STØTTEVÆV - almen histologi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STØTTEVÆV - almen histologi"

Transkript

1 STØTTEVÆV - almen histologi

2 Meddelelser onsdag 25.sep 2013 Kranieorientering kl 8.00 for første hold - jvf kalender 'Diagnostisk prøve' afholdes 2. oktober i Aud. 1 Nervevæv 2013.pdf med link til youtube

3 Nervevæv Motor unit et neuron innerverer mange muskeltråde Kontraktionsstyrke sv antal motor units muskeltråde / motor unit Øjemuskler: 5 muskelceller/ motor unit Tindingemuskel: >1000 muskelceller/ motor unit 1-4 motor unit 5-9 synapse

4

5 STØTTEVÆV - almen histologi

6 STØTTEVÆV Epitel Muskelvæv Nervevæv få celler spredt beliggende her ses en fibroblast der bevæger sig henvover bunden af en dyrkningsskål tml

7 STØTTEVÆV Epitel Muskelvæv Nervevæv celler i støttevæv danner: fibriller ( ) amorf grundsubstans ( ) matrix

8

9 STØTTEVÆVS MATRIX Epitel Muskelvæv Nervevæv Bindevæv amorf grundsubstans er blød m fibriller Bruskvæv amorf grundsubstans er fast m fibriller Benvæv grundsubstans er meget fast m fibriller Blod og lymfe amorf grundsubstans er flydende

10 STØTTEVÆV Epitel Muskelvæv Nervevæv Bindevæv Bruskvæv Benvæv Blod 4 x B

11 BINDEVÆVSCELLER fibroblaster danner fibriller amorf grundsubstans mesenkymale celler umodne reserveceller udifferentierede fedtceller kerne og cytoplasma perifert indeholder store fedtdråber

12 BINDEVÆVSCELLER fibroblaster danner fibriller og amorf grundsubstans fedtceller kerne og cytoplasma perifert indeholder store fedtdråber

13 mesenkym hvad er det? fibroblaster danner fibriller og amorf grundsubstans mesenkym?

14

15 mesenkym hvad er det? fibroblaster danner fibriller og amorf grundsubstans mesenkym (celler fra fostertilstand) består af udifferentierede stamceller Hvilende Inaktiv Ikke-specialiseret

16 mesenkym hvad er det? fibroblaster danner fibriller og amorf grundsubstans mesenkym (fostertilstand) foster støttevæv er ikke specialiseret består af udifferentierede stamceller mesenkymale stamceller (voksne) fra fosteret overlever som hvilende celler spredt indeni specialiserede væv hos voksne

17 mesenkym hvad er det? fibroblaster danner fibriller og amorf grundsubstans mesenkym (fostertilstand) foster støttevæv er ikke specialiseret består af udifferentierede stamceller mesenkymale stamceller (voksne) fra fosteret overlever som hvilende celler spredt indeni specialiserede væv hos voksne

18 Stamcellers delingspotentiale Embryonale stamceller Deler sig uendeligt (kønsceller, fosterstamceller) Voksenstamceller Deler sig begrænset (somatiske celler, hos voksne, og kald)

19 Stamceller Stamceller er primitive celler er udifferentierede kan reproducere sig selv asymmetrisk celledeling kan danne 300 vævstyper Embryonale stamceller fra den befrugtede ægcelle udvikler væv og organer i fosteranlægget mesenkym (foster støttevæv) Voksne stamceller er vævsspecifikke Ansvar for fornyelse af væv Og regeneration ved vævsskade Evne til vævsregeneration er forskellig

20 Stamceller Stamceller er primitive celler er udifferentierede kan reproducere sig selv asymmetrisk celledeling kan danne 300 vævstyper Embryonale stamceller fra den befrugtede ægcelle udvikler væv og organer i fosteranlægget mesenkym (foster støttevæv) Voksne stamceller er vævsspecifikke Ansvar for fornyelse af væv Og regeneration ved vævsskade Evne til vævsregeneration er forskellig

21 Stamceller Stamceller er primitive celler er udifferentierede kan reproducere sig selv asymmetrisk celledeling kan danne 300 vævstyper Embryonale stamceller fra den befrugtede ægcelle udvikler væv og organer i fosteranlægget mesenkym (foster støttevæv) Voksne stamceller er vævsspecifikke Ansvar for fornyelse af væv Og regeneration ved vævsskade Evne til vævsregeneration er forskellig Krebsbach PH, Robey PG. Dental and skeletal stem cells: potential cellular therapeutics for craniofacial regeneration. J Dent Educ 2002; 66:

22 Stamcellers delingspotentiale Stamceller er primitive celler er udifferentierede kan reproducere sig selv asymmetrisk celledeling kan danne 300 vævstyper Embryonale stamceller fra den befrugtede ægcelle udvikler væv og organer i fosteranlægget mesenkym (foster støttevæv) Voksne stamceller er vævsspecifikke ansvar for fornyelse af væv og regeneration ved vævsskade Evne til vævsregeneration er forskellig Celledelings evne er vigtig

23 Stamceller Stamceller er primitive celler er udifferentierede kan reproducere sig selv asymmetrisk celledeling kan danne 300 vævstyper Embryonale stamceller fra den befrugtede ægcelle udvikler væv og organer i fosteranlægget mesenkym (foster støttevæv) Voksne stamceller er vævsspecifikke ansvar for fornyelse af væv og regeneration ved vævsskade Evne til vævsregeneration er forskellig

24 ..nye behandlingsformer under udvikling Løvschall H, Giannobile WV, Somerman MJ, Jin O, JO Andreasen, et al. Stem cells and regeneration of injured dental tissue. Chpt 3. pp In Traumatic Injuries to the Teeth (Hardcover) by J. O. Andreasen, F. M. Andreasen, L. Andersson (Eds). Blackwell Pub Professional 2007.

