Københavns Kommuneplan 2009 rammer for lokalplanlægning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Københavns Kommuneplan 2009 rammer for lokalplanlægning"

Transkript

1 Københavns Kommuneplan 2009 rammer for lokalplanlægning

2 Kommuneplanen kan hentes på Internettet på: eller ved henvendelse til: Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling Rådhuset 1599 København V Telefon Telefax Har du spørgsmål til Kommuneplan 2009, kan du sende en til: cbu@okf.kk.dk Se også de digitale kort på:

3 Den tænkende storby KØBENHAVNS KOMMUNEPLAN 2009 RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNING

4 INDHOLD 2 Miljøvurdering miljøvurdering 09

5 RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNING OMRÅDER B C S E J H T O OK INDRE BY / CHRISTIANSHAVN ØSTERBRO NØRREBRO VESTERBRO / KONGENS ENGHAVE VALBY VANLØSE BRØNSHØJ / HUSUM BISPEBJERG AMAGER ØST AMAGER VEST

6 RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNING

7 GENERELLE RAMMER KOMMUNEPLAN 2009 Kommuneplanens hovedstruktur skal konkretiseres i rammer for lokalplanlægningen. Kommuneplanen, herunder rammerne for lokalplanlægningen, er ikke umiddelbart juridisk bindende for den enkelte grundejer. Kommunen er imidlertid forpligtet til at arbejde for kommuneplanens virkeliggørelse, og den vil derfor også danne grundlag for behandling af alle sager vedrørende byggeri og anlæg m.v. Kommunen kan modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, som er i strid med kommuneplanens rammer, herunder tidsrækkefølgen for byudviklingen. Der skal tilvejebringes en lokalplan, når det skønnes nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, og før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning af bebyggelse. Ved fortolkning af ordet større er det i høj grad vurderingen af, om det påtænkte arbejde skønnes at ville fremkalde væsentlige ændringer i det bestående miljø, der er afgørende for lokalplanpligtens indtræden. Kommunen kan i øvrigt altid beslutte at tilvejebringe en lokalplan. Kommuneplanen samt bestemmelser i en lokalplan er ikke til hinder for bibeholdelse af den hidtidige lovlige anvendelse af arealer og bygninger. Kommuneplanens rammer indeholder retningslinier, der skal følges ved lokalplanlægningen, og angiver det råderum, inden for hvilket der i lokalplaner fastsættes be- stemmelser om bl.a. anvendelse og bebyggelsesregulerende forhold. Rammerne giver derfor ikke i sig selv ret for den enkelte grundejer til at anvende og bebygge sin ejendom som anført. Lokalplaner eller byggesagsbehandling kan således begrænse eller præcisere de dispositionsmuligheder, som fremgår af rammebestemmelserne. Kommunen kan også nedlægge forbud mod, at der retligt eller faktisk etableres forhold, som kan hindres ved en lokalplan. Et sådant forbud kan nedlægges for en periode på indtil et år med henblik på inden periodens udløb at udarbejde et lokalplanforslag, der regulerer forholdet. Denne reguleringsmulighed vil kunne anvendes, når byggeønsker i deres karakter og omfang vurderes at være i strid med målene for kommunens udvikling, herunder de fastlagte byudviklingsstrategier. Det bemærkes, at dispositionsmulighederne, der er fastlagt i en lokalplan, også kan være afhængige af tilladelser fra andre myndigheder efter anden lovgivning, eksempelvis lov om naturbeskyttelse og lov om bygningsfredning. Kommunen kan vedtage lokalplaner for såvel små områder (helt ned til en del af en enkelt ejendom) som større områder, men normalt vil lokalplaner omfatte hele karreer. Bestemmelserne i lokalplaner om bebyggelsens bebyggelsesprocent, placering og højde samt om parkering og friarealer træder i stedet for bygningslovgivningens almindelige bestemmelser hergenerelle Rammer KP 2009 Rammer for Lokalplanlægning 5

8 om. Tilsvarende gælder for byplaner og reguleringsplaner, der er tilvejebragt i henhold til tidligere lovgivning. En lokalplan, hvori der fastlægges en større bebyggelsesprocent end 110, vil normalt indeholde bestemmelser, der enten fastlægger en bebyggelsesplan eller hovedretningslinierne for bebyggelsens fremtidige placering, højde og udstrækning samt friarealernes størrelse for hele lokalplanens område. De bebyggelsesregulerende bestemmelser, der er fastsat i en lokalplan, herunder vedrørende bebyggelsesprocenten, gælder normalt for den enkelte ejendom. I områder med særlige planlægningsmæssige forhold kan der også i en lokalplan fastlægges bestemmelser, som gælder for hele området under ét, f.eks. for at indpasse nybyggeri i en eksisterende bebyggelsesstruktur. I den kommende planperiode vil kommunens områder blive gennemgået med henblik på en vurdering af, om der er overensstemmelse mellem den faktiske udnyttelse af en ejendom og de fastsatte planbestemmelser, og - såfremt dette ikke er tilfældet - om kommuneplanen i højere grad bør afspejle dette. RAMMERNES INDHOLD Rammerne for lokalplanlægning er fastlagt inden for hver af kommunens 10 bydele, som er delt op i enkeltområder. Denne opdeling i enkeltområder er fastlagt således, at områderne har eller ønskes at få en nogenlunde ensartet anvendelse og bebyggelsesart. I rammerne fastlægges for hvert enkeltområde retningslinier for arealernes anvendelse og bebyggelsesmuligheder bestemt ved maksimal bebyggelsestæthed (bebyggelsesprocent), maksimal bygningshøjde (defi neret som antal etager i boligområder -B- og områder for boliger og serviceerhverv -C), friarealstørrelse og parkeringsdækning. Arealanvendelserne er bestemt ved 8 anvendelseskategorier: Områder for boliger (B) Områder for boliger og serviceerhverv (C) Områder for serviceerhverv (S) Områder for blandet erhverv (E) Områder for industri (J) Områder for havneformål (H) Områder for tekniske anlæg (T) Områder for institutioner og fritidsområder (O) I O-områderne er endvidere optaget en særlig underramme for kolonihaveområder (Ok1 og Ok2). Den enkelte anvendelseskategori specifi ceres med en række eksempler på funktioner, der kan omfattes af kategorien, samt retningslinier for den højst tilladelige forurening fra virksomheder og anlæg. Herudover vil det bero på en konkret vurdering, om andre funktioner kan henføres til den pågældende anvendelseskategori eller anses for forenelige med det pågældende områdes anvendelse. I den forbindelse bemærkes, at rammebestemmelserne for eksempelvis jernbanearealer og underjordiske parkeringsarealer, der er overdækkede eller kan overdækkes, er fastlagt med den anvendelse, der kan tillades på det overdækkede areal. Det er herved forudsat, at det underliggende areal fortsat kan anvendes til kollektive trafi kanlæg m.v. Når det fastlægges, at boliger skal anvendes som helårsboliger, må boligen ikke benyttes til feriebolig eller anden form for midlertidig beboelse. I rammerne for lokalplanlægningen er der med henblik på at øge antallet af familieegnede boliger i kommunen fastlagt mindstestørrelser for nye boliger samt en mindste gennemsnitlig boligstørrelse ved etablering af fl ere boliger. Herudover er der fastlagt rammer for boligstørrelser samt om etablering af boliger for unge og for boliger tilvejebragt efter lovgivningen om social service. Anvendelseskategorierne er underopdelt, hvorved bebyggelsesmulighederne er fastlagt med bestemmelser om maksimal bebyggelsesprocent, etageantal/bygningshøjde, samt friarealkrav, parkeringsdækning, miljøforhold og særlige bebyggelsesforhold. Størstedelen af Indre By og nogle områder på Christianshavn er friholdt for standardiserede rammebestemmelser, fordi der i disse områder er ekstraordinære bevaringshensyn, og fordi der i disse områder ønskes en mere fl eksibel anvendelse, primært for at muliggøre en yderligere boliganvendelse. De rammer, der hidtil har været gældende, opretholdes som udgangspunkt, men generelt tilstræbes en øget mulighed for indretning af beboelse i de øverste etager. Der henvises til de efterføl- 6 Generelle Rammer KP 2009 Rammer for Lokalplanlægning

9 gende opslag om rammer for lokalplanlægningen for disse bydele samt til de generelle mål for udviklingen i det centrale byområde. Nogle B-, C- og S-områder, bl.a. størstedelen af Indre Vesterbro, er omfattet af byfornyelsesbeslutninger eller handlingsplaner herfor, vedtaget af Borgerrepræsentationen. I disse enkeltområder er der særlige hensyn, der kan begrunde en fravigelse af de generelle bebyggelsesregulerende bestemmelser. Der henvises til de efterfølgende opslag om rammer for lokalplanlægningen for de enkelte bydele. I enkeltområder, hvor andre specielle planlægningsmæssige forhold gør sig gældende, herunder bevaringsønsker, er der fastlagt særlige bestemmelser, der supplerer eller erstatter de standardiserede rammer. Disse områder er beskrevet i rammerne for lokalplanlægningen for de enkelte bydele og på de tilhørende kortbilag mærket med en *. BYOMDANNELSESOMRÅDER Som følge af planlovens bestemmelser om byomdannelse er der udarbejdet særlige bestemmelser herom for følgende områder i kommunen: Århusgade-området i Nordhavn inkl. Marmormolen Carlsberg Grønttorvet Sydhavnen Artillerivej Syd Et areal ved Dybbølsbro Station Der henvises til de efterfølgende opslag om rammer for lokalplanlægningen i de enkelte bydele, hvor områderne er vist med skravering på rammekortene, og hvor der er fastsat nærmere bestemmelser, bl.a. om tidsrækkefølgen for omdannelsen. LAVENERGIBEBYGGELSE Alle større byudviklingsområder udpeges til lavenergibebyggelse efter de særlige bestemmelser i plan- og byggelovgivning. Dette indebærer, at nybyggeri vil skulle iagttage kravene til lavenergiklasse 1, men med mulighed for at dispensere for, hvordan den miljømæssige og mest økonomisk fordelagtige energi- og varmeforsyning kan ske i det konkrete område. PERSPEKTIVOMRÅDER I kommuneplanens rækkefølge for byudvikling er der angivet perspektivområder til senere planlægning, dvs. områdernes fremtidige status fastlægges ikke i kommuneplanens 12-årige planperiode. Der er tale om områder, hvor den oprindelige anvendelse til havneformål eller industri, herunder offentlige, tekniske anlæg, er fastholdt, men hvor disse formål er under afvikling eller ophørt. Disse områder dele af Nordhavn, DSB s banearealer syd for Dybbølsbro Station (Godsbanearealerne) og Refshaleøen - rummer bygninger, der kunne bruges kreativt, men som står helt eller delvist tomme. For at imødekomme ønsker om at kunne udnytte tomme bygninger og de omgivende ubebyggede arealer og vandarealer uanset, at områdernes fremtidige status ikke er fastlagt endeligt i planlægningen, muliggøres der en bredere anvendelse end den umiddelbart fastlagte hovedanvendelse. Disse anvendelser omfatter mindre fremstillingsvirksomheder, f.eks. kreative erhverv, samt kollektive anlæg, sports- og fritidsanlæg, museer, teatre, gallerier, koncertsale, kulturhuse, restauranter og miljømæssige servicefunktioner. Der vil kunne indrettes enkelte boliger til indehaver, bestyrer, portner eller andre personer med lignende tilknytning til virksomheden/anlægget. Der vil ikke kunne opføres ny bebyggelse til de ovennævnte formål, bortset fra mindre servicebygninger til brug for anvendelsen, f.eks. til renovation, toilet- og badeforhold m.v. De angivne funktioner er til enhver tid underlagt de miljøbestemmelser, der gælder for områdets hovedanvendelse og vil kun kunne tillades, hvor det er miljømæssigt forsvarligt. I rammerne for de enkelte områder er således henvist til nærværende afsnit. PARKERING Der henvises til side i hovedstrukturen, hvor de generelle parkeringsnormer for biler og cykler er fastsat. Bestemmelserne for bilparkering er præciseret under de efterfølgende rammer for enkeltområder. Generelle Rammer KP 2009 Rammer for Lokalplanlægning 7

