riluftsliv i odense kommune

Transkript

1 riluftsliv i odense kommune

2

3 Indhold Indledning...2 Friluftsrådets Kreds Fyn-nord...3 Strategi og planlægning for friluftsliv...5 Forslag til fremme af friluftslivet i Odense Kommune...7 Friluftsliv i Region Syddanmark...12 Friluftsrådets generelle politik...13 Dette friluftsoplæg er Friluftsrådets bidrag til Odense Kommunes planlægning for friluftsliv. Vi har i Friluftsrådet formuleret følgende forslag til en vision for Odense Kommune, som vi håber, at kommunen vil anvende i planlægningen: Odense Kommune har blandt andet stort fokus på sundhed og miljø. Derfor vil Odense Kommune være førende også på området friluftspolitik og vil gennem sin friluftspolitik til enhver tid sørge for optimale vilkår for såvel det organiserede som det uorganiserede friluftsliv. Visionen opfyldes gennem et bredt samarbejde med brugerne om udviklingen af de forskellige faciliteter til friluftsliv, således at der opnås et medejerskab fra brugerne.

4 Indledning Friluftsrådets formål er at støtte og opmuntre til friluftsliv under hensyntagen til natur og miljø. Friluftsrådet varetager som paraplyorganisation mere end 90 tilsluttede organisationers og den almene befolknings behov for og interesser i et aktivt friluftsliv. Alle kan have glæde af et aktivt friluftsliv. En af Friluftsrådets vigtigste opgaver er at samle og forene de mange forskellige interesser for rekreativ benyttelse af landskabet at finde den største fællesnævner og medvirke til, at forvaltningen af friluftslivets rammer sker på bedst mulig måde. Dels skal befolkningens behov for at dyrke friluftsliv imødekommes, dels skal der tages det nødvendige hensyn til naturen. Styrken ligger i Friluftsrådets brede perspektiv, der rækker ud over særinteresser hos den enkelte. Friluftsrådets struktur af frivillige bygger på 23 kredse bestående af mellem 1 og 8 kommuner. Medlemsorganisationerne udpeger repræsentanter i hver kreds, og denne kredsrepræsentation vælger en kredsbestyrelse. Den lokale kredsbestyrelse vil med dette friluftsoplæg gerne opfordre kommunen til at sætte fokus på friluftsliv i kommuneplanen. Oplægget kan danne udgangspunkt for udarbejdelsen af en kommunal friluftspolitik eller fungere som inspiration til prioritering af indsatsen på friluftsområdet i kommunen. I oplægget redegøres for de lokale ønsker og behov for fremtidens friluftsliv i kommunen. Kommuneplanen skal ifølge planlovens 11 a varetage mulighederne for friluftsliv. Den skal indeholde helhedsorienterede planer for både byen og det åbne land, hvilket giver rig mulighed for at planlægge for det bynære landskab. Hvis politikerne har formuleret en samlet friluftspolitik og -strategi, kan denne inddrages i udarbejdelsen af den samlede kommuneplan. Kommuneplanens rammedel og redegørelse kan bruges til at beskrive kommunens intentioner for friluftsliv. Friluftsoplæg for Odense Kommune 2

