Strategi til forebyggelse af græsmarksparasitter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategi til forebyggelse af græsmarksparasitter"

Transkript

1 Strategi til forebyggelse af græsmarksparasitter og Salmonella m.m. Astrid Mikél Jensen, Dansk Kvæg Veterinære forhold og Råvarekvalitet Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg Afdeling for Ernæring og Sundhed - 2 -

2 Strategi til forebyggelse af græsmarksparasitter og Salmonella m.m. V/ Astrid Mikél Jensen, Dansk Kvæg Veterinære forhold og Råvarekvalitet og Specialkonsulent Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg Afdeling for Ernæring og Sundhed Indvoldsparasitter er først og fremmest et problem for 1. års græssende ungdyr. I mange besætninger har man oplevet problemer med manglende tilvækst, utrivelighed og diarré. Specielt i økologiske besætninger har der været mange dødsfald, først og fremmest som følge af coccidiose på græs. I de seneste 10 år har lungeorm hos malkekøer forvoldt store tab. Indvoldsorm og coccidier Der er reelt 3 grupper af indvoldsparasitter, som giver problemer hos kvæg på græs: Løbetarmorm Smitten findes i stort set alle besætninger. Smittetrykket er forskellig fra besætning til besætning, idet det afhænger meget af græsningsforhold og driftsform. Overvintret smitte på marken opformeres i dyrene, som udskiller stigende mængder æg med gødningen, der resulterer i den såkaldte "juli-stigning" i græsset (se figur 1). Tegn på massiv smitte ses især hos 1. gangs græssende ungdyr. Symptomerne er utrivelighed og diarré, der tager til hen på sommeren. Så galt går det dog sjældent, hvis der er græs nok. Ældre dyr kan også vise symptomer, specielt hvis de tidligere har været behandlet intensivt med ormemiddel, og derfor ikke har udviklet tilstrækkelig immunitet. Smitten med løbetarmorm er forudsigelig, og problemer kan varsles ved hjælp af gødningsprøver. Senere på sæsonen kan man benytte indholdet af pepsinogen i blodprøver til at vurdere den skade ormene forvolder i løbeslimhinden. Figur 1. Forløb af græssets koncentration af løbetarmorm-larver L3 (kurve over skraveret felt) på en permanent græsgang, som blev afgræsset af en gruppe førstegangs-græssende kalve. Kalvegruppens udskillelse af æg (EPG) er vist som stiplet kurve. (Efter Foldager et al., 1981). Hvor stor er den overvintrede smitte? På vedvarende græsarealer og græsmarker, der er blevet afgræsset det foregående år, vil der være overvintret smitte med løbetarmorm. Denne smitte udvikler sig hos de græssende dyr og vil vise sig som æg i gødningen 5-6 uger efter udbindingen. Tælling af æg i gødning kan derfor bruges til at vurdere smitterisikoen på en given græsmark. Derefter kan man tage stilling til, om behandling med ormemiddel er nødvendig

3 Brug følgende strategi for den kommende græsningssæson: 1. Ingen behandling med ormemiddel ved udbindingen uger efter udbindingen opsamles gødningsprøver fra 5-10 kvier, der er på græs for første gang. Gødningen skal være frisk afsat. Gødningsbægre og handsker fås hos dyrlægen. 3. Prøverne må ikke blandes. Bægrene fyldes helt og køles ned, inden de samme dag afleveres til dyrlægen. 4. Dyrlægen undersøger selv prøverne eller sender dem til undersøgelse (tælling af æg af løbetarmorm). 5. Antallet af æg pr. gram gødning (EPG) bliver anvendt som et udtryk for den overvintrede græsmarkssmitte. 6. På basis af EPG i de 5-10 prøver (flok-epg) vurderes, om behandling med ormemiddel er nødvendig. Ægtællingerne afgør strategien Ved højt flok-epg (alle prøver mellem eller mindst én prøve på 300 EPG eller derover): Behandl med ormemiddel senest 1. august eller foretag foldskifte til ren mark i midten af juli. Ved moderat flok-epg (alle prøver mellem 0 og 300 EPG): Er der tegn på infektion med løbe-tarmorm (diarré, afmagring)? Tag evt. et nyt hold gødningsprøver i juli eller få målt pepsinogen i blodprøver. Er der græs nok? Vurdér om behandling er nødvendig, hvis foldskifte i juli ikke er muligt. Ved lavt flok-epg (alle prøver på 50 EPG og derunder): Husk under alle omstændigheder at holde øje med kvierne og græsmængden. Coccidier Coccidiose på græs er især et problem hos 1. gangsgræssende ungdyr på vedvarende græsmarker. Der findes to former for coccidiose på græs: 1) Udbindingscoccidiose (Eimeria alabamensis) optræder med vandig diarré og voldsomt væsketab i første eller anden uge efter udbinding eller flytning. 2) Græsmarkscoccidiose (blandingsinfektion med staldtyperne E. bovis og E. zürnii) forekommer typisk 4-8 uger efter udbinding eller flytning. Udbrud af coccidiose kan derfor også ses om efteråret. Diarré i de første måneder af græsningssæsonen skal altid lede tankerne hen på coccidiose snarere end indvoldsorm. Infektion med løbetarmorm og coccidier kan være svære at skelne fra hinanden, idet begge infektioner kan medføre utrivelighed, diarré og i nogle tilfælde dødsfald. Ormemiddel virker ikke mod coccidiose. Lungeorm Infektion med lungeorm kan ikke forudsiges, og smitten findes ikke i alle besætninger - eller smitten findes hos ungdyrene og ikke hos køerne. Mange besætninger er derfor fuldt modtagelige og kan opleve voldsomme udbrud - også hos køer - når smitten kommer ind i besætningen, for eksempel via indkøbte dyr eller via raske smitteudskillere blandt kvierne. Udbrud af lungeormsyge kan komme på alle tidspunkter fra juni og frem - meget afhængig af vejret. I tørre somre kommer problemerne først, når regnen sætter ind. Immuniteten er kortvarig og kan tabes fra den ene sæson til den næste. Leverikter Leverikter var tidligere udbredt og fandtes hos ca. 20 % af alle voksne slagtedyr. Dræning og afvanding op gennem 1970 erne til 1980 erne har medført at problemet er næsten væk. Leverikter findes nu hos 1-2% af slagtedyrene. Ikter vil ikke blive nærmere omtalt her (der henvises til LK- meddelelse nr. 534, Leverikter- kun få slagtedyr inficeret). Målet for afgræsning Vi vil gerne opnå, at dyrene får en lavgradig smitte med indvoldsparasitter, som ikke medfører sygdom, men bevirker at de opbygger immunitet, som beskytter dem i de følgende græsningssæsoner. Vi ønsker at kvier på græs skal opnå samme tilvækst som kvier på stald. Målet er en kælvningsvægt på mindst 575 kg (375 kg for jersey) ved en kælvningsalder på mdr. (22-24 mdr. for jersey). Nedsat tilvækst på græs betyder lavere kælvningsvægt eller højere kælvningsalder. Lungeorm er en yderst lumsk infektion, som foruden dødsfald kan medføre en langvarig sygdomsperiode med drastisk fald eller helt ophørt mælkeydelse. Derfor er det vigtig at forebygge lungeorminfektion

4 Man kan forebygge problemer med indvoldsparasitter på flere måder Rene marker - en ønskesituation Det ideelle ville være at lukke de 1. års græssende dyr ud på smittefri arealer, det vil sige marker, der det foregående år kun blev brugt til slæt eller blev afgræsset af andre dyrearter. Det er imidlertid ønsketænkning i de fleste besætninger. Derfor er det vigtigt, at man planlægger en strategi for, hvordan man kontrollerer smittetrykket i flokken. Uanset system vil der altid være en risiko for smitte med lungeorm, da dyrene kan have smitten med fra stalden. Det gælder alle aldersgrupper. Undgå vedvarende græsarealer til de 1. års græssende Den permanente kalvefold kan rumme massiv smitte med coccidier såvel som indvoldsorm. Det er specielt her man har oplevet de massive udbrud af coccidiose med mange dødsfald. Oocysterne, som er coccidiernes smittefarlige stadium, overlever i græsset, ikke alene fra det ene år til det andet, men formentlig i flere år. Oocyster er nogle af de mest robuste af de fritlevende parasitstadier. De kan f. eks. overleve i hø høstet på inficerede marker i op til 8 måneder. Kalve, der sulter, bukker lettere under for coccidiose. Derfor er det vigtigt at undgå et brat foderskift ved udbinding af kalve. Regulér belægningsgraden Høj belægningsgrad tvinger dyrene til at æde buskgræsset, hvor antallet af ormelarver er højt. Derfor skal græsarealet udvides hen gennem sæsonen eller flokstørrelsen skal reduceres. Det reducerer smittetrykket med parasitter. Foldskifte til ren mark i juli Den mest effektive forebyggelse mod løbetarmorm er at flytte de 1. års græssende kvier til et ikke-smittet areal i midten af juli og samtidig udvide arealet. Danske undersøgelser har vist, at det giver den samme tilvækst som intensiv ormemiddelbehandling. Det bedste er at flytte kvierne til en mark, der ikke er afgræsset tidligere på sæsonen (se figur 2). Men det kan også være til en del af køernes græsareal. Køerne er immune overfor løbetarmorm og opformerer normalt ikke smitten. De 2. års græssende kvier bør normalt også have udviklet immunitet. Derfor kan det være en fordel at lade 1. og 2. års græssere græsse sammen indtil midten af juli, fordi det "fortynder" smitten. Herefter flyttes 1. års græsserne f.eks. over på en del af køernes areal (se figur 3). En anden mulighed er at lade de første års græssende kvier få et nyt græsareal efter ærtehelsæd, der høstes cirka den 1. juli

5 Figur 2. Eksempel på græsmarksplan for kvier Figur 3. Eksempel på græsmarksplan for kvier - 6 -

6 Sen udbinding Kan man vente med at lukke de 1. års græssende ud til begyndelsen af juni, vil den overvintrede smitte i græsset være så godt som uddød. Smittespredningen holder sig derfor til et lavt niveau til langt hen på sæsonen. Det værste man kan gøre er at lukke ældre dyr ud tidligt og derefter lukke de 1. gangsgræssende ud senere i samme fold. Hvis 1. og 2. års græssende skal ud på samme mark, skal de ud samtidig. Er der kalve, der skal ud senere, må de i en fold (efter slæt) for sig, for at forebygge effektivt. Suppleringsfoder i august Ved at tilbyde et attraktivt tilskudsfoder i form af grønpiller i august måned nedsættes appetitten på græs så meget, at dyrenes larveoptagelse begrænses væsentligt. Arbejdsbyrden kan begrænses ved at udfodre grønpillerne i en simpel hjemmebygget foderautomat, som kan flyttes og genanvendes år efter år. Udfodring af 200 kg grønpiller gav samme mertilvækst som intensiv behandling med ormemidler. Udbinding af små kalve (5-6 mdr.) få uger i september Herved smittes kalvene og de starter immunitetsudviklingen, så de er immune ved næste sæsons begyndelse. Man skal dog være opmærksom på, at de kan smittes med lungeorm og nå at udvikle voldsomt udbrud på den korte tid. Ligeledes er der risiko for coccidiose, hvis det er de 1. års græssendes mark, de kommer ud på. Reguleret storfold eller kort hviletid forebygger ikke Reguleret storfold eller foldafgræsning med 4-6 folde med 3-5 ugers hviletid, kortest hviletid først på sæsonen er meget udbredt. Foldafgræsning forebygger ikke mod løbetarmorm, og kun delvist mod lungeorm! Afgræsning i storfold, hvor 1. års græssende har det samme areal hele sæsonen, duer ikke! To eksempler på hvor galt det kan gå Eksempel 1 Besætning med massivt udbrud af lungeormsyge hos malkekøer Besætningen består af 65 SDM-køer. Køerne har været på græs hver sommer de sidste 13 år. Der har aldrig tidligere været problemer med lungeorm. Hændelsesforløb Køerne bindes ud den 15. maj 1999 på 4 ha kløvergræs. Der er udbragt gylle på arealet den 15. marts. Den 6. juni flyttes køerne til 8 ha slætmark, som er delt i to folde. Hver mandag skiftes fold. Den 28. juli bliver den nye kostald færdig, og køerne tages på stald om dagen. Den 10. august flyttes køerne ind på en ny græsmark efter helsæd. En uge senere begynder de første køer at hoste. Man ser tiden an. Hosten forstærkes. Den 21. august bliver alle køer taget på stald og behandlet med et ormemiddel gennem munden. Der er voldsomme problemer med vejrtrækningen og hoste, og 4 køer dør. Behandlingen virker tilsyneladende ikke, og nogle uger senere bliver halvdelen af køerne behandlet igen. Køerne magrer af, og de køer, der skal kælve fra august til februar, kan ikke malkes op igen. En opgørelse af ydelsestabet ved hjælp af Laktationskurveprogrammet viser, at det udgør ca kg mælk. Diagnose Diagnosen lungeorm stilles ved at påvise larver i gødningen. Antallet af larver har dog ikke direkte sammenhæng til smittens sværhedsgrad. Hos køer er larveudskillelsen så lav, at den er svær at påvise. Fund af blot én larve i en enkelt af flere prøver bekræfter diagnosen lungeorm. Hoste hos køer på græs skal altid vække mistanken om, at der er udbrud af lungeorm. Med god erfaring kan man stille diagnosen ved de karakteristiske symptomer alene. Hoste hos køer på græs skyldes sjældent virus