10 BOLIGER Nye boliger i Københavns Kommune, herunder boliger, der fremkommer ved opdeling af eksisterende boliger, skal mindst være på 65 m² bruttoetageareal, og den gennemsnitlige lejlighedsstørrelse skal ved etablering af fl ere boliger mindst være 95 m² med mindre: der i lokalplan fastlægges andre krav til boligstørrelser, idet dog boliger under 65 m² bruttoetageareal normalt ikke må udgøre mere end 10 procent af boligerne i lokalplaner til boligformål i B-, C- og S-områder særlige bygningsmæssige forhold hindrer dette eller der er tale om erstatningsbyggeri for boliger på samme ejendom der er tale om boliger og botilbud, tilvejebragt efter lovgivningen om social service (f.eks. for udsatte grupper). Herudover kan der - inden for nedenstående geografi ske og tidsmæssige rammer - tillades op til nye kollegie- og ungdomsboliger i nybyggeri eller ved omdannelse af erhvervsbyggeri: De centrale byområder og brokvartererne Øvrige byområder Disse boliger skal - med mindre særlige bygningsmæssige forhold hindrer dette - have en størrelse på m² bruttoetageareal og kan alene etableres i B-, C-, S- og O-områder, når følgende er opfyldt: bebyggelsesprocenten i området skal være minimum 110 boligerne skal ligge enten inden for 600 m fra en station eller inden for et bydelscenter kollegie- og ungdomsboliger vil maksimalt kunne udgøre 10 procent af det samlede antal boliger i det enkelte B-, C- og S-område. E0- OG J0-OMRÅDER I rammeopslagene for E- og J-områder er fastsat 2 specielle kategorier: E0 og J0. Dette er bl.a. for at imødekomme et udbredt ønske i de kreative vækstmiljøer - eksempelvis grafi kere, designere, kunsthåndværkere, IT-virksomheder, atelierer, studier, mindre værksteder og tegnestuer o.lign. - idet disse virksomheder typisk har en mere ukonventionel/eksperimentel måde at etablere sig på end de gængse erhvervs/industrivirksomheder. Kommunen understøtter disse virksomheders muligheder for etablering og sikrer samtidigt mulighed for mere lokalt orienterede håndværksvirksomheder o. lign. Konkret er det sket ved, at der i bydelene Østerbro, Valby, Vanløse, Bispebjerg og Sundbyøster i Kommuneplan 2005 blev udpeget områder hertil. En evaluering af områdernes funktion til formålet (jf. side 68 i hovedstrukturen) har vist behov for arealer til formålet. Som konsekvens er nu også udpeget Værkstedsbyen ved Torveporten i Valby samt Den Hvide Kødby på Vesterbro. Som udgangspunkt gælder de generelle anvendelsesbestemmelser for E- og J-områder, men formålet med bestemmelserne er især gennem en generel nedsættelse af bebyggelsesprocenten til 60 at søge de eksisterende miljøer opretholdt og at muliggøre en mere fl eksibel anvendelse med bl.a. op til 40 procent af etagearealet til boligformål, knyttet til den enkelte virksomhed. Samme hensyn tilgodeses ved krav om bevaring af eksisterende bebyggelse, og for bebyggelse, der i lokalplaner udpeges som bevaringsværdig og fastlægges som bebyggelsesplan, kan det tillades, at denne ombygges, uanset at den maksimale bebyggelsesprocent herved overskrides, og friarealkravet fraviges. DETAILHANDEL Der er er fastlagt rammer for detailhandel i kommunens bydele på baggrund af planlovens bestemmelser om detailhandel og retningslinierne i landsplandirektivet om detailhandel i Hovedstadsområdet. De fastlagte maksimale m²-arealer for butikker er det bruttoareal, der fremgår af planlovens bestemmelser herom. Butikker i centerområder Detailhandelsbutikker skal som hovedregel placeres inden for de afgrænsede bymidter samt bydels- og lokalcentre, der er 8 Generelle Rammer KP 2009 Rammer for Lokalplanlægning

11 vist på oversigtskort i rammerne om detailhandel for hver af kommunens 10 bydele. Centerområder omfatter helt overvejende arealer, som i kommuneplanen er fastlagt til boliger (B-områder), til boliger og serviceerhverv (C-områder) og til serviceerhverv (S-områder). I centerområderne kan der med respekt for de øvrige rammebestemmelser etableres butikker i overensstemmelse med detailhandelsbestemmelserne. I City skal butikker og andre publikumsorienterede funktioner normalt placeres i de nederste etager i facadebebyggelsen, og butikkernes størrelse og udformning skal respektere den eksisterende bygningsstruktur og det nuværende gademiljø. Samlede butiksarealer over 500 m² i en ejendoms kælder, stueetage, 1. og 2. sal skal fastholdes til butiksformål. Stueetagen i bebyggelse langs primære butiksstrøg i andre centerområder skal i videst muligt omfang anvendes til butikker og andre publikumsorienterede funktioner. I bymidter uden for City kræver nedlæggelse af samlede butiksarealer over 500 m² på en ejendom en nærmere planlægningsmæssig vurdering. For alle bymidter og bydelscentre er der fastlagt rammer for den maksimale udvidelse af bruttoarealet til butiksformål ved nybyggeri eller ved omdannelse eksisterende bebyggelse. Disse rammer er eksklusive tomme butikslokaler og tilladt butiksbyggeri den 10. december I lokalcentre må det samlede butiksareal ikke overstige m² For hvert centerområde er der fastlagt maksimale butiksstørrelser for de enkelte dagligvare- og udvalgsvarebutikker. I enkelte tilfælde er der også fastlagt minimale butiksstørrelser for udvalgsvarebutikker. I den kommende 4 års periode kan der på grundlag af nærmere vurdering af konkrete projekter med kommuneplantillæg åbnes mulighed for at etablere udvalgsvarebutikker over m² inden for følgende områder og puljer: City og Fisketorvet 3 butikker Ørestad City Center 3 butikker Øvrige bymidter 3 butikker tilsammen Butikker i andre områder Uden for de udpegede centerområder kan der etableres enkeltstående butikker, som betjener et nærområde. Arealet i de enkelte dagligvare- og udvalgsvarebutikker må ikke overstige henholdsvis 500 m² og 200 m², i villaområder dog maksimalt 100 m² for alle butikker. I nogle bydele er der med specielle bestemmelser åbnet mulighed for butikker over 500 m². Områder til butikker med særlig pladskrævende varer I bydelsopslagene er der udpeget områder, hvori der kan etableres butikker, som alene forhandler særlig pladskrævende varer biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer og byggematerialer, grus, sten- og betonvarer samt møbler (møbler dog kun i de tilfælde, hvor butikker der alene forhandler møbler ikke kan indpasses i de nærmest liggende bymidter eller bydelscentre). Der er fastlagt maksimale butiksstørrelser mellem m² og m² i disse områder. Varegrupperne er udtømmende. Mindre butikker til salg af egne produkter I områder, hvor der kan placeres produktionserhverv, kan der i tilknytning til en virksomhed tillades en mindre butik til salg af virksomhedens produkter. Arealet til butiksformål må maksimalt omfatte 20 procent af virksomhedens samlede etageareal og maksimalt 500 m². Bruttoarealer til butiksformål Bruttoarealerne er de etagearealer, der indgår i beregningen af en ejendoms bebyggelsesprocent, samt alle kælderarealer, dog ikke kælderarealer der hidtil har tjent som sikringsrum. Ved beregningen kan fradrages arealer til kantine, toiletter, fi t- nessfaciliteter og pauserum for butikkens personale, dog maksimalt i alt 200 m². HUSBÅDE Husbåde er den samlede betegnelse for alle fartøjer og fl y- dende konstruktioner, der har en bygningsmæssig anvendelse, som er af mere end rent forbigående karakter. Betegnelsen omfatter således alle bygningsmæssige anvendelser (bolig, museum, klubhus, cafe osv.), uafhængigt af om husbåden er et skib ombygget til dette formål eller fra starten er konstrueret til formålet. Generelle Rammer KP 2009 Rammer for Lokalplanlægning 9

12 Der gælder følgende særlige bestemmelser for husbåde og indholdet i lokalplaner herfor: Kommunen kan vedtage lokalplaner for såvel små områder (helt ned til en del af en enkelt kajstrækning/ejendom) som større områder, men normalt vil lokalplaner omfatte længere kajstrækninger/fl ere ejendomme. Bestemmelserne om bådenes placering og højde samt om parkering træder i stedet for bygningslovgivningens almindelige bestemmelser herom. En lokalplan vil normalt indeholde bestemmelser om bådenes placering, hovedretningslinjer for højde og længde m.v. De bebyggelsesregulerende bestemmelser, der er fastsat i en lokalplan, gælder normalt for den enkelte båd. I områder med særlige planlægningsmæssige forhold kan der også i en lokalplan fastlægges bestemmelser, som gælder for hele området under ét, f.eks. for at indpasse både i en eksisterende historisk bebyggelsessammenhæng. Rammernes indhold Rammerne for lokalplanlægning er vist på særskilte bydelsopslag for hver af de bydele, hvor der udpeges kajstrækninger og øvrige områder til oplæg af husbåde. I rammerne fastlægges for hvert enkelt område/kajstrækning retningslinier for de særlige bebyggelsesforhold. I en række områder i Indre By/Christianshavn, Vesterbro/Kongens Enghave og Amager Vest er der alene mulighed for at placere fartøjer, der oprindeligt er bygget til sejlads. Fartøjerne kan være ombyggede, men de skal have et maritimt præg. Der henvises til de konkrete opslag for disse bydele. Anvendelse Husbåde anvendt til boliger skal være til helårsbrug. Herudover kan de tillades anvendt til kollektive anlæg og institutioner, samt andre sociale, uddannelsesmæssige, kulturelle og miljø -mæssige funktioner, som er forenelige med anvendelsen til boliger. Endvidere kan husbåde anvendes til publikumsorienterede serviceerhverv, såsom butikker, cafeer, restauranter, hoteller og vandrerhjem. Funktionerne tillades i overensstemmelse med de generelle bemærkninger i det indledende rammeafsnit og de særlige rammeopslag for hver bydel. Der må kun udøves virksomhed i forureningsklasse 1 (ingen forurening), der skønnes forenelig med boliganvendelsen eller på nærmere vilkår højst virksomhed i forureningsklasse 2 (ubetydelig forurening med vejledende afstandskrav på 20 m til boliger og lignende). Placering Inden for de enkelte rammeområder kan husbåde oplægges langs kaj, vinkelret på kaj eller ved fl ydende eller faste broer. De konkrete forhold, herunder behovet for plads til sejlads, vil være bestemmende for, om alle muligheder vil kunne anvendes. For enkelte kajstrækninger/områder fastsættes placeringen specifi kt på baggrund af hensynet til omgivelserne. Den indbyrdes afstand må som hovedregel ikke være under 5 m. Hvor en funktionel sammenhæng mellem fl ere husbåde taler for det, kan den dog under hensyn til bl.a. brandsikkerhed fastlægges ud fra de konkrete forhold og det kan tillades, at fl ere husbåde forbindes indbyrdes. Etageareal Husbåde må have et samlet etageareal på højst 300 m 2. Boliger på husbåde må have et etageareal på højst 150 m 2 pr. bolig. Boliger indrettet ved ombygning af fartøjer, der oprindelig er bygget til sejlads, er ikke omfattet af kommuneplanens bestemmelser for boligers mindstestørrelse. Der kan placeres op til 15 større ombyggede fartøjer med publikumsrettede funktioner indenfor en del af de udpegede områder. For disse husbåde fastsættes der ikke et etageareal. Længde og højde Den maksimale længde er som udgangspunkt 30 m. For ombyggede fartøjer kan det dog tillades, at længden overskrides med op til 10 m for så vidt angår de oprindelige dele af fartøjet. Den maksimale højde er som udgangspunkt 5,4 m. Den maksimale højde kan overskrides med den del af en båd, der er en naturlig del af bådens konstruktion og tidligere funktion, f.eks. som fyrskib. Bygningsdelene kan f.eks. være master, udkigsposter, styrhuse, skulpturelt udformede dele i øvrigt, tekniske opbygninger og terrasser/soldæk. Afvigelser fra den generelle maksimale længde og højde fastsættes i en række tilfælde konkret for de enkelte kajstrækninger, jf. de tilhørende bydelsopslag. Der kan placeres op til 15 større ombyggede fartøjer med publikumsrettede funktioner indenfor en del af de udpegede 10 Generelle Rammer KP 2009 Rammer for Lokalplanlægning

