Molekyler & Mere Godt Kemi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Molekyler & Mere Godt Kemi"

Transkript

1 Molekyler & Mere Godt Kemi Elektronparbindinger Molekylgeometri Elektronegativitet Ethanol Buchminster Fulleren Carbondioid Asbest influenza vaccine Diamant Indhold. 1. Molekyler og Kovalente Bindinger Men hvordan ser de så ud - disse molekyler? vad er det nu lige som får elektronerne til at gøre sådan? vad kan man bruge så elektronegativitet til? Molekylformler og navne

2 1. Molekyler og Kovalente Bindinger. Elektronprikformler. Inden vi begynder på molekyler og bindinger indfører vi en ny skrivemåde elektronprikformlen. Da det kun er elektronerne i de yderste skaller der deltager i dannelse af kemiske bindinger, er det ofte kun dem der angives i forbindelse med atomsymbolet angivet ved et antal prikker rundt om symbolet, svarende til antallet af elektroner i den yderste skal: Der indgår altid 2 elektroner i en kemisk binding og elektronprikformler er en praktisk måde at holde rede på antallet af elektroner som kan deltage i bindinger. Elektronprikformler angiver grundstof og antal elektroner i yderste skal og kan bruges til at illustrere og forudsige bindingsforhold især i molekyler. vad er et molekyle? Definition - Molekyle: Den mindste del af en molekylforbindelse består af atomer i det antal der svarer til forbindelsens formel. Atomerne i et molekyler er forbundet med kovalente bindinger. Definition - Kovalent binding: Kaldes også elektronparbinding, og dannes ved at atomerne i et molekyle deler et eller flere elektronpar - dvs., der går 2 elektroner til en binding. Det er i modsætning til salte som består af ioner som er forbundet med hinanden med ionbindinger - det vil sige at det er ionernes modsatte ladninger som tiltrækker hinanden og danner bindingerne. Et salt danner en krystal og man kan ikke kan man ikke skelne mellem ionpar som danner en formelenhed fordi hver ion er omgivet af flere ioner med modsat ladning (koordinationstal). Alle molekyler er elektrisk neutrale, og er bundet sammen af kovalente bindinger som dannes ved at atomerne i et molekyle deler elektroner, og i de fleste tilfælde på en sådan måde at oktetreglen er opfyldt. F.eks. er hydrogenmolekylet dannet af to -atomer ved at de deler en elektron fra hvert atom: Da der kun kan være 2 elektroner i den inderste skal, er oktetreglen opfyldt. Med elektronprikformler skrives reaktionen: + To elektroner udgør en binding som symboliseres med en streg: 2 2

3 ydrogenchlorid - Cl (saltsyre) består af et -atom med 1 elektron i den yderste skal, og et Cl-atom med 7 elektroner i den yderste skal: 2 + Cl 2 => 2 + 2Cl => 2Cl -atomerne får hver 2 elektroner i den yderste skal og Cl-atomerne får hver 8 elektroner i den yderste skal ved deling af elektronerne: + Cl Cl Cl Cl Enkeltbinding Vand - 2 O, består af 2 -atomer og et O-atom. O-atomerne har 6 elektroner i den yderste skal og kan derfor reagere med 2 -atomer med hver en elektron i den yderste skal: O 2 => 2 2 O Ligesom i de to foregående eksempler opnår både og O at få hhv. 2 og 8 elektroner i den yderste skal, og opfylder dermed oktetreglen. Det fremgår desuden af figuren hvorfor de to -atomer er bundet til O-atomet i denne rækkefølge -O- og ikke f.eks. i denne rækkefølge --O (prøv selv at lave elektronskallerne for denne konfiguration. vor mange elektroner får hvert atom i den yderste skal). Med elektronprikformler og stregformler kan reaktionen illustreres som vist i det følgende. O O O O -atomerne har 1 elektron hver i yderste skal. O-atomet har 6 elektroner i yderste skal, heraf kan 2 danne bindinger mens resten udgør 2 enlige elektronpar som normalt ikke danner bindinger med Der skal 2 elektroner til en binding og det illustreres som regel med en streg mellem atomerne, eller ved at skrive formlen som: 3

4 andre atomer. Ved at dele elektroner kan O få 8 elektroner i yderste skal, og kan få 2 elektroner i yderste skal. 2 O En streg = 2 elektroner kaldes en enkeltbinding. På samme måde kan man vise at de to N-atomer i N 2 må være bundet sammen med 6 elektroner i tre par, svarende til tre enkeltbinding de kaldes overraskende nok en trippelbinding! N N N N N N Nitrogen har 5 elektroner i yderste skal og 2 elektroner udgør et inaktivt ensomt elektronpar. De tre tilbageværende elektroner på hvert N-atom kan danne bindinger med hinanden. N N ver binding indeholder 2 elektroner og der kan derfor dannes 3 bindinger mellem de to N- atomer. Bindingen kaldes derfor en trippel binding. Formlen skrives normalt: N 2 O??? Prøv selv vor mange elektroner i yderste skal? vor mange enlige elektronpar? vor mange elektroner til bindinger? Opskriv elektronprikformlen og stregformlen for O 2??? Opskriv et forslag til en elektronprikformel for CO Men hvordan ser de så ud - disse molekyler? Alle molekyler er altså elektrisk neutrale, men indenfor hvert molekyle kan der være forskydninger af elektronskyerne. Der kan være en tendens til at elektronerne hober sig op omkring ét atom, og trækker sig væk fra andre atomer. vis det er tilfældet, er molekylet ganske vist stadig elektrisk neutralt, men kan have en negativ og en positiv ende - man siger så at der er sket end ladningsforskydning og at molekylet er polært. vis der ikke er en ladningsforskydning, siges molekylet at være upolært. Der er to årsager til at et molekyle kan være polært: 1. Bindingernes polaritet - dvs., forskydning af ladningen mod et atom og væk fra det andet atom i en kemisk binding. 2. Molekylets geometri. Det er klart at der nødvendigvis må være end ladningsforskydning for at et molekyle kan være polært. Det er måske mindre indlysende at molekylet også skal opfylde nogle geometriske krav - vi ser på nogle eksempler. Ladningsfordeling i et asymmetrisk molekyle - 2 O. Vandmolekylet består af 2 -atomer bundet til 1 O-atom. Vinklen -O- er 104,5 o - molekylet er altså ikke lineært, eller tilfældigt sat sammen. Begge -O bindinger har den samme afstand, 96 pm. Figuren viser at -atomerne er blå - dvs., elektronerne er trukket væk fra - atomerne og over mod det røde O-atom. Der er ikke tale om at en ladning svarende til en hel elektron er flyttet fra til O. Kun at der er sket en forskydning svarende til en brøkdel af en elektronladning. usk at skyen angiver et område som elektronen bevæger sig indenfor. Dvs., at elektronerne (fra hver -O binding) tilbringer mere tid i nærheden af O-atomet end i nærheden af -atomerne. 4

5 Da der er sket en ladningsforskydning, er de to -O bindinger polære og den lille ladningsforskydning angives som vist på figuren til venstre, med et lille græsk "δ" (delta) og et plus eller minus. Det er også tydeligt at man kan udpege en positiv ende og en negativ ende af molekylet som derfor er polært. Man siger også at molekylet er en dipol fordi det har to elektriske poler. Ladningsfordeling i et asymmetrisk molekyle - N 3. N 3 molekylet indeholder et N og tre -atomer og er heller ikke lineært da alle tre -atomer er bundet til N- atomet. Atomerne er derfor ikke forbundet i forlængelse af hinanden. Molekylet er heller ikke fladt - - atomerne er alle forskudt i samme retning ud af planen i forhold til N-atomet. -N- vinklerne er klemt samme og er derfor kun ca. 107 o. Elektronerne er forskudt væk fra -atomerne og over mod N-atomet, men i dette tilfælde er molekylet ikke plant og vi kan se at der er en negativ del (over N-atomet) og en positiv kant langs randen af molekylet som derfor er en dipol. vorfor er ammoniak N 3 ikke plant (fladt) og vand 2 O ikke lineært? Lad os se på de yderste elektroner i N og : vert -atom har en elektron i den yderste skal. N-atomet har 5 elektroner i den yderste skal. Ifølge und's Regel, vil der være det størst mulige antal uparrede elektroner i den yderste skal. Da der højest kan være 8 elektroner i den yderste skal svarende til 4 par må der i N være 3 uparrede elektroner og et elektronpar. Når der er dannet 3 elektronparbindinger til de tre -atomer, er der et ledigt elektronpar til over "på toppen" af N-atomet. Dels fylder de jo også noget, og dels repræsenterer de en negativ ladning som skubber elektronskyerne omkring -atomerne væk. Tilsvarende for 2 O, hvor O har to ledige elektronpar, og for C 4 som har 0 ledige elektronpar.??? Prøv selv at lave elektronprikformlerne for 2 O og C 4. I alle tre tilfælde, er grundfiguren ens, nemlig et tetraeder, dvs. en 4-sidet pyramide med ens sider og ens kantlængder. Denne geometri er vigtig fordi det er udgangspunktet for den geometriske opbygning af de fleste molekyler. I det ideelle tetraeder er vinklen mellem stængerne 109,5 o. Da alle bindinger er ens i C 4, er bindingsvinklen tæt på den ideelle værdi: 109,5 o. I 2 O og N 3, er der hhv. 2 og et ledigt elektronpar som ikke opfører sig helt som de øvrige bindinger. 5

6 Elektronskyerne i de ledige elektronpar er lidt tættere på centralatomet (O og N) fordi der jo ikke er nogen positiv ladning fra -atomerne til at trække dem væk far centralatomet - de er ikke delt. Bindingselektronerne er derimod delt med -atomerne som derfor trækker elektroner væk fra centralatomet. Resultatet er at de tetraederhjørner som de ledige elektroner peger mod, er trukket ned mod midten af tetraederet og bindingerne klemmes lidt sammen. Derfor er bindingsvinklerne for 2 O og N 3 kun: 2 O: 104,5 o N 3 : 107,3 o??? Undersøg ladningsfordelingen i andre molekyler på Fronter (Chime plugin skal være installeret i Internet Eplorer det virker ikke i andre browsere). 3. vad er det nu lige som får elektronerne til at gøre sådan? Elektronegativitet: Er et mål for et atoms evne til at tiltrække elektroner. Fysikeren Linus Pauling opstillede en elektronegativitetsskala for grundstofferne. F er det mest elektronegative grundstof og er derfor det stof som tiltrækker elektroner stærkest. Skitsen på næste side viser hvordan elektronegativiteten (EN) varierer i det periodiske system. EN er lavest i nederste venstre hjørne og stige op gennem grupperne, og især over mod halogeneren (gruppe VII): Generelt har metaller lavere EN, end ikke-metaller. Alkalimetallene (gruppe I) har de laveste EN, og EN er højest for alkalimetallerne med lave atomnumre. F har som sagt den højeste EN, og grundstofferne omkring F (især Cl og O), har meget høje EN værdier. I det periodiske system på Fronter, er elektronegativiteten angivet for alle grundstofferne. F er elektronegativiteten 2,21 for hydrogen. 4. vad kan man bruge så elektronegativitet til? Elektronegativitetsforskelle mellem to atomer kan bruges til at forudsige hvilken type bindinger de vil danne. vis elektronegativitetsforskellen (ΔEN) mellem to atomer i en binding er stor, er elektronerne forskudt langt over mod det mest elektronegative grundstof. vis ΔEN er lille, er der ikke sket den store ladningsforskydning. Generelt gælder at jo større ladningsforskydning der er sket, jo stærkere er den kemiske binding som Eksempler: Ren kovalent binding: Molekylerne 2, F 2, N 2 og O 2 består af ens atomer som naturligvis har samme EN. Derfor er ΔEN = 0 i alle eksemplerne, og molekylerne er bundet sammen af rene kovalente bindinger. I NO er EN(N) = 3,04 og EN(O) = 3,44 ΔEN = 3,44-3,04 = 0,40 ΔEN er mindre end 0,5 og molekylet er bundet sammen af rene kovalente bindinger. 6

7 holder atomerne sammen. Man skelner mellem 3 bindingstyper, hvis styrke stiger ned gennem rækken: Ren kovalent binding: ΔEN < 0,5 I dette tilfælde er der stort set ingen forskydning af ladningen mellem atomerne i en binding. Elektronerne er fordelt ligeligt mellem de to atomer som er bundet sammen. Polær kovalent binding: 0,5 < ΔEN < 2,0 Der er sket en forskydning af ladningen indenfor molekylet, og jo større forskydningen er, jo større er den polære karakter af bindingen. Molekylerne deler elektronerne i bindingerne men elektronerne er forskudt over mod et af atomerne i bindingen. Ionisk binding: ΔEN > 2,0 ΔEN er så stor at der overføres en ladning fra et atom til et andet og der dannes en ionbinding. Det er NO 2 ligeledes, hvis det kun indeholder N-O bindinger. Polær kovalent binding: I Cl er EN() = 2,21 og EN(Cl)=3,5. ΔEN = 3,16-2,21 = 0,95 Da ΔEN ligger i intervallet mellem 0,5 og 2,0, må bindingen være polær kovalent. Der er altså en ladningsforskydning i molekylet. Da Cl er mest elektronegativt, er elektronerne forskudt over mod Clatomet. Ionbindinger: I NaF er EN(Na) = 0,93 og EN(F) = 4,00. ΔEN = 4,00-0,93 = 3,07 Der er ingen tvivl om at NaF er et salt og at det er opbygget af ioner, som er bundet sammen i et iongitter. Bemærk at man kan kun forudsige arten og styrken af enkeltbindinger, ikke hele molekyler. De fleste kemiske forbindelser indeholder flere bindinger og der er ofte forskel på disse bindinger. Nogle salte indeholder f.eks. ioner som er dannet af kovalente bindinger mellem de atomer der indgår i ionerne.??? Prøv at beregne ΔEN for NaCl, CS 2, CO og N 3 og forudsig bindingstypen. Man kan også... Elektronegativitetsforskelle kan også bruges til at forudsige egenskaber af kemiske forbindelser, og til at forudsige om de f.eks. vil reagere med hinanden. F.eks. kan vi forklare hvorfor vand er et godt opløsningsmiddel for salte som f.eks. NaCl. De negative Cl - ioner tiltrækkes af de lidt positive atomer i 2 O, og bliver derfor trukket ud i vandfasen. De positive Na + ioner tiltrækkes derimod af det negative oygenatom og bliver ligeledes omgivet af vandmolekyler som trækker dem ud i vandfasen. EN() = 2,21 og EN(O) = 3,44 => ΔEN = 1,23 ΔEN = 1,23 er en høj værdi og vandmolekyler er derfor stærkt polært: De rød-hvide vandmolekyler i billedet til venstre, antyder hvordan 2 O opløse en saltkrystal. Ladningsforskydningen er angivet med et lille græsk delta, δ, som angiver at det kun er en delladning som er overført. Fortegnet viser desuden i hvilken retning elektronerne er forskudt. 7

