renere vand fra vest i sådanne tilfælde vil kunne strømme til østsiden. En hydraulisk beregning til dimensioneringen af kanalen bør udføres i denne forbindelse. Hermed vil sedimentationsforholdene i og omkring kanalen kunne vurderes sammen med en vurdering af den vandmængde, der vil strømme i kanalen. Man vil med fordel kunne bruge en numerisk beregningsmodel til en sådan hydraulisk dimensionering og til konsekvensvurdering af kanalen og de dertil knyttede beskyttende molekonstruktioner , Bønnerup, NKD.be 5-2 DHI

121 6 REFERENCER /1/ Danish Meteorological Institute, Technical Report 99-13, Observeret vindhastighed og -retning i Danmark - med klimanormaler /2/ Kystinspektoratets hjemmeside /3/ Kort og Matrikelstyrelsens hjemmeside /4/ Miljøministeriet, Skov og Naturstyrelsen, Kystlandskabet. Udpegning af Danmarks Nationale Interesseområder. Geologi - Geomorfologi - Kystdynamik. /5/ Danmarks Meteorologiske Institut, 2009, Teknisk Rapport Storm og ekstrem vind i Danmark - opgørelser og analyser september /6/ Nørre Djurs Kommune, Lokalplan nr. 54. Kommunetillæg nr. 10. Bønnerup Havn. Område for offentligt formål og erhvervsformål. /7/ Danish Coastal Authority, Consequences of Climate Change along the Danish Coasts. SAFECOAST ACTIONS 5A. /8/ Personlig kommunikation med Udviklingskonsulent ved Norddjurs Kommune, Jesper Due. /9/ Geologisk cirkelprofilkort basisdata for Bønnerup Strand 1:50.000, 1315 I NØ , Bønnerup, NKD.be 6-1 DHI

122 Bilag: 8.5. Analyse - Akvakultur Bønnerup_Havn.pdf Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 20. februar Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 18729/14

123 Undersøgelse af: Mulighederne for akvakultur ved Bønnerup Havn Udarbejdet af GEMBA Seafood Consulting på vegne af Norddjurs Kommune August 2008.

124 Indhold Formål og baggrund:...3 Anbefalinger:...4 Muligheder:...5 Arealerne på Bønnerup Havn:...6 Akvakultur: Teknologi recirkuleret anlæg...7 Opdræts arter: Bønnerup Havn...8 Status for akvakultur produktion i Danmark Håndtering og opbevaring af levende fisk Oversigt over landinger i udvalgte Kattegat havne Konklusion og videre tiltag

125 Formål og baggrund: Norddjurs Kommune har anmodet GEMBA Seafood Consulting A/S om at afdække/udpege mulighederne for akvakultur produktion på eller ved Bønnerup Havn samt mulighederne på opbevaringshåndteringsområdet. Baggrunden for arbejdet er bl.a. det udvalgsarbejde der er foregået i regi af Norddjurs Kommune om fremtiden for Bønnerup Havn samt den gennemførte oplandsanalyse i 2007, hvor akvakultur blev anset som et muligt nyt forretningsområde på havnen. Akvakultur er en branche, som er i eksponentiel vækst over hele verden. Akvakultur dækker nu mere end 50 pct. af efterspørgslen på fisk. Efterspørgslen på fisk forventes at stige med 40 millioner ton i 2030 (FAO 2006). Fiskeriet kan ikke dække denne efterspørgsel. Den Europæiske Fiskerifond (EFF) der starter i 2008 indeholder en målsætning om forøgelse af den danske akvakultur produktion til t. i Som et led i en fremtidig strategi for Bønnerup Havn vurderes de tekniske og fiskerimæssige muligheder, som havnen har for at tiltrække akvakultur anlæg, der enten er et pilotprojekt/storskalaforsøg eller et rent kommercielt anlæg. Figur 1: Udviklingen i den globale akvakultur produktion. Kilde: FAO Billedet viser udviklingen i akvakultur som er steget eksponentielt. Alle undersøgelser viser at udviklingen vil fortsætte. 3

126 Anbefalinger: Den gennemførte undersøgelse danner grundlag for følgende anbefalinger: Anbefaling 1: Akvakultur sandart/tunge At der tages nærmere kontakt til faglig/teknisk ekspertise indenfor akvakulturproduktion og der gennemføres en detaljeret rentabilitets studie af mulighederne for akvakultur produktion af enten tunge og/eller sandart på Bønnerup Havn. At der med støtte fra Den Europæiske Fiskerifond og i samarbejde med DTU-Aqua igangsættes et pilotprojekt, med forsøgsproduktion af tunger på Bønnerup Havn. Alternativt at der i samarbejde med en privat investor/akvakultur producent igangsættes en storskalaproduktion af sandart. Anbefaling 2: Omsætningssted for levende fisk fra Kattegat At Bønnerup Havns muligheder for at være omsætningssted for levende jomfruhummer, tunge og rødspætter udnyttes kommercielt. At der gennemføres et rentabilitets studie af mulighederne for etablering af anlæg til opbevaring af levende jomfruhummer, tunge og rødspætte på Bønnerup Havn. Anbefaling 3: Markedsmæssige tiltag for Bønnerup Havn At der parallelt med satsningen på akvakultur og/eller levende opbevaring af fisk skabes et brand omkring fisk fra Bønnerup for at løfte gennemsnitsprisen på fisk fra Bønnerup Havn. At afsætningsmulighederne for sandart fra Bønnerup Havn fastlægges nærmere via en markedsundersøgelse. 4

127 Muligheder: Produktionen af fisk ved akvakultur på Bønnerup Havn vil give mulighed for leverancer af høj kvalitetsfisk gennem hele sæsonen. Hvilket kan styrke den fiskeriværdikæde der eksistere på Bønnerup Havn. På akvakultur området kan følgende muligheder for Bønnerup Havn identificeres: Tunge Tunge anses for en realistisk mulighed. Produktionsteknikken er dog ikke så langt fremme som for Sandart. Der kunne i den forbindelse laves et pilot/demostrationsprojekt på Bønnerup Havn i samarbejde med DTU-Aqua. Projektet kunne bygge videre på forsøgene der blev afsluttet i Hirtshals Markedet er godt for tunger, men teknologien er ikke færdigudviklet. Dermed vil der være tale om et udviklingsprojekt der på længere sigt kan kommercialiseres. Sandart Sandart er en opdrætsfisk i stærk vækst. Den kan laves på Bønnerup Havn i et recirkuleret anlæg. Et recirkuleret storskala forsøgsproduktion for sandart vil i udgangspunktet ikke benytte sig af Bønnerup Havns eksisterende kompetencer. Havnens nuværende kompetencer vil dog hurtigt kunne udnyttes i en sådan sammenhæng, både i forhold til opdræt og afsætning. På området for håndtering/optimering af fangster kan følgende muligheder identificeres: Jomfruhummer Levende jomfruhummer opnår en stor merpris. Bønnerup Havn har i forvejen et stort fiskeri efter jomfruhummer og ville stå stærk i konkurrencen med andre havne men også svenske havne modtager store mængder. Markedet er stort og teknikken er under færdig udvikling. En satsning på at aftage levende jomfruhummer kan give Bønnerup Havn mulighed for at opnå en dominerende rolle i Kattegat på levende jomfruhummer. Tunge/Rødspætte Levende tunge er ikke særlig kendt som produkt og markedssegmentet er meget snævert. Det skønnes at salg af levende tunge vil kunne give en merværdi på ca pct. Et forsøg i denne retning kunne give Bønnerup Havn en markedsmæssig fordel. Rødspætter er traditionelt blevet sendt rundt i landet levende. Det er muligt at opnå en merpris for fisken når den eksempelvis sælges til Tyskland som levende. Teknikken og markedet er udviklet. Reglerne for forsendelse af levende fisk til andre markeder, som eksempelvis Frankrig skal dog afdækkes nærmere. 5

128 Arealerne på Bønnerup Havn: En måde at udnytte Bønnerup Havns arealer kunne være at anlægge et akvakultur anlæg på havnen. Umiddelbart er der på havnen to forskellige områder, der ville være velegnede. Figur 2 viser Bønnerup Havn set fra luften. De arealer der vil kunne benyttes til akvakultur er markeret med sort på billedet. Felt I er et trekantet område på 4.000m 2. Her vil der kunne placeres et recirkuleret anlæg på land der kan modtage levende fisk og skaldyr eller som kan fungere, som decideret opdræt med tunge eller sandart. Felt II er 8.000m 2 og en del af havnebassinet. Det vil enten kunne fyldes op og bruges i forbindelse med felt I eller der kan opbevares fisk i et afgrænset bassin. Der stilles strenge krav til vandkvalitet og derfor kan der ikke benyttes vand som kommer fra havnen. Derfor skal der pumpes vand ind ude fra og evt. etableres en dug i bunden af bassinet alt efter bundforhold. Figur 2: Bønnerup Havn set fra luften med indtegnede områder hvor akvakultur anlæg kan placeres. Der kan ved kraftig blæst fra øst komme bølgeslag ind over området hvor et akvakultur anlæg kan placeres. Derfor kan det være nødvendig at afskærme mod havet eller forhøje molen mod øst, eller alternativt hæve selve arealet. 6

129 Akvakultur: Teknologi recirkuleret anlæg Danmark har en meget stram miljø lovgivning i forhold til akvakulturproduktion. Derfor er det ikke realistisk at opdrætte fisk uden at spildevandet fra produktionen renses for næringsstoffer. Det vil derfor ikke umiddelbart være muligt at producere fisk i netbure (traditionel havbrugsproduktion) i det omfang, som det kendes fra Norge. I stedet bør Bønnerup Havn vælge et recirkuleret anlæg der har en minimal indflydelse på miljøet og som har den højeste produktion af fisk per m 3. Recirkulerede anlæg er dyrere at operere med og det giver derfor kun mening at opdrætte høj værdi arter. Figur 3: Billedet viser en skitse over et recirkuleringsanlæg med stor grad af vandrensning. Kilde: 1 Vand retur fra fiskekar 2 slamfilter 3 reservoir 4 dykket biofilter (fjerner ammoniak) 5 denitrifikationsfilter (fjerner nitrat) 6 Rislefilter (fjerner ammoniak og CO 2 ) 7 Rersovoir 2 9 Uv-sterillisering (dræber bakterier og virus) 10 Oxygeneringskegle (tilfører ekstra ilt til vandet) Se bilag 2 for oversigtstegning af recirkuleret sandart opdrætsanlæg. 7

130 Opdræts arter: Bønnerup Havn Det er vigtigt at vælge den type opdrætsfisk, som passer til de forhold Bønnerup Havn har. Samtidig bør der vælges arter med høj værdi og lav konkurrence, da dette vil give den bedste rentabilitet. Tunge Bønnerup Havn har et stort fiskeri efter tunger. Kombinationen af tungelandinger samt afsætning af tunger skaber gode vilkår for et opdrætsanlæg med tunger på Bønnerup Havn. Det vil kunne skabe en stabil leverance af tunger. Det ville også være muligt at lave levende lagring i kortere tid for at undgå lave priser. Tunger er en høj værdi art der vokser bedst ved varmere vand og ville være en egnet kandidat til opdræt i et recirkuleret anlæg. Den danske tunge Solea solea vokser ikke nær så godt, som den Sydeuropæiske Solea senegalesis. Derfor skal det overvejes hvilken art der kan opnå den bedste pris i forhold til omkostninger. Der eksisterer et anlæg i Holland, som producerer tunge i kommerciel skala. Anlægget er ved at udvide, men det har ikke været muligt at få lov til at besøge anlægget. Figur 4: De to typer europæisk tunge. Solea solea som kendes fra Danmark. Solea senegalesis som findes i Middelhavet og er mere hårdfør. DFU har lavet tungeopdræt i Hirtshals og ville kunne bistå med teknisk assistance og yngel i et samarbejde. Et joint venture projekt mellem DFU, Bønnerup Havn/Bønnerup Fiskeriforening og Dansk Akvakultur om et pilotforsøg kunne derfor være en mulighed. Et sådant forsøg vil bygge ovenpå de laboratorium forsøg, som er gennemført i DTU regi 2007/2008. Projektet vil kunne videreudvikles til et storskalaforsøg med efterfølgende kommercialisering. Se rapporten: Opdræt af tunge Solea solea, DTU Aqua 2008, Per Bovbjerg. 8

131 Sandart Sandart er en ferskvandsfisk, som der strategisk satses på i dansk akvakultur. Fisken er en højt værdsat spisefisk der primært har et marked i syd Europa. Der findes i dag tre kommercielle anlæg, som producerer Sandart. Der er problemer med sygdom, men det forventes at disse problemer i fremtiden vil blive mindre da forskning i sandart er prioriteret højt. Prisen for et recirkuleret sandart anlæg der kan producere 350 tons er 5.6 mio. kr. Prisen bygger på en beregning fra Akva-Group. Arealkravet til anlægget er ca m. 2 Sandart kan dermed være er en god kandidat for opdræt ved Bønnerup Havn. Faktaboks: Akvakultur anlæg for sandart: Produktionskapacitet i tons pr. år: Pris: 350 tons 5,6 mio. Arealbehov: 2100m 2 Mandskabsbehov på årsbasis: 1-2 mand Sandart er en god spisefisk med fast hvidt kød. Den ligner en krydsning mellem en aborre og en gedde. 9

132 Status for akvakultur produktion i Danmark Nedenfor er en kort gennemgang af status for akvakultur produktionen i Danmark. Gennemgangen har sammen med den fiskerimæssige vurdering dannet grundlag for udpegning af tunge og sandart, som mulige opdræts arter på Bønnerup Havn. Torsk Der foregår forsøg med opdræt af torsk i Kalundborg. Hidtil har erfaringerne været meget dårlige og teknikken bag opdræt af torsk i recirkulerede anlæg er ikke tilfredsstillende udviklet. Endvidere satser Norge stærk på at blive førende i torskeopdræt og de har en stor konkurrence fordel ved deres meget lempelige miljø lovgivning. Det er ikke realistisk at opdrætte torsk ved Bønnerup. Ørred Teknikken til at opdrætte ørred er velbeskrevet og Danmark har en lang tradition omkring opdræt af især regnbue ørred i dambrug. De førende nationer i opdræt af regnbueørred er Chile og Norge, som har en stor konkurrence fordel på miljø lovgivningen. De eksisterende anlæg i Danmark, Musholm Lax og Snaptun fiskeeksport baseres i høj grad på produktion af rogn til Japan. Markedet for rogn er presset på grund af konkurrence fra udlandet. Endvidere er regnbueørred ikke en højværdi art. Det er derfor ikke økonomisk realistisk at opdrætte regnbue ørred ved Bønnerup. Pighvar Pighvar bliver opdrættet i kommerciel skala i hele Europa. Især Spanien og Frankrig er førende. Maximus og Venø Fish Farm har også tidligere opdrættet pighvar i Danmark. Erfaringerne viser dog at det er meget svært at lave en rentabel forretning ved opdræt af pighvar i Danmark. På baggrund af de tidligere erfaringer fra Danmark må det frarådes, at forsøge med pighvar i Bønnerup. 10

133 Laks Laks opdrættes primært i Norge og Chile, det er udelukket at det kan lade sig gøre at producere laks til konkurrence dygtige priser. Der er ved at blive opstartet et anlæg ved Bornholm, som vil opdrætte Østersø laks, der måske kan opnå en højere pris, som vil gøre det muligt at konkurrere med de traditionelle opdrætslaks. Såfremt det kan lykkes at tiltrække en privat investor samt opnå de fornødne miljøtilladelser vil et opdrætsanlæg nær Bønnerup Havn betyde forøget aktivitet og liv på havnen. I de havne der i dag er udgangspunkt for akvakultur har anlæggene betydet forøget omsætning på havnen. Den ekstensive produktionsform (havbrug) indeholder dog væsentlige udfordringer til på det økonomiske, miljømæssige og biologisk felt. På den baggrund er den traditionelle havbrugsform ikke medtaget blandt anbefalingerne. Aborre Aborre er en ferskvandsfisk. Hvis der anvendes et recirkuleret anlæg er det ikke et problem at gennemfører produktionen i Bønnerup. Aborrer er en populær fisk Sydeuropa og der er ikke specielt stærk konkurrence på at opdrætte aborrer. DFU har lavet vellykkede forsøg med opdræt af aborrer. Hvis der kan indgås et samarbejde ville det måske være muligt at lave en rentabel forretning. Desuden kunne der søges udviklingsmidler fra EU via DFFE. Markedsprisen for aborre er lav og det vil derfor ikke være økonomisk realistisk at opdrætte aborrer ved Bønnerup. Ål Ål er den fiskeart der produceres mest af i recirkulerede anlæg i Danmark. Ål er meget hårdføre og trives ved stor tæthed. Desuden prisen på ål steget voldsomt gennem de senere år. Det største problem for opdræt er tilgangen af glasål, som kommer fra fiskeri ved Frankrig. Bestanden af glasål er nu kun 1 pct. af hvad den var for 50 år siden og stadigt faldende. Det er meget sandsynligt at der kommer yderligere restriktioner i fiskeriet efter glasål. Fremtiden for opdræt af ål er derfor meget usikker så længe at glasål ikke kan opdrættes i fangenskab. Endvidere er konkurrencen fra Kina meget hård. Ål kan godt produceres ved Bønnerup Havn, men der er et dårligt marked for opdræts ål og stor usikkerhed omkring kvoter på glasål. Derfor vil opdræt af ål ikke være realistisk så længe opdrættet baseres på vilde ål. 11

134 Håndtering og opbevaring af levende fisk En anden mulig indsatsområde for Bønnerup Havn er håndtering og opbevaring af levende fisk. Afsætningen af levende fisk sker til væsentlige højere priser end fisk solgt som ferske/isede fisk. Opbevaringen af levende fisk skaber grundlag for planlægning i forhold til markeds- og sæsonudsving. I forhold til Bønnerup Havn er arterne jomfruhummer, tunge og rødspætte interessante. Jomfruhummer Jomfruhummer er ikke velegnet til opdræt, men erfaringer fra Skotland viser at markeds prisen på levende jomfruhummere er op til tre gange så høj som jomfruhummer på is. Det skal bemærkes at jomfruhummer i Skotland fanges i tejner, det giver en bedre gennemsnitsstørrelse og overlevelse i forhold til trawl. Jomfruhummer fra trawlfiskeri kan dog også anvendes, men ifølge forsøg er overlevelsen lavere end for jomfruhummer fanget i tejner. Da Bønnerup Havn i forvejen har betydende landinger af jomfruhummer, ville det være muligt at lave et anlæg der kan modtage og opbevare jomfruhummer levende. Teknikkerne til opbevaring og forsendelse af levende jomfruhummer er allerede udviklet og DTU-Aqua i Hirtshals forsker i forbedrede teknikker. Hvis Bønnerup Havn kan tilbyde højere afregningspriser end andre havne ville det skabe stærkt forøgede landinger af jomfruhummer i Bønnerup Havn. Håndtering og opbevaring af levende jomfruhummer vil derfor være en realistisk mulighed for Bønnerup Havn. Der vil være mulighed for at modtage midler fra den Europæiske Fiskeri til projektet, enten som et udviklingsprojekt eller som et fiskerihavnsprojekt. Prisen for et anlæg der kan modtage levende jomfruhummer er ca. 2-3 mio. kr. afhængig af anlæggets størrelse. Billedet viser en jomfruhummer på is, som er den traditionelle måde at forsende jomfruhummer på. Imidlertid kan der opnås meget bedre pris på levende jomfruhummer. 12

135 Faktaboks: Anlæg til opbevaring af levende jomfruhummer/tunge og rødspætte: Opbevaringskapacitet i tons: Jomfruhummer: 1 tons Rødspætte/tunge: 5 tons Pris: 2-3 mio.** Arealbehov: m 2 Driftsomkostning: 1 mand Jomfruhummer skal kun opbevares i kort tid og derfor er det kun nødvendigt med kapacitet til at modtage få dages landinger. **Prisen er usikker da det afhænger meget af størrelsen på anlægget og om der skal laves plads til opbevaring af rødspætter samtidig. Tunge/Rødspætte Bønnerup Havn har betydende landinger af tunge og rødspætte. Omsætningen af levende tunger er en meget begrænset aktivitet og markedssegmentet må indtil videre betragtes som snæver. Det må dog forventes at der også de kommende år vil være fokus for udvikling på området for levende vildtfangede fisk til højpris markedet. Rødspætter er tidligere blevet sendt levende over hele landet. Men med udviklingen af is maskinen er forsendelse af levende rødspætter gradvist blevet udfaset. Det er dog muligt at opnå en merpris for rødspætter i Tyskland, hvis de sælges levende. Det vil dog kræve at Bønnerup Havn udvikler faciliteter til at modtage landinger af levende fisk. Men der vil potentielt kunne tiltrækkes store landinger når fiskerne kan opnå en bedre pris. Det vil være naturligt at satse både på jomfruhummer, tunge og rødspætte, da der alligevel skal investeres i det samme udstyr til vandrensning, iltning, pumper etc. 13

136 Oversigt over landinger i udvalgte Kattegat havne Nedenstående oversigt over landinger i Kattegat havne viser at der er stort potentiale for Bønnerup Havn, hvis at man kan tiltrække flere landinger. Dette kan ske ved en højere afregningspris for eksempelvis levende rødspætter og/eller jomfruhummer. Tabel 1: Landinger i Bønnerup Havn (2007): Art Tunge Rødspætte Jomfruhummer Landing 86 ton 278 ton 32 ton Kilde: Fiskeridirektoratet. Tabel 2: Landinger i Grenå Havn (2007): Art Tunge Rødspætte Jomfruhummer Landing 104 ton 370 ton 107 ton Kilde: Fiskeridirektoratet. Tabel 3: Landinger på Læsø, Østerby og Vesterø samlet (2007): Art Tunge Rødspætte Jomfruhummer Landing 39 ton 76 ton 454 ton Kilde: Fiskeridirektoratet. Tabel 2 og 3 viser at der er væsentlige potentialer i forhold til landingerne i nærområderne. 14

137 Tabel 4: Landinger i svenske Kattegat havene (2006): Art Tunge Rødspætte Jomfruhummer Landing 36 ton 350 ton 1150 ton Kilde: Fiskeridirektoratet. Tabel 4 viser at en tiltrækning af svenske fiskeres landinger af jomfruhummer har stort potentiale. Tabel 5: Gennemsnitspriser på tunge, jomfruhummer og rødspætter landet i danske havne i perioden fra 2004 til Tunge 74,06 78,04 93,12 97,76 89,15 Jomfruhummer 51,71 64,16 80,73 77,59 65,44 Rødspætte 13,54 14,66 14,58 14,56 13,43 Kilde: Fiskeridirektoratet. Tabel 5 viser at den gennemsnitlige prisudvikling på tunge og jomfruhummer i perioden fra 2004 til 2007 har været særdeles positiv. Udviklingen på rødspætter har været mere afdæmpet. Udviklingen i første halvdel af 2008 indikere at der er ved at ske et fald i de samlede gennemsnitspriser. 15

138 Tabel 6: Gennemsnitspriser på tunge, jomfruhummer og rødspætter landet i Bønnerup Havn i perioden fra 2004 til Tunge 75,44 79,66 93,59 94,70 83,98 Jomfruhummer 52,00 62,25 77,54 69,92 52,52 Rødspætte 10,51 12,01 12,36 10,90 9,07 Kilde: Fiskeridirektoratet. Tabel 6 viser udviklingen for Bønnerup Havn i perioden fra 2004 og frem til første halvår af For tunge og jomfruhummer er priserne i Bønnerup Havn i stand til at følge med landsgennemsnittet indtil Fra 2007 og frem ligger gennemsnitspriserne i Bønnerup havn markant under landsgennemsnittet. Det er specielt jomfruhummer der ligger lavere. Rødspætter er igennem hele perioden under gennemsnittet. Udviklingen i priserne for tunge, jomfruhummer og rødspætte Bønnerup Havn viser at havnen er ved at tabe terræn og at et løft i enten håndteringen, omsætningen eller afsætningen af de landede fisk er nødvendig såfremt havnen vil genvinde sin position på prisområdet svarende til perioden fra 2004 og frem til Hvis landingerne af jomfruhummer, rødspætte og tunge til Bønnerup Havn i 2007 havde opnået en pris svarende til landsgennemsnittet ville den samlede værdi af landingerne have været ca kr. større. Det må på den baggrund konstateres at der er behov for væsentlige tiltag på afsætningsog markedssiden. 16

139 Konklusion og videre tiltag Inden der tages en endelig beslutning omkring fiskeopdræt ved Bønnerup Havn vil det være naturligt at inddrage relevante tekniske ekspertise på akvakultur området og opbevaringsområdet. Den førende ekspert inden for opdræt af tunger, sandart og levende opbevaring af jomfruhummer er Per Bovbjerg fra DTU Aqua. GEMBA Seafood Consulting foreslår derfor at det næste skridt er at afholde et møde, hvor mulighederne for samarbejde med DTU-Aqua nærmere drøftes. Hvis det besluttes at arbejde videre i retning af at bygge et opdrætsanlæg kan der tages kontakt til Akva Group (tidligere Danaq) eller Billund Aqua. Begge firmaer er i dag er førende inden for recirkulerings teknologi. GEMBA Seafood Consulting A/S foreslår følgende konkrete tiltag: At DTU-Aqua, Hirtshals inviteres til et møde i Bønnerup Havn omkring projekt vedrørende pilotprojekt om tunge. At der gennemføres et rentabilitets studie af mulighederne for akvakultur produktion af sandart på Bønnerup Havn. At der gennemføres et rentabilitets studie af mulighederne for etablering af anlæg til opbevaring af levende fisk jomfruhummer, tunge og rødspætte på Bønnerup Havn. At mulighederne for at markedsføre fisk fra Bønnerup Havn nærmere undersøges. 17

140 Kontakt data: Bilag 1: Per Bovbjerg Pedersen, Sektionschef DTU-Aqua Institut for Akvatiske Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Afd. for Havøkologi og Akvakultur, Nordsøcentret, Postboks Hirtshals Telefon Akva Group DANAQ amba. - Asnaesvej 40 - DK-4400 Kalundborg - Denmark Tel Fax admin@danaq.com Billund Aqua Billund Aqua kultur service APS. Kløvermarken Billund Tel

