Professionsbachelor som diplomingeniør i forsyningsteknik inden for vand, spildevand og fjernvarme Professionshøjskolen VIA University College Ny

Transkript

1 Professionsbachelor som diplomingeniør i forsyningsteknik inden for vand, spildevand og fjernvarme Professionshøjskolen VIA University College Ny uddannelse

2 Ny uddannelse 14/ Juni 2014 Publikationen er offentliggjort elektronisk på 2

3 Indholdsfortegnelse Indstilling... 4 Begrundelse for indstilling... 4 Akkrediteringspanelet... 4 Grundoplysninger... 4 Uddannelsens mål for læringsudbytte... 5 Uddannelsens struktur... 6 Kriterium III: Mål for læringsudbytte... 7 Om akkrediteringen Sagsbehandling Dokumentation samlet oversigt

4 Indstilling Danmarks Akkrediteringsinstitution (AI) indstiller Professionshøjskolen VIA University Colleges ansøgning om akkreditering af professionsbachelor som diplomingeniør i forsyningsteknik inden for vand, spildevand og fjernvarme til: Positiv akkreditering Begrundelse for indstilling Da der er tale om en ny erhvervsrettet videregående uddannelse, sker indstillingen på baggrund af en samlet vurdering af kriterium 3, jf. Vejledning til uddannelsesakkreditering. Nye uddannelser og udbud, afsnit og bilag 1. Kriteriet er opfyldt. Akkrediteringspanelet Denne rapport er udarbejdet af AI i samarbejde med et akkrediteringspanel, som er nedsat til lejligheden. Akkrediteringspanelet er sammensat, så medlemmerne har indgående viden om uddannelsens fagområder, uddannelsestilrettelæggelse og -gennemførelse og forholdene på arbejdsmarkedet. Akkrediteringspanelet består af: Sveinung Sægrov, sivilingeniør innen bygg- og miljøteknikk, Norges Teknisk-naturvitenskapelige universitet (NTNU), ph.d. innen bygg- og miljøteknikk, NTNU. Professor i VA-systemer (Water and Wastewater systems) ved Institutt for Vann og Miljøteknikk, NTNU. Underviser i fagene urbane vandsystemer og VA-teknik, fordybning. Vejleder studenter i forbindelse med projektskrivning og masteropgaver. Tidligere seniorforsker og forskningsleder i SINTEF. Medlem af International Water Associations netværk Leading Edge Sustainable Asset Management. Erfaring med udvikling af forskningsprojekter, bl.a. i EU-regi. Hans James McDonald, diplomingeniør. Uddannelsesleder for Erhvervsakademiet Lillebælt (adjunkt og afdelingskoordinator). Pædagogisk, udviklingsmæssig, økonomisk og administrativ leder af uddannelserne til energiteknolog samt el- og vvs-installatør. Underviser i fagene vandinstallationer og afløb. Tidligere underviser på bygningsingeniøruddannelsen på Syddansk Universitet samt studieleder på Selandia. Erfaring med projektledelse af tekniske installationer samt vvs-projektering. Jacob Seneca Nielsen, professionsbachelor i ingeniørvirksomhed (kemi og bioteknologi), civilingeniørstuderende i anvendt kemi (stud.polyt.) ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Studievejleder for DTU Lyngby Campus samt næstformand i studienævnet for DTU Energikonvertering. Hjælpelærer i to bachelorkurser samt et diplomingeniørkursus. Erfaring med koordinering af studiestart som bestyrelsesmedlem af studenterforeningen Polyteknisk Forening. Akkrediteringspanelet har været i høring hos institutionen, som har haft mulighed for at gøre indsigelse, hvis der var tvivl om et panelmedlems habilitet. Alle panelmedlemmerne har underskrevet en habilitetserklæring og en erklæring om tavshedspligt. Grundoplysninger Sprog Undervisningen vil foregå på engelsk. Hovedområde Uddannelsen hører under det tekniske hovedområde. 4