25

26 BINDEVÆV - indeholder også andre celler stjerneformede (har udløbere) fibroblaster mesenkymale celler makrofager runde fedtceller plasmacelle mastcelle lymfocyter granulocyter hvideblodlegemer indgår i immunreaktioner

27 FIBRILLER Kollagene fibriller: seje, bøjelige, uelastiske, farveløse, i bundter Elastiske fibriller: elastiske, bøjelige Reticulintråde: tynde, umodne, kollagene fibriller

28 Amorf grundsubstans

29 BINDEVÆVSTYPER fibrillært bindevæv kollagent løst fast uorganiseret organiseret elastisk cellulært bindevæv

30 EKSEMPLER PÅ BINDEVÆV fibrillært bindevæv kollagent løst: kollagene fibriller har løs vævning fx tarmkrøs fast: kollagene fibriller er tætliggende uorganiseret fx læderhud og mundslimhinde organiseret fx sener elastisk cellulært bindevæv fx arterier fx lymfeknuder og fedtvæv

31 BRUSKVÆV

32 BRUSKVÆV mangler kar ernæres fra: periferi via bruskhinden (perichondrium) som er et fibrillært fast kollagent bindevæv ledvæske (i ægte led)

33 Hyalin brusk Elastisk brusk Fibrocartilago

34 Hyalin brusk blålighvid, bøjelig, elastisk ses fx i led, næse og ribben chondrocyter er indlejrede i matrixen amorf fast grundsubstans med kollagene fibriller

35 Elastisk brusk gullig, bøjelig og meget elastisk ellers som hyalin brusk men indeholder elastiske fibriller

36 Fibrocartilago grålig-hvid, sej, bøjelig og uelastisk ses fx i kæbeleddets ledskive og knæleddets menisker indeholder mange kollagene fibriller

37 KNOGLEVÆV

38 KNOGLEVÆV gulligt, hårdt og kun delvist elastisk ca 30% vand salte danner krystaller (hydroksylapatit der består af calcium, fosfat og hydroksyl-ioner) grundsubstans er mineraliseret knogle har en mineraliseret matrix

39 KNOGLEVÆV støtter og beskytter væv udspring og tilhæftning af muskler

40 KNOGLEVÆV substantia compacta ydre kompakt knoglemasse substantia spongiosa knoglemarv og knoglebjælker (trabekler)

41 Vigtig forskel Knogle-nydannelse celler differentierer og danner knogle (modelering)

42 Vigtig forskel Knogle-nydannelse celler differentierer og danner knogle Knogle-omdannelse celler nedbryder og gendanner knogle (modelering) (remodelering)

43 NYDANNELSE AF KNOGLEVÆV OSTEOGENESE på 2 måder: direkte i bindevæv eller udenpå brusk

44 OSTEOGENESE bindevævspræformeret knogledannelse (desmal) (u-v) bruskpræformeret knogledannelse (chondral) (x-æ)

45 DESMAL OSTEOGENESE (a-e)

46 DESMAL OSTEOGENESE (a) Mesenchymale stamceller differentierer til osteoblaster

47 DESMAL OSTEOGENESE (b) Osteoblaster laver en fast grundsubstans (osteoidt væv) som de omgiver

48 DESMAL OSTEOGENESE (c) Osteocytter indlejres

49 DESMAL OSTEOGENESE (d) Mineralsalte aflejres

50 DESMAL OSTEOGENESE (e) Knogle er dannet

51 CHONDRAL OSTEOGENESE (a-i)

52 CHONDRAL OSTEOGENESE (a) Først udvikles en lille bruskmodel

53 CHONDRAL OSTEOGENESE (b) Knogleceller lægger sig som en manchet

54 CHONDRAL OSTEOGENESE (c) Brusk henfalder (evt ses lidt forkalkning i henfaldende bruskvæv) Brusken omdannes ikke til knogle (NB)

55 CHONDRAL OSTEOGENESE (d) Bruskceller efterlader huller bindevæv (med kar) vokser ind

56 CHONDRAL OSTEOGENESE (e) Hullerne bliver invaderet af bindevæv

57 CHONDRAL OSTEOGENESE (f) Stamceller i bindevævet (mesenchym) differentierer til osteoblaster

58 CHONDRAL OSTEOGENESE (g) Osteoblaster aflejrer knoglevæv først som umineraliseret osteoidt væv

59 CHONDRAL OSTEOGENESE (h) Det osteoide væv mineraliserer

60 CHONDRAL OSTEOGENESE (i) Det osteoide væv bliver til knogle med indlejrede osteocyter

61 ..en sammenfatning Desmal osteogenese mesenkymalt bindevæv omdannes til knogle Chondral osteogenese bruskvæv erstattes af knogle

62 Remodelering (rekonstruktion) Moden knogle omdannes løbende ved remodelering Kompakt knogle bliver resorberet af osteoklaster Ny knogle bliver dannet i resorptionskaviteten af osteoblaster Væggene vokser indad og blodkarrene kommer til at ligge centralt i den nye osteon De koncentriske cirkler svarer til det Haverske lamelsystem

63 OMDANNELSE AF KNOGLEVÆV en færdiganlagt knogle bliver hele tiden omdannet (remodelering)

64 KNOGLECELLER osteoklaster nedbryder knogle har flere kerner osteoblaster opbygger knogle er unge knogledannende celler

65 KNOGLECELLER osteocyter er modne osteoblaster indlejret i mineraliseret grundsubstans med udløbere mellem lakuner (anastomoser)

66 KNOGLECELLER Altså: osteoblaster bliver til osteocyter

67 KNOGLEVÆV grundsubstans er mineraliseret kollagenfibriller ligger i lameller

68 Haverske lamelsystem aflejring af fibriller og grundsubstans i 5-10 koncentriske rør ind mod en central kanal

69 Osteon Osteon (bone structural unit) Haversk lamelsystem osteoblaster osteocyter bone lining cells osteoklaster bindevæv og kar Haversk kanal i substantia compacta

70 Hemi-osteon i knogleoverfladen i knogletrabekler i substantia spongiosa

71 PERIOST (benhinde) fibrøs membran fibrillært, kollagent, fast, organiseret bindevæv vigtig for ernæring og tykkelsesvækst reparation/regeneration

72 Knogle links (ikke pensum) Bone remodeling growth plate (metafysen) osteocyte knogle hemi osteon bone micro crack repair

73 BLOD

74 BLOD Varetager transport mellem legemets forskellige dele Blodceller flydende grundsubstans 55% plasma 45% formede bestanddele Røde blodlegemer Hvide blodlegemer Blodplader

75 koagulation størkning -> koagel + serum 4-11 min fibrinogen omdannes til fibrin, blodplade-clotting Kompliceret proces Interne koagulationssystem (protrobin/trombin, Ca++, heparin mm) Eksterne koagulationssystem (kollagen/blodplader)

76 BLODCELLER røde blodlegemer hvide blodlegemer blodplader (erythrocyter) (leukocyter) (thrombocyter)

77 RØDE BLODLEGEMER Erytrocyter indeholder hæmoglobin er 7-8 µm i diameter lever ca. 120 dage

78 HVIDE BLODLEGEMER kan udføre amøboide bevægelser link

79 HVIDE BLODLEGEMER kan udføre amøboide bevægelser link

80 HVIDE BLODLEGEMER kan udføre amøboide bevægelser link

81 HVIDE BLODLEGEMER nogle kan fagocytere kaldes fagocyter makrofager, monocyter, neutrofile granulocyter..

82 HVIDE BLODLEGEMER granulocyter har granula i cytoplasma neutrofile granulocyter (a) basofile granulocyter (b) eosinofile granulocyter (c) mastcelle Agranulocytose ingen granulocyter i blodet

83 HVIDE BLODLEGEMER agranulocyter har ikke sådanne granula lymfocyter (d) monocyter (e) thrombocyter (f)

84 HVIDE BLODLEGEMER granulocyter har granula i cytoplasma neutrofile granulocyter (a) basofile granulocyter (b) eosinofile granulocyter (c) mastcelle agranulocyter har ikke sådanne granula lymfocyter (d) monocyter (e) thrombocyter (f)

85 HVIDE BLODLEGEMER lymfocyt plasmacelle antistof

86 HVIDE BLODLEGEMER Monocyt makrofag Monocyt osteoklast (knoglecelle m fl kerner)

87 NEUTROFIL GRANULOCYT Mange navne: polymorfkernet neutrofil granulocyt, PMN, neutrophiler multilobuleret kerne, og fine granula Mikrobicid (oxdativ burst) inflammations-medierende celle

88 EOSINOFIL GRANULOCYT lapdelt kerne, ofte to lapper binder antistof-antigen (IgE) komplexer store røde (eosinofile) granula i cytoplasma allergi & inflammationsmediator

89 BASOFIL GRANULOCYT aflang uregelmæssig kerne blå granula i cytoplasma (metachromasi) frigiver histamin og heparin inflammationsmediator (involv. allergi)

90 RETIKULÆRT BINDEVÆV Lymfoidt Myeloidt i lymfeknuder i rød knoglemarv

91 RETIKULÆRT BINDEVÆV ses i lymfeknuder og rød knoglemarv vævet indeholder: frie celler (1) reticulumceller (2) retikulintråde (3)

92 LYMFE cellefri væske fra væv lymfekar lymfeknuder iblandes her lymfocyter

93 HÆMOPOIESE (bloddannelse) En stamcelle i knoglemarven hæmacytoblast bliver til alle blodceller afsnører blodplader

94 STAMCELLER Myelocyt

95 HÆMOPOIESE (bloddannelse) Multipotent stamcelle i knoglemarven, hæmacytoblast bliver til alle blodceller Nogle bliver til røde blodlegemer via erythroblaststadiet Nogle bliver til granulocyter via myelocytstadier Megakaryocyter: afsnører blodplader

96 Myelocyt

97 stamceller er potente dvs de kan mere eller mindre - blive til flere celletyper

98 vi har bloddannede væv i knoglemarv frie celler umodne/modne røde/hvide fostre danner blodlegemer: først i mesenchym dernæst i lever og milt endelig i knoglemarv og lymfeknuder

99 tællinger celletælling røde og hvide blodlegemer absolutte tal i tællekammer differentialtælling hvide blodlegemer relative tal (%) på udstrygningspræparat myelogram optælling af celler i rød knoglemarv alle celle-forstadier skelnes

100 Celletælling af blodlegemer NORMALT: RØDE: /mm 3 HVIDE: /mm 3

101 DIFFERENTIALTÆLLING AF HVIDE BLODLEGEMER neutrofile granulocyter 65-70% eosinofile granulocyter 2-4% basofile granulocyter <1% lymfocyter 20-25% monocyter 3-8%

102

STØTTEVÆV. amorf. BINDEVÆV fibrillært kollagent løst. organiseret: elastisk. fedtvæv. cellulært bindevæv: (fx tarmkrøs)

STØTTEVÆV. amorf. BINDEVÆV fibrillært kollagent løst. organiseret: elastisk. fedtvæv. cellulært bindevæv: (fx tarmkrøs) STØTTEVÆV få celler meget grundsubstans spredt beliggende formet (fibriller) amorf bindevæv amorf grundsubstans er blød + fibriller bruskvæv amorf grundsubstans er relativt fast + fibriller benvæv (knoglevæv)

Læs mere

STØTTEVÆV - almen histologi

STØTTEVÆV - almen histologi Se reflekser STØTTEVÆV - almen histologi STØTTEVÆV Epitel Muskelvæv Nervevæv få celler spredt beliggende her ses en fibroblast der bevæger sig henvoser en bunden af en dyrkningsskål http://iccbweb.med.harvard.edu/mitchisonlab/pages/migration.ht

Læs mere

BLOD. Støttevæv bindevæv bruskvæv benvæv blod

BLOD. Støttevæv bindevæv bruskvæv benvæv blod BLOD BLOD Varetager transport mellem legemets forskellige dele Blodceller flydende grundsubstans 55% plasma 45% formede bestanddele Røde blodlegemer Hvide blodlegemer Blodplader koagulation størkning ->

Læs mere

Støttevævene. Anne Mette Friis MT.

