Udgiver Midtdjurs Kommune Bugtrupvej Kolind. Tryk Kolind Bogtrykkeri I/S

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udgiver Midtdjurs Kommune Bugtrupvej 31 8560 Kolind. Tryk Kolind Bogtrykkeri I/S"

Transkript

1 Midtdjurs Kommune

2 Udgiver Midtdjurs Kommune Bugtrupvej Kolind Tryk Kolind Bogtrykkeri I/S Dispositionsplaner Arkitektfirmaet Møller & Grønborg Plankonsulenterne Lindgaard Kortmateriale Naturgas Midt-Nord Regionplantemaer Århus Amt Befolkningsstatistik KMD Konsulentservice

3 Forord Hermed foreligger kommuneplan for Midtdjurs Kommune, der er udarbejdet i foråret/sommeren Kommuneplanrevisionen er den sidste i Midtdjurs Kommune, som vi kender den i dag, idet vi som følge af strukturreformen, fra d. 1. jan indgår i den ny Syddjurs Kommune, sammen med Rosenholm, Rønde og Ebeltoft kommuner. Kommuneplanen skal derfor ikke alene ses som den nuværende kommunalbestyrelses beslutningsgrundlag, men vil også være en del af det grundlag det nye byråd skal administrere efter frem til år 2009, hvor den første fælles kommuneplan for Syddjurs Kommune forventes at foreligge. Revisionen er resultatet af en længere proces, der startede i 2003 med udarbejdelsen af kommuneplanstrategien for Midtdjurs Kommune. Den indeholder de overordnede politiske målsætninger for en række af kommunalbestyrelsens forskellige arbejds- og ansvarsområder. Det blev ved udarbejdelsen af planstrategien besluttet, at der ved revisionen af kommuneplanen skulle sættes særlig fokus på bl. a. temaerne byggeaktivitet/byudvikling, bymiljø og detailhandel, landsbyerne, det åbne land og lokal agenda 21. Vi har i fortsættelse af arbejdet med kommuneplanstrategien, inviteret lokale repræsentanter med interesse og viden indenfor områderne, til at deltage i arbejdsgrupper, der sammen med Arkitektfirmaet Møller & Grønborg og Plankonsulenterne Lindgaard, har bidraget med oplæg og ideer indenfor de forskellige temaer. Dette har givet kommunalbestyrelsen et rigtigt godt udgangspunkt i den videre planproces. Jeg vil derfor endnu engang benytte lejligheden til at takke alle dem, der med energi og inspiration har deltaget i arbejdsgrupperne og i temadagen her på Rådhuset i maj måned, hvor specielt byudviklingsområderne og Kolind Engsø var til debat. Kommuneplanforslaget har været offentligt fremlagt i en 8 ugers periode fra d. 5. september til d. 31. oktober Den endelige kommuneplan blev godkendt på kommunalbestyrelsens møde i december På Kommunalbestyrelsens vegne Kim Dalgaard Poulsen Borgmester

4 Indholdsfortegnelse Indledning 1 Forudsætninger 4 Befolkningen 6 Børnepasning... 9 Skoleforhold 11 Beskæftigelse / 13 arbejdsmarkedsforanstaltninger.. Sundhedsområdet. 16 Kultur og fritid. 17 Byggeaktivitet og byudviklingsområder.. 19 Centerstrukturen.. 30 Detailhandel og 31 bymiljø... Landsbyerne. 43 Det åbne land Erhvervspolitik 52. Turisme 53 Tekniske sektorplaner.. 57 Vej / stiforhold. 61 Trafiksikkerhed 64 Lokal agenda Kommuneplanrammer - indledning. 71 Kommuneplanrammer - Ryomgård. 74 Kommuneplanrammer - Nimtofte Kommuneplanrammer - Kolind Kommuneplanrammer - Pindstrup.. 96 Kommuneplanrammer - Lufthavnsområdet 100 Kommuneplanrammer - AMU-Center Djursland 102 Kommuneplanrammer - Skandinavisk Dyrepark 104 BILAG Befolkningsprognose Byggeprogram Resumé af udviklingsarbejde

5

6 Indledning Kommuneplanen En kommuneplan er en plan for hele kommunens geografiske område. Planen har som hovedformål at regulere den fysiske udvikling gennem en overordnet struktur for f.eks. byudviklingen, landsbyerne m.v. Borgerne har mulighed for - via planens rammebestemmelser at søge oplysninger om kommunalbestyrelsens fastsatte bestemmelser og restriktioner vedrørende bygningsreguleringer og fremtidige arealdisponeringer. Rammerne ligger til grund for den senere lokalplanlægning. Ny planlov Midtdjurs Kommunes tidligere kommuneplan blev vedtaget i efteråret 1997 for en planperiode frem til udgangen af Folketinget har imidlertid i foråret 2000 vedtaget en ny planlov, der bl. a. omhandler nye bestemmelser og procedurer for kommuneplanens revision. I stedet for den tidligere revisionspligt hvert fjerde år, skal kommunalbestyrelsen nu mindst én gang i første halvdel af valgperioden offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen. Strategien skal fremlægges offentligt i en periode på min. 8 uger og sendes til de relevante myndigheder. Strategien skal indeholde oplysninger om den planlægning, der er gennemført siden den sidste revision af kommuneplanen. Desuden kommunalbestyrelsens strategi for den fremtidige udvikling. Kommunalbestyrelsen skal beslutte: Om kommuneplanen skal revideres eller der skal foretages en revision af kommuneplanens bestemmelser for særlige temaer eller områder i kommunen, eller kommuneplanen skal vedtages for en ny periode med en opdatering vedrørende ændringer / restriktioner i forbindelse med den overordnede planlægning (regionplan eller ændret lovgivning). Endvidere er der i den nye planlov stillet krav om, at kommunalbestyrelsen i første halvdel af valgperioden, det vil sige inden udgangen af 2003, også skal udarbejde en redegørelse for Agenda 21-arbejdet (Program for en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede), med følgende indsatsområder: a. Mindskelse af miljøbelastningen b. Fremme en bæredygtig byudvikling og byomdannelse c. Fremme biologisk mangfoldighed d. Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21-arbejde e. Fremme et samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold. Temarevision Midtdjurs Kommune arbejder med en mål - og rammestyringsstrategi, hvilket betyder, at der indenfor kommunens forskellige sektorområder udarbejdes politikker, konkrete målsætninger og indsatsområder, som udmøntes i institutionernes virksomhedsplaner. Kommunalbestyrelsen har derfor besluttet, at revisionsarbejdet vedrørende kommuneplanlægningen primært skal koncentreres om 1

