Idræt i folkeskolen et spring fremad
|
|
|
- Mogens Bjerre
- 1 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT
2 Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og bevæge sig i højsædet. Gennem deres undervisning forsøger de at give eleverne fagligt gode idrætsoplevelser med sjove udfordringer i en ofte stillesiddende hverdag. Samtidig er idræt et fag med ambitiøse mål som sætter elevernes kropslige udvikling i sammenhæng med kundskaber og færdigheder af såvel praktisk som mere teoretisk art. Lærerne vil gerne se idræt som et kundskabs- og dannelsesfag, og de har visioner for udviklingen. I praksis kan det dog være svært, og denne folder giver derfor gode ideer til hvordan idrætslærerne kan gribe udviklingsarbejdet an. Kort om evalueringen af idræt Faget idræt i folkeskolen er blevet evalueret af Danmarks Evalueringsinstitut. Formålet med evalueringen har været at pege på faktorer der har betydning for at faget udvikler den faglighed der er beskrevet i fagets formål og i de centrale kundskabs- og færdighedsområder. Evalueringen ser også på hvordan balancen mellem det rekreative aspekt og det mere kundskabsorienterede påvirkes af idrætslærernes faglige og pædagogiske arbejde med faget. Som et led i evalueringen har EVA fået gennemført en national kortlægning af faget idræt. Kortlægningen afdækker en række af fagets vilkår som fx dets placering og status, undervisningspraksis og lærernes samarbejdsrelationer og efteruddannelse. En anden vigtig del af evalueringens dokumentation er interview med elever i 9. klasse om deres opfattelse af faget idræt. Evalueringen er mundet ud i rapporten Idræt i folkeskolen. Et fag med bevægelse som giver anbefalinger til hvordan både idrætslærere, skoleledelser, skolebestyrelser, Undervisningsministeriet og kommuner kan medvirke til at udvikle og forbedre idrætsundervisningen i folkeskolen. Rapporten har også et kapitel om overgangen fra folkeskolens til gymnasiets idrætsundervisning. I et bilag til rapporten kan man læse mere om den undersøgelse af gymnasieelevers og -læreres opfattelse af faget idræt som er blevet gennemført i forbindelse med evalueringen. Ideer til idrætslærere Denne folder giver en præsentation af nogle af rapportens anbefalinger til idrætslærere i folkeskolen. Her kan du hente ideer og inspiration til hvordan du som idrætslærer kan gå i gang med at udvikle din undervisning.
3 Styrk din professionelle bevidsthed Som idrætslærer kan du styrke din fagbevidste undervisning ved at fokusere på faghæftets centrale grundlag, tage et klart udgangspunkt i de gældende mål og arbejde med sammenhænge mellem undervisningsmål og læringsmål. Nogle idrætslærere bruger ikke konsekvent faghæftets mål, mens andre går meget minutiøst til værks i forhold til at udfylde de centrale kundskabs- og færdighedsområder og faghæftets delmål. Som lærer har du ansvar for at gennemføre undervisning i relation til alle målene. Målene i faghæftet er undervisningsmål som for det første skal ses i en sammenhæng og ikke afkrydses et ad gangen. For det andet skal de ses i forhold til læringsmål for eleverne som det er lærernes ansvar at udarbejde. Hvis du som lærer tager udgangspunkt i en given aktivitet, så prøv inden for ét forløb at undervise efter flere forskellige delmål. Fokusér på de mål som en aktivitet kan tilgodese, og bliv på den måde bevidst om hvad eleverne skal lære, ikke kun hvad de skal lave. og indfør læringsmål for klasse og elever Som idrætslærer kan du med fordel arbejde med læringsmål både for klassen og for den enkelte elev. En vigtig del af arbejdet er at gå i dialog med eleverne om betydningen af at have målsætninger for læringen. Samlet set er der i idrætsundervisningen et behov for at styrke arbejdet med både undervisningsmål og læringsmål. Det kan fx foregå ved at hver elev følger sin egen udvikling i atletik og skriver mål og præstationer ned i en logbog. Eleverne i EVA s evaluering vil gerne arbejde mere systematisk med egne mål. De finder det spændende at følge deres egen fremgang i bestemte discipliner over et længere forløb. I øvrigt spiller målsætninger også i elevernes bevidsthed en central rolle i at højne fagets status; de peger på at idræt ikke har hverken mål eller evaluering, og på at det derfor er lettere at tage faget afslappet. Sørg for teoretisk forankring af din undervisning Din undervisning i idræt skal have en teoretisk forankring i overensstemmelse med alle målene fra de centrale kundskabs- og færdighedsområder. Ckf-området Kroppen og dens muligheder er idrætsundervisningens centrale del som giver faget dets praktiske og fysiske profil. Ckfområderne Idrættens værdi og Idrætstraditioner og -kulturer giver faget en teoretisk forankring. Disse områder integreres i følge mange idrætslærere i den praktiske undervisning, men ofte på en usystematisk, tilfældig og improviseret måde. Det er vigtigt at du fra starten vænner eleverne til at idræt også rummer en teoretisk side. Det er nemlig svært at sikre en teoretisk forankring hvis man først begynder at arbejde med det i de ældre klasser hvor eleverne faktisk er i stand til at arbejde med de mest kom-
4 plicerede mål. Når teori inddrages på relevante tidspunkter og på måder eleverne finder spændende, så finder mange af de ældste elever at det perspektiverer deres viden, og at idræt bliver anvendeligt også efter skolegangen. Du kan vælge at gennemføre rene teoritimer, men med de få timer faget har, er det en bedre strategi at integrere teorien i de praktiske idrætstimer. I den forbindelse er det i øvrigt praktisk at idrætslokalerne rummer egnede undervisningsmidler som tavle og flipover. og tænk teori tværfagligt Du bør også forsøge at fokusere på idræts muligheder i tværfaglige sammenhænge. Søg opbakning til det hos din skoleledelse. Eksempler fra de skoler der har været med i evalueringen af idræt, viser at teoretisk idrætsstof er nemmere at integrere når det sker i et tværfagligt arbejde med fx natur/teknik, hjemkundskab, dansk og biologi. Ved at arbejde på tværs af fag kan du komme ud over det problem at eleverne forventer at sidde ned og lære i fx biologi, mens de kun forbinder idræt med at bevæge sig. Overvej på skolen at indsamle gode eksempler på tværgående emner og problemstillinger hvor idræt naturligt indgår. I kan også indføre retningslinjer for faste projekter med jævne mellemrum og lignende. Skab sammenhæng mellem mål, progression og evaluering Du kan styrke din tænkning og praksis om sammenhænge mellem mål, progression og evaluering hen imod slutmål. Dette arbejde kan foregå i din faggruppe og med støtte fra ledelsen. Det er vigtigt at jeres overvejelser og beslutninger formidles og forpligter alle der aktuelt underviser i idræt på jeres skole. Hvis der mangler progression i undervisningen, og det kan let ske hvis den varetages af en stor og skiftende lærergruppe, så mærker eleverne vilkårlighed og mangel på kontinuitet. Eleverne i EVA s undersøgelse vil gerne vide mere om hvorfor bestemte ting tages op i idræt, og det kan give dem en større accept og forståelse af lærernes valg. Du kan derfor med fordel forsøge at gøre det tydeligt at eleverne skal undervises efter bestemte mål, og at undervisningen derfor har en rød tråd. Når eleverne forstår denne sammenhæng, vil det legitimere lærernes planlægning og progression, og det kan bidrage til at skabe en positiv og selvforstærkende cirkel som mindsker problemerne på de ældste klassetrin. Evalueringskulturen i idræt er udpræget mundtlig. Når det drejer sig om at evaluere undervisningen, betyder manglen på læringsmål at evalueringen ofte kommer til at handle om hvorvidt en bestemt aktivitet er gennem-
5 ført eller ej, i stedet for at blive en professionel handling der fokuserer på om målene med undervisningen er nået. Hvad angår evaluering af elevernes udbytte af undervisningen, bør den foregå jævnligt og på en systematisk måde. Det er vigtigt at du både som individuel lærer og sammen med din faggruppe styrker evalueringskulturen i idræt lige fra 1. klasse, og at du involverer eleverne i at vurdere udbyttet af undervisningen. Prioritér din årsplan Årsplaner for idræt skal være professionelle redskaber som kan fastholde sammenhænge mellem mål, progression og evaluering. Som idrætslærer kan du synliggøre undervisningens mål og indhold over for kolleger, elever og forældre, fx ved at få lagt årsplanerne på skolens hjemmeside. Det er vigtigt at du som idrætslærer udvikler dine årsplaner så de bliver reelle planlægningsredskaber. Hvis årsplanerne bare er aktivitetsplaner der ikke forholder sig til de mål der skal nås i undervisningen, kan den enkelte lærer få svært ved at vide hvilke mål der egentlig er arbejdet med, og nye lærere kan kun se de aktiviteter klassen har været igennem, ikke hvilke mål der er nået. Hvis du kombinerer årsplanerne med logbøger og portfolio, kan nye lærere nemt skaffe sig indsigt i hvad klassen har arbejdet med, og det vil løse et problem i et fag som idræt med mange undervisere og et beskedent fagsamarbejde. Motivér dine elever gennem medbestemmelse Faggruppen i idræt skal fokusere på hvordan den kan motivere eleverne i de ældste klasser til idræt ved at involvere dem i at tilrettelægge og gennemføre undervisningen. Alle er enige om at det er en vigtig del af god undervisning at involvere eleverne. Samtidig fastholder de fleste lærere at der er naturlige grænser for medbestemmelsen. Eleverne på deres side mener at medbestemmelse motiverer, men vil heller ikke undvære en lærer der stiller krav og fastholder mål. Medbestemmelse og lærerstyring skal med andre ord blandes i et optimalt forhold som ikke kan defineres entydigt. Det er dit ansvar som lærer at kvalitetssikre undervisningen. Men det er vigtigt at du går i dialog med eleverne og giver dem begrundelser for faget, dets mål og krav mv. Det kan også bidrage til at eleverne bedre forstår at der er grænser for medbestemmelsen.
6 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Østbanegade 55, 3. DK-2100 København Ø T F E H Anbefalinger til andre end idrætslærere Evalueringsrapporten om idræt i folkeskolen indeholder også anbefalinger til Undervisningsministeriet, kommuner, skolebestyrelser og skoleledelser. Fx opfordres skoleledelserne bl.a. til at Vil du læse mere? EVA håber at dette hæfte giver dig som idrætslærer ideer og inspiration til hvordan du kan komme et skridt videre med din undervisning. Hvis du vil læse hele evalueringsrapporten, har alle skoler fået ét gratis eksemplar. Yderligere eksemplarer kan bestilles på danmark.dk og koster 40 kr. Evalueringsrapporten kan også ISBN afsætte tid til at idrætslærerne kan deltage mere i samarbejdet med forældrene tage initiativ til at idrætslærerne danner faglærerteam lade lærere med linjefag i idræt undervise i faget. downloades på Faglærersæt med fem eksemplarer af denne folder kan købes hos danmark.dk. Den nationale kortlægning af faget idræt og undersøgelsen af gymnasielæreres og -elevers opfattelse af faget idræt fås som selvstændige bilag samme steder. God læselyst, EVA. Tekst: Trine Borg Harrild Layout: Kühnel A/S Foto: Polfoto Tryk: De Facto A/S Oplag: 6000 stk 2004
Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen
Matematik på mellemtrinnet Kort om evalueringen Kort om evalueringen Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har i en evaluering set på arbejdet med at udvikle elevernes matematikkompetencer på grundskolens
Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler. Byg bedre broer for eleverne
Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Byg bedre broer for eleverne Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Byg bedre broer for eleverne Hæftet bygger på EVA s evalueringsrapport
Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen
Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I
Idræt fra at lave noget til at lære noget
Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere
Idræt fra at lave noget til at lære noget
Idræt fra at lave noget til at lære noget Kolding Februar 2007 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere og vurdere faktorer,
Tæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde
Tæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde Indhold FoU-program om betydning af tæt kobling mellem skole og praktik 3 Dialog med praktiksteder 5 Redskaber til dialog 7 Opgaver
Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende
Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Denne folder bygger på EVA s rapport Praktik
Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere
Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end
Pædagogiske læreplaner isfo
Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne
erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010
PROJEKTOPGAVE I IDRÆT erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010 af Pia Paustian, University College Syddanmark og Det nationale videncenter KOSMOS Sådan laver du projektopgave i
Godt i gang med Tegn på læring
Godt i gang med Tegn på læring Fem gode råd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fem gode råd I guiden her finder I fem gode råd om hvordan I kommer godt i gang med at bruge redskabet Tegn på læring. De fem råd
ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION
ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION Århus Kommune Børn og Unge ELEVPLANENS FORMÅL OG INDHOLD Skoleåret 2006/2007 er et læreår for arbejdet med elevplaner, hvor skolen skal arbejde med at finde en model
Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering
Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale
Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen
Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført
Vejledning til prøven i idræt
Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet
Idræt i folkeskolen. Et fag med bevægelse DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT
Idræt i folkeskolen Et fag med bevægelse 2004 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt i folkeskolen 2004 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks
Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx
Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
SKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.
Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale
Kvalitetssikring af privat dagpleje og privat pasning
Kvalitetssikring af privat dagpleje og privat pasning Indhold Indledning 3 Lovens bestemmelser om privat dagpleje og privat pasning 5 Omfanget af privat dagpleje og privat børnepasning 6 Tilsyn 7 Arbejdet
Læringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Et udviklingsprojekt 2 3 En række folkeskoler i Randers Kommune er på vej ind i et arbejde, som skal højne kvaliteten i undervisningen i faget natur/teknik.
Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip
Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering
Forord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og
Løbende evaluering i kommuner
Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.
En genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner
En genvej til bedre specialundervisning Inspirationshæfte til skoler og kommuner En introduktion De sidste 5-10 år er kravene til den danske folkeskoles rummelighed vokset, og det har skabt nye udfordringer
Tegn på læring sådan gør I
Tegn på læring sådan gør I 1 2 3 Tegn på læring sådan bruger I materialet At sætte ord på læring sådan gør I At evaluere læring sådan gør I 4 Redskaber sådan holder I fokus 5 Cases sådan kan det gøres
De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse
Aftalebeskrivelse Til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Fra EVA De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Et grundlæggende formål med de gymnasiale
Kvalitetsrapport 2010/2011
Kvalitetsrapport 2010/2011 Haderup Skole Skolevænget 1 7540 Haderup Tlf: 96287920 E-mail: haderup.skole@herning.dk www.haderupskole.dk Kvalitetsrapport for Haderup Skole - Herning Kommune, Børn og Unge
Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008
Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen
Udvikling af faglærerteam
80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,
Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx
Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på hhx Studieområdet på hhx og htx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,
Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori
Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette
L Æ R I N G S H I S T O R I E
LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf
Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse
Sund mad. giver hulahop. i kroppen
Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgeligt vigtigt,
Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Undervisningstilbud på Silkeborg Gymnasium til grundskolernes 6.-10. klasse
Undervisningstilbud på Silkeborg Gymnasium til grundskolernes 6.-10. klasse følg gymnasiet på de sociale medier Invitation Silkeborg Gymnasium inviterer hermed grundskolerne til et samarbejde baseret på
Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne
INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne EMNE FOR DENNE RAPPORT Denne rapport er resultatet af workshop for skolebestyrelserne i Stevns Kommune.
Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune
Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik
Lær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00
Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Indhold Forord... side 2 Meritlæreruddannelsens formål og praktikken... side 2 Praktik i meritlæreruddannelsen, mål og CKF... side 2
Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger
Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at
Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014
Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...
Der går 664 elever på Sct. Ibs Skole (pr. 5. september 2013). De bliver undervist af 56 lærere, der tilsammen dækker 47 fuldtidsstillinger.
Der går 664 elever på Sct. Ibs Skole (pr. 5. september 2013). De bliver undervist af 56 lærere, der tilsammen dækker 47 fuldtidsstillinger. Alle arbejder vi sammen efter følgende formål og værdier: Sct.
Arbejdet. med pædagogiske læreplaner. - kort gennemgang af den landsdækkende evaluering
Arbejdet med pædagogiske læreplaner - kort gennemgang af den landsdækkende evaluering Indholdsfortegnelse og kolofon Pædagogiske læreplaner er en succes s. 3 Pædagogiske læreplaner gør en forskel på pædagogikken
Linjer og hold i udskolingen
Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten
Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013
Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er
5. Vores Skole bruger verden hver dag
5. Vores Skole bruger verden hver dag Skoler og virksomheder kan få mere ud af hinanden Skoler og virksomheder kan indgå både dybere og længerevarende samarbejder, der kan være med til at forberede eleverne
Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5
Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende
En guide til arbejdet med. elevplaner
En guide til arbejdet med elevplaner 2 En guide til arbejdet med elevplaner Aalborg Kommunale Skolevæsen 2007 Arkivfotos: Marianne Andersen Layout: Lise Særker Tryk: Prinfo, Aalborg Redaktion: Pædagogisk
B A R N E T S K U F F E R T
BARNETS kuffert BARNETS KUFFERT Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
2013/08/13 RAMBOLL MANAGEMENT 1
Der foreligger faktisk en masse forskningsbaseret viden om, hvordan personer med pædagoguddannelse kan bidrage til at berige skoledagen Og den er gratis tilgængelig og udarbejdet af Rambøll og Dansk Clearinghuse
Synlig Læring i Gentofte Kommune
Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,
Læseplan for sprog og læsning
Læseplan for sprog og læsning OPSUMMERING AF SAMLET LÆSEPLAN i Ishøj Kommune DEL 1 Ishøj Kommune 1 1. INDLEDNING Ishøj Kommune sætter med Succes for alle også et særligt fokus på børns sproglige udvikling
Læringsmålstyret undervisning. Tinderhøj skole 04. marts 2015 Lene Heckmann
Læringsmålstyret undervisning Tinderhøj skole 04. marts 2015 Lene Heckmann Lene Heckmann Lærer, forfatter og udviklingskonsulent i Danmark og Norge Indehaver Læs mere på www.leneheckmann.dk Eller på www.facebook.com/leneheckmann
Erhvervsklasser. Inspiration til at starte en erhvervsklasse
Erhvervsklasser Inspiration til at starte en erhvervsklasse Indhold Hvorfor erhvervsklasse i vores kommune? 4 Hvordan kommer vi i gang? 7 Hvad skal vi være opmærksomme på undervejs? 9 Cases som inspiration
En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole
En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden
Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på
Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på Matematikfagteam på Filstedvejens Skole: Målet for matematikfagteamet er at udvikle matematikfaget på skolen at skabe et forum, hvor
Handleplan for tosprogede elever i Hvidovre Kommune
Handleplan for tosprogede elever i Hvidovre Kommune Indhold: 1. Målet med en handleplan målrettet tosprogede elever... 2 2. Skolernes arbejde med dansk som andetsprog... 4 2.1. Inspiration til den sproglige
Nordbyskolens evalueringsplan
Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål Lærere (http://ffm.emu.dk/) En årsplan er et planlægningsredskab
Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne
Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut
Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.
Afrapportering af FoU-projektet "Implementering af et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag" Titel: Udvikling og implementering af differentieret undervisning på Pædagogisk Assistent Uddannelsen Forsøgets
Folkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle
Folkeskolereformen Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle Glostrup Skole Skolen i skolen Involveringsprocessen Forankret i den strategiske ledelse & udviklingsenheden Afdelingslederne procesagenter
Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07
Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF
EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes
Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006
Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse
Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud
Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,
Handlingsplan 2004 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT
Handlingsplan 2004 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Handlingsplan 2004 2003 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indhold Handlingsplan 2004 2003 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse
Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.
SORØ PRIVATSKOLE Information om kommende skoleår 1 Kære elever og forældre, Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.
Skoleevaluering af 20 skoler
Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5
Trafiksikkerhed. En fælles opgave for skole og forældre. 10 gode grunde til at arbejde med trafikpolitik på skolen
Trafiksikkerhed En fælles opgave for skole og forældre 10 gode grunde til at arbejde med trafikpolitik på skolen Indholdsfortegnelse Læs om Hvad er en trafikpolitik?..................................................................................
Kan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt
Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Kommune: Skive Kommune Involverede skoler i projektet: Aakjærskolen, Skive Kommune Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Ove Jensen,
Selam Friskole. Fagplan for Idræt
Selam Friskole Fagplan for Idræt Formål Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner
Vejledning til prøven i idræt
Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 20 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor April 2016 Side 2 af 20 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet - trin
Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier. Projekttitel
Afrapportering for projekter, der deltager i netværks-, analyse- og formidlingsprojekt vedr. fremmedsprogenes profil, faglige identitet og anvendelsesorientering i de gymnasiale uddannelser. Runde 2 /
IT i folkeskolen. - en investering i viden og velfærd
IT i folkeskolen - en investering i viden og velfærd Regeringen August 2003 1 IT i folkeskolen - en investering i viden og velfærd 1. udgave, 1. oplag, august 2003: 2000 stk. ISBN 87-603-2358-2 ISBN (WWW)
Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Viborg Gymnasium og HF
Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Viborg Gymnasium og HF Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Viborg Gymnasium og HF 2007 Den naturvidenskabelige faggruppe
Kom til digitale inspirationsdage
Kom til digitale inspirationsdage GRATIS deltagelse med fuld forplejning Vi kommer rundt i hele landet også til en by i nærheden af dig! Digitale inspirationsdage vi kommer også til en by nær Dig! 24.
Bilag 1. Evaluering af det interne afklaringsforløb på AspIT-uddannelserne
Bilag 1 Evaluering af det interne afklaringsforløb på AspIT-uddannelserne Styregruppen for AspIT har bedt Danmarks Evalueringsinstitut, EVA om at gennemføre en evaluering af afklaringsforløbene til AspIT-uddannelsen.
Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune
Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk
Grib Chancen til et lettere liv
Grib Chancen til et lettere liv Slutevaluering 09/41469 Mette Bang Andersen Baggrund Grib Chancen er et fælles fynsk projekt, der har til formål, at igangsætte vedvarende aktivitetstilbud med motion og
Vejledning til individuelle undervisningsplaner
Vejledning til individuelle undervisningsplaner Den individuelle undervisningsplans baggrund Den individuelle undervisningsplan tager sit juridiske udgangspunkt i folkeskoleloven og dens ultimative krav
Bilag 2B: Undervisningsfag
Bilag 2B: Undervisningsfag Modulbeskrivelser for følgende undervisningsfag: idræt, kristendomskundskab/religion, madkundskab, matematik 1.- 6. klassetrin og 4.-10. klassetrin, musik, natur/teknologi, samfundsfag,
Kvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset
Kvalitetsrapport. Vestre Skole er en kommunal folkeskole. Skolens virksomhed bygger på Folkeskoleloven og det kommunale selvstyres vedtagelser.
Skolens navn: Vestre Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Vision for Vestre Skole Kvalitetsrapport Vestre Skole består af en Undervisningsafdeling og en Fritidsafdeling. Det er
Denne projektbeskrivelse gør rede for undersøgelsens baggrund, formål, metode og formidling.
Projektbeskrivelse Hf- og hvad så? Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører som en del af EVA s handlingsplan for 2015 en undersøgelse af hf-kursister på toårigt hf med fokus på kursisternes uddannelsesmønstre
INTERNATIONAL KUNST & DESIGN SCIENCE SPORT
SNEKKERSTEN SKOLE INTERNATIONAL KUNST & DESIGN SCIENCE SPORT temalinjer i udskolingen 14/15 VEL KOM MEN 4 UDSKOLINGSLINJER PÅ SNEKKERSTEN SKOLE Efter sommerferien skal vi, på Snekkersten Skole, i gang
Pædagogisk faglighed. Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud
Pædagogisk faglighed Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud Hovedopgaven for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud er, at fremme trivsel, sundhed, udvikling
Drejebog til temadag med Tegn på læring
Drejebog til temadag med Tegn på læring DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Drejebog til temadag med Tegn på læring Her finder I idéer til hvordan I i personalegruppen eller dagplejegruppen kommer godt i gang
Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG
Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Social og Sundhedsskolen Esbjerg Gjesinglundallé 8, 6715 Esbjerg N University College Syddanmark Degnevej 16, 6705
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en
VEJEN TIL SUCCES Best Practice inden for klubudvikling og drift
VEJEN TIL SUCCES Best Practice inden for klubudvikling og drift INSPIRATION TIL UDVIKLING BEST PRACTICE INDEN FOR KLUBUDVIKLING OG -DRIFT I denne folder kan du læse et sammenkog af de bedste erfaringer,
Fra udfordring til forankring. - Inspiration til proces og metode
Fra udfordring til forankring - Inspiration til proces og metode p Indledning Udfordring Analyse Handlingsplan Indsats Evaluering Forankring Fra udfordring til forankring - Inspiration til proces og metode
Bilag 1 - Projektbeskrivelse
Bilag 1 - Projektbeskrivelse Undervisningsevaluering og virkningsevaluering af MED-grunduddannelsen Parternes Uddannelsesfællesskab (PUF), som består af KL, Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet,
Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog
11. maj 2010 Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog Århus Kommune har siden 2006 henvist skolebegyndere med dansk som andetsprog og med et ikke uvæsentligt
Videre med skolereformen. Værktøj til det videre arbejde med at udvikle den længere og mere varierede skoledag
Videre med skolereformen Værktøj til det videre arbejde med at udvikle den længere og mere varierede skoledag Kære ledelse Introduktion Med folkeskolereformen blev der introduceret en række nye elementer:
