Molekyler & Mere Godt Kemi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Molekyler & Mere Godt Kemi"

Transkript

1 Molekyler & Mere Godt Kemi Elektronparbindinger Molekylgeometri Elektronegativitet Ethanol Buchminster Fulleren Carbondioid Asbest influenza vaccine Diamant Indhold. 1. Molekyler og Kovalente Bindinger Men hvordan ser de så ud - disse molekyler? vad er det nu lige som får elektronerne til at gøre sådan? vad kan man bruge så elektronegativitet til? Molekylformler og navne

2 1. Molekyler og Kovalente Bindinger. Elektronprikformler. Inden vi begynder på molekyler og bindinger indfører vi en ny skrivemåde elektronprikformlen. Da det kun er elektronerne i de yderste skaller der deltager i dannelse af kemiske bindinger, er det ofte kun dem der angives i forbindelse med atomsymbolet angivet ved et antal prikker rundt om symbolet, svarende til antallet af elektroner i den yderste skal: Der indgår altid 2 elektroner i en kemisk binding og elektronprikformler er en praktisk måde at holde rede på antallet af elektroner som kan deltage i bindinger. Elektronprikformler angiver grundstof og antal elektroner i yderste skal og kan bruges til at illustrere og forudsige bindingsforhold især i molekyler. vad er et molekyle? Definition - Molekyle: Den mindste del af en molekylforbindelse består af atomer i det antal der svarer til forbindelsens formel. Atomerne i et molekyler er forbundet med kovalente bindinger. Definition - Kovalent binding: Kaldes også elektronparbinding, og dannes ved at atomerne i et molekyle deler et eller flere elektronpar - dvs., der går 2 elektroner til en binding. Det er i modsætning til salte som består af ioner som er forbundet med hinanden med ionbindinger - det vil sige at det er ionernes modsatte ladninger som tiltrækker hinanden og danner bindingerne. Et salt danner en krystal og man kan ikke kan man ikke skelne mellem ionpar som danner en formelenhed fordi hver ion er omgivet af flere ioner med modsat ladning (koordinationstal). Alle molekyler er elektrisk neutrale, og er bundet sammen af kovalente bindinger som dannes ved at atomerne i et molekyle deler elektroner, og i de fleste tilfælde på en sådan måde at oktetreglen er opfyldt. F.eks. er hydrogenmolekylet dannet af to -atomer ved at de deler en elektron fra hvert atom: Da der kun kan være 2 elektroner i den inderste skal, er oktetreglen opfyldt. Med elektronprikformler skrives reaktionen: + To elektroner udgør en binding som symboliseres med en streg: 2 2

3 ydrogenchlorid - Cl (saltsyre) består af et -atom med 1 elektron i den yderste skal, og et Cl-atom med 7 elektroner i den yderste skal: 2 + Cl 2 => 2 + 2Cl => 2Cl -atomerne får hver 2 elektroner i den yderste skal og Cl-atomerne får hver 8 elektroner i den yderste skal ved deling af elektronerne: + Cl Cl Cl Cl Enkeltbinding Vand - 2 O, består af 2 -atomer og et O-atom. O-atomerne har 6 elektroner i den yderste skal og kan derfor reagere med 2 -atomer med hver en elektron i den yderste skal: O 2 => 2 2 O Ligesom i de to foregående eksempler opnår både og O at få hhv. 2 og 8 elektroner i den yderste skal, og opfylder dermed oktetreglen. Det fremgår desuden af figuren hvorfor de to -atomer er bundet til O-atomet i denne rækkefølge -O- og ikke f.eks. i denne rækkefølge --O (prøv selv at lave elektronskallerne for denne konfiguration. vor mange elektroner får hvert atom i den yderste skal). Med elektronprikformler og stregformler kan reaktionen illustreres som vist i det følgende. O O O O -atomerne har 1 elektron hver i yderste skal. O-atomet har 6 elektroner i yderste skal, heraf kan 2 danne bindinger mens resten udgør 2 enlige elektronpar som normalt ikke danner bindinger med Der skal 2 elektroner til en binding og det illustreres som regel med en streg mellem atomerne, eller ved at skrive formlen som: 3

4 andre atomer. Ved at dele elektroner kan O få 8 elektroner i yderste skal, og kan få 2 elektroner i yderste skal. 2 O En streg = 2 elektroner kaldes en enkeltbinding. På samme måde kan man vise at de to N-atomer i N 2 må være bundet sammen med 6 elektroner i tre par, svarende til tre enkeltbinding de kaldes overraskende nok en trippelbinding! N N N N N N Nitrogen har 5 elektroner i yderste skal og 2 elektroner udgør et inaktivt ensomt elektronpar. De tre tilbageværende elektroner på hvert N-atom kan danne bindinger med hinanden. N N ver binding indeholder 2 elektroner og der kan derfor dannes 3 bindinger mellem de to N- atomer. Bindingen kaldes derfor en trippel binding. Formlen skrives normalt: N 2 O??? Prøv selv vor mange elektroner i yderste skal? vor mange enlige elektronpar? vor mange elektroner til bindinger? Opskriv elektronprikformlen og stregformlen for O 2??? Opskriv et forslag til en elektronprikformel for CO Men hvordan ser de så ud - disse molekyler? Alle molekyler er altså elektrisk neutrale, men indenfor hvert molekyle kan der være forskydninger af elektronskyerne. Der kan være en tendens til at elektronerne hober sig op omkring ét atom, og trækker sig væk fra andre atomer. vis det er tilfældet, er molekylet ganske vist stadig elektrisk neutralt, men kan have en negativ og en positiv ende - man siger så at der er sket end ladningsforskydning og at molekylet er polært. vis der ikke er en ladningsforskydning, siges molekylet at være upolært. Der er to årsager til at et molekyle kan være polært: 1. Bindingernes polaritet - dvs., forskydning af ladningen mod et atom og væk fra det andet atom i en kemisk binding. 2. Molekylets geometri. Det er klart at der nødvendigvis må være end ladningsforskydning for at et molekyle kan være polært. Det er måske mindre indlysende at molekylet også skal opfylde nogle geometriske krav - vi ser på nogle eksempler. Ladningsfordeling i et asymmetrisk molekyle - 2 O. Vandmolekylet består af 2 -atomer bundet til 1 O-atom. Vinklen -O- er 104,5 o - molekylet er altså ikke lineært, eller tilfældigt sat sammen. Begge -O bindinger har den samme afstand, 96 pm. Figuren viser at -atomerne er blå - dvs., elektronerne er trukket væk fra - atomerne og over mod det røde O-atom. Der er ikke tale om at en ladning svarende til en hel elektron er flyttet fra til O. Kun at der er sket en forskydning svarende til en brøkdel af en elektronladning. usk at skyen angiver et område som elektronen bevæger sig indenfor. Dvs., at elektronerne (fra hver -O binding) tilbringer mere tid i nærheden af O-atomet end i nærheden af -atomerne. 4

5 Da der er sket en ladningsforskydning, er de to -O bindinger polære og den lille ladningsforskydning angives som vist på figuren til venstre, med et lille græsk "δ" (delta) og et plus eller minus. Det er også tydeligt at man kan udpege en positiv ende og en negativ ende af molekylet som derfor er polært. Man siger også at molekylet er en dipol fordi det har to elektriske poler. Ladningsfordeling i et asymmetrisk molekyle - N 3. N 3 molekylet indeholder et N og tre -atomer og er heller ikke lineært da alle tre -atomer er bundet til N- atomet. Atomerne er derfor ikke forbundet i forlængelse af hinanden. Molekylet er heller ikke fladt - - atomerne er alle forskudt i samme retning ud af planen i forhold til N-atomet. -N- vinklerne er klemt samme og er derfor kun ca. 107 o. Elektronerne er forskudt væk fra -atomerne og over mod N-atomet, men i dette tilfælde er molekylet ikke plant og vi kan se at der er en negativ del (over N-atomet) og en positiv kant langs randen af molekylet som derfor er en dipol. vorfor er ammoniak N 3 ikke plant (fladt) og vand 2 O ikke lineært? Lad os se på de yderste elektroner i N og : vert -atom har en elektron i den yderste skal. N-atomet har 5 elektroner i den yderste skal. Ifølge und's Regel, vil der være det størst mulige antal uparrede elektroner i den yderste skal. Da der højest kan være 8 elektroner i den yderste skal svarende til 4 par må der i N være 3 uparrede elektroner og et elektronpar. Når der er dannet 3 elektronparbindinger til de tre -atomer, er der et ledigt elektronpar til over "på toppen" af N-atomet. Dels fylder de jo også noget, og dels repræsenterer de en negativ ladning som skubber elektronskyerne omkring -atomerne væk. Tilsvarende for 2 O, hvor O har to ledige elektronpar, og for C 4 som har 0 ledige elektronpar.??? Prøv selv at lave elektronprikformlerne for 2 O og C 4. I alle tre tilfælde, er grundfiguren ens, nemlig et tetraeder, dvs. en 4-sidet pyramide med ens sider og ens kantlængder. Denne geometri er vigtig fordi det er udgangspunktet for den geometriske opbygning af de fleste molekyler. I det ideelle tetraeder er vinklen mellem stængerne 109,5 o. Da alle bindinger er ens i C 4, er bindingsvinklen tæt på den ideelle værdi: 109,5 o. I 2 O og N 3, er der hhv. 2 og et ledigt elektronpar som ikke opfører sig helt som de øvrige bindinger. 5