8 5. Molekylformler og navne. Når der er tale om et molekyle, angiver formlen direkte molekylets sammensætning (dette er ikke altid tilfældet se salte). F angiver CO at molekylet består af 1 stk. carbon og 1 stk. oygen. I en kemisk formel angives antal atomer af hvert grundstof ved at sætte et tal forneden bag ved symbolet bortset fra når der kun indgår ét atom. F et af hver i CO men 1 C og 2 O i CO 2. Dette kaldes en bruttoformel. I to-atomige molekyler opskrives atomerne i overensstemmelse med følgende rækkefølge fra venstre mod højre: F Metaller, B, Si, C, As, P, N,, Te, Se, S, At, I, Br, Cl, O, F Cl og ikke Cl CS 2 og ikke S 2 C P 3 og ikke 3 P Kemiske forbindelser af ens grundstoffer gives samme navn som grundstoffet. F hedder Br 2 brom (eller dibrom). Kemiske forbindelser af 2 forskellige grundstoffer navngives ved dannelsen af et fællesnavn, hvortil føjes endelsen "-id". Man anvender de græske talord som forstavelser til at fortælle, hvor mange atomer der er af hvert grundstof. vis der kun er ét atom af slagsen kan Forstavelser til kovalente forbindelser (molekyler). Mono 1 Di 2 Tri 3 Tetra 4 Penta 5 ea 6 epta 7 Octa 8 Nona 9 Deca 10 man undlade at skrive noget men når det drejer sig om f giftige forbindelser vælger man ofte at angive sammensætningen. Se f sammenligningen mellem CO og CO 2 herunder. CO er særdeles giftig i modsætning til CO 2. Eksempler: Cl CS 2 P 3 ICl N 2 O 3 BF 3 CO 2 CO ydrogenchlorid Carbondisulfid Phosphortrihydrid Iodchlorid Dinitrogentrioid Bortrifluorid Carbondioid Carbonmonoid??? vad hedder stofferne NO, NO 2, SO 2, SO 3, PO 5, 2 O og N 2 O (lattergas)? 8

Kemiske bindinger. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 7 lektioner

Kemiske bindinger. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 7 lektioner Kemiske bindinger Niveau: 8. klasse Varighed: 7 lektioner Præsentation: Forløbet Kemiske bindinger omhandler ionbindinger, kovalente bindinger, metalbindinger, polære kovalente bindinger, hydrogenbindinger

Læs mere

Atomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler

Atomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler Atomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler Antallet af protoner i atomkernen bestemmer navnet på atomet. Det uladede

Læs mere

Intra- og intermolekylære bindinger.

Intra- og intermolekylære bindinger. Intra- og intermolekylære bindinger. Dipol-Dipol bindinger Londonbindinger ydrogen bindinger ydrofil ydrofob 1. Tilstandsformer... 1 2. Dipol-dipolbindinger... 2 3. Londonbindinger... 2 4. ydrogenbindinger....

Læs mere

Opgave. Navn Kemi opgaver Klasse Side 1 af 7. Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning

Opgave. Navn Kemi opgaver Klasse Side 1 af 7. Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Klasse Side 1 af 7 Opgave Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Hvilke elementærpartikler frastøder hinanden i kernen? Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug-dec 2014 Institution VUC Hvidovre Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF enkeltfag Kemi C Mohammed

Læs mere

Lim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Lim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Lim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Her ser du en modeltegning af et atom. Hvilket atom forestiller modellen? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. Et oxygenatom

Læs mere

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden: IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er

Læs mere

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C december 2016 Helsingør. Spørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C december 2016 Helsingør. Spørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C december 2016 Helsingør Øvelse: Opløsningsmidlers egenskaber Spørgsmål 1 Grundstoffer og det periodiske system Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Grundstofferne

Læs mere

Mundtlige eksamensopgaver

Mundtlige eksamensopgaver Mundtlige eksamensopgaver Kemi C 3ckecmh11308 Grundstoffer og det periodiske system Øvelse: Kobber + dibrom Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Grundstofferne er ordnet

Læs mere

Eksamensspørgsma l kemi C, 2015, kec324 (CHT)

Eksamensspørgsma l kemi C, 2015, kec324 (CHT) Oversigt Sp. 1 og 2 Ioner og Ionforbindelser Sp. 3, 4 og 5 Molekylforbindelser Sp. 6 Kemisk mængdeberegning Sp. 7 Koncentration i en opløsning Sp. 8 og 9 Organisk kemi Sp. 10 og 11 Syrer og baser Sp. 12

Læs mere

Spørgsmål 1 Den kemiske reaktion

Spørgsmål 1 Den kemiske reaktion Spørgsmål 1 Den kemiske reaktion Med udgangspunkt i eksperimentet Fyrfadslys ønskes der en gennemgang af modellen reaktionskemaet. Du skal endvidere inddrage forskellige typer af kemiske reaktioner i din

Læs mere

Atomets opbygning. Keminote 2010

Atomets opbygning. Keminote 2010 Atomets opbygning Oprindelig forestillede man sig, at atomet var en lille kugle, som ikke kunne deles i mindre dele. Ordet atom kommer af det græske ord atomos, som betyder udelelig. Fra slutningen af

Læs mere

Med forbehold for censors kommentarer. Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB).

Med forbehold for censors kommentarer. Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB). Med forbehold for censors kommentarer Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer

Læs mere

Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på:

Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på: 1. Molekyler Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på: Elektronparbinding (= kovalent binding) Oktetreglen/ædelgasreglen Polaritet Hydrofile og hydrofobe grupper Navngivning af

Læs mere

Oxidationstal og elektronparbindinger December 2015

Oxidationstal og elektronparbindinger December 2015 idationstal og elektronparbindinger December 2015 idationstal og elektronparbindinger I redokemi findes en række simple regler, som gør det muligt at bestemme oidationstal for et atom i en kemisk forbindelse,

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB).

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, spændingsrækken

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2016, Kec225 (KSD).

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2016, Kec225 (KSD). Eksamensspørgsmål Kemi C, 2016, Kec225 (KSD). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, ph 5 Redoxreaktioner,

Læs mere

1 Atomets opbygning. Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom.

1 Atomets opbygning. Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom. 1 Atomets opbygning Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom. Kernepartikler og elektronstruktur Periodisk system - hovedgrupper

Læs mere

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet pgave 1a.01 Brug af det periodiske system pgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet Eks: I rubrik 1 kendte vi grundstof nummeret (nr. 11). Ved brug af det periodiske

Læs mere

Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H +

Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H + Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron En hydron er en H + Ved en syrebasereaktion overføres der en hydron fra en syre til en base En syre indeholder

Læs mere

Spørgsmål 1. Øvelse: Kobber plus dibrom. Teori: Atomers opbygning.

Spørgsmål 1. Øvelse: Kobber plus dibrom. Teori: Atomers opbygning. Spørgsmål 1. Øvelse: Kobber plus dibrom. Atomers opbygning. Atomets struktur. Det periodiske system. Betydning af hovedgrupperne. Ædelgassernes elektronstruktur i den yderste skal. Dannelse af ioner og

Læs mere

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse:

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Den kemiske formel for køkkensalt er NaCl. Her er en række udsagn om køkkensalt. Sæt kryds ved sandt

Læs mere

Spørgsmål 1. Øvelse: Kobber plus dibrom. Teori: Atomers opbygning.

Spørgsmål 1. Øvelse: Kobber plus dibrom. Teori: Atomers opbygning. Spørgsmål 1. Øvelse: Kobber plus dibrom. Atomers opbygning. Atomets struktur. Det periodiske system. Betydning af hovedgrupperne. Ædelgassernes elektronstruktur i den yderste skal. Dannelse af salte og

Læs mere

KEMI C. Videooversigt

KEMI C. Videooversigt KEMI C Videooversigt Afstemning og mængdeberegning... 2 Atomer og det periodiske system... 2 Forsøgsfilm... 2 Ioner og salte... 3 Molekyler... 3 Opløsninger og tilstandsformer... 3 Organisk kemi... 3 Redoxreaktioner...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2013- Juni 2014 Institution Københavns Tekniske Skole - Vibenhus HTX Uddannelse Fag og niveau Lærere

Læs mere

Atomers opbygning og øvelsen: Spændingsrækken. Atomer og øvelsen: Spændingsrækken

Atomers opbygning og øvelsen: Spændingsrækken. Atomer og øvelsen: Spændingsrækken Kristiansen og Cederberg Aurum Kemi for gymnasiet 1 1. udgave - 2006 pensum sider # Kemi C 2 gange 16 spørgsmål Atomers opbygning og øvelsen: Spændingsrækken Kapitel 1 5-38 1 Det periodiske system, hvilke

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Skolens eksaminationsgrundlag: Jeg ønsker at gå til eksamen i nedennævnte eksaminationsgrundlag (pensum), som skolen har lavet. Du skal ikke foretage dig yderligere

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2016 Institution HF & VUC Nordsjælland Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF enkeltfag Kemi enkeltfag

Læs mere

1 Ioner og ionforbindelser

1 Ioner og ionforbindelser 1 Ioner og ionforbindelser Du skal fortælle om, hvordan ioner kan dannes, så de får samme elektronstruktur som ædelgasser, og hvordan ionforbindelser (salte) dannes ud fra positive og negative ioner. Du

Læs mere

Grundstoffer og det periodiske system

Grundstoffer og det periodiske system Grundstoffer og det periodiske system Gør rede for atomets opbygning. Definer; atom, grundstof, isotop, molekyle, ion. Beskriv hvorfor de enkelte grundstoffer er placeret som de er i Det Periodiske System.

Læs mere

Du skal også komme ind på øvelsen Saltes opløselighed i vand.

Du skal også komme ind på øvelsen Saltes opløselighed i vand. 1. Ioner og ionforbindelser Du skal fortælle om, hvordan ioner kan dannes så de får samme elektronstruktur som ædelgasser, og hvordan ionforbindelser (salte) dannes ud fra positive og negative ioner. Du

Læs mere

1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed.

1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed. Indhold 1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed.... 2 2. Fældningsreaktioner herunder eksperimentet Saltes opløselighed i vand.... 3 3. Stofmængdekoncentration

Læs mere

Nedenstående spørgsmål er med forbehold for censors godkendelse Spørgsmål 1 Molekyler Eksempler fra hverdagen

Nedenstående spørgsmål er med forbehold for censors godkendelse Spørgsmål 1 Molekyler Eksempler fra hverdagen Nedenstående spørgsmål er med forbehold for censors godkendelse Spørgsmål 1 Molekyler Eksempler fra hverdagen Der ønskes en gennemgang af udvalgte molekylers opbygning, samt deres betydning i hverdagen.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug 2014- dec 2014 Institution VUC Hvidovre Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Flex-kemi C Kemi C Mohammed

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution VUC Vestegnen Uddannelse HF Fag og niveau Lærer(e) Hold Kemi C Susanne Brunsgaard Hansen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Sommereksamen 2013 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg

Læs mere

1. Atomteorien - samt øvelsen: Best af molarmasse for lightergas

1. Atomteorien - samt øvelsen: Best af molarmasse for lightergas Eksamensspørgsmål revideret 7/6 NW 1. Atomteorien - samt øvelsen: Best af molarmasse for lightergas Bilag: Det periodisk system. Du skal fortælle om atomets opbygning, om isotoper og naturligvis om begrebet

Læs mere

Guldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund.

Guldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund. Guldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund. Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller elektronisk gengivelse af denne bog eller dele heraf er uden forfatternes skriftlige

Læs mere

Eksamensopgaverne offentliggøres selvfølgelig med det forbehold, at censor kan komme med ændringsforslag.

Eksamensopgaverne offentliggøres selvfølgelig med det forbehold, at censor kan komme med ændringsforslag. VUC Århus, 17. maj. 2011 Kære alle kursister på holdene ke02da1c (kemi C flex, helårsholdet) og ke05da1c (kemi C flex, halvårsholdet) På de næste mange sider vil I kunne se Jeres kommende eksamensopgaver

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin SOM 2015 Institution VUC-Vest Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Kemi C Niels Johansson 14Ke0C Oversigt

Læs mere

Grundstoffer, det periodiske system og molekyler

Grundstoffer, det periodiske system og molekyler Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August-januar 2016 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Hfe Fag og niveau Kemi C Lærer(e) Dorthe Damgaard

Læs mere

Eksamensspørgsmål 2.a ke Fag: Kemi C (godkendt af censor) Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Thao Cao, Horsens Gymnasium

Eksamensspørgsmål 2.a ke Fag: Kemi C (godkendt af censor) Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Thao Cao, Horsens Gymnasium 1 Ionforbindelser - egenskaber Gør rede for øvelsen Fældningsreaktioner Du skal beskrive, hvad en ion er. Giv derefter eksempler på ionforbindelser (med både simple og sammensatte ioner) samt navngivning

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1kec14J 0813 Kemi C, HFE

Undervisningsbeskrivelse for: 1kec14J 0813 Kemi C, HFE Undervisningsbeskrivelse for: 1kec14J 0813 Kemi C, HFE Fag: Kemi C, HFE Niveau: C Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: Kemi C enkeltfag ½ års hold Termin: Juni 2014 Uddannelse: HF-enkeltfag

Læs mere

10. juni 2016 Kemi C 325

10. juni 2016 Kemi C 325 Grundstoffer og Det Periodiske System Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Forklar hvad der forstås med begrebet grundstoffer kontra kemiske forbindelser. Atomer er placeret

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Efterår 2015 Institution VUC Hvidovre Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF enkeltfagshold Kemi C Monikka

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Sommer 2015 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx/gsk/

Læs mere

Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne.

Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Atomets opbygning Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Guldatomet (kemiske betegnelse: Au) er f.eks. det mindst stykke metal, der stadig bærer navnet guld, det kan ikke yderlige

Læs mere

1. Skalmodellen, periodesystemet og kemisk binding. Øvelse: Kaliumnitrats opløselighed i vand

1. Skalmodellen, periodesystemet og kemisk binding. Øvelse: Kaliumnitrats opløselighed i vand Mundtlig eksamen kemi C, 10. juni 2016 Hold: 2f ke. Antal elever til eksamen: 1 Lærer: Jørgen Mogensen 1. Skalmodellen, periodesystemet og kemisk binding. Øvelse: Kaliumnitrats opløselighed i vand Gør

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Den Jydske Haandværkerskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUX Kemi C Katya

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sept 2014 maj 2015 Institution VUC Albertslund Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF enkeltfag Kemi C

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin januar 2017 Institution HF & VUC København Syd Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold e-learningskemi C Kemi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Fredericia HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Kemi C Thomas Nielsen

Læs mere

Spørgsmål 1 Carbonhydrider

Spørgsmål 1 Carbonhydrider Nedenstående spørgsmål er med forbehold for censors godkendelse Spørgsmål 1 Carbonhydrider Der ønskes en gennemgang af udvalgte carbonhydriders opbygning og kemiske egenskaber. Du skal inddrage øvelsen:

Læs mere

Salte, Syre og Baser

Salte, Syre og Baser Salte, Syre og Baser Fysik/Kemi Rapport 4/10 2011 MO Af Lukas Rønnow Klarlund 9.y Indholdsfortegnelse: Formål s. 2 Salte og Ioner s. 3 Syrer og Baser s. 5 phværdi s. 5 Neutralisation s. 6 Kunklusion s.

Læs mere

1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation

1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation Overskrifter til kemispørgsmål, Kemi C 2012 1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation 2. Grundstoffer i mennesket

Læs mere

Helge Mygind Ole Vesterlund Niel sen Vibeke A xelsen. Notatark

Helge Mygind Ole Vesterlund Niel sen Vibeke A xelsen. Notatark BASISKEMI C Helge Mygind Ole Vesterlund Niel sen Vibeke A xelsen Notatark HAAse & Søns forlag Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen: Basiskemi C. Notatark forfatterne og Haase & Søns Forlag

Læs mere

Opgaver til: 3. Kemiske bindingstyper

Opgaver til: 3. Kemiske bindingstyper Opgaver til: 3. Kemiske bindingstyper 1. Udfyld følgende skema ved afkrydsning (du må gerne bruge Det Periodiske System som hjælp). STOF SALT MOLE- STOF SALT MOLE- H 2 O NH 3 HBr H 2 KBr NO 2 Na CaO CO

Læs mere

Læringsmål i fysik - 9. Klasse

Læringsmål i fysik - 9. Klasse Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Maj-juni 2015 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx/gsk

Læs mere

3HCl + Al AlCl3 + 3H

3HCl + Al AlCl3 + 3H For at du kan løse denne opgave, og få helt styr på det med reaktionsligninger, er du nødt til at lave forløbet om Ion-bindinger først. Hvis du er færdig med det forløb, så kan du bare fortsætte. Har du

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Kemi C Peter

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution VUC Vestegnen Uddannelse HFE Fag og niveau Lærer(e) Hold Kemi C Marianne Engberg-Pedersen

Læs mere

Spørgsmål 1. Øvelse: Dannelse af ioner ved oxidation af magnesium. Teori: Atomers opbygning.

Spørgsmål 1. Øvelse: Dannelse af ioner ved oxidation af magnesium. Teori: Atomers opbygning. Spørgsmål 1. Øvelse: Dannelse af ioner ved oxidation af magnesium. Atomers opbygning. Atomets struktur. Det periodiske system. Betydning af hovedgrupperne. Ædelgassernes elektronstruktur i den yderste

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Herning Hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi C Nis Bærentsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2016 Institution VUC Lyngby Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi C COL 16kemc21 Oversigt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi-C Gunnsteinn Agnar

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Fredericia VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Kemi C Thomas Nielsen 1kec13e

Læs mere

Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 3. juni og onsdag d. 4. juni 2014

Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 3. juni og onsdag d. 4. juni 2014 Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 3. juni og onsdag d. 4. juni 2014 Spørgsmål 1. og 15. Ionforbindelser og fældningsreaktioner, herunder øvelsen Saltes opløselighed i vand 2. og 16. Det periodiske

Læs mere

Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på:

Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på: 1. Molekyler Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på: Elektronparbinding (= kovalent binding) Oktetreglen/ædelgasreglen Polaritet Hydrofile og hydrofobe grupper Navngivning af

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/ Juni 2016 Institution HF & VUC Nordsjælland Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Kemi enkeltfag

Læs mere

reduktion oxidation Reduktion optagelse af elektroner Oxidation afgivelse af elektroner

reduktion oxidation Reduktion optagelse af elektroner Oxidation afgivelse af elektroner 8. Redoxreaktioner reduktion oxidation Reduktion optagelse af elektroner Oxidation afgivelse af elektroner (Hel eller delvis) Der er grundlæggende 4 væsentlige kemiske reaktioner: 1. Udfældning af tungtopløselige

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 14/15 Institution Th. Langs HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Hfe Kemi C Viktor Kristensen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 13/14 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Kemi C Heidi Byberg

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar 2014 - Maj 2014 Institution VUC Hvidovre Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Kemi B Mohammed

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B

Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 14/15 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi B Hasse Bonde Rasmussen 1mKe Denne undervisningsbeskrivelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2010 Københavns

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser v Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 13/14 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Kemi C Heidi Byberg

Læs mere

OPGAVER OM DANNELSE AF IONER. OPGAVE 3.1.A a. For hvert af grundstofferne herunder, skal du angive fordelingen af elektroner i hver skal.

OPGAVER OM DANNELSE AF IONER. OPGAVE 3.1.A a. For hvert af grundstofferne herunder, skal du angive fordelingen af elektroner i hver skal. OPGAVE 3.1 OPGAVER OM DANNELSE AF IONER OPGAVE 3.1.A a. For hvert af grundstofferne herunder, skal du angive fordelingen af elektroner i hver skal. b. Angiv derefter hvor mange elektroner atomet skal optage

Læs mere

Oliekemi - intro til organisk kemi. Fødevarekemi - organisk kemi - del af SO (Sundhed) Salte - Ioner, opløselighed, mængdeberegninger og blandinger.

Oliekemi - intro til organisk kemi. Fødevarekemi - organisk kemi - del af SO (Sundhed) Salte - Ioner, opløselighed, mængdeberegninger og blandinger. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014-maj 2015 Institution Københavns tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold VUC Skive-Viborg HFe Kemi C Maria Ji Sigby-Clausen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni, 2013 Institution VUC Skive-Viborg

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni, 2013 Institution VUC Skive-Viborg Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2013 Institution VUC Skive-Viborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Kemi C Niels-Erik Kirstein

Læs mere

I forløbet Atomet arbejdes med atomets opbygning. Forløbet består af 5 fagtekster, 31 opgaver og 8 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek.

I forløbet Atomet arbejdes med atomets opbygning. Forløbet består af 5 fagtekster, 31 opgaver og 8 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek. Atomet Niveau: 8. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: I forløbet Atomet arbejdes med atomets opbygning. Forløbet består af 5 fagtekster, 31 opgaver og 8 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2012-maj 2013 Institution Københavns tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Juni 13/14 Institution Skanderborg-Odder Center for Uddannelse, VUC Skanderborg Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

BASISKEMI C. Facit HELGE MYGIND OLE VESTERLUND NIEL SEN VIBEKE A XEL SEN HAASE & SØNS FORLAG

BASISKEMI C. Facit HELGE MYGIND OLE VESTERLUND NIEL SEN VIBEKE A XEL SEN HAASE & SØNS FORLAG BASISKEMI C ELGE MYGIND OLE VESTERLUND NIEL SEN VIBEKE A XEL SEN Facit AASE & SØNS FORLAG elge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen: Basiskemi C. Facit forfatterne og aase & Søns Forlag as

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin december 16 Institution VUC Lyngby Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold HF kemi, c Helle Schjødt 16kemC1 Oversigt

Læs mere

Oversigt med forklaring over forskellige begreber

Oversigt med forklaring over forskellige begreber Oversigt med forklaring over forskellige begreber fra www.michaelfynsk.dk Til dette dokument tilhører en mappe med filer bl.a..exe-,.pdf- og.jpg-filer. Side 1 af 19 Indholdsfortegnelse Brintbinding (hydrogenbinding)

Læs mere

Atomer, Elektroner & Andet Godt Kemi

Atomer, Elektroner & Andet Godt Kemi Atomer, Elektroner & Andet Godt Kemi Det Periodiske System Kemiske Forbindelser Reaktionsskemaer Alt levende og den materielle verden udgøres af stof, som kan omdannes ved kemiske reaktioner. Kemikeren

Læs mere

Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 19. juni og onsdag d. 20. juni

Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 19. juni og onsdag d. 20. juni Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 19. juni og onsdag d. 20. juni Spørgsmål: 1. Ionforbindelser og fældningsreaktioner, herunder øvelsen Saltes opløselighed i vand 2. Det periodiske system ionforbindelser,

Læs mere

) ( 75,5 ( -75,5 ) ( 95,4 ( -1 ) (, 1 1. Vand, saltvand og negativt tryk. 60 LMFK-bladet, nr. 4, september 2010. Matematik. Kemi

) ( 75,5 ( -75,5 ) ( 95,4 ( -1 ) (, 1 1. Vand, saltvand og negativt tryk. 60 LMFK-bladet, nr. 4, september 2010. Matematik. Kemi Vand, saltvand og negativt tryk Jens Skak-Nielsen, Marselisborg Gymnasium I bogen Viden om Vand, redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding, vil jeg kommentere 2 bemærkninger i henholdsvis kapitel

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 2t Kemi C

Undervisningsbeskrivelse for STX 2t Kemi C Undervisningsbeskrivelse for STX 2t Kemi C Termin Afslutning i juni skoleår 14/15 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi C Hasse Bonde Rasmussen 2t ke Denne undervisningsbeskrivelse

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 Fk5 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I den atommodel, vi anvender i skolen, er et atom normalt opbygget af 3 forskellige partikler: elektroner, neutroner

Læs mere

Syrer, baser og salte:

Syrer, baser og salte: Syrer, baser og salte: Salte: Salte er en stor gruppe af kemiske stoffer med en række fælles egenskaber I tør, fast form er de krystaller. Opløst i vand danner de frie ioner som giver vandet elektrisk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August-December 2016 Institution Kolding Hf & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hfe Kemi C Maja Døvling

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Eksamen maj/juni 2015 Institution Kolding VUC Uddannelse Hfe Fag og niveau Kemi C, prøveform a) Lærer(e) Anneke

Læs mere

Naturkræfter Man skelner traditionelt set mellem fire forskellige naturkræfter: 1) Tyngdekraften Den svageste af de fire naturkræfter.

Naturkræfter Man skelner traditionelt set mellem fire forskellige naturkræfter: 1) Tyngdekraften Den svageste af de fire naturkræfter. Atomer, molekyler og tilstande 3 Side 1 af 7 Sidste gang: Elektronkonfiguration og båndstruktur. I dag: Bindinger mellem atomer og molekyler, idet vi starter med at se på de fire naturkræfter, som ligger

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1kec16v 0816 ke

Undervisningsbeskrivelse for: 1kec16v 0816 ke Undervisningsbeskrivelse for: 1kec16v 0816 ke Fag: Kemi C, HFE Niveau: C Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: Kemi C enkeltfag ½ års efterår Termin: December 2016 Uddannelse: HF-enkeltfag Lærer(e):

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin vinter 2012/13

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin vinter 2012/13 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin vinter 2012/13 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 Københavns

Læs mere