Støttevævene. Anne Mette Friis MT. Støttevævene. 1 Støttevæv. Mennesket har en forholdsvis konstant legemsform, dette opretholdes af støttevævene. Der findes tre overordnede typer af støttevæv: Bindevæv Bruskvæv Knoglevæv. 2 Typer af støtte

Læs mere

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Studiespørgsmål til blod og lymfe Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Beskriv de kræfter, der regulerer stofudveksling i kapillærerne 2. Hvad er det, der gør at kapillærer, men ikke arterier og vener, tillader stofudveksling? 3. Hvad

Læs mere

ÅTS * TA * HL TANDHISTOLOGI

ÅTS * TA * HL TANDHISTOLOGI TANDHISTOLOGI EMALJENS OVERFLADER YDRE Emaljehinde Emaljeoverflade Perikymatier EMALJENS OVERFLADER YDRE Emaljehinde Emaljeoverflade Perikymatier INDRE Emaljedentingrænse Odontoblastudløbere fra dentin

Læs mere

Immunologi. AMU kursus

Immunologi. AMU kursus Immunologi AMU kursus Udarbejdet af Morten Kobæk Larsen 2012 Indledning Mennesker og dyr er konstant truet af sygdomsfremkaldende mikroorganismer, f.eks. virus og bakterier, og ville hurtigt blive bukke

Læs mere

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Odontologisk Institut Århus Universitet

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Odontologisk Institut Århus Universitet ANATOMI for tandlægestuderende Henrik Løvschall Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Odontologisk Institut Århus Universitet CELLEBIOLOGI celleform kubisk celle pladeformet celle prismatisk celle

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Thomas Feld Biologi 05-12-2007

Thomas Feld Biologi 05-12-2007 1 Indledning: Kredsløbet består af to dele - Det lille kredsløb (lungekredsløbet) og det store kredsløb (det systemiske kredsløb). Det systemiske kredsløb går fra hjertets venstre hjertekammer gennem aorta

Læs mere

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 MedIS, AAU. Det hæmatologiske system og immunforsvaret, 7. Juni 2010 1 Navn: Studienummer: Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 Dette eksamenssæt

Læs mere

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit ANATOMI for tandlægestuderende Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit CELLEBIOLOGI celleform kubisk celle pladeformet celle prismatisk celle kugleformet celle uregelmæssig stjerneformet celle celleform varierer

Læs mere

Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar

Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar Kredsløbsorganer - Blod, lymfe og immunforsvar 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til

Læs mere

9. Mandag Celle og vævslære del 3

9. Mandag Celle og vævslære del 3 9. Mandag Celle og vævslære del 3 Sidst så vi på epitelvæv/dækvæv, herunder kirtelvæv, der kunne fungere enkelcelle som eksokrine bæger celler på epitelvæv, eller samlinger af kirtelceller i indre kirtler,

Læs mere

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Studiespørgsmål til blod og lymfe Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Hvor meget blod har du i kroppen (ca.)? 2. Hvad forstås ved plasma og hvad består plasma af? 3. Giv eksempler på vigtige plasmaproteiner og redegør for deres funktioner

Læs mere

BLOD OG LYMFESYSTEMET 1 LECTION 9. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 2

BLOD OG LYMFESYSTEMET 1 LECTION 9. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 2 BLOD OG LYMFESYSTEMET 1 LECTION 9 Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 2 Dagens emner Blod Blodets bestanddele Blodlegemerne Plasma Blod (sanguis) Blod er flydende væv Det flyder i et rørsystem,

Læs mere

Mælketandsæt med nye tænder på vej. Db-42/9-21-22-23

Mælketandsæt med nye tænder på vej. Db-42/9-21-22-23 Tandudvikling Mælketandsæt med nye tænder på vej Db-42/9-21-22-23 TANDORGANET TANDEN krone rod OMGIVENDE VÆV TANDORGANET KRONE emalje dentin tandben pulpa pulpa dentis pulpakammer nerven tandmarven TANDORGANET

Læs mere

Almen Histologi. Kroppens dele præsenterede på det mikroskopisk niveau. Asma Bashir, læge

Almen Histologi. Kroppens dele præsenterede på det mikroskopisk niveau. Asma Bashir, læge Almen Histologi Kroppens dele præsenterede på det mikroskopisk niveau Asma Bashir, læge 2 ALMEN HISTOLOGI WWW.ASMABASHIR.COM BINDEVÆV Bindevævet er et skelet der understøtter det andet væv. Bindevævet

Læs mere

Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi

Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi Lymfekarrets vægge er tyndere end venernes og har ligesom dem også klapper. Der er fælles indløb til vena cava superior, hvor den øvre indløbsgren drænerer koppens

Læs mere

NERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv

NERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv NERVEVÆV - almen histologi Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv Meddelelser torsdag 19.sep 2013 Imorgen møder hold A1 kl 8.00. og hold A2 kl 9.30 da Flemming skal videre til anden undervisning. Her er link

Læs mere

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit ANATOMI for tandlægestuderende Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit I dag.. lidt anatomihistorik hvordan lærer vi (en video) cellebiologi ANATOMI - HISTORIK ANATOMI - historik Ægypten (1700 fvt) Leonardo

Læs mere

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1/10 Re- eksamen 2014 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

Introduktion - Basal anatomi

Introduktion - Basal anatomi Introduktion - Basal anatomi Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet Dias 1 Forventninger Litteratur: Anatomi og bevægelseslære i idræt af Rolf Wirhed Læsning og læseplan Mål: - Forstå

Læs mere

18. Mandag Blod og lymfesystem del 1

18. Mandag Blod og lymfesystem del 1 18. Mandag Blod og lymfesystem del 1 Vi mangler pensumvener, dvs. navn, anatomisk og dræningsområde. Azygos systemet og perforanterne er dog ikke medtaget nu; det siger jeg noget om på mandag. Arteria

Læs mere

Hvad laver min knoglemarv? Danish Edition

Hvad laver min knoglemarv? Danish Edition Hvad laver min knoglemarv? Danish Edition Hvad laver min knoglemarv? Illustrationer af Kirk Moldoff Udgivet af Myelodysplastic Syndromes Foundation, Inc. Oversat af Niels Jensen, MDS DK Patientstøttegruppe

Læs mere

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1 Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er