5 Uddannelsens mål for læringsudbytte Uddannelsens mål for læringsudbytte er beskrevet i udkast til Studieordning for Diplomingeniøruddannelsen i Forsyningsteknik for vand, spildevand og fjernvarme, august Viden En dimittend i forsyningsteknik skal: have opnået viden om teori og praksis samt udbredte teknologier og processer indenfor forsyningsbranchen som helhed og i en af specialiseringerne indenfor vand-, spildevands- og fjernvarmeforsyning i særdeleshed. kunne forstå og reflektere over teorier, metode og praksis og disses egnethed i forskellige situationer inden for forsyningsområdet. have opnået viden om forsyningsbranchens rammevilkår og sektorlovgivning samt kende områdets udbuds- og entrepriseret. Færdigheder En dimittend i forsyningsteknik skal: kunne anvende metoder og redskaber indenfor de tre forsyningsområder samt anvende de færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for forsyningsområdet. kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller. kunne formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til såvel fagfæller som ikke-specialister (herunder forsyningskunder, samarbejdspartnere og offentligheden). kunne planlægge, realisere og styre tekniske og teknologiske anlæg og herunder være i stand til at inddrage samfundsmæssige, økonomiske, miljø- og arbejdsmiljømæssige konsekvenser i løsningen af tekniske problemer. Kompetencer En dimittend i forsyningsteknik skal: gennem studiet have opnået kompetencer til at kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- og arbejdsmæssige sammenhænge. kunne indgå i samarbejds- og ledelsesmæssige funktioner og sammenhænge med en professionel tilgang sammen med mennesker, der har forskellig faglig, uddannelsesmæssig, sproglig og kulturel baggrund kritisk. kritisk kunne tilegne sig ny viden inden for relevante ingeniørmæssige områder og identificere egne læringsbehov samt strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer. kunne beskrive, formulere og formidle problemstillinger og resultater i en videnskabelig sammenhæng samt være i stand til at anvende videnskabelige metoder. Endvidere skal de være i stand til at anvende resultater af nationalt og internationalt forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejde. 5

6 Uddannelsens struktur Udbuddet er struktureret i overensstemmelse med udkast til Studieordning for Diplomingeniøruddannelsen i Forsyningsteknik for vand, spildevand og fjernvarme, august Uddannelsens overordnede struktur er illustreret i nedenstående figur 1 (ansøgning, s. 8). 6

7 Kriterium III: Mål for læringsudbytte Der er sammenhæng mellem uddannelsens indhold og målene for læringsudbytte. Uddybning: uddannelsens mål for læringsudbytte lever op til den relevante typebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser, der er sammenhæng mellem uddannelsens struktur, læringsmål og adgangsgrundlag set i forhold til målene for læringsudbytte. Kriteriet er: opfyldt tilfredsstillende opfyldt delvist tilfredsstillende ikke opfyldt tilfredsstillende Begrundelse Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens mål for læringsudbytte lever op til typebeskrivelsen for en professionsbachelor i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse, og at der er sammenhæng mellem uddannelsens struktur og læringsmål og adgangsgrundlag set i forhold til mål for læringsudbytte. Den samlede vurdering af kriteriet er baseret på vurderinger af følgende forhold: Har mål for læringsudbytte det rette niveau for uddannelsestypen? Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens samlede mål for læringsudbytte har det rette niveau for en professionsbacheloruddannelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse. I uddannelsens studieordning er det beskrevet, hvordan den studerende skal opnå viden om teori og praksis inden for forsyningsbranchen som helhed og inden for en af specialiseringerne inden for vand-, spildevands-, eller fjernvarmeforsyning. Den studerende skal også bl.a. kunne anvende metoder og redskaber inden for de tre forsyningsområder og opnå kompetencer til at kunne beskrive, formulere og formidle problemstillinger og resultater i en videnskabelig sammenhæng (studieordningen, s. 3 f.). Er uddannelsens samlede læringsudbytte understøttet af uddannelsens elementer? Akkrediteringspanelet vurderer, at læringsmålene for uddannelsens elementer understøtter uddannelsens samlede mål for læringsudbytte. Institutionen har for hvert enkelt af uddannelsens mål for læringsudbytte beskrevet, hvilke elementer af uddannelsen der skal medvirke til at opfylde målene (bilag 2 til studieordningen). Fx har institutionen beskrevet, hvordan målet for læringsudbytte om at opnå viden om forsyningsbranchens rammevilkår og sektorlovgivning samt kende områdets udbuds- og entrepriseret bliver opfyldt. Det sker gennem kurset Supply Engineering 3 (SEN S3) på 4. semester, hvor de studerende bliver undervist i rammevilkår og sektorlovgivning inden for de tre forsyningsområder samt i udbuds- og entrepriseret. Et andet eksempel er mål for læringsudbytte om, at den studerende skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller (studieordningen, s. 3). Institutionen har redegjort for, at det sker gennem flere fag, bl.a. Construction Management and Economy på 3. semester, hvor de studerende skal opnå færdigheder til at kunne planlægge og gennemføre design- og konstruktionsprocesser inden for de tre forsyningsområder. 7