13 områder. Den maksimale længde er 70 m. For disse husbåde fastsættes der ikke en maksimal højde. Parkering Normerne for parkeringsdækningen for husbåde følger som udgangspunkt de generelle bestemmelser for B-, C- og S-områder fastlagt i hovedstrukturen side 82, idet parkeringsdækningen vurderes på baggrund af husbådenes konkrete anvendelse (bolig, bolig og serviceerhverv, serviceerhverv).kravene til parkeringsdækning kan dog reduceres, hvis anlæg af parkeringspladser kan vanskeliggøre offentlighedens adgang til vandet, hindre skabelsen af attraktive havnemiljøer m.v. Parkeringsmuligheder på kajstrækninger og på private veje og grundarealer kan indgå i parkeringsdækningen. I lokalplaner kan parkeringsdækningen efter en konkret vurdering maksimeres generelt. Miljøforhold Bådene skal i overensstemmelse med miljømyndighedernes krav placeres, udføres og indrettes således, at beboere og brugere i fornødent omfang skærmes mod støj og anden forurening fra trafi kanlæg samt mod forurening fra omliggende virksomheder. Eksisterende husbåde Husbåde placeret i havnen forud for ikrafttræden af den kommunale planlægning for husbåde (Borgerrepræsentationens endelige vedtagelse af Kommuneplantillæg nr. 32 den 28. april 2005), som siden er eller bliver byggelovsmæssigt godkendt og ikke i den forbindelse eller senere er ændret i omfang og størrelse, kan forblive på deres nuværende placering eller om fornødent fl yttes til et udpeget område til husbåde, uagtet at de ikke overholder kommuneplanens rammebestemmelser (længde, højde, etageareal, type, parkeringsdækning m.v.). Generelle Rammer KP 2009 Rammer for Lokalplanlægning 11

14 OMRÅDER

15 B C S E J H T O OK OMRÅDER TIL BOLIGER OMRÅDER TIL BOLIGER OG SERVICEERHVERV OMRÅDER TIL SERVICEERHVERV OMRÅDER TIL BLANDET ERHVERV OMRÅDER TIL INDUSTRI OMRÅDER TIL HAVNEFORMÅL OMRÅDER TIL TEKNISKE ANLÆG OMRÅDER TIL INSTITUTIONER OG FRITIDSOMRÅDER OMRÅDER TIL KOLONIHAVER Områder Rammer for Lokalplanlægning 13

16 BOMRÅDER TIL BOLIGER Områdebetegnelse B1 B2 B3 B4 B5 B6 Maksimal bebyggelsesprocent Maksimalt etageantal ekskl. tagetage Friarealprocent, boliger Friarealprocent, erhverv ANVENDELSE Boligerne skal anvendes som helårsboliger, idet der dog i lokalplaner kan tillades en andel på indtil 10 procent af boligerne på en ejendom anvendt til bolig uden helårsstatus. Herudover kan der tillades kollektive anlæg og institutioner, samt andre sociale, uddannelsesmæssige, kulturelle, sundheds- og miljømæssige servicefunktioner, som er forenelige med anvendelsen til boliger. Endvidere kan der tillades serviceerhverv såsom butikker, liberale erhverv og erhvervs- og fritidsundervisning samt håndværk. Butikker tillades i overensstemmelse med de generelle bemærkninger i det indledende rammeafsnit, de særlige rammeopslag for hver bydel samt retningslinier for detailhandel (side 72 ff. i hovedstrukturen). For samtlige områder gælder, at der kun må udøves virksomhed i forureningsklasse 1 (ingen forurening), der skønnes forenelig med boliganvendelsen eller på nærmere vilkår højst virksomhed i forureningsklasse 2 (ubetydelig forurening med vejledende afstandskrav på 20 m til boliger og lignende). Erhverv må ikke placeres over bebyggelsens stueetage. Arealet af den enkelte virksomhed må i B1-områderne ikke overstige 100 m². I lokalplaner kan det bestemmes, at særskilte områder, bygninger eller bygningsdele anvendes til institutioner og fællesanlæg, herunder parkeringsanlæg. I lokalplaner kan der tillige stilles krav om boligernes størrelse (herunder gennemsnittet), helårsstatus, lejlighedssammenlægning, støjisolering samt om indretning af fælleslokaler for bebyggelsens beboere. I lokalplaner kan den nærmere erhvervsanvendelse speci fi ce res. I forbindelse med lokalplanlægning, der muliggør indretning af restauranter, kan der fastsættes maksimumsstørrelser på disse, hvor dette er begrundet i miljømæssige eller trafi kale hensyn. I randbebyggelse langs de udpegede bydelscentre, jf. det særlige opslag for de enkelte bydele, gælder, at stueetagen normalt skal anvendes til publikumsorienterede serviceerhverv. Der vil desuden efter en konkret vurdering kunne tillades yderligere erhverv på 1. sal. I bebyggelsen langs de særligt støjbelastede regionale veje kan det efter en konkret vurdering tillades, at stueetagen og 1. sal anvendes til erhverv. Erhverv, institutioner og lignende må ikke indrettes over etager med beboelse. BOLIGSTØRRELSER Der henvises til det foran på side 7 anførte. ETAGEANTAL Det maksimalt tilladelige etageantal er eksklusive tagetage. I lokalplaner kan der optages bestemmelser om udformning af tagetagen, herunder om dens udnyttelighed. Inden for B6-områder kan der i lokalplaner optages bestemmelser om, at der ved større, samlede bebyggelser kan opføres enkelte bygninger i op til 8 etager ekskl. tagetage. Dette skal i hvert enkelt tilfælde bero på en konkret vurdering, der tager udgangspunkt i stedets arkitektoniske og byrumsmæssige forhold. FRIAREAL En bebyggelses ubebyggede grundareal (eksklusive parkeringsog tilkørselsareal) skal udgøre et friareal, hvis størrelsesorden angives som procent af etagearealet. I områder med etagehusbebyggelse er friarealkravet fastsat under hensyn til, at friarealerne forudsættes indrettet som fællesarealer for fl ere ejendomme. Friarealet til børneinstitutioner skal normalt være af samme størrelsesorden som institutionernes etageareal. I lokalplaner kan der optages bestemmelser om, at opholdsarealer indrettet på dæk i gårdrum og på større, fælles tagter- 14 Områder til boliger Rammer for Lokalplanlægning

17 rasser kan medregnes i friarealet. Det samme gælder den del af de interne veje, der er forbeholdt fodgængere og cyklister. PARKERING Der skal etableres mindst 1 plads pr. 200 m 2 etageareal, og højst 1 plads pr. 100 m 2 etageareal. I forbindelse med byggeri til butiksformål skal der etableres i størrelsesordenen og højst 1 parkeringsplads pr. 100 m 2 etageareal. I B1-områder kan der efter en konkret vurdering etableres op til 2 parkeringspladser pr. boligenhed. I lokalplaner kan det efter konkret vurdering tillades, at parkeringsdækningen, der normalt skal tilvejebringes på egen ejendom, fi nder sted i kvarteret, f.eks. på private fællesveje eller i parkeringsanlæg. Der henvises i øvrigt til det foran på side 8 anførte. MILJØFORHOLD I lokalplaner skal det sikres, at bebyggelse og primære opholdsarealer efter nærmere godkendelse i overensstemmelse med miljømyndighedernes krav placeres, udføres og indrettes således, at beboere og brugere i fornødent omfang skærmes mod støj og anden forurening fra trafi kanlæg samt mod forurening fra omliggende virksomheder, herunder forlystelser og lignende. Det indendørs støjniveau i lokaler til liberale erhverv og lignende må ikke overstige 38 db(a). Det indendørs støjniveau for boliger må ifølge bygningslovgivningen ikke overstige 33 db(a). RAMMEBESTEMMELSER FOR SÆRLIGE BEBYGGELSESFORHOLD Kulturelle, primært publikumsorienterede, formål og idræt m.v.: I lokalplaner kan bestemmelserne om maksimal bebyggelsesprocent overskrides med op til 10 procent (f.eks. fra 60 til 70 eller fra 110 til 120), såfremt dette etageareal opføres eller indrettes til kulturelle formål, primært af publikumsorienteret art, og til idrætsformål. Kulturelle formål forstås i bred forstand og kan foruden biblioteker, museer, koncertsale og teatre også omfatte gallerier, biografer og lignende. Specielle bygningsdele: I lokalplaner kan bestemmelserne om maksimal bebyggelsesprocent og maksimalt etageantal overskrides med den del, der medgår til enkelte angivne bygningsdele, der er begrundet i særlige arkitektoniske, miljømæssige, rekreative, energimæssige eller funktionsmæssige hensyn. Bygningsdelene kan f.eks. være tårne, kupler, skulpturelt udformede bygningsdele i øvrigt, tekniske opbygninger samt glasover-/inddækninger og lignende. Åbne forbindelser m.v.: Det kan i lokalplaner kræves, at nærmere angivne dele af en bebyggelses underetage skal udføres f.eks. som åben forbindelse gennem bygningen eller som arkade. Den maksimale bebyggelses procent kan i sådanne tilfælde overskrides med det hertil medgåede areal. Huludfyldning: Ved en i en lokalplan fastlagt udfyldning af hul i randbebyggelse i eksisterende karreer kan der ske overskridelse af bestemmelsen om maksimal bebyggelsesprocent og fravigelse af bestemmelsen om friarealprocent, såfremt det er begrundet i arkitektoniske forhold, og såfremt de ubebyggede arealer blandt andet under hensyn hertil vurderes at være tilfredsstillende. Tagetager: I lokalplaner kan bestemmelserne om maksimal bebyggelsesprocent og maksimalt etageantal overskrides ved nyindretning af beboelse i eksisterende tagetager, og der kan ses bort fra de heraf affødte friarealkrav, såfremt forholdene betragtes som tilfredsstillende. Tekniske anlæg m.v.: For tekniske anlæg, bil- og cykelparkeringsanlæg og lignende fastlagt i en lokalplan kan der ske overskridelse af bestemmelsen om maksimal bebyggelsesprocent og fravigelse af bestemmelsen om friarealprocent. Pulterrum m.v.: I lokalplaner kan det efter en konkret vurdering tillades, at den maksimale bebyggelsesprocent overskrides med den del af tagetagearealet, der fastlægges til pulterrum og lignende. Kanaludgravninger: I lokalplaner kan det tillades, at den maksimale bebyggelsesprocent overskrides og friarealprocenten fraviges med den del af grundarealet, der medgår ved udgravning af vandarealer, der afskrives af matriklen og overgår under statens højhedsret over søterritoriet. Offentlige veje: I lokalplaner kan det tillades, at den maksimale bebyggelsesprocent overskrides med den del af grundarealet, der måtte blive afskrevet af matriklen som led i kommunens overtagelse af arealet som offentlig vej. Områder til boliger Rammer for Lokalplanlægning 15

