Redegørelse vedr. studenterinddragelse og studenterindflydelse

Transkript

1 Bilag 1b Dato 25. februar 2010 Redegørelse vedr. studenterinddragelse og studenterindflydelse 1.0 Lovkrav og principper for studenterinddragelse De studerende udgør vigtige samarbejdspartnere i udviklingen af professionshøjskolens uddannelser. Dette fremgår også af Lov om Professionshøjskoler, som fastslår at de studerende er sikret en fast repræsentation i bestyrelse og uddannelsesudvalg. Medlemmerne til bestyrelsen vælges af og blandt de studerende på hele Metropol, mens medlemmer til uddannelsesudvalg vælges blandt de studerende, der er optaget indenfor udvalgets uddannelsesområde. Loven giver endvidere de studerende ret til på baggrund af valg at danne et fælles studerendes råd. Rådet kan udpege repræsentanter for de studerende til de udvalg, som professionshøjskolen nedsætter til at behandle spørgsmål af betydning for de studerende 1. I forlængelse heraf fastslår selvejeloven, at de studerendes råd kan bestå af op til 15 medlemmer, hvoraf de 13 vælges af og blandt de ordinære studerende, mens de sidste to medlemmer vælges af og blandt de studerende, der er indskrevet på videre- eller åben uddannelse 2. Lov om professionshøjskoler fastslår desuden i 13, at en professionshøjskole kan vælge at oprette interne studieråd i tilknytning til grunduddannelserne for derved at sikre de lokale uddannelsessteders mulighed for indflydelse på uddannelse og undervisning 3. Studierådene kan fungere som rådgivende organ i forhold til bestyrelse, rektor og uddannelsesudvalg, bl.a. i forhold til forslag til og ændringer studieordninger. 1.1 Fælles principper for samarbejde med de studerende Ved siden af de formelle krav har ledelsen på Metropol fra start været optaget af, at sikre inddragelse af og samarbejde med de studerende. Dels fordi de studerende er vigtige aktører i forhold til Metropols strategiske mål om at skabe gode studiemiljøer, attraktive uddannelser, større deltagelse i videnomsætning mm. Dels fordi de studerende bidrager med vigtige ressourcer i udviklingen af Metropol både i forhold til at få de gode ideer og i forhold til at føre dem ud i livet. 1 Se Lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, Lov nr. 562 af 06/06/2007, 19 2 Helt i tråd med BEK nr. 2 af 02/01/2001: Bekendtgørelse om de studerendes råd mv. ved institutioner under selvejeloven. 3 Denne model findes bla. på VIA 01

2 Direktionen vedtog derfor i januar 2009 en række principper for samarbejde med de studerende, både Fælles Studerendes Råd og de lokale studerendes råd på i relation til de enkelte uddannelser. De bærende principper er: Ledelsen på alle niveauer inddrager aktivt de studerende i udviklingen af Metropols uddannelser. Metropol stiller lokale, kontor og et årligt budget til rådighed for FSR. Metropol afsætter hvert år en særlig udviklingspulje for studenterinddragelse, som FSR kan søge til særlige udviklingsaktiviteter. Tilsvarende afsættes der på de lokale uddannelsers budgetter midler til en søgepulje, som de studerende kan søge til konkrete aktiviteter. Metropol stiller så vidt muligt lokaler til rådighed til de studerendes arrangementer. 2.0 Status på studenterinddragelse og studenterindflydelse Hvilken praksis er der så opbygget for at inddrage de studerende i løbet af det første år af den nye organisation? For at besvare dette spørgsmål foretog Ledelsessekretariatet i december 2009 en rundspørge blandt de seks studierektorer. Besvarelserne viser, at der foregår en bred inddragelse af de studerende på mange forskellige måder og niveauer. Både i forhold til udviklingen af Metropols grunduddannelser og studiemiljøer og i forhold til en række kulturelle og sociale aktiviteter. 2.1 Inddragelsen af FSR centralt på Metropol Rektor har ved årets start aftalt en handlingsplan samt et budget for FSRs arbejde. Der er løbende blevet afholdt møder og ydet støtte til de forskellige dele i planen. Desuden har FSR en kontaktperson i ledelsessekretariatet. Et centralt punkt i årets handlingsplan har været at etablere FSR som organisation. Fokus i samarbejdet har derfor ligget på at finde egnede kontor- og mødelokaler samt at øge kendskabet til og deltagelsen i FSRs arbejde. Blandt ved at sikre at FSR blev præsenteret i forbindelse med sommerens studiestart og samt ved at understøtte afholdelse af visionsworkshop. FSR er desuden blevet inddraget i arbejdet med Metropols campusstrategi. Bl.a. i form af en plads i projektets styregruppe (som de grundet travlhed ikke havde mulighed for at gøre brug af). 2.2 Inddragelsen af studerende på grunduddannelserne Som nævnt inddrages de studerende i en bred vifte af aktiviteter og fora på grunduddannelserne. Nogle former for inddragelse er formaliserede, mens andre sker løbende og ad hoc i forbindelse med konkrete projekter og tiltag. Formerne varierer desuden mellem de forskellige uddannelser. De lokale forskelle hænger dels sammen med de traditioner, der har været før fusionen. Dels med lokale behov koblet til det enkelte uddannelsessted og den enkelte uddannelse. 02Filsti:

3 Overordnet set kan man skelne mellem fire forskellige former for inddragelse Uddannelses- Forhold Øvrige forhold Fx fysiske rammer, sociale og kulturelle arrangementer Repræsentative fora Del af formel beslutnings/ høringstruktur Uddannelsesudvalg DSR-møder, Fællesråd Studienævn Holdmøder Biblioteksudvalg DSR-møder, Fællesråd. 4 Områdemøder Campusudvalg Brugergrupper (fx IT, kantine) Dialog fora Bred og løbende inddragelse Fællessamlinger, årgangsmøder Evalueringsmøder Studenterdrevne studiekredse Studenterambassadører, tutorer mv Studenterdrevne udvalg (fx festudvalg, kunstudvalg) Studentermagasin Studiemiljøpulje 1. Repræsentative fora om uddannelsesforhold. Sigtet er her at inddrage de studerende i den formelle beslutnings- og høringsstruktur på uddannelsen for derved at sikre at deres perspektiv og interesser inddrages. Uddannelsesudvalgene spiller en vigtig juridisk rolle her. Alle uddannelser har desuden etableret supplerende fora (ofte kaldet Fællesråd), hvor studenterrepræsentanter, ledelse og underviserrepræsentanter drøfter forskellige forhold ved uddannelsen i en formaliseret mødeform med dagsorden, referater etc. Foraene spænder i form vidt. Helt fra fællesrådsmøder med repræsentanter fra de lokale studerendes råd. Til møder med repræsentanter fra den enkelte hold på uddannelsen (fx på socialrådgiveruddannelsen). På fysioterapi og ergoterapiuddannelserne har man suppleret fællesrådsmøderne med studienævn, der rådgiver studierektoren ifbm. studieordning og andre forhold på uddannelsen. Mødefrekvensen er ligeledes forskellig. 2. Dialogfora om uddannelsesforhold Fokus ligger også her på at inddrage de studerende i udviklingen af uddannelsen, men inddragelsen sker mere uformelt. Fx gennem årlige eller halvårlige dialogmøder med samtlige studerende enten på hele uddannelsen eller på en årgang. Tilsvarende inddrages de studerende flere steder også mere direkte i planlægningen og evalueringen af uddannelsen. Fx i planlægning af studiekredse og i evalueringsmøder. Mange uddannelser inddrager desuden de studerendes erfaringer og ressourcer ved at bruge dem som studenterambassadører og tutorer. Endelig foregår en stor del af den uformelle dialog også som en del af dagligdagen på uddannelserne. Bl.a. ved at studierektorer og uddannelsesledere er tilgængelige og i bogstaveligste forstand holder døren åben for studenterhenvendelser. 4 DSR/Fællesråd behandler i dag både uddannelsesforhold og øvrige forhold. 03Filsti:

4 3. Repræsentative fora om øvrige forhold Ved siden af de uddannelsesrelaterede fora findes der på alle udannelser forskellige fora, der inddrager de studerende i driften og udviklingen af de øvrige forhold på uddannelsen. Dels i forhold de fysiske forhold og faciliteter som fx IT, lokaler og kantine. Her har mange uddannelser repræsentative udvalg, hvor de studerende har mulighed for at præge beslutningerne. Dels i forhold til sociale og kulturelle tilbud, fx studentercafeer, studenterhuse og fritidstilbud. Statusnotatet peger i denne sammenhæng på, at disse øvrige forhold ofte knytter sig til de bygningsforhold, der er på de enkelte uddannelser. Derfor er der på Campus taget initiativ til at etablere et fælles Campusråd, hvor de studerende kan inddrages i driften og udviklingen af de fælles faciliteter på Campus. 4. Dialog fora om øvrige forhold Endelig findes der på mange uddannelser forskellige foreninger og fora, som er initieret og drives af de studerende. Fx festudvalg, kunstudvalg, studentermagasiner etc. Sigtet med disse fora er ikke at inddrage de studerende, men derimod at skabe rammer for, at de kan igangsætte og arbejde med deres egne ideer. Flere uddannelser stiller i den sammenhæng en studiemiljøpulje til rådighed, som de studerende kan søge til sådanne aktiviteter. 2.3 Udfordringer i forhold til studenterinddragelse Selvom paletten af inddragelsesformer er stor, så oplever flere uddannelser problemer i forhold til at sikre en tilstrækkelig stabil studenterinddragelse. Dels fordi der navnlig på de korte uddannelser er en stor udskiftning af de studerende. Dels fordi det på nogle uddannelser er svært at finde tilstrækkeligt med studerende, som er interesseret at indgå i arbejdet. På nogle uddannelser (bl.a. radiograf og bioanalytikeruddannelserne) har ledelsen derfor med opbakning fra de studerende valgt at slå de to uddannelsers fællesråd sammen til ét. En anden udfordring er at få de fora, der er udviklet før fusionen, til at spille sammen med den nye organisation. Navnlig synes der at være et behov for at knytte inddragelsen af de studerende tættere til studierektorerne, der jo netop udgør det strategiske og bevilligende ledelsesniveau for grunduddannelserne. Studierektorerne spiller på den måde en vigtig rolle i at sikre flow mellem bestyrelse og direktion, uddannelsesudvalg og de enkelte uddannelser. I forlængelse heraf peger FSRs breve til bestyrelsen på, at de nuværende inddragelsesformer og de mange forskellige niveauer kan synes uigennemskuelige set fra de studerendes perspektiv. Implementeringen af den nye organisering, sammenflytningen på Campus mm. har skabt en ny ramme om uddannelserne, som ikke altid spiller sammen med de inddragelsesformer, der eksisterede i forvejen. Det gælder særligt for de funktioner, som er samlet i de koncernadministrative enheder fx IT, biblioteker eller bygningsdrift, hvor det er uklart for de studerende, hvor de skal gå hen med hvilke spørgsmål, fordi beslutningskompetencen er ændret 04Filsti:

5 3.0 Handlingsplan for fremtidens studenterinddragelse Der sker således meget på Metropol i forhold til at inddrage og involvere de studerende og give dem indflydelse på deres uddannelse og studiemiljø. Analysen viser dog også, at der er behov for at tydeliggøre beslutnings- og samarbejdsfora overfor de studerende og i visse tilfælde udvikle fora, som matcher den nye organisation. Derfor udvikles der en fælles minimumsmodel, der tydeliggør hvor og hvordan studenterinddragelsen sker på forskellige niveauer i organisationen. De grundlæggende elementer i modellen skal være fælles, men kan udfyldes og tilpasses, sådan at de passer til de lokale forhold på uddannelserne. En sådan model vil synliggøre de forskellige inddragelsesmuligheder overfor både studerende, ansatte og Metropols ledelse. Samtidig kan en fælles model gøre det lettere at inddrage de studerende i organisationens samarbejds og beslutningsstruktur. Med afsæt i statusnotatet bør minimumsmodellen bestå af tre niveauer: Et tværgående Metropol-niveau, et uddannelsesniveau og et bygningsniveau. 1. Metropol-niveau (strategisk niveau). Inddragelsen på dette niveau sker dels gennem de studerendes repræsentation i bestyrelsen, dels gennem en både løbende og formaliseret dialog mellem FSR og rektor og ledelsessekretariat. Dialogen skal minimum omfatte: Fire årlige møder med rektor med fokus på fælles strategiske tiltag på Metropol. Dagsorden for disse møder udarbejdes i samarbejde med FSR, og der tages referat. Møder med ledelsessekretariatet evt. I tilknytning til bestyrelsesmøder, hvor dagsorden og materiale til mødet gennemgås. Et årligt weekend-kursus for FSR-medlemmer med fokus på opkvalificering af aktive studerende. Kurset planlægges af FSR i samarbejde med ledelsessekretariatet. Alle deltagere får et kursusbevis. Udgifterne afholdes af Metropol. Oversigter over direktionsmøder gøres tilgængelige for de studerende i forbindelse med etablering af intranet. 2. Uddannelsesniveau Modellen indbefatter, at der oprettes rådgivende studieråd i tilknytning til alle grunduddannelser, sådan som loven muliggør. Studierådene er et rådgivende organ, som rådgiver studierektorerne om drift og udvikling af den pågældende uddannelse. Bl.a. ifht studieordninger, lokalt studiemiljø, kvalitetsarbejde, studievejledning mm. Studierådene mødes et passende antal gange pr. semester. Der tages referat af alle møder. Med udgangspunkt i den aktuelle organisering sammensættes studierådene på følgende måde: Studierådet placeres på studierektorniveau, som indgår som fast medlem af udvalget. Derudover består udvalget af: En uddannelsesleder fra hver af de pågældende uddannelser, studiechefen i 05Filsti:

6 området, to studenterrepræsentanter for hver uddannelse samt en underviser fra hver uddannelse. Rådet vælger sin en formand, som leder møderne. Studierådene behandler i denne model alene uddannelsesforhold. Øvrige forhold behandles i brugergrupper, knyttet til de enkelte uddannelsessteder. 3. Bygningsniveau Endelig er det som nævnt vigtigt at sikre inddragelsen af de studerende i driften og udviklingen af faciliteterne på de enkelte uddannelsessteder, da det har stor indflydelse på studiemiljøet. Samtidig er det vigtigt at sikre kontakten mellem de koncernadministrative enheder og de studerende Brugerrådene skal som forum tage sig af den løbende koordination af drift, arrangementer og fysiske forhold på Metropols uddannelsessteder. Brugerrådet består af studerende fra det pågældende uddannelsessted (antallet kan variere ifht. uddannelsestedets størrelse), der kommer med input til dagsorden og hyppighed af møder. Områdedirektøren i det pågældende område er ansvarlig, men kan delegere det koordinerende ansvar til fx studiechefen. Forskellige ressourcepersoner (fx fra IT, kantinen, ect.) indkaldes efter behov. 06Filsti:

7 Bilag 1b