BRUG AF REGNVAND til wc-skyl og vaskemaskiner i boliger Rørcenter-anvisning 003, 2. udgave Juli 2002

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BRUG AF REGNVAND til wc-skyl og vaskemaskiner i boliger Rørcenter-anvisning 003, 2. udgave Juli 2002"

Transkript

1 BRUG AF REGNVAND til wc-skyl og vaskemaskiner i boliger Rørcenter-anvisning 003, 2. udgave Juli 2002 RØRCENTRET

2 Rørcenter-anvisning 003: Brug af regnvand til wc-skyl og vaskemaskiner i boliger 2. udgave, 1. oplag, 2002 Rørcentret Teknologisk Institut Tryk og indbinding: Rødgaard grafisk produktion, Rødovre ISBN ISSN

3

4 Forord Denne anvisning er udarbejdet for Miljø- og Energiministeriet og Byog Boligministeriet. Anvisningen angiver regler og betingelser for brug af regnvand fra tage til wc-skyl og vaskemaskiner i boliger og i boliglignende byggeri så som kontorer mv. Anvisningen er i denne 2. udgave ændret på få punkter nemlig i afsnittene 4 og 6.1. Ændringerne vedrører tilladelse til anvendelse af regnvandsanlæg i forskellige bygninger og mulighed for brug af regnvand fra tagpaptage. I disse bygningskategorier er brug af regnvand fra tage tilladt efter Miljøstyrelsens regler. Brug af regnvand fra tage er efter disse regler ikke tilladt i bygninger med hospitaler, alderdomshjem, skoler og børneinstitutioner samt hoteller. Anvisningen er udarbejdet under Aktivitetsplanen for fremme af økologisk byfornyelse og spildevandsrensning. Arbejdet med anvisningen har været fulgt af en følgegruppe bestående af: Ove Nielsen (formand) By- og Boligministeriet Linda Bagge Miljøstyrelsen Katerina Hantzi Miljøstyrelsen Finn Kongsfelt ETA-Danmark A/S Sigfred Lindvig Esbjerg Kommune / Danske Vandværkers Forening Otto Graham Gustavsberg A/S / VVS Fabrikantforeningen Henrik Johansen nyrup plast a/s/danske Importører Peter V. Andersen Lyngby-Taarbæk Kommune / Dansk Standard, S 314 Børge Pejtersen Dansk Standard, S 315 Poul Harremoes PH-Consult ApS Morten Andersson Moe og Brødsgaard A/S Desuden har anvisningen været sendt til høring hos: Foreningen af Rådgivende Ingeniører Dansk VVS Bygningsinspektørforeningen Samtidig med udarbejdelsen af denne anvisning har firmaet PH-Consult udarbejdet en rapport om Vurdering af hygiejniske risici ved håndtering af urent vand i huse. Rørcentret har haft et tæt samarbejde med PH-Consult ved udformningen af forslag til installationerne på et regnvandsanlæg.

5 Anvisningen kan bl.a. anvendes af myndigheder, ingeniører, entreprenører, autoriserede virksomheder inden for kloak og VVS, der arbejder med anlæg til brug af regnvand fra tage. Juli 2002 Rørcentret Teknologisk Institut

6 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund Historie Baggrund for anvisningen Principper for regnvandsanlæg Udnyttelse af regnvand Forudsætninger for effektiv udnyttelse Beregning af regnvandsressource Miljøpåvirkninger Påvirkninger af afløbssystemet og grundvandet Kemisk forurening Energi Konklusion Hygiejniske aspekter Bakterievækst Myndighedsbehandling Nybyggeri Eksisterende byggeri Etageboliger og kontorer Parcelhuse VA-godkendelser Vandafledningsbidrag Hvem må installere et regnvandsanlæg Autoriseret virksomhed, kloak Autoriseret virksomhed, VVS Undtagelser fra krav om autorisation Opbygning af et regnvandsanlæg Opsamlingsoverfladen Filtre Filtertyper Lodret filter Cyklonfilter Skrå filtre Vandret filter Sammenfatning Til- og overløb på regnvandstanken Regnvandstank Materiale Tankens placering Udformning af tanke Tilløb og overløb Afdækning Temperatur Dimensionering af tank Sikring mod forurening af drikkevandet Drikkevandsefterfyldning Frit tilløb Påfyldningscisterne Anlægsstyring

7 6.7 Pumper Pumpeenheden Pumpetyper Selvansugende centrifugalpumper Dykpumpe Dimensionering Vandstrøm Fordelingsledninger/koblingsledninger Mærkning Projektering og udførelse Projektering Hovedafløbssystemet Højdetab Afløbsinstallationen Tilløbssystemet til tanken Afløbssystemet fra tanke Tanken Vandinstallationen Eksisterende anlæg Udførelse Tanke Tanke anbragt i et kælderrum Drift og vedligeholdelse af regnvandsanlæg Brugervejledning Driftsvejledning Vedligeholdelsesvejledning Eksempler på anlægsudførelse Eksempel på brug af regnvand til wc-skyl og til maskintøjvask i parcelhus Overordnet beskrivelse af anlægget Beskrivelse af anlæggets delkomponenter Omfang Ledningssystem til regnvandstank Filter Regnvandstank Styringssystem Ledningssystem til installationsgenstandene Eksempel på brug af regnvand til wc-skyl i et kontorhus Overordnet beskrivelse af anlægget Beskrivelse af anlæggets delkomponenter Omfang Ledningssystem til regnvandstank Regnvandstank Styringssystem Ledningssystem til installationsgenstande Driftserfaringer Bilag Litteraturliste Bilag Love, regulativer, normer og autorisation Bilag

8 Checkliste Bilag Regnvandstank - bestemmelse af størrelse Bilag Brug af regnvand fra tage til wc-skyl og vaskemaskiner - hvor kan det tillades

9 8

10 1 Baggrund Gennem flere år er der i Danmark etableret forsøgsbyggeri, hvor regnvand fra tage bruges til wc-skyl og maskintøjvask. Interessen for at få ændret lovgivningen, så sådanne anlæg generelt kan tillades, har været stor. Miljø- og Energiministeriet har derfor sammen med By- og Boligministeriet taget initiativ til at få gennemført undersøgelser, der belyser både muligheder og begrænsninger. Undersøgelserne er belyst i 2 rapporter "Boligernes vandforbrug Den udnyttelige regnvandsressource", januar 1998 /1/, og "Boligernes vandforbrug Mikrobiologisk undersøgelser af regn- og gråvandsanlæg", juli 1998 /2/. Den sundhedsmæssige vurdering af brug af regnvand, opsamlet fra tage, til toiletskyl og maskintøjvask fremgår af /2/. Denne vurdering har medført, at Miljøstyrelsen har besluttet, at der ikke længere stilles krav om, at regnvand opsamlet fra tage og brugt til toiletskyl og maskintøjvask skal have drikkevandskvalitet. Dette gælder dog kun for anlæg, der etableres i boliger og boliglignende byggeri. Hospitaler, alderdomshjem, skoler, børneinstitutioner, hoteller, forsamlingshuse, teatre, biografer, industrier mv. er således ikke omfattet. For at sikre, at anlæg til brug af regnvand fra tage opbygges, udføres og vedligeholdes forsvarligt, har Miljø- og Energiministeriet sammen med By- og Boligministeriet taget initiativ til, at der udarbejdes en anvisning om brug af regnvand fra tage til wc-skyl og maskintøjvask i boliger. Denne anvisning samler kravene fra miljølovgivningen og byggelovgivningen, og den skal danne grundlag for, at fremtidige regnvandsanlæg kan projekteres, udføres og vedligeholdes teknisk og sundhedsmæssigt forsvarligt. 1.1 Historie Danmark Siden starten af 80'erne er interessen for regnvandsanlæg i Danmark steget. Baggrunden for dette er en voksende erkendelse af pres på drikkevandressourcen: Grundvandets tilgængelighed er mindsket på grund af beslutning om at overholde et vis minimumsvandføring i oplandenes overfladiske afstrømning. På grundlag af denne beslutning (Vandrådet 1990) kunne der konstateres et overforbrug af grundvandsressourcen i Danmark, især på Sjælland. Grundvandets anvendelighed mindskes, fordi det udsættes for stigende forurening. Flere vandforsyningsboringer må lukkes på grund af forurening. I befolkningen har der udviklet sig en øget miljøbevidsthed, som har koncentreret sig bl.a. om vandressourcen. 9

11 Vandforsyning i Danmark er baseret næsten 100% på oppumpning fra grundvandet. På dette grundlag anses øget anvendelse af vand fra grundvandsressourcen for et alvorligt problem, og tiltag til formindskelse af oppumpningen har opnået stor popularitet. Dette har udmøntet sig i generelt formindsket vandforbrug i byer. Som led i denne udvikling er der taget initiativ til projekter til anvendelse af regnvand som alternativ kilde til vand i husholdninger. I Danmark findes der et antal gennemførte projekter med brug af regnvand fra tage. En medvirkende årsag til dette kan være, at visse kommuner vil fremme/stimulere udviklingen af regnvandsudnyttelse. Københavns Kommune har fx indført bestemmelser om, at anlæg, der bruger regnvand til wc-skyl, maskintøjvask etc., får tilbagebetalt det såkaldte vandafledningsbidrag de første otte år. Tyskland Idéen til at udnytte regnvand til sekundære formål kommer fra Tyskland. Grundvand er den største kilde til drikkevandsforsyningen. 63 % af drikkevandet kommer fra grundvand og den resterende del fra overfladevand og kildevand med 30 % og 7 %. De større byer med stort vandforbrug havde store problemer med at skaffe grundvand af god kvalitet i tilstrækkelige mængder, fordi råvandstilførslen kom fra fjerntliggende kildepladser og var omkostningskrævende. Et eksempel er Frankfurt, der henter råvand 162 km fra bymidten. I Hamborg og Berlin har bevæggrunden til at anvende regnvand været en kredsløbsbetragtning, hvor man ikke ville bortlede regnvandet fra nedfaldsstedet til recipienter, men anvende regnvandet, hvor det faldt til sekundære formål. Dette indarbejdede man i en overordnet vandforsyningspolitik. I Hamborg var målsætningen at reducere grundvandsforbruget med 35% inden år Udviklingen de seneste år har taget fart, således at ca. 45% af tyske kommuner har en holdning til, at regnvand skal blive, hvor det falder og bruges til sekundær vandforsyning eller nedsives. I nogle kommuner gives der tilskud til etablering af anlæg til brug af regnvand fra tage i størrelsesorden DM til énfamiliehuse og 30 DM/m 2 tagflade i etageboliger. I andre kommuner pålægges der afgift, hvis der afledes regnvand til kommunale ledningsnet. Her er der tale om afgift på fra 0,5-8,0 DM pr. m 3, der bortledes fra befæstede arealer dvs. tagflader, terrasser, parkeringspladser og private indkørsler. I Tyskland installeres der regnvandsanlæg i beboelser, institutioner, skoler, industri- og håndværk, kontorer, varehuse mv. 1.2 Baggrund for anvisningen Den store udbredelse af regnvandsanlæg i Tyskland har medført, at der findes dels etablerede regelsæt og dels mange erfaringer for, hvor og hvordan manglende opmærksomhed på tekniske og menneskelige forhold giver fejl og utilfredsstillende drift. Det er disse regler og erfa 10

12 ringer, der danner baggrund for denne anvisning suppleret med erfaringer fra de regnvandsanlæg, der gennem de sidste par år er blevet installeret i Danmark. 1.3 Principper for regnvandsanlæg Princippet i et regnvandsanlæg er vist i figur 1. Regnvand fra tage ledes via nedløbsrør til en lagertank. For at fjerne blade og andre urenheder fra regnvandet, anbringes der filtre på nedløbsrøret fra tagrenden eller på tilløbsledningen til lagertanken. Tanken kan være gravet ned eller være anbragt i en kælder. Filter Figur 1.1 Principskitse af anlæg til brug af regnvand fra tage til wc-skyl og maskintøjvask. Regnvandet opbevares i tanken i kortere eller længere tid afhængigt af nedbørsmængde og vandforbrug. Temperaturen i tanken skal holdes så lav som muligt (ikke over 18 C) for at begrænse bakterietilvækst. Fra lagertanken pumpes vandet til de installationer, der skal forsynes med regnvand - altså wc og vaskemaskine. Ledningen fra lagertanken bør forsynes med en vandmåler, så den udnyttede regnvandsmængde kan måles. I mange kommuner er dette et krav, hvis ejendommen betaler afledningsafgift for spildevandet. I tørre perioder er det nødvendigt at supplere med drikkevand i tanken. Det er meget vigtigt, at denne efterfyldning udføres på en måde, der sikrer, at regnvand under ingen omstændigheder kan forurene drikkevandsforsyningen. 11

13 12

14 2 Udnyttelse af regnvand 2.1 Forudsætninger for effektiv udnyttelse En forudsætning for en effektiv udnyttelse af regnvand er, at det er relativt enkelt at opsamle den tilgængelige regnvandsmængde. Det er i første omgang i byområder, at udnyttelse af regnvand i større skala kan blive aktuel. I Danmark og Tyskland er der lavet statistisk undersøgelse på, hvor stort tagarealet er på forskellige typer af bygninger samt hvilket tagmateriale, der er brugt. I Danmark blev denne undersøgelse udført i forbindelse med udarbejdelsen af Miljøstyrelsens rapport om Boligernes vandforbrug den udnyttelige regnvandsressource, januar 1998 /1/. Resultaterne er gengivet i nedenstående figurer. Tagmateriale Tagareal i 1000 m 2 % af det samlede tagareal Built-up tag (tagpap uden hældning) Tagpap med hældning Fibercement mv. Cementsten Tegl Metal mv. Stråtag Fibercement, asbestfri PVC Glas Andet ,6 7,8 50,0 6,7 13,8 6,9 1,4 0,6 0,1 0,1 3,7 Total ,0 Figur 2.1 Fordeling af tagmaterialer efter areal på landsplan /4/. Det bemærkes at asbestholdige tage ikke er anvendelige, og at disse udgør et relativt stort areal I eksisterende byggeri (parcelhuse, kontorbyggeri mv.) er det i princippet muligt at genbruge regnvandet, men ofte er bygningernes konstruktion og den eksisterende ledningsføring så kompliceret, at det langt fra er muligt at udnytte hele regnvandsresourcen. Fordelingen af bygningsanvendelsen efter areal er vist i figur 2.2. Tagarealet af parcelhuse i gruppe 1 udgør i alt 25% af det samlede tagareal. Dette er en vigtig observation, da der er store regnvandsmængder at hente i netop denne bygningstype. 13

15 Man kan naturligvis ikke forudsætte, at hele tagarealet er tilgængeligt eller egnet til opsamling af regnvand. En del kan ligge langt fra det sted, hvor tagvandet skal bruges, andre kan være udført af et uegnet tagmateriale, fx asbest eller stråtage, eller det kan være svært at tilpasse det eksisterende ledningssystem eller installere et nyt. I rapporten blev der ligeledes foretaget en undersøgelse af forskellige tagmaterialers afstrømningsgrad. Resultaterne af denne undersøgelse er gengivet i figur 2.3. Gruppe Bygningsanvendelse Tagareal i 1000 m 2 1 Subtotal 2 Subtotal 3 Subtotal 4 Stuehus Parcelhus Rækkehus mv. Etagebolig Kollegium Døgninstitution Anden bolig Primær prod.virksomhed Sekundær prod.virksomhed El forsyning Anden prod.virksomhed Transportanlæg Engros/lager Detailhandel Øvrig virksomheder % af det samlede tagareal 4,0 24,5 4,6 4,8 37,9 0,1 0,6 1,6 2,3 25, ,5 0,6 1,0 7,2 0,8 0,2 44,3 Teater mv. Museum mv. Undervisning Hospital mv. Anden institution Fritidsformål Anden anvendelse 0,6 2,8 0,4 0,5 0,6 3,9 8,0 Subtotal 16,8 Total ,0 Figur 2.2 Fordeling af bygningsanvendelse efter areal på landsplan /1/ I beskrivelser af de eksisterende danske anlæg til regnvandsopsamling anføres generelt, at ca % ikke kan opsamles på grund af diverse forhold fx fordampning. Dette stemmer godt overens med tallene i figur 2.3, hvor 8 af de 11 forskellige tagmaterialer har en afstrømningsgrad på 0,75, hvilket netop betyder, at 25% af vandet ikke kan opsamles. 14

16 Tagmateriale Built-up tag (tagpap uden hældning)tagpap med hældning Fibercement mv. Cementsten Tegl Metal mv. Stråtag og græstørvtage fibercement, asbestfri PVC Glas Andet Afstrømningsgrad 0,70 0,75 0,75 0,75 0,75 0,75 0,20 0,75 0,75 0,75 0,62 Figur 2.3 Afstrømningsgrader for de forskellige tagmaterialer /1/. Det bemærkes at afstrømningsgraden formindskes med 0,05 for hver 15 når taghældningen er mindre end 45. Er taghældningen større end 45, øges afstrømningen med 0,05 pr. 15 stigning 2.2 Beregning af regnvandsressource. I rapport /1/ er der foretaget en beregning af den maksimale og den udnyttelige regnvandsressource i Danmark samt dækningsgraden og forbruget. Dette er gjort med en række korrektioner for ikke egnede bygningsanvendelser, ikke egnede tagbelægninger, nedbørsvariationer, befolkningstæthed mm. Den maksimale regnvandsressource er den mængde regnvand, der på landsplan vil kunne opsamles. Resultatet er fordelt på boligtyper og samlet for alle bygningsanvendelser, jf. figur 2.4. Boligtype Stuehuse, landbruget Parcelhuse Række/kædehuse Etageboliger Maksimal regnvandsressource, der kan opsamles (mio. m 3 /år) 9,3 58,6 11,2 11,8 Boliger i alt: 90,9 Alle bygningsanvendelser 229,0 Figur 2.4 Den maksimale regnvandsressource på landsplan fordelt på boligtyper og samlet for alle bygningsanvendelser. Den udnyttelige regnvandsressource er den del af den maksimale regnvandsressource, der kan genbruges. Denne del afhænger af vandforbruget og størrelsen på regnvandstanken. Man har i rapporten /1/ valgt at forudsætte, at regnvandet kun benyttes til wc-skyl og maskintøjvask. Under disse forudsætninger er resultatet gengivet i figur

17 Boligtype Stuehuse Parcelhuse Række- og kædehuse Etageboliger Regnvand til wc-skyl (mio. m 3 /år) 5,2 32,2 8,4 10,9 Regnvand til wc-skyl + maskintøjvask (mio. m 3 /år) 6,1 38,0 9,2 11,0 I alt 56,7 64,3 Figur 2.5 Den udnyttelige regnvandsressource på landsplan til husholdningerne. Hvis disse resultater sammenholdes med den maksimale regnvandsressource (figur 2.4), ses det, at 63% af den maksimale udnyttelige regnvandsressource kan udnyttes ved wc-skyl alene, og 71% ved wcskyl og maskintøjvask. Dækningsgraden er et udtryk for, hvor stor en del af det normale forbrug der kan erstattes af regnvand. Vandforbruget til wc-skyl henholdsvis wc-skyl og maskintøjvask for hver boligtype er angivet i figur 2.6. Boligtype Stuehuse Parcelhuse Række/kædehuse Etageboliger Vandforbrug i mio. m3 pr. år wc-skyl wc-skyl + maskintøjvask Samlet 5,8 7,2 22,6 37,4 47,0 146,6 9,3 11,6 36,3 22,6 28,4 88,8 I al 75,1 94,2 294,6 Figur 2.6 Vandforbruget i forskellige boligtyper til henholdsvis wc-skyl, wc-skyl og maskintøjvask og samlet for hver boligtype. Værdierne er beregnet på baggrund af et vandforbrug på 160 l/person/d. Sammenholdes dette med resultaterne i figur 2.5, ses det, at dækningsgraden udregnet på baggrund af udnyttelige regnvandsressourcer og % af boligens vandforbrug til wc-skyl viser, at dækningsgraden for alle boliger er ca. 76%. Dette svarer til ca. 19% af boligens samlede vandforbrug. For wc-skyl og tøjvask er dækningsgraden ca. 68%, hvilket svarer til ca. 22% af boligens samlede vandforbrug. Hvis man ser på dækningsgraden for etageboliger, er den ca. halv så stor som for de øvrige boligtyper. Dette skyldes, at der er en stor befolkningstæthed pr. tagareal i etageboliger, hvilket medfører et stort vandforbrug pr. tagareal set i forhold til fx parcelhuse. 2.3 Miljøpåvirkninger Udnyttelse af regnvand i større skala kan medføre ændring af visse miljøbelastninger. De negative effekter udgøres hovedsageligt af kemikalier til rengøring af anlæggene og af energi til drift af pumper mv. 16

18 De positive effekter er blandt andet mindre forbrug af grundvandsressourcer, mindre udledning af vand til afløbssystemet, mindre sæbeforbrug ved vask mv Påvirkninger af afløbssystemet og grundvandet Under forudsætning af, at husholdningernes brug af vand er uændret, vil mere udbredt og effektiv udnyttelse af regnvand i byerne medføre, at der anvendes mindre vand fra grundvandsressourcen, fordi det forbrugte regnvand træder i stedet for anvendelse af oppumpet grundvand. Med hensyn til afledning er der flere tilfælde: Såfremt regnvandet i stedet for at blive afledt til et fællessystem anvendes til genbrug, vil denne mængde regnvand fortsat blive afledt til kloakken; men det vil ske med den forsinkelse, som er forbundet med opholdet i regnvandstanken forud for brug til fx wcskyl. Afledningen vil blive formindsket med den mængde, som svarer til den sparede anvendelse af grundvand. På grund af den formindskede og forsinkede afledning vil den hydrauliske effekt på renseanlægget være positiv. Den tilledte forurening vil mindskes med indholdet i det vand, som ikke længere ledes til renseanlægget. Såfremt regnvandet i stedet for at afledes til separatsystem finder anvendelse til wc-skyl, vil regnvandet efter brug til wc-skyl blive afledt til spildevandsdelen af separatsystemet. Afledningen til spildevandsdelen af separatsystemet vil totalt set være den samme som før. Regnvandsafledningen til separatsystemet vil blive tilsvarende mindre. Den hydrauliske effekt på renseanlægget vil være uændret. Den tilledte forurening vil øges med forskellen mellem regnvandets og grundvandets indhold af forurenende stoffer, altså en mindre forøgelse. Såfremt regnvandet før var blevet afledt gennem infiltrationsanlæg, vil belastningen på spildevandsafledningen være uændret. Til gengæld vil der ske en tilsvarende formindskelse af fornyelsen af grundvandsressourcen i det lokale byområde. Den hydrauliske effekt på renseanlægget vil være uændret. Den tilledte forurening vil øges med forskellen mellem regnvandets og grundvandets indhold af forurenende stoffer, altså en mindre forøgelse. Der foreligger EDB-modeller, som kan beskrive de ændrede forhold for afledning og påvirkning af renseanlæggene Kemisk forurening Regnvand kan indeholde mange forskellige kemiske forureninger. Vanddråber suger bl.a. kuldioxid og svovldioxid til sig på deres vej 17

19 ned gennem luften. Overflader og ledningssystemet tilfører andre forureninger. Tagmateriale kan indeholde tjære, ældre ledninger kan indeholde bly og andre metaller, som kan gøre regnvandet uegnet til genbrug. Eftersom det kun er regnvand fra tagflader, som må bruges, kan der ligeledes tilføres løv og fugleekskrementer. Man bør ikke anvende regnvand til tøjvask, hvis det er opsamlet på gammelt tagpap, idet det kan indeholde bitumen-rester. Regnvand er normalt lige så farveløst som grundvand. Farvet regnvand tyder på en eller anden form for forurening fx algetilvækst eller korrosion. Metoder for filtrering og rensning er udviklet og er beskrevet i kapitel 6 Opbygning af regnvandsanlæg Energi Brugssystemer for regnvand er energiforbrugende. Energiforbruget går hovedsageligt til drift af pumper. For at beregne det egentlige energiforbrug, skal der tages højde for den energi, der bruges til rensning og distribution af den tilsvarende mængde drikkevand. Undersøgelser viser, at energiforbruget er følgende : Regnvand: Distribution af regnvand: ca. 0,3 0,5 kwh/m 3 Drikkevand: Fremstilling og distribution: ca. 0,37 kwh/m 3 Energiforbruget i forbindelse med regnvandssystemer er stort set lig med energiforbruget for det traditionelle system. Energiforbruget for distribution af drikkevand kan dog, i visse dele af landet, være mindre, hvilke taler for det traditionelle system. 2.4 Konklusion Ud fra et miljømæssigt synspunkt må det konstateres, at et korrekt udført regnvandsanlæg vil mindske presset på grundvandsressourcen svarende til den anvendte mængde regnvand. Den hydrauliske belastning af renseanlæg i fællessystem vil mindskes svarende til det sparede grundvand; men vil være uden betydning i andre systemer. Den forureningsmæssige ændring af belastningen på renseanlæg og recipient vil være af ringe betydning. Sammensætningen af regnvand er ikke kritisk for anvendelse af regnvand til wc-skyl og maskintøjvask. Energiforbruget er relativt neutralt i sammenligning med anvendelse af grundvand. Forbruget af ressourcer til rør, ventiler, beholdere mv. vil normalt være større end i traditionelle anlæg. Ved anlæg til eksisterende boliger vil det altid være større. 18

20 3 Hygiejniske aspekter De hygiejniske aspekter skal iagttages, når man anvender regnvand til wc-skyl og maskintøjvask. De væsentlige punkter vedrørende hygiejne er følgende: Risiko for spredning af sygdomme via regnvandet Opformering af mikroorganismer under opbevaring af regnvand Smitstoffer, der overføres med fugle (fx i ekskrementer) Risiko for tilbagestrømning af regnvand til vandforsyningsnettet Miljøstyrelsen og By- og Boligministeriet har udarbejdet Boligernes vandforbrug - Mikrobiologiske undersøgelser af regn og gråvandsanlæg /2/. Formålet med rapporten har været at undersøge forekomsten af en række mikroorganismer herunder patogener i regnvandsanlæg og de tilknyttede wc'er samt foretage en sundhedsmæssig vurdering af de fundne mikroorganismer. Der blev undersøgt for følgende patogene mikroorganismer: Pseudomonas aeruginosa Aeromonas Legionella Campylobacter Mycobacterium avium Cryptosporidium Giardia samt for følgende indikatororganismer: E.Coli Enterokokker og for kimtal. Konklusionen af undersøgelserne er her gengivet i forkortet udgave. Der er konstateret meget få gener i form af lugtgener eller belægninger i wc'erne hos brugeren ved brug af regnvand fra tage til wc-skyl. Der blev fundet E.coli i størstedelen af prøverne fra regnvandstankene, hvilket tyder på, at der er sket en fækal forurening af regnvandet, fx på opsamlingsfladen. Ved at anvende regnvand fra tage til wc-skyl i boligerne frem for vandværksvand introduceres mikroorganismer, der ikke plejer at forekomme i forbindelse med vandværksvand. Smitterisikoen ved at anvende regnvand fra tage til wc-skyl vurderes at være lille. Smitterisikoen vil kunne minimeres ved almindelig hygi 19

21 ejne, hvorfor denne må indskærpes i forbindelse med etablering af regnvandsanlæg. På grund at den øgede smitterisiko bør regnvandsanlæg dog ikke etableres i forbindelse med institutioner med særligt udsatte grupper som fx hospitaler, alderdomshjem og børneinstitutioner. 3.1 Bakterievækst Tankens bakterieindhold afhænger af vækstbetingelserne i tanken, dvs. vandets næringsindhold, strømningsforhold, ph-værdi og temperaturen. Temperaturen i tanken er af stor betydning for opformering af bakterier i regnvandet. I figur 3.1 angives de optimale forhold for vækst af forskellige bakterier. Bakterie Y.Pseudotuberculosis Pseudomonas Fækale streptokokker Klebsiella Salmonella E.coli Legionella *Opformeringstemperatur C Optimal temperatur C / Optimal ph-værdi * Opformeringstemperatur angiver det temperaturinterval, hvor antallet af bakterierne kan vokse. Figur 3.1 Optimal opformeringstemperatur og ph-værdi for de bakterier, som normalt kan forekomme i regnvandsanlæg /4/. Som figuren viser, sker bakterievæksten ved de temperaturer, som er normale for opsamlingstanke i regnvandsanlæg 8-25 C. Dette understreger vigtigheden af, at temperaturen holdes lav, eventuelt ved nedgravning af tanken. ph-værdien på regnvand er naturlig lav og giver derfor ikke optimale vækstbetingelser for bakterier. 20

22 4 Myndighedsbehandling Regnvandsanlæg skal opfylde de krav, der stilles i Byggelovgivningen og i Miljølovgivningen. I bilag 5 er vist en liste med angivelse af, hvor regnvandsanlæg er tilladt og ikke tilladt. 4.1 Nybyggeri For nyanlæg skal vurderingen af, om et anlæg opfylder gældende lovgivning, ske i forbindelse med byggesagsbehandlingen. Vurderingen af et regnvandsanlæg omfatter primært: Afløbsinstallationerne: Opfylder ledningssystemet i jord og bygning kravene i DS 432, Norm for afløbsinstallationer og denne anvisning Vandinstallationer: Opfylder ledningssystemet i jord og bygning kravene i DS 439, Norm for vandinstallationer og denne anvisning. Er anlægget som helhed eller de enkelte dele VA-godkendte Opfylder regnvandstank og ledninger de krav, der gælder for afstande til fundamenter, DS 415, Norm for fundering. Opfylder anlægget kravene i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 515 af 29. august 1988 med senere ændringer om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg? 4.2 Eksisterende byggeri Etageboliger og kontorer Hvis der ønskes etableret et regnvandsanlæg i forbindelse med eksisterende byggeri fx etageboliger eller kontorer, skal der jævnfør Byggeloven indsendes ansøgning og foretages en byggesagsbehandling, hvorefter en byggetilladelse vil indeholde krav til projektet Parcelhuse I forbindelse med etablering af regnvandsanlæg i eksisterende parcelhuse, rækkehuse mv. skal der ikke søges om tilladelse jævnfør Byggeloven, idet dette område er dække af "Småhusreglementet". I dette reglement er det angivet, at anlæggene skal udføres efter gældende love og regler, og at arbejdet skal udføres af autoriserede mestre. I bilag 3 findes et skema, som kan bruges af myndighederne i forbindelse med byggesagsbehandling. 4.3 VA-godkendelser Anlæg til opsamling af regnvand fra tage til brug til wc-skyl og maskintøjvask i bygninger skal være VA-godkendt jævnfør bestemmelserne i byggelovgivningen. VA-godkendelsen kan enten være for et samlet fabriksfremstillet anlæg eller som godkendelser af de forskellige fabriksfremstillede dele, som anlægget opbygges af. 21

23 4.4 Vandafledningsbidrag Lov om betalingsregler for spildevandsafledning giver kommunalbestyrelsen mulighed for at lade vandafledningsbidraget nedsætte eller bortfalde, når regnvand genanvendes i husholdningerne, fx til wc-skyl mv. 22

24 5 Hvem må installere et regnvandsanlæg Ejeren af en ejendom er ansvarlig for, at installationen af et regnvandsanlæg bliver udført i overensstemmelse med gældende lovgivning og regler for området. Dette lov- og regelsæt er omtalt i Bilag 2. Ifølge "Autorisationsloven" skal arbejdet udføres af autoriserede personer eller virksomheder. 5.1 Autoriseret virksomhed, kloak Alt arbejde med afløbsledninger og tanke i jord og under bygning skal udføres af en virksomhed, der har opnået autorisation som kloakmester. Det gælder både for nyanlæg og ved ændring af eksisterende systemer. Kravet om autorisation gælder både afpropning og sløjfning af ledninger, som ikke længere skal være i brug samt anlæg af nye ledninger og installation af filtre, tanke mv. i jord, som gennemstrømmes af regnvand. Det eneste arbejde, som ikke er omfattet af kravet om autorisation, er udførelse af nedsivningsanlæg for overløbsvand fra regnvandstanken samt eventuelt nedsivningsanlæg for det ikke filtrerede vand fra filtrene før tanken. Dette arbejde skal naturligvis også udføres i overensstemmelse med gældende lovgivning, men kan udføres af andre inklusiv autoriserede kloakmestre. 5.2 Autoriseret virksomhed, VVS Alt arbejde med vandinstallationen og alt arbejde med afløbsinstallationen i bygningen skal udføres af en virksomhed, der har opnået autorisation som VVS-installatør. Dette gælder alle ledninger og komponenter fra sugeledningens begyndelse i tanken til tilslutningen til wc og vaskemaskine. Undtaget fra kravet om anvendelse af autoriseret VVS-mester er dog for tiden anlæg, hvor en enkelt forbruger har eget drikkevandsforsyningsanlæg. Disse anlæg skal også udføres i overensstemmelse med gældende lovgivning og regler. 5.3 Undtagelser fra krav om autorisation Udførelse af tagrender, nedløbsrør og anbringelse af filtre på tagnedløbsrør er undtaget fra kravet om, at arbejdet skal udføres af en autoriseret virksomhed. Det forudsætter dog, at anlæggene udføres af godkendte produkter. Filtrene skal være VA-godkendte. 23

Brug af regnvand til wc-skyld og vaskemaskiner i boliger.

Brug af regnvand til wc-skyld og vaskemaskiner i boliger. Brug af regnvand til wc-skyld og vaskemaskiner i boliger. Af Flemming Springborg, Rørcentret, Teknologisk Institut I løbet af foråret 2000 vil vandforsyningsloven blive ændret således, at det bliver lovligt

Læs mere

BRUG AF REGNVAND til wc-skyl og vaskemaskiner i boliger Rørcenter-anvisning 003 Juli 2000

BRUG AF REGNVAND til wc-skyl og vaskemaskiner i boliger Rørcenter-anvisning 003 Juli 2000 BRUG AF REGNVAND til wc-skyl og vaskemaskiner i boliger Rørcenter-anvisning 003 Juli 2000 Udarbejdet for: By- og Boligministeriet og Miljø- og Energiministeriet, Miljøstyrelsen RØRCENTRET Rørcenter-anvisning

Læs mere

BRUG AF REGNVAND Til wc-skyl og vaskemaskiner i boliger Rørcenter-anvisning 003, 4. udgave September 2012

BRUG AF REGNVAND Til wc-skyl og vaskemaskiner i boliger Rørcenter-anvisning 003, 4. udgave September 2012 BRUG AF REGNVAND Til wc-skyl og vaskemaskiner i boliger Rørcenter-anvisning 003, 4. udgave September 2012 RØRCENTRET BRUG AF REGNVAND Til wc-skyl og vaskemaskiner i boliger Rørcenter-anvisning 003, 4.

Læs mere

Regnvandsanlæg Krav til afløbsinstallationerne

Regnvandsanlæg Krav til afløbsinstallationerne Regnvandsanlæg Krav til afløbsinstallationerne Inge Faldager,, 1 Afløbsinstallationerne Filtre i jord Tanke i jord Ledninger i jord Overløb Sikring mod tilbagestrømning 2 Filtre 3 Filtre Der skal anvendes

Læs mere

BRUG AF REGNVAND Til wc-skyl og vaskemaskiner i boliger Rørcenter-anvisning 003, 4. udgave September 2012

BRUG AF REGNVAND Til wc-skyl og vaskemaskiner i boliger Rørcenter-anvisning 003, 4. udgave September 2012 BRUG AF REGNVAND Til wc-skyl og vaskemaskiner i boliger Rørcenter-anvisning 003, 4. udgave September 2012 RØRCENTRET BRUG AF REGNVAND Til wc-skyl og vaskemaskiner i boliger Rørcenter-anvisning 003, 4.

Læs mere

Regnvandsanlæg Lovgivning og myndighedsbehandling

Regnvandsanlæg Lovgivning og myndighedsbehandling Regnvandsanlæg Lovgivning og myndighedsbehandling Inge Faldager,, 1 BEK nr. 1449 af 11/12/2007 Gældende bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg Kvalitetskrav til vand fra vandforsyningssystemer

Læs mere

VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT

VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT Krav til vandinstallationer Sikring mod Leon Buhl Teknologisk Institut Energi & klima Center for installation og kalibrering Oversigt Generelle krav til vandinstallation

Læs mere

Sikring mod kælderoversvømmelser. v/flemming Springborg, Rørcentret, Teknologisk Institut

Sikring mod kælderoversvømmelser. v/flemming Springborg, Rørcentret, Teknologisk Institut Sikring mod kælderoversvømmelser v/flemming Springborg, Rørcentret, Teknologisk Institut Regler fra gammelt afløbsregulativ 20. Højvandslukker Hvor en kælder efter Vej- og Kloakvæsenets skøn er udsat for

Læs mere

Vand i kælderen kan undgås

Vand i kælderen kan undgås Vand i kælderen kan undgås Hvad kan du som grundejer gøre. Hvis der forekommer stuvning i det offentlige afløbssystem, kan den enkelte grundejer beskytte sin kælder mod indtrængende kloakvand på 3 måder:

Læs mere

Forebyg vandskader. i virksomheden

Forebyg vandskader. i virksomheden Forebyg vandskader i virksomheden Gode råd til jer, der har haft vandskade Hvis I har kælder og tidligere har haft vandskade, hvor vandet er kommet ind gennem afløb mv., kan I sikre jer mod vandskader

Læs mere

Retningslinier for etablering af højvandslukker i Esbjerg Kommune Bilag 8

Retningslinier for etablering af højvandslukker i Esbjerg Kommune Bilag 8 Retningslinier for etablering af højvandslukker i Esbjerg Kommune Bilag 8 Side 1 af 8 Generelle bestemmelser Hvis der regelmæssigt forekommer stuvning i det kommunale afløbssystem, kan den enkelte borger

Læs mere

FOREBYG VANDSKADER I VIRKSOMHEDEN. - en del af Topdanmark

FOREBYG VANDSKADER I VIRKSOMHEDEN. - en del af Topdanmark FOREBYG VANDSKADER I VIRKSOMHEDEN - en del af Topdanmark Gode råd til jer, der har haft vandskade Hvis I har kælder og tidligere har haft vandskade, hvor vandet er kommet ind gennem afløb mv., kan I sikre

Læs mere

Anvendelse og afledning af

Anvendelse og afledning af Anvendelse og afledning af Undervisningsministeriet. 14-01-2014. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med André Damkjær. Materialet kan frit kopieres

Læs mere

ETABLERING AF HØJVANDS- LUKKER. Retningslinier for Københavns Kommune

ETABLERING AF HØJVANDS- LUKKER. Retningslinier for Københavns Kommune ETABLERING AF HØJVANDS- LUKKER Retningslinier for Københavns Kommune GENERELLE BESTEMMELSER Hvis der regelmæssigt forekommer stuvning i det kommunale afløbssystem, kan den enkelte borger beskytte sin kælder

Læs mere

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god

Læs mere

Godkendelse VA 1.93/19414

Godkendelse VA 1.93/19414 Udstedt: 2017.11.03 Gyldig til: 2019.01.01 Opfylder kravene i BR 15 incl. tillæg GODKENDELSESINDEHAVER: Nyrup Plast A/S Kannikevej 1 DK-4296 Nyrup Telefon: +45 57 80 31 00 Telefax: +45 57 80 33 01 Internet:

Læs mere

Faskine brug dit regnvand!

Faskine brug dit regnvand! Faskine brug dit regnvand! Skal du etablere en faskine til nedsivning af regnvand, er der en række regler og forhold, du skal være opmærksom på. Denne vejledning beskriver de forskellige elementer af en

Læs mere

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner Byggeri 2011 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte

Læs mere

Vejledning 3 Vejledning 8

Vejledning 3 Vejledning 8 Vejledning 3 Vejledning 8 Sådan gør du når du skal bygge Retningslinjer for udførelse af faskiner Center for Teknik og Miljø juni 2015 Side 1 Indholdsfortegnelse Faskiner 3 Ansøgning om udførelse af faskiner

Læs mere

Reparation af VVSinstallationer

Reparation af VVSinstallationer Reparation af VVSinstallationer Temadag vandskader 2010 Leon Buhl Teknologisk Institut Energi & Klima Reparation i Lovgivningen BR08 Normer: DS 439 Vandnormen DS 432 Afløbsnormen DS 469 Varmenormen 1 Reparation

Læs mere

Byggeri 2014. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Byggeri 2014. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner Byggeri 2014 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte

Læs mere

ORIENTERING TIL VVS-INSTALLATØRER fra Aalborg Forsyning Vand A/S

ORIENTERING TIL VVS-INSTALLATØRER fra Aalborg Forsyning Vand A/S ORIENTERING TIL VVS-INSTALLATØRER fra Aalborg Forsyning Vand A/S Du kan kontakte os på: Aalborg Forsyning vand A/S Sønderbro 53 9000 Aalborg Telefon 7743 9143 Denne folder er udarbejdet august 2006 og

Læs mere

Hvordan beskytter jeg min kælder mod kloakvand?

Hvordan beskytter jeg min kælder mod kloakvand? Hvordan beskytter jeg min kælder mod kloakvand? Hvis der regelmæssigt forekommer stuvning også betegnet opstemning - i det kommunale afløbssystem, kan den enkelte borger beskytte sin kælder mod indtrængende

Læs mere

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen Lolland forsyning - spildevand Kælderen er dit ansvar Har du en kælder under dit hus, er det dig selv, der har ansvaret for afledning af spildevandet

Læs mere

Fra taget til toilettet - om brug af regnvand fra tage i wc-skyl og vaskemaskiner. Erhvervs- og Boligstyrelsen Miljøstyrelsen

Fra taget til toilettet - om brug af regnvand fra tage i wc-skyl og vaskemaskiner. Erhvervs- og Boligstyrelsen Miljøstyrelsen Fra taget til toilettet - om brug af regnvand fra tage i wc-skyl og vaskemaskiner Erhvervs- og Boligstyrelsen Miljøstyrelsen Indhold 1 Indledning 1. Indledning 3 2. Værd at vide om regnvandsanlæg 4 Spar

Læs mere

12.4 Vand- og afløbsinstallationer

12.4 Vand- og afløbsinstallationer 12.4 Vand- og afløbsinstallationer Stk. 1. Vand- og afløbsinstallationer udformes, så de frembyder tilfredsstillende tryghed i brand-, sikkerheds-, funktions- og sundhedsmæssig henseende. (12.4, stk. 1)

Læs mere

Skån miljøet brug regnvand

Skån miljøet brug regnvand Skån miljøet brug regnvand Brug ikke rent drikkevand til unødvendige formål Nedbørsmængder i Danmark Et regnvandsanlæg kan erstatte følgende mængder rent drikkevand: Parcelhuse 40-50 % Boligblokke til

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9

Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9 Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9 Side 1 af 11 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold.

Læs mere

Spildevand i det åbne land Problemstillinger i den daglige sagsbehandling

Spildevand i det åbne land Problemstillinger i den daglige sagsbehandling Spildevand i det åbne land Problemstillinger i den daglige sagsbehandling Nyborg Strand 22. - 23. maj 2012 Bente Uhre 3. En virksomhed kan blive autoriseret af Sikkerhedsstyrelsen som: 3) kloakmester til

Læs mere

Eksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune

Eksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune VAND I BYER Odense 5. april 2013 Eksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune Claus Frydenlund Gladsaxe Kommune Arbejder på følgende retningslinier: Nedsivning af tagvand Nedsivning

Læs mere

Rensning af vejvand. Indlæg om vejvand til møde i NVTC den 24/11-2014 i Køge. v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret

Rensning af vejvand. Indlæg om vejvand til møde i NVTC den 24/11-2014 i Køge. v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret Rensning af vejvand Indlæg om vejvand til møde i NVTC den 24/11-2014 i Køge v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret 1 Hvorfor skal regnvand renses? Regnvand fra veje indeholder bl.a.: PAH

Læs mere

Separatkloakering. på privat grund eksempelsamling

Separatkloakering. på privat grund eksempelsamling Separatkloakering på privat grund eksempelsamling den gamle fælleskloak i vejen skiftes ud 2/3 eksempler på separatkloakering Derfor separatkloakerer vi tre gode grunde Separatkloakering betyder, at vi

Læs mere

Faskine - brug dit regnvand!

Faskine - brug dit regnvand! Faskine - brug dit regnvand! Faskine brug dit regnvand! Skal du etablere en faskine til nedsivning af regnvand fra tagflader, er der en række regler og forhold, du skal være opmærksom på. Denne vejledning

Læs mere

Spildevandsårsmøde BR 15. Rottespærrer BR 15

Spildevandsårsmøde BR 15. Rottespærrer BR 15 Spildevandsårsmøde BR 15 BR 15.pdf Konsekvenser af BR15: Rottespærre i alle nye afløbsinstallationer Alle dræn skal pumpes. Alle installationer under terrændæk sikres mod opstuvning. Er alle materialer

Læs mere

Vejledning i hvordan du laver en faskine

Vejledning i hvordan du laver en faskine Vejledning i hvordan du laver en faskine LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Sikring mod oversvømmelse

Sikring mod oversvømmelse Sikring mod oversvømmelse 1 Nye definitioner i DS 432 i afsnit 4.6 Tilbageløbsstop: En anordning, der ved hjælp af en flyder lukker automatisk, således at der ikke kan strømme vand ind i afløbsinstallationen

Læs mere

Regnvandstønde. Hvordan nedsætter jeg min vandregning?

Regnvandstønde. Hvordan nedsætter jeg min vandregning? Regnvandstønde Hvordan nedsætter jeg min vandregning? Regnvandsopsamling er et enkel og billigt system til vandbesparelser. Du behøver nemlig ikke nødvendigvis at bruge rent drikkevand til toiletskyl,

Læs mere

Spildevandsanlæg i det åbne land, samt

Spildevandsanlæg i det åbne land, samt Spildevandsanlæg i det åbne land, samt ansvarsforhold ved udførelsen beregning af faskiner til tag- og overfladevand BK anvisning 001 5. udgave - 2012 Forord Denne anvisning er udarbejdet af Byggeriets

Læs mere

Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune

Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Vejledningen Kommune er senest opdateret februar 2017 Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune 1 Hvorfor nedsive

Læs mere

WISY/nyrup regnvandsfilter

WISY/nyrup regnvandsfilter WISY/nyrup regnvandsfilter Type WFF 300 til montering i jord Velegnet til tagflader op til 3000 m² Vejledning i montering og anvendelse Anvendelsesområde WISY/nyrup hvirvelfilteret er beregnet til placering

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af faskiner

Retningslinjer for udførelse af faskiner Fredensborg Kommune Vand og Natur Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 7256 5908 vandognatur@fredensborg.dk September 2012 Retningslinjer for udførelse af faskiner Tekstudkast og fotos: Teknologisk Institut

Læs mere

Retningslinjer for nedsivning af regnvand i Varde Kommune

Retningslinjer for nedsivning af regnvand i Varde Kommune Retningslinjer for Vejledningen nedsivning er af senest regnvand opdateret i faskiner juli 2019 i Varde Kommune Retningslinjer for nedsivning af regnvand i Varde Kommune 1 Hvorfor nedsive regnvand? Det

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Varde Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Varde Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Varde Kommune Eller på mail til: teknikogmiljo@varde.dk 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede

Læs mere

Opsamling og anvendelse

Opsamling og anvendelse Aarhus Kommune Opsamling og anvendelse Oktober 2011 Ref. Opsamling og anvendelse Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD 1 2. OPSAMLING TIL HAVEVANDING 4 2.1 Generel beskrivelse

Læs mere

VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT

VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT Sammenhæng mellem DS 432 og BR08 (BR10) Leon Buhl Industri & Teknologisk Institut Oversigt over indhold Kort oversigt over byggelovgivningen Hvordan anvendes bygningsreglement

Læs mere

Forebyg vandskader. ved regnvejr, skybrud og tøbrud

Forebyg vandskader. ved regnvejr, skybrud og tøbrud Forebyg vandskader ved regnvejr, skybrud og tøbrud Gode råd til dig, der har haft vandskade Hvis du har kælder og tidligere har haft vandskade, hvor vandet er kommet ind gennem afløb mv., kan du sikre

Læs mere

Københavns Kommune. Opsamling og anvendelse

Københavns Kommune. Opsamling og anvendelse Københavns Kommune Opsamling og anvendelse December 2011 Københavns Kommune Opsamling og anvendelse December 2011 Ref.: Opsamling og anvendelse Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov

Læs mere

Separatkloakering PÅ PRIVAT GRUND EKSEMPELSAMLING

Separatkloakering PÅ PRIVAT GRUND EKSEMPELSAMLING Separatkloakering PÅ PRIVAT GRUND EKSEMPELSAMLING DEN GAMLE FÆLLESKLOAKLEDNING I VEJEN SKIFTES UD 2/3 EKSEMPLER PÅ SEPARATKLOAKERING Derfor separatkloakerer vi TRE GODE GRUNDE Separatkloakering betyder,

Læs mere

Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune

Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Vejledningen Kommune er senest opdateret februar 2017 Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune 1 Hvorfor nedsive

Læs mere

Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner

Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner Greve Kommune Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner Greve Kommune (Bilag til Spildevandsplan 2004-2008) 1 Faskiner Hvorfor nedsive regnvand? Nedsivning af regnvand

Læs mere

Retningslinjer. Dimensionering og drift af olieudskilleranlæg

Retningslinjer. Dimensionering og drift af olieudskilleranlæg Retningslinjer Dimensionering og drift af olieudskilleranlæg 2 Formål med retningslinjen Formålet med retningslinjen er at udskille benzin og olie fra afløbsvand, så det ikke efterfølgende giver problemer

Læs mere

Fedtudskillere. Udskillere, hvor fedt udskilles pga. afkøling og vægtfyldeforskelle. Rørcentret. Teknologisk Institut

Fedtudskillere. Udskillere, hvor fedt udskilles pga. afkøling og vægtfyldeforskelle. Rørcentret. Teknologisk Institut Fedtudskillere Udskillere, hvor fedt udskilles pga. afkøling og vægtfyldeforskelle 1 Fedt + vand En fyldt fedtudskiller lige før tømning 2 Fedt er ikke miljøskadeligt Fedt kan give tilstopning i afløbssystemet

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

Vejledning 8. Retningslinjer for udførelse af faskiner. Teknik og Miljø. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør

Vejledning 8. Retningslinjer for udførelse af faskiner. Teknik og Miljø. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør Teknik og Miljø Vejledning 8 Retningslinjer for udførelse af faskiner Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør November 2015 Redaktion: Ingelise Rask Design: Teknik og Miljø/NFN

Læs mere

Nedsivningsanlæg - i det åbne land

Nedsivningsanlæg - i det åbne land Nedsivningsanlæg - i det åbne land HVOR KAN MAN NEDSIVE? De ejendomme som ligger udenfor de kloakerede områder, kan vælge at rense deres spildevand ved f.eks. at etablere eget nedsivningsanlæg. Det drejer

Læs mere

Vejledning om: Nedsivning af regnvand i faskiner

Vejledning om: Nedsivning af regnvand i faskiner Teknik- og Miljøafdeling Vejledning om: Nedsivning af regnvand i faskiner August 2007 Side 1 Indhold: 1. Indledning. Nedsivning af regnvand er en god idé. Hvad er en faskine? 2. Gældende lovgivning og

Læs mere

Sikring af vandinstallationer Leon Buhl Teknologisk Institut Marts 2012

Sikring af vandinstallationer Leon Buhl Teknologisk Institut Marts 2012 Sikring af vandinstallationer Leon Buhl Teknologisk Institut Marts 2012 Kursus Sikring af vandinstallationer Marts 2012 Formål: At give deltagerne teoretisk og praktisk viden om sikring af offentlige vandforsyningsanlæg

Læs mere

Vand i kælderen. Lejre Forsyning. Ansvar. Afhjælpning. Andre gode råd

Vand i kælderen. Lejre Forsyning. Ansvar. Afhjælpning. Andre gode råd Vand i kælderen Lejre Forsyning Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange tusinde grundejere i Lejre Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere

Læs mere

Sikring af vandinstallationer

Sikring af vandinstallationer Sikring af vandinstallationer Sikring af vandinstallationer Leon Buhl Teknologisk Institut Installation og kalibrering Oversigt Hvordan kan tilbagestrømning opstå. Årsager og eksempler Lovgivning og regler

Læs mere

Våde bassiner og damme

Våde bassiner og damme Nedsivning på græs Regnvand løber direkte ud over en græsflade. Her siver det ned og vander græsset og ender i grundvandet eller i dræn under plænen. Er det tagvand, løber det de første par meter via en

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

Nedsivning af husspildevand

Nedsivning af husspildevand Nedsivning af husspildevand Revideret november 2010 Vejledning Før du etablerer nedsivningsanlæg Indhent faglig bistand Kontakt en autoriseret kloakmester, som skal vurdere, om jordbunden på ejendommen

Læs mere

V a n d i k æ l d e r e n

V a n d i k æ l d e r e n V a n d i k æ l d e r e n Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange tusinde grundejere i Aalborg Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere

Læs mere

a a r h u s V a n d V a n d i k æ l d e r e n 2 0 1 1

a a r h u s V a n d V a n d i k æ l d e r e n 2 0 1 1 Vand i kælderen 2/3 a a r h u s V a n d V a n d i k æ l d e r e n 2 0 1 1 Hvorfor denne information? Du er en af de mange grundejere i Aarhus Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste

Læs mere

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010 Vand i kælderen 2/3 Hvorfor denne information? Du er en af de mange grundejere i Århus Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde sig over, at kælderen rummer store

Læs mere

DS/EN 1717 og DS 439 Hvad gælder hvor? Leon Buhl Energi & Klima Installation og Kalibrering

DS/EN 1717 og DS 439 Hvad gælder hvor? Leon Buhl Energi & Klima Installation og Kalibrering DS/EN 1717 og DS 439 Hvad gælder hvor? Leon Buhl Energi & Klima Installation og Kalibrering Hvor gælder hvad? BR08 kap 8.4.1 Stk. 1 Vand- og afløbsinstallationer skal udformes, så de frembyder tilfredsstillende

Læs mere

Adskillelse af regn- og spildevand PÅ PRIVAT GRUND BAGGRUND, EKSEMPLER OG GODE RÅD

Adskillelse af regn- og spildevand PÅ PRIVAT GRUND BAGGRUND, EKSEMPLER OG GODE RÅD Adskillelse af regn- og spildevand PÅ PRIVAT GRUND BAGGRUND, EKSEMPLER OG GODE RÅD DEN GAMLE FÆLLESKLOAKLEDNING I VEJEN SKIFTES UD 2/3 EKSEMPLER PÅ SEPARATKLOAKERING Hvorfor skal regnvand og spildevand

Læs mere

Rudersdal Kommune. Retningslinjer for udførelse af faskiner. April Rudersdal Kommune. Natur og Miljø Øverødvej Holte Tlf.

Rudersdal Kommune. Retningslinjer for udførelse af faskiner. April Rudersdal Kommune. Natur og Miljø Øverødvej Holte Tlf. Rudersdal Kommune Retningslinjer for udførelse af faskiner April 2011 Rudersdal Kommune Natur og Miljø Øverødvej 2 2840 Holte Tlf.: 4611 0000 Tekstudkast og fotos Teknologisk institut Tegninger Claus Riis

Læs mere

Installationskrav og brugsvandsanlæg tilbagestrømning og forurening af drikkevand Vandtemadag Den 25. februar 2008 Leon Buhl

Installationskrav og brugsvandsanlæg tilbagestrømning og forurening af drikkevand Vandtemadag Den 25. februar 2008 Leon Buhl Installationskrav og brugsvandsanlæg tilbagestrømning og forurening af drikkevand Vandtemadag Den 25. februar 2008 Leon Buhl Bygningsreglementet 8.4.2 Vandinstallationer, 8.4.2.1 Generelt Stk. 2 Koldt

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR NEDSIVNING AF REGNVAND FRA TAGE OG BEFÆSTEDE AREALER. SKEMA TIL ANSØGNING OM NEDSIVNING AF REGNVAND (f.eks.

RETNINGSLINJER FOR NEDSIVNING AF REGNVAND FRA TAGE OG BEFÆSTEDE AREALER. SKEMA TIL ANSØGNING OM NEDSIVNING AF REGNVAND (f.eks. RETNINGSLINJER FOR NEDSIVNING AF REGNVAND FRA TAGE OG BEFÆSTEDE AREALER SKEMA TIL ANSØGNING OM NEDSIVNING AF REGNVAND (f.eks. faskine) Center for Teknik & Miljø September 2016 Indhold Introduktion... 2

Læs mere

Ansøgning Etablering af biologisk sandfilteranlæg

Ansøgning Etablering af biologisk sandfilteranlæg Nordfyns Kommune Teknik og Miljø Rådhuspladsen 2 5450 Otterup E-mail: teknisk@nordfynskommune.dk Ansøgning Etablering af biologisk sandfilteranlæg Ejers navn: Ejers adresse: Ejendommen, hvor anlægget skal

Læs mere

Drifts og vedligeholdelseshæfte

Drifts og vedligeholdelseshæfte Drifts og vedligeholdelseshæfte For at forebygge og undgå driftsforstyrrelser i Deres kloakinstallationer, bedes De gennemlæse dette drifts- og vedligeholdelseshæfte, grundigt. De kan herunder se, hvilke

Læs mere

VAND I KÆLDEREN KLIMAET FORANDRER SIG. b Ansvar. b Afhjælpning. b Andre gode råd

VAND I KÆLDEREN KLIMAET FORANDRER SIG. b Ansvar. b Afhjælpning. b Andre gode råd VAND I KÆLDEREN KLIMAET FORANDRER SIG b Ansvar b Afhjælpning b Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange tusinde grundejere i Aalborg Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom

Læs mere

tømningsregulativ for samletanke

tømningsregulativ for samletanke tømningsregulativ for samletanke - med virkning fra 1. april 2011 1 Indhold 1. LOVGRUNDLAG, FORMÅL OG OMFANG 3 2. ODSHERRED FORSYNINGS ORGANISERING 3 3. DEFINITION OG ANVENDELSE 3 4. KRAV TIL SAMLETANKE

Læs mere

Greve Kommune. Spildevandsplan Tillæg nr. 2. Nye boliger ved Tune Nordøst Retningslinier for nedsivning af regnvand

Greve Kommune. Spildevandsplan Tillæg nr. 2. Nye boliger ved Tune Nordøst Retningslinier for nedsivning af regnvand Greve Kommune Spildevandsplan 2004-2008 Tillæg nr. 2 Nye boliger ved Tune Nordøst Retningslinier for nedsivning af regnvand September 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning...2 2 Tune Nordøst nyt opland

Læs mere

Tema NEDLØBSBRØND FILTER LAGERTANK. Overløb fra

Tema NEDLØBSBRØND FILTER LAGERTANK. Overløb fra Tema d a n m a r k s k o m p l e t t e b o l i g m a g a s i n Genbrug af regnvand er godt for pengepung og miljø. Det får flere og flere boligejere til at installere en regnvandstank, der gør det muligt

Læs mere

Forskrift for etablering, indretning og drift af sandfang samt olie- og benzinudskillere i Odder kommune.

Forskrift for etablering, indretning og drift af sandfang samt olie- og benzinudskillere i Odder kommune. Forskrift for etablering, indretning og drift af sandfang samt olie- og benzinudskillere i Odder kommune. Forskriften er udarbejdet i henhold til 6 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj

Læs mere

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

Vand i kælderen. nye veje for vandet

Vand i kælderen. nye veje for vandet Vand i kælderen 1 nye veje for vandet HVORFOR DENNE PJECE? INDHOLD 2 3 Du er måske en af de mange grundejere i Herning Kommune, som SPILDEVAND har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan

Læs mere

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd. Side

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd. Side VAND I KÆLDEREN Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange grundejere i Frederikshavn Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde

Læs mere

Teori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Regnvandsbassinet forsinker eller afleder vandstrømmen

Teori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Regnvandsbassinet forsinker eller afleder vandstrømmen Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af

Læs mere

Sådan undgår du vand i kælderen

Sådan undgår du vand i kælderen Sådan undgår du vand i kælderen Sammen har vi ansvaret Det samlede spildevandsledningsnet i Guldborgsund Kommune er på ca. 900 km. Der er store variationer i tilstanden af vores ledningsnet, men generelt

Læs mere

Vejledning i afgrænsning af autorisationsloven for nedsivningsanlæg til regnvand

Vejledning i afgrænsning af autorisationsloven for nedsivningsanlæg til regnvand Vejledning i afgrænsning af autorisationsloven for nedsivningsanlæg til regnvand Rørcentret 2016 Titel: Vejledning i afgrænsning af autorisationsloven Rekvirent: Sikkerhedsstyrelsen, Nørregade 3, 6700

Læs mere

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Sorø Kommune Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Vejledning til grundejere Maj 2009 Udgivelsesdato 13.maj 2009 Hvorfor nedsive tagvand? Der er af mange gode grunde til at nedsive tagvand lokalt, hvor

Læs mere

Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune

Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune 03. juli 2014 Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune Indhold Retningslinjer... 1 Generelle oplysninger om håndtering af regnvand... 2 Dimensionering... 2 Forundersøgelser... 2 Nedsivning af regnvand

Læs mere

Næstved Kommune Center for Miljø og Natur, Rådmandshaven 20, 4700 Næstved Tlf.:

Næstved Kommune Center for Miljø og Natur, Rådmandshaven 20, 4700 Næstved Tlf.: Næstved Kommune Center for Miljø og Natur, Rådmandshaven 20, 4700 Næstved spildevand@naestved.dk Tlf.: 5588 6170 www.naestved.dk Sags nr. Modtaget, dato: Ansøgning om etablering af biologisk Minirenseanlæg,

Læs mere

Leca faskiner er fuldstændig sikre over for rotter, mus og andre skadedyr. Dyrene kan hverken leve eller lave gange i løse Leca letklinker.

Leca faskiner er fuldstændig sikre over for rotter, mus og andre skadedyr. Dyrene kan hverken leve eller lave gange i løse Leca letklinker. 15/12/2017 FASKINER Håndtering af regnvand er en stigende udfordring i Danmark, hvor store mængder af nedbør har overbelastet kloaksystemerne de seneste par år. En faskine baseret på Leca letklinker, kan

Læs mere

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Gode råd

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Gode råd VAND I KÆLDEREN Ansvar Afhjælpning Gode råd Hold kælderen tør Denne pjece henvender sig til de mange grundejere i Thisted Kommune, der har kælder i deres ejendom. Kælderen er husets lavest placerede del,

Læs mere

Faskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette.

Faskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette. Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker reduceres. Tagvand

Læs mere

Vand i kælderen. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd

Vand i kælderen. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Vand i kælderen Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Forsyning Helsingør Spildevand A/S Februar 2011 Hvorfor denne information? Du er måske en af de 6500 grundejere i Helsingør Kommune, som har en kælder

Læs mere

På det rene med spildevandet

På det rene med spildevandet På det rene med spildevandet Hvem er VandCenter Syd? VandCenter Syd tager hånd om spildevandsrensningen i både Odense Kommune og Nordfyns Kommune, efter vi den 1. januar fusionerede med Nordfyns Spildevand.

Læs mere

Nyheder. v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret. Konference A2, Rørcenterdagene 2017

Nyheder. v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret. Konference A2, Rørcenterdagene 2017 Nyheder v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret Konference A2, Rørcenterdagene 2017 Indhold DS 432 rettelsesblad og revision Kloakmesterens arbejdsområde bl.a. i forhold til LAR-anlæg Skybrudssikring

Læs mere

Næstved Kommune Center for Miljø og Natur, Rådmandshaven 20, 4700 Næstved Tlf.:

Næstved Kommune Center for Miljø og Natur, Rådmandshaven 20, 4700 Næstved Tlf.: Næstved Kommune Center for Miljø og Natur, Rådmandshaven 20, 4700 Næstved spildevand@naestved.dk Tlf.: 5588 6170 www.naestved.dk Sags nr. Modtaget, dato: Ansøgning om etablering af Samletank - som anført

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Vandforbrug Vandmængder Vandforsyning og vandtab Vandkvalitet November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab Forbrug af drikkevand Københavnernes

Læs mere

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND Side 1 af 14 Mariagerfjord Kommune, Teknik og Miljø Juni 2011 Side 2 af 14 Mariagerfjord Kommune, Teknik og Miljø Juni 2011 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Roth Regnvandsanlæg. Systemløsninger for professionelle.... living full of energy!

Roth Regnvandsanlæg. Systemløsninger for professionelle.... living full of energy! Roth Regnvandsanlæg Systemløsninger for professionelle... living full of energy! 224 Roth Håndbogen 2012-2013 Skån miljøet - spar vand og penge...gode grunde for regnvand Hvorfor samle regnvand? Der er

Læs mere

Kloakering. Afløbsplaner for enfamiliehuse.

Kloakering. Afløbsplaner for enfamiliehuse. Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI) Kloakering. Afløbsplaner for enfamiliehuse. Forord Dette hæfte er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI, www.ebai.dk)

Læs mere

Norm for afløbsinstallationer

Norm for afløbsinstallationer Dansk standard DS 432 4. udgave 2009-07-03 Norm for afløbsinstallationer Code of Practice for Sanitary Drainage Wastewater Installations DS 432 København DS projekt: M231067 ICS: 91.140.80 Første del af

Læs mere

VAND I KÆLDEREN ANSVAR - AFHJÆLPNING - GODE RÅD

VAND I KÆLDEREN ANSVAR - AFHJÆLPNING - GODE RÅD VAND I KÆLDEREN ANSVAR - AFHJÆLPNING - GODE RÅD ORDFORKLARING Højvandsslukke: Lukkemekanisme, der bruges i afløbssystemer, hvor der er risiko for tilbageløb af spildevand. Skelbrønd: Brønd, der adskiller

Læs mere