Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til opkvalificering af kontaktpersoner for mennesker med erhvervet døvblindhed

Transkript

1 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til opkvalificering af kontaktpersoner for mennesker med erhvervet døvblindhed Ansøgningsfrist d. 6. maj 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning Projektets baggrund og målgruppe for puljen Puljens formål Forventede resultater Ansøgerkreds Projektperiode Støtteegnede projekter ansøgningspuljens anvendelsesområde Kriterier for tildeling af støtte Vurderingskriterier Krav til målbeskrivelse og dokumentation Køn skal tænkes ind i projekterne (Ligestillingsvurdering) Tilskudsberettigede udgifter Der kan ikke søges tilskud til Praktiske oplysninger Budget Regnskabsaflæggelse Side 1 af 11

2 1 Indledning Der er i 2014 afsat samlet 3,0 mio. kr. dels til udarbejdelse af en kortlægning af indholdet af de eksisterende undervisnings- og kompetenceudviklingsforløb for kontaktpersoner, og dels til at udvikle, afprøve og gennemføre et undervisnings- eller kompetenceudviklingsforløb for kontaktpersoner for personer med døvblindhed. På baggrund heraf afsættes 2,8 mio. kr. til en ansøgningspulje. Midlerne finansieres fra på finansloven. Ansøgningspuljen kan søges til at: 1. etablere et nyt eller videreudvikle et eksisterende undervisningstilbud til kontaktpersoner for døvblinde, med fokus på mennesker med erhvervet døvblindhed, som kommunerne har mulighed for at anvende. Formålet er at sikre bedre adgang for kontaktpersoner til kompetenceudvikling, der dels tilbyder dem mulighed for at tilegne sig en basiskompetence, inden de starter i jobbet, dels bidrager til en yderligere kvalificering til jobbet fortløbende, 2. udarbejde en formidlingsstrategi om kompetenceudviklingsforløbet rettet mod kommuner. 2 Projektets baggrund og målgruppe for puljen Om kontaktpersonens opgaver Kontaktpersonordningen er et tilbud til personer med døvblindhed efter servicelovens 98, hvorefter kommunalbestyrelsen i fornødent omfang skal tilbyde hjælp i form af en særlig kontaktperson til personer, som er døvblinde. En kontaktpersons opgaver er ifølge servicelovens vejledning nr. 5, kapitel 11, punkt 28, bl.a. følgende: At besøge og kommunikere med modtageren af hjælpen. At orientere om hverdagen (avislæsning mv.). At være bindeled til omgivelserne. At bistå med at oversætte breve, meddelelser, regninger mv. At ledsage til indkøb, besøg, forretninger mv. At ledsage og være bindeled til myndigheder, posthus, bank osv. At ledsage til aktiviteter, kurser, møder o.l. At informere om omgivelser/synsbeskrivelse. Almindelig praktisk bistand i hjemmet hører ikke med til de funktioner, som kontaktpersonen skal udføre. Formålet med ordningen er ifølge vejledningen til 98: at give borgere over 18 år, der er funktionelt døvblinde, mulighed for at få en særlig form for hjælp, der kan være med til at bryde modtagerens isolation samt bidrage til, at modtageren kan leve så normalt som muligt på trods af det meget svære kommunikationshandicap og massive ledsagebehov. Det er vigtigt, at kontaktpersoner for døvblinde har den nødvendige viden og mestrer de kompensatoriske teknikker, der er nødvendige for at kunne yde den rette hjælp til målgruppen. Kortlægning af eksisterende kompetenceudviklingstilbud For at sikre, at undervisnings- og kompetenceudviklingsforløbet udvikles eller videreudvikles og afholdes på baggrund af oplysninger om, hvordan behovene for kompetenceudvikling bedst tilgodeses, har Socialstyrelsen forud for denne pulje foretaget en kortlægning af de eksisterende kompetenceudviklingstilbud til kontaktpersoner. Langt størsteparten af mennesker med døvblindhed har erhvervet handicappet, hvorfor denne pulje målrettes mod kontaktpersoner for erhvervet døvblinde. Side 2 af 11

3 Kompetenceudvikling til kontaktpersoner for mennesker med erhvervet døvblindhed varetages i dag af private aktører med døvblindeekspertise, som kommunerne har driftsaftale med (gælder for 82 kommuner). Én kommune har indgået samarbejde med en anden kommunes kommunikationscenter, mens 14 kommuner selv varetager kompetenceudviklingen eller aktuelt ikke har aktiviteter på området Kortlægningen har vist, at der er stor variation i det kompetenceudviklingstilbud, som kontaktpersonerne modtager. Bl.a. opgiver 29 pct. af kontaktpersonerne for mennesker med erhvervet døvblindhed, at de ikke har modtaget oplæring, før de startede i jobbet. De kontaktpersoner, der har modtaget et oplæringstilbud, beretter om store forskelle i omfang, form og indhold. Tilbuddet varierer fra ingen kompetenceudvikling til et omfattende helhedstilbud bestående af oplæring, efteruddannelse og supervision. En af grundende til, at så mange kontaktpersoner for mennesker med erhvervet døvblindhed ikke får oplæring, før de starter i jobbet, er, at antallet af nye kontaktpersoner på årlig basis er begrænset, og at de er geografisk spredt over hele landet. Det indebærer, at det er svært at få samlet hold, der er store nok, og igangsætte undervisningsforløb ofte nok til, at alle kan nå at få undervisning, inden de starter. På denne baggrund er puljen rettet mod at udvikle, afprøve og gennemføre et kompetenceudviklingsforløb til kontaktpersoner for mennesker med erhvervet døvblindhed. Målgruppe Der er to målgrupper for puljen: Den primære målgruppe for puljen er de borgere med erhvervet døvblindhed, som har en kontaktpersonordning, og som i sidste ende får et styrket tilbud som følge af ansøgningspuljen. Målgruppen for kompetenceudviklingsforløbet er kontaktpersoner for mennesker med erhvervet døvblindhed. Dette defineres her som den sekundære målgruppe. Kompetenceudviklingsforløbet skal bidrage til at sikre, at kontaktpersonerne har de nødvendige kompetencer til at varetage jobbet. Medio 2014 er der omkring 200 kontaktpersoner. I det følgende gives en kort karakteristik af kontaktpersoner for mennesker med erhvervet døvblindhed baseret på Socialstyrelsens kortlægning. Formålet med denne karakteristik er at gøre opmærksom på særlige kendetegn ved målgruppen, som kan have indflydelse på udformningen af kompetenceudviklingsforløbet. Ca. 20 pct. af de omkring 200 kontaktpersoner er selv døve/hørehæmmede og har tegnsprog som modersmål. Størsteparten af kontaktpersonerne arbejder deltid, kun 6,4 pct. har kontaktpersonjobbet som et fuldtidsjob, og kun 1 ud af 4 arbejder mere end 20 timer om ugen. Der er få unge kontaktpersoner, 3 ud af 4 er over 50 år. Kontaktpersonerne er generelt set veluddannede, 2 ud af 3 har en videregående uddannelse. 3 Puljens formål Puljens overordnede formål er at udvikle eller videreudvikle eksisterende undervisnings- og kompetenceudviklingsforløb til kontaktpersoner for mennesker med erhvervet døvblindhed, og er derfor rettet mod kontaktpersoner for mennesker med erhvervet døvblindhed. Undervisnings- og kompetenceudviklingstilbuddene til kontaktpersoner for døvblinde, som kan støttes af puljen, skal som minimum indeholde nedenstående tre elementer: Ledsagelse, der bidrager til at personer med døvblindhed kan komme rundt i samfundet. Kommunikationsformer og strategier (fx tegnsprog) der bidrager til at personer med døvblindhed kan kommunikere med omverdenen. Synsbeskrivelse og formidling der bidrager til, at personer med døvblindhed kan tilegne sig information. Side 3 af 11

4 Denne ansøgningspulje har fokus på udvikling af undervisningsforløb, der anvender e-læring. Dog er der elementer i et undervisningsforløb, der skal suppleres med praksisøvelser, ligesom e-læring bedst læres i strukturerede undervisningsforløb, hvor der tages hensyn til forskellige læringsstile, ved bl.a. at give mulighed for at erfaringsudveksle. De kompetenceudviklingsforløb, der kan søges om støtte til i denne ansøgningspulje, skal bestå af tre indbyrdes afhængige dele: - individuelle e-læringsmoduler, - gruppebaserede e-læringsmoduler, - holdundervisning. 1. Individuelle e-læringsmoduler 1 Denne del skal bestå af moduler, som kontaktpersonerne kan gennemføre individuelt, uden at en underviser er tilknyttet. Modulerne skal give kontaktpersonerne oplæring i de mest grundlæggende emner, herunder fx viden om: - Årsager til døvblindhed. Skal som minimum indeholde viden om aldersrelateret kombineret høre- og synsnedsættelse og Usher syndrom. - At leve med døvblindhed, herunder psykologiske udfordringer. - Kommunikationsstrategier og -metoder. - Hjælpemidler, herunder de mest almindelige høre- og synshjælpemidler. - Kontaktpersonens rolle og opgaver, herunder viden om det særlige samarbejde, der finder sted, når kontaktpersonens arbejde udføres i borgerens hjem. 2. Gruppebaserede e-læringsmoduler Denne del skal bestå af moduler, hvor kontaktpersonerne er fysisk samlet og kan arbejde sammen med andre kontaktpersoner. En underviser er tilknyttet, og der er gruppemedieret undervisning, eksempelvis i form af, at kontaktpersonerne deler erfaringer og løser opgaver sammen. Modulerne skal give mulighed for refleksion og udveksling af erfaringer mellem deltagerne. Her kan det fx være oplagt at have fokus på etiske overvejelser omkring kontaktpersonrollen og udfordringer kontaktpersonerne møder i jobbet, som de kan bruge sparring fra andre på, ligesom e-læringsmodulerne med fordel kan have fokus på afprøvning af ledsageteknikker, kommunikationsstrategier og -metoder og teknikker indenfor synsbeskrivelse mv. 3. Holdundervisning uden e-læring Denne del skal have fokus på den praksisnære afprøvning af de metoder og teknikker kontaktpersonerne er blevet introduceret til, altså læreformer, hvor det ikke er hensigtsmæssigt at anvende e-læring. Undervisningen kan fx give mulighed for træning i forskellige praktiske færdigheder: - Prøve på egen krop at være døvblind. - Afprøve ledsageteknikker på de andre kontaktpersoner. - Afprøve teknikker inden for synsbeskrivelse. - Afprøve teknikker inden for kommunikationsstrategier og metoder. Det er således et krav, at udviklingen af alle tre delelementer er beskrevet i ansøgningen. Det bemærkes i den forbindelse, at delement 1 om individuelle e-læringsmoduler efterfølgende skal kunne anvendes uafhængig af, om den enkelte kontaktperson også gennemfører delelement 2 og 3. Ud over selve udviklingen, afprøvningen og gennemførelsen af kompetenceudviklingsforløbet er en central del af puljens formål at sikre, at kommunerne har kendskab til kompetenceudviklingsforløbet og er i stand til at hjælpe nye kontaktpersoner i gang med den individuelle og gruppebaserede e-læring. 4 Forventede resultater Følgende forandringsteori er udviklet for projektet: 1 Med e-læring menes her kompetenceudvikling, der er udelukkende digitalt medieret, tids- og stedfleksibelt, samt baseret på en undervisningsform, hvor kursisterne følger programmet individuelt, eller i grupper med en underviser tilknyttet. Side 4 af 11

5 Input Aktiviteter Output Resultat Virkning Outcome Udvikling eller videreudvikling Et kompetenceud- Kontaktperso- Alle kontaktper- Ekspertise i og afviklingsforløb for nerne har gensoner har de erhvervet døvblindhedvisnings- prøvning af under- kontaktpersoner er nemført kom- nødvendige eller komprøvning petenceudviklings- udviklet og afprøvetpetenceudviklingsforløbene. kompetencer for at varetage job- Ekspertise i forløb til kontaktbet. læring/pædagogikpersoner for mennesker med erhvervet minimere døvblindhed. Ekspertise i formidlingsmedier. Formidlingsaktiviteter der sikrer, at alle kommuner har kendskab til opkvalificeringstilbuddet. Kompetenceudviklingsforløbet er kendt af kommunerne og tilgængeligt for kontaktpersoner i alle kommuner. Brugere af kontaktpersonordning modtager et tilbud, som er af en kvalitet hvor det kan indfri ordningens formål: at isolation og bidrage til at borgeren kan leve tilnærmet normalt til trods for massivt ledsagebehov kommunikationsproblemer. og På kort sigt forventes det, at alle kontaktpersoner, der har deltaget i kompetenceudviklingsforløb, har fået styrkede kompetencer ved at gennemføre det individuelle e-læringsmodul eller tillige de efterfølgende kompetenceudviklingsforløb nævnt ovenfor under punkt 3. På mellemlang sigt forventes det, at dette vil medvirke til, at alle kontaktpersoner, der har deltaget i kompetenceudviklingsforløb, har erhvervet sig de basiskvalifikationer, der bør være til stede for at varetage jobbet. På lang sigt forventes det, at projektet bidrager til, at borgere med døvblindhed, der har en kontaktpersonordning, får styrket deres muligheder for deltagelse og inklusion og dermed bliver mindre isolerede. 5 Ansøgerkreds Puljen kan søges af foreninger, undervisningsinstitutioner, selvejende institutioner, organisationer og kommuner, der tager initiativ til projekter, som opfylder kriterier for tildeling af støtte. 6 Projektperiode Projektperioden er to-årig. Projektperioden starter 1. juni 2015 og afsluttes 31. maj Projektperioden omfatter udvikling eller videreudvikling, afprøvning, distribution og evaluering af opkvalificeringstilbud til kontaktpersoner for personer med erhvervet døvblindhed. 7 Støtteegnede projekter ansøgningspuljens anvendelsesområde Der kan søges støtte til udvikling, afprøvning og gennemførelse af kompetenceudviklingsforløb baseret på en kombination af e-læring og holdundervisning til kontaktpersoner for personer med erhvervet døvblindhed. Side 5 af 11

6 8 Kriterier for tildeling af støtte Det er en forudsætning for at få støtte fra puljen, at projektets formål ligger inden for puljens formål. Ved fordeling af støtte til projekterne vil der blive lagt vægt på: 1. At projektets formål er beskrevet. I projektets formål beskrives, hvilket problem projektet skal løse for målgruppen, og hvilken forandring det skal medføre for målgruppen. Det er centralt, at det sandsynliggøres, hvordan projektet medvirker til at fremme puljens formål. 2. At projektets målgruppe er beskrevet kort og præcist. Beskrivelsen skal indeholde følgende oplysninger: Hvem indgår i målgruppen? Hvor mange er omfattet af målgruppen? Hvor mange fra målgruppen forventes at være omfattet af projektet? Herunder hvor mange kontaktpersoner forventes at gennemføre kompetenceudviklingsforløbet i afprøvningsperioden? Det er vigtigt, at der gives et realistisk bud på, hvor mange der indgår i projektet. Der skal både tage hensyn til det økonomiske grundlag for projektet og kapaciteten (fx antal ansatte, deres faglige forudsætninger og projektets organisatoriske rammer og muligheder). Hvordan vil antal deltagere i projektet blive opgjort/dokumenteret? Herunder deltagere i afprøvningsperioden. Det skal beskrives, hvordan ansøger systematisk vil opgøre antallet af brugere. Er der relevante undergrupper? Når I beskriver målgruppen, skal I være opmærksomme på, om der fx er særlige kønsmæssige, aldersmæssige, geografiske, etniske eller andre perspektiver, der skal tages højde for i projektet Der skal i tilrettelæggelse af kompetenceudviklingstilbuddet tages hensyn til kontaktpersonernes karakteristika, som det fremgår af Socialstyrelsens kortlægning af området. Af kortlægningen fremgår det fx at 20 pct. af kontaktpersonerne er døve/tegnsprogede, at 44 pct er over 61 år og at kontaktpersonerne bor geografisk spredt. 3. At projektets mål på brugerniveau er klart og præcist beskrevet. Målene er de konkrete resultater, som projektet forventes at opnå. Projektets resultater skal være realistiske set i forhold til bl.a. projektets målgruppe, bemanding og aktiviteter. For yderligere beskrivelse se afsnittet om krav til målbeskrivelse og dokumentation nedenfor. 4. At det er beskrevet, hvordan målene/resultaterne nås, dvs. at det er beskrevet kort og præcist, hvilke aktiviteter, som projektet vil gennemføre. Det skal også beskrives, hvordan de enkelte aktiviteter hænger sammen, og hvordan aktiviteterne bidrager til at opnå målet. Ansøgerskal ud fra karakteristik af målgruppen og dens problemer beskrive indholdet af disse aktiviteter, så det kan ses, hvordan de modsvarer problemerne. Herunder er det centralt, at: Ansøger redegør for den evidensbaserede læringsteori/metode, som undervisningsmaterialet bygger på. Ansøger redegør for hvilken teknisk platform e-læringsmodulerne skal placeres på, og hvordan kontaktpersonerne tilgår undervisningsmaterialet. Ansøger udarbejder en kommunikationsplan for, hvordan landets 98 kommuner får kendskab til kompetenceudviklingstilbuddet og har en forudsætning for at anvende det til nye kontaktpersoner. At der er udarbejdet en tidsplan for aktiviteter. Overordnet set skal tidsplanen baseres på de tre overordnede faser: udviklingsfase, afprøvningsfase og formidlingsfase. I den mere detaljerede del ad tidsplanen skal det angives, om nogle aktiviteter tidsmæssigt skal placeres før andre, og om der er særlige kritiske betingelser, der skal være opfyldt, før I fortsætter med projektet. 5. At der redegøres for, hvordan projektet vil dokumentere aktiviteterne og resultaterne. Det er centralt, at ansøger udarbejder en plan for, hvordan det måles, om kontaktpersonerne har nået de opstillede læringsmål. Redegørelsen skal indeholde en beskrivelse af, hvilke evidensbaserede metoder effektmålingen baserer sig på, og hvordan effektmåling integreres i undervisningsmaterialet. I den forbindelse skal der også redegøres for, hvordan kontaktpersonerne får dokumentation for de opnåede kompetencer. Ligeledes er det centralt, at ansøgningen forholder sig til, hvordan undervisningsmaterialet afprøves og evalueres i forhold til, om det lever op til de opstillede mål. For yderligere beskrivelse se afsnittet om krav til målbeskrivelse og dokumentation nedenfor. 6. At projektets organisation og ledelse er beskrevet, herunder projektets organisationsstruktur og opgavefordeling. Hvor mange ansatte er der i projektet, projektlederens beføjelser, hvem har det overordnede ansvar for projektet, projektets samarbejdsparter, og hvad disse bidrager med. Ligeledes skal ansøger redegøre for, hvordan det sikres, at den nødvendige døvblindespecifikke, kommunikationsfaglige og læ- Side 6 af 11

7 ringsteoretiske viden er til stede i udviklingen af kompetenceudviklingstilbuddet. Herunder viden om, hvordan e-læring tilrettelægges for at sikre bedst læring, samt hvilke særlige behov døve/tegnsprogede kontaktpersoner kan have i den sammenhæng. Udviklingen af kompetenceudviklingsforløbet må gerne ske i et samarbejde/konsortium og med inddragelse af målgruppen. 7. At videreførelse af projektets aktiviteter efter tilskudsperiodens udløb er beskrevet. Det er her centralt, at der er udarbejdet en detaljeret og realistisk forankringsstrategi. Det kan fx være en strategi i form af gratis tilgængelighed for e-læringsredskabet (delelement 1) samt fordring af undervisningsmoduler med integreret e-læring som tilkøbsydelse til kommunerne (delelement 2 og 3). 9 Vurderingskriterier Der vil i vurderingen af ansøgningerne blive lagt vægt på følgende kriterier: 1: Formål og målgruppe, hvor det vil blive vurderet, om projektet falder inden for puljens formål og målgruppe, som er udvikling/videreudvikling af kompetenceudviklingstilbud til kontaktpersoner for erhvervet døvblinde. 2: Beskrivelse af det samlede kompetenceudviklingsforløb, hvor det vil blive vurderet, om der er beskrevet en evidensbaseret læringsmetode, og om planen for udarbejdelse af undervisningsmateriale og elementerne i undervisningsmodulet er beskrevet fyldestgørende. 3: Sammenhængen mellem formål, målsætninger, aktiviteter og ressourcer er beskrevet fyldestgørende (projektets forandringsteori). Herunder vil det blive vurderet, om projektets forankringsstrategi er realistisk og fyldestgørende. 4: I forhold til budgettet vil det blive vurderet, om der er overensstemmelse mellem de beskrevne aktiviteter og det fremsendte budget. 9.1 Krav til målbeskrivelse og dokumentation Målbeskrivelse Det er centralt, at det i ansøgningen sandsynliggøres, at mål og aktiviteter i undervisnings- og kompetenceudviklingsforløbene bidrager til at fremme puljens formål. Dette kan gøres ved at opstille en forandringsteori for projektet jf. figur 1. Figur 1. Forandringsteorimodel Input Aktiviteter Output Resultater Virkninger Side 7 af 11

8 De sammenhænge, som identificeres i forandringsteorien, skal fremgå af de relevante afsnit i ansøgningen herunder beskrivelsen af projektets formål, mål og aktiviteter. Man skal således via sin forandringsteori gøre sig klart, hvilke aktiviteter der er centrale for, at formålet med undervisnings- og kompetenceudviklingsforløbene kan opfyldes, dvs. for at der skabes en effekt for brugeren. Man skal i projektet have fokus på systematisk at dokumentere effekten af undervisnings- og kompetenceudviklingsforløbene for brugerne. En forudsætning for den systematiske opfølgning er, at der er opstillet klare mål for, hvad der skal opnås med indsatsen. Målene skal have fokus på effekten for brugeren (også kaldet outcome-fokus), og det er således ikke tilstrækkeligt kun at opstille mål med fokus på gennemførelse af aktiviteter. De opstillede mål skal være SMART-sikrede, jf. nedenstående beskrivelse. Et SMART-sikret mål har fokus på forandring for brugeren. Udvælg nogle få og væsentlige forandringsmål, så målingsarbejdet begrænses. Målene viser/dokumenterer hvilke konkrete forandringer, der skal ske for målgruppen, for at projektets gennemførelse kan betragtes som en succes. En forandring kan også være, at en dårlig udvikling for målgruppen stoppes eller sinkes. Men der skal være nogle beviser i form af registrerede data for, at projektet er en succes. Overvej hvilke synlige forandringer, man skal kunne identificere hos målgruppen, når projektet er slut. Et SMART sikret mål er et mål, som er specifik, målbart, accepteret, realistisk og tidsafgrænset, dvs. målet skal opfylde alle fem nedenstående betingelser: S Specifikt (konkret, præcist, detaljeret). Hv-spørgsmål kan hjælpe jer til at gøre målet tilstrækkeligt specifikt. F.eks.: Hvem er involveret? Hvad skal der ske? Hvorfor er det vigtigt? Hvordan skal det ske? M Målbart. Et mål skal kunne måles. Hvordan kan I vide, at ændringen er indtrådt? Kan målingen gennemføres? A Accepteret. Er der enighed om målet blandt de vigtigste aktører og i målgruppen? Er det et godt mål for, hvad der vil blive opfattet som en succes? R Realistisk. Et accepteret mål er ikke nødvendigvis realistisk. Er det sandsynligt, at målet kan nås med de ressourcer, der er til rådighed? Er der en klar og logisk sammenhæng mellem mål og midler? T Tidsafgrænset. Hvornår skal det måles, om målet er nået? Tidsfristen skal være realistisk og opnåelig. Eksempel Gennem et kognitivt behandlingsprogram skal brugeren ændre adfærd således at den uønskede adfærd (fx tvangstanker) mindskes og efter et halvt år forsvinder. Dette skal medføre, at 75 pct. af projektets brugere indenfor et år ændrer adfærd, at fravær i skolen nedbringes til normalt, at brugeren påbegynder fritidsaktiviteter og opnår et større netværk. Der foretages løbende opfølgning og monitorering, som er indarbejdet i metodemanualerne. Der er etableret et IT-baseret registreringssystem, der løbende kan måle på ovenstående parametre. Dokumentation Projektet skal løbende forholde sig til, om det opnår sine mål og i modsat fald justere projektet. Det skal desuden være muligt for Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold at følge med i, om projektets indsats har den tilsigtede virkning for borgerne. Derfor skal det rapporteres til ministeriet om de mål, projektet opstillede for sin indsats, er/bliver opfyldt. Der skal indsendes en rapport senest 31. maj 2016 og 31. maj Skabelon for afrapportering kan hentes på Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds puljeportal. Side 8 af 11

9 Rapporten skal udfyldes elektronisk og til 10 Køn skal tænkes ind i projekterne (Ligestillingsvurdering) Du skal overveje, om projektet er målrettet enten mænd eller kvinder eller begge køn. Det forudsættes, at metoder, der bruges, modsvarer de behov for målgruppen, som hhv. kvinder og mænd kan have. Du skal overveje om kvinder og mænd har samme behov for hjælp. Du må også overveje, om du vil indrette tilbuddet på en måde, der gør det muligt for både kvinder og mænd at få udbytte af det. Endelig skal du skal tage stilling til, om projektet bidrager til reel ligestilling mellem mænd og kvinder. 11 Tilskudsberettigede udgifter Der kan ydes støtte til generelle driftsudgifter i forbindelse med foreningers og organisationers frivillige sociale arbejde. Derudover kan der ydes støtte til enkeltprojekter. Tilskudsberettigede udgifter kan være: 1. Lønudgifter til aflønning af medarbejdere i projektet. Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde. 2. Revisionsudgifter. 3. Lovpligtige forsikringer, herunder arbejdsskadeforsikringer. 4. Udgifter til transport i egen bil. Transportudgiften skal beregnes på baggrund af statens lave takst pr. km., jf. Moderniseringsstyrelsens Cirkulære om satsregulering for tjenesterejser. I kan finde cirkulæret og anden relevant information på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside Taksten reguleres en gang om året og kan findes på portalens forside. 5. Udgifter til aktiviteter. 6. Udgifter til formidling. 7. Udgifter til lokaler. 8. Kontorhold. 9. Mindre materielanskaffelser. Der kan ydes tilskud til materielanskaffelser indtil kr. pr. år (f.eks. indkøb af udstyr, køkkenmaskiner eller andet inventar). 10. Udgifter i forbindelse med etablering af e-læring 11. Andre definerede udgifter. 12 Der kan ikke søges tilskud til 1. Aktiviteter i udlandet. 2. Aktiviteter for udlændinge, som ikke er bosiddende i Danmark. 3. Materialeanskaffelser for over kr. per år. 4. Anskaffelse af fast ejendom. 5. Anlægsudgifter (f.eks. ombygning og renovering). 6. Dækning af underskud. 7. Støtte til enkeltpersoners underhold. 8. Aktiviteter der fuldt ud er finansieret fra anden side. 9. Aktiviteter, der ikke er målrettet mennesker med sociale problemer eller er i en svær livssituation. Dette kan fx være almindelige kulturelle og underholdende aktiviteter, idrætsaktiviteter o. lign. 13 Praktiske oplysninger Ansøgningsfristen er 6. maj Efter denne dato kan ansøgninger ikke fremsendes. Når ansøgningerne er behandlet, bliver indstillingerne forelagt social-, børne- og integrationsministeren til godkendelse. Ansøgerne kan forvente svar på ansøgningen i maj Side 9 af 11

10 Socialfaglige spørgsmål og spørgsmål om administration af puljen behandles af ministeriets kontor for puljestyring. Spørgsmål kan stilles via tlf , mandag fredag mellem kl , eller Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen. For yderligere information om brug af puljeportalen se under vejledninger på puljeportalens forside. Når ministeriet har modtaget ansøgningen vil dette fremgå af status under Min tilskudssag. Krav til budget og regnskab fremgår nedenfor Budget I forbindelse med ansøgning om støtte fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds puljer skal der udarbejdes budget for projekterne, der ansøges om støtte til. Budgettet oprettes i forbindelse med udfyldelse af ansøgningen. På puljens side findes en oversigt over budgetposter, som der kan ansøges om støtte til. Du kan også bruge dette ark til at skabe overblik over dit budget, inden du opretter det i ansøgningen. Periodiserede budgetter For hvert projektår (12 måneder) skal der udfyldes et årsbudget. For et fireårigt projekt skal der således laves fire årsbudgetter. Udgifterne i det enkelte årsbudget skal endvidere fordeles på de måneder, hvor de enkelte udgifter forventes at falde. Hvis der fx er en ansat projektleder i projektet, opgøres lønnen som den afholdes, én gang om måneden. Er en konference en del af projektet, anføres udgiften i den/de måneder, som udgiften til konferencen forventes afholdt. Gennemsnitstal kan således ikke anvendes. Budgettet skal indeholde en opdeling mellem lønudgifter og øvrige udgifter. Lønudgifter skal budgetteres med antal timer og sats pr. time for ansatte medarbejdere og/eller timelønnede eksterne konsulenter mv. Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde. I kan finde relevant information på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside og/eller ved henvendelse til de relevante fagforeninger. Lønniveauet skal angives i budgettet. Enhedspriser Alle udgiftsposter skal så vidt muligt udspecificeres i antal enheder og pris pr. enhed. Hvis projektet f. eks. indebærer afholdelse af to konferencer inden for det samme projektår, og hver af konferencerne koster kr., anføres to enheder á kr. i den eller de måneder, hvor konferencerne og dermed udgifterne forventes afholdt. Transportudgifter Transportudgifter skal fordeles på følgende to udgiftsposter: a. Offentlig transport. b. Transport i egen bil, som skal budgetteres med antal kilometer og takst pr. km. Vi gør opmærksom på, at udgifter til transport i egen bil højst kan udgøre statens almindelige takst pr. km (den lave sats), jf. Cirkulære om Satsregulering for tjenesterejser. I kan finde cirkulæret og anden relevant information på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside Taksten reguleres en gang om året og kan findes på i afsnittet om Puljer. Satsen skal angives i budgettet. Materialeanskaffelser Med mindre særlige forhold taler derfor, kan udgiften til materialeanskaffelser som udgangspunkt ikke overstige kr. i hvert projektår. Der bør altid udarbejdes en note til budgetposter, som vedrører materialeanskaffelser. Noter til budgettet Der kan udarbejdes forklarende noter til de udgiftsposter, som anføres i budgettet. Hvis en af budgetposterne fx er Seminar, kan noten indeholde oplysninger om forventet antal deltagere, seminarets varighed (antal Side 10 af 11

11 dage, med eller uden overnatning), pris pr. deltager, honorar til oplægsholder mv. Noten skal således dels klarlægge indholdet af den enkelte aktivitet og dels klarlægge forudsætningerne for udgiftens størrelse. Noten kan vedhæftes efter budgettet er udfyldt i ansøgningen. Poster som ikke kan fremgå af budgettet Følgende poster kan ikke medtages i budgettet: 1. Uforudsigelige udgifter 2. Overhead 3. Administrationsbidrag 4. Diverse Det er vigtigt, at følgende oplysninger angives i budgettet: Projektets titel Ansøgers identifikation (CVR-nummer eller CPR-nummer) Ansøgers navn og adresse 13.2 Regnskabsaflæggelse Der skal aflægges regnskab for tilskuddet, og regnskabet skal være revisorpåtegnet. Ved aflæggelse af regnskab, skal de budgetterede poster, der var nævnt i projektets budget svare til posterne i regnskabet. Til udarbejdelse af regnskabet for tilskuddet skal der anvendes et særligt regnskabsregneark, som fremsendes til tilskudsmodtagere. Regnearket er låst og der kan kun indtastes data i de felter, som er markeret med gul farve. Alle formler til beregningerne er lagt i regnearket, så sammentællinger foretages automatisk. I regnearket findes kun de poster, som fremgår af vejledningens afsnit Tilskudsberettigede udgifter, og som fremgår af budgetskemaet. Udover ovennævnte poster er der mulighed for at indtaste navne på fire poster, som Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har godkendt i budgettet. I skal kun udfylde de felter, som er relevante for jeres regnskab. I skal udarbejde forklarende noter til poster/udgifter i regnskabet. Det er vigtigt, at der i regnskabet er angivet projektets titel og journalnummer. Regler for revision af regnskab findes på puljeportalens forside under vejledninger. Side 11 af 11