Projekt Danmarks Maritime Klynge

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projekt Danmarks Maritime Klynge"

Transkript

1 Helt kort peger analysen på, at Danmark stadig har en stærk maritim sektor baseret på godt købmandskab og gode tekniske kompetencer inden for en række vækstområder som offshore og aktiviteter forbundet med grønomstilling. Analysen peger dog også på at de maritime erhverv i Danmark allerede i dag har visse udfordringer i forhold til at rekrut-tere kvalificeret arbejdskraft og at disse udfordringer kun vil vokse de kommende år. Samtidig fremgår det, at det er bydende nødvendigt hele tiden at øge kvaliteten og kom-petenceniveauet, hvis den danske maritime sektor skal kunne klare sig i den stigende globale konkurrence, hvor også lavtlønslandene hele tiden bliver dygtigere på det mariti-me område. Figur 3.1. opsummerer SWOT-analysens resultater. Projekt Danmarks Maritime Klynge Kompetencebehov i fremtidens Blå Danmark // analyse Side 1

2 Indhold Side Indledning Projekt Danmarks Maritime Klynge Analyse SWOT-analyse Benchmarkinganalyse Danmark Norge Holland Virginia London Hong Kong Shanghai Singapore Kompetencebehov i fremtidens Blå Danmark Det videre arbejde i Projekt Danmarks Maritime Klynge DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond Vi investerer i din fremtid Rapporten er udarbejdet i et samarbejde mellem partnerne i projekt Danmarks Maritime Klynge og Oxford Research. Februar 2013 Grafisk design: Dan R. Knudsen ApS. Forsidefoto: Tao Lytzen ISBN Side 2

3 1 Helt kort peger analysen på, at Danmark stadig har en stærk maritim sektor baseret på godt købmandskab og gode tekniske kompetencer inden for en række vækstområder som offshore og aktiviteter forbundet med grønomstilling. Analysen peger dog også på at de maritime erhverv i Danmark allerede i dag har visse udfordringer i forhold til at rekrut-tere kvalificeret arbejdskraft og at disse udfordringer kun vil vokse de kommende år. Samtidig fremgår det, at det er bydende nødvendigt hele tiden at øge kvaliteten og kom-petenceniveauet, hvis den danske maritime sektor skal kunne klare sig i den stigende globale konkurrence, hvor også lavtlønslandene hele tiden bliver dygtigere på det mariti-me område. Figur 3.1. opsummerer SWOT-analysens resultater. // PROJEKT Danmarks Maritime Klynge INDLEDNING 3 // analyse Side 3

4 1.0 Indledning For at styrke kompetenceniveauet i de maritime erhverv i Danmark er 10 partnere, bestående af relevante uddannelsesinstitutioner og maritime interesseorganisationer, gået sammen om projektet Danmarks Maritime Klynge (DKMK). Med et særligt fokus på kompetenceudvikling inden for den maritime sektor udvikles og oprettes der i projektet flere maritime uddannelsesforløb i form af fag og kurser på bachelor- og kandidatniveau, der arbejdes på at skabe nemmere afkørsler til kandidatuddannelser for professionsbachelorer, og der udarbejdes relevante maritime efteruddannelsestilbud. Som en indledende del af projektet har projektets partnere via en række analyseaktiviteter set nærmere på, hvilke udfordringer, muligheder og behov de maritime erhverv i Danmark står over for i relation til uddannelse, kompetence og arbejdskraft. Ligeledes er der i inspirationsøjemed blevet set på, hvordan andre førende maritime nationer har valgt at støtte op om udviklingen af deres maritime klynger. Analyserne er foretaget på et overordnet niveau og mere uddannelsesspecifikke analyser vil blive foretaget af de enkelte partnere i den resterende projektperiode. Der fokuseres i indeværende rapport på de maritime professionsbacheloruddannelser og de maritime kandidatuddannelser. I forhold til den danske maritime sektors størrelse har der hidtil været et relativt begrænset antal af maritime fag/kurser og uddannelser på bachelorog kandidatniveau. Dette ønsker projektet at bidrage til en ændring af, således at udbuddet af videregående uddannelsesforløb i større grad vil afspejle sektorens størrelse og udvikling. Målet er at fastholde arbejdspladserne i Det Blå Danmark, ved at virksomhederne fremover kan rekruttere medarbejdere med bachelor- og kandidatuddannelser fra de danske uddannelsesinstitutioner. Det er vigtigt her at pointere, at projektets aktiviteter ikke skal ses som en erstatning af det eksisterende uddannelsesudbud inden for det maritime område men i stedet en forlængelse og udbygning heraf. Projektet søger i vid udstrækning at videndele og samarbejde med andre maritime uddannelses- og kompetenceprojekter for herigennem at bidrage til udviklingen af et sammenhængende og dynamisk udbud af maritime uddannelsesog efteruddannelsesforløb, samt afkørsler mellem de forskellige uddannelsesniveauer. Herværende rapport opsummerer resultaterne af de indledende analyseaktiviteter i projekt Danmarks Maritime Klynge og kommer på denne baggrund med en række overordnede bud på, hvordan kompetenceniveauet i den maritime erhvervsklynge kan styrkes. Partnerne i projektet vil arbejde videre ud fra de fremkomne resultater og anvende dem som retningslinjer i mere detaljerede analyser af virksomhedernes behov for specifikke kurser og fag. Rapporten lægger ud med en kort beskrivelse af projektet Danmarks Maritime Klynge. Herefter beskrives de vigtigste resultater af de enkelte analyseaktiviteter kort. Til sidst opsummeres der på tværs af analyserne og kommes med bud på, hvordan kompetencebasen i den maritime sektor kan styrkes. Side 4 Kompetencebehov i fremtidens Blå Danmark

5 Det Blå Danmark Det Blå Danmark dækker over en lang række virksomheder inden for forskellige men relaterede brancher; rederier, værfter, havne, skibsmæglere, udstyrsproducenter, logistikvirksomheder, servicevirksomheder offshorevirksomheder samt brancheforeninger, interesseorganisationer, forsknings- og uddannelsesinstitutioner med videre. Danske maritime virksomheder står for 24 % af den samlede danske eksport og 10 % af den samlede danske produktion. Det Blå Danmark beskæftiger omkring personer direkte, og omkring personer er desuden indirekte beskæftigede i sektoren. Side 5

6 3.0 Resultater af analyseaktiviteterne Som en indledende del af DKMK-projektet har projektets partnere som nævnt gennemført en række analyser og analyseaktiviteter. Formålet med analyseaktiviteterne har været, at kortlægge, hvilke særlige udfordringer og udviklingsmuligheder den danske maritime sektor står overfor, hvordan den maritime sektor står i Danmark i forhold til andre førende maritime klynger og hvad der på denne baggrund bør og kan gøres for at sikre en stærk og konkurrencedygtig kompetencebase for de maritime erhverv i Danmark. Analyseaktiviteterne indbefatter: 2// PROJEKT Danmarks Maritime Klynge SWOT-analyse af den danske maritime sektors styrker, svagheder, muligheder og trusler. Benchmark-analyse, hvor den danske maritime klynge sammenlignes med en række andre af verdens førende maritime klynger inden for bl.a. PROJEKT rammevilkår og udbud af maritime uddannelser. Spørgeskemaundersøgelse, hvor omkring 500 ledere fra den maritime sektor har besvaret spørgsmål angående eksisterende såvel som fremtidige arbejds-kraft- og kompetencebehov. DANMARKS Kvalitative interviews, med 19 virksomheder, der repræsenterer et bredt ud-snit af Det Blå Danmark. Herudover har partnerne i DKMK løbende været i dialog med både virksomheder, ud-dannelsesaktører og interesseorganisationer inden for det maritime område via en række workshops, bilaterale møder og personlige interviews. MARITIME I de følgende afsnit er de vigtigste af analyseaktiviteterne kort beskrevet. Analyserne kan alle downloades i deres fulde længde fra DKMK s hjemmeside: KLYNGE 3.1 SWOT analyse EMUC har i samarbejde med analysevirksomheden Oxford Research udarbejdet en SWOTanalyse af Danmarks maritime erhverv. Formålet med analysen er at pege på, hvilke udfordringer og muligheder som de danske maritime erhverv står overfor. SWOT-analysen bygger først og fremmest på desk research af eksisterende rapporter og publikationer. Som et supplement til desk researchen er der gennemført en række kvali-tative interview med eksperter og interessenter fra det maritime erhvervsområde, herun-der bl.a. Danmarks Rederiforening, Dansk Skibsmægler Forening, Danske Maritime, SIMAC, Offshore Center Danmark, Danske Havne og Søfartsstyrelsen. Side 6 Kompetencebehov i fremtidens Blå Danmark

7 Helt kort peger analysen på, at Danmark stadig har en stærk maritim sektor baseret på godt købmandskab og gode tekniske kompetencer inden for en række vækstområder som offshore og aktiviteter forbundet med grønomstilling. Analysen peger dog også på at de maritime erhverv i Danmark allerede i dag har visse udfordringer i forhold til at rekrut-tere kvalificeret arbejdskraft og at disse udfordringer kun vil vokse de kommende år. Samtidig fremgår det, at det er bydende nødvendigt hele tiden at øge kvaliteten og kom-petenceniveauet, hvis den danske maritime sektor skal kunne klare sig i den stigende globale konkurrence, hvor også lavtlønslandene hele tiden bliver dygtigere på det mariti-me område. Figur 3.1. opsummerer SWOT-analysens resultater. 3 // analyse Side 7

8 2.0 Projekt Danmarks Maritime Klynge Projekt Danmarks Maritime Klynge er iværksat for at styrke det maritime kompetenceniveau i Danmark. Projektet arbejder målrettet med at skabe dialog mellem den maritime sektor og uddannelsesinstitutionerne i Danmark. For at fastholde Danmarks position som en af verdens førende søfartsnationer skal den danske maritime arbejdsstyrke være blandt de mest veluddannede og bedst kvalificerede i den globale konkurrence. Det gælder om at sikre et højt niveau på såvel de nautiske, tekniske og merkantile uddannelser samt på efteruddannelsesniveau. Kun igennem et stærkt samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet sikrer vi os, at fremtidens medarbejder i Det Blå Danmark har netop de kompetencer, som kan fastholde danske virksomheder konkurrenceevne og dermed bidrage til fastholdelse af maritime virksomheder og arbejdspladser i Danmark. I projekt Danmarks Maritime Klynge arbejdes der med at øge kompetenceniveauet på især et videregående niveau ved at oprette maritime fag og kurser på bachelor- og kandidatniveau samt forskellige efteruddannelsesudbud. Der arbejdes desuden med at sikre bedre overgange mellem de maritime videregående uddannelser og gøre det nemmere for professionsbachelorer at komme ind på kandidatuddannelser 1. Projekt Danmarks Maritime Klynge ønsker desuden at fremme brugen af arbejdskraft med en bachelor- eller kandidatuddannelse blandt de små og mellemstore virksomheder, eftersom højtuddannet arbejdskraft er en drivkraft for innovation og vækst i danske virksomheder. En undersøgelse fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen 2 viser, at virksomheder, der samarbejder med universiteter eller GTS-institutter om forskning og udvikling, har markant mere produktive medarbejdere. Produktiviteten stiger yderligere, når virksomheden samtidig har højtuddannede medarbejdere ansat. For små og mellemstore virksomheder kan det være svært at indgå samarbejde om forskning og udvikling med videninstitutioner eller at ansætte arbejdskraft med en videregående uddannelse, hvis man ikke har tradition for det. Der vil i projekt Danmarks Maritime Klynge derfor blive ført en kampagne for at oplyse små og mellemstore virksomheder om fordelene ved og mulighederne for at ansætte en akademiker og ligeledes skabt større opmærksomhed om den maritime sektor med henblik på at få flere studerende til at vælge maritime uddannelser. Der vil desuden blive iværksat en række innovationstiltag, som skal fremme samarbejdet mellem virksomheder, uddannelsesinstitutioner og myndigheder for at øge innovationen og værdiskabelsen blandt virksomhederne i Det Blå Danmark. 1. Disse aktiviteter støtter op om de indsatsområder, Regeringen har udpeget i Danmark i arbejde Vækstplan for Det Blå Danmark, december Produktivitetseffekter af erhvervslivets forskning, udvikling og innovation, Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Side 8 Kompetencebehov i fremtidens Blå Danmark

9 For at sikre, at Danmark er helt i front med den nyeste viden og teknologier, ser projekt Danmarks Maritime Klynge det også som afgørende at styrke forskningsmiljøet i Danmark. I tråd med Regeringens Vækstplan for det Blå Danmark, er der oprettet fire forskerstillinger i projektet. Det drejer sig henholdsvis om et ph.d.-stipendiat og en postdocstilling inden for maritim jura ved Københavns Universitet (Det Juridiske Fakultet), et ph.d.-stipendiat i maritim logistikoptimering ved Danmarks Tekniske Universitet (Institut for Transport) samt en postdocstilling inden for hydrodynamik ved Force Technology. Projekt Danmarks Maritime Klynge fokuserer på de videregående uddannelser men har desuden et tæt samarbejde med analyseprojektet Det Blå Danmark arbejdskraft-, kompetence- og uddannelsesbehov, som fokuserer på de maritime erhvervsuddannede. Denne analyse varetages af Oxford Research i samarbejde med Europas Maritime Udviklingscenter og støttes af Ministeriet for Børn og Undervisning. Arbejdet hermed har vist, at der er et behov for at netop at skabe et samarbejde mellem de forskellige uddannelsesniveauer, eftersom der særligt i den maritime sektor er stor tradition for et karriere flow fra håndværksfagene til professionsbacheloruddannelser og fra disse uddannelser til kandidatuddannelser. Projekt Danmarks Maritime Klynge er støttet af Den Europæiske Socialfond og Vækstforum Hovedstaden. Projektperioden er fra 1. november 2011 til 1. november Partnerne i projektet er: Partnere i projekt Danmarks Maritime Klynge: Copenhagen Business School (CBS) Center for Shipping Economics and Innovation (CENSEI) og Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi (PEØ) CBS Executive/CBS Blue MBA Danske Maritime Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Institut for Transport Europas Maritime Udviklingscenter (EMUC) (Leadpartner) Force Technology Maskinmesterskolen i København (MSK) Københavns Universitet, Det Juridiske Fakultet Svenborg International Maritime Academy (SIMAC) Århus Maskinmesterskole (AAMS) 2 // Danmarks maritime klynge Side 9

10 3.0 Resultater af analyseaktiviteterne Som en indledende del af DKMK-projektet har projektets partnere som nævnt gennemført en række analyser og analyseaktiviteter. Formålet med analyseaktiviteterne har været, at kortlægge, hvilke særlige udfordringer og udviklingsmuligheder den danske maritime sektor står overfor, hvordan den maritime sektor står i Danmark i forhold til andre førende maritime klynger og hvad der på denne baggrund bør og kan gøres for at sikre en stærk og konkurrencedygtig kompetencebase for de maritime erhverv i Danmark. Analyseaktiviteterne indbefatter: 3// PROJEKT Danmarks Maritime Klynge SWOT-analyse af den danske maritime sektors styrker, svagheder, muligheder og trusler. Benchmark-analyse, hvor den danske maritime klynge sammenlignes med en række andre af verdens førende maritime klynger inden for bl.a. analyse rammevilkår og udbud af maritime uddannelser. Spørgeskemaundersøgelse, hvor omkring 500 ledere fra den maritime sektor har besvaret spørgsmål angående eksisterende såvel som fremtidige arbejds-kraft- og kompetencebehov. Kvalitative interviews, med 19 virksomheder, der repræsenterer et bredt ud-snit af Det Blå Danmark. Herudover har partnerne i DKMK løbende været i dialog med både virksomheder, ud-dannelsesaktører og interesseorganisationer inden for det maritime område via en række workshops, bilaterale møder og personlige interviews. I de følgende afsnit er de vigtigste af analyseaktiviteterne kort beskrevet. Analyserne kan alle downloades i deres fulde længde fra DKMK s hjemmeside: 3.1 SWOT analyse EMUC har i samarbejde med analysevirksomheden Oxford Research udarbejdet en SWOTanalyse af Danmarks maritime erhverv. Formålet med analysen er at pege på, hvilke udfordringer og muligheder som de danske maritime erhverv står overfor. SWOT-analysen bygger først og fremmest på desk research af eksisterende rapporter og publikationer. Som et supplement til desk researchen er der gennemført en række kvali-tative interview med eksperter og interessenter fra det maritime erhvervsområde, herun-der bl.a. Danmarks Rederiforening, Dansk Skibsmægler Forening, Danske Maritime, SIMAC, Offshore Center Danmark, Danske Havne og Søfartsstyrelsen. Side 10 Kompetencebehov i fremtidens Blå Danmark

