Fremtidig finansiel regulering overblik og fokusering. November 2009

Transkript

1 Fremtidig finansiel regulering overblik og fokusering November 2009

2

3 Indhold Indledning 5 I. Regnskabsområdet 6 1. Dynamiske nedskrivninger og en expected loss-model 6 2. Nye internationale regnskabsregler 7 3. Regnskabsmæssig værdiansættelse 8 4. Indberetning af solvens- og regnskabsoplysninger for banker i XBRL-format 9 II. Kapitalområdet Offentliggørelse af det individuelle solvensbehov Leverage ratio nyt kapitalmål Kapitaldækningsregler, herunder store engagementer Kapitalbuffere 15 III. Likviditetsområdet Likviditetsstyring 17 IV. Egenkapitalelementer Hybride gældsinstrumenter 18 V. Værdipapirhandelsområdet Revision af MiFID Investorbeskyttelse for pakkede produkter til private investorer Derivater og strukturerede produkter øget gennemsigtighed og finansiel stabilitet Harmonisering af regler for opbevaring af værdipapirer hos mellemmænd Revision af markedsmisbrugsdirektivet Regulering af short-selling Forvaltere af alternative investeringsinstitutter Kerneoplysninger til investorer om investeringsforeninger 27 3

4 19. EU-Kommissionens initiativ til ændring af UCITS-depotbank-funktionen 28 VI. Corporate governance Aflønningsprincipper i den finansielle sektor Henstilling om direktørlønninger 32 VII. Kreditvurderingsinstitutter Forordning for kreditvurderingsbureauer 35 VIII. Krisestyring Flytning af aktiver mellem koncern-forbundne finansielle virksomheder Stresstest og Finanstilsynets vejledning vedrørende søjle II Indskydergarantiordninger Investorbeskyttelse 41 IX. Tilsynsområdet Kommissionens tilsynslovpakke 42 Bilag: Ordforklaringer 51

5 Indledning Notatet har til formål at kortlægge ny finansiel regulering, som udspringer af finanskrisen. Der kører i øjeblikket flere parallelle processer i regi af forskellige internationale fora og institutioner (G20, Basel, IASC, FSF, IMF og EU-Kommissionen m.fl. 1 ) og på en række regulatoriske områder, der har direkte betydning for banker og sparekasser. Det er følgelig svært at få overblik over, hvor og hvornår der kommer til at ske ændringer, og hvordan de enkelte områder spiller sammen. I notatet gennemgås på et relativt højt aggregeringsniveau de enkelte områder, hvor der forventes at ske ændringer. Papiret er opdelt i følgende emneområder: I. Regnskabsområdet II. Kapitalområdet III. Likviditetsområdet IV. Egenkapitalelementer V. Værdipapirhandelsområdet VI. Corporate governance VII. Kreditvurderingsinstitutter VIII. Krisestyring IX. Tilsynsområdet Disse områder er igen underopdelt i 27 delområder, hvorunder der ventes op til flere ændringer. Som nævnt spiller en række af reguleringsinitiativerne sammen, og en entydig afgrænsning under de ovenfor nævnte emneområder er derfor ikke let. Snitfladerne til andre emneområder og initiativer, hvor de behandles, nyttige links 2 samt den forventede tidsplan er indikeret under hvert initiativ. Redaktionen er afsluttet den 13. november Ordforklaringer og forkortelser findes bagest. 2 Links kan tilgås i den elektroniske udgave af dokumentet, som ligger på Finansrådets hjemmeside 5

6 I. Regnskabsområdet 1. Dynamiske nedskrivninger og en expected loss-model Dynamiske nedskrivninger har været indført i Spanien i længere tid og åbner for, at der kan sættes flere nedskrivninger af i gode tider til dårligere tider. Den europæiske bankforening (EBF) har i juli 2009 afholdt møde med EU-Kommissionen om dynamiske nedskrivninger. Emnet for mødet var en drøftelse af, om dynamiske nedskrivninger skal føres over driften eller via kapital som reserve. I EBF s oplæg til mødet understreges det, at det i praksis kan betyde, at tilsynene får direkte indflydelse på et instituts regnskabsresultat, samt at regnskabet ikke overholder IFRS, samt at det er centralt at følge IASB (International Accounting Standards Committee) i stedet for at gå europæisk enegang. En reference til IASB s seneste udkast vedrørende en expected loss-model fremgår nedenfor i boks 1. IASB s nye udkast om en expected loss-model forventes i løbet af november EU-Kommissionen ønsker at teste ideerne på eksperter, fx fra den europæiske bankforening, før et egentligt Consultation Paper sendes ud. Det vil forventeligt ske i løbet af efteråret EU-Kommissionen har tidligere udsendt et udkast til et høringspapir om Dynamic buffering, hvor en række foreløbige ideer præsenteres, se boks 1. Blandt de væsentlige områder i IASB/Kommissionens papirer kan nævnes følgende forhold: > > Skal dynamiske nedskrivninger/buffere føres via P&L eller via kapital som en reserve? > > Skal dynamiske nedskrivninger baseres på en formel, og skal parametrene fastsættes eksternt (eksempelvis nationale tilsynsmyndigheder) eller på baggrund af institutternes egne modeller? > > Skal der fastsættes en øvre grænse for bufferen (evt. et cap ift. RWA)? > > Europæisk enegang vs. internationale regler? > > Tidspunkt for implementering. 6

7 Boks 1: Dynamiske hensættelser Hvor behandles: > > IASC samt EU Snitflader til andre emner: > > CRD-ændringer/procyklikalitet > > Stresstest > > Kapitalbuffere Nyttige links: IASB s seneste udkast til en expected loss-model EU-Kommissionens høringspapir om dynamic buffering Tidsplan: > > Der forventes flere udspil fra IASB i efteråret > > Der forventes ligeledes i efteråret et konkret udspil fra EU-Kommissionen. 2. Nye internationale regnskabsregler IASC har udtalt, at der vil komme omfattende ændringer til primært IAS32 og IAS39 i IAS32 og IAS39 indeholder regnskabsreglerne for finansielle instrumenter generelt (værdiansættelse, afdækning af finansielle risici, rapportering mv.), og er derfor et meget centralt område for bankerne. IASB har nævnt, at de vil kigge på følgende emner i forbindelse med ændringen, men at der vil blive tale om en bred revision af de to IAS-standarder for at reducere kompleksiteten af standarderne: > > Impairment, herunder dynamiske nedskrivninger. > > Værdiansættelse af finansielle instrumenter, samt hvilke der kan ind regnes. > > Off-balance sheet items (poster uden for balancen). > > Offentliggørelse af oplysninger vedrørende bankens risiko/risikostyring. > > Særlig fokus på offentliggørelse vedrørende likviditetsrisiko i relation til finansielle instrumenter. > > Definitionen af credit derivative obligations (CDO). > > Konsolidering (vedrører IAS27). 7

8 Første del af IAS39-ændringerne er udsendt vedrørende klassifikation og måling samt dagsværdi. EU-kommissionen har netop valgt at udskyde tilslutningen til de første faser, men bakker fortsat op om IASB som regnskabssætter. Processen vil således fortsætte ind i 2010 for alle faser. Boks 2: Nye internationale regnskabsregler Hvor behandles: > > IASB og EU-regi Snitflader til andre emner: > > IFRS samt dansk lovgivning; gruppevise og dynamiske nedskrivninger. Tidsplan: > > I løbet af sommeren/efteråret 2009 har IASB udsendt forskellige dokumenter om ændringerne i IAS 39. I 4. kvartal 2009 forventes udkast vedrørende konsolidering samt yderligere om finansielle instrumenter. 3. Regnskabsmæssig værdiansættelse Der er kommet øget fokus på regnskabsmæssige værdiansættelsesprincipper som følge af den finansielle uro. Grundlæggende indeholder regnskabsreglerne en kombination af værdiansættelsesprincipper, dvs. dagsværdi og kostpris. I ændringerne, der er undervejs, er det blandt andet illikvide aktiver, der behandles, og der lægges op til, at der skal være flere metodevalgmuligheder. Herudover går et forslag på, at det er en central myndighed, der skal fastlægge, om et marked er inaktivt. 8

9 Området hænger tæt sammen med de øvrige ændringer til de internationale regnskabsstandarder, jf. punkt 2, der forventes at være meget omfattende. Emnet er nævnt i De Larosiere-rapporten, og der afventes udspil fra EU-Kommissionen. Boks 3: Regnskabsmæssig værdiansættelse Hvor behandles: G20, Basel, IASB, EU-regi Snitflader til andre emner: > > Kapital- og likviditetsområdet. Tidsplan: > > IASC er kommet med første udspil. > > EU-Kommissionens tidsplan afventes. 4. Indberetning af solvens- og regnskabsoplysninger for banker i XBRLformat Forbedring og konvergens af indrapportering til de finansielle myndigheder i EU har høj prioritet, og det er en vigtig arbejdsopgave i henhold til Financial Services Committee s Report on Financial Supervision. EU-Kommissionen nævner det ligeledes, fx i sit White Paper on Financial Services Policy for Emnet er endvidere behandlet i De Larosiere-rapporten. I flere europæiske lande er indberetning til de finansielle myndigheder og centralbanker allerede i henhold til COREP og FINREP, som er udviklet af CEBS og med XBRL-taksonomien som det understøttende format. CEBS arbejder på, at COREP og FINREP skal være implementeret til brug i 2012, således at der indberettes til tilsynsmyndighederne i henhold til en fælles standard i EU. Ens indberetning i EU må alt andet lige fremme level playing field. 9

10 I Danmark har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (E&S) allerede åbnet muligheden for, at nogle virksomheder kan indsende deres årsregnskaber, inklusive revisionsdelen, i et XBRL-format. Der er mulighed for, at virksomheden kan bede E&S videresende oplysningerne til Skat og Danmarks Statistik. Det er planen at udvide kredsen af virksomheder, der kan indberette i XBRL-formatet, samt at gøre indberetningen obligatorisk i løbet af et par år. E&S vil stille de indberettede oplysninger til rådighed, således at fx bankerne kan indhente regnskabsoplysninger til brug for bankens regnskabsanalyse med henblik på kreditvurdering. Boks 4: Indberetning af solvens- og regnskabsoplysninger for banker i XBRL-format Hvor behandles: CEBS og EU-Kommissionen Snitflader til andre emner: > > CRD og Regnskabsområdet. Nyttige links: Financial Services Policy for samt De Larosiererapporten Herudover kan information om XBRL og danske samt internationale initiativer m.m. fås på XBRL Danmarks hjemmeside: Tidsplan: > > Skal være implementeret i

11 II. Kapitalområdet 5. Offentliggørelse af det individuelle solvensbehov I forbindelse med Kreditpakken besluttede regeringen og forligsparterne, at det individuelle solvensbehov skal offentliggøres. Finanstilsynet står for den praktiske udmøntning, og udkast til ændring af kapitaldækningsbekendtgørelsen blev sendt i høring i oktober 2009 i forbindelse med enkelte øvrige ændringer af kapitaldækningsbekendtgørelsen. Danmark er det eneste land, der har valgt at gøre offentliggørelse af det individuelle solvensbehov lovpligtigt. Det individuelle solvensbehov er en kompleks størrelse, der ikke umiddelbart kan sammenlignes på tværs af banker. I modsætning til forventningen om årlig offentliggørelse lægger Finanstilsynet i høringsudkastet op til kvartalsvis offentliggørelse af det individuelle solvensbehov dog stadig med første offentliggørelse i forbindelse med søjle III-rapporten for Det er væsentligt at læse tallet for det individuelle solvensbehov i sammenhæng med søjle III-rapporten for at forstå det samlede risikobillede i en bank. Finanstilsynet har valgt at placere offentliggørelsen som led i kapitaldækningsbekendtgørelsens bilag 20. Det er her, kravene om offentliggørelse af en banks risikooplysninger for så vidt angår kredit-, markeds-, operationelle risici under søjle I fremgår. Det individuelle solvensbehov skal kun splittes op i kreditrisiko, markedsrisiko, operationel risiko og øvrige, idet et for højt detaljeringsniveau i denne type af opsplitning kan bryde med fortrolighedshensyn for de enkelte banker. 11

12 Boks 5: Offentliggørelse af det individuelle solvensbehov Hvor behandles: > > Dialog mellem Finanstilsynet og relevante danske interesseorganisationer. > > EBF og IIF er med på sidelinjen. Snitflader til andre emner: > > Stresstest og herunder vejledning fra Finanstilsynet vedrørende søjle II. Nyttige links: Finansrådets høringssvar på den seneste udgave af forslag til ændring af kapitaldækningsbekendtgørelsen. Link til udkast vedrørende kapitaldækningsbekendtgørelsen Tidsplan: > > Første rapportering er udskudt til søjle III-rapportering Finanstilsynet lægger i seneste version op til kvartalsvis offentliggørelse. 6. Leverage ratio nyt kapitalmål EU-Kommissionen havde planlagt at introducere et nyt kapitalmål leverage ratio som led i tredje runde af CRD-ændringer. Imidlertid er introduktion af kapitalmål blevet udsat, idet EU-Kommissionen arbejder sammen med Basel-Komiteen om et nyt kapitalmål. EU-Kommis sionen overvejer nu, at leverage ratio skal blive en del af Søjle 2 i CRD, nærmere bestemt som en del af tilsynsprocessen, den såkaldte SREP. Kommissionens oprindelige arbejde på et alternativt kapitalmål går ud på, at kapitalmålet skal supplere kapitaldækningsdirektivet (CRD). Formålet er helt overordnet at søge at begrænse ekstrem gearing i bankerne. Herudover har EU-Kommissionen ikke præciseret formålet endnu, herunder om målet skal formuleres ud fra hensyn til likviditetsstyring og/eller kapitalstyring. EU-Kommissionen har endnu ikke lagt sig fast på, om der i givet fald skal være tale om et mål baseret på aktiver målt i forhold til egenkapital, alternativt aktiver målt i forhold til funding eller likvide aktiver målt i forhold til passiver. 12

13 Boks 6: Status for kapitalmål Hvor behandles: EU-Kommissionen, Basel-Komiteen og IASB. Snitflader til andre emner: > > Regnskabsregler, særligt dækkede obligationer. Tidsplan: > > EU-Kommissionen forventes at fremlægge et direktivforslag i > > IASB vil på baggrund af sin høring, der ender 1. september 2009, inkorporere emnet i flere af sine andre projekter. 7. Kapitaldækningsregler, herunder store engagementer EU har netop ændret kapitaldækningsdirektivet (CRD) med implementering 1. januar Finanstilsynet har i den forbindelse sendt et udkast til ændring af bekendtgørelse om kapitaldækning i høring, men ændringerne er primært i relation til dansk enegang vedrørende offentliggørelse af det individuelle solvensbehov. Herudover lægger Finanstilsynet op til nye krav om dokumentation af det individuelle solvensbehov. Af de europæiske ændringer, der indarbejdes på nuværende tidspunkt, kan nævnes, at overgangsreglerne udskydes, således at der fortsat er gulve på IRB-bankernes regulatoriske kapitalniveau i 2010 (og formentlig 2011, hvis EUudspil følges). Introduktion af interbank limits (store engagementer) er således ikke indarbejdet endnu i udkastet til bekendtgørelsesændring. Der er indført en overgangsordning frem til 1. januar 2013 i forbindelse med limits på interbankengagementer. Overgangsordningen er endnu ikke specificeret i detaljer. Herudover har EU-Kommissionen ladet sig inspirere af Basel-Komiteen, G20-møderne m.fl., og derfor kan der komme yderligere forslag til CRD-ændringer i de kommende måneder ud over nedenfor nævnte: 13

14 Den anden bølge af CRD-ændringer (CRD III) vedrører: > > Kapitalkrav til handelsbeholdingen. > > Strukturerede produkter/securitisation ratingbureauernes rolle, gennemsigtighed i transaktioner samt rapportering og kapitalkrav. > > Aflønning kobles med risikostyring. Tredje runde af CRD-ændringer (CRD IV) et første udspil fra EU-Kommissionen er udarbejdet. På baggrund af, at der kommer ny EU-Kom mission i november 2009, kan næste udspil blive forsinket: > > Et meget kritisk emne er lån med pant i fast ejendom, der under standardmetoden vægtes væsentligt hårdere end i de eksisterende CRD-regler fra den europæiske bankforenings side er der afgivet et kritisk høringssvar på denne del. > > CEBS arbejder på at reducere nationale valgmuligheder. > > Analyse af procyklikalitet i kapitaldækningsreglerne kan give anledning til ændringer i både søjle I og II (afhængighed til afklaring vedrørende gruppevise nedskrivninger). Fjerde runde af CRD-ændringer (CRD V) er undervejs og kan forventes at omhandle: > > Likviditetsrisici. > > Regulatorisk kapital (de første indikationer tyder på, at der kan forventes en væsentlig opstramning fra myndighedernes side). > > Muligvis store engagementer. 14

15 Boks 7: Seneste nyt vedrørende kapitaldækningsreglerne Hvor behandles: > > Basel-Komiteen og i EU-regi. Snitflader til andre emner: > > CRD-ændringer samt udmøntning i dansk lov, leverage ratio, kapitalbuffere, dynamiske nedskrivninger (sidstnævnte emne forventes at komme parallelt med tredje runde af CRD-ændringer og har direkte indflydelse på CRD-teksten). Nyttige links: Arbejdspapir fra Kommissionen: Mulige ændringer af CRD Konsultationspapir fra CEBS. Tredje runde af CRD-ændringer første udspil. Tidsplan: > > Ændringerne i CRD vil sandsynligvis komme ultimo 2010, men det afhænger af det konkrete indhold, som vedtages, hvilket i sagens natur ikke kendes på nuværende tidspunkt. 8. Kapitalbuffere Som led i arbejdet med at reducere procyklikalitet i den finansielle regulering har CEBS udarbejdet et positionspapir vedrørende introduktion af kapitalbuffere. Forslaget hænger tæt sammen med drøftelserne om introduktion af dynamiske nedskrivninger, idet tanken i CEBS-papiret er, at der skal afsættes en buffer af kapital i gode tider, så en bank er bedre rustet, når tiderne bliver dårligere. 15

16 Boks 8: Seneste nyt vedrørende kapitalbuffere Hvor behandles: > > Primært EU. Snitflader til andre emner: > > Dynamiske nedskrivninger, likviditetsstyring, CRD-ændringer samt udmøntning i dansk lov, leverage ratio. Nyttige links: CEBS Position Paper Tidsplan: Ændringerne i CRD vil sandsynligvis komme ultimo 2010, men det afhænger af det konkrete indhold, som vedtages, hvilket i sagens natur ikke kendes på nuværende tidspunkt. 16

17 III. Likviditetsområdet 9. Likviditetsstyring Allerede før den finansielle uro var det på tale, at regulering af bankernes likviditetsstyring skulle harmoniseres inden for EU, idet der er tale om meget forskelligartede nationale lovgivninger. I forlængelse af den finansielle krise er der kommet yderligere fokus på emnet. Fra EU-Kommissionens side er der øget fokus på at anvende stresstest, likviditetsberedskab og likviditetsbuffere. Herudover er tilsynssamarbejde på tværs af landegrænserne et emne, der behandles mere generelt, og herunder også med separate forslag på likviditetsområdet. Boks 9: Status for likviditetsstyring Hvor behandles: > > EU samt særlig britisk case. Snitflader til andre emner: > > Basel II/CRD-ændringer. Nyttige links: FSA s papir om likviditetsstyring FSA s nyeste papir fra oktober 2009 Emnet berøres ligeledes i De Larosiere-rapporten, hvor en af anbefalingerne er tighten norms on liquidity management. Tidsplan: > > UK FSA forventes at implementere det nye regelsæt senest ultimo 2009; EU-Kommissionen vil formentlig komme med et udspil inden for de kommende måneder. 17

18 IV. Egenkapitalelementer 10. Hybride gældsinstrumenter Hybride gældsinstrumenter, som er en del af basiskapitalen primært som Tier 1 er under revision i EU. Rådet og Parlamentet vedtog i maj 2009 et direktiv om ændring af CRD. Direktivet indeholder nye regler om hybride gældsinstrumenter. De internationale regler har hidtil beroet på en Basel-pressemeddelelse fra oktober De nye regler herom er indeholdt i direktivets art. 63 a og 66. Reglerne om medregning af den hybride kapital op til henholdsvis 15, 35 og 50 pct. af kernekapitalen, afhængigt af den hybride kapitals karakter, er allerede indført i lov om finansiel virksomhed via lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter, se lov nr. 67 af 3. februar 2009 (med visse særlige regler for det statslige kapitalindskud). Overgangsreglerne for eksisterende hybrid kapital strækker sig over en 30-årig periode fra den 31. december 2010 indtil den 31. december Inden for denne periode kan pengeinstitutterne gradvist tilpasse sig de nye kvantitative grænser for den hybride kapital. Lovforslag til implementering af de resterende regler i direktivet om hybrid kapital, herunder overgangsreglerne, forventes at kunne fremsættes i januar Ifølge direktivets art. 63 a, stk. 6 skal CEBS udstede vejledende regler med henblik på at skabe ensartede tilsynsregler i relation til hybride gældsinstrumenter. I medfør heraf udsendte CEBS den 22. juni 2009 et Consultation Paper i offentlig høring. Den Europæiske Bankforening (EBF) har i den anledning udarbejdet et høringsbrev af 23. september 2009 til CEBS. EU-Kommissionen har herudover bebudet en revision af egenkapitalelementerne, men p.t. foreligger der ingen dokumenter herom. 18

19 Boks 10: Status for egenkapitalelementer herunder hybrid kernekapital Hvor behandles: > > EU-regi Snitflader til andre emner: > > CRD Nyttige links: CEBS Consultation Paper Tidsplan: > > Implementeres i Danmark senest

20 V. Værdipapirhandelsområdet 11. Revision af MiFID MiFID er vedtaget i 2004 og implementeret i dansk ret i november Kommissionen har efterfølgende som følge af en revisionsbestemmelse i MiFID udarbejdet rapporter om hensigtsmæssigheden af en række af direktivets bestemmelser. På baggrund af rapporterne skal Kommissionen vurdere, i hvilket omfang direktivet skal revideres. Kommissionen har oplyst, at man ultimo 2010 forventer at komme med udspil til regulering af værdipapirområdet, hvor en revision af MiFID vil indgå. Revisionen af MiFID vil have fokus på transparens, håndtering af modparts- og markedsrisici samt best execution. Derudover forventes regler om inducements og kategorisering af værdipapirer i komplekse/ ikke-komplekse instrumenter at indgå i en revision. Boks 11: Revision af MiFID Hvor behandles: > > EU-Kommissionen > > CESR Snitflader til andre emner: > > Et muligt kommende direktiv om pakkede produkter til private investorer, se herom nedenfor. Tidsplan: > > Udspil fra Kommissionen forventes at foreligge ultimo Investorbeskyttelse for pakkede produkter til private investorer Forslaget indeholder investorbeskyttelsesregler for UCITS, ikke-ucits kollektive investeringsforeninger, forsikringsprodukter som fx UNIT-linked, strukturerede værdipapirer beregnet til privatkunder og strukturerede tidsbegrænsede indlån. 20

21 Finansrådet har selv udarbejdet brancheanbefalinger for de to typer af strukturerede produkter. EU-Kommissionens forslag er begrundet i hensynet til de private investorer. Pakkede produkter til private investorer giver detailinvestorer en let adgang til de finansielle markeder. Den lovgivningsmæssige tilgang til disse produkter bør være ensartede, da de stort set opfylder de samme investeringsbehov. Boks 12: Status for investorbeskyttelse for pakkede produkter til private investorer Hvor behandles: > > EU-Kommissionen > > CESR Snitflader til andre emner: > > MiFID, Finansrådets brancheanbefalinger for strukturerede produkter, Key Investor Information for UCITS. Nyttige links: Konsekvenspapir Kommuniké Dokument til workshop Tidsplan: > > Kommissionen har udsendt et kommuniké i april > > Kommissionen har afholdt workshop med repræsentanter fra CESR, CEIOPS og CEBS samt repræsentanter fra branchen og forbrugerrepæsentanter i oktober > > Kommissionen forventes at sende et mere detaljeret forslag i høring ultimo Derivater og strukturerede produkter øget gennemsigtighed og finansiel stabilitet Der lægges op til en udvidelse af MiFIDs regler om gennemsigtighed. CESR sendte den 10. juli 2009 en rapport om gennemsigtighed på andre markeder end aktiemarkedet til EU-Kommissionen. Rapporten beskæftiger sig primært med gennemsigtighed for erhvervsobligationer, strukturerede finansielle produkter og kreditderivater. EU-Kommissionen vil således se på handelsgennemsigtighed, periodisk rapportering, transaktionsrapporte- 21

22 ring og rapportering af derivatbeholdninger til de finansielle tilsyn. Derudover har EU-Kommissionen i samarbejde med branchen etableret en CCP (central modparts facilitet) for Credit Default SWAPs (CDS). Den 3. juli 2009 udsendte Kommissionen et kommuniké om, hvordan man sikrer sunde og effektive derivatmarkeder. I forlængelse heraf holdt Kommissionen en åben høring den 25. september Boks 13: Status for EU-Kommissionens initiativer vedrørende derivater og strukturerede produkter Hvor behandles: > > CESR > > EU-Kommissionen Snitflader til andre emner: > > MiFID, Transparensdirektivet Nyttige links: Kommissionens høringsdokument Tidsplan: > > EU-Kommissionen forventes at fremlægge sine planer på området primo Harmonisering af regler for opbevaring af værdipapirer hos mellemmænd Som følge af finanskrisen, herunder efter Lehman Brothers kollaps, har der europæisk såvel som internationalt været et øget fokus på behovet for harmoniserede regler for opbevaring af værdipapirer hos mellemmænd og harmonisering af reglerne for registrering af rettigheder på værdipapirkonti. Allerede inden finanskrisen var der taget forskellige initiativer til harmoniserede regler på området. På internationalt plan har der en årrække været arbejdet på UNIDROIT-konventionen, som er en international konvention om materielle regler for opbevaring af værdipapirer hos mellemmænd. Konventionen indeholder regler om: > > Rettigheder og forpligtelser i forbindelse med opbevaring af værdipapirer hos mellemmænd, fx depotbanker, og gennem kæder heraf. 22

23 > > Forholdet til udsteder af værdipapirer. > > Regler for registrering på konti og ændring heri, fx i forbindelse med salg, pant, udlæg mv. samt øvrig sikkerhedsstillelse. > > Regler for håndtering af uautoriserede registreringer/ændringer. > > Besiddelser hos godtroende tredjemænd. > > Prioritering af rettigheder mellem rettighedshavere. > > Konsekvenser af en mellemmands insolvens. I EU-regi er EU-Kommissionen i færd med at udarbejde et udspil til et direktiv på området, som i det væsentligste svarer til indholdet af UNID- ROIT-konventionen. Der er dog efter finanskrisen sat yderligere skub i forhandlingerne, og EU-Kommissionen har reageret med en høring tidligere end forventet. Det er lige nu uklart, hvor omfattende ændringer de to initiativer vil medføre i den danske lovgivning. De to initiativer vil under alle omstændigheder få betydning for bankernes rolle som kontoførende institut i henhold til VP-systemet, idet bankerne vil kunne foretage bindende registreringer på kundekonti fremover på lige fod med VP. Dette rejser i sagens natur spørgsmål af erstatningsretlig karakter for bankerne. Boks 14: Status for harmonisering af regler for opbevaring af værdipapirer hos mellemmænd Hvor behandles: > > Internationalt i form af UNIDROIT-konventionen, blev formelt vedtaget i begyndelsen af oktober > > Europæisk i form af EU-Kommissionens reguleringsinitiativ på baggrund af Legal Certainty-gruppens rapport. Der ventes fremsat et direktiv i løbet af efteråret. Snitflader til andre emner: Ingen Nyttige links: UNIDROIT-konventionen Tidsplan: > Efteråret/vinteren

24 15. Revision af markedsmisbrugsdirektivet Markedsmisbrugsdirektivet forbyder markedsmanipulerende adfærd såsom insiderhandel og kursmanipulation i EU-medlemslandene og fastsætter en række regler om udstedende selskabers offentliggørelse af intern viden med henblik på at sikre markedsintegriteten. Markedsmisbrugsdirektivet blev i 2004 gennemført ved en revision af værdipapirhandelsloven, hvor særligt reglerne om kursmanipulation var nye. Senere har der i Danmark været en del diskussion om forståelsen af intern videnbegrebet, som håbes afklaret med EU-Kommissionens revision af direktivet. I forbindelse med den finansielle krise har der været øget fokus på markedsintegriteten og på, om de gældende markedsmisbrugsregler er tilstrækkelige, eller om der er behov for en stramning af reguleringen på visse områder. EU-Kommissionen holder i øjeblikket en høring over direktivet med særligt fokus på udvalgte emner. EU-Kommissionen peger i sit høringsdokument særligt på: > > behovet for at udbrede direktivets anvendelsesområde til andre markedstyper end regulerede markeder > > finansielle instrumenter, om direktivet er tilstrækkeligt dækkende sammenlignet med MiFID > > intern viden-begrebet, om dette bør justeres > > kursmanipulationsbegrebet, om dette bør justeres > > short-selling, om dette bør være reguleret i EU, og om dette skal være i regi af markedsmisbrugsdirektivet EU-Kommissionens høring vil formentlig ende i et forslag til ændringer i direktivet samt til supplerende vejledninger på området. 24

25 Boks 15: Status for revisionen af markedsmisbrugsdirektivet Hvor behandles: > > EU-Kommissionen > > CESR Snitflader til andre emner: > > Short-selling (se næste afsnit). Nyttige links: EU-Kommissionens høringspapir Tidsplan: > > EU-Kommissionen planlægger at offentliggøre ændringsforslag til direktivet i løbet af Regulering af short-selling En række myndigheder, heriblandt det danske finanstilsyn, udstedte i efteråret 2008, som følge af aktiemarkedets nedtur og særligt kursfaldene i finansielle virksomheders aktier, et begrænset forbud mod short-selling. Formålene med forbuddene var at mindske det spekulative pres på visse aktier, som ville have en selvforstærkende negativ effekt på aktiekurserne. Short-selling indebærer, at aktierne sælges, før de er erhvervet. Dette kan være med henblik på at spekulere i et nedadgående marked, hvor der lånes et antal aktier, som sælges, og gevinsten sættes til side. Når kursen så falder, købes aktierne tilbage og afleveres igen. Short-selling kan også ske uden et lån, hvor man blot anskaffer aktierne inden for afviklingsperioden. De fleste forbud, heriblandt det danske, er/var af midlertidig karakter og forventes derfor at blive ophævet, når aktiemarkederne vender tilbage til normale tilstande. De midlertidige forbud har imidlertid medført et øget fokus på effekterne af short-selling og reglerne på området. I forlængelse heraf har både CESR og IOSCO påbegyndt markedsundersøgelser for at analysere, om der er behov for ny regulering på området. Begge organisationer har tilkendegivet, at et permanent forbud mod 25

26 short-selling vil have for vidtrækkende negative konsekvenser for markederne. Herudover fremhæver de begge behovet for harmoniserede regler på området, dog med den indskydelse, at IOSCO, som kigger på shortselling internationalt, anerkender, at der kan være forskellige markedsforhold i de enkelte lande, som nødvendiggør forskelle i den nationale regulering af short-selling. Konklusionerne fra CESR s og IOSCO s markedsundersøgelser har resulteret i, at CESR har udformet et forslag indeholdende nye initiativer til regulering inden for EU af short-selling. Forslaget er bygget op omkring et krav til offentliggørelse både til de nationale tilsynsmyndigheder og til markedet af short-selling-transaktioner eller andre forskellige former for korte positioner (fx erhvervelse og besiddelse af put-optioner). Boks 16: Regulering af short-selling Hvor behandles: > > IOSCO udarbejder internationale anbefalinger for regulering af short-selling. > > CESR > > EU-Kommissionen overvejer at regulere short-selling i markedsmisbrugsdirektivet. Snitflader til andre emner: > > Revision af markedsmisbrugsdirektivet. Nyttige links: IOSCO Consultation Report Regulation of Short Selling Tidsplan: > > CESR s endelige anbefalinger, som konkrete EU/nationale initiativer kan tage udgangspunkt i, blev sendt i høring med frist for kommentarer den 30. september > > Forslag fra EU-Kommissionen forventes i slutningen af 2009/begyndelsen af Forvaltere af alternative investeringsinstitutter Kommissionen fremlagde den 30. april 2009 et forslag til direktiv om 26

27 alternative investeringsinstitutter, herunder hedge funde og kapitalfonde. Forslaget regulerer/indfører tilsyn med institutternes administrationsselskaber, dvs. ikke med institutterne selv. Forslaget er en del af Kommissionens program om at indføre regulering for og tilsyn med alle aktører og aktiviteter, som indebærer betydelige risici. En nærmere regulering af de alternative kollektive investeringsinstitutter har været efterlyst i blandt andet De Larosiere-rapporten og af G20-landene, IOSCO og Det Finansielle Stabilitetsforum. Formålet med forslaget er at etablere sikre og harmoniserede rammer for overvågning af og tilsyn med de risici, som administrationsselskaber for alternative investeringsinstitutters aktiviteter udgør for investorer, modparter, andre markedsdeltagere og den finansielle stabilitet. Boks 17: Status for Kommissionens forslag vedrørende forvaltere af alternative investeringsfonde Hvor behandles: > > EU-Kommissionen og Rådet. Snitflader til andre emner: > > UCITS-direktivet og MiFID. Nyttige links: Direktivforslag Tidsplan: > > Forslaget afventer, at det nye Parlament samles. Desuagtet er arbejdet i Rådets arbejdsgruppe allerede påbegyndt. 18. Kerneoplysninger til investorer om investeringsforeninger Key Investor Document (KID) er en del af implementeringen af det kommende UCITS-direktiv, som blev vedtaget af Rådet den 22. juni EU-Kommissionen har i marts 2009 anmodet CESR om at hjælpe med at udvikle et standarddokument, der skal indeholde de standardoplysninger, 27

28 som forslaget til det reviderede UCITS-direktiv lægger op til som erstatning for det forsimplede prospekt. Forslaget til UCITS-direktivet indeholder et forslag om, at det nuværende forsimplede prospekt erstattes af Key Investor Information (KII). KID er CESR s forslag til den konkrete udformning af, hvordan det dokument, som skal udleveres til kunderne, skal se ud. Der bliver tale om et materiale på én eller to sider, som skal indeholde de oplysninger, som skal gøre investoren i stand til at træffe en investeringsbeslutning på et informeret grundlag. Boks 18: Status for UCITS Key Information Document Hvor behandles: > > CESR og EU-Kommissionen. Snitflader til andre emner: > > Investorbeskyttelse for pakkede produkter til private investorer, UCITS-direktivet og MiFID. Nyttige links: CESR s konsultationspapir Tidsplan: > > Efter planen forventede CESR at sende sine anbefalinger til EU-Kommissionen ultimo oktober Anbefalingerne afventes fortsat. 19. EU-Kommissionens initiativ til ændring af UCITS-depotbank-funktionen EU-Kommissionen offentliggjorde i juli måned 2008 et høringsdokument, som lægger op til ændringer af UCITS-direktivet med henblik på en præcisering/opstramning af reglerne for depotselskabsfunktionen. Baggrunden for høringsdokumentet er navnlig erfaringerne fra Lehman Brothers kollaps samt Madoff-sagen, hvormed der blev bragt fokus på depotselskabernes funktion, samt at UCITS-reglerne tilsyneladende er uens implementeret i EU. 28

29 Kommissionens høringspapir berører følgende emner: > > Depotselskabets forpligtelser (herunder i relation til såvel opbevaring af midler som pligten til at påse diverse forhold såsom beregning af indre værdi (NAV-beregninger)) > > Depotselskabernes ansvar (herunder i relation til utilstrækkelig opfyldelse af forpligtelser, i relation til uddelegering af forpligtelser til tredjepart samt ved depotselskabets konkurs) > > Organisatoriske krav til depotselskaberne (herunder spørgsmålet om, hvornår og under hvilke betingelser et depotselskab kan yde andre finansielle services til UCITS) > > Kvalificering som depositar (herunder spørgsmålet om, hvilke institutter der kan være depositarer i forhold til UCITS) > > Tilsynsmæssige spørgsmål (herunder spørgsmålet om behov for tilsynsgodkendelse af depotbanker) > > Andre investorbeskyttelsesspørgsmål (spørgsmålet om behov for en særlig UCITS-valuar med henblik på en objektiv værdiansættelse af aktiverne). EU-Kommissionen overvejer nu på baggrund af indkomne svar behovet for en revision af UCITS-direktivet, og det er uvist, hvornår et eventuelt reguleringsudspil kan forventes. Boks 19: EU-Kommissionens initiativ til ændring af UCITS-depotbankfunktionen Hvor behandles: > > EU-Kommissionen. Snitflader til andre emner: Ingen Nyttige links: Kommissionens høringspapir Tidsplan: > > Det er uvist, hvornår et eventuelt reguleringsudspil kan forventes. 29

30 VI. Corporate governance 20. Aflønningsprincipper i den finansielle sektor I debatten om finanskrisen har aflønningspraksis i finanssektoren, særligt i banker og finansieringsselskaber, tiltrukket stor opmærksomhed. Det har gentagne gange, fx af EU-Kommissionen og G20, været fremført, at en uhensigtsmæssig aflønningspraksis i banker over hele verden har gjort sit til at fremme en overdreven risikotagning og dermed bidraget til betydelige tab for større finansielle virksomheder. EU-Kommissionen offentliggjorde den 30. april 2009 en henstilling om aflønningsprincipper i den finansielle sektor. De væsentligste punkter er følgende: > > Anvendelsesområde: Henstillingen finder anvendelse på alle finansielle virksomheder. Den gælder alle medarbejderkategorier, hvis aktiviteter har en væsentlig indflydelse på den finansielle virksomheds risikoprofil. Ved implementering skal der lægges vægt på virksomhedernes størrelse og deres særlige aktivitetsområder. > > Aflønningspolitik: Denne bør være i overensstemmelse med virksomhedens forretningsstrategi, målsætninger, værdier og langsigtede mål. Der skal være en passende balance mellem faste og variable aflønningskomponenter samt et loft over den variable komponent. Der skal være mulighed for at tilbageholde en bonus, hvis medarbejder, afdeling eller hele virksomheden ikke opfylder resultatkriterierne. Udbetaling af større bonusser kan udskydes i en periode. En bonus udbetalt på et fejlagtigt grundlag skal kunne kræves tilbage (clawback). Vurdering af resultater skal ske over en flerårig periode. Endelig bør resultatmålingen tage højde for nuværende og fremtidige risici relateret til resultaterne samt tage hensyn til kapitalomkostninger og den nødvendige likviditet. > > God selskabsledelse: Procedurerne for fastlæggelse af aflønningen i den finansielle virksomhed bør være klare og veldokumenterede og bør være gennemsigtige for alle i virksomheden. Bestyrelsen er ansvarlig for fast- 30

31 læggelsen og gennemførelsen af lønpolitikken. Mindst én gang årligt skal en uafhængig intern revision gennemgå aflønningspolitikken. > > Oplysningspligt: Medarbejderne skal kende de generelle principper i aflønningspolitikken. Herunder skal der gives information om beslutningsprocessen og sammenhængen mellem løn og resultater. > > Tilsyn: En relevant myndighed skal føre tilsyn med, om virksomhedens aflønningspolitik lever op til principperne i henstillingen. Myndigheden skal ved sin kontrol tage hensyn til størrelsen og arten af den finansielle virksomhed og til, hvor komplekse dens aktiviteter er. Den 13. juli 2009 offentliggjorde EU-Kommissionen et udkast til ændring af kapitalkravsdirektivet (CRD). Et væsentligt element i dette er et forslag til regulering af aflønningsprincipper i den finansielle sektor. Man har bestræbt sig på at lægge forslaget så tæt op ad henstillingen af 30. april 2009 som muligt. De væsentligste ændringsforslag er: > > Aflønningspolitik er et af de emner, som tilsynsmyndigheden skal se på under deres inspektioner. > > Tilsynsmyndigheden skal stille krav om, at et kreditinstituts aflønningsprincipper er i overensstemmelse med virksomhedens risikostyring. Ved manglende efterlevelse kan konsekvensen muligvis blive et højere kapitalkrav. > > CEBS skal udarbejde guidelines. > > Tilsynsmyndigheden skal have beføjelse til at straffe manglende efterlevelse. Bonus- og aflønningspolitik var også et væsentligt emne på G20-mødet i Pittsburgh den 24. og 25. september Her blev deltagerne enige om at tiltræde et sæt anbefalinger fra Financial Stability Board (FSB) Principles for Sound Compensation Practices. Henstillingerne favner bredt. Der er fx retningslinjer for bestyrelsesmedlemmers kompetencer, årlige revurderinger af bonusprogrammer, krav om sammenhæng mellem udbetalinger af bonus og bankens samlede resultat, øget fokus på behovet for en kapital, der er passende i forhold til selskabets aktiviteter, en opfordring til genovervejelse af gyldne håndtryk og krav om øget gennem- 31

32 sigtighed. Det næste skridt er, at det nu er op til de nationale myndigheder at implementere retningslinjerne. Medio oktober 2009 indkaldte Økonomi- og Erhvervsministeriet til første møde i en arbejdsgruppe, som har fået til opgave at komme med et konkret forslag til implementering af EU-Kommissionens henstilling i dansk ret. Arbejdsgruppen består af repræsentanter fra relevante offentlige myndigheder samt organisationer. Arbejdsgruppen skal aflevere en rapport med en anbefaling senest 1. december Boks 20: Aflønningsprincipper i den finansielle sektor Hvor behandles: EU-Kommissionen, G20, CEBS og FSB. Snitflader til andre emner: > > Corporate Governance, risikostyring, kapitalkrav, Finansrådets anbefalinger for god selskabsledelse, skat, arbejdsret, finansielt tilsyn og Compliance. Nyttige links: Kommissionens henstilling om aflønningspolitik i finanssektoren, uddybende notat fra Kommissionen, forslag til ændring af CRD og FSB s principper Tidsplan: > > Medlemsstaterne opfordres til at træffe de nødvendige foranstaltninger til fremme af anvendelsen af henstillingen fra EU-Kommissionen senest den 31. december EU-Kommissionen vil følge situationen nøje og foretage yderligere foranstaltninger, hvis der er behov herfor. Der arbejdes med forslaget til ændring af CRD. Det er foreløbig hensigten, at den endelige version skal være implementeret i medlemsstaterne senest ultimo Henstilling om direktørlønninger Kommissionen har den 30. april 2009 offentliggjort en revideret version af henstillingen fra 2004 om aflønning af medlemmer af ledelsen i børsnoterede selskaber. Formålet med disse henstillinger er at sikre, at aflønningspraksis er gennemsigtig, at aktionærerne har kontrol med aflønningspoli- 32

33 tikken og den individuelle aflønning gennem oplysningspligt, sikre indførelse af aktionærgodkendelse af aktiebaserede lønordninger samt sikre en effektiv og uafhængig overvågning. Den nye henstilling indeholder supplerende principper for strukturen af ledelsens aflønning som fastsat i selskabernes aflønningspolitik, principper for processen, hvorved aflønning fastsættes samt for kontrollen hermed. Blandt de konkrete elementer kan nævnes: > > Variable lønkomponenter bør være sammenkædet med på forhånd fastsatte og målelige resultatkriterier. > > Der bør fastsættes grænser for de variable lønkomponenter (dette er også en af Finansrådets anbefalinger til medlemmerne). > > Udgør den variable løn en væsentlig del af aflønningen, bør den kunne udskydes i en bestemt periode, fx tre til fem år. > > Variabel løn, der er udbetalt på grundlag af data, som senere dokumenteres at være fejlagtige, kan selskabet kræve tilbagebetalt (clawbackklausul). > > Fratrædelsesgodtgørelse (gyldent håndtryk) må som udgangspunkt ikke udbetales, hvis fratrædelsen skyldes utilstrækkelige resultater, eller hvis personen fratræder af egen fri vilje. Beløbet må ikke overstige to års løn. > > Udbetales løn i aktier, bør der gælde en bindingsperiode på mindst tre år. > > Der opstilles syv nye emner, som bør omtales i lønerklæringen, fx hvordan valget af resultatkriterier gavner selskabets langsigtede interesse. Den danske implementering vil foregå i regi af Komiteen for god Selskabsledelse. Der pågår i øjeblikket en revision af Komiteens anbefalinger, og denne forventes færdig i foråret

34 Boks 21: Henstilling om direktørlønninger Hvor behandles: > > EU-Kommissionen og Komiteen for god Selskabsledelse. Snitflader til andre emner: > > Corporate Governance og Finansrådets anbefalinger for god selskabsledelse. Nyttige links: Kommissionens henstilling om direktørlønninger Tidsplan: > > Medlemsstaterne opfordres til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at fremme anvendelsen af henstillingen senest den 31. december

35 VII. Kreditvurderingsinstitutter 22. Forordning for kreditvurderingsbureauer Et centralt fokusområde europæisk såvel som internationalt i forbindelse med finanskrisen har været kreditvurderingsbureauernes rolle i krisens udvikling og behovet for strammere regler for bureauerne. EU-Kommissionen har udtalt, at kreditvurderingsbureauerne i høj grad har været medansvarlige i krisen ved at undlade at lade deres kreditvurderinger afspejle forværrede markedsvilkår. I EU er der vedtaget en forordning med henblik på at genskabe tilliden på de finansielle markeder og sikre, at investorerne beskyttes. Forordningen skal finde anvendelse på kreditvurderinger, der anvendes i reguleringsøjemed eller til andre formål af finansielle virksomheder, såfremt kreditvurderingen offentliggøres og distribueres pr. abonnement. Overordnet indeholder forordningen følgende elementer: > > Krav om registrering af kreditvurderingsbureauer, der ønsker, at deres ratings benyttes af banker og forsikringsselskaber i EU som led i opgørelse af solvenskrav. > > Konkrete bestemmelser om kreditvurderingsbureauernes håndtering af interessekonflikter og sikring af kvalitet og gennemsigtighed i rating. > > Offentligt tilsyn med kreditvurderingsbureauer (forventes under EU-tilsyn). Forordningen har direkte virkning og vil ikke blive implementeret via dansk lov. Det nok væsentligste element i forordningen for bankerne er, at der i de tilfælde, hvor bankerne anvender kreditvurderinger til at opfylde reguleringskrav, alene må anvendes kreditvurderinger afgivet af bureauer, der er etableret i EU og registreret i henhold til denne forordning. Forordningen indeholder dog regler om ækvivalens samt validering i forhold til kreditvurderinger foretaget af bureauer i tredjelande. 35

36 Boks 22: Status for forordning for kreditvurderingsbureauer Hvor behandles: > > EU-Kommissionen > > IOSCO Snitflader til andre emner: > > Kapitaldækningsreglerne. Tidsplan: > > Forordningen skulle træde i kraft i løbet af sommeren 2009, men den endelig oversættelse afventes fortsat. Medlemslandene skal gøre det muligt for kreditvurderingsbureauerne at blive registreret senest i sommeren

37 VIII. Krisestyring 23. Flytning af aktiver mellem koncern-forbundne finansielle virksomheder EU-Kommissionen har den 20. oktober 2009 offentliggjort et Consultative Communication. Dette vil blive fulgt op af et staff working document, der vil indeholde mere tekniske detaljer om de omhandlede emner. Da arbejdet påbegyndte, omhandlede det overførsel af aktiver mellem moder- og datterselskaber i grænseoverskridende koncerner. Det har desuden været drøftet, om man skulle etablere en ny juridisk enhed group interest. I det seneste offentliggjorte notat er der fokus på: > > de forskellige landes muligheder for indgriben over for nødlidende banker og myndighedernes løsningsmuligheder > > forskellige aspekter af insolvensret ved grænseoverskridende flytning af aktiver > > forslag til, hvorledes man kan stabilisere nødlidende koncerner (med fokus på tilsynsmyndighedernes muligheder). Det overvejes desuden at etablere en ekspertgruppe vedrørende bank insolvency. Boks 23: Flytning af aktiver mellem koncern-forbundne finansielle virksomheder Hvor behandles: > EU-Kommissionen (DG Market) Nyttige links: Consultative Communication Snitflader til andre emner: > > Selskabsret ( group interest ), konkursret og fremtidig organisering af europæisk tilsyn. 37

38 Tidsplan: > > Der vil være en offentlig høringsperiode indtil 20. januar Bidragene fra høringen vil indgå i beslutningen om de fremtidige politiske initiativer for den nye Kommission. 24. Stresstest og Finanstilsynets vejledning vedrørende søjle II Committee of European Supervisors (CEBS) har fulgt det amerikanske tiltag med at foretage stresstest af bankerne på fælles scenarier. Det er uafklaret, om det ligeledes medfører en ændret regulering på området. Vedrørende resultat af stresstesten CEBS har den 1. oktober 2009 offentliggjort pressemeddelelse vedrørende resultatet af en stresstest-øvelse foretaget på 22 grænseoverskridende banker i EU, der er blevet bedt om at stresse deres porteføljer på fælles scenarier. Der har ikke deltaget nogen koncerner med hovedsæde i Danmark i stresstesten. De oplysninger, som CEBS omtaler, er yderst summariske og på et overordnet aggregeret niveau. Der omtales ikke enkelt-banker. Formålet med stresstesten er at vurdere, om banksektoren er tilstrækkelig kapitaliseret og dermed modstandsdygtig på et aggregeret niveau, hvilket CEBS konkluderer, at sektoren er. Det er således ikke individuelle bankers rekapitaliseringsniveau, der vurderes. Både kredit- og markedsrisici har indgået i øvelsen, men CEBS har ikke givet detaljerede oplysninger om scenarierne, og de få tal, der offentliggøres, er af meget overordnet karakter. Der er allerede krav om enkelte stresstest på fælles scenarier som følge af kapitaldækningsdirektivet i EU, men det er formentlig et område, der regulatorisk vil komme til at fylde mere. Nationalbanken har i Finansiel Stabilitet for 1. halvår 2009 gennemført en stresstest for danske banker (uden deltagelse af bankerne selv), der konkluderer, at danske banker med kapitaltilførslen fra bankpakke II er godt rustede til det forventede konjunkturforløb. 38

39 Boks 24: Stresstest Hvor behandles: > > CEBS Snitflader til andre emner: > > Offentliggørelse af det individuelle solvensbehov. Nyttige links: CEBS stresstesting-øvelse Basel-Komiteens tanker om øget regulering Tidsplan: > > Første øvelse frem til oktober > > Der afventes vejledning i høring fra Finanstilsynet, der forventes at indeholde ét ekstra fælles stress-scenarie vedrørende recession. 25. Indskydergarantiordninger Rådet og Parlamentet vedtog den 11. marts 2009 direktiv 2009/14 om ændring af direktiv 94/19/EF om indskudsgarantiordninger for så vidt angår dækningsniveau og udbetalingsfrist. Direktivet indebærer en forhøjelse af indskyderdækningen fra euro til euro. Senest fra 31. december 2010 skal dækningen være på euro, medmindre EU-Kommissionen i sin rapport, jf. nedenfor, konkluderer, at denne forhøjelse er unødvendig. Dækningen på euro er en maksimumdækning. Udbetalingsfristen til indskyderne reduceres til 20 hverdage. Direktivet er gennemført i den danske lovgivning ved lov nr. 338 af 1. maj 2009 om ændring af lov om en garantifond for indskydere og investorer, lov om finansiel stabilitet og lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. Loven forhøjer dækningsbeløbet fra kr. til euro i perioden 30. juni 2009 til 30. september Fra 1. oktober 2010 hvor statsgarantien udløber er dækningsbeløbet euro (ca kr.). 39