OVERGREB: UDREDNING OG BEHANDLING
|
|
- Finn Nøhr
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 OVERGREB: UDREDNING OG BEHANDLING Svenske erfaringer er relevante, når vi i Danmark udreder og behandler unge krænkere. Et rent dansk initiativ er dog den ambulante klinik under projekt JANUS, som løb af stabelen 1. september. Klinisk forskning i udrednings- og behandlingsprogrammer for unge med seksuel overgrebsadfærd tager afsæt i en række antagelser om bl.a. recidivforebyggelse og bevæggrunde til overgrebsadfærd. Her skal beskrives et svensk program [1], som støtter sig til såvel nordisk som udenlandsk forskningsbaseret viden om unge krænkere. Teoretisk bygger behandlingen på familieterapeutiske, psykodynamiske og konstruktivistiske modeller kompletteret med kognitiv teori. Kognitiv teori er inddraget, idet seksuel adfærd på forskellig måde styres af mentale og følelsesmæssige forestillinger, som kan påvirkes terapeutisk. Behandlingen bliver derfor tydeligere struktureret og styret af terapeuten med større indslag af pædagogik, øvelser og tydeligere feedback i form af positiv og negativ forstærkning. Et eksempel på en anvendelig kognitiv model for arbejdet med seksuelle overgreb, er overgrebscirklen. Den viser, hvordan de seksuelle overgreb kan skabe et seksuelt tændingsmønster, som kan forstærke sig selv og blive et repetetivt, selvforstærkende adfærdsmønster. (Bullent & Hendriks 1998). En anden grundtanke, er, at hvad den unge selv har været udsat for, påvirker det, han gør. Derfor er også traumeteori en vigtig basis for behandlingen. En del af de drenge, som har begået seksuelle overgreb, er traumatiserede behøver hjælp til at håndtere deres svagheder. (Ford & Linney, 1995) (Larsson, M., 2000, p ) Offeret i krænkeren Der er almindeligvis store forskelle i behandlingen af ofre og krænkere, og dette sætter nogle særlige vanskeligheder, når man skal behandle unge, som indtager begge positioner (Larsson, M., 2000, Strange, M., 2001): Et offer skal lære at udtrykke sin vrede, sorg og oplevelse af svigt og have hjælp til at udvikle sin personlighed. Fokus er på en omsorgsmæsig interesse. Et seksuelt udagerende barn skal have hjælp til at reducere vrede og acting out mod andre. Adfærden skal begrænses og kontrolleres. Fokus er på en samfundspræventiv interesse. I det svenske projekt forsøges det at udvikle strategier, som kan blødgøre modsætningsforholdet mellem omsorgsinteresse og præventiv interesse, så der kan arbejdes parallelt med begge positioner og i bedste fald ske et sammenfald. Denne parallelitet er en udvikling i forhold til den mest gængse form for behandlingstænkning, hvor fokus oftest rettes mod den krænkende del af personligheden og mod at begrænse den seksuelt udadreagerende adfærd. Egne traumer og bearbejdning af disse anses for at være sekundært, indtil behandleren konkluderer, at den unge har udviklet ansvar for sine seksuelle handlinger. Ved at arbejde parallelt med begge positioner (offer- og krænkersiden) kan det blive lettere for den unge at integrere egne oplevelser af omsorgssvigt som en del af forståelsen af, hvorfor hans adfærd
2 kunne udvikle sig i krænkende retning, og dette integrerende arbejde kan have betydning for fremover at udvikle personligheden og seksualiteten på en mere hensigtsmæssig måde. To positioner - krav til professionelle At kunne arbejde parallelt med begge positioner hos den unge stiller særlige krav til behandleren. Særligt to positioner fremhæves, som terapeuten kan havne i i dette arbejde (jf. Larsson, M., 2000, Strange, M., 2001): Position 1: Udelukkende at se det gode i den unge. At den unge har begået et seksuelt overgreb betragtes som eksperimenterende og som noget, den unge vokser fra, hvorved det overses, at overgrebet har skabt lidelse hos et offer. Ved på denne måde ikke at tage overgrebet alvorligt er terapeuten ikke til hjælp for den unge i det nødvendige integreringsarbejde, denne må foretage: Den unge må erkende, hvad han har gjort, at det har voldt en anden smerte, og ikke mindst hvordan han fremover kan komme til at se på sig selv med selvrespekt. Hvis dette integreringsarbejde ikke lykkes, kan resultatet blive en fornægtelse af den del af den unges personlighed, som muliggjorde overgrebet og fornægtelse af, at det kan ske igen. Position 2: Udelukkende at se det onde i den unge. Den unge skal kontrolleres og begrænses for at undgå gentagelser. Den unge kan dermed komme til at føle, at han ikke er andet og mere end en krænker. Risikoen ved denne position er, at den unge ikke oplever, at der kommer noget godt ud af at dele sin sårbarhed eller intimitet med andre, således at den unge ikke får hjælp til det nødvendige forandringsarbejde. Dette kan føre til, at den unge identificerer sig endnu mere med en oplevelse af at være ond, hvad der kan føre til en fornægtelse af en del af personligheden. Man kan forestille sig, at behandleren lettere kan havne i»se det gode«-positionen, hvis denne er mest optaget af den unges offerhistorie, og i»se det onde«-positionen, hvis denne hæfter sig mest ved de krænkende handlinger. Endelig kan personlige elementer hos såvel den voksne som den unge spille ind, så at den voksne fokuserer mere på den ene end den anden position - afhængig af, om den unge indrømmer, virker skyldbetynget, blød og sårbar, er meget ung etc. Grundantagelser for behandling af unge krænkere Det svenske projekt bygger sammenfattende på følgende fire antagelser: (Larsson, M., 2000, p.172) 1. Seksuelt udagerende adfærd er destruktiv for de fleste, som udsættes for den. Samtidig er den udviklingshæmmende for den, som udfører den, idet denne har risiko for at stivne i destruktive adfærdsmønstre. Hertil kommer, at der er tale om kriminelle handlinger, når krænkeren er over 15 år. Overgrebet påvirker på en negativ måde personerne omkring både offer og krænker, både før og efter afsløringen. 2. De vigtigste mål for behandlingen er at beskytte ofre og forebygge nye overgreb samt hjælpe den unge krænker til at udtrykke sin seksualitet på en social acceptabel måde. Det indbefatter, at den unge på aldersadækvat måde tager ansvar for, hvad han har gjort. I behandlingen indgår også at hjælpe den unge til at bearbejde egne eventuelle traumer offeret i krænkeren. 3. De fleste unge, som begår seksuelle overgreb, kommer ikke frivilligt [2] til behandling, men på grund af pres fra andre. De engagerer sig ofte ikke i behandlingen, medmindre det får negative konsekvenser, hvis de ikke deltager. Udgangspunktet er, at den unge ikke behøver at være motiveret ved behandlingens begyndelse, men behandleren klargør, hvad den unge kan vinde ved at gennemføre behandling.