Læs mere

Re- eksamen 2014. Med korte, vejledende svar

Re- eksamen 2014. Med korte, vejledende svar 1/10 Re- eksamen 2014 Med korte, vejledende svar (Heri angives de facts, der skal nævnes i besvarelserne, men ikke de uddybende forklaringer, tegninger etc., der i nogle af opgaverne også forventes, for

Læs mere

Leucocyt-forstyrrelser

Leucocyt-forstyrrelser Leucocyt-forstyrrelser Udarbejdet af KLM med inspiration fra Kako S4 pensum fra bogen Hæmatologi af H. Karle Granulocytsygdomme Lymfocytsygdomme Leukæmier M-proteinæmi Analyser Referenceområde [LKC]: 3.0

Læs mere

21. Mandag Kroppens forsvar (at last...)

21. Mandag Kroppens forsvar (at last...) 21. Mandag Kroppens forsvar (at last...) Kroppens forsvar overordnet Det er formålet med immunforsvaret at: 1) beskytte mod indtrængende mikrober (mikroorganismer), f.eks. virus, bakterie, svampe og parasitter,

Læs mere

NERVEVÆV. nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet

NERVEVÆV. nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet 1 NERVEVÆV Neuron nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet Centralnervesystemet neuroner neuroglia specielt støttevæv Det perifere nervesystem nerver bundter af nervetråde

Læs mere

Reeksamen 2013. Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Reeksamen 2013. Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1/10 Reeksamen 2013 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

Immunforsvar. Kampen i kroppen. Immunforsvar. Praxis Nyt Teknisk Forlag. Immunforsvar kampen i kroppen. Ib Søndergaard Mads Duus Hjortsø

Immunforsvar. Kampen i kroppen. Immunforsvar. Praxis Nyt Teknisk Forlag. Immunforsvar kampen i kroppen. Ib Søndergaard Mads Duus Hjortsø Immunforsvar kampen i kroppen Vores krop bliver dagligt angrebet af bakterier, virus, parasitter og mikrosvampe. Men vi har heldigvis et immunforsvar, der er i stand til at kæmpe mod disse angreb. Forklaringen

Læs mere

Sommereksamen 2011. Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sommereksamen 2011. Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 1/14 Sommereksamen 2011 Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato: 06.

Læs mere

TS-kursus i hæmatopatologi. Knoglemarvens cellularitet. Knoglemarvens cellularitet. Normalfordeling (procent) Normalfordeling (procent)

TS-kursus i hæmatopatologi. Knoglemarvens cellularitet. Knoglemarvens cellularitet. Normalfordeling (procent) Normalfordeling (procent) TS-kursus i hæmatopatologi 11:10 11:40 Knoglemarvundesøgelse. Redskaber, beskrivelse, normale fund og reaktive forandringer i blod og knoglemarv 11:45 12:45 Myeloproliferativ neoplasi + cases 15 min KAFFE

Læs mere

Lymfesystemet. En dl del af kredsløbet, sammen med blod, hjerte og blodkar

Lymfesystemet. En dl del af kredsløbet, sammen med blod, hjerte og blodkar Lymfesystemet Lymfesystemet Lymfesystemet En dl del af kredsløbet, sammen med blod, hjerte og blodkar Hovedfunktioner: En dl del af immunforsvaret. Filtrering af bakterier og virus i knuderne Dræner/transport

Læs mere

Studiespørgsmål til bevægeapparatet

Studiespørgsmål til bevægeapparatet Studiespørgsmål til bevægeapparatet 1. Beskriv, gerne støttet af en figur, opbygningen af et ægte led 2. Redegør for synovialmembranens funktioner 3. Ledfladerne i et ægte led er beklædt med hyalin brusk.

Læs mere

langerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer

langerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer langerhans celle histiocytose i langerhans celle histiocytose 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og Rigshospitalet, September 2004. Biologi Langerhans cellerne spiller den centrale

Læs mere

Forårseksamen 2016. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Forårseksamen 2016. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 1 Forårseksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 11. april

Læs mere

Hvad laver min knoglemarv? Danish Edition

Hvad laver min knoglemarv? Danish Edition Hvad laver min knoglemarv? Danish Edition Hvad laver min knoglemarv? Illustrationer af Kirk Moldoff Udgivet af Myelodysplastic Syndromes Foundation Inc Oversat af Niels Jensen, MDS DK Patientstøttegruppe

Læs mere

Vigtige elementer ved undersøgelse af perifert blod og knoglemarv:

Vigtige elementer ved undersøgelse af perifert blod og knoglemarv: Vigtige elementer ved undersøgelse af perifert blod og knoglemarv: Den normale knoglemarv: I det ekstrauterine liv foregår hæmatopoiesen i den røde knoglemarv (KM). Fordelingen af rød KM (hæmatopoietisk)

Læs mere

Kollagen. Fibril-dannende kollagen. Kollagen-syntese. Basalmembran-kollagen type IV Netværk-dannende kollagen (fiskenet, kyllingenet?

Kollagen. Fibril-dannende kollagen. Kollagen-syntese. Basalmembran-kollagen type IV Netværk-dannende kollagen (fiskenet, kyllingenet? Bindevæv, forelæsning Indledning Proteinstrukturer Ekstracellulær matrix komponenter Kollagen Elastin GAG/Proteoglykaner Glykoproteiner Integriner/fibronektin-receptorer Kollagen-nedbrydning Bindevævssygdomme

Læs mere

KLINISKE UNDERSØGELSER VED INDLÆGGELSE

KLINISKE UNDERSØGELSER VED INDLÆGGELSE CASE 3 Side 1 af 8 En 49-årig brandmand indlægges for første gang på hospitalet, pga. tiltagende svaghed, vægttab og udspilen af maven gennem 6 måneder. SYGEHISTORIE Patienten har været aktiv på sit job

Læs mere

MIKROSKOPETS BRUG I ALMEN PRAKSIS

MIKROSKOPETS BRUG I ALMEN PRAKSIS MIKROSKOPETS BRUG I ALMEN PRAKSIS Mikroskopi i hæmatologisk diagnostik Hvorfor udføres mikroskopi i hæmatologisk diagnostik? Den hæmatologiske diagnostik er noget vanskeligere end de øvrige mikroskopiundersøgelser.

