Måling af bruttoenergiforbrug i nybyggeri svarende til BR2005 energikrav
|
|
- Pia Ravn
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Henrik Tommerup Måling af bruttoenergiforbrug i nybyggeri svarende til BR2005 energikrav Byggesystem: Lette ydervægselementer i stålskelet DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Rapport BYG DTU R ISSN ISBN
2 Måling af bruttoenergiforbrug i nybyggeri svarende til BR2005 energikrav Byggesystem: Lette ydervægselementer i stålskelet Henrik Tommerup Department of Civil Engineering DTU-bygning Kgs. Lyngby
3 FORORD Denne rapport omhandler målinger af bruttoenergiforbrug i et højisoleret enfamilieshus samt analyser af elforbrugets betydning for varmeforbruget. Huset opfylder forventede krav til bruttoenergiforbruget i kommende nye energibestemmelser. Huset er beliggende i Lemvig og er opbygget af lette ydervægselementer i stålskelet, og er et blandt flere huse, der indgår i projektet. Målinger på de andre huse beskrives i separate rapporter. Rapporten er udarbejdet af BYG DTU i forbindelse med projektet Målinger af bruttoenergiforbrug i nybyggeri svarende til bygningsreglement 2005 (ELFOR - PSO Projekt ). Der er tidligere udarbejdet rapporter der beskriver konstruktioner, varme- og ventilationsanlæg og beregninger af opvarmningsbehov (R-040) samt målinger af opvarmningsbehov (R-065). Det skal i øvrigt bemærkes at BYG DTU ikke direkte har medvirket ved udvikling, projektering og opførelse af huset beskrevet i denne rapport. Der er imidlertid anvendt nogle nye typer højisolerede klimaskærmskonstruktioner i huset (især ydervægge og fundamenter/terrændæk), som er udviklet som principløsninger under Klimaskærmsprojektet, og som betyder at dette med fordel kan indgå i projektet. Projektet er udført i samarbejde med de lokale elselskaber, der har etableret og hjemtaget elmålinger: Ole Barslev, Thy-Mors Energi Robert Lauritsen, Nordvestjysk Elforsyning Carsten Tonn-Petersen, NESA Rapportens forfatter er: Henrik Tommerup, forskningsadjunkt, BYG DTU. Professor Svend Svendsen, BYG DTU, har været projektleder. Danmarks Tekniske Universitet, Kgs. Lyngby, september
4 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 3 RESUMÉ BAGGRUND OG FORMÅL BAGGRUND FORMÅL MÅLING AF BRUTTOENERGIFORBRUG BESKRIVELSE AF MÅLINGER GENNEMGANG AF MÅLINGER MÅLINGER SAMMENHOLDT MED FORVENTEDE KRAV TIL BRUTTOENERGIFORBRUG ELFORBRUGETS BETYDNING FOR VARMEFORBRUGET METODE/FREMGANGSMÅDE EL-BESPARELSER FORDELING AF DET EL-RELATEREDE VARMETILSKUD BEREGNINGSRESULTATER REFERENCER BILAG 1: FACADER, PLAN OG TVÆRSNIT AF HUSET...41 BILAG 2: ELFORBRUG KORTLÆGNINGSDATA FOR GRUNDMODEL BILAG 3: ELFORBRUG EL-SPARE-MODEL BILAG 4: ELFORBRUGETS BETYDNING FOR VARMEFORBRUGET
5 RESUMÉ Denne rapport omhandler målinger af bruttoenergiforbrug i fyringssæsonen 2003/2004 i et typisk 145 m 2 enfamiliehus, der er opført af ydervægselementer i stålskelet. Bruttoenergimålingerne har omfattet energiforbrug til rumopvarmning, varmt brugsvand, til dækning af varmetabet fra varmeinstallationen samt elforbruget, herunder forbruget til hårde hvidevarer, pumper, ventilatorer, belysning mv. Formålet har været at dokumentere og analysere de fremkomne måleresultater og sammenligne med kommende krav til bruttoenergiforbruget. Desuden har det især været formålet at indsamle driftserfaringer for det el-forbrugende udstyr med henblik på at belyse deres betydning for varmebehovet, herunder foretage vurderinger af hvor stor en del af elforbruget der kommer til nytte i opvarmningen af huset, og mere overordnet hvordan elforbruget påvirker varmeforbruget. Der er rapporteret varmemålinger for en periode på 224 døgn, fra 24/ til 4/ I denne periode har det samlede varmeforbrug været 8549 kwh, hvoraf der er afsat 3633 kwh til rumopvarmning i opholdsrum og 1780 kwh til varmt brugsvand (svarende til et årligt forbrug på 2900 kwh). Energiforbruget til rumopvarmning i baderum/bryggers er ikke målt separat, men detaljerede beregninger baseret på målingerne viser at dette udgør 29 % af det samlede varmeforbrug til rumopvarmning set over måleperioden, svarende til et samlet energiforbrug til rumopvarmning på 5117 kwh. Denne betydelige andel skyldes især høje rumtemperaturer i disse rum i forhold til de tilstødende rum og et meget begrænset varmetilskud internt og fra solindfald. Varmetabet fra varmeinstallationen er målt/beregnet til ca. 2,5 W/m 2 svarende til 1949 kwh. Den gennemsnitlige inde- og udetemperaturen har i perioden været hhv. 22,1 C og 4,4 C. Ventilationsanlæggets brutto-temperaturvirkningsgrad har under normal drift og med balancerede luftmængder ligget på omkring 92 % ved et luftskifte på 0,5 h -1. Hertil skal tillægges en infiltration, der tidligere er bestemt til ca. 0,15 h -1. El-forbruget er målt over en periode på 196 døgn, fra 18/ til 30/ Det samlede forbrug i perioden er målt til 2756 kwh, der kan opskaleres til et årsforbrug på 5133 kwh. Heraf udgør forbruget til hårde hvidevarer 36 %, som omtrent er som forventet ud fra energimærkningsdata mv. Procent-andelen af el-forbruget til apparatur med varmespild (hårde hvidevarer), der potentielt kan nyttiggøres til rumopvarmning, svarende til vask/opvask, tørretumbler (kondens) og komfur er vurderet til hhv. 40 %, 100 % og 50 %. Det interne varmetilskud fra personer er opgjort til 1,29 W/m 2, mens varmetilskuddet fra apparatur og belysning er opgjort til 3,00 W/m 2, hvilket samlet set resulterer i et gennemsnitligt internt varmetilskud på 4,29 W/m 2. Der er foretaget sammenligninger mellem det målte energiforbrug til rumopvarmning og detaljerede beregninger med bygningssimuleringsprogrammet BSIM Det skal bemærkes at de elrelaterede interne varmetilskud er medtaget på detaljeret vis i beregningsmodellen baseret på målingerne (på rumniveau og på timebasis). Sammenligningen viser at der er særdeles god overensstemmelse mellem det målte og det beregnede (forventede) energiforbrug svarende til få procents afvigelse. Energiforbruget til rumopvarmning er større end forventet, hvilket primært skyldes en relativt høj indetemperatur. Beregninger viser at hvis der forudsættes en setpunktstemperatur på 20 C, kan energiforbruget reduceres med 18 %, svarende til en reduktion på 12 % pr. grad nedsat indetemperatur. 5
6 I forbindelse med indførelse af nye energibestemmelser i bygningsreglementerne, lægges der op til indførelse af krav om overholdelse af en energiramme ved nybyggeri, der for boliger vil omfatte det samlede behov for tilført energi til dækning af varmetab, ventilation, eventuel køling og varmt brugsvand (svarende til bruttoenergiforbruget). Sammenligninger af husets faktiske bruttoenergiforbrug og den forslåede energiramme, viser at bruttoenergiforbruget svarer til 107 % af energirammen, selvom huset har et opvarmningsbehov på omtrent en tredjedel af et typisk hus opført efter gældende regler. Årsagen til dette skyldes primært en høj indetemperatur, stort forbrug af varmt brugsvand, et betydeligt varmetab fra varmeinstallationen samt et stort elforbrug til ventilation. Hvis der benyttes beregningsforudsætninger og krav, som foreskrevet ved eftervisning af at energirammen er overholdt, samt en god isolering af varmeinstallationen, kan beregnes et bruttoenergiforbrug, der svarer til 65 % af energirammen, og huset kan dermed klassificeres som et lavenergihus i klasse 2, da energiforbruget udgør under 75 pct. af energirammen. Hvis varmeinstallation isoleres lidt bedre endnu og der samtidig installeres et solvarmeanlæg til produktion af varmt brugvand, vil bruttoenergiforbruget kunne reduceres til 50 % af energirammen svarende til et lavenergihus i klasse 1. Elforbrugets betydning for varmeforbruget er undersøgt ved beregninger på en grundmodel af huset baseret på målingerne og en el-spare-model, hvor der er antaget anvendt de mest energieffektive produkter på markedet. Det forøgede energiforbrug til rumopvarmning er sammenholdt med reduktionen i det potentielle varmetilskud. Da effekten på varmeforbruget afhænger af rumtemperatur, udeklima, ventilationsystem og solindfald, er der foretaget en række parametervariationer. Beregningerne har vist, at omkring % af det el-relaterede varmetilskud kan nyttiggøres til rumopvarmning set over hele året. Den forholdsvis beskedne udnyttelse af varmetilskuddet skyldes bl.a. en væsentlig bedre isolering og ventilation med varmegenvinding, der indebærer en kortere fyringssæson, og derfor alt andet lige en mindre udnyttelse af el-varmen. Ser man på el-besparelser kontra øgede varmeudgifter, og forudsætter et typisk forhold mellem marginalprisen på el og varme på tre, kan beregnes en tilbageværende el-besparelse på mellem 86 og 90 %. Sagt med andre ord bliver kun omkring % af el-besparelsen spist op af forøgede varmeudgifter. Det skal bemærkes at den resulterende el-besparelse afhænger af i hvor høj grad man gennemfører el-besparelser på udstyr med varmespild. 6
7 1 BAGGRUND OG FORMÅL 1.1 Baggrund Der anvendes stadigvæk en stor del af Danmarks energiforbrug i bygninger, selv om der er store muligheder for at opnå samme eller bedre komfort med et mindre energiforbrug. Der arbejdes med skærpede krav til energiforbruget i nybyggeri i forbindelse med nye energibestemmelser i 2005 og det nye energimærkningsdirektiv for byggeri. Der er behov for at stimulere processen med at få indført energibesparende byggeri i byggebranchen, og dette kan gøres ved at vise at: - Energimålsætningen med ca. 30% mindre bruttoenergiforbrug kan opnås uden væsentlige ændringer i bygningers funktion, æstetik og økonomi. - Metoderne til at eftervise krav til bruttoenergiforbruget ikke er vanskelige at benytte og giver store muligheder og frihedsgrader for at lave nye og bedre løsninger. I forbindelse med projektet Forsøgsbygninger med nye typer klimaskærmskonstruktioner (ENS J. Nr. 1213/ ) er i samarbejde med typehusfirmaer opført enfamiliehuse, som repræsenterer de mest almindelige byggesystemer i Danmark. Husene vil kunne leve op til den forventede skærpelse i nye energibestemmelser, hvori det ligeledes er planen at der kun skal opereres med ét krav i form af en bruttoenergiramme. Der er i fyringssæsonen 2002/2003 udført detaljerede målinger af varmeforbrug til rumopvarmning mv. under primært ubeboede forhold med henblik på primært en validering af konstruktionernes varmetekniske ydeevne. Det har været oplagt at benytte de omtalte enfamiliehuse til måling/analyse af bruttoenergiforbruget, idet man herved vil kunne vurdere den konkrete betydning af elforbruget samt hvordan elforbruget påvirker varmeforbruget, og dermed fastlægge og bearbejde eventuelle problemer i forhold til at opfylde et samlet bruttoenergikrav. Tidlige indikationer viser, at mindre energieffektive ventilationsanlæg eller pumper i varme- og varmtvandsanlæg samt varmetab fra varme- og varmtvandsrør hurtigt kan opsluge de besparelser der måtte være opnået gennem merisolering af klimaskærm, bedre vinduer, varmegenvinding osv., og derfor er det særdeles vigtigt at skabe opmærksomhed omkring dette område. Projektet er således relevant i forbindelse med at sætte fokus på de områder som har betydning for varme- og elforbruget. 1.2 Formål Projektets formål har været at indhente målinger af bruttoenergiforbrug for fyringssæsonen 2003/2004 med beboere i husene. Det overordnede formål med projektet er at: - videreføre målinger af opvarmningsbehov og supplere disse med målinger af bruttoenergiforbruget i beboet tilstand, svarende til at der tilføjes målinger af forbruget til varmt brugsvand og virkningsgraden af varmeanlægget, samt målinger af elforbrug til ventilationsanlæg, pumper i varme- og varmtvandsanlæg, hårde hvidevarer og belysning. - dokumentere og analysere de fremkomne måleresultater og erfaringer med henblik på at rette fejl og sammenligne med de kommende krav til bruttoenergiforbruget i nybyggeri, og derigennem vise at metoderne til at eftervise kravene ikke er vanskelige at benytte og giver store muligheder og frihedsgrader i forbindelse med at lave nye og bedre løsninger. - indsamle driftserfaringer for det elforbrugende udstyr for derigennem at belyse deres betydning for varmebehovet, herunder foretage vurderinger af hvor stor en del af elforbruget til hårde hvidevarer, belysning mv. der kommer til nytte i opvarmningen af huset, og mere overordnet hvordan elforbruget påvirker varmeforbruget. 7
8 2 MÅLING AF BRUTTOENERGIFORBRUG Der redegøres i dette kapitel for varmeforbrugsmålinger og elmålinger i indeværende fyringssæson. Resultaterne af målingerne sammenholdes med forventede/beregnede energiforbrug og forventede krav til bruttoenergiforbruget. Målingerne benyttes i forbindelse med beregninger/analyser af elforbruget betydning for varmeforbruget, som der redegjort for i kapitel Beskrivelse af målinger Der redegøres i dette afsnit kort for det måleudstyr, der er anvendt til måling af bruttoenergiforbruget. Der er foretaget målinger af varmeforbruget til rumopvarmning og varmt brugsvand samt elforbrug til apparatur, belysning og varme- og ventilationsanlæg. Desuden er der målt diverse temperaturer (inde, ude og i ventilationsanlæg) samt solindfald Brunata Net Det anvendte målesystem hedder Brunata Net, og er oprindeligt udviklet af Brunata a/s til overvågning og forbrugsmåling med fjernaflæsning af f.eks. el, vand, varme og gas. I forbindelse med målinger på forsøgshusene har Brunata i samarbejde med BYG DTU videreudviklet systemet til at kunne foretage de målinger, der har været behov for, herunder udviklet en temperaturlogger og en solintegrator til solstrålingsmålinger. I det målesystem der er anvendt i forsøgshusene indgår temperaturloggere med radiosendere (med og uden ekstern føler), energimålere, pulsopsamlere med radiosendere, radiomodtagere og en central dataopsamlingsenhed. Radiomodtagerne opsamler målernes radiosignaler og sender dem videre gennem ledninger til en dataopsamlingsenhed, der gemmer data indtil de bliver hjemtaget, hvilket foretages via telefonnettet til en pc er Temperaturlogger Måling af temperaturer foretages med en særlig temperaturlogger, der er udviklet til de omtalte forsøgshuse. Loggeren foretager en måling hvert 10. sekund og herudfra beregnes og gemmes en 10 minutters middeltemperatur samt en maksimum-temperatur og minimum-temperatur indenfor de seneste 10 minutter. Måleområdet er i standard opsætning 50 C til 50 C med en opløsning på 0,1 C. Det tilhørende batteri har en estimeret levetid på 5 år. Denne nye temperaturlogger blev installeret i det konkrete hus i september Tidligere er der anvendt en loggertype der har kunnet levere en døgnmiddeltemperatur med en opløsning på 0,5 C Solintegrator Der er udviklet en solintegrator der muliggøre hjemtagning af solstrålingsmålinger foretaget med solarimetre. Integratoren omsætter spænding (mv) målt med solarimetre til pulser som opsamles med Brunata pulsopsamlere. De hjemtagede tællinger/pulser konverteres til solbestrålingsstyrke (W/m 2 ) via kendt sammenhæng mellem input spænding og pulser Energimåler Til måling af varmeforbrug til hhv. rumopvarmning og varmt brugsvand er der anvendt HG energimålere fra Brunata (type HGQ1). Målerne består af en flowmåler og to temperaturfølere (til måling af frem- og returløbstemperatur) samt selve måleren med regneværk. Nøjagtigheden kan ifølge producenten forventes at være plus/minus 3 % ved normal anvendelse og op til 5 % ved små flow og temperaturforskelle. 8
9 2.1.5 Elmålinger Elmålinger udføres ikke med Brunata net systemet, men af de lokale elselskaber. Der foretages målinger på timebasis på grupper af udstyr, opdelt på installationer, vådt apparatur med varmespild, tørt apparatur uden varmespild og en hovedmåling (samlet tilgang af el). Der er i husene i Snekkersten og Brøndby Strand anvendt klasse 2 - målere (2 % nøjagtighed), der måler 100 pulser/kwh svarende til en opløsning på 1 %. I disse huse er målerne indsat som direkte målere (ikke med strømtransformere) i en permanent installation. Der er suppleret med spotmålinger og simple integrerende målere, hvor det er relevant, med henblik på at få indblik i de enkelte forbrug. Der er desuden foretaget en kortlægning/registrering af alle elforbrugende installationer og apparatur Behandling af måledata Brunata har udviklet et program til databehandling, hvor man ved at køre data gennem et filter, kan sikre at man får kontinuerlige dataserier i form af f.eks. 10 min. eller time værdier. 2.2 Gennemgang af målinger I det følgende gennemgås målinger udført i perioden 24/ til 4/5-2004, svarende til en periode på 224 dage. Der redegøres senere i rapporten for detaljerede analyser af periodens sidste 64 dage. Det aktuelle hus er som nævnt beliggende i Lemvig, og har siden ultimo 2001 været beboet af en familie på to voksne og to små børn (0-5 år). Overordnede tegninger af huset (plan, facader og tværsnit), fremgår af bilag Udetemperatur Udetemperaturen er i den første del af perioden målt i skygge ved østgavlen, mens den i de sidste to måneder er målt i skygge ved nordfacaden. En sammenligning af den målte temperaturer i Lemvig og ved den nærmeste DMI målestation (Mejrup), viser god overensstemmelse mht. både månedsog periodemiddeltemperatur. Der er i perioden okt til april 2004 (inkl.) målt en middeltemperatur på 4,1 C i Lemvig og 4,2 C i Mejrup. Den tilsvarende temperatur iht. det danske referenceår (DRY) er 3,0 C. Udetemperaturens variation i måleperioden er vist i Figur 1. Middeltemperaturen for perioden er bestemt til 4,4 C. 9
10 Temperatur [C] 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0-5,0-10, Dag [Dag 0 = ] Figur 1. Udetemperatur Solindfald Der er ikke målt solindfald ved selve huset i Lemvig. Der er imidlertid foretaget solmålinger ved det nærliggende forsøgshus på Thyholm (ca. 20 km nordøst for Lemvig), idet der herfra foreligger data fra og med d Det antages for tilstrækkeligt nøjagtigt at benytte soldata fra Thyholm i de efterfølgende beregninger/analyser af energiforbrug. Der foreligger målinger af den udvendige solbestrålingsstyrke på lodret mod hhv. syd, nord, øst og vest. Der er behov for at konvertere disse til generelle soldata i form af direkte normalstråling og diffus himmelstråling på vandret, der kan anvendes til beregninger i BSIM. Dertil benyttes Petersen solalgorimer og en simpel antagelse om et skydække svarende til den helt overskyede himmel (8 oktas). Soldata bestemmes på baggrund af målte solintensiteter og beregnede indfaldsvinkler. Ved brug af den skitserede metode er der beregnet et totalt solindfald på husets flader, der kun er ca. 3 % større end det målte. Afvigelser på de enkelte timer og flader er fornuftige. Den beregnede direkte normalstråling (baseret på målinger på lodret), er vist i Figur 2. 10
11 Normalstråling [W/m2] Dag [Dag 0 = ] Figur 2. Beregnet direkte normalstråling i perioden til Figur 2 viser at solstrålingen har været betydelig i den sidste del af perioden og ikke overraskende meget begrænset i december og januar (dag 0 til ca. dag 50). Alt i alt ser data fornuftige ud, og afspejler hvad man kan forvente Indetemperatur Indetemperaturen er målt vha. de omtalte temperaturloggere, placeret på indvendige vægge i samtlige rum (med undtagelse af gangen) og i en højde af ca. 1,5 m fra gulvoverfladen. Figur 3 nedenfor viser den gennemsnitlige indetemperatur, der er en arealvægtet middelværdi af målinger i de enkelte rum. Det ses at middeltemperaturen har været relativt stabil i måleperioden. Middeltemperaturen er beregnet til 22,1 C. De høje temperaturer fører generelt til et væsentligt forøget opvarmningsbehov. 11
12 30 25 Temperatur [C] Dag [Dag 0 = ] Figur 3. Middeltemperaturen i huset. Indetemperaturen for nogle udvalgte rum er vist i nedenstående Figur 4. Der er i måleperioden målt de laveste temperaturer i det nordvendte værelse, mens de klart højeste temperaturer er målt i badeværelset. Middeltemperaturerne i de to rum har været hhv. 21,2 og 25,6 C. Den tilsvarende temperatur i stuen er 22,1 C. Det skal bemærkes at der omkring dag 35 (ultimo oktober) sker en pludselig temperaturstigning i badeværelset, hvilket skyldes en opregulering af termostat temperaturen. Temperaturniveauet efter justeringen holdes resten af fyringssæsonen, og er i kombination med et minimalt internt varmetilskud/solvarmetilskud årsag til at en betydelig del af den forbrugte varme til rumopvarmning afsættes i dette rum (op mod 25 %, jf. senere i rapporten). 30 Temperatur [C] Dag [Dag 0 = ] forældrebad stue værelse nord Figur 4. Indetemperaturer i udvalgte rum. 12
13 2.2.4 Effektivitet af varmeveksler Effektiviteten af varmeveksleren (temperaturvirkningsgraden) er defineret som forholdet mellem den opnåede temperaturstigning i veksleren af den indadgående luftstrøm og forskellen mellem de to luftstrømmes tilgangstemperaturer. Det aktuelle atypiske ventilationsanlæg med varmegenvinding er konstrueret således at indtagsluften som udgangspunkt tages fra loftrummet, som vil have en anden (og oftest højere) temperatur end udeluften. Desuden er ventilatorer og veksler placeret separat og altså ikke som normalt integreret i et aggregat. Derfor er det relevant, at betragte to temperaturvirkningsgrader, nemlig brutto- og netto-temperaturvirkningsgraden. En principskitse af anlægget er vist i Figur 5. Figur 5. Skematisk oversigt over ventilationsanlægget. Veksler, ventilatorer og kanalsystem mv. er indbygget i loftisoleringen. Brutto-temperaturvirkningsgraden angiver hvor meget den indblæste luft opvarmes i forhold til temperaturforskellen mellem inde og ude, og inkluderer derfor effekten af forvarmning i loftrum, varmeafgivelse fra ventilatorer og varmetab fra kanalsystem mm. Brutto-temperaturvirkningsgrad (system): η ( Tindblæsning Tudeluft ) ( T T ) brutto = ηbrutto indeluft udeluft 0 Indblæsningsluftens temperatur (T indblæsning ) måles efter indblæsningsmotoren og temperaturen T udeluft og T indeluft er hhv. ude- og indeluftens temperatur. Denne virkningsgrad er ikke en god målestok for varmeveksleren, da den viser hele systemets virkningsgrad, og ikke selve varmeveksleren. Netto-virkningsgraden giver det reelle billede af selve varmevekslerens temperaturvirkningsgrad. Netto-temperaturvirkningsgrad (varmeveksler): 13
14 η netto ( Tindblæsnig, korr. Tindtag ) ( T T ) 0 η = netto udsugning indtag 1 T indblæsning, korr. er indblæsningsluftens temperatur målt umiddelbart efter veksleren (før indblæsningsventilatoren), T udsugning er udsugningsluftens temperatur målt umiddelbart før veksleren (efter udsugningsventilatoren), mens T indtag er udeluftens temperatur lige før indløbet til varmeveksleren. I den betragtede periode har der kunne måles følgende middeltemperaturer: T udeluft = 4,4 C T indtag = 6,2 C T indeluft = 22,1 C T udsugning = 23,5 C T indblæsning, korr. = 16,5 C T indblæsning = T indblæsning, korr. Det ses at lufttemperaturen målt i kanalsystemet lige før indløb til veksleren er 1,4 C højere end den beregnede middelindetemperatur. Dette skyldes dels temperaturstigningen over ventilatoren, og dels at den udsugede rumluft tages fra det øvre luftvolumen i rum, hvor middeltemperaturen er højere end gennemsnittet for hele huset. Der sker en mindre afkøling af luften pga. varmetab fra kanalsystemet (indbygget i loftisoleringen) på stykket fra udsugningsventiler og frem til varmeveksleren. Det antages at indblæsningstemperaturen, der er målt lige efter varmeveksleren, svarer til den indblæste temperatur, idet det antages at temperaturstigningen over ventilatoren opvejes af varmetabet fra kanalsystemet på stykket fra veksler til indblæsningsventiler i de enkelte rum. Det er vigtigt for effektiviteten af et ventilationsanlæg med varmegenvinding at det indreguleres, så der indblæses og udsuges omtrent samme luftmængde, og at balanceringen af luftmængderne ikke umiddelbart og utilsigtet kan ændres af ikke-fagfolk. Sidstnævnte har der været problemer med i en stor del af måleperioden, hvilket har resulteret i en større luftmængde i indblæsningen end i udsugningen og deraf en nedsat varmegenvinding. Den større indblæsning forårsager et overtryk, som antages udlignet ved eksfiltration af indeluft. Siden ca. 1. marts 2004 har anlægget kørt balanceret og med en luftmængde på 140 m 3 /h svarende til et luftskifte på 0,5 h -1. I Figur 6 er vist temperaturvirkningsgraden over hele måleperioden. 14
15 Virkningsgrad [%] Dag[Dag 0 = ] netto-virkningsgrad brutto-virkningsgrad Figur 6. Effektivitet af varmegenvindingen udtrykt ved brutto- og netto-temperaturvirkningsgraden. Det ses at brutto-temperaturvirkningsgraden i den første del af fyringssæsonen kun har været på ca. 60 %, hvilket som nævnt skyldes de ovenfor skitserede problemer. Den gennemsnitlige brutto- hhv. nettovirkningsgrad i denne sidste del af fyringssæsonen, er beregnet til 92 og 84 %. De meget høje bruttovirkningsgrader over 100 %, der forekommer i den sidste del af perioden, svarende til en indblæsningstemperatur der er større end indetemperaturen, skyldes et stort solindfald på taget og dermed betydelig opvarmning af loftrummet hvor vekslerens indtagsluft tages fra. 15
16 2.2.5 Varmeforbrug til rumopvarmning og varmt brugsvand Energiforbruget er i måleperioden målt med separate flow-/energimålere på varme afsat i gulvvarmeanlægget og til varmt brugsvand. Det skal bemærkes at der mht. rumopvarmning er målt på energiforbruget i opholdsrum (ekskl. baderum og bryggers). Energiforbruget for baderum og bryggers beregnes/omtales senere i rapporten. Figur 7 viser forbruget for de enkelte dage i perioden (24/ til 4/5-2004). Udetemperaturen er også vist (døgnmiddelværdi), der sammen med solindfaldet er afgørende for opvarmningsbehovet. Det ses at forbruget til rumopvarmning er størst for dag 120, hvilket også er ensbetydende med en af de koldeste dage. Forbruget er væsentligt mindre omkring dag 128, selvom udetemperaturen er lidt lavere end da forbruget var størst, hvilket primært skyldes nogle mere solrige dage i denne periode ift. omkring dag 120. De relativt store energiforbrug for dag 28 og 29, er sammenfaldende med fyringssæsonens første rigtigt kolde dage. Dette i kombination med et formentligt lille solindfald (der foreligger ikke målinger for disse dage) og et forholdsvis lille internt varmetilskud (elforbrug), kan forklarer de store forbrug. Det ses at det kun er i de koldeste vintermåneder at energiforbruget til rumopvarmning i opholdsrum er væsentligt større end forbruget til varmt brugsvand. I fyringssæsonens overgangsperioder er forbruget kun lidt større eller på niveau med forbruget til varmt vand. I den betragtede periode har der været et varmeforbrug til rumopvarmning på 3633 kwh og 1780 kwh til varmt brugsvand (= årligt forbrug på 2900 kwh). Det samlede forbrug af varme i måleperioden har været 8549 kwh, som inkluderer varmeforbrug i baderum/bryggers og varmetab fra varmeinstallationen. Rumopvarmning Varmt brugsvand Udetemperatur 80 15,0 Energiforbrug [kwh] ,0 5,0 0,0-5,0-10,0-15,0 Temperatur [C] Dag [Dag 0 = ] -20,0 Figur 7. Energiforbrug til rumopvarmning (gulvvarme i opholdsrum) og varmt brugsvand. 16
17 Huset opvarmes med fjernvarme. I alle rum undtagen baderum og bryggers er temperaturen på vandet i gulvvarmesystemet reguleret i et shunt-aggregat styret af trådløse rumtermostater. Gulvvarmen i badeværelser og bryggers går uden om shunt-aggregatet (pumpeuafhængigt, tryk udefra) og styres af en FJVR returløbsventil/-termostat. Derved kan der slukkes for varmen/pumpen om sommeren og stadig opretholdes (komfort)varme i baderum/bryggers. Varmt brugsvand fremstilles pumpeuafhængigt i en gennemstrømningsvarmeveksler (pladeveksler) som styres af en AVTB ventil til indregulering af varmtvandstemperaturen. Gulvvarmeanlæggets fremløbstemperatur reguleres manuelt, og er i starten af perioden fejlagtigt blevet reguleret op på C, hvilket er en langt højere temperatur end hvad der er nødvendigt, og som forårsager et stort og unødvendigt varmetab mod jord. Fremløbstemperaturen i de sidste to måneder af perioden har ligget på ca. 36 C. Ud fra målinger af energiforbrug og volumenstrøm kan der beregnes en gennemsnitlig afkøling i gulvvarmeanlægget på 7-8 C. Den gennemsnitlige afkøling af det leverede fjernvarmevand har i perioden været 36 C. Løsningen på problemet med for høj fremløbstemperatur, er en automatisk fremløbsregulering med vejrkompensering, der tager højde for behovet for varme hen over fyringssæsonen. En sådan løsning findes på markedet og det ville være interessant at undersøge betydningen for varmeforbruget ved implementering af løsningen i huset. 17
18 2.2.6 Varmetab fra varmeinstallation Varmetabet fra varmeinstallationen kan bestemmes ud fra målinger af den samlede leverede varme til huset (fjernvarmeværkets måler) fratrukket varmeforbruget til rumopvarmning og varmt brugsvand. Energimåleren på varmt brugsvand er placeret på sekundærsiden af gennemstrømningsvandvarmeren. For det pågældende hus vil varmetabet omfatte tab fra varme- og varmtvandsrør, ventiler, pumpe, pladevarmeveksler mm, som er placeret mellem fjernvarmeværket måler og de to varmemålere på gulvvarme og varmt brugsvand. Varmeinstallationen er vist i Figur 8. Figur 8. Fjernvarmeinstallationen i forsøgshuset i Lemvig. Pladeveksleren til fremstilling af varmt brugsvand ses øverste til venstre. I højre side af billedet ses shuntaggregat og pumpe. Det ses af Figur 8 at varmerør og den øvrige varmeinstallation ikke er isoleret, hvilket er typisk for almindelige fjernvarmeinstallationer i småhuse. Dette forårsager et betydeligt varmetab/-tilskud, der naturligvis kan nyttiggøres til opvarmning om vinteren, hvor varmetabet via klimaskærm og ventilation det meste af tiden er større end det interne varmetilskud og solvarmetilskud, men som i fyringssæsonens overgangsperioder kun begrænset kan udnyttes til opvarmning, da huset er meget velisoleret. I sommerperioden er varmetabet rent spild. Figur 9 viser de enkelte målte varmeforbrug i en periode på 271 dage svarende til 22/ til 18/ Alle forbrug er akkumuleret over perioden med Dag 0 som reference. 18
19 kwh Dag (Dag 0 = ) Rumopvarmning Varmt brugsvand Opvarmning total Leveret varme Figur 9. De enkelte målte varmeforbrug. Forbruget til rumopvarmning indeholder ikke forbrug i baderum/bryggers. Det fremgår af Figur 9 at der er stor forskel på det målte totale forbrug (leveret varme) og summen af varmeforbruget til rumopvarmning og varmt brugsvand (opvarmning total). Dette restforbrug er varmetabet fra varmeinstallationen og også varmeforbrug i baderum og bryggers, som der som nævnt ikke er målt separat. Hvis varmeforbruget i baderum og bryggers på simpel vis antages at svarer til det gennemsnitlige forbrug i resten af huset, kan varmetabet fra varmeinstallationen beregnes til 2815 kwh eller 3,0 W/m 2. Varmeforbruget må dog antages at være noget større i baderum pga. højere indetemperaturer og lille varmetilskud fra el-udstyr, personer og solindfald. Varmetabet fra varmeinstallation må derfor i snit over perioden antages at være lidt mindre svarende til ca. 2,5 W/m 2, som i øvrigt svarer til halvdelen af det typisk anvendte gennemsnitlige interne varmetilskud fra el-udstyr, belysning og personer (5 W/m 2 ). Varmetabet svarer til tabet fra en uisoleret rørlængde på 7 m under forudsætning af 1 stålrør og en temperaturforskel mellem omgivelser og rør på 35 C. Varmetabet fra pumper og ventiler kan typisk omregnes til hhv. 2,0 og 0,2 m ækvivalent uisoleret rørlængde. Der foretages senere i rapporten i forbindelse med eftervisning af den målte varmeforbrug detaljerede simuleringer af varmeforbruget i baderum og bryggers, så varmetabet fra varmeinstallationen mere præcist kan bestemmes. 19
20 2.2.7 Elforbrug Der redegøres i det følgende for elmålinger foretaget over en periode på 196 døgn, fra 18/ til 30/ (inkl.). Målinger er foretaget på grupper af apparatur og installationer, som anført i Tabel 1. Tabel 1. Oversigt over målere på grupper af apparatur og installationer Måler Bemærkninger Ventilationsanlæg Mekanisk ventilationsanlæg med varmegenvinding Emhætte Vaskm./tørret. Vaskemaskine, tørretumbler (kondens) Varmeanlæg Pumpe, varmestyringer og målesystemer Opvaskem. Komfur Udledt ud fra separat måling på komfur og opvaskm. samt opvaskem. Køleskab Målt med simpel integrerende måler over 20 døgn. Fryser Målt med simpel integrerende måler over 20 døgn. Lys-radio/tv-IT mv. Udledt ud fra måling af tilgang til hus fratrukket de ovennævnte forbrug. Elforbruget i måleperioden fordelt på de enkelte grupper er vist i Figur 10. Det samlede elforbrug i perioden var 2756 kwh, hvilket kan opskaleres til et årligt forbrug på 5133 kwh. Lys-radio/tv-IT mv. 32% Fryser 13% Komfur Køleskab 3% Ventilationsanlæg 18% Emhætte 1% Vaskm./tørret. 11% Ventilationsanlæg Emhætte Vaskm./tørret. Varmeanlæg Opvaskem. Komfur Varmeanlæg 13% 7% Opvaskem. 2% Køleskab Fryser Lys-radio/tv-IT mv. Figur 10. Elforbrug fordelt på forskellige grupper af apparatur og enkelt-komponenter, med angivelse af pct-andelen af det samlede forbrug. Det ses at elforbruget til ventilation og varme udgør en stor del af det samlede elforbrug (31 %). Disse målinger omtales i detaljer i særskilte afsnit. Den særskilte måling på emhætten viser at elforbruget hertil ikke overraskende kun udgør 1 % af det samlede elforbrug. Elforbruget til hårde hvidevarer udgør 36 % (1857 kwh) af det samlede forbrug. Forbruget for de enkelte hvidevarer, 20
Måling af bruttoenergiforbrug i nybyggeri svarende til BR2005 energikrav
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 04, 2016 Måling af bruttoenergiforbrug i nybyggeri svarende til BR2005 energikrav Byggesystem lette ydervægselementer i stålskelet Tommerup, Henrik M. Publication date:
Læs mereMåling af bruttoenergiforbrug i nybyggeri svarende til BR2005 energikrav
Henrik Tommerup Måling af bruttoenergiforbrug i nybyggeri svarende til BR2005 energikrav Byggesystem: Skalmurede porebetonelementer 2 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Rapport BYG DTU R-098 2004 ISSN 1601-2917
Læs mereMåling af bruttoenergiforbrug i nybyggeri svarende til BR2005 energikrav
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 31, 2016 Måling af bruttoenergiforbrug i nybyggeri svarende til BR2005 energikrav Byggesystem skalmurede porebetonelementer 1 Tommerup, Henrik M. Publication date:
Læs mereVurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse.
Henrik Tommerup Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-04-06 2004 ISSN 1601-8605 Forord Denne
Læs mereMålinger af energiforbrug i højisoleret fuldmuret tofamiliehus
Henrik Tommerup Målinger af energiforbrug i højisoleret fuldmuret tofamiliehus DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-xx-xx 05 ISSN 1601-8605 INDHOLD INDHOLD... 1 FORORD... 2 KONKLUSION...
Læs mereAnalyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme
Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereBilag 1, Baggrundsanalyser. Baggrundsanalyser. Branchevejledning for indeklimaberegninger
Baggrundsanalyser 1 Indhold Atmosfærisk indeklima i boliger... 3 Sæsonopdeling af vejrdataåret... 3 Solafskærmning... 7 Varmeafgivelse fra personer... 1 2 Luftmængde [l/s] Bilag 1, Baggrundsanalyser Atmosfærisk
Læs mereVejledning om ventilation og varmeforsyning
Vejledning om ventilation og varmeforsyning AlmenBolig+-boligerne er opført som lavenergiboliger, og har derfor et mindre varmebehov end traditionelle bygninger. Boligerne har et integreret anlæg, der
Læs mereKlimaskærm konstruktioner og komponenter
Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3
Læs mereVejledning om varmeforsyning
Vejledning om varmeforsyning 1. Generel info om ventilationssystemet 2. Ventilations - brugervejledning 3. Andre indstillinger 4. Vedligeholdelse, udskiftning af filter (a d) 5. Energiråd 1. Generel info
Læs mereVentilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder:
Rum, som benyttes af personer, skal ventileres så tilfredsstillende komfort og hygiejniske forhold opnås. Ventilationen bevirker, at fugt og forurening (partikler, CO 2, lugt mm.) fjernes fra opholdsrummene
Læs mereVejledning om ventilation og varmeforsyning
Vejledning om ventilation og varmeforsyning AlmenBolig+ boligerne er opført som lavenergiboliger, og har derfor et mindre varmebehov end traditionelle bygninger. Boligerne har et integreret anlæg, der
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereVi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.
Side 1 af 23 Kære kollega, Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Det er vigtigt, at I svarer ud fra jeres
Læs mereOptimal isolering af klimaskærmen i relation til nye skærpede energibestemmelser
Henrik Tommerup Svend Svendsen Optimal isolering af klimaskærmen i relation til nye skærpede energibestemmelser DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-05-02 2005 ISSN 1601-8605 Indhold FORORD...
Læs mereVejledning om ventilation og varmeforsyning
Vejledning om ventilation og varmeforsyning 1. Generel info om ventilationssystemet og varmeforsyning 2. Ventilations - brugervejledning 3. Andre indstillinger 4. Vedligeholdelse, udskiftning af filter
Læs mereIndeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler
Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi
Læs mereBygningsreglement 10 Energi
Bygningsreglement 10 Energi Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. April 2009 22 initiativer indenfor: Nye bygninger Eksisterende bygninger Andre initiativer Nye bygninger 1.
Læs mereKolding kommune. Korrektion af varmeforbrug Slotssøvejen
Kolding kommune Korrektion af varmeforbrug Slotssøvejen Aarhus Tel 7011 4501 Odense Tel 6312 3290 Kuben Management A/S Aalborg Tel 9877 8999 Valby Tel 7011 4501 www.kubenman.dk Kolding Tel 7938 1380 KMS
Læs mereLavtemperaturfjernvarme. Christian Kepser, 19. marts 2013 Energi teknolog studerende. SFO Højkær
SFO Højkær Lavtemperaturfjernvarme Christian Kepser, 19. marts 213 Energi teknolog studerende Indledning Lavtemperatur fjernvarme er som nævnet antyder, fjernvarme med en lavere fremløbstemperatur. Fremløbstemperaturen
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereGULVVARME GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME
Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du velkommen til at kontakte varmeværket. GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME GULVVARME MY1005 GULVVARME FORSKEL PÅ VARMEKILDER 2-3 Radiatorer
Læs mereForudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand
Energimærke nr.: E 6-1875-65 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 16. maj 26 Ejendommens BBR nr.: 253 37261 1 Byggeår: 1974 Anvendelse: Enfamiliehus Ejendommens adresse: Hinbjerg 15, 269 Karlslunde Forudsætninger
Læs mereVejledning om ventilation
Vejledning om ventilation 1. Generel info om ventilationssystemet 2. Ventilations - brugervejledning 3. Andre indstillinger 4. Vedligeholdelse, udskiftning af filter (a d) 5. Energiråd 1. Generel info
Læs mereLavenergihus i Sisimiut Beregnet varmebehov
Jesper Kragh Svend Svendsen Lavenergihus i Sisimiut Beregnet varmebehov DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Rapport R-103 BYG DTU November 2004 ISBN=87-7877-169-2 Indholdsfortegnelse 1 Formål...3 2 Beskrivelse
Læs mereEksempelsamling af renoveringsprojekter
Reelle energibesparelser ved energirenovering af etageejendomme Eksempelsamling af renoveringsprojekter August 2018 Projekt Reelle energibesparelser ved energirenovering af etageejendomme Rapport titel
Læs merevelkommen til at kontakte Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du varmeværket. GULVVARME MY1005 GULVVARME GULVVARME
Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du velkommen til at kontakte varmeværket. GULVVARME MY1005 GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME 2-3 FORSKEL PÅ VARMEKILDER Radiatorer
Læs mereALBERTSLUND VEST 2010.06.21
, PLAN klinker indblæsning udsugning ventilationsanlæg nedhængt loft FORSLAG TIL VENTILATION EKSISTERENDE FORHOLD 9,6 m 2 19,6 m 2 7,0 m 2 4,1 m 2 12,3 m 2 11,9 m 2 7,8 m 2 12,4 m 2 Plan mål 1:50 GÅRDHAVE-FACADER
Læs mereRøde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen
Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer
SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer Energimærkningsrapport Dionevej 1 Bygningernes energimærke: Gyldig fra 23. december 2015 Til den 23. december 2025. ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT ENERGIMÆRKET
Læs mereLys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører
Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende
Læs mereBYGNINGSREGLEMENT 2015 BR
BYGNINGSREGLEMENT 2015 IKRAFTTRÆDEN Bygningsreglement 2015 trådte i kraft den 1. januar 2016. Bygningsreglementet har dog en overgangsperiode på et halvt år, hvilket betyder, at det frem til 30. juni er
Læs mere2.0.0 Illustrationer. 1.0.0 Indhold
Turbovex TX 30 2.0.0 Illustrationer 1.0.0 Indhold 3.0.0 Generel information 3.1.0 Forord Denne monterings- og driftsvejledning indeholder teknisk information, og informationer om installation og vedligeholdelse
Læs mereNye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret
Nye energikrav Murværksdag 7. november 2006 Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene til Bygningsreglement 1995. Ikrafttræden
Læs mereEnergirammerapport. Rosenlundparken bygninge, 5400 Bogense
Energirammerapport Rosenlundparken bygninge, 5400 Bogense Dato for udskrift: 20-08-2015 15:13 Udarbejdet i Energy10 af Bedre Bolig Rådgivning ApS, Peter Dallerup - bbr@bedreboligraadgivning.dk Baggrundsinformation
Læs mereMålinger og analyser, D26
Målinger og analyser, D26 Jesper Simonsen, 1. jan. 2014 Projektet skal følge op på erfaringerne med energirenoveringsprojektet ved en række målinger (2014-2015) der kan give andre beboere og offentligheden
Læs mereClorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort
99.50.20-A Clorius Energistyring Besparelser med optimal komfort En vejledning til hvordan du kan holde varmen og samtidig belaste miljøet og din økonomi mindst muligt! Gælder for 1-strengede anlæg. Indholdsfortegnelse
Læs mereKorsholm Skole. Projektkatalog. Answers for energy
Korsholm Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...
Læs mereEnergirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer
Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10
Læs mereEnergirenovering af etagebyggeriet
Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Energirenovering af etagebyggeriet Juni 2010 Titel Energirenovering af etagebyggeriet Udgave 1.
Læs mereRef.: VP XX Varmepumper / Elvarme suppleres med én luft/luft varmpumpe der opfylder kravene i BR10 Standardhus for elopvarmede huse
Beslutning 6 Rev 1 Luft til luft varmepumpe 60 % af rumvarmebehov. NB: Der er tilføjet en værdi for kondenserende kedler dermed bliver bemærkningen under kedler Denne værdi gælder ikke kondenserende kedler
Læs mereCheckliste for nye bygninger
Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5
Læs mereEnergiøkonomisk boligventilation. Toke Rammer Nielsen DTU Byg
Energiøkonomisk boligventilation Toke Rammer Nielsen DTU Byg DTU Byg ca. 160 ansatte, ca. 100 er videnskabeligt personale Bygningsdesign Bygningskonstruktioner Byggematerialer Geoteknik Indeklima Bygningsfysik
Læs mereHer er en hjælp til at få prisen på dit varmeforbrug ned.
Her er en hjælp til at få prisen på dit varmeforbrug ned. Afkøling af fjernvarme Generelt Forskellen mellem fjernvarme- vandets fremløbs- og retur- løbstemperatur kaldes afkølingen. Jo koldere fjernvarme-
Læs mereNotat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug. 2010 Journal nr. 731-051. Side 1 af 13
Notat BILAG 2 Fremtidens Parcelhuse - Energierne Jesper Kragh 27. aug. Journal nr. 731-51 Side 1 af 13 Side 2 af 13 Energierne Energimærkning af bygninger sker ved en af energiet til varme og varmt brugsvand
Læs mereIndeklima i lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?
Indeklima i lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? InnoByg Workshop 11. november 2011 Ole Daniels Forskningsassistent Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet od@civil.aau.dk 1 NEJ Ole
Læs mereVejledning om varmeforsyning
Vejledning om varmeforsyning 1. Generel info om varmtvandsforsyning 2. Brugervejledning - varme 3. Brugervejledning - varmt - vand 4. Brugervejledning sommer og vinterindstillinger 5. Brugervejledning
Læs mereHvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper?
Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper? Center for Køle- og Varmepumpeteknik Teknologisk Institut Version 3 - revideret marts 2009 VIGTIG NOTE: Teknologisk Institut påtager sig ikke ansvaret for
Læs mereEnergibesparelse for Ventilationsvinduet
Henrik Tommerup Energibesparelse for Ventilationsvinduet DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-05-01 2005 ISSN 1601-8605 Forord Denne sagsrapport er udarbejdet af BYG-DTU i januar 2005 for
Læs mereFå større glæde af din gulvvarme. Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme
Få større glæde af din gulvvarme Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme Fjernvarme helt sikkert Sådan får du god økonomi i din gulvvarme Mange parcelhuse bliver i dag opført med gulvarme, da det
Læs mereSolvarmeanlæg til store bygninger
Energiløsning store bygninger UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger.
Læs mereKondens i moderne byggeri
Kondens i moderne byggeri Kondens er et naturligt fænomen og ikke et produktproblem. Det er tegn på høj luftfugtighed, hvilket betyder, at øget ventilation er nødvendig. En gennemsnitlig familie på fire
Læs mereHÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012
HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 02 Temperaturfaktor "b faktor" 02 VARMEFORDELINGSANLÆG 06 Varmerør
Læs mereBilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser
Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Merinvesteringer, besparelser og tilbagebetalingstider for energibesparende tiltag på bygninger. Forudsætninger
Læs mereDalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller.
Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken boligbyggeriet i Herning består af i alt 72 boliger, som
Læs mereSolvarmeanlæg til store bygninger
Energiløsning UDGIVET april 2011 - REVIDERET JULI 2013 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger. Det er især
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Varmepumper 0 1
INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1 Varmepumper 0 1 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG VARMEPUMPER Registrering Varmepumper kan i mange tilfælde reducere energiforbruget til opvarmning og/eller varmt
Læs mereBautavej 1 ombygning 2008. Energimæssige tiltag Å R H U S K O M M U N E V A N D O G S P I L D E -
Å R H U S K O M M U N E V A N D O G S P I L D E - V A N D, B A U T A V E J 1 Denne rapport behandler energimæssige tiltag, der ved implementering kan nedbringe ombygningen på ovenstående adresse til et
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger
SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Karl Algreen Møllers Vej 30 8543 Hornslet Bygningens energimærke: Gyldig fra 25. april 2019 Til den 25. april 2029. Energimærkningsnummer
Læs mereEnergimærkning SIDE 1 AF 7
SIDE 1 AF 7 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Hyldeengen 13 2791 Dragør 155-000000-000 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Energimærkningen udføres
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 1. Ventilation 0 1
INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 Ventilation 0 VENTILATION VENTILATION Registrering Registrering af ventilation omfatter: ventilationsform(er) areal af ventilerede lokaler driftstid luftskifte værdier
Læs merePassivhuse under 1600 m 2
Metode for certificerede virksomheders trykprøvning efter EN 13829 og passivhus kravet Trykprøvning/Tæthedsprøvning: Efter måling udstedes et bygningscertifikat til bygherre/rekvirenten, som dels angiver
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereBe06 resultater: Kassandravej 44 9210 Aalborg SØ / status Samlet energibehov MWh Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Året Varme 0,00 0,00
Be06 resultater: Kassandravej 44 9210 Aalborg SØ / status Samlet energibehov Varme 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 El (faktor 2,5) 1,00 0,68 0,17-0,50-0,88-0,91-0,86-0,67-0,28
Læs mereBeregning af bruttoenergi
BEREGNING AF BYGNINGERS Kaj Christensen Beregning af bruttoenergi Forenklet beregning BRUTTOENERGIBEHOV... 3 1. INDLEDNING... 3 2. BEREGNING AF VARMEENERGIFORBRUGET... 4 2.1. BEREGNING AF TRANSMISSIONSTAB
Læs mereForudsætninger for beregning af Energimærket
Energimærke nr.: E06-01571-0089 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 21 Apr 2006 Ejendommens BBR nr.: 575 034586 001 Byggeår: 1969 Anvendelse: Enfamiliehus Ejendommens adresse: Møllevej 29, 6622 Bække Forudsætninger
Læs mereNaturlig contra mekanisk ventilation
Naturlig contra mekanisk ventilation Energibehov og ventilation Tirsdag 28. oktober 2008 i Aalborg IDA - Energitjenesten - AAU Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav
Læs mereDer stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.
Energiforbrug Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Varmeisolering - nybyggeri Et nybyggeri er isoleringsmæssigt i orden,
Læs mereForsøgshus med nye typer klimaskærmskonstruktioner Del 2: Måling af opvarmningsbehov
Henrik Tommerup Jørgen Rose Forsøgshus med nye typer klimaskærmskonstruktioner Del 2: Måling af opvarmningsbehov Byggesystem: Lette ydervægselementer i stålskelet DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Rapport
Læs mereID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel standardværdi
ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel Valg af Terrændæk uden isolering - Isolering af beton fundament Generelle forudsætninger for er: Klimaskærm (Tage, ydervægge,
Læs mereCheckliste for nye bygninger BR10
Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.
Læs mereHvordan gennemføres de nye energirammeberegninger?
Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Betons energimæssige fordele og udfordringer 6. december 2006 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Artikel 3 i EU-direktivet Medlemslandene skal benytte
Læs mereSpar på energien. Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd
Spar på energien Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd varme Udnyt varmen rigtigt JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC 15,5 14,5 14 9 3,5 2 2 2 3 8 12 14,5 Årligt
Læs mereEnergirigtig Brugeradfærd
Energirigtig Brugeradfærd Rapport om konklusioner fra fase 1 brugeradfærd før energirenoveringen Rune Vinther Andersen 15. april 2011 Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Institut
Læs mereBR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool
BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer
SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer Energimærkningsrapport Metisvej 1 Bygningernes energimærke: Gyldig fra 23. december 2015 Til den 23. december 2025. ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT ENERGIMÆRKET
Læs mereAnette Schack Strøyer
Anette Schack Strøyer 1 Fordi her fastsættes regler og krav til energiforbrug til opvarmning også ved renovering De forslag enhver energikonsulent udarbejder skal overholde gældende regler og normer Her
Læs mereErfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet
Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk
Læs mereGrundejerforeningen JUELSMINDE
Indholdsoversigt Indledning 1. De hurtige løsninger 2. Nogle definitioner 3. Gennemgang af anlæg i parcel 4. Spareløsninger Indledning Dette er indledningen til nogle overvejelser, som man kan bruge i
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 1. Ventilation 0 1
INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 1 0 1 VENTILATION VENTILATION Registrering Registrering af ventilation omfatter: ventilationsform(er) areal af ventilerede lokaler driftstid luftskifte værdier virkningsgrad
Læs mereNye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode
Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,
Læs mereLilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy
Lilleåskolen Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...
Læs mereEfterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde. Fordele. Lavere CO 2 -udledning
Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010 REVIDERET DECEMBER 2014 Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde Omkring husets varmekilde befinder der sig ofte en række delvist isolerede
Læs mereLavtemperaturfjernvarme
Lavtemperaturfjernvarme Om Lavtemperaturfjernvarme Hvorfor Lavtemperaturfjernvarme før klimaskærm Løsningen Resultater Målinger og test Kontakter Et forsøg i SFO Højkær i Brøndby Kommune har vist, hvordan
Læs mereLøsninger der skaber værdi
UNI-Energy 1 2 Løsninger der skaber værdi 3 Bygherre Bygherre Arkitekt Arkitekt Rådgiver Rådgiver Entreprenør Entreprenør Bygherre admin. Bygherre admin. Slutbruger Slutbruger Lovgivning 4 Baggrund - politisk
Læs mereEnergigennemgang af Klima og Energiministeriet
Energigennemgang af Klima og Energiministeriet 2009 Klima- og Energiministeriet Tekniske besparelsestiltag Denne energigennemgang af Klima og Energiministeriet er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby,
Læs mereKonstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten
Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?
Læs mereBygningen er et nyopført enfamiliehus. Ved bygningsgennemgangen forelå delvis energirammeberegning, tegningsmateriale og dokumentation på vinduer.
SIDE 1 AF 6 Adresse: Østervænget 26 Postnr./by: Resultat 8381 Tilst BBR-nr.: 751-984093-001 Energikonsulent: Vivi Gilsager Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger
SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport nyt hus Tofteengen 25 4000 Roskilde Bygningens energimærke: Gyldig fra 18. september 2012 Til den 18. september 2022. Energimærkningsnummer
Læs mereNye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Kenneth Karlsson 18. november 2002 Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance Resumé: Dette papir beskriver teori og idéer bag nye ligninger
Læs mereEnergibesparelser i ventilationsanlæg Case: BT Components v/carsten Tonn-Pedersen. KlimaKlar torsdag den 12. maj 2011
Energibesparelser i ventilationsanlæg Case: BT Components v/carsten Tonn-Pedersen KlimaKlar torsdag den 12. maj 2011 Fokus-omr områder God og energirigtig ventilation opnås ved at fokusere på: 1. Ventilationsbehov
Læs mereVentilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares
Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares 1 Hvorfor ventilere for at opnå god komfort (uden træk, kontrolleret luftskifte derfor tæthed) For at minimere energiforbruget til dette. 4 Når tæthed
Læs mereAFSNIT 8: VARME, VENTILATION OG INDEKLIMA
AFSNIT 8: VARME, VENTILATION OG INDEKLIMA 01-11-2018 1 S i d e Termostaterne Opvarmning af lejligheden sker med henholdsvis gulvvarme i badeværelset og radiatorvarme i de resterende rum. I de enkelte rum
Læs mereFremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?
Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? Energiseminar 11. maj 2011 Tine S. Larsen Lektor Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk Tine Steen Larsen lektor Indeklima
Læs mereBygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005
Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de
Læs mereSolvarmeanlæg til store bygninger
Energiløsning store bygninger UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET JUNI 2018 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger.
Læs mereØland. ET-RUMS VENTILATION med varmegenvinding. Aggregat A06. ØLAND A/S Park Allé 366, 2605 Brøndby Tel. 7020 1911, Fax 4453 1051 www.oeland.
Øland ET-RUMS VENTILATION med varmegenvinding Aggregat A06 ØLAND ØLAND A/S Park Allé 366, 2605 Brøndby Tel. 7020 1911, Fax 4453 1051 www.oeland.dk ØLAND Ventilationsaggregat A06 med varmegenvinding Tænk
Læs mereMontage, drift og vedligeholdelsesvejledning TX 35A
Montage, drift og vedligeholdelsesvejledning TX 35A Rev.04 april 2013 Side 1 af 18 1.0.0 Indhold MONTAGE, DRIFT OG...1 VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING...1 1.0.0 INDHOLD...2 2.0.0 ILLUSTRATIONER...2 3.0.0 GENEREL
Læs mere