18 COMRÅDER TIL BOLIGER OG SERVICEERHVERV Områdebetegnelse C1 C2 C3 Maksimal bebyggelsesprocent Maksimalt etageantal ekskl. tagetage Friarealprocent, boliger Friarealprocent, erhverv ANVENDELSE Områderne anvendes til boliger og serviceerhverv, såsom administration, liberale erhverv, butikker, hoteller, erhvervs- og fritidsundervisning, grundskoleundervisning samt håndværk og andre virksomheder, der naturligt kan indpasses i området. Boligerne skal anvendes som helårsboliger, idet der dog i lokalplaner kan tillades en andel på indtil 10 procent af boligerne på en ejendom anvendt til bolig uden helårsstatus. Butikker tillades i overensstemmelse med de generelle bemærkninger i det indledende rammeafsnit, de særlige rammeopslag for hver bydel samt retningslinier for detailhandel. Endvidere kan der indrettes kollektive anlæg og institutioner samt andre sociale, uddannelsesmæssige, kulturelle, sundhedsog miljømæssige servicefunktioner, der er forenelige med anvendelsen til boliger og serviceerhverv. Der må normalt kun udøves virksomhed til og med forureningsklasse 2 (ubetydelig forurening med vejledende afstandskrav på 20 m til boliger og lignende). Langs stærkt trafi kerede gader og i områder, der grænser op til erhvervsområder, kan der på nærmere vilkår tillades virksomhed til og med forureningsklasse 3 (uvæsentlig forurening med vejledende afstandskrav på 50 m til boliger og lignende). I lokalplaner kan det bestemmes, at særskilte områder, bygninger eller bygningsdele anvendes til institutioner og fællesanlæg, herunder parkeringsanlæg. Der kan endvidere stilles krav om boligernes størrelse (heunder gennemsnit) helårsstatus, lejlighedssammenlægninger, støjisolering samt om indretning af fælleslokaler for bebyggelsens beboere. I randbebyggelse langs de udpegede bydelscentre, jf. det særlige opslag for de enkelte bydele, gælder, at stueetagen normalt skal anvendes til publikumsorienterede serviceerhverv. Erhverv, institutioner og lignende må ikke indrettes over etager med beboelse. Fordelingen af grund- og/eller etageareal til bolig- og erhvervsanvendelse kan fastsættes i lokalplaner, idet det generelt tilstræbes at tilgodese intentionerne om et øget antal boliger. Boligandelen skal udgøre mindst 50 procent men vil efter nærmere vurdering kunne fastlægges mellem 40 og 75 procent. I forbindelse med lokalplanlægning, der muliggør indretning af restauranter, kan der fastsættes maksimumsstørrelser på disse, hvor dette er begrundet i miljømæssige eller trafi kale hensyn. BOLIGSTØRRELSER Der henvises til det foran på side 7 anførte. ETAGEANTAL Det maksimalt tilladelige etageantal er eksklusive tagetage. I lokalplaner kan der optages bestemmelser om udformning af tagetagen, herunder om dens udnyttelighed. Inden for C3-områder kan der i lokalplaner optages bestemmelser om, at der ved større, samlede bebyggelser kan opføres enkelte bygninger i op til 8 etager ekskl. tagetage. Dette skal i hvert enkelt tilfælde bero på en konkret vurdering, der tager udgangspunkt i stedets arkitektoniske og byrumsmæssige forhold. FRIAREAL En bebyggelses ubebyggede grundareal (eksklusive parkeringsog tilkørselsareal) skal udgøre et friareal, hvis størrelsesorden angives som procent af etagearealet. Friarealkravet til boliger er fastsat under hensyn til, at friarealerne forudsættes indrettet som fællesarealer for fl ere ejendomme. Friarealet til børneinstitutioner skal normalt være af samme størrelsesorden som institutionernes etageareal. Friarealet til grundskoleundervisning (jf. skolelovgivningen) skal i de enkelte områder mindst svare til friarealkravet for boliger, jf. ovenfor. I lokalplaner kan der optages bestemmelser om, at opholdsarealer indrettet på dæk i gårdrum og på større, fælles tagterrasser kan medregnes i friarealet. Det samme gælder den del af de interne veje, der er forbeholdt fodgængere og cyklister. PARKERING I de afgrænsede områder, jf. oversigtskortet i hovedstrukturen side 85, skal parkeringsdækningen være af størrelsesordenen og må ikke overstige 1 plads pr. 200 m 2 etageareal. Uden for disse områder skal parkeringsdækningen være i størrelsesordenen og må ikke overstige 1 parkeringsplads pr. 100 m 2 etageareal. I forbindelse med byggeri til butiksformål skal der i alle 16 Områder til boliger serviceerhverv Rammer for Lokalplanlægning

19 områder etableres i størrelsesordenen og højst 1 parkeringsplads pr. 100 m 2 etageareal. I lokalplaner eller byggetilladelser kan der efter konkret vurdering tillades et mindre antal parkeringspladser i Tætbyen. I lokalplaner kan det efter konkret vurdering tillades, at parkeringsdækningen, der normalt skal tilvejebringes på egen ejendom, fi nder sted i kvarteret, f.eks. på private fællesveje eller i parkeringsanlæg. Der henvises i øvrigt til det foran på side 8 anførte. MILJØFORHOLD I lokalplaner skal det sikres, at bebyggelse og primære opholdsarealer efter nærmere godkendelse i overensstemmelse med miljømyndighedernes krav placeres, udføres og indrettes således, at beboere og brugere i fornødent omfang skærmes mod støj og anden forurening fra trafi kanlæg samt mod forurening fra omliggende virksomheder, herunder forlystelser og lignende. Det indendørs støjniveau i lokaler til liberale erhverv og lignende må ikke overstige 38 db(a). Det indendørs støjniveau for boliger må ifølge bygningslovgivningen ikke overstige 33 db(a). RAMMEBESTEMMELSER FOR SÆRLIGE BEBYGGELSESFORHOLD Kulturelle, primært publikumsorienterede, formål og idræt m.v.: I lokalplaner kan bestemmelserne om maksimal bebyggelsesprocent overskrides med op til 10 procent (f.eks. fra 60 til 70 eller fra 110 til 120), såfremt dette etageareal opføres eller indrettes til kulturelle formål, primært af publikumsorienteret art, og til idrætsformål. Kulturelle formål forstås i bred forstand og kan foruden biblioteker, museer, koncertsale og teatre også omfatte gallerier, biografer og lignende. Specielle bygningsdele: I lokalplaner kan bestemmelserne om maksimal bebyggelsesprocent og maksimalt etageantal overskrides med den del, der medgår til enkelte angivne bygningsdele, der er begrundet i særlige arkitektoniske, miljømæssige, rekreative, energimæssige eller funktionsmæssige hensyn. Bygningsdelene kan f.eks. være tårne, kupler, skulpturelt udformede bygningsdele i øvrigt, tekniske opbygninger samt glasover-/inddækninger og lignende. Åbne forbindelser m.v.: Det kan i lokalplaner kræves, at nærmere angivne dele af en bebyggelses underetage skal udføres f.eks. som åben forbindelse gennem bygningen eller som arkade. Den maksimale bebyggelsesprocent kan i sådanne tilfælde overskrides med det hertil medgående areal. Huludfyldning: Ved en i en lokalplan fastlagt udfyldning af hul i randbebyggelse i eksisterende karreer kan der ske overskridelse af bestemmelsen om maksimal bebyggelsesprocent og fravigelse af bestemmelsen om friarealprocent, såfremt det er begrundet i arkitektoniske forhold, og såfremt de ubebyggede arealer blandt andet under hensyn hertil vurderes at være tilfredsstillende. Tagetager: I lokalplaner kan bestemmelserne om maksimal bebyggelsesprocent og maksimalt etageantal overskrides ved nyindretning af beboelse i eksisterende tagetager, og der kan ses bort fra de heraf affødte friarealkrav, såfremt forholdene betragtes som tilfredsstillende. Tekniske anlæg m.v.: For tekniske anlæg, bil- og cykelparkeringsanlæg og lignende fastlagt i en lokalplan kan der ske overskridelse af bestemmelsen om maksimal bebyggelsesprocent og fravigelse af bestemmelsen om friarealprocent. Pulterrum m.v.: I lokalplaner kan det efter en konkret vurdering tillades, at den maksimale bebyggelsesprocent overskrides med den del af tagetagearealet, der fastlægges til pulterrum og lignende. Kanaludgravninger: I lokalplaner kan det tillades, at den maksimale bebyggelsesprocent overskrides og friarealprocenten fraviges med den del af grundarealet, der medgår ved udgravning af vandarealer, der afskrives af matriklen og overgår under statens højhedsret over søterritoriet. Offentlige veje: I lokalplaner kan det tillades, at den maksimale bebyggelsesprocent overskrides med den del af grundarealet, der måtte blive afskrevet af matriklen som led i kommunens overtagelse af arealet som offentlig vej. Områder til boliger serviceerhverv Rammer for Lokalplanlægning 17

20 SOMRÅDER TIL SERVICEERHVERV Områdebetegnelse S1 S2 S3 Maksimal bebyggelsesprocent Maksimal bygningshøjde (meter) Friarealprocent, boliger Friarealprocent, erhverv ANVENDELSE Områderne anvendes til serviceerhverv, såsom administration, liberale erhverv, butikker, hoteller og erhvervs- og fritidsundervisning, grundskoleundervisning samt håndværk og andre virksomheder, der naturligt kan indpasses i området. Butikker tillades i overensstemmelse med de generelle bemærkninger i det indledende rammeafsnit, de særlige rammeopslag for hver bydel samt retningslinier for detailhandel. Indtil 15 procent af etagearealet - i Indre By og på Christianshavn dog indtil 50 procent - kan anvendes til boliger, fortrinsvis placeret i bebyggelsens øverste etager. Boligerne skal anvendes som helårsboliger, idet der dog i lokalplaner kan tillades en andel på indtil 10 procent af boligerne på en ejendom anvendt til bolig uden helårsstatus. Endvidere kan der indrettes kollektive anlæg og institutioner, samt andre sociale, uddannelsesmæssige, kulturelle, sundheds- og miljømæssige servicefunktioner, der er forenelige med anvendelsen til serviceerhverv. Der må normalt kun udøves virksomhed til og med forureningsklasse 2 (ubetydelig forurening med vejledende afstandskrav på 20 m til boliger og lignende). Langs stærkt trafi kerede gader og i områder, der grænser op til andre erhvervsområder, kan der på nærmere vilkår tillades virksomhed til og med forureningsklasse 3 (uvæsentlig forurening med vejledende afstandskrav på 50 m til boliger og lignende). I lokalplaner kan det bestemmes, at særskilte områder, bygninger eller bygningsdele anvendes til boliger, institutioner og fællesanlæg, herunder parkeringsanlæg. I randbebyggelse langs de udpegede bydelscentre, jf. det særlige opslag for de enkelte bydele, gælder, at stueetagen normalt skal anvendes til publikumsorienterede serviceerhverv. Erhverv, institutioner og lignende må ikke indrettes over etager med beboelse. I forbindelse med lokalplanlægning, der muliggør indretning af restauranter, kan der fastsættes maksimumsstørrelser på disse, hvor dette er begrundet i miljømæssige eller trafi kale hensyn. BOLIGSTØRRELSER Der henvises til det foran på side 7 anførte. ETAGEANTAL I lokalplaner fastsættes i fornødent omfang bestemmelser om etageantal, og der kan optages bestemmelser om udformningen af tagetagen, herunder om dens udnyttelighed. Inden for S3-områder kan der i lokalplaner optages bestemmelser om, at der ved større, samlede bebyggelser kan opføres enkelte bygninger i op til 8 etager ekskl. tagetage. Den maksimale bygningshøjde kan herved overskrides. Dette skal i hvert enkelt tilfælde bero på en konkret vurdering, der tager udgangspunkt i stedets arkitektoniske og byrumsmæssige forhold. FRIAREAL En bebyggelses ubebyggede grundareal (eksklusive parkeringsog tilkørselsareal) skal udgøre et friareal, hvis størrelsesorden angives som procent af etagearealet (friarealprocenten). Friarealet til børneinstitutioner skal normalt være af samme størrelsesorden som institutionernes etageareal. Friarealet til grundskoleundervisning (jf. skolelovgivningen) skal i de enkelte områder mindst svare til friarealkravet for boliger, jf. ovenfor. I lokalplaner kan der optages bestemmelser om, at opholdsarealer indrettet på dæk i gårdrum og på større, fælles tagterrasser kan medregnes i friarealet. Det samme gælder den del af de interne veje, der er forbeholdt fodgængere og cyklister. PARKERING I de afgrænsede områder, jf. oversigtskortet i hovedstrukturen side 85, skal parkeringsdækningen være af størrelsesordenen 18 Områder til boliger serviceerhverv Rammer for Lokalplanlægning

21 og må ikke overstige 1 plads pr. 150 m 2 etageareal. Uden for disse områder skal parkeringsdækningen være i størrelsesordenen og må ikke overstige 1 parkeringsplads pr. 100 m 2 etageareal. I forbindelse med byggeri til butiksformål skal der i alle områder etableres i størrelsesordenen og højst 1 parkeringsplads pr. 100 m 2 etageareal. I lokalplaner eller byggetilladelser kan der efter konkret vurdering tillades et mindre antal parkeringspladser i Tætbyen. I lokalplaner kan det efter konkret vurdering tillades, at parkeringsdækningen, der normalt skal tilvejebringes på egen ejendom, fi nder sted i kvarteret, f.eks. på private fællesveje eller i parkeringsanlæg. Der henvises i øvrigt til det foran på side 8 anførte. MILJØFORHOLD I lokalplaner skal det sikres, at bebyggelse og primære opholdsarealer efter nærmere godkendelse i overensstemmelse med miljømyndighedernes krav placeres, udføres og indrettes således, at beboere og brugere i fornødent omfang skærmes mod støj og anden forurening fra trafi kanlæg samt mod forurening fra omliggende virksomheder, herunder forlystelser og lignende. Det indendørs støjniveau i lokaler til administration, liberale erhverv og lignende må ikke overstige 38 db(a). Det indendørs støjniveau for boliger må ifølge bygningslovgivningen ikke overstige 33 db(a). RAMMEBESTEMMELSER FOR SÆRLIGE BEBYGGELSESFORHOLD Kulturelle, primært publikumsorienterede, formål og idræt m.v.: I lokalplaner kan bestemmelserne om maksimal bebyggelsesprocent overskrides med op til 10 procent (f.eks. fra 60 til 70 eller fra 110 til 120), såfremt dette etageareal opføres eller indrettes til kulturelle formål, primært af publikumsorienteret art, og til idrætsformål. Kulturelle formål forstås i bred forstand og kan foruden biblioteker, museer, koncertsale og teatre også omfatte gallerier, biografer og lignende. Specielle bygningsdele: I lokalplaner kan bestemmelserne om maksimal bebyggelsesprocent og maksimalt etageantal maksimal bygningshøjde overskrides med den del, der medgår til enkelte angivne bygningsdele, der er begrundet i særlige arkitektoniske, miljømæssige, rekreative, energimæssige eller funktionsmæssige hensyn. Bygningsdelene kan f.eks. være tårne, kupler, skulpturelt udformede bygningsdele i øvrigt, tekniske opbygninger samt glasover-/inddækninger og lignende. Åbne forbindelser m.v.: Det kan i lokalplaner kræves, at nærmere angivne dele af en bebyggelses underetage skal udføres f.eks. som åben forbindelse gennem bygningen eller som arkade. Den maksimale bebyggelsesprocent kan i sådanne tilfælde overskrides med det hertil medgående areal. Tagetager: I lokalplaner kan bestemmelserne om maksimal bebyggelsesprocent og maksimal bygningshøjde overskrides ved nyindretning af beboelse i eksisterende tagetager, og der kan ses bort fra de heraf affødte friarealkrav, såfremt forholdene betragtes som tilfredsstillende. Tekniske anlæg m.v.: For tekniske anlæg, bil- og cykelparkeringsanlæg og lignende fastlagt i en lokalplan kan der ske overskridelse af bestemmelsen om maksimal bebyggelsesprocent og fravigelse af bestemmelsen om friarealprocent. Pulterrum m.v.: I lokalplaner kan det efter en konkret vurdering tillades, at den maksimale bebyggelsesprocent overskrides med den del af tagetagearealet, der fastlægges til pulterrum og lignende. Kanaludgravninger: I lokalplaner kan det tillades, at den maksimale bebyggelsesprocent overskrides og friarealprocenten fraviges med den del af grundarealet, der medgår ved udgravning af vandarealer, der afskrives af matriklen og overgår under statens højhedsret over søterritoriet. Offentlige veje: I lokalplaner kan det tillades, at den maksimale bebyggelsesprocent overskrides med den del af grundarealet, der måtte blive afskrevet af matriklen som led i kommunens overtagelse af arealet som offentlig vej. Områder til serviceerhverv Rammer for Lokalplanlægning 19

22 EOMRÅDER TIL BLANDET ERHVERV Områdebetegnelse E0 E1 E2 Maksimal bebyggelsesprocent Maksimal bygningshøjde (meter) Friarealprocent, ANVENDELSE Områderne anvendes til lettere industri-, værksteds-, håndværks-, lager-, engros- og transportvirksomhed med dertil hørende administration og lignende samt til serviceerhverv, såsom administration, liberale erhverv, erhvervs- og fritidsundervisning samt andre virksomheder, der naturligt kan indpasses i området. Endvidere kan der tillades virksomheder af offentlig/almen karakter, såsom tekniske anlæg samt institutioner og andre sociale, uddannelsesmæssige og kulturelle servicefunktioner, der er forenelige med anvendelsen til blandet erhverv. Der må normalt kun udøves virksomhed til og med forureningsklasse 3 (uvæsentlig forurening med vejledende afstandskrav på 50 m til boliger og lignende). Butikker tillades i overensstemmelse med de generelle bemærkninger i det indledende rammeafsnit, de særlige rammeopslag for hver bydel samt retningslinier for detailhandel. Fordelingen af grund- eller etagearealet til ovennævnte anvendelser kan fastsættes i lokalplaner. I E1 og E2-områder kan det på hver ejendom, hvis det er miljømæssigt forsvarligt, tillades, at der opføres eller indrettes enkelte boliger for indehaver, bestyrer, portner eller andre personer med lignende tilknytning til virksomheden. I E0-områder kan der ske indretning af boligfunktioner i tilknytning til den enkelte virksomhed. Boligandelen må ikke overstige 40 procent af virksomhedens areal. BEBYGGELSESSTRUKTUR I lokalplaner fastsættes i fornødent omfang bestemmelser om bebyggelsesstruktur samt om bygningsvolumen. For bebyggelse i E0-områder, der i lokalplaner udpeges som bevaringsværdig og fastlægges som bebyggelsesplan, kan det tillades, at denne ombygges, uanset at den maksimale bebyggelsesprocent herved overskrides, og friarealkravet fraviges. ETAGEANTAL I lokalplaner fastsættes i fornødent omfang bestemmelser om etageantal, og der kan optages bestemmelser om udformningen af tagetagen, herunder om dens udnyttelighed. FRIAREAL En bebyggelses ubebyggede grundareal (eksklusive parkeringsog tilkørselsareal) skal udgøre et friareal, hvis størrelsesorden angives som procent af etagearealet. Hvor der muliggøres børneinstitutioner, skal friarealet hertil normalt være af samme størrelsesorden som institutionens etageareal. I lokalplaner kan der optages bestemmelser om, at opholdsarealer indrettet på dæk i gårdrum og på større, fælles tagterrasser kan medregnes i friarealet. Det samme gælder den del af de interne veje, der er forbeholdt fodgængere og cyklister. PARKERING Parkeringsdækningen skal være af størrelsesordenen og må ikke overstige 1 parkeringsplads pr. 100 m 2 etageareal. Der henvises i øvrigt til det foran på side 7 anførte. MILJØFORHOLD I lokalplaner skal det sikres, at bebyggelse efter nærmere godkendelse i overensstemmelse med miljømyndighedernes krav placeres, udføres og indrettes således, at brugere i fornødent omfang skærmes mod støj og anden forurening fra trafi kanlæg samt mod forurening fra omliggende virksomheder, herunder forlystelser og lignende. Det indendørs støjniveau i lokaler til administration, liberale erhverv og lignende må ikke overstige 38 db(a). Miljøhensyn kan sætte visse grænser for omfanget og arten af den aktivitet, som kan foregå i randområder, der grænser op til forureningsfølsom anvendelse. Derfor vil der i lokalplaner kunne blive tale om, at områderne fastlægges med en differentieret anvendelse afhængig af forureningsgraden. 20 Områder til blandet erhverv Rammer for Lokalplanlægning

FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNEPLAN 2005 RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN

FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNEPLAN 2005 RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN BILAG B FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNEPLAN 2005 RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, 8. Kontor RAMMER Forslaget til Kommuneplan 2005 for København er en fuldstændig revision

Læs mere

Bilag nr. 3 FAKTA Forslag til udarbejdelse af lokalplan Gammel Køge Landevej med tilhørende forslag til kommuneplantillæg. Bydel Valby.

Bilag nr. 3 FAKTA Forslag til udarbejdelse af lokalplan Gammel Køge Landevej med tilhørende forslag til kommuneplantillæg. Bydel Valby. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling 12-03-2019 Bilag nr. 3 FAKTA Forslag til udarbejdelse af lokalplan med tilhørende forslag til kommuneplantillæg. Bydel Valby. GÆLDENDE LOKALPLANER

Læs mere

Centerområde ved Odense Offentlige Slagtehuse Rugårdsvej, Store Glasvej og Grønløkkevej

Centerområde ved Odense Offentlige Slagtehuse Rugårdsvej, Store Glasvej og Grønløkkevej Odense Kommune - LP 0-766 http://www.odense.dk/topmenu/borger/bolig%20og%20byggeri/byggeri/lokalplaner/l... Side 1 af 2 04-05-2015 Spring til indhold Lokalplanen givermulighed for at omdanne ejendommen

Læs mere

Lokalplan nr. 134. for Holger Danskes Vej 87-89

Lokalplan nr. 134. for Holger Danskes Vej 87-89 Lokalplan nr. 134 for Holger Danskes Vej 87-89 2004 Lokalplan nr. 134 er udarbejdet af Frederiksberg Kommune Teknisk Direktorat Projekt- og Planafdelingen Rådhuset 2000 Frederiksberg Tlf. 3821 4071 E-mail:

Læs mere

Bilag nr. 3 FAKTA Forslag til udarbejdelse af lokalplan Gammel Køge Landevej med tilhørende forslag til kommuneplantillæg. Bydel Valby.

Bilag nr. 3 FAKTA Forslag til udarbejdelse af lokalplan Gammel Køge Landevej med tilhørende forslag til kommuneplantillæg. Bydel Valby. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling 01-10-2018 Bilag nr. 3 FAKTA Forslag til udarbejdelse af lokalplan med tilhørende forslag til kommuneplantillæg. Bydel Valby. GÆLDENDE LOKALPLANER

Læs mere

Tillæg nr. 22 til Københavns Kommuneplan 2005

Tillæg nr. 22 til Københavns Kommuneplan 2005 Tillæg nr. 22 til Københavns Kommuneplan 2005 I medfør af Lov om Planlægning (lovbekendtgørelse 81 af 21. juni 2007) ændres hovedstrukturens retningslinier for byudviklingspolitik, for rækkefølge for byudvikling

Læs mere

Ribe Bykerne, Rådhuskarréerne med Kannikegården

Ribe Bykerne, Rådhuskarréerne med Kannikegården Forslag til ændring 2013.58 Ribe Bykerne, Rådhuskarréerne med Kannikegården Marts 2014 Forslag til Ændring 2013.58 side 2 Kommuneplan 2014-2026 Forslag til Ændring 2013.58 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog

Læs mere

FORSLAG Fremlagt i offentlig høring fra 6. april. 2011 til 1. juni 2011 TILLÆG 18

FORSLAG Fremlagt i offentlig høring fra 6. april. 2011 til 1. juni 2011 TILLÆG 18 FORSLAG Fremlagt i offentlig høring fra 6. april. 2011 til 1. juni 2011 TILLÆG 18 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til tillæg 18 til Kommuneplan 2009-2020. Silkeborg Byråd har 28. marts godkendt

Læs mere

Tillæg 18 til Silkeborg Kommuneplan 2009-2020 omfatter følgende ændringer af Kommuneplan 2009-2020:

Tillæg 18 til Silkeborg Kommuneplan 2009-2020 omfatter følgende ændringer af Kommuneplan 2009-2020: TILLÆG 18 Baggrund og formål Tillæg 18 til Silkeborg Kommuneplan 2009-2020 er udarbejdet i tilknytning til lokalplan 10-012. Tillægget omfatter hele Østerportkarréen. Tillægget giver mulighed for at der

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Forslag Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR UDVALGSVAREBUTIKKER OVER 2.000 M 2

FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR UDVALGSVAREBUTIKKER OVER 2.000 M 2 FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR UDVALGSVAREBUTIKKER OVER 2.000 M 2 Borgerrepræsentationen har den 14. april 2011 besluttet at sende forslag til tillæg til Kommuneplan 2009 i offentlig høring i 8 uger.

Læs mere

Videbæk i februar 2000 J. Nr. 27-11 -83 Revideret i juli 2000. Lokalplan nr. 83 For et blandet bolig- og centerområde i Spjald.

