INTRODUKTION TIL DET NYE TESTAMENTE

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INTRODUKTION TIL DET NYE TESTAMENTE"

Transkript

1 TORBEN KJÆR INTRODUKTION TIL DET NYE TESTAMENTE KOLON

2 Indhold Forord Torben Kjær 5 Den mundtlige tradition 7 Det formhistoriske syn 7 Det traditionshistoriske syn 8 Apostlenes tradition 8 Apostlene som øjenvidner 9 Apostlene som traditionsbærere 9 Traditionens bevarelse 10 Traditionens form 11 Nedskrivning af traditionen 15 Evangeliernes genre 17 En enestående form (formhistorien) 17 Biografier 18 Forholdet mellem evangelierne 19 Tokildehypotesen 19 Litterær uafhængighed 21 Introduktion til de fire evangelier og Apostlenes Gerninger 25 Matthæusevangeliet 25 Markusevangeliet 40 Lukasevangeliet 51 Johannesevangeliet 65 Apostlenes Gerninger 79 Introduktion til Paulus breve 103 Paulus en kort introduktion 103 Paulus Brev til Romerne 108

3 4 INTRODUKTION TIL DET NYE TESTAMENTE Paulus Første Brev til Korintherne 117 Paulus Andet Brev til Korintherne 124 Paulus Brev til Galaterne 130 Paulus brev til Efeserne 136 Paulus Brev til Filipperne 142 Paulus Brev til Kolossenserne 146 Paulus Første Brev til Thessalonikerne 152 Paulus Andet Brev til Thessalonikerne 156 Pastoralbrevene 160 Paulus Første Brev til Timotheus 162 Paulus Andet Brev til Timotheus 168 Paulus Brev til Titus 172 Paulus Brev til Filemon 175 Introduktion til tredje gruppe 187 Brevet til Hebræerne 187 Jakobs Brev 194 Peters Første Brev 199 Peters Andet Brev 204 Johannes Første Brev 208 Johannes Andet Brev 214 Johannes Tredje Brev 215 Judas Brev 217 Johannes Åbenbaring 219 Det Nye Testamentes kanon 237 Appendiks: Pseudonymitet 247 Appendiks: Det Nye Testamentes kronologi 249 Litteratur 259

4 Forord Introduktion til Det Nye Testamente er en af de discipliner, som studiet af Det Nye Testamente består af, idet der her gives en indføring i de enkelte skrifter. Fokus i denne disciplin har traditionelt været på, hvem der var forfatter til det pågældende skrift, til hvem det er skrevet, hvor og hvornår det er skrevet, og hvad der er skriftets anledning og genre. Normalt har der været et kort resumé af skriftets indhold. Dette har ændret sig i nyere tid, idet man fokuserer mere på indhold nogle gange på bekostning af de traditionelle spørgsmål. Nytestamentlig Introduktion er blevet Nytestamentlig Teologi. Jeg har ikke fulgt denne trend, men valgt en mellemvej, så omtrent halvdelen af introduktionen behandler de traditionelle spørgsmål, og resten er en indføring i skrifternes indhold. Når det gælder indføring i et skrifts indhold, har jeg valgt ikke at give et resumé, men samle stoffet under nogle hovedtemaer for derved at give et større overblik over skriftets indhold. På grund af introduktionens størrelse kan jeg ikke få alle temaer med, men jeg fokuserer på hovedtemaerne i de enkelte skrifter. De tre første evangelier (Matthæus, Markus og Lukas) er en speciel udfordring, fordi de ligner hinanden. De har grundlæggende samme struktur, og de gengiver dels de samme og dels forskellige fragmenter af historien om Jesus. På den baggrund har man ofte valgt kun at fokusere på det specielle for de tre evangelier, men det giver et skævt billede af deres samlede indhold. Jeg har valgt at give en helhedsfremstilling af hvert af de tre evangelier, hvilket medfører en hel del gentagelser, fordi de gengiver dele af den samme historie. Men fordelen ved denne fremgangsmåde er, at jeg derved kan give en mere hel og samlet fremstilling af det enkelte evangeliums indhold. Bogen kan læses i sin helhed eller bruges som et opslagsværk, idet man kan læse introduktionen til de forskellige skrifter hver for sig. Torben Kjær, København, september 2015

5 Den mundtlige tradition Jesu offentlige mission varer lidt over tre år (år 27 til forår 30 e.kr.), og så vidt vi ved, efterlader han sig ikke noget skriftligt. Efter hans død og opstandelse videregives beretninger om ham i mundtlig form i en periode på cirka år. 1 Denne mundtlige formidling kalder vi for den mundtlige overlevering eller tradition, og den skal vi her se nærmere på. Jeg nævner først to karakteristiske syn på den mundtlige tradition, inden jeg går til kilderne og ser på Det Nye Testamentes beskrivelse af traditionen. Det formhistoriske syn Formhistorien er et navn på en metode, som bryder frem omkring Den har tre pionerer K.L. Schmidt, M. Dibelius og R. Bultmann, som i årene skriver de grundlæggende værker. Ifølge formhistorien er traditionen om Jesus en menighedstradition, og det betyder, at det er en tradition, der primært videregiver menighedens tro. Pionererne var yderst skeptiske over for den tradition, som findes i evangelierne. De mente, at traditionen primært var opstået i menigheden, idet menigheden havde skabt traditionen om Jesus, formet og udviklet den. Formhistorikerne mente også, at menigheden havde skabt og udviklet traditionen ud fra dens egne behov. Et vigtigt begreb i formhistorien er»livssituation«; med dette begreb tænkes der på menighedens typiske situation med dens behov, ønsker og motiver. Ud af denne livssituation skabes traditioner om Jesus. Andre formhistorikere var mindre radikale i deres kritik og mente, at store dele af traditionen gik tilbage til Jesus. Men i denne klassiske udformning af formhistorien er traditionen om Jesus forstået som en biologisk proces, hvor traditioner opstår i menigheden, vokser, udvikles, formes og dannes af menigheden. På basis af dette syn skal vi skelne mellem det oprindelige lag, for så vidt som man er i stand til at nå ned til dette, de forskellige senere lag, der reflekterer forskellige udviklingstrin, og endelig det sidste lag, som er den endelige udformning i et evangelium.

6 8 INTRODUKTION TIL DET NYE TESTAMENTE Det traditionshistoriske syn Det formhistoriske syn har ikke stået alene i forskningen. I begyndelsen af 1960 erne skriver B. Gerhardsson en bog om den mundtlige tradition, hvor han argumenterer for, at vi i en jødisk sammenhæng kan forvente at finde en pålidelig tradition. Andre tilslutter sig og udbygger dette syn, og her kan specielt nævnes R. Riesner og R. Bauckham. I det traditionshistoriske syn vil man normalt understrege tre ting om traditionen. For det første virker Jesus i et traditionsbevidst samfund. I antik jødedom kender man til mundtlig tradition, og man behandler den mundtlige tradition med den største respekt. I evangelierne møder vi udtrykket»de gamles overlevering«, som er en betegnelse for en mundtlig tradition om loven, som farisæerne anser for lige så autoritativ som Moseloven. Traditionen er hellig. Jesus optræder som en rabbi, og vi kan forvente, at man tager vare på hans undervisning med den største respekt. For det andet taler Jesus med guddommelig myndighed. Han taler som Gud og bringer åbenbaring fra Gud. Med enestående autoritet udlægger han lovens bud, og han gør menneskers forhold til Gud afhængigt af forholdet til ham selv. En person, som taler Guds ord, husker man, for hans ord og liv har betydning. På grund af Jesu enestående autoritet kan vi forvente, at man tager vare på hans undervisning og lægger vægt på at huske, hvad der er sket. For det tredje er tidsrummet mellem Jesu virke og nedskrivningen af evangelierne relativt kort, og i perioden med mundtlig tradition fandtes der øjenvidner. De kan kontrollere, hvad der bliver videregivet og afsløre eventuelle tilføjelser til traditionen om Jesus. På grund af øjenvidnerne kan vi forvente høj grad af pålidelighed. Inden for denne grundposition er man generelt skeptisk overfor, at menigheden har opfundet ord af Jesus. Til gengæld sætter apostlene eller menigheden sit præg på traditionen, idet alt ses og forstås i lyset af opstandelsen. Traditionen er blevet tolket og omformet i lyset af opstandelsen. Evangelierne giver derfor ikke et billede af Jesu liv og virke, sådan som det faktisk skete. Apostlenes tradition Efter denne korte præsentation af to forskellige syn på traditionen vil jeg gå til kilderne og se på, hvordan evangelierne beskriver traditionen. Nøglepersonerne i traditionen er apostlene. 2 Vi skal derfor se nærmere på dem.

7 DEN MUNDTLIGE TRADITION 9 Apostlene som øjenvidner Markus fortæller om kaldelsen til apostel:»jesus gik op på bjerget og kaldte dem til sig, som han selv ville, og de kom hen til ham. Han valgte tolv, som han kaldte apostle, for at de skulle være sammen med ham, og for at han kunne sende dem ud for at prædike og have magt til at uddrive dæmoner«(mark 3,13-15). Jesus udvælger tolv apostle, og udvælgelsen har to formål. Det ene er, at apostlene skal være sammen med Jesus. De skal være vidner til hans liv og modtagere af hans lære. Det andet er, at apostlene skal sendes ud for at forkynde hans budskab. Apostlene skal først se og høre og derefter forkynde. Kaldelsen af Matthias som apostel viser, hvor vigtig øjenvidnefunktionen er. Judas Iskariot har forrådt Jesus, og som erstatning vælges Matthias som apostel:»derfor bør en af de mænd, som var sammen med os hele tiden, mens Herren Jesus gik ind og ud hos os, lige fra Johannes dåb indtil den dag, han blev taget op til himlen fra os en af dem bør sammen med os være vidne om hans opstandelse«(apg 1,21-22). En nødvendig kvalifikation for at kunne blive apostel er altså at have været vidne til Jesu liv fra dåb og til himmelfart. Det fortæller, at en af apostlens funktioner er at være vidne til Jesu liv. 3 Et andet sted er Joh 15,27, hvor Jesus taler til apostlene:»i skal vidne, for I har været med mig fra begyndelsen.«jesus konstaterer, at apostlene har ledsaget ham fra dåben og dermed har været vidner til hans liv. I prologen til Lukasevangeliet skriver Lukas, at hans evangelium er baseret på en tradition fra øjenvidner:»eftersom mange andre har søgt at give en fremstilling af de begivenheder, som har fundet sted iblandt os, sådan som det er blevet overleveret os af dem, der fra begyndelsen var øjenvidner og ordets tjenere «(Luk 1,1-2) Lukas omtaler mange andre, som har baseret deres evangelier på traditionen fra øjenvidnerne. Med»dem, der fra begyndelsen var øjenvidner og ordets tjenere«tænkes der på apostlene. De er øjenvidner til Jesu virke (ApG 1,21-22), og de kan derfor formidle, hvad de har set og hørt (jf. ApG 4,20). Apostlene er»ordets tjenere«, hvor»ordet«er budskabet om Jesu handlinger og tale. Apostlene tjener ordet ved at undervise og vidne om Jesu liv og lære. Apostlene som traditionsbærere Jesus udvælger de tolv apostle, for at de skal være vidner til hans liv og modtagere af hans undervisning. Senere sender Jesus apostlene ud til Israel for at udbrede hans budskab (Mark 3,13-15), og senere igen sender han dem til folkene (Matt 28,18-20). Missionsbefalingens ord»idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer«(matt 28,20) fortæller, at apostlene har til opgave at videregive, hvad de har hørt af Jesus. I Joh 15,27 forudsiger Jesus, at apostlene skal vidne om Jesus, og i Joh 17,20 taler Jesus om apostlenes forkynderopgave, og at mennesker skal

8 10 INTRODUKTION TIL DET NYE TESTAMENTE komme til tro på Jesus ved deres ord. Apostlenes ord er de ord, som Jesus har givet dem (Joh 17,14). Apostlene er traditionsbærere (jf. ApG 2,42). I kraft af deres udvælgelse til at være apostle og i kraft af deres egenskab som øjenvidner til Jesu liv har apostlene en helt enestående rolle i traditionen. Dels danner apostlenes vidnesbyrd traditionen om Jesus. Dels fremstår apostlene som traditionens autoriserede formidlere. Der findes derfor kun én tradition om Jesus, og det er apostlenes tradition. Der findes derfor kun én normativ tradition om Jesus. Det er apostlenes tradition, og den er normativ i kraft af apostlenes udvælgelse til apostle og i kraft af deres enestående funktion som vidner til Jesu liv. I teksterne fremstår der en uløselig kobling mellem apostolat og tradition. Apostlene har direkte adgang til Jesu liv, og det betyder, at de står i en mellemposition i forhold til andre, idet traditionen går fra dem til andre. På den baggrund kan traditionen defineres som øjenvidneberetning om Jesus, og den består af gengivelse af Jesu ord og handlinger. Traditionens bevarelse Vi har set, at traditionen er øjenvidneberetning, der er videregivet af udvalgte apostle. Det næste, vi skal se på, er spørgsmålet om, hvordan traditionen blev bevaret, og hvor pålidelig den er. 4 Et menneskes erindring er betinget af en række faktorer. (a) Erindring er influeret af det erindredes betydning. Et budskab, der intet betyder for os, glemmer vi let, men et budskab, der har eksistentiel betydning, huskes let. Jesu ord, handlinger og liv har ændret apostlenes liv. De har mødt Guds søn. (b) Erindring aktiveres og bevares ved handling. Apostlene baserer deres liv på det, de så og hørte af Jesus, og erindringen aktualiseres og skærpes ved at blive omsat til handling. (c) Erindring aktiveres og bevares ved brug. Apostlene har i deres forkyndelse og undervisning igen og igen fortalt, hvad Jesus sagde og gjorde, og de har igen og igen mødt spørgsmål, der aktiverede deres erindring. (d) Erindring er kulturelt betinget. I en kultur, hvor en stor del af folkets historie, kultur og tradition bliver gengivet mundtligt og fastholdt i erindringen, har man på en helt anden måde end i vores tid fået skærpet sin hukommelse. Apostlene var øjenvidner til Jesu ord og handlinger, og vi kan forvente en nærmest visuel hukommelse hos dem: De så for sig, hvad Jesus, Guds søn, havde sagt og gjort. En erindring under disse forudsætninger har været som fortidens levende nærvær. 5 En sådan erindring kan spænde over et tidsrum på år eller mere. Menneskeligt vurderet kan vi forvente en pålidelig erindring hos apostlene.

9 DEN MUNDTLIGE TRADITION 11 Åndeligt vurderet kan vi også forvente en pålidelig erindring hos apostlene, for de var overbevist om, at Jesus var Guds søn, der formidlede åbenbaring om Gud, og disciple forholder sig ikke frit til Guds ord. Jesus har kaldet apostlene ind i et lydighedsforhold, og disciple forholder sig ikke frit til deres Herres ord. Ud fra dette kan vi forvente, at apostlene omgås traditionen om Jesus med den største respekt. Det bekræftes i evangelierne, hvor følgende udsagn viser, at apostlene modtager og bevarer Jesu ord. I Missionsbefalingen (Matt 28,20) siger Jesus:»idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer.«udsagnet forudsætter, at apostlene har modtaget og bevaret alt det, som Jesus har befalet dem at lære andre. I Joh 17,6 taler Jesus om apostlene:»de har holdt fast ved dit ord«. I sammenhængen er der tænkt på det ord, som Jesus har åbenbaret dem, og i Joh 17,8 siger Jesus om apostlene:»de har taget imod dem«(de ord, som Gud har givet Jesus). Når det gælder Jesu ord, har apostlene bevaret dem, så de er i stand til at formidle dem videre til andre. Når det gælder Jesu liv, findes der ligeledes nogle udsagn, der viser, at apostlene er vidner til Jesu liv, og at de bevarer dette vidnesbyrd. Ifølge Joh 15,27 er apostlene vidner til hans liv fra begyndelsen, og Helligånden skal vidne om Jesus gennem apostlenes vidnesbyrd (jf. v. 26). Evangelierne fortæller også, hvordan apostlene har bevaret overleveringen om Jesus. I Joh 14,26 beskriver Jesus én af Helligåndens funktioner:»men Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer om alt og minde jer om alt, hvad jeg har sagt til jer.«helligånden sendes til apostlene og skal undervise og minde dem om Jesu ord. Det, som Jesus har sagt, er ikke overladt til menneskers hukommelse, men Helligånden virker i apostlenes erindring ved aktivt at minde dem om, hvad Jesus har sagt. Helligånden fastholder Jesu ord i dem. I Joh 16,14 beskriver Jesus en anden side af Helligåndens funktion i apostlene:»han (Helligånden) skal herliggøre mig, for han skal tage af mit og forkynde det for jer.«helligånden skal forkynde Jesu person og virke, og derved herliggør han Jesus. Jesu virke i ord og handling er ikke overladt til menneskers hukommelse, men Helligånden virker i apostlenes erindring ved aktivt at forkynde for dem, hvad Jesus har gjort og sagt, og fastholder dermed jesushistorien i dem. Den egentlige bevarer af traditionen er derfor Helligånden. 6 Traditionens form Apostlene blev udvalgt til at formidle traditionen om Jesus til andre, og Helligånden bevarede den i apostlene. I dette afsnit skal vi se på traditionens form. Vi tager igen udgangspunkt i teksterne, og via en sammenligning mellem evangelierne ser vi på, hvilken form traditionen har. Når man sammenligner, hvordan evangeli-

10 12 INTRODUKTION TIL DET NYE TESTAMENTE erne gengiver det samme udsagn eller den samme tale af Jesus, kan man se, at nogle gange gengives ordene i nøjagtig samme form, nogle gange er der mindre variation, og andre gange er der en betydelig variation i gengivelsen. Der er derfor intet, der tyder på, at apostlene har memoreret Jesu ord for at kunne gengive dem ordret. Idealet var hverken en ordret gengivelse eller en fri gengivelse af hans ord, for de forskellige gengivelser formulerer den samme mening eller forskellige aspekter af den samme mening. Apostlene har ikke frihed til at ændre meningen eller supplere med tilføjelser. For apostlene er kaldede til at være vidner til Jesu liv og formidle dette vidnesbyrd. Idealet er derimod en gengivelse af Jesu mening, og derfor har Jesu ord fået et individuelt præg hos den enkelte apostel. Den enkelte apostels personlighed og sprogbrug har præget gengivelsen af Jesu ord. Denne prægning har fundet sted ved sammenfatninger og resuméer af større dialoger og taler samt ved gengivelser i forklarende form og parafraser. Den har fundet sted ved oversættelse fra aramæisk, som Jesus talte, og til græsk og ved den stadige genfortælling, hvor formuleringer slibes til. Derfor ser vi også i apostlenes formidling af Jesu ord en blanding af Jesu egne formuleringer hans prægnante udsagn og billeder og sammenfatninger og forklarende gengivelser. Idealet er gengivelse af Jesu mening. Man skelner i denne forbindelse mellem begreberne ipsissima verba og ipsissima vox. Med ipsissima verba tænkes der på Jesu egne ord, det vil sige de ord, som Jesus benyttede gengivet i nøjagtig oversættelse til græsk. Med ipsissima vox tænkes der på Jesu egen stemme, det vil sige gengivelse af ordenes indhold og mening. Hos apostlene og i evangelierne hører vi Jesu stemme, idet Jesu ord har fået en individuel udformning hos den enkelte apostel. Men i den individuelle udformning bliver ordenes mening og mange af Jesu egne ord, udsagn og billeder bevaret, og i den individuelle udformning høres Jesu egen stemme. Det samme gør sig gældende, når man sammenligner, hvordan evangelierne gengiver den samme beretning om Jesus. Her møder vi igen en blanding af ligheder og forskelle, men forskellene træder dog stærkere frem. Beretningerne fra Jesu liv har også fået en individuel udformning hos den enkelte apostel. Apostlene har nogle gange genfortalt beretninger levende og detaljeret; andre gange har de resumeret, forkortet og sammentrukket beretninger. Den enkelte apostels personlighed og sprogbrug har influeret på gengivelsen. Der er som bekendt ikke to øjenvidner, der vil fæste sig ved de samme detaljer. Men i alt dette bevares et sandt vidnesbyrd om Jesus, og det er stadig Jesus selv, mennesker møder gennem apostlenes vidnesbyrd.

11 DEN MUNDTLIGE TRADITION 13 Noter 1. Andre mener, at der snarere går år. 2. Der er mange andre end apostlene, der i større eller mindre udstrækning er vidner til Jesu liv, men apostlene har en nøgleposition pga. deres udvælgelse. 3. En anden nødvendig kvalifikation for at kunne være apostel er en direkte kaldelse fra Herren Jesus (jf. Mark 3,13-15). I NT skal vi skelne mellem to typer af apostle. (1) Der er apostle i egentlig forstand, og der er to kategorier af denne type. Den ene kategori er de tolv apostle, og her er der to kriterier, der skal være opfyldt for at kunne tilhøre denne kategori: (a) øjenvidne til Jesu liv, (b) direkte kaldelse fra Jesus. Det er en lukket gruppe. Den anden kategori er Paulus, Herrens broder Jakob og eventuelt andre. Paulus omtaler selv kriterierne for at kunne tilhøre denne kategori: (a) en direkte kaldelse fra Herren (Gal 1, ), (b) opstandelsesvidne (1 Kor 9,1) og (c) bekræftelse af tjenesten gennem vækst og tegn og undere (1 Kor 9,2; 2 Kor 12,12). Det er også en lukket gruppe (1 Kor 15,8-9). Apostle i egentlig forstand er autoriserede sendebud, der kan tale og handle på Kristi vegne. (2) Ordet»apostel«anvendes også i en almindelig betydning om menighedsudsendinge (fx 2 Kor 8,23; Fil 2,25). 4. Muligvis har flere af apostlene allerede fra begyndelsen nedskrevet, hvad de så og hørte. 5. W. Schadewalt.»Die Zuverlässigkeit der synoptischen Tradition«i: Theologische Beiträge 13 (1982), 220. Kenneth E. Bailey, Jakob og den fortabte: Hvordan Jesus genfortalte Israels historie (København: Credo, 2004), Paulus bevidner også, at der fandtes en tradition om Jesus. Enkelte gange gengiver han traditionen om Jesus, sådan som den er overleveret til ham. I 1 Kor 11,23-25 videregiver Paulus traditionen om nadverens indstiftelse:»for jeg har modtaget fra Herren og også overleveret til jer, at Herren Jesus i den nat «Paulus anvender to karakteristiske ord, der bruges i forbindelse med en traditionsproces.»modtaget«er et fagudtryk for at modtage mundtlig tradition, og»overleveret«er ligeledes et fagudtryk for at videregive tradition. Paulus citerer tradition og gengiver Jesu ord. I 1 Kor 7,10 citerer Paulus et ord af Jesus om skilsmisse og i 1 Kor 9,14 et ord af Jesus om, at forkyndere skal leve af evangeliet. I 1 Kor 7 skelner Paulus mellem påbud, han selv giver som apostel, og påbud, som kommer fra Herren. I 1 Kor 7,25 skriver Paulus, at han vedrørende unge piger (jomfruer) ikke har noget påbud fra Herren, og det fortæller, at traditionen er klart afgrænset, så Paulus ved, hvad Herren har sagt og ikke sagt.

Evangeliet, s.246-248 og Kjær, Jesus, s.114-120. 2 Kjær, Markus-Evangeliet, s.246-248 og Kjær, Jesus, s.114-120.

Evangeliet, s.246-248 og Kjær, Jesus, s.114-120. 2 Kjær, Markus-Evangeliet, s.246-248 og Kjær, Jesus, s.114-120. Harmonisering af opstandelsesberetningerne De fire evangelier i Bibelen (Matt, Mark, Luk og Joh) har nogle beretninger om, hvad der sker påskemorgen ved Jesu grav og senere den dag, og når vi læser de

Læs mere

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 726: Guds godhed vil vi prise - -

Læs mere

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 15. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 289: Nu bede vi den Helligånd

Læs mere

Sabbatten. Ugens vers. Introduktion

Sabbatten. Ugens vers. Introduktion 11 Sabbatten TIL SABBATTEN 13. SEPTEMBER 2014 Ugens vers Introduktion Og Jesus sagde til dem: Sabbatten blev til for menneskets skyld, og ikke mennesket for sabbattens skyld. Derfor er Menneskesønnen herre

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Fortolkning af Mark 2,13-17

Fortolkning af Mark 2,13-17 Fortolkning af Mark 2,13-17 Af Jonhard Jógvansson, stud. theol. 13 Καὶ ἐξῆλθεν πάλιν παρὰ τὴν θάλασσαν καὶ πᾶς ὁ ὄχλος ἤρχετο πρὸς αὐτόν, καὶ ἐδίδασκεν αὐτούς. 14 Καὶ παράγων εἶδεν Λευὶν τὸν τοῦ Ἁλφαίου

Læs mere

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: 290 I al sin glans 317 Livets fylde, glædens glans 282 Apostlene sad 294 Talsmand som (Lindemann) 438 Hellig 292.3-5 I det store sjælebad (Barnekow

Læs mere

Herredømme og liv. Gennem hele Romerbrevet ser vi den kontrast, der er mellem døden, som kom gennem Adam og livet, som er i Kristus.

Herredømme og liv. Gennem hele Romerbrevet ser vi den kontrast, der er mellem døden, som kom gennem Adam og livet, som er i Kristus. 1 Herredømme og liv Romerne 5:17 Har døden på grund af den enes fald hersket ved denne ene, så skal endnu mere de, der får retfærdighedens overvældende nåde og gave, få herredømme og liv ved én eneste,

Læs mere

ion enter Fordi vi brænder for vækkelse! ækkelses

ion enter Fordi vi brænder for vækkelse! ækkelses ion ækkelses enter Fordi vi brænder for vækkelse! Vores håb er: At et hvert menneske i København, i Danmark og i verden bliver livsforvandlet af Guds kærlighed og kraft og bliver en brændende efterfølger

Læs mere

Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262

Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262 Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262 Lad os bede! Kære Herre, tak fordi Kristus, Din Søn, har skabt en åbning for os ind til Dig, og at Du, faderen,

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30.

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30. Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9.00: 749-117/ 98-102- 118 Vinderslev kl.10.30: 749-117- 94/ 98-102- 118 Dette hellige evangelium

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Tekster: Sl 118,13-18, 1 Pet 1,3-9, Matt 28,1-8. Salmer: 236, 218, 227, 224, 438, 223.5-6, 408

Tekster: Sl 118,13-18, 1 Pet 1,3-9, Matt 28,1-8. Salmer: 236, 218, 227, 224, 438, 223.5-6, 408 Tekster: Sl 118,13-18, 1 Pet 1,3-9, Matt 28,1-8 Salmer: 236, 218, 227, 224, 438, 223.5-6, 408 Der er ingen af evangelisterne, der har set Jesus stå op fra de døde. Der var heller ingen af disciplene der

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal 1 Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er (mel: Winding) Dåb DDS 448,1-3

Læs mere

Udviddet note til Troens fundament - del 1

Udviddet note til Troens fundament - del 1 Udviddet note til Troens fundament - del 1 Grundfæst dig selv i troen / menigheden må grundfæstes i troen! Kirken er ikke i show-business men i vores himmelske faders kingdom-business Man kan også definere

Læs mere

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 32,27 3. Herren din Gud går selv med dig, han lader dig ikke i

Læs mere

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale.

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale. Dåb Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Brevene i Det Nye Testamente

Brevene i Det Nye Testamente Brevene i Det Nye Testamente På Det Nye Testamentes tid var breve en vigtig kommunikationsform. At skrive breve var en måde at oprette eller vedligeholde en forbindelse på. Gennem et brev kunne man aflægge

Læs mere

Jeg er ikke enig i TG s brug af Apg. kap 8 og 19. Det mener jeg skal ses ind i sin historiske ramme og kan ikke bruges til at lave dogmatik på.

Jeg er ikke enig i TG s brug af Apg. kap 8 og 19. Det mener jeg skal ses ind i sin historiske ramme og kan ikke bruges til at lave dogmatik på. Jeg har sammen med LMs afdelingsstyrelse for Sønderjylland-Fyn, lavet et notat om de fem videoer som Tommy Gubi (TG) har lagt ud på You tube. I disse videoer henvender han sig bl.a. direkte til os i Luthersk

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

HVER DAG I NI DAGE OP MOD PINSE

HVER DAG I NI DAGE OP MOD PINSE 1 HVER DAG I NI DAGE OP MOD PINSE At stille sig ind på pinsen Sammenstillet maj 2016 af Flemming Baatz Kristensen frit efter inspiration fra kirkens tradition Kort før Jesus afsluttede sin tilværelse på

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

De fire evangelier Matthæusevangeliet Markusevangeliet

De fire evangelier Matthæusevangeliet Markusevangeliet De fire evangelier De fire første bøger i Det Nye Testamente fortæller hver på deres måde historien om Jesus. De tre første, Matthæus-, Markus- og Lukasevangeliet, minder om hinanden; lægger man dem op

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 Jesus fortæller i dagens evangelietekst to lignelser. I dem begge sigter han til folkets ledere: ypperstepræsterne, folkets ældste og farisæerne,

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 65 Åbningshistorie Hver gang jeg køber noget større, gør jeg to ting: (1) jeg køber en udvidet garanti og (2) jeg beder. Jeg beder, fordi hvis det går i stykker, så

Læs mere

Nr. 3. August 2011 31. årgang. S O G N E T. Meddelelsesblad for Vigerslev Sogn

Nr. 3. August 2011 31. årgang. S O G N E T. Meddelelsesblad for Vigerslev Sogn Nr. 3. August 2011 31. årgang. S O G N E T Meddelelsesblad for Vigerslev Sogn Johannesevangeliet 3.1-15 Der var et menneske, en af farisæerne, ved navn Nikodemus, medlem af jødernes råd. Han kom til Jesus

Læs mere

Tilgivelse i NT. Foredrag på DBI i forbindelse med temadag om kontekstualisering Den 1.-2. marts 2004

Tilgivelse i NT. Foredrag på DBI i forbindelse med temadag om kontekstualisering Den 1.-2. marts 2004 Tilgivelse i NT Foredrag på DBI i forbindelse med temadag om kontekstualisering Den 1.-2. marts 2004 1) Indledning Emnet er tilgivelse i NT og dermed er der foretaget en afgrænsning. Her tænker jeg ikke

Læs mere

I en brynje. Når jeg træder ind over tærskelen tager jeg brynje på. Ingen tvinger mig, men sfæren siger mig at alt andet vil være yderst usmart.

I en brynje. Når jeg træder ind over tærskelen tager jeg brynje på. Ingen tvinger mig, men sfæren siger mig at alt andet vil være yderst usmart. I en brynje. Når jeg træder ind over tærskelen tager jeg brynje på. Ingen tvinger mig, men sfæren siger mig at alt andet vil være yderst usmart. Den står klar. Tung er den, således at den hæmmer min bevægelsesfrihed.

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal.

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal. Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 403: Denne er dagen, som Herren har gjort DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Påskemandag (Anden Påskedag) 2013

Påskemandag (Anden Påskedag) 2013 Påskemandag (Anden Påskedag) 2013 Det er i dag den 1. april. Som det nok vil være bekendt, har jeg siden den 1. april 1988 været fast ansat som sognepræst i Galtrup, Øster Jølby og Erslev i de sidste par

Læs mere

ÅNDELIGHED. Kim Torp, søndag d. 22. juni 2014

ÅNDELIGHED. Kim Torp, søndag d. 22. juni 2014 1 ÅNDELIGHED Kim Torp, søndag d. 22. juni 2014 DE 5 DOKTRINER 1. Født på ny (Position) Syndernes forladelse Det gamle er forbi noget nyt er blevet til 2. Ny natur/identitet Vi er en del af familien Vi

Læs mere

Åbenbaringen af Gud i Israels trosbekendelse

Åbenbaringen af Gud i Israels trosbekendelse Åbenbaringen af Gud i Israels trosbekendelse Israels trosbekendelse: "Hør Israel, Herren vor Gud, Herren er én, 5. Mos. 6:4. Israels trosbekendelse: Israels trosbekendelse: I daglig tale forkortet til:

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Prædiken til 2.påskedag Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Lad os bede! Herre, kald os ud af det mørke, som vi fanges i. Og kald os ind

Læs mere

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden.

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Opsummering Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Nådegaver og Åndens frugter er ikke det samme. Alle kristne har Åndens frugter i større eller mindre udstrækning.

Læs mere

Tale for Herning IMU på Hemmet Strand d. 17.09.11 ved Daniel Præstholm. Varighed: 30-40 minutter. Målgruppe: IMU (ca 16-25 år)

Tale for Herning IMU på Hemmet Strand d. 17.09.11 ved Daniel Præstholm. Varighed: 30-40 minutter. Målgruppe: IMU (ca 16-25 år) Tale for Herning IMU på Hemmet Strand d. 17.09.11 ved Daniel Præstholm Varighed: 30-40 minutter Målgruppe: IMU (ca 16-25 år) Emne: Min plads i fællesskabet Primær tekst: Rom 12,3-8 Indledning: Tak fordi

Læs mere

Menighedens ledelse og valg til ledelsen I

Menighedens ledelse og valg til ledelsen I Menighedens ledelse og valg til ledelsen I Når vi skal tale om menighedens ledelse, er det naturligt at begynde med at tale om det almene præstedømme Det lyder til alle kristne kvinder og mænd: Men dere

Læs mere

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Skærtorsdag d. 17. april 2014 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække Salmer DDS 458: Zion, pris din saliggører DDS 58: Jesus! Frelser og befrier

Læs mere

19. oktober 2014. 18.s.e.T. BK: 731 44 289 368 429. Ø: 2 dåb: 747 36 49 411 731.

19. oktober 2014. 18.s.e.T. BK: 731 44 289 368 429. Ø: 2 dåb: 747 36 49 411 731. 19. oktober 2014. 18.s.e.T. BK: 731 44 289 368 429. Ø: 2 dåb: 747 36 49 411 731. Når man skal tilegne sig noget. Når der sker noget i ens liv, så tilegner man sig det udfra den situation, som man er. Man

Læs mere

LIVSLYSET OVER LIVSVEJEN

LIVSLYSET OVER LIVSVEJEN Joh 8,12-20, s.1 Prædiken af Morten Munch Helligtrekongers søndag; 5. jan. 2014 Tekst: Joh 8,12-20 LIVSLYSET OVER LIVSVEJEN Epifanitidens lys- og vandringsmotiv Helligtrekongers søndag kaldes også epifani,

Læs mere

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37 Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Joh. 6, 35 Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der

Læs mere

Impossibilium nihil obligatio

Impossibilium nihil obligatio Impossibilium nihil obligatio Advent Advent betyder bekendtgørelsen af at noget skal komme. Advent er med andre ord forberedelsestid, hvor man gør sig parat til det og den, der skal komme: Jesus og julen.

Læs mere

Påske. Påsketest. Vidste du det om påsken? Hvad ved du om Jesus og påsken? ... ... ... ...

Påske. Påsketest. Vidste du det om påsken? Hvad ved du om Jesus og påsken? ... ... ... ... Påske Hvad ved du om Jesus og påsken? Påsketest Hvad plejer du at gøre til påske, nu eller da du var yngre? At få påskeæg med slik At være på skiferie At lave påskekyllinger med fjer At udsmykke æg At

Læs mere

Tjenestedelingen i menigheden

Tjenestedelingen i menigheden Tjenestedelingen i menigheden 1 Tim 2,11-12: 11 En kvinne skal ta imot læren i stillhet, hun skal underordne seg. 12 Jeg tillater ikke en kvinne å opptre som lærer eller å være mannens herre, hun skal

Læs mere

Bibelen, anden del. Lektion 2

Bibelen, anden del. Lektion 2 Lektion 2 Bibelen, anden del Profeterne De profetiske bøger er: Josvabogen, Dommerbogen, 1.-2. Samuelsbog, 1.-2. Kongebog, Esajas bog, Jeremias bog, Ezekiels bog, Hoseas bog, Joels bog, Amos bog, Obedias

Læs mere

Hvad mener I om Mormons Bog?

Hvad mener I om Mormons Bog? Ældste Bruce R. McConkie, De tolv apostles Kvorum Hvad mener I om Mormons Bog? Oprettet: 12. september 2007 To præster fra en af de største og mest indflydelsesrige protestantiske retninger kom til en

Læs mere

Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10,24-31. 2. tekstrække

Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10,24-31. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. august 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10,24-31. 2. tekstrække Salmer DDS 2: Lover den Herre DDS 661: Gud ene tiden deler

Læs mere

Men selvfokuseringen i forskellen og i forbilledet er en Fandens opfindelse, når vi taler om disse ting i et kristeligt lys.

Men selvfokuseringen i forskellen og i forbilledet er en Fandens opfindelse, når vi taler om disse ting i et kristeligt lys. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 17. april 2014 Kirkedag: Skærtorsdag/B Tekst: Joh 13,1-15 Salmer: SK: 456 * 477 * 178 * 469 * 470 * 369,6 * 182 LL: samme Der er så mange mennesker i dag,

Læs mere

5. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 20. juli 2014 kl. 10.00. Salmer: 331/434/436/318//672/439/60/345

5. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 20. juli 2014 kl. 10.00. Salmer: 331/434/436/318//672/439/60/345 1 5. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 20. juli 2014 kl. 10.00. Salmer: 331/434/436/318//672/439/60/345 Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 16,13-26 Bøn. Lad os bede! Ånd over

Læs mere

Guds rige. Ugens vers. De skal komme fra øst og vest, fra nord og syd og sidde til bords i Guds rige (Luk 13,29).

Guds rige. Ugens vers. De skal komme fra øst og vest, fra nord og syd og sidde til bords i Guds rige (Luk 13,29). 11 Guds rige TIL SABBATTEN 13. JUNI 2015 Ugens vers Introduktion De skal komme fra øst og vest, fra nord og syd og sidde til bords i Guds rige (Luk 13,29). Guds rige er et af hovedemnerne og af stor betydning

Læs mere

Prædiken til sidste søndag efter H3K, Matt 17,1-9.. tekstrække

Prædiken til sidste søndag efter H3K, Matt 17,1-9.. tekstrække 1 Urup Kirke Søndag d. 25. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til sidste søndag efter H3K, Matt 17,1-9.. tekstrække Salmer DDS 417: Herre Jesus, vi er her DDS 62: Jesus, det eneste DDS

Læs mere

1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester).

1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester). 1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester). Salmer: Hinge kl.9: 411-327/ 139-334 Vinderslev kl.10.30: 411-29- 327/ 139-101- 334 Vium

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Kapitel 34 - Styrkelse af de hellige gennem Åndens gaver

Kapitel 34 - Styrkelse af de hellige gennem Åndens gaver Teksten er den del af: Brigham Young Kapitel 34 - Styrkelse af de hellige gennem Åndens gaver Oprettet: 16. december 2005 Som ung mand søgte Brigham Young flittigt en religion, i hvilken alle evangeliets

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 1. juni 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække Salmer DDS 722: Nu blomstertiden kommer DDS 299: Ånd over ånder DDS

Læs mere

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække 1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren

Læs mere

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens. 3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de

Læs mere

Prædiken ved stiftsmødet. Prædiken

Prædiken ved stiftsmødet. Prædiken Prædiken ved stiftsmødet Prædiken Gud har befriet os, revet os ud af mørkets magt og flyttet os ind i sin elskede søns rige. Det er evangeliets budskab, og det er det klare udgangspunkt for det at være

Læs mere

Prædiken til 3. s. i advent kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i advent kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til 3. s. i advent kl. 10.00 i Engesvang 78 - Blomster som en rosengård 86 - Hvorledes skal jeg møde 89 - Vi sidder i mørket, i dødsenglens skygge 80 - Tak og ære være Gud 439 O, du Guds lam

Læs mere

Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Prædiken Pinsedag søndag den 19-05-13 i Skibet Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Menighedssvar Judas, ikke Iskariot, sagde til Jesus:»Herre, hvordan kan det være, at du vil give dig

Læs mere

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45.

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Lindvig Osmundsen Bruger Side 1 05-10-2014 Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Der er en vej som vi alle går alene. Teksterne vi har fået til 16. søndag efter trinitatis

Læs mere

Prædiken Fastelavns søndag. Holdt i Hinge kl. 9.00 og i Thorning kl. 10.30.

Prædiken Fastelavns søndag. Holdt i Hinge kl. 9.00 og i Thorning kl. 10.30. Prædiken Fastelavns søndag. Holdt i Hinge kl. 9.00 og i Thorning kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Korsvar Jesus tog de tolv til side og sagde til dem:»se, vi går op til Jerusalem,

Læs mere

I dag, 2. påskedag, vil jeg prøve at vende blikket og se på vores nederlag. Er der mon en sejr at hente også dér?

I dag, 2. påskedag, vil jeg prøve at vende blikket og se på vores nederlag. Er der mon en sejr at hente også dér? Prædiken til 2. påskedag 2014. Salme 16,5-11 - 1.Korinterbrev 15,12-20 - Johannesevangeliet 20,1-18 Er det mon sådan, at en sejr kan ligge gemt i nederlaget? Det har været temaet, som har klinget med i

Læs mere

EVANGELISER NU www.evangeliser.nu og FGBMFI-DK www.fgbmfi.dk/

EVANGELISER NU www.evangeliser.nu og FGBMFI-DK www.fgbmfi.dk/ EVANGELISER NU www.evangeliser.nu og FGBMFI-DK www.fgbmfi.dk/ Opdateret 14.10. 2015 nu 5 sider. Følg jævnligt med for evt. løbende opdateringer.. Hvilke indgangsvinkler og hvad skal man bruge, når man

Læs mere

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 1 24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke på 24. søndag

Læs mere

Mormons Bog: Endnu et vidne om Jesus Kristus - Tydelige og ypperlige ting

Mormons Bog: Endnu et vidne om Jesus Kristus - Tydelige og ypperlige ting Præsident Boyd K. Packer, Fungerende præsident for De Tolv Apostles Kvorum Mormons Bog: Endnu et vidne om Jesus Kristus - Tydelige og ypperlige ting Oprettet: 25. september 2007 Mormons Bog er en uendelig

Læs mere

Dobbelt eller enkelt forudbestemmelse? 1. Oversættelse af Rom 9,6-24

Dobbelt eller enkelt forudbestemmelse? 1. Oversættelse af Rom 9,6-24 Dobbelt eller enkelt forudbestemmelse? I en calvinsk/reformert tradition opererer man med en dobbelt forudbestemmelse. Gud har suverænt og frit udvalgt nogle til frelse, og Gud har suverænt og frit udvalgt

Læs mere

Tekster: Sl 118,19-29 og 1. kor 5,7-8 og Mark 16,1-8 Dette hellige evangelium til påskedag, står skrevet hos evangelisten Markus

Tekster: Sl 118,19-29 og 1. kor 5,7-8 og Mark 16,1-8 Dette hellige evangelium til påskedag, står skrevet hos evangelisten Markus Prædiken til 5. april 2014 ved Brian Christensen. Lemvig Bykirke 10.30 Tekster: Sl 118,19-29 og 1. kor 5,7-8 og Mark 16,1-8 Dette hellige evangelium til påskedag, står skrevet hos evangelisten Markus v1

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden TROENS GRUNDVOLD Byg på grundvolden JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Som kristne er det meningen at vi skal vokse i troen. Denne vækst er en process der vi hele tiden bliver mere lig Jesus, ved

Læs mere

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Indgangssalme: DDS 4: Giv mig, Gud, en salmetunge Salme mellem læsninger: DDS 432 Herre Gud Fader i Himlen! (det lille litani)

Læs mere

JESU KRISTI EVANGELIUM

JESU KRISTI EVANGELIUM JESU KRISTI EVANGELIUM HVAD ER JESU KRISTI EVANGELIUM? Jesu Kristi evangelium er vor himmelske Faders plan for hans børns lykke og frelse*. Det kaldes Jesu Kristi evangelium, fordi Jesu Kristi forsoning

Læs mere

Tale i Bedsted Missionshus d. 28/12 2011. Emne: jul; lyset, der kommer til verden. Tekst: Joh 1,1-18. Varighed: 30 minutter

Tale i Bedsted Missionshus d. 28/12 2011. Emne: jul; lyset, der kommer til verden. Tekst: Joh 1,1-18. Varighed: 30 minutter Tale i Bedsted Missionshus d. 28/12 2011 Emne: jul; lyset, der kommer til verden Tekst: Joh 1,1-18 Varighed: 30 minutter Indledning: For nyligt havde jeg en snak med min søn, Levi. Han kom ud til mig på

Læs mere

intro en introduktion til kristen tro

intro en introduktion til kristen tro intro en introduktion til kristen tro Deltagerhæfte Robert Bladt intro en introduktion til kristen tro Deltagerhæfte 1. udgave Copyright 2005 Indholdet i dette hæfte er baseret på bogen»kristustro«af Robert

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

Kristen, discipel eller slave?". af Torben Søndergaard

Kristen, discipel eller slave?. af Torben Søndergaard Kristen, discipel eller slave?". af Torben Søndergaard Hvad er en kristen egentlig? Svaret på dette væsentlige spørgsmål afhænger desværre i dag meget af, hvem man spørger. I denne bog får du det bibelske

Læs mere

Tekster: Sl 22,22b-32, ApG 10,34-41, Luk 24,13-35. Salmer:

Tekster: Sl 22,22b-32, ApG 10,34-41, Luk 24,13-35. Salmer: Tekster: Sl 22,22b-32, ApG 10,34-41, Luk 24,13-35 Salmer: Rødding 9.00 241 Tag det sorte kors 242 Hører I som græde 243 Luk øjne op, al kristenhed 249 Hvad er det at møde Lihme 10.30 241 Tag det sorte

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Tro på Gud Det første punkt i troens grundvold er Omvendelse fra døde gerninger, og dernæst kommer Tro på Gud.! Det kan måske virke lidt underlig at tro på Gud kommer som nr. 2, men det er fordi man i

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 8. februar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække Salmer DDS 12: Min sjæl, du Herren love Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,

Læs mere

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN HØJMESSE. MED DÅB DÅB PRÆLUDIUM INDGANGSBØN INDGANGSSALME HILSEN P: Herren være med jer! M: Og Herren være med dig! P: Lad os alle bede! INDLEDNINGSKOLLEKT LÆSNING DÅBSSALME LOVPRISNING OG BØN P: Lovet

Læs mere

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15).

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Salmer: Hinge kl.9: 422-7/ 728-373 Vinderslev kl.10.30: 422-7- 397/ 728-510,v.5-6- 373 Dette hellige evangelium

Læs mere

Kaldet til discipelskab

Kaldet til discipelskab 4 TIL SABBATTEN 25. APRIL 2015 Kaldet til discipelskab Ugens vers Introduktion Og henvendt til alle sagde Jesus: Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og daglig tage sit kors op og

Læs mere

Åbningshilsen. Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus. Amen.

Åbningshilsen. Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus. Amen. 1 2.søndag efter helligtrekonger II. Sct. Pauls kirke 17. januar 2016 kl. 16.00. Skitse - og stikordsagtig. Salmer: 289/277/439/362/Hvad er det der gør jul til noget særligt /143 Åbningshilsen. Nåde være

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725 Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus

Læs mere

Prædiken til anden søndag efter Helligtrekonger, 18/1-15.

Prædiken til anden søndag efter Helligtrekonger, 18/1-15. Prædiken til anden søndag efter Helligtrekonger, 18/1-15. /Søren Peter Villadsen Salmer; 16,22/144,399. Den tredje dag var der bryllup i Kana i Galilæa, og dér var Jesu mor med; også Jesus og hans disciple

Læs mere

6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum

6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum 6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum Joh. 15,26-16,4: At være vidne. Det er festdag i dag. Flaget er hejst. Det hvide kors på den røde baggrund. Opstandelsens hvide kors lyser på langfredagens

Læs mere

5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26

5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 323, 292, 332 / 54, 477, 725 Magleby Byg, Jesus, med et Guddoms-bliv, af stene, som har ånd og liv, dit tempel i vor midte! Amen Dagens evangelium er en central tekst.

Læs mere

der en større hemmelighed og velsignelse, end vi aner, gemt til os i Jesu ord om, at vi skal blive som børn.

der en større hemmelighed og velsignelse, end vi aner, gemt til os i Jesu ord om, at vi skal blive som børn. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 10. maj 2015 Kirkedag: 5.s.e.påske/A Tekst: Joh 16,23b-28 Salmer: SK: 743 * 635 * 686 * 586 * 474 * 584 LL: 743 * 447 * 449 * 586 * 584 Jeg vil godt indlede

Læs mere

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Rom.10.10: Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. Rom.10.4: Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver,

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække Salmer DDS 136: Dejlig er den himmel blå DDS 391: Dit ord, o Gud,

Læs mere

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd.

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd. $'9(1786'20,1, En prædiken af Ragnar Boyesen Jeg Jesus, har sendt min engel for at vidne for jer om disse ting i menighederne; jeg er Davids rodskud og ætling, jeg er den strålende morgenstjerne. Og Ånden

Læs mere

Se min tjener! Messiasprofetier hos Esajas

Se min tjener! Messiasprofetier hos Esajas Se min tjener! Messiasprofetier hos Esajas Af samme forfatter Credokredsen 1956-21. KFS pionértid, 1989 Soning og sejr. Forsoningen hos Aulén og Luther, 1994 Jesusmosaik, 1996 Lykken er..., 1996 Fra tegn

Læs mere

nu er kriser nok ikke noget man behøver at anstrenge sig for at opsøge, skabe eller ligefrem opfinde sådan i det daglige

nu er kriser nok ikke noget man behøver at anstrenge sig for at opsøge, skabe eller ligefrem opfinde sådan i det daglige 1 Til sidst viste Jesus sig for de elleve selv, mens de sad til bords, og han bebrejdede dem deres vantro og hårdhjertethed, fordi de ikke havde troet dem, der havde set ham efter hans opstandelse. Så

Læs mere

Tekster: Job 9,1-12, ApG 17,22-34, Matt 25,14-30. Salmer: Lihme kl 10.30

Tekster: Job 9,1-12, ApG 17,22-34, Matt 25,14-30. Salmer: Lihme kl 10.30 Tekster: Job 9,1-12, ApG 17,22-34, Matt 25,14-30 Salmer: Lihme kl 10.30 15 Op al den ting Dåb: 448 Fyldt af glæde 41 Lille Guds barn 14 Tænk at livet 438 Hellig 477 Som korn (sv. mel.) 29 Spænd over os

Læs mere

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Joh 16,5-15, s.1 Prædiken af Morten Munch 4 s e påske / 28. april 2013 Tekst: Joh 16,5-15 ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Fordel eller ulempe Det er det bedste for jer, at jeg går bort, sådan siger Jesus til disciplene.

Læs mere

Hvem var Jesus? Lektion 8

Hvem var Jesus? Lektion 8 Lektion 8 Hvem var Jesus? Vi fortsætter med at se på de tilnavne og beskrivelser, der er af Jesus. I lektion 7 så vi, at han kaldes Messias eller Kristus, og at han kaldes Guds søn. Nu skal vi se på, hvad

Læs mere