7 Indledning udvikling af kommunens fysiske rammer, og dermed anvendes som et værktøj til planlægning af bl. a. arealanvendelser o.l. Og samtidig omfatte strategi og udviklingstiltag i forhold til udvalgte temaer som f.eks. bosætning, erhverv, arealudnyttelse, byudvikling og trafik. Desuden redegør kommuneplanen for prognose for befolkningsudviklingen og giver statistiske oplysninger vedr. kommunens servicetilbud (antal dagsinstitutioner, skolebørn, skoler etc.). Der henvises til de udarbejdede politikker og handlingsplaner i forhold til kommunens forskellige serviceområder (eksempelvis skolepolitik, ny struktur på sundhedsområdet, etc.) række nøgletal med speciel fokus på Midtdjurs Kommunes fremtidige udfordringer vedrørende befolkningsudvikling, arbejdsmarkedets forhold, m.m. Sammenholdt med statusberetningen har notatet udgjort det primære plangrundlag for kommunalbestyrelsens fastsættelse af mål og indsatsområder i Kommuneplanstrategi Kommuneplanstrategi 2003 Kommuneplanrevisionen er derfor gennemført med fokus på følgende temaer: Befolkningsforhold Byggeaktivitet / arealbehov Byområder og detailhandel Landsbyer Trafiksikkerhed Det åbne land Agenda 21 Derudover er der i planen indarbejdet væsentlige dele af den vedtagne kommuneplanstrategi og en generel opdatering af planens øvrige temaer som følge af eventuelle ændrede lovgivninger, regionplan m.v. og en tilpasning af kommuneplanens rammedel og kortbilag i overensstemmelse med de ændringer der er sket i forbindelse med udarbejdelse af lokalplaner og kommuneplantillæg. Kommuneplanstrategi 2003 Den udarbejdede kommuneplanstrategi indeholder: A B Resume En kort opsummering af den nuværende kommuneplans målsætninger indenfor de respektive delområder. Statusbeskrivelse En statusbeskrivelse, der indeholder en opgørelse over de projekter og den planlægning der er sket siden den sidste kommuneplanrevision i Der er i den indledende fase af kommuneplanrevisionen og udarbejdelsen af kommuneplanstrategien, udarbejdet et baggrundsnotat fra november 2002, der indeholder en C Kommunalbestyrelsens målsætning Kommunalbestyrelsens vurdering af udviklingen og fastlæggelse af de overordnede mål / strategi indenfor de respektive plantemaer. 2

8 Indledning D Indsatsområder Kommunalbestyrelsens forslag til konkrete tiltag og organisering af deres gennemførelse, for at opfylde de overordnede mål. Revisionsproceduren Kommunalbestyrelsen har efter vedtagelsen af kommuneplanstrategien nedsat 5 arbejdsgrupper, bestående af kommunens borgere og repræsentanter fra foreninger og organisationer. Formålet har været indenfor rammerne af kommuneplanstrategien, at fremkomme med ideer og forslag til det videre revisionsarbejde vedrørende byudviklingen i de 4 centerbyer og til planlægningen indenfor Agenda 21. Endvidere har Plankonsulenterne Lindgaard og arkitektfirmaet Møller & Grønborg bidraget med forslag til byudviklingsplaner for Kolind, Ryomgård, Nimtofte og Pindstrup, samt til et søprojekt nord for Kolind By. form. De efterfølgende forhandlinger på det regionale plan har medført, at Midtdjurs Kommune med virkning fra 1. jan indgår i en ny storkommune sammen med Ebeltoft, Rønde og Rosenholm kommuner. Med strukturreformen er der samtidig lagt op til en større ændring af den hidtidige planlægningsmodel. De nye kommuner skal, ved bortfald af amterne, fremover varetage en større del af den fysiske planlægning, hvor specielt natur- og miljøplanlægning vil indgå i de nye storkommuners arbejdsområder. Det må forventes, at byrådet i den nye Syddjurs Kommune, i den første del af deres valgperiode, udarbejder en fælles planstrategi. Denne vil fastsætte de nye overordnede målsætninger for storkommunens første kommuneplan, der skal foreligge inden udgangen af Forslagene har efterfølgende dannet baggrund for afholdelse af en temadag, hvor repræsentanter fra arbejdsgrupperne, politikere og embedsmænd drøftede byudvikling, detailhandel og erhvervsforhold. Denne kommuneplan er således udarbejdet på baggrund af den ovennævnte proces. Forslaget til planen har været offentligt fremlagt i en 8 ugers periode. I denne periode har interesserede haft mulighed for at indsende indsigelser og supplerede bemærkninger til planforslaget. Indsigelser og bemærkninger er blevet vurderet og har været forelagt Kommunalbestyrelsen i forbindelse med den endelige godkendelse af kommuneplanen. Den fremtidige kommuneplan I januar 2004 fremlagde regeringens strukturkommission sit oplæg til ny kommunalre Oversigtskort Syddjurs Kommune Det skal derfor understreges, at indtil den fælles kommuneplan er udarbejdet, vil Kommuneplan 2006 for Midtdjurs Kommune fortsat udgøre det planmæssige grundlag for den del af kommuneplanens område, der er beliggende indenfor afgrænsningen af den nye storkommune. 3

9 Forudsætninger Regionplan 2005 Den nuværende Regionplan 2005 blev vedtaget af Århus Amtsråd i november Den fastlægger de overordnede retningslinier og arealmæssige rammer for kommuneplanlægningen i de enkelte kommuner. Kommuneplanen må ikke stride mod regionplanen. Regionplanen er dermed én af de væsentligste bindinger for den kommuneplanlægning, der kan gennemføres i kommunerne. For den nugældende regionplan gælder dette især for planens afgrænsning af byvækstområderne og af de natur- og geologiske interesseområder, der kan optræde som restriktioner i kommuneplanen. I det følgende vil der kort blive redegjort for de ændringer, der er indføjet i den nye regionplan - med fokus på de områder der specielt vedrører Midtdjurs Kommune. Byvækstområder Der er i den nye regionplan foretaget mindre reguleringer i de tidligere byvækstområder for boligbyggeriet. Hovedsigtet er dog fastholdt, således at vækstretningen for Kolind By fortsat er en sydlig udvidelse, d.v.s. en udbygning af boligområdet ved Søndermarken og på længere sigt vest for Frellingvej. Tilsvarende fastholdes en nordvestlig vækstretning for Ryomgård By, d.v.s. i området mellem Marienhoffvej og Såbydalsvej. De øvrige byudviklingsområder - for Pindstrup og Nimtofte - er i princippet uændret i forhold til den tidligere Regionplan Århus Amt har dog i forbindelse med revisionsarbejdet tilkendegivet, at der i Nimtofte kan planlægges for en østlig byudvikling, men at arealudlæggene skal holdes indenfor regionplanens samlede ramme for byudviklingsområder for Midtdjurs Kommune. Denne maksimale ramme for arealudlæg til byvækstområder er i regionplanen for perioden fastlagt til ialt 60 ha. Jordbrugsparceller Der kan planlægges for udlægning af jordbrugsparceller i mindre byer, dvs. landsbyer med op til indbyggere. Ved udlægning af jordbrugsparceller skal det sikres, at bebyggelsen placeres i sammenhæng med den eksisterende bebyggelse i landsbyen, og på en sådan måde, at parcellerne udgør grænsen mellem den bymæssige bebyggelse og det åbne land. Der kan udlægges et begrænset antal jordbrugsparceller i forhold til den eksisterende landsbys størrelse. Ved landsbyer uden for den regionale centerstruktur skal antallet normalt være så lille, at udbygningstakten incl. andet byggeri ikke overstiger 10 boliger over 4 år. Erhvervsområder Der er i regionplanen udlagt væsentligt større erhvervsområder end i den tidligere regionplan. Dette skal sikre en fortsat mulighed for udvidelse af Novopan Træindustri. Som den måske største ændring er nu også åbnet mulighed for etablering af et erhvervsområde umiddelbart nord for Århus Lufthavn Tirstrup. Detailhandel Rammerne for kommunens detailhandel er indarbejdet i regionplanen 2005, og fastlæg 4

10 Forudsætninger ger maksimale butiksstørrelser, der for Midtdjurs Kommunes 4 lokalcentre i princippet er opgjort til maksimalt m2 for dagligvareforretninger og m2 for udvalgsvareforretninger. Der kan endvidere indenfor kommunen planlægges for maksimalt én butik, som alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper, og hvis bruttoetageareal ikke overstiger m2. Uden for centerområder kan der planlægges for: mindre arealer til butikker, der alene skal betjene en begrænset del af en by eller en bydel, en landsby, et sommerhusområde eller lignende, arealer til mindre butikker til salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler, og butikker med særlig pladskrævende varegrupper. opføres en aftægts- og medhjælperbolig på landbrugsejendomme over 30 ha. Agenda 21 Ifølge Planloven er samtlige kommunalbestyrelser forpligtet til indenfor den første halvdel af valgperioden at udarbejde en strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Agenda 21 tanken udspringer af handlingsprogrammet for en bæredygtig udvikling, som blev vedtaget på FN-konferencen om miljø og udvikling i Rio de Janeiro i Sommerhusområder I regionplan 2005 er der som noget nyt indarbejdet mulighed for udlægning af nye sommerhusområder udenfor kystnærhedszonen. Det vil sige i områder, der ligger mere end 3 km. fra kysten. Landzonekompetencen Kommunalbestyrelserne har som en konsekvens af ændringen i Planlovens landzonebestemmelser pr. 1. sept overtaget landzoneadministrationen. Ændringen medfører, at det fremover er kommunalbestyrelsen der skal give tilladelse til byggeri m.m. i landzonen, og giver samtidig en række lempelser for udviklingen i landdistrikterne. Én af de væsentligste er måske, at der nu uden zonetilladelse kan Hovedtanken bag Agenda 21 er, at miljøproblemerne skal anskues i en global sammenhæng, og at konkrete forbedringer af miljøets tilstand skal udspringe af lokale initiativer og handlinger. Miljøvurdering Folketinget vedtog i 2004 lov om miljøvurderinger af planer og programmer. I henhold til denne lov skal der for alle planer og programmer, hvis udarbejdelse er påbegyndt efter d. 21. juli 2004, foretages en miljøvurdering, såfremt planens gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Udarbejdelsen af denne kommuneplan er påbegyndt inden juli 2004, og er derfor ikke omfattet af Lov om miljøvurderinger af planer og programmer. 5

11 Befolkningen Befolkning Prognose Befolkningsudviklingen og prognose Befolkningsudviklingen Den samlede befolkning Der har fra år til år i Midtdjurs Kommune været mindre udsving i befolkningstallet, der har varieret fra 7623 i 1994 til 7806 pr. 1. jan Set over perioden som helhed er det en tilvækst på i alt 183 personer, svarende til en relativ vækst på 2,23 %, eller 0,18 % / år. Antal Aldersgrupper Forventet aldersfordelt befolkningsudvikling Befolkningsprognose Ifølge befolkningsprognosen for Midtdjurs Kommune fra 2006, forventes der en svag stigning i det samlede indbyggertal frem til Denne udvikling afløses af et fald, således at befolkningstallet ved planperiodens udløb vil ligge på ca. 7709, svarende til et fald på ca. 1,2 % set over hele perioden. Antal Aldersgrupper Forventet aldersfordelt befolkningsudvikling 6

12 Befolkningen Alderssammensætningen Ifølge prognosen vil der indenfor de kommende 15 år ske en forskydning i befolkningens alderssammensætning. Der må forventes et mindre fald i fødselstallet og i antallet af unge i den skolepligtige alder, en stigning i aldersklassen årige, et fald i aldersklassen årige, men måske mest markant en væsentlig stigning i den ældre aldersklasse ( årige ) fra 2015 og fremover. Stigningen skyldes primært, at vi ser de store årgange fra 40 erne, der nu rykker op i pensionistgruppen. Den øgede vækst af ældre vil betyde, at der vil blive endnu mere fokus på efterspørgslen efter visse aldersrelaterede servicefaciliteter og ældreboliger, samtidigt med at der må forventes et øget udbud af større boliger, som frigøres når de ældre flytter ind i mindre og mere ældrevenlige boenheder. Midtd. K. Århus Amt Hele landet 0-6 8,94 % 8,87 % 8,50 % ,72 % 12,65 % 12,65 % ,92 % 11,39 % 9,87 % ,86 % 53,68 % 53,98 % ,06 % 9,80 % 10,93% 80-4,50 % 3,61 % 4,07 % Total 100% 100% 100% Aldersfordeling 2005 sammenholdt med Århus Amt og hele landet. Forsørgerandelen Hvis forsørgerandelen defineres som forholdet mellem antallet af forsørgere ( de erhvervsaktive fra årige ) og antallet af børn, unge og ældre, vil andelen falde i prognoseperioden fra 1,16 forsørgere pr. forsørget i 2006 til ca. 1,08 i Anvendes den tilsvarende beregningsmodel på landsplan, viser resultatet en tilsvarende tendens, idet forsørgerandelen falder fra 1,17 i 2006 til ca. 0,99 i Antal Kolind By Kolind land Ryomgård By Ryomgård land Nimtofte By Nimtofte land Pindstrup By og land Befolkningens geografiske fordeling på centerbyer og landområder 7

13 Befolkningen Den geografiske fordeling Uanset at befolkningsprognosen viser en mindre tilbagegang i den samlede befolkningsudvikling set over hele planperioden, er der væsentlige forskelle i den geografiske fordeling. Den helt overvejende udviklingstendens er en fortsat afvandring fra land til by. Samlet set øges befolkningsantallet i Kolind By således med 6,3 %, Ryomgård med 5,4 %, og Nimtofte med den største stigning på 21 % over en 12-årig periode frem til Udviklingen i Nimtofte tilskrives specielt en forventet udbygning af fritids- og turismeanlæggene i området. Modsat viser prognosen som også i vid udstrækning er gældende på landsplan - en samlet tilbagegang for befolkningsudviklingen i landområderne, der for Midtdjurs kommunes vedkommende er beregnet til ca. 16,6 %. I 2018 forventes således ca. 25 % af kommunens befolkning at være bosat i landområderne mod 29.8 % i Målsætning: Det er et kommunalpolitisk ønske at fremme en alsidig befolkningssammensætning i Midtdjurs Kommune, der kan sikre den bedst mulige udnyttelse af de kommunale servicetilbud og samtidig modvirke tendenser mod skæve alderssammensætninger. De sidste års tilbagegang i befolkningsudviklingen skal søges afløst af en afbalanceret stabil vækst, en vækst der som et min. følger landsgennemsnittet. Befolkningsudviklingen kan fra kommunalbestyrelsens side kun i begrænset omfang styres, men det er kommunalbestyrelsens ønske, at påvirke udviklingen i en positiv retning, eksempelvis via institutionstilbud, kulturelle aktiviteter o.l., samt at føre en aktiv boligpolitik, bl. a. med henblik på at skabe et bredt, attraktivt og varieret boligudbud - ikke mindst i vores landsbyer. 9