3 For at klargøre forskellen og adskille behandlingen fra mere traditionel terapi med det, man kan kalde selvmotiverede klienter, kaldes denne form for behandling for forandringsarbejde og har som sit grundlag accept af, at den, der skal forandres, ikke indledningsvis er motiveret herfor. 4. At gennemføre ovenstående kræver tværfagligt samarbejde. Mange instanser skal samarbejde, fx psykologiske/børnepsykiatriske instanser, sko-ler, socialforvaltninger, for-ældre, familieplejer, døgninstitutioner, psykologiske rådgivninger og retsvæsen. Samarbejdet må være både tværfagligt og tværsektorielt forankret. Mange modsatrettede krav Ovenstående er eksempel på, hvordan man kan indtænke de modsatrettede krav, som behandling af unge krænkere stiller professionelle over for: Terapeutisk imødekommenhed, sam-tidig med at behandling er et krav. Respekt for den unges modvilje mod behandling og mod at se på sine egne handlinger, men fastholde behandlingskontrakten, samtidig med at der etableres et tillidsforhold til den unge. Krav om at kunne rumme både den unges offer- og krænkersider uden at forkaste personen, kunne fastholde formidlingen af, at det både er skadeligt for offer og krænker at indgå i seksuelle krænkelser og ikke mindst kunne indgyde den unge håb om forandring som modsætning til at blive fastholdt i destruktiv adfærd mv. Disse omstændigheder må nødvendigvis være til stede, hvis man vil ændre på den unges personlighed og adfærd og ikke udelukkende kontrollere, begrænse og straffe. Man kan sige, at kontrol og straf er en ekstern styring, som (måske) virker, så længe den er iværksat, mens ændring af den unges personlighed og adfærd er en intern styring, som, hvis den lykkes, er af mere vedvarende karakter. Endvidere er det essentielt, at den professionelle/terapeuten ikke går i»collusion«med den unge: Dette engelske begreb henviser til den faldgrube, terapeuter kan falde i, nemlig at de i deres iver efter at møde klienten og skabe tillidsfuld kontakt kan komme til at acceptere uacceptabel adfærd uden at stille kritiske, realistiske spørgsmål. Modpolen er en afstandtagende, moralsk position, som gør det umuligt for klienten at fortælle om sine handlinger. Den tilstræbte midterposition er kendetegnet ved en nøgtern, realistisk holdning til det passerede kombineret med indføling og empati (Strange, 2002; 2003) Den seksuelle anamnese I seksuelt krænkende adfærd indgår seksuel drivkraft/seksuelt behov selvsagt som en delkomponent. I en del litteratur er dette neddæmpet i en grad, så man kan forledes til at tro, at seksuelle overgreb ikke (også) har med seksualitet at gøre, men udelukkende eller overvejende med magtudøvelse, reaktion på egne overgrebserfaringer eller reaktion på frustration over egne livsbetingelser etc. Der er endnu ingen videnskabelige forklaringer på, hvorfor seksuel adfærd kan udvikle sig til krænkende adfærd, men i de forskellige modeller lægges der i stigende grad vægt på at integrere de mange forskellige faktorer til en mulig forklaringsmodel, som kan beskrive udviklingen af krænkende adfærd hos børn og unge. I en sådan forklaringsmodel bør antagelser om seksualitet indgå, herunder den seksuelle anamnese. Det forudsætter, at den voksne/pro-fessionelle kan tale om seksualitet på en naturlig og ikkefordømmende måde, både om den almindelige seksualitet og om den afvigende. Hertil kommer, at den seksuelle adfærd kan være forstyrret på flere end ét område, hvad der gør det ekstra vigtigt at undersøge forskellige måder, den unge udtrykker sin seksualitet på. Forskning viser netop, at mange krænkere har mere end én (form for) forstyrret seksuel adfærd.