141 Bilag 2 Plantegning over sandart anlæg på 350 tons, tilbud fra Danaq 19

142 Bilag: 8.6. Bønnerup Havns økonomiske betydning for lokalsamfundet.pdf Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 20. februar Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 18740/14

143

144

145

146

147

148

149

150

151

152

153

154

155 Bilag: 8.7. Udkast til økonomisk ramme for Bønnerup Strand som investeringsobjekt 2013_10_24.docx Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 20. februar Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 23543/14

156 Notat Vedr.: Emne: Bønnerup Havn, Strand og By Bønnerup Strand som Investeringsobjekt Åboulevarden 21 Postbox 510 DK-8100 Aarhus C T: [+45] Fra: Lars Svenningsen / ls@bascon.dk / M: [+45] Bemærkning: Dato: 24. oktober 2013 Rev.dato: Baunegårdsvej 73A DK-2900 Hellerup T: [+45] info@bascon.dk Bønnerup Strand som investeringsobjekt Karakteristisk for Bønnerup Strand er de maritime kvaliteter, der er af afgørende værdi for områdets turisme. Bønnerup Havn er hjemsted for et aktivt fiskeri og for lystsejlere samt desuden en vigtig oplevelsesbrik i den samlede turistudvikling på Norddjurs. Gennem helhedsplanen Udvikling af Bønnerup Havn fra 2010 er der sat fokus på, hvordan man kan fastholde og udvikle havnen dels som en erhvervsklynge med næsten 120 arbejdspladser og som et attraktivt bosætningsområde; og dels ved at skabe oplevelser, kvalitet og indhold for fastboende og turister. Pejlemærkerne er: Opretholdelse og styrkelse af fiskeriet Styrkelse af turisme og andre erhverv Forbedringer for lystbådehavnen I helhedsplanen er der et katalog over forslag, der ønskes gennemført. Desværre er situationen den, at helhedsplanen som flere planer før den efter Norddjurs Kommunes opfattelse er resulteret i for få konkrete initiativer. Derfor finder Norddjurs Kommune nu tiden inde til at få besvaret: Hvilke dele af de formulerede planer kan og skal realiseres og ikke mindst, hvordan kan de realiseres? Som udgangspunkt skal der foretages en trykprøvning og et realitetstjek af forslag og ideer. Igennem denne proces sker der en vurdering af realismen dvs. er der en reel efterspørgsel, som udgør grundlaget for en beslutning om gennemførelse af et forslag eller virkeliggørelse af en ide. Og er der samtidig er en konkret investor, der kan se et forretningsmæssigt grundlag ved at gå med. De forslag og ideer, som er tilbage, skal udvikles og sættes ind i en sammenhæng med den økonomiske situation for Bønnerup Havn. Det er målet at kunne fremlægge et prospekt, der med afsæt i de prioriterede forslag og ideer, tegner et billede af Bønnerup Havn som investeringsobjekt, og som på forhånd har opbakning fra de mulige investorer og bygherrer. Prospektet vil blive drøftet med interessenter i forhold til Bønnerup Strand og Bønnerup Havn og med politikerne i Norddjurs Kommune med henblik på at kvalificere det yderligere. Efterfølgende skal de økonomiske aspekter drøftes i Norddjurs Kommune og med de udvalgte investorer, således at der er en garanti for realisering inden for en tidshorisont på 3-4 år. Det foreslås, at projektet organiseres og styres af kommunaldirektøren og udviklingsdirektøren og at relevante udvalg orienteres løbende. Der tilknyttes ekstern rådgiver. 1 / 1

157 Bilag: 8.8. Udkast til økonomisk ramme for Bønnerup Strand opgavebeskrivelse docx Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 20. februar Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 23544/14

158 Baggrundsbilag Vedr.: Emne: Bønnerup Havn, Strand og By Bønnerup Strand som Investeringsobjekt Åboulevarden 21 Postbox 510 DK-8100 Aarhus C T: [+45] Fra: Lasse Sørensen / lse@bascon.dk / M: [+45] Bemærkning: Dato: 15. oktober 2013 Baunegårdsvej 73A DK-2900 Hellerup T: [+45] Rev.dato: info@bascon.dk 1 Indledning Dette notat er udarbejdet på baggrund af møde afhold hos Bascon den 3. oktober Notatet udgør baggrundsbilaget for notatet Bønnerup Strand som investeringsobjekt. På mødet deltog: Jesper Kaas Schmidt, Kommunaldirektør Norddjurs Kommune Kim Kofod Hansen, Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Lars Svenningsen, Adm. direktør Bascon Michael Sloth, Direktør Bascon Rasmus Cassøe, Projektchef Bascon Inger Haarup Borchmann, Projektudvikler Bascon Lasse Sørensen, Projektchef Bascon Mødets tema var helt overordnet at drøfte perspektiverne i en helhedsorienteret tilgang til planlægning i Bønnerup, og især perspektiverne i en planlægningstilgang med fokus på prioritering af indsats og realisering. 2 Problemstillingen Udgangspunktet for drøftelserne var den helt konkrete problemstilling omkring udviklingen af Bønnerup Havn, Strand og By og i det hele taget udviklingen af nordkysten i Norddjurs Kommune. Præmisserne for drøftelsen var, at det ikke handler om planer og processer forstået på den måde, at der faktisk allerede er formuleret flere planer for Bønnerup-området, og at der har været gennemført flere processer med involvering af områdets beboere og interessenter. Problemstillingen er således: Hvilke dele af de formulerede planer kan og skal realiseres - og ikke mindst, hvordan kan de realiseres? 2.1 Tidligere formulerede mål I Udvikling af Bønnerup Havn (17. juni 2010) gengives en ønskeseddel, formuleret af Arbejdsgruppen for Bønnerup Havn, for den videre udvikling af havnen. Den understreger en interesse for at fastholde og udvikle havnens maritime kvaliteter og dens vigtige funktion som hjemsted for et aktivt fiskeri og for lystsejlere samtidig med, at dens kvaliteter for turismen øges. Der peges også på, at havnen er en vigtig brik i den samlede turistudvikling på Norddjurs, fordi den har betydning for den lokale turisme. Som et udflugtsmål for et større opland er den også med til at skabe oplevelser og kvalitet for egnes mange turister, lokale og fastboende. 1 / 9

