Projekt Danmarks Maritime Klynge

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projekt Danmarks Maritime Klynge"

Transkript

1 Helt kort peger analysen på, at Danmark stadig har en stærk maritim sektor baseret på godt købmandskab og gode tekniske kompetencer inden for en række vækstområder som offshore og aktiviteter forbundet med grønomstilling. Analysen peger dog også på at de maritime erhverv i Danmark allerede i dag har visse udfordringer i forhold til at rekrut-tere kvalificeret arbejdskraft og at disse udfordringer kun vil vokse de kommende år. Samtidig fremgår det, at det er bydende nødvendigt hele tiden at øge kvaliteten og kom-petenceniveauet, hvis den danske maritime sektor skal kunne klare sig i den stigende globale konkurrence, hvor også lavtlønslandene hele tiden bliver dygtigere på det mariti-me område. Figur 3.1. opsummerer SWOT-analysens resultater. Projekt Danmarks Maritime Klynge Kompetencebehov i fremtidens Blå Danmark // analyse Side 1

2 Indhold Side Indledning Projekt Danmarks Maritime Klynge Analyse SWOT-analyse Benchmarkinganalyse Danmark Norge Holland Virginia London Hong Kong Shanghai Singapore Kompetencebehov i fremtidens Blå Danmark Det videre arbejde i Projekt Danmarks Maritime Klynge DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond Vi investerer i din fremtid Rapporten er udarbejdet i et samarbejde mellem partnerne i projekt Danmarks Maritime Klynge og Oxford Research. Februar 2013 Grafisk design: Dan R. Knudsen ApS. Forsidefoto: Tao Lytzen ISBN Side 2

3 1 Helt kort peger analysen på, at Danmark stadig har en stærk maritim sektor baseret på godt købmandskab og gode tekniske kompetencer inden for en række vækstområder som offshore og aktiviteter forbundet med grønomstilling. Analysen peger dog også på at de maritime erhverv i Danmark allerede i dag har visse udfordringer i forhold til at rekrut-tere kvalificeret arbejdskraft og at disse udfordringer kun vil vokse de kommende år. Samtidig fremgår det, at det er bydende nødvendigt hele tiden at øge kvaliteten og kom-petenceniveauet, hvis den danske maritime sektor skal kunne klare sig i den stigende globale konkurrence, hvor også lavtlønslandene hele tiden bliver dygtigere på det mariti-me område. Figur 3.1. opsummerer SWOT-analysens resultater. // PROJEKT Danmarks Maritime Klynge INDLEDNING 3 // analyse Side 3

4 1.0 Indledning For at styrke kompetenceniveauet i de maritime erhverv i Danmark er 10 partnere, bestående af relevante uddannelsesinstitutioner og maritime interesseorganisationer, gået sammen om projektet Danmarks Maritime Klynge (DKMK). Med et særligt fokus på kompetenceudvikling inden for den maritime sektor udvikles og oprettes der i projektet flere maritime uddannelsesforløb i form af fag og kurser på bachelor- og kandidatniveau, der arbejdes på at skabe nemmere afkørsler til kandidatuddannelser for professionsbachelorer, og der udarbejdes relevante maritime efteruddannelsestilbud. Som en indledende del af projektet har projektets partnere via en række analyseaktiviteter set nærmere på, hvilke udfordringer, muligheder og behov de maritime erhverv i Danmark står over for i relation til uddannelse, kompetence og arbejdskraft. Ligeledes er der i inspirationsøjemed blevet set på, hvordan andre førende maritime nationer har valgt at støtte op om udviklingen af deres maritime klynger. Analyserne er foretaget på et overordnet niveau og mere uddannelsesspecifikke analyser vil blive foretaget af de enkelte partnere i den resterende projektperiode. Der fokuseres i indeværende rapport på de maritime professionsbacheloruddannelser og de maritime kandidatuddannelser. I forhold til den danske maritime sektors størrelse har der hidtil været et relativt begrænset antal af maritime fag/kurser og uddannelser på bachelorog kandidatniveau. Dette ønsker projektet at bidrage til en ændring af, således at udbuddet af videregående uddannelsesforløb i større grad vil afspejle sektorens størrelse og udvikling. Målet er at fastholde arbejdspladserne i Det Blå Danmark, ved at virksomhederne fremover kan rekruttere medarbejdere med bachelor- og kandidatuddannelser fra de danske uddannelsesinstitutioner. Det er vigtigt her at pointere, at projektets aktiviteter ikke skal ses som en erstatning af det eksisterende uddannelsesudbud inden for det maritime område men i stedet en forlængelse og udbygning heraf. Projektet søger i vid udstrækning at videndele og samarbejde med andre maritime uddannelses- og kompetenceprojekter for herigennem at bidrage til udviklingen af et sammenhængende og dynamisk udbud af maritime uddannelsesog efteruddannelsesforløb, samt afkørsler mellem de forskellige uddannelsesniveauer. Herværende rapport opsummerer resultaterne af de indledende analyseaktiviteter i projekt Danmarks Maritime Klynge og kommer på denne baggrund med en række overordnede bud på, hvordan kompetenceniveauet i den maritime erhvervsklynge kan styrkes. Partnerne i projektet vil arbejde videre ud fra de fremkomne resultater og anvende dem som retningslinjer i mere detaljerede analyser af virksomhedernes behov for specifikke kurser og fag. Rapporten lægger ud med en kort beskrivelse af projektet Danmarks Maritime Klynge. Herefter beskrives de vigtigste resultater af de enkelte analyseaktiviteter kort. Til sidst opsummeres der på tværs af analyserne og kommes med bud på, hvordan kompetencebasen i den maritime sektor kan styrkes. Side 4 Kompetencebehov i fremtidens Blå Danmark

5 Det Blå Danmark Det Blå Danmark dækker over en lang række virksomheder inden for forskellige men relaterede brancher; rederier, værfter, havne, skibsmæglere, udstyrsproducenter, logistikvirksomheder, servicevirksomheder offshorevirksomheder samt brancheforeninger, interesseorganisationer, forsknings- og uddannelsesinstitutioner med videre. Danske maritime virksomheder står for 24 % af den samlede danske eksport og 10 % af den samlede danske produktion. Det Blå Danmark beskæftiger omkring personer direkte, og omkring personer er desuden indirekte beskæftigede i sektoren. Side 5

6 3.0 Resultater af analyseaktiviteterne Som en indledende del af DKMK-projektet har projektets partnere som nævnt gennemført en række analyser og analyseaktiviteter. Formålet med analyseaktiviteterne har været, at kortlægge, hvilke særlige udfordringer og udviklingsmuligheder den danske maritime sektor står overfor, hvordan den maritime sektor står i Danmark i forhold til andre førende maritime klynger og hvad der på denne baggrund bør og kan gøres for at sikre en stærk og konkurrencedygtig kompetencebase for de maritime erhverv i Danmark. Analyseaktiviteterne indbefatter: 2// PROJEKT Danmarks Maritime Klynge SWOT-analyse af den danske maritime sektors styrker, svagheder, muligheder og trusler. Benchmark-analyse, hvor den danske maritime klynge sammenlignes med en række andre af verdens førende maritime klynger inden for bl.a. PROJEKT rammevilkår og udbud af maritime uddannelser. Spørgeskemaundersøgelse, hvor omkring 500 ledere fra den maritime sektor har besvaret spørgsmål angående eksisterende såvel som fremtidige arbejds-kraft- og kompetencebehov. DANMARKS Kvalitative interviews, med 19 virksomheder, der repræsenterer et bredt ud-snit af Det Blå Danmark. Herudover har partnerne i DKMK løbende været i dialog med både virksomheder, ud-dannelsesaktører og interesseorganisationer inden for det maritime område via en række workshops, bilaterale møder og personlige interviews. MARITIME I de følgende afsnit er de vigtigste af analyseaktiviteterne kort beskrevet. Analyserne kan alle downloades i deres fulde længde fra DKMK s hjemmeside: KLYNGE 3.1 SWOT analyse EMUC har i samarbejde med analysevirksomheden Oxford Research udarbejdet en SWOTanalyse af Danmarks maritime erhverv. Formålet med analysen er at pege på, hvilke udfordringer og muligheder som de danske maritime erhverv står overfor. SWOT-analysen bygger først og fremmest på desk research af eksisterende rapporter og publikationer. Som et supplement til desk researchen er der gennemført en række kvali-tative interview med eksperter og interessenter fra det maritime erhvervsområde, herun-der bl.a. Danmarks Rederiforening, Dansk Skibsmægler Forening, Danske Maritime, SIMAC, Offshore Center Danmark, Danske Havne og Søfartsstyrelsen. Side 6 Kompetencebehov i fremtidens Blå Danmark