Læs mere

Generelt: Et system af proteinfilamenter i eukaryoters cytoplasma i et kompliceret 3D-netværk.

Generelt: Et system af proteinfilamenter i eukaryoters cytoplasma i et kompliceret 3D-netværk. DISSE NOTER ER KUN VEJLEDENDE OG ER IKKE EN BESKRIVELSE AF PENSUM. DER SKAL OGSÅ GØRES OPMÆRKSOM PÅ, AT ENKELTE FEJL KAN HAVE INDSNEGET SIG. FOR DEN BEDSTE FORSTÅELSE AF STOFFET OG FOR ILLUSTRATIONER HENVISES

Læs mere

Patient med knoglemarvsinsufficiens,- suppremering. Knoglemarvsfunktion, blod og lymfe Årsag til insufficiens Symptomer Kort om behandling Sygepleje

Patient med knoglemarvsinsufficiens,- suppremering. Knoglemarvsfunktion, blod og lymfe Årsag til insufficiens Symptomer Kort om behandling Sygepleje Patient med knoglemarvsinsufficiens,- suppremering. Knoglemarvsfunktion, blod og lymfe Årsag til insufficiens Symptomer Kort om behandling Sygepleje Knoglemarvsfunktion Den bloddannende knoglemarv findes

Læs mere

DAGENS PUNKTER Lyn punkter på en time

DAGENS PUNKTER Lyn punkter på en time 01 02 03 04 05 06 Lidt om mig Knogler og led Muskler Bindevæv Ryggens anatomi Afrunding og afspænding DAGENS PUNKTER Lyn punkter på en time 2 Sara Jilsø Fleischer Ergoterapeut Fra Falster Bosiddende i

Læs mere

IMMUNSYSTEMET - EN OVERSIGT

IMMUNSYSTEMET - EN OVERSIGT IMMUNSYSTEMET - EN OVERSIGT Thorkild Steenberg 2015 Hovedtræk af immunsystemet Immunsystemets opgave er - dels at forebygge - dels at uskadeliggøre fremmede organismers (dvs bakterier, vira, parasiter

Læs mere

8. Mandag Celle og vævslære del 2

8. Mandag Celle og vævslære del 2 8. Mandag Celle og vævslære del 2 Det er pensum at kunne mitosen og meiosen. Jeg anbefaler at man ikke fortaber sig i de faser der beskrives i bogen, men lærer overordnede principper i celledelingerne.

Læs mere

aktiv immunitet, immunitet udløst af vaccination eller infektion der er baseret på lymfocytternes aktivering.

aktiv immunitet, immunitet udløst af vaccination eller infektion der er baseret på lymfocytternes aktivering. Immunologi globale udfordringer og infektionssygdomme Ordliste A aids, acquired immune deficiency syndrome, sygdom forårsaget af infektion med hiv. Sygdommen bevirker en gradvis destruktion af CD4 + -T-lymfocytterne

Læs mere

Skriftlig reeksamen august 2017

Skriftlig reeksamen august 2017 Studienummer: 1/10 Skriftlig reeksamen august 2017 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato:

Læs mere

LEKTION 2- CELLE OG VÆVSLÆRE 2 VÆVSLÆRE. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, e-læring

LEKTION 2- CELLE OG VÆVSLÆRE 2 VÆVSLÆRE. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, e-læring LEKTION 2- CELLE OG VÆVSLÆRE 2 VÆVSLÆRE Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, e-læring Introduktion Generelt Vævets grundlæggende opbygning Hovedgrupper af væv Epitelvæv Muskelvæv Støttevæv Vævets grundlæggende

Læs mere

Atomic force mikroskopi på blodceller

Atomic force mikroskopi på blodceller 1 Atomic force mikroskopi på blodceller Problemstilling: Problemstillingen eleven bliver sat overfor er: Hvad er atomic force mikroskopi, og hvordan kan det bruges til at studere blodceller på nanometerskala?

Læs mere

Forårseksamen Med korte, vejledende svar

Forårseksamen Med korte, vejledende svar Studienummer: 1/10 Forårseksamen 2014 Med korte, vejledende svar (Heri angives de facts, der skal nævnes i besvarelserne, men ikke de uddybende forklaringer, tegninger etc., der i nogle af opgaverne også

Læs mere

The Bloody Test Students handbook

The Bloody Test Students handbook The Bloody Test Students handbook Kilder: Bloddonere i Danmark www.bloddoner.dk www.redcrossblood.org www.videnskab.dk Et undervisnings værktøj udviklet i samarbejde med Velkommen til The Bloody Test The

Læs mere

Reeksamen 2015. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Reeksamen 2015. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1 Reeksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

Smerte påvirker altid adfærd.

Smerte påvirker altid adfærd. Har du nogensinde stoppet op for at tænke over, hvad der sker under halsbåndet? For mennesker ved vi, at kun 1 piskesmældsulykke kan forårsage langsigtig smerte og lidelse. H u n d e n s a n a t o m i

Læs mere

Paramedicineruddannelsen Hold 1 (2014) ANATOMI & FYSIOLOGI

Paramedicineruddannelsen Hold 1 (2014) ANATOMI & FYSIOLOGI Paramedicineruddannelsen Hold 1 (2014) ANATOMI & FYSIOLOGI Mandag, 10. Marts 2014 12.30 13.15: Standardcellen 13.20 14.05: Stofudveksling 14.15 15.00: Celledeling & Cellernes Organisering 15.05 15.50:

Læs mere

KLINISKE UNDERSØGELSER

KLINISKE UNDERSØGELSER CASE 2 Side 1 af 9 En 5-årig pige indlægges pga. tiltagende bleghed, appetitløshed og usædvanlig mange blå mærker. SYGEHISTORIE Barnet udviklede sig normalt og var sund og rask indtil for 3 uger siden,

Læs mere

Forårseksamen Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Forårseksamen Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Studienummer: 1/10 Forårseksamen 2014 Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato:

Læs mere

Skriftlig eksamen april 2017

Skriftlig eksamen april 2017 Studienummer: 1/10 Skriftlig eksamen april 2017 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato:

Læs mere

Studiespørgsmål til bevægeapparatet

Studiespørgsmål til bevægeapparatet Studiespørgsmål til bevægeapparatet 1. Beskriv, gerne støttet af en figur, opbygningen af et ægte led 2. Beskriv synovialmembranens funktioner 3. Ledfladerne i et ægte led er beklædt med hyalin brusk.

Læs mere

Giv marv. og stamceller. Red et liv! Aarhus Universitetshospital

Giv marv. og stamceller. Red et liv! Aarhus Universitetshospital Giv marv og stamceller Red et liv! Aarhus Universitetshospital Knoglemarv eller stamceller? Tidligere kunne man kun få stamceller fra knoglemarven og derfor brugte man ordet knoglemarvstransplantation.

Læs mere

Forårseksamen 2016. Med korte, vejledende svar

Forårseksamen 2016. Med korte, vejledende svar 1 Forårseksamen 2016 Med korte, vejledende svar (Heri angives de facts, der skal nævnes i besvarelserne, men ikke nødvendigvis de uddybende forklaringer, der i nogle af opgaverne forventes, for at man

Læs mere

AN-Mik 2 De lymfoide væv og organers histologi Modul b10 E08

AN-Mik 2 De lymfoide væv og organers histologi Modul b10 E08 AN-Mik 2 - De lymfoide væv og organers histologi (Kap 16 s. 435-458, Geneser) Den histologiske opbygning gennemgås af de lymfoide væv og organer samt thymus embryologi. Herefter mikroskoperes præparater

Læs mere

MULTIPLE CHOICE OPGAVER.

MULTIPLE CHOICE OPGAVER. Hvert svar vægtes 1 point Opgave MULTIPLE CHOICE OPGAVER. Svar 1.1 A 1.2 B 1.3 G 2 A 3 C 4 B 5 A 6 C 7 D 8.1 E 8.2 A 8.3 F 9 A 10 D 11.1 A 11.2 M 11.3 I 12 E 13 A 14 C 15 E 16 B 17 A 18 A 19 B Side 1 af

Læs mere

ELEKTRONISK SMERTESTILLENDE OG UDRENSENDE LYMFEDRÆNAGE

ELEKTRONISK SMERTESTILLENDE OG UDRENSENDE LYMFEDRÆNAGE ELEKTRONISK SMERTESTILLENDE OG UDRENSENDE LYMFEDRÆNAGE Hvordan kan dette være interessant/relevant for dig? Jo - hvis du f.eks. har problemer med: Ødemer/Væskeophobninger og andre hævelser Hudproblemer,

Læs mere

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give

Læs mere

Månedens case Oktober 2012

Månedens case Oktober 2012 Månedens case Oktober 2012 B R O N K O A L V E O L Æ R L A V A G E ( B A L ) U D L Å N T A F : D O R T H E E J E R S B O A F D E L I N G F O R K L I N I S K P A T O L O G I, O D E N S E U N I V E R S I

Læs mere

Det hæmostatiske system

Det hæmostatiske system Det hæmostatiske system Hæmostasen omfatter alle de mekanismer, som bidrager til at standse en blødning. Blodets evne til at holde sig flydende under normale omstændigheder og evne til at størkne i et

Læs mere

Cellers grundstruktur

Cellers grundstruktur Cellers grundstruktur Cytoplasma Plasmamembran Arvemateriale Figur 1.1 Celledelingen 1 2 3 4 5 Figur 1.2. En celle med arvemateriale (1) vokser, og arvematerialet fordobles (2). Cellen begynder at dele

Læs mere

Hæmofili A. Blodets celler og proteiner

Hæmofili A. Blodets celler og proteiner Hæmofili A Blodets celler og proteiner Gruppe B230: Karin Haugaard Jacobsen, Janshini Jeyarajan, Johannes Manner-Jakobsen, Lykke Kirstine Schøning og Lærke Kristine Vinther 21-05-2014 Titel: Hæmofili

Læs mere

Det biologiske grundlag for oral implantatologi inkl. biomaterialer

Det biologiske grundlag for oral implantatologi inkl. biomaterialer Det biologiske grundlag for oral implantatologi inkl. biomaterialer Merete Aaboe 26.2.2014 Implantat undervisning Forelæsninger uge 9 Visitation af implantatpatient uge 10 Forelæsninger uge 12 Forelæsning

Læs mere

Immunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S

Immunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Immunologi- det store overblik Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Hvem er jeg Rikke Søgaard Uddannet dyrlæge i 1998 Ansat 5 år i praksis både blandet og svinepraksis Ansat 5 år på

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

Embryologi. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling.

Embryologi. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Embryologi 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Embryologi Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende og andre interesserede, er

Læs mere

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af

Læs mere

b) Leukocytterne hjælper til ved immunforsvaret ved at fagocytere mikroorganismer og føre dem til lymfesystemet og lymfeknuderne.

b) Leukocytterne hjælper til ved immunforsvaret ved at fagocytere mikroorganismer og føre dem til lymfesystemet og lymfeknuderne. Opgave besvarelse : karakteren 00 Opgave 1 A) Cellekernen indeholder vores arvemateriale og det er i cellekernen arvematerialet kopieres. Endoplasmatisk reticulum indeholder ribosomer hvorpå proteinerne

Læs mere

Skriftlig reeksamen august 2017

Skriftlig reeksamen august 2017 Studienummer: 1/10 Skriftlig reeksamen august 2017 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato:

Læs mere

Forstå dine laboratorieundersøgelser. myelomatose

Forstå dine laboratorieundersøgelser. myelomatose Forstå dine laboratorieundersøgelser ved myelomatose Denne vejledning giver indblik i de målinger og undersøgelser, der udføres hos patienter med myelomatose. Resultaterne af disse målinger og undersøgelser

Læs mere

BLOD OG LYMFESYSTEMET 2 LECTION 10. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 2

BLOD OG LYMFESYSTEMET 2 LECTION 10. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 2 BLOD OG LYMFESYSTEMET 2 LECTION 10 Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 2 Dagens emner Blodets buffereffekt (stødpudeeffekt) Det parakapillære kredsløb Lymfekredsløbet Lymfoidt væv Blodets buffereffekt

Læs mere

Kredsløbet. Ved: Sasha, Esra, Jannick & Mathias Klasse 1.2

Kredsløbet. Ved: Sasha, Esra, Jannick & Mathias Klasse 1.2 Kredsløbet Ved: Sasha, Esra, Jannick & Mathias Klasse 1.2 1 -' Indholdsfortegnelse: Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Forside Indholdsfortegnelse Indledning & kredsløbet Blodtryk & blodpropper

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl Side 1 af 5

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl Side 1 af 5 Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl. 9.00 11.00 Side 1 af 5 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Hjertet er en pumpe, som sørger for at blodet

Læs mere

Knoglevævets opbygning og funktion

Knoglevævets opbygning og funktion Knoglevævets opbygning og funktion v/ Niklas Rye Jørgensen 1,2 og Moustapha Kassem 3 1 Klinisk Biokemisk Afdeling, Glostrup Hospital, Glostrup, Danmark 2 Forskningscenter for Aldring og Osteoporose, Glostrup

Læs mere

12. Ordliste A Abdomen Allogen transplantation med stamceller AML Androgener Antibiotika Anæmi Angina Pectoris Aplastisk anæmi

12. Ordliste A Abdomen Allogen transplantation med stamceller AML Androgener Antibiotika Anæmi Angina Pectoris Aplastisk anæmi 12. Ordliste A Abdomen: Bughulen. Allogen transplantation med stamceller: Transplantation med stamceller fra en donor ALL: Akut lymfatisk leukæmi. AML: Akut myeloid (myeloblastær) leukæmi, en type af akut

Læs mere

Dagens emner. Almen fysiologi og kontraindikationer. Cellen. Cellen. Cellen. Transport

Dagens emner. Almen fysiologi og kontraindikationer. Cellen. Cellen. Cellen. Transport Dagens emner Almen fysiologi og kontraindikationer Københavns uddannelse Cellen Vævslære Muskellære Immunforsvaret Kontraindikationer og røde flag Cellen Kroppens mindste organisme Mange forskellige celler,

Læs mere

Smerter påvirker altid hundens adfærd

Smerter påvirker altid hundens adfærd Har du nogensinde tænkt over, hvad der sker under halsbåndet? For mennesker ved vi, at kun en piskesmældsulykke kan forårsage langvarig smerte og lidelse. Hundens anatomi er grundlæggende den samme som

Læs mere

mig og mit immunsystem

mig og mit immunsystem mig og mit immunsystem Middelfart 16/11 2017 Ib Søndergaard Knowledge sharing in biochemistry and immunology Immunsystemet et overblik Lymfesystemet - immunsystemets datingbarer Hukommelse i immunsystemet

Læs mere

19. Mandag Blod og lymfesystem del 2

19. Mandag Blod og lymfesystem del 2 19. Mandag Blod og lymfesystem del 2 Bemærk at blodets buffersystem ikke er pensum under kredsløb/hjerte og blod/lymfesystem. Medmindre I er meget glade for fisk, spring da bare figur 174 over. Vi skal

Læs mere

CML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer

CML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer CML kronisk myeloid leukæmi i kronisk myeloid leukæmi 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Aarhus, Odense og Rigshospi talet. Forår 2015 FOREKOMST Akut leukæmi (blodkræft) er den mest almindelige

Læs mere

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14 Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet

Læs mere

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Studienummer: 1/10 Reeksamen 2013 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato:

Læs mere

Cytoplasma (organeller + inklusioner) mere flydende konsistens end centrosomet. Lige under plasmalemma. Karakter af en gel.

Cytoplasma (organeller + inklusioner) mere flydende konsistens end centrosomet. Lige under plasmalemma. Karakter af en gel. Lektion 2: Celleorganeller. Plasmalemma Organeller Inklusioner Cytosol Centrosomet Endoplasmaet Ektoplasmaet Cytoskelet trilaminær struktur. 8 nm tyk (to lag af 2,5 nm samt mellemrum på 5 nm). Består af

Læs mere

Stamceller biologi, potentialer og risici

Stamceller biologi, potentialer og risici Stamceller biologi, potentialer og risici Af Professor Poul Hyttel, Københavns Universitet FOTOMONTAGE: CARSTEN BRODER HANSEN 134 Stamceller kan blive ved med at dele sig i al uendelighed og stamceller

Læs mere

Basal anatomi. Bevægeapparatets anatomi 12. udgave

Basal anatomi. Bevægeapparatets anatomi 12. udgave Basal anatomi Bevægeapparatets anatomi 12. udgave Basal anatomi Skelettet udgør et stærkt støtteværk for legemet og yder beskyttelse for de bløddele og organer, som er indesluttet i skelethuler som kraniehulen,

Læs mere

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 1 Reeksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 10. august

Læs mere

IM-H12 Type I allergi Modul b10 E08

IM-H12 Type I allergi Modul b10 E08 IM-H12 Type I allergi (kapitel 19, Abbas et al.) Type I allergi kendetegnet ved Ig-E-medieret allergi og ofte benævnt akut allergi (immediate hypesensitivity) gennemgås med vægt på forskellige typer af

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

Lær HemoCue WBC DIFF at kende

Lær HemoCue WBC DIFF at kende Lær HemoCue WBC DIFF at kende Udfordringen At foretage en klinisk vurdering, teste patienten, diagnosticere og tage beslutning om behandling i løbet af en enkelt konsultation er ofte en udfordring for

Læs mere

Vævslære. Findes bl.a på blodkarrenes og hjertets indvendige overflader

Vævslære. Findes bl.a på blodkarrenes og hjertets indvendige overflader Vævslære Et væv er en masse ensartet celler, der grupperer sig og derved danner en fælles fagforening, hvor de producerer det samme og styrker hinanden. Et organ er en samling af disse væv altså fx muskelvæv,

Læs mere

8. Metastasering. Kræftceller, der spreder sig

8. Metastasering. Kræftceller, der spreder sig 8. Metastasering Kræftceller, der spreder sig Dette kapitel fortæller, hvordan kræftceller spreder sig i kroppen hvilke egenskaber en celle skal have for at kunne sprede sig Celle bliv på din plads Et

Læs mere