4 Det er essentielt at udvikle metoder til strukturerede samtaler om seksualitet til brug for udredning og behandling af unge krænkere. Det er formentlig af betydning for den unges mulighed for at erkende baggrunden for og motiver til seksuelt krænkende adfærd, at denne også kobles til seksualitet og seksuelle erfaringer i øvrigt på en særdeles konkret måde. Denne kobling er nemlig også vejen til at anvise socialt acceptable måder at udtrykke sin seksualitet på og til oplevelser af seksualitet med en partner, som deltager af egen fri vilje. At lytte til og tale At tale med unge om seksuelle overgreb betyder, at man også taler om seksualitet, både den afvigende og den normale. Det kan i sig selv være belastende at lytte til unges beretninger om de omsorgssvigt, de selv har været udsat for, og de overgreb, de har udsat andre for. I den sammenhæng er det en væsentlig hjælp at holde sig både offer- og krænkerside i den unge for øje. Hvis man undgår at alliere sig med den ene af siderne, har man et godt udgangspunkt for at kunne føre en realistisk og direkte samtale - uden fordømmelse, men også uden fornægtelse eller idyllisering af handlingerne og de skadevirkninger, de har påført ofrene. Det er i behandlingsarbejdet med unge med krænkende adfærd vigtigt, at man viser respekt og empati for den unge i særdeleshed fordi en del af disse unge ofte har haft begrænsede tidligere erfaringer med at blive mødt med respektfulde relationer og jo selv så åbenlyst har problemer med at etablere sådanne til andre. Fremtidig indsats Denne og de to foregående artikler [3] har peget på sammenhængen mellem udvikling af seksuelt krænkende adfærd og udsættelse for omsorgssvigt og mistrivsel. Hvis man vil hindre udvikling af seksuelt krænkende adfærd hos børn og unge, må man styrke den forebyggende indsats bl.a. ved at sætte ind så tidligt som muligt ind forhold til børn, som udviser tegn på omsorgssvigt og mistrivsel. En længere periode med mistrivsel er ofte gået forud for, at unge begår overgreb. En tidlig identifikation er en væsentlig del af en forebyggelsesstrategi. Der eksisterer i Danmark endnu ikke en samlet og koordineret indsats over for unge med seksuel overgrebsadfærd. Det betyder, at indsatsen bliver ujævn: Nogle unge tilbydes forskellige former for behandling, andre ingen behandling overhovedet. [4] Antagelig er problemet endnu tabubelagt og præget af manglende viden, hvad der gør behovet for en samlet indsats og vidensformidling tydeligt. En mere samlet indsats på området vil indbefatte udvikling og iværksættelse af behandlingsklinikker [5] til unge med overgrebsadfærd og tilvejebringelse af yderligere forskningsbaseret viden. Ved at koordinere disse områder (tidlig forebyggelse, behandling og forskning) vil en strategi kunne iværksættes, som kan medvirke til at forebygge overgreb. En evaluering af behandlingstiltag og deres effekt vil være en nødvendig del heraf. [6] Der er brug for øget viden om baggrunden for, at seksuelt krænkende adfærd udvikles. Bl.a. savner vi viden om, hvilke faktorer der særligt kan hæmme eller øge risiko for at udvikle overgrebsadfærd, herunder dissociatio-nens mulige rolle som mediator. Da kun nogle af de børn, som udsættes for omsorgssvigt, udvikler seksuelt aggressiv adfærd, er det vigtigt at undersøge, hvilken kombination af faktorer der henholdsvis beskytter mod udvikling af seksuel aggressivitet og udgør særlige risici. Der er behov for mere viden om den seksuelle udviklingshistorie. Forholder det sig fx sådan, at unge krænkere var børn med seksuelle adfærdsproblemer? En inddragelse af barneperspektivet kan udforske udvikling af krænkende adfærd og progressionen i denne yderligere, hvilket vil have betydning for forebyggelsen. Der pågår forskning om og undersøgelser af børns seksuelle udvikling
5 og især om nogle børns afvigende seksuelle udtryksformer. [7] En yderligere udforskning kan finde mulige svar på spørgsmålet om, hvorvidt børn, der har udvist problematisk seksuel adfærd, siden udvikler en krænkende adfærd. Projekt JANUS - en ambulant klinik Det netop iværksatte projekt til udredning og behandling af samt metodeudvikling og videnindsamling om unge krænkere - det såkaldte Projekt JANUS - kan yde et bidrag til en indsats. [8] Målgruppen er unge mellem år, og projektet er tidsmæssigt og geografisk afgrænset, idet der i en treårig periode oprettes et tilbud til unge i hovedstadsregionen og øvrige Sjælland. Vidensindsamling og -formidling fra projektet vil bidrage til grundlaget for et videre arbejde med dimensionering af indsatsen på området. Klinikkens arbejdsopgaver er først og fremmest: 1. Udredning med henblik på vurdering af behandlingsbehov. 2. Behandling af den unge (og familie). 3. Samarbejde med øvrige professionelle involveret i den unges sag. 4. Rådgivning og supervision til professionelle. 5. Udvikling af behandlingsmetoder, vidensindsamling- og formidling. Ad 1. Udredning med henblik på vurdering af behandlingsbehov. Samarbejde om at deltage i projektet sker via de sociale myndigheder, og den unges deltagelse i projektet forankres i socialforvaltningen. Herudover er samarbejdspartnere øvrige professionelle, som har kontakt med den unge. Henvisning af unge til projektet tager udgangspunkt i de sociale myndigheders kendskab til unge med overgrebsadfærd. Henvisning kan kun ske via offentlige myndigheder. Det er et af projektets opgaver at forebygge overgreb. Derfor er det nødvendigt, at de sociale myndigheder er involveret fra begyndelsen og gennem hele forløbet. Projektet bygger på»åben fortrolighed«enhver information om, at et barn kan være i fare, vil uanset kilden blive videregivet til myndighederne. Udredningens formål er at afklare omfanget af den unges problematiske adfærd og behov for hjælpeforanstaltninger. For at kunne foretage en sådan bedømmelse af en ung med seksuel overgrebsadfærd kræves der en omfattende og ofte anderledes udredning. De sociale myndigheder har ansvaret for udredningen, men dele af den kan udføres af professionelle med særlige kompetencer inden for krænkerproblematikken. Udredningen sker på de sociale myndigheders foranledning og har til formål at kortlægge den unges personlighed, livshistorie, familieforhold og behandlingsbehov Særlige opgaver er at kortlægge den unges psyko-seksuelle udvikling, hvor meget ansvar den unge tager for sine handlinger, evne til empati mv. I udredningen vil indgå en relativt omfattende testning af den unge (kortlægning af såvel kognitive som emotionelle vanskeligheder). Undersøgelsesfasen vil indeholde anbefalinger til såvel behandling som øvrig sagsbehandling og vil indeholde: Psykologisk undersøgelse af kognitivt funktionsniveau mv. og psykoterapeutisk undersøgelse, som muliggør tilrettelæggelse af terapeutisk strategi og intervention. Ad 2. Behandling af den unge (og familie). Behandlingsplan for den unge og for familiesamtaler dimensioneres ud fra udredningssamtalerne. Behandlingstilbud til de unge kan se meget forskellige ud og dække alt fra ambulante samtaler til behandling, mens den unge er indskrevet på en døgninstitution. Der kan være tale om såvel individuel-, som gruppe- og familiebehandling. Unge med overgrebsadfærd er ikke en homogen gruppe, og baggrunden for overgrebsadfærden kan være særdeles forskellig. I nogle tilfælde er der tale om en ung, som naivt har eksperimenteret med
6 sin seksuelle udvikling, hvor en begrænset indsats kan være tilstrækkelig, mens der i andre tilfælde er tale om en ung med alvorlig gentagen overgrebsadfærd og med svært omsorgssvigt som baggrund. Indsatsen kan således kun tilrettelægges, hvis man forinden har udført en grundig kortlægning. Politianmeldelse indgår i en del sager med unge med overgrebsadfærd. Det overvejes, om især ganske unge krænkere kan afhøres af fagfolk, som er uddannet og udvalgt til at afhøre børn. Den individuelle behandling såvel som gruppebehandling kan omhandle egne erfaringer med omsorgssvigt, seksuelt tændingsmønster, udvikling af sociale kompetencer m.m., mens familiebehandlingen, hvor en sådan kan etableres, kan medvirke til, at den unge ikke udstødes af familien eller modsat modvirke, at forældre fornægter, at deres barn kan have begået seksuelle overgreb. Hertil kommer, at man i familiebehandling kan identificere de familiemønstre, der kan have medvirket til at gøre overgreb muligt. Mediation: Hvis det er muligt, vil der etableres møder, hvor den unge krænker og dennes offer mødes under strukturerede former. For offeret kan det have stor betydning, hvis krænkeren kan påtage sig ansvaret for de seksuelle handlinger, og for den unge kan det være et vigtigt led i erkendelse af sine handlinger og disses betydning for den anden og for den videre bearbejdning. Socialpædagogisk indsats: Ud over den terapeutiske gruppebehandling kan en socialpældagogisk gruppeindsats være af udviklingsstøttende betydning. Mange unge, som begår seksuelle overgreb, mangler sociale kompetencer i samværet med jævnaldrende. Hjælp til udvikling af sådanne kompetencer, hvor man er sammen med andre uden at være grænseoverskridende, kan støttes ved gruppeaktiviteter af mere oplevelsesorienteret karakter. Temaer fra det terapeutiske arbejde kan overføres til aktiviteter i den pædagogiske gruppe og omvendt. Ad 3. Samarbejde med øvrige professionelle involveret i den unges sag Arbejdet med de unge går på tværs af faggrænser og sektorer, hvor samarbejde og fordeling af opgaver er essentielt. Fortløbende handleplansmøder for de involverede professionelle er af stor betydning for koordinering af arbejdet, samt møder med den unge og dennes familie. Afgrænsning af de enkelte instansers arbejdsopgaver og koordinering og evaluering af indsatsen indgår heri. Ad 4. Rådgivning og supervision til professionelle Man må ud over den rådgivning, som vil være indbygget i samarbejdet med øvrige professionelle, forestille sig, at en del professionelle vil henvende sig om rådgivning og supervision. Undersøgelsen af unge krænkere viste et stort behov for rådgivning, henvisningssteder mv., som endnu er uopfyldt. En af projektets opgaver vil være at yde rådgivning til professionelle. Det samme gør sig gældende for undervisning. Der er blandt professionelle stort behov og interesse for viden om unge krænkere. Det samme gør sig gældende for uddannelsesinstitutioner. 5. Udvikling af behandlingsmetoder, vidensindsamling og formidling Som pilotprojekt er en væsentlig opgave at udvikle og beskrive behandlingsmodeller og -metoder, som er særlig velegnet til danske forhold. Det er vigtigt at indhente yderligere viden om de unges baggrund for at have begået seksuelle overgreb. Spør-geguide fra undersøgelsen»unge krænkere«tænkes indarbejdet i de udredende samtaler med de unge og danne baggrund for at tilrettelægge behandling og tilvejebringe yderligere viden om danske unge. Ved behandlingens afslutning kan dele af det indledende interview gentages for at vurdere behandlingseffekt. Inddragelse af de unges egne vurderinger af projektet, behandlingseffekt mv. vil ligge i forlængelse af undersøgelsen»unge krænkere«(2002). Hertil kommer beskrivelser af metoder til overvindelse af barrierer hos de professionelle, som kan medvirke til, at unge med overgrebsproblematik identificeres og henvises til behandling.