14 Børnepasning Børnepasning Baggrunden for udviklingen af børnepasningsormrådet er primært antallet af børn inden for de enkelte aldersgrupper, da det generelt er en høj og stabil andel af børnene, der efterspørges dagtilbud til. Af befolkningsprognosen for Midtdjurs kommune, fremgår flg. alderssammensætning for børn i aldersgruppen 0-16 år: Antal personer År år: år: år: Ialt: Den faktiske udvikling har dog vist et højere antal børn 0-årige i 2004 var eksempelvis på 97. Prognosen forudser en faldende efterspørgsel, men der er ikke tegn på dette, hvilket må tilskrives en tilflytning af børnefamilier til kommunen ud over det forventede. Nuværende pasningstilbud For tiden tilbyder Midtdjurs kommune følgende pasningsformer til børn og unge: 1 kommunal dagpleje primært for børn i alderen 0-2 år, men tillige i et vist omfang for børn i 3-5 års alderen, normeret til 166 børn i integrerede daginstitutioner for børn i alderen 0-5 år, normeret til 90 børn. 4 børnehaver til 3-5 årige, normeret til 266 børn. 2 skolefritids- og klubordninger for børn i alderen 6-11 år, med en normering i 2006 på 314 børn, på Marienhoffskolen og Kolind Centralskole samt 1 skolefritids- og klubordning for børn i alderen 6-12 år på Bauneskolen, med en normering til 62 børn. Alder Aktivitet By Eksisterende pladser 0-5 år Vuggestuer Daginstitution Dagpleje Pindstrup Ryomgård Kolind Nimtofte 6-11 år Skolefritids- og I alt 522 Antal børn 1996 Antal børn 2001 Antal børn klubordning Ryomgård Kolind år Nimtofte

15 Børnepasning Den geografiske fordeling af pasningstilbudene Børnepasningstilbudene er koncentreret om de bymæssige bebyggelser Den kommunale dagpleje Kolind: 12 dagplejere Målsætning: Midtdjurs Kommunes dagtilbud indgår sammen med de øvrige tilbud på børn- og ungeområdet som vigtige elementer i kommunens generelle, forebyggende og sundhedsfremmende indsats for børn og unge. Ryomgård: Nimtofte: Pindstrup: Mesballe: Nødager: Koed: 19 dagplejere 5 dagplejere 4 dagplejere 2 dagplejere 1 dagplejer 1 dagplejer Der er et stort fokus på dagtilbuddenes pædagogiske indhold og på overgangene fra dagpleje til børnehave og fra børnehave til skole. Ligeledes er der et tæt og målrettet samarbejde mellem sagsbehandlere, støttetilbud og medarbejderne ved børneinstitutionerne som et led i det forebyggende familiearbejde. hver dagplejer har plads til maksimalt 4 børn De kommunale daginstitutioner Børnehuset Romlehøj, Kolind: 48 børnehavebørn 10 vuggestuebørn Dotheabørnehaven, Kolind: 58 børnehavebørn 8 børnehavebørn i specialgruppe Poppelvejens Børnehave, Ryomgård: 60 børnehavebørn Ringvejens Børnehave, Ryomgård: 40 børnehavebørn Det er derfor også en overordnet målsætning for børnepasningsområdet i Midtdjurs Kommune, at alle børn skal have adgang til et alderssvarende pasningstilbud (pladsgaranti), så der principielt ikke opstår ventelister til børnepasning. For at opfylde behovet for pladser foregår der løbende en vurdering af dette og udvidelsesbehovet er blevet dækket gennem fleksible tilbud f.eks. ved vippenormeringsaftaler med daginstitutionerne og ved etablering af udegrupper. Behovet for nyetablering af endnu en daginstitution bør vurderes i sammenhæng med de nye bosætningsområder. Margrethe børnehaven, Pindstrup 22 børnehavebørn 10 vuggestuebørn 6 handicapbørn (pladser oprettet i samarbejde med amtskommunen). 10

16 Skoleforhold Folkeskolen Kommunens folkeskolevæsen er karakteriseret ved følgende struktur: Bauneskolen: Børnehaveklasse - 6. klassetrin. Elevtallet opgjort pr. 1. september 2005: I alt 95 elever. Kolind Centralskole: Børnehaveklasse klassetrin. Elevtallet opgjort pr. 1. september 2005: I alt 513 elever. Marienhoffskolen Børnehaveklasse - 9. klassetrin. Elevtallet opgjort pr. 1. september 2005: I alt 391 elever. Heldagsskolen Heldagsskolen er kommunens tilbud til børn, hvor det skønnes ikke at være hensigtsmæssigt at fortsætte i den almindelige skole. Børnene er præget af psykiske og generelle indlæringsvanskeligheder. Skolen modtager børn fra 0. til 10. klasse. Skolen hører hjemme i den gamle Pindstrup Skole (tidligere alm. folkeskole). Skolen kan optage 40 børn. Sammenlagt er der således tale om et elevtal på 999. Efter en periode med elevtalsfald, noteres fra skoleåret 2004/2005 en stigning i elevtallet. Denne udvikling ventes at fortsætte nogle år frem. Folkeskolen har i den offentlige debat tiltrukket sig betydelig interesse og således også i Midtdjurs Kommune. For at sikre en høj kvalitet på folkeskoleområdet og på børn- og ungeområdet i det hele taget blev der i 2005 udarbejdet en børn- og ungepolitik for Midtdjurs Kommune. Målet med børn- og ungepolitikken er at skabe et grundlag for en værdibaseret holdning til børn og unge i arbejdet i dagpleje, daginstitution og skole. Ryomgård Realskole Udover kommuneskolerne findes der en privat skole i Ryomgård (Ryomgård Realskole), der har børnehaveklasse til 10. klasse og et elevtal på ca. 250, hvoraf ca. 30 er kostskoleelever. Skolen modtager ca. 10 % af det samlede elevgrundlag i Midtdjurs kommune. Midtdjurs Ungdomsskole: Ungdomsskolen har i en årrække udbudt en bred vifte af fag, der til stadighed udvikles i takt med de unges varierede efterspørgsel. Tilsvarende udbydes en bred vifte af aktiviteter i den til ungdomsskolen hørende klub. Ungdomsskolen har i en årrække tiltrukket omkring 375 elever i alderen år. Udover de generelle og almene ungdomsskoletilbud er der i ungdomsskoleregie oprettet et heltidsundervisningstilbud, nemlig: E-klassen i Kolind som er et alternativt tilbud til elever fra 7. klassetrin, som har haft et ringe udbytte af folkeskolens undervisning. Undervisningen i E-klassen baseres på praktisk arbejde kombineret med teoretisk undervisning.. 11

17 Skoleforhold Kollektiv trafik Den kollektive trafik udgøres af - foruden de regionale amtsruter - aftaler med ekstern entreprenør. Skolebusserne kan tillige benyttes af almindelige rejsende, men har kun kørsel på skoledage. Målsætning: Folkeskolen Som led i den fortsatte pædagogiske udvikling af skolerne bør der satses på en fortsat uddannelse/videreuddannelse af lærerpersonalet. I forhold til undervisningstimetallet, må der hele tiden ske en afvejning af dette såvel i lyset af folkeskolelovens mindstemål, elevernes lokale behov og kommunens økonomiske muligheder. Den fysiske planlægning kan kræve udgifter til udskiftning af inventar, vedligeholdelse af alle bygningerne samt en overvejelse af om der skal ske en skoletilbygning eller en samflytning af elevårgange. Ungdomsskolen I planperioden vil ungdomsskolens undervisningstilbud fortsat forventes at danne ramme for en stadig udbygning og tilpasning af tilbud til kommunens unge. Der kan forudses et større engagement omkring unge med et særligt uddannelses- og udviklingsbehov. Den fysiske planlægning vil stå i forhold hertil, men udbygningen af faciliteterne kan forudses at ske indenfor ungdomsskolens eget regi. Kollektiv trafik Målsætningen er fortsat at kunne tilbyde bustransport til skoleelever på skoledage samt medvirke ved visitation af personer med svært bevægelseshandicap til den amtslige ordning. 12

18 Beskæftigelse / arbejdsmarkedsforanstaltninger Beskæftigelsesforhold Det statistiske materiale vedrørende arbejdspladser og arbejdsstyrkens fordeling er altid min. 1 år gammelt, og er derfor også behæftet med en vis usikkerhed i forhold til den nuværende situation på arbejdsmarkedet. Men generelt ser det ud til, at der i de sidste 10 år har været et fald i antallet af arbejdspladser i Midtdjurs Kommune på ca. 114 fra 3372 i 1994 til 3258 i I samme periode er den samlede arbejdsstyrke forøget fra ca til Heraf var ca. 670 personer eller ca. 16 % af arbejdsstyrken i 2004 berørt af arbejdsledighed i kortere eller længere tid. Omregnes den samlede ledighedsperiode til fuldtidsstillinger svarer det til ca Arbejdspladser / beskæftigede i Midtdjurs Kommune Antal beskæftigede med bopæl i Midtdjurs Kommune Antal arbejdspladser i Midtdjurs Kommune Som det fremgår, overstiger antallet af beskæftigede med bopæl i Midtdjurs antallet af arbejdspladser i kommunen. Det medfører at en del af arbejdsstyrken må søge arbejde udenfor kommunegrænsen (udpendlere). I 2004 var der ca. 674 flere beskæftigede med bopæl i Midtdjurs kommune, der søgte arbejde udenfor kommunegrænsen end udefrakommende der søgte arbejde i Midtdjurs kommune. Det er en stigning på 254 personer i forhold til antallet i Det svarer til en udpendlingsfrekvens på ca. 17% af samtlige beskæftigede med bopæl i Midtdjurs Kommune. Beskæftigelse/år Landbrug, skovbrug Råstofindvinding Fremstillingsvirksomhed Energi og vandforsyning Bygge og anlæg Handel og restauration Transportvirksomhed Bank og forsikring Undervisning Sundhed-, socialvæsen Offentlig administration Tjenesteydelser i øvrigt Uoplyste erhverv I alt Beskæftigede fordelt efter erhverv og med bopæl i Midtdjurs kommune. Set under et har der i perioden fra været et markant fald i antallet af beskæftigede indenfor specielt landbruget, den offentlige administration og fremstillingsvirksomheder, mens den største fremgang ligger indenfor erhvervene bygge- og anlægsfagende, handel- og restauration samt bank og forsikringsvirksomheder. 13

19 Beskæftigelse / arbejdsmarkedsforanstaltninger Arbejdsmarkedsforanstaltninger Kommunerne har ansvaret for aktivering af ikke-forsikrede ledige samt at afklare arbejdsevnen og grundlag for fremtidig forsørgelse hos modtagere sygedagpenge og ledige med væsentlige andre problemer end ledighed. Hertil kommer så visse kommunale forpligtigelser om samarbejde med Arbejdsformidlingen om aktivering af forsikrede ledige i puljejob og jobtræningsforløb. Kommunalbestyrelsen i Midtdjurs Kommune har udformet indsatsen overfor disse grupper i samarbejde med det lokale erhvervsliv, private aktører, amtet, nabokommunerne og praktiserende læger. Indsatsen er udformet indenfor rammerne af lovgivningerne. Koordinationsudvalget er en væsentlig aktør i samarbejdet mellem praktiserende læger, erhvervslivet og kommunen. Hovedelementerne i Midtdjurs Kommunes målsætning- og kvalitetskrav til indsatsen er: Ikke- forsikrede ledige aktiveres indenfor en uge og i tidsubestemte tilbud indtil overgangen til uddannelse eller ordinært arbejde. Alle ledige skal gives et tilbud om personlig opkvalificering, som skal kunne give mulighed for uddannelse, arbejde og et godt liv. Alle tilbud skal indeholde så høj grad af opkvalificering, som den enkeltes forudsætninger tillader. Tilbudene skal være fleksible og i stadig udvikling, så de tilpasses den enkeltes situation i det eksisterende og fremtidige arbejdsmarked. I viften af tilbud i Midtdjurs Kommune kan nævnes: Rådgivning og vejledning i arbejdsmarkeds- og uddannelsesspørgsmål. Jobformidling til private- og offentlige virksomheder samt etablering af virksomhedspraktikker for ledige, der modtager ydelser fra kommunen. Kafé Kolind et arbejdsmarkedsrettet projekt udformet af det lokale erhvervsliv, KFUM s sociale arbejde og Midtdjurs Kommune. Museumsprojektet ved Djurslands Jernbanemuseum. Produktionsskolen Djursland, (et samarbejdsprojekt med Rønde og Rosenholm Kommuner). Erhvervsgrunduddannelsen (EGU). Samarbejdet med det private erhvervsliv prioriteres meget højt i aktiveringsindsatsen. Arbejdsmarkedslovgivningen Samtlige ydelser der ydes på arbejdsmarkedsområdet er lovbestemte ydelser og relaterer sig til en meget bred lovgivning. Som hovedlovgivning kan nævnes: Lov om aktiv Socialpolitik Lov om aktiv Beskæftigelsespolitik Lov om integration af udlændinge i Danmark Bekendtgørelse af Lov om Produktionsskoler Lov om sygedagpenge ved sygdom og fødsel Lov om aktiv socialpolitik Indsatsen overfor arbejdsløshed er i de senere år blevet betydeligt intensiveret. 14

