Milliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Milliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse"

Transkript

1 Milliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse AE har undersøgt gevinsterne ved at videreuddanne faglærte, og der er millionstore gevinster at hente. Over et livsforløb er nettogevinsten af et videregående uddannelsesløft for faglærte, der får en kort videregående uddannelse,9 mio. kr., mens gevinsten af en mellemlang videregående uddannelse ligger på 1,3 mio. kr. Faglærte, der har fået en kort videregående uddannelse får i gennemsnit en forøgelse af den årlige indkomst på op til 55. kr. i de første år efter løftet, mens de, der får en mellemlang videregående uddannelse kan se frem til en gevinst på op til. kr. årligt. af Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl 3. august 13 Analysens hovedkonklusioner AE har undersøgt gevinsterne af et videregående uddannelsesløft til faglærte ved at følge de cirka. faglærte, der fuldførte en kort- eller mellemlang videregående uddannelse i -3. Resultaterne viser, at faglærte, der har fået en videregående uddannelse har højere beskæftigelse og indkomst end sammenlignelige faglærte, der ikke har fået et uddannelsesløft. Set over et livsforløb giver en faglært, der får en, typisk lige under 1 mio. kr. i øget vækst og velstand, efter uddannelsesomkostningerne er trukket fra, mens gevinsterne af et løfte til -niveau giver lidt over 1 mio. kr. Samtidig forbedres de offentlige finanser over livet med -. kr. Kontakt Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl Tlf Mobil 3 Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 1, 1 sal. 151 København V

2 Millioner at hente som faglært ved videreuddannelse AE har undersøgt gevinsterne af at videreuddanne faglærte, og det kan dokumenteres, at der gode gevinster. I det følgende er det undersøgt, hvordan voksne faglærte, der har fuldført en kort- eller mellemlang videregående uddannelse i -3 har klaret sig i forhold til sammenlignelige faglærte, der ikke har fået et uddannelsesløft. 1 Boks 1 nederst beskriver nærmere om, hvordan undersøgelsen er udført. Når man skal vurdere effekterne af videreuddannelse, er det nødvendigt at undersøge en gruppe faglærte, der fuldførte deres nye, højere uddannelse for nogle år siden, sådan at man kan måle effekterne af den nye uddannelse frem til i dag. I perioden -3 gennemførte mere end. faglærte en videregående uddannelse, hvoraf halvdelen har fået en kort videregående uddannelse, og den anden halvdel har fået en mellemlang videregående uddannelse, jf. tabel 1. Mere end halvdelen af dem, der fik en videreuddannede havde en merkantil erhvervsuddannelse bag sig som fx salgsassistent eller kontorassistent. Kun omkring hver femte af de løftede havde en teknisk faglig uddannelse som fx tømrer, murer og mekaniker. Omkring hver fjerde havde en anden baggrund som fx en sundhedsuddannelse. Tabel 1. Antal faglærte uddannelsesløftede opdelt på tidligere uddannelsesniveau Fået en Fået en Fået et løft Tidligere erhvervsuddannelse Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Merkantil , , ,3 Teknik 95,9 57 1, 1.7,5 Andet 53 19, , , - heraf sundhed 5 1, ,7 5 9, - heraf levnedsmiddel 7, , 399,5 - heraf jordbrug/fiskeri 3, 1,9 33 5, Total.79 1, ,.15 1, Anm: Antal faglærte, der har fået et videregående uddannelsesløft (enten eller ) i -3. Tekniske erhvervsuddannelser er bygge og anlæg, jern og metal samt teknik og industri. Kilde: AE på baggrund af DST-registerdata Tabel viser, hvilke uddannelser de faglærte har efteruddannet sig til og deres oprindelige erhvervsuddannelse. Blandt faglærte med en merkantil uddannelse (fx kontorassistenter og salgsassistenter) har flest af dem, der har fået en, taget en samfundsfaglig uddannelse som fx finansøkonom eller markedsføringsøkonom, mens mere end hver anden af dem, der har taget en, har taget en pædagogisk uddannelse til fx lærer eller pædagog. Blandt faglærte med teknisk baggrund har hovedparten af dem, der har fået en, taget en teknisk videreuddannelse som til tekniker eller teknolog, mens der blandt dem, der har fået en, også er mange, der har fået en pædagogisk uddannelse. 1 I forhold til resultaterne i analysen Gevinster af uddannelsesløft til jern- og metaluddannede fra 7. december 1 er resultaterne her noget nyere. I den hidtidige analyse vedrørte resultaterne de uddannelsesløftede fra - og hvordan de klarede sig frem til 1. Resultaterne i denne analyse vedrører de uddannelsesløftede fra og 3. Der ses på, hvordan de løftede klarer sig frem til 11.,

3 Tabel. Uddannelsesløftede faglærte fordelt på uddannelse før og efter Oprindelig erhvervsuddannelse Ny uddannelse Merkantil Teknik Øvrige Total Kort videregående uddannelse Pct. Samfundsfaglig (fx akademiøkonomer) 7, 3, 3,3,9 Teknik (fx maskintekniker, teknolog, elinstallatør) 1,3 5,1,7 1, Øvrige 11,7 17,1 1,,5 Total 1, 1, 1, 1, Mellemlang videregående uddannelse Samfundsfaglig (fx HD) 3,3,7 5, 1,5 Teknik (fx diplomingeniører, bygningskonstruktører, maskinmestre), 1,7,, Øvrige 9,3 7, 91,7 77,3 - heraf pædagogiske uddannelser (fx lærer, pædagog) 53,3 57,7 9, 5,9 Total 1, 1, 1, 1, Anm: Antal faglærte, der har fået et videregående uddannelsesløft (enten eller ) i -3 fordelt på faglært uddannelse og videregående uddannelse. Kilde: AE på baggrund af DST-registerdata Figur 1A-B viser, hvordan de uddannelsesløftede faglærte har klaret sig målt på den gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens efter de fuldførte en videregående uddannelse. De, der fik en mellemlang videregående uddannelse, oplevede i gennemsnit at beskæftigelsesfrekvensen blev forøget med op til procentpoint otte år efter den nye uddannelse er fuldført, jf. figur 1A. Faglærte, der har fået en kort videregående uddannelse, oplevede også bedre beskæftigelseschancer, selvom effekterne er noget mindre. Figur 1B viser, at beskæftigelsesomfanget forøges i samme grad, dvs. når der både tages højde for om man er i beskæftigelse og antallet af arbejdstimer. Fig. 1A. Effekt af videregående uddannelsesløft på beskæftigelsesfrekvensen til faglærte Fig. 1B. Effekt af videregående uddannelsesløft på beskæftigelsesomfanget til faglærte år 1 år år 3 år år 5 år år 7 år - - år 1 år år 3 år år 5 år år 7 år - Anm.: Figuren viser forbedringen af beskæftigelsesfrekvensen, dvs. andelen af populationen, der er i beskæftigelse opgjort via RAS. Anm.: Anm.: Figuren viser forbedringen af beskæftigelsesomfanget, antallet af arbejdstimer opgjort ud fra ATP-indbetalingerne. Selvstændige ifølge RAS regnes for futlidsbeskæftigedde. Effekten år efter løftet er ikke beregnet for 3-årgangen. 3

4 Udover højere beskæftigelse medfører et videregående uddannelsesløft til faglærte typisk højere indkomst. Dette sker både som udslag af bedre beskæftigelse, men også af højere timeløn. Det er dog ikke nærmere undersøgt her, hvor meget af effekten, der kommer som følge af højere timeløn. Faglærte, der har fået en kort videregående uddannelse oplever i gennemsnit en forøgelse af den årlige erhvervsindkomst på op til 55. kr. i de første otte år efter løftet, mens de, der får en mellemlang videregående uddannelse, kan se frem til en gevinst på op til. kr. årligt (13-priser), jf. figur A. Bedre beskæftigelse og højere erhvervsindkomst betyder, at de offentlige finanser forbedres, idet skatteindtægterne forøges, mens udgifterne til indkomstoverførsler reduceres. Hver gang en faglært får en videregående uddannelse, forbedres de offentlige finanser otte år efter med mellem. kr. og. kr. (13-priser), jf. figur B. Fig. A. Effekt af videregående uddannelsesløft til faglærte målt på årlig erhvervsindkomst Fig. B. Effekt af videregående uddannelsesløft til faglærte målt på offentlige finanser år 1 år år 3 år år 5 år år 7 år år 1 år år 3 år år 5 år år 7 år Anm.: Årlig effekt på erhvervsindkomst (lønindkomst, arbejdsgiveradministrerede pensionsindbetalinger, overskud af egen virksomhed). 13-priser. Anm.: Årlig effekt offentlige finanser, dvs. indbetalte skatter fratrukket overførselsindkomster. 13-priser. Nedenfor er beregnet livsgevinsterne af et videregående uddannelsesløft til faglærte. Der ses på gevinsten fra uddannelsen er gennemført og til -årsalderen. 3 Det er antaget, at gevinsten de første otte år efter uddannelsesløftet følger profilerne fra figurerne ovenfor, mens gevinsten efter de otte første år forbliver på samme niveau som -års effekten. Tabel 3 viser livsgevinsterne af et videregående uddannelsesløft til faglærte. Bruttogevinsten viser, hvor meget indkomsten forøges gennem livet fra uddannelsesløftet, når man ikke tager højde for uddannelsesomkostninger og tabt erhvervsindkomst under uddannelse. I gennemsnit forøges erhvervsindkomsten med 1,5- mio. kr. set over et livsforløb, når en faglært tager en videregående uddannelse. Samtidig forbedres de offentlige finanser med,-1, mio. kr. Hvis man antager, at uddannelsen er fuldført gennem det ordinære uddannelsessystem, vil uddannelsesomkostningen i ren undervisningsudgift ligge på omkring. kr. for såvel en som en AE har tidligere vist, at en stigende andel af uddannelsesgevinsten for videregående uddannelser kommer af timelønseffekten. Se mere på side 5 i Økonomiske tendenser 13, 3 De faglærte, der i -3 fik en kort videregående uddannelse, var i gennemsnit 33 år, når uddannelsen er gennemført, mens de, der har fået en mellemlang videregående uddannelse typisk var 3 år. Typisk tog en kort videregående uddannelse,3 år mens en mellemlang videregående uddannelse blev fuldført på,9 år. De fleste mellemlange videregående uddannelser, dvs. professionsbacheloruddannelse, tager 3,5- år at gennemføre. Baggrunden for at de løftede her bruger kortere tid er formentligt merit.

5 . Derudover kommer tabt erhvervsindkomst på -5. kr. som følge af, at de løftede under uddannelsen er væk fra arbejdsmarkedet. Det betyder også en forværring af de offentlige finanser på -3. kr. i uddannelsestiden. Dermed er de gennemsnitlige nettogevinster af et videregående uddannelsesløft til faglærte på,9-1,3 mio. kr. målt på værditilvæksten, og,-, mio. kr. på de offentlige finanser. Tabel 3. Gevinster ved videregående uddannelsesløft af faglærte voksne Bruttogevinster (før uddannelsesomkostninger og tabt indkomst under uddannelse) Nettogevinster (fratrukket uddannelsesomkostninger og tabt indkomst under uddannelsen) Kort videregående uddannelse Mio. kr. Mio. kr. Erhvervsindkomst 1,5,9 Offentlig saldo,, Mellemlang videregående uddannelse Erhvervsindkomst, 1,3 Offentlig saldo 1,, Anm: Tabellen viser nettoeffekterne af et gennemsnitligt videregående uddannelsesløft. Omkostningerne vedrører et løfte via det ordinære uddannelsessystem. En faglært, der fuldfører en er i gennemsnit 33 år når uddannelsen er gennemført, mens en faglært, der får en er 3 år. Typisk varighed er,9 år for en og,3 år for en. Tabt indkomst under uddannelsen er estimeret for alle løftede under ét, men vægtet i forhold til gennemsnitligt uddannelseslængde. 13-priser. Direkte uddannelsesomkostninger bygger på taksterne i FL1/13. Kilde: AE på baggrund af DST-registerdata. Boks 1. Sådan har vi målt gevinsten af at videregående uddannelsesløft til faglærte Blandt faglærte under 55 år er effekten af et videregående uddannelsesløft undersøgt. Konkret er de faglærte, der fuldførte en eller i eller 3 fulgt frem til 11, dvs. i op til år. Det er kun personer, der har været på arbejdsmarkedet (enten som ledig eller beskæftiget) 5 og år før uddannelsesløftet. Gevinsterne er beregnet ved hjælp af propensity score matching ud fra de 1 nærmeste naboer. I analysen er anvendt nedenstående baggrundsvariable til dannelse af kontrolgruppen. Som udgangspunkt vedrører variablene status for de faglærte 5 år før uddannelsesløftet: Befolkning: Køn, alder, civilstand, børn, boligejer/lejer, landsdel. Arbejdsmarkedstilknytning: lønmodtagertype, erhvervserfaring, ledighedsgrad i de foregående otte kvartaler, branche, sektor, arbejdsfunktion, antal ansatte på arbejdsstedet, timeløn, relativ timeløn i forhold til timeløn for kollegaer. Indkomst: Arbejdsindkomst samt ændring i arbejdsindkomst. Det er kun offentligt regulerede uddannelser, der kan ses i Danmarks Statistiks registre. Fx er kommunom-uddannelsen ikke med, da den udbydes af en privat virksomhed. Flere efteruddannelsesmuligheder til faglærte skaber velstand Analysen har dokumenteret, at det er en god forretning for samfundet at give faglærte en videregående uddannelse. Når faglærte får en videregående uddannelse, skabes der velstand for millioner af kroner i samfundet. Samtidig med at de offentlige kasser vinder på større skatteindtægter og mindre overførsler, så får den enkelte også et større råderum grundet højere indkomst og lavere ledighed. Alligevel er det kun meget få faglærte, der hvert får en videregående uddannelse ovenpå deres uddannelse, og det skal derfor gøres langt lettere for faglærte at få lov at komme ind på de videregående uddannelse, end det er i dag. Det har ikke været muligt at betinge analysen på faglærte, der løfter sig og var på arbejdsmarkedet i årene lige op til løftet. Baggrunden er at få faglærte løfter sig ved siden af deres daglige arbejde. Derfor er der lagt en periode ind på 5 år, hvor man altså kan tage den nye uddannelse. 5

6 I øjeblikket diskuteres erhvervsuddannelsernes popularitet, og de seneste tal for de unges ansøgningsmønstre efter folkeskolen har vist, at kun ud af 1 blandt de unge vælger at gå den faglærte vej, mens ud af 1 styrer imod de gymnasiale uddannelser. Hvis det i fremtiden bliver lettere at gå fra tømrer til bygningskonstruktør og fra elektriker til ingeniør, kan det være med til at sikre erhvervsuddannelserne en større popularitet blandt de unge. De skal vide, at der kan bygges ovenpå og mulighederne er mange efter erhvervsskolen. Det er ikke kun erhvervsuddannelsernes popularitet, der vil vinde på, at det bliver lettere for faglærte at få en videregående uddannelse. Det kan også være med til at sikre velstanden i samfundet på længere sigt, hvis det dels kan sikre flere faglærte (fremfor flere ubrugte studenterhuer), og hvis det dels sikrer flere med en høj uddannelse. AE s fremskrivninger på arbejdsmarkedet viser, at der frem til vil mangle 3. faglærte og mere end 1. med en videregående uddannelse. Samtidig vil der være overskud af., der kun har en gymnasial uddannelse.

