OVERGREB: UDREDNING OG BEHANDLING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OVERGREB: UDREDNING OG BEHANDLING"

Transkript

1 OVERGREB: UDREDNING OG BEHANDLING Svenske erfaringer er relevante, når vi i Danmark udreder og behandler unge krænkere. Et rent dansk initiativ er dog den ambulante klinik under projekt JANUS, som løb af stabelen 1. september. Klinisk forskning i udrednings- og behandlingsprogrammer for unge med seksuel overgrebsadfærd tager afsæt i en række antagelser om bl.a. recidivforebyggelse og bevæggrunde til overgrebsadfærd. Her skal beskrives et svensk program [1], som støtter sig til såvel nordisk som udenlandsk forskningsbaseret viden om unge krænkere. Teoretisk bygger behandlingen på familieterapeutiske, psykodynamiske og konstruktivistiske modeller kompletteret med kognitiv teori. Kognitiv teori er inddraget, idet seksuel adfærd på forskellig måde styres af mentale og følelsesmæssige forestillinger, som kan påvirkes terapeutisk. Behandlingen bliver derfor tydeligere struktureret og styret af terapeuten med større indslag af pædagogik, øvelser og tydeligere feedback i form af positiv og negativ forstærkning. Et eksempel på en anvendelig kognitiv model for arbejdet med seksuelle overgreb, er overgrebscirklen. Den viser, hvordan de seksuelle overgreb kan skabe et seksuelt tændingsmønster, som kan forstærke sig selv og blive et repetetivt, selvforstærkende adfærdsmønster. (Bullent & Hendriks 1998). En anden grundtanke, er, at hvad den unge selv har været udsat for, påvirker det, han gør. Derfor er også traumeteori en vigtig basis for behandlingen. En del af de drenge, som har begået seksuelle overgreb, er traumatiserede behøver hjælp til at håndtere deres svagheder. (Ford & Linney, 1995) (Larsson, M., 2000, p ) Offeret i krænkeren Der er almindeligvis store forskelle i behandlingen af ofre og krænkere, og dette sætter nogle særlige vanskeligheder, når man skal behandle unge, som indtager begge positioner (Larsson, M., 2000, Strange, M., 2001): Et offer skal lære at udtrykke sin vrede, sorg og oplevelse af svigt og have hjælp til at udvikle sin personlighed. Fokus er på en omsorgsmæsig interesse. Et seksuelt udagerende barn skal have hjælp til at reducere vrede og acting out mod andre. Adfærden skal begrænses og kontrolleres. Fokus er på en samfundspræventiv interesse. I det svenske projekt forsøges det at udvikle strategier, som kan blødgøre modsætningsforholdet mellem omsorgsinteresse og præventiv interesse, så der kan arbejdes parallelt med begge positioner og i bedste fald ske et sammenfald. Denne parallelitet er en udvikling i forhold til den mest gængse form for behandlingstænkning, hvor fokus oftest rettes mod den krænkende del af personligheden og mod at begrænse den seksuelt udadreagerende adfærd. Egne traumer og bearbejdning af disse anses for at være sekundært, indtil behandleren konkluderer, at den unge har udviklet ansvar for sine seksuelle handlinger. Ved at arbejde parallelt med begge positioner (offer- og krænkersiden) kan det blive lettere for den unge at integrere egne oplevelser af omsorgssvigt som en del af forståelsen af, hvorfor hans adfærd

2 kunne udvikle sig i krænkende retning, og dette integrerende arbejde kan have betydning for fremover at udvikle personligheden og seksualiteten på en mere hensigtsmæssig måde. To positioner - krav til professionelle At kunne arbejde parallelt med begge positioner hos den unge stiller særlige krav til behandleren. Særligt to positioner fremhæves, som terapeuten kan havne i i dette arbejde (jf. Larsson, M., 2000, Strange, M., 2001): Position 1: Udelukkende at se det gode i den unge. At den unge har begået et seksuelt overgreb betragtes som eksperimenterende og som noget, den unge vokser fra, hvorved det overses, at overgrebet har skabt lidelse hos et offer. Ved på denne måde ikke at tage overgrebet alvorligt er terapeuten ikke til hjælp for den unge i det nødvendige integreringsarbejde, denne må foretage: Den unge må erkende, hvad han har gjort, at det har voldt en anden smerte, og ikke mindst hvordan han fremover kan komme til at se på sig selv med selvrespekt. Hvis dette integreringsarbejde ikke lykkes, kan resultatet blive en fornægtelse af den del af den unges personlighed, som muliggjorde overgrebet og fornægtelse af, at det kan ske igen. Position 2: Udelukkende at se det onde i den unge. Den unge skal kontrolleres og begrænses for at undgå gentagelser. Den unge kan dermed komme til at føle, at han ikke er andet og mere end en krænker. Risikoen ved denne position er, at den unge ikke oplever, at der kommer noget godt ud af at dele sin sårbarhed eller intimitet med andre, således at den unge ikke får hjælp til det nødvendige forandringsarbejde. Dette kan føre til, at den unge identificerer sig endnu mere med en oplevelse af at være ond, hvad der kan føre til en fornægtelse af en del af personligheden. Man kan forestille sig, at behandleren lettere kan havne i»se det gode«-positionen, hvis denne er mest optaget af den unges offerhistorie, og i»se det onde«-positionen, hvis denne hæfter sig mest ved de krænkende handlinger. Endelig kan personlige elementer hos såvel den voksne som den unge spille ind, så at den voksne fokuserer mere på den ene end den anden position - afhængig af, om den unge indrømmer, virker skyldbetynget, blød og sårbar, er meget ung etc. Grundantagelser for behandling af unge krænkere Det svenske projekt bygger sammenfattende på følgende fire antagelser: (Larsson, M., 2000, p.172) 1. Seksuelt udagerende adfærd er destruktiv for de fleste, som udsættes for den. Samtidig er den udviklingshæmmende for den, som udfører den, idet denne har risiko for at stivne i destruktive adfærdsmønstre. Hertil kommer, at der er tale om kriminelle handlinger, når krænkeren er over 15 år. Overgrebet påvirker på en negativ måde personerne omkring både offer og krænker, både før og efter afsløringen. 2. De vigtigste mål for behandlingen er at beskytte ofre og forebygge nye overgreb samt hjælpe den unge krænker til at udtrykke sin seksualitet på en social acceptabel måde. Det indbefatter, at den unge på aldersadækvat måde tager ansvar for, hvad han har gjort. I behandlingen indgår også at hjælpe den unge til at bearbejde egne eventuelle traumer offeret i krænkeren. 3. De fleste unge, som begår seksuelle overgreb, kommer ikke frivilligt [2] til behandling, men på grund af pres fra andre. De engagerer sig ofte ikke i behandlingen, medmindre det får negative konsekvenser, hvis de ikke deltager. Udgangspunktet er, at den unge ikke behøver at være motiveret ved behandlingens begyndelse, men behandleren klargør, hvad den unge kan vinde ved at gennemføre behandling.