7 Blandt unge med overgrebsadfærd vil der være en del, som er anbragt uden for eget hjem. Derfor vil udvikling af særlige superviserende tilbud til opholdssteder, døgninstitutioner mv. indgå, så at behandling og socialpædagogisk tilbud hænger sammen. Unge med seksuel overgrebsadfærd peger selv på, at der er behov for steder, hvor særlig ekspertise haves eller kan oparbejdes. Udvikling af behandlingsmodeller og vidensindsamling inspireres af deltagelse i netværksmøder med behandlings- og forskningsklinikker i andre europæiske lande. Mimi Strange er cand.psych., specialist og supervisor i psykoterapi. Hun er af Socialministeriet ansat som projektleder for Projekt JANUS. Baggrund Artiklen er den sidste af tre og er baseret på et internationalt litteraturstudie og en kvalitativ undersøgelse af danske unge med seksuelt krænkende adfærd (Strange, 2002), forfatterens øvrige publikationer (særligt Strange 2003), kliniske erfaringer og aktuelle overvejelser i forbindelse med behandlingsprojekt En samlet litteraturoversigt for de tre artikler findes i Psykolog Nyt 15/2003, side 11. Noter: [1] Larsson, M. (2000): Utredning og behandling av unga forövare, i: Tema Nord 2000: 547. Personer som begår seksuelle overgrep mot barn. Nordisk Ministerråd. [2] Tankegangen bag nemlig at grundlaget for behandlingskontrakten i den indledende fase er krav om behandling mere end motivation er fremmed for mange, som arbejder med børn og unge. Dette sås afspejlet hos nogle professionelle, som forfatteren var i kontakt med i forbindelse med etablering af kontakt til unge til interviewundersøgelsen. Nogle professionelle havde den holdning, at de ikke ville eller kunne tvinge unge med overgrebsadfærd i behandling, hvis den unge ikke selv var motiveret (Strange, 2002, se nærmere udredning kap. 3). [3] Mimi Strange: Unge krænkere. Psykolog Nyt 15/2003. Og Mimi Strange: Unge krænkeres baggrund, Psykolog Nyt 16/2003. [4] Hvilket bl.a. fremgik af interviewundersøgelsen (Strange, 2002) [5] Nogle af behandlingstrategierne for disse er skitseret ovenstående [6] Man kan trække på de erfaringer som er gjort med en koordineret indsats i forhold til unge med overgrebsadfærd i andre europæiske lande. Som omtalt har man i Sverige en samlet national strategi
8 for behandling af disse unge og specialenheder for videns- og metodeudvikling. (Socialstyrelsen, 2002) [7] For en uddybning af aspekter af børns normale vs. problematisk seksuelle udvikling henvises til Johnsson (1988; 1999); Strange (1999; 2000a; 2000c) [8] Projekt JANUS finansieret af Socialministeriet. Projektet har 1. september 2003 åbnet en klinik for unge krænkere. Klinikken er bemandet med tre psykologer, socialrådgiver, socialpædagog og sekretær. Tlf
Konference, Færøerne Barnabati. KONFERENCE 13. og 14. September 2011
Konference, Færøerne Barnabati KONFERENCE 13. og 14. September 2011 Børn og unge med sexuelt bekymrende eller krænkende adfærd Mimi Strange, centerchef, klinisk børnepsykolog, specialist i psykoterapi
Læs mereForældrekompetenceundersøgelser i CAFA
Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,
Læs mereMålgruppe... 3. Effekter... 3. Uddannelses- og kompetenceprofil hos medarbejderne... 3. Teoretisk Grundlag... 3. Metoder... 4. Empirisk grundlag...
1 Indhold Målgruppe... 3 Effekter... 3 Uddannelses- og kompetenceprofil hos medarbejderne... 3 Teoretisk Grundlag... 3 Metoder... 4 Empirisk grundlag... 4 Sparring... 5 Psykoedukation/konsulentfunktion...
Læs mereBeskrivelse af indhold Familieorienteret alkoholbehandling
Beskrivelse af indhold Familieorienteret alkoholbehandling Et-årigt kursusforløb i ni moduler à to dage fra 22. maj 2012 til 27. februar 2013 1. Modul - 22. og 23. maj 2012 Introduktion, definitioner og
Læs mereOverordnede retningslinier. Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem. Voksen handicap og psykiatriområdet
Overordnede retningslinier Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem Voksen handicap og psykiatriområdet Dag- og døgntilbud - Handicap & Psykiatri - Ballerup Kommune 1
Læs mereKapitel 27. Børnehuse
Kapitel 27 Børnehuse Der skal i hver region etableres et børnehus til undersøgelse af et barns eller en ungs forhold, når barnet eller den unge har været udsat for overgreb eller ved mistanke herom, jf.
Læs mereDIALOG MED PÅRØRENDE OM INTIMITET OG SEKSUALITET SEKSUEL SUNDHED OG TRIVSEL FOR ÆLDRE OG BORGERE MED KRONISK SYGDOM
DIALOG MED PÅRØRENDE OM INTIMITET OG SEKSUALITET SEKSUEL SUNDHED OG TRIVSEL FOR ÆLDRE OG BORGERE MED KRONISK SYGDOM RETTEN TIL SEKSUALITET HELE LIVET Seksualitet og intimitet er en vigtig del af de fleste
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereMetadon fortsat den modvillige hjælp?
STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres
Læs mereBEHANDLING REDUCERER UNGES TILBAGEFALD TIL KRIMINALITET
NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 10 2007 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Armelius B-Å, Andreassen TH: Cognitive-behavioral treatment for antisocial behavior
Læs mereUdvidelse og videreudvikling af DeDrikkerDerhjemme
Udvidelse og videreudvikling af DeDrikkerDerhjemme Københavns Kommunes åbne anonyme rådgivningstilbud Center for Unge og Misbrug, Borgercenter Børn og Unge, Socialforvaltningen Den åbne anonyme rådgivning
Læs meremetode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen
1 Model for døgnbehandling af gravide kvinder med rusmiddelproblemer som grundlag for metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen Følgende modelbeskrivelse er primært baseret på materiale
Læs mereInspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører. Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen
Inspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen Baggrunden for inspirationskataloget Som led i den politiske aftale fra marts 2011
Læs mereVELUDFØRT KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI HALVERER KRIMINELLES TILBAGEFALD
NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 1 2008 Artiklen bygger på denne Campbell-forskningsoversigt: Mark W. Lipsey, Nana A. Landenberger, Sandra J. Wilson: Effects of Cognitive-Behavioral
Læs mereINDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE
INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse. Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Næstved Kommune... 3 Lovgrundlag for kvalitetsstandarden... 3 Ambulant
Læs mereEtikregler. Dansk Psykoterapeut forening. Foreningen af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder
Etikregler Dansk Foreningen af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder Admiralgade 22, st. tv. 1066 København K Tlf. 70 27 70 07 kontakt@dpfo.dk dpfo.dk Etik Dansk Foreningens
Læs mere6 SOCIALPÆDAGOGEN. Tag nu den svære snak om sex
6 SOCIALPÆDAGOGEN UNGE KRÆNKERE Hvis børnene og de unge har ondt i maven over at snakke om det her, og de så skal snakke med nogle voksne, der også har ondt i maven over det, så kommer vi altså aldrig
Læs mereMålgruppe. Effekter. Teoretisk/empirisk grundlag
Indhold Målgruppe... 2 Effekter... 2 Teoretisk/empirisk grundlag... 2 Behandling... 3 Koordination... 3 Samtaler/Børnemindmapping... 3 Ikke-sproglige aktiviteter... 4 Theraplay... 4 Behandlingsskabelon...
Læs mereSamværspolitik. Del I - retningslinier til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb på børn og unge i Ungdommens Røde Kors
Samværspolitik Del I - retningslinier til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb på børn og unge i Ungdommens Røde Kors Del II - retningslinier til forebyggelse af seksuelle overgreb på børn og unge
Læs mereUddannelse i systemiske - løsningsfokuserede samtaler og supervision
Uddannelse i systemiske - løsningsfokuserede samtaler og supervision Fra Februar 2014 til februar 2015 Uddannelsens målgruppe: Uddannelsen henvender sig til personer med en grunduddannelse indenfor det
Læs mereVidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden
Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,
Læs merekrænker Når børn og unge
modelfotos: bam/scanpix Projekt JANUS Af Mimi Strange Når børn og unge krænker Gennem fem år har Projekt JANUS indsamlet viden om og erfaring med behandling af børn og unge, der begår seksuelle overgreb
Læs mereMaglebjergskolens seksualpolitik
Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover
Læs mereSeksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11
Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.
Læs mereSeksualpolitik for Specialområde Udviklingshæmning og ADHD
Seksualpolitik for Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Region Midtjylland Møgelkærvej 6, 8800 Viborg www.sua.rm.dk Indhold Formål... 2 Definition af seksualitet...
Læs mereUNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an.
UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an. Allerød kommune Familieafdelingen 2011 1 Indholdsfortegnelse: 1. Baggrunden for Familieafdelingens vejledning om underretningspligt S..3.
Læs mereHVIDOVRE KOMMUNES ÆLDREPOLITIK
S Indhold Forord 3 Politikkens indhold 4 Et positivt menneskesyn 6 Værdierne 8 Kommunikation klar og tydelig 10 Aktiviteter samvær og fællesskab 11 Sundhed fælles ansvar 12 Boliger fleksibilitet og muligheder
Læs mereBehandlingsinstitutionen Hald Ege
Behandlingsinstitutionen Hald Ege Dagsorden til dialogmøde april 2013 Præsentation Kort om Hald Ege Organisationsplan og værdigrundlag Målgruppe Miljøterapi Politikker omkring seksualitet Fysisk indretning
Læs mereALLERØD KOMMUNE BEREDSKABSPLAN VED OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE
ALLERØD KOMMUNE BEREDSKABSPLAN VED OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE Denne pjece indeholder en handleguide til ansatte i Allerød kommunes skoler, dagtilbud og foreninger om, hvordan overgreb og mistanke om overgreb
Læs mereDen gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave
Den gode overgang fra dagpleje og vuggestue til børnehave Barnet skal ikke føle, at det er et andet barn, fordi det begynder i børnehave. Barnet er stadig det samme barn. Det er vigtigt at blive mødt på
Læs mereKan børnehaven hjælpe udsatte børn?
Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? - Ny viden om udsatte børn og unge Alva Albæk Nielsen, Forskningsassistent Det Nationale Forskningscenter for velfærd (SFI) Dagsorden Introduktion til emnet Diskussion
Læs mereStrategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele
Læs mereStation Victor. Statusrapport 2013
Station Victor Statusrapport 2013 Udarbejdet af Pernille Hovaldt og Ellen Støve, februar 2013 Redigeret af: Anne Mette Michelsen, februar 2014 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Målgruppe... 4 3. Mål for behandlingsindsatsen...
Læs mereReferat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS).
Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). I forbindelse med fejringen af NKVTS 10-års jubilæum, har de valgt
Læs mereLæseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til
Læs mereSystemiske og narrativ tilgang i behandling af stofbrugende forældre og gravide
Systemiske og narrativ tilgang i behandling af stofbrugende forældre og gravide Ved psykologerne Rikke Lyngdam Pedersen & Louise Østergaard, FamilieVinklen, KABS 23.10.2006 Vores fokus i dag Hjælpe forælderen
Læs mereFORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M
FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.
Læs mereHolstebro Kommunes integrationspolitik
Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier
Læs merePå tværs af grænser Af forstander Lars Andersen, Udviklingscenter Familiehusene & konsulent Lenie Persson Hvorfor på tværs
På tværs af grænser Af forstander Lars Andersen, Udviklingscenter Familiehusene & konsulent Lenie Persson I artiklen beskrives det, at man i Greve Kommune har gjort op med konsensus tankegangen mellem
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Læs mereInddragelse af barn, ung og forældremyndighedsindehaver under hele indsatsen
Standarder for sagbehandling Del II- den Sammenhængende Børn og Unge Politik Overordnet målsætning Forældrene spiller en central rolle for barnet og den unges trivsel og udvikling, og forældrene har altid
Læs mereINDSATSKATALOG FOR ALKOHOLOMRÅDET i NÆSTVED KOMMUNE. Oktober 2013
INDSATSKATALOG FOR ALKOHOLOMRÅDET i NÆSTVED KOMMUNE Oktober 2013 Kvalitetsstandard for alkoholområdet i Næstved Kommune Lovgrundlag for kvalitetsstandarden Kvalitetsstandard for behandling for alkoholmisbrug
Læs mereKvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101
Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Introduktion Greve Kommune skal tilbyde gratis alkoholbehandling til alle greveborgere
Læs mereKursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi
Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi Formål At bibringe kursusdeltagere en viden både teoretisk og praktisk om mentaliseringsbaseret (MBT) gruppeterapi; samt en forståelse for de dele af den gruppeanalytiske
Læs mereUdarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010
1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer
Læs mereMedfølende brevskrivning Noter til terapeuten
Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at
Læs mereEnglegårdskolen. Skole med dagbehandling for særligt sensitive børn og unge med angst og traumer.
Englegårdskolen Skole med dagbehandling for særligt sensitive børn og unge med angst og traumer. Hersnap Bygade 14 5380 Dalby Tlf. 65 34 12 10 E-mail: info@englegaardskolen.dk Hjemmeside: www.englegaardskolen.dk
Læs mereIb Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed!
Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København Afskaf ordblindhed! Forældre kræver i stigende grad at få afklaret, om deres barn er ordblindt. Skolen er ofte henholdende
Læs mereREGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT
REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGSPLIGT I dette kapitel beskriver vi indledningsvist reglerne for underretningspligt. Efterfølgende kan du læse mere om, hvordan du og din leder i praksis
Læs merePSYKOLOGHUSET CLEMENS. - psykologisk klinik for udsatte børn, unge og familier
PSYKOLOGHUSET CLEMENS - psykologisk klinik for udsatte børn, unge og familier PSYKOLOGHUSET CLEMENS Indehavere: Anne-Marie Thuesen og Signe Rakel Hein autoriserede psykologer Adresse: Schacksgade 4 1365
Læs mereSamarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen
Inge Brink Nielsen, konsulent og underviser i kommunikation og konfliktløsning, advanced trainee i Problemløsning, certificeret træner i Ikke voldelig Kommunikation, gymnasielærer på deltid, herunder mentor
Læs mereInfo-center om unge og misbrug. Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008
Info-center om unge og misbrug Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008 Indhold Baggrund... 4 Formål... 4 Målgruppe... 5 Unge med sociale problemer og et problematisk forbrug af rusmidler... 5 Målsætninger
Læs mereRÅDGIVNING af børn og unge
Af Jannie Dyring og Ida Koch RET & PLIGT AF JANNIE DYRING OG IDA KOCH Hvad må og skal man, når man som psykolog yder åben, anonym rådgivning til børn og unge? Og hvordan er sammenhængen mellem notatpligt
Læs mereDe kommunale muligheder
De kommunale muligheder Børn og unge med psykiske problemer kommunale løsningsmuligheder KL har gennemført i alt 11 telefoninterviews med de 7 deltagende kommuner i projektet, for at klarlægge, hvordan
Læs mereNationale retningslinjer. for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser. Pixi-udgave
Nationale retningslinjer for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser Pixi-udgave Hvad er de nationale retningslinjer? De nationale retningslinjer er en række anvisninger til, hvordan der
Læs mereTip en 13 ner. Svar på næste side
Tip en 13 ner Nr. Påstand Fact Myte 1 Ca. halvdelen af klienterne i alkoholbehandling, har stadig deres arbejde 2 Børn, som mistrives pga. alkoholproblemer, er synlige i hverdagen 3 Forældre bliver stødte
Læs mereBeredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal.
Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal. Bremdal Dagtilbud, SFO og Skole. Indledning Dette beredskabs- skriv retter sig mod alle medarbejdere og ledere ansat på Bremdal
Læs mereMini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte
Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber
Læs mereSammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt
Læs mereMål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune
1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,
Læs mereFAMILIERÅDGIVINGEN KOLDING KOMMUNE SELVVÆRD FOR UNGE. KOV1_Kvadrat_RØD
FAMILIERÅDGIVINGEN KOLDING KOMMUNE KOV1_Kvadrat_RØD SELVVÆRD FOR UNGE fam i li e rå d g ivning en INDLEDNING På lovområdet jf. Servicelovens bestemmelser i kapitel 11 og 12 vedr. særlig støtte til børn
Læs mereGUIDE TIL JOBCENTERET OG ANDRE FAGFOLK
GUIDE TIL JOBCENTERET OG ANDRE FAGFOLK Når den unge på vej til uddannelse og job har et sjældent handicap JOB Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri 1 2 JOB Unge mennesker med sjældne sygdomme kan
Læs mereBørn bliver også påvirket, når forældrene drikker
Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer
Læs mereRegionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser
Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:
Læs mereFUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV
Af Gitte Haslebo, erhvervspsykolog Haslebo & Partnere, 2000 FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV Fusionen som en ustyrlig proces Fusionen er en særlig omfattende og gennemgribende organisationsforandring.
Læs mereUddannelsen til specialist i psykoterapi
Uddannelsen til specialist i psykoterapi Målsætning Målsætningen er, at speciallægen opnår psykoterapeutisk kompetence og færdighed til selvstændigt og rutineret at udføre psykoterapi. Specialisten opnår
Læs mereALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereBørnehus Syd. Samarbejdsaftale mellem Odense Kommune og Assens Kommune omkring Børnehus Syd
Børnehus Syd Samarbejdsaftale mellem Odense Kommune og Assens Kommune omkring Børnehus Syd Formål Det overordnede formål med børnehusene er at bidrage til at sikre en koordineret og skånsom tværfaglig
Læs mereGrundlæggende undervisningsmateriale
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Plejefamiliens samarbejde med barnets forældre 45314 Udviklet
Læs mereVelkommen dag 4. Jeg støttende omsorg. uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens oktober 2015 dag 4
Velkommen dag 4 Jeg støttende omsorg uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens oktober 2015 dag 4 teammøde Sæt jer sammen i teamet Hvor langt er i nu Hvad mangler i Gør jeg nogle overvejelser om
Læs mereMotivation. Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Fremvækst af identitet. Empati Sympati Gensidig forståelse
Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Det indledende møde med at andet menneske Fremvækst af identitet Empati Sympati Gensidig forståelse Karakteristiske handlinger. Vi foretager observationer og gennem
Læs mereFra anbringelse til lokal behandling
BUSINESS CASE Fra anbringelse til lokal behandling Afprøvning af nye ungdomspsykiatriske behandlingsmetoder Det følgende beskriver et innovationsprojekt, der har til formål at udvikle et behandlingstilbud,
Læs mereVirksomhedsrettet indsats hjælper langtidsledige seniorer tilbage på sporet
Virksomhedsrettet indsats hjælper langtidsledige seniorer tilbage på sporet Det hænger sammen. Når ledigheden stiger over en længere periode, vokser gruppen af langtidsledige. Dette giver udfordringer
Læs mereHør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang
Hør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang Birte Hansen og Mette Hind Fotograf: Finn Faurbye Finansieret af: NUBU, Nationalt Videncenter om Udsatte Børn og Unge Indholdsfortegnelse:
Læs mereUNGE KRÆNKERES BAGGRUND
UNGE KRÆNKERES BAGGRUND De er som børn typisk blevet omsorgssvigtet, fysisk og psykisk. De er blevet truet eller slået hjemme. Følelser har de svært ved at finde ord til. I den anden af tre artikler gennemgår
Læs mereogså en støtte ud af kriminalitet
også en støtte ud af kriminalitet Semaiskolen er et udviklingsorienteret, aktivt og dynamisk socialpædagogisk opholdssted med fokus på det enkelte barns udvikling og trivsel. Semaiskolen er et opholdssted
Læs mere- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte
Trivselsplan - og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte I Vestsalling skole og dagtilbud arbejder vi målrettet for at skabe tydelige rammer for samværet og har formuleret dette som forventninger
Læs mereRetningslinier vedr. seksuelle overgreb.
Retningslinier vedr. seksuelle overgreb. Forord For at sikre en ensartet og hurtig indsats ved såvel mistanke som begået overgreb skal alle medarbejdere være bekendt med retningslinjerne, som er beskrevet
Læs mereEksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med
Læs mereLP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV
LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en
Læs mereDen Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv
Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Børneperspektiv I Den Sammenhængende Skoledag er der en udvidet undervisningstid, et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger ligesom der er et fokus
Læs mereFrivillighed i Faxe Kommune
Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Faxe Kommune Indhold Indledning... 3 Baggrund... 5 Fokus på frivillighed gennem ligeværdighed... 7 De tre indsatsområder... 9 Indsatsområde 1... 10 Indsatsområde
Læs mereALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE
ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE Forord Denne vision for vores børn og unges liv i Allerød Kommune er resultatet af mange menneskers indsigt og ihærdighed. Startskuddet
Læs mereDaginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter
Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen
Læs mereIntroduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg
Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Blok 1: Børnepsykiatrisk ambulatorium Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling
Læs mereRevideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015
Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Udvikling af det lærende teams samarbejde og professionalisme 2015-2018 På baggrund af dialog med A.P. Møller fonden og efterfølgende interne
Læs mereMentorgruppe har positiv effekt. Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth
Mentorgruppe har positiv effekt Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth CAFA kort fortalt Alle opgaver med udsatte børn og unge i fokus Samarbejdspartner:
Læs mereSammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet
Sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet Forord Den sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet skal ses som en del af kommunens sammenhængende børne- og ungepolitikpolitik.
Læs mereBilag A. Skema 1. Tager barnet kontakt og i hvilket omfang? Kan barnet indgå i dig og mig og vi to -dialoger? Kan barnet lide samvær og samspil?
Bilag A Pædagogiske observationspunkter i forbindelse med skader i barnets tidlige udvikling. Skemaerne kan anvendes på børn i alle aldre. Parentesen med alder angiver i hvilken periode af barnets udvikling,
Læs mereEtisk forventningskatalog
LOS De private sociale tilbud Etisk forventningskatalog Gældende for samtlige af LOS medlemmer LOS 24-02-2015 Indhold Indledning... 3 Formål med LOS etiske forventningskatalog... 3 Værdigrundlag... 3 Professionalisme...
Læs mereVIDEN OM HJÆLPEFORANSTALTNINGER OVER FOR TRUEDE BØRN - ET SOCIALFAGLIGT PERSPEKTIV. Lederne af familieambulatoriet
VIDEN OM HJÆLPEFORANSTALTNINGER OVER FOR TRUEDE BØRN - ET SOCIALFAGLIGT PERSPEKTIV Lederne af familieambulatoriet Anbragte børn set i et sundhedsfagligt og socialfagligt perspektiv. Er vi pa rette kurs?
Læs mereVelkommen Team børn af psykisk syge. Temadag mandag den 10. november 2008
Velkommen Team børn af psykisk syge Temadag mandag den 10. november 2008 Præsentation af teamet Sekretær Helle Pedersen Psykolog Louise Holm Socialrådgiver Lene Madsen Pædagog Jan Sandberg www.boernafpsykisksyge.dk
Læs mereBrobygning. Handleplan
Brobygning Handleplan Indhold Indledning 4 Lovgrundlaget 4 Brobygning og inklusion 6 Sammenhænge i børns liv at bygge bro mellem børns steder 6 Overgang fra forældre til dagpleje/vuggestue 7 Brobygning
Læs mereTILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD
TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD STOP VOLD I FAMILIER Vold i nære relationer har store konsekvenser for de udsatte og for samfundet som helhed. Dialog mod Vold er et landsdækkende
Læs mereINTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE
INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE 1. INGREDIENSERNE I ET VELLYKKET SAMARBEJDE - virksomme faktorer i behandlingen 2. PARTNERSKAB MED KLIENTEN - løsningsfokuserede samtaleprincipper 3. KONTRAKTEN
Læs mereBetydningen af at få en diagnose som voksen ADHD
Betydningen af at få en diagnose som voksen ADHD Forskelle og fællestræk Vi er alle forskellige, det er personer med ADHD også. Derfor kan man ikke generalisere. Alligevel gør vi det når vi taler om ADHD,
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereSupervision. Supervision- program. Formål med undervisningen 22-05-2016
Supervision Supervision- program Tjek in- forventninger Introduktion til Supervision- formål Introduktion og demonstration af Vinduesmodellen i Plenum Gruppearbejde/ Workshops med kursisternes egne videoer
Læs mere