Halvårsrapport

Transkript

1 Halvårsrapport

2 2 - Halvårsrapport 2011 (1. januar til 30. juni 2011) Forord af bestyrelsesformand Peter Schütze og administrerende direktør Christian Roslev Underskud, kundevækst og nye tider 1. halvår 2011 er på mange måder præget af forandringer, omstruktureringer og nye tider. Rapporten kommer efter et halvår, hvor DSB har oplevet både fremgang og tilbagegang. Fremgangen er i DSB s passagertal, hvor det er meget opmuntrende at se, at danskerne i stigende grad kører tog med DSB. Sammenlignet med 1. halvår i 2010 har DSB fået 6 procent flere kunder og har i halvåret 87 millioner rejser i alt i Danmark. Med andre ord vælger danskerne i stigende grad at gøre brug af tog som transportmiddel. Det er et godt grundlag i det fælles politiske ønske om at fordoble brugen af kollektiv transport frem mod Der er også god fremgang i DSB s rettidighed, hvor Fjern & Regionaltog i 1. halvår har 9,5 procent forsinkelser og S-tog 4,8 procent forsinkelser, hvilket er forbedringer i forhold til 1. halvår i Dog er der sket en mindre tilbagegang i 2. kvartal. Selv om der er tale om en samlet fremgang for halvåret, er der fortsat plads til forbedringer. Der er brug for fuldt fokus i det daglige arbejde, så kunderne kan få tog til tiden. Hele tiden. Tilbagegangen i DSB handler i høj grad om økonomi Koncernens resultat før skat for 1. halvår 2011 udgør et underskud på 67 mio. kr. sammenlignet med et overskud på 183 mio. kr. i 1. halvår Korrigeret for engangsforhold udgør resultat før skat 62 mio. kr. for 1. halvår 2011 mod 73 mio. kr. i 1. halvår 2010 svarende til en nedgang på 11 mio. kr. DSB har over en årrække oplevet en markant svækkelse af de økonomiske resultater. For blot fem år siden havde DSB et resultat før skat på mio. kr. for regnskabsåret 2006, hvilket vil sige, at resultatet er blevet mere end en milliard kroner dårligere siden Udviklingen skyldes i høj grad markante stigninger i DSB s omkostninger og gør, at DSB i dag ikke har en holdbar økonomi. DSB tjener ikke nok til at kunne investere i tilstrækkeligt omfang uden fortsat at låne penge. Det er ikke tilfredsstillende, og ledelsen ser det som en absolut hovedopgave at sikre en sund økonomi i DSB. DSB skal tjene penge, så der er råd til at investere i nyt materiel, nye tiltag for kunderne og en udvikling af kollektiv transport i Danmark. Det bør ske ved at genetablere en økonomisk bæredygtig togdrift i Danmark såvel som i de eksisterende udenlandske forretninger. Det vil være en prioritet at øge DSB s indtægter, lige som alle muligheder for besparelser og effektiviseringer vil blive afdækket. Hele værktøjskassen vil blive taget i brug og vil blive brugt i samarbejde i hele DSB. DSB s ledelse har indført en stram løn- og ansættelsespolitik, der allerede har haft en positiv effekt på DSB s økonomi. Transportministeriet og Finansministeriet vil senere fremlægge en rapport, der belyser effektivitet og økonomien i DSB. DSB s ledelse vil gennemgå og drøfte rapporten fra Transportministeriet og Finansministeriet og sætte sig i spidsen for det videre arbejde med at opnå en sund økonomi i DSB - i tæt samarbejde med alle relevante parter.

3 3 - Den økonomiske bæredygtighed er også altafgørende for de internationale aktiviteter. Desværre har der været store problemer med at styre økonomien i flere af DSB s udenlandske selskaber. Sagen om DSBFirst har belastet DSB s økonomi og omdømme betragteligt. Vi har fået en - efter omstændighederne - god aftale med de svenske trafikmyndigheder om at overdrage driften af den svenske trafik til en anden operatør fra 10. december i år. Aftalen stopper de økonomiske tab, vi har oplevet i DSBFirst og rummer også forbedringer for den trafikale situation, hvor særligt Kystbanen har været ramt af alt for mange forsinkelser. Dermed er der skabt en løsning, der sikrer kunderne og samtidig gør, at DSB ikke længere taber penge på DSBFirst Øresund. Senest er det lykkedes at få DSBFirsts skotske medejer, First Group, til igen at indtræde i selskabets bestyrelse og være med til overdragelsen og oprydningen, så det sker i tæt samarbejde med DSB. Ud over DSBFirst Øresund har DSB startet en række nye aktiviteter i Sverige DSBFirst Väst, DSB Småland og DSB Uppland AB. Her er de økonomiske resultater udfordrende og ikke tilfredsstillende. Der er i løbet af sommeren udarbejdet handlingsplaner som blandt andet indebærer en rekapitalisering af selskaberne. Dette vil sikre en forbedring af økonomien i selskaberne, og det er forventningen, at vi kan skabe en holdbar og sund økonomi. Samlet set er DSB s internationale ekspansion sat i bero. DSB skal ikke byde på nye togstrækninger i udlandet. DSB ser det danske marked og arbejdet med at fordoble kundetallet i den kollektive trafik frem mod 2030 som DSB s primære opgave. Tog til tiden og tilfredse kunder er fortsat DSB s absolutte mål Derfor er robusthed meget afgørende for den daglige drift. Målet er at forenkle togdriften og dermed styrke rettidigheden og løbende at forbedre tilfredsheden hos kunderne. I det arbejde er de nye IC4-tog en vigtig brik. IC4-togene er ved at blive indfaset i den daglige togdrift, men har vist sig at have en række basale driftsproblemer. I januar blev de første dobbeltkoblede IC4-togsæt indsat, men desværre lever kvaliteten og driftsstabiliteten slet ikke op til det niveau, DSB og kunderne kan være tjent med. DSB har lagt pres på AnsaldoBreda for at få højnet kvaliteten i de leverede togsæt, der leveres. Samtidig har DSB styrket indsatsen for at færdiggøre IC4-togene og blandt andet taget de gamle Skandia produktionsfaciliteter i Randers i anvendelse. IC4 har endnu ikke bevist, at togene endnu er en stabil og robust transportplatform, der kan køre på tværs af hele landet. Det må være et klart mål, at næste gang DSB skal anskaffe nye tog, så skal der være tale om afprøvet materiel og ikke helt nye tog som IC4. Da det næsten udelukkende er eltog, der kan købes som standard til transport med mere end 160 km/t, så står det højt på DSB s ønskeliste at få elektrificeret større dele af det danske tognet. Det vil skabe en god og fremtidssikret platform for den kollektive transport og ikke mindst være en vigtig del af det store ønske om at fordoble antallet af kunder i Danmark. Det er også et stort ønske for DSB, at der sættes ressourcer af til reparation og modernisering af de gamle signaler og spor. Det er glædeligt med investeringen i de nye signaler, som vil bringe kollektiv transport et stort skridt fremad fra Men både tog, spor og signaler skal repareres hurtigt og hele tiden så vi undgår forsinkelser. Denne ekstraordinære service skal leveres i de næste mange år, indtil den nye struktur er på plads. Det vil kræve et ressourceløft og en investering, der vil gavne kunderne og hele den kollektive transport i Danmark.

4 4 - Forventningerne til hele 2011 bærer præg af den økonomiske situation, DSB er i. DSBkoncernens resultat før skat forventes i 2011 at udgøre et underskud i størrelsesordenen mio. kr. eksklusive indtægter fra ejendomssalg og AB-rabatter, eventuelle omkostninger til restruktureringer og eventuelle ændringer i hensættelserne vedrørende DSBFirst Øresund, hvilket blandt andet skyldes usikkerhed i relation til DSB Vedligehold A/S fortsatte vedligeholdelse af svenske Øresundstog. I forhold til delårsrapporten for 1. kvartal 2011 behandles indtægter fra ejendomssalg og AB-rabatter som særlige forhold (i alt 210 mio. kr.), og er dermed ikke længere indregnet i forventningen til årets resultat før skat. Dette er på ingen måde et tilfredsstillende resultat og et stykke fra det forventede resultat på mio. kr. (0-50 mio. kr., eksklusive indtægter fra ejendomssalg og AB-rabatter), som DSB præsenterede ved aflæggelsen af delårsregnskabet pr. 31 marts Nedgangen i forventningen skyldes en revurdering af igangværende og afsluttede anlægsprojekter, højere omkostninger til de nye operationer i Sverige og omkostninger til forsinkelserne af IC4- indkøringen. DSB s bestyrelse og ledelse vil arbejde for at forbedre resultatet så meget som muligt. Der er allerede taget en række skridt i 2011, hvilket vil blive fulgt op og yderligere forbedret i Styrkelsen af DSB s økonomi skal ske i samarbejde med alle relevante parter både internt i DSB og med de institutioner og partnere, DSB samarbejder med. Arbejdet skal ske i en åben dialog og med fokus på både styrker og svagheder, gode og dårlige resultater. Fokus skal være på bæredygtig togdrift og sund økonomi og ikke mindst på rettidighed og tilfredse kunder. DSB skal gøre sig fortjent til at være den primære aktør i fordoblingen i kundetallet i kollektiv trafik frem mod DSB skal styrke positionen som danskernes foretrukne kollektive transportmiddel. Og vi skal genskabe stoltheden over DSB - både blandt medarbejdere og kunder. Peter Schütze Bestyrelsesformand Christian Roslev Administrerende direktør

5 Hoved- og nøgletal for DSB-koncernen halvår Vækst Abs. Pct. Resultatopgørelse i mio. kr. Passagerindtægter % Indtægter fra trafikkontrakter % Salg af kioskvarer m.v % Salg af reparation og vedligeholdelse af togmateriel mv % Udlejning af togmateriel % Nettoomsætning % Andre driftsindtægter mv % Indtægter i alt % Omkostninger i alt % Resultat før af- og nedskrivninger % Af- og nedskrivninger % Resultat af primær drift % Finansielle poster netto % Resultat før skat % Periodens resultat % Pengestrømme i mio. kr. Pengestrømme - driftsaktivitet % Pengestrømme - investeringsaktivitet % - heraf investering i materielle anlægsaktiver % Pengestrømme - finansieringsaktivitet % Likvider ultimo % Balance i mio. kr. Balancesum % Anlægsaktiver % Omsætningsaktiver % Egenkapital i alt % Minoritetsinteresser % Hensatte forpligtelser % Langfristede gældsforpligtelser % Kortfristede gældsforpligtelser % Rentebærende gæld, netto % 1. halvår Nøgletal Indtjeningsgrad (EBITDA margin) 18,0 22,2-4,2-19% Overskudsgrad (EBIT margin) 3,2 8,1-4,9-60% Egenkapitalforrentning (ROE) p.a. -1,5 3,8-5,3-139% Afkast af investeret kapital efter skat (ROIC efter skat) p.a. 1,4 3,3-1,9-58% Gearing p.a. 6,3 5,1-1,2-23% Soliditetsgrad 25,4 28,3-2,9-10% Rentedækning 0,8 1,7-0,9-53% Yderligere oplysninger Gennemsnitligt antal fuldtidsbeskæftigede % Antal togrejser (1.000 rejser) % Antal togkm (1.000 km) % 1) Der er i regnskabet for 2011 ændret regnskabspraksis vedrørende indregning af salg af Tips, Lotto og taletidskort. Ændringen indebærer, at der alene indregnes provision ved salg af disse produkter. Sammenligningstallene for 2010 er tilpasset den nye praksis. 2) Andre driftsindtægter mv. indeholder Arbejde udført for egen regning og opført under aktiver samt Andre driftsindtægter. 3) Antal kunder i 2010 er, i forhold til tidligere offentliggjorte tal, reguleret primært som følge af ny model for opgørelsen af antal rejser. Nøgletalsdefinitioner Nøgletal og benævnelser er udarbejdet i overensstemmelse med 'Anbefalinger & Nøgletal 2010' fra Den Danske Finansanalytikerforening. Indtjeningsgrad (EBITDA margin) = resultat før af- og nedskrivninger x 100 / nettoomsætning Overskudsgrad (EBIT margin) = resultat af primær drift x 100 / nettoomsætning Egenkapitalforrentning (ROE) = (periodens resultat x 100 / gennemsnitlig egenkapital) p.a. Afkast af investeret kapital efter skat (ROIC efter skat) = (resultat af primær drift efter skat (NOPLAT) x 100 / (gennemsnitlig egenkapital i alt + gennemsnitlig netto rentebærende gæld)) p.a. Gearing = netto rentebærende gæld / resultat før af- og nedskrivninger p.a. Soliditetsgrad = egenkapital i alt x 100 / balancesum Rentedækning = (resultat af primær drift + finansielle indtægter) / finansielle omkostninger

6 2. Finansiel beretning Underskud på 67 mio. kr. Koncernens resultat før skat udgør et underskud på 67 mio. kr. sammenlignet med et overskud på 183 mio. kr. i det første halvår af Forværringen i resultat før skat er væsentligt påvirket af engangsomkostninger afledt af revurdering af igangværende og afsluttede anlægsprojekter på i alt 92 mio. kr., ekstraordinære omkostninger vedrørende oprydningen i DSBFirst m.v. på 37 mio. kr., hvilket primært er drevet af advokat- og revisionsomkostninger (der belaster DSB moderselskab). Dertil er der i 1. halvår 2010 blev indregnet rabatter på 110 mio. kr. fra AnsaldoBreda. Korrigeret for disse engangsforhold udgør resultat før skat i den underliggende forretning for 1. halvår mio. kr. mod 73 mio. kr. i 1. halvår 2010 svarende til en forværring på 11 mio. kr. Tabel 1: Resultat før skat i den underliggende forretning Udviklingen er primært drevet af stigende omkostninger til bl.a. IC4 problemstillingen samt lavere resultat i de svenske forretninger. Dette opvejes delvist af flere kunder i Fjern- & Regionaltog og S-tog samt effekten af igangsatte effektiviseringer og besparelser. Der er i 2011 anvendt 201 mio. kr. af de hensættelser mv. på 511 mio. kr., som blev indregnet i årsregnskabet for Resultatet i DSBFirst har herefter ingen effekt på resultat før skat i koncernregnskabet. Den resterende bogførte værdi af hensættelser mv., udgør herefter 310 mio. kr. pr. 30. juni Endelig regulering heraf afventer slutopgørelse af stillede garantier. Nettoomsætningen er steget med 8 procent I 1. halvår 2011 var nettoomsætningen i DSBkoncernen mio. kr. (4.971 mio. kr.). 1. halvår 2011 Resultat før skat -67 Revurdering af anlægsprojekter 92 Ekstraordinære omkostninger til oprydning i DSBFirst, primært advokat- og revisionsomkostninger Resultat før skat i den underliggende forretning 62 Passagerindtægterne udgjorde mio. kr. (2.161 mio. kr.), hvilket er 47 mio. kr. mere end i 1. halvår Udviklingen skyldes primært den stærke kundevækst i både Fjern- & Regionaltog og S-tog, samt efterregulering af antal rejser og passagerindtægter i Fjern- & Regionaltog for Indtægter fra trafikkontrakter er steget med 318 mio. kr. sammenlignet med 1. halvår 2010 og udgjorde mio. kr. (2.286 mio. kr.). Stigningen skyldes primært aktivitetsudvidelser i Sydsverige i december 2010 (DSBFirst Väst AB i Göteborg og DSB Småland AB i Jönköping-området) og erhvervelsen af 50 procent af det tyske operatørselskab VIAS pr. 1. april Salg af kioskvarer mv. er steget med 3 procent i forhold til 1. halvår 2010 og udgjorde 397 mio. kr. (385 mio. kr.). Ændringen kan bl.a. henføres til, at transformeringen af Kort og Godt butikkerne til 7- Eleven har medført et øget salg. Salg af reparation og vedligeholdelse af togmateriel mv. udgjorde 67 mio. kr. (52 mio. kr.). Stigningen skyldes større salg af vedligeholdelsesydelser til bl.a. Flytoget i Oslo. Udlejning af togmateriel udgjorde 115 mio. kr. (87 mio. kr.), svarende til en stigning på 28 mio. kr. Udviklingen kan henføres til udlejning af nyanskaffede Øresundstogsæt til Trafikstyrelsen. Andre driftsindtægter mv. udgjorde 479 mio. kr. (632 mio. kr.). Faldet skyldes primært at DSB i 2010 indtægtsførte 110 mio. kr. i rabatter fra AnsaldoBreda for IC4 forsinkelsen. Stigende omkostninger Omkostninger i alt udgjorde mio. kr. (4.500 mio. kr.). Stigningen på 398 mio. kr. skyldes især omkostninger i de nye operationer og pris- og lønudviklingen. Endvidere påvirkes resultatet af revurdering af anlægsførte projekter gennemført i 2. kvartal Derudover påvirkes driften negativt af udfordringerne omkring leveringen af IC4 og den deraf afledte mangel på materiel. Omvendt medvirker effektiviseringer og generelle besparelser til at reducere omkostningerne. Antal medarbejdere Det gennemsnitlige antal fuldtidsbeskæftigede var i 1. halvår 2011, hvilket er en stigning på 564 medarbejdere i forhold til samme periode i Stigningen skyldes primært opstart af nye operationer i Sverige og Tyskland. I alt steg antallet af medarbejdere i de udenlandske operationer med 726 fuldtidsbeskæftigede, mens antallet af medarbejdere i Danmark faldt med 162 fuldtidsbeskæftigede. 1 Foruden hensættelser blev der i årsregnskabet for 2010 foretaget nedskrivninger på i alt 214 mio. kr.

7 7 - Produktivitet Antal togkilometer per medarbejder er steget med 15 procent til og antal togrejser per medarbejder er steget med 5 procent til Omkostninger per togkilometer er faldet med 11 procent fra 126 kr. til 112 kr. i 1. halvår Udviklingen skal ses i lyset af den øgede kilometerproduktion som følge af overtagelsen af DSB Småland, DSB Väst og DSB Uppland AB, som har lange strækninger. Tabel 2: Produktivitet i DSB Koncernen Antal togkm. per medarbejder Antal togrejser per medarbejder Omkostninger per togkilometer 1. Halvår Vækst Abs. Pct % % % På de danske strækninger har der været en positiv udvikling i antallet af togkilometer pr. medarbejder på 4 procent og i antallet af togrejser pr. medarbejder på 8 procent. På trods af dette forhold er der i sammenligning med 1. halvår 2010 en stigning i omkostninger pr. togkilometer med 1 procent. Tabel 3: Produktivitet i de danske aktiviteter i DSB Koncernen Antal togkm. per medarbejder Antal togrejser per medarbejder Omkostninger per togkilometer 1. Halvår Vækst Abs. Pct % % %

8 3. Udvikling i antal kunder 8 - Tabel 4: Antal kunder 1. halvår Vækst kunder Abs. Pct. Fjern- & Regionaltog, heraf: % Øst % Vest % Øst/Vest over Storebælt % Øvrige % DSBFirst i Danmark % S-tog (korrigeret) % Kunder i Danmark i alt (korrigeret) % Korrektion sporspærring % Kunder i Danmark i alt % Kunder i Tyskland 2 i alt % Kunder i Sverige 3 i alt % Eliminering % Antal kunder i alt % Antal kunder i alt (korrigeret) % 1) Eksklusive kunder i de perioder og på de strækninger, hvor der har været sporspærringer. Ved sporspærringer forstås her, at mindst et spor er lukket, og at der i en del af perioden har været totalspærret. Eksklusive korrektioner for sporspærringer udgør kundevæksten i S-tog isoleret set 8 procent. 2) Rejser med det tyske operatørselskab VIAS indgår fra 1. april 2010 med 100 procent i antal kunder for DSB-koncernen. I koncernregnskabet indgår VIAS pro-rata med 50 procent. 3) Kunder, som kører på tværs af landegrænser, indgår i antal kunder i hvert land. I den samlede opgørelse for DSB-koncernen elimineres for det antal kunder, som ingen på- og afstigning har under rejsen. 4) Antal kunder i 2010 er, i forhold til tidligere offentliggjorte tal, reguleret primært som følge af en ny model for opgørelsen af antal rejser. Antal kunder i DSB-koncernen I forhold til 1. halvår 2010 er det samlede antal kunder i DSB-koncernen steget med 11,0 mio., hvilket svarer til en stigning på 11 procent. Vejdirektoratets seneste statistik fra 1. kvartal udviser samme tendens, idet den landsdækkende biltrafik i 1. kvartal 2011 gik frem med godt 3 procent i forhold til samme periode Det samlede antal kunder i Danmark er i 1. halvår 2011 steget med 6 procent i forhold til Dette kan henføres til en kundevækst på 6 procent i Fjern- & Regionaltog, 8 procent i S-tog og et fald på 2 procent på de danske DSBFirst strækninger. Disse tal er inklusive kunder på de strækninger, der har været berørt af de omfattende sporarbejder på S-togsnettet i primært 2010, jf. tabel 4. Korrigeres kundetallene for strækninger med væsentligt sporarbejde er kundevæksten 6 procent i S-togstrafikken. Det samlede antal internationale kunder steg i 1. halvår 2011 med 6,5 mio. til 26,5 mio. svarende til en fremgang på 32 procent. Udviklingen kan henføres til opstarten af operationerne DSBFirst Väst AB, DSB Småland AB og DSB Upptåget samt overtagelsen af de 50 procent af VIAS. Udvikling i persontrafikken i Danmark I 1. halvår 2011 var det samlede antal rejser over Storebælt (tog, fly, bil og bus) 1 procent større end antallet af rejser i 1. halvår DSB's markedsandel over Storebælt er på i alt 27 procent i 1. halvår 2011, hvilket er på niveau med samme periode i Fjern- & Regionaltog Fjern- & Regionaltog havde 24,3 mio. kunder i 1. halvår 2011, hvilket er en stigning på 1,3 mio. eller 6 procent i forhold til samme periode i Udviklingen skyldes dels efterregulering af rejser og passagerindtægter vedrørende 2010, dels det forbedrede grundprodukt, herunder forbedret rettidighed og trafikinformation, pris- og servicekoncepter som eksempelvis Orange og WildCard samt den nye billetapplikation til Iphone og Android. Erhvervsmarkedet er primært blevet tiltrukket af DSB 1 samt webportalen WorkPlus, og fritidsmarkedet af Orange. I 1. halvår 2011 var der en kundevækst på 6 procent for Vest og Øst og 4 procent for Øst/Vest. I alle tre områder har fritidssegmentet haft vækst drevet af Orange og Familiebilletten samt nye muligheder for brug af SU-kortet. Udviklingen modsvares af færre standardbilletter. S-tog På de strækninger, der ikke har været berørt af sporarbejder, har S-tog haft en kundevækst på 6 procent svarende til 2,4 mio. kunder sammenlignet med 1. halvår Væksten kan bl.a. henføres til initiativer som Gratis Cykel, Shoppingsøndage samt nye billettyper, eksempelvis SMSbillet og SMS klippekort, samt abonnementskort introduceret til erhvervslivet gennem netportalen WorkPlus. Samtidig har introduktionen af natkørsel med S-tog bidraget positivt til væksten.

9 9 - DSBFirst i Danmark I 1 halvår 2011 havde DSBFirst Danmark en nedgang i antallet af kunder på 2 procent i sammenligning med 1. halvår Udviklingen kan henføres til et fald i den kundeoplevede rettighed, usikkerhed om DSBFirsts fremtid samt den generelle økonomiske udvikling. Sverige DSB's aktiviteter i Sverige består af rejser i den svenske del af DSBFirst Øresund og Roslagsbanan i Stockholmsområdet. Tyskland DSB's aktiviteter i Tyskland består af rejser med det tyske operatørselskab VIAS. Siden 2005 har VIAS drevet Odenwaldbahn i Frankfurt am Mainområdet. Fra december 2010 driver VIAS også Rheingau strækningen fra Frankfurt am Main til Koblenz. VIAS har i 1. halvår 2011 haft i alt 2,0 mio. kunder. Endvidere har DSB i slutningen af 2010 startet DSB Småland omkring Jönköping og DSBFirst Väst dækkende regional- og pendlertogstrafikken i Göteborg. I juni 2011 overtog DSB Uppland AB i Uppsalaområdet. De nye operationer har været medvirkende til, at DSB i Sverige havde 24,5 mio. kunder i 1. halvår 2011, hvilket svarer til en vækst på 25 procent.

10 10-4. Forretningsområder Fjern- & Regionaltog Tabel 5: Fjern- & Regionaltog 1. halvår Vækst Abs. Pct. Nettoomsætning % Passager- og rejsebureauindtægter % Indtægter fra trafikkontrakt % Indtægter fra togservice % Salg af reparation og vedligeholdelse af togmateriel mv % Udlejning af togmateriel % Resultat før af- og nedskrivninger % Resultat af primær drift Indtjeningsgrad 10,4 18,7-8,3-44% Antal togkm (1.000 km) % Nettoomsætningen i Fjern- & Regionaltog er faldet med 24 mio. kr. i forhold til 1. halvår Passager- og rejsebureauindtægterne udgjorde i alt mio. kr. (1.592 mio. kr.), hvilket er en stigning på 14 mio. kr. Væksten kan henføres til stigningen i antallet af passagerer. Udviklingen opvejes delvist af en regulering af passagerindtægterne for perioden Indtægter fra den med staten indgåede trafikkontrakt er steget med 18 mio. kr. eller 3 procent i forhold til 1. halvår 2010 (569 mio. kr.). Trafikkontraktbetalingen er underliggende påvirket af de forudsætninger om effektiviseringer i virksomheden, som er indarbejdet i trafikkontrakten, og som medfører en reduktion i indtægterne over kontraktperioden. Omvendt medfører ibrugtagning af nye tog en stigning i indtægterne. Indtægter fra togservice udgjorde 22 mio. kr. (24 mio. kr.), svarende til et fald på 2 mio. kr. Salg af reparation og vedligeholdelse af togmateriel mv. udgjorde 44 mio. kr. (126 mio. kr.). Faldet skyldes at vedligeholdelsesopgaver er overført til DSB Vedligehold A/S. Herefter vedrører salg af reparation og vedligeholdelse af togmateriel mv. primært salg af energi til tredjemand. Udlejning af togmateriel er steget med 28 mio. kr. og udgjorde 115 mio. kr. (87 mio. kr.). Udviklingen skyldes udlejning af nyanskaffede Øresundstogsæt til Trafikstyrelsen. Resultat før af- og nedskrivninger faldt med 200 mio. kr. og udgjorde 248 mio. kr. (448 mio. kr.). Udviklingen er påvirket af indregning af rabatter på 110 mio. kr. fra AnsaldoBreda i regnskabet for 1. halvår Herudover er omkostningerne i 2011 steget primært som følge af udfordringerne omkring IC4-leverancen, dobbeltdækkerhavariet ved Østerport samt branden i to IR4 tog ved Fredericia. Resultat af primær drift udgør -54 mio. kr (199 mio.kr.). Udviklingen kan henføres til ovenstående faktorer, samt det forhold at ibrugtagningen af nyt materiel medfører stigende afskrivninger. Den samlede produktion udgjorde 19 mio. togkilometer i 1. halvår 2011, hvilket er 1 procent over samme periode sidste år.

11 11 - S-tog Tabel 6: S-tog 1. halvår Vækst Abs. Pct. Nettoomsætning % Passagerindtægter % Indtægter fra trafikkontrakt % Resultat før af- og nedskrivninger % Resultat af primær drift % Indtjeningsgrad 44,8 43,0 1,8 4% Antal togkm (1.000 km) % Nettoomsætningen i S-tog steg med 15 mio. kr. svarende til 1 procent i forhold til 1. halvår Passagerindtægterne udgjorde 605 mio. kr. (574 mio. kr.) i 1. halvår 2011, hvilket svarer til en stigning på 31 mio. kr. Stigningen skyldes en betydelig vækst i antallet af kunder. Indtægter fra den med staten indgåede trafikkontrakt er reduceret med 16 mio. kr. til 624 mio. kr. (640 mio. kr.). Udviklingen er primært en konsekvens af de forudsætninger om effektiviseringer i virksomheden, som er indarbejdet i trafikkontrakten, og som medfører en reduktion i indtægterne over kontraktperioden. Resultat før af- og nedskrivninger udgjorde 551 mio. kr. (522 mio. kr.). Stigningen på 29 mio. kr. skyldes bl.a. den positive kundeudvikling samt effekten af færre sporarbejder. Resultat af primær drift er ligeledes stigende. Den positive udvikling opvejes dog delvist af et antal nedskrivninger af materielle anlægsaktiver. Produktionen, opgjort som antal togkilometer, er steget med 3 procent drevet af sporspærringer i 2010 forbindelse med de omfattende sporarbejder. Kort & Godt Tabel 7: Kort & Godt 1. halvår Vækst Abs. Pct. Nettoomsætning % Salg af kioskvarer mv % Provisionsindtægter % Resultat før af- og nedskrivninger Resultat af primær drift Indtjeningsgrad -1,9 1,4-3,3 - Salg af kioskvarer mv. udgjorde 376 mio. kr. (361 mio. kr.), hvilket er en stigning på 15 mio. kr. i forhold til 1. halvår Udviklingen kan primært henføres til øget salg som følge af overgangen til 7-Eleven konceptet. Provisionsindtægterne er steget med 5 mio. kr. til 88 mio. kr. (83 mio. kr.). Resultat før af- og nedskrivninger er faldet med 15 mio. kr. i forhold til 1. halvår Udviklingen skyldes primært engangsomkostninger afledt af revurderinger af anlægsprojekter i forbindelse med konverteringen af Kort & Godt butikker til 7- Eleven. Omkring 80 butikker i Kort & Godt er planlagt til at indgå i 7-Eleven konceptet. Resultat af primær drift udgør -14 mio. kr. (3 mio. kr.)

12 DSBFirst Øresund 12 - Tabel 8: DSBFirst Øresund 1. halvår Vækst Abs. Pct. Nettoomsætning % Indtægter fra trafikkontrakter % Øvrig nettoomsætning % Resultat før af- og nedskrivninger Resultat af primær drift Indtjeningsgrad -2,1-0,9-1,2-1) Aktiviteterne i DSBFirst Øresund er i fællesskab ejet af DSB og FirstGroup. FirstGroup ejer 30 procent af aktierne, mens DSB ejer 70 procent DSB og FirstGroup har indgået aftale om sammen at rekonstruere DSBFirst. Aftalen indebærer bl.a., at DSB og FirstGroup hver tilfører selskaberne yderligere 35 mio. kr. i ansvarlig kapital. Herudover betaler Öresundståg 45 millioner SEK til DSBFirst Sverige. Endeligt indebærer aftalen, at FirstGroup genindtræder i bestyrelsen for DSBFirst. I 1. halvår 2011 udgjorde nettoomsætningen i DSBFirst Øresund 472 mio. kr., hvilket svarer til en stigning på 15 mio. kr. Indtægter fra trafikkontrakter udgjorde 429 mio. kr. (389 mio. kr.), hvilket er en stigning på 40 mio. kr. i forhold til 1. halvår Udviklingen skyldes produktionsudvidelser, primært på de svenske strækninger. Resultatet før af- og nedskrivninger i DSBFirst Øresund udgør et underskud på 10 mio. kr. Heri indgår anvendelse af hensættelser. Den resterende bogførte værdi af hensættelser mv. udgør herefter 310 mio. kr. pr. 30. juni Resultatet i DSBFirst Øresund er i 1. halvår 2011 påvirket af flere engangsforhold, herunder anvendelse af hensættelser, at aktivering af vedligeholdelsesomkostninger er sat i bero samt energiomkostninger vedrørende køb af energi i regnskabsåret Korrigeret for disse forhold udgør resultatet af primær drift i DSBFirst Øresund et underskud på 95 mio. kr. i 1. halvår Resultat af primær drift er -10 mio. kr. i 1. halvår 2011 (-16 mio. kr.). Udviklingen i forhold til 1. halvår 2010 kan primært henføres til anvendelse af hensættelser, samt det forhold at alle anlægsaktiver i forbindelse med oprydningen i DSBFirst er nedskrevet ultimo Der er derfor ingen afskrivninger i 2011.

13 DSB Sverige 13 - Tabel 9: DSB Sverige 1 1. Halvår Vækst Abs. Pct. Nettoomsætning % Indtægter fra trafikkontrakter % Øvrig nettoomsætning Resultat før af- og nedskrivninger Resultat af primær drift Indtjeningsgrad -13,4-4,3-9,1 - Overskudsgrad -13,8 6,5-20,3-1) Ekskl. DSBFirst Øresund. DSB Sverige består af følgende operationer: DSB Sverige AB, Roslagsbanan i Stockholms området, regional- og pendlertogstrafikken i Göteborg, samt de nye aktiviteter i Sverige; DSB Småland AB i Jönköping-området samt DSB Uppland AB uden for Stockholm. I 1. halvår 2011 udgjorde indtægter fra trafikkontrakter i DSB Sverige 276 mio. kr., hvilket er en stigning på 184 mio. kr. Stigningen kan henføres til opstarten af de nye operationer. Resultatet af primær drift i DSB Sverige udgør et underskud på 38 mio. kr., hvilket primært kan henføres til for store omkostninger i de nye operationer, omkostninger til erstatningskørsel i forbindelse med vintervejret og omkostninger til afskedigelser af medarbejdere i DSB Sverige AB. Roslagsbanan lever resultatmæssigt op til forventningerne, men resultaterne for DSBFirst Väst AB, DSB Småland AB og DSB Uppland AB er negativt påvirket af større omkostninger end forventet. DSB har i 2. kvartal foretaget en detaljeret analyse af økonomien i de udenlandske selskaber. Det står på baggrund heraf klart, at økonomien i DSBFirst Väst AB, DSB Småland AB og DSB Uppland AB er under et betydeligt pres. Således er omkostningsniveauet væsentligt højere, end det var forventet, da de respektive tilbud blev udarbejdet. For alle selskaber gælder det, at i særdeleshed lønomkostningerne er væsentligt højere end forventet i tilbuddene. Dette er drevet af såvel flere medarbejdere som højere lønninger end forventet. Der er for selskaberne etableret handlingsplaner, herunder en rekapitalisering, der har til formål at sikre en turn-around af selskaberne. Ledelsen forventer på baggrund heraf, at selskaberne bliver overskudsgivende. Der vil blive fulgt tæt op på implementeringen af de i handlingsplanerne indeholdte tiltag, ligesom der løbende vil blive redegjort for fremdriften heri i forbindelse med fremtidig aflæggelse af regnskaber for DSB. DSB Tyskland Tabel 10: DSB Tyskland 1. halvår Vækst Abs. Pct. Nettoomsætning % Indtægter fra trafikkontrakter % Øvrig nettoomsætning Resultat før af- og nedskrivninger % Resultat af primær drift Indtjeningsgrad 1,0 14,3-13,3-93% DSB købte 50 procent af det tyske operatørselskab VIAS GmbH i Selskabet er nøgletal- og regnskabsmæssigt indregnet fra 1. april Udviklingen i forhold til 2010 kan henføres til VIAS' overtagelse af Rheingau i Frankfurt am Main-området. Indtægter fra trafikkontrakter udgjorde 99 mio. kr. i 1. halvår Resultat før af- og nedskrivninger udgør 1 mio. kr. (4 mio. kr.), mens resultat af primær drift udgør -2 mio. kr. (3 mio. kr.). DSB har i 2. kvartal foretaget en detaljeret analyse af økonomien i de udenlandske selskaber. VIAS GmbH forventes på baggrund heraf i al væsentlighed at leve op til forudsætningerne for DSB s køb af 50 % af selskabet.

