Velkommen på Søndersøskolen

Transkript

1 Velkommen på Søndersøskolen Skoleåret 2014/2015

2 Indholdsfortegnelse Adresser og træffetider... 3 Skolereformen... 4 Børnehaveklassen... 5 Den sikre skolevej... 6 Elevplaner. 7 Elevråd.. 7 Erstatningspligt og ansvar... 7 Ferier og fridage... 8 Fleksibel skole og alternative skoledage... 8 Fordeling af elever i klasser... 9 Forsømmelser FFO Glemte sager 10 Informations og kommunikationspolitik på Søndersøskolen. 10 Kontaktbog Kontaktforældreordningen Mælk og skolemad Møde- og ringetider Målsætning og fokus på fællesskab Ordens- og samværsregler Principper for ekskursioner, lejrskoler og skolerejser Principper for det inkluderende læringsmiljø Principper for samarbejde mellem skole og hjem Skolebestyrelse Skolebestyrelsesmedlemmer Sundhedsplejen /Kommunallægen Tandplejen Trivselspolitik

3 Adresser og træffetider Søndersøskolen Kirke Værløsevej 50 Kontoret er åbent mellem kl. 8 og kl Værløse fredag ml. 8 og kl sondersoskolen@furesoe.dk Sekretærer: Tine Green tig@furesoe.dk Desirée Damsgaard Thomasen ddt@furesoe.dk Afdelingsleder for indskolingen (0.-3. klasse) Gitte Meinert gme@furesoe.dk efter aftale Skoleleder og afdelingsleder for mellemtrinnet (4.-6. klasse) - Kirsten Boel kbo@furesoe.dk efter aftale Afdelingsleder for udskolingen (7.-9. klasse) Kirsten Fuursted kf@furesoe.dk efter aftale Personalerummet Teknisk servicemedarbejder Per Pedersen og Lennart Kastrup, dagtimer Teknisk servicemedarbejder Ole Lind, aftentimer Børne & ungerådgivning Tale/hørepædagog, Anne Mehlsen Sundhedsplejerske Lene Brøndum Træffetid mandag og tirsdag. lbj@furesoe.dk Sundhedsplejerske Elisaberth Sigvard Træffetid torsdag og fredag. esi@furesoe.dk Tandplejen tidsbestilling.tandplejen@furesoe.dk Leder FFO-Søndersø Anette Bækkelund Heide Daglig leder FFO1 Maibritt Leger Rasmussen UU vejleder Bente Olsson Ungdomsskolen Skolebestyrelsens formand, Alex Fonnesbech

4 Skolereformen på Søndersøskolen Vi glæder os til at åbne dørene den 11. august Her vil I møde en skole, der er klar til implementeringen af skolereformen. Vi er optaget af at leve op til de tre overordnede mål for folkeskolen; At alle elever skal blive så dygtige som de kan At vi skal mindske betydningen af social baggrund for de faglige resultater At tilliden og trivslen til folkeskolen blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. I vil møde en skole, hvor eleverne får en længere og mere varieret skoledag. Det betyder: Skoledagen for indskolingen er fra kl kl. 14. Hvis I vælger studietid (vores ord for lektiecafe) fra, har eleverne fri kl mandag, onsdag og fredag. Skoledagen for mellemtrinnet er fra kl kl.15 mandag, onsdag og fredag og til kl. 14 tirsdag og torsdag. Hvis I vælger studietid fra, har eleverne fri kl. 14 alle dage. Skoledagen for udskolingen fremgår af elevernes skemaer, da studetiden for udskolingen ligger på forskellige tidpunkter afhængigt af klassetrin. Tid til understøttende undervisning (uu-timer), hvor eleverne i højere grad vil få mulighed for at lære på flere måder, og hvor der vil være fokus på at omsætte teori til praksis. Flere timer til dansk og matematik fra klasse. Fordi de to kernefag er grundlæggende for at kunne lære andre fag. Tidligere fremmedsprog: Engelsk fra 1. klasse, 2. fremmedsprog (tysk/fransk) fra 5. klasse og mulighed for at vælge et 3. fremmedsprog som valgfag i 7. klasse. Studietid og faglig fordybelsestid, hvor eleverne får mulighed for at lave deres lektier og hvor de kan fordybe sig indenfor et interesseområde. Se vores beskrivelse af studetid på Søndersøskolens hjemmeside. Motion og bevægelse bliver integreret i alle skolens fag i gennemsnit 45 min. om dagen, da motion og bevægelse styrker elevernes motivation og sundhed. Den åbne skole. Skolen skal samarbejde med det omgivende samfund, og det omgivende samfund skal tænkes ind i skolen. Der er allerede lavet aftaler med idrætsforeningerne og musikskolen. Vi orienterer jer om dette på de enkelte årgange. Flere valgfag fra 7. klasse. Det bliver nu muligt at oprette nye valgfag, og valgfag gøres obligatorisk. På Søndersøskolen har vi besluttet, at følgende fire temaer skal være helt særlige opmærksomhedsfelter i arbejdet med reformen på Søndersøskolen: 1. Evidens: Vi skal alle blive bedre til at tage udgangspunkt i forskning og evidens i forhold til praksis i hele organisationen. Dette skulle gerne medføre et øget 4

5 læringsudbytte for eleverne og øge tilliden og respekten omkring vores daglige arbejde på skolen. 2. Klasseledelse: Lærere og pædagoger udøver tydelig klasseledelse. Dette fokuspunkt skulle også gerne øge elevernes læring, skabe ro til fordybelse og en øget trivsel blandt eleverne. 3. Læringsmål: Al tilrettelæggelse af læring og undervisning tager udgangspunkt i læringsmål både for hele klassen/børnegruppen og for det enkelte barn. 4. Lærer/pædagog- samarbejdet: Lærer- og pædagogteamet omkring en årgang har en oplevelse af og en bevidsthed om, at de løser en fælles opgave. Det er vigtigt, at vi i samarbejdet får brugt disse to faggruppers kompetencer så optimalt som muligt. Børnehaveklassen - Overordnede mål og årsplan for 0. klasse At skabe fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets nysgerrighed, videbegær og lyst til at lære mere og gøre barnet fortroligt med skolen. Det tilstræbes, at børnene som en del af den alsidige udvikling tilegner sig viden og færdigheder, som undervisningen i skolens grundlæggende fag kan bygge videre på. Undervisningen skal skabe sammenhæng både mellem børnenes overgang fra hjem, og dagtilbud til skolen, samt mellem 0. klasse, de efterfølgende klassetrin og skolefritidsordningen. Sociale mål Det er målet at udvikle et klassemiljø: Hvor alle trives, og hvor det er rart at være Hvor alle tager hensyn til hinanden og udvikler gode venskaber Hvor alle skal lære at lytte til hinanden og vente på tur Hvor alle taler pænt til og om hinanden Hvor man kan arbejde sammen på tvære af køn, venskaber og fagligt niveau 0. Klasses indhold og mål Leg skal udgøre et centralt element i undervisningen med vægt på legens egenværdi og læring gennem leg og legeliggende aktiviteter. Vi tilstræber, at børnene udvikler lyst til og motivation for at beskæftige sig med skolens indhold, sociale fællesskaber og særlige arbejdsformer og herved bidrager til grundlaget for børnenes videre skolegang. Indholdet i undervisningen omfatter følgende temaer: Sprog og udtryksformer Natur og naturfaglige fænomener Det praktiske musiske Bevægelse og motorik Sociale færdigheder Samvær og samarbejde Årsplanen gennemgås detaljeret til forældremødet. 5

6 Den sikre skolevej Vi synes det er vigtigt, at vore elever kommer sikrest muligt til og fra skole. Trafiksikkerheden for det enkelte barn er forældrenes ansvar, men skolen vil gerne hjælpe. Derfor har skolen færdsels-undervisning, cykeleftersyn, cyklistprøver osv. Vi opfordrer meget til, at så mange elever går eller cykler til skole, og der er heldigvis fine cykelstier omkring skolen. Hvis du kører dit barn i skole i bil, skal du sætte dit barn af ved skolens store parkeringsplads og ikke bruge adgangen fra Lathyrusvej, da dette skaber mange farlige situationer for andre gående trafikanter og cyklister. Nogle gode råd er Send dit barn hjemmefra i god tid. Undgå at pålægge børn opgaver på vej til skole, som kan bringe dem i tidsnød eller uden for den vante skolevej. Forsyn dit barns tøj og taske med refleksbrikker og -bånd. Mindre børn har svært ved at bedømme afstand, at vurdere køretøjers fart at krydse kørebanen rigtigt. Øv derfor disse ting med dit barn og kontroller jævnligt, at barnet husker, hvad det har lært. Giv dit barn den vane at bruge cykelhjelm. Husk som voksen at tage hensyn til eleverne ved kørsel i bil, og parker kun de Tilladte steder. 6

7 Elevplaner Formålet med elevplaner er beskrevet i Bekendtgørelse om elevplaner i folkeskolen På Søndersøskolen er der aftalt følgende rammer for elevplanen: Elevplanen udarbejdes en gang om året for alle elever på alle klassetrin. Det vil være naturligt at koble elevplanen sammen med skole/hjem-samtalen tidsmæssigt. Alle elevens lærere bidrager til elevplanen, men det er ikke meningen, at der skal være specifikke udsagn fra hvert fag. Der skal være bidrag fra elementer af alle fag i en elevplan. Det betyder, at lærerne omkring de enkelte klasser/årgange skal bidrage til den elevplan, der udarbejdes for den enkelte. Alle fag skal ikke være lige meget i fokus hvert år for de enkelte elever. Elevplanen skal indledningsvist indeholde en kort statusdel/evaluering af den forgangne periodens mål. Her kan man også beskrive resultatet af test og prøver. Der skal opstilles faglige og sociale mål, som alle lærere bidrager til, og det skal aftales hvordan eleven kommer i mål. Der opstilles max 5. mål. Målene beskrives kort og enkelt med udgangspunkt i elevens alder, modenhed m.m. Det kan aftales og nedskrives, hvordan forældrene kan støtte eleven i målene. Udfordringen Hvad kan forhindre dig i at nå målet kan medtages. Elevplanen underskrives af eleven, læreren(klasselæreren) og forældrene. Der er ikke krav om brug af en fast skabelon til elevplanen. Elevråd På Søndersøskolen findes tre elevråd. Det lille elevråd som er sammensat af repræsentanter fra klasse, elevrådet for mellemtrinnet som omfatter klasse og det store elevråd, som er for klasse. Elevrådene kan beskæftige sig med alle områder, der har betydning for elevernes skoledag. Erstatningspligt og ansvar Som hovedprincip gælder, at skader, der overgår en elev i skoletiden, og som må tilskrives hændeligt uheld, må bæres af eleven og hjemmet selv. Skolen påtager sig intet erstatningsansvar overfor elevernes ejendele i tilfælde af tyveri, hærværk eller anden ødelæggelse. Dette gælder også cykler, ure, smykker, kontante penge, beklædnings genstande osv. Cykler der henstilles på skolens pladser er på eget ansvar. Større kontante beløb, såvel som kostbare ure og smykker, bør ikke medtages på skolen. Tøj og andre personlige ejendele bør mærkes med navn. Såfremt eleven med forsæt ødelægger ting eller på trods af forbud forårsager beskadigelse af skolens inventar, bygninger m.v., medfører dette krav til elevens forældre om erstatning. Bortkomne og ødelagte bøger skal normalt erstattes. 7

8 Ferie- og andre fridage for skoleåret 2014/2015 Sommerferie: mandag, den 30. juni 2014 søndag, den 10. august 2014 Efterårsferie: mandag, den 13. okt søndag, den 19. okt Juleferie: tirsdag, den 23. dec søndag, den 4. januar 2015 Vinterferie: mandag, den 9. feb søndag, den 15. feb Påskeferie: mandag, den 30. marts 2015 mandag, den 6. april 2015 St. Bededag: fredag, den 1. maj 2015 søndag, den 3. maj 2015 Kr. Himmelfartsdag: torsdag, den 14. maj 2015 søndag, den 17. maj 2015 Pinseferie: mandag den 25. maj 2015 Grundlovsdag: fredag den 5. juni 2015 Sommerferie: mandag den 29. juni 2015 søndag den 9. august 2015 De nævnte dage incl. Første skoledag efter sommerferien 2015 er for børnehaveklasse 9. klasse mandag den 10. august. Søndersøskolen - en fleksibel skole med en fleksibelt tilrettelagt skoledag På Søndersøskolen arbejder vi med en fleksibelt tilrettelagt skoledag med fokus på, hvordan vi i højere grad kan skabe et læringsmiljø, hvor indholdet styrer dagligdagen og ikke omvendt! Det betyder, at det pædagogiske personale er organiseret i selvstyrende team, med en årgang som omdrejningspunkt. Her har en gruppe lærere på 4-6 voksne ansvar for undervisningen af de tre klasser, der almindeligvis hører til en årgang. Det betyder altså, at lærerne så vidt det er muligt og de faglige forudsætninger er i orden, samler alle deres timer på den pågældende årgang. Nedenstående elementer er med til at kendetegne Søndersøskolen som en fleksibel skole: Lærerne er organiseret i selvstyrende team omkring en årgang. Lærergruppen har ansvaret for at tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb for den samlede elevgruppe på årgangen. Det tætte lærersamarbejde skaber mulighed for pædagogisk og faglig sparring. Den enkelte årgang tilhører en afdeling med egen afdelingsleder. Undervisningsforløbene er sammenhængende, således at det er indholdet, der bestemmer skoledagens skema i stedet for at undervisningen er underlagt skemaet. Det betyder, at der arbejdes ud fra fleksible skemaer, hvor skemaet rettes til ud fra mål, indhold og arbejdsmetoder. Skoledagen og skoleåret kan således tilrettelægges på en fleksibel og differentieret måde i forhold til undervisningens indhold. Der arbejdes i meningsfulde helheder, hvor fagenes indhold indbyrdes støtter hinanden. Undervisnings- og læringsmiljøet rummer mulighed for at veksle mellem faglige og tværfaglige undervisningsforløb. Undervisningen består af værkstedsprægede undervisningsforløb, temaundervisning, projektarbejde og klasseundervisning. Dette medfører en større grad af aktivitet og selvvirksomhed blandt eleverne og dermed mindre klasse- og tavleundervisning. 8

9 I skoledagen gives der tid til fordybelse i fag, emner og projekter samt tid til kreative eksperimenter. I skolen skabes der sammenhængende tid til opsøgende aktiviteter i naturen og det omliggende samfund. Der tages udgangspunkt i elevernes forudsætninger og undervisningen differentieres ud fra elevernes interesser, modenhed, evner og behov for struktur. Skoledagen varieres så børnenes lyst til at lære udvikles/fastholdes. Eleverne arbejder sammen på tværs af klasser, dvs. at fokus flyttes fra klassen til årgangen i perioder. Eleverne har mulighed for at forholde sig til flere elever end klassen tilbyder med det formål at få andre sociale og faglige relationer. Skolen har høje faglige mål, hvor børn udvikler sig med både krop, hænder, hoved og følelser i samværet med andre. Musiske, kreative, praktiske og fysiske aktiviteter skal medvirke til, at alle elever udfordres på deres læringspotentialer. Skoledagens længde kan variere fra periode til periode. Vikardækning ved planlagt fravær varetages af teamets egne lærere, da det vil indgå i en fleksibel planlægningsstruktur, som skal sikre, at eleverne får deres undervisning i de forskellige fag med kendte lærere. Vikardækning ved sygefravær vil dog fortsat blive varetaget fra kontorets side som det kendes fra i dag. Der er fokus på vigtigheden af et højt informations- og kommunikationsniveau mellem forældre og lærere/skolen. Fordeling af elever i klasser Med det formål at sikre velfungerende klasser, tilstræbes der ved klassedannelsen: At der er en nogenlunde ligelig fordeling af piger og drenge At der er en nogenlunde ligelig fordeling af børn fra forskellige områder i skoledistriktet At der tages hensyn til børn med særlige behov At der tages hensyn til forældres begrundede ønsker At børnehaver og FFO inddrages i klassedannelsen Almindeligvis vil større børnegrupper fra samme institution blive fordelt på flere klasser. I praksis foregår denne fordeling ved, at det pædagogiske personale, fra både børnehave og FFO, som kender børnegruppen, sammen fordeler børnene ud fra ovenstående udsagn. Placering af børn og unge senere i skoleforløbet sker i en dialog med relevante lærere og pædagoger. Ved klasseplacering af børn og unge, der flytter til skoledistriktet, tages der udgangspunkt i at understøtte ovenstående principper. 9

10 De enkelte udsagn står ikke i en prioriteret rækkefølge. Se hele principbeskrivelsen på vores hjemmeside Forsømmelser Ved forsømmelser på grund af sygdom underrettes skolen snarest. Kortvarig fravær meddeles i elevens kontaktbog på intra. Ved længere tids sygdom skal skolen have besked senest 4. dagen efter fraværets begyndelse. Meddelelse gives til klasselæreren eller skolens kontor. Ved sygdom af længere tids varighed kan der etableres hjemmeundervisning, og skulle eleven efter endt sygdom have behov for ekstraundervisning, kan vi også imødekomme dette. FFO-Søndersø Som tidligere beskrevet ligger FFO1-Søndersø på skolen, hvor fritidsdelen og undervisningsdelen deler lokaler. FFO1 er for børn fra børnehaveklasse til og med 3. klasse. FFO en har også åbent i skolens ferier. Ansøgningsskema til optagelse fås på Rådhuset eller i forbindelse med skoleindskrivning på skolens kontor og sendes/ afleveres til Furesø Kommune. Udmeldelse sker til FFO med en måneds varsel til den 1. i en måned. Glemte sager Der findes glemte sager på skolen rundt omkring. Hvis noget tøj er blevet væk, kan det godt betale sig at komme og se efter tøjet i "glemmekassen", som er placeret uden for skolens kontor. Ved garderoberne ligger der også meget glemt tøj. Ure, smykker, punge og andre værdisager, som findes på skolen opbevares på kontoret, hvor man kan spørge efter sine tabte sager. Søndersøskolens informations- og kommunikationspolitik På Søndersøskolen er det et mål at alle elever, forældre, medarbejdere, ledelse (herunder Furesø Kommunes Center for Børn og Skole) og bestyrelse altid er og føler sig velorienterede om relevante forhold der vedrører skolens virke, samt at parterne er i løbende dialog om emner, der angår skolen, på en sådan måde der er præget af åbenhed og respekt og som udvikler skolen både fagligt og socialt. Dette kan kun ske, hvis alle parter får de fornødne informationer, de har brug for hos hinanden og ved hinandens hjælp hurtigt og nemt. Dette betyder, at alle informerer hinanden på eget initiativ, indenfor væsentlige sager, emner eller lignende der vedrører andre når behovet er derfor. I Søndersøskolens informations- og kommunikationspolitik bliver retningslinierne for den gode kommunikation indenfor alle områder som har relevans beskrevet. Med dette sikres at de gensidige forventninger bliver afstemt, således at eventuelle 10

11 misforståelser dermed nemmere lader sig rydde ad vejen. Ligeledes bør man ikke tøve med at henvende sig til hinanden, hvis man er involveret i problemer eller har kendskab til problemer der har relation til skolen. Politikkens indhold Informations- og kommunikationspolitikken er beskrevet fra to vinkler: 1. Den generelle information om skolen 2. Information og kommunikation omkring årgange og klasser Førstnævnte involverer skolens kontor og ledelse, hvorimod det sidstnævnte involverer klassernes lærere og relevante afdelingsledere. De mulige kommunikationskanaler er beskrevet, både med hensyn til indhold og mulig anvendelse, og udtrykker de gensidige forventninger der er omkring information og kommunikation. Se hele informations- og kommunikationspolitikken på skolens hjemmeside. Kontaktbog Informationer til lærerne skal gå gennem forældreintra, under Dialog mellem skole og hjem, under punktet Kontaktbog. Kontaktforældreordningen på Søndersøskolen På det første forældremøde i skoleåret vælges mindst to kontaktforældre i hver klasse blandt de fremmødte forældre. Det anbefales at der sker en løbende udskiftning fa kontaktforældrene for at sikre, at man giver plads til nye kontaktforældre samtidig med at kontinuiteten bevares. Kontaktforældreordningen er ikke forankret i lovgivningen eller andre bestemmelser, hvorfor der ikke kan pålægges kontaktforældrene opgaver eller tildeles disse formel kompetence. Et godt samspil mellem kontaktforældre, skolebestyrelsen og skolen vil imidlertid gavne og støtte samarbejdet og dermed børnenes og lærernes dagligdag. Det giver tryghed, men også forpligtigelse at vide og mærke at bestyrelsen har bred kontakt til og opbakning fra forældrekredsen. For at styrke sammenholdet i og omkring klassen kan klassens kontaktforældre medvirke til at: Tage initiativ til, i samarbejde med klasselæreren og klassens øvrige lærere, at planlægge og deltage i sociale arrangementer, både med hensyn til indhold, afvikling og rammer. I samarbejde med de øvrige forældre tage initiativer til at planlægge og gennemføre hytteture, klassefester o.l. for elever og eventuelt også forældre. Efter aftale med klasselæreren og klassens øvrige lærere at bistå med planlægningen og afviklingen af klasseforældremøder. Administrere klassekassen Bistå ved skole/klassearrangementer som f. eks. ekskursioner og emneuger. 11

12 I samarbejde med klasselæreren og klassens forældre oprette og administrere klassens forældrekartotek (viden/emnebank). Modtage informationer om skolebestyrelsens arbejde. Deltage i 1-2 møder årligt arrangeret af skolebestyrelsen, samt give og videregive informationer og inspiration til skolebestyrelsen. Kontaktforældrene kan ikke bringe spørgsmål op vedrørende den enkelte elev. Sådanne sager overlades til en direkte kontakt mellem den pågældende elevs forældre og lærere/skole. Mælk og skolemad Giroindbetalingskort til bestilling af skolemælk for det kommende halvår, udleveres til eleven af klasselæreren. Det har vist sig, at mange administrative misforståelser kan undgås, hvis eleven straks ved udleveringen skriver skole, kommende klasse og navn på kortet. Mælkeordningen administreres af Tlf Alle elever kan bestille skolemad, det sker via nettet på Skolemaden leveres til eleverne sammen med skolemælken. Se mere om ordningen på skolens hjemmeside. Mødetid og ringetider Den daglige skoledag starter kl Børnehaveklassen møder dagligt i skole kl til Hvis I fravælger studietid har børnene fri kl mandag, onsdag og fredag. 1. modul: Pause: modul: Spisning og pause: modul: (til kl mandag, onsdag og fredag, hvis I fravælger studietid) Målsætning for Søndersøskolen og vores fokus på fællesskab Det er Søndersøskolens mål at: SKABE LYST OG KUNNEN TIL AT LÆRE OG UDVIKLE SIG GENNEM HELE LIVET. Vi vil med udgangspunkt i den enkelte bibringe skolens børn og unge livskompetence, således at alle udvikler drømme og værdier alle kan anvende læring i forskellige situationer alle kan agere i et globalt orienteret samfund, samt alle bidrager til demokratiske processer Vores grundsyn er, at vi lærer, når vi trives vi ser mangfoldighed og forskellighed er en styrke 12

13 vi vil mestre forandring vi inddrager det omgivende samfund i vores arbejde vi tager ansvar for os selv og hinanden vi vil udfordres fagligt i hverdagen. Vores skole bruger og videreudvikler nysgerrighed og kreativitet gennem praktiske, musiske, fysiske og sociale aktiviteter har et inkluderende læringsmiljø, hvor alle oplever sig anerkendt som en aktiv og bidragende del i forhold til de faglige og sociale fællesskaber bygger på traditioner og fornyelse er vedkommende og udfordrende tiltrækker, fastholder og skaber udvikling for de ansatte er konstant på forkant i forhold til den pædagogiske udvikling og er en dynamisk organisation, hvor læring og udvikling går hånd i hånd lader IT og digitale processer indgå som en naturlig del af læringsmiljøet Se hele principbeskrivelsen på vores hjemmeside Med det formål at styrke fællesskabet er nedenstående tiltag igangsat på Søndersøskolen: Traditioner for alle: 1. skoledag v. flagstangen. Skolelederen byder velkommen og vi synger et par sange Sidste skoledag ved flagstangen. Skolelederen ønsker alle god ferie med et par sange Motionsdag fredag før efterårsferien Lucia for alle i gymnastiksalen Temauge hvert 2. år. Hvert 4. år holder vi Søby 9. klassernes sidste skoledag for alle Liftfoto / årbog Skolens fødselsdag ved 5-årsdage, med kage og flag. Idrætsdag/eventyrløb Morgensang hver måned for indskolingen. 6.klasserne sørger for juletræer til skolen. Julegudstjeneste for alle i indskolingen Fastelavn 7.årgang arrangerer fastelavn for de små (Bh.kl.-3.kl.). Venskabsklasser/årgange: På Søndersøskolen har alle klasser en venskabsklasse. Formålet hermed er at sikre en kontakt mellem mindre og større klasser på skolen. Venskabsklasser er aftalt således: Børnehaveklasser og 5. årgang, 1. og 6. årgang, 2. og 7. årgang, 3. og 8. årgang samt 4. og 9. årgang. Konkret er det forskelligt, hvad de enkelte venskabsklasser har sammen, men det kan f.eks. være: 12

14 5.årgang modtager børnehaveklasserne med flag og sang den første skoledag og følger dem til deres klasser. Legeturnus i 10-pausen for 0. 5.kl samt kl. og fælles legedage Fælles udflugter, f.eks. til Zoo Oplæsning for hinanden klasserne imellem. Fremlægge projekter for hinanden og vise hinanden teaterstykker Klippe/flette julehjerter sammen Sende fødselsdagskort til hinanden De store udarbejder en skriftlig opgave, som de små laver illustrationer til Ordensregler og samværsregler for Søndersøskolen Reglerne har til formål at give alle elever på Søndersøskolen de bedste vilkår for undervisning, tryghed og udfoldelse. Det betyder, at * man tager hensyn til sine kammerater, andre børn og voksne * man behandler skolens bygninger, inventar og undervisningsmidler hensynsfuldt På skolens udendørsområde * Der er ingen kørsel på skolens område, derfor skal cykler sættes ved indgangene til skolens område, hvor også rulleskøjter tages af. Løbehjul parkeres og skateboard tages under armen. * Snekastning er tilladt for bh.kl kl. neden for trappen i skolegården og for 7. kl kl. bag fløj D nord for brandvejen Uden for skolens område Elever må ikke gå fra skolen uden særlig tilladelse fra en lærer. Elever fra 7. klasse til 9. klasse kan forlade skolens område i frikvarterer og i mellemtimer. Brug af mobiltelefoner på skolens område På skolen ønsker vi en kultur omkring brug af mobiltelefoner, hvor alle bruger den med omtanke. For skoletiden gælder, at telefonerne skal være slukkede i undervisningstiden, med mindre andet er aftalt med læreren, og at man ikke må tage billeder, video eller lydklip i skoletiden eller på skolens grund til privat brug. I alle klasser opfordres man til at tale om etik i forbindelse med brug af mobiltelefonen, så god mobilskik kommer på dagsordenen blandt alle. Princip for ekskursioner, lejrskoler og skolerejser Alle klasser har mulighed for at komme på lejrskole to gange i løbet af et skoleforløb. Lejrskolen har til formål at give eleverne mulighed for at få deres undervisning på et andet sted end skolen. Man får mulighed for at gøre erfaringer, som ikke kan gøres i skolen med hensyn til emner og fagområder, der har tilknytning til den daglige undervisning. 13

15 På lejrskoler har man mulighed for at omsætte skolens målsætning og det inkluderende læringsmiljø i praksis, men under helt andre rammer end den kendte hverdag fra skolen. Ekskursioner Alle klasser tager som en del af den daglige undervisning på ekskursioner. Lærerteamet omkring klassen eller årgangen vurderer selv, hvor mange voksne, der deltager i en ekskursion. Den enkelte elevs forældre sørger for elevens forplejning under ekskursioner. Lejrskoler Der er mødepligt for eleverne. På lejrskoleophold dækker skolen alle udgifter forbundet med det pædagogiske personales deltagelse og med elevernes transport, ophold, entréudgifter og lignende. Forældrene kan i fællesskab tilvejebringe midler, der kan dække udgifter, der ikke dækkes af kommunen eller skolen. Skolen beslutter rejsemål og inddrager elever og forældre i drøftelsen heraf. For elever, der deltager i turen, men som ikke kan/vil deltage i tilvejebringelsen af det supplerende beløb, skal resten af elevgruppen betale for disse. Dvs. alle har pligt til at deltage, men betaling er frivillig, idet al undervisning i folkeskolen er gratis. I øvrigt henvises til vejledningen om ekskursioner, lejrskoler og skolerejser mv. i folkeskolen (Retsinformation.dk vejledning nr. 12 af ) På Søndersøskolen kan/skal en klasse i skoleforløbet komme på to lejrskoleophold klassetrin 1 tur med 4 overnatninger klassetrin 1 tur med 4 overnatninger Se hele principbeskrivelsen på skolens hjemmeside Skolerejser Der er på Søndersøskolen mulighed for at søge om at komme på en skolerejse. En skolerejse er et skolebaseret supplement/alternativ til den almindelige undervisning. Formålet er derfor ikke undervisning i et emne eller lignende som led i den daglige undervisning. Formålet er i højere grad at skabe et supplement af mere samværs- og oplevelsesmæssig karakter til den daglige undervisning. Der er ifølge folkeskoleloven mulighed for at komme på en skolerejse. En skolerejse er noget andet end en lejrskole, fordi elevernes udgifter ikke finansieres af skolen. På Søndersøskolen vil vi gerne bakke op om, at der gives mulighed for sådanne skolerejser, på nedenstående præmisser. Det er frivilligt for eleven at deltage. Der arrangeres undervisning på skolen for elever, der ikke deltager. Ved skolerejser af enhver art afholder skolen alle udgifter til lærernes deltagelse og evt. også til andre udgifter. Forældre og elever finansierer den resterende del af udgiften. Evt. opsparing foreståes af forældrene. Se hele principbeskrivelsen på skolen hjemmeside Princip for det inkluderende læringsmiljø På Søndersøskolen udvikler vi et inkluderende læringsmiljø, hvor alle børn og unge er en aktiv del af de faglige og sociale fællesskaber. På Søndersøskolen tager vi 14

16 udgangspunkt i en anerkendende tilgang til det enkelte barn og vi har høje ambitioner på alle børn og unges vegne. Baggrunden for dette princip bygger på et menneskesyn om, at alle børn og unge har ret til at være en del af fællesskaber i nærmiljøet. Søndersøskolen er den lokale folkeskole for alle distriktets børn og unge. Endvidere lever vi op til Salamancaerklæringen, som omhandler alle menneskers ret til at være en aktiv del af nærmiljøet. Princippet harmonerer således også fint med den overordnede vision for det gode børneliv i Furesø Kommune om, at: Alle børn skal trives, lære og udvikle sig ud fra deres individuelle forudsætninger i sociale fællesskaber. Læringsmiljøet er inkluderende når: Der tages udgangspunkt i børnenes og de unges forudsætninger for læring, og der differentieres ud fra deres interesser, modenhed, evner og behov for struktur. Undervisningen består af værkstedsprægede undervisningsforløb, temaundervisning, projektarbejde og klasseundervisning. Dette medfører en større grad af aktivitet og selvvirksomhed blandt eleverne Der er i perioder sammenhængende læringsforløb på tværs af undervisning og FFO Der er høje faglige mål, hvor børn udvikler sig med både krop, hænder, hoved og følelser i samværet med andre. Musiske, kreative, praktiske og fysiske aktiviteter skal medvirke til, at alle børn og unge udfordres på deres læringspotentialer. Rammerne er inkluderende når: Fokus flyttes fra klassen til årgangen. Dette giver børn og unge mulighed for at forholde sig til flere kammerater, og således få andre sociale og faglige relationer Der tildeles timer/ressourcer til særlige indsatser i forhold til at understøtte det inkluderende læringsmiljø Det pædagogiske personale kan trække på RT (Ressource Teamet), som kan bidrage med vejledning, sparring, rådgivning mm. Ledelsen leder inkluderende når: Der er fokus på kompetenceudvikling, der understøtter et inkluderende læringsmiljø Der er opmærksomhed på at der i forskellige fora sikres tid til refleksion over egen praksis Der arbejdes for så fleksible rammer som muligt, både i forhold til økonomi, timeressourcer, og særlige indsatser Ledelsen er tæt på medarbejderne i forhold til at sikre mulighed for sparring, støtte, supervision mm. Et team arbejder inkluderende når: Teamet har fokus på udviklingen af et inkluderende læringsmiljø, hvor alle børn og unge skal opleve sig som en bidragende og aktiv del af såvel de faglige som de sociale fællesskaber 15

17 Teamet tilrettelægger, gennemfører og evaluerer læringsforløb for den samlede gruppe af børn/unge på årgangen. Det tætte samarbejde skaber mulighed for pædagogisk og faglig sparring og mulighed for refleksion over egen praksis Det pædagogiske personale har opmærksomhed på at fastholde og udvikle alle børn og unges oplevelse af god trivsel, hvor trivsel er et udtryk for et velbefindende, der giver den enkelte følelsen af overskud, gå-på-mod, handlekraft og glæde ved livet i sociale fællesskaber Forældrene understøtter det inkluderende læringsmiljø når: De fem udsagn, som skolens forældregruppe i fællesskab er kommet frem til omsættes til praksis: Vi tager ansvar for eget barn og for fællesskabet Vi lytter til vores børn og unge, og hjælper dem med at løse konflikter Vi er gode rollemodeller, udviser respekt, accept og anerkender andre mennesker Vi støtter op omkring læreres og pædagogers arbejde Vi skal være foregangsmænd for sund kost og motion Børn og unge bidrager til et inkluderende læringsmiljø når: De fem udsagn, som skolens børn og unge i fællesskab er kommet frem til omsættes til praksis: Vi synes, det er godt med venskaber og fællesskaber Vi synes det er ok, man ikke kan alt Vi starter dagen på en god måde, hilser på hinanden og siger hej Vi respekterer hinanden Vi opfører os ordentligt og passer på skolens ting Se hele principbeskrivelsen på vores hjemmeside Princip for samarbejdet mellem skole og hjem Samarbejdet skal være kendetegnet ved en åben, tillidsfuld og ligeværdig dialog mellem klassens elever, forældre og skolen til fremme af og forståelse for fælles ansvarlighed overfor skolens formål og virke. Samarbejdet skal være kendetegnet ved gensidigt højt informationsniveau vedrørende forhold, der har indflydelse på klassens og det enkelte barns faglige, personlige og sociale situation og udvikling. Se i øvrigt skolens informations- og kommunikationspolitik. Tiden til skole/hjem samarbejdet aftaler klasselæreren med klassens forældre således, at tiden anvendes i overensstemmelse med den enkelte klasses og det enkelte barns behov. Samarbejdet skal være kendetegnet ved en løbende udvikling med hensyn til indhold, struktur og intensitet. Retningslinier for samarbejdet mellem skole og hjem Der afholdes et eller flere forældremøder i løbet af skoleåret. Det første skal finde sted senest medio oktober. Dette første forældremøde indledes som 16

18 udgangspunkt som et årgangsforældremøde, med repræsentation af hele årgangens lærerteam. Det tilstræbes endvidere, at afdelingsleder og en repræsentant fra skolebestyrelsen deltager i den indledende fælles del. Møderne planlægges i samarbejde mellem kontaktforældrene og klasselærerne efter behov. Inspiration til indholdet kan hentes i indholdskataloget, se nedenfor. Alle forældre tilbydes en årlig skole/hjem samtale. I børnehaveklasserne tilbydes forældre dog flere samtaler i løbet af året. Disse skole/hjem-samtaler er som udgangspunkt på 20 minutter i indskolingen (0.-3. kl.) og på 15 minutter for klasse. Skole/hjem-samtaler med elevdeltagelse afholdes ikke i elevernes undervisningstid. Her ud over vurderes det i hvert enkelt tilfælde, om der er behov for ekstra samtaler omkring enkelte børn.. Skole/hjem-samtalen kvalificeres ved hjælp af spørgsmål/skemaer, som alle parter har forberedt inden samtalen. Der ud over aftales elevplanens indhold endeligt ved skole/hjem samtalen. Det aftales på første forældremøde, hvornår og hvordan skole/hjem samtalen gennemføres. Det aftales mellem lærere/børnehaveklasseledere og forældre om eleven deltager. Skole/hjem samarbejdet foregår derudover løbende gennem skoleåret. For børn med særlige behov kan der aftales samarbejdsmøder, hvor relevante samarbejdsparter deltager. Der tilbydes tolkebistand i skole/hjem samarbejdet omkring to-sprogede børn, hvor der er behov for det. Indholdskatalog for samarbejdet mellem skole og hjem på Søndersøskolen Forældremøderne bliver langt mere vedkommende, når både lærere og forældre deltager i planlægningen og afvikling heraf. Derfor foreslås nedenstående punkter drøftet: Samarbejde om forældremøder Indledes forældremøderne på en årgang med et fælles møde for alle årgangens forældre? Hvem skal tage initiativ, når forældremødet skal planlægges? Hvor stram skal mødestyringen være? Er det bedst med en forældre til at lede mødet, eller er det bedst, at lærerne gør det? Hvordan skal mødet organiseres? Hvilke samtale- og samværsformer kan fremme aktiv deltagelse under forældremødet? Klasselærerne og forældrene kan sammen vælge relevante emner til mere temaprægede forældremøder. Det kunne være: Bh. klasse - 3. klasse Gensidige forventninger / ønsker til samarbejdet om klassen: 17

19 Hvilke ideer er der til gensidig informationsformer og hyppighed mellem lærere og forældre? I hvilke tilfælde kan forældre orientere om barnets hjemlige forhold? Fx medicin, dødsfald, familiebegivenheder... Samarbejdet mellem undervisning, FFO og forældre? Hvilke emner eller tema kan vi arbejde sammen om? Fx læseindlæring og udvikling... Hvilke konkrete emner eller temaer kunne drøftes på forældremøder i løbet af skoleåret? Fx sengetider, lektier, fritidsaktiviteter, fødselsdage, sund mad, omfang af tidsforbruget blandt børn i forhold til tv og computerspil, brug af mobiltelefoner klasse Gensidige forventninger / ønsker til samarbejdet om klassen: Hvilke ideer er der til gensidig informationsformer og hyppighed mellem lærere og forældre? I hvilke tilfælde skal forældre orientere skolen om barnets hjemlige forhold? Fx medicin, dødsfald, familiebegivenheder... Hvilke emner eller temaer kan vi arbejde sammen om? Fx kammeratskab / mobning, hærværk/ tyveri, alkohol/ stoffer, ansvarsfordeling / spilleregler... Hvilke konkrete emner eller temaer kunne drøftes på forældremøder i løbet af skoleåret? For eksempel lommepenge, pubertet, holdninger/ værdier/ normer, SSP... Hvordan kan hjemmet inddrages, når eleverne skal udarbejde uddannelsesbog og uddannelsesplaner? Hvordan kan hjemmet inddrages, når eleverne skal arbejde med projektopgaven? Brug af mobiltelefoner i skoletiden Udover det formaliserede skole/hjem samarbejde, opfordres forældrene til at arrangere nogle aktiviteter uden for skoleregi. Det kunne være: Hytteture Fælles fødselsdage Bålplads, sejltur Klassefest, fællesspisning, madgrupper Skøjtehal, kælketur Jule-klippe-klistre-dag Vedtaget i skolebestyrelsen 24.september 2008 Skolebestyrelsen På skolen findes en skolebestyrelse. Skolebestyrelsen består af 7 forældrerepræsentanter, 2 medarbejderrepræsentanter og to elevrådsrepræsentanter. Her ud over deltager skolens leder og souschef i møderne. Elevrepræsentanterne må ikke deltage i afstemning om eller overvære den del af forhandlingerne, der angår sager vedrørende personer. 18

20 Skolebestyrelsen fastsætter principper, godkender og indstiller som følger: 1. Principper Skolebestyrelsen fastsætter med baggrund i folkeskoleloven af 30. juni 1993 principper for skolens virksomhed efter forslag udarbejdet af skolens leder vedrørende: Undervisningens ordning og timefordeling. Samarbejdet mellem skole og hjem. Underretning til hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen. Arbejdets fordeling mellem lærerne. Fællesarrangementer i skoletiden. Lejrskoleophold og ekskursioner. 2. Godkendelse Skolebestyrelsen godkender: Skolens budget indenfor de økonomiske rammer, der er fastlagt for skolen. De økonomiske rammer fastlægges årligt af kommunalbestyrelsen, i forbindelse med den kommunale budgetlægning. Skolens leder udarbejder forslag til budget. Undervisningsmidler efter indstilling fra skoleledelsen. Skolens ordensregler efter indstilling fra skoleledelsen. Emnerne for fritidsundervisningen efter folkeskolelovens 3 stk Indstillinger Skolebestyrelsen indstiller forslag til kommunalbestyrelsen om : Skolens læseplaner Forsøgs- og udviklingsarbejde. Skolebestyrelsen kan afgive udtalelse og stille forslag til kommunalbestyrelsen om alle spørgsmål, der vedrører Søndersøskolen. Skolebestyrelsen skal afgive udtalelsen til kommunalbestyrelsen om ansættelse af ledere og lærere. Skolebestyrelsen skal afgive udtalelse om spørgsmål, der forelægges af kommunalbestyrelsen. 19

21 Skolebestyrelsens sammensætning august 2014 Skolebestyrelsen består på af 7 forældrerepræsentanter, 2 medarbejderrepræsentanter og 2 elevrepræsentanter, der alle har stemmeret. Skolens leder og souschef varetager skolebestyrelsens sekretærfunktioner og deltager i skolebestyrelsens møder uden stemmeret. Lederen af skolens fritidsordning deltager i skolebestyrelsens møder uden stemmeret. Navn Funktion Direkte Alex Fonnesbech Formand alex@fonnesbech.net Morten Willumsen Næstformand morten.villumsen@ft.dk Christian Riise Forældrerepræsentant christian_riise@dell.com Kari Astrid Thynebjerg Forældrerepræsentant kat@digtea.dk Kirsten Dahl Hæstrup Forældrerepræsentant kdh@combineering.dk Michael Blomsterberg Forældrerepræsentant miblo@dongenergy.dk Steen Bundgaard Forældrerepræsentant steen.bundgaard@hotmail.com Mads Kristian Pedersen Medarbejderrepræsentant mads.pedersen11@skolekom.dk Bente Carlsson Medarbejderrepræsentant bentecarlsson@live.dk David Otto Arildsen Elevrepræsentant davidarildsen@hotmail.com Dawid Polak Elevrepræsentant dawid.polak@skolekom.dk Mødedeltagere fra skolens ledelse Kirsten Boel Skoleleder kbo@furesoe.dk Kirsten Fuursted Souschef kf@furesoe.dk Anette Bækkelund Heide Afdelingsleder FFO abh@furesoe.dk Suppleanter til skolebestyrelsen (forældrerepræsentanter) Anne Friis Jensen Suppleant claus.anne@mail.dk Bettina Drejer Clausen Suppleant bettina.clausen@tryg.dk Rasmus Trock Kinnerup Suppleant rasmus@kinnerup.com Sundhedsplejen Skolesundhedstjenesten er en naturlig fortsættelse af det forebyggende arbejde, som du og dit barn allerede kender fra småbørnssundhedsplejen og børneundersøgelserne hos egen læge. Skolesundhedsplejerskens funktion er forebyggende og vejledende, og de udføres principielt ingen behandling, bortset fra mindre skader på skolen, der sker, når 20

22 sundhedsplejerskerne er til stede. Skal et barn i øvrigt behandles, henvises det til egen læge, der foretager det videre fornødne. Sundhedsplejerskens væsentligste opgaver er af opsøgende art, dvs. at man er opmærksom på forhold, der kan medføre forskellige problemer hos de enkelte børn. Formålet er at sætte ind med forholdsregler på så tidligt et tidspunkt, at eventuelle problemer forhindres i at opstå. Alle elever tilbydes en sundhedsorienterende samtale med sundhedsplejersken én gang hvert andet år fra 1.kl. - 9.klasse. Børnene kan vejledes individuelt eller i grupper. Især ved skoleundersøgelserne 0 og 1. klasse er det vigtigt, at én af forældrene følger barnet, men derudover er forældrene altid velkomne til at henvende sig, hvis ét eller andet spørgsmål ønskes drøftet. Henvendelse efter forudgående aftale er ønskelig. Sundhedsplejersken tilbyder eleverne i børnehaveklassen, 1.klasse, 3.klasse, 5.klasse, 7.klasse og 9.klasse en synsprøve samt en sundhedsorienterende samtale. Høreprøve, højde/vægtmåling foretages på visse klassetrin og efter behov. Herudover undersøges alle elever, der skønnes at have et særligt behov. På 0-klassestrin undervises eleverne på klasseplan vedr. hygiejne og korrekt håndvask. På 5-klassestrin undervises eleverne i pubertet af sundhedsplejersken. Dette foregår i grupper. På 8-klassestrin undervises eleverne omkring forebyggelse af seksuelt overførte sygdomme og prævention. Dette foregår ligeledes i grupper. Se oversigt og telefonnumre forrest i dette hæfte på skolens to sundhedsplejersker. Tandplejen Alle børn og unge fra 0-18 år med bopæl i kommunen har adgang til vederlagsfri, forebyggende og behandlende tandpleje. De fleste børn vil således allerede kende den lokale tandklinik, når de starter i skolen. Sunde tænder har stor betydning for vores velvære og generelle sundhed. Det er derfor tandplejens mål, at børn og unge får tandplejevaner og adfærd, der holder tænder, mund og kæber i god stand hele livet.tandplejen er en behovsorienteret tandpleje. Dette betyder, at børnene får tilbudt netop den forebyggelse og behandling, de har behov for. Intervallerne mellem de regelmæssige eftersyn afhænger således af det enkelte barns behov. Tandreguleringsbehandling tilbydes, hvis et barn har tandstillingsfejl, som hæmmer eller skader funktionen. 21

23 Gode sundhedsresultater skabes ved tæt samarbejde mellem tandplejepersonale, børn og unge samt forældre. Der tilstræbes derfor et godt samarbejde mellem hjem og tandklinik. For at skabe de bedste faglige og pædagogiske rammer for barnets tandlægebesøg og yde en god forebyggende indsats er det vigtigt med forældredeltagelse. I er altid velkomne til at kontakte klinikken, hvis der er spørgsmål i forbindelse med jeres barns tandbehandling. Der kan altid aftales tid til ekstra kontrol. Trivselspolitik for Søndersøskolens børn og unge Indledning: På Søndersøskolen arbejder vi med trivsel og udviklingen af de sociale kompetencer, med henblik på, at skolens børn og unge skal trives og have det godt med sig selv og i de fællesskaber og relationer, de indgår i. Trivsel er noget vi konstant har fokus på og arbejder med udviklingen af, da det ikke er noget, der kommer af sig selv. Trivsel og forebyggelse af mobning handler om, at alle tager ansvar: Børn/unge, det pædagogiske personale, forældre og ledelse. Søndersøskolens definition på trivsel: Trivsel er et udtryk for et velbefindende, der giver den enkelte følelsen af overskud, gå-på-mod, handlekraft og glæde ved livet i sociale fællesskaber Skolens børn og unge, det pædagogiske personale, forældre, ledelse og skolebestyrelse har i 2011 arbejdet med udviklingen af denne trivselspolitik. Dette arbejde har resulteret i nogle overordnede udsagn, hvor de tre aktører: Børn/unge, forældre og det pædagogiske personale har valgt fem bud på, hvad disse tre grupper hver for sig finder vigtigst at bidrage med for at understøtte og sikre den gode trivsel blandt alle skolens børn og unge. Der afholdes en årlig trivselsdag på skolen, den første fredag i marts måned, hvor alle voksne omkring undervisningen og fritiden sammen med skolens børn og unge har fokus på den gode trivsel. Punktet trivsel skal løbende tages op i elevrådet, på teammøder, på storteammøder mellem lærere og pægagoger samt i teamsamtaler med ledelsen. På forældremøderne skal der også sikres en løbende dialog om, hvordan klassens børn og unge trives i hverdagen. Det skal også være et fast punkt på forældremødet, hvordan de fem forældreudsagn omsættes i praksis i den enkelte klasse. 22

24 Trivselspolitikken indeholder følgende elementer: De fem udsagn fra hver af aktørerne En uddybende beskrivelse af, hvad man forstår ved de enkelte udsagn, og hvordan disse udsagn kan omsættes til praksis. Trivselskanon En antimobbestrategi, der beskriver hvordan skolen håndterer mistrivsel og mobning Et idékatalog til forældre, som indeholder ideer til, hvordan man kan arbejde med udviklingen af trivsel og med de sociale fællesskaber, uden for skoletiden De 5 bud fra hh børn/unge, det pædagogiske personale og forældre: Fem bud fra børn/unge: Vi synes, det er godt med venskaber og fællesskaber Vi synes, det er ok, man ikke kan alt Vi starter dagen på en god måde, hilser på hinanden og siger hej Vi respekterer hinanden Vi opfører os ordentligt og passer på skolens ting Fem bud fra det pædagogiske personale: Vi styrker fællesskaber Vi vægter et fysisk godt lære- og værested Vi styrker relationer Vi lægger vægt på gensidig respekt Vi arbejder anerkendende Fem bud fra forældrene: Vi er som forældre gode rollemodeller, udviser respekt, accept og anerkender andre mennesker Vi skal som forældre være foregangsmænd for sund kost og motion Vi støtter op omkring læreres og pædagogers arbejde Vi tager som forældre både ansvar for eget barn og for fællesskabet Vi lytter til vores børn og unge, og hjælper dem med at løse konflikter Se hele trivselspolitikken på skolens hjemmeside 23