Videbæk i februar 2000 J. Nr. 27-11 -83 Revideret i juli 2000. Lokalplan nr. 83 For et blandet bolig- og centerområde i Spjald. Videbæk i februar 2000 J. Nr. 27-11 -83 Revideret i juli 2000 Lokalplan nr. 83 For et blandet bolig- og centerområde i Spjald. Videbæk Kommune Tillæg nr. 5 til Videbæk Kommuneplan 1997 Lokalplan nr. 83

Læs mere

KOMMUNEPLAN 09 TILLÆG NR. 09-12 SKANDERBORG KOMMUNE

KOMMUNEPLAN 09 TILLÆG NR. 09-12 SKANDERBORG KOMMUNE KOMMUNEPLAN 09 TILLÆG NR. 09-12 SKANDERBORG KOMMUNE ENDELIGT VEDTAGET AF SKANDERBORG BYRÅD DEN 30. NOVEMBER 2011 KOMMUNEPLAN 09 2 EMNE: Ændring af rammeområde 30.E.08 Klank Ændring af afgrænsning udpeget

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 22 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Forslag til tillæg nr. 22 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Forslag til tillæg nr. 22 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde SE1 Erhvervsområde ved Godsbanevej i Herning 2. Tillæg nr. 22 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Tillægget til Herning Kommuneplan

Læs mere

Kolding bymidte. Tillæg til Kommuneplan. Tillæg 71 til Kommuneplan 2001-2009

Kolding bymidte. Tillæg til Kommuneplan. Tillæg 71 til Kommuneplan 2001-2009 Tillæg 71 til Kommuneplan 2001-2009 Tillæg til Kommuneplan Kommuneplanen fastlægger mål for udviklingen i Kolding Kommune, og består af 2 dele: Hovedstruktur, der beskriver de overordnede mål og indsatsområder

Læs mere

Tillæg 1 til lokalplan 1345-05 Boliger v. Østergade/Ejnar Mikkelsens Vej

Tillæg 1 til lokalplan 1345-05 Boliger v. Østergade/Ejnar Mikkelsens Vej BILAG TIL MØDE I: HR 28.11.2006, pkt. 4 Forslag november 2006 Tillæg 1 til lokalplan 1345-05 Boliger v. Østergade/Ejnar Mikkelsens Vej Forslag, november 2006 T:\BD Sag\Bilag\HR 2006-11-28 Tilæg 1 til lokalplan

Læs mere

Kommuneplantillæg 9. Kommuneplan 2001 Årslev Kommune. Område til detailhandel på Bøgevej i Nr. Lyndelse

Kommuneplantillæg 9. Kommuneplan 2001 Årslev Kommune. Område til detailhandel på Bøgevej i Nr. Lyndelse Kommuneplantillæg 9 Kommuneplan 2001 Årslev Kommune Område til detailhandel på Bøgevej i Nr. Lyndelse Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens 12 virke for kommuneplanens gennemførelse. Kommuneplanens

Læs mere

Forslag til Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2009-2020

Forslag til Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2009-2020 1 Forslag til Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2009-2020 Ændring af detailhandelsbestemmelser Marts 2012 INDLEDNING 2 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanen indeholder en overordnet hovedstruktur for

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE LOKALPLAN NR. 020 FOR AREALET OMKRING STATIONSFORPLADS OG ROLIGHEDSVEJ (Vedtaget den 15. juni 1981)

BALLERUP KOMMUNE LOKALPLAN NR. 020 FOR AREALET OMKRING STATIONSFORPLADS OG ROLIGHEDSVEJ (Vedtaget den 15. juni 1981) BALLERUP KOMMUNE LOKALPLAN NR. 020 FOR AREALET OMKRING STATIONSFORPLADS OG ROLIGHEDSVEJ (Vedtaget den 15. juni 1981) INDLEDNING BAGGRUND FOR LOKALPLANEN Ballerup bymidte er i dag omfattet af i alt 7 byplanvedtægter.

Læs mere

Lokalrådet for Gammel Sorø Opstilling af Bestemmelser i Lokalplan 91 og 91A samt Lokalplanforslag SK 46 med henblik på sammenligning

Lokalrådet for Gammel Sorø Opstilling af Bestemmelser i Lokalplan 91 og 91A samt Lokalplanforslag SK 46 med henblik på sammenligning Lokalrådet for Gammel Sorø Opstilling af Bestemmelser i og 91A samt med henblik på sammenligning Nye Bestemmelser i i forhold til gældende lokalplaner er markeret med fremhævet skrift i kolonnerne for

Læs mere

TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN. Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013.

TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN. Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013. TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG?? Kommuneplantillæg Kommuneplanen

Læs mere

LOKALPLAN 77. For Lyngby Hovedgade 59 og 61, Lyngby bymidte. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 77. For Lyngby Hovedgade 59 og 61, Lyngby bymidte. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 77 For Lyngby Hovedgade 59 og 61, Lyngby bymidte Lyngby-Taarbæk Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 1 Baggrunden for lokalplanen 2 Lokalplanens indhold Bebyggelsesforslag Lokalplanens forhold

Læs mere

P-hus på Sortebrødre Plads

P-hus på Sortebrødre Plads P-hus på Sortebrødre Plads Tillæg 10 til Roskilde Kommuneplan 2013 Forord Hvad er et tillæg til kommuneplanen? Den fysiske planlægning reguleres bl.a. gennem kommuneplanlægning. Hvert fjerde år skal kommuneplanen

Læs mere

VEDTAGET. Tillæg 28. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

VEDTAGET. Tillæg 28. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) VEDTAGET Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 28 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm

Læs mere

Randersvej 229, Skejby - stor udvalgsvarebutik, erhverv og pladskrævende varegrupper

Randersvej 229, Skejby - stor udvalgsvarebutik, erhverv og pladskrævende varegrupper Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 28. april 2016 Randersvej 229, Skejby - stor udvalgsvarebutik, erhverv og pladskrævende varegrupper Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune

Læs mere

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune Tillæg nr. 20 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Odense Offentlige Slagtehuse Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Rammer for lokalplanlægning, ændringer i forbindelse med revision af kommuneplan 2013 2025

Rammer for lokalplanlægning, ændringer i forbindelse med revision af kommuneplan 2013 2025 Rammer for lokalplanlægning, ændringer i forbindelse med revision af kommuneplan 2013 2025 Logbog: udførte ændring af rammer i gis modul Rammerne er opdelt i 4 byområder og 1 landområde: 1 Hundige Bydel

Læs mere

Bårse lokalområde 23

Bårse lokalområde 23 Bårse lokalområde 23 Kulturmiljøer Faksinge Sanatorium Even Sø området Landskab: Ådal, skov Tema: Rekreation, infrastruktur. Emne: Vejanlæg, sanatorium, natur Tid: Oldtid, 1906-1958. Even er en markant

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Tietgensbro. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Vesterbro. Nybyggeri m.v.

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Tietgensbro. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Vesterbro. Nybyggeri m.v. KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORENTERNG Lokalplan nr. 203 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Tietgensbro Vesterbro Nybyggeri m.v. Serviceerhverv KONGSBAK NFORMATK August 1992 LOKALPLAN NR. 203 Lokalplan

Læs mere

for området mellem Trykkergang, Store Rådhusgade, Brogade og Bjerggade

for området mellem Trykkergang, Store Rådhusgade, Brogade og Bjerggade SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1-9407 for området mellem Trykkergang, Store Rådhusgade, Brogade og Bjerggade BESKRIVELSE AF FORSLAGET Lokalplanforslaget omfatter et ældre centerområde med gode muligheder

Læs mere

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN 1 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune Kommuneplantillægget omhandler rammeområde 15.07.01 ER i Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. Rammeområde 15.07.01 ER er

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Nørre Hospital. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Indre Østerbro

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Nørre Hospital. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Indre Østerbro KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORENTERNG Lokalplan nr. 211 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Nørre Hospital ndre Østerbro Fastlægger anvendelsen m.v. Boligområde KONGSBAK NFORMATK November 1992 .

Læs mere

Lokalplan 1.58. Butiksområde ved Industridalen. Kommuneplantillæg nr. 19

Lokalplan 1.58. Butiksområde ved Industridalen. Kommuneplantillæg nr. 19 Lokalplan 1.58 Butiksområde ved Industridalen Kommuneplantillæg nr. 19 Ishøj Kommune 2009 Indholdsfortegnelse: Redegørelse... 3 Baggrund for lokalplan nr. 1.58... 3 Lokalplanområdet... 4 Terrænforhold,

Læs mere

Silkeborg Kommune offentliggør hermed tillæg 11 til Kommuneplan

Silkeborg Kommune offentliggør hermed tillæg 11 til Kommuneplan TILLÆG 11 Silkeborg Kommune offentliggør hermed tillæg 11 til Kommuneplan 2009-2020. Silkeborg Byråd har 27. februar 2012 vedtaget tillæg 11 til Silkeborg Kommuneplan 2009-2020. Tillægget er udarbejdet

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 7 til Kommuneplan Sindal 2004 Møbelhus i Hørmested

Kommuneplantillæg nr. 7 til Kommuneplan Sindal 2004 Møbelhus i Hørmested Kommuneplantillæg nr. 7 til Kommuneplan Sindal 2004 Møbelhus i Hørmested HJØRRING KOMMUNE Teknik- & Miljøområdet Kommuneplantillæg nr. 7 til Kommuneplan Sindal 2004 er udarbejdet som forslag i henhold

Læs mere

Tillæg nr. 10. Til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing-Skjern Kommune, område til erhvervsformål ved Farverivej og Nykærsvej, Ringkøbing-Skjern Kommune

Tillæg nr. 10. Til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing-Skjern Kommune, område til erhvervsformål ved Farverivej og Nykærsvej, Ringkøbing-Skjern Kommune Tillæg nr. 10 Til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing-, område til erhvervsformål ved Farverivej og Nykærsvej, Skjern Ortofoto Ringkøbing- Ringkøbing- 7. januar 2014 1 FORORD TIL KOMMUNEPLANTILLÆGGET Kommuneplantillægget

Læs mere

Lokalplan nr. 199. Anvendelse af stueetager i bymidten

Lokalplan nr. 199. Anvendelse af stueetager i bymidten Lokalplan nr. 199 Anvendelse af stueetager i bymidten februar 2007 Hvad er en lokalplan? En lokalplan er en plan, hvori Byrådet kan fastsætte bindende bestemmelser for et område, f.eks. om - anvendelse,

Læs mere

LOKALPLAN 51. For Magasin/Fog-karreen i Lyngby bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 51. For Magasin/Fog-karreen i Lyngby bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 51 For Magasin/Fog-karreen i Lyngby bydel Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen.................... 1 Lokalplanens indhold........................ 2 Lokalplanens

Læs mere

KOMMUNEPLAN 2009-2021 BIND 7. Kommuneplan 2009-2021 Rammer for Høng planområde RAMMER

KOMMUNEPLAN 2009-2021 BIND 7. Kommuneplan 2009-2021 Rammer for Høng planområde RAMMER KOMMUNEPLAN 2009-2021 BIND 7 Kommuneplan 2009-2021 Rammer for Høng planområde RAMMER Indholdsfortegnelse Lokale forhold og rammer introduktion Rammer -Rammer for Høng planområde -Høng by (H1) - rammer

Læs mere

Lokalplan 320. for et område i Skovshoved By

Lokalplan 320. for et område i Skovshoved By Lokalplan 320 for et område i Skovshoved By ! INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE FOR LOKALPLAN 320 LOKALPLANENS BAGGRUND EKSISTERENDE FORHOLD LOKALPLANENS FORMÅL OG INDHOLD LOKALPLANENS FORHOLD TIL ANDEN

Læs mere

Kommuneplantillæg 14/2013 for Tracéet langs Helsingørmotorvejen

Kommuneplantillæg 14/2013 for Tracéet langs Helsingørmotorvejen 14/2013 Tracéet langs Helsingørmotorvejen Kommuneplantillæg 14/2013 for Tracéet langs Helsingørmotorvejen Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg

Læs mere

UDARBEJDELSE AF FORSLAG TIL TILLÆG 2 TIL LOKALPLAN NR. 425 KRIMSVEJ INTERNT HØRINGSBREV

UDARBEJDELSE AF FORSLAG TIL TILLÆG 2 TIL LOKALPLAN NR. 425 KRIMSVEJ INTERNT HØRINGSBREV KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling 22-10-2015 Sagsnr. 2015-0224600 UDARBEJDELSE AF FORSLAG TIL TILLÆG 2 TIL LOKALPLAN NR. 425 KRIMSVEJ INTERNT HØRINGSBREV Dokumentnr. 2015-0224600-1

Læs mere

Lokalplan 252- Forslag

Lokalplan 252- Forslag 1 Lokalplan 252- Forslag Selandia Erhvervspark ved Haslevvej INDLEDNING September 2010 Hvad er en lokalplan? En lokalplan er en plan, hvori Byrådet kan fastsætte bindende bestemmelser for et område, f.eks.

Læs mere

Lokalplan 012-707. Forslag. Torv ved Søndergade og Åbyen i Grenaa. med Kommuneplantillæg 28 (til Kommuneplan 1998-2010 for Grenaa Kommune)

Lokalplan 012-707. Forslag. Torv ved Søndergade og Åbyen i Grenaa. med Kommuneplantillæg 28 (til Kommuneplan 1998-2010 for Grenaa Kommune) T E K N I K O G M I L J Ø Forslag Lokalplan 012-707 Torv ved Søndergade og Åbyen i Grenaa med Kommuneplantillæg 28 (til Kommuneplan 1998-2010 for Grenaa Kommune) Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa

Læs mere

Tillæg nr. 44. til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing-Skjern Kommune for et område til blandet bolig- og erhvervsformål ved Adelvej, Højmark

Tillæg nr. 44. til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing-Skjern Kommune for et område til blandet bolig- og erhvervsformål ved Adelvej, Højmark Tillæg nr. 44 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing- for et område til blandet bolig- og erhvervsformål ved Adelvej, Højmark Ortofoto Ringkøbing- Ringkøbing- 2. december 2014 FORORD TIL KOMMUNEPLANTILLÆGGET

Læs mere

Ryslinge Kommune Lokalplanforslag nr. 1.31

Ryslinge Kommune Lokalplanforslag nr. 1.31 Ryslinge Kommune Lokalplanforslag nr. 1.31 For et center- og boligområde beliggende ved Ryslinge gl. kro på Rødamsvej i Ryslinge Teknisk afdeling Maj 2004 Side 1 Indholdsfortegnelse Side: Hvornår skal

Læs mere

Der er kommet indsigelser mod forslag til Lokalplan nr. 926 fra myndigheder og naboer. Indsigelserne er kommenteret herunder og berører temaerne:

Der er kommet indsigelser mod forslag til Lokalplan nr. 926 fra myndigheder og naboer. Indsigelserne er kommenteret herunder og berører temaerne: Bilag 3 Tematiseret opsamling af indsigelsernes indhold Der er kommet indsigelser mod forslag til Lokalplan nr. 926 fra myndigheder og naboer. Indsigelserne er kommenteret herunder og berører temaerne:

Læs mere

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m.

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. Aalborg

Læs mere

Bydel 7. Nyvang. Randers Kommune. mune

Bydel 7. Nyvang. Randers Kommune. mune Randers Kommune Bydel 7 Nyvang 2005 Komplan mune Kommuneplan Randers 2005-2017 Nyvang Kommuneplan 2005, Bydel 7 Nyvang. Trykt oktober 2006. Udgivet af Randers Kommune, Laksetorvet 8900 Randers, tlf. 89

Læs mere

Udkast til standard rammebestemmelser

Udkast til standard rammebestemmelser Udkast til standard rammebestemmelser Ved udarbejdelse af rammebestemmelser for de enkelte rammeområder tages der fremover udgangspunkt i nedenstående standard rammebestemmelser. MEN standard bestemmelserne

Læs mere

VEDTAGET. Tillæg 5. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025

VEDTAGET. Tillæg 5. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 VEDTAGET Tillæg 5 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Silkeborg Byråd den 16. december 2013 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Tillæg 5 til Kommuneplan 2013-2025. Silkeborg Byråd har 16. august

Læs mere

FORSLAG. Tillæg 8. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025

FORSLAG. Tillæg 8. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 FORSLAG Tillæg 8 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Fremlagt i offentlig høring fra 1. november 2013-8. januar 2014 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til Tillæg 8 til Kommuneplan 2013-2025. Silkeborg

Læs mere

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 1993-2004

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 1993-2004 Indhold Lokalplan nr. 1. 4-3 for et boligområde ved Bredekildevej Indledning Lokalplanens forhold til anden planlægning Lokalplanens retsvirkninger Lokalplanens bestemmelser 1 Lokalplanens formål 2 Lokalplanens

Læs mere

Området mellem Paltholmvej, Gammelgårdsvej og Frederiksborgvej.

Området mellem Paltholmvej, Gammelgårdsvej og Frederiksborgvej. Til: Planudvalget U D K A S T Udkast til nye lokalplanbestemmelser for Farum erhvervsområde øst for Gammelgårdsvej. Dato: 2. marts 2011 Sags id: 190-2008-10408 Dokument: 190-2011-35681 By, Erhverv og Natur

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 5.013 Område ved Bilgården Hostrup Byrådet godkendte den 8. juni 2015 kommuneplantillæg

Læs mere

LOKALPLAN 205. for Kløckershave og Salem

LOKALPLAN 205. for Kløckershave og Salem LOKALPLAN 205 for Kløckershave og Salem GENTOFTE KOMMUNE Gentoftegade INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE FOR LOKALPLAN 205 LOKALPLANENS BAGGRUND EKSISTERENDE FORHOLD LOKALPLANENS FORMÅL OG INDHOLD LOKALPLANENS

Læs mere

Tillæg nr. 12. Kommuneplan 2009. Centerområder omkring Rådhuset i Holstebro 01.C.22 og 01.C.23 01.C.23 01.C.22. Bisgårdgade HOLSTEBRO KOMMUNE

Tillæg nr. 12. Kommuneplan 2009. Centerområder omkring Rådhuset i Holstebro 01.C.22 og 01.C.23 01.C.23 01.C.22. Bisgårdgade HOLSTEBRO KOMMUNE Tillæg nr. 12 Kommuneplan 2009 01.C.23 Bisgårdgade 01.C.22 Centerområder omkring Rådhuset i Holstebro 01.C.22 og 01.C.23 HOLSTEBRO KOMMUNE Redegørelse Forord til kommuneplantillægget Kommuneplantillægget

Læs mere

HALS KOMMUNE LOKALPLAN NR. 5.13

HALS KOMMUNE LOKALPLAN NR. 5.13 HALS KOMMUNE LOKALPLAN NR. 5.13 INDHOLDSFORTEGNELSE LOKALPLAN NR. 5.13 1 Lokalplanens formål... 2 Lokalplanens område og zonestatus... 3 Områdets anvendelse... 4 Vej- og stiforhold... 5 Parkeringsforhold...

Læs mere

Bilag: 13.8. Bilag35_Revisionsprotokollat årsrapport 2015_Forsyningen Allerød Rudersdal_PwC.pdf

Bilag: 13.8. Bilag35_Revisionsprotokollat årsrapport 2015_Forsyningen Allerød Rudersdal_PwC.pdf Bilag: 13.8. Bilag35_Revisionsprotokollat årsrapport 2015_Forsyningen Allerød Rudersdal_PwC.pdf Udvalg: Økonomiudvalget 2014-2017 Mødedato: 17. maj 2016 - Kl. 7:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 30980/16 Bilag:

Læs mere

Bilag 8 - Notat vedrørende behovet for ændrede parkeringsnormer

Bilag 8 - Notat vedrørende behovet for ændrede parkeringsnormer KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 8 - Notat vedrørende behovet for ændrede parkeringsnormer Baggrund Der er fastsat normer for bilparkering i kommuneplanen. Kommuneplannormerne

Læs mere

LOKALPLAN ET OMRÅDE AFGRÆNSET AF ALGADE, BAISSTRÆDE OG. for KAROLINEGANGEN I VORDINGBORG. (Lokalplan nr. C1.l i Vordingborg kommune) VORDINGBORG 1978

LOKALPLAN ET OMRÅDE AFGRÆNSET AF ALGADE, BAISSTRÆDE OG. for KAROLINEGANGEN I VORDINGBORG. (Lokalplan nr. C1.l i Vordingborg kommune) VORDINGBORG 1978 LOKALPLAN for ET OMRÅDE AFGRÆNSET AF ALGADE, BAISSTRÆDE OG KAROLINEGANGEN I VORDINGBORG (Lokalplan nr. C1.l i Vordingborg kommune) VORDINGBORG 1978 DELVIST AFLYST AFLYSNING Lokalplan nr. C 1.1, for et

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 31 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 31 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 31 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE PROMENADEBYEN / TOLDBODGADE ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 1 SKIBHUSKVARTERET SKIBHUSENE VOLLSMOSE STIGE Ø HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I

Læs mere

STRUER KOMMUNE LOKALPLAN NR. 202 FOR ET OMRÅDE TIL KØRETEKNISK GO-KART BANE M.M. VED LINDTORP.

STRUER KOMMUNE LOKALPLAN NR. 202 FOR ET OMRÅDE TIL KØRETEKNISK GO-KART BANE M.M. VED LINDTORP. STRUER KOMMUNE LOKALPLAN NR. 202 FOR ET OMRÅDE TIL KØRETEKNISK GO-KART BANE M.M. VED LINDTORP. HVAD ER EN LOKALPLAN? Ifølge Lov om planlægning har Byrådet pligt til at udarbejde en lokalplan, før der gennemføres

Læs mere

13. marts 2008 J.nr.: NKN-33-01994 sni. Afgørelse i sagen om opførelse af butiksprojekt på Løversysselvej i Vejle Kommune

13. marts 2008 J.nr.: NKN-33-01994 sni. Afgørelse i sagen om opførelse af butiksprojekt på Løversysselvej i Vejle Kommune 1 NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 13. marts 2008 J.nr.: NKN-33-01994 sni Afgørelse i sagen om opførelse

Læs mere

LOKALPLAN NR. 11-0007

LOKALPLAN NR. 11-0007 LOKALPLAN NR. 11-0007 Historiecenter Dybbøl Banke SØNDERBORG KOMMUNE Teknisk Forvaltning Rådhuset 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 93 00 Fax 74 43 49 12 - E-mail raadhus@sonderborg.dk SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN

Læs mere

indkaldelse af idéer og forslag

indkaldelse af idéer og forslag indkaldelse af idéer og forslag CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Psykiatrisk Hospital, Risskov - omdannelse til boliger Baggrund for høringen Denne høring udsendes som en orientering og et oplæg til

Læs mere

HØJER KOMMUNE. Lejeboliger i Sdr. Sejerslev ved Præstevænget

HØJER KOMMUNE. Lejeboliger i Sdr. Sejerslev ved Præstevænget HØJER KOMMUNE Lokalplan 02.12.01 Lejeboliger i Sdr. Sejerslev ved Præstevænget Vedtaget: 08.10.1985 Højer Kommune Kirkegårdsgade 1-3 6280 Højer Telefon 73 78 27 27 Fax 73 78 27 28 www.hoejer.dk E-mail:

Læs mere

Vedtaget. Tillæg 52. Silkeborg Kommuneplan

Vedtaget. Tillæg 52. Silkeborg Kommuneplan Vedtaget Tillæg 52 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Silkeborg Byråd den 13. juni 2016 Offentliggjort den 20. juni 2016 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Tillæg 52 til Kommuneplan 2013-2025.

Læs mere

LOKALPLAN NR. 66 STEMPFXMÆRKE FOR ET OMRADE TIL SALGS- OG UDSTILLINGSPRÆGET VIRKSOMHED HERUNDER MOTEL/CAFETERIA. RETTEN l '1REMAA

LOKALPLAN NR. 66 STEMPFXMÆRKE FOR ET OMRADE TIL SALGS- OG UDSTILLINGSPRÆGET VIRKSOMHED HERUNDER MOTEL/CAFETERIA. RETTEN l '1REMAA e STEMPFXMÆRKE RETTEN l '1REMAA KUN GYLOKJT M 0 AFSTtMPUNG AF OOMM ftkonto«ets lcass KONTf»OLAPFA«AT B 263523 GRENAA KOMMUNE LOKALPLAN NR. 66 FOR ET OMRADE TIL SALGS- OG UDSTILLINGSPRÆGET VIRKSOMHED HERUNDER

Læs mere

Lokalplan 1.15. Et boligområde på Højvangen. Bjergsted Kommune. Offentlig bekendtgørelse: 13.09.2001 3011501L11500

Lokalplan 1.15. Et boligområde på Højvangen. Bjergsted Kommune. Offentlig bekendtgørelse: 13.09.2001 3011501L11500 Lokalplan 1.15 Et boligområde på Højvangen Bjergsted Kommune Offentlig bekendtgørelse: 13.09.2001 3011501L11500 LOKALPLAN 1.15 - ET BOLIGOMRÅDE PÅ HØJVANGEN HAVEFACADE INDGANGSFACADE BJERGSTED KOMMUNE

Læs mere

Silkeborg Kommune offentliggør hermed tillæg 20 til Kommuneplan

Silkeborg Kommune offentliggør hermed tillæg 20 til Kommuneplan TILLÆG 20 Silkeborg Kommune offentliggør hermed tillæg 20 til Kommuneplan 2009-2020. Silkeborg Byråd har endeligt vedtaget tillæg nr. 20 til Silkeborg Kommuneplan 2009-2020 den 23. april 2012. Tillæg nr.

Læs mere

Lokalplan 1.49. Butikker for særligt pladskrævende udvalgsvarer ved Industridalen

Lokalplan 1.49. Butikker for særligt pladskrævende udvalgsvarer ved Industridalen Lokalplan 1.49 Butikker for særligt pladskrævende udvalgsvarer ved Industridalen Ishøj Kommune 2006 Indholdsfortegnelse: Redegørelse... 3 Baggrund for lokalplan nr. 1.49... 3 Lokalplanområdet... 3 Veje...

Læs mere

Tillæg nr. 5 til Herning Kommuneplan

Tillæg nr. 5 til Herning Kommuneplan Forslag til Tillæg nr. 5 til Rammeområde Herning 11.C1, 11.C23 og 11.C31 Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.) Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg er en del af kommuneplanen.

Læs mere

NY DAGLIGVAREBUTIK I SLOTSCENTRET

NY DAGLIGVAREBUTIK I SLOTSCENTRET LOKALPLAN NR. 1.24 NY DAGLIGVAREBUTIK I SLOTSCENTRET KALUNDBORGVEJ SLOTSVEJ 9o VALDEMAR SEJRSVEJ SLOTSVOLDEN Slotscentret NORDRE BANEVEJ UDVIKLINGSENHEDEN APRIL 2005 1 Hvad er en lokalplan? En lokalplan

Læs mere

Tillæg nr. 13 til Kommuneplan 2000-2012 Industri Øst - Lettere erhvervsområde med mulighed for butikker til særligt pladskrævende varegrupper

Tillæg nr. 13 til Kommuneplan 2000-2012 Industri Øst - Lettere erhvervsområde med mulighed for butikker til særligt pladskrævende varegrupper Tillæg nr. 13 til Kommuneplan 2000-2012 Industri Øst - Lettere erhvervsområde med mulighed for butikker til særligt pladskrævende varegrupper TØNDER KOMMUNE Teknisk Forvaltning Juni 2007 Kommuneplantillæg

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan for Otterup Kommune. Udvidelse af centerområde O-C3-04 i Otterup by

Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan for Otterup Kommune. Udvidelse af centerområde O-C3-04 i Otterup by Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan 1992-2004 for Otterup Kommune. Udvidelse af centerområde O-C3-04 i Otterup by Hvad er et kommuneplantillæg? Det er Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der

Læs mere

LOKALPLAN 3-16 Søndre Strand

LOKALPLAN 3-16 Søndre Strand LOKALPLAN 3-16 Søndre Strand KØGE KOMMUNE 1984 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 3-16 SØNDRE STRAND LOKALPLANOMRÅDET. Søndre strand er et værdifuldt rekreativt område for hele Køge by, og som strand er den besøgt

Læs mere

Lokalplan nr. 02-E-05.01 (Vedtaget)

Lokalplan nr. 02-E-05.01 (Vedtaget) Kommuneplantillæg nr. 20 Baggrund og formål Kommuneplantillæg nr. 20 til kommuneplan 2013-25 er udarbejdet for at give mulighed for at etablere et nyt erhvervsområde ved Asåvej/Østre Ringgade i Dronninglund.

Læs mere

for et område omkring kirken i Vindinge,

for et område omkring kirken i Vindinge, 1-2.. )..Q Lokalplan nr, 249 for et område omkring kirken i Vindinge, Redegørelse, Indledning: Vindinge 1782. Vindinge landsby bestod oprindelig af både tre- og firlængede gårde og enkelte småhuse, der

Læs mere

Lokalplan 1.05. Ishøj Havn

Lokalplan 1.05. Ishøj Havn Lokalplan 1.05 Ishøj Havn Ishøj Kommune 2003 ISHØJ KOMMUNE-LOKALPLAN 1.05 Lokalplanens indhold. Lokalplan 1.05 fastlægger retningslinier for Ishøj havns (havn nr. 3 f s) udformning og udnyttelse som lystbådehavn.

Læs mere

K O M M U N E P L A N. Tillæg 1.024 for Institutionsbælte ved Annebergvej, Saxogade og Sankt Jørgens Gade

K O M M U N E P L A N. Tillæg 1.024 for Institutionsbælte ved Annebergvej, Saxogade og Sankt Jørgens Gade K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1.024 for Institutionsbælte ved Annebergvej, Saxogade og Sankt Jørgens Gade Aalborg

Læs mere

FORSLAG. Tillæg 42. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025

FORSLAG. Tillæg 42. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 FORSLAG Tillæg 42 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Fremlagt i offentlig høring fra 3. september 2015-30. oktober 2015 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til Tillæg 42 til Kommuneplan 2013-2025.

Læs mere

Tillæg nr. 50. Ringkøbing-Skjern Kommune. Ortofoto Ringkøbing-Skjern Kommune

Tillæg nr. 50. Ringkøbing-Skjern Kommune. Ortofoto Ringkøbing-Skjern Kommune Tillæg nr. 50 Til Kommuneplan 2009-2021, område til offentligt formål, bl. bolig- og erhvervsformål ved Nørredige, Ringkøbing Ortofoto 19. februar 2013 FORORD TIL KOMMUNEPLANTILLÆGGET Kommuneplantillægget

Læs mere

Lokalplan nr. 85 for et erhvervsområde ved Industrivej i Troldhede

Lokalplan nr. 85 for et erhvervsområde ved Industrivej i Troldhede Videbæk i marts 2000 J. Nr. 27-11 -85 Revideret i maj 2000. Revideret i Juni 2000 Lokalplan nr. 85 for et erhvervsområde ved Industrivej i Troldhede Videbæk Kommune Tillæg nr. 7 til Videbæk Kommuneplan

Læs mere

Tillæg nr. 71 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 71 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Forslag til Tillæg nr. 71 til Rammeområde 61.E1 og 61.E3 område udlagt til erhverv Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.) Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg er en

Læs mere

Afgørelse i sagen om Gladsaxe Kommunes tillæg nr. 20 til Kommuneplan 2001

Afgørelse i sagen om Gladsaxe Kommunes tillæg nr. 20 til Kommuneplan 2001 NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 19. august 2004 J.nr.: 03-33/150-0195 ARS Afgørelse i sagen

Læs mere

LOKALPLAN NR. 504 THORSGADE

LOKALPLAN NR. 504 THORSGADE LOKALPLAN NR. 504 THORSGADE 16 THORSGADE NORDREGRAVE SANDGADE EN KORTFATTET BESKRIVELSE Beliggenhed Lokalplanens område udgøres af ejendommen Thorsgade 16 på hjørnet af Thorsgade og Sandgade i Randers

Læs mere

Parkeringsregulativ / Parkeringsfond

Parkeringsregulativ / Parkeringsfond Parkeringsregulativ / Parkeringsfond 1. Forudsætninger 1. Boligministeriets lovbekendtgørelse nr. 495 af 29. juni 1990 omhandlende byggeloven, samt 2. Gældende bygningsreglement 3. Bygge- og Boligstyrelsens

Læs mere

Lokalplan 309.1. for Vangedevej 132 FORSLAG

Lokalplan 309.1. for Vangedevej 132 FORSLAG Lokalplan 309.1 for Vangedevej 132 FORSLAG INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE FOR LOKALPLAN 309.1 LOKALPLANENS BAGGRUND EKSISTERENDE FORHOLD LOKALPLANENS FORMÅL OG INDHOLD LOKALPLANENS FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING

Læs mere

Ændringer i Lokalplan 933

Ændringer i Lokalplan 933 Ændringer i Lokalplan 933 Bilag 4 LOKALPLANENS INDHOLD I afsnittet Planens baggrund, bliver 12.525 m 2 rettet til 13.275 m 2. I afsnittet Bebyggelse bliver de fire første afsnit rettet til: Det omgivende

Læs mere

Krimsvej. Startredegørelse Bilag 1. Bilag 1 til indstilling om Redegørelse for igangsætning af forslag til lokalplan og kommuneplantillæg - Krimsvej,

Krimsvej. Startredegørelse Bilag 1. Bilag 1 til indstilling om Redegørelse for igangsætning af forslag til lokalplan og kommuneplantillæg - Krimsvej, Krimsvej Startredegørelse Bilag 1 Bilag 1 til indstilling om Redegørelse for igangsætning af forslag til lokalplan og kommuneplantillæg - Krimsvej, Baggrund Øresundsvej Krimsvej Amager Amager Strandvej

Læs mere

Lokalplan 230- Forslag

Lokalplan 230- Forslag Lokalplan 230- Forslag Boliger ved Søbjergvej Haraldsted Sø oktober 2009 Hvad er en lokalplan? En lokalplan er en plan, hvori Byrådet kan fastsætte bindende bestemmelser for et område, f.eks. om - anvendelse,

Læs mere

Med tillægget ophæves rammebestemmelserne for rammeområde 11-B-11 og erstattes af bestemmelserne for hhv. kommuneplanramme nr. 11-C-12 og 11-B-11.

Med tillægget ophæves rammebestemmelserne for rammeområde 11-B-11 og erstattes af bestemmelserne for hhv. kommuneplanramme nr. 11-C-12 og 11-B-11. VEDTAGET TILLÆG 20 Silkeborg Kommune offentliggør Tillæg 20 til Kommuneplan 2009-2020. Tillæg nr. 20 til Silkeborg Kommuneplan 2009-2020 er udarbejdet i overensstemmelse med planlovens 23c, i forbindelse

Læs mere

Bilag nr. 2 FAKTA Forslag til lokalplan med kommuneplantillæg for Den Hvide Kødby (herunder Den Grå Kødby)

Bilag nr. 2 FAKTA Forslag til lokalplan med kommuneplantillæg for Den Hvide Kødby (herunder Den Grå Kødby) Bilag nr. 2 FAKTA Forslag til lokalplan med kommuneplantillæg for Den Hvide Kødby (herunder Den Grå Kødby) Bydel: Vesterbro Beliggenhed/adresse: Halmtorvet, Skelbækgade, Ingerslevgade II samt det meste

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Tillæg 2 - Sløjfen 3 Ny ramme 5 5.B11 - Sløjfen 6 Tidligere ramme 8

Indholdsfortegnelse. Tillæg 2 - Sløjfen 3 Ny ramme 5 5.B11 - Sløjfen 6 Tidligere ramme 8 Kommuneplan 2017 Indholdsfortegnelse Tillæg 2 - Sløjfen 3 Ny ramme 5 5.B11 - Sløjfen 6 Tidligere ramme 8 2 Tillæg 2 - Sløjfen Vedtaget Kommunalbestyrelsen har den 11. december 2017 vedtaget tillæg 2 til

Læs mere

Aarhus Universitet. Visionsplan for den fysiske udbygning. Bilagshæfte kommunernes planlægning. Juni 2010

Aarhus Universitet. Visionsplan for den fysiske udbygning. Bilagshæfte kommunernes planlægning. Juni 2010 Aarhus Universitet Visionsplan for den fysiske udbygning Bilagshæfte kommunernes planlægning Juni 2010 Indhold 1 Forord 3 2 Omtale i kommuneplanernes hovedstruktur 5 3 Bestemmelser for rammeområderne 7

Læs mere

LOKALPLAN 112. For Jægersborgvej 11-15 i Lyngby bydel (tidligere Lungehospital) Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 112. For Jægersborgvej 11-15 i Lyngby bydel (tidligere Lungehospital) Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 112 For Jægersborgvej 11-15 i Lyngby bydel (tidligere Lungehospital) Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen................... 1 Lokalplanens indhold.......................

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet ophæver Hillerød Kommunes afgørelse af 26. august 2009 om vedtagelse af rammelokalplan nr. 346, Møllebro.

Natur- og Miljøklagenævnet ophæver Hillerød Kommunes afgørelse af 26. august 2009 om vedtagelse af rammelokalplan nr. 346, Møllebro. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 13. juli 2011 J.nr.: NMK-34-00005 og NMK-34-00006 (tidl. NKN-33-03577 og NKN-33-03642) Ref.: TISOM AFGØRELSE i sag om Hillerød

Læs mere

4. Rammeområderne for Tune Bydel

4. Rammeområderne for Tune Bydel 4. rne for Tune Bydel Planområde tematiseret på anvendelse Center, butik og kontor Fælles friareal og rekreativ anvendelse Industri, lager og værksted Servicefunktioner Tæt/lav boligbebyggelse Åben/lav

Læs mere

Supplement til Lokalplan nr. 233 - forslag

Supplement til Lokalplan nr. 233 - forslag Supplement til Lokalplan nr. 233 - forslag Skovparken Harevænget 2-6 Lokalplanens redegørelse Om lokalplaner En lokalplan fastlægger, hvordan udviklingen skal være i et bestemt område. Lokalplanen kan

Læs mere