20 Beskæftigelse / arbejdsmarkedsforanstaltninger Blandt andet er kravene til opfølgning i forhold til den enkelte ledige løbende blevet skærpet uanset grundlag for forsørgelse. Formålet med de løbende ændringer af lovgivningen er at sikre at der så hurtigt som muligt gives både arbejdsgivere, beskæftigede samt arbejds- og uddannelsessøgende et tilbud, der kan bidrage til et sikre et velfungerende arbejdsmarked. Herunder skal den ledige sikres mulighed for på et tidligt tidspunkt at dygtiggøre sig og dermed forbedre sine muligheder på arbejdsmarkedet. Målsætning Den politisk overordnede målsætning for administrationen af arbejdsmarkedslovgivningen er: at borgeren bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet. Forebyggelse, fastholdelse og integration er nøgleordene. Målsætning for revalidering er at borgerens via målrettet anvendelse af forrevalidering, virksomhedsrevalidering eller revalideringsforløb på uddannelsesinstitutioner får forbedret sine muligheder for varig selvforsørgelse. Målsætning for sygedagpengeområdet er at borgeren, der er sygemeldt fra arbejdet bevarer tilknytning til arbejdspladsen og at den sygemeldte borger hurtigt bliver afklaret i sygdomsforløbet med henblik på tilbagevenden til tidligere forsørgelses grundlag. Målsætningen for fleksjob er at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet for den borger, hvis mulighed for revalidering m.v. skønnes udtømt. at borgeren betragtes som en ressourceperson, hvilket fordrer helhedssyn samt en gensidig forpligtelse og konsekvens i forhold til de fælles bestræbelser på at hjælpe borgeren til selvforsørgelse. Derudover er der i Voksenudvalget vedtaget en speciel målsætning og handleplan for kontanthjælp, aktivering, revalidering, fleks og skånejob, sygedagpenge og førtidspension. Målsætning for kontanthjælp og aktivering er at give eller fastholde den ledige en erhvervsidentitet med henblik på en hurtig tilbagevenden til arbejde eller uddannelse. 15

21 Sundhedsområdet Sundhedsområdet Kommunens tilbud til ældre og handicappede er organiseret i Pleje-omsorg, Bofællesskab for psykisk udviklingshæmmede, lokal-psykiatri samt Centralkøkkenet. Pleje-omsorg yder efter visitation fra Sundhedsgruppen personlig og praktisk hjælp i hjemmet, hjemmesygepleje, forebyggende besøg til ældre, daghjemsaktivitet, genoptræning og vedligeholdelsestræning, aflastningsophold. Døgnplejen tilbyder hjemmehjælp og sygepleje organiseret i Team Øst: Kolind-Nimtofte og Team Vest: Ryomgård-Pindstrup. Der er ca. 350 indvisiteret til hjemmehjælp. Ældreboliger Sundhedsgruppen visiterer til ældreboliger, dels til kommunens egne på Ringparken i Ryomgård og dels til ældreboliger i regi af Boligforeningen Djursland. Centralkøkkenet Der er ca. 140 indvisiterede til madserviceordningen i Centralkøkkenet. Centralkøkkenet har i 2006 udvidet aktiviteten med cafe for ældre beliggende Ringparken, Ryomgård. Målsætning: Målsætningen for den indsats der ydes i sundhedsområdet er at yde en sundhedsfremmende indsats over for borgerne med såvel et plejemæssigt som et alment genoptrænings- og vedligeholdelsesmæssigt indhold. Målsætningen søges opfyldt ved en tilrettelæggelse og gennemførelse af tilbudene i samarbejde med den enkelte borger og i forhold til borgerens egen mulighed for at yde en indsats. Der er i alt ca. 120 ældreboliger, som er dækkende for behovet. Ældreboligerne er generelt af en høj kvalitet, der er foretaget renovering Vikingegården, Kolind, ældreboliger Vinkelvej Nimtofte, nyopførsel ældreboliger Vestergade Ryomgård, en udvidelse på 4 ældreboliger samt renovering ældreboliger Ndr. Ringvej Ryomgård. Endvidere er der plan for renovering og modernisering Ringparken, Ryomgård. Antallet af ældre (65-79 årige) er stigende (se befolkningsprognosen side 6) og det kan medføre krav om/behov for boliger med tættere overvågning af beboeren/ plejeboliger. Der opføres nyt Bofællesskab for psykisk udviklingshæmmede Skovparken Ryomgård med udvidelse af bofællesskabspladser på 5 til ibrugtagning november

22 Kommuneplan Kultur og fritid Kultur og fritid Størstedelen af det kommunale engagement på fritids- og folkeoplysningsområdet er reguleret i lov om folkeoplysning og i medfør heraf retningslinier, fastsat af kommunal-bestyrelsen. Der er således faste rammer for ydelse af kommunale tilskud til aktiviteter og samlingssteder og om, hvilke typer af foreninger og sammenslutninger (kredse), der kan opnå tilskud. På det kulturelle område er afsat en særlig pulje benævnt "kulturblokken", af hvilken der ydes støtte til konkrete kulturelle arrangementer, hvori der virker professionelle kunstnere. I de seneste år har denne pulje bl.a. finansieret arrangementer, der har været afviklet i samarbejde med nabokommuner; et eksempel er "Børnekulturuger". Kultur og fritidsfaciliteter i Midtdjurs Kommune 17

23 Kommuneplan Kultur og fritid Folkebiblioteket Kommunalbestyrelsen har i 2005 besluttet, at der skal etableres ét hovedbibliotek i kommunen, kombineret med en ansvarlig biblioteksmæssig service af lokalområderne. Det forventes, at en ny biblioteksordning og struktur pr. 1. januar 2007 i Syddjurs Kommune vil tilgodese denne beslutning. Midtdjurs Kommune har pr. 1. januar 2006 opsagt medlemskabet af forbundsbiblioteket Randersegnens Biblioteker, som havde det overordnede, faglige ansvar for biblioteksvirksomheden. I 2006 fastholdes biblioteksstrukturen med en folkebiblioteksafdeling i hvert af de fire største bysamfund i lokalefællesskab med skolebibliotekerne. Herudover betjenes lokalområderne med bogbusordning, der for 2006 er organiseret i samarbejde med Rosenholm Kommune. Målsætning: Den grundlæggende holdning for området er, at de borgerstyrede kultur- og fritidsaktiviteter der udspringer af lokalområderne fortsat skal udgøre den grundliggende del af kommunens kulturog fritidsliv. For at sikre en fortsat udvikling af tilbudene, anspores interessenter til at formulere aktiviteter der er nye og udfordrende for området og derved kan fremkalde et fortsat borgerengagement. Endelig bør kultur- og fritidsaktiviteterne være en del af det lokale sociale og kulturelle netværk, som kan være med til at modvirke problemer der ellers ville kunne betyde et krav om offentlig indsats og styrke den lokale sundhedsfremmende indsats over for tidens livsstilssygdomme. Fritids- og Kulturpolitik: For at sikre nævnte målsætning blev der i 2004 udarbejdet en egentlig Fritids- og Kulturpolitik for Midtdjurs Kommune. Med udgangspunkt i målsætningen beskriver fritids- og kulturpolitikken fremadrettede tiltag på de forskellige områder indenfor fritid og kultur, ligesom politikken anviser mulige handlemuligheder til gennemførsel af politikken. Omkring den fysiske planlægning, vurderes faciliteterne veludbygget og indsatsen i planperioden vil derfor primært omhandle vedligeholdelsesopgaver på eksisterende anlæg, bygninger m.v. 18