6 Elektronskyerne i de ledige elektronpar er lidt tættere på centralatomet (O og N) fordi der jo ikke er nogen positiv ladning fra -atomerne til at trække dem væk far centralatomet - de er ikke delt. Bindingselektronerne er derimod delt med -atomerne som derfor trækker elektroner væk fra centralatomet. Resultatet er at de tetraederhjørner som de ledige elektroner peger mod, er trukket ned mod midten af tetraederet og bindingerne klemmes lidt sammen. Derfor er bindingsvinklerne for 2 O og N 3 kun: 2 O: 104,5 o N 3 : 107,3 o??? Undersøg ladningsfordelingen i andre molekyler på Fronter (Chime plugin skal være installeret i Internet Eplorer det virker ikke i andre browsere). 3. vad er det nu lige som får elektronerne til at gøre sådan? Elektronegativitet: Er et mål for et atoms evne til at tiltrække elektroner. Fysikeren Linus Pauling opstillede en elektronegativitetsskala for grundstofferne. F er det mest elektronegative grundstof og er derfor det stof som tiltrækker elektroner stærkest. Skitsen på næste side viser hvordan elektronegativiteten (EN) varierer i det periodiske system. EN er lavest i nederste venstre hjørne og stige op gennem grupperne, og især over mod halogeneren (gruppe VII): Generelt har metaller lavere EN, end ikke-metaller. Alkalimetallene (gruppe I) har de laveste EN, og EN er højest for alkalimetallerne med lave atomnumre. F har som sagt den højeste EN, og grundstofferne omkring F (især Cl og O), har meget høje EN værdier. I det periodiske system på Fronter, er elektronegativiteten angivet for alle grundstofferne. F er elektronegativiteten 2,21 for hydrogen. 4. vad kan man bruge så elektronegativitet til? Elektronegativitetsforskelle mellem to atomer kan bruges til at forudsige hvilken type bindinger de vil danne. vis elektronegativitetsforskellen (ΔEN) mellem to atomer i en binding er stor, er elektronerne forskudt langt over mod det mest elektronegative grundstof. vis ΔEN er lille, er der ikke sket den store ladningsforskydning. Generelt gælder at jo større ladningsforskydning der er sket, jo stærkere er den kemiske binding som Eksempler: Ren kovalent binding: Molekylerne 2, F 2, N 2 og O 2 består af ens atomer som naturligvis har samme EN. Derfor er ΔEN = 0 i alle eksemplerne, og molekylerne er bundet sammen af rene kovalente bindinger. I NO er EN(N) = 3,04 og EN(O) = 3,44 ΔEN = 3,44-3,04 = 0,40 ΔEN er mindre end 0,5 og molekylet er bundet sammen af rene kovalente bindinger. 6