5 Friluftsrådets Kreds Fyn-nord Friluftsrådets struktur af frivillige bygger på 23 kredse. En af disse kredse er Fynnord, som dækker kommunerne Odense, Middelfart, Nordfyn, Nyborg og Kerteminde. Friluftsrådet Fyn-nord har lavet et friluftsoplæg for hver af de nævnte kommuner dette kommunale friluftsoplæg beskæftiger sig med Odense Kommune. Hvem er Friluftsrådet Fyn-nord? Friluftsrådets kreds Fyn-nord har en kredsbestyrelse med 7 medlemsvalgte bestyrelsesmedlemmer samt 2 medlemsvalgte suppleanter, som aktivt deltager i bestyrelsesarbejdet. Valgproceduren for kredsbestyrelsen er fastlagt af Friluftsrådet centralt. Medlemmerne af kredsbestyrelsen vælges på et årligt repræsentantskabsmøde. Hvert bestyrelsesmedlem vælges for en 2-årig periode. Valgbare er personer, som er indstillet af Friluftsrådets medlemsorganisationer, og som er bosiddende i kredsens virkeområde. Kredsbestyrelsen arbejder med reference til Friluftsrådets hovedbestyrelse og i nært samarbejde med Friluftsrådets sekretariat samt kredsrepræsentantskabet, der består af de udpegede delegater fra Friluftsrådets medlemsorganisationer. I foråret 2006 blev Friluftsrådets regionale struktur (med 15 amtsbestyrelser) brudt op for at tilpasse Friluftsrådet til den nye kommunale struktur (med 23 kredsbestyrelser) her blev kreds 12 Fyn-nord skabt. Kredsbestyrelsens arbejde Kredsbestyrelsen vil fortsætte nuværende initiativer og løbende igangsætte nye aktiviteter, som har betydning for friluftslivet i vores nærområder. Kredsbestyrelsen vil desuden udtale sig i overensstemmelse med Friluftsrådets erklærede em- 3 Friluftsoplæg for Odense Kommune

6 nepolitikker og med baggrund i et etableret netværkssamarbejde med sine kredsrepræsentanter. Kredsbestyrelsen mener, at udbygning af rammerne for friluftsliv i kommunen bør tilvejebringes gennem et tæt samarbejde mellem kommunen og de etablerede interessenter inden for områderne friluftsaktivitet, natur og formidling. Friluftsrådets lokale repræsentant vil deltage aktivt i kommunens grønne råd. Vi mener, at det grønne råd har stor værdi for kommunen. Deltagerne i det grønne råd har alle berøring med friluftspolitiske initiativer og kan bidrage med konstruktive forslag. Samarbejdsformen bør være gensidig og forpligtende, således at der skabes medansvar over for beslutninger, der træffes i dette forum. Friluftsrådet Fyn-nord peger på, at der er etableret muligheder for partnerskaber og andre støtteordninger, som har relevans til ovennævnte bemærkning om gensidighed og forpligtelse. Kommunen er ligeledes omfattet af støttekroner, de såkaldte landdistriktsmidler, som kan bidrage til udviklingen af kommunens landdistrikter. Desuden kan en del af forslagene i dette friluftsoplæg med stor sandsynlighed opnå støtte via Tips- og lottomidler til friluftsliv. Midlerne administreres af Friluftsrådet, og hvert år uddeles cirka 50 millioner kroner til en lang række forskellige projekter. Friluftsrådet Fyn-nord ser dette friluftsoplæg som en videreførelse af den dialog, vi har med kommunen. Friluftsrådet Fyn-nord er visionært, men vil også indgå konstruktivt omkring sikring og udbygning af eksisterende initiativer i Odense Kommune. Med venlig hilsen Kredsbestyrelsen i Kreds Fyn-nord: Søren Larsen, Kerteminde, kredsformand Erik Bukh, Middelfart, næstformand Palle Lund-Jensen, Middelfart Esben Eilert Andersen, Nyborg Svend Conrad, Odense Frank Jensen, Odense Birgitte Hammeleff, Nordfyn Jørgen Lundrup, Odense Kell Grønborg, Odense Friluftsoplæg for Odense Kommune 4

7 Strategi og planlægning for friluftsliv Friluftsrådets kreds 12 Fyn-nord deltager gerne i debatten om udviklingen af friluftslivet i Odense Kommune. Vi mener, at udviklingen af et sundt og bæredygtigt friluftsliv er en proces i stadig udvikling, hvor der hele tiden opstår nye muligheder og behov, som kræver en betydelig indsats på planlægningsområdet. En fornuftig udvikling stiller store udfordringer og krav til en strategi og planlægning, som kan tilgodese de mange brugere uden at komme i konflikt med andre brugerinteresser. Derfor mener vi, at Odense Kommune bør udarbejde en strategi, der kan sikre udviklingen af friluftslivet i kommunen. En friluftsstrategi kunne blandt andet indeholde følgende emner til indsatsområder: udbygning af eksisterende stisystemer opfølgning på manglende skovrejsning opfølgning på opkøb af arealerne i Tarup-Davinde-området videreudvikling af aktiviteter i Tarup-Davinde-området videreudvikling af Stige Ø-projektet Odense Å tilbage i det slyngede forløb videreudvikling af Odense Havn og kanalen videreudvikling af projekt Odense grøn by plads til idrætsfaciliteter i bynære områder skabe muligheder for fiskeri og jagt i offentlige områder friluftsliv, idrætter i det åbne land 5 Friluftsoplæg for Odense Kommune

8 I tilknytning til de nævnte indsatsområder har Friluftsrådet en række mærkesager: at sikre bevarelse af eksisterende friluftsarealer at arealer med anden anvendelse udformes, så de også lejlighedsvis kan anvendes til friluftsformål at skabe bedre adgangsforhold til naturen at gøre rammerne for friluftslivet attraktive, tilgængelige og fulde af oplevelsesmuligheder Friluftsoplæg for Odense Kommune 6

9 Forslag til fremme af friluftslivet i Odense Kommune I det forrige kapitel omtalte vi en række indsatsområder for et sundt og aktivt friluftsliv i Odense Kommune. Disse indsatsområder vil vi uddybe på de følgende sider. Udbygning af eksisterende stisystemer En stadig gennemgang af stisystemerne skal sikre mulighederne for en mere alsidig benyttelse af stisystemet til glæde for både gående, cyklende og ridende brugere. I områder, hvor brugen er meget intensiv, ville det være praktisk at separere stiforløbet for de enkelte brugergrupper, således at eksempelvis den cyklende eller ridende bruger ikke generer den gående bruger. Der bør ligeledes indrettes specielle stisystemer til brug for mountainbikere, der gerne vil have et mere kuperet terræn at færdes i. Endvidere bør stierne (markvejene) i det åbne land sikres, så de ikke sløjfes, uden at der sker oprettelse af eventuelle erstatningsstier. Der bør være mulighed for en mere alsidig benyttelse af kommunens stisystem til glæde for både gående, cyklende og ridende brugere. 7 Friluftsoplæg for Odense Kommune

10 I forbindelse med stierne bør der etableres picnicpladser og andre former for rastepladser, ligesom der med fordel visse steder også kunne etableres toiletfaciliteter. Helt konkret kan vi støtte Stjernegruppen s forslag til menneske- og faunapassage i forbindelse med kanalforbindelsen. Endvidere kunne vi foreslå en forlængelse af Langesøstien fra Rugårdsvej via det gamle havnespor til Odense Havn og videre til Stige Ø til glæde og gavn for de såkaldt bløde trafikanter. Skovrejsning Der bør sættes fokus på skovrejsningen overalt på Fyn. Det gælder ikke mindst i Odense Kommune, hvor plantningen af ny skov i de senere år er blevet et forsømt område. Der er lavet gode tiltag i Kirkendrup og Tusindårsskoven, mens den planlagte storstilede skovrejsning i den vestlige del af kommunen er blevet forsømt. I øvrigt hænger planlægningen af nye stisystemer meget sammen med øget skovrejsning. Det er vigtigt, at eksisterende vandhuller og vandløb samtidig renses og sikres til glæde og gavn for en mere righoldig flora og fauna i områderne. Gammelsø er et område, hvor en skovrejsning kunne forbinde Åløkkeskoven og Næsbyhoved Skov (store dele af området er en tidligere losseplads på gamle tørveskærsarealer). Tarup-Davinde-området Ved videreudviklingen af dette unikke område skal det sikres, at der gives flere muligheder for fysiske aktiviteter i dette meget store område, så det ikke ender blot som et område til fordybelse og som et område med mange eksklusive beboelser i naturskønne omgivelser. Der savnes en overordnet stillingtagen og en klar strategi for området, således at de organisationer (foreninger), som blandt andet repræsenterer idrætter, der udøves i det åbne land, kunne blive klar over, hvilke muligheder området byder på. Det er vanskeligt at konkretisere ønsker til områdets anvendelse, fordi signalerne hidtil har været meget uklare. Stige Ø-projektet Den oprindelige Stige Ø var af beskeden størrelse, men beslutningen om at etablere losseplads i området skabte en stor kunstig ø (dannet ved hjælp af storbyens affald). Æraen som losseplads er nu slut, og lossepladsen er inde i en afsluttende afdækningsfase, hvor der bredes muldjord ud over affaldsbjerget, der sine steder er cirka 30 meter højt. Den nordlige del af Stige Ø er fredet, men på det kunstigt skabte område har Odense by nu en enestående mulighed for i dette meget bynære område at skabe et attraktivt område for byens friluftsliv. Lokalplanforslaget var i høring i sommeren Friluftsoplæg for Odense Kommune 8

11 Der har fra borgerne og de interesserede organisationers side været stor interesse for Stige Øs fremtidige anvendelsesmuligheder. Høringsfasen er naturligvis overstået, når nærværende forslag til emner for Odense Kommunes friluftspolitik kommer til kommunens kendskab. Vi vil derfor ikke her gentage de mange ønsker til områdets fremtidige anvendelse, men blot håbe, at de mange gode intentioner bliver fulgt. Selve udbygningen af området til glæde for friluftslivet skal nu så småt sættes i gang, og vi vil fra Friluftsrådet gerne udtale vores støtte til de mange gode idéer, der er fremkommet til områdets fremtidige anvendelse. Flere af os har haft den fornøjelse at være med i idéfasen. I denne idéfase har mulighederne for etablering af et søsportcenter i forbindelse med Stige Ø også været drøftet. Vi ser dette initiativ som en fremtidsmulighed, der ikke i nær fremtid kan realiseres, men vi vover alligevel at tage den med som en fremtidsvision. Den igangværende undersøgelse om forlægning af Odense Å, i forbindelse med Fynsværkets kølevandsproblematik, kunne måske vise sig at være et incitament til igen at diskutere ovenstående projekt. Odense Å med bifloder Odense Å er blandt andet kendt for det storstilede projekt for udsætning af ørreder, der fandt sted i en meget tidlig fase af den bevidste oprensning af vores vandløb. Dernæst er den vandrige å også blevet benyttet til sejlads i den bynære del af åen. I de senere år er sejladstilladelsen for mindre både (kajak, kano og robåde) blevet stærkt udvidet. Helt konkret er en forbedring af adgangsforholdene til åløbet fra Ejby Mølle og frem til Åsum-broen et ønske fra lystfiskerne, idet åbredderne er meget svært tilgængelige på denne strækning. En placering af en handicapfiskeplads i det døde sving før Stige Ø kunne skabe en lettilgængelig og attraktiv handicapfiskeplads. En handicapfiskeplads kan etableres af en stensætning og opfyldning af det bagvedliggende areal. Også en forbedring af vandmiljøet kunne være aktuel ved udlægning af sten i åløbet for at skabe mere strøm og skjulesteder for fiskene. Dette tiltag ville være et stort aktiv for den stadig stigende fisketurisme. Placering af en handicapvenlig fiskeplads i det døde sving før Stige Ø kan skabe en lettilgængelig og meget attraktiv friluftsmulighed for handicappede. 9 Friluftsoplæg for Odense Kommune

12 Det længe diskuterede ønske om at føre åen tilbage til det gamle, snoede forløb ser nu ud til at ville blive realiseret. Det hænger sammen med ønsket om at løse nogle af landbrugets forureningsproblemer ved at skabe større arealer med såkaldt våde enge. En tilbageførsel af åen til det oprindelige, snoede forløb vil betyde, at åen bliver dybere og dermed måske mere velegnet til sejlads. Der er imidlertid, som allerede nævnt, knyttet stor interesse til åen som fiskevand. Lad os håbe, at de forskellige interessenter formår at skabe en fælles bæredygtig løsning på problemerne. Bifloderne Ryds Å og Stavids Å er ikke så vandrige; dog må de, der er eksperter på dette område, afgøre, om åerne kan være egnede til sejlads. De store vådområder, der omgiver åerne, er derimod velegnede til rekreative områder, og stisystemerne i området er udmærkede og bør yderligere udbygges. Odense Havn og kanalen Sejladsen med fragtskibe på Odense Havn er stort set ophørt efter opførelsen af Lindø-Terminalen. Hermed er ønsket om en anden benyttelse af havnearealerne (nemlig til liberalt erhverv og kultur- og boligformål) blevet det nye tema. De umatrikulerede havnearealer er besværlige og dyre at byggemodne med det til følge, at byggeri på sådanne arealer naturligvis er dyrt. Derfor ønsker de potentielle investorer en høj bebyggelsesprocent på arealerne. Det bør dog ikke hindre, at frie rum og grønne områder tænkes ind ved planlægningen. De store vandarealer gør det ikke alene. Konkret kunne en yderligere skovrejsning være et ønske. Skovrejsningen kunne for eksempel finde sted i tilknytning til de allerede eksisterende skove, Åløkkeskoven og Næsbyhoved Skov på de grønne Gammelsø-arealer, idet disse arealer ikke er særlig velegnede til byggeri. Det helt store problem omkring udbygningen af havnearealerne er dog oprensningen af de meget forurenede havnebassiner. Måske kunne en omlægning af et af de mindre åløb (Stavids Å) være en del af løsningen for at sikre en vandudskiftning i havnebassinerne. Den projekterede forbindelse over kanalen er en nødvendighed for at løse infrastrukturelle problemer i og omkring Odense. Forbindelsen bør gennemføres på den mest skånsomme måde for naturen og bør blandt andet indeholde en forbindelse for gående trafik såvel som for motoriserede køretøjer. Videreudvikling af Odense grøn by Odense er kendt som en grøn by, og dette image bør virkelig holdes ved lige. Med åens forløb gennem byen og de mange mindre skove og grønne parkarealer har byens borgere kort afstand til friluftsarealerne. Men de grønne arealer bør til Friluftsoplæg for Odense Kommune 10