11 Helt kort peger analysen på, at Danmark stadig har en stærk maritim sektor baseret på godt købmandskab og gode tekniske kompetencer inden for en række vækstområder som offshore og aktiviteter forbundet med grønomstilling. Analysen peger dog også på at de maritime erhverv i Danmark allerede i dag har visse udfordringer i forhold til at rekrut-tere kvalificeret arbejdskraft og at disse udfordringer kun vil vokse de kommende år. Samtidig fremgår det, at det er bydende nødvendigt hele tiden at øge kvaliteten og kom-petenceniveauet, hvis den danske maritime sektor skal kunne klare sig i den stigende globale konkurrence, hvor også lavtlønslandene hele tiden bliver dygtigere på det mariti-me område. Figur 3.1. opsummerer SWOT-analysens resultater. 3 // analyse Side 11

12 3.0 ANALYSe Som en indledende del af projekt Danmarks Maritime Klynge har projektets partnere som nævnt gennemført en række analyser og analyseaktiviteter. Formålet med analyseaktiviteterne har været at kortlægge, hvilke særlige udfordringer og udviklingsmuligheder den danske maritime sektor står over for, hvordan den maritime sektor står i Danmark i forhold til førende maritime klynger i udlandet, og hvad der på denne baggrund bør og kan gøres for at sikre en stærk og konkurrencedygtig kompetencebase for den maritime sektor i Danmark. Analyseaktiviteterne indbefatter: SWOT-analyse af den danske maritime sektors styrker, svagheder, muligheder og trusler. Benchmarkinganalyse, hvor Danmark sammenlignes med en række af verdens førende maritime klynger inden for bl.a. rammevilkår og udbud af maritime uddannelser. Spørgeskemaundersøgelse, hvor omkring 500 ledere fra den maritime sektor har besvaret spørgsmål angående nuværende såvel som fremtidig arbejdskraft- og kompetencebehov. Kvalitative interviews, med 22 virksomheder, der repræsenterer et bredt udsnit af Det Blå Danmark. Herudover har partnerne i projekt Danmarks Maritime Klynge løbende været i dialog - via en række workshops, bilaterale møder og personlige interviews - med såvel maritime virksomheder, uddannelsesaktører som interesseorganisationer. I de følgende afsnit er de vigtigste af analyseaktiviteterne kort beskrevet. Analyserne kan alle downloades i deres fulde længde fra projektets hjemmeside: 3.1 SWOT-analyse Europas Maritime Udviklingscenter (EMUC) har i samarbejde med analysevirksomheden Oxford Research udarbejdet en SWOT-analyse af Danmarks maritime sektor. Formålet med analysen er at pege på, hvilke udfordringer og muligheder den danske maritime sektor står overfor. SWOT-analysen bygger først og fremmest på desk research af eksisterende rapporter og publikationer, herunder bl.a. andet Regeringens Vækstteams SWOT-analyse. Herværende SWOT-analyse støtter på mange områder op omkring Vækstteamets analyse, men har dog en række yderligere nuanceringer i forhold til bl.a. kompetence- og uddannelsesområdet. Som et supplement hertil er der gennemført en række kvalitative interviews med eksperter og interessenter fra den maritime sektor, herunder bl.a. Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibsmægler Forening, Danske Maritime, SIMAC, Offshore Center Danmark, Danske Havne og Søfartsstyrelsen. Helt kort peger analysen på, at Danmark stadig har en stærk maritim sektor baseret på godt købmandskab, der bl.a. er kendetegnet ved servicemindedhed, pålidelighed, omkostnings- Side 12 Kompetencebehov i fremtidens Blå Danmark

13 bevidsthed, fleksibilitet og omstillingsparathed samt stærke tekniske kompetencer inden for en række vækstområder, herunder offshore og aktiviteter forbundet med grøn omstilling. Analysen peger dog også på, at den maritime sektor i Danmark allerede i dag har visse udfordringer i forhold til at rekruttere kvalificeret arbejdskraft, og at disse udfordringer kun vil vokse de kommende år. Samtidig fremgår det, at det er bydende nødvendigt hele tiden at øge kvaliteten og kompetenceniveauet, hvis den danske maritime sektor skal kunne klare sig i den stigende globale konkurrence, hvor også lavtlønslandene hele tiden bliver dygtigere på det maritime område. Figur 1.0 opsummerer SWOT-analysens resultater. Figur 1.0 SWOT-analyse af Danmarks maritime SEKTOR Styrker Gode og stabile rammevilkår for dansk søfart. En række vigtige regionale maritime knudepunkter forbundet med regionale transportstrømme, offshoreaktiviteter og fiskeri. Stærke myndigheder, der præger den internationale maritime dagsorden samt en god dialog mellem myndigheder og virksomheder. En kvalificeret og veluddannet arbejdsstyrke. En stærk shippingsektor baseret på godt købmandskab. Niche- og kvalitetsskibsfart. Specialiseret skibsbygning og maritimt udstyr f.eks. forbundet til grøn omstilling. Udstyr, teknik og logistik forbundet med offshore aktiviteter. Svagheder Danmark er ikke et internationalt transport- og logistikknudepunkt. Det er svært at rekruttere ingeniører, maskinmestre, skibsførere, smede og elektrikere til det maritime område. Erhvervsuddannelserne tiltrækker for få dygtige og ambitiøse unge. Svært at tiltrække og fastholde internationale virksomheder og arbejdskraft. Begrænset forskning og udvikling målrettet de maritime erhverv. Tendens til søjleorientering i uddannelsessystem og ministerielle ressortområder. Konservativ branche med manglende tradition for ansættelse af folk med en akademisk uddannelse. Muligheder Øget efterspørgsel efter niche- og kvalitetsskibsfart. Øget efterspørgsel efter maritimt udstyr og løsninger forbundet med grøn omstilling og grønne transportløsninger. Udstyr, service, logistik og knowhow forbundet med udvindingen af offshore olie, gas og vind. Skibsfart og specialudstyr forbundet med offshore og maritime aktiviteter i det arktiske område. Services forbundet med det stigende antal krydstogtskibe, der anløber danske havne. Potentiale for at ansætte flere folk med videregående uddannelser. Trusler Øget global konkurrence om at tiltrække maritime virksomheder og aktiviteter særligt fra lande med lavere løn- og enhedsomkostninger end Danmark. Begrænset tilgang af akademiske medarbejdere til den maritime sektor Yngre generationer har til tider meget høje krav til løn- og arbejdsvilkår. Stadig en del barrierer i forhold til at efter- og videreuddanne sig. For lidt fokus på at vedligeholde den maritime kompetencebase blandt virksomhederne i Det Blå Danmark. Kilde: Oxford Research // analyse Side 13 11