24 Byggeaktivitet og byudviklingsområder Boligbyggeriet Den eksisterende boligmasse i Midtdjurs Kommune består pr. 1. jan af i alt ca egentlige helårsbeboelser, der primært er fordelt i kommunens 4 centerbyer, Kolind, Ryomgård, Pindstrup og Nimtofte. Langt hovedparten af boligerne består af parcelhuse, hvor Midtdjurs Kommune procentuelt ligger væsentligt over gennemsnittet på Djursland, men der er også i kommunen en forholdsvis stor andel af tæt-lav boliger i form af almene eller andelsboligenheder. 11% 11% 4% 3% 12% 59% Stuehuse Parcelhuse Tæt-lav Etageboliger Anden beboelse Fritidshuse Antal boligtyper i Midtdjurs Kommune % 1% 11% 10% 7% 39% Stuehuse Parcelhuse Tæt-lav Etageboliger Anden beboelse Fritidshuse Antal boligtyper i den øvrige del af Djursland 2004 Antal boliger Boligbyggeriet Boligbyggeriet Parcelhuse Etageboliger Tæt - Lav Det samlede boligbyggeri i Midtdjurs Kommune er opgjort på antallet af udstedte byggetilladelser og har i perioden ligget på et gennemsnit på ca boligenheder / år. Der har i perioden været forholdsvis store udsving i byggeriet, både hvad angår antallet af boliger og fordelingen af boligtyper. Specielt har der indenfor de sidste par år været opført et stort antal tæt lav boliger i form af bofællesskaber for specielt udsatte grupper. Det gælder f. eks. bofællesskabet i Marie Magdalene og på Skjold i Ryomgård, samt udbygningen af Jættegården. Renses opgørelsen for disse mere institutionsprægede boligenheder, vil det reducere det gennemsnitlige årlige boligbyggeri med ca. 5-6 tæt lav boligenheder. Endvidere er der også i perioden opført et antal stigende tæt-lav boligbyggerier, primært i form af almene eller andelsboliger. Det gælder blandt andet boligprojekterne ved Å-parken og det almene boligbyggeri på Søndermarken og Vesterågade i Kolind, Skovtoften i Ryomgård og på Sønderskovbakken i Nimtofte. 19

25 Byggeaktivitet og byudviklingsområder En væsentlig del af det støttede byggeri er etableret for at skaffe tidssvarende boliger til ældre og eventuelle nye tilflyttere, men også ud fra et generelt ønske om at bidrage til en renovering og forbedring af de mere nedslidte byområder. Der er således i fortsættelse af vejrenoveringen af Vestergade i Ryomgård, etableret et alment boligprojekt og grønt område nord for rundkørslen og et længe ønsket boligbyggeri i Hullet på den tidligere korn- og foderstofgrund i Drasbeksgade i Kolind. Alment boligbyggeri ved rundkørslen i Ryomg. Med henblik på specielt at tiltrække nye tilflyttere fra Århusområdet har Midtdjurs Kommune i samarbejde med lokale ejendomsmæglere afholdt en byggeudstilling i 2005 på Søndermarken i Kolind, der uden tvivl har medvirket til at få sat fokus på de fordelagtige bosætningsmuligheder i Midtdjurs Kommune. Også de forbedrede vejforbindelser til Århusområdet, borgernes øgede mobilitet og stærkt stigende grundpriser, specielt omkring storbyerne, har været faktorer, der har øget den generelle interesse for at bosætte sig på Djursland. Denne udvikling er indenfor det sidste år blevet bekræftet af, at flere af de tilgrænsende kommuner mod syd kun vanskeligt har kunnet opfylde efterspørgslen efter parcelhusgrunde fra udflyttere fra Århusområdet et forhold der bl. a. sammenholdt med kommunens prispolitik på parcelområdet og samarbejde med de lokale mæglere har medført en væsentlig øget efterspørgsel efter grunde i Midtdjurs, hvor salget har nået ca. 40 parceller i Med de forbehold for ændringer af udefrakommende faktorer, der har væsentlig indflydelse på grundsalget, som f.eks. diskontoen, inflationsraten og beskæftigelsesforholdene, er der god grund til at tro, at denne udvikling indenfor boligområdet vil fortsætte nogenlunde uændret i de kommende år. Husstandsstørrelser / boligbehov Den gennemsnitlige husstandsstørrelse i Midtdjurs Kommune har indenfor de sidste 10 år udvist et mindre fald fra 2,31 personer pr. bolig i 1996 til 2,21 personer i Alment etageboligbyggeri i Drasbeksgade 20

26 Byggeaktivitet og byudviklingsområder Hvis det forudsættes, at den gennemsnitlige husstandsstørrelse vil blive reduceret i samme takt i de kommende år, vil det sammenholdt med den forventede befolkningsfremgang forudsætte, at der i de næste 12 år skal bygges i alt ca. 320 boligenheder, svarende til ca. 26 boligenheder / år. Med den forventede udbygningstakt og ud fra regionplanens forudsætning om et gennemsnitligt arealforbrug på ca. 10 boligenheder / ha, skal der således i de kommende 12 år udlægges i alt min ha. til boligformål samt derudover arealer til tilgrænsende friarealer. Det samlede lokalplanlagte boligareal, der er udlagt i området mellem Søndermarken og Højsletvej er på ca. 16,5 ha. og er planlagt til i alt 143 boligenheder fordelt med 75 parcelhusgrunde og ca. 68 tæt-lav boliger. Der er mulighed for udlægning af et ca. 4,0 ha. stort areal vest for Højsletvej til ca. 30 parceller. Arealet indgår ikke i kommuneplanrammerne, men kan eventuelt inddrages indenfor planperioden, hvis behovet opstår. B 3 De i regionplanen fastlagte arealudlæg til byformål (bolig og erhvervsformål) er fastsat til max. 60 ha. over en 12-årig periode. Samlet set var der i Midtdjurs Kommune udlagt i alt ca. 81 ha. til byformål, men med en skæv fordeling, specielt i forholdet mellem for små områder til boligformål og for store erhvervsområder. I forbindelse med revisionen af kommuneplanen, er der derfor foretaget en arealmæssig nedregulering af erhvervsområderne i Stabrand og Kolind og en tilsvarende opregulering af arealudlæg til boligformål i centerbyerne. Kolind Boligområder Udbygningstakten er naturligvis varierende fra år til år alt afhængig af bl. a. byggelånsrenten og udbud og efterspørgsel efter ledige parceller, men generelt må det forventes, at det fremtidige boligbyggeri i Kolind (tæt/lav og åben/lav bebyggelse) vil ligge i størrelsesordenen boligenheder pr. år. B 1 Eks. og nye kommuneplanlagte boligområder Derudover er i området vest for Kolind By inddraget et areal (B3) til tæt-lav boligbebyggelse. Rummelighed i nuværende og nye kommuneplanområder. Boliger / ha. Åben-lav Tæt-lav Ha. B ,2 B 3 (Ny) 22 1,8 Ialt ,0 21