7 Lungeorm kan ikke varsles Smitte med lungeorm kan ikke varsles. Man skal bruge øjne og ører og være på vagt overfor de mindste tegn hos dyrene. Behandling i tide Eksemplet viser, at et angreb af lungeorm hos malkekøer skal tages meget alvorligt. Ved de første tegn på hoste og besværet vejrtrækning skal køerne omgående tages på stald og dyrlægen kontaktes. Det er vigtigt at behandle med ormemiddel tidligt i forløbet, inden lungeskaderne opstår. Køerne skal blive på stald i 3 uger. Der fås nu et ormemiddel på recept, som ikke har tilbageholdelsestid på mælken. Lungeorm hos malkekøer skal forebygges Lungeorm hos malkekøer forebygges først og fremmest ved at undgå overbelægning af afgræsningsarealet og ved at veksle mellem afgræsning og slæt. Hvis belægningsgraden er høj, er der en meget stor afsætning af gødning pr. arealenhed. Dermed er der større risiko for et stort smittetryk med parasitter. For lille areal/for lang afgræsningstid I den aktuelle besætning var der i starten af sæsonen 0,06 ha pr. ko. Afgræsningsarealet blev fordoblet til 0,12 ha pr. ko den 6. juni, da køerne blev flyttet til en ny græsmark efter første slæt. Det nye areal var inddelt i to folde, som der blev skiftet mellem hver mandag. Med kun én uges hviletid har dette afgræsningssystem ikke forebygget mod lungeorm. Forebyggelse ved foldskifte kræver mindst 5-6 ugers hviletid. Et græsareal på 0,12 ha pr. ko producerer cirka 5 FE pr. ko pr. dag i slutningen af juli, hvor den udnyttede græsvækst kan forventes at være omkring 40 FE pr. ha pr. dag. Denne græsoptagelse svarer til knap en tredjedel af den samlede foderration. Afgræsningstiden burde derfor være begrænset til maksimalt 8 timer i døgnet, men køerne græssede både dag og nat. Derfor har afsætningen af gødning på arealet været mere end dobbelt så stor som nødvendig. Det har været stærkt medvirkende til at øge smittetrykket med lungeormlarver. Køerne er blevet massivt smittet med lungeorm inden den 10. august, hvor de flyttes til en ny græsmark efter helsæd. Afgræsningstiden bør tilpasses græsudbuddet pr. ko både for at reducere risikoen for lungeorm og for at opsamle så meget husdyrgødning som muligt og dermed undgå unødige tab. Det betyder, at afgræsningstiden ikke bør være længere end svarende til andelen af græs i foderrationen. Hvis græsset for eksempel udgør en tredjedel af foderrationen, bør køerne maksimalt være på græs en tredjedel af døgnet. Som en tommelfingerregel kan køerne i gennemsnit optage 1 FE græs i timen, når græsoptagelsen er højest 5-6 FE. Køernes afgræsningsareal bør være minimum 0,3 ha pr. ko, hvis de skal være på græs både dag og nat. Er de kun på græs om dagen, kan græsarealet reduceres til minimum 0,15 ha pr. ko, når arealet kan udvides til græs efter helsæd omkring den 1. august. Eksempel 2 Besætning med diarré og dødsfald hos kvier på grund af løbetarmorm Den 12. maj bliver 12 kvier i alderen 5-10 måneder (hold 1) lukket på græs for første gang. Arealet er inddelt i 3 folde. Kvierne starter i fold 1 og skifter mellem fold 1 og fold 2 med 2-3 ugers intervaller. Der bliver undersøgt gødningsprøver for æg af løbetarmorm 5-6 uger efter udbindingen, og resultatet viser moderat flok-epg som tegn på, at der er en vis mængde smittefarlige larver, der har overvintret fra foregående sæson. Efter at der er taget slæt i fold 3 i slutningen af juni, lukkes kvierne på dette areal den 20. juli. I juli lukkes yderligere 6 kalve i alderen 3-6 måneder (hold 2) ud til de 12 kvier. De nu i alt 18 kvier går 3 uger i fold 3, kommer derefter over i fold 2 og efter 3 uger tilbage i fold 1 i en uge. Herefter flyttes flokken med 14 dages intervaller

8 Diagnose I september får hold 2 diarré, og den yngste kalv dør den 15. september. Dagen efter bliver der indsendt gødningsprøver fra de øvrige 5 kalve i hold 2 til laboratoriet, og kalvene bliver behandlet med ormemiddel. Der påvises højgradig udskillelse af æg af løbetarmorm. En uge senere dør endnu en kalv fra hold 2. Flere fejl I besætningen følger man rådet om at kontrollere niveauet af overvintret smitte i græsset ved at opsamle gødningsprøver 5-6 uger efter udbindingen. Men der bliver begået flere fejl. Eksemplet viser blandt andet, at det kan være fatalt at lukke yngre dyr ud til ældre 1. års græssende kvier. De skal lukkes ud samtidig, eller de yngre skal ud på et areal for sig selv, der ikke har været afgræsset tidligere i sæsonen. Kvierne i Hold 1 bliver ikke syge, idet de gradvist er ved at opbygge immunitet; men de opformerer smitten. Den medfører, at de yngre kalve får en massiv smitte straks ved udbindingen i juli og bliver syge. Løbetarmorm hos første gangs græssende kvier skal forebygges Foldafgræsning med en hviletid på 3-5 uger forebygger ikke effektivt mod løbetarmorm hos 1. års græssende kvier. Afgræsningssystemet i den aktuelle besætning har derfor ikke forebygget mod løbetarmorm. Der blev foretaget et totalt foldskifte den 20. juli, hvilket skulle forebygge effektivt. Imidlertid kommer kvierne 3 uger senere tilbage til de tidligere afgræssede folde, og dermed forsvinder den forebyggende virkning fuldstændigt. Desuden kommer de små kvier, der er helt uden immunitet mod løbetarmorm, ud til de lidt større kvier i midten af juli, hvor parasitbelastningen er maksimal. Salmonella Gylle til afgræsningsmarker indebærer en stor smitterisiko, idet der kan være store mængder bakterier, parasitæg og -larver i gyllen. Hvis man undtagelsesvist er nødt til at bringe gylle ud på afgræsningsmarker, skal marken ligge tom i mindst 60 dage; dvs. at der skal tages slæt, inden der kommer dyr ud på marken, og man bør fortrinsvis lade voksne dyr afgræsse sådanne marker. I øvrigt henvises til pjecen Smitte fra husdyrgødning råd og fakta. LR, december

Bedst tilvækst hos kvier med hyppige foldskift

Bedst tilvækst hos kvier med hyppige foldskift K050607E1A16.qxd 31/05/05 10:40 Side 16 TEMA GRÆSMARKSPARASITTER SIDE 16-21 Parasitter koster penge og velfærd Græsmarksparasitter er et problem i dansk kvægbrug. Parasitterne er årsag til synlig eller

Læs mere

Studielandbrug med ammekvæg aktiviteter og resultater

Studielandbrug med ammekvæg aktiviteter og resultater Studielandbrug med ammekvæg aktiviteter og resultater Tema 2 Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg Konsulent Hanne Bang Bligaard S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 2\Hanne Bang !

Læs mere

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 20. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre

Læs mere

Parasitbekæmpelse på græs får og geder

Parasitbekæmpelse på græs får og geder Parasitbekæmpelse på græs får og geder Forum for Får og Geder, Årsmøde for Dansk Kvæg, 2003 Stig Milan Thamsborg, Center for Eksperimentel Parasitologi, KVL Parasitter på græs 1. Hvad betyder parasitter

Læs mere

3. Alternativ kontrol af indvoldsorm hos svin

3. Alternativ kontrol af indvoldsorm hos svin 3. Alternativ kontrol af indvoldsorm hos svin Helena Mejer & Allan Roepstorff Center for Eksperimentel Parasitologi Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole 3.1 Indledning De fleste almindelige indvoldsorm

Læs mere

og alvorligt problem i Da

og alvorligt problem i Da Hjerteorm hos hund e og alvorligt problem i Da Af Dyrlæge, Ph.d.-studerende Jakob Willesen, Hospital for Mindre Husdyrs Sygdomme, Den K Hjerteorm hos hund var før 1990 en eksotisk sygdom i Danmark. I dag

Læs mere

Danske forskningsaktiviteter og nye forskningsresultater om Mycoplasma bovis i kvæg

Danske forskningsaktiviteter og nye forskningsresultater om Mycoplasma bovis i kvæg Danske forskningsaktiviteter og nye forskningsresultater om Mycoplasma bovis i kvæg Liza Rosenbaum Nielsen Professor i Sygdomsbekæmpelse og Forebyggelse Københavns Universitet liza@sund.ku.dk AgroTech

Læs mere

Kødkvæg som naturplejere. Dyrevelfærd, tilvækst og økonomi

Kødkvæg som naturplejere. Dyrevelfærd, tilvækst og økonomi Kødkvæg som naturplejere. Dyrevelfærd, tilvækst og økonomi Teamleder Per Spleth, Videncentret for Landbrug, Kvæg Tlf 8740 5301 Mail: psp@vfl.dk Kødkvæg som naturplejere. Dyrevelfærd, tilvækst og økonomi

Læs mere

SÅDAN HOLDER JEG DØDELIGHEDEN UNDER 2 %

SÅDAN HOLDER JEG DØDELIGHEDEN UNDER 2 % SÅDAN HOLDER JEG DØDELIGHEDEN UNDER 2 % Niels Erik Nilsson Økologisk malkekvægsbedrift Kvægkongres 2015 LIDT OM BJERREGAARD Niels Erik Nilsson, gift med Ninna, sygeplejerske Sammen har vi 3 døtre i alderen

Læs mere

Dansk Suffolk. www.suffolk.dk. Nyhedsbrev Maj 2014.

Dansk Suffolk. www.suffolk.dk. Nyhedsbrev Maj 2014. Nyhedsbrev Maj 2014. 1. Nyt fra formanden 2. Kursus i insemination 3. Evig aktuel 4. Referat fra avlsudvalget Nyt fra formanden Siden sidst, har jeg prøvet at følge lidt op på, hvordan det er gået rundt

Læs mere

Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn

Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn. Denne information er udarbejdet af personalet, vi har taget udgangspunkt i sundhedsstyrelsens vejledning:

Læs mere

forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser

forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser INFEKTIONS- SYGDOMME S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S TIL DEN GRAVIDE Tel.:

Læs mere

Brugervejledning - ReproDagsliste

Brugervejledning - ReproDagsliste Brugervejledning - ReproDagsliste ReproDagsliste er udviklet som redskab til at systematisere det daglige reproduktionsarbejde i besætningen. Der er lagt vægt på en stor grad af fleksibilitet i udskriften,

Læs mere

VitCox Tilskudsfoder til kvæg, får, geder og fjerkræ. part of

VitCox Tilskudsfoder til kvæg, får, geder og fjerkræ. part of VitCox Tilskudsfoder til kvæg, får, geder og fjerkræ part of Hvad er coccidiose/ cryptosporidiose? En smitsom tarmbetændelse forårsaget af parasitter, som lever i tarmens celler Cellerne borer sig ind

Læs mere

Erfaringer og ideer om økologiske kalve, løbekvier og goldkøer på græs

Erfaringer og ideer om økologiske kalve, løbekvier og goldkøer på græs Erfaringer og ideer om økologiske kalve, løbekvier og goldkøer på græs Projekt: Afgræsning også en del af fremtidens kvægbrug 2009-2011 Arbejdspakke 4: Delprojekt kalve, løbekvier og goldkøer på græs.

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi Slutrapport Græsrodsforskning Projekttitel: Kvæg Selvforsyning med hjemmepressede rapskager

Læs mere

Leverikter hos kødkvæg påvirkning af sundhed og tilvækst

Leverikter hos kødkvæg påvirkning af sundhed og tilvækst Leverikter hos kødkvæg påvirkning af sundhed og tilvækst Dyrlæge Henrik Læssøe Martin Dansk Kvæg Landscentret Foto: Torben Worsøe Den store leverikte 2 Udbredelse af leverikter Kähler & Pedersen 2005 Leverikter

Læs mere

Helbreds protokol for enkeltslag med unger

Helbreds protokol for enkeltslag med unger Helbreds protokol for enkeltslag med unger Af Ove Fuglsang Jensen Denne lille artikel, har Dr. Colin Walker lavet som en praktisk hjælp til dem der starter et enkeltslag med unger, og samtidig tager det

Læs mere

PÅ STENSBØLGÅRD. Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej 18-4070 Kirke Hyllinge

PÅ STENSBØLGÅRD. Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej 18-4070 Kirke Hyllinge D. 1. April 015 Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej 1-4070 Kirke Hyllinge Email: siv.kirsten@gmail.com Tlf. Johan: 0 40 - Tlf. Kirsten 46 715 www.stensbolgaard.dk 1 4 5 Køerne lukkes

Læs mere

Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark

Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark Roskilde Dyrskue Den 8. 10. juni 2007 Opgaveark Indledning: En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske befolkning i landbruget.

Læs mere

SUNDHEDSREGLER. Alt kvæg skal være øremærket og registreret i CHR-registret efter gældende regler.

SUNDHEDSREGLER. Alt kvæg skal være øremærket og registreret i CHR-registret efter gældende regler. SUNDHEDSREGLER Sundhedsreglerne er lavet for at undgå smittespredning og dermed beskytte frie dyr eller besætninger mod smitte fra dyr eller besætninger, der har sygdomme. Reglerne er lavet i samarbejde

Læs mere

FlexNyt. Nyt faktaark. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 14, 2016

FlexNyt. Nyt faktaark. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 14, 2016 FlexNyt Indhold Mark Nyt faktaark Kvieopdræt skal huske årlige blodprøver for salmonella Planlæg afgræsningen Salmonellaregler for kvæg ved dyrskuer Meld en meningsløs regel Kødkvægets dag er flyttet i

Læs mere

ØKODAG. Den 17. April 2016 Stensbølgård. Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej 18-4070 Kirke Hyllinge

ØKODAG. Den 17. April 2016 Stensbølgård. Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej 18-4070 Kirke Hyllinge ØKODAG Den 17. April 016 Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej 1-070 Kirke Hyllinge Email: kontakt@stensbolgaard.dk Tlf. Johan: 0 0 - Tlf. Kirsten 6 71 #stensbølgård www.stensbolgaard.dk

Læs mere

Styr kalven sikkert igennem fravænning. Marie Skau og Thor Thorsen LVK årsmøde 2016

Styr kalven sikkert igennem fravænning. Marie Skau og Thor Thorsen LVK årsmøde 2016 Styr kalven sikkert igennem fravænning Marie Skau og Thor Thorsen LVK årsmøde 2016 Når det går galt 5-12 dage gamle 3-5 uger gamle Efter fravænning Forår og efterår med store variationer i dag- og nattemperaturer

Læs mere

Fodring af kvier, som kælver ved måneder

Fodring af kvier, som kælver ved måneder Fodring af kvier, som kælver ved 22-24 måneder Dansk Kvægs Kongres Tirsdag den 26. februar 2008 Herning Kongrescenter Konsulent Irene Fisker Dansk Kvæg Kælvekvierne bliver yngre Vægt ved kælvning er vigtigere

Læs mere

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

Team kvæg nyt. Har du kvier på græs i kogen?

Team kvæg nyt. Har du kvier på græs i kogen? Maj 2017 I Dyrlægecentralen Sydvest A/S I tlf. 7474 3530 Nr.1 2017 Team kvæg nyt Har du kvier på græs i kogen? Besætninger med Salmonella Dublin status 2 må gerne sende kvier på græs, såfremt der er hegnet

Læs mere

Effektiv økologisk studeproduktion

Effektiv økologisk studeproduktion DANSK LANDBRUGSRÅDGIVNING, LANDSCENTRET ØKOLOGI Effektiv økologisk studeproduktion Eksempler fra 4 bedrifter Forfattere: Layout og grafik: Fotos: Udgivet af: Tryk: Kirstine Flintholm Jørgensen, Landscentret,

Læs mere

Fakta-blad samling 1

Fakta-blad samling 1 Fakta-blad samling 1 Fakta om Coccidiose Hvad er Coccidiose? Coccidiose er en typisk multifaktoriel lidelse, idet et sygdomsudbrud vil være afhængigt af graden af tilsmudsning i stald eller på mark med

Læs mere

Erfaringer ved afgræsning og den mobile malkerobot. Mobil malkerobot løser nogle af problemerne

Erfaringer ved afgræsning og den mobile malkerobot. Mobil malkerobot løser nogle af problemerne Erfaringer ved afgræsning og den mobile malkerobot Afgræsning i kombination med automatiske malkesystemer (AMS) er vanskeligere, end det først blev antaget ved introduktionen for nu mere end 10 år siden.

Læs mere

Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde

Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde Krav til produktion af Sortbrogede Landrace Velfærdsgrise Krav til produktion af Velfærds Jersey Græskalv og Velfærds Jersey Ko Krav til produktion

Læs mere

Temadag for kvægleverandører til Friland A/S den 20.11.2012

Temadag for kvægleverandører til Friland A/S den 20.11.2012 Temadag for kvægleverandører til Friland A/S den 20.11.2012 Teamleder Per Spleth, Kødproduktion, VFL Kvæg Tlf 8740 5301 Mail: psp@vfl.dk Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling

Læs mere

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Lisbeth Nielsen, Rita Merete Buttenschøn og Leo Kortegaard Opsummering af projektets resultater På de himmerlandske

Læs mere

Foderplanen Fokusområde: 1 5 1 2 3 4 5

Foderplanen Fokusområde: 1 5 1 2 3 4 5 Evaluering af fodring og foderområdet i besætning CHR: tilhørende : Foderplanen : Hvilket niveau er planen udarbejdet efter Hvor ofte sker der foderskift (skift af plan) Skiftes brat eller langsom overgang

Læs mere

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S

Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S Disposition PED Historik Status på PED i Europa og USA Nyt vedr. overvågning og beredskab i DK Diagnostik, sygdomsforløb

Læs mere

Samspil mellem varroa og virus

Samspil mellem varroa og virus Samspil mellem varroa og virus Forsker Roy Mathew Francis, sektionsleder Steen Lykke Nielsen & seniorforsker Per Kryger, Offentlig bisygdomsbekæmpelse, Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi AKI-symptomer:

Læs mere

Information om råger og rågekolonier i byer

Information om råger og rågekolonier i byer Naturforvaltning Den 18. januar 2016 Information om råger og rågekolonier i byer Indledning Råger og rågekolonier i byer er for nogle en glæde for andre en gene. Rågekolonier i byer medfører tit mange

Læs mere

Strandsvingel til frøavl

Strandsvingel til frøavl Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke

Læs mere

Sundhedsstyring i vildtfugleopdræt II

Sundhedsstyring i vildtfugleopdræt II Sundhedsstyring i vildtfugleopdræt II vfl.dk 1 / 8 Sundhedsstyring i vildtfugleopdræt II Udgivet: Marts 2011 Rapporten er udarbejdet af: Dyrlægerne Lis Olesen & Susanne Kabell Videncentret for Landbrug

Læs mere

Indretning af stalde til kvæg

Indretning af stalde til kvæg Indretning af stalde til kvæg Danske anbefalinger, 4. udgave, 2005 Tabel 2.1 Sammenhæng mellem alder og vægt for ungkvæg af malkerace. Vægt, kg Alder Stor race Jersey Mdr. Dage Kvier Tyre Kvier Tyre 0,5

Læs mere

Intro. Vigtigt område. Ren ko og kalv i ren kælvningsboks. Hvorfor er kælvningsboksen vigtig i forhold til smittespredning

Intro. Vigtigt område. Ren ko og kalv i ren kælvningsboks. Hvorfor er kælvningsboksen vigtig i forhold til smittespredning Opgaver ved optagelse Optagedato: 10/10 kl. 8.30 Landmand:xxxx Filmoptagelse og instruktion: Merete Martin Jensen og Kirsten Marstal Speak: Peter Raundal 4126 9171 Titel: Smittebeskyttelse - kælvningsboksen

Læs mere

Pas på når du stabler halmballer. Få en række gode råd og anvisninger på dette link.

Pas på når du stabler halmballer. Få en række gode råd og anvisninger på dette link. FlexNyt Indhold Pas på når du stabler halmballer Husk at overholde plejekrav på græsarealer og udyrkede arealer Nogle praktiske erfaringer med bekæmpelse af lysesiv Hold dit korn tørt Parasitter Randzonelovens

Læs mere

Sundhedsplejen Rene hænder gi r raske venner

Sundhedsplejen Rene hænder gi r raske venner Sundhedsplejen Rene hænder gi r raske venner Allerød Kommune Sundhedsplejen Bjarkesvej 2 3450 Allerød www.alleroed.dk/sundhedsplejen ALLERØD KOMMUNE KÆRE FORÆLDRE Undersøgelser viser et meget tydeligt

Læs mere

The Moredun Foundation. News Sheet Vol. 3, No. 16. Liver Fluke Disease in Sheep Leveriktesyge hos får

The Moredun Foundation. News Sheet Vol. 3, No. 16. Liver Fluke Disease in Sheep Leveriktesyge hos får The Moredun Foundation News Sheet Vol. 3, No. 16 Liver Fluke Disease in Sheep Leveriktesyge hos får Oversat af: cand. mag. Annedorte Westergaard og dyrlæge Inga Stamphøj (Updated November 2007) Dr Bob

Læs mere

The Moredun Foundation. News Sheet Vol. 4, No. 10. Toxoplasmosis in Sheep. Toxoplasmose hos får

The Moredun Foundation. News Sheet Vol. 4, No. 10. Toxoplasmosis in Sheep. Toxoplasmose hos får The Moredun Foundation News Sheet Vol. 4, No. 10 Toxoplasmosis in Sheep Toxoplasmose hos får Oversat af: cand. mag. Annedorte Westergaard og dyrlæge Inga Stamphøj (Published February 2006) Susan Rodger

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL Procox 0,9 mg/ml + 18 mg/ml oral suspension til hunde.

INDLÆGSSEDDEL Procox 0,9 mg/ml + 18 mg/ml oral suspension til hunde. INDLÆGSSEDDEL Procox 0,9 mg/ml + 18 mg/ml oral suspension til hunde. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN SAMT PÅ DEN INDEHAVER AF VIRKSOMHEDSGODKENDELSE, SOM ER ANSVARLIG FOR BATCHFRIGIVELSE,

Læs mere

KOGRÆSNING. God natur Gode oplevelser Godt kød

KOGRÆSNING. God natur Gode oplevelser Godt kød KOGRÆSNING God natur Gode oplevelser Godt kød Græsning er en naturnær drift, der giver en stor biologisk variation Græsningens historie Urskovens dynamik omfattede lysåbne partier, afgræsset af store græsædere

Læs mere

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved

Læs mere

AT HOLDE HØNS. Få inspiration og viden om hønsehold. - sammen med din nabo eller i din egen have WWW.HOENSPAASAMSOE.DK WWW.DN.DK

AT HOLDE HØNS. Få inspiration og viden om hønsehold. - sammen med din nabo eller i din egen have WWW.HOENSPAASAMSOE.DK WWW.DN.DK AT HOLDE HØNS - sammen med din nabo eller i din egen have Få inspiration og viden om hønsehold WWW.HOENSPAASAMSOE.DK Hønsefolder.indd 1 WWW.DN.DK 06/01/15 10.48 INDHOLD AT HOLDE HØNS sammen med din nabo

Læs mere

Fristelser ved afgræsning. Høgsted Kvægbrug I/S Frank Johansen,

Fristelser ved afgræsning. Høgsted Kvægbrug I/S Frank Johansen, Fristelser ved afgræsning Høgsted Kvægbrug I/S Frank Johansen, Høgsted Kvægbrug I/S 420 årskøer, 460 stk. hundyrsopdræt Ydelse på 10.000 kg EKM Kvægstald fra 2002 med 429 senge Ungdyrstald fra 2010 med

Læs mere

Med systematik og management opnår vi en høj ydelse i vores besætning

Med systematik og management opnår vi en høj ydelse i vores besætning Med systematik og management opnår vi en høj ydelse i vores besætning På vej mod 12.000 kg mælk pr. ko Gårdejere Lisbeth og Jens Klinge Landborup, Djursland S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 8\Lisbeth og

Læs mere

Børnecancerfonden informerer. Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme

Børnecancerfonden informerer. Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme i Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme 3 SMITTEVEJE OG -KILDER De bakterier og svampe, der fremkalder alvorlig sygdom

Læs mere

Naturpleje i praksis. vfl.dk

Naturpleje i praksis. vfl.dk vfl.dk Indhold Pleje af naturarealer... 4 Afgræsningsbehov... 5 Græssende dyr... 6 Udbytteværdi fra forskellige naturtyper... 8 Egnede græsningslokaliteter... 10 Praktiske forhold omkring græssende dyr...

Læs mere

Ti myter om influenza og forkølelse

Ti myter om influenza og forkølelse Ti myter om influenza og forkølelse Af: Malene Steen Nielsen Flagga, Cand.scient 25. oktober 2013 kl. 13:03 Myterne om influenza og forkølelse cirkulerer, ligesom sygdommene selv, lystigt rundt i vinterkulden.

Læs mere

Sygdomsbilledet er hullet yngelleje med opgnavede celleforseglinger. Død yngel i cellerne.

Sygdomsbilledet er hullet yngelleje med opgnavede celleforseglinger. Død yngel i cellerne. ONDARTET BIPEST Ondartet bipest er en af vore mest alvorlige yngelsygdomme. Den forårsages af den encellede bakterie Paenibacillus larvae. Bakterien formerer sig i bilarver ved en tvedeling. Bakterien

Læs mere

Henoch-Schönlein s Purpura

Henoch-Schönlein s Purpura www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation

Læs mere

En beskrivelse af hvordan fire landmænd på hver sin måde holder deres kalve raske og sunde. Økologiske kalve veje til velfærd

En beskrivelse af hvordan fire landmænd på hver sin måde holder deres kalve raske og sunde. Økologiske kalve veje til velfærd En beskrivelse af hvordan fire landmænd på hver sin måde holder deres kalve raske og sunde Økologiske kalve veje til velfærd Økologiske kalve veje til velfærd En beskrivelse af hvordan fire landmænd på

Læs mere

MRSA 398. - er der grund til at frygte denne bakterie? Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.d., Key Opinion Leader Manager

MRSA 398. - er der grund til at frygte denne bakterie? Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.d., Key Opinion Leader Manager MRSA 398 - er der grund til at frygte denne bakterie? Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.d., Key Opinion Leader Manager MRSA - Methicillin Resistente Stap. Aureus En helt almindelig stafylokok bakterie Staphylococcus

Læs mere

Skotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter:

Skotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter: Skotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter: -Lammene skal gøres hurtigt færdig efter fravænning og helst slagtes ved 100 dages alderen, hvis man skal undgå at misbruge godt foder. Og det mål nås

Læs mere

Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund.

Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Jagt og prøver med stående hund kræver en passende bestand af fuglevildt. Der er ikke meget ved at gå over

Læs mere

Børn og passiv rygning

Børn og passiv rygning Børn og passiv rygning Det er svært at holde op med at ryge, men hvis du har børn og ryger i hjemmet, er dit barn udsat for passiv rygning. Denne brochure er måske dit første skridt mod et røgfrit liv

Læs mere

Myter øger risiko for hiv

Myter øger risiko for hiv Myter øger risiko for hiv Hiv nyheder Hivzonen den 5. februar 2012 Magasinet Sundhed, som bliver distribueret i et større antal til apotekere, sygehuse, lægeventeværelser, tandlægeklinikker og enkelte

Læs mere

Sundhedsøkonomisk Analyse CHR: xxx45 24th April 2014

Sundhedsøkonomisk Analyse CHR: xxx45 24th April 2014 Sundhedsøkonomisk Analyse CHR: xxx45 24th April 214 I søjlediagrammerne vises ændringen i DB pr. år for de forskellige indsatsområder. Blå søjler: DB ændring ved en halvering af niveauet for den pgl. parameter;

Læs mere

Dyrevelfærd i praksis sådan gør jeg, og det betaler sig!

Dyrevelfærd i praksis sådan gør jeg, og det betaler sig! Dyrevelfærd i praksis sådan gør jeg, og det betaler sig! Tema 9 Dyrevelfærd til gavn for dyr og kvægbruger Mælkeproducent Wessel Doldersum Præstø Fakta vedrørende min bedrift Bedrift købt i 1997 gamle

Læs mere

Efter stress? - om at komme tilbage på arbejde efter stress. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning

Efter stress? - om at komme tilbage på arbejde efter stress. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Efter stress? - om at komme tilbage på arbejde efter stress Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning INDLEDNING Det er svært at skulle på arbejde igen efter at have været sygemeldt med stress.

Læs mere

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Alle danske kvinder mellem 23 og 65 år bliver tilbudt at deltage i forebyggende folkeundersøgelse (screening) for livmoderhalskræft. Man bliver automatisk

Læs mere

Kan økonomien i at bruge kødkvægstyre i økologisk mælkeproduktion forbedres ved at bruge kønssorteret sæd?

Kan økonomien i at bruge kødkvægstyre i økologisk mælkeproduktion forbedres ved at bruge kønssorteret sæd? Kan økonomien i at bruge kødkvægstyre i økologisk mælkeproduktion forbedres ved at bruge kønssorteret sæd? Jehan Ettema og Jan Tind Sørensen Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

Behandling af forfangenhed Skrevet af dyrlæge Nanna Luthersson, Hestedoktoren

Behandling af forfangenhed Skrevet af dyrlæge Nanna Luthersson, Hestedoktoren Behandling af forfangenhed Skrevet af dyrlæge Nanna Luthersson, Hestedoktoren Behandling af forfangenhed er et meget omdiskuteret område. Hesteejere oplever ofte forskellige meldinger, afhængig af hvem

Læs mere

SOP Smittebeskyttelse

SOP Smittebeskyttelse 1 / 23 (SKRIV GÅRDENS NAVN) SOP Smittebeskyttelse SOP-smittebeskyttelse beskriver arbejdsrutiner, der er vigtige for at opnå en god smittebeskyttelse. Blandt emnerne er: Intern smittebeskyttelse Flytning

Læs mere

EKSEM EKSEM. udgør 75-80 procent af samtlige tilfælde af kontakteksem.

EKSEM EKSEM. udgør 75-80 procent af samtlige tilfælde af kontakteksem. Eksem Kontakteksem Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der

Læs mere

First Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk

First Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk First Feeder Godt begyndt er halvt fuldendt Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk First Feeder Tjørnehøj Mølle møder dagligt, de udfordringer de danske smågriseproducenter står overfor, og som har betydning

Læs mere

Coccidiose hos danske kalve

Coccidiose hos danske kalve Coccidiose hos danske kalve - http://www.thebeefsite.com/articles/1088/coccidiosis-in-cattle Forfatter: Michael Jensen Studieretning: Husdyrproduktion 2010 Afleveringsdato: 10-02-2011 Vejleder: Hanne Justesen

Læs mere

Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388

Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 En screeningsundersøgelse af danske slagtekyllingebesætninger i månederne januar til april 2007 har vist, at IB stammen D388

Læs mere

Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser

Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser Jehan Ettema, SimHerd A/S, 28-10-15 Indholdsfortegnelse Metoden... 2 Design af scenarierne... 2 Strategier for drægtighedsundersøgelser...

Læs mere

Professionel styring i kalve- og kviestalden

Professionel styring i kalve- og kviestalden Professionel styring i kalve- og kviestalden Systematik er nøgleordet til succes! Dyrlæge Katrine Lawaetz, Vestjyske Dyrlæger Dyrlæge Ole Rasmussen, Ribeegnens Dyrlæger Kalven er staldens kommende stjerne

Læs mere

UKLASSIFICERET. Vejledningsplan MFT

UKLASSIFICERET. Vejledningsplan MFT Vejledningsplan MFT Indholdsfortegnelse Indledning...1 Planlægning af Militær Fysisk Træning...1 Skemaets opbygning og anvendelse...1 Eksempel på fastlæggelse af træningsniveau...2 Progression...2 Pauser

Læs mere

varer mere end to uger eller kommer i bestemte perioder af året.

varer mere end to uger eller kommer i bestemte perioder af året. Høfeber Denne brochure handler om allergi over for pollen og sporer fra udendørs skimmelsvampe. Men også om hvordan man behandler sin høfeber ordentligt, så den bliver til at leve med. HØFEBER Høfeber

Læs mere

Forkølelse. forkølelse, som du statistisk set får tre gange om året.

Forkølelse. forkølelse, som du statistisk set får tre gange om året. Forkølelse Denne brochure handler ikke kun om slim, snot, hovedpine og bihulebetændelse. Den handler også om, hvordan du kan undgå det. Og hvordan du lettest kommer over den forkølelse, som du statistisk

Læs mere

Saneringer og smittebeskyttelse

Saneringer og smittebeskyttelse Saneringer og smittebeskyttelse Heidi Bundgaard Voss, Dyrlæge BVD-administrationen, Dansk Kvæg BVD Virus Dyret udvikler antistoffer Faren er smitte af fostre 0-5 måneder Udvikler tolerance overfor virus

Læs mere

Huskeregler for god køkkenhygiejne

Huskeregler for god køkkenhygiejne Huskeregler for god køkkenhygiejne 10 huskeregler 1) Tag ringe, ur og armbånd af ved madlavning. 2) Bær forklæde. 3) Vask dine hænder, gerne helt op til albuerne, i 15 sek. 4) Vask hænder ved hvert nyt

Læs mere

SALSBJERGGÅRD. Ideer og handlinger der kan ses på bundlinjen. Agrovi 4 Marts 2015 Af Søren Madsen

SALSBJERGGÅRD. Ideer og handlinger der kan ses på bundlinjen. Agrovi 4 Marts 2015 Af Søren Madsen SALSBJERGGÅRD Ideer og handlinger der kan ses på bundlinjen Agrovi 4 Marts 2015 Af Søren Madsen Øst for Storebælt Under 200 besætninger Indvejer kun 4% af den danske mælk Vordingborg kommune godt 20 %

Læs mere

Hjerteorm hos hund (Angiostrongylus vasorum)

Hjerteorm hos hund (Angiostrongylus vasorum) Hjerteorm hos hund (Angiostrongylus vasorum) Indledning: Hjerteorm (Angiostrongylus vasorum) er i de senere år blevet et stadigt stigende problem i Danmark, især omkring Storkøbenhavn, Nordsjælland og

Læs mere

Ammekøer som naturplejere

Ammekøer som naturplejere Ammekøer som naturplejere Dansk Kødkvægs Årsmøde 28. februar 2011 Ammekoproducent Anni Assenbjerg Assenbjerg Highland Cattle, Give N Naturpleje t l j h har mange fformer Fra ekstensivt drevet landbrug

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

PenSam's førtidspensioner2009

PenSam's førtidspensioner2009 PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen

Læs mere

Det begynder med os. www.kws.com

Det begynder med os. www.kws.com www.kws.com KWS SAAT AG P. O. Box 1463 37555 Einbeck Tel.: 00 49 /55 61/311-628 Fax: 00 49 /55 61/311-928 E-Mail: j.philipps@kws.de www.kws.com Det begynder med os. Bladsundhed får stadig større betydning

Læs mere

Spolorm forekomst og kontrol. Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi

Spolorm forekomst og kontrol. Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Spolorm forekomst og kontrol Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Spolorm forekomst og kontrol Helena Mejer Kiran Kumar Katakam (KU) Susmita Gautam (KU) Stig Milan Thamsborg (KU) Lise-Lotte

Læs mere

Effektive afgræsningsstrategier med forskellige dyrearter

Effektive afgræsningsstrategier med forskellige dyrearter PROJEKT Effektive afgræsningsstrategier med forskellige dyrearter HVAD GØR MAN, NÅR NATURAREALER SKAL PLEJES, OG HVILKE TILTAG ANBEFALES, NÅR VI SKAL SE PÅ DYRENES VELFÆRD OG TRIVSEL Projektet har fået

Læs mere

31-05-2016. Dagens talere. LandboNord. Hvad vil det sige at blive økolog? Dagsorden. Hvad vil det sige at blive økolog? Husdyrhold

31-05-2016. Dagens talere. LandboNord. Hvad vil det sige at blive økolog? Dagsorden. Hvad vil det sige at blive økolog? Husdyrhold Dagens talere LandboNord Økologimøde den 26. maj 2016 Dagsorden Hvad vil det sige at blive økolog? Hvad vil det sige at blive økolog? Reglerne Planteavl Husdyrhold Afgræsning Hvad skal der ske i praksis?

Læs mere

ROTTER OG ROTTEBEKÆMPELSE VED DAMBRUG

ROTTER OG ROTTEBEKÆMPELSE VED DAMBRUG MEDDELELSE FRA FORSØOSDAMBRUOET NR. 71 JULI 1985 ROTTER OG ROTTEBEKÆMPELSE VED DAMBRUG AF TORBEN FRODE JENSEN - 3 - ROTTER OG ROTTEBEKÆMPELSE VED DAMBRUG af Torben Frode Jensen Miljøstyrelsens konsulent

Læs mere

AviPro IBD LC-75 vet.

AviPro IBD LC-75 vet. INDLÆGSSEDDEL AviPro IBD LC-75 vet. 10³ og maks. 10 4,5 EID 50 * levende IBD-virus, stamme LC 75, pulver til opløsning i drikkevand, til fjerkræ 1. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. AviPro IBD LC-75 Vet., pulver til opløsning i drikkevand

PRODUKTRESUMÉ. for. AviPro IBD LC-75 Vet., pulver til opløsning i drikkevand 2. maj 2012 PRODUKTRESUMÉ for AviPro IBD LC-75 Vet., pulver til opløsning i drikkevand 0. D.SP.NR 21362 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN AviPro IBD LC-75 Vet. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Aktivt

Læs mere

Når hukommelsen svigter Information om Demens

Når hukommelsen svigter Information om Demens Når hukommelsen svigter Information om Demens 2 3 Ingen bør stå alene med Demens I denne pjece får du information om hvad demens er, om undersøgelse, behandling og lindring, og hvad du kan gøre når der

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Retningslinjer ved implementering af smittebeskyttelse ved byggeri. Retningslinjer når du indretter bygninger... 2. Kalve... 3. Ungdyr...

Retningslinjer ved implementering af smittebeskyttelse ved byggeri. Retningslinjer når du indretter bygninger... 2. Kalve... 3. Ungdyr... Retningslinjer ved implementering af smittebeskyttelse ved byggeri Indhold Retningslinjer når du indretter bygninger... 2 Kalve... 3 Ungdyr... 8 Køer... 10 Goldkøer og kælvende... 14 Ekstern smittebeskyttelse...

Læs mere

Pjece om Børnevaccinationsprogrammet. Danmark

Pjece om Børnevaccinationsprogrammet. Danmark Pjece om Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 1 Di-Te-Ki-Pol Hib OPV MFR Di-Te Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. 5 mdr. 12 mdr. 15 mdr 2 år 3 år 4 år 5 år 12 år Di-Te-Ki-Pol: Difteri-Stivkrampe-Kighoste-Polio

Læs mere

SalmonellaDublin -bekæmpelse og forebyggelse

SalmonellaDublin -bekæmpelse og forebyggelse Institut for Produktionsdyr og Heste SalmonellaDublin -bekæmpelse og forebyggelse Liza Rosenbaum Nielsen Faggruppe Populationsbiologi Institut for Produktionsdyr og Heste liza@sund.ku.dk 18. december 2013

Læs mere