7 Helt kort peger analysen på, at Danmark stadig har en stærk maritim sektor baseret på godt købmandskab og gode tekniske kompetencer inden for en række vækstområder som offshore og aktiviteter forbundet med grønomstilling. Analysen peger dog også på at de maritime erhverv i Danmark allerede i dag har visse udfordringer i forhold til at rekrut-tere kvalificeret arbejdskraft og at disse udfordringer kun vil vokse de kommende år. Samtidig fremgår det, at det er bydende nødvendigt hele tiden at øge kvaliteten og kom-petenceniveauet, hvis den danske maritime sektor skal kunne klare sig i den stigende globale konkurrence, hvor også lavtlønslandene hele tiden bliver dygtigere på det mariti-me område. Figur 3.1. opsummerer SWOT-analysens resultater. 3 // analyse Side 7

8 2.0 Projekt Danmarks Maritime Klynge Projekt Danmarks Maritime Klynge er iværksat for at styrke det maritime kompetenceniveau i Danmark. Projektet arbejder målrettet med at skabe dialog mellem den maritime sektor og uddannelsesinstitutionerne i Danmark. For at fastholde Danmarks position som en af verdens førende søfartsnationer skal den danske maritime arbejdsstyrke være blandt de mest veluddannede og bedst kvalificerede i den globale konkurrence. Det gælder om at sikre et højt niveau på såvel de nautiske, tekniske og merkantile uddannelser samt på efteruddannelsesniveau. Kun igennem et stærkt samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet sikrer vi os, at fremtidens medarbejder i Det Blå Danmark har netop de kompetencer, som kan fastholde danske virksomheder konkurrenceevne og dermed bidrage til fastholdelse af maritime virksomheder og arbejdspladser i Danmark. I projekt Danmarks Maritime Klynge arbejdes der med at øge kompetenceniveauet på især et videregående niveau ved at oprette maritime fag og kurser på bachelor- og kandidatniveau samt forskellige efteruddannelsesudbud. Der arbejdes desuden med at sikre bedre overgange mellem de maritime videregående uddannelser og gøre det nemmere for professionsbachelorer at komme ind på kandidatuddannelser 1. Projekt Danmarks Maritime Klynge ønsker desuden at fremme brugen af arbejdskraft med en bachelor- eller kandidatuddannelse blandt de små og mellemstore virksomheder, eftersom højtuddannet arbejdskraft er en drivkraft for innovation og vækst i danske virksomheder. En undersøgelse fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen 2 viser, at virksomheder, der samarbejder med universiteter eller GTS-institutter om forskning og udvikling, har markant mere produktive medarbejdere. Produktiviteten stiger yderligere, når virksomheden samtidig har højtuddannede medarbejdere ansat. For små og mellemstore virksomheder kan det være svært at indgå samarbejde om forskning og udvikling med videninstitutioner eller at ansætte arbejdskraft med en videregående uddannelse, hvis man ikke har tradition for det. Der vil i projekt Danmarks Maritime Klynge derfor blive ført en kampagne for at oplyse små og mellemstore virksomheder om fordelene ved og mulighederne for at ansætte en akademiker og ligeledes skabt større opmærksomhed om den maritime sektor med henblik på at få flere studerende til at vælge maritime uddannelser. Der vil desuden blive iværksat en række innovationstiltag, som skal fremme samarbejdet mellem virksomheder, uddannelsesinstitutioner og myndigheder for at øge innovationen og værdiskabelsen blandt virksomhederne i Det Blå Danmark. 1. Disse aktiviteter støtter op om de indsatsområder, Regeringen har udpeget i Danmark i arbejde Vækstplan for Det Blå Danmark, december Produktivitetseffekter af erhvervslivets forskning, udvikling og innovation, Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Side 8 Kompetencebehov i fremtidens Blå Danmark

9 For at sikre, at Danmark er helt i front med den nyeste viden og teknologier, ser projekt Danmarks Maritime Klynge det også som afgørende at styrke forskningsmiljøet i Danmark. I tråd med Regeringens Vækstplan for det Blå Danmark, er der oprettet fire forskerstillinger i projektet. Det drejer sig henholdsvis om et ph.d.-stipendiat og en postdocstilling inden for maritim jura ved Københavns Universitet (Det Juridiske Fakultet), et ph.d.-stipendiat i maritim logistikoptimering ved Danmarks Tekniske Universitet (Institut for Transport) samt en postdocstilling inden for hydrodynamik ved Force Technology. Projekt Danmarks Maritime Klynge fokuserer på de videregående uddannelser men har desuden et tæt samarbejde med analyseprojektet Det Blå Danmark arbejdskraft-, kompetence- og uddannelsesbehov, som fokuserer på de maritime erhvervsuddannede. Denne analyse varetages af Oxford Research i samarbejde med Europas Maritime Udviklingscenter og støttes af Ministeriet for Børn og Undervisning. Arbejdet hermed har vist, at der er et behov for at netop at skabe et samarbejde mellem de forskellige uddannelsesniveauer, eftersom der særligt i den maritime sektor er stor tradition for et karriere flow fra håndværksfagene til professionsbacheloruddannelser og fra disse uddannelser til kandidatuddannelser. Projekt Danmarks Maritime Klynge er støttet af Den Europæiske Socialfond og Vækstforum Hovedstaden. Projektperioden er fra 1. november 2011 til 1. november Partnerne i projektet er: Partnere i projekt Danmarks Maritime Klynge: Copenhagen Business School (CBS) Center for Shipping Economics and Innovation (CENSEI) og Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi (PEØ) CBS Executive/CBS Blue MBA Danske Maritime Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Institut for Transport Europas Maritime Udviklingscenter (EMUC) (Leadpartner) Force Technology Maskinmesterskolen i København (MSK) Københavns Universitet, Det Juridiske Fakultet Svenborg International Maritime Academy (SIMAC) Århus Maskinmesterskole (AAMS) 2 // Danmarks maritime klynge Side 9

10 3.0 Resultater af analyseaktiviteterne Som en indledende del af DKMK-projektet har projektets partnere som nævnt gennemført en række analyser og analyseaktiviteter. Formålet med analyseaktiviteterne har været, at kortlægge, hvilke særlige udfordringer og udviklingsmuligheder den danske maritime sektor står overfor, hvordan den maritime sektor står i Danmark i forhold til andre førende maritime klynger og hvad der på denne baggrund bør og kan gøres for at sikre en stærk og konkurrencedygtig kompetencebase for de maritime erhverv i Danmark. Analyseaktiviteterne indbefatter: 3// PROJEKT Danmarks Maritime Klynge SWOT-analyse af den danske maritime sektors styrker, svagheder, muligheder og trusler. Benchmark-analyse, hvor den danske maritime klynge sammenlignes med en række andre af verdens førende maritime klynger inden for bl.a. analyse rammevilkår og udbud af maritime uddannelser. Spørgeskemaundersøgelse, hvor omkring 500 ledere fra den maritime sektor har besvaret spørgsmål angående eksisterende såvel som fremtidige arbejds-kraft- og kompetencebehov. Kvalitative interviews, med 19 virksomheder, der repræsenterer et bredt ud-snit af Det Blå Danmark. Herudover har partnerne i DKMK løbende været i dialog med både virksomheder, ud-dannelsesaktører og interesseorganisationer inden for det maritime område via en række workshops, bilaterale møder og personlige interviews. I de følgende afsnit er de vigtigste af analyseaktiviteterne kort beskrevet. Analyserne kan alle downloades i deres fulde længde fra DKMK s hjemmeside: SWOT analyse EMUC har i samarbejde med analysevirksomheden Oxford Research udarbejdet en SWOTanalyse af Danmarks maritime erhverv. Formålet med analysen er at pege på, hvilke udfordringer og muligheder som de danske maritime erhverv står overfor. SWOT-analysen bygger først og fremmest på desk research af eksisterende rapporter og publikationer. Som et supplement til desk researchen er der gennemført en række kvali-tative interview med eksperter og interessenter fra det maritime erhvervsområde, herun-der bl.a. Danmarks Rederiforening, Dansk Skibsmægler Forening, Danske Maritime, SIMAC, Offshore Center Danmark, Danske Havne og Søfartsstyrelsen. Side 10 Kompetencebehov i fremtidens Blå Danmark

11 Helt kort peger analysen på, at Danmark stadig har en stærk maritim sektor baseret på godt købmandskab og gode tekniske kompetencer inden for en række vækstområder som offshore og aktiviteter forbundet med grønomstilling. Analysen peger dog også på at de maritime erhverv i Danmark allerede i dag har visse udfordringer i forhold til at rekrut-tere kvalificeret arbejdskraft og at disse udfordringer kun vil vokse de kommende år. Samtidig fremgår det, at det er bydende nødvendigt hele tiden at øge kvaliteten og kom-petenceniveauet, hvis den danske maritime sektor skal kunne klare sig i den stigende globale konkurrence, hvor også lavtlønslandene hele tiden bliver dygtigere på det mariti-me område. Figur 3.1. opsummerer SWOT-analysens resultater. 3 // analyse Side 11

12 3.0 ANALYSe Som en indledende del af projekt Danmarks Maritime Klynge har projektets partnere som nævnt gennemført en række analyser og analyseaktiviteter. Formålet med analyseaktiviteterne har været at kortlægge, hvilke særlige udfordringer og udviklingsmuligheder den danske maritime sektor står over for, hvordan den maritime sektor står i Danmark i forhold til førende maritime klynger i udlandet, og hvad der på denne baggrund bør og kan gøres for at sikre en stærk og konkurrencedygtig kompetencebase for den maritime sektor i Danmark. Analyseaktiviteterne indbefatter: SWOT-analyse af den danske maritime sektors styrker, svagheder, muligheder og trusler. Benchmarkinganalyse, hvor Danmark sammenlignes med en række af verdens førende maritime klynger inden for bl.a. rammevilkår og udbud af maritime uddannelser. Spørgeskemaundersøgelse, hvor omkring 500 ledere fra den maritime sektor har besvaret spørgsmål angående nuværende såvel som fremtidig arbejdskraft- og kompetencebehov. Kvalitative interviews, med 22 virksomheder, der repræsenterer et bredt udsnit af Det Blå Danmark. Herudover har partnerne i projekt Danmarks Maritime Klynge løbende været i dialog - via en række workshops, bilaterale møder og personlige interviews - med såvel maritime virksomheder, uddannelsesaktører som interesseorganisationer. I de følgende afsnit er de vigtigste af analyseaktiviteterne kort beskrevet. Analyserne kan alle downloades i deres fulde længde fra projektets hjemmeside: SWOT-analyse Europas Maritime Udviklingscenter (EMUC) har i samarbejde med analysevirksomheden Oxford Research udarbejdet en SWOT-analyse af Danmarks maritime sektor. Formålet med analysen er at pege på, hvilke udfordringer og muligheder den danske maritime sektor står overfor. SWOT-analysen bygger først og fremmest på desk research af eksisterende rapporter og publikationer, herunder bl.a. andet Regeringens Vækstteams SWOT-analyse. Herværende SWOT-analyse støtter på mange områder op omkring Vækstteamets analyse, men har dog en række yderligere nuanceringer i forhold til bl.a. kompetence- og uddannelsesområdet. Som et supplement hertil er der gennemført en række kvalitative interviews med eksperter og interessenter fra den maritime sektor, herunder bl.a. Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibsmægler Forening, Danske Maritime, SIMAC, Offshore Center Danmark, Danske Havne og Søfartsstyrelsen. Helt kort peger analysen på, at Danmark stadig har en stærk maritim sektor baseret på godt købmandskab, der bl.a. er kendetegnet ved servicemindedhed, pålidelighed, omkostnings- Side 12 Kompetencebehov i fremtidens Blå Danmark

13 bevidsthed, fleksibilitet og omstillingsparathed samt stærke tekniske kompetencer inden for en række vækstområder, herunder offshore og aktiviteter forbundet med grøn omstilling. Analysen peger dog også på, at den maritime sektor i Danmark allerede i dag har visse udfordringer i forhold til at rekruttere kvalificeret arbejdskraft, og at disse udfordringer kun vil vokse de kommende år. Samtidig fremgår det, at det er bydende nødvendigt hele tiden at øge kvaliteten og kompetenceniveauet, hvis den danske maritime sektor skal kunne klare sig i den stigende globale konkurrence, hvor også lavtlønslandene hele tiden bliver dygtigere på det maritime område. Figur 1.0 opsummerer SWOT-analysens resultater. Figur 1.0 SWOT-analyse af Danmarks maritime SEKTOR Styrker Gode og stabile rammevilkår for dansk søfart. En række vigtige regionale maritime knudepunkter forbundet med regionale transportstrømme, offshoreaktiviteter og fiskeri. Stærke myndigheder, der præger den internationale maritime dagsorden samt en god dialog mellem myndigheder og virksomheder. En kvalificeret og veluddannet arbejdsstyrke. En stærk shippingsektor baseret på godt købmandskab. Niche- og kvalitetsskibsfart. Specialiseret skibsbygning og maritimt udstyr f.eks. forbundet til grøn omstilling. Udstyr, teknik og logistik forbundet med offshore aktiviteter. Svagheder Danmark er ikke et internationalt transport- og logistikknudepunkt. Det er svært at rekruttere ingeniører, maskinmestre, skibsførere, smede og elektrikere til det maritime område. Erhvervsuddannelserne tiltrækker for få dygtige og ambitiøse unge. Svært at tiltrække og fastholde internationale virksomheder og arbejdskraft. Begrænset forskning og udvikling målrettet de maritime erhverv. Tendens til søjleorientering i uddannelsessystem og ministerielle ressortområder. Konservativ branche med manglende tradition for ansættelse af folk med en akademisk uddannelse. Muligheder Øget efterspørgsel efter niche- og kvalitetsskibsfart. Øget efterspørgsel efter maritimt udstyr og løsninger forbundet med grøn omstilling og grønne transportløsninger. Udstyr, service, logistik og knowhow forbundet med udvindingen af offshore olie, gas og vind. Skibsfart og specialudstyr forbundet med offshore og maritime aktiviteter i det arktiske område. Services forbundet med det stigende antal krydstogtskibe, der anløber danske havne. Potentiale for at ansætte flere folk med videregående uddannelser. Trusler Øget global konkurrence om at tiltrække maritime virksomheder og aktiviteter særligt fra lande med lavere løn- og enhedsomkostninger end Danmark. Begrænset tilgang af akademiske medarbejdere til den maritime sektor Yngre generationer har til tider meget høje krav til løn- og arbejdsvilkår. Stadig en del barrierer i forhold til at efter- og videreuddanne sig. For lidt fokus på at vedligeholde den maritime kompetencebase blandt virksomhederne i Det Blå Danmark. Kilde: Oxford Research // analyse Side 13 11

14 3.2 Benchmarkinganalyse Benchmarkinganalysen af den danske maritime klynge mod en vifte af internationale kendte og respekterede maritime klynger har til formål at uddrage den danske maritime klynges unikke kompetencekarakteristika. Den maritime klynge defineres i udgangspunktet som søfart/rederivirksomhed, transportrelaterede services, maritime forretningsservices, offshore, værfts- og udstyrsindustri. Sammen med de andre analyseaktiviteter skal benchmarkinganalysen gøre det muligt at skitsere en strategi for videreudvikling af de kompetencer, der allerede findes i den danske maritime klynge. En benchmarkinganalyse giver naturligvis til en vis grad mulighed for også at afdække kompetencer, den danske maritime klynge eventuelt kunne mangle. Dette aspekt har der i processen også været opmærksomhed på, men først og fremmest har udgangspunktet for analysen været, at Danmark allerede i dag besidder en lang række kompetencer og ofte på højt niveau, og at udgangspunktet for den fremtidige udvikling må tage afsæt i disse kompetencer. Klyngebegrebet kan dateres mere end 100 år tilbage til økonomen Alfred Marshall. Det bygger i sin moderne udformning især på Harvard-professor Michael E. Porters teori fra slutningen af 1990 erne, der siger, at konkurrenceevnen også findes i relationer til virksomheder i værdikæder og netværk med udspring i et særligt geografisk område eller region med en særlig institutionel struktur. Sådanne relationer udvikles over tid og giver grobund for såvel fastholdelse som udvikling af nye kompetencer ved hjælp af relationer til kunder, leverandører, konkurrenter, serviceudbydere m.fl. Også politiske styringsstrukturer har indflydelse på udvikling af de kompetencer, klyngen udvikler over tid blandt andet ved at stille fælles goder til rådighed såsom skoler og universiteter, skabe unikke rammebetingelser og medvirke til at udvikle standarder. Med disse perspektiver på, hvad benchmarkinganalyse for maritime klynger er, sætter denne analyse derfor ud med at skabe et historisk overblik over særlige forhold, der har med det maritime område at gøre. Dernæst ser vi på søfartspolitik, der kan have haft indflydelse på udviklingen i et særligt geografisk område eller land. Det tredje punkt i analysen er forbindelsen fra sø til land samt kunder og slutbrugere for de produkter, søfarten transporterer, nemlig logistik og infrastruktur. Det fjerde punkt i analysen er forskning og udvikling i klyngen. Det sidste benchmark er udbuddet af maritime uddannelser på universitetsniveau. Valget af klynger til benchmarkingen er for det første faldet på to geografisk nære klynger, Norge og Holland, som Danmark ofte sammenligner sig med, og hvor begge lande er gamle søfartsnationer. Dernæst ser vi på Virginia på USA s østkyst, som har én af USA s største havne og en lang tradition for handel og søfart. London er valgt i kraft af sin status af globalt finanscentrum og centrum for maritime forretningsservices, herunder særligt søforsikring. Endelig ser vi i Asien på de to kinesiske mastodonter Hongkong og Shanghai samt på Singapore. Sidstnævnte er i indbyggertal på størrelse med Danmark og har udviklet sin maritime klynge intensivt i de seneste årtier. Data og informationer for benchmarkinganalysen er indsamlet som deskresearch, via udvalgte hjemmesider og øvrige interne ressourcer, rapporter, bøger og videnskabelige artikler. Til højre herfor i figur 2.0 ses en oversigt over analysens resultater. Side 14 Kompetencebehov i fremtidens Blå Danmark

15 Figur 2.0 Benchmarkinganalyse overblik DANMARK NORGE Historisk udvikling Søfartspolitik Logistik Forskning & udvikling Videregående uddannelser Stærk og international tradition i rederivirksomhed og skibsbygning. Senest er offshore-aktiviteter kommet til. Rederier, skibsbygning, finans, klassifikation, forsikring og anden vidensvirksomhed. DIS; tonnageskat. Regeringshandlingsplaner 2006, Norges Internationale Skibsregister (NIS); tonnageskat. God infrastruktur og forbindelser til udland; Rangeret nr. 6 på LPI Indlands transport domineret af skibsfart. Rangeret nr. 22 på LPI Projekt Danmarks Maritime Klynge, Den Maritime Fond. Ingen dedikeret national forskningssatsning på det maritime område. Programmer: Maritim 21, Smarttrans. Specialiserede tekniske kandidatgrader er under udvikling. Udbud af såvel tekniske som kommercielle valgfag. Executive MBA i shipping og logistik. Bachelor og kandidat i shipping, skibsdesign, maritim søret, logistik mv. HOLLAND Historisk stærk søfartsnation. Efter 2. verdenskrigs ødelæggelser satses på den strategiske beliggenhed og opbygning af havne og infrastruktur. Manning Act, tonnageskat. Rotterdam er Europas største havn og logistiske knudepunkt. Rangeret nr. 5 på LPI Forskningscentret Dinalog. Specialiserede kandidatgrader især på Erasmus Universitetet i Rotterdam. VIRGINIA 400 år gammel naturbeskyttet havn på USA s østkyst. Offentligt ejet havn (VPA); udlicitering af terminaldrift. Adgang til store, tætbefolkede områder i USA. Dryport; intermodale muligheder, USA rangeret nr. 9 på LPI i Ikke muligt at finde særlige offentlige tiltag, udover hvad der foregår på universiteterne. Særligt fokus på naturvidenskabelige uddannelser, herunder ingeniørvidenskab. LONDON Tradition for søfart. Nu førende vidensbaseret klynge inden for finansiering, søret, forsikring m.m. British Ship Registry; krav om support/ uddannelse af søfolk. London havn, London Gateway. Storbritannien rangeret nr. 8 på LPI UK Research Council; lille dedikeret offentlig forskningsfinansiering Specialiserede kandidatgrader på en lang række områder, herunder især maritim finansiering HONGKONG Naturligt beskyttet havn ved udmundingen af Perlefloden. Fokus fra eksport-import til viden og højteknologisk industri. HKSR; tonnageskat, favorable skatteforhold og professionel rådgivning. SCM center. Green Lane for lastbil til Shenzhen. Rangeret nr. 2 på LPI PolyU forskningscentre inden for shipping og logistik. Øremærket forskningsfinansiering. Bred vifte af maritime programmer på bachelorog kandidatniveau. Særligt fokus på logistik og maritime studier. SHANGHAI Shanghai åbnedes for samhandel ved reformerne i 1970 erne. Privatisering af statsejede aktiviteter. Udenlandske rederivirksomheder ligestilles næsten med kinesiske konkurrenter. Målsætning: Internationalt maritimt center i Shanghai er verdens største containerhavn. Kina rangeret nr. 26 på LPI Shanghai International Shipping Research Center og Logistic Research Institute. SMU; særligt fokus på shipping teknologi, it og ingeniørvidenskab studerende. SINGAPORE Uafhængig i 1965 og har siden arbejdet målrettet på at gøre den unikke beliggenhed mellem øst og vest til et strategisk og økonomisk aktiv for landet. Gode økonomiske rammevilkår. The Maritime and Port Authority of Singapore (MPA) yder økonomisk støtte til virksomheder. Målsætning: Global maritimt videns knudepunkt i Logistisk knudepunkt med havn - lufthavn. Rangeret nr. 1 på LPI Offentligt-privat partnerskab med SMF og MPA som bindeled; MINT, MCF Kandidatuddannelser i maritime studier, martime services, offshoreteknologi, supply chain management m.m. 3. Verdensbankens Logistics Performance Index (LPI). 3 // analyse Side 15

16 Resultatet af benchmarkinganalysen er for det første, at de maritime klynger har en forskellig historisk og geografisk baggrund, som medvirker til at forklare deres position i dag. Historisk tradition tilbage til kolonitiden gør, at London, Holland, Virginia, Singapore og Hongkong er væsentlige maritime klynger i dag. De har udviklet sig fra ren beliggenhed som handels- og søfartsknudepunkt og maritime kompetencer til også landbaserede service- og videnbaserede maritime klynger. Shanghai var åben for international handel tilbage i kejsertiden, og den kommunistiske regering fandt det derfor oplagt at satse på Shanghai som et international handels- og transportknudepunkt. Danmarks og Norges søfartstraditioner går tilbage til vikingetiden. I dag er begge lande offshore-nationer, Norge naturligvis mere end Danmark på grund af geografi og ejendomsret over oliefelter i Nordsøen. Danmark skiller sig imidlertid ud fra de øvrige klynger ved, at de maritime aktiviteter finder sted uden for landets grænser, ikke mindst efter at en stor del af værftsindustrien er flyttet ud. Kompetencer i international handel og værdiskabelse er derfor særligt nødvendige for videreudviklingen af den danske maritime klynge. De maritime klynger fungerer under meget forskellige politiske styringsstrukturer, og det har betydning for involvering af den offentlige sektor i støtte af maritime klyngeaktiviteter. Spændvidden går fra Virginia i USA, hvor økonomiske aktiviteter i al væsentlighed er overladt til det private initiativ (dog er havneterminalerne her offentlig ejendom), til Shanghai i Kina, hvor staten ikke kun planlægger og finansierer men også regulerer sektoren kraftigt. Hongkong og Singapore har tillige et stærkt, offentligt strategisk perspektiv, men her synes de private virksomheder og deres behov at spille en større og i hvert fald væsentlig tydeligere rolle. I London etableres ny infrastruktur ved offentlige myndigheders medvirken (f. eks. i form af London Gateway), og hollandske myndigheder er tillige aktive i bestræbelserne på at etablere en national, industridrevet forsknings- og udviklingsenhed. Såvel Norge som Danmark involverer sig i udviklingen af nationale strategier til forbedring af de respektive landes globale konkurrenceevne. Særligt gunstige skatteforhold, historisk udviklet som respons på væksten i bekvemmelighedsflag, synes at være et gennemgående træk for de udvalgte maritime klynger. I London, Virginia, Holland, Singapore og Hongkong spiller logistik og infrastruktur en særlig stor rolle i de respektive maritime klynger, ikke mindst fordi disse klynger er lokaliseret omkring havne, hvor adgang og videredistribution af gods er afgørende. Det samme gælder for Shanghai. Logistikfaciliteter og infrastruktur til transport af store godsmængder spiller ikke den samme store og direkte rolle i Norge og Danmark, og mindst i Danmark på grund af den høje grad af internationalisering af klyngen. Det skal dog nævnes i den sammenhæng, at der i et mere geografisk afgrænset perspektiv kan peges på regionale maritime klynger i bl.a. Esbjerg og Nordjylland, hvor de logistiske aspekter er afgørende. Side 16 Kompetencebehov i fremtidens Blå Danmark

17 I de klynger - Singapore, Hongkong, Holland og måske Norge - hvor offentlige myndigheder går ind og finansierer forskning og udvikling, er det et gennemgående træk, at aktiviteterne drives af virksomhedernes problemstillinger (det er svært at se, om det også gælder Shanghai). Samarbejde mellem virksomheder, universiteter og offentlige myndigheder ses tydeligt som drivkræfter i udviklingen af viden og innovation. Den samme udvikling ses generelt i Danmark med hensyn til offentlig finansiering af forskning og innovation. Der findes videregående uddannelser i maritime områder i alle klynger. Mange generelle videnskabelige fagområder vil i øvrigt også være applicerbare i maritime virksomheder. De specielle maritime programmer findes i særlig grad inden for ingeniørvidenskaberne. Økonomi- og managementorienterede programmer findes, men er sjældnere. Alt i alt skal en fremtidig strategi for kompetenceudvikling i den danske maritime klynge tage udgangspunkt i de styrker, den danske maritime klynge har. Én væsentlig styrke er danske maritime virksomheders internationale orientering og kommercielle kompetence. Disse kompetencer vil med fordel kunne videreudvikles som tekniske og økonomiske samarbejdskompetencer i globale værdikæder og netværk. F.eks. har danske udstyrsleverandører i endnu højere grad end tidligere brug for internationale kompetencer og relationer efter Lindøværftets lukning. Her skal det dog nævnes, at dansk udstyrsindustri, sammenlignet med den maritime udstyrsindustri i blandt andet Sverige, allerede tidligt orienterede sig mod de internationale markeder, hvilket har været en medvirkende faktor til at forklare dansk maritim industris succes i dag. Også offentlige myndigheder er aktive i internationale policy sammenhænge. Disse styrker kan med fordel udvikles yderligere. Desuden er danske private virksomheder og offentlige myndigheder i en konstruktiv dialog med baggrund i den demokratiske tradition. Dette samarbejde kan måske udbygges, og nye kompetencer udvikles. Uanset om den økonomiske udvikling kommer til at foregå i Danmark (f.eks. offshoreaktiviteter i Nordsøen) eller i udlandet, er udvikling af internationale kompetence og tekniske og økonomiske kompetencer på internationalt niveau helt nødvendige. Vi taler i dag om klynger knyttet til et bestemt geografisk område, men inden for disse klynger agerer virksomhederne i globale værdikæder i globale brancher. I de følgende afsnit præsenteres de vigtigste pointer fra analysen for hver af de nævnte klynger. Benchmarkinganalysen er udarbejdet af CBS, Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi (PEØ) og Center for Shipping & Innovation (CENSEI) og kan downloades i sin fulde længde fra projekt Danmarks Maritime Klynges hjemmeside: 3 // analyse Side 17

18 3.2.1 Danmark Historisk udvikling af klyngen Den danske maritime klynges udvikling er nært forbundet med en århundreder lang søfartstradition samt en historisk stærk skibsbygningsindustri. Danske rederier er ofte blandt de ledende i deres markedssektor. En stor del af pionererne i sidste halvdel af 1800-tallet er stadig blandt de ledende virksomheder på deres respektive markeder. Samlet set er Danmark blandt de førende i verden med hensyn til opereret tonnage, det vil sige, at danske rederier opererer langt flere skibe, end de ejer. Danske rederier er i høj grad internationale. 90 % af fragterne er såkaldt cross-trade, hvilket betyder, at fragten finder sted mellem havne uden for Danmark. Der findes stadig specialiserede skibsværfter i Danmark, men det sidste større nybygningsværft, Lindøværftet, lukkede i En stor leverandørindustri til skibsværfter udvikledes til forsyning af nybygninger. Nye maritime virksomheder udvikler sig i forbindelse med offshoreaktiviteter ikke mindst i Nordsøen. Søfartspolitik Danmark er stadig en fremtrædende søfartsnation, og den maritime klynge er en vigtig del af dansk økonomi, hvor ca. 24 % af eksportindtægterne stammer herfra. Et højkvalitets dansk internationalt skibsregister (DIS) og tonnageskat er policy områder, der skal sikre danske rederier i den stærke internationale konkurrence. Søfartsstyrelsen præsenterede i 2003 den første sammenhængende, danske maritime vækststrategi, og denne blev i 2006 fulgt op med en national strategi for Danmark som Europas førende søfartsnation. I 2012 præsenteredes en vækstplan for det Blå Danmark, der i naturlig forlængelse af det seneste tiårs initiativer blandt andet skal sikre bedre rammevilkår og effektiv myndighedsbetjening for skibsfarten. Logistik Danmark er velforbundet til lands bl.a. via en række store infrastrukturprojekter inden for de sidste ca. 20 år, herunder Storebæltsbroen, Øresundsbroen mellem Danmark og Sverige og senest den kommende Femern Bælt forbindelse, der skal forbinde Danmark med Nordtyskland via bro og tunnel. Forbindelsen er planlagt til at åbne i Til vands er Copenhagen Side 18 Kompetencebehov i fremtidens Blå Danmark

19 Malmö Port vigtig, Århus Havn er landets største containerhavn, og Fredericia Havn ligger tæt på motorvejsnet, jernbane og Taulov Transportcenter. Esbjerg Havn er hjemhavn for en lang række offshoreaktiviteter i Nordsøen. Endelig udgør Frederikshavns Havn det logistiske knudepunkt i den maritime klynge i Nordjylland, hvor også havnene i Skagen og Hirtshals indgår. På Verdensbankens Logistics Performance Index (LPI) var Danmark placeret som nummer 6 i Forskning og udvikling Forskning på det maritime område teknologi, økonomi og søret findes på flere af landets i alt 8 universiteter, men nogen samlet maritim forskningsenhed findes ikke. I 2013 etablerer den danske regering imidlertid et forskningspolitisk kontaktudvalg med repræsentanter fra erhvervet, offentlige myndigheder samt universiteter. Målet med udvalget er at identificere tværgående problemstillinger af relevans for den maritime klynge. Projektet Danmarks Maritime Klynge finansieret af Region Hovedstadens Vækstforum og EU s Socialfond finansierer i begrænset omfang forskning, da hovedformålet er at fremme udvikling af uddannelser inden for det maritime område. Også private fonde, herunder Den Danske Maritime Fond, finansierer industrirelateret forskning. Regeringens innovationsstrategi fra december 2012 forventes yderligere at fremme maritim forskning, innovation og udvikling i Danmark. Videregående uddannelser Af specialiserede uddannelser rettet mod den maritime sektor udbyder Danmarks Tekniske Universitet (DTU) eksempelvis den internationale uddannelse Nordic Master in Maritime Engineering og kurset Maritime Logistics. Copenhagen Business School (CBS) udbyder en minor/major (fire valgfrie kurser samt kandidatafhandling) i Maritime Business på kandidatniveau samt Executive MBA in Shipping and Logistics. Flere specialiserede uddannelser for det maritime område er under udvikling og/eller opdatering. 3 // analyse Side 19

20 3.2.2 Norge Historisk udvikling af klyngen Maritime aktiviteter finder sted langs hele Norges vestkyst, men Oslo, Bergen og det midtvestlige Norge skiller sig ud som områder med særlig betragtelige maritime aktiviteter. Ydermere har Bergen og Oslo Norges to største havne. Generelt bidrager den maritime sektor med ca. 3 % af det Norske BNP. Oslo er i dag en vidensklynge med aktiviteter inden for især finansiering, søret, mægling, klassifikation, forsikring og it. Af store, internationale maritime vidensvirksomheder kan nævnes Det Norske Veritas (DNV), som klassificerer 16 % af verdensflåden. Bergen har betragtelige aktiviteter inden for kemisk tankskibsfart og open hatch bulk skibsfart. Området i det midt-vestlige Norge er betydningsfuldt for offshoreindustrien og er specialiseret i krævende skibsbygning til brug i offshore. Den norske maritime industri beskæftiger cirka mennesker af de har en videregående uddannelse. Søfartspolitik Norges nyere maritime historie kan opdeles i tre tidsperioder. Perioden fra var præget af vækst og investeringer. Herefter og i 1980 erne var den maritime industri karakteriseret af generel nedgang, mens det igen gik opad efter introduktionen af Norwegian International Ship Register (NIS) i NIS betød mere lempelige regler for at sejle under norsk flag. Sammen med tonnageskattereformen fra 1996 har NIS haft stor betydning for den norske maritime klynges udvikling frem til i hvert fald starten af det nye årtusind. Logistik Norge har på grund af sin geografi og sin position som verdens tredjestørste eksportør af olie stor indenlandsk efterspørgsel efter såvel maritime ydelser som logistik. Norge var placeret som nummer 22 på LPI i Norge er faldet 8 placeringer siden Side 20 Kompetencebehov i fremtidens Blå Danmark

Projekt Danmarks Maritime Klynge. - Et maritimt kompetenceudviklingsprojekt

Projekt Danmarks Maritime Klynge. - Et maritimt kompetenceudviklingsprojekt Projekt Danmarks Maritime Klynge - Et maritimt kompetenceudviklingsprojekt Om projektet Partnere i projektet Analyser og data: SWOT-analyse (Oxford Research og EMUC) Benchmarkinganalyse (CBS) Best practice-analyse

Læs mere

Benchmarking Analyse DKMK Workshop 22. november 2012. Britta Gammelgaard, Henrik Sornn-Friese, Jens Hansen, Morten Larsen og Mads Jessen

Benchmarking Analyse DKMK Workshop 22. november 2012. Britta Gammelgaard, Henrik Sornn-Friese, Jens Hansen, Morten Larsen og Mads Jessen Benchmarking Analyse DKMK Workshop 22. november 2012 Britta Gammelgaard, Henrik Sornn-Friese, Jens Hansen, Morten Larsen og Mads Jessen Formål og metode En komparativ analyse, der skal identificere den

Læs mere

Projekt Danmarks Maritime Klynge

Projekt Danmarks Maritime Klynge Helt kort peger analysen på, at Danmark stadig har en stærk maritim sektor baseret på godt købmandskab og gode tekniske kompetencer inden for en række vækstområder som offshore og aktiviteter forbundet

Læs mere

SWOT-analyse af Danmarks maritime erhverv

SWOT-analyse af Danmarks maritime erhverv Danmarks Maritime Klynge SWOT-analyse af Danmarks maritime erhverv Seminar 22. november 2012 V/Oxford Research Oxford Research A/S Falkoner Allé 20, 4. sal 2000 Frederiksberg C Danmark Oxford Research

Læs mere

Projektet støttes af:

Projektet støttes af: Projektet støttes af: Om projektet Tidsramme: November 2011 - december 2014 Budget: 27 millioner DKK Støttet af: Den Europæiske Socialfond og Vækstforum Hovedstaden Mål: Øge udbuddet af maritime uddannelsestilbud

Læs mere

Advisory Board møde i

Advisory Board møde i Advisory Board møde i projekt Danmarks Maritime Klynge Merete Vestergaard, Project Manager & Lene Rasmussen, projektkoordinator, samt Jan Boyesen, Udviklingschef Europas Maritime Udviklingscenter København

Læs mere

How to enhance the level of competences within the maritime sector

How to enhance the level of competences within the maritime sector How to enhance the level of competences within the maritime sector Henriette Dybkær, Projektleder Konference: Maritime competences in the future effects from the Danish Maritime Cluster Project København,

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil og behov for nyt udbud.

Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil og behov for nyt udbud. Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil og behov for nyt udbud. Baggrund Baggrunden for denne ansøgning fra om at oprette et nyt udbud af Skibsføreruddannelsen (professionsbachelor) i København

Læs mere

CBS Maritime. Carsten Ørts Hansen/Henrik Sornn-Friese Skibsteknisk Selskab, 3. februar 2014

CBS Maritime. Carsten Ørts Hansen/Henrik Sornn-Friese Skibsteknisk Selskab, 3. februar 2014 CBS Maritime Carsten Ørts Hansen/Henrik Sornn-Friese Skibsteknisk Selskab, 3. februar 2014 CBS Overblik 20.000 studerende (3.100 internationale) 29 fuldtidsstudier (samt 17 linjer) 9 Executive master -programmer

Læs mere

NATIONAL VÆKSTPOLITIK. Andreas Blohm Graversen Kontorchef, Erhvervsministeriet

NATIONAL VÆKSTPOLITIK. Andreas Blohm Graversen Kontorchef, Erhvervsministeriet NATIONAL VÆKSTPOLITIK Andreas Blohm Graversen Kontorchef, Erhvervsministeriet Danmark som vækstnation Gode rammevilkår Det skal være attraktivt for danske og udenlandske virksomheder at investere i Danmark

Læs mere

Disposition for præsentation

Disposition for præsentation Analyse af udbuddet og behovet for kompetenceudvikling inden for offshore energisektoren i Danmark, Norge, England og Tyskland Ved Jakob Stoumann, Chefanalytiker Oxford Research Oxford Research A/S Falkoner

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Præsentation af resultater af spørgeskemaundersøgelse

Præsentation af resultater af spørgeskemaundersøgelse Præsentation af resultater af spørgeskemaundersøgelse Det Blå Danmark - analyse af arbejdskraft-, kompetence- og uddannelsesbehov i den maritime sektor Workshop den 22. november 2012 V/Oxford Research

Læs mere

Den internationale handlingsplan (forside)

Den internationale handlingsplan (forside) Den internationale handlingsplan 2012-2013 (forside) 1 Indholdsfortegnelse Indledning s. 3 Temaer 1. Kompetence og uddannelse - Slip internationaliseringen løs s. 4 2. Grøn satsning s. 4 3. Sundhed s.

Læs mere

Forbundsformand Claus Jensen Høring om Vækstplan for Det Blå Danmark 24. januar 2013

Forbundsformand Claus Jensen Høring om Vækstplan for Det Blå Danmark 24. januar 2013 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 130 Offentligt Forbundsformand Claus Jensen Høring om Vækstplan for Det Blå Danmark 24. januar 2013 Tak for invitationen. Jeg er glad for

Læs mere

Vedlagt er et for-projektoplæg til oprettelsen og udviklingen af Nordsjællands Maritime Klynge.

Vedlagt er et for-projektoplæg til oprettelsen og udviklingen af Nordsjællands Maritime Klynge. København, d. 19. november, 2014 Kære Byråd v/borgmesteren i Halsnæs, Gribskov og Helsingør kommune. Ansøgning om støtte i 1 år, til at udvikle projektet: Nordsjællands Maritime Klynge (Maritime Cluster

Læs mere

SWOT-analyse af Danmarks maritime erhverv

SWOT-analyse af Danmarks maritime erhverv SWOT-analyse af Danmarks maritime erhverv Notat udarbejdet af Oxford Research A/S for Danmarks Maritime Klynge December 2012 Forfatter: c Sidst gemt: 27-02-2013 21:40:00 Sidst udskrevet: 27-02-2013 21:40:00

Læs mere

Revolution på det skandinaviske logistikmarked

Revolution på det skandinaviske logistikmarked Revolution på det skandinaviske logistikmarked DK Nordeuropas stærkeste og mest innovative logistikklynge i støbeskeen I de kommende år vil der blive investeret massivt i infrastrukturen i regionerne i

Læs mere

Debatoplæg til dialogmøde om Det Blå Danmark

Debatoplæg til dialogmøde om Det Blå Danmark Erhvervs- og Vækstministeriet Ministeriet for forskning, innovation og videregående uddannelser Miljøministeriet Debatoplæg til dialogmøde om Det Blå Danmark 14. marts 2012 Det Blå Danmark er en af Danmarks

Læs mere

Hvorfor satse på den maritime klynge?

Hvorfor satse på den maritime klynge? Danmarks Maritime Klynge Københavns Rådhus, 10. maj 2012 Hvorfor satse på den maritime klynge? Henrik Sornn-Friese CBS, Centre for Shipping Economics and Innovation De nemme svar Vi skal satse på den maritime

Læs mere

MSK Strategi

MSK Strategi Indhold Mission... 2 Vision... 2 Styrkepositioner... 3 Indsatsområder i strategien... 4 Vision for uddannelse... 5 Vision for forskning og udvikling... 6 Vision for relations- og videnssamarbejde... 7

Læs mere

Maritimt Brancheudviklingscenter

Maritimt Brancheudviklingscenter 1(5) Projektrapport 2013-05-06 Anne Sofie Rønne Erhvervshus Nord Maritimt Brancheudviklingscenter Baggrund Etablering af det maritime brancheudviklingscenter udspringer af en række lokale forhold så som

Læs mere

Nogle resultater af undersøgelsen af virksomhedernes internationalisering og globaliseringsparathed i Region Midtjylland

Nogle resultater af undersøgelsen af virksomhedernes internationalisering og globaliseringsparathed i Region Midtjylland Nogle resultater af undersøgelsen af virksomhedernes internationalisering og globaliseringsparathed i Region Midtjylland 1. Indledning. Formål, indhold og gennemførelse. Undersøgelsen gennemføres af konsulentfirmaet

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

Indspil til regeringens vækstteam. Regionerne satser på. blå. styrkepositioner

Indspil til regeringens vækstteam. Regionerne satser på. blå. styrkepositioner Indspil til regeringens vækstteam Regionerne satser på blå styrkepositioner Regioner satser på blå styrkepositioner Danske Regioner 2012 Tryk: Danske Regioner Layout: UHI, Danske Regioner ISBN Tryk: 978-87-7723-791-1

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

Workshop Bedre sammenhænge i det maritime uddannelsessystem

Workshop Bedre sammenhænge i det maritime uddannelsessystem Workshop Bedre sammenhænge i det maritime uddannelsessystem Initiativer i regeringens vækstplan for Det Blå DK - og i regeringens uddannelsespolitik Pernille Trojahn Kristiansen og Uddannelsesstøtte Hvorfor

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

FREMTIDENS GIGANTER - hvordan skaber vi fremtidens store industrivirksomheder i Danmark?