14 5. Forsinkelser Forbedret rettidighed Antallet af forsinkelser er for både Fjern- & Regionaltog og S-tog i 1. halvår 2011 forbedret i forhold til samme periode sidste år. Samtidig har både S-tog og Fjern- & Regionaltog i 1. halvår 2011 haft færre forsinkelser i alt end de fastsatte mål i trafikkontrakterne. I Fjern- & Regionaltog udgjorde antallet af forsinkelser 9,5 procent i 1. halvår 2011 i forhold til 10,3 procent i 1. halvår Udviklingen skyldes en kombination af en fortsat fokuseret indsats på at forbedre den generelle rettidighed, færre materielfejl og det ekstraordinært hårde vintervejr i 2010, der påvirkede antallet af forsinkelser negativt. Udviklingen reduceres delvist af et fald i rettidigheden i juni som følge af signalfejl og sporarbejder I S-tog var antallet af forsinkelser 4,8 procent i 1. halvår 2011, sammenlignet med 5,1 procent i samme periode i Udviklingen skyldes færre materielfejl og færre sporarbejder, hvilket dog delvist elimineres af tiltagende signalproblemer i maj og juni. DSBFirst Danmark har i 1. halvår 2011 en operatørrettidighed på 98,9 procent. Den svenske operatørrettidighed var 99,9 procent. Operatørrettidigheden i både Danmark og Sverige opfylder kravene i trafikkontrakterne. Den hårde vinter og indkøringsvanskeligheder for Citytunnelen i Malmø har dog betydet, at den kundeoplevede rettidighed i 1. halvår 2011 var 73 procent i DSBFirst Sverige. I DSBFirst Danmark var den kundeoplevede rettidighed 83 procent. Pct. 25,0 Forsinkelser Fjern- & Regionaltog Pct. 20,0 Forsinkelser S-tog 20,0 15,0 10,0 15,0 10,0 Maj April Marts Februar Januar Juni Juli Maj April Marts Februar Januar Juni Juli 0,0 0,0 5,0 5,0 December November Oktober September August M ål i trafikkontrakt December November Oktober September August M ål i trafikkontrakt 6. Af- og nedskrivninger, finansielle poster og nøgletal Afskrivninger Af- og nedskrivninger er steget med 99 mio. kr. og udgjorde 797 mio. kr. (698 mio. kr.). Stigningen skyldes primært ibrugtagning af flere IC4 og Øresundstogsæt og afskrivninger afledt af øget tungt vedligehold af egne tog. Udviklingen kan endvidere forklares af revurderingen af igangværende og afsluttede anlægsprojekter. Færre investeringer DSB har i 1. halvår 2011 investeret mio. kr. (1.129 mio. kr.). Udviklingen skyldes, at der i 2010 blev indkøbt nye Øresundstog. Finansielle omkostninger I 1. halvår 2011 udgjorde de finansielle poster netto en omkostning på 242 mio. kr. (222 mio. kr.). I resultatet for 2010 er der indregnet AnsaldoBreda rentekompensation på 20 mio. kr. Udvikling i nøgletallene Resultatudviklingen påvirker nøgletallene negativt. Indtjeningsgraden er således faldet fra 22,2 til 18,0. Tilsvarende er overskudsgraden faldet fra 8,1 til 3,2. Egenkapitalforrentningen er faldet fra 3,8 til -1,5. Afkast af investeret kapital efter skat p.a. (ROIC efter skat) er 1,4 procent i 1. halvår 2011, hvilket er 1,9 procentpoint lavere end i Gearing udgør 6,3 i 1. halvår 2011, hvilket er en stigning på 1,2 point i forhold til Soliditetsgraden var med 25,4 procent pr. 30. juni 2011 lavere end 30. juni 2010 (28,3).

15 Rentedækningen udgør 0,8 i 1. halvår 2011 sammenlignet med 1,7 i 1. halvår Balanceposter Balancesummen er faldet Koncernens balancesum udgjorde mio. kr. pr. 30. juni 2011 i forhold til mio. kr. ultimo 2010, hvilket svarer til et fald på 507 mio. kr. Faldet skyldes primært reduktionen af de hensatte forpligtelser til dækning af problemerne i DSBFirst Øresund samt et fald i leverandørgælden. Egenkapitalen udgjorde mio. kr., hvilket er 200 mio. kr. mindre end ultimo Dette kan primært henføres til udbyttebetaling på 300 mio. kr. Udviklingen opvejes delvist af en positiv effekt af de finansielle instrumenter. Hensatte forpligtelser er faldet fra mio. kr. ultimo 2010 til mio. kr. pr. 30. juni Udviklingen skyldes hovedsaglig, at der er anvendt 201 mio. kr. til dækning af problemerne i DSBFirst Øresund. Hensættelsen blev indregnet i årsregnskabet for 2010, som en del af de 725 mio. kr. vedrørende DSBFirst Øresund. Den samlede gæld er pr. 30. juni 2011 på mio. kr., hvilket er 106 mio. kr. mindre end ultimo Forventning til resultat før skat i 2011 DSB-koncernens resultat før skat forventes i 2011 at udgøre et underskud i størrelsesordenen mio. kr. eksklusive indtægter fra ejendomssalg og AB-rabatter, eventuelle omkostninger til restruktureringer og eventuelle ændringer i hensættelserne vedrørende DSBFirst Øresund, hvilket blandt andet skyldes usikkerhed i relation til DSB Vedligehold A/S fortsatte vedligeholdelse af svenske Øresundstog. I forhold til delårsrapporten for 1. kvartal 2011 behandles indtægter fra ejendomssalg og AB-rabatter som særlige forhold (i alt 210 mio. kr.), og er dermed ikke længere indregnet i forventningen til årets resultat før skat. Ved delårsregnskabets aflæggelse pr. 31. marts 2011 forventedes resultatet at blive mio. kr. (svarende til 0-50 mio. kr. korrigeret for indtægter fra ejendomssalg og AB-rabatter). Nedjusteringen i det forventede resultat kan primært henføres til vurdering af igangværende og afsluttede anlægsprojekter, højere omkostninger end 15 - hidtil ventet i de nye operationer i Sverige samt omkostninger afledt af problemstillingerne omkring IC4 leverancen delvis modvirket af den positive effekt fra igangsatte effektiviseringer og besparelser. 9. Anvendt regnskabspraksis Halvårsrapporten for den selvstændige offentlige virksomhed DSB er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser for klasse D virksomheder, danske regnskabsvejledninger og lov om den selvstændige offentlige virksomhed DSB og om DSB S-tog A/S. Regnskabspraksis vedrørende indregning af salg af Tips, Lotto og taletidskort er ændret. Ændringen indebærer at der alene indregnes provision ved salg af disse produkter. Ændringen har ingen effekt på resultatet. Sammenligningstallene er ændret i overensstemmelse hermed. 10. Begivenheder indtruffet efter 30. juni 2011 Christian Roslev er blevet ansat som ny administrerende direktør for DSB. Ligeledes er Jacob Kjær blevet ansat som ny økonomidirektør i DSB- Koncernen. Christian Roslev tiltrådte den 1. august og overtog posten som administrerende direktør den 12. august. Jacob Kjær tiltrådte den 8. august. Christian Roslev og Jacob Kjær vil tilsammen udgøre direktionen i DSB. DSB har indgået aftale med FirstGroup om en rekonstruktion af DSBFirst selskaberne. Dette indebærer bl.a., at DSB og FirstGroup hver tilfører selskaberne 35 mio. kr. i ansvarlig kapital. 11. Finanskalender 2011 Forventet offentliggørelse af delårsrapport: 3. kvartal 2011: 17. november 2011 Halvårsrapporten for 1. halvår 2011 findes på