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Store gevinster af at uddanne de tabte unge Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier

Læs mere

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere

Læs mere

Faglærte scorer op mod 7 mio. kr. på videreuddannelse

Faglærte scorer op mod 7 mio. kr. på videreuddannelse Faglærte scorer op mod 7 mio. kr. på videreuddannelse Der er store gevinster at hente ved at videreuddanne sig, hvis man har en faglært uddannelse. Det gælder uanset, om den videre uddannelse sker i umiddelbar

Læs mere

Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt

Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt Ledighed blandt højtannede sætter spor Massiv dimittendledighed blandt højtannede koster samfundet dyrt Den store stigning i dimittendledigheden siden 2008 har betydet, at højtannede i titusindvis er gået

Læs mere

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Det giver 2-1 mio. kr. mere, at man tager en erhvervskompetencegivende uddannelse sammenlignet med, hvis man var forblevet ufaglært. Samfundet har også milliongevinster,

Læs mere

Milliardpotentiale i skolepraktikken

Milliardpotentiale i skolepraktikken Mere end 3.000 elever på erhvervsskolerne uden praktikplads Milliardpotentiale i skolepraktikken Flere tusinde unge står stadig uden mulighed for at færdiggøre deres uddannelse, fordi de ikke kan finde

Læs mere

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,

Læs mere

Ufaglærte øger deres løn gennem voksenuddannelse

Ufaglærte øger deres løn gennem voksenuddannelse Ufaglærte øger deres løn gennem voksenuddannelse Hver femte voksen i arbejdsstyrken har ikke anden uddannelse end grundskolen, og i kommer vi til at mangle faglærte hænder. AE har kortlagt effekterne af

Læs mere

27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse

27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse 27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse Godt 32.000 af de ca. 237.000 førtidspensionister i Danmark er under 40 år. Ud af disse har 27.000, eller hvad der svarer til mere end 4 ud af 5, ikke

Læs mere

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

Øget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab

Øget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab Øget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab Venstre har foreslået, at der skal ses nærmere på effekterne af øget brugerbetaling på de videregående uddannelser. Ikke desto mindre kan AE dokumentere,

Læs mere

Gevinster af uddannelsesløft til jern- & metal-uddannede

Gevinster af uddannelsesløft til jern- & metal-uddannede Gevinster af uddannelsesløft til jern- & metal-uddannede AE har undersøgt effekterne af videregående uddannelsesløft til faglærte, både når det gælder faglærte inden for jern- og metalområdet, og alle

Læs mere

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Nyuddannedes overgang til arbejdsmarkedet er blevet mere vanskelig det seneste år. Hver syvende, der færdiggjorde en erhvervskompetencegivende uddannelse

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med kr. året efter

AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med kr. året efter AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med 10.000 kr. året efter Blandt ufaglærte, der deltog i 2010, giver AMU-deltagelse en positiv estimeret effekt på lønindkomsten i 2011 på godt 10.000 kr. og på 9.000 kr.

Læs mere

Højt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse

Højt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse Højt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse Ifølge OECD ligger Danmark i toppen, når det gælder om at give unge en gymnasial uddannelse. Danmark er dog ikke nær så godt med,

Læs mere

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Manglen på praktikpladser er massiv på de store fag. Næsten en tredjedel af antallet af elever, der mangler en praktikplads i en virksomhed, er inden

Læs mere

Voksen- og efteruddannelse afspejles direkte på løn og beskæftigelse

Voksen- og efteruddannelse afspejles direkte på løn og beskæftigelse Voksen- og efteruddannelse afspejles direkte på løn og beskæftigelse Lønmodtagere, der deltager i et AMU-kursus, får både mere i løn og højere beskæftigelse end dem, der ikke gør. Der er tale om op til

Læs mere

11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed

11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed 11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed Næsten 11.000 elever på erhvervsuddannelserne i Danmark mangler en praktikplads. En del af dem har dog en skolepraktikplads, men næsten 6.000 har heller

Læs mere

Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet

Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet For første gang siden den økonomiske krise er stigningen i ledigheden blandt nyuddannede bremset. Denne analyse fokuserer på udviklingen blandt

Læs mere

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse

Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse Det faglige niveau i folkeskolen har stor betydning for, hvordan de unge klarer sig i uddannelsessystemet. Mere end hver tredje af de

Læs mere

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,

Læs mere

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt 10.000 unge mangler en praktikplads omkostningerne er betydelige Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt Næsten 10.000 unge står nu uden en praktikplads i en virksomhed. Hovedparten har