14 3.2 Benchmarkinganalyse Benchmarkinganalysen af den danske maritime klynge mod en vifte af internationale kendte og respekterede maritime klynger har til formål at uddrage den danske maritime klynges unikke kompetencekarakteristika. Den maritime klynge defineres i udgangspunktet som søfart/rederivirksomhed, transportrelaterede services, maritime forretningsservices, offshore, værfts- og udstyrsindustri. Sammen med de andre analyseaktiviteter skal benchmarkinganalysen gøre det muligt at skitsere en strategi for videreudvikling af de kompetencer, der allerede findes i den danske maritime klynge. En benchmarkinganalyse giver naturligvis til en vis grad mulighed for også at afdække kompetencer, den danske maritime klynge eventuelt kunne mangle. Dette aspekt har der i processen også været opmærksomhed på, men først og fremmest har udgangspunktet for analysen været, at Danmark allerede i dag besidder en lang række kompetencer og ofte på højt niveau, og at udgangspunktet for den fremtidige udvikling må tage afsæt i disse kompetencer. Klyngebegrebet kan dateres mere end 100 år tilbage til økonomen Alfred Marshall. Det bygger i sin moderne udformning især på Harvard-professor Michael E. Porters teori fra slutningen af 1990 erne, der siger, at konkurrenceevnen også findes i relationer til virksomheder i værdikæder og netværk med udspring i et særligt geografisk område eller region med en særlig institutionel struktur. Sådanne relationer udvikles over tid og giver grobund for såvel fastholdelse som udvikling af nye kompetencer ved hjælp af relationer til kunder, leverandører, konkurrenter, serviceudbydere m.fl. Også politiske styringsstrukturer har indflydelse på udvikling af de kompetencer, klyngen udvikler over tid blandt andet ved at stille fælles goder til rådighed såsom skoler og universiteter, skabe unikke rammebetingelser og medvirke til at udvikle standarder. Med disse perspektiver på, hvad benchmarkinganalyse for maritime klynger er, sætter denne analyse derfor ud med at skabe et historisk overblik over særlige forhold, der har med det maritime område at gøre. Dernæst ser vi på søfartspolitik, der kan have haft indflydelse på udviklingen i et særligt geografisk område eller land. Det tredje punkt i analysen er forbindelsen fra sø til land samt kunder og slutbrugere for de produkter, søfarten transporterer, nemlig logistik og infrastruktur. Det fjerde punkt i analysen er forskning og udvikling i klyngen. Det sidste benchmark er udbuddet af maritime uddannelser på universitetsniveau. Valget af klynger til benchmarkingen er for det første faldet på to geografisk nære klynger, Norge og Holland, som Danmark ofte sammenligner sig med, og hvor begge lande er gamle søfartsnationer. Dernæst ser vi på Virginia på USA s østkyst, som har én af USA s største havne og en lang tradition for handel og søfart. London er valgt i kraft af sin status af globalt finanscentrum og centrum for maritime forretningsservices, herunder særligt søforsikring. Endelig ser vi i Asien på de to kinesiske mastodonter Hongkong og Shanghai samt på Singapore. Sidstnævnte er i indbyggertal på størrelse med Danmark og har udviklet sin maritime klynge intensivt i de seneste årtier. Data og informationer for benchmarkinganalysen er indsamlet som deskresearch, via udvalgte hjemmesider og øvrige interne ressourcer, rapporter, bøger og videnskabelige artikler. Til højre herfor i figur 2.0 ses en oversigt over analysens resultater. Side 14 Kompetencebehov i fremtidens Blå Danmark

15 Figur 2.0 Benchmarkinganalyse overblik DANMARK NORGE Historisk udvikling Søfartspolitik Logistik Forskning & udvikling Videregående uddannelser Stærk og international tradition i rederivirksomhed og skibsbygning. Senest er offshore-aktiviteter kommet til. Rederier, skibsbygning, finans, klassifikation, forsikring og anden vidensvirksomhed. DIS; tonnageskat. Regeringshandlingsplaner 2006, Norges Internationale Skibsregister (NIS); tonnageskat. God infrastruktur og forbindelser til udland; Rangeret nr. 6 på LPI Indlands transport domineret af skibsfart. Rangeret nr. 22 på LPI Projekt Danmarks Maritime Klynge, Den Maritime Fond. Ingen dedikeret national forskningssatsning på det maritime område. Programmer: Maritim 21, Smarttrans. Specialiserede tekniske kandidatgrader er under udvikling. Udbud af såvel tekniske som kommercielle valgfag. Executive MBA i shipping og logistik. Bachelor og kandidat i shipping, skibsdesign, maritim søret, logistik mv. HOLLAND Historisk stærk søfartsnation. Efter 2. verdenskrigs ødelæggelser satses på den strategiske beliggenhed og opbygning af havne og infrastruktur. Manning Act, tonnageskat. Rotterdam er Europas største havn og logistiske knudepunkt. Rangeret nr. 5 på LPI Forskningscentret Dinalog. Specialiserede kandidatgrader især på Erasmus Universitetet i Rotterdam. VIRGINIA 400 år gammel naturbeskyttet havn på USA s østkyst. Offentligt ejet havn (VPA); udlicitering af terminaldrift. Adgang til store, tætbefolkede områder i USA. Dryport; intermodale muligheder, USA rangeret nr. 9 på LPI i Ikke muligt at finde særlige offentlige tiltag, udover hvad der foregår på universiteterne. Særligt fokus på naturvidenskabelige uddannelser, herunder ingeniørvidenskab. LONDON Tradition for søfart. Nu førende vidensbaseret klynge inden for finansiering, søret, forsikring m.m. British Ship Registry; krav om support/ uddannelse af søfolk. London havn, London Gateway. Storbritannien rangeret nr. 8 på LPI UK Research Council; lille dedikeret offentlig forskningsfinansiering Specialiserede kandidatgrader på en lang række områder, herunder især maritim finansiering HONGKONG Naturligt beskyttet havn ved udmundingen af Perlefloden. Fokus fra eksport-import til viden og højteknologisk industri. HKSR; tonnageskat, favorable skatteforhold og professionel rådgivning. SCM center. Green Lane for lastbil til Shenzhen. Rangeret nr. 2 på LPI PolyU forskningscentre inden for shipping og logistik. Øremærket forskningsfinansiering. Bred vifte af maritime programmer på bachelorog kandidatniveau. Særligt fokus på logistik og maritime studier. SHANGHAI Shanghai åbnedes for samhandel ved reformerne i 1970 erne. Privatisering af statsejede aktiviteter. Udenlandske rederivirksomheder ligestilles næsten med kinesiske konkurrenter. Målsætning: Internationalt maritimt center i Shanghai er verdens største containerhavn. Kina rangeret nr. 26 på LPI Shanghai International Shipping Research Center og Logistic Research Institute. SMU; særligt fokus på shipping teknologi, it og ingeniørvidenskab studerende. SINGAPORE Uafhængig i 1965 og har siden arbejdet målrettet på at gøre den unikke beliggenhed mellem øst og vest til et strategisk og økonomisk aktiv for landet. Gode økonomiske rammevilkår. The Maritime and Port Authority of Singapore (MPA) yder økonomisk støtte til virksomheder. Målsætning: Global maritimt videns knudepunkt i Logistisk knudepunkt med havn - lufthavn. Rangeret nr. 1 på LPI Offentligt-privat partnerskab med SMF og MPA som bindeled; MINT, MCF Kandidatuddannelser i maritime studier, martime services, offshoreteknologi, supply chain management m.m. 3. Verdensbankens Logistics Performance Index (LPI). 3 // analyse Side 15

16 Resultatet af benchmarkinganalysen er for det første, at de maritime klynger har en forskellig historisk og geografisk baggrund, som medvirker til at forklare deres position i dag. Historisk tradition tilbage til kolonitiden gør, at London, Holland, Virginia, Singapore og Hongkong er væsentlige maritime klynger i dag. De har udviklet sig fra ren beliggenhed som handels- og søfartsknudepunkt og maritime kompetencer til også landbaserede service- og videnbaserede maritime klynger. Shanghai var åben for international handel tilbage i kejsertiden, og den kommunistiske regering fandt det derfor oplagt at satse på Shanghai som et international handels- og transportknudepunkt. Danmarks og Norges søfartstraditioner går tilbage til vikingetiden. I dag er begge lande offshore-nationer, Norge naturligvis mere end Danmark på grund af geografi og ejendomsret over oliefelter i Nordsøen. Danmark skiller sig imidlertid ud fra de øvrige klynger ved, at de maritime aktiviteter finder sted uden for landets grænser, ikke mindst efter at en stor del af værftsindustrien er flyttet ud. Kompetencer i international handel og værdiskabelse er derfor særligt nødvendige for videreudviklingen af den danske maritime klynge. De maritime klynger fungerer under meget forskellige politiske styringsstrukturer, og det har betydning for involvering af den offentlige sektor i støtte af maritime klyngeaktiviteter. Spændvidden går fra Virginia i USA, hvor økonomiske aktiviteter i al væsentlighed er overladt til det private initiativ (dog er havneterminalerne her offentlig ejendom), til Shanghai i Kina, hvor staten ikke kun planlægger og finansierer men også regulerer sektoren kraftigt. Hongkong og Singapore har tillige et stærkt, offentligt strategisk perspektiv, men her synes de private virksomheder og deres behov at spille en større og i hvert fald væsentlig tydeligere rolle. I London etableres ny infrastruktur ved offentlige myndigheders medvirken (f. eks. i form af London Gateway), og hollandske myndigheder er tillige aktive i bestræbelserne på at etablere en national, industridrevet forsknings- og udviklingsenhed. Såvel Norge som Danmark involverer sig i udviklingen af nationale strategier til forbedring af de respektive landes globale konkurrenceevne. Særligt gunstige skatteforhold, historisk udviklet som respons på væksten i bekvemmelighedsflag, synes at være et gennemgående træk for de udvalgte maritime klynger. I London, Virginia, Holland, Singapore og Hongkong spiller logistik og infrastruktur en særlig stor rolle i de respektive maritime klynger, ikke mindst fordi disse klynger er lokaliseret omkring havne, hvor adgang og videredistribution af gods er afgørende. Det samme gælder for Shanghai. Logistikfaciliteter og infrastruktur til transport af store godsmængder spiller ikke den samme store og direkte rolle i Norge og Danmark, og mindst i Danmark på grund af den høje grad af internationalisering af klyngen. Det skal dog nævnes i den sammenhæng, at der i et mere geografisk afgrænset perspektiv kan peges på regionale maritime klynger i bl.a. Esbjerg og Nordjylland, hvor de logistiske aspekter er afgørende. Side 16 Kompetencebehov i fremtidens Blå Danmark

17 I de klynger - Singapore, Hongkong, Holland og måske Norge - hvor offentlige myndigheder går ind og finansierer forskning og udvikling, er det et gennemgående træk, at aktiviteterne drives af virksomhedernes problemstillinger (det er svært at se, om det også gælder Shanghai). Samarbejde mellem virksomheder, universiteter og offentlige myndigheder ses tydeligt som drivkræfter i udviklingen af viden og innovation. Den samme udvikling ses generelt i Danmark med hensyn til offentlig finansiering af forskning og innovation. Der findes videregående uddannelser i maritime områder i alle klynger. Mange generelle videnskabelige fagområder vil i øvrigt også være applicerbare i maritime virksomheder. De specielle maritime programmer findes i særlig grad inden for ingeniørvidenskaberne. Økonomi- og managementorienterede programmer findes, men er sjældnere. Alt i alt skal en fremtidig strategi for kompetenceudvikling i den danske maritime klynge tage udgangspunkt i de styrker, den danske maritime klynge har. Én væsentlig styrke er danske maritime virksomheders internationale orientering og kommercielle kompetence. Disse kompetencer vil med fordel kunne videreudvikles som tekniske og økonomiske samarbejdskompetencer i globale værdikæder og netværk. F.eks. har danske udstyrsleverandører i endnu højere grad end tidligere brug for internationale kompetencer og relationer efter Lindøværftets lukning. Her skal det dog nævnes, at dansk udstyrsindustri, sammenlignet med den maritime udstyrsindustri i blandt andet Sverige, allerede tidligt orienterede sig mod de internationale markeder, hvilket har været en medvirkende faktor til at forklare dansk maritim industris succes i dag. Også offentlige myndigheder er aktive i internationale policy sammenhænge. Disse styrker kan med fordel udvikles yderligere. Desuden er danske private virksomheder og offentlige myndigheder i en konstruktiv dialog med baggrund i den demokratiske tradition. Dette samarbejde kan måske udbygges, og nye kompetencer udvikles. Uanset om den økonomiske udvikling kommer til at foregå i Danmark (f.eks. offshoreaktiviteter i Nordsøen) eller i udlandet, er udvikling af internationale kompetence og tekniske og økonomiske kompetencer på internationalt niveau helt nødvendige. Vi taler i dag om klynger knyttet til et bestemt geografisk område, men inden for disse klynger agerer virksomhederne i globale værdikæder i globale brancher. I de følgende afsnit præsenteres de vigtigste pointer fra analysen for hver af de nævnte klynger. Benchmarkinganalysen er udarbejdet af CBS, Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi (PEØ) og Center for Shipping & Innovation (CENSEI) og kan downloades i sin fulde længde fra projekt Danmarks Maritime Klynges hjemmeside: 3 // analyse Side 17

18 3.2.1 Danmark Historisk udvikling af klyngen Den danske maritime klynges udvikling er nært forbundet med en århundreder lang søfartstradition samt en historisk stærk skibsbygningsindustri. Danske rederier er ofte blandt de ledende i deres markedssektor. En stor del af pionererne i sidste halvdel af 1800-tallet er stadig blandt de ledende virksomheder på deres respektive markeder. Samlet set er Danmark blandt de førende i verden med hensyn til opereret tonnage, det vil sige, at danske rederier opererer langt flere skibe, end de ejer. Danske rederier er i høj grad internationale. 90 % af fragterne er såkaldt cross-trade, hvilket betyder, at fragten finder sted mellem havne uden for Danmark. Der findes stadig specialiserede skibsværfter i Danmark, men det sidste større nybygningsværft, Lindøværftet, lukkede i En stor leverandørindustri til skibsværfter udvikledes til forsyning af nybygninger. Nye maritime virksomheder udvikler sig i forbindelse med offshoreaktiviteter ikke mindst i Nordsøen. Søfartspolitik Danmark er stadig en fremtrædende søfartsnation, og den maritime klynge er en vigtig del af dansk økonomi, hvor ca. 24 % af eksportindtægterne stammer herfra. Et højkvalitets dansk internationalt skibsregister (DIS) og tonnageskat er policy områder, der skal sikre danske rederier i den stærke internationale konkurrence. Søfartsstyrelsen præsenterede i 2003 den første sammenhængende, danske maritime vækststrategi, og denne blev i 2006 fulgt op med en national strategi for Danmark som Europas førende søfartsnation. I 2012 præsenteredes en vækstplan for det Blå Danmark, der i naturlig forlængelse af det seneste tiårs initiativer blandt andet skal sikre bedre rammevilkår og effektiv myndighedsbetjening for skibsfarten. Logistik Danmark er velforbundet til lands bl.a. via en række store infrastrukturprojekter inden for de sidste ca. 20 år, herunder Storebæltsbroen, Øresundsbroen mellem Danmark og Sverige og senest den kommende Femern Bælt forbindelse, der skal forbinde Danmark med Nordtyskland via bro og tunnel. Forbindelsen er planlagt til at åbne i Til vands er Copenhagen Side 18 Kompetencebehov i fremtidens Blå Danmark

19 Malmö Port vigtig, Århus Havn er landets største containerhavn, og Fredericia Havn ligger tæt på motorvejsnet, jernbane og Taulov Transportcenter. Esbjerg Havn er hjemhavn for en lang række offshoreaktiviteter i Nordsøen. Endelig udgør Frederikshavns Havn det logistiske knudepunkt i den maritime klynge i Nordjylland, hvor også havnene i Skagen og Hirtshals indgår. På Verdensbankens Logistics Performance Index (LPI) var Danmark placeret som nummer 6 i Forskning og udvikling Forskning på det maritime område teknologi, økonomi og søret findes på flere af landets i alt 8 universiteter, men nogen samlet maritim forskningsenhed findes ikke. I 2013 etablerer den danske regering imidlertid et forskningspolitisk kontaktudvalg med repræsentanter fra erhvervet, offentlige myndigheder samt universiteter. Målet med udvalget er at identificere tværgående problemstillinger af relevans for den maritime klynge. Projektet Danmarks Maritime Klynge finansieret af Region Hovedstadens Vækstforum og EU s Socialfond finansierer i begrænset omfang forskning, da hovedformålet er at fremme udvikling af uddannelser inden for det maritime område. Også private fonde, herunder Den Danske Maritime Fond, finansierer industrirelateret forskning. Regeringens innovationsstrategi fra december 2012 forventes yderligere at fremme maritim forskning, innovation og udvikling i Danmark. Videregående uddannelser Af specialiserede uddannelser rettet mod den maritime sektor udbyder Danmarks Tekniske Universitet (DTU) eksempelvis den internationale uddannelse Nordic Master in Maritime Engineering og kurset Maritime Logistics. Copenhagen Business School (CBS) udbyder en minor/major (fire valgfrie kurser samt kandidatafhandling) i Maritime Business på kandidatniveau samt Executive MBA in Shipping and Logistics. Flere specialiserede uddannelser for det maritime område er under udvikling og/eller opdatering. 3 // analyse Side 19

20 3.2.2 Norge Historisk udvikling af klyngen Maritime aktiviteter finder sted langs hele Norges vestkyst, men Oslo, Bergen og det midtvestlige Norge skiller sig ud som områder med særlig betragtelige maritime aktiviteter. Ydermere har Bergen og Oslo Norges to største havne. Generelt bidrager den maritime sektor med ca. 3 % af det Norske BNP. Oslo er i dag en vidensklynge med aktiviteter inden for især finansiering, søret, mægling, klassifikation, forsikring og it. Af store, internationale maritime vidensvirksomheder kan nævnes Det Norske Veritas (DNV), som klassificerer 16 % af verdensflåden. Bergen har betragtelige aktiviteter inden for kemisk tankskibsfart og open hatch bulk skibsfart. Området i det midt-vestlige Norge er betydningsfuldt for offshoreindustrien og er specialiseret i krævende skibsbygning til brug i offshore. Den norske maritime industri beskæftiger cirka mennesker af de har en videregående uddannelse. Søfartspolitik Norges nyere maritime historie kan opdeles i tre tidsperioder. Perioden fra var præget af vækst og investeringer. Herefter og i 1980 erne var den maritime industri karakteriseret af generel nedgang, mens det igen gik opad efter introduktionen af Norwegian International Ship Register (NIS) i NIS betød mere lempelige regler for at sejle under norsk flag. Sammen med tonnageskattereformen fra 1996 har NIS haft stor betydning for den norske maritime klynges udvikling frem til i hvert fald starten af det nye årtusind. Logistik Norge har på grund af sin geografi og sin position som verdens tredjestørste eksportør af olie stor indenlandsk efterspørgsel efter såvel maritime ydelser som logistik. Norge var placeret som nummer 22 på LPI i Norge er faldet 8 placeringer siden Side 20 Kompetencebehov i fremtidens Blå Danmark

Projekt Danmarks Maritime Klynge. - Et maritimt kompetenceudviklingsprojekt

Projekt Danmarks Maritime Klynge. - Et maritimt kompetenceudviklingsprojekt Projekt Danmarks Maritime Klynge - Et maritimt kompetenceudviklingsprojekt Om projektet Partnere i projektet Analyser og data: SWOT-analyse (Oxford Research og EMUC) Benchmarkinganalyse (CBS) Best practice-analyse

Læs mere

Benchmarking Analyse DKMK Workshop 22. november 2012. Britta Gammelgaard, Henrik Sornn-Friese, Jens Hansen, Morten Larsen og Mads Jessen

Benchmarking Analyse DKMK Workshop 22. november 2012. Britta Gammelgaard, Henrik Sornn-Friese, Jens Hansen, Morten Larsen og Mads Jessen Benchmarking Analyse DKMK Workshop 22. november 2012 Britta Gammelgaard, Henrik Sornn-Friese, Jens Hansen, Morten Larsen og Mads Jessen Formål og metode En komparativ analyse, der skal identificere den

Læs mere

Projektet støttes af:

Projektet støttes af: Projektet støttes af: Om projektet Tidsramme: November 2011 - december 2014 Budget: 27 millioner DKK Støttet af: Den Europæiske Socialfond og Vækstforum Hovedstaden Mål: Øge udbuddet af maritime uddannelsestilbud

Læs mere

Advisory Board møde i

Advisory Board møde i Advisory Board møde i projekt Danmarks Maritime Klynge Merete Vestergaard, Project Manager & Lene Rasmussen, projektkoordinator, samt Jan Boyesen, Udviklingschef Europas Maritime Udviklingscenter København

Læs mere

How to enhance the level of competences within the maritime sector

How to enhance the level of competences within the maritime sector How to enhance the level of competences within the maritime sector Henriette Dybkær, Projektleder Konference: Maritime competences in the future effects from the Danish Maritime Cluster Project København,

Læs mere

CBS Maritime. Carsten Ørts Hansen/Henrik Sornn-Friese Skibsteknisk Selskab, 3. februar 2014

CBS Maritime. Carsten Ørts Hansen/Henrik Sornn-Friese Skibsteknisk Selskab, 3. februar 2014 CBS Maritime Carsten Ørts Hansen/Henrik Sornn-Friese Skibsteknisk Selskab, 3. februar 2014 CBS Overblik 20.000 studerende (3.100 internationale) 29 fuldtidsstudier (samt 17 linjer) 9 Executive master -programmer

Læs mere

SWOT-analyse af Danmarks maritime erhverv

SWOT-analyse af Danmarks maritime erhverv SWOT-analyse af Danmarks maritime erhverv Notat udarbejdet af Oxford Research A/S for Danmarks Maritime Klynge December 2012 Forfatter: c Sidst gemt: 27-02-2013 21:40:00 Sidst udskrevet: 27-02-2013 21:40:00

Læs mere

Præsentation af resultater af spørgeskemaundersøgelse

Præsentation af resultater af spørgeskemaundersøgelse Præsentation af resultater af spørgeskemaundersøgelse Det Blå Danmark - analyse af arbejdskraft-, kompetence- og uddannelsesbehov i den maritime sektor Workshop den 22. november 2012 V/Oxford Research

Læs mere

Hvorfor satse på den maritime klynge?

Hvorfor satse på den maritime klynge? Danmarks Maritime Klynge Københavns Rådhus, 10. maj 2012 Hvorfor satse på den maritime klynge? Henrik Sornn-Friese CBS, Centre for Shipping Economics and Innovation De nemme svar Vi skal satse på den maritime

Læs mere

Debatoplæg til dialogmøde om Det Blå Danmark

Debatoplæg til dialogmøde om Det Blå Danmark Erhvervs- og Vækstministeriet Ministeriet for forskning, innovation og videregående uddannelser Miljøministeriet Debatoplæg til dialogmøde om Det Blå Danmark 14. marts 2012 Det Blå Danmark er en af Danmarks

Læs mere

Disposition for præsentation

Disposition for præsentation Analyse af udbuddet og behovet for kompetenceudvikling inden for offshore energisektoren i Danmark, Norge, England og Tyskland Ved Jakob Stoumann, Chefanalytiker Oxford Research Oxford Research A/S Falkoner

Læs mere

Outsourcing af maritime funktioner fra Danmark til udlandet muligheder og udfordringer

Outsourcing af maritime funktioner fra Danmark til udlandet muligheder og udfordringer Maritim Sikkerhed, Sundhed og Miljø, Hotel Nyborg Strand, 26.-27. august 2010 Outsourcing af maritime funktioner fra Danmark til udlandet muligheder og udfordringer Henrik Sornn-Friese Center for Shipping

Læs mere

Årets Blå konference whats in it for you Maritim Forskning og Innovation.

Årets Blå konference whats in it for you Maritim Forskning og Innovation. Årets Blå konference whats in it for you Maritim Forskning og Innovation. Vi mødes den 3. december kl. 15.00 i Frederikshavn. Hovedtemaet: Maritim forskning og innovation - WHATS IN IT FOR YOU hvordan

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

Fremtidens Maritime Ingeniøruddannelse

Fremtidens Maritime Ingeniøruddannelse Fremtidens Maritime Ingeniøruddannelse Tiltag og visioner på Danmarks Tekniske Universitet Ulrik Dam Nielsen, lektor Ingrid Marie Vincent Andersen, projektkoordinator (Ph.D. studerende) Kick-off konference

Læs mere

Bag om kampagnen World Careers. Kampagneleder Anne Bay Riisager Danmarks Rederiforening

Bag om kampagnen World Careers. Kampagneleder Anne Bay Riisager Danmarks Rederiforening Bag om kampagnen World Careers Kampagneleder Anne Bay Riisager Danmarks Rederiforening Agenda Det Blå Danmark World Careers Formål og strategi Aktiviteter Resultater Det Blå Danmark DET BLÅ DANMARK Hvem

Læs mere

Vækstteamets SWOT-analyse

Vækstteamets SWOT-analyse SEKRETARIATET FOR VÆKSTTEAMET FOR DET BLÅ DANMARK Vækstteamets SWOT-analyse 12. juli 2012 Som udgangspunkt for arbejdet i vækstteamet for Det Blå Danmark har teamet udarbejdet en kort SWOT-analyse, der

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Aktivitetsbeskrivelse

Aktivitetsbeskrivelse Aktivitetsbeskrivelse 2 Aktivitetsbeskrivelse Danmarks Maritime Klynge Indholdsfortegnelse PARTNERE I DANMARKS MARITIME KLYNGE... 3 AKTIVITETSBESKRIVELSE FOR DANMARKS MARITIME KLYNGE... 4 1. ANALYSE...

Læs mere

1 Strategi, udvikling og effektivisering i danske havne. Peter Bjerg Olesen Ph.d. studerende Center for Logistik Aalborg Universitet Aalborg Havn

1 Strategi, udvikling og effektivisering i danske havne. Peter Bjerg Olesen Ph.d. studerende Center for Logistik Aalborg Universitet Aalborg Havn 1 Strategi, udvikling og effektivisering i danske havne Peter Bjerg Olesen Ph.d. studerende Center for Logistik Aalborg Universitet Aalborg Havn Om foredragsholderen 2 (Peter Bjerg Olesen) Email: pbo@celog.dk

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Uddannelse. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Uddannelse. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Uddannelse I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere fremtidens

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Navn og Kommune: Mariagerfjord Kommune Satsninger indenfor energi brint, brændselsceller og grønne gasser set i sammenhæng med en balanceret samlet energiforsyning

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Kravspecifikation. Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt

Kravspecifikation. Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt Region Hovedstaden Kontraktbilag 1 Kravspecifikation Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og formål 2. Region Hovedstadens arbejde med den internationale

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Uddannelse SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Uddannelse SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Uddannelse I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS

Læs mere

Forskning, udvikling, demonstration og innovation i Det Blå Danmark - Status

Forskning, udvikling, demonstration og innovation i Det Blå Danmark - Status Forskning, udvikling, demonstration og innovation i Det Blå Danmark - Status Den Blå Konference 4. december 2009 Ved Mogens Schrøder Bech Søfartsstyrelsen Disposition Maritim sundheds- og sikkerhedsforskning

Læs mere

Master i udlandet. University College Nordjylland

Master i udlandet. University College Nordjylland Master i udlandet University College Nordjylland Indhold 1. Indledning... 2 2. Begrebsafklaring og definitioner... 2 2.1 MA (Master of Arts) og MSc (Master of Science)... 2 2.2 MBA: Master of Business

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

Center for Logistik og Samarbejde Peter Høy, Projektdirektør

Center for Logistik og Samarbejde Peter Høy, Projektdirektør Center for Logistik og Samarbejde Peter Høy, Projektdirektør Hvad kan CLS tilbyde? Omsætte den nyeste viden fra forskningsområdet og implementere det i virksomheder Samle virksomheder om fælles projekter

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation Fokusområder i 2014 Udvalget er med konstitueringsaftalen for perioden 2014-2017 et nyt udvalg, og indsatsen i en større del af 2014 bærer præg af, at udvalget tilegner sig det nødvendige vidensfundament

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater PROJEKT LYSLYD Spørgeskema Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater Der gennemføres en kortlægning af omfanget af virksomheder, arbejdspladser, omsætning samt forskning

Læs mere

og forretningsservice

og forretningsservice sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Handel og forretningsservice I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015 STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2015 LEDERE MED DE RETTE KOMPETENCER ER EN FORUDSÆTNING FOR VORES FORTSATTE SUCCES Jeg havde fornøjelsen af at sige tillykke til MBA-uddannelsens første dimittender

Læs mere

Evaluering af projekt Danmarks Maritime Klynge Indleveret til Europas Maritime Udviklingscenter (EMUC)

Evaluering af projekt Danmarks Maritime Klynge Indleveret til Europas Maritime Udviklingscenter (EMUC) Evaluering af projekt Danmarks Maritime Klynge Indleveret til Europas Maritime Udviklingscenter (EMUC) November 2014 0 Evaluering af projekt Danmarks Maritime Klynge Rapport indleveret til Europas Maritime

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt erhvervsaktive maskinmestre, februar 2013 DKMK WP 5 og WP 4

Spørgeskemaundersøgelse blandt erhvervsaktive maskinmestre, februar 2013 DKMK WP 5 og WP 4 Spørgeskemaundersøgelse blandt erhvervsaktive maskinmestre, februar 2013 DKMK WP 5 og WP 4 Baggrund Nedenstående undersøgelse og dens resultater er fremkommet på grundlag af en rundspørge blandt erhvervsaktive

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. debat. Udfordringer og forslag til strategiske tiltag

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. debat. Udfordringer og forslag til strategiske tiltag Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it debat Udfordringer og forslag til strategiske tiltag Indhold 5 Udfordring 1: Sikre et sammenhængende finans-it uddannelsessystem

Læs mere

work-live-stay southern denmark

work-live-stay southern denmark work-live-stay southern denmark Nærværende notat kan anvendes af den enkelte kommune til fremlæggelse i politiske udvalg i forbindelse med drøftelse af foreningen og dens aktiviteter herunder især Bosætningskoordinator-initiativet.

Læs mere

Videnservice erhvervslivets vækstdriver

Videnservice erhvervslivets vækstdriver erhvervslivets vækstdriver RESUME er en branche, der er svær at definere. Den består af en række erhverv, der alle har det til fælles, at de ikke sælger en fysisk vare, men derimod immaterielle ydelser.

Læs mere

FRI Strategi 2018 FRI 2.0

FRI Strategi 2018 FRI 2.0 FRI Strategi 2018 FRI 2.0 Vision og Mission Vision FRI er den førende interesseorganisation for rådgiver- og ingeniørvirksomheder, der aktivt understøtter langsigtet udvikling, effektivisering og vækst

Læs mere

Høringsudkast 6. juli 2012

Høringsudkast 6. juli 2012 Forslag til Lov om ændring af lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med fonde (Hjemmel for universiteterne til at formidle visse boliger og studielån i forbindelse

Læs mere

OFFSHORE HVORDAN? Konference for små- og mellemstore virksomheder, der vil fokusere på offshore branchen. Velkommen

OFFSHORE HVORDAN? Konference for små- og mellemstore virksomheder, der vil fokusere på offshore branchen. Velkommen , Velkommen Dagsorden 1. Velkomst og præsentation. Offshore Center Danmark ved Allan Christensen 2. Historik og nøgletal. Fiskeri- og Søfartsmuseet ved Morten Hahn-Petersen 3. SMV og offshore. Syddansk

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

OFFSHORE PÅ VINGERNE

OFFSHORE PÅ VINGERNE OFFSHORE PÅ VINGERNE Nyt projekt skal styrke og synliggøre dansk know how inden for havvindmølleteknologi Få adgang til markedet Opkvalificering af din virksomhed Få hjælp til at komme i gang Nyt, spændende

Læs mere

Anbefalinger til. Renewables. hvordan Danmark sikrer udviklingen. AUianceforOffshon

Anbefalinger til. Renewables. hvordan Danmark sikrer udviklingen. AUianceforOffshon Det Politisk-Økonomiske Udvalg 2010-11 PØU alm. del Bilag 41 Offentligt ig til handlingaf en grøn offshore industri u Anbefalinger til hvordan Danmark sikrer udviklingen / I«*ili!isii*i*icS mm' mm } -o

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

2 nye bøger om Facilities Management

2 nye bøger om Facilities Management Artikel til Facilities 2 nye bøger om Facilities Management Per Anker Jensen Lektor, Civilingeniør, PhD, MBA Leder af Center for Facilities Management Realdania Forskning DTU Management, Danmarks Tekniske

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Dansk skibsfart 23. SEPTEMBER 2013 AFDELINGSCHEF JACOB K. CLASEN, DANMARKS REDERIFORENING

Dansk skibsfart 23. SEPTEMBER 2013 AFDELINGSCHEF JACOB K. CLASEN, DANMARKS REDERIFORENING Dansk skibsfart 23. SEPTEMBER 2013 AFDELINGSCHEF JACOB K. CLASEN, Danmarks R ederiforening Etableret 1884 100 rederier Branche- og arbejdsgiverorganisation I Bruxelles siden 1989 Maritimt hus Organisationsdiagram