16 16 - Ledelsespåtegning Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt halvårsrapporten for perioden 1. januar juni 2011 for DSB. DSB har indgået aftaler med de svenske trafikmyndigheder og FirstGroup om DSBFirst Øresunds fremtid. Størrelsen af de hensættelser, som blev foretaget pr. 31. december 2010 til imødegåelse af tab mv. i DSBFirst Øresund, er dog fortsat præget af en vis usikkerhed. Halvårsrapporten, der ikke er revideret eller reviewet af selskabets revisorer, er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabsloven, danske regnskabsvejledninger og lov om den selvstændige offentlige virksomhed DSB og om DSB S-tog A/S. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, og halvårsrapporten giver dermed et retvisende billede af koncernens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 30. juni 2011 samt af resultatet af koncernens aktiviteter og pengestrømme for perioden 1. januar juni Det er endvidere vores opfattelse, at halvårsrapporten er retvisende for udviklingen i koncernens aktiviteter og økonomiske forhold, periodens resultat og koncernens finansielle stilling som helhed. København, den 22. august 2011 I direktionen Christian Roslev Administrerende direktør Jacob Kjær Økonomidirektør I bestyrelsen Peter Schütze Annette Sadolin Lars Andersen Formand Næstformand Lotte Littau Kjærgaard Lilian Merete Mogensen Jens Iwer Petersen Andreas Hasle Hans Christian Preben Steenholdt Petersen Kirketerp-Møller

17 17 - Resultatopgørelse 1. januar juni 1. Halvår Ændring Abs. Rel. Indtægter Nettoomsætning % Arbejde udført for egen regning og opført under aktiver % Andre driftsindtægter % Indtægter i alt % Omkostninger Omkostninger til råvarer og hjælpematerialer % Andre eksterne omkostninger % Personaleomkostninger % Omkostninger i alt % Resultat før af- og nedskrivninger % Af- og nedskrivninger af immaterielle og materielle anlægsaktiver % Resultat af primær drift % Finansielle poster Resultat efter skat i associerede virksomheder % Finansielle indtægter % Finansielle omkostninger % Finansielle poster i alt % Resultat før skat % Skat Skat af periodens resultat % Regulering af skat vedrørende tidligere år % Skat i alt % Periodens resultat % Periodens resultat fordeles således: DSB Minoritetsinteresser 0 2 Periodens resultat

18 Balance - Aktiver Immaterielle anlægsaktiver Rettigheder Færdiggjorte udviklingsprojekter Udvikingsprojekter under udførelse Immaterielle anlægsaktiver i alt Materielle anlægsaktiver Grunde og bygninger Transportmateriel Driftsmateriel, inventar og andet udstyr Anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger Materielle anlægsaktiver i alt Finansielle anlægsaktiver Kapitalandele i associerede virksomheder Ansvarlig lånekapital i associeret virksomhed Andre kapitalandele Andre tilgodehavender Finansielle anlægsaktiver i alt Anlægsaktiver i alt Varebeholdninger Tilgodehavender Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser Tilgodehavender hos associerede virksomheder Andre tilgodehavender Periodeafgrænsningsposter Tilgodehavender i alt Likvide beholdninger Omsætningsaktiver i alt Aktiver i alt

19 19 - Balance - Passiver Egenkapital Ansvarlig kapital Overført resultat Foreslået udbytte Egenkapital i alt Minoritetsinteresser Egenkapital og minoritetsinteresser i alt Hensatte forpligtelser Andre hensatte forpligtelser Udskudte skatteforpligtelser Hensatte forpligtelser i alt Langfristede gældsforpligtelser Langfristede lån Ansvarlig lånekapital Øvrige langfristede gældsforpligtelser Langfristede gældsforpligtelser i alt Kortfristede gældsforpligtelser Kortfristet del af langfristede gældsforpligtelser Kortfristede lån Kreditinstitutter Leverandørgæld Anden gæld Periodeafgrænsningsposter Kortfristede gældsforpligtelser i alt Gældsforpligtelser i alt Passiver i alt

20 20 - Egenkapitalopgørelse Ansvarlig kapital Overført resultat Foreslået udbytte Egenkapital i alt Egenkapital pr. 1. januar Betalt udbytte Periodens resultat Valutakursregulering vedr. tilknyttede virksomheder Værdiregulering af sikringsinstrumenter, primo Værdiregulering af sikringsinstrumenter, ultimo Egenkapital pr. 30. juni Betalt udbytte Periodens resultat Valutakursregulering vedr. tilknyttede virksomheder Værdiregulering af sikringsinstrumenter, primo Værdiregulering af sikringsinstrumenter, ultimo Egenkapital pr. 31. december Betalt udbytte Periodens resultat Valutakursregulering vedr. tilknyttede virksomheder Værdiregulering af sikringsinstrumenter, primo Værdiregulering af sikringsinstrumenter, ultimo Egenkapital pr. 30. juni