Måling af bruttoenergiforbrug i nybyggeri svarende til BR2005 energikrav

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Måling af bruttoenergiforbrug i nybyggeri svarende til BR2005 energikrav"

Transkript

1 Henrik Tommerup Måling af bruttoenergiforbrug i nybyggeri svarende til BR2005 energikrav Byggesystem: Lette ydervægselementer i stålskelet DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Rapport BYG DTU R ISSN ISBN

2 Måling af bruttoenergiforbrug i nybyggeri svarende til BR2005 energikrav Byggesystem: Lette ydervægselementer i stålskelet Henrik Tommerup Department of Civil Engineering DTU-bygning Kgs. Lyngby 2004

3 FORORD Denne rapport omhandler målinger af bruttoenergiforbrug i et højisoleret enfamilieshus samt analyser af elforbrugets betydning for varmeforbruget. Huset opfylder forventede krav til bruttoenergiforbruget i kommende nye energibestemmelser. Huset er beliggende i Lemvig og er opbygget af lette ydervægselementer i stålskelet, og er et blandt flere huse, der indgår i projektet. Målinger på de andre huse beskrives i separate rapporter. Rapporten er udarbejdet af BYG DTU i forbindelse med projektet Målinger af bruttoenergiforbrug i nybyggeri svarende til bygningsreglement 2005 (ELFOR - PSO Projekt ). Der er tidligere udarbejdet rapporter der beskriver konstruktioner, varme- og ventilationsanlæg og beregninger af opvarmningsbehov (R-040) samt målinger af opvarmningsbehov (R-065). Det skal i øvrigt bemærkes at BYG DTU ikke direkte har medvirket ved udvikling, projektering og opførelse af huset beskrevet i denne rapport. Der er imidlertid anvendt nogle nye typer højisolerede klimaskærmskonstruktioner i huset (især ydervægge og fundamenter/terrændæk), som er udviklet som principløsninger under Klimaskærmsprojektet, og som betyder at dette med fordel kan indgå i projektet. Projektet er udført i samarbejde med de lokale elselskaber, der har etableret og hjemtaget elmålinger: Ole Barslev, Thy-Mors Energi Robert Lauritsen, Nordvestjysk Elforsyning Carsten Tonn-Petersen, NESA Rapportens forfatter er: Henrik Tommerup, forskningsadjunkt, BYG DTU. Professor Svend Svendsen, BYG DTU, har været projektleder. Danmarks Tekniske Universitet, Kgs. Lyngby, september

4 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 3 RESUMÉ BAGGRUND OG FORMÅL BAGGRUND FORMÅL MÅLING AF BRUTTOENERGIFORBRUG BESKRIVELSE AF MÅLINGER GENNEMGANG AF MÅLINGER MÅLINGER SAMMENHOLDT MED FORVENTEDE KRAV TIL BRUTTOENERGIFORBRUG ELFORBRUGETS BETYDNING FOR VARMEFORBRUGET METODE/FREMGANGSMÅDE EL-BESPARELSER FORDELING AF DET EL-RELATEREDE VARMETILSKUD BEREGNINGSRESULTATER REFERENCER BILAG 1: FACADER, PLAN OG TVÆRSNIT AF HUSET...41 BILAG 2: ELFORBRUG KORTLÆGNINGSDATA FOR GRUNDMODEL BILAG 3: ELFORBRUG EL-SPARE-MODEL BILAG 4: ELFORBRUGETS BETYDNING FOR VARMEFORBRUGET

5 RESUMÉ Denne rapport omhandler målinger af bruttoenergiforbrug i fyringssæsonen 2003/2004 i et typisk 145 m 2 enfamiliehus, der er opført af ydervægselementer i stålskelet. Bruttoenergimålingerne har omfattet energiforbrug til rumopvarmning, varmt brugsvand, til dækning af varmetabet fra varmeinstallationen samt elforbruget, herunder forbruget til hårde hvidevarer, pumper, ventilatorer, belysning mv. Formålet har været at dokumentere og analysere de fremkomne måleresultater og sammenligne med kommende krav til bruttoenergiforbruget. Desuden har det især været formålet at indsamle driftserfaringer for det el-forbrugende udstyr med henblik på at belyse deres betydning for varmebehovet, herunder foretage vurderinger af hvor stor en del af elforbruget der kommer til nytte i opvarmningen af huset, og mere overordnet hvordan elforbruget påvirker varmeforbruget. Der er rapporteret varmemålinger for en periode på 224 døgn, fra 24/ til 4/ I denne periode har det samlede varmeforbrug været 8549 kwh, hvoraf der er afsat 3633 kwh til rumopvarmning i opholdsrum og 1780 kwh til varmt brugsvand (svarende til et årligt forbrug på 2900 kwh). Energiforbruget til rumopvarmning i baderum/bryggers er ikke målt separat, men detaljerede beregninger baseret på målingerne viser at dette udgør 29 % af det samlede varmeforbrug til rumopvarmning set over måleperioden, svarende til et samlet energiforbrug til rumopvarmning på 5117 kwh. Denne betydelige andel skyldes især høje rumtemperaturer i disse rum i forhold til de tilstødende rum og et meget begrænset varmetilskud internt og fra solindfald. Varmetabet fra varmeinstallationen er målt/beregnet til ca. 2,5 W/m 2 svarende til 1949 kwh. Den gennemsnitlige inde- og udetemperaturen har i perioden været hhv. 22,1 C og 4,4 C. Ventilationsanlæggets brutto-temperaturvirkningsgrad har under normal drift og med balancerede luftmængder ligget på omkring 92 % ved et luftskifte på 0,5 h -1. Hertil skal tillægges en infiltration, der tidligere er bestemt til ca. 0,15 h -1. El-forbruget er målt over en periode på 196 døgn, fra 18/ til 30/ Det samlede forbrug i perioden er målt til 2756 kwh, der kan opskaleres til et årsforbrug på 5133 kwh. Heraf udgør forbruget til hårde hvidevarer 36 %, som omtrent er som forventet ud fra energimærkningsdata mv. Procent-andelen af el-forbruget til apparatur med varmespild (hårde hvidevarer), der potentielt kan nyttiggøres til rumopvarmning, svarende til vask/opvask, tørretumbler (kondens) og komfur er vurderet til hhv. 40 %, 100 % og 50 %. Det interne varmetilskud fra personer er opgjort til 1,29 W/m 2, mens varmetilskuddet fra apparatur og belysning er opgjort til 3,00 W/m 2, hvilket samlet set resulterer i et gennemsnitligt internt varmetilskud på 4,29 W/m 2. Der er foretaget sammenligninger mellem det målte energiforbrug til rumopvarmning og detaljerede beregninger med bygningssimuleringsprogrammet BSIM Det skal bemærkes at de elrelaterede interne varmetilskud er medtaget på detaljeret vis i beregningsmodellen baseret på målingerne (på rumniveau og på timebasis). Sammenligningen viser at der er særdeles god overensstemmelse mellem det målte og det beregnede (forventede) energiforbrug svarende til få procents afvigelse. Energiforbruget til rumopvarmning er større end forventet, hvilket primært skyldes en relativt høj indetemperatur. Beregninger viser at hvis der forudsættes en setpunktstemperatur på 20 C, kan energiforbruget reduceres med 18 %, svarende til en reduktion på 12 % pr. grad nedsat indetemperatur. 5