7 holder atomerne sammen. Man skelner mellem 3 bindingstyper, hvis styrke stiger ned gennem rækken: Ren kovalent binding: ΔEN < 0,5 I dette tilfælde er der stort set ingen forskydning af ladningen mellem atomerne i en binding. Elektronerne er fordelt ligeligt mellem de to atomer som er bundet sammen. Polær kovalent binding: 0,5 < ΔEN < 2,0 Der er sket en forskydning af ladningen indenfor molekylet, og jo større forskydningen er, jo større er den polære karakter af bindingen. Molekylerne deler elektronerne i bindingerne men elektronerne er forskudt over mod et af atomerne i bindingen. Ionisk binding: ΔEN > 2,0 ΔEN er så stor at der overføres en ladning fra et atom til et andet og der dannes en ionbinding. Det er NO 2 ligeledes, hvis det kun indeholder N-O bindinger. Polær kovalent binding: I Cl er EN() = 2,21 og EN(Cl)=3,5. ΔEN = 3,16-2,21 = 0,95 Da ΔEN ligger i intervallet mellem 0,5 og 2,0, må bindingen være polær kovalent. Der er altså en ladningsforskydning i molekylet. Da Cl er mest elektronegativt, er elektronerne forskudt over mod Clatomet. Ionbindinger: I NaF er EN(Na) = 0,93 og EN(F) = 4,00. ΔEN = 4,00-0,93 = 3,07 Der er ingen tvivl om at NaF er et salt og at det er opbygget af ioner, som er bundet sammen i et iongitter. Bemærk at man kan kun forudsige arten og styrken af enkeltbindinger, ikke hele molekyler. De fleste kemiske forbindelser indeholder flere bindinger og der er ofte forskel på disse bindinger. Nogle salte indeholder f.eks. ioner som er dannet af kovalente bindinger mellem de atomer der indgår i ionerne.??? Prøv at beregne ΔEN for NaCl, CS 2, CO og N 3 og forudsig bindingstypen. Man kan også... Elektronegativitetsforskelle kan også bruges til at forudsige egenskaber af kemiske forbindelser, og til at forudsige om de f.eks. vil reagere med hinanden. F.eks. kan vi forklare hvorfor vand er et godt opløsningsmiddel for salte som f.eks. NaCl. De negative Cl - ioner tiltrækkes af de lidt positive atomer i 2 O, og bliver derfor trukket ud i vandfasen. De positive Na + ioner tiltrækkes derimod af det negative oygenatom og bliver ligeledes omgivet af vandmolekyler som trækker dem ud i vandfasen. EN() = 2,21 og EN(O) = 3,44 => ΔEN = 1,23 ΔEN = 1,23 er en høj værdi og vandmolekyler er derfor stærkt polært: De rød-hvide vandmolekyler i billedet til venstre, antyder hvordan 2 O opløse en saltkrystal. Ladningsforskydningen er angivet med et lille græsk delta, δ, som angiver at det kun er en delladning som er overført. Fortegnet viser desuden i hvilken retning elektronerne er forskudt. 7

8 5. Molekylformler og navne. Når der er tale om et molekyle, angiver formlen direkte molekylets sammensætning (dette er ikke altid tilfældet se salte). F angiver CO at molekylet består af 1 stk. carbon og 1 stk. oygen. I en kemisk formel angives antal atomer af hvert grundstof ved at sætte et tal forneden bag ved symbolet bortset fra når der kun indgår ét atom. F et af hver i CO men 1 C og 2 O i CO 2. Dette kaldes en bruttoformel. I to-atomige molekyler opskrives atomerne i overensstemmelse med følgende rækkefølge fra venstre mod højre: F Metaller, B, Si, C, As, P, N,, Te, Se, S, At, I, Br, Cl, O, F Cl og ikke Cl CS 2 og ikke S 2 C P 3 og ikke 3 P Kemiske forbindelser af ens grundstoffer gives samme navn som grundstoffet. F hedder Br 2 brom (eller dibrom). Kemiske forbindelser af 2 forskellige grundstoffer navngives ved dannelsen af et fællesnavn, hvortil føjes endelsen "-id". Man anvender de græske talord som forstavelser til at fortælle, hvor mange atomer der er af hvert grundstof. vis der kun er ét atom af slagsen kan Forstavelser til kovalente forbindelser (molekyler). Mono 1 Di 2 Tri 3 Tetra 4 Penta 5 ea 6 epta 7 Octa 8 Nona 9 Deca 10 man undlade at skrive noget men når det drejer sig om f giftige forbindelser vælger man ofte at angive sammensætningen. Se f sammenligningen mellem CO og CO 2 herunder. CO er særdeles giftig i modsætning til CO 2. Eksempler: Cl CS 2 P 3 ICl N 2 O 3 BF 3 CO 2 CO ydrogenchlorid Carbondisulfid Phosphortrihydrid Iodchlorid Dinitrogentrioid Bortrifluorid Carbondioid Carbonmonoid??? vad hedder stofferne NO, NO 2, SO 2, SO 3, PO 5, 2 O og N 2 O (lattergas)? 8

Intra- og intermolekylære bindinger.

Intra- og intermolekylære bindinger. Intra- og intermolekylære bindinger. Dipol-Dipol bindinger Londonbindinger ydrogen bindinger ydrofil ydrofob 1. Tilstandsformer... 1 2. Dipol-dipolbindinger... 2 3. Londonbindinger... 2 4. ydrogenbindinger....

Læs mere

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden: IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er

Læs mere

Eksamensspørgsma l kemi C, 2015, kec324 (CHT)

Eksamensspørgsma l kemi C, 2015, kec324 (CHT) Oversigt Sp. 1 og 2 Ioner og Ionforbindelser Sp. 3, 4 og 5 Molekylforbindelser Sp. 6 Kemisk mængdeberegning Sp. 7 Koncentration i en opløsning Sp. 8 og 9 Organisk kemi Sp. 10 og 11 Syrer og baser Sp. 12

Læs mere

Mundtlige eksamensopgaver

Mundtlige eksamensopgaver Mundtlige eksamensopgaver Kemi C 3ckecmh11308 Grundstoffer og det periodiske system Øvelse: Kobber + dibrom Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Grundstofferne er ordnet

Læs mere

Atomets opbygning. Keminote 2010

Atomets opbygning. Keminote 2010 Atomets opbygning Oprindelig forestillede man sig, at atomet var en lille kugle, som ikke kunne deles i mindre dele. Ordet atom kommer af det græske ord atomos, som betyder udelelig. Fra slutningen af

Læs mere

1 Atomets opbygning. Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom.

1 Atomets opbygning. Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom. 1 Atomets opbygning Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom. Kernepartikler og elektronstruktur Periodisk system - hovedgrupper

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB).

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, spændingsrækken

Læs mere

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet pgave 1a.01 Brug af det periodiske system pgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet Eks: I rubrik 1 kendte vi grundstof nummeret (nr. 11). Ved brug af det periodiske

Læs mere

Spørgsmål 1. Øvelse: Kobber plus dibrom. Teori: Atomers opbygning.

Spørgsmål 1. Øvelse: Kobber plus dibrom. Teori: Atomers opbygning. Spørgsmål 1. Øvelse: Kobber plus dibrom. Atomers opbygning. Atomets struktur. Det periodiske system. Betydning af hovedgrupperne. Ædelgassernes elektronstruktur i den yderste skal. Dannelse af ioner og

Læs mere

1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed.

1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed. Indhold 1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed.... 2 2. Fældningsreaktioner herunder eksperimentet Saltes opløselighed i vand.... 3 3. Stofmængdekoncentration

Læs mere

Grundstoffer og det periodiske system

Grundstoffer og det periodiske system Grundstoffer og det periodiske system Gør rede for atomets opbygning. Definer; atom, grundstof, isotop, molekyle, ion. Beskriv hvorfor de enkelte grundstoffer er placeret som de er i Det Periodiske System.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution VUC Vestegnen Uddannelse HF Fag og niveau Lærer(e) Hold Kemi C Susanne Brunsgaard Hansen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug 2014- dec 2014 Institution VUC Hvidovre Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Flex-kemi C Kemi C Mohammed

Læs mere

Eksamensopgaverne offentliggøres selvfølgelig med det forbehold, at censor kan komme med ændringsforslag.

Eksamensopgaverne offentliggøres selvfølgelig med det forbehold, at censor kan komme med ændringsforslag. VUC Århus, 17. maj. 2011 Kære alle kursister på holdene ke02da1c (kemi C flex, helårsholdet) og ke05da1c (kemi C flex, halvårsholdet) På de næste mange sider vil I kunne se Jeres kommende eksamensopgaver

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Sommer 2015 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx/gsk/

Læs mere

Helge Mygind Ole Vesterlund Niel sen Vibeke A xelsen. Notatark

Helge Mygind Ole Vesterlund Niel sen Vibeke A xelsen. Notatark BASISKEMI C Helge Mygind Ole Vesterlund Niel sen Vibeke A xelsen Notatark HAAse & Søns forlag Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen: Basiskemi C. Notatark forfatterne og Haase & Søns Forlag

