Resumé. Rapporten belyser følgende spørgsmål:
|
|
- Jørgen Bendtsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Resumé 1.1 Formål og metode Kan vi lære af de andre? Udenlandske erfaringer med e- læring og blended learning i erhvervsuddannelser og læreruddannelser for erhvervsskolelærere er en afrapportering af et forsøgs og udviklingsprojekt, der har haft til formål at udvikle koncepter og modeller for e- læring og blended learning i erhvervsuddannelserne og læreruddannelsen for erhvervsskolelærere. Projektet har undersøgt og systematiseret udenlandske erfaringer med virkningen af e- læring og blended learning med henblik på at udlede erfaringer om de betingelser, der gør, at en given uddannelsesinstitution har udbytte af at inddrage e- læring og blended learning i deres uddannelsesdesign. Rapporten belyser følgende spørgsmål: Hvad forstår forskellige relevante institutioner ved begrebet e- læring og blended learning? Hvorfor udbydes e- læring og blended learning dvs. hvilken uddannelsesudfordring er e- læring og blended learning et svar på? Hvordan er e- læring og blended learning typisk organiseret og ud fra hvilke rationaler? Herunder: Hvilke målgrupper er der for institutionernes indsats? Hvilke aktiviteter består indsatserne af? Hvilke målsætninger har institutionerne opstillet? I hvilken grad og hvordan er indsatserne søgt forankrede? Hvilken virkning har brugen af e- læring og blended learning for forskellige uddannelsesinstitutioner? Forsøgs- og udviklingsarbejdet har således haft fokus på at finde og udvikle modeller og koncepter for e- læring og blended læring, der har størst mulig læringseffekt, så danske erhvervsskoler og professionshøjskoler kan inddrage dette i deres undervisningsplanlægning. Projektet har derfor haft særligt fokus på at udvikle modeller, der generaliserer og systematiserer viden på området, og dels at udvikle modeller, der er anvendelsesorienterede, så de kan støtte og guide erhvervsuddannelsessektorens forskellige aktører i udviklingen af effektive uddannelses- og undervisningsformater. Rapporten er blevet til gennem et omfattende og systematisk litteraturreview af forskningslitteratur, undersøgelser og rapporter for eksisterende e- læring og blended learning inden for erhvervsuddannelser og læreruddannelser for erhvervsskolelærere, og den er blevet kvalificeret gennem et samarbejde med udenlandske eksperter og videns- og uddannelsesinstitutioner. Som en del af kvalificeringen af projektets fund, har projektets medarbejdere besøgt udvalgte lande for at få et dybere kendskab til de forskellige nationale tilgange til e- læring og blended learning på erhvervsuddannelserne og læreruddannelserne for erhvervsskolelærere. Der er tale om landene Finland, England, Norge og Tyskland. 1.2 Variationer i erhvervsuddannelsessystemet i forskellige lande Et af rapportens resultater er, at der kan identificeres forskellige nationale tilgange til erhvervsuddannelser, som fordeler sig i forhold til to poler ud fra henholdsvis hvor erhvervsuddannelsen er baseret og hvem, der har det uddannelsesmæssige ansvar. Er uddannelserne primært skole- eller virksomhedsbaserede og er uddannelsesansvaret primært individuelt eller kollektivt. Figur 1.1 Landkortet 1.3 Forståelser af e-læring og blended learning De forskellige institutioner og organisationer anvender mange forskellige forståelser af e- læring og blended learning. Nogle af disse er tekniske i og med, at de lægger vægt på de forestillede potentialer ved specifikke teknologier. Andre institutioner betoner leveranceformen og betoner derved formidlingsaspektet. En tredje type forstår primært e- læring som en kommunikationsform, hvor det er kontakten mellem deltagerne i undervisningen, der udgør kernen. Mange uddannelsesudbydere giver udtryk for, at deres valg af e- læring er pædagogisk begrundet, men det er kun få institutioner, hvor man kan se, at en pædagogisk forståelse af e- læring har været bestemmende for anvendelsen og implementeringen af e- læring.
2 I rapporten har vi valgt at analysere og begrebsliggøre de forskellige forståelser, så de indgår i en almen forståelse af e- læring og blended learning. Det har vi gjort for at gøre vores fund mere anvendelsesrettede for de erhvervsuddannelser og læreruddannelser til erhvervsskolelærere, der allerede arbejder med e- læring eller overvejer at gøre det E-læring og blended learning Der er ikke enighed om, hvordan begreberne e- læring eller blended learning skal forstås. Rapportens litteraturreview samt undersøgelsens casebesøg demonstrerede en vifte af anvendelser og forståelser af disse to begreber inden for erhvervsuddannelserne og læreruddannelserne til erhvervsskolelærer. Rapporten tager udgangspunkt i en analytisk definition på kategorierne e- læring og blended learning baseret på tilgængelig forskning, men afprøver samtidig deres anvendelighed gennem såvel litteraturreviewet som casebesøgene. I rapporten er der fokus på planlagt læring i formelle rammer, det vil sige både uddannelse og undervisning, hvor en del af uddannelsen i erhvervsuddannelsen ofte vil foregå i en virksomhed. E- læring skal i denne begrebslige ramme således ikke kun forstås i forhold til brug af e- læring. E- læring forstås i rapporten som noget, der besidder et forbedringspotentiale i forhold til læring og uddannelse. Pædagogiske potentialer: En ny pædagogisk praksis kan give undervisere og elever mulighed for at lære og interagere på dynamiske nye måder, hvilket kan resultere i øget motivation og et øget læringsudbytte i form af: Hurtigere læring, mere læring, dybere læring og anderledes læring. Adgangspotentialer: En ny pædagogisk praksis kan give uddannelsesinstitutionen mulighed for at nå nye målgrupper eller dække behovet hos nuværende elever på nye måder i form af: Læring for flere. Ressourceudnyttelse: En ny pædagogisk praksis kan give uddannelsesinstitutionen mulighed for at udnytte ressourcer, lærekræfter og læremidler på nye måder, hvilket kan resultere i: Mere læring. På denne baggrund når rapporten frem til følgende definition på e- læring og blended learning :
3 Ved e- læring forstås planlagt læring, der er helt eller delvist digitalt medieret med det sigte at skabe en kvalitativ og/eller kvantitativ forbedring af en uddannelse. Blended learning er e- læring, der integrerer netbaseret undervisning med tilstedeværelsesundervisning. Denne forståelse angiver, at der kan være forskellige hensigter med e- læringen: Der kan være en formodning om, at det vil medføre at deltagerne lærer bedre, et større udbytte i forhold til indsats. Det kan også være et spørgsmål om, at flere får adgang til formel uddannelse eller, at der sker en optimering af ressourceudnyttelsen. Ofte vil flere af disse hensigter og begrundelser ligge bag ved en satsning på e- læring, og ofte vil disse hensigter ikke være afstemte. I værste fald kan der være modsætninger mellem begrundelser og hensigter. 1.4 Hvorfor udbydes e-læring og blended learning Undersøgelsen viser, at institutioners og underviseres forståelse af e- læringsbegrebet har afgørende betydning for brug og effekt af e- læringsinnovationer (herunder innovationer med blended learning) i erhvervsuddannelser og læreruddannelser for erhvervsskolelærere. Et af undersøgelsens resultater er en kortlægning af den vifte af forståelser af e- læringsbegrebet, der i dag findes inden for erhvervsuddannelsessystemet. Samtidig viser undersøgelsen, hvordan begrebsforståelser også indgår i en positionering i forhold til e- læringsinnovationer. I viften af forståelser af e- læringsbegrebet identificerer rapporten to hovedparadigmer: Begrundelsesparadigmet og teknologisynet. Begrundelsesparadigmet skal besvare spørgsmålet om hvorfor vi vil anvende e- læring i en erhvervsuddannelse eller læreuddannelse for erhvervsskolelærere. Teknologisynet skal besvare spørgsmålet om forholdet mellem e og læring i e- læringsbegrebet. Ovenstående to paradigmer og grundtyper kan visualiseres i det landkort for e- læring, som kan ses øverst på næste side. I landkortets fire felter er med rødt placeret nogle få eksempler på e- læringspositioner, som kan anvendes til inspiration vedrørende, hvordan kortet kan forstås. 1.5 Organisering og virkning af e-læring og blended learning Organisering af uddannelsesinstitutionernes indsatser med e- læring (herunder blended learning) er mangfoldige. Vores undersøgelse har vist, at organisering af e- læring ofte tager udgangspunkt i en knopskydning, hvor e- læring kobles på allerede
4 eksisterende elementer i organisationen. I Norge og England kan e- læring dog ses som noget, der delvist er vokset ud af en lang tradition for fjernundervisning. I disse tilfælde er e- læring næste generation af fjernundervisningsteknologi, hvorfor mange af de e- læringsforståelser, vi har mødt der, er funderet i teknologi eller kommunikation. Det er et vigtigt fund i projektet, at de mange forskellige måder at organisere e- læring på samtidig viser, hvordan såvel organiseringen af e- læring som forholdet mellem e- læring og den udbydende organisation kan generaliseres i nogle almene modeller eller tænkeværktøjer. De mange organisationsformer har vi valgt i rapporten at fremstille gennem disse kondenseringer. Dette har vi gjort for at gøre rapporten langt mere anvendelsesorienteret fremfor at fremdrage en række eksempler, som alle ville være afhængige af deres specifikke kontekst og brugbarheden for andre derfor tilsvarende mindre. Grundlæggende har vi valgt at svare på projektets spørgsmål om organisering og virkning af e- læring ud fra en helhedsforståelse, da der ikke kan påvises nogen læringsmæssig virkning af e- læring isoleret betragtet. Med e- læring og blended learning kan institutionerne dog lette tilgængeligheden til uddannelser og dermed indløse et adgangspotentiale, hvilket kan være et mål i sig selv. Men de pædagogiske og ressourcemæssige potentialer indløses ikke gennem teknologiske implementeringer. Dette viser vores undersøgelse meget klart. Vi har derfor valgt at besvare spørgsmålet om organisering og virkning af e- læring samlet. Det er organisatoriske forhold, der er afgørende for, om pædagogiske og for så vidt også ressourcemæssige potentialer har en mulighed for at blive indløst. Her spiller det en afgørende rolle, at udbydere af erhvervsuddannelser og læreruddannelser for erhvervsskolelærere har et klart mål med deres indsats, og at hele organisationen indtænkes i en samlet løsning. Derfor har vi udviklet en række tænkeværktøjer og modeller, der kan støtte institutionerne i deres arbejde med e- læring og blended learning Forandring: Fra teori til praksis Omdrejningspunktet for forståelsen af en forandring for at opnå en forbedret uddannelse med brug af e- læring og blended learning er forholdet mellem målgruppe, intervention og effekt. Pawson og Tilleys model for realistisk evaluering kan illustrere den forandringsteoretiske ramme, projektet udvikler sine modeller indenfor: Analysemodel for sociale indsatser (Pawson & Tilley, 1997, s. 58) Brug af digitale teknologier i erhvervsuddannelserne og læreruddannelserne for erhvervsskolelærere kan ikke i sig selv tilskrives nogen effekt, hverken på den pædagogiske praksis eller på elevernes læringsudbytte. Det er samspillet mellem forskellige elementer, der afgør virkningen. Den positive effekt på elevernes læring af en række kontekstmekanismer. Konteksten kan her dels henvise til eksterne faktorer for en organisation eller den kan henvise til interne forhold i en organisation. Projektet har inden for denne forandringsteoretiske ramme udviklet en række modeller, der dels kan anvendes som analytiske tænkeværktøjer (tænketeknologier), dels kan anskueliggøre de betingelser, der organisatorisk skal være til stede, og dels kan være konkrete guidelines for nye designs af
5 uddannelser og undervisning, når der arbejdes med udvikling af e- læring og blended learning i erhvervsuddannelserne og læreruddannelserne for erhvervsskolelærere. Den Organisationsdidaktiske model viser, hvilke niveauer, der har indflydelse på virkningen af en intervention med e- læring og blended learning. Den organisationsdidaktiske model hierarkisk version Modellen skal læses hierarkisk på den måde, at de lavere liggende niveauer skal være opfyldt, for at de højere liggende kan forventes at fungere. Der skal være ledelsesmæssigt og organisatorisk klarhed over, hvorfor organisationen vælger designs med e- læring og blended learning. Den strategiske analyse skal analysere og beslutte om e- læring er ønskeligt, legitimt, realiserbart og økonomisk rentabelt. Den taktiske analyse og beslutning handler bl.a. om overvejelser vedrørende underviserkompetencer, daglig ledelse, drift og organisering i tid og rum, teknologiinvesteringer, support af undervisere og elever samt løbende ressourceallokering mv. Den operationelt- didaktiske analyse og beslutning handler bl.a. om den konkrete og løbende udvikling af en ny pædagogisk praksis. Et særligt træk ved e- læring er, at der ikke findes en fast etableret kultur eller praksis, som blot kan implementeres på en given uddannelsesinstitution, dels fordi institutionerne er forskellige, men især fordi den teknologiske udvikling og elevers behov og forventninger ændrer sig så hurtigt, at en del af den didaktiske beslutning handler om løbende udvikling af det didaktiske design. Ved beslutninger om etablering af et nyt uddannelseskoncept udgør niveauerne som nævnt en lineær kæde af beslutninger, hvor det strategiske kommer før det taktiske, som igen kommer før det operationelt- didaktiske. Men når et uddannelseskoncept er blevet ny uddannelsespraksis, så indgår de tre niveauer i relation til hinanden, hvilket kan illustreres med denne relationsmodel:
6 Figur 1.5 Den organisationsdidaktiske model relationel version Når man taler om forbedring af uddannelsen gennem e- læring og blended learning, er der tre forhold, der skal tages i betragtning: Man må skelne mellem oplevet forbedring og forbedring ud fra målbare resultater i forhold til de faglige mål. Digitale kompetencer er også en faglighed, og brug af digitale medier gennem e- læring og blended learning giver i sig selv en digital kompetence, der er efterspurgt på arbejdsmarkedet. De fleste rapporter og undersøgelser måler primært på oplevet eller skønnet effekt, og de metastudier, der beskæftiger sig med målbare effekter af e- læring og blended learning, finder kun frem til mindre forbedringer gennem e- læring og blended learning. Dette skyldes formentligt, at de fleste implementeringer af e- læring mere eller mindre udelukkende foregår på et operationelt eller til nød et taktisk niveau. Derfor peger denne rapport på nødvendigheden af en helhedsorienteret tilgang til spørgsmålet om e- læring, der systematisk forholder sig organisationsdidaktisk. Samlende kan de forskellige organisationsdidaktiske niveauer og kontekstmekanismer og deres relation til læringseffekter skitseres således:
7 Forandringsteorimodellen Og hvis man zoomer ind på det operationelt- didaktiske niveau: Didaktisk planlægningsmodel Da modellen er en praktisk planlægningsmodel, indeholder den nødvendigvis også en række elementer, som ikke specifikt adresserer e- læring og blended learning. Den kan således også fungere som en didaktisk huskeseddel for lærere i almindelighed.
8 Modellen kan ses som et samlende landskab over en række (didaktiske) valg, som undervisere må foretage og over organisationens strategiske beslutninger om e- læring og blended learning, samt over de taktiske løsninger, som er foranstaltet for at føre denne beslutning ud i hele organisationen. 1.6 Casebeskrivelser Erhvervsuddannelserne fungerer meget forskelligt i de fire lande, der er besøgt i projektet. Som tidligere vist er der en særlig individorientering i England, mens der i Tyskland, Finland og til dels Norge er en mere kollektiv tilgang. Tyskland har en meget mere klar virksomhedsbasering end de øvrige lande. England og Norge adskiller sig fra Danmark ved at have mange private udbydere af erhvervsuddannelser, og det er svært at gennemskue, hvordan samspillet er mellem de private og offentlige udbydere, selvom der er nationale standarder for uddannelserne. Finland og Tyskland er i højere grad enstrengede systemer, der på denne måde minder mere om forholdene i Danmark. Når vi ser på anvendelsen af e- læring og blended learning i de forskellige lande, så er det tydeligt, at især England og Norge har en meget lang tradition for fjernundervisning, hvilket giver sig udslag i udpræget brug af e- læring. Dog kan man også konstatere, at der primært er tale om en tilgang, der har betydet mere fleksibel (og individuel) adgang til uddannelse, mens der ikke er stærke indikationer for en innovativ udnyttelse af e- læring og blended learning i forhold til at forbedre læreprocesserne for eleverne. I de fire lande er der i lighed med Danmark en række forsøg i gang, hvor man afprøver forskellige designs med e- læring og blended learning. Erhvervsskolelærerne er meget forskelligt uddannede i Finland, Tyskland, England og Norge. Hvor de finske lærere har en højere uddannelse, skelnes der i Tyskland og England mellem, om der undervises i teori i faget, eller om det er mere praktiske færdigheder. At undervise i de teoretiske dis- cipliner kræver en højere uddannelse, mens den praktiske undervisning ikke kræver nogle særlige kvalifikationer, men underviserne kommer typisk fra faget. Undervisere i praktiske dimensioner har lavere status (og løn). Norge har en treårig fagskolelæreruddannelse, som kan tages på flere af landets højskoler. Man kan også blive faglærer ved at studere et fag på mindst bachelorniveau på enten et universitet eller en højskole og derefter supplere med en etårig praktisk- pædagogisk uddannelse. 1.7 E-læringsbegrebet i et fremtidsperspektiv E- læring som begreb rummer en række svagheder. Først og fremmest at det er en flydende betegner, som der ikke er konsensus om inden for erhvervsuddannelsessystemet, og som derfor er svær at undersøge effekten af. Samtidig er det en svaghed ved begrebet, at den uens og usikre brug af begrebet betyder, at begrebet kan inddrages i positioneringer i forhold til at integrere digitale teknologier i erhvervsuddannelserne og læreruddannelserne for erhvervsskolelærere. En voksende tendens er da også overvejelser over helt at udfase begrebet, og undersøgelsen kan iagttage en tendens blandt udenlandske erhvervsskoler, hvor en række skoler er ved at skifte fra e- læring tilbage til kun at tale om læring og her se nye teknologipotentialer som en blandt flere mulige aktører for innovation af uddannelse og læring i erhvervsskolerne. E- læringsbegrebet har måske de sidste årtier haft en vigtig funktion i tematiseringen af nye teknologiers pædagogiske potentialer, men vi står måske i dag et sted, hvor begrebet kan komme til at stå i vejen for pædagogisk innovation understøttet af digitale teknologier Tænketeknologier: Værktøjer til understøttelse af arbejdet med e-læring Som en del af projektet er der udviklet en række koncepter og modeller, der kan understøtte forskellige interessenter (ledelse, undervisere, elever, diverse støttefunktioner samt eksterne stakeholders) i arbejdet med at forholde sig til, reflektere over, udvikle, planlægge og implementere nye tiltag med e- læring og blended learning. Vi kalder disse værktøjer for tænketeknologier. Tænketeknologierne er empirisk og teoretisk funderede og skal understøtte både det strategiske, taktiske og operationelle arbejde med e- læring på erhvervsuddannelserne og læreruddannelserne for erhvervsskolelærere. Tænketeknologierne kan indgå i workshops, seminarer, møder mv. for relevante aktører enten ved opstart af et nyt e- læringsprojekt eller som en del af evaluering og videreudvikling af en erhvervsskoles eller professionshøjskoles brug af e- læring og blended learning. Tænketeknologierne findes i bilag 3 9 og kan frit kopieres.
Lad os lære af udlandet
Lad os lære af udlandet - E-læring og blended learning i et internationalt perspektiv Ditte Schlüntz, cand.scient.soc University College Sjælland disc@ucsj.dk Den 5. oktober 2015 Baggrund og metode Oplægget
Læs mereDen digitale Erhvervsskole i et forandringsledelsesperspektiv
Den digitale Erhvervsskole i et forandringsledelsesperspektiv Karsten Gynther Docent Center for Skole og Læring University College Sjælland. kgy@ucsj.dk Baggrund /metode Oplægget tager afsæt i en rapport
Læs mereKAN VI LÆRE AF DE ANDRE?
KAN VI LÆRE AF DE ANDRE? - udenlandske erfaringer med e-læring og blended learning i erhvervsuddannelser og læreruddannelser for erhvervsskolelærere Udarbejdet af UCSJs forskningsenhed ved Ove Christensen,
Læs mereGlobale erfaringer med E-læring og blended learning i erhvervsskoler
Globale erfaringer med E-læring og blended learning i erhvervsskoler Karsten Gynther Docent Leder af forskningsprogram for Teknologi og Uddannelsesdesign, University College Sjælland. kgy@ucsj.dk Baggrund
Læs mereEUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj
EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj Indledning SOPU bestræber sig på at være den erhvervsskole i Danmark, hvor medarbejderne giver eleverne og kursisterne et uddannelsestilbud, hvor
Læs mereSkal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Læs merePædagogisk differentiering flere veje til samme mål
Pædagogisk differentiering flere veje til samme mål Den Flerfaglige Professionshøjskole i Region Hovedstaden v/ DEL ansøger i samarbejde med Gråsten Landbrugsskole, Silkeborg Handelsskole, Horsens Handelsskole
Læs mereProjektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson
Projekttitel Skole Projektleder og projektdeltagere Håndværk og design - nyt fag med ny didaktik Skolen ved Bülowsvej Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson Ekstern
Læs mereSystematisk vidensopsamling af praksisnære innovationsprojekter
Systematisk vidensopsamling af praksisnære innovationsprojekter Praksisnær innovation I 2013 fik professionshøjskolerne, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og erhvervsakademierne midler til at igangsætte
Læs mereLedelseskompetencer. en integreret del af professionsfagligheden på Metropol. En pixi-udgave om hvad, hvorfor og hvordan
Ledelseskompetencer en integreret del af professionsfagligheden på Metropol En pixi-udgave om hvad, hvorfor og hvordan 2 Pagineringstekst Indledning Institut for Ledelse og Forvaltning har siden 2009 arbejdet
Læs merePolitik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser
VIA University College Dato: 1. juni 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser Politikken for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1 har
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs mereInnovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014. Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef
Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014 Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef Afsæt Strategi 2020 CPHBUSINESS GØR VIDEN TIL VÆRDI Værdien af at få en god idé Derfor Udvikle en pædagogik,
Læs mereFra udfordring til forankring. - Inspiration til proces og metode
Fra udfordring til forankring - Inspiration til proces og metode p Indledning Udfordring Analyse Handlingsplan Indsats Evaluering Forankring Fra udfordring til forankring - Inspiration til proces og metode
Læs mereDynamiske ejendomme i en dynamisk kommune
Ejendomsstrategi Dynamiske ejendomme i en dynamisk kommune I Silkeborg Kommune vil vi give vores ejendomme større værdi for fællesskabet. Vi ønsker, at Silkeborg Kommunes bygninger skal bruges mere og
Læs mereStrategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet
Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet Forord I Undervisningsministeriet (UVM) arbejder vi for, at: Alle elever og kursister skal blive så dygtige, som de kan. Uddannelserne skal
Læs mereVision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune
Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune Baggrund I 2009 udarbejdede Vejle Kommune materialet Fra skolebibliotek til læringscenter, der angav retningen for skolebibliotekernes udvikling frem
Læs mereJeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.
Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi
Læs mere5 7. klasse. Virksomhed og skolebod - MC Elle og Soul-Kitchen
5 7. klasse. Virksomhed og skolebod - MC Elle og Soul-Kitchen På Ellemarkskolen har 7. klasse normalt skolebod en gang om året. Her tjener de penge til deres kommende lejrskole. I dette skoleår har skoleboden
Læs mereOm Videncenter for velfærdsledelse
23/11/11 Om Videncenter for velfærdsledelse Videncenter for Velfærdsledelse I Finansloven for 2010 blev der afsat 20 mio. kr. til et nyt Videncenter for Velfærdsledelse. Videncentret er et samarbejde mellem
Læs mereEvaluering af undervisning på FARMA
Didaktisk enhed 19/1 2010 Evaluering af undervisning på FARMA om formålene med evaluering og fremtidige procedurer for undervisningsevaluering, herunder offentliggørelse af evalueringsrapporter. Baggrund:
Læs mere11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereDigitale læremidler som forandringsmotor
Artiklen er bragt i bogen 'Den digitale bog - fra papir til pixels', udgivet af Foreningen for Boghåndværk, nov. 2015 Digitale læremidler som forandringsmotor Thomas Skytte og Karin Eckersberg Udviklingen
Læs mereVirksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010
Bilag 29 Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om virksomhedens bæredygtighed i en markedsorienteret
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereVurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler
Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER
Læs mereForankring af forandringer. Når Styrk Sproget indsatsen skal forankres David Karstensen, Spark
Forankring af forandringer Når Styrk Sproget indsatsen skal forankres David Karstensen, Spark Forankring af forandringer Fra projekter og indsats til kultur Hvad kan vi lære af hinandens erfaringer og
Læs mereKemi C - hf-enkeltfag, april 2011
Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at
Læs mereOverordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.
Afrapportering af FoU-projektet "Implementering af et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag" Titel: Udvikling og implementering af differentieret undervisning på Pædagogisk Assistent Uddannelsen Forsøgets
Læs mereÆldre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant
Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereDe gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse
Aftalebeskrivelse Til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Fra EVA De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Et grundlæggende formål med de gymnasiale
Læs mereDELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK
DELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK OPTIMER DIN SPROGUNDERVISNING Masteruddannelse i sprogundervisning, lingvistik
Læs mereBilag 1 Kravspecifikation Helhedsorienteret undervisning
Bilag 1 Kravspecifikation Helhedsorienteret undervisning Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 KORT BESKRIVELSE AF OPGAVEN... 3 1.2 FORMÅL MED OPGAVEN... 4 1.3 BAGGRUND... 4 1.4 MÅLGRUPPE FOR OPGAVEN...
Læs mereOplæg om hfanvendelsesorientering
Oplæg om hfanvendelsesorientering Kursus i fagenes samspil, forår 2008 1 Anvendelsesorientering er profilkendetegn for hf I hf-loven står der, at:.. hf-uddannelse skal gennemføres med vægt på såvel det
Læs mereSport & Event Management
Sport & Event Management Serviceøkonom med speciale i Sport & Event Management EASJ Slagelse (15 ECTS) Mål med specialet Den studerende bliver i stand til selvstændigt at analysere, vurdere og reflektere
Læs mereVejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag
Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag 1.0 Rationale Styring af undervisning ved hjælp af i kompetencemål udtrykker et paradigmeskifte fra indholdsorientering til resultatorientering.
Læs mereSTUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER
STUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER Udarbejdet af Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk August 2008 Side 1 af 11 sider INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Formålet med uddannelsen... 3 2. Optagelse...
Læs mereVejen mod en bedre skole. Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelsen på Roskilde Handelsskole
Vejen mod en bedre skole Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelsen på Roskilde Handelsskole Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Kapitel 1. Principperne for kvalitetsarbejdet... 4 1.1. Sammenhæng mellem
Læs mereDet Rene Videnregnskab
Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,
Læs mereIt på ungdomsuddannelserne
It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af
Læs mereKompetencemål for Natur/teknologi
Kompetencemål for Natur/teknologi Natur/teknologi omhandle tematikker indenfor naturfag og teknologi, som er relevante for almendannende undervisning af folkeskolens elever i 1-6. klasse. Helt centralt
Læs mereHvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?
Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at
Læs mereENTREPRENØRSKAB FRA GRUNDSKOLE TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE
ENTREPRENØRSKAB FRA GRUNDSKOLE TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE NYERE DISKUSSIONER BLANDT FORSKERE OG UNDERVISERE Innovation vs. entreprenørskab Noget der er derude? Noget der skabes? Genstand
Læs mereBedømmelseskriterier Dansk
Bedømmelseskriterier Dansk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DANSK NIVEAU E... 2 DANSK NIVEAU D... 5 DANSK NIVEAU C... 9 Gældende for
Læs mereKan dokumentation af det sociale arbejde gøres anderledes. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet
Kan dokumentation af det sociale arbejde gøres anderledes Pres for dokumentation af effekten af indsatser i det sociale arbejde Pres for at styrke kvaliteten og en løbende systematisk og tilgængelig vidensproduktion
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs mereEvaluering Kursus: Pleje af patient med IV adgang, infusionsterapi og IV medicinering
Evaluering Kursus: Pleje af patient med IV adgang, infusionsterapi og IV medicinering Regionshospitalet Viborg Viborg HR-afdelingen Uddannelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre
Læs mereUddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile
Uddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile Præsentationens indhold: Indledning Mål Kritiske succesfaktorer for at nå målet Uddybning af kritiske succesfaktorer Hvordan kommer vi i gang? Uddrag
Læs mereSammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune
Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik
Læs mereFORANDRINGSTEORI. Gældende for:
FORANDRINGSTEORI Evaluering af projekter under Region Syddanmarks uddannelsespulje Gældende for: Projektnavn: Uddannelse til Kloge Hænder Projektperiode: 01.01.2015 30.06.2017 Projektejer: Syddansk Erhvervsskole
Læs mere1 Strategi for Danmarks Domstole 2011. 2 Indsatser 2011
1 Strategi for Danmarks Domstole 2011 Danmarks Domstole har til opgave at udøve dømmende myndighed og løse hertil knyttede opgaver, herunder skifteret, fogedret, tinglysning og administration. Domstolsstyrelsen
Læs mereBilag 1 - Projektbeskrivelse
Bilag 1 - Projektbeskrivelse Undervisningsevaluering og virkningsevaluering af MED-grunduddannelsen Parternes Uddannelsesfællesskab (PUF), som består af KL, Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet,
Læs mereVi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring
Læs mereMETODESAMLING TIL ELEVER
METODESAMLING TIL ELEVER I dette materiale kan I finde forskellige metoder til at arbejde med kreativitet og innovation i forbindelse med den obligatoriske projektopgave. Metoderne kan hjælpe jer til:
Læs mereKristian Dahl Ledelsesforsker Ålborg Universitet & Thorkil Molly-Søholm Studielektor i ledelse, Ålborg Universitet &
Kristian Dahl Ledelsesforsker Ålborg Universitet & Medstifter LEAD enter next level A/S. Cand.psych Thorkil Molly-Søholm Studielektor i ledelse, Ålborg Universitet & Medstifter LEAD enter next level A/S.
Læs mereStudieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management
Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2006 med korrektioner
Læs mereLæringsgrundlag. Vestre Skole
Læringsgrundlag Vestre Skole Vestre Skole er som kommunal folkeskole undergivet folkeskoleloven og de indholdsmæssige, styrelsesmæssige og økonomiske rammer som er besluttet af Kommunalbestyrelsen i Silkeborg
Læs mereMBA PÅ AALBORG UNIVERSITET
Institut for Økonomi og Ledelse Fibigerstræde 2 9220 Aalborg Master of Business Administration Telefon: 9940 8255 Email: mba@aaumba.dk september 2015 MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET Aalborg Universitet udbyder
Læs mere4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse
4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse Indledning I det følgende skitseres planerne for kompetenceplatformens organisering i Region Midtjylland. Kompetenceplatformen er et initiativ, som skal
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Mosede skole RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes
Læs merePartnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt
Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt Partnerskaber hvad er det? Indhold UCL og partnerskaber................................side 3 Etablering og vedligeholdelse..........................side
Læs mereRevideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015
Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Udvikling af det lærende teams samarbejde og professionalisme 2015-2018 På baggrund af dialog med A.P. Møller fonden og efterfølgende interne
Læs mereKollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder
Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder I det følgende er fokus rettet mod et udviklingsprojekt i Frederiksberg kommune, hvor der
Læs merestrategi for Hvidovre Kommune 2015-2017
DIALOG 1 ÅBENHED strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 ENGAGEMENT INDHOLD Forord 3 Indledning 4 Strategisk kompetenceudvikling 6 HR-fokusområder 2015 17 8 Ledelse af velfærd og borgerinddragelse 8 Innovation
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereK L S S K O L E S T AR T U N D E R S Ø G E L SE 2012
K L S S K O L E S T AR T U N D E R S Ø G E L SE 2012 De kommende børnehaveklassebørn er klar til den digitale skole Resumé KL har fået gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til kommende
Læs mereArbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007
Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne 2008 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk:
Læs mereEftermiddagens program
Eftermiddagens program Teoretiske og praktiske vinkler på elev til elev læring, som kunne være afsendt for nogle overordnede tanker ift. jeres kommende aktionslæringsforløb. Didaktik Samarbejdsformer Elev
Læs mereFVU plan fra VUC FYN & FYNS HF-Kursus
FVU plan fra VUC FYN & FYNS HF-Kursus 1. Evaluering af indsatsen Der ønskes en kvalitativ og kvantitativ evaluering. 1.1 Kvantitativ evaluering: Tabel 1 skal anvendes til at vise konkret, hvor langt det
Læs mereMål, undervisningsdifferentiering og evaluering
Mål, undervisningsdifferentiering og evaluering Artikel af pædagogisk konsulent Lise Steinmüller Denne artikel beskriver sammenhænge mellem faglige mål, individuelle mål og evaluering, herunder evalueringens
Læs mereKort projektbeskrivelse:
Kort projektbeskrivelse: 10.- klassecentret i Holbæk Kommune har udarbejdet et digitalt uddannelsesparathedsvurderingsredskab, uddannelsesparat.dk. Redskabet ønskes nu afprøvet på alle kommunens udskolingsskoler,
Læs mereFormålet med modellerne er at få borgere hurtigere tilbage til eller tættere på arbejdsmarkedet.
N OTAT Invitation Implementering af modeller for bedre sammenhæng KL inviterer kommuner til at indgå i afprøvning af modeller for bedre sammenhæng mellem beskæftigelses-, sundheds- og social området. Modellerne
Læs mereViden strategi. for Esbjerg Kommune. Naturvidenskab og naturvidenskabelige arbejdsmetoder
Viden strategi for Esbjerg Kommune Naturskab og naturskabelige arbejdsmetoder Videnstrategi for naturskab og naturskabelige arbejdsmetoder Energi Miljø Innovation Naturskab Videnstrategien for naturskab
Læs mereLæreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00
Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Indhold Forord... side 2 Meritlæreruddannelsens formål og praktikken... side 2 Praktik i meritlæreruddannelsen, mål og CKF... side 2
Læs mereHvad er årsagen til, at du ikke forventer at afslutte din uddannelse denne sommer?
Uddannelsesevaluering 2012 Kandidat i Kommunikation (medier) Hvad er årsagen til, at du ikke forventer at afslutte din uddannelse denne sommer? I hvilken grad har uddannelsen levet op til dine forventninger?
Læs mere1. Datagrundlag. Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120
Struer Kommune 2013 1. Datagrundlag Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120 1 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 2.1 Elevernes faglige niveau Den følgende graf viser
Læs mereVEJLEDNING til ansøgning om deltagelse i EN GOD OMVEJ
VEJLEDNING til ansøgning om deltagelse i EN GOD OMVEJ EN GOD OMVEJ er en invitation til landets kommuner om at deltage i et udviklingsforløb der med støtte fra Realdania og Lokale- og Anlægsfonden har
Læs mereUDKAST Faglig Ledelse
UDKAST Faglig Ledelse Udvikling for Dagtilbud & Skole Projekt Faglig Ledelse handler om de nye udfordringer og krav til ledelse af velfærdsinstitutioner. Fokus flyttes fra all-round ledelse til pædagogisk
Læs mereTil alle institutioner og private udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser samt alle efteruddannelsesudvalg
Til alle institutioner og private udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser samt alle efteruddannelsesudvalg Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Vester Voldgade 123 1552 København V Tlf. 3392 5600
Læs mereSammen om at lede folkeskolen
Sammen om at lede folkeskolen Dialog- og udviklingsmøder om at lede folkeskolen Dorthe Møller, chef for dagtilbud og folkeskole, KL Erling Pedersen, skoleleder, skolerne i Nord, Odense Kommune 10-11-2015
Læs mereBogprojektet Den Robuste Bog
Bogprojektet Den Robuste Bog På netværksarrangementet den 16. januar 2015 blev netværkets arbejde med den fælles bog sat i gang. Med udgangspunkt i indholdet fra de forrige netværksarrangementer bød alle
Læs mereForanalyse til den Digitale Erhvervsskole
Foranalyse til den Digitale Erhvervsskole Den Digitale Erhvervsskole løfter udfordringer og imødekommer uddannelsespolitiske målsætninger ved at integrere it-værktøjer i undervisningspraksis på de erhvervsrettede
Læs mereUdbud af erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi ved Dalum UddannelsesCenter
Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi ved Dalum UddannelsesCenter Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-520/KWJ DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af
Læs mereSport & Event Management. Serviceøkonom med speciale i Sport og Event Management EASJ og Talent Lab, Slagelse
Sport & Event Management Serviceøkonom med speciale i Sport og Event Management EASJ og Talent Lab, Slagelse Valgfrit uddannelseselement - Specialer: Sport og Event Management Indhold De valgfri uddannelseselementer
Læs mereAlbertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015
Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen
Læs mereSTUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach
STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA- Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling
Læs mereFRA HIMMEL TIL HELVEDE OG RETUR EN FORTÆLLING OM ET SPECIALE PÅ SPROGPSYKOLOGI
1 FRA HIMMEL TIL HELVEDE OG RETUR EN FORTÆLLING OM ET SPECIALE PÅ SPROGPSYKOLOGI 2 Himmel: det er spændende, jeg glædede mig Helvede: LIDT OM PROCESSEN Det er frustrerende for det er svært Det var irriterende
Læs mereFremtidens bestyrelsesarbejde
Fremtidens bestyrelsesarbejde Ifølge de adm. direktører i Danmarks 100 største selskaber involverer bestyrelserne sig i stigende grad i strategiarbejdet. Men formalia fylder for meget på bestyrelsesmøderne,
Læs mereMini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte
Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber
Læs mereHvordan måler vi vores indsats?
Hvordan måler vi vores indsats? Oplæg til netværksmøde for økonomiske rådgivere V/ Charlotte Holm 29.oktober 2014 Oplæg om at dokumentere socialt arbejde De næste to timer handler om at dokumentere socialt
Læs mereVurdering og indstilling af projekter Uddannelsespulje
01. Tryg17 Social & Sundhedsskolen i Herning Samlet budget 244.000 kr. Ansøgt beløb 183.000 kr. Egenfinansiering 61.000 kr. Egenfinansierings 25 % -grad Afslag Indstillet beløb 0 Projektperiode Januar
Læs mereThomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard
Indhold i reformen Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Folkeskolereformen som afsæt for fokus på læreprocesser I skoleåret 2014-2015 påbegyndtes arbejdet med at implementere den folkeskolereform,
Læs mereInnovation og arbejdsmarkedsudvidelse
Innovation og arbejdsmarkedsudvidelse Partnere AOF Midt - Herning afdelingen (Projektleder) Att. Afdelingsleder Birgitte Frydensbjerg Gl. Landevej 3 7400 Herning Tlf. 2025 0622 eller bifr@aof.dk Erhvervsrådet
Læs mereDigitale teknologier og øget faglighed
Digitale teknologier og øget faglighed Karsten Gynther Leder af Education Lab Forskningsprogram for Teknologi og Uddannelsesdesign Forskning og Innovation University College Sjælland Mail: kgy@ucsj.dk
Læs mereRubrik forregion Midtjyllands. kompetenceudviklingspolitik
Rubrik forregion Midtjyllands kompetenceudviklingspolitik Forord Region Midtjyllands mission er at bidrage til velfærd ved at fremme borgernes mulighed for sundhed, trivsel og velstand. Vi vil stræbe efter
Læs mere