6 I forbindelse med indførelse af nye energibestemmelser i bygningsreglementerne, lægges der op til indførelse af krav om overholdelse af en energiramme ved nybyggeri, der for boliger vil omfatte det samlede behov for tilført energi til dækning af varmetab, ventilation, eventuel køling og varmt brugsvand (svarende til bruttoenergiforbruget). Sammenligninger af husets faktiske bruttoenergiforbrug og den forslåede energiramme, viser at bruttoenergiforbruget svarer til 107 % af energirammen, selvom huset har et opvarmningsbehov på omtrent en tredjedel af et typisk hus opført efter gældende regler. Årsagen til dette skyldes primært en høj indetemperatur, stort forbrug af varmt brugsvand, et betydeligt varmetab fra varmeinstallationen samt et stort elforbrug til ventilation. Hvis der benyttes beregningsforudsætninger og krav, som foreskrevet ved eftervisning af at energirammen er overholdt, samt en god isolering af varmeinstallationen, kan beregnes et bruttoenergiforbrug, der svarer til 65 % af energirammen, og huset kan dermed klassificeres som et lavenergihus i klasse 2, da energiforbruget udgør under 75 pct. af energirammen. Hvis varmeinstallation isoleres lidt bedre endnu og der samtidig installeres et solvarmeanlæg til produktion af varmt brugvand, vil bruttoenergiforbruget kunne reduceres til 50 % af energirammen svarende til et lavenergihus i klasse 1. Elforbrugets betydning for varmeforbruget er undersøgt ved beregninger på en grundmodel af huset baseret på målingerne og en el-spare-model, hvor der er antaget anvendt de mest energieffektive produkter på markedet. Det forøgede energiforbrug til rumopvarmning er sammenholdt med reduktionen i det potentielle varmetilskud. Da effekten på varmeforbruget afhænger af rumtemperatur, udeklima, ventilationsystem og solindfald, er der foretaget en række parametervariationer. Beregningerne har vist, at omkring % af det el-relaterede varmetilskud kan nyttiggøres til rumopvarmning set over hele året. Den forholdsvis beskedne udnyttelse af varmetilskuddet skyldes bl.a. en væsentlig bedre isolering og ventilation med varmegenvinding, der indebærer en kortere fyringssæson, og derfor alt andet lige en mindre udnyttelse af el-varmen. Ser man på el-besparelser kontra øgede varmeudgifter, og forudsætter et typisk forhold mellem marginalprisen på el og varme på tre, kan beregnes en tilbageværende el-besparelse på mellem 86 og 90 %. Sagt med andre ord bliver kun omkring % af el-besparelsen spist op af forøgede varmeudgifter. Det skal bemærkes at den resulterende el-besparelse afhænger af i hvor høj grad man gennemfører el-besparelser på udstyr med varmespild. 6

7 1 BAGGRUND OG FORMÅL 1.1 Baggrund Der anvendes stadigvæk en stor del af Danmarks energiforbrug i bygninger, selv om der er store muligheder for at opnå samme eller bedre komfort med et mindre energiforbrug. Der arbejdes med skærpede krav til energiforbruget i nybyggeri i forbindelse med nye energibestemmelser i 2005 og det nye energimærkningsdirektiv for byggeri. Der er behov for at stimulere processen med at få indført energibesparende byggeri i byggebranchen, og dette kan gøres ved at vise at: - Energimålsætningen med ca. 30% mindre bruttoenergiforbrug kan opnås uden væsentlige ændringer i bygningers funktion, æstetik og økonomi. - Metoderne til at eftervise krav til bruttoenergiforbruget ikke er vanskelige at benytte og giver store muligheder og frihedsgrader for at lave nye og bedre løsninger. I forbindelse med projektet Forsøgsbygninger med nye typer klimaskærmskonstruktioner (ENS J. Nr. 1213/ ) er i samarbejde med typehusfirmaer opført enfamiliehuse, som repræsenterer de mest almindelige byggesystemer i Danmark. Husene vil kunne leve op til den forventede skærpelse i nye energibestemmelser, hvori det ligeledes er planen at der kun skal opereres med ét krav i form af en bruttoenergiramme. Der er i fyringssæsonen 2002/2003 udført detaljerede målinger af varmeforbrug til rumopvarmning mv. under primært ubeboede forhold med henblik på primært en validering af konstruktionernes varmetekniske ydeevne. Det har været oplagt at benytte de omtalte enfamiliehuse til måling/analyse af bruttoenergiforbruget, idet man herved vil kunne vurdere den konkrete betydning af elforbruget samt hvordan elforbruget påvirker varmeforbruget, og dermed fastlægge og bearbejde eventuelle problemer i forhold til at opfylde et samlet bruttoenergikrav. Tidlige indikationer viser, at mindre energieffektive ventilationsanlæg eller pumper i varme- og varmtvandsanlæg samt varmetab fra varme- og varmtvandsrør hurtigt kan opsluge de besparelser der måtte være opnået gennem merisolering af klimaskærm, bedre vinduer, varmegenvinding osv., og derfor er det særdeles vigtigt at skabe opmærksomhed omkring dette område. Projektet er således relevant i forbindelse med at sætte fokus på de områder som har betydning for varme- og elforbruget. 1.2 Formål Projektets formål har været at indhente målinger af bruttoenergiforbrug for fyringssæsonen 2003/2004 med beboere i husene. Det overordnede formål med projektet er at: - videreføre målinger af opvarmningsbehov og supplere disse med målinger af bruttoenergiforbruget i beboet tilstand, svarende til at der tilføjes målinger af forbruget til varmt brugsvand og virkningsgraden af varmeanlægget, samt målinger af elforbrug til ventilationsanlæg, pumper i varme- og varmtvandsanlæg, hårde hvidevarer og belysning. - dokumentere og analysere de fremkomne måleresultater og erfaringer med henblik på at rette fejl og sammenligne med de kommende krav til bruttoenergiforbruget i nybyggeri, og derigennem vise at metoderne til at eftervise kravene ikke er vanskelige at benytte og giver store muligheder og frihedsgrader i forbindelse med at lave nye og bedre løsninger. - indsamle driftserfaringer for det elforbrugende udstyr for derigennem at belyse deres betydning for varmebehovet, herunder foretage vurderinger af hvor stor en del af elforbruget til hårde hvidevarer, belysning mv. der kommer til nytte i opvarmningen af huset, og mere overordnet hvordan elforbruget påvirker varmeforbruget. 7

8 2 MÅLING AF BRUTTOENERGIFORBRUG Der redegøres i dette kapitel for varmeforbrugsmålinger og elmålinger i indeværende fyringssæson. Resultaterne af målingerne sammenholdes med forventede/beregnede energiforbrug og forventede krav til bruttoenergiforbruget. Målingerne benyttes i forbindelse med beregninger/analyser af elforbruget betydning for varmeforbruget, som der redegjort for i kapitel Beskrivelse af målinger Der redegøres i dette afsnit kort for det måleudstyr, der er anvendt til måling af bruttoenergiforbruget. Der er foretaget målinger af varmeforbruget til rumopvarmning og varmt brugsvand samt elforbrug til apparatur, belysning og varme- og ventilationsanlæg. Desuden er der målt diverse temperaturer (inde, ude og i ventilationsanlæg) samt solindfald Brunata Net Det anvendte målesystem hedder Brunata Net, og er oprindeligt udviklet af Brunata a/s til overvågning og forbrugsmåling med fjernaflæsning af f.eks. el, vand, varme og gas. I forbindelse med målinger på forsøgshusene har Brunata i samarbejde med BYG DTU videreudviklet systemet til at kunne foretage de målinger, der har været behov for, herunder udviklet en temperaturlogger og en solintegrator til solstrålingsmålinger. I det målesystem der er anvendt i forsøgshusene indgår temperaturloggere med radiosendere (med og uden ekstern føler), energimålere, pulsopsamlere med radiosendere, radiomodtagere og en central dataopsamlingsenhed. Radiomodtagerne opsamler målernes radiosignaler og sender dem videre gennem ledninger til en dataopsamlingsenhed, der gemmer data indtil de bliver hjemtaget, hvilket foretages via telefonnettet til en pc er Temperaturlogger Måling af temperaturer foretages med en særlig temperaturlogger, der er udviklet til de omtalte forsøgshuse. Loggeren foretager en måling hvert 10. sekund og herudfra beregnes og gemmes en 10 minutters middeltemperatur samt en maksimum-temperatur og minimum-temperatur indenfor de seneste 10 minutter. Måleområdet er i standard opsætning 50 C til 50 C med en opløsning på 0,1 C. Det tilhørende batteri har en estimeret levetid på 5 år. Denne nye temperaturlogger blev installeret i det konkrete hus i september Tidligere er der anvendt en loggertype der har kunnet levere en døgnmiddeltemperatur med en opløsning på 0,5 C Solintegrator Der er udviklet en solintegrator der muliggøre hjemtagning af solstrålingsmålinger foretaget med solarimetre. Integratoren omsætter spænding (mv) målt med solarimetre til pulser som opsamles med Brunata pulsopsamlere. De hjemtagede tællinger/pulser konverteres til solbestrålingsstyrke (W/m 2 ) via kendt sammenhæng mellem input spænding og pulser Energimåler Til måling af varmeforbrug til hhv. rumopvarmning og varmt brugsvand er der anvendt HG energimålere fra Brunata (type HGQ1). Målerne består af en flowmåler og to temperaturfølere (til måling af frem- og returløbstemperatur) samt selve måleren med regneværk. Nøjagtigheden kan ifølge producenten forventes at være plus/minus 3 % ved normal anvendelse og op til 5 % ved små flow og temperaturforskelle. 8

9 2.1.5 Elmålinger Elmålinger udføres ikke med Brunata net systemet, men af de lokale elselskaber. Der foretages målinger på timebasis på grupper af udstyr, opdelt på installationer, vådt apparatur med varmespild, tørt apparatur uden varmespild og en hovedmåling (samlet tilgang af el). Der er i husene i Snekkersten og Brøndby Strand anvendt klasse 2 - målere (2 % nøjagtighed), der måler 100 pulser/kwh svarende til en opløsning på 1 %. I disse huse er målerne indsat som direkte målere (ikke med strømtransformere) i en permanent installation. Der er suppleret med spotmålinger og simple integrerende målere, hvor det er relevant, med henblik på at få indblik i de enkelte forbrug. Der er desuden foretaget en kortlægning/registrering af alle elforbrugende installationer og apparatur Behandling af måledata Brunata har udviklet et program til databehandling, hvor man ved at køre data gennem et filter, kan sikre at man får kontinuerlige dataserier i form af f.eks. 10 min. eller time værdier. 2.2 Gennemgang af målinger I det følgende gennemgås målinger udført i perioden 24/ til 4/5-2004, svarende til en periode på 224 dage. Der redegøres senere i rapporten for detaljerede analyser af periodens sidste 64 dage. Det aktuelle hus er som nævnt beliggende i Lemvig, og har siden ultimo 2001 været beboet af en familie på to voksne og to små børn (0-5 år). Overordnede tegninger af huset (plan, facader og tværsnit), fremgår af bilag Udetemperatur Udetemperaturen er i den første del af perioden målt i skygge ved østgavlen, mens den i de sidste to måneder er målt i skygge ved nordfacaden. En sammenligning af den målte temperaturer i Lemvig og ved den nærmeste DMI målestation (Mejrup), viser god overensstemmelse mht. både månedsog periodemiddeltemperatur. Der er i perioden okt til april 2004 (inkl.) målt en middeltemperatur på 4,1 C i Lemvig og 4,2 C i Mejrup. Den tilsvarende temperatur iht. det danske referenceår (DRY) er 3,0 C. Udetemperaturens variation i måleperioden er vist i Figur 1. Middeltemperaturen for perioden er bestemt til 4,4 C. 9

10 Temperatur [C] 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0-5,0-10, Dag [Dag 0 = ] Figur 1. Udetemperatur Solindfald Der er ikke målt solindfald ved selve huset i Lemvig. Der er imidlertid foretaget solmålinger ved det nærliggende forsøgshus på Thyholm (ca. 20 km nordøst for Lemvig), idet der herfra foreligger data fra og med d Det antages for tilstrækkeligt nøjagtigt at benytte soldata fra Thyholm i de efterfølgende beregninger/analyser af energiforbrug. Der foreligger målinger af den udvendige solbestrålingsstyrke på lodret mod hhv. syd, nord, øst og vest. Der er behov for at konvertere disse til generelle soldata i form af direkte normalstråling og diffus himmelstråling på vandret, der kan anvendes til beregninger i BSIM. Dertil benyttes Petersen solalgorimer og en simpel antagelse om et skydække svarende til den helt overskyede himmel (8 oktas). Soldata bestemmes på baggrund af målte solintensiteter og beregnede indfaldsvinkler. Ved brug af den skitserede metode er der beregnet et totalt solindfald på husets flader, der kun er ca. 3 % større end det målte. Afvigelser på de enkelte timer og flader er fornuftige. Den beregnede direkte normalstråling (baseret på målinger på lodret), er vist i Figur 2. 10

11 Normalstråling [W/m2] Dag [Dag 0 = ] Figur 2. Beregnet direkte normalstråling i perioden til Figur 2 viser at solstrålingen har været betydelig i den sidste del af perioden og ikke overraskende meget begrænset i december og januar (dag 0 til ca. dag 50). Alt i alt ser data fornuftige ud, og afspejler hvad man kan forvente Indetemperatur Indetemperaturen er målt vha. de omtalte temperaturloggere, placeret på indvendige vægge i samtlige rum (med undtagelse af gangen) og i en højde af ca. 1,5 m fra gulvoverfladen. Figur 3 nedenfor viser den gennemsnitlige indetemperatur, der er en arealvægtet middelværdi af målinger i de enkelte rum. Det ses at middeltemperaturen har været relativt stabil i måleperioden. Middeltemperaturen er beregnet til 22,1 C. De høje temperaturer fører generelt til et væsentligt forøget opvarmningsbehov. 11

12 30 25 Temperatur [C] Dag [Dag 0 = ] Figur 3. Middeltemperaturen i huset. Indetemperaturen for nogle udvalgte rum er vist i nedenstående Figur 4. Der er i måleperioden målt de laveste temperaturer i det nordvendte værelse, mens de klart højeste temperaturer er målt i badeværelset. Middeltemperaturerne i de to rum har været hhv. 21,2 og 25,6 C. Den tilsvarende temperatur i stuen er 22,1 C. Det skal bemærkes at der omkring dag 35 (ultimo oktober) sker en pludselig temperaturstigning i badeværelset, hvilket skyldes en opregulering af termostat temperaturen. Temperaturniveauet efter justeringen holdes resten af fyringssæsonen, og er i kombination med et minimalt internt varmetilskud/solvarmetilskud årsag til at en betydelig del af den forbrugte varme til rumopvarmning afsættes i dette rum (op mod 25 %, jf. senere i rapporten). 30 Temperatur [C] Dag [Dag 0 = ] forældrebad stue værelse nord Figur 4. Indetemperaturer i udvalgte rum. 12

13 2.2.4 Effektivitet af varmeveksler Effektiviteten af varmeveksleren (temperaturvirkningsgraden) er defineret som forholdet mellem den opnåede temperaturstigning i veksleren af den indadgående luftstrøm og forskellen mellem de to luftstrømmes tilgangstemperaturer. Det aktuelle atypiske ventilationsanlæg med varmegenvinding er konstrueret således at indtagsluften som udgangspunkt tages fra loftrummet, som vil have en anden (og oftest højere) temperatur end udeluften. Desuden er ventilatorer og veksler placeret separat og altså ikke som normalt integreret i et aggregat. Derfor er det relevant, at betragte to temperaturvirkningsgrader, nemlig brutto- og netto-temperaturvirkningsgraden. En principskitse af anlægget er vist i Figur 5. Figur 5. Skematisk oversigt over ventilationsanlægget. Veksler, ventilatorer og kanalsystem mv. er indbygget i loftisoleringen. Brutto-temperaturvirkningsgraden angiver hvor meget den indblæste luft opvarmes i forhold til temperaturforskellen mellem inde og ude, og inkluderer derfor effekten af forvarmning i loftrum, varmeafgivelse fra ventilatorer og varmetab fra kanalsystem mm. Brutto-temperaturvirkningsgrad (system): η ( Tindblæsning Tudeluft ) ( T T ) brutto = ηbrutto indeluft udeluft 0 Indblæsningsluftens temperatur (T indblæsning ) måles efter indblæsningsmotoren og temperaturen T udeluft og T indeluft er hhv. ude- og indeluftens temperatur. Denne virkningsgrad er ikke en god målestok for varmeveksleren, da den viser hele systemets virkningsgrad, og ikke selve varmeveksleren. Netto-virkningsgraden giver det reelle billede af selve varmevekslerens temperaturvirkningsgrad. Netto-temperaturvirkningsgrad (varmeveksler): 13

14 η netto ( Tindblæsnig, korr. Tindtag ) ( T T ) 0 η = netto udsugning indtag 1 T indblæsning, korr. er indblæsningsluftens temperatur målt umiddelbart efter veksleren (før indblæsningsventilatoren), T udsugning er udsugningsluftens temperatur målt umiddelbart før veksleren (efter udsugningsventilatoren), mens T indtag er udeluftens temperatur lige før indløbet til varmeveksleren. I den betragtede periode har der kunne måles følgende middeltemperaturer: T udeluft = 4,4 C T indtag = 6,2 C T indeluft = 22,1 C T udsugning = 23,5 C T indblæsning, korr. = 16,5 C T indblæsning = T indblæsning, korr. Det ses at lufttemperaturen målt i kanalsystemet lige før indløb til veksleren er 1,4 C højere end den beregnede middelindetemperatur. Dette skyldes dels temperaturstigningen over ventilatoren, og dels at den udsugede rumluft tages fra det øvre luftvolumen i rum, hvor middeltemperaturen er højere end gennemsnittet for hele huset. Der sker en mindre afkøling af luften pga. varmetab fra kanalsystemet (indbygget i loftisoleringen) på stykket fra udsugningsventiler og frem til varmeveksleren. Det antages at indblæsningstemperaturen, der er målt lige efter varmeveksleren, svarer til den indblæste temperatur, idet det antages at temperaturstigningen over ventilatoren opvejes af varmetabet fra kanalsystemet på stykket fra veksler til indblæsningsventiler i de enkelte rum. Det er vigtigt for effektiviteten af et ventilationsanlæg med varmegenvinding at det indreguleres, så der indblæses og udsuges omtrent samme luftmængde, og at balanceringen af luftmængderne ikke umiddelbart og utilsigtet kan ændres af ikke-fagfolk. Sidstnævnte har der været problemer med i en stor del af måleperioden, hvilket har resulteret i en større luftmængde i indblæsningen end i udsugningen og deraf en nedsat varmegenvinding. Den større indblæsning forårsager et overtryk, som antages udlignet ved eksfiltration af indeluft. Siden ca. 1. marts 2004 har anlægget kørt balanceret og med en luftmængde på 140 m 3 /h svarende til et luftskifte på 0,5 h -1. I Figur 6 er vist temperaturvirkningsgraden over hele måleperioden. 14

15 Virkningsgrad [%] Dag[Dag 0 = ] netto-virkningsgrad brutto-virkningsgrad Figur 6. Effektivitet af varmegenvindingen udtrykt ved brutto- og netto-temperaturvirkningsgraden. Det ses at brutto-temperaturvirkningsgraden i den første del af fyringssæsonen kun har været på ca. 60 %, hvilket som nævnt skyldes de ovenfor skitserede problemer. Den gennemsnitlige brutto- hhv. nettovirkningsgrad i denne sidste del af fyringssæsonen, er beregnet til 92 og 84 %. De meget høje bruttovirkningsgrader over 100 %, der forekommer i den sidste del af perioden, svarende til en indblæsningstemperatur der er større end indetemperaturen, skyldes et stort solindfald på taget og dermed betydelig opvarmning af loftrummet hvor vekslerens indtagsluft tages fra. 15

16 2.2.5 Varmeforbrug til rumopvarmning og varmt brugsvand Energiforbruget er i måleperioden målt med separate flow-/energimålere på varme afsat i gulvvarmeanlægget og til varmt brugsvand. Det skal bemærkes at der mht. rumopvarmning er målt på energiforbruget i opholdsrum (ekskl. baderum og bryggers). Energiforbruget for baderum og bryggers beregnes/omtales senere i rapporten. Figur 7 viser forbruget for de enkelte dage i perioden (24/ til 4/5-2004). Udetemperaturen er også vist (døgnmiddelværdi), der sammen med solindfaldet er afgørende for opvarmningsbehovet. Det ses at forbruget til rumopvarmning er størst for dag 120, hvilket også er ensbetydende med en af de koldeste dage. Forbruget er væsentligt mindre omkring dag 128, selvom udetemperaturen er lidt lavere end da forbruget var størst, hvilket primært skyldes nogle mere solrige dage i denne periode ift. omkring dag 120. De relativt store energiforbrug for dag 28 og 29, er sammenfaldende med fyringssæsonens første rigtigt kolde dage. Dette i kombination med et formentligt lille solindfald (der foreligger ikke målinger for disse dage) og et forholdsvis lille internt varmetilskud (elforbrug), kan forklarer de store forbrug. Det ses at det kun er i de koldeste vintermåneder at energiforbruget til rumopvarmning i opholdsrum er væsentligt større end forbruget til varmt brugsvand. I fyringssæsonens overgangsperioder er forbruget kun lidt større eller på niveau med forbruget til varmt vand. I den betragtede periode har der været et varmeforbrug til rumopvarmning på 3633 kwh og 1780 kwh til varmt brugsvand (= årligt forbrug på 2900 kwh). Det samlede forbrug af varme i måleperioden har været 8549 kwh, som inkluderer varmeforbrug i baderum/bryggers og varmetab fra varmeinstallationen. Rumopvarmning Varmt brugsvand Udetemperatur 80 15,0 Energiforbrug [kwh] ,0 5,0 0,0-5,0-10,0-15,0 Temperatur [C] Dag [Dag 0 = ] -20,0 Figur 7. Energiforbrug til rumopvarmning (gulvvarme i opholdsrum) og varmt brugsvand. 16

17 Huset opvarmes med fjernvarme. I alle rum undtagen baderum og bryggers er temperaturen på vandet i gulvvarmesystemet reguleret i et shunt-aggregat styret af trådløse rumtermostater. Gulvvarmen i badeværelser og bryggers går uden om shunt-aggregatet (pumpeuafhængigt, tryk udefra) og styres af en FJVR returløbsventil/-termostat. Derved kan der slukkes for varmen/pumpen om sommeren og stadig opretholdes (komfort)varme i baderum/bryggers. Varmt brugsvand fremstilles pumpeuafhængigt i en gennemstrømningsvarmeveksler (pladeveksler) som styres af en AVTB ventil til indregulering af varmtvandstemperaturen. Gulvvarmeanlæggets fremløbstemperatur reguleres manuelt, og er i starten af perioden fejlagtigt blevet reguleret op på C, hvilket er en langt højere temperatur end hvad der er nødvendigt, og som forårsager et stort og unødvendigt varmetab mod jord. Fremløbstemperaturen i de sidste to måneder af perioden har ligget på ca. 36 C. Ud fra målinger af energiforbrug og volumenstrøm kan der beregnes en gennemsnitlig afkøling i gulvvarmeanlægget på 7-8 C. Den gennemsnitlige afkøling af det leverede fjernvarmevand har i perioden været 36 C. Løsningen på problemet med for høj fremløbstemperatur, er en automatisk fremløbsregulering med vejrkompensering, der tager højde for behovet for varme hen over fyringssæsonen. En sådan løsning findes på markedet og det ville være interessant at undersøge betydningen for varmeforbruget ved implementering af løsningen i huset. 17

18 2.2.6 Varmetab fra varmeinstallation Varmetabet fra varmeinstallationen kan bestemmes ud fra målinger af den samlede leverede varme til huset (fjernvarmeværkets måler) fratrukket varmeforbruget til rumopvarmning og varmt brugsvand. Energimåleren på varmt brugsvand er placeret på sekundærsiden af gennemstrømningsvandvarmeren. For det pågældende hus vil varmetabet omfatte tab fra varme- og varmtvandsrør, ventiler, pumpe, pladevarmeveksler mm, som er placeret mellem fjernvarmeværket måler og de to varmemålere på gulvvarme og varmt brugsvand. Varmeinstallationen er vist i Figur 8. Figur 8. Fjernvarmeinstallationen i forsøgshuset i Lemvig. Pladeveksleren til fremstilling af varmt brugsvand ses øverste til venstre. I højre side af billedet ses shuntaggregat og pumpe. Det ses af Figur 8 at varmerør og den øvrige varmeinstallation ikke er isoleret, hvilket er typisk for almindelige fjernvarmeinstallationer i småhuse. Dette forårsager et betydeligt varmetab/-tilskud, der naturligvis kan nyttiggøres til opvarmning om vinteren, hvor varmetabet via klimaskærm og ventilation det meste af tiden er større end det interne varmetilskud og solvarmetilskud, men som i fyringssæsonens overgangsperioder kun begrænset kan udnyttes til opvarmning, da huset er meget velisoleret. I sommerperioden er varmetabet rent spild. Figur 9 viser de enkelte målte varmeforbrug i en periode på 271 dage svarende til 22/ til 18/ Alle forbrug er akkumuleret over perioden med Dag 0 som reference. 18

19 kwh Dag (Dag 0 = ) Rumopvarmning Varmt brugsvand Opvarmning total Leveret varme Figur 9. De enkelte målte varmeforbrug. Forbruget til rumopvarmning indeholder ikke forbrug i baderum/bryggers. Det fremgår af Figur 9 at der er stor forskel på det målte totale forbrug (leveret varme) og summen af varmeforbruget til rumopvarmning og varmt brugsvand (opvarmning total). Dette restforbrug er varmetabet fra varmeinstallationen og også varmeforbrug i baderum og bryggers, som der som nævnt ikke er målt separat. Hvis varmeforbruget i baderum og bryggers på simpel vis antages at svarer til det gennemsnitlige forbrug i resten af huset, kan varmetabet fra varmeinstallationen beregnes til 2815 kwh eller 3,0 W/m 2. Varmeforbruget må dog antages at være noget større i baderum pga. højere indetemperaturer og lille varmetilskud fra el-udstyr, personer og solindfald. Varmetabet fra varmeinstallation må derfor i snit over perioden antages at være lidt mindre svarende til ca. 2,5 W/m 2, som i øvrigt svarer til halvdelen af det typisk anvendte gennemsnitlige interne varmetilskud fra el-udstyr, belysning og personer (5 W/m 2 ). Varmetabet svarer til tabet fra en uisoleret rørlængde på 7 m under forudsætning af 1 stålrør og en temperaturforskel mellem omgivelser og rør på 35 C. Varmetabet fra pumper og ventiler kan typisk omregnes til hhv. 2,0 og 0,2 m ækvivalent uisoleret rørlængde. Der foretages senere i rapporten i forbindelse med eftervisning af den målte varmeforbrug detaljerede simuleringer af varmeforbruget i baderum og bryggers, så varmetabet fra varmeinstallationen mere præcist kan bestemmes. 19

20 2.2.7 Elforbrug Der redegøres i det følgende for elmålinger foretaget over en periode på 196 døgn, fra 18/ til 30/ (inkl.). Målinger er foretaget på grupper af apparatur og installationer, som anført i Tabel 1. Tabel 1. Oversigt over målere på grupper af apparatur og installationer Måler Bemærkninger Ventilationsanlæg Mekanisk ventilationsanlæg med varmegenvinding Emhætte Vaskm./tørret. Vaskemaskine, tørretumbler (kondens) Varmeanlæg Pumpe, varmestyringer og målesystemer Opvaskem. Komfur Udledt ud fra separat måling på komfur og opvaskm. samt opvaskem. Køleskab Målt med simpel integrerende måler over 20 døgn. Fryser Målt med simpel integrerende måler over 20 døgn. Lys-radio/tv-IT mv. Udledt ud fra måling af tilgang til hus fratrukket de ovennævnte forbrug. Elforbruget i måleperioden fordelt på de enkelte grupper er vist i Figur 10. Det samlede elforbrug i perioden var 2756 kwh, hvilket kan opskaleres til et årligt forbrug på 5133 kwh. Lys-radio/tv-IT mv. 32% Fryser 13% Komfur Køleskab 3% Ventilationsanlæg 18% Emhætte 1% Vaskm./tørret. 11% Ventilationsanlæg Emhætte Vaskm./tørret. Varmeanlæg Opvaskem. Komfur Varmeanlæg 13% 7% Opvaskem. 2% Køleskab Fryser Lys-radio/tv-IT mv. Figur 10. Elforbrug fordelt på forskellige grupper af apparatur og enkelt-komponenter, med angivelse af pct-andelen af det samlede forbrug. Det ses at elforbruget til ventilation og varme udgør en stor del af det samlede elforbrug (31 %). Disse målinger omtales i detaljer i særskilte afsnit. Den særskilte måling på emhætten viser at elforbruget hertil ikke overraskende kun udgør 1 % af det samlede elforbrug. Elforbruget til hårde hvidevarer udgør 36 % (1857 kwh) af det samlede forbrug. Forbruget for de enkelte hvidevarer, 20

Måling af bruttoenergiforbrug i nybyggeri svarende til BR2005 energikrav

Måling af bruttoenergiforbrug i nybyggeri svarende til BR2005 energikrav Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 04, 2016 Måling af bruttoenergiforbrug i nybyggeri svarende til BR2005 energikrav Byggesystem lette ydervægselementer i stålskelet Tommerup, Henrik M. Publication date:

Læs mere

Måling af bruttoenergiforbrug i nybyggeri svarende til BR2005 energikrav

Måling af bruttoenergiforbrug i nybyggeri svarende til BR2005 energikrav Henrik Tommerup Måling af bruttoenergiforbrug i nybyggeri svarende til BR2005 energikrav Byggesystem: Skalmurede porebetonelementer 2 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Rapport BYG DTU R-098 2004 ISSN 1601-2917

Læs mere

Måling af bruttoenergiforbrug i nybyggeri svarende til BR2005 energikrav

Måling af bruttoenergiforbrug i nybyggeri svarende til BR2005 energikrav Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 31, 2016 Måling af bruttoenergiforbrug i nybyggeri svarende til BR2005 energikrav Byggesystem skalmurede porebetonelementer 1 Tommerup, Henrik M. Publication date:

Læs mere

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse.

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. Henrik Tommerup Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-04-06 2004 ISSN 1601-8605 Forord Denne

Læs mere

Målinger af energiforbrug i højisoleret fuldmuret tofamiliehus

Målinger af energiforbrug i højisoleret fuldmuret tofamiliehus Henrik Tommerup Målinger af energiforbrug i højisoleret fuldmuret tofamiliehus DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-xx-xx 05 ISSN 1601-8605 INDHOLD INDHOLD... 1 FORORD... 2 KONKLUSION...

Læs mere

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning AlmenBolig+-boligerne er opført som lavenergiboliger, og har derfor et mindre varmebehov end traditionelle bygninger. Boligerne har et integreret anlæg, der

Læs mere

Vejledning om varmeforsyning

Vejledning om varmeforsyning Vejledning om varmeforsyning 1. Generel info om ventilationssystemet 2. Ventilations - brugervejledning 3. Andre indstillinger 4. Vedligeholdelse, udskiftning af filter (a d) 5. Energiråd 1. Generel info

Læs mere

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder:

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder: Rum, som benyttes af personer, skal ventileres så tilfredsstillende komfort og hygiejniske forhold opnås. Ventilationen bevirker, at fugt og forurening (partikler, CO 2, lugt mm.) fjernes fra opholdsrummene

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning AlmenBolig+ boligerne er opført som lavenergiboliger, og har derfor et mindre varmebehov end traditionelle bygninger. Boligerne har et integreret anlæg, der

Læs mere

Optimal isolering af klimaskærmen i relation til nye skærpede energibestemmelser

Optimal isolering af klimaskærmen i relation til nye skærpede energibestemmelser Henrik Tommerup Svend Svendsen Optimal isolering af klimaskærmen i relation til nye skærpede energibestemmelser DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-05-02 2005 ISSN 1601-8605 Indhold FORORD...

Læs mere

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Side 1 af 23 Kære kollega, Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Det er vigtigt, at I svarer ud fra jeres

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning 1. Generel info om ventilationssystemet og varmeforsyning 2. Ventilations - brugervejledning 3. Andre indstillinger 4. Vedligeholdelse, udskiftning af filter

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand Energimærke nr.: E 6-1875-65 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 16. maj 26 Ejendommens BBR nr.: 253 37261 1 Byggeår: 1974 Anvendelse: Enfamiliehus Ejendommens adresse: Hinbjerg 15, 269 Karlslunde Forudsætninger

Læs mere

GULVVARME GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME

GULVVARME GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du velkommen til at kontakte varmeværket. GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME GULVVARME MY1005 GULVVARME FORSKEL PÅ VARMEKILDER 2-3 Radiatorer

Læs mere

Lavtemperaturfjernvarme. Christian Kepser, 19. marts 2013 Energi teknolog studerende. SFO Højkær

Lavtemperaturfjernvarme. Christian Kepser, 19. marts 2013 Energi teknolog studerende. SFO Højkær SFO Højkær Lavtemperaturfjernvarme Christian Kepser, 19. marts 213 Energi teknolog studerende Indledning Lavtemperatur fjernvarme er som nævnet antyder, fjernvarme med en lavere fremløbstemperatur. Fremløbstemperaturen

Læs mere

Vejledning om ventilation

Vejledning om ventilation Vejledning om ventilation 1. Generel info om ventilationssystemet 2. Ventilations - brugervejledning 3. Andre indstillinger 4. Vedligeholdelse, udskiftning af filter (a d) 5. Energiråd 1. Generel info

Læs mere

Bygningsreglement 10 Energi

Bygningsreglement 10 Energi Bygningsreglement 10 Energi Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. April 2009 22 initiativer indenfor: Nye bygninger Eksisterende bygninger Andre initiativer Nye bygninger 1.

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

velkommen til at kontakte Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du varmeværket. GULVVARME MY1005 GULVVARME GULVVARME

velkommen til at kontakte Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du varmeværket. GULVVARME MY1005 GULVVARME GULVVARME Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du velkommen til at kontakte varmeværket. GULVVARME MY1005 GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME 2-3 FORSKEL PÅ VARMEKILDER Radiatorer

Læs mere

Lavenergihus i Sisimiut Beregnet varmebehov

Lavenergihus i Sisimiut Beregnet varmebehov Jesper Kragh Svend Svendsen Lavenergihus i Sisimiut Beregnet varmebehov DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Rapport R-103 BYG DTU November 2004 ISBN=87-7877-169-2 Indholdsfortegnelse 1 Formål...3 2 Beskrivelse

Læs mere

Vejledning om varmeforsyning

Vejledning om varmeforsyning Vejledning om varmeforsyning 1. Generel info om varmtvandsforsyning 2. Brugervejledning - varme 3. Brugervejledning - varmt - vand 4. Brugervejledning sommer og vinterindstillinger 5. Brugervejledning

Læs mere

2.0.0 Illustrationer. 1.0.0 Indhold

2.0.0 Illustrationer. 1.0.0 Indhold Turbovex TX 30 2.0.0 Illustrationer 1.0.0 Indhold 3.0.0 Generel information 3.1.0 Forord Denne monterings- og driftsvejledning indeholder teknisk information, og informationer om installation og vedligeholdelse

Læs mere

Få større glæde af din gulvvarme. Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme

Få større glæde af din gulvvarme. Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme Få større glæde af din gulvvarme Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme Fjernvarme helt sikkert Sådan får du god økonomi i din gulvvarme Mange parcelhuse bliver i dag opført med gulvarme, da det

Læs mere

Energirammerapport. Rosenlundparken bygninge, 5400 Bogense

Energirammerapport. Rosenlundparken bygninge, 5400 Bogense Energirammerapport Rosenlundparken bygninge, 5400 Bogense Dato for udskrift: 20-08-2015 15:13 Udarbejdet i Energy10 af Bedre Bolig Rådgivning ApS, Peter Dallerup - bbr@bedreboligraadgivning.dk Baggrundsinformation

Læs mere

Ref.: VP XX Varmepumper / Elvarme suppleres med én luft/luft varmpumpe der opfylder kravene i BR10 Standardhus for elopvarmede huse

Ref.: VP XX Varmepumper / Elvarme suppleres med én luft/luft varmpumpe der opfylder kravene i BR10 Standardhus for elopvarmede huse Beslutning 6 Rev 1 Luft til luft varmepumpe 60 % af rumvarmebehov. NB: Der er tilføjet en værdi for kondenserende kedler dermed bliver bemærkningen under kedler Denne værdi gælder ikke kondenserende kedler

Læs mere

Grundejerforeningen JUELSMINDE

Grundejerforeningen JUELSMINDE Indholdsoversigt Indledning 1. De hurtige løsninger 2. Nogle definitioner 3. Gennemgang af anlæg i parcel 4. Spareløsninger Indledning Dette er indledningen til nogle overvejelser, som man kan bruge i

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Nye energikrav Murværksdag 7. november 2006 Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene til Bygningsreglement 1995. Ikrafttræden

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR BYGNINGSREGLEMENT 2015 IKRAFTTRÆDEN Bygningsreglement 2015 trådte i kraft den 1. januar 2016. Bygningsreglementet har dog en overgangsperiode på et halvt år, hvilket betyder, at det frem til 30. juni er

Læs mere

Energiøkonomisk boligventilation. Toke Rammer Nielsen DTU Byg

Energiøkonomisk boligventilation. Toke Rammer Nielsen DTU Byg Energiøkonomisk boligventilation Toke Rammer Nielsen DTU Byg DTU Byg ca. 160 ansatte, ca. 100 er videnskabeligt personale Bygningsdesign Bygningskonstruktioner Byggematerialer Geoteknik Indeklima Bygningsfysik

Læs mere

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

Her er en hjælp til at få prisen på dit varmeforbrug ned.

Her er en hjælp til at få prisen på dit varmeforbrug ned. Her er en hjælp til at få prisen på dit varmeforbrug ned. Afkøling af fjernvarme Generelt Forskellen mellem fjernvarme- vandets fremløbs- og retur- løbstemperatur kaldes afkølingen. Jo koldere fjernvarme-

Læs mere

Målinger og analyser, D26

Målinger og analyser, D26 Målinger og analyser, D26 Jesper Simonsen, 1. jan. 2014 Projektet skal følge op på erfaringerne med energirenoveringsprojektet ved en række målinger (2014-2015) der kan give andre beboere og offentligheden

Læs mere

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort 99.50.20-A Clorius Energistyring Besparelser med optimal komfort En vejledning til hvordan du kan holde varmen og samtidig belaste miljøet og din økonomi mindst muligt! Gælder for 1-strengede anlæg. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Energirenovering af etagebyggeriet

Energirenovering af etagebyggeriet Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Energirenovering af etagebyggeriet Juni 2010 Titel Energirenovering af etagebyggeriet Udgave 1.

Læs mere

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10

Læs mere

ALBERTSLUND VEST 2010.06.21

ALBERTSLUND VEST 2010.06.21 , PLAN klinker indblæsning udsugning ventilationsanlæg nedhængt loft FORSLAG TIL VENTILATION EKSISTERENDE FORHOLD 9,6 m 2 19,6 m 2 7,0 m 2 4,1 m 2 12,3 m 2 11,9 m 2 7,8 m 2 12,4 m 2 Plan mål 1:50 GÅRDHAVE-FACADER

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 7

Energimærkning SIDE 1 AF 7 SIDE 1 AF 7 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Hyldeengen 13 2791 Dragør 155-000000-000 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Energimærkningen udføres

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 02 Temperaturfaktor "b faktor" 02 VARMEFORDELINGSANLÆG 06 Varmerør

Læs mere

Bautavej 1 ombygning 2008. Energimæssige tiltag Å R H U S K O M M U N E V A N D O G S P I L D E -

Bautavej 1 ombygning 2008. Energimæssige tiltag Å R H U S K O M M U N E V A N D O G S P I L D E - Å R H U S K O M M U N E V A N D O G S P I L D E - V A N D, B A U T A V E J 1 Denne rapport behandler energimæssige tiltag, der ved implementering kan nedbringe ombygningen på ovenstående adresse til et

Læs mere

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Merinvesteringer, besparelser og tilbagebetalingstider for energibesparende tiltag på bygninger. Forudsætninger

Læs mere

Energibesparelse for Ventilationsvinduet

Energibesparelse for Ventilationsvinduet Henrik Tommerup Energibesparelse for Ventilationsvinduet DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-05-01 2005 ISSN 1601-8605 Forord Denne sagsrapport er udarbejdet af BYG-DTU i januar 2005 for

Læs mere

Notat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug. 2010 Journal nr. 731-051. Side 1 af 13

Notat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug. 2010 Journal nr. 731-051. Side 1 af 13 Notat BILAG 2 Fremtidens Parcelhuse - Energierne Jesper Kragh 27. aug. Journal nr. 731-51 Side 1 af 13 Side 2 af 13 Energierne Energimærkning af bygninger sker ved en af energiet til varme og varmt brugsvand

Læs mere

Beregning af bruttoenergi

Beregning af bruttoenergi BEREGNING AF BYGNINGERS Kaj Christensen Beregning af bruttoenergi Forenklet beregning BRUTTOENERGIBEHOV... 3 1. INDLEDNING... 3 2. BEREGNING AF VARMEENERGIFORBRUGET... 4 2.1. BEREGNING AF TRANSMISSIONSTAB

Læs mere

Korsholm Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Korsholm Skole. Projektkatalog. Answers for energy Korsholm Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger Energiløsning store bygninger UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger.

Læs mere

Forudsætninger for beregning af Energimærket

Forudsætninger for beregning af Energimærket Energimærke nr.: E06-01571-0089 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 21 Apr 2006 Ejendommens BBR nr.: 575 034586 001 Byggeår: 1969 Anvendelse: Enfamiliehus Ejendommens adresse: Møllevej 29, 6622 Bække Forudsætninger

Læs mere

Be06 resultater: Kassandravej 44 9210 Aalborg SØ / status Samlet energibehov MWh Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Året Varme 0,00 0,00

Be06 resultater: Kassandravej 44 9210 Aalborg SØ / status Samlet energibehov MWh Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Året Varme 0,00 0,00 Be06 resultater: Kassandravej 44 9210 Aalborg SØ / status Samlet energibehov Varme 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 El (faktor 2,5) 1,00 0,68 0,17-0,50-0,88-0,91-0,86-0,67-0,28

Læs mere

Naturlig contra mekanisk ventilation

Naturlig contra mekanisk ventilation Naturlig contra mekanisk ventilation Energibehov og ventilation Tirsdag 28. oktober 2008 i Aalborg IDA - Energitjenesten - AAU Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper?

Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper? Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper? Center for Køle- og Varmepumpeteknik Teknologisk Institut Version 3 - revideret marts 2009 VIGTIG NOTE: Teknologisk Institut påtager sig ikke ansvaret for

Læs mere

Boligventilation Nr.: 1.04

Boligventilation Nr.: 1.04 Side 1/5 Tema: Boligventilation Nr.: Boligventilation med VGV, etageejendomme Dato: May, 2004. Rev. maj 2012 Keywords: Residential ventilation, system layout, humidity control, heat recovery. Resume Der

Læs mere

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger Energiløsning UDGIVET april 2011 - REVIDERET JULI 2013 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger. Det er især

Læs mere

Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance

Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Kenneth Karlsson 18. november 2002 Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance Resumé: Dette papir beskriver teori og idéer bag nye ligninger

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 1. Ventilation 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 1. Ventilation 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 Ventilation 0 VENTILATION VENTILATION Registrering Registrering af ventilation omfatter: ventilationsform(er) areal af ventilerede lokaler driftstid luftskifte værdier

Læs mere

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger?

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Betons energimæssige fordele og udfordringer 6. december 2006 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Artikel 3 i EU-direktivet Medlemslandene skal benytte

Læs mere

Øland. ET-RUMS VENTILATION med varmegenvinding. Aggregat A06. ØLAND A/S Park Allé 366, 2605 Brøndby Tel. 7020 1911, Fax 4453 1051 www.oeland.

Øland. ET-RUMS VENTILATION med varmegenvinding. Aggregat A06. ØLAND A/S Park Allé 366, 2605 Brøndby Tel. 7020 1911, Fax 4453 1051 www.oeland. Øland ET-RUMS VENTILATION med varmegenvinding Aggregat A06 ØLAND ØLAND A/S Park Allé 366, 2605 Brøndby Tel. 7020 1911, Fax 4453 1051 www.oeland.dk ØLAND Ventilationsaggregat A06 med varmegenvinding Tænk

Læs mere

Checkliste for nye bygninger BR10

Checkliste for nye bygninger BR10 Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.

Læs mere

ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel standardværdi

ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel standardværdi ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel Valg af Terrændæk uden isolering - Isolering af beton fundament Generelle forudsætninger for er: Klimaskærm (Tage, ydervægge,

Læs mere

Energieffektiv mekanisk ventilation med varmegenvinding til BR2005 huse Erfaringer fra praksis

Energieffektiv mekanisk ventilation med varmegenvinding til BR2005 huse Erfaringer fra praksis Downloaded from orbit.dtu.dk on: Oct 23, 2015 Energieffektiv mekanisk ventilation med varmegenvinding til BR2005 huse Erfaringer fra praksis Tommerup, Henrik M. Publication date: 2004 Document Version

Læs mere

Anette Schack Strøyer

Anette Schack Strøyer Anette Schack Strøyer 1 Fordi her fastsættes regler og krav til energiforbrug til opvarmning også ved renovering De forslag enhver energikonsulent udarbejder skal overholde gældende regler og normer Her

Læs mere

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller.

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken boligbyggeriet i Herning består af i alt 72 boliger, som

Læs mere

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy Lilleåskolen Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Passivhuse under 1600 m 2

Passivhuse under 1600 m 2 Metode for certificerede virksomheders trykprøvning efter EN 13829 og passivhus kravet Trykprøvning/Tæthedsprøvning: Efter måling udstedes et bygningscertifikat til bygherre/rekvirenten, som dels angiver

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug.

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hoptrup Hovedgade 60 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-006065 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares

Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares 1 Hvorfor ventilere for at opnå god komfort (uden træk, kontrolleret luftskifte derfor tæthed) For at minimere energiforbruget til dette. 4 Når tæthed

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 1. Ventilation 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 1. Ventilation 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 1 0 1 VENTILATION VENTILATION Registrering Registrering af ventilation omfatter: ventilationsform(er) areal af ventilerede lokaler driftstid luftskifte værdier virkningsgrad

Læs mere

Energigennemgang af Klima og Energiministeriet

Energigennemgang af Klima og Energiministeriet Energigennemgang af Klima og Energiministeriet 2009 Klima- og Energiministeriet Tekniske besparelsestiltag Denne energigennemgang af Klima og Energiministeriet er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby,

Læs mere

Montage, drift og vedligeholdelsesvejledning TX 35A

Montage, drift og vedligeholdelsesvejledning TX 35A Montage, drift og vedligeholdelsesvejledning TX 35A Rev.04 april 2013 Side 1 af 18 1.0.0 Indhold MONTAGE, DRIFT OG...1 VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING...1 1.0.0 INDHOLD...2 2.0.0 ILLUSTRATIONER...2 3.0.0 GENEREL

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.8 MWh Fjernvarme, 247 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.8 MWh Fjernvarme, 247 kwh el SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hiort Lorenzens Vej 67 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-014219 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

BBR-nr.: 580-011852 Energimærkning nr.: 200016124 Gyldigt 5 år fra: 26-06-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-011852 Energimærkning nr.: 200016124 Gyldigt 5 år fra: 26-06-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Birkeparken 24 Postnr./by: 6230 Rødekro BBR-nr.: 580-011852 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 8 Adresse: Multebærvænget 12 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-104347-001 Energikonsulent: Bjarne Jensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

MWh Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Året Varme 0,77 0,74 0,37 0,06 0,04 0,04 0,04 0,04 0,04 0,04 0,12 0,47 2,74-0,65-0,67-0,64

MWh Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Året Varme 0,77 0,74 0,37 0,06 0,04 0,04 0,04 0,04 0,04 0,04 0,12 0,47 2,74-0,65-0,67-0,64 Page 1 of 6 17012008 Model: Energiramme Be06 resultater: Bæredygtig enfamiliehus Samlet energibehov SBi Beregningskerne 2, 7, 5, 2 Varme 0,77 0,74 0,37 0,06 0,04 0,04 0,04 0,04 0,04 0,04 0,12 0,47 2,74

Læs mere

HOLD ØJE MED FORBRUGET AF VARME

HOLD ØJE MED FORBRUGET AF VARME KONTROLBOG HOLD ØJE MED FORBRUGET AF Det kan spare dig for mange penge Mindst én gang om ugen bør du aflæse og notere forbruget af varme i din ejendom. Så får du god kontrol med ejendommens varmeforbrug

Læs mere

LAD NATUREN KOMME INDENFOR

LAD NATUREN KOMME INDENFOR LAD NATUREN KOMME INDENFOR OKTOBER 2012 2 TX KOMFORT Decentral ventilation med en kapacitet på 250 til 1000 m³/h, kan anvendes følgende steder: skoler kontorer mødelokaler kantiner institutioner pavilloner

Læs mere

Villavent fra Systemair

Villavent fra Systemair God luftkvalitet giver god livskvalitet Villavent fra Systemair Danvent-Systemair A/S www.systemair.dk Telefon Jylland: 8738 7500 Telefon Sjælland 4772 4772 Moderne boliger har ingen naturlig udluftning.

Læs mere

Logbogen ajour føres fortløbende ved hver ændring af standardværdikataloget. Seneste ændringer er listet øverst.

Logbogen ajour føres fortløbende ved hver ændring af standardværdikataloget. Seneste ændringer er listet øverst. Standardværdikatalog logbog - 2015 Logbogen ajour føres fortløbende ved hver ændring af standardværdikataloget. Seneste ændringer er listet øverst. Ændring 06.02.2015 Følgende ændringer er foretaget den

Læs mere

OPP Kalvebod Brygge. Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift

OPP Kalvebod Brygge. Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING...2 2 METODE TIL SAMMENLIGNING AF BYGNINGENS BEREGNEDE OG REELLE ENERGIFORBRUG...3 3 BEREGNING AF BYGNINGENS

Læs mere

Spar på energien. Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd

Spar på energien. Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd Spar på energien Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd varme Udnyt varmen rigtigt JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC 15,5 14,5 14 9 3,5 2 2 2 3 8 12 14,5 Årligt

Læs mere

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde. Fordele. Lavere CO 2 -udledning

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde. Fordele. Lavere CO 2 -udledning Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010 REVIDERET DECEMBER 2014 Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde Omkring husets varmekilde befinder der sig ofte en række delvist isolerede

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

Energirigtig Brugeradfærd

Energirigtig Brugeradfærd Energirigtig Brugeradfærd Rapport om konklusioner fra fase 1 brugeradfærd før energirenoveringen Rune Vinther Andersen 15. april 2011 Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Institut

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport nyt hus Tofteengen 25 4000 Roskilde Bygningens energimærke: Gyldig fra 18. september 2012 Til den 18. september 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Energiforbrug Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Varmeisolering - nybyggeri Et nybyggeri er isoleringsmæssigt i orden,

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Indhold Hvilke typer varmepumper findes der I hvilke situationer er

Læs mere

Løsninger der skaber værdi

Løsninger der skaber værdi UNI-Energy 1 2 Løsninger der skaber værdi 3 Bygherre Bygherre Arkitekt Arkitekt Rådgiver Rådgiver Entreprenør Entreprenør Bygherre admin. Bygherre admin. Slutbruger Slutbruger Lovgivning 4 Baggrund - politisk

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad

Læs mere

Komforten i energirenoverede boliger en spørge-undersøgelse v. Peter Svendsen, Iben Østergaard, og Mikael Grimmig

Komforten i energirenoverede boliger en spørge-undersøgelse v. Peter Svendsen, Iben Østergaard, og Mikael Grimmig Komforten i energirenoverede boliger en spørge-undersøgelse v. Peter Svendsen, Iben Østergaard, og Mikael Grimmig Gadehavegård og Engvadgård, Taastrup/Hedehusene Renoveringen - Tiltagsoversigt Udvendig

Læs mere

HOLD ØJE MED FORBRUGET AF VARME

HOLD ØJE MED FORBRUGET AF VARME KONTROLBOG HOLD ØJE MED FORBRUGET AF Det kan spare dig for mange penge Mindst én gang om ugen bør du aflæse og notere forbruget af varme i din ejendom. Så får du god kontrol med ejendommens varmeforbrug

Læs mere

Termografi inspektion af bygning. Af www.termo-service.dk

Termografi inspektion af bygning. Af www.termo-service.dk Termografi inspektion af bygning Af www.termo-service.dk Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 172 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 24 C Ude temperatur: Målt til ca. -2 C Temperatur differences

Læs mere

Råd og vejledning om brug af fjernvarme:

Råd og vejledning om brug af fjernvarme: Råd og vejledning om brug af fjernvarme: FJERNVARME - ET GENBRUGSSYSTEM Princippet i en fjernvarmeforsyning er enkelt. Fra varmeværket pumper man opvarmet fjernvarmevand ud til forbrugerne. Hos forbrugerne

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hornsherredvej 202 Postnr./by: 4070 Kirke Hyllinge BBR-nr.: 350-001766 Energikonsulent: Stine Jacobsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

TEKNISK INFORMATION - HRV 501 Boligventilation med rotorveksler og fugtoverførsel

TEKNISK INFORMATION - HRV 501 Boligventilation med rotorveksler og fugtoverførsel TEKNISK INFORMATION - HRV 501 Boligventilation med rotorveksler og fugtoverførsel HRV 501 1 Generel beskrivelse 3 2 Tekniske data 5 3 Tilbehør 7 Forbehold for ændringer og trykfejl. September 2014. Generel

Læs mere

Varmeregnskabet som analyseværktøj

Varmeregnskabet som analyseværktøj Varmeregnskabet som analyseværktøj fsb Alment boligselskab i København Administrerer ca. 13.000 boliger Laver selv vores varme-, vand- og elregnskaber Allan Sanhof - Energitekniker Er varmeregnskabet en

Læs mere

VARME RÅD. Fjernvarme

VARME RÅD. Fjernvarme VARME RÅD Fjernvarme HOLD HUS MED FJERNVARMEN Her finder du råd og vejledning om, hvordan du bedst udnytter fjernvarmen. Hvis du har god føling med dit anlæg og husstandens måde at bruge varme på, er det

Læs mere