Læs mere

Hver anden lærling pendler efter læreplads

Hver anden lærling pendler efter læreplads Hver anden lærling pendler efter læreplads AE har undersøgt, hvor mange lærlinge der flytter sig efter lærepladsen. Mere end hver anden lærling flytter over kommunegrænsen efter en læreplads, og det er

Læs mere

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Siden 198 erne er der blevet flere studenter med lav arbejdsmarkedstilknytning. Sammenlignet med faglærte så har studenter, der ikke har fået en anden uddannelse

Læs mere

7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre

7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre 7 ud af 1 akademikere har længere uddannelse end deres forældre AE har undersøgt den familiemæssige uddannelsesbaggrund for alle nyuddannede akademikere. Analysen viser, at 73 procent af alle nyuddannede

Læs mere

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Uddannelse har mange positive effekter for den enkelte og for samfundet. Udover at være en god investering i forhold til løn og beskæftigelse, bliver sundhedstilstanden

Læs mere

unge er hverken i job eller i uddannelse

unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere

Læs mere

Pendling blandt elektrikere

Pendling blandt elektrikere Faglærte, der er uddannet inden for strøm og elektronik, pendler i gennemsnit 29 kilometer mellem bopæl og arbejdssted. Det er 8 kilometer længere end danske lønmodtagere generelt. Analysen viser desuden,

Læs mere

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at

Læs mere

Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp

Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp Det går den rigtige vej Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp Færre af de unge, som ikke har anden end grundskolen, havner på kontanthjælp. I 2013 var næsten hver fjerde ufaglærte ung på kontanthjælp,

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af

Læs mere

Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension

Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Der er i dag ca. 237.000 personer i Danmark, som lever på førtidspension. Ud af disse er ca. 200.000 over 40 år. Sætter man dette tal i forhold til antallet

Læs mere

Samtlige uddannelser i Danmark bidrager til øget vækst og velstand

Samtlige uddannelser i Danmark bidrager til øget vækst og velstand Samtlige uddannelser i Danmark bidrager til øget vækst og velstand Nye beregninger viser, at hver eneste uddannelse i Danmark har en positiv velstandseffekt. Selv når der tages højde for, at det koster

Læs mere

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold

Læs mere

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Næsten hver tredje 26-årige på Fyn har ikke fået nogen uddannelse. Dette svarer til, at mere end 1. unge fynboer hvert år forlader folkeskolen uden

Læs mere

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent

Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent AE har i denne analyse undersøgt længden af et arbejdsliv for forskellige uddannelsesgrupper. Resultaterne viser, at der er stor forskel på, hvor langt

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve

Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve Andelen af beskæftigede danske lønmodtagere i pct. af befolkningen mellem 16 og 64 år er fortsat et stykke under niveauet fra før krisen. Ser man bort

Læs mere

Få sjællandske virksomheder er med til at løfte ansvaret for praktikpladser

Få sjællandske virksomheder er med til at løfte ansvaret for praktikpladser Få sjællandske virksomheder er med til at løfte ansvaret for praktikpladser Selvom manglen på praktikpladser fortsat er massiv, og mere end 5. elever hver måned står uden praktikplads, er det under hver

Læs mere

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik AE har set på resultaterne fra folkeskolens afgangsprøve for alle 9. klasseelever sidste sommer. Godt 16 procent eller mere end hver sjette

Læs mere

Færre unge kan se frem til at få en uddannelse

Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Nye tal: Det går ikke længere den rigtige vej med unges uddannelsesniveau Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Undervisningsministeriets nye tal for uddannelsesforventningen til de nuværende

Læs mere

Flere unge bryder den sociale arv

Flere unge bryder den sociale arv Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet

Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet De tusindvis af studerende, der netop nu søger ind på de videregående uddannelser, kan se frem til at tjene flot gennem livet. Frem til 80 års

Læs mere

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Knap hver anden 3-årige har en uddannelse, der er på samme niveau som mors eller fars uddannelse. Især de erhvervsfaglige uddannelser går i arv. Mere end 7

Læs mere

Færre fattige blandt ikkevestlige

Færre fattige blandt ikkevestlige Færre fattige blandt ikkevestlige indvandrere Antallet af økonomisk fattige danskere er fra 211 til 212 faldet med 1.3 personer. I samme periode er antallet af ét-års fattige faldet med 6.7 personer. Det

Læs mere

Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende

Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende SU-systemet Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende På ungdomsuddannelserne bruges 3,7 mia.kr. årligt, hvoraf 1,5 mia. kr. udbetales til hjemmeboende studerende. Hvis man i øget grad indkomstgraduerede

Læs mere

Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt

Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt København med Omegn samt Østjylland og Østsjælland er sluppet nådigst gennem krisen, mens de øvrige landsdele har været ekstremt hårdt ramt på beskæftigelsen.

Læs mere

Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland

Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Der er stor forskel på, hvor langt lønmodtagerne pendler alt efter deres uddannelsesbaggrund og bopæl. Erhvervsakademiuddannede pendler

Læs mere

Milliardpotentiale i hurtigere fuldførelse på universitetsuddannelserne

Milliardpotentiale i hurtigere fuldførelse på universitetsuddannelserne Uddannelsestid, velstand og offentlige finanser Milliardpotentiale i fuldførelse på universitetsuddannelserne Nye beregninger fra AE dokumenterer, at der er milliardgevinster at hente ved at få de studerende

Læs mere

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed 13,3 procent af alle nyuddannede fra 15 gik direkte ud i mindst måneders ledighed. Det er lidt færre end tidligere. Faldet er dog svagt, og andelen

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen

Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen Børn, der var i enten dagpleje eller vuggestue som -årige, klarer sig bedre ved afgangsprøverne i 9. klasse end børn, der blev passet hjemme, når man tager

Læs mere

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko

Læs mere

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere

Læs mere

Unge i Københavnsområdet har sværest ved at finde praktikplads

Unge i Københavnsområdet har sværest ved at finde praktikplads Unge i Københavnsområdet har sværest ved at finde praktikplads Det er markant sværere at finde praktikplads for unge i Københavnsområdet end i resten af landet. I Københavnsområdet står mere end 6 elever

Læs mere

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Tusindvis af studerende på erhvervsakademierne og landets professionsuddannelser med en gymnasial uddannelse i bagagen, ville blive afskåret fra

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser af dimittendledighed for videregående uddannelser

Samfundsøkonomiske konsekvenser af dimittendledighed for videregående uddannelser Samfundsøkonomiske konsekvenser af dimittendledighed for videregående uddannelser Indhold 1 Hovedkonklusioner 2 Individuelle effekter af dimittendledighed 3 Samfundsøkonomiske effekter af dimittendledighed

Læs mere

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne AE har undersøgt udviklingen i ledigheden blandt nyuddannede akademikere. Tallene viser, at hver femte nyuddannet akademiker, der færdiggjorde

Læs mere

Faglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark

Faglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark Faglærte skaber de mest levedygtige i Danmark Virksomheder skabt af faglærte har højere overlevelse end skabt af akademikere i 7 ud af 8 brancher. Det er altså ikke kun i nogen brancher som for eksempel

Læs mere

8 ud af 10 virksomheder beholder lærlingen efter endt uddannelse

8 ud af 10 virksomheder beholder lærlingen efter endt uddannelse 8 ud af 1 virksomheder beholder lærlingen efter endt uddannelse 8 ud af 1 lærlinge finder første job i den virksomhed, hvor de stod i lære. Ser man 9 måneder efter endt uddannelse, så er 64 procent stadig

Læs mere

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt

Læs mere

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang

Læs mere

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Hver. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Helt nye tal viser, at det ikke er blevet lettere for nyuddannede at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Hver femte nyuddannet fra 12 er gået direkte ud

Læs mere

Milliongevinster af skolepraktik

Milliongevinster af skolepraktik Skolepraktik kan afhjælpe den voksende mangel på praktikpladser Milliongevinster af skolepraktik Manglen på praktikpladser er nu så massiv, at flere tusinde unge ikke har mulighed for at færdiggøre deres

Læs mere

Øget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab

Øget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab Øget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab Venstre har foreslået, at der skal ses nærmere på effekterne af øget brugerbetaling på de videregående uddannelser. Ikke desto mindre kan AE dokumentere,

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Færre nyuddannede hænger fast i længere ledighed

Færre nyuddannede hænger fast i længere ledighed Færre nyuddannede hænger fast i længere ledighed For første gang siden krisen går færre nyuddannede ud i mindst måneders sammenhængende ledighed. Baggrunden er, at andelen af faglærte og personer med mellemlang

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Uddannelsesfiasko i Danmark Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Regeringens 2015-målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse er langt fra opfyldt.