Læs mere

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA LEDERE DER ER KLAR TIL FREMTIDENS UDFORDRINGER SKABER FORUDSÆTNINGEN FOR VORES SUCCES Hos DESMI har vi sendt flere nøglemedarbejdere på MBA-uddannelsen på

Læs mere

Danmarks største professionshøjskole

Danmarks største professionshøjskole Danmarks største professionshøjskole VIA University College er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner og det forpligter Vias værdier er: originalitet VIA udvikler uddannelser og løsninger, som

Læs mere

Udvikling og produktion. Per Langaa Jensen

Udvikling og produktion. Per Langaa Jensen Udvikling og produktion Per Langaa Jensen Out-sourcing til udlandet Sammenligning 2001-2006 Antal Job 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Danmark Finland Norge Holland Sverige Danmarks Statistik, Erhversstatistik

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Udviklingsprojekt bestående af fem delprojekter med fokus på vækst og beskæftigelse i offshorebranchen

Udviklingsprojekt bestående af fem delprojekter med fokus på vækst og beskæftigelse i offshorebranchen Udviklingsprojekt bestående af fem delprojekter med fokus på vækst og beskæftigelse i offshorebranchen DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Fond for Regionaludvikling Vi investerer i din fremtid Energi

Læs mere

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef Greve Kommune Job- og personprofil for erhvervschef Maj 2010 1 Baggrund Erhvervslivet og arbejdsmarkedet i Greve Kommune er i udpræget grad en del af regionale og nationale strukturer og kan vanskeligt

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Vil du være skibsreder? v/afdelingschef Jacob K. Clasen, Danmarks Rederiforening

Vil du være skibsreder? v/afdelingschef Jacob K. Clasen, Danmarks Rederiforening Vil du være skibsreder? v/afdelingschef Jacob K. Clasen, Danmarks Rederiforening Danmarks Rederiforening Etableret 1884 Branche- og arbejdsgiverorganisation Sekretariat for Bilfærgernes Rederiforening

Læs mere

FREMTIDENS MARITIME INGENIØRUDDANNELSE

FREMTIDENS MARITIME INGENIØRUDDANNELSE FREMTIDENS MARITIME INGENIØRUDDANNELSE Onsdag den 23. november kl. 12:30 til 16:00 Ny VÆKST V i Det Blå Danmark, Christiansborg Udredningsopgave for Den Danske Maritime Fond Ledet af ATV Akademimedlem

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Hvem er TRIN? CVU. Fredericia Maskinmesterskole

Hvem er TRIN? CVU. Fredericia Maskinmesterskole Hvem er TRIN? CVU Fredericia Maskinmesterskole En succeshistorie inden for klyngeudvikling Cadore - Italien : - approx. 900 virksomheder inden for udvikling og produktion af solbrilleglas - over 35%

Læs mere

Eksportrådet, USA. Søren Juul Jørgensen sorjor@um.dk 4173 3897

Eksportrådet, USA. Søren Juul Jørgensen sorjor@um.dk 4173 3897 Eksportrådet, USA Søren Juul Jørgensen sorjor@um.dk 4173 3897 Agenda Eksportrådet Det amerikanske marked Den typiske vej til marked Vores anbefalinger Konklusion Eksportrådet Eksportrådet er den del af

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

KINA. Et buldrende potentiale fra øst

KINA. Et buldrende potentiale fra øst KINA Et buldrende potentiale fra øst Udarbejdet af: Research Manager, Peter Munkholm Nielsen og Research Assistant Veronica O'Sullivan Freltoft 1. februar 2012 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 BETYDNINGEN

Læs mere

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode.

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Bornholm, 19. juni 2014 v/ Bent Mikkelsen, Region Midtjylland www.vaekstforum.rm.dk En globalt konkurrencedygtig region - Erhvervsudviklingsstrategi

Læs mere

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland TØF Godskonference 2011 Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Krav til fremtidens

Læs mere

Inspektion på Marine og Offshore kraner på skibe. By Ian Fleming McCurdie 20. November 2014, version 1

Inspektion på Marine og Offshore kraner på skibe. By Ian Fleming McCurdie 20. November 2014, version 1 Inspektion på Marine og Offshore kraner på skibe. By Ian Fleming McCurdie 20. November 2014, version 1 Alle skibe har kraner som skal kontrolleres årligt og re-certificeret hvert 5 år. Kraner er ikke underlagt

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Transport. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Transport. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Transport I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere fremtidens

Læs mere

Odense Havn og Lindø Industripark A/S

Odense Havn og Lindø Industripark A/S Odense Havn og Lindø Industripark A/S Historie 1918 Odense Staalskibsværft blev grundlagt som et personligt ejet firma af A.P. Møller 1959 Indvielse af Lindø Skibsværft ved Statsminister H.C. Hansen 2009

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl VÆKSTHUS SYDDANMARK Gør udfordringer til muligheder Peter Rosendahl OPGAVE OG MÅLGRUPPE Målgruppen er virksomheder med høje vækstambitioner 20% Mindst 5 ansatte og ambition 20% årlig vækst 3 år i træk

Læs mere

Jordbrugsøkonomi. En økonomisk uddannelse med fokus på fødevarer, miljø og global udvikling. Jordbrugsøkonomi

Jordbrugsøkonomi. En økonomisk uddannelse med fokus på fødevarer, miljø og global udvikling. Jordbrugsøkonomi d e t n at u r - o g b i o v i d e n s k a b e l i g e fa k u lt e t kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t Jordbrugsøkonomi En økonomisk uddannelse med fokus på fødevarer, miljø og global udvikling Jordbrugsøkonomi

Læs mere

Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde. Kildebrug De gode historier

Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde. Kildebrug De gode historier Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde Kildebrug De gode historier www.mannaz.com/presseservice Vi er en kilde til den nyeste viden inden for ledelse, projektledelse og personlig udvikling. Har du brug

Læs mere

Workindenmarks. jobmesser i udlandet, efterår 2013

Workindenmarks. jobmesser i udlandet, efterår 2013 Workindenmarks jobmesser i udlandet, efterår 2013 Messeoversigt Efterår 2013 Workindenmarks jobmesser i udlandet, efterår 2013 Som arbejdsgiver har du mulighed for at deltage på jobmesser i udlandet. Her

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar 3. juni 2013 Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar i det offentlige 1. Hvorfor er der behov for en statusanalyse? I regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-15

Læs mere

Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft

Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft 1 Viden fra andre erhvervsuddannelser og efteruddannelse Erhvervsudvalg/ brancheforeninger optaget af mangel på uddannet arbejdskraft, trods arbejdsløshed nu Efteruddannelsesudvalg

Læs mere

Virksomhederne i Frederikshavn Kommune er i vækst og leder efter dygtige medarbejdere og studerende måske er det dig, de mangler?

Virksomhederne i Frederikshavn Kommune er i vækst og leder efter dygtige medarbejdere og studerende måske er det dig, de mangler? Virksomhederne i Frederikshavn Kommune er i vækst og leder efter dygtige medarbejdere og studerende måske er det dig, de mangler? Et erhvervsliv i vækst, som har brug for dig 2 Vækst, innovation og gode

Læs mere

Historien om en brumbasse

Historien om en brumbasse OFFSHORE CENTER DANMARK Historien om en brumbasse eller: Hvordan skaber vi synlighed i pressen? Af Søren Dybdahl Kommunikationskonsulent FREMHÆVET SOM VELFUNGERENDE KLYNGE 2010: Offshore Center Danmark

Læs mere

Frederikshavn Havn - Et eksempel på hvad den maritime forskning kan bruges til ved tæt samarbejde mellem havn og maritim forskningsenhed

Frederikshavn Havn - Et eksempel på hvad den maritime forskning kan bruges til ved tæt samarbejde mellem havn og maritim forskningsenhed Institut for Maritim Forskning og Innovation (MFI) Frederikshavn Havn - Et eksempel på hvad den maritime forskning kan bruges til ved tæt samarbejde mellem havn og maritim forskningsenhed Jacob Kronbak

Læs mere