3 For at klargøre forskellen og adskille behandlingen fra mere traditionel terapi med det, man kan kalde selvmotiverede klienter, kaldes denne form for behandling for forandringsarbejde og har som sit grundlag accept af, at den, der skal forandres, ikke indledningsvis er motiveret herfor. 4. At gennemføre ovenstående kræver tværfagligt samarbejde. Mange instanser skal samarbejde, fx psykologiske/børnepsykiatriske instanser, sko-ler, socialforvaltninger, for-ældre, familieplejer, døgninstitutioner, psykologiske rådgivninger og retsvæsen. Samarbejdet må være både tværfagligt og tværsektorielt forankret. Mange modsatrettede krav Ovenstående er eksempel på, hvordan man kan indtænke de modsatrettede krav, som behandling af unge krænkere stiller professionelle over for: Terapeutisk imødekommenhed, sam-tidig med at behandling er et krav. Respekt for den unges modvilje mod behandling og mod at se på sine egne handlinger, men fastholde behandlingskontrakten, samtidig med at der etableres et tillidsforhold til den unge. Krav om at kunne rumme både den unges offer- og krænkersider uden at forkaste personen, kunne fastholde formidlingen af, at det både er skadeligt for offer og krænker at indgå i seksuelle krænkelser og ikke mindst kunne indgyde den unge håb om forandring som modsætning til at blive fastholdt i destruktiv adfærd mv. Disse omstændigheder må nødvendigvis være til stede, hvis man vil ændre på den unges personlighed og adfærd og ikke udelukkende kontrollere, begrænse og straffe. Man kan sige, at kontrol og straf er en ekstern styring, som (måske) virker, så længe den er iværksat, mens ændring af den unges personlighed og adfærd er en intern styring, som, hvis den lykkes, er af mere vedvarende karakter. Endvidere er det essentielt, at den professionelle/terapeuten ikke går i»collusion«med den unge: Dette engelske begreb henviser til den faldgrube, terapeuter kan falde i, nemlig at de i deres iver efter at møde klienten og skabe tillidsfuld kontakt kan komme til at acceptere uacceptabel adfærd uden at stille kritiske, realistiske spørgsmål. Modpolen er en afstandtagende, moralsk position, som gør det umuligt for klienten at fortælle om sine handlinger. Den tilstræbte midterposition er kendetegnet ved en nøgtern, realistisk holdning til det passerede kombineret med indføling og empati (Strange, 2002; 2003) Den seksuelle anamnese I seksuelt krænkende adfærd indgår seksuel drivkraft/seksuelt behov selvsagt som en delkomponent. I en del litteratur er dette neddæmpet i en grad, så man kan forledes til at tro, at seksuelle overgreb ikke (også) har med seksualitet at gøre, men udelukkende eller overvejende med magtudøvelse, reaktion på egne overgrebserfaringer eller reaktion på frustration over egne livsbetingelser etc. Der er endnu ingen videnskabelige forklaringer på, hvorfor seksuel adfærd kan udvikle sig til krænkende adfærd, men i de forskellige modeller lægges der i stigende grad vægt på at integrere de mange forskellige faktorer til en mulig forklaringsmodel, som kan beskrive udviklingen af krænkende adfærd hos børn og unge. I en sådan forklaringsmodel bør antagelser om seksualitet indgå, herunder den seksuelle anamnese. Det forudsætter, at den voksne/pro-fessionelle kan tale om seksualitet på en naturlig og ikkefordømmende måde, både om den almindelige seksualitet og om den afvigende. Hertil kommer, at den seksuelle adfærd kan være forstyrret på flere end ét område, hvad der gør det ekstra vigtigt at undersøge forskellige måder, den unge udtrykker sin seksualitet på. Forskning viser netop, at mange krænkere har mere end én (form for) forstyrret seksuel adfærd.

4 Det er essentielt at udvikle metoder til strukturerede samtaler om seksualitet til brug for udredning og behandling af unge krænkere. Det er formentlig af betydning for den unges mulighed for at erkende baggrunden for og motiver til seksuelt krænkende adfærd, at denne også kobles til seksualitet og seksuelle erfaringer i øvrigt på en særdeles konkret måde. Denne kobling er nemlig også vejen til at anvise socialt acceptable måder at udtrykke sin seksualitet på og til oplevelser af seksualitet med en partner, som deltager af egen fri vilje. At lytte til og tale At tale med unge om seksuelle overgreb betyder, at man også taler om seksualitet, både den afvigende og den normale. Det kan i sig selv være belastende at lytte til unges beretninger om de omsorgssvigt, de selv har været udsat for, og de overgreb, de har udsat andre for. I den sammenhæng er det en væsentlig hjælp at holde sig både offer- og krænkerside i den unge for øje. Hvis man undgår at alliere sig med den ene af siderne, har man et godt udgangspunkt for at kunne føre en realistisk og direkte samtale - uden fordømmelse, men også uden fornægtelse eller idyllisering af handlingerne og de skadevirkninger, de har påført ofrene. Det er i behandlingsarbejdet med unge med krænkende adfærd vigtigt, at man viser respekt og empati for den unge i særdeleshed fordi en del af disse unge ofte har haft begrænsede tidligere erfaringer med at blive mødt med respektfulde relationer og jo selv så åbenlyst har problemer med at etablere sådanne til andre. Fremtidig indsats Denne og de to foregående artikler [3] har peget på sammenhængen mellem udvikling af seksuelt krænkende adfærd og udsættelse for omsorgssvigt og mistrivsel. Hvis man vil hindre udvikling af seksuelt krænkende adfærd hos børn og unge, må man styrke den forebyggende indsats bl.a. ved at sætte ind så tidligt som muligt ind forhold til børn, som udviser tegn på omsorgssvigt og mistrivsel. En længere periode med mistrivsel er ofte gået forud for, at unge begår overgreb. En tidlig identifikation er en væsentlig del af en forebyggelsesstrategi. Der eksisterer i Danmark endnu ikke en samlet og koordineret indsats over for unge med seksuel overgrebsadfærd. Det betyder, at indsatsen bliver ujævn: Nogle unge tilbydes forskellige former for behandling, andre ingen behandling overhovedet. [4] Antagelig er problemet endnu tabubelagt og præget af manglende viden, hvad der gør behovet for en samlet indsats og vidensformidling tydeligt. En mere samlet indsats på området vil indbefatte udvikling og iværksættelse af behandlingsklinikker [5] til unge med overgrebsadfærd og tilvejebringelse af yderligere forskningsbaseret viden. Ved at koordinere disse områder (tidlig forebyggelse, behandling og forskning) vil en strategi kunne iværksættes, som kan medvirke til at forebygge overgreb. En evaluering af behandlingstiltag og deres effekt vil være en nødvendig del heraf. [6] Der er brug for øget viden om baggrunden for, at seksuelt krænkende adfærd udvikles. Bl.a. savner vi viden om, hvilke faktorer der særligt kan hæmme eller øge risiko for at udvikle overgrebsadfærd, herunder dissociatio-nens mulige rolle som mediator. Da kun nogle af de børn, som udsættes for omsorgssvigt, udvikler seksuelt aggressiv adfærd, er det vigtigt at undersøge, hvilken kombination af faktorer der henholdsvis beskytter mod udvikling af seksuel aggressivitet og udgør særlige risici. Der er behov for mere viden om den seksuelle udviklingshistorie. Forholder det sig fx sådan, at unge krænkere var børn med seksuelle adfærdsproblemer? En inddragelse af barneperspektivet kan udforske udvikling af krænkende adfærd og progressionen i denne yderligere, hvilket vil have betydning for forebyggelsen. Der pågår forskning om og undersøgelser af børns seksuelle udvikling

5 og især om nogle børns afvigende seksuelle udtryksformer. [7] En yderligere udforskning kan finde mulige svar på spørgsmålet om, hvorvidt børn, der har udvist problematisk seksuel adfærd, siden udvikler en krænkende adfærd. Projekt JANUS - en ambulant klinik Det netop iværksatte projekt til udredning og behandling af samt metodeudvikling og videnindsamling om unge krænkere - det såkaldte Projekt JANUS - kan yde et bidrag til en indsats. [8] Målgruppen er unge mellem år, og projektet er tidsmæssigt og geografisk afgrænset, idet der i en treårig periode oprettes et tilbud til unge i hovedstadsregionen og øvrige Sjælland. Vidensindsamling og -formidling fra projektet vil bidrage til grundlaget for et videre arbejde med dimensionering af indsatsen på området. Klinikkens arbejdsopgaver er først og fremmest: 1. Udredning med henblik på vurdering af behandlingsbehov. 2. Behandling af den unge (og familie). 3. Samarbejde med øvrige professionelle involveret i den unges sag. 4. Rådgivning og supervision til professionelle. 5. Udvikling af behandlingsmetoder, vidensindsamling- og formidling. Ad 1. Udredning med henblik på vurdering af behandlingsbehov. Samarbejde om at deltage i projektet sker via de sociale myndigheder, og den unges deltagelse i projektet forankres i socialforvaltningen. Herudover er samarbejdspartnere øvrige professionelle, som har kontakt med den unge. Henvisning af unge til projektet tager udgangspunkt i de sociale myndigheders kendskab til unge med overgrebsadfærd. Henvisning kan kun ske via offentlige myndigheder. Det er et af projektets opgaver at forebygge overgreb. Derfor er det nødvendigt, at de sociale myndigheder er involveret fra begyndelsen og gennem hele forløbet. Projektet bygger på»åben fortrolighed«enhver information om, at et barn kan være i fare, vil uanset kilden blive videregivet til myndighederne. Udredningens formål er at afklare omfanget af den unges problematiske adfærd og behov for hjælpeforanstaltninger. For at kunne foretage en sådan bedømmelse af en ung med seksuel overgrebsadfærd kræves der en omfattende og ofte anderledes udredning. De sociale myndigheder har ansvaret for udredningen, men dele af den kan udføres af professionelle med særlige kompetencer inden for krænkerproblematikken. Udredningen sker på de sociale myndigheders foranledning og har til formål at kortlægge den unges personlighed, livshistorie, familieforhold og behandlingsbehov Særlige opgaver er at kortlægge den unges psyko-seksuelle udvikling, hvor meget ansvar den unge tager for sine handlinger, evne til empati mv. I udredningen vil indgå en relativt omfattende testning af den unge (kortlægning af såvel kognitive som emotionelle vanskeligheder). Undersøgelsesfasen vil indeholde anbefalinger til såvel behandling som øvrig sagsbehandling og vil indeholde: Psykologisk undersøgelse af kognitivt funktionsniveau mv. og psykoterapeutisk undersøgelse, som muliggør tilrettelæggelse af terapeutisk strategi og intervention. Ad 2. Behandling af den unge (og familie). Behandlingsplan for den unge og for familiesamtaler dimensioneres ud fra udredningssamtalerne. Behandlingstilbud til de unge kan se meget forskellige ud og dække alt fra ambulante samtaler til behandling, mens den unge er indskrevet på en døgninstitution. Der kan være tale om såvel individuel-, som gruppe- og familiebehandling. Unge med overgrebsadfærd er ikke en homogen gruppe, og baggrunden for overgrebsadfærden kan være særdeles forskellig. I nogle tilfælde er der tale om en ung, som naivt har eksperimenteret med

6 sin seksuelle udvikling, hvor en begrænset indsats kan være tilstrækkelig, mens der i andre tilfælde er tale om en ung med alvorlig gentagen overgrebsadfærd og med svært omsorgssvigt som baggrund. Indsatsen kan således kun tilrettelægges, hvis man forinden har udført en grundig kortlægning. Politianmeldelse indgår i en del sager med unge med overgrebsadfærd. Det overvejes, om især ganske unge krænkere kan afhøres af fagfolk, som er uddannet og udvalgt til at afhøre børn. Den individuelle behandling såvel som gruppebehandling kan omhandle egne erfaringer med omsorgssvigt, seksuelt tændingsmønster, udvikling af sociale kompetencer m.m., mens familiebehandlingen, hvor en sådan kan etableres, kan medvirke til, at den unge ikke udstødes af familien eller modsat modvirke, at forældre fornægter, at deres barn kan have begået seksuelle overgreb. Hertil kommer, at man i familiebehandling kan identificere de familiemønstre, der kan have medvirket til at gøre overgreb muligt. Mediation: Hvis det er muligt, vil der etableres møder, hvor den unge krænker og dennes offer mødes under strukturerede former. For offeret kan det have stor betydning, hvis krænkeren kan påtage sig ansvaret for de seksuelle handlinger, og for den unge kan det være et vigtigt led i erkendelse af sine handlinger og disses betydning for den anden og for den videre bearbejdning. Socialpædagogisk indsats: Ud over den terapeutiske gruppebehandling kan en socialpældagogisk gruppeindsats være af udviklingsstøttende betydning. Mange unge, som begår seksuelle overgreb, mangler sociale kompetencer i samværet med jævnaldrende. Hjælp til udvikling af sådanne kompetencer, hvor man er sammen med andre uden at være grænseoverskridende, kan støttes ved gruppeaktiviteter af mere oplevelsesorienteret karakter. Temaer fra det terapeutiske arbejde kan overføres til aktiviteter i den pædagogiske gruppe og omvendt. Ad 3. Samarbejde med øvrige professionelle involveret i den unges sag Arbejdet med de unge går på tværs af faggrænser og sektorer, hvor samarbejde og fordeling af opgaver er essentielt. Fortløbende handleplansmøder for de involverede professionelle er af stor betydning for koordinering af arbejdet, samt møder med den unge og dennes familie. Afgrænsning af de enkelte instansers arbejdsopgaver og koordinering og evaluering af indsatsen indgår heri. Ad 4. Rådgivning og supervision til professionelle Man må ud over den rådgivning, som vil være indbygget i samarbejdet med øvrige professionelle, forestille sig, at en del professionelle vil henvende sig om rådgivning og supervision. Undersøgelsen af unge krænkere viste et stort behov for rådgivning, henvisningssteder mv., som endnu er uopfyldt. En af projektets opgaver vil være at yde rådgivning til professionelle. Det samme gør sig gældende for undervisning. Der er blandt professionelle stort behov og interesse for viden om unge krænkere. Det samme gør sig gældende for uddannelsesinstitutioner. 5. Udvikling af behandlingsmetoder, vidensindsamling og formidling Som pilotprojekt er en væsentlig opgave at udvikle og beskrive behandlingsmodeller og -metoder, som er særlig velegnet til danske forhold. Det er vigtigt at indhente yderligere viden om de unges baggrund for at have begået seksuelle overgreb. Spør-geguide fra undersøgelsen»unge krænkere«tænkes indarbejdet i de udredende samtaler med de unge og danne baggrund for at tilrettelægge behandling og tilvejebringe yderligere viden om danske unge. Ved behandlingens afslutning kan dele af det indledende interview gentages for at vurdere behandlingseffekt. Inddragelse af de unges egne vurderinger af projektet, behandlingseffekt mv. vil ligge i forlængelse af undersøgelsen»unge krænkere«(2002). Hertil kommer beskrivelser af metoder til overvindelse af barrierer hos de professionelle, som kan medvirke til, at unge med overgrebsproblematik identificeres og henvises til behandling.

7 Blandt unge med overgrebsadfærd vil der være en del, som er anbragt uden for eget hjem. Derfor vil udvikling af særlige superviserende tilbud til opholdssteder, døgninstitutioner mv. indgå, så at behandling og socialpædagogisk tilbud hænger sammen. Unge med seksuel overgrebsadfærd peger selv på, at der er behov for steder, hvor særlig ekspertise haves eller kan oparbejdes. Udvikling af behandlingsmodeller og vidensindsamling inspireres af deltagelse i netværksmøder med behandlings- og forskningsklinikker i andre europæiske lande. Mimi Strange er cand.psych., specialist og supervisor i psykoterapi. Hun er af Socialministeriet ansat som projektleder for Projekt JANUS. Baggrund Artiklen er den sidste af tre og er baseret på et internationalt litteraturstudie og en kvalitativ undersøgelse af danske unge med seksuelt krænkende adfærd (Strange, 2002), forfatterens øvrige publikationer (særligt Strange 2003), kliniske erfaringer og aktuelle overvejelser i forbindelse med behandlingsprojekt En samlet litteraturoversigt for de tre artikler findes i Psykolog Nyt 15/2003, side 11. Noter: [1] Larsson, M. (2000): Utredning og behandling av unga forövare, i: Tema Nord 2000: 547. Personer som begår seksuelle overgrep mot barn. Nordisk Ministerråd. [2] Tankegangen bag nemlig at grundlaget for behandlingskontrakten i den indledende fase er krav om behandling mere end motivation er fremmed for mange, som arbejder med børn og unge. Dette sås afspejlet hos nogle professionelle, som forfatteren var i kontakt med i forbindelse med etablering af kontakt til unge til interviewundersøgelsen. Nogle professionelle havde den holdning, at de ikke ville eller kunne tvinge unge med overgrebsadfærd i behandling, hvis den unge ikke selv var motiveret (Strange, 2002, se nærmere udredning kap. 3). [3] Mimi Strange: Unge krænkere. Psykolog Nyt 15/2003. Og Mimi Strange: Unge krænkeres baggrund, Psykolog Nyt 16/2003. [4] Hvilket bl.a. fremgik af interviewundersøgelsen (Strange, 2002) [5] Nogle af behandlingstrategierne for disse er skitseret ovenstående [6] Man kan trække på de erfaringer som er gjort med en koordineret indsats i forhold til unge med overgrebsadfærd i andre europæiske lande. Som omtalt har man i Sverige en samlet national strategi

8 for behandling af disse unge og specialenheder for videns- og metodeudvikling. (Socialstyrelsen, 2002) [7] For en uddybning af aspekter af børns normale vs. problematisk seksuelle udvikling henvises til Johnsson (1988; 1999); Strange (1999; 2000a; 2000c) [8] Projekt JANUS finansieret af Socialministeriet. Projektet har 1. september 2003 åbnet en klinik for unge krænkere. Klinikken er bemandet med tre psykologer, socialrådgiver, socialpædagog og sekretær. Tlf

Konference, Færøerne Barnabati. KONFERENCE 13. og 14. September 2011

Konference, Færøerne Barnabati. KONFERENCE 13. og 14. September 2011 Konference, Færøerne Barnabati KONFERENCE 13. og 14. September 2011 Børn og unge med sexuelt bekymrende eller krænkende adfærd Mimi Strange, centerchef, klinisk børnepsykolog, specialist i psykoterapi

Læs mere

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,

Læs mere

Målgruppe... 3. Effekter... 3. Uddannelses- og kompetenceprofil hos medarbejderne... 3. Teoretisk Grundlag... 3. Metoder... 4. Empirisk grundlag...

Målgruppe... 3. Effekter... 3. Uddannelses- og kompetenceprofil hos medarbejderne... 3. Teoretisk Grundlag... 3. Metoder... 4. Empirisk grundlag... 1 Indhold Målgruppe... 3 Effekter... 3 Uddannelses- og kompetenceprofil hos medarbejderne... 3 Teoretisk Grundlag... 3 Metoder... 4 Empirisk grundlag... 4 Sparring... 5 Psykoedukation/konsulentfunktion...

Læs mere

Beskrivelse af indhold Familieorienteret alkoholbehandling

Beskrivelse af indhold Familieorienteret alkoholbehandling Beskrivelse af indhold Familieorienteret alkoholbehandling Et-årigt kursusforløb i ni moduler à to dage fra 22. maj 2012 til 27. februar 2013 1. Modul - 22. og 23. maj 2012 Introduktion, definitioner og

Læs mere

Overordnede retningslinier. Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem. Voksen handicap og psykiatriområdet

Overordnede retningslinier. Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem. Voksen handicap og psykiatriområdet Overordnede retningslinier Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem Voksen handicap og psykiatriområdet Dag- og døgntilbud - Handicap & Psykiatri - Ballerup Kommune 1

Læs mere

Kapitel 27. Børnehuse

Kapitel 27. Børnehuse Kapitel 27 Børnehuse Der skal i hver region etableres et børnehus til undersøgelse af et barns eller en ungs forhold, når barnet eller den unge har været udsat for overgreb eller ved mistanke herom, jf.

Læs mere

DIALOG MED PÅRØRENDE OM INTIMITET OG SEKSUALITET SEKSUEL SUNDHED OG TRIVSEL FOR ÆLDRE OG BORGERE MED KRONISK SYGDOM

DIALOG MED PÅRØRENDE OM INTIMITET OG SEKSUALITET SEKSUEL SUNDHED OG TRIVSEL FOR ÆLDRE OG BORGERE MED KRONISK SYGDOM DIALOG MED PÅRØRENDE OM INTIMITET OG SEKSUALITET SEKSUEL SUNDHED OG TRIVSEL FOR ÆLDRE OG BORGERE MED KRONISK SYGDOM RETTEN TIL SEKSUALITET HELE LIVET Seksualitet og intimitet er en vigtig del af de fleste

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

BEHANDLING REDUCERER UNGES TILBAGEFALD TIL KRIMINALITET

BEHANDLING REDUCERER UNGES TILBAGEFALD TIL KRIMINALITET NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 10 2007 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Armelius B-Å, Andreassen TH: Cognitive-behavioral treatment for antisocial behavior

Læs mere

Udvidelse og videreudvikling af DeDrikkerDerhjemme

Udvidelse og videreudvikling af DeDrikkerDerhjemme Udvidelse og videreudvikling af DeDrikkerDerhjemme Københavns Kommunes åbne anonyme rådgivningstilbud Center for Unge og Misbrug, Borgercenter Børn og Unge, Socialforvaltningen Den åbne anonyme rådgivning

Læs mere

metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen

metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen 1 Model for døgnbehandling af gravide kvinder med rusmiddelproblemer som grundlag for metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen Følgende modelbeskrivelse er primært baseret på materiale

Læs mere

Inspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører. Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen

Inspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører. Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen Inspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen Baggrunden for inspirationskataloget Som led i den politiske aftale fra marts 2011

Læs mere

VELUDFØRT KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI HALVERER KRIMINELLES TILBAGEFALD

VELUDFØRT KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI HALVERER KRIMINELLES TILBAGEFALD NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 1 2008 Artiklen bygger på denne Campbell-forskningsoversigt: Mark W. Lipsey, Nana A. Landenberger, Sandra J. Wilson: Effects of Cognitive-Behavioral

Læs mere

INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE

INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse. Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Næstved Kommune... 3 Lovgrundlag for kvalitetsstandarden... 3 Ambulant

Læs mere

Etikregler. Dansk Psykoterapeut forening. Foreningen af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder

Etikregler. Dansk Psykoterapeut forening. Foreningen af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder Etikregler Dansk Foreningen af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder Admiralgade 22, st. tv. 1066 København K Tlf. 70 27 70 07 kontakt@dpfo.dk dpfo.dk Etik Dansk Foreningens

Læs mere

6 SOCIALPÆDAGOGEN. Tag nu den svære snak om sex

6 SOCIALPÆDAGOGEN. Tag nu den svære snak om sex 6 SOCIALPÆDAGOGEN UNGE KRÆNKERE Hvis børnene og de unge har ondt i maven over at snakke om det her, og de så skal snakke med nogle voksne, der også har ondt i maven over det, så kommer vi altså aldrig

Læs mere

Målgruppe. Effekter. Teoretisk/empirisk grundlag

Målgruppe. Effekter. Teoretisk/empirisk grundlag Indhold Målgruppe... 2 Effekter... 2 Teoretisk/empirisk grundlag... 2 Behandling... 3 Koordination... 3 Samtaler/Børnemindmapping... 3 Ikke-sproglige aktiviteter... 4 Theraplay... 4 Behandlingsskabelon...

Læs mere

Samværspolitik. Del I - retningslinier til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb på børn og unge i Ungdommens Røde Kors

Samværspolitik. Del I - retningslinier til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb på børn og unge i Ungdommens Røde Kors Samværspolitik Del I - retningslinier til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb på børn og unge i Ungdommens Røde Kors Del II - retningslinier til forebyggelse af seksuelle overgreb på børn og unge

Læs mere

Uddannelse i systemiske - løsningsfokuserede samtaler og supervision

Uddannelse i systemiske - løsningsfokuserede samtaler og supervision Uddannelse i systemiske - løsningsfokuserede samtaler og supervision Fra Februar 2014 til februar 2015 Uddannelsens målgruppe: Uddannelsen henvender sig til personer med en grunduddannelse indenfor det

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

krænker Når børn og unge

krænker Når børn og unge modelfotos: bam/scanpix Projekt JANUS Af Mimi Strange Når børn og unge krænker Gennem fem år har Projekt JANUS indsamlet viden om og erfaring med behandling af børn og unge, der begår seksuelle overgreb

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Seksualpolitik for Specialområde Udviklingshæmning og ADHD

Seksualpolitik for Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Seksualpolitik for Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Region Midtjylland Møgelkærvej 6, 8800 Viborg www.sua.rm.dk Indhold Formål... 2 Definition af seksualitet...

Læs mere

UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an.

UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an. UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an. Allerød kommune Familieafdelingen 2011 1 Indholdsfortegnelse: 1. Baggrunden for Familieafdelingens vejledning om underretningspligt S..3.

Læs mere

HVIDOVRE KOMMUNES ÆLDREPOLITIK

HVIDOVRE KOMMUNES ÆLDREPOLITIK S Indhold Forord 3 Politikkens indhold 4 Et positivt menneskesyn 6 Værdierne 8 Kommunikation klar og tydelig 10 Aktiviteter samvær og fællesskab 11 Sundhed fælles ansvar 12 Boliger fleksibilitet og muligheder

Læs mere

Behandlingsinstitutionen Hald Ege

Behandlingsinstitutionen Hald Ege Behandlingsinstitutionen Hald Ege Dagsorden til dialogmøde april 2013 Præsentation Kort om Hald Ege Organisationsplan og værdigrundlag Målgruppe Miljøterapi Politikker omkring seksualitet Fysisk indretning

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE BEREDSKABSPLAN VED OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE

ALLERØD KOMMUNE BEREDSKABSPLAN VED OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE ALLERØD KOMMUNE BEREDSKABSPLAN VED OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE Denne pjece indeholder en handleguide til ansatte i Allerød kommunes skoler, dagtilbud og foreninger om, hvordan overgreb og mistanke om overgreb

Læs mere

Den gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave

Den gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave Den gode overgang fra dagpleje og vuggestue til børnehave Barnet skal ikke føle, at det er et andet barn, fordi det begynder i børnehave. Barnet er stadig det samme barn. Det er vigtigt at blive mødt på

Læs mere

Kan børnehaven hjælpe udsatte børn?

Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? - Ny viden om udsatte børn og unge Alva Albæk Nielsen, Forskningsassistent Det Nationale Forskningscenter for velfærd (SFI) Dagsorden Introduktion til emnet Diskussion

Læs mere

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele

Læs mere

Station Victor. Statusrapport 2013

Station Victor. Statusrapport 2013 Station Victor Statusrapport 2013 Udarbejdet af Pernille Hovaldt og Ellen Støve, februar 2013 Redigeret af: Anne Mette Michelsen, februar 2014 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Målgruppe... 4 3. Mål for behandlingsindsatsen...

Læs mere

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS).

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). I forbindelse med fejringen af NKVTS 10-års jubilæum, har de valgt

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Systemiske og narrativ tilgang i behandling af stofbrugende forældre og gravide

Systemiske og narrativ tilgang i behandling af stofbrugende forældre og gravide Systemiske og narrativ tilgang i behandling af stofbrugende forældre og gravide Ved psykologerne Rikke Lyngdam Pedersen & Louise Østergaard, FamilieVinklen, KABS 23.10.2006 Vores fokus i dag Hjælpe forælderen

Læs mere

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

På tværs af grænser Af forstander Lars Andersen, Udviklingscenter Familiehusene & konsulent Lenie Persson Hvorfor på tværs

På tværs af grænser Af forstander Lars Andersen, Udviklingscenter Familiehusene & konsulent Lenie Persson Hvorfor på tværs På tværs af grænser Af forstander Lars Andersen, Udviklingscenter Familiehusene & konsulent Lenie Persson I artiklen beskrives det, at man i Greve Kommune har gjort op med konsensus tankegangen mellem

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

Inddragelse af barn, ung og forældremyndighedsindehaver under hele indsatsen

Inddragelse af barn, ung og forældremyndighedsindehaver under hele indsatsen Standarder for sagbehandling Del II- den Sammenhængende Børn og Unge Politik Overordnet målsætning Forældrene spiller en central rolle for barnet og den unges trivsel og udvikling, og forældrene har altid

Læs mere

INDSATSKATALOG FOR ALKOHOLOMRÅDET i NÆSTVED KOMMUNE. Oktober 2013

INDSATSKATALOG FOR ALKOHOLOMRÅDET i NÆSTVED KOMMUNE. Oktober 2013 INDSATSKATALOG FOR ALKOHOLOMRÅDET i NÆSTVED KOMMUNE Oktober 2013 Kvalitetsstandard for alkoholområdet i Næstved Kommune Lovgrundlag for kvalitetsstandarden Kvalitetsstandard for behandling for alkoholmisbrug

Læs mere

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Introduktion Greve Kommune skal tilbyde gratis alkoholbehandling til alle greveborgere

Læs mere

Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi

Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi Formål At bibringe kursusdeltagere en viden både teoretisk og praktisk om mentaliseringsbaseret (MBT) gruppeterapi; samt en forståelse for de dele af den gruppeanalytiske

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at

Læs mere

Englegårdskolen. Skole med dagbehandling for særligt sensitive børn og unge med angst og traumer.

Englegårdskolen. Skole med dagbehandling for særligt sensitive børn og unge med angst og traumer. Englegårdskolen Skole med dagbehandling for særligt sensitive børn og unge med angst og traumer. Hersnap Bygade 14 5380 Dalby Tlf. 65 34 12 10 E-mail: info@englegaardskolen.dk Hjemmeside: www.englegaardskolen.dk

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed!

Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed! Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København Afskaf ordblindhed! Forældre kræver i stigende grad at få afklaret, om deres barn er ordblindt. Skolen er ofte henholdende

Læs mere

REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT

REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGSPLIGT I dette kapitel beskriver vi indledningsvist reglerne for underretningspligt. Efterfølgende kan du læse mere om, hvordan du og din leder i praksis

Læs mere

PSYKOLOGHUSET CLEMENS. - psykologisk klinik for udsatte børn, unge og familier

PSYKOLOGHUSET CLEMENS. - psykologisk klinik for udsatte børn, unge og familier PSYKOLOGHUSET CLEMENS - psykologisk klinik for udsatte børn, unge og familier PSYKOLOGHUSET CLEMENS Indehavere: Anne-Marie Thuesen og Signe Rakel Hein autoriserede psykologer Adresse: Schacksgade 4 1365

Læs mere

Samarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen

Samarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen Inge Brink Nielsen, konsulent og underviser i kommunikation og konfliktløsning, advanced trainee i Problemløsning, certificeret træner i Ikke voldelig Kommunikation, gymnasielærer på deltid, herunder mentor

Læs mere

Info-center om unge og misbrug. Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008

Info-center om unge og misbrug. Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008 Info-center om unge og misbrug Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008 Indhold Baggrund... 4 Formål... 4 Målgruppe... 5 Unge med sociale problemer og et problematisk forbrug af rusmidler... 5 Målsætninger

Læs mere

RÅDGIVNING af børn og unge

RÅDGIVNING af børn og unge Af Jannie Dyring og Ida Koch RET & PLIGT AF JANNIE DYRING OG IDA KOCH Hvad må og skal man, når man som psykolog yder åben, anonym rådgivning til børn og unge? Og hvordan er sammenhængen mellem notatpligt

Læs mere

De kommunale muligheder

De kommunale muligheder De kommunale muligheder Børn og unge med psykiske problemer kommunale løsningsmuligheder KL har gennemført i alt 11 telefoninterviews med de 7 deltagende kommuner i projektet, for at klarlægge, hvordan

Læs mere

Nationale retningslinjer. for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser. Pixi-udgave

Nationale retningslinjer. for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser. Pixi-udgave Nationale retningslinjer for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser Pixi-udgave Hvad er de nationale retningslinjer? De nationale retningslinjer er en række anvisninger til, hvordan der

Læs mere

Tip en 13 ner. Svar på næste side

Tip en 13 ner. Svar på næste side Tip en 13 ner Nr. Påstand Fact Myte 1 Ca. halvdelen af klienterne i alkoholbehandling, har stadig deres arbejde 2 Børn, som mistrives pga. alkoholproblemer, er synlige i hverdagen 3 Forældre bliver stødte

Læs mere

Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal.

Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal. Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal. Bremdal Dagtilbud, SFO og Skole. Indledning Dette beredskabs- skriv retter sig mod alle medarbejdere og ledere ansat på Bremdal

Læs mere

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber

Læs mere

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt

Læs mere

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune 1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,

Læs mere

FAMILIERÅDGIVINGEN KOLDING KOMMUNE SELVVÆRD FOR UNGE. KOV1_Kvadrat_RØD

FAMILIERÅDGIVINGEN KOLDING KOMMUNE SELVVÆRD FOR UNGE. KOV1_Kvadrat_RØD FAMILIERÅDGIVINGEN KOLDING KOMMUNE KOV1_Kvadrat_RØD SELVVÆRD FOR UNGE fam i li e rå d g ivning en INDLEDNING På lovområdet jf. Servicelovens bestemmelser i kapitel 11 og 12 vedr. særlig støtte til børn

Læs mere

GUIDE TIL JOBCENTERET OG ANDRE FAGFOLK

GUIDE TIL JOBCENTERET OG ANDRE FAGFOLK GUIDE TIL JOBCENTERET OG ANDRE FAGFOLK Når den unge på vej til uddannelse og job har et sjældent handicap JOB Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri 1 2 JOB Unge mennesker med sjældne sygdomme kan

Læs mere

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer

Læs mere

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:

Læs mere

FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV

FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV Af Gitte Haslebo, erhvervspsykolog Haslebo & Partnere, 2000 FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV Fusionen som en ustyrlig proces Fusionen er en særlig omfattende og gennemgribende organisationsforandring.

Læs mere

Uddannelsen til specialist i psykoterapi

Uddannelsen til specialist i psykoterapi Uddannelsen til specialist i psykoterapi Målsætning Målsætningen er, at speciallægen opnår psykoterapeutisk kompetence og færdighed til selvstændigt og rutineret at udføre psykoterapi. Specialisten opnår

Læs mere

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Børnehus Syd. Samarbejdsaftale mellem Odense Kommune og Assens Kommune omkring Børnehus Syd

Børnehus Syd. Samarbejdsaftale mellem Odense Kommune og Assens Kommune omkring Børnehus Syd Børnehus Syd Samarbejdsaftale mellem Odense Kommune og Assens Kommune omkring Børnehus Syd Formål Det overordnede formål med børnehusene er at bidrage til at sikre en koordineret og skånsom tværfaglig

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Plejefamiliens samarbejde med barnets forældre 45314 Udviklet

Læs mere

Velkommen dag 4. Jeg støttende omsorg. uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens oktober 2015 dag 4

Velkommen dag 4. Jeg støttende omsorg. uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens oktober 2015 dag 4 Velkommen dag 4 Jeg støttende omsorg uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens oktober 2015 dag 4 teammøde Sæt jer sammen i teamet Hvor langt er i nu Hvad mangler i Gør jeg nogle overvejelser om

Læs mere

Motivation. Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Fremvækst af identitet. Empati Sympati Gensidig forståelse

Motivation. Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Fremvækst af identitet. Empati Sympati Gensidig forståelse Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Det indledende møde med at andet menneske Fremvækst af identitet Empati Sympati Gensidig forståelse Karakteristiske handlinger. Vi foretager observationer og gennem

Læs mere

Fra anbringelse til lokal behandling

Fra anbringelse til lokal behandling BUSINESS CASE Fra anbringelse til lokal behandling Afprøvning af nye ungdomspsykiatriske behandlingsmetoder Det følgende beskriver et innovationsprojekt, der har til formål at udvikle et behandlingstilbud,

Læs mere

Virksomhedsrettet indsats hjælper langtidsledige seniorer tilbage på sporet

Virksomhedsrettet indsats hjælper langtidsledige seniorer tilbage på sporet Virksomhedsrettet indsats hjælper langtidsledige seniorer tilbage på sporet Det hænger sammen. Når ledigheden stiger over en længere periode, vokser gruppen af langtidsledige. Dette giver udfordringer

Læs mere

Hør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang

Hør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang Hør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang Birte Hansen og Mette Hind Fotograf: Finn Faurbye Finansieret af: NUBU, Nationalt Videncenter om Udsatte Børn og Unge Indholdsfortegnelse:

Læs mere

UNGE KRÆNKERES BAGGRUND

UNGE KRÆNKERES BAGGRUND UNGE KRÆNKERES BAGGRUND De er som børn typisk blevet omsorgssvigtet, fysisk og psykisk. De er blevet truet eller slået hjemme. Følelser har de svært ved at finde ord til. I den anden af tre artikler gennemgår

Læs mere

også en støtte ud af kriminalitet

også en støtte ud af kriminalitet også en støtte ud af kriminalitet Semaiskolen er et udviklingsorienteret, aktivt og dynamisk socialpædagogisk opholdssted med fokus på det enkelte barns udvikling og trivsel. Semaiskolen er et opholdssted

Læs mere

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte Trivselsplan - og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte I Vestsalling skole og dagtilbud arbejder vi målrettet for at skabe tydelige rammer for samværet og har formuleret dette som forventninger

Læs mere

Retningslinier vedr. seksuelle overgreb.

Retningslinier vedr. seksuelle overgreb. Retningslinier vedr. seksuelle overgreb. Forord For at sikre en ensartet og hurtig indsats ved såvel mistanke som begået overgreb skal alle medarbejdere være bekendt med retningslinjerne, som er beskrevet

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv

Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Børneperspektiv I Den Sammenhængende Skoledag er der en udvidet undervisningstid, et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger ligesom der er et fokus

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune

Frivillighed i Faxe Kommune Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Faxe Kommune Indhold Indledning... 3 Baggrund... 5 Fokus på frivillighed gennem ligeværdighed... 7 De tre indsatsområder... 9 Indsatsområde 1... 10 Indsatsområde

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE Forord Denne vision for vores børn og unges liv i Allerød Kommune er resultatet af mange menneskers indsigt og ihærdighed. Startskuddet

Læs mere

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Blok 1: Børnepsykiatrisk ambulatorium Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015

Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Udvikling af det lærende teams samarbejde og professionalisme 2015-2018 På baggrund af dialog med A.P. Møller fonden og efterfølgende interne

Læs mere

Mentorgruppe har positiv effekt. Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth

Mentorgruppe har positiv effekt. Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth Mentorgruppe har positiv effekt Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth CAFA kort fortalt Alle opgaver med udsatte børn og unge i fokus Samarbejdspartner:

Læs mere

Sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet

Sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet Sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet Forord Den sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet skal ses som en del af kommunens sammenhængende børne- og ungepolitikpolitik.

Læs mere

Bilag A. Skema 1. Tager barnet kontakt og i hvilket omfang? Kan barnet indgå i dig og mig og vi to -dialoger? Kan barnet lide samvær og samspil?

Bilag A. Skema 1. Tager barnet kontakt og i hvilket omfang? Kan barnet indgå i dig og mig og vi to -dialoger? Kan barnet lide samvær og samspil? Bilag A Pædagogiske observationspunkter i forbindelse med skader i barnets tidlige udvikling. Skemaerne kan anvendes på børn i alle aldre. Parentesen med alder angiver i hvilken periode af barnets udvikling,

Læs mere

Etisk forventningskatalog

Etisk forventningskatalog LOS De private sociale tilbud Etisk forventningskatalog Gældende for samtlige af LOS medlemmer LOS 24-02-2015 Indhold Indledning... 3 Formål med LOS etiske forventningskatalog... 3 Værdigrundlag... 3 Professionalisme...

Læs mere

VIDEN OM HJÆLPEFORANSTALTNINGER OVER FOR TRUEDE BØRN - ET SOCIALFAGLIGT PERSPEKTIV. Lederne af familieambulatoriet

VIDEN OM HJÆLPEFORANSTALTNINGER OVER FOR TRUEDE BØRN - ET SOCIALFAGLIGT PERSPEKTIV. Lederne af familieambulatoriet VIDEN OM HJÆLPEFORANSTALTNINGER OVER FOR TRUEDE BØRN - ET SOCIALFAGLIGT PERSPEKTIV Lederne af familieambulatoriet Anbragte børn set i et sundhedsfagligt og socialfagligt perspektiv. Er vi pa rette kurs?

Læs mere

Velkommen Team børn af psykisk syge. Temadag mandag den 10. november 2008

Velkommen Team børn af psykisk syge. Temadag mandag den 10. november 2008 Velkommen Team børn af psykisk syge Temadag mandag den 10. november 2008 Præsentation af teamet Sekretær Helle Pedersen Psykolog Louise Holm Socialrådgiver Lene Madsen Pædagog Jan Sandberg www.boernafpsykisksyge.dk

Læs mere

Brobygning. Handleplan

Brobygning. Handleplan Brobygning Handleplan Indhold Indledning 4 Lovgrundlaget 4 Brobygning og inklusion 6 Sammenhænge i børns liv at bygge bro mellem børns steder 6 Overgang fra forældre til dagpleje/vuggestue 7 Brobygning

Læs mere

TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD

TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD STOP VOLD I FAMILIER Vold i nære relationer har store konsekvenser for de udsatte og for samfundet som helhed. Dialog mod Vold er et landsdækkende

Læs mere

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE 1. INGREDIENSERNE I ET VELLYKKET SAMARBEJDE - virksomme faktorer i behandlingen 2. PARTNERSKAB MED KLIENTEN - løsningsfokuserede samtaleprincipper 3. KONTRAKTEN

Læs mere

Betydningen af at få en diagnose som voksen ADHD

Betydningen af at få en diagnose som voksen ADHD Betydningen af at få en diagnose som voksen ADHD Forskelle og fællestræk Vi er alle forskellige, det er personer med ADHD også. Derfor kan man ikke generalisere. Alligevel gør vi det når vi taler om ADHD,

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Supervision. Supervision- program. Formål med undervisningen 22-05-2016

Supervision. Supervision- program. Formål med undervisningen 22-05-2016 Supervision Supervision- program Tjek in- forventninger Introduktion til Supervision- formål Introduktion og demonstration af Vinduesmodellen i Plenum Gruppearbejde/ Workshops med kursisternes egne videoer

Læs mere