8 Institutionen har desuden redegjort konkret for, at uddannelsens mål for læringsudbytte bliver understøttet af læringsmålene på de enkelte semestre. Her beskriver institutionen bl.a. de enkelte semestres temaer, indhold, videngrundlag, relation til praksis og konkrete læringsmål (bilag 3 til studieordningen). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens struktur understøtter den faglige sammenhæng for de studerende. Institutionen har redegjort for, at uddannelsen er opbygget, så de første fire semestre består af hver tre-fire obligatoriske fag (a 5 eller 10 ECTS-point) og et projektforløb (10 ECTS-point). På 1., 2. og 3. semester er der også placeret i alt fem ugers værkstedspraktik. Denne værkstedspraktik er obligatorisk for studerende, som institutionen vurderer ikke har de rette praktiske færdigheder til at gennemføre uddannelsen, når de bliver optaget. Dvs. at der på udbudsstedet vil blive foretaget en realkompetencevurdering af hver enkelt studerende på baggrund af deres kvalifikationer, når de bliver optaget. Værkstedspraktikken udgør 60 lektioner på hhv. 1. og 2. semester og 30 lektioner på 3. semester, men er placeret uden for den normerede undervisning og i undervisningsfri perioder. På 5. semester er de studerende i obligatorisk praktik (30 ECTS-point), mens 6. og 7. semester udgør specialisering for den studerende inden for enten vand, spildevand eller fjernvarme. På de to semestre er der i alt 15 ECTS-point, der består af obligatoriske fag, mens i alt 15 ECTS-point udgøres af valgfag. På 6. semester er der derudover et tværfagligt projektforløb på 10 ECTS-point, mens bachelorprojektet på 7. semester udgør 20 ECTS-point (bilag 4 til studieordningen). Institutionen har desuden redegjort for, at der er en progression i uddannelsens opbygning, så den faglige sværhedsgrad stiger gennem uddannelsens syv semestre. Akkrediteringspanelet vurderer det positivt, at der i begyndelsen af hvert semester på semester er placeret et fag, hvor de studerende skal opnå grundlæggende viden inden for hhv. matematik, fysik, kemi og statistik (bilag 4 til studieordningen). Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende har brug for denne grundlæggende viden specifikt i forbindelse med det givne semesters tema, og at det derfor er hensigtsmæssigt, at disse fag har en tematik, der modsvarer resten af det enkelte semester. På den måde vurderer akkrediteringspanelet, at de studerende vil have de nødvendige forudsætninger for at nå de enkelte semestres læringsmål og vil have den relevante viden præsent i løbet af semestrene. Akkrediteringspanelet vurderer det også positivt, at der allerede fra 1. semester er fokus på projektarbejde, fordi de studerende skal i praktik på 5. semester. På den måde fordrer uddannelsens struktur, at de studerende får et indgående kendskab til projektarbejde og dermed til praksis inden for professionen. Akkrediteringspanelet vurderer det også positivt, at de studerende via temakurser i løbet af projektperioderne får kendskab til fx projektplanlægning, kvalitetssikring og præsentationsteknikker (bilag 4 til studieordningen), fordi akkrediteringspanelet vurderer, at dette er en forudsætning for at kunne indgå i projektarbejde fra uddannelsens begyndelse. Bygger uddannelsen videre på adgangsgrundlaget? Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen bygger videre på adgangsgrundlaget, der er beskrevet i studieordningen (studieordningen, s. 3). Den adgangsgivende eksamen er en gymnasial uddannelse som fx STX, HTX, HF, adgangskursus til ingeniøruddannelser eller tilsvarende. I den adgangsgivende eksamen skal følgende fag være bestået med et gennemsnit på minimum 02 efter 7-trinsskalaen (uden oprunding): Matematik på A-niveau Fysik på B-niveau eller geovidenskab på A-niveau Kemi på C-niveau eller bioteknologi på A-niveau Engelsk på B-niveau. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen bygger videre på det faglige niveau, som de studerende har opnået, gennem de beskrevne adgangskrav. I faget Science A på 1. semester bliver der fx bygget videre på det faglige niveau inden for matematik, mens der i faget Science B på 2. semester bliver bygget videre på de 8

9 studerendes faglige niveau inden for fysik og/eller geovidenskab. I faget Science 3 på 3. semester bliver der bygget videre på de studerendes niveau inden for kemi og/eller bioteknologi. Det sker fx ved, at de studerende får en dybere forståelse af metallers tilstandsformer og afstemning af redoxreaktioner samt den organiske kemiske nomenklatur med diverse funktionelle grupper og stofgrupper. Derudover vil de studerende gennem øvelsesarbejde oparbejde færdigheder til at tilrettelægge kemiske eksperimenter, der bygger oven på kemi på C-niveau. Institutionen har redegjort for, at en anden uddannelse, der har givet samme kompetencer, kan erstatte den adgangsgivende uddannelse og adgangskravene. Ved udenlandske eksaminer foretages en konkret vurdering og om muligt en omregning af karakterer (studieordningen, s. 3). 9

10 Om akkrediteringen Lovgrundlag En akkrediteringsvurdering af en uddannelse er en faglig vurdering af, om uddannelsen lever op til foruddefinerede kriterier. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget med udgangspunkt i de kriterier for uddannelsers kvalitet og relevans, som er fastlagt i bekendtgørelse nr. 745 af (bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af nye videregående uddannelser). Metode og proces Akkrediteringsprocessen bygger på metodiske elementer, som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse. Hovedelementerne i akkrediteringsprocessen er, at institutionen indsender sit skriftlige materiale for at vise, hvordan kriterierne er opfyldt, at et fagligt akkrediteringspanel vurderer dette, og at der udarbejdes en akkrediteringsrapport, som offentliggøres. AI har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale, som akkrediteringspanelet kan foretage sin vurdering på baggrund af. Processen skitseres kort herunder. En uddybning af processen findes i AI s Vejledning til uddannelsesakkreditering. Nye uddannelser og udbud, som er tilgængelig på Institutionen har været inviteret til et vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. Institutionen har indsendt ansøgning og bilag for at vise, hvordan de opfylder kriterierne. Kravene til den skriftlige dokumentation fremgår af Vejledning til uddannelsesakkreditering. Nye uddannelser og udbud. Akkrediteringspanelet og AI har analyseret materialet ud fra de kriterier, som er fastlagt for akkreditering af nye uddannelser og udbud, og har bedt institutionen om at indsende supplerende dokumentation ved tvivlsspørgsmål. AI har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af institutionens skriftlige materiale og akkrediteringspanelets analyse og vurdering heraf. Rapporten er godkendt af akkrediteringspanelet. Rapporten har været i høring på uddannelsesinstitutionen. Institutionen har ikke indsendt høringssvar. AI har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering. Akkrediteringsrådet meddeler sin afgørelse til uddannelsesinstitutionen og Uddannelses- og Forskningsministeriet. Organisering Akkrediteringskonsulent Louise Berg Ebbesen fra AI har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringen og har udarbejdet denne rapport i samarbejde med akkrediteringspanelet. Sagsbehandling Ansøgningen er modtaget: 3. februar 2014 Akkrediteringsrapporten er sendt i høring hos institutionen: 1. maj 2014 Akkrediteringsrapporten er behandlet på Akkrediteringsrådets møde: 20. juni

11 Dokumentation samlet oversigt Ansøgning Studieordning BILAG 2_Uddannelsens læringsmål og opfyldelsen heraf.pdf BILAG 3_Oversigt over semestre og læringsmål.pdf BILAG 4_Oversigt over uddannelsens elementer.pdf Følgebrev med rektors godkendelse Supplerende oplysninger af 19. marts 2014 Supplerende oplysninger af 1. april 2014 Supplerende oplysninger af 29. april