FREMTIDENS GIGANTER - hvordan skaber vi fremtidens store industrivirksomheder i Danmark? FREMTIDENS GIGANTER - hvordan skaber vi fremtidens store industrivirksomheder i Danmark? Vice President, Chemicals, R&D, Martin Skov Skjøth-Rasmussen, Haldor Topsøe A/S 1 Hovedanbefalinger Til universiteterne

Læs mere

Fremtidens kompetencebehov inden for Danmarks maritime erhverv

Fremtidens kompetencebehov inden for Danmarks maritime erhverv Fremtidens kompetencebehov inden for Danmarks maritime erhverv Resultater af spørgeskemaundersøgelse til ledere i maritime virksomheder i Danmark udarbejdet af Oxford Research A/S for Danmarks Maritime

Læs mere

AMBITIONEN. Et internationalt anerkendt maritimt miljø, der tiltrækker virksomheder, udvikler kompetencer og skaber erhvervsøkonomisk vækst

AMBITIONEN. Et internationalt anerkendt maritimt miljø, der tiltrækker virksomheder, udvikler kompetencer og skaber erhvervsøkonomisk vækst MARITIM FORSKNING AMBITIONEN Igennem tæt samarbejde med det maritime erhverv og universitetet er det hensigten at etablere maritim forskning på udvalgte områder. Nordjylland klarer sig godt i den internationale

Læs mere

Væksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland

Væksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland Væksten i Thy - det regionale perspektiv Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland Disposition Generelle og globale tendenser Væksten i Region Nordjylland Væksten i Thy Vækstforums tilbud Eksempler

Læs mere

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Erhvervs- og Vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune [Skriv tekst] Forord Ballerup er en førende erhvervskommune med et mangfoldigt og stærkt erhvervsliv. De private virksomheder

Læs mere

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Navn og Kommune: Mariagerfjord Kommune Satsninger indenfor energi brint, brændselsceller og grønne gasser set i sammenhæng med en balanceret samlet energiforsyning

Læs mere

Hvordan skal de maritime uddannelser udvikles, så fremtidens søfarende kan gøre en forskel for Det Blå Danmark

Hvordan skal de maritime uddannelser udvikles, så fremtidens søfarende kan gøre en forskel for Det Blå Danmark Hvordan skal de maritime uddannelser udvikles, så fremtidens søfarende kan gøre en forskel for Det Blå Danmark MARITIM SIKKERHED, SUNDHED OG MILJØ 2011 Specialkonsulent Pernille Trojahn Kristiansen Søfartsstyrelsen

Læs mere

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Erhvervs- og Vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune [Skriv tekst] Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Vi forstår os selv som en integreret del af én af Europas

Læs mere

Fremtidens godstransport. Workshop om fremtidens godstransport, Aalborg Universitet, den 25. august 2008

Fremtidens godstransport. Workshop om fremtidens godstransport, Aalborg Universitet, den 25. august 2008 Fremtidens godstransport Workshop om fremtidens godstransport, Aalborg Universitet, den 25. august 2008 Godstransportens betydning: Danmark - blandt de bedste til transport og logistik Godstransport forbinder

Læs mere

Maritimt brancheudviklingscenter i Frederikshavn

Maritimt brancheudviklingscenter i Frederikshavn Maritimt brancheudviklingscenter i Frederikshavn Vækstteamet for Det Blå Danmark anbefaler, at Det Blå Danmarks kompetencer, forskning og innovation styrkes. Det maritime brancheudviklingscenter i Frederikshavn

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

Visionen for LO Hovedstaden

Visionen for LO Hovedstaden Politisk program 2014 2018 Visionen for LO Hovedstaden Tryghed velfærd demokrati udvikling miljø Vi vil maksimal politisk indflydelse, med fællesskabet i fokus. Vi vil i et stærkt fællesskab skabe resultater

Læs mere

Danmark rykker en plads frem men vi bør få mere ud af vores styrker

Danmark rykker en plads frem men vi bør få mere ud af vores styrker Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2018 Danmark rykker en plads frem men vi bør få mere ud af vores styrker Danmark rykker én plads frem og indtager nu 6.-pladsen på IMD s liste over

Læs mere

Overordnede formål med innovationsnetværk:

Overordnede formål med innovationsnetværk: De danske innovationsnetværk og partnerskaber hjælper virksomheder med at gøre en unik idé til et konkurrencedygtigt produkt eller serviceydelse. Overordnede formål med innovationsnetværk: 1. At styrke

Læs mere

Bag om kampagnen World Careers. Kampagneleder Anne Bay Riisager Danmarks Rederiforening

Bag om kampagnen World Careers. Kampagneleder Anne Bay Riisager Danmarks Rederiforening Bag om kampagnen World Careers Kampagneleder Anne Bay Riisager Danmarks Rederiforening Agenda Det Blå Danmark World Careers Formål og strategi Aktiviteter Resultater Det Blå Danmark DET BLÅ DANMARK Hvem

Læs mere

Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed

Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Denne analyse stiller skarpt på Greater Copenhagens vækst i forhold til en af regionens største konkurrenter, Stockholm. 25.02.2015 Side 1/5 Analysen

Læs mere

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Danmark rykker en plads tilbage og indtager nu syvendepladsen på IMD s liste

Læs mere

#8 Danmark falder to pladser tilbage på liste over bedste konkurrenceevne

#8 Danmark falder to pladser tilbage på liste over bedste konkurrenceevne Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2019 #8 Danmark falder to pladser tilbage på liste over bedste konkurrenceevne Danmark rykker to pladser tilbage og indtager 8.-pladsen på IMD s

Læs mere

Erhvervsstrategi

Erhvervsstrategi Erhvervsstrategi 2019-2022 Aalborg Erhvervsråd 7. Maj 2018 Erhvervsindsatsen i Aalborg Kommune Aalborg Erhvervsråd Bredt sammensat, Rådgivende for byrådet, Erhvervspuljen, Erhvervsstrategi Aalborg Byråd

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Fremtidens Maritime Ingeniøruddannelse

Fremtidens Maritime Ingeniøruddannelse Fremtidens Maritime Ingeniøruddannelse Tiltag og visioner på Danmarks Tekniske Universitet Ulrik Dam Nielsen, lektor Ingrid Marie Vincent Andersen, projektkoordinator (Ph.D. studerende) Kick-off konference

Læs mere

Et dansk elitemiljø et dansk MIT

Et dansk elitemiljø et dansk MIT Et dansk elitemiljø et dansk A f f o r s k n i n g s c h e f C h a r l o t t e R ø n h o f, c h r @ d i. d k o g k o n s u l e n t M o r t e n Ø r n s h o l t, m o q @ d i. d k Dansk forskning kan blive

Læs mere

Den Danske Maritime Fond. Oktober 2017

Den Danske Maritime Fond. Oktober 2017 Den Danske Maritime Fond Oktober 2017 1 Fondens Bestyrelse består af 6 medlemmer Tommy Thomsen, formand (f. 1957). CEO for IFU (Investeringsfonden for Udviklingslande). Udpeget af Danske Rederier. Indtrådt

Læs mere

1 Strategi, udvikling og effektivisering i danske havne. Peter Bjerg Olesen Ph.d. studerende Center for Logistik Aalborg Universitet Aalborg Havn

1 Strategi, udvikling og effektivisering i danske havne. Peter Bjerg Olesen Ph.d. studerende Center for Logistik Aalborg Universitet Aalborg Havn 1 Strategi, udvikling og effektivisering i danske havne Peter Bjerg Olesen Ph.d. studerende Center for Logistik Aalborg Universitet Aalborg Havn Om foredragsholderen 2 (Peter Bjerg Olesen) Email: pbo@celog.dk

Læs mere

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden Vækstbarometer Region Hovedstaden Internationale medarbejdere Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden

Læs mere

Outsourcing af maritime funktioner fra Danmark til udlandet muligheder og udfordringer

Outsourcing af maritime funktioner fra Danmark til udlandet muligheder og udfordringer Maritim Sikkerhed, Sundhed og Miljø, Hotel Nyborg Strand, 26.-27. august 2010 Outsourcing af maritime funktioner fra Danmark til udlandet muligheder og udfordringer Henrik Sornn-Friese Center for Shipping

Læs mere

Sikkerhed, sundhed og miljø i fremtidens kvalitetsskibsfart

Sikkerhed, sundhed og miljø i fremtidens kvalitetsskibsfart Sikkerhed, sundhed og miljø i fremtidens kvalitetsskibsfart Søfartsstyrelsen 2010 Indledning Dansk fiskeri og søfart skal være kendetegnet ved kvalitetsskibsfart. Sikkerhed, sundhed og miljø skal være

Læs mere

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen D Indsigt Nummer 2 26. januar 2005 Virksomhederne ser positivt på globaliseringen A F K O N S U L E N T S U N E K. J E N S E N, s k j @ d i. d k 4 7 11 Høje forventninger til den politiske vilje I en DI-rundspørge

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

BEDRE Overblik. Hvordan står det til i Aalborg? Årets tredje udgave af BEDRE Overblik retter spotlyset mod temaet eksport og globalisering.

BEDRE Overblik. Hvordan står det til i Aalborg? Årets tredje udgave af BEDRE Overblik retter spotlyset mod temaet eksport og globalisering. BEDRE Overblik Hvordan står det til i Aalborg? Årets tredje udgave af BEDRE Overblik retter spotlyset mod temaet eksport og globalisering. I en stadig mere globaliseret verden er det afgørende for væksten

Læs mere

EU kan understøtte vækst og beskæftigelse hele vejen ud til kajkanten

EU kan understøtte vækst og beskæftigelse hele vejen ud til kajkanten EU kan understøtte vækst og beskæftigelse hele vejen ud til kajkanten Danske Rederiers europapolitiske forslag 2019 og Kina lægger arm om handelspolitikken? Hvad betyder det for Danmark og Europa, når

Læs mere

Business Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner

Business Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner Business Aarhus Aarhus som vækstby Business Aarhus 2 i Aarhus Energi, Klima og Miljø Fødevarer Medico og Sundhed Arkitektur og Design Videnservice IT og Medier Business Aarhus 3 Aarhus er hjemsted for

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark Kapitalforvaltning i Danmark 2016 KAPITALFORVALTNING I DANMARK 2016 FORORD Kapitalforvaltning er en ofte overset klynge i dansk erhvervsliv. I 2016 har den samlede formue, der kapitalforvaltes i Danmark,

Læs mere

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Erhvervs- og vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Ballerup er en førende erhvervsby. Ballerup Kommune er en integreret del

Læs mere

ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver?

ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver? ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver? AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Der tales meget om digitalisering, nye forretningsmodeller og en lang række andre forandringer og tendenser i erhvervslivet. Mange

Læs mere

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske

Læs mere

Interessetilkendegivelse om eventuel mulig integration af Handelshøjskolen i Århus (ASB) med andre universiteter og sektorforskningsinstitutioner

Interessetilkendegivelse om eventuel mulig integration af Handelshøjskolen i Århus (ASB) med andre universiteter og sektorforskningsinstitutioner Videnskabsminister Helge Sander Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade 43 1260 København K Bestyrelsen Tlf.: 89 48 66 88 Fax: 86 15 95 77 E-mail: ksn@asb.dk Århus, den 3. april 2006

Læs mere

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Mange danske virksomheder har etableret datterselskaber i udlandet. Det kan være motiveret af forskellige

Læs mere

AALBORG HAVN UDVIKLINGSSTRATEGI MED FOKUS PÅ LOGISTIK OG SAMARBEJDE

AALBORG HAVN UDVIKLINGSSTRATEGI MED FOKUS PÅ LOGISTIK OG SAMARBEJDE AALBORG HAVN UDVIKLINGSSTRATEGI MED FOKUS PÅ LOGISTIK OG SAMARBEJDE AALBORG HAVN ER UNDER TRANSFORMATION Aalborg Havn har gennem mere end 500 år været et omdrejningspunkt for erhvervsudviklingen i Aalborg

Læs mere

Tema. Eksport og globalisering. Stigende eksport i Region Nordjylland. Ingen eksport data på kommuneniveau. Udvikling i eksport i Region Nordjylland

Tema. Eksport og globalisering. Stigende eksport i Region Nordjylland. Ingen eksport data på kommuneniveau. Udvikling i eksport i Region Nordjylland Tema Eksport og globalisering I en stadig mere globaliseret verden er det afgørende for væksten og jobskabelsen i Aalborg, at virksomhederne tænker og handler internationalt. Ved at udvide markedet fra

Læs mere

2. Danmark udvikler bedre muligheder for danske skibsofficerer og øvrige søfarende udenfor DIS og i udlandet.

2. Danmark udvikler bedre muligheder for danske skibsofficerer og øvrige søfarende udenfor DIS og i udlandet. Politisk oplæg fra Søfartens Ledere, Maskinmestrenes Forening og CO-Søfart om bedre jobmuligheder for danske skibsofficerer, søfarende, DIS og det Blå Danmark November 2009 Foreningerne har siden 1990

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget

Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget Disposition: Havnenes rolle i transportsystemet Havnenes udvikling siden år 2000 Havneloven i dag

Læs mere

FRI Strategi 2018 FRI 2.0

FRI Strategi 2018 FRI 2.0 FRI Strategi 2018 FRI 2.0 Vision og Mission Vision FRI er den førende interesseorganisation for rådgiver- og ingeniørvirksomheder, der aktivt understøtter langsigtet udvikling, effektivisering og vækst

Læs mere

Trafikdage i Aalborg, 27. august Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland

Trafikdage i Aalborg, 27. august Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland Trafikdage i Aalborg, 27. august 2012 Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland TEN-T Det trans europæiske transportnetværk i EU Kommissionen fremlagde i oktober 2011 forslag til nye retningslinjer for et Trans

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Udenlandske direkte investeringer i Danmark

Udenlandske direkte investeringer i Danmark Udenlandske direkte investeringer i Danmark Hvad er sammenhængen mellem lokale rammebetingelser og den geografiske placering af udenlandske arbejdssteder? December 2016 Opsummering 1 Opsummering Danmark

Læs mere

NOTAT ATV VIDENSBAROMETER 2018 AUGUST Delrapport 3: FN s bæredygtige udviklingsmål som ledetråd for teknologi-danmark

NOTAT ATV VIDENSBAROMETER 2018 AUGUST Delrapport 3: FN s bæredygtige udviklingsmål som ledetråd for teknologi-danmark [Valgfrit sidehoved. Slet teksten hvis ikke nødvendig] AUGUST 2018 NOTAT ATV VIDENSBAROMETER 2018 Delrapport 3: FN s bæredygtige udviklingsmål som ledetråd for teknologi-danmark Side 1 af 10 ATV Vidensbarometer

Læs mere

Center for Logistik og Samarbejde Peter Høy, Projektdirektør

Center for Logistik og Samarbejde Peter Høy, Projektdirektør Center for Logistik og Samarbejde Peter Høy, Projektdirektør Hvad kan CLS tilbyde? Omsætte den nyeste viden fra forskningsområdet og implementere det i virksomheder Samle virksomheder om fælles projekter

Læs mere

Bilag : Indsats vedr. tiltrækning af højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft

Bilag : Indsats vedr. tiltrækning af højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft 14. juni 2019 Sag 2018-17921 Bilag 4.2.3.2: Indsats vedr. tiltrækning af højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft Udfordring Den nuværende højkonjunktur og mangel på højtkvalificeret arbejdskraft i Danmark

Læs mere

NOTAT. Delrapport 2: Industriproduktion: Ny optimisme om. rammevilkårene, men fortsat plads til forbedring

NOTAT. Delrapport 2: Industriproduktion: Ny optimisme om. rammevilkårene, men fortsat plads til forbedring [Valgfrit sidehoved. Slet teksten hvis ikke nødvendig] JUNI 2018 NOTAT ATV VIDENSBAROMETER 2018 Delrapport 2: Industriproduktion: Ny optimisme om rammevilkårene, men fortsat plads til forbedring Side 1

Læs mere

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Oplæg ved Jens Chr. Sørensen Møde i Vækstforum for Region Hovedstaden 8. september 2006 Oversigt over oplæg Hvad skal erhvervsudviklingsstrategien?

Læs mere

BEDREOverblik retter denne gang spotlyset mod de maritime erhverv i Aalborg. Se hovedpointerne her, og læs hele analysen fra næste side

BEDREOverblik retter denne gang spotlyset mod de maritime erhverv i Aalborg. Se hovedpointerne her, og læs hele analysen fra næste side BEDREOverblik retter denne gang spotlyset mod de maritime erhverv i Aalborg. Se hovedpointerne her, og læs hele analysen fra næste side Det Blå Danmark er en af Danmarks stærkeste erhvervsmæssige styrkepositioner.

Læs mere

Master i udlandet. University College Nordjylland

Master i udlandet. University College Nordjylland Master i udlandet University College Nordjylland Indhold 1. Indledning... 2 2. Begrebsafklaring og definitioner... 2 2.1 MA (Master of Arts) og MSc (Master of Science)... 2 2.2 MBA: Master of Business

Læs mere

Skitse for Vækstforums Erhvervsudviklingsstrategi Bilag 3a

Skitse for Vækstforums Erhvervsudviklingsstrategi Bilag 3a Skitse for Vækstforums Erhvervsudviklingsstrategi 2012-2020 Bilag 3a Maj/juni 2011 Forord Forord af formand for Syddansk Vækstforum, Carl Holst Vision 2020 Forretningsområder De strategiske mål Syddanmarks

Læs mere

Årets Blå konference whats in it for you Maritim Forskning og Innovation.

Årets Blå konference whats in it for you Maritim Forskning og Innovation. Årets Blå konference whats in it for you Maritim Forskning og Innovation. Vi mødes den 3. december kl. 15.00 i Frederikshavn. Hovedtemaet: Maritim forskning og innovation - WHATS IN IT FOR YOU hvordan

Læs mere

Tænk fremtid tænk plast

Tænk fremtid tænk plast Tænk fremtid tænk plast Nyt marked for plastmaterialer i offshoreindustrien Udviklingsprojektet Substitution af materialer offshore skaber vækst i plastbranchen og forøget indtjening i offshoreindustrien

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 163 Offentligt TALEPUNKTER TIL FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG Det talte ord gælder Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014 Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling December 2014 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt samarbejde i Nordjylland om vækst og udvikling Etableres af de 11 nordjyske kommuner

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Kloge hænder og kloge hoveder - en mangelvare i det midtjyske

Kloge hænder og kloge hoveder - en mangelvare i det midtjyske August 2007 Kloge hænder og kloge hoveder - en mangelvare i det midtjyske Arbejdskraft. 3 ud af 4 direktører fra det midtjyske erhvervsliv har inden for det sidste halve år oplevet problemer med at skaffe

Læs mere