27 Byggeaktivitet og byudviklingsområder fastlagt til at foregå primært i området vest for Frellingvej. Der er fra den nedsatte arbejdsgruppe for Kolind By, fremsendt forslag om at den østlige byudvikling udlægges til boliger og regionale institutioner o.l. med erhvervsgrunde i området syd for motocrossbanen. Udstykningsområdet Søndermarken Fremtidige byudviklingsområder, der ligger udover planperiodens tidshorisont De fremtidige byudviklingsområder (udover de kommuneplanlagte) er i Regionplan 2005 Idet det samlede maksimale arealudlæg til byformål ( 60 ha.) i kommuneplanen er opbrugt, er der ikke i planen taget endelig stilling til byudviklingsretningen for Kolind By udover planperioden. Arkitektfirmaet Møller & Grønborg har imidlertid i forbindelse med de tidligere drøftelser om byudvikling, udarbejdet forslag til dispositionsplan for området øst for Frellingvej, der umiddelbart må anses at være i god overensstemmelse med arbejdsgruppens intentioner. Forslag til en østlig byudvikling 22

28 Byggeaktivitet og byudviklingsområder Ryomgård Boligområder Arealbehovet til boligformål i Ryomgård er nogenlunde tilsvarende som i Kolind, d.v.s. en udbygningstakt på ca boligenheder / år. B 4 B 3 B 2 B 1 der som 1. etape omfatter 18 boligparceller og et mindre område til tæt-lav bebyggelse. Der udlægges som etape 2 en videreudbygning af området mod nord og vest (B4), i alt ca. 7 ha.. Rummelighed i nuværende og nye kommuneplanområder. Boliger / ha. Åben-lav Tæt-lav Ha. B ,0 B ,3 B ,0 B 4 (Ny) ,0 I alt ,3 Eks. og nye kommuneplanlagte boligområder De sidste kommunalt ejede udstykningsområder på Nordlyvej og K. L. Knudsensvej er solgt, og tilsvarende gælder for de første etaper (19 parceller og arealer til 34 tæt-lav boliger) på Skovtoften. Der er endvidere på privat initiativ byggemodnet et ca. 4,5 ha stort område nord for K. L. Knudsensvej og Axel Munchsvej. Boligområdet består af i alt 26 boligparceller, hvoraf de 13 er solgt pr. 1. jan Den fremtidige byvækst i Ryomgård er i regionplanen fastlagt til at foregå i den nordvestlige del af Ryomgård By, i området mellem Marienhoffvej og Såbydal. Der er for området udarbejdet forslag til en samlet dispositionsplan og til et lokalplanforslag, Forslag til dispositionsplan for nyt boligområde mellem Marienhoffvej og Såbydal Pindstrup 24

29 Byggeaktivitet og byudviklingsområder Boligområder B 1 B 2 B 3 Eks. og nye kommuneplanlagte boligområder Udbygningstakten i Pindstrup er forholdsvis begrænset, og har indenfor de sidste 10 år ligget på ca. i alt 8 boliger. De sidste parceller på Bøgevej er nu solgt, og der er i området mellem Bøgevej og Brunmosevej lokalplanlagt areal til yderligere 7 parceller, der forventes byggemodnet i indeværende år (2006). Byvækstretningen for det fremtidige boligbyggeri i Pindstrup er i regionplanen fastlagt til området nord for Bøgevej og Skovbrynet, og 1. etape af denne udstykning var allerede indarbejdet i kommuneplan Forslag til udstykning af jordbrugsparceller i Pindstrup. Endvidere vil det i området sydvest for Storgade og ved ejendommen Storgade 42 (B 3) være muligt at indpasse en mindre boligbebyggelse f. eks. tæt-lav boliger med tilhørende rekreative grønne fællesområder indenfor den eksisterende byafgrænsning. Rummelighed i nuværende og nye kommuneplanområder. Antal boliger / ha. Åben-lav Tæt-lav Ha. B 1 7 0,8 B 2 9 0,9* B 3 (Ny) 18 1,0 Ialt * Omfatter alene byggefelterne Med henblik på at skabe et bredt og varieret udbud af bomuligheder i Midtdjurs Kommune, er det hensigten at konvertere den østlige del af det planlagte boligområde nord for Bøgevej til jordbrugsparceller, der jf. Regionplanen kan etableres i mindre byer under indbyggere. 25

30 Byggeaktivitet og byudviklingsområder Nimtofte Boligområder Udbygningstakten i Nimtofte har i de sidste 10 år ligget på i alt ca. 16 boligenheder. Kommunalbestyrelsen har på baggrund af planerne for etableringen af ferie- og fritidsområdet, nordøst for Nimtofte by, besluttet at udarbejde en samlet strukturplan for en østlig byudvikling (B 3), der skal sikre en langsigtet og kvalificeret planlægning med speciel fokus på alternative og spændende boformer, med en øget udnyttelse af områdets naturmæssige og rekreative værdier. B 1 B 3 Strukturplanen indgår ikke som en direkte del af kommuneplanens nuværende rammeområder, men udgør en perspektivdel, der på sigt er planlagt realiseret i takt med den forventede øgede interesse og efterspørgsel efter bosætningsmuligheder øst for Nimtofte By. Eks. og nye kommuneplanlagte boligområder Indenfor de sidste par år har der imidlertid været en øget efterspørgsel efter såvel tætlav som efter parcelhusgrunde. Det har resulteret i at alle parceller i udstykningsområdet Sønderskovbakken I nu er solgt. Der er derfor i kommuneplanen udlagt areal til en fremtidig boligbebyggelse omfattende i alt ca. 25 boliger. Området benævnes Sønderskovbakken II og ligger umiddelbart syd for boligområdet Sønderskovbakken I. Det nye område forventes lokalplanlagt i indeværende år (2006). Rummelighed i nuværende og nye kommuneplanområder. Antal boliger / ha. Åben-lav Tæt-lav Ha. B ,0 Ialt 25 3,0 Forslag til strukturplan for en østlig byudvikling i Nimtofte. Samlet rummelighed til boligformål i nuværende og nye kommuneplanområder Åben-lav Tæt-lav Ha. Kolind ,0 Ryomgård ,3 Pindstrup ,7 Nimtofte ,0 Ialt ,0 26