E-læring i arbejdslivet indhold & organisering

Transkript

1 E-læring i arbejdslivet indhold & organisering Kompetenceprogrammet Institut for Pædagogisk Sociologi

2 Gammelt problem nye løsninger? Søgningen efter bedre og mere kompetente mænd, fra direktørerne for vore store virksomheder til vore tjenestefolk, har aldrig været mere energisk, end den er i dag. Og mere end tidligere er efterspørgslen efter kompetente mænd større end udbuddet. Vi søger imidlertid alle efter den færdigsyede kompetente mand, den mand, som andre har uddannet. Det er imidlertid først, når vi fuldt ud erkender, at vores pligt, såvel som vores mulighed, ligger i systematisk at medvirke til at uddanne og forme denne kompetente mand i stedet for at jagte efter en mand, andre har uddannet, at vi vil være på vej mod national effektivitet. Taylor, 1914: 6, BEs oversættelse og understregning.

3 Udvikling af virksomheders menneskelige ressourcer To kontekster Uddannelsesinstitutioner Virksomheder (private og offentlige) To faglige traditioner Læring i arbejdslivet Organisatorisk læring

4 To kontekster for læring Uddannelsesinstitution Undervisning, formidling af viden Individer eller grupper af individer (en klasse, et hold) Frivilligt lære noget for sin egen skyld Virksomhed Produktion, service og vidensproduktion Medarbejdere som del af en helhed og som enkeltindivider Frivillig tvang lære noget for virksomhedens skyld og employability

5 To faglige traditioner Organisations og ledelsesforskning Organisatorisk læring Organisationer lærer gennem individers læring Læringsteori hvad er det? Voksen og erhvervsuddannelse Læring i arbejdslivet Individers læring udvikling og vækst Organisationsforskning det er noget med management!

6 Fælles fodslag? Fælles opfattelse af læring? Samarbejde uddannelsesinstitutioner - virksomheder Arbejde med virkelige problemer / praksisnær kompetenceudvikling Man lærer gennem udforskning af problemer Man lærer ved at gøre sig erfaringer alene og sammen med andre Blive en praktiker (ej bare vide noget om )

7 ... og nu til noget andet... To undersøgelser Virksomheders anvendelse af e-læring E-lærings branchens udbud af e-læring Hvordan tænkes læring og pædagogik i de to sammenhænge? Hvordan relateres læring og pædagogik til arbejdslivet til virksomheden?

8 E læring i danske virksomheder IFKA undersøgelser fra private danske virksomheder Stigning i anvendelse af IT til uddannelse Formål: spare tid og penge tilbyde fleksibel uddannelse i tid og rum Indhold: hæve medarbejderes generelle IT kompetencer

9 Definitioner: IT-støttet uddannelse = e-læring CBT: selv instruerende undervisningsprogrammer på CD Rom er og via nettet individuel læring med lukket indholdsstruktur CSCL: kollektiv læring med åben indholdstruktur mulighed for lærerkontakt og kontakter til medstuderende Tilstedeværelsesundervisning med anvendelse af IT støtte Formel og uformel e-læring

10 En undersøgelses indhold Tilrettelæggelse af e-læring i virksomheder? pædagogiske tilrettelæggelse individuel selvinstruktion (CBT) kollektive undervisningsforløb (CSCL) relation til den enkeltes arbejde og virksomhedens arbejdspraksis specifik versus generel kompetenceudvikling

11 Formål med virksomheders anvendelse af e-læring overlevelse : nødvendige IT kompetencer (om end ikke nærmere præciserede) enkeltes markedsværdi: højtuddannede kernemedarbejdere ; uddannelse som personalegode ensartede kompetencer, fx kvalitetscertificering få eksempler på et specifikt erklæret (strategisk) mål med e læring (Danfoss & Randers Reb)

12 Indhold i virksomheders anvendelse af e-læring generelle kompetencer, fx PC kørekort, relevans for arbejdet tilfældig CSCL (FU) mest for højtuddannede? standardiserede og dokumenterede færdigheder ( masseuddannelse ) få eksempler på IT støtte som undervisningsmiddel i forb. m. praksisnær kompetenceudvikling (jf. tidl. eks.)

13 Metode for virksomheders anvendelse af e-læring individuelle selvstudier, om end problematiske pga. selvdisciplin og frafald få eksempler på overvejelse af målgruppe, fx udnytte IT som visualiserings- og simulationsværktøj (jf. tidl.)

14 E-læringsbranchen Består af indhold (ofte tidl. kursusvirksomheder) software til distribution og/ell. produktion (ofte tidl. softwarevirksomheder) systemer til administration (LMS ere) samlede pakker (konsulentbranchen)

15 Formål Formål og indhold i branchens design af e-læring virksomhedsbestemt (bestemt af omkostninger) Indhold skræddersyede og hyldevarer (fx PC kørekort) individuelle selvstudier med lukket indholdsstruktur

16 Metode for branchens design af e- læring opmærksomhed på pædagogiske dimension læringsstile taxonomi (kende, kunne, beherske) læringsudbytte (nødvendighed af support, kræver ressourcer) ringe opmærksomhed på arbejdspladsen som referenceramme for læreprocessen (positioner, arbejdsindhold og organisering) og IT som et værktøj, der kan bruges til kollektive læreprocesser med en åben indholdstruktur

17 Muligheder & problemer individuelt tilrettelagt undervisning kræver stor selvdisciplin svært at lære noget helt nyt vha. CBT (individuel selvinstruktion) tilstedeværelsesundervisning kan skabe et privat lærerum omkring en PC er og skabe øget motivation

18 Nødvendige forkundskaber for e- læring? basale forudsætninger (læse, skrive mv.) IT forkundskaber at virksomheden har teknologien, infrastrukturen hindres af produktionshensyn (gælder for al uddannelse)

19 Andre udfordringer forskel på små/store virksomheder behov for specifikke uddannelser vs CBT s standardisering store virksomheder mulighed for masseuddannelse skelne mellem hårde og bløde indholdsmæssige færdigheder er CBT godt til noget undervisning? hvor kollektiv er CSCL (brug af fx elektroniske læringsrum)?

20 Budskab eller vejen frem? Læring på og i relation til arbejde herunder e- læring - kan kun kvalificere nogen til nogen, hvis det fremtræder som en NØDVENDIGHED for individet/for virksomheden på mange niveauer Skabe eksperimenterende læremiljøer i relation til uddannelsesinstitutioner og virksomheder Læring som den nye form for arbejde (Zuboff 1988)