159 I overskrifter rummer ønskesedlen følgende mål: Opretholdelse og styrkelse af fiskeriet Mulighed for akvakultur Branding af Bønnerup Fisk Mere handel med fisk Mere plads til servicebygninger til fiskeriet Generel forbedring af forholdene for fiskeriet Styrkelse af turisme og andre erhverv Forstærkning af havnen som udflugtsmål for et stort opland Forstærkning af den maritime stemning på havnen Udvikling af promenader af forskellig karakter på havnen Plads til mere detailhandel Mulighed for andre erhverv Kanal(er) og andre nye elementer, som kan øge oplevelsesbilledet Tilstrækkeligt med p-pladser Muligheder for boliger / ferieboliger Bedre forbindelse til strandene Forbedringer for lystbådehavnen Flere gæstepladser Gode forhold for trailere Bedre bådopbevaringspladser Mulighed for opbevaring af grej Plads til servicering af lystbådene og gæstesejlerne 2.2 Fra mål til resultater I det følgende beskriver vi et trinvist forløb, hvor afsættet tages i at anvende eksisterende planer og den formulerede ønskeseddel, for bl.a. at vurdere, om der allerede er taget initiativer og i givet fald, hvad den aktuelle status er. Det handler også om at konkretisere og en bearbejde de beskrevne mål til en resultatorienteret og prioriteret handlingsplan. Når der foreligger et udkast til en prioriteret handlingsplan, kan denne kommunikeres ud til de interessenter, der skal involveres. 3 Muligheder og potentialer Som nævnt er problemstillingen Hvilke dele af de formulerede planer kan og skal realiseres - og ikke mindst, hvordan kan de realiseres? Problemstillingen omfatter 2 dele, hvor den første del kræver en trykprøvning af de eksisterende planer for at vurdere realismen i ideer og forslag, mens svaret på den anden del skal findes i en handlingsorienteret og dialogbaseret tilgang til de potentielle investorer for at afdække deres forudsætninger og betingelser for at medvirke ved realisering af en aktuel handlingsplan. Det er ligeledes en præmis, at der skal være tale om et handlingsorienteret og intensivt forløb, hvor fokus udelukkende rettes mod de interessenter, der er relevante i forhold til at realisere forskellige initiativer på Bønnerup Havn og ved Bønnerup Strand. Det indebærer, at det står centralt at afdække, 2 / 9

160 hvem der er de konkrete aktører, og hvad de reelt efterspørger for at kunne bidrage med resultater. Desuden tjekkes, om der er rammebetingelser, formalia eller andre faktorer, som udgør barrierer for iværksættelse. Vores tilgang til begge dele af problemstillingen tager udgangspunkt i de konkrete markedsvilkår, hvorfor den faktiske efterspørgsel har stor betydning for hvordan forskellige tiltag prioriteres. Vi foreslår et forløb i 4 trin: Trin 1: Etablering af et overblik. Udviklingen af Bønnerup omfatter en række forskellige perspektiver i relation til Bønnerup Havn, detailhandel, turisme og bosætning. Et overblik skal både forholde sig til den nuværende status, efterspørgslen og til, at der er et økonomisk afkastkrav. Trin 2: På baggrund af de markedsmæssige overblik, herunder særligt rentabilitetsforudsætningerne, gennemføres en screening af de tiltag, forslag og ideer, der er beskrevet i eksisterende planer. Trin 3: Udarbejdelse af businesscases (projektbeskrivelse suppleret med forventet investering og afledt driftsøkonomi) for de tiltag, der screenes til at være markeds- og realiseringsmæssige relevante. Trin 4: Udarbejdelse af et prospekt. De enkelte businesscases vurderes og indarbejdes i form af et prospekt som forslag til en prioriteret handlingsplan. Inden opgaven igangsættes er det nødvendigt at afklare og etablere en projektorganisering. Det foreslås, at projektet organiseres og styres af kommunaldirektøren og udviklingsdirektøren og at relevante udvalg orienteres løbende. 3.1 Trin 1: Etablering af et overblik Første trin i forløbet har til formål at skabe overblik over den nuværende markedssituation dvs. en konkretisering af ideer og forslag samt efterspørgslen - for at afklare de økonomiske forudsætninger for de succeskriterier der er eller bliver opstillet på baggrund af samtaler med de potentielle investorer. Vi foreslår en tilgang i 4 spor: Bønnerup Havn Detailhandlen Turisme Bosætning For hvert af disse spor redegøres kortfattet for den nuværende markedssituation, ligesom der gives en vurdering af hvilke forudsætninger og potentialer, der gælder for en økonomisk tilfredsstillende fremtidig udvikling. For Bønnerup Havn vil det omfatte en kortlægning af nuværende aktiviteter og driftsøkonomi, ligesom der gennemføres en økonomisk analyse af havnen som virksomhed (herunder muligheder og perspektiver i de erhverv, der allerede findes eller potentielt kan etableres på havnen). Den økonomiske analyse skal give et overordnet billede af hvilket aktivitetsniveau, der forudsættes for, at Bønnerup Havn fortsat er rentabel. Denne analyse afstemmes med de overvejelser, Norddjurs Kommune gør sig mht. Bønnerup Havns fremtid. 3 / 9

161 I forhold til detailhandel, turisme og bosætning redegøres for den markedsmæssige situation i både lokalområdet og regionen. Redegørelsen baseres i videst mulig omfang på eksisterende materiale, såfremt dette vurderes som værende validt. Når det markedsmæssige overblik er skabt, identificeres i samarbejde med Norddjurs Kommune de aktører på markedet, som vurderes at have relevans, potentiale og interesse i at investere i - og dermed realisere udviklingen af området. Det markedsmæssige overblik drøftes i personlige samtaler med interessenterne. Samtalerne vil på den både fungere som både videnindsamling og som konkret sondering i forhold til at realisere projekter. 3.2 Trin 2: Screening af tiltag På baggrund af det markedsmæssige overblik og drøftelsen med markedsinteressenterne formuleres de overordnede screeningskriterier som f.eks.: Økonomisk realiserbarhed Win-Win fordel for såvel Bønnerup Havn som borgere og turister Bæredygtighed positive effekter også på lang sigt Originalitet og indpasning Screeningskriterierne bruges til en indledende vurdering af de idéer og tiltag der kan udledes at de allerede formulerede planer (bl.a. Bønnerup Strand Helhedsplan og Udviklingen af Bønnerup Havn). Vurderingen giver et foreløbigt billede af i hvilken grad, de forskellige tiltag kan virkeliggøres under gældende markedsvilkår. Screeningen resulterer i en prioriteret liste over udviklingstiltag, hvor prioriteringen er begrundet i en vurdering af realisérbarheden. Ved prioriteringen tillægges det betydning, at tiltag også kan bidrage til havnens økonomi. 3.3 Trin 3: Businesscases For de tiltag der vurderes mest markedskonforme og mest realiserbare udarbejdes businesscases. Businesscasene omfatter en beskrivelse af idéen og en redegørelse for markedsmæssige forudsætninger og potentialer. De enkelte businesscases med individuelle projektbeskrivelser præsenteres visuelt og grafisk indbydende. De kan dermed bruges til mange former for dialog, f.eks. med politikere, borgere, investorer og andre interessenter. Materialet skal endvidere opfattes som et proaktivt salgsmateriale i forhold til de prioriterede udviklingsidéer. Derfor vil de første udkast også danne udgangspunkt for endnu en dialogrunde med aktørerne på markedet. Igen drøftes perspektiverne og idéerne med det formål dels at tilpasse materialet til markedet, og dels at inspirere markedsaktørerne. 4 / 9

162 3.4 Trin 4: Handlingsplan Når bearbejdningen af de mest markedskonforme og realiserbare idéer er godt i gang, påbegyndes arbejdet med at sætte projekterne ind i en samlet handlingsplan. Handlingsplanen skal udstikke vejen frem i forhold til at realisere som mange af projektidéerne som muligt. Udgangspunktet er den viden der er genereret i forbindelse med markedsdialogen, og handlingsplanen skal anskueliggøre de forudsætninger, synergieffekter og sammenhænge der findes (f.eks. når nogle tiltag er forudsætninger for realiseringen af andre), ligesom der sættes særligt fokus på hvilke interessenter der skal involveres og hvornår. Handlingsplanen skal give et klart billede af hvornår politikkerne og borgerne skal involveres, og hvilke beslutninger disse skal træffe og hvornår. Handlingsplanen skal således forholde sig proaktivt til den fremadrettede organisering, således at der sikres beslutningsdygtighed, fokus og fremdrift i et kommercielt markedsorienteret perspektiv. Sideløbende med udarbejdelsen af handlingsplanen, arbejdes der også med kommunikationen af den store fortælling, hvor handlingsplanens konkrete tiltag løftes ind i den større og måske lidt underkommunikerede historie om nordkysten. 4 Organisering og ressourcer 4.1 Organisering Bascons tilgang til opgaven er, at vi som rådgiver understøtter Norddjurs Kommune i deres eget udviklingsarbejde. På den måde indgår Bascon i samarbejde med Norddjurs Kommune om, at i fællesskab komme frem til de resultater der er målet med den beskrevne opgave. Figuren illustrerer vores tilgang. Målet med opgaven er at fremkomme med en handlingsplan for realiseringen af udviklingsprojekter for Bønnerup Strand (principielt er der også mulighed for at træffe en beslutning om på et givent tidspunkt ikke at arbejde videre med udviklingsprojekter). Handlingsplanen er resultatet af arbejde i Norddjurs Kommune (arbejdsgruppen), mens Bascons rolle er at hjælpe arbejdsgruppen igennem dette arbejde. Dette betyder, at der igennem hele forløbet sker et tæt parløb og 5 / 9