13 stadighed udbygges ved nyudstykninger, og der bør også indtænkes legepladser og udendørs idrætspladser, som er helt vitale for udviklingen i nærområderne. I denne forbindelse er det også vigtigt at sikre en ren bykerne, til glæde for byens borgere og de mange turister, som gæster Odense. Ligeledes glæder byens borgere sig over de mange skulpturer på byens pladser og anlæg. Odense Kommunes initiativer om bilfri bymidte, shuttle-busser eller sporvogne kan vi derfor kun hilse velkommen. Med Stige Ø får byen nu yderligere et guldrandet aktiv for friluftsaktiviteter meget tæt på byen. En stiforbindelse videreført fra Åsum til Stige Ø langs åløbet vil skabe et smukt stiforløb til Stige Ø. Mulighederne for fiskeri og jagt bør ikke glemmes. De kan gøres til genstand for årligt tilbagevendende traditioner, og jagt kan have en regulerende effekt på de mange dyrearter, som efterhånden tilpasser sig bylivet. Friluftsliv og idrætter i det åbne land Vi har valgt at give dette emne et selvstændigt afsnit vel vidende, at vi her beskæftiger os med aktivitetsmuligheder, som er vanskelige at indpasse i det moderne samfund, hvor tolerancen er lav over for støjende aktiviteter. Vi har med tilfredshed noteret os, at Odense Kommune undersøger mulighederne for en genåbning af motocrossbane i Højbjerg. Men også andre aktiviteter både inden for automobilsporten og motorcykelsporten mangler faciliteter. Det er svært for os at pege på egnede områder, hvor disse aktiviteter kan placeres, idet en placering kræver meget omfattende undersøgelser af miljøpåvirkninger. En placering tæt på Odense by skal ske i en dialog mellem myndigheder, befolkning og brugere. Flyvesporten og skydesporten, herunder også jægerne, er omfattet af samme problematik. Andre idrætsgrene, som orienteringsløb, mountainbiking, visse grene af ridesporten med flere, er også afhængige af mulighederne for adgangen til det åbne land. En god dialog med lodsejerne og statsskovdistrikterne er her en nødvendighed, men absolut også en løsningsmodel, som giver gode muligheder. Det er vigtigt at finde egnede områder til automobilsporten og motorcykelsporten. 11 Friluftsoplæg for Odense Kommune

14 Friluftsliv i Region Syddanmark Regionen strækker sig fra Vadehavet til Det Sydfynske Øhav. Regionens natur har et stort vækstpotentiale for friluftsliv, som kan anvendes til fremme af oplevelser, naturturisme og sundhed, så regionen bliver et attraktivt sted at bosætte sig og/eller holde ferie. Visionen er: at der kan skabes nationalparker i regionens område at man skal kunne bevæge sig til fods, på cykel eller til hest en hel dag i naturen i regionen uden at komme i konflikt med den motoriserede færdsel Følgende indsats skal medvirke til at realisere visionerne: Sammenhængende stinet for gående, cyklende og ridende, både lokalt og regionalt. Stinettet skal indeholde sikker passage af trafikårer, organiserede parkeringsmuligheder, et handicapvenligt stisystem, en kombination af stier og vandveje gerne på tværs af landegrænsen flere primitive opholds- og overnatningspladser og etablering af stisløjfer omkring alle bysamfund. Øget og lige adgang til naturen, herunder adgang til private arealer i det åbne land. Der kan blandt andet stilles krav om, at naturplaner indeholder afsnit om adgangsforhold. Krav om stop for nedlæggelse af eksisterende mark- og skovveje samt stier til kysten. Krav om offentlige opkøb/leje af naturområder. Større viden om eventuelle restriktioner for færdsel og ophold på særlige områder og i særlige yngle- eller vækstperioder. Friluftsoplæg for Odense Kommune 12

15 Friluftsrådets generelle politik FRILUFTSLIV GIVER LIVSKVALITET Friluftsliv giver livskvalitet. Når friluftsliv integreres i de relevante kommunale forvaltningsområder, som sundhed, børn og unge, skole, ældre, kultur og fritid samt natur og miljø, opnås en lang række synergieffekter. Bedre muligheder for friluftsliv i en oplevelsesrig og tilgængelig natur skaber større naturforståelse, øger sundheden, forebygger livsstilsrelaterede sygdomme blandt borgerne og gør samtidig kommunen attraktiv. Friluftsrådet opfordrer kommunerne til at inddrage organisationerne og borgerne i den kommunale opgaveløsning. Alle kommuner skal lave en strategi, hvor der tages aktiv stilling til rammerne for det lokale demokrati og formuleres visioner og spilleregler. Friluftsrådets lokale kredsbestyrelser er klar til at deltage aktivt i kommunernes fremtidige arbejde med de områder, der vedrører friluftsliv og natur. Det kan foregå gennem de grønne råd og grønne partnerskabsprojekter eller andre fora. >> friluftsraadet.dk/354 (Det Friluftspolitiske Handlingsprogram) >> friluftsraadet.dk/553 (friluftsliv i kommunerne) >> groennepartnerskaber.dk Formidlingen af kommunens natur, kultur og friluftsliv er vigtig. Den vil gøre borgere og turister opmærksomme på kommunens tilbud, få flere mennesker ud at dyrke friluftsliv og skabe større naturforståelse. Formidlingen kan eksempelvis foregå gennem naturvejledning, naturskoler, udeundervisning, friluftsfaciliteter eller friluftskort. >> friluftskortet.dk >> friluftsraadet.dk/493 (formidling) >> groentflag.dk >> natur-vejleder.dk 13 Friluftsoplæg for Odense Kommune

16 >> skoveniskolen.dk Turismen er vigtig for mange danske kommuner. Det er den også for Friluftsrådet, som ikke mindst arbejder for at fremme bæredygtig turisme. Friluftsrådet ser en betydelig synergi imellem friluftslivets tilbud til kommunens borgere og turister. Tiltag, der kommer såvel borgere som turister til gode, kan for eksempel være nationalparker, cykel- og vandreruter, lejrpladser, udlejning af kanoer og kajakker eller formidlingen af natur- og friluftstilbud. >> friluftsraadet.dk/471 (Friluftsrådet og turisme) >> friluftsraadet.dk/1361 (download Friluftsliv på dagsordenen i nationalparkerne! ) FRILUFTSLIV I BYEN Mere og bedre friluftsliv i byens grønne og blå områder er afgørende for borgernes livskvalitet og sundhed, og byernes indretning har stor betydning for friluftslivets muligheder. Mulighederne kan forbedres gennem etablering af nye grønne områder, forbedring af natur og oplevelser samt etablering af flere friluftsfaciliteter. 85 procent af befolkningen bor i byerne, og derfor har det stor betydning, at der er attraktive opholdssteder og arealer, som er tilgængelige, og som giver gode muligheder for varierede oplevelser. Det samme gælder kommunens infrastruktur af stier, som giver borgerne mulighed for at færdes via sammenhængende stisystemer mellem hjem, arbejde, institutioner og indkøb. Attraktive grønne og blå områder er nødvendige for god udøvelse af friluftsliv. På landsplan har vi fået flere grønne områder i byernes randzoner, men alt for mange grønne områder inde i byen forsvinder eller bliver mindre, og mange har stadig et naturindhold, som kan forbedres. Ofte er adgangen til byens blå områder det vil sige søer, åer, kyststrækninger, havneområder og kanaler for ringe, og faciliteterne kan forbedres. >> byensfriluftsliv.dk >> friluftsraadet.dk/671 (grønne byrum) >> friluftsraadet.dk/1375 (Odense Deklarationen) FRILUFTSLIV I DET ÅBNE LAND Kyster Danmarks cirka kilometer kyststrækning er et vigtigt grundlag for friluftsliv med et stort udviklingspotentiale, og kystfriluftsliv står højt på Friluftsrådets dagsorden. Det er fortsat vigtigt at fastholde og arbejde for god adgang til og langs Friluftsoplæg for Odense Kommune 14

17 kysten blandt andet ad markveje, stier og fællesveje samt at fjerne ulovlig skiltning. >> friluftsraadet.dk/1106/7234 (kystfriluftsliv) Landbrugsområder Landbrugslandet er en del af danskernes landskabsopfattelse, og det er afgørende, at befolkningen kan færdes i produktionslandskabet. Friluftsrådet mener, at der uden skade for naturen, miljøet og produktionen kan åbnes for yderligere færdsel i det åbne land, for eksempel langs visse hegn og markskel, i randen af de dyrkede jorder, på braklagte jorder og på de dyrkningsfrie bræmmer. >> spor.dk >> dn.dk (Dansk Naturfredningsforening) >> >> landdistriktsprogrammet.dk Skove Skovene er af største betydning for friluftslivet. Det anslås, at hver dansker i gennemsnit besøger skovene 11 gange årligt. Derfor er det vigtigt fortsat at arbejde for bedre faciliteter i skovene samt bedre muligheder for at færdes og opholde sig i de private skove. Cirka en ottendedel af Danmark er dækket af skov, hvoraf cirka 25 procent er offentligt ejet. Der er behov for yderligere skovrejsning, som kan skabe bedre vilkår for friluftslivet og bidrage til opfyldelsen af den af Folketinget vedtagne politiske målsætning om at øge det danske skovareal. Kommunal skovrejsning kan benyttes til at give borgerne bedre friluftsmuligheder og gavne naturen. Bynær skov kan tilmed gøre kommunen attraktiv for tilflyttende borgere og virksomheder og kan medvirke til at beskytte grundvandet. Bynær skovrejsning er et oplagt element i det lokale arbejde med fastlæggelse af en kommunal friluftspolitik, og skovrejsningen kan udgøre en markant del af kommuneplanerne. Ved planlægningen af al ny skov er det en god idé at overveje, hvilke oplevelser den nye skov skal indeholde. Friluftsrådet opfordrer til at inddrage de lokale brugere allerede tidligt i planlægningsfasen. >> friluftsraadet.dk/499 (skovrejsning) Råstofgrave Tidligere graveområder byder på spændende muligheder for naturoplevelser og naturformidling. I mange tilfælde vil tidligere råstofgrave også kunne rumme eks- 15 Friluftsoplæg for Odense Kommune

18 pressive aktiviteter som motocross, skydebaner eller terrænkørsel, da forholdene ofte giver en god støjafskærmning. >> friluftsraadet.dk/1826 (friluftsliv i råstofgrave) Søer og vandløb Friluftsrådet opfordrer til at forbedre mulighederne for sejlads på søer og vandløb. Roere, lystfiskere, surfere, fuglekiggere og mange andre har glæde af de danske søer og vandløb, og naturoplevelsen er fællesnævner for aktiviteterne. En fornuftig kommunal planlægning af den rekreative anvendelse af vandløb og søer kan medvirke til at mindske eller forhindre konflikter mellem de forskellige friluftsaktiviteter, lodsejerinteresser og naturbeskyttelsesinteresser. Oprettelse af brugerråd for vandløb og søer kan bidrage til at forebygge eventuelle konflikter. >> skovognatur.dk >> friluftsraadet.dk/495 (adgangs- og færdselsforhold) Friluftsliv i de bynære landskaber Overgangen mellem land og by, de bynære landskaber, udgør en vigtig ramme for friluftsliv. Derfor er adgangen til de bynære landbrugsområder, skove og natur- og kulturmiljøområder vigtig at forbedre. Adgangen mellem by og land forhindres eller besværliggøres ofte af store veje, jernbaner, boligområder eller andre barrierer. Friluftsrådet anbefaler, at der tages højde herfor allerede ved planlægningen af nye byområder og infrastrukturanlæg, og at der arbejdes for at forbedre adgangen på tværs af eksisterende barrierer. Muligheden for at færdes mellem byen, boligen og arbejdspladsen og det åbne land kan optimeres eller forbedres ved anlæggelse af flere gang- og cykelstier mellem by og land. Ved en fremtidig byudvikling bør infrastruktur og grønne kiler fra de bynære naturområder ind i byen inddrages. Tekst: Friluftsrådet samt kredsbestyrelsen for Friluftsrådet Fyn-nord. Støttet af Tips- og lottomidler til friluftslivet. Trykt: 100 eks. marts 2008 Findes i elektronisk form på Friluftsoplæg for Odense Kommune 16

19

20 Friluftsrådets sekretariat Scandiagade København SV Tlf Friluftsrådets kreds Fyn-nord Søren Larsen Lykkedamsvej Kerteminde