Læs mere

Krisen har endnu ikke sluppet sit tag i de nyuddannede

Krisen har endnu ikke sluppet sit tag i de nyuddannede Hver 7. nyuddannet går direkte ud i mindst et halvt års ledighed Krisen har endnu ikke sluppet sit tag i de nyuddannede På trods af en generel stigende beskæftigelse på det danske arbejdsmarked, så går

Læs mere

Byggeriet tager det største ansvar for praktikpladser

Byggeriet tager det største ansvar for praktikpladser Byggeriet tager det største ansvar for praktikpladser AE har undersøgt, hvor gode virksomhederne er til at tage del i praktikpladsansvaret. I gennemsnit har næsten hver anden byggevirksomhed haft mindst

Læs mere

Opbremsning i ledigheden blandt nyuddannede

Opbremsning i ledigheden blandt nyuddannede Opbremsning i ledigheden blandt nyuddannede AE har undersøgt ledigheden blandt nyuddannede, der færdiggjorde deres uddannelse i 213. Tallene viser, at der for første gang siden den økonomiske krise er

Læs mere

Almindelige lønmodtagere betaler ikke topskat

Almindelige lønmodtagere betaler ikke topskat Almindelige lønmodtagere betaler ikke topskat Et argument der ofte bruges for at lette topskatten er, at nogle personer med almindelige job som lærere, sygeplejersker og mekanikere betaler topskat. Dykker

Læs mere

Veje, omveje og blindgyder i ungdomsuddannelserne. Fredag d. 7. juni 2013 Køge UU V. Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl md@ae.dk

Veje, omveje og blindgyder i ungdomsuddannelserne. Fredag d. 7. juni 2013 Køge UU V. Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl md@ae.dk Veje, omveje og blindgyder i ungdomsuddannelserne Fredag d. 7. juni 2013 Køge UU V. Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl md@ae.dk Dagens oplæg Status på over unges uddannelsesniveau Registerudtræk + profiltal

Læs mere

Store virksomheder tager ikke nok ansvar for fremtidens faglærte

Store virksomheder tager ikke nok ansvar for fremtidens faglærte Praktikpladser Store virksomheder tager ikke nok ansvar for fremtidens faglærte Det er især de store virksomheder, der kryber uden om praktikpladsansvaret. Mens mindre virksomheder med højst ansatte tager

Læs mere

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse 114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse Et særudtræk fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU), som AE har fået foretaget, viser, at unge i stigende grad er havnet i arbejdsløshed

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Erhvervsuddannelserne betaler sig tilbage før svendebrevet er i hånden

Erhvervsuddannelserne betaler sig tilbage før svendebrevet er i hånden Erhvervsuddannelserne betaler sig tilbage før svendebrevet er i hånden At give unge en uddannelse er en guldrandet investering, men der kan være stor forskel på, hvor lang tid uddannelserne er om at betale

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne

Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne Den gennemsnitlige dansker tjener mest i slutningen af 40'erne, men set over de forskellige uddannelsesgrupper er der faktisk stor forskel på, hvornår

Læs mere

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå

Læs mere

Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik

Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik Cirka hver femte elev, der påbegyndte 9. klasse i 2010, bestod ikke afgangsprøverne i dansk og matematik. Tallet dækker både over unge,

Læs mere

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen 22 procent af alle 25-årige har ikke fuldført en uddannelse udover grundskolen. For børn af ufaglærte er andelen mere end dobbelt

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Antallet af kontanthjælpsmodtagere er i løbet af krisen steget med over 35.000. En udvikling, der risikerer at koste statskassen milliarder

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere