BYGNINGENS LIVSCYKLUS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BYGNINGENS LIVSCYKLUS"

Transkript

1 BYGNINGENS LIVSCYKLUS IDENTIFIKATION AF VÆSENTLIGE BYGNINGSDELE, MATERIALEGRUPPER OG FASER I EN MILJØMÆSSIG VURDERING SBI 2015:09

2

3 Bygningens livscyklus Identifikation af væsentlige bygningsdele, materialegrupper og faser i en miljømæssig vurdering Freja Nygaard Rasmussen Harpa Birgisdóttir SBi 2015:09 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2015

4 Titel Bygningens livscyklus Undertitel Identifikation af væsentlige bygningsdele, materialegrupper og faser i en miljømæssig vurdering Serietitel SBi 2015:09 Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2015 Forfatter Freja Nygaard Rasmussen, Harpa Birgisdóttir Fagfællebedømmer Morten Birkved Sprog Dansk Sidetal 41 Litteraturhenvisninger Side 28 Emneord Bæredygtighed, livscyklusvurderinger, levetidsomkostninger, miljøpåvirkninger fra bygningsdele og byggevarer. ISBN Tegninger Omslag Udgiver Rob Marsh (side 8, 12-13), Freja Nygaard Rasmussen (øvrige) Sirid Bonderup Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet, A.C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV E-post Der gøres opmærksom på, at denne publikation er omfattet af ophavsretslov

5 Forord I de sidste par år er bæredygtighed gradvist blevet til et mere væsentligt begreb i diskussionen om kvalitetssikring af byggeriet. Bæredygtighed i byggeriet er et begreb, som omhandler byggeriets miljømæssige, økonomiske og sociale kvalitet og ses derfor som et supplement til de andre traditionelle og nødvendige kvaliteter af et byggeri. Livscyklusvurdering er et vigtigt værktøj til at belyse byggeriets miljømæssige bæredygtighed. Regeringens byggepolitiske strategi indeholder et initiativ om øget vejledningsindsats på bæredygtighedsområdet, herunder vejledninger og værktøjer til beregning af miljøbelastningen fra byggevarer og bygninger ved livscyklusvurderinger. Formålet med dette projekt er at formidle viden og inspiration om LCA i byggeriet. Samtidig har formålet med projektet været at understøtte udviklingen af et LCA-værktøj for byggeriet. I projektet udføres livscyklusvurderinger (LCA er) på udvalgte bygningscases. Eksempler fra disse cases bruges til at illustrere de forskellige bygningsdeles, materialers og livscyklusfasers miljømæssige betydning i hele bygningens livscyklus. Energistyrelsen har rekvireret rapporten som en del af SBi s myndighedsopgaver indenfor bæredygtigt byggeri. En projektgruppe bestående af Freja Nygaard Rasmussen og Harpa Birgisdóttir står bag rapporten. Harpa Birgisdóttir har været projektleder. Rapporten er fagfællebedømt af Morten Birkved, lektor, Danmarks Tekniske Universitet, Kgs. Lyngby. Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet København Energi og miljø Februar 2015 Søren Aggerholm Forskningschef 3

6 Indhold Forord... 3 Indhold Indledning Bygningens livscyklus... 6 Indikatorer... 7 Rapportens analyser Bygningsdele Bidrag fra 1 m² konstruktion... 9 Spredninger af resultater... 9 Miljøpåvirkninger fra 1 m² bygningsdel Bygningen Bidrag fra hele byggeriet De undersøgte bygninger Totale resultater for bygningerne Normaliserede resultater for bygningerne Bidrag fra bygningsdele Bidrag fra materialegrupper Bidrag fra livscyklusfaser Materialer mod energiforbrug Konklusion Henvisninger Appendiks I: LCA-metode Funktionel enhed Systemafgrænsning Scenarier til beregningerne Indikatorer Værktøj og databaser Appendiks II Baggrund til analysedel 1- Varianter af bygningsdele Appendiks III Opgørelsesliste over byggerierne Appendiks IV Materialeflows Bortskaffelse og næste produktsystem

7 1. Indledning Formål Formålet med projektet er at udføre livscyklusvurderinger (LCA er) af udvalgte bygningscases og med disse eksempler illustrere de forskellige bygningsdeles, materialers og livscyklusfasers miljømæssige betydning i hele bygningens livscyklus. Projektet vil søge at identificere hvilke bygningsdele, materialegrupper og livscyklusfaser der har størst betydning når bygningen evalueres for hele dens livscyklus. Målgruppen for rapporten er alle som har interesse i byggevarernes miljøpåvirkning eller indflydelse på valget af materialer i et byggeri. Det kan primært være rådgivere, projekterende og byggevareproducenter, men også bygherrer og investorer. Baggrund Livscyklustankegangen er en væsentlig del af vurderingen af bygningers bæredygtighed. En grundlæggende viden om byggevarernes og de forskellige bygningsdeles betydning i bygningens livscyklus er dermed en vigtig parameter for de forskellige aktører der arbejder med vurdering af den miljømæssige del af bæredygtigt byggeri. Selvom metoden til livscyklusvurderinger har eksisteret i en årrække, har det ikke været almen praksis at anvende den i projektering af bygninger i Danmark. Det betyder også, at der er behov for en væsentlig videndeling til byggeriets parter omkring hvilken betydning forskellige processer, materialer og bygningsdele har i bygningers livscyklus. I forbindelse med udviklingen af BEAT modellen på SBi i slutningen af 1990 erne blev der udført adskillige LCA er af danske bygninger, som via publicerede rapporter gav indblik i de forskellige bygningsdeles og byggevarers miljøpåvirkninger og ressourceforbrug. Den danske byggebranches incitament til at udføre LCA er dog først i løbet af de senere år blevet skærpet med et generelt samfundsmæssigt fokus på bæredygtighed og ressourcer samt indførelsen af den frivillige danske certificeringsordning for bæredygtigt byggeri DGNB. Metode, systemafgrænsning, datagrundlag og bygningsmasse har ændret sig siden BEAT-analyserne, der blev lavet omkring år For samtlige interessenter inden for vurdering af den miljømæssige del af bæredygtigt byggeri er det derfor vigtigt med et opdateret grundlag af viden om byggevarernes og de forskellige bygningsdeles væsentlighed i bygningens livscyklus, og det er i dette lys at denne rapport skal ses. Afgrænsning Projektets analyser er lavet på teoretiske cases af nybyggeri. Det betyder at resultaterne, der fremlægges i denne rapport er illustrative eksempler på byggerier opført til at opfylde bygningsreglement 2010, lavenergiklasse 2015 samt bygningsklasse LCA-metodiske afgrænsninger i beregningerne fremgår af appendiks I. Antagelser for materialernes og bygningernes levetider i dette projekt er baseret på anbefalinger i Aagaard m.fl I projektet introduceres længere tidshorisonter for bygningernes levetider end fx introduceret i LCA-delen af DGNB certificering af danske bygninger. Længere levetider er anvendt i dette projekt for at kunne vurdere den miljømæssige betydning af anvendelse af langtidsholdbare materialer som ikke ville blive vurderet ved kortere levetider som fx 50 år. 5

8 2. Bygningens livscyklus En livscyklusvurdering af en bygning fremstiller bygningens potentielle miljøpåvirkninger på nogle kvantitative indikatorer. LCA en kan udføres på forskellige tidspunkter i byggeprocessen og med flere formål for øje. I den tidlige designfase kan metoden bruges til at sammenligne konstruktionsalternativer og bygningsformer med henblik på at vælge de miljømæssigt mindst belastende løsninger. For allerede opførte bygninger kan metoden bruges til at dokumentere og eventuelt indgå i bygningens certificering som et bæredygtigt byggeri. Ved en livscyklusvurdering af en bygning sammenregnes de potentielle miljøpåvirkninger og ressourceforbrug gennem hele bygningens levetid. En fuld livscyklusvurdering inkluderer dermed samtlige faser fra produktionen af materialer over konstruktionen, brugsfasen og nedrivningen og til materialerne bortskaffes eller genanvendes. Figur 1 Bygningens livscyklus med livscyklusfaser som defineret i CEN/TC 350-standarderne. De med blåt markerede livscyklusfaser indgår i denne rapports beregninger. Beregningerne udført til denne rapport inkluderer udvalgte processer, jvf. de med blåt markerede livscyklusfaser illustreret i figur 1. Et mere detaljeret overblik over processer, livscyklusfaser og metodisk baggrund kan findes i appendiks I. 6

9 Indikatorer Resultaterne af en livscyklusvurdering opgøres på en udvalgt række af kategorier og indikatorer. I denne rapport er følgende benyttet: Kategori Enhed Relevans Kategori Enhed Relevans Kategori Enhed Relevans Kategori Enhed Relevans Kategori Enhed Relevans Kategori Enhed Relevans GWP Global Opvarmning CO 2 -ækvivalenter Når mængden af drivhusgasser i atmosfæren øges, opvarmes de jordnære luftlag med klimaændringer til følge. ODP Ozonlagsnedbrydning R11-ækvivalenter Nedbrydning af det stratosfæriske ozonlag som beskytter flora og fauna mod solens skadelige UV-A og UV-B-stråler. POCP Fotokemisk ozondannelse Ethen-ækvivalenter Bidrager i forbindelse med UV-stråler til at danne jordnær ozon (sommersmog) som bl.a. er skadelig for luftvejene. AP Forsuring SO 2 -ækvivalenter Reagerer med vand og falder som sur regn, der bl.a. medvirker til at nedbryde rodsystemer og udvaske planternes næringsstoffer. EP Næringssaltbelastning PO 4 -ækvivalenter For høje tilførsler af næringsstoffer fremmer uønsket plantevækst i sarte økosystemer, f.eks. algevækst med fiskedød til følge. PEtot Primærenergiforbrug MJ eller kwh Et højt forbrug af ressourcer i primærenergiform (før konvertering) fra fossile og fornybare kilder kan bidrage til ressourceknaphed. De ovenstående seks udvalgte kategorier er primært valgt på grund af, at det er dem, der benyttes i den aktuelle database for projektet, ESUCO. De her benyttede kategorier udgør en del af mængden af kategorier i de europæiske standarder for bæredygtighed inden for byggeri og anlæg CEN/TC 350. Det er også de samme kategorier som indgår i LCA er udført i forbindelse med DGNB certificering af bygninger i Danmark. Der findes en lang række af yderligere kategorier som kan benyttes ved livscyklusvurderinger og som bidrager til et mere detaljeret billede af eventuelle konsekvenser. Disse yderligere kategorier kan f.eks. være til belysning af toksiske potentialer eller arealinddragelse. Det har ikke været muligt at inddrage lignende kategorier i dette projekt på baggrund af databasens begrænsninger. 7

10 Rapportens analyser Rapporten er opbygget med to dele af analyse: Del 1. Bygningsdele delelementerne til den hele bygning Bottom-up analyse som tager udgangspunkt i enkelte bygningsdele/- komponenter og viser de udvalgte miljøpåvirkninger og ressourceforbrug forbundet med livscyklussen for 1 m² af pågældende bygningsdel. De undersøgte bygningsdele er: Fundamenter 6 varianter Terrændæk 7 varianter Etagedæk 17 varianter Ydervægge 120 varianter Tag 30 varianter Indervægge 8 varianter Vinduer 14 varianter Resultater fra denne del præsenteres i kapitel 3. Del 2. Bygningen den hele bygning brudt ned i delelementer Top-down analyse som tager udgangspunkt i en hel bygning bestående af typiske konstruktionsvalg og viser miljøpåvirkninger og ressourceforbrug forbundet med livscyklussen for: bygningen som helhed bygningsdele materialekategorier livscyklusfaser. Bygningsanalysen er udført på to typer af huse: Parcelhus modelleret i 3 versioner: 2010-hus (basis-hus) Lavenergi 2015-hus (basishus + isolering, + bedre vinduer) Bygningsklasse 2020-hus (Lavenergi 2015-hus + isolering, + større vinduesareal + solceller) Kontorhus modelleret i 1 version: Lavenergi 2015-hus Resultaterne fra denne del præsenteres i kapitel 4. 8

11 3. Bygningsdele Bidrag fra 1 m² konstruktion Opgørelsen af miljøpåvirkninger og ressourceforbrug pr m² bygningsdel tjener til at vurdere: Hvordan er forholdet mellem resultaterne for 1 m² af de forskellige bygningsdele inden for den samme miljøkategori? Måden som beregningerne er foretaget på giver yderligere mulighed for at vurdere: Er der store variationer i resultaterne for den enkelte bygningsdel? En sådan grundlæggende viden om typiske konstruktioners miljøpåvirkning kan benyttes i bygningens tidlige designfase hvor form og materialer endnu ikke er helt på plads. Med denne viden kan man i designet forsøge at tage højde for de bygningsdele, der viser sig at være af betydning, og man kan arbejde med at skalere arealerne i bygningens form efter mindst mulig samlet miljøpåvirkning. Spredninger af resultater For hver bygningsdel er der beregnet miljøpåvirkninger for en række forskellige konstruktionsvarianter, fx er der for vinduer beregnet miljøpåvirkninger for 14 varianter og for ydervægge 120 varianter. Figurerne 2-7 illustrerer for hver miljøpåvirkningskategori spredningen af resultater fra de forskellige varianter af de enkelte bygningsdele. Medianen er markeret for at indikere eventuelle skævheder i de ikke-normalfordelte resultater. Resultaterne er angivet pr m² bygningsdel og illustrerer dermed forholdet mellem bygningsdelene 1:1. I praksis vil der, i et byggeri, anvendes en række forskellige arealer af bygningsdele alt efter byggeriets form, så selv om vinduespartier generelt har høje værdier af miljøpåvirkninger tilknyttet er det ikke nødvendigvis dem der fylder mest i opgørelsen over den samlede bygning. Eksempler på fordelingen for en samlet bygning præsenteres i analysedelen i kapitel 4. 9

12 kg CO 2 -ækv./m²/år over 120 år 4,00 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 1,00 0,50 0,00 GWP - Global opvarmning Median Figur 2 Spredning af resultater i GWP for 1 m² af bygningsdelen mikrogram R11-ækv/m²/år ODP - Ozonlagsnedbrydning Median Figur 3 Spredning af resultater i ODP for 1 m² af bygningsdelen g ethen-ækv./m²/år over 120 år 1,60 1,40 1,20 1,00 0,80 0,60 0,40 0,20 0,00 POCP - Fotokemisk ozondannelse Median Figur 4 Spredning af resultater i POCP for 1 m² af bygningsdelen 10

13 g SO 2 -ækv./m²/år over 120 år AP - Forsuring Median Figur 5 Spredning af resultater i AP for 1 m² af bygningsdelen g PO 4 -ækv./m²/år over 120 år 2,50 2,00 1,50 1,00 0,50 0,00 EP - Næringssaltsbelastning Median Figur 6 Spredning af resultater i EP for 1 m² af bygningsdelen kwh/m²/år over 120 år PEtot - Primærenergi Median Figur 7 Spredning af resultater i PEtot for 1 m² af bygningsdelen 11

14 Miljøpåvirkninger fra 1 m² bygningsdel Ved læsningen af resultater fra denne analyse er det vigtigt at holde sig for øje at der for nogle af bygningsdelene kun er regnet på simple variationer af de allermest typiske konstruktionsvalg. Eksempelvis findes der, for fundamenternes vedkommende, nogle konstruktionsalternativer i form af skruefundamenter eller EPS-sokler som adskiller sig radikalt fra de her analyserede i materialeforbrug og opbygning. Ligeledes findes der mange forskellige isoleringsmaterialer der i princippet kan benyttes i ydervæg og tag, men som ikke er inkluderet i beregningerne her. En oversigt over de materialer og lag af bygningsdele der har indgået i beregningerne kan findes i appendiks II. Fundamenter Resultater for fundamenterne viser lille spredning pga forholdsvis stor ensartethed i materialetyper og mængder variationerne imellem. Dertil kommer at beregninger er udført på et mindre antal konstruktionsvarianter (fem varianter). Miljøpåvirkninger pr m² ligger i den lave ende i forhold til de andre bygningsdele lige på nær GWP hvor det høje indhold af beton giver udslag. Variationer: 6 Terrændæk Terrændækkene er ligesom fundamenterne opbygget i få varianter, så resultatforskellene terrændækkene imellem ligger primært i den gulvbeklædning varianten indebærer. For kategorierne GWP og ODP spænder resultaterne for terrændæksvarianterne bredt, mens der er mindre resultatspredning ved de andre kategorier. I de fleste miljøpåvirkningskategorier ligger terrændækkene som en af de bygningsdele der bidrager mindst pr m² konstruktion. Variationer: 7 Etagedæk Til beregningerne relateret til etagedækkene er der, foruden kerne-elementet i dækket, inkluderet både gulvog loftsopbygning. Det giver en række varianter med store forskelle i materialevalg og konstruktionstype. Variationen kommer til udtryk i nogle resultater med betragtelig spredning inden for de fleste af miljøpåvirkningskategorierne (PEtot, GWP, ODP og POCP). Sammenholdt med de andre bygningsdele lader etagedækkene til at placere sig i midten af feltet på de fleste miljøpåvirkningskategorier når der måles miljøpåvirkning pr m². Variationer: 17 12

15 Ydervægge Ydervæggene er beregnet i 120 variationer som dækker over både lette og tunge ydervægge med forskellige beklædninger og isoleringstyper. Med PEtot som undtagelse, er der anseelig spredning inden for samtlige miljøpåvirkningskategorier. Ligesom etagedækkene placerer ydervæggene sig umiddelbart i midten af feltet af bygningsdele når der måles miljøpåvirkninger pr m². Variationer: 120 Tag Varianterne af tagkonstruktioner inkluderer både flade tage og tag med hældning. Resultaterne for disse tagkonstruktioner viser stor spredning inden for samtlige miljøpåvirkningskategorier bortset fra PEtot. Sammen med vinduer udgør tagkonstruktionerne de bygningsdele der, på baggrund af beregningerne, har de største miljøpåvirkninger pr m². Variationer: 30 Indervægge Resultaterne for indervægge viser stor spredning i snart sagt samtlige miljøpåvirkningskategorier. Medianen ligger dog i alle tilfælde meget lavt hvilket indikerer at i hvert fald halvdelen af resultaterne ligger på tilsvarende lavt niveau og at det dermed er den resterende del af resultaterne, der står for den store spredning. Af nærmere analyser ses det, at en indervægsvariation af glas ligger bag de højeste værdier. Ses bort fra denne variant ligger indervæggene som en af de bygningsdele der indebærer de laveste værdier for miljøpåvirkninger pr m² konstruktion. Variationer: 8 Vinduer Resultaterne for vinduer viser betragtelig spredning inden for samtlige miljøpåvirkningskategorier. Det hænger sammen med nogle konstruktionsvarianter med store forskelle i materialetyper og forbrug. I samtlige miljøpåvirkningskategorier ligger vinduerne som den bygningsdel der har den største miljøpåvirkning pr m² konstruktion. Variationer: 14 13

16 4. Bygningen Bidrag fra hele byggeriet Forrige kapitel med fokus på miljøpåvirkninger og ressourceforbrug fra 1 m² konstruktion suppleres i dette kapitel med eksempler på LCA er af to hele bygninger. På denne måde belyses Hvilke bygningsdele/materialegrupper/livscyklusfaser betyder samlet set mest i en bygnings-lca? Derudover undersøges kort Hvor stor er materialernes miljøpåvirkning i forhold til miljøpåvirkninger fra energiforbrug i husets brugsfase? De undersøgte bygninger Der er undersøgt to typer bygning, et parcelhus (uden kælder) og et kontorhus. De er begge bygget så de opfylder lavenergiklasse I tabellerne 1 og 2 er konstruktionsløsninger og designvalg for de modellerede huse opgjort på kategorier af bygningsdele. Detaljerede mængdeopgørelser kan findes i appendiks III. Tabel 1 Specifikationer for det analyserede parcelhus Parcelhus Bruttoetageareal 149 m² Bygningsdel Areal af bygningsdel [m²] VVS-anlæg - Vinduer 33 Bygningsdelen omfatter Centrale anlæg, dvs pumpe, veksler, varmtvandsbeholder og ventilationsanlæg Træ/alu-vinduer. Glasflader udgør 23 m² af vinduesarealet Indervægge 97 Porebeton med puds, glasfilt og maling Tag 195 Gitterspær med fast undertag og teglsten. Mineraluldsisolering og påbyggede gipslofter Ydervægge 112 Terrændæk 128 Bagmur af porebeton. Mineraluldsisolering og formur af murværk Armeret beton på EPS og dampspærre. Gulve med tæppefliser, trægulv og klinker Fundament 54 (m) Linjefundament af beton. Sokkel af isolerede letklinkerblokke 14

17 Tabel 2 Specifikationer for det analyserede kontorhus Kontorhus Bruttoetageareal 4157 m² Opvarmet etageareal 3283 m² Bygningsdel Areal af bygningsdel [m²] VVS-anlæg - Vinduer 892 Bygningsdelen omfatter Centrale anlæg, dvs pumpe, veksler, varmtvandsbeholder og ventilationsanlæg Træ/alu-vinduer. Glasflader udgør 716 m² af vinduesarealet Indervægge 616 Armeret beton med puds og maling Tag 832 Varmt tag på betondæk. Trykfast mineraluldsisolering og 2 lag tagmembran Ydervægge 1469 Trapper/ramper - Kældervægge (1 etage) af beton. Gavlpartier med bagmur af beton og formur af murværk. Let facadekonstruktion med træskelet og gipsplade, membran og fibercementplader. Mineraluldsisolering Armeret beton Etagedæk 3326 Armeret beton med slidlag og dampspærre. Beklædning med vinyl. Nedhængte akustiklofter. Terrændæk 832 Kælderdæk. Armeret beton på EPS Søjler/bjælker - Armeret beton Fundament - Betonfundamenter til søjler Totale resultater for bygningerne Tabellerne 3 og 4 præsenterer de samlede resultater for henholdsvis parcelog kontorhusets LCA. Resultaterne inden for de forskellige kategorier angives både for bygningen som helhed over den forventede levetid og som årlig påvirkning fordelt på bygningens bruttoareal. Tabel 3 Totale resultater for parcelhusets samlede livscyklus. Parcelhus, forventet levetid: 120 år GWP Global opvarmning ODP Ozonlagsnedbrydning POCP Fotokemisk ozondannelse AP Forsuring EP Næringssaltbelastning PEtot Primærenergiforbrug ,1 kg CO 2-ækvivalenter kg CO 2-ækv./m²/år 0,002 kg R11-ækvivalenter 1,1*10-7 kg R11-ækv./m²/år 20,8 0, ,01 26,1 0, ,6 kg Ethen-ækvivalenter kg Ethen-ækv./m²/år kg SO 2-ækvivalenter kg SO 2-ækv./m²/år kg PO 4-ækvivalenter kg PO 4-ækv./m²/år kwh kwh/m²/år 15

18 Tabel 4 Totale resultater for kontorhusets samlede livscyklus Kontorhus, forventet levetid: 80 år GWP Global opvarmning ODP Ozonlagsnedbrydning POCP Fotokemisk ozondannelse AP Forsuring EP Næringssaltbelastning PEtot Primærenergiforbrug ,9 kg CO 2-ækvivalenter kg CO 2-ækv./m²/år 0,03 kg R11-ækvivalenter 8*10-8 kg R11-ækv./m²/år 283 0, , , ,8 kg Ethen-ækvivalenter kg Ethen-ækv./m²/år kg SO 2-ækvivalenter kg SO 2-ækv./m²/år kg PO 4-ækvivalenter kg PO 4-ækv./m²/år kwh kwh/m²/år Det er væsentligt at holde sig for øje at potentialerne for miljøpåvirkninger som angivet ovenfor er gennemsnitligt fordelt over en periode svarende til bygningens forventede levetid. Reelt set vil størstedelen af de materialeorienterede miljøpåvirkninger normalt ske i de tidlige faser af husets livscyklus ved produktionen af byggevarer og komponenter (jvf. side 23). LCA-beregningens resultater som angivet i ovenstående tabeller kan være svære at forholde sig til. Kommunikationen og fortolkningen af LCAresultater kan dog hjælpes på vej ved at normalisere de samlede resultater for hver enkelt kategori som beskrevet i det følgende. Normaliserede resultater for bygningerne Normaliserede resultater for parcelhus og kontor fortæller hvor stor en andel af en gennemsnitpersons årlige miljøpåvirkninger som bygningens miljøpåvirkninger svarer til. Et sådant gennemsnitsmål for årlig miljøpåvirkning inden for de enkelte påvirkningskategorier (GWP osv.) kaldes en personækvivalent. For figur 8, de normaliserede resultater fra parcelhuset, betyder det f.eks. at den årlige udledning af drivhusgasser (GWP) forbundet med et parcelhus livscyklus svarer til ca. 7 % af én persons årlige udledning af drivhusgasser. De andre normaliserede miljøpåvirkningskategorier for parcelhuset fremviser ikke nær så høje værdier som GWP, men ligger mellem 1 % og 4 % af en gennemsnitlig årlig udledning. ODP er særlig lav med bare 0,02 % af én persons gennemsnitlige årlige udslip af ozonlagsnedbrydende stoffer. For kontorhuset observeres der samme tendens som i parcelhuset med GWP som den højeste med 175 % af personækvivalenten, tre af de andre kategorier med tal mellem 20 og 75 % og igen ODP med mindre end 1 % af personækvivalenten. Ikke overraskende fremviser de normaliserede resultater for kontorhuset i figur 9 højere værdier end parcelhuset, ligesom kontorhuset arealmæssigt er større og kan rumme flere menneskers aktiviteter. 16

19 Normalisering - Parcelhus fordelt over 120 år EP AP POCP ODP Påvirkning fra parcelhusets livscyklus GWP 0% 20% 40% 60% 80% 100% 120% andel af årlig personækvivalent Figur 8 Årlig påvirkning fra parcelhusets livscyklus som andel af en verdensborgers gennemsnitlige årlige påvirkning (markeret ved 100 %) Normalisering - Kontor 2015 fordelt over 80 år EP AP POCP ODP Påvirkning fra kontorhusets livscyklus GWP 0% 50% 100% 150% 200% andel af årlig personækvivalent Figur 9 Årlig påvirkning fra kontorhusets livscyklus som andel af en verdensborgers gennemsnitlige årlige påvirkning (markeret ved 100 %) De samlede resultater for parcel- og kontorhus er ikke vægtede. Det vil sige at resultaterne ikke siger noget om indenfor hvilke miljøkategorier at de mest alvorlige påvirkninger forekommer, og kategorierne kan dermed ikke sammenlignes på tværs. For at kunne foretage den vurdering kræves en vægtning af de forskellige kategorier. Vægtningsfaktorer findes dog ikke for den metode der er benyttet til udregningerne. 17

20 Bidrag fra bygningsdele Figurerne 10 og 11 viser de forskellige bygningsdeles bidrag til de samlede resultater for henholdsvis parcelhuset og kontorhuset. Tabellerne 2 og 3 beskriver hvad der er omfattet af de enkelte bygningsdele. Detaljerede redegørelser for mængder og tilknyttede datasæt kan findes i appendiks III. 100% Bygningsdele - Parcelhus Totale bidrag over 120 år 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% VVS-anlæg Vinduer Indervægge Tag Ydervægge Terrændæk Søjler/bjælker Fundament 10% 0% GWP ODP POCP AP EP PEtot Figur 10 Bidrag fra bygningsdele - Parcelhus For parcelhuset gælder at langt den overvejende del af miljøpåvirkningerne stammer fra husets klimaskærm, dvs terrændæk, ydervægge/vinduer og tag tilsammen (ca 80 % i samtlige miljøpåvirkningskategorier). Det er også i klimaskærmens elementer at langt den største masse findes med tunge materialer som beton og murværk. Taget er samlet set den største bidragsyder i samtlige kategorier. Det skyldes en tagkonstruktion af solid opbygning (med beklædt fast undertag) samt at husets form betyder et forholdsmæssigt stort tagareal pr m² etageareal. Vinduerne fylder en stor andel på samtlige kategorier sat i forhold til det areal de udgør i bygningens overflade. Det skyldes dels hyppigere udskiftning af disse dele i bygningens samlede levetid og dels at de komponenter og materialer der indgår i bygningsdelen (fx glas) vejer tungt, miljømæssigt set, i produktionen. 18 VVS-anlæggene fylder mindre end 8 % i samtlige miljøpåvirkningskategorier. Disse umiddelbart undseelige tal skal dog holdes op imod de forholdsvis få VVS-elementer som er medtaget i beregningerne. Det kan derfor forventes at en mere detaljeret VVS-opgørelse der også inkluderer fordelingsanlæg (eksempelvis gulvvarmedistribution, radiatorer, rørføring) kan opnå uventet stor betydning i de samlede resultater for en bygning.

21 100% Bygningsdele - Kontorhus Totale bidrag over 80 år 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% VVS-anlæg Vinduer Indervægge Tag Ydervægge Trapper/ramper Etagedæk Terrændæk Søjler/bjælker Fundament 10% 0% GWP ODP POCP AP EP PEtot Figur 11 Bidrag fra bygningsdele - Kontorhus For kontorbygningens fordeling af miljøpåvirkninger gælder som ved parcelhuset at klimaskærmens elementer overvejende fylder mest indenfor de enkelte kategorier. Hvor klimaskærmen i parcelhuset tegnede sig for ca 80 % af de totale påvirkninger ligger det tilsvarende tal for kontorhuset dog kun mellem %. I stedet er etagedækket som enkelt bygningsdel klart den mest dominerende i kontorbyggeriet. Denne markante ændring relaterer sig selvfølgelig direkte til husets design hvor kontorbygningen har et forholdsmæssigt større rum indenfor klimaskærmen. Etagedækkets betydning for samtlige miljøpåvirkningskategorier springer i øjnene som den enkelte bygningsdel med mest betydning. Med fire dæk der inkluderer gulv- og loftsopbygning er det dog også en betydelig mængde af bygningens materialer der er samlet i denne bygningsdel. Vinduerne er ligeledes en stor bidragyder til de fleste kategorier. Her gælder de samme betragtninger som for parcelhuset. Bidrag fra materialegrupper Figurerne 12 og 13 præsenterer bidrag til miljøpåvirkninger fra de forskellige materialegrupper der er benyttet i byggeriet. Tabellerne 5 og 6 viser materialeforbruget i de to forskellige bygninger. Detaljerede redegørelser for mængder og tilknyttede datasæt kan findes i appendiks III. 19

22 Tabel 5 Materialeforbruget i parcelhuset (runde tal) Parcelhus. Betragtningsperiode 120 år Materialegruppe Masse [kg] benyttet i bygningens levetid (inkl udskiftninger) Masse i % af bygningens samlede masse Træ og træbaserede materialer ,7 Cementbaserede materialer ,9 Metal ,3 Isoleringsmaterialer ,2 Fliser og tegl ,0 Plast- og bitumenmaterialer ,1 Glas ,9 Malervarer 500 0,3 Gipsmaterialer ,8 Andet ,9 100% Materialegrupper - Parcelhus Total bidrag over 120 år 80% 60% 40% 20% Andet Gipsmaterialer Malervarer Glas Plast- og bitumenmaterialer Fliser og tegl Isoleringsmaterialer Metal Cementbaserede materialer Træ og træbaserede materialer 0% GWP ODP POCP AP EP PEtot -20% Figur 12 Bidrag fra materialegrupper - Parcelhus 20 De massetunge materialer beton og tegl udgør hver ca % indenfor samtlige kategorier og springer dermed mest i øjnene.

23 Brugen af træbaserede materialer indebærer også en bemærkelsesværdig miljøpåvirkning indenfor de fleste kategorier. Det høje bidrag til primærenergiforbruget (PEtot) og det negative bidrag til potentialet for global opvarmning (GWP) relaterer sig til de regneregler der gælder for LCA på træprodukter. Ved regnereglerne antages det at træet binder CO 2 fra atmosfæren i materialet og GWP bliver dermed negativ 1. Ligeledes tilskrives træprodukter, som et fornybart organisk materiale, et højt indhold af indlejret fornybar primærenergi. Den høje værdi for PEtot udgøres dermed af 98 % fornybar primærenergi. Dette står i kontrast til samtlige andre materialegrupper hvor den fornybare primærenergi udgør i omegnen af 2-6 % af PEtot. Glasmodulerne samt metallerne er i forhold til vægten af dem relativt tungtvejende i de samlede resultater. Med disse materialegrupper er der også en del udskiftning af materialer der indvirker på bidraget. I materialegruppen Andet udgøres 95 % af massen af grus (underlag i terrændækket), mens miljøpåvirkningerne fra denne materialegruppe primært stammer fra de resterende 5 % masse; de hyppigere udskiftede VVS-anlæg samt tæppegulvet. Tabel 6 Materialeforbruget i kontorhuset (runde tal) Kontorhus. Betragtningsperiode 80 år Materialegruppe Masse [kg] benyttet i bygningens levetid (inkl udskiftninger) Masse i % af bygningens samlede masse Træ og træbaserede materialer ,3 Cementbaserede materialer ,0 Metal ,5 Isoleringsmaterialer ,9 Fliser og tegl ,4 Plast- og bitumenmaterialer ,2 Glas ,5 Malervarer ,05 Gipsmaterialer ,4 Andet ,9 For kontorhusets materialegrupper gælder at de cementbaserede materialer udgør langt størstedelen af bygningens samlede masse, jvf tabel 6. Dermed dominerer de cementbaserede materialer også fordelingen af miljøpåvirkningsbidrag fra materialegrupperne i figur 13 med ca %. Ligesom ved parcelhuset er det dog metallerne og glasset der fylder forholdsmæssigt meget, mellem %, på trods af at materialerne kun udgør 2-3 % af bygningens samlede masse 1 Ved anvendelse af træ som opmagasineres i bygningen i mere end 100 år tillader nogle LCA fremgangsmåder, fx PAS 2050, at der ses bort fra emissioner som stammer fra forbrænding af træet som foregår efter mere end 100 år. Det er valgt ikke at se bort fra disse emissioner i den andel af træ som indgår i parcelhuset, hvor tidshorisonten er 120 år. 21

Aalborg Universitet. Bygningens Livscyklus Rasmussen, Freja Nygaard; Birgisdottir, Harpa. Publication date: 2015

Aalborg Universitet. Bygningens Livscyklus Rasmussen, Freja Nygaard; Birgisdottir, Harpa. Publication date: 2015 Aalborg Universitet Bygningens Livscyklus Rasmussen, Freja Nygaard; Birgisdottir, Harpa Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

Bæredygtige byggematerialer i landbrugsbyggeriet

Bæredygtige byggematerialer i landbrugsbyggeriet NOTAT Bæredygtige byggematerialer i landbrugsbyggeriet Dette notat giver en kort introduktion til bæredygtighed i byggeriet, med nogle overvejelser omkring hvorledes bæredygtighed kan være aktuel for landbrugsbyggeri

Læs mere

INTRO TIL VEJLEDNINGSINDSATS PÅ BÆREDYGTIGHEDSOMRÅDET LCA OG LCC VÆRKTØJER

INTRO TIL VEJLEDNINGSINDSATS PÅ BÆREDYGTIGHEDSOMRÅDET LCA OG LCC VÆRKTØJER INTRO TIL VEJLEDNINGSINDSATS PÅ BÆREDYGTIGHEDSOMRÅDET LCA OG LCC VÆRKTØJER HARPA BIRGISDOTTIR, SENIORFORSKER, SBI Byggepolitisk strategi initiativ 31 Bæredygtighedspakke med en række vejledninger til opførelse

Læs mere

Introduktion til LCA på bygninger

Introduktion til LCA på bygninger Introduktion til LCA på bygninger 2015 Introduktion til LCA på bygninger 2 Indhold Introduktion... 3 Bygningens livscyklus... 4 Hvordan ser bygningens livscyklus ud?... 5 Typiske miljøpåvirkninger som

Læs mere

DRIFTSENERGI OG INDLEJRET ENERGI DANVAK DAGEN 5. APRIL 2017

DRIFTSENERGI OG INDLEJRET ENERGI DANVAK DAGEN 5. APRIL 2017 DRIFTSENERGI OG INDLEJRET ENERGI DANVAK DAGEN 5. APRIL 2017 SENIORFORSKER HARPA BIRGISDÓTTIR ? Hvilken rolle spiller indlejret energi og drivhusgasser i bygninger i Danmark i dag? 2 Nyeste tal Kontor Parcelhus

Læs mere

LCA-profiler for bygningsdele

LCA-profiler for bygningsdele LCA-profiler for bygningsdele Et katalog til brug tidligt i designprocessen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Henning Larsen Architects Rambøll Intro Dette katalog er udarbejdet i InnoBYG

Læs mere

LCA-profiler for bygningsdele

LCA-profiler for bygningsdele LCA-profiler for bygningsdele Et katalog til brug tidligt i designprocessen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Henning Larsen Architects Rambøll Intro Dette katalog er udarbejdet i InnoBYG

Læs mere

LCA-profiler for bygninger og bygningsdele

LCA-profiler for bygninger og bygningsdele LCA-profiler for bygninger og bygningsdele Vejledning til værktøj til brug tidligt i designprocessen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Henning Larsen Architects Rambøll Intro Denne vejledning

Læs mere

Bæredygtighed i energirenovering

Bæredygtighed i energirenovering Bæredygtighed i energirenovering 7. November 0 Præsenteret af: Henrik Poulin Teknologisk Institut Center for bæredygtigt byggeri sektioner Bæredygtighedsgruppen Certificering og kontrol Byggelaboratoriet

Læs mere

Krav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri

Krav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri Krav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri Nationale og internationale standarder og trends Dokumentation af bæredygtighed TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER BYGGECENTRUM, D. 11/11-2013

Læs mere

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: Papiruld Danmark A/S Nr.: MD-14002-DA Udstedt: 21-05-2014 Gyldig til: 21-05-2019

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: Papiruld Danmark A/S Nr.: MD-14002-DA Udstedt: 21-05-2014 Gyldig til: 21-05-2019 Ejer: Papiruld Danmark A/S Nr.: MD-14002-DA Udstedt: 21-05-2014 Gyldig til: 21-05-2019 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Råmaterialer

Læs mere

Vandinstallationer og komponenter til fremtidens krav. CE-mærkning samt Byggevareforordningens fokus på bæredygtighed

Vandinstallationer og komponenter til fremtidens krav. CE-mærkning samt Byggevareforordningens fokus på bæredygtighed Vandinstallationer og komponenter til fremtidens krav CE-mærkning samt Byggevareforordningens fokus på bæredygtighed Ny byggevareforordning Den nye Byggevareforordning (CPR) har erstattet det gamle byggevaredirektiv

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS

BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS KONSEKVENSER FOR DAGSLYS VED FORSKELLIGE VINDUES- PLACERINGER OG -UDFORMNINGER I NYT KONTORHUS. ENERGISTYRELSENS EKSEMPELSAMLING OM ENERGI SBI

Læs mere

Miljøindikatorer - for bygninger

Miljøindikatorer - for bygninger Miljøindikatorer - for bygninger Klaus Hansen Energi og Miljø SBi Fokus Aktuel situation i DK og EU Energi- og materialeforbrug CEN om miljøvurdering af bygninger og byggevarer LCA og miljøindikatorer

Læs mere

Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton

Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton Chefkonsulent Anette Berrig abg@danskbyggeri.dk Hvem er Fabriksbetongruppen? Brancheforening for fabriksbetonproducenter i Dansk Beton Dansk Beton er en sektion

Læs mere

EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804

EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Ejer: Nr.: Udstedt: Gyldig til: [Firmanavn] MD-XXXXX-DA xx-xx-xxxx xx-xx-xxxx 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Deklarationens

Læs mere

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: PRIMEWOOL Holding Nr.: MD-15010-DA Udstedt: 16-11-2015 Gyldig til: 16-11-2020

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: PRIMEWOOL Holding Nr.: MD-15010-DA Udstedt: 16-11-2015 Gyldig til: 16-11-2020 Ejer: PRIMEWOOL Holding Nr.: MD-15010-DA Udstedt: 16-11-2015 Gyldig til: 16-11-2020 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Deklarationens

Læs mere

Brugervejledning til LCAbyg version 2. Beregning af bygningers miljøprofiler

Brugervejledning til LCAbyg version 2. Beregning af bygningers miljøprofiler Brugervejledning til LCAbyg version 2 Beregning af bygningers miljøprofiler SBi Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2015 Titel Brugervejledning til LCAbyg version 2 Undertitel Beregning

Læs mere

Livscyklusvurdering af MiniCO 2 -husene i Nyborg

Livscyklusvurdering af MiniCO 2 -husene i Nyborg Referencehus Upcycle House Det Vedligeholdelsesfri Hus A Det Vedligeholdelsesfri Hus B Det Foranderlige Hus Kvotehuset MiniCO2-typehuset Livscyklusvurdering af MiniCO 2 -husene i Nyborg Livscyklusvurdering

Læs mere

Energirenovering af etagebyggeriet

Energirenovering af etagebyggeriet Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Energirenovering af etagebyggeriet Juni 2010 Titel Energirenovering af etagebyggeriet Udgave 1.

Læs mere

- BYGNINGERS ROLLE I DEN GRØNNE OMSTILLING

- BYGNINGERS ROLLE I DEN GRØNNE OMSTILLING ROADMAP - BYGNINGERS ROLLE I DEN GRØNNE OMSTILLING OM PUBLIKATIONEN Publikationen er en PIXI-udgave af en rapport udarbejdet i projektet Roadmap 2030: Bygningers rolle i den grønne omstilling, støttet

Læs mere

Bæredygtige byggevarer. Chefkonsulent Anette Berrig

Bæredygtige byggevarer. Chefkonsulent Anette Berrig Bæredygtige byggevarer Chefkonsulent Anette Berrig abg@danskbyggeri.dk Hvem er Dansk Beton? Brancheforening for den samlede betonindustri Sektion i Dansk Byggeri (arbejdsgiverorganisation) Blevet stiftet

Læs mere

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Nye energikrav Murværksdag 7. november 2006 Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene til Bygningsreglement 1995. Ikrafttræden

Læs mere

Betonelement-Foreningen

Betonelement-Foreningen Miljøvaredeklaration Betonelement-Foreningen Dette er en miljøvaredeklaration (MVD) i overensstemmelse med standarderne ISO 14025 og DS/EN 15804 for produktkategorien Byggevarer. Miljøvaredeklarationen

Læs mere

ETAGEBOLIGER BORGERGADE

ETAGEBOLIGER BORGERGADE (1.) BYGNINGSBASIS (10) Bygningsbasis, terræn (12) Fundamenter Yder fundament 750mm beton (12)001 Trykstyrke: 30 Mpa Yder fundament 400mm beton (12)002 Trykstyrke: 30 Mpa Inder fundament 350mm beton (12)003

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: Troldtekt A/S Nr.: MD-15005-DA Udstedt: 04-03-2015 Gyldig til: 19-12-2019

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: Troldtekt A/S Nr.: MD-15005-DA Udstedt: 04-03-2015 Gyldig til: 19-12-2019 Ejer: Troldtekt A/S Nr.: MD-15005-DA Udstedt: 04-03-2015 Gyldig til: 19-12-2019 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Deklarationens

Læs mere

Brugervejledning til LCAbyg. Beregning af bygningers miljøprofiler

Brugervejledning til LCAbyg. Beregning af bygningers miljøprofiler Brugervejledning til LCAbyg Beregning af bygningers miljøprofiler SBi Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2015 Titel Brugervejledning til LCAbyg Undertitel Beregning af bygningers miljøprofiler

Læs mere

SBI 2017:08. Bygningers indlejrede energi og miljøpåvirkninger. Vurderet for hele bygningens livscyklus

SBI 2017:08. Bygningers indlejrede energi og miljøpåvirkninger. Vurderet for hele bygningens livscyklus SBI 2017:08 Bygningers indlejrede energi og miljøpåvirkninger Vurderet for hele bygningens livscyklus Bygningers indlejrede energi og miljøpåvirkninger Vurderet for hele bygningens livscyklus Harpa Birgisdóttir

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Appendiks A Cases 1 RenovActive Foto: Velux A/S. Billedet viser projektet før / efter renoveringen. Generelle oplysninger Navn RenovActive Bygningstype Tæt-lav to etageres rækkehus Oprindelig opført 1923

Læs mere

Energimærke. Adresse: Vanløse byvej 9 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Vanløse byvej 9 Postnr./by: SIDE 1 AF 56 Adresse: Vanløse byvej 9 Postnr./by: 2720 Vanløse BBR-nr.: 101-361047-001 Energikonsulent: Jacob Wibroe Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Bygningers energibehov

Bygningers energibehov Bygningers energibehov Beregningsvejledning Søren Aggerholm Karl Grau SBi-anvisning 213, 4. udgave Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2016 Titel Bygningers energibehov Undertitel Beregningsvejledning

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR BYGNINGSREGLEMENT 2015 IKRAFTTRÆDEN Bygningsreglement 2015 trådte i kraft den 1. januar 2016. Bygningsreglementet har dog en overgangsperiode på et halvt år, hvilket betyder, at det frem til 30. juni er

Læs mere

Dybvad- Den energioptimerede landsby. Dybvad. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE

Dybvad- Den energioptimerede landsby. Dybvad. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Dybvad- Den energioptimerede landsby Dybvad Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Dybvad - Den energioptimerede landsby INDHOLD Klimavenlige og miljørigtige huse er moderne 3 Husejere prioriterer

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut, Byggeri, Beton, Lars Olsen Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov

Læs mere

Jysk Trykprøvning A/S

Jysk Trykprøvning A/S Jysk Trykprøvning A/S Henrik Bojsen Hybenhaven 24 8520 Lystrup Møllevej 4A 8420 Knebel Telefon: 86356811 Mobil: 40172342 jysk@trykproevning.dk www.trykproevning.dk Bank: Tved Sparekasse 9361 0000072265

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

EU direktivet og energirammen

EU direktivet og energirammen EU direktivet og energirammen Kort fortalt Intelligente komponenter som element i den nye energiramme 23. august 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer

Læs mere

NYE EMISSIONSFAKTORER FOR EL OG FJERNVARME INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Grundlag for beregningerne 2. 3 LCA metode 5

NYE EMISSIONSFAKTORER FOR EL OG FJERNVARME INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Grundlag for beregningerne 2. 3 LCA metode 5 TRAFIK- OG BYGGESTYRELSEN NYE EMISSIONSFAKTORER FOR EL OG FJERNVARME ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk KORTFATTET BAGGRUNDSNOTAT INDHOLD

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af letvæg i vindfang 2732 kwh Elvarme 5470 kr. 2400 kr. 0.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af letvæg i vindfang 2732 kwh Elvarme 5470 kr. 2400 kr. 0. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Idrætsvej 6 Postnr./by: 8950 Ørsted BBR-nr.: 707-112010 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Energikonsulentens kommentarer Bygningen er et fuldmuret enfamilieshus i et plan med valmet tag fra ATZ byg.

Energikonsulentens kommentarer Bygningen er et fuldmuret enfamilieshus i et plan med valmet tag fra ATZ byg. SIDE 1 AF 6 Adresse: Østervænget 21 Postnr./by: 8381 Tilst BBR-nr.: 751-984088-001 Energikonsulent: Vivi Gilsager Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres

Læs mere

Træinformation. Mikael Koch. Træ og Bæredygtighed

Træinformation. Mikael Koch. Træ og Bæredygtighed Mikael Koch Træ og Bæredygtighed 1 Ny dagsorden Træinformation De næste generationer skal have de samme muligheder som de foregående 3 De 3 søjler Social Bæredygtighed Miljømæssig Bæredygtighed Økonomisk

Læs mere

Bygning: Bygherre: Rådgiver: Bygningens layout og bygningens brug Bygningens opførelsesår Areal: Bygningstype IndeklimaI

Bygning: Bygherre: Rådgiver: Bygningens layout og bygningens brug Bygningens opførelsesår Areal: Bygningstype IndeklimaI Bygning: Bygherre: Rådgiver: Lyngby Port Nordea Ejendomme Rambøll Danmark Total Concept method Step 1. Creating the action package Bygningens layout og bygningens brug Bygningens opførelsesår: 1992 Areal:

Læs mere

TILGÆNGELIGE BOLIGER INDRETNING

TILGÆNGELIGE BOLIGER INDRETNING STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN TILGÆNGELIGE BOLIGER INDRETNING SBI-ANVISNING 249 1. UDGAVE 2015 Tilgængelige boliger indretning Lone Sigbrand Philip Henrik Jensen SBi-anvisning

Læs mere

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by: SIDE 1 AF 47 Adresse: Koppen 1 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2990 Nivå BBR-nr.: 210-012079-001 Energikonsulent: Michael Damsted Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Designguide for energi, dagslys- og indeklimarenovering

Designguide for energi, dagslys- og indeklimarenovering ARKITEKTURENERGIRENOVERING ARKITEKTUR ENERGI RENOVERING Designguide for energi, dagslys- og indeklimarenovering DIAGRAMMER OG FORUDSÆTNINGER i i Energirenovering Friheden, Hvidovre 1200 lejligheder: 38-110

Læs mere

Energikonsulentens kommentarer Ud over besigtigelsen, danner byggeriets tilsendte tegningsmateriale dateret 11-02-2011 grundlag for mærket.

Energikonsulentens kommentarer Ud over besigtigelsen, danner byggeriets tilsendte tegningsmateriale dateret 11-02-2011 grundlag for mærket. SIDE 1 AF 5 Adresse: Ved Stranden 66 Postnr./by: 9560 Hadsund BBR-nr.: 846-023290-001 Energikonsulent: Kurt Lynge Christensen Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Vejledning til bygningsark Denne vejledning indeholder en beskrivelse af de forudsætninger som ligger bag udarbejdelsen af bygningsarkene:

Vejledning til bygningsark Denne vejledning indeholder en beskrivelse af de forudsætninger som ligger bag udarbejdelsen af bygningsarkene: Vejledning til bygningsark Denne vejledning indeholder en beskrivelse af de forudsætninger som ligger bag udarbejdelsen af bygningsarkene: Grundlag LCA-Ydervæg Tematikker Grundlag De udarbejde bygningsark

Læs mere

Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge

Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge Hverken byggelovens eller kommunernes egne krav til bæredygtighed i byggeriet følges. Gjorde de det, ville det ikke blot revolutionere byggebranchen,

Læs mere

DGNB. Agenda 1/27/2017. Bæredygtigheds-certificering. 6. December Bæredygtighed i byggeriet. Green Building Council Denmark (DK-GBC)

DGNB. Agenda 1/27/2017. Bæredygtigheds-certificering. 6. December Bæredygtighed i byggeriet. Green Building Council Denmark (DK-GBC) ½ DGNB Bæredygtigheds-certificering Thomas Fænø Mondrup Teknisk rådgiver, DK-GBC 6. December 2016 Agenda Bæredygtighed i byggeriet Green Building Council Denmark (DK-GBC) DGNB-bæredygtighedscertificering

Læs mere

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Norgesvej 60 Postnr./by: 4700 Næstved BBR-nr.: 370-018278 Management Firma: Management Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Postnr./by: Elme Alle 6A 8963 Auning BBR-nr.: 707-114253-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Gl. Evetoftevej 1 Postnr./by: 3300 Frederiksværk BBR-nr.: 260-013502-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

BBR-nr.: 376-004533 Energimærkning nr.: 100064773 Gyldigt 5 år fra: 04-02-2008 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Firma: RL Byggerådgivning ApS

BBR-nr.: 376-004533 Energimærkning nr.: 100064773 Gyldigt 5 år fra: 04-02-2008 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Firma: RL Byggerådgivning ApS SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kirkevej 2 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-004533 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Merinvesteringer, besparelser og tilbagebetalingstider for energibesparende tiltag på bygninger. Forudsætninger

Læs mere

RADONSIKRING AF EKSISTERENDE BYGNINGER

RADONSIKRING AF EKSISTERENDE BYGNINGER STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN RADONSIKRING AF EKSISTERENDE BYGNINGER SBI-ANVISNING 247 2. UDGAVE 2016 Radonsikring af eksisterende bygninger Torben Valdbjørn Rasmussen

Læs mere

Årlig besparelse i energienheder. 1 Der udføres dagslysstyring 0 kr. 0 kr. år

Årlig besparelse i energienheder. 1 Der udføres dagslysstyring 0 kr. 0 kr. år SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Julsøvej, Risskov 40 - Postnr./by: 8240 Risskov BBR-nr.: 751-86916-9 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at

Læs mere

Miljøvaredeklaration. Betonprodukter indenfor Blok-, Afløbs- og Belægningsgruppen

Miljøvaredeklaration. Betonprodukter indenfor Blok-, Afløbs- og Belægningsgruppen Miljøvaredeklaration Betonprodukter indenfor Blok-, Afløbs- og Belægningsgruppen Dette er en miljøvaredeklaration (MVD) i overensstemmelse med DS/EN ISO 14025 og DS/EN 15804. Miljøvaredeklarationen er

Læs mere

BBR-nr.: 370-002166 Energimærkning nr.: 100069887 Gyldigt 5 år fra: 10-03-2008 Energikonsulent: Ejvind Endrup Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

BBR-nr.: 370-002166 Energimærkning nr.: 100069887 Gyldigt 5 år fra: 10-03-2008 Energikonsulent: Ejvind Endrup Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kærsangervej 3 Postnr./by: 4250 Fuglebjerg BBR-nr.: 370-002166 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger?

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Betons energimæssige fordele og udfordringer 6. december 2006 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Artikel 3 i EU-direktivet Medlemslandene skal benytte

Læs mere

TILGÆNGELIGE FRITLIGGENDE BOLIGER - INDLEDENDE SPØRGSMÅL

TILGÆNGELIGE FRITLIGGENDE BOLIGER - INDLEDENDE SPØRGSMÅL STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN TILGÆNGELIGE FRITLIGGENDE BOLIGER - INDLEDENDE SPØRGSMÅL SBI-ANVISNING 260 1. UDGAVE 2015 Tilgængelige fritliggende boliger indledende spørgsmål

Læs mere

Som altid når man taler om bæredygtighed, er der 3 forskellige hovedparametre, der skal tages i ed, nemlig:

Som altid når man taler om bæredygtighed, er der 3 forskellige hovedparametre, der skal tages i ed, nemlig: Vor ref.: Bæredygtighedsarkitekt Klaus Kellermann, Bæredygtig isolering Det er ikke ligegyldigt, hvilken isolering man vælger til sin bygning, set ud fra et bæredygtighedsperspektiv. I takt med at bygningsreglementets

Læs mere

BBR-nr.: 420-5801 Energimærkning nr.: 100102937 Gyldigt 5 år fra: 03-11-2008 Energikonsulent: Henrik N. Hansen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

BBR-nr.: 420-5801 Energimærkning nr.: 100102937 Gyldigt 5 år fra: 03-11-2008 Energikonsulent: Henrik N. Hansen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bogensevej 88 Postnr./by: 5620 Glamsbjerg BBR-nr.: 420-5801 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hovedgaden 87 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-108312 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Adresse: Frejaparken 41 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Frejaparken 41 Postnr./by: SIDE 1 AF 50 Adresse: Frejaparken 41 Postnr./by: 9000 Aalborg BBR-nr.: 851-568891-001 Energikonsulent: Steen Balslev-Olesen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Havrevænget 1 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-005463 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. -200 kwh Fjernvarme, 649 kwh el. -70 kwh Fjernvarme, 360 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. -200 kwh Fjernvarme, 649 kwh el. -70 kwh Fjernvarme, 360 kwh el SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kirkegade 19 Postnr./by: 8963 Auning BBR-nr.: 707-113350 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 11 Montering af 20 m² solceller på tag 1.625 kwh el 3.300 kr. 60.000 kr.

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 11 Montering af 20 m² solceller på tag 1.625 kwh el 3.300 kr. 60.000 kr. SIDE 1 AF 61 Adresse: Bjæverskovhusene 2 Postnr./by: 4632 Bjæverskov BBR-nr.: 259-158061-001 Energikonsulent: Kim Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: hasselhaven 14 Postnr./by: 3500 Værløse BBR-nr.: 190-006122-001 Energikonsulent: Carsten Hørling Nielsen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Elme Alle 6 8963 Auning Bygningens energimærke: Gyldig fra 14. december 2012 Til den 14. december 2022. Energimærkningsnummer 310017534

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 9

Energimærkning SIDE 1 AF 9 SIDE 1 AF 9 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Otto Busses Vej 8z 2450 København SV 101-965619-002 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Energimærkningen

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Ydervægge hulmursisoleres 21 MWh Fjernvarme 8370 kr. 60865 kr. 7.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Ydervægge hulmursisoleres 21 MWh Fjernvarme 8370 kr. 60865 kr. 7. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Søndergade 13A Postnr./by: 8500 Grenaa BBR-nr.: 707-056584 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger. Eva B. Møller

Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger. Eva B. Møller Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger Eva B. Møller SBi-anvisning 240 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2012 Titel Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger Serietitel

Læs mere

U-værdiberegning i henhold til DS 418 Konstruktion: Terrændæk kælder Konstruktionstype: Gulv mod jord ( > 0.5m under terræn)

U-værdiberegning i henhold til DS 418 Konstruktion: Terrændæk kælder Konstruktionstype: Gulv mod jord ( > 0.5m under terræn) Konstruktion: Terrændæk kælder Konstruktionstype: Gulv mod jord ( > 0.5m under terræn) UDE si 0,17 1 Generisk materiale Beton, medium densitet 1800 kg/m3 0,100 1,200 A 0,08 2 Generisk materiale Polystyren,

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Fælleshus Søagerpark 81 2730 Herlev Bygningens energimærke: Gyldig fra 6. august 2012 Til den 6. august 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug.

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hoptrup Hovedgade 60 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-006065 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energikonsulentens kommentarer Bygningen er et fuldmuret vinkel hus med integreret garage fra AAlsrode Tømrerfirma A/S

Energikonsulentens kommentarer Bygningen er et fuldmuret vinkel hus med integreret garage fra AAlsrode Tømrerfirma A/S SIDE 1 AF 7 Adresse: Nordbakken 17 Postnr./by: 8570 Trustrup BBR-nr.: 707-114855-001 Energikonsulent: Vivi Gilsager Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal

Læs mere

CO 2 -opgørelse 2007/08/09

CO 2 -opgørelse 2007/08/09 CO 2 -opgørelse 2007/08/09 Genanvendelse af bygge- og anlægsaffald til vejmaterialer 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten BR15 høringsudkast Ombygning Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav ved ombygning Bygningsdel Ydervægge Terrændæk Loft og tag Komponentkrav: U-værdi / isoleringstykkelse 0,15 W/m 2 K (ca. 250 mm isolering)

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Adresse: Vestergade 17 Postnr./by: 8963 Auning BBR-nr.: 707-113416-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

TILSTANDSRAPPORT-KLADDE

TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Stamoplysninger Adresse: Postnr: BBR-oplysninger BBR-nummer: Martrikel nr.: By: TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Besigtigelsesdato: Vejret: Følgende materiale forelå: BBR ejermeddelelse af: Forsikringspolicenr:

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 7.900 kwh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 7.900 kwh fjernvarme SIDE 1 AF 9 Adresse: Bangsboparken 5 Postnr./by: 8541 Skødstrup BBR-nr.: 751-966482-001 Energikonsulent: André Enemærke Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Energimærke. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Banevænget 11 Postnr./by: 6973 Ørnhøj BBR-nr.: 657-904270 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Småhuse klimaskærmen. Eva B. Møller Erik Brandt Erik S. Pedersen

Småhuse klimaskærmen. Eva B. Møller Erik Brandt Erik S. Pedersen Småhuse klimaskærmen Eva B. Møller Erik Brandt Erik S. Pedersen SBi-anvisning 267 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2016 Titel Småhuse klimaskærmen Serietitel SBi-anvisning 267 Format

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 7 Adresse: Bakkedraget 17 Postnr./by: 6040 Egtved BBR-nr.: 621-262482-001 Energikonsulent: Jesper Berens Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Bygge og Energi EUC-syd HTX 24.09.10 3.Y/X

Bygge og Energi EUC-syd HTX 24.09.10 3.Y/X Lindevang 7c Indhold Indledning... 2 Konstruktion af huset:... 2 Vægge, og sokkel.... 2 Indvendig isolering:... 2 Soklen:... 3 Økonomi:... 4 Opsummering... 4 Tagkonstruktion:... 5 Vinduer og Døre:... 6

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rolighedsvej 13 Postnr./by: 8963 Auning BBR-nr.: 707-113235 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Mørdrupvej 16 Postnr./by: 3060 Espergærde BBR-nr.: 217-085489 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Vollsmose Alle 16 Postnr./by: 5240 Odense NØ BBR-nr.: 461-514359-003 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Energikonsulentens kommentarer Bygningen er nyopført i 2009 med isoleringstilstand iht. gældende regler dvs. det opfylder kravene i BR08.

Energikonsulentens kommentarer Bygningen er nyopført i 2009 med isoleringstilstand iht. gældende regler dvs. det opfylder kravene i BR08. SIDE 1 AF 6 Adresse: Bakkegårds Allé 98 Postnr./by: 5550 Langeskov BBR-nr.: 440-008792-001 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret

Læs mere

Ydervægge Status: Ydervægge består af porebeton som H+H Væg Element Massiv 375.

Ydervægge Status: Ydervægge består af porebeton som H+H Væg Element Massiv 375. SIDE 1 AF 5 Adresse: Liseborg Have 17 Postnr./by: 8800 Viborg BBR-nr.: 791-231603-001 Energikonsulent: Niels Riis Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Adresse: Fædresmindevej 28 Postnr./by: 5250 Odense SV BBR-nr.: 461-129072-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

TILSTANDSRAPPORT-KLADDE

TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Stamoplysninger Adresse: Postnr: BBR-oplysninger BBR-nummer: Martrikel nr.: By: TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Besigtigelsesdato: Vejret: Følgende materiale forelå: BBR ejermeddelelse af: Andet: Andre dokumenter

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Liljevej 1 Postnr./by: 4500 Nykøbing Sj BBR-nr.: 306-012220-001 Energikonsulent: Ejvind Endrup Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Dolmer Have 2 Postnr./by: 8500 Grenaa BBR-nr.: 707-098015 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Krogvej 14 Postnr./by: 3320 Skævinge BBR-nr.: 219-152438 Energikonsulent: Michael Skovgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere