August Nyhedsbrev Nr. 17 I E T U D. Læs mere side 2. Køerne er kernen Side 4-5

Transkript

1 S T U D I E D B R U G August 2005 N A L Nyhedsbrev Nr. 17 Tillykke til Studielandbrug med de 10 år...side 2 Man skal gide bøvlet...side 3 Vi skal huske at holde fokus...side 6 Parasitter er det store problem for kvier på græs...side 7 Nyt fra Driftskontoret... Bagsiden Studielandbrug har bidraget til at udvikle det lokale samarbejde på tværs af fagområderne både vedrørende dataindsamling og i rådgivningen. Johannes Christensen Køerne er kernen Side 4-5 Læs mere side 2

2 S Y N S P U N K T Tillykke til Studielandbrug med de 10 år Af Johannes Christensen, formand for Styregruppen Ganske vist er det et af de små jubilæer, men i år er det 10 år siden, at Studielandbrug blev etableret. Det hele begyndte i sektorforskningen under Landbrugsministeriet. En arbejdsgruppe med repræsentanter for daværende Statens Husdyrbrugsforsøg, Statens Planteavlsforsøg, Statens Jordbrugstekniske og Statens Jordbrugsøkonomiske Institut udarbejdede i 1992 en rapport Etablering af sektorforskningens center for tværfaglige studier i bæredygtige landbrugsbedrifter og produktionssystemer. Senere i 1993 forelå en handlingsplan for etableringen af det pågældende center. Baggrunden for dette forslag var behovet for at styrke den tværfaglige forskning inden for området. Værktøjerne skulle være et metodeog modelapparat og ikke mindst en række udvalgte landbrugsbedrifter. Centret skulle reelt dække alle produktionsgrene, men først og fremmest kvæg, svin og planteavl. Det var klart, at et sådant center forudsatte et nært samarbejde med rådgivningstjenesten. Dels var opgaverne af anvendt karakter og med stor relevans for rådgivningen, dels forudsatte udvælgelsen af og registreringer på bedrifterne, at der blev etableret aftaler med de lokale rådgivere. Ideen vandt tilslutning i rådgivningen, og den efterfølgende planlægning skete i samarbejde med Landbrugets Rådgivningscenter i løbet af Grundlaget for Studielandbrug var skabt. Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier Studielandbrugs styrke er, at undersøgelser og forskning foregår ude på bedrifterne. Velfungerende arbejdsredskab Samarbejdet havde til formål at organisere udvælgelsen af landbrugsbedrifter til forsknings-, udviklings- og demonstrationsformål, foretage en omfattende dataindsamling og etablere og vedligeholde en database, som de aktuelle projekter kunne benytte. Dermed samledes man om drift af en værktøjskasse, mens de projekter, som bedrifterne og dataene skulle benyttes til, reelt skulle komme udefra. Dog var Styregruppen sammensat af de centrale beslutningstagere inden for sektorforskningen og rådgivningen, så der var en vis forhåbning om, at der blev udviklet og etableret gode, helhedsorienterede projekter, som Studielandbrug var gearet til. At dette ikke var en selvfølge blev senere erfaret. Skulle det gøres om i dag, burde projektudvikling og projektetablering have været mere i fokus. Men Studielandbrug som sådan har udviklet sig til et velfungerende arbejdsredskab. Der samarbejdes med flere rådgivningscentre, og Studielandbrug har bidraget til at udvikle det lokale samarbejde på tværs af fagområderne både vedrørende dataindsamling og i rådgivningen. De deltagende landmænd har modtaget et udvidet analysegrundlag for alle centrale områder i bedriften. Datamaterialet stilles til rådighed for forskere og rådgivere via en central database, som man kan trække på efter behov. Koster 3,5 mio. kr. årligt Det viste sig efterfølgende, at den lidt bredere projektportefølje, der var i starten, snævrede ind og blev mere og mere kvægorienteret. Fra Helårsforsøgenes tid har der været tradition for arbejde med hele bedrifter inden for kvægområdet, og grovfoderproduktionen binder naturligt mark og stald tættere sammen. I 2002/2003 blev Studielandbrug reorganiseret og har nu ophæng i Dansk Kvæg. Der har været gode projekter på Studielandbrug. Eksempelvis til belysning af grovfoderforsyning, maskinomkostninger, økologiske produktionssystemer og produktion af kødkvæg. Fødevareøkonomisk Institut, Danmarks JordbrugsForskning og Landscentret står fortsat bag Studielandbrug. Belært af erfaringen blev der ved reorganiseringen etableret et større basisprojekt Kvægproduktion 2010, der involverer alle tre institutioner. Dette projekt omfatter management og effektivisering af rådgivningen. Projektet fortsætter til udgangen af Studielandbrug koster årligt ca. 3,5 mio. kr., der kan ses som en fast omkostning. I dag er det overvejende erhvervet selv, der skal finansiere den del af forskningen og udviklingen, som vedrører primærbedrifterne. Aktuelt er der et presserende behov for at udvikle nye, perspektivrige projekter. Studielandbrug runder ikke automatisk det næste skarpe hjørne. 2 Nyhedsbrev Nr

3 - Man skal gide bøvlet Studielandbrug er en guldgrube af tal og resultater. Men man skal gide bøvlet, siger den nuværende og tidligere projektleder i en snak om de 10 år, Studielandbrug har eksisteret. Af Dorthe Lerche 1. marts 1995 satte Peder Østergaard sig i chefstolen og tog fat i jobbet som projektleder af nyheden Studielandbrug landmænd var allerede peget ud, og det var fire centre også. 1. maj begyndte registreringerne. Samtidig begyndte en masse bøvl med at få produktionskontrollen i Bedriftsløsning til at fungere, og det fyldte faktisk de første par år. Men der er ingen tvivl om, at det er rigtigt at skabe et værksted ude hos landmændene og bundet op på rådgivningen. Ved begyndelsen var alle fagområder med, og det var en styrke, mener Peder Østergaard, der i dag er økonomikonsulent i Hedens og Fjordens Landbrugscenter i Aulum. Efter fem år overlod han chefstolen til Merete Jensen. Hun har oplevet en turbulent periode med flere omorganiseringer. - Oprindeligt var vi tæt forbundet med Landskontoret for Økonomi, men nu er vi hægtet op på Kvæg, og andre fagområder er ude. Det svækker Studielandbrug, at kvægområdet kun er med nu, og det er overraskende, at flere ikke vil udnytte det værksted, vi nu har skabt. Man kan arbejde med miljøområdet og projekter om ledelse. De emner er da også interessante og aktuelle for svineområdet, lyder det fra Merete Jensen, der understreger, at alle fagområder stadig kan sætte gang i projekter i Studielandbrug. Bare de har penge med. Pengene værd Hvert projekt er i dag finansieret for sig, og det er lidt en overlevelseskamp at finde både de rigtige projekter og midlerne til at realisere dem. Lige nu hører de fleste projekter ind under det store projekt Kvægproduktion 2010, og det har vist sig at være en god måde at organisere sig på. - Vi kører relevante projekter og genererer ny viden. Men det kan være svært at se, om vi er pengene værd, for ofte glemmer projektledere og rådgivere at skrive, at de har tallene og resultaterne fra Studielandbrug. Det vil gavne os, hvis vi eksempelvis var tættere tilknyttet produktionsøkonomigrupperne, for de tænker tværfagligt og går efter årsagssammenhænge, siger Merete Jensen. Både Peder Østergaard og Merete Jensen savner fokus på Studielandbrug generelt og specielt på Kvægkongressen, hvor Studielandbrug forsvinder i mængden. Mange af værterne har givet udtryk for, at de savner det gamle årsmøde, hvor de kunne mødes. - Der skal være prestige i at være med, både for centrene og for landmændene, for det kan altså være et bøvl med registreringerne og få det hele til at passe. Så man skal gide bøvlet, men det er det også værd, understreger Peder Østergaard. Ros fra planteavlen De er enige om, at Studielandbrug igennem årene er og har været en succes for landmændene og for de centre, der er med. Merete Jensen har oplevet en planteavlskonsulent, der ringede og sagde Det her er faktisk rigtig godt. - Det er stor ros at få fra en planteavlskonsulent, siger Merete Jensen. - Der er nogle brugbare resultater for landmændene, og de har fordel af at få andre øjne på bedriften. På centrene er Studielandbrug med til at fremme tværfagligheden, men det er til gengæld også meget personafhængig. Det nytter ikke noget at sætte den sidstankomne til det, for det er kompliceret, og vi er afhængige af, at data afleveres til tiden. Det er det lange, seje træk, og det er sårbart, hvis de rutinerede pludselig flytter eller en projektleder finder andet arbejde. Sådan har det altid været, og det ændrer sig vist ikke, siger Merete Jensen og Peder Østergaard. Merete Jensen og Peder Østergaard kender udfordringerne i det store værksted, som Studielandbrug er. Nyhedsbrev Nr

4 Køerne er kernen på heden og ved havet Kim Ellebæk Hansen og Ib Damgaard Andersen kan fejre 10 årsdag som værter i Studielandbrug. Det gør de med troen på landmandslivet, hug til et par projekter, viljen til at dele viden med andre og et par bud på, hvordan fremtiden bliver for dem. Af Dorthe Lerche Malkestald med havudsigt på Nordfyn. Det kunne være overskriften i en salgsopstilling for Kim Ellebæk Hansens gård, hvis den var til salg. Det er den ikke, for han kan lide jobbet med de 140 køer, markarbejdet og sparringen med medhjælperen Lasse. Og så kan han lide udsigten til Juelsminde og Vejle Fjord. - Jeg har ikke så meget fritid, men havde jeg det, ville jeg sejle og gå på jagt. Egentlig har jeg gode muligheder for at gøre begge dele, men tiden mangler. Måske det kommer, siger Kim Ellebæk. Solbær og krydsninger Lige nu bliver det ikke, for projekterne står i kø for at blive realiseret. Der skal bygges et garageanlæg til bil og cykler. Kalvene skal have nye faciliteter, så arbejdsrytmen med dem bliver optimal. Desuden er der også lidt arbejde med de solbærstiklinge, der nu er kommet i jorden. - Jeg vil gerne udnytte min jord og få det økonomiske grundlag for at ansætte endnu en mand. Jeg ved ikke så meget om solbær, men er nu med i en erfagruppe. Forhåbentlig bliver det en god investering, lyder det fra Kim Ellebæk. Siden han overtog gården i 1990 med 35 jerseykøer og 30 hektar, har han konstant haft fokus på gårdens økonomi. Det skulle hænge sammen, for siden er der også kommet tre børn til, der i dag er fra 11 til 15 år. - Det hænger pænt sammen, men jeg har heller ikke lavet andet i 15 år, siger Kim Ellebæk. Indtil nu har han haft en klar strategi. Med i den var blandt andet løsdriftsstalden fra år 2000 til de 140 køer og et ønske om at dyrke andet end majs på gårdens nuværende 75 hektar. Han vil også forsøge sig med græs, græsfrø, hvede og byg. Med i strategien er også arbejdet med at krydse racerne SDM, RDM og jersey. - Jeg er lige begyndt med krydsningen og har endnu til gode at se, om jeg får nogle gode malkekøer ud af det. Men det håber jeg, lyder det fra Kim Ellebæk, mens en af de ny-krydsede kalve kigger frem fra en af boksene. Spørgsmålet om, hvordan den nye strategi så ser ud, er nærliggende at stille, og Kim Ellebæk er lidt træt af, at han ikke har et fyldigt svar. - Mere aktivitet, måske en mand mere, hele tiden tænke i logistik og på sigt måske nå op på 210 køer. Måske skal jeg også have gang i automatisk malkning, når det kan betale sig. Jeg skal lige tænke lidt mere over det, siger Kim Ellebæk. Hesten er en ko Strategien hænger heller ikke i ramme Kim Ellebæk Hansen Driver gården Højtofte på Nordfyn. Har 85 hektar og 140 køer, leverer 1040 tons mælk om året, fedtprocent 4,7. Ib Damgaard Andersen Driver gården Heden ved Hornslet nord for Århus. Har 85 hektar og 105 køer, leverer 675 tons mælk om året, fedtprocent 5,57. på væggen hos Ib Damgaard Andersen ved Hornslet nord for Århus. Alligevel ved han også, hvad han vil på gården Heden, som han overtog efter sine svigerforældre i Jeg vil bygge endnu en plansilo, så jeg kan have foderet tættere på. Det har vist sig at være den bedste måde at opbevare foderet på. Desuden vil jeg gerne forpagte lidt mere jord, så jeg kan komme op på 115 køer. Så skal jeg ikke udvide mere, for jeg vil stadig kunne passe dem selv, og de skal på græs hver dag i sommerhalvåret. Der hører køerne hjemme, og får jeg måske 150 køer, så bliver det for mange at sende på græs, siger Ib Damgaard Andersen, inden han går i gang med at samle foderet sammen til kvierne i fodervognen. Kvierne står i den gamle bindestald med de små gange. Ib Damgaard har Ib Damgaard har ikke en hest gående, men i stedet en 18-årig ko, der var på gården, da han overtog den. 4 Nyhedsbrev Nr

5 Hvis han ellers når det, kan Kim Ellebæk Hansen nyde havudsigten fra malkestalden. taget turen med fodervognen mange gange og rører ikke en eneste gang de gamle staldvægge. Kalvene står rundt omkring. Endnu en skulle have været født om natten, men den var dødfødt, og koen døde selv efter den lange, svære fødsel. - Det var en trist oplevelse. Jeg baksede med den i to timer og måtte så ringe til dyrlægen, der heller ikke kunne stille noget op, forklarer Ib Damgaard. Han er vant til at klare sig selv og har svært ved at se sig selv være andet end landmand. Børnene i området kalder ham også bare Bondemand Ib. - Inden vi byggede løsdriftsstalden i 2003 overvejede jeg, om jeg skulle stoppe eller fortsætte. Jeg valgte at holde ved, for jeg kan lide at arbejde med dyr, og jeg har det godt med, at jeg passer mig selv og bestemmer. Selvfølgelig er jeg bundet af dyrene, men jeg er god til at bruge vikarordningen, så vi altid kommer på sommerferie og skiferie sammen med vores tre børn. Jeg har aldrig fortrudt, at jeg valgte at fortsætte, understreger han på marken, hvor de 105 køer nyder græs ad libitum og udsigten til en række vindmøller. Helt alene ligger en ko, som Ib Damgaard Andersen kender særdeles godt. Den er 18 år og var på gården, da han kom til i Den leverer ikke længere kalve og dermed heller ikke mælk, men Bondemand Ib har alligevel plads til den på gården. - Mange landmænd har en hest til at gå, selvom de aldrig rider på den, så den her er min egen hest, konstaterer Ib Damgaard. Ude i virkeligheden Ib og Kim har været med i Studielandbrug siden begyndelsen for 10 år siden, hvor de blev spurgt, om de ville være med. Ib Damgaard Andersen: - Jeg syntes, det lød spændende og sagde ja, selvom jeg også kunne se, at jeg ikke fik noget økonomisk ud af det. Det har jeg måske fået ved at omsætte den nye viden til handling. Jeg har været med i projekter om markdriften, vægt af kvierne, arbejdsrutiner, gødningsniveauer og undersøgelse af engarealers foderindhold. Det har været godt for mig at få nye øjne på bedriften, og jeg kan godt lide at sammenligne mig med andre i gårdrapporterne. Det kan Kim Ellebæk Hansen også: - Jeg er generelt glad for tal, og har jeg tiden, er der meget at hente i gårdrapporterne. Jeg har aldrig været i tvivl om, at jeg gerne ville være med. Driftsledelse og udvikling har altid interesseret mig. Jeg har været med i projekter om næringsstofstyring, kvier, gylle og grovfoderforsyning. Jeg kan godt lide, at folkene i projekterne kommer på gården og ser, hvordan jeg gør. Måske kan jeg lære noget nyt. Det er netop Studielandbrugs styrke, at det foregår ude i virkeligheden. De har begge være med i projekter, der aldrig blev rundet af. Kim Ellebæk Hansen vil gerne udvide aktiviteterne på gården, så der kan blive mulighed for at ansætte endnu en medarbejder. Børnene kalder Ib Damgaard Andersen for Bondemand Ib, og det har han det fint med. - Der har været noget om tilvækst på kvier, gylleanalyser og et maskinprojekt. Men de løb ud sandet. Det er for dårligt, for vi bruger jo også tid på det, siger de to landmænd. Ib Damgaard Andersen har tidligere savnet, at tallene fra Studielandbrug blev brugt. - Men nu kan jeg mærke, at andre også bruger dem, og så nytter det. Jeg vil gerne dele min viden med andre, og begår jeg nogle fejl, er det med at sige det videre, så andre ikke gør det samme. Det kan Studielandbrug, siger han. Nyhedsbrev Nr

6 - Vi skal huske at holde fokus Alle projektlederne er samlet fra højre er det Torsten Gruhn, Egon Noe, Ole Kristensen, Mogens Lund, Troels Kristensen og Jan Tind Sørensen. Forrest står Dorte Marcussen. Midtvejsevalueringen af projektet Kvægproduktion 2010 viser, at projektlederne skal holde fokus på indholdet, styre efter deadlines og huske målet: Landmændene skal have noget ud af det. Af Dorthe Lerche - Vi skal genere viden, der gør en forskel for landmanden, ellers har vi ingen berettigelse. De bedrifter, der bygger ud lige nu og tror på fremtiden, har brug for at tjene penge som aldrig før. Det kan og skal vi hjælpe dem med. Ordene er Johannes Christensens. Han er formand for Studielandbrugs styregruppe og deltog i midtvejsevalueringen af Kvægproduktion Rundt om bordet sidder de seks projektledere, styregruppens medlemmer, interessenter fra andre landbrugsfaglige kampagner og Dorte Marcussen, der er tovholder på de seks delprojekter og dermed hele Kvægproduktion Hun er glad for at have alle samlet til en evaluering. - Projektet er omfattende, og det involverer mange mennesker. Desuden løber det over en lang periode. Derfor er der brug for at samle op løbende og holde hinanden oppe på indsatsen. Vi har meget at lære af hinanden og den lange proces. Evalueringen viser, at vi har behov for hinanden, og sammen skal vi huske at holde fokus. Og det er afgørende i dette projekt, der både er til for at producere viden og tænke på implementeringen hos landmanden, forklarer Dorte Marcussen, Dansk Kvæg, koordinator for projektet. Forskere og flyttemand De seks delprojekter bruger evalueringsdagen til at aflægge en slags rapport af, hvad der er sket frem til nu, og hvad fremtiden så byder på. Projektleder Torsten Gruhn, Landscentret, har skabt resultater i delprojekt 1 Rådgivning med fremdrift, som får ros af de deltagende værter og lokale rådgivere. Han har stadig et stort arbejde foran sig med at lave en drejebog om Det gode rådgivningsforløb, og han skal i samarbejde med delprojekt 4 finde en metode til måling af nytteværdien af rådgivningen. Mogens Lund fra Fødevareøkonomisk Institut kalder sig selv for flyttemand på delprojekt 4, der fokuserer på Balanced Scorecard. - Jeg flytter teori og metode ud i praksis, og det er spændende at møde landmændene og høre, hvad de siger til redskabet, siger Mogens Lund. Egon Noe står i spidsen for delprojekt 2, der skal give svar på, hvordan forskellige strategier virker. - Jeg har gennemført en interviewrunde hos landmændene for at finde ud af, hvordan beslutningsredskaberne bliver en del af driftsledelsen og høre om de forskellige strategier, kvægbrugerne vælger, forklarer Egon Noe, Danmarks JordbrugsForskning. Delprojekt 3 har levet en lidt omtumlet tilværelse med flere forskellige projektledere, men nu står Ole Kristensen, Dansk Kvæg, i spidsen for det. - Jeg skal have rigtig gang i projektet, der sætter fokus på nye mælkesystemer og brug af nøgletal. Værterne skal have rapporter, som giver dem mulighed for at styre efter de nøgletal, der skaber fremgang netop på deres bedrift, lyder det fra Ole Kristensen. Troels Kristensen og Jan Tind Sørensen, Danmarks JordbrugsForskning, står i spidsen for henholdsvis delprojekt 5 og 6. De skal begge levere analyser af sammenhænge og forskellige værktøjer, der kan forbedre resultaterne inden for foderforsyningen samt velfærden og sundheden på bedrifterne. Delprojekterne 1. Rådgivning med fremdrift 2. Driftsledelse og beslutningsadfærd 3. Karakteristika af nye innovative mælkeproduktionssystemer 4. Balanced Scorecard 5. Styring af bedriftens foderforsyning 6. Styring af husdyrsundhed og -velfærd 6 Nyhedsbrev Nr

7 Parasitter er det store problem for kvier på græs Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier For nogle landmænd kan der gå lidt rutine i pasningen af kvierne. Det betyder ofte en utilfredsstillende tilvækst. Men det kan betale sig at have fokus på deres afgræsning, viser et netop afsluttet projekt i Studielandbrug. Af Dorthe Lerche Fire Studielandbrug har været med i projektet Afgræsningssystemer til kvier i 2003 og Projektleder Irene Fisker har nu samlet statistikker, erfaringer og målinger og kan dermed runde projektet af. - Tilvæksten er ikke så høj som vi gerne vil have den. Det skyldes hovedsageligt problemer med parasitter, som kan være svære at styre udenom. Risikoen kan gøres mindre ved bedre planlægning og overblik over afgræsningen. Det kan betale sig, så kvierne ikke er for små, når de kælver, konkluderer Irene Fisker. Parasitter er problemet Reguleret storfold og foldskiftesystem er de to afgræsningssystemer, der er blevet undersøgt, og nogle har brugt begge systemer. Græskvaliteten har de fleste steder været god, og de fleste har også haft styr på græssets højde. - Udlægsmarkerne i efteråret har været af en god kvalitet, så derfor har kvierne vokset fint i sensommeren. Det er interessant, fordi man ofte forventer en lav tilvækst sidst på sæsonen. Målet er en tilvækst på ca. 700 gram pr. dag, og Det kan betale sig at have fokus på kviernes afgræsning, viser ny undersøgelse. Få en bedre tilvækst: Planlæg afgræsningen, så du reducerer risikoen for smitte med parasitter mindst muligt. Tag gødningsprøver fra 5-10 kvier fem uger efter udbinding, så det er muligt at se, om et parasitangreb er på vej. Vurdér hele tiden, om græsudbuddet er passende. Skift afgræsningssystem, hvis der er behov for det. Mål kviernes brystomfang eller vej dem for at tjekke tilvæksten. den har vi ikke nået, fordi de fleste har problemer med parasitter. Det vil sige lungeorm og løbetarmorm. Kviernes brystomfang er blevet målt, inden de kom på græs, i august og endelig ved indbinding, forklarer Irene Fisker. Mange landmænd har svært ved at styre forekomsten af parasitter. Irene Fisker mener, at landmændene kommer langt med en bedre planlægning af afgræsningen. Det er også en opgave for rådgiverne at gå ind i. - Der er måske nok en tendens til, at landmændene koncentrerer sig om køerne og lidt glemmer kvierne, for de kan jo passe sig selv. Men det kan faktisk betale sig at lave en afgræsningsplan og vide, hvilke dyr der gik hvor sidst. Nogle parasitter kan overvintre i marken og nogle i dyrene. I denne undersøgelse har vi set de bedste resultater i systemer med foldskifte. Der har de bedre kunnet styre parasitterne og græssets længde, siger Irene Fisker. Hun har haft et fint samarbejde med de deltagende konsulenter og landmænd, der har leveret tal og målinger til undersøgelsen. - Jeg kan klart mærke, at de deltagende landmænd og rådgivere er vant til at være med i Studielandbrug og kender til den detaljerede registrering, siger Irene Fisker. Nyhedsbrev Nr

8 Returneres ved varig adresseændring Dansk Landbrugsrådgivning Udkærsvej 15, 8200 Århus N. Nyt fra Driftskontoret Fælles aflevering af gårdrapport i Sydvestjysk Inden sommerferien havde Studielandbrugsværterne i Sydvestjysk Landboforening sat hinanden stævne for aflevering af den foreløbige gårdrapport Udover værterne deltager vi fra Driftskontoret samt alle de tilknyttede konsulenter så vidt muligt. Det er tredje år i træk, at vi arrangerer denne form for aflevering. Det første år arrangerede vi det som et forsøg, men efterfølgende har det vist sig at blive efterspurgt af værterne. Arrangementet begynder med en rundtur i produktionsbygningerne hos én af værterne. Herefter går vi ind i den store stue, hvor et veldækket kaffebord og en overheadprojekter danner rammen omkring et par timers præsentation af resultaterne og sammenligning for de seks Studielandbrug. Almindeligvis er gårdene nævnt ved et nummer, men det er blevet forbudt i det sydvestjyske. Vi bruger i stedet fornavnene på værterne, for alle er enige om, at der ikke er noget at skjule for hinanden. Til gengæld bruger man hinandens resultater og erfaringer til at blive bedre hjemme hos sig selv. Peter Hvid Laursen, tekniker, Driftskontoret Omlægning af database Igennem det seneste år har vi arbejdet med at fremtidssikre databasen i Studielandbrug. Det betyder bl.a., at vi overflytter databasen til en SQL-server. Dette sker i flere trin. Pt. overflyttes en kopi efter ønske. Dette skulle give nemmere adgang for SAS-brugere. På sigt vil det være den originale Studielandbrugsdatabase, der ligger på SQL-serveren med mulighed for at lægge kopi over i Access. Alle Access-udtræksprogrammer vil derfor fortsat kunne anvendes. Den originale database fortsætter i Access, indtil vi har reorganiseret alle vores overførselsprogrammer. Alle brugere inviteres til et orienteringsmøde den 24. august, kl på Landscentret, hvor vi dels vil orientere om de muligheder, omlægningen åbner op for og dels gerne vil have ønsker og behov fra brugerne. Data Indsendelse af data og godkendelse for 2004 er stort set på plads, og vi fortsætter med de sidste afleveringer af gårdrapporter. Vi er i fuld gang med at beregne nettoudbytter på baggrund af de opfodrede mængder fra periode 1/ til 30/ I lighed med sidste år vil alle værter få tilsendt en trykt samling med gårdrapporter i efteråret. Nye projekter fra 2006 Det er nu tid til at overveje nye projekter i Studielandbrug fra år Der er stor aktivitet hen over sommeren med at formulere projekter, og nogle af dem vil være egnede at gennemføre på Studielandbrug. Hensigten med det nuværende Studielandbrug er at kunne favne alle projekter, der afvikles på private bedrifter, og hvor der skal samles data op i samarbejde med de lokale centre. Under Studielandbrug er der muligheder for at afvikle projekter på to niveauer. A niveauet omfatter projekter, der primært arbejder med projektspecifikke data eventuelt kombineret med almindeligt forekommende data fra praksis. B- niveauet omfatter projekter, der har brug for helhedsorienterede og afstemte data indenfor produktion, miljø og økonomi. Beskrivelse af de forskellige niveauer i Studielandbrug findes på Studielandbrugs hjemmeside: Projektforslagene skal sendes til Driftskontoret, att.: Merete Jensen senest torsdag 1. september Nyhedsbrevet udkommer fire gange om året februar, maj, august og november. Nyhedsbrevet udgives af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Udkærsvej 15, 8200 Århus N. Ideer og kommentarer kan mailes til studielandbrug@landscentret.dk