Læs mere

Spørgsmål 1 Carbonhydrider

Spørgsmål 1 Carbonhydrider Nedenstående spørgsmål er med forbehold for censors godkendelse Spørgsmål 1 Carbonhydrider Der ønskes en gennemgang af udvalgte carbonhydriders opbygning og kemiske egenskaber. Du skal inddrage øvelsen:

Læs mere

Salte, Syre og Baser

Salte, Syre og Baser Salte, Syre og Baser Fysik/Kemi Rapport 4/10 2011 MO Af Lukas Rønnow Klarlund 9.y Indholdsfortegnelse: Formål s. 2 Salte og Ioner s. 3 Syrer og Baser s. 5 phværdi s. 5 Neutralisation s. 6 Kunklusion s.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold VUC Skive-Viborg HFe Kemi C Maria Ji Sigby-Clausen

Læs mere

Læringsmål i fysik - 9. Klasse

Læringsmål i fysik - 9. Klasse Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Eksamen maj/juni 2015 Institution Kolding VUC Uddannelse Hfe Fag og niveau Kemi C, prøveform a) Lærer(e) Anneke

Læs mere

Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 19. juni og onsdag d. 20. juni

Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 19. juni og onsdag d. 20. juni Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 19. juni og onsdag d. 20. juni Spørgsmål: 1. Ionforbindelser og fældningsreaktioner, herunder øvelsen Saltes opløselighed i vand 2. Det periodiske system ionforbindelser,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium stx Kemi C Ruth Bluhm 2s Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Grundstoffernes

Læs mere

Kemi. Formål og perspektiv

Kemi. Formål og perspektiv Kemi Formål og perspektiv Formålet med undervisningen er, at eleverne skal få kendskab til forskellige stoffers kemiske egenskaber og til processer og lovmæssigheder. Vejen dertil går gennem aktiv iagttagelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2014 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Kemi B Anja Skaar Jacobsen

Læs mere

Naturfag - naturligvis. 2. Kemi

Naturfag - naturligvis. 2. Kemi Naturfag - naturligvis af Kenneth ansen 2. Kemi C C O C C O C C C C C O O Acetylsalicylsyre (bedre kendt som aspirin) 2. Kemi Indhold 1. Grundstoffer og kemiske forbindelser 2 2. Atomets opbygning 5 3.

Læs mere

Syrer, baser og salte

Syrer, baser og salte Molekyler Atomer danner molekyler (kovalente bindinger) ved at dele deres elektroner i yderste elektronskal. Dette sker for at opnå en stabil tilstand. En stabil tilstand er når molekylerne på nogle tidspunkter

Læs mere

Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2011 Slagelse Gymnasium og Selandia HHX og HTX

Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2011 Slagelse Gymnasium og Selandia HHX og HTX 1 Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2011 Slagelse Gymnasium og Selandia HHX og HTX STX, HHX, HTX og HF Indledning Der sondres mellem 2 typer optagelsesprøver : Den obligatoriske optagelsesprøve:

Læs mere

Eksperimenter: Forsøg med natron (journal) Propan-1-ol og propan-2-ol s kogepunkter (journal)

Eksperimenter: Forsøg med natron (journal) Propan-1-ol og propan-2-ol s kogepunkter (journal) Undervisningsbeskrivelse for 2g (Pia Lassen) Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 12/13 Institution Thisted Gymnasium og FH Uddannelse stx Fag og niveau Kemi B

Læs mere

Forord. Undervisere kan bruge arket ved først at kontakte pierre@naae.dk og få et skriftligt tilsagn.

Forord. Undervisere kan bruge arket ved først at kontakte pierre@naae.dk og få et skriftligt tilsagn. Forord Dette hjælpeark til mol og molberegninger er lavet af til brug på Nørre Åby Efterskole. Man er som studerende/elev meget velkommen til at hente og bruge arket. Undervisere kan bruge arket ved først

Læs mere

k Annette Nyvad Kolding Gymnasium

k Annette Nyvad Kolding Gymnasium 1 NMR spektroskopi k Annette Nyvad Kolding Gymnasium 1 kerner har et eget-spin og opfører sig som små stangmagneter Radiobølger Bo Bo Retningen af 1 kerners magnetisk moment uden påvirkning fra ydre magnetfelt

Læs mere

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. December 2013.

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. December 2013. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) December 2013 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Trine Rønfeldt

Læs mere

Modul 3-5: Fremstilling af mini-raketter

Modul 3-5: Fremstilling af mini-raketter Modul 3-5 Modul 3-5: Fremstilling af mini-raketter En rumrakets hovedmotor forsynes ofte med en blanding af hydrogen og oxygen. ESA s store Ariane 5 raket forbrænder således ca. 270 liter oxygen og 40

Læs mere

KEMI Vigtig baggrundsviden for biologer

KEMI Vigtig baggrundsviden for biologer KEMI Vigtig baggrundsviden for biologer af Niels Roholt Århus Akademi 1994 For at forstå, hvordan en levende organisme fungerer, må man vide noget om sammensætningen af stofferne i protoplasma og de ændringer,

Læs mere

Indhold. Forord. 11 Forfattere og reviewere. 13. 1 Kemi. 15. 3 Proteiner. 47. 4 Kulhydrater. 62. 2 Cellen. 39. Cytoplasma... 42 Resume...

Indhold. Forord. 11 Forfattere og reviewere. 13. 1 Kemi. 15. 3 Proteiner. 47. 4 Kulhydrater. 62. 2 Cellen. 39. Cytoplasma... 42 Resume... Oversigt Forord. Forfattere og reviewere. 3 Kemi. 5 Cellen. 39 3 Proteiner. 47 4 Kulhydrater. 6 5 Lipider. 75 6 Membranstruktur og membrantransport. 93 7 Osmose og væskeelektrolytbalancen. 07 Enzymer.

Læs mere

Emulgatorer - fedt at stabilisere Emulgatorer anvendes bl.a. i 2. ÅRGANG NR. 1 / 2003

Emulgatorer - fedt at stabilisere Emulgatorer anvendes bl.a. i 2. ÅRGANG NR. 1 / 2003 2. ÅRGANG NR. 1 / 2003 Emulgatorer - fedt at stabilisere Emulgatorer anvendes bl.a. i iscreme sorbet slik tyggegummi milk shake mælkedrikke piskeskum/kunstfløde margarine mayonnaise dressing snacks brød

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Kemi

Læs mere

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution VUC Lyngby Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Hf Kemi C Ole Plam 14kemc2 Oversigt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Fysik/kemi KLASSE:

Læs mere

Vand Eksamensrapport i liniefaget fysik/kemi

Vand Eksamensrapport i liniefaget fysik/kemi Eksamensrapport i liniefaget fysik/kemi Udarbejdet af: Morten Pærregaard, 230726 Morten Bue Nydal, 230921 Mikkel Brits Sørensen, 230926 2. maj 2006 Frederiksberg Seminarium Underviser og vejleder: Nina

Læs mere

Artikel 2: Kulhydratkemi

Artikel 2: Kulhydratkemi Artikel 2: Kulhydratkemi Kulhydrater dannes i planter ved hjælp af fotosyntese og er en vigtig kilde til ernæring for mennesket. Navnet kulhydrat dækker over en række forskellige sukkerarter, som inddeles

Læs mere

Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter

Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter Modul 3-4 Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter Det er måske lidt overraskende, men vand (H2O) er faktisk en meget energirig kemisk forbindelse. Teorien bag mini-raketten Vandmolekylerne hænger indbyrdes

Læs mere

Gruppe 2 Læsestof : Kap. 11.

Gruppe 2 Læsestof : Kap. 11. ALKALIMETALLERNE Læsestof Inorganic Chemistry : Kap. 10, Kap 5.,afsnit 5.1-5.6 (incl.), 5.10- Øvelsesvejledning til Kemi C: s. 29-33 Spørgsmål: Hvordan forklarer vi normalpotentialernes uregelmæssige variation

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance Fag: Fysik/kemi Hold: 20 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-35 36-37 Jordens dannelse Kende nogle af nutidens forestillinger om universets opbygning

Læs mere

Forløbet Syrer og baser ligger i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, og det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse.

Forløbet Syrer og baser ligger i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, og det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse. Syrer og baser Niveau: 7. klasse Varighed: 7 lektioner Præsentation: Forløbet Syrer og baser ligger i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, og det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse. Forløbet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Marie

Læs mere

Brombærsolcellens Fysik

Brombærsolcellens Fysik Brombærsolcellens Fysik Søren Petersen En brombærsolcelle er, ligesom en almindelig solcelle, en teknologi som udnytter sollysets energi til at lave elektricitet. I brombærsolcellen bliver brombærfarvestof

Læs mere

1. Jern og redoxreaktioner Øvelse: Rustbeskyttelse (se bilag)

1. Jern og redoxreaktioner Øvelse: Rustbeskyttelse (se bilag) 1. Jern og redoxreaktioner Øvelse: Rustbeskyttelse (se bilag) Fremstilling af jern i højovn ud fra hæmatit Støbejern, stål og smedejern og legeringer. BOS(basisk oxygen stålfremstilling) Opskriv og afstem

Læs mere

Introduktion til ChemSketch. Version 11.0

Introduktion til ChemSketch. Version 11.0 Introduktion til ChemSketch Version 11.0 1 2 Indholdsfortegnelse Hent og installér ChemSketch... 4 Opstart... 4 Skærmbilledet i ChemSketch... 5 Lav en ny side i dokumentet... 5 Første gang med ChemSketch...

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Studieretningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2013 Teknisk Gymnasium

Læs mere

I forløbet Plast arbejdes med plasts opbygning, anvendelse, genbrug og de miljømæssige konsekvenser ved brugen af plast.

I forløbet Plast arbejdes med plasts opbygning, anvendelse, genbrug og de miljømæssige konsekvenser ved brugen af plast. Plast Niveau: 9. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet Plast arbejdes med plasts opbygning, anvendelse, genbrug og de miljømæssige konsekvenser ved brugen af plast. Forløbet består af 6

Læs mere

Noter til kemi A-niveau

Noter til kemi A-niveau Noter til kemi A-niveau Grundlæggende kemi til opgaveregning 2.0 Af Martin Sparre INDHOLD 2 Indhold 1 Kemiske ligevægte 3 1.1 En simpel kemisk ligevægt.................... 3 1.2 Forskydning af ligevægte.....................

Læs mere

Opgaver til: 6. Syrer og baser

Opgaver til: 6. Syrer og baser Opgaver til: 6. Syrer og baser 1. Færdiggør følgende syre-basereaktioner: a) HNO 3 + H 2 O b) H 2 SO 4 + H 2 O c) HNO 3 + NH 3 d) SO 2-3 + H 2O e) PO 3-4 + H 2O f) H 3 PO 4 + H 2 O g) O 2- + H 2 O h) CO

Læs mere

Basal Almen Kemi for Biologer

Basal Almen Kemi for Biologer Basal Almen Kemi for Biologer Forord Jørgen Christoffersen intro-04005 Forord Disse kapitler og afsnit er skrevet til en kommende bog: Basal Almen Kemi for Biologer Vægten lægges på grundlæggende, almene

Læs mere

Årsplan for naturfagsundervisning 7. klasse 2013-2014. Periode Indhold Faglige mål

Årsplan for naturfagsundervisning 7. klasse 2013-2014. Periode Indhold Faglige mål Årsplan for naturfagsundervisning 7. klasse 2013-2014 Hold A: Piet/Henrik Hold B: Marion/Henrik Periode Indhold Faglige mål Uge 33 Hold A: Intro til naturfag, Naturium og laboratorier Uge 34 Hold B: Intro

Læs mere

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse I dette hæfte kan du læse baggrunden for udviklingen af brombærsolcellen og hvordan solcellen fungerer. I

Læs mere

BLIV KLOGERE PÅ KEMI MED CHEMSKETCH

BLIV KLOGERE PÅ KEMI MED CHEMSKETCH BLIV KLOGERE PÅ KEMI MED CHEMSKETCH Kursussite: www.plan-k.dk/chemsketch Helge Blom Andersen Center for Undervisningsmidler Damhaven 13A, 7100 Vejle heba@ucl.dk side 1 De følgende sider er udskrifter af

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

Uorganisk kemi. HF HCl HBr HI Hydrogenchlorid 10/27/2009. Halogener. H F Cl Br I. Forekomst.87%.07% 1.4% 2.5ppm.3ppm

Uorganisk kemi. HF HCl HBr HI Hydrogenchlorid 10/27/2009. Halogener. H F Cl Br I. Forekomst.87%.07% 1.4% 2.5ppm.3ppm Halogener 15.09.09 3 1 Noter 7 H F Cl Br I Forekomst.87%.07% 1.% 2.5ppm.3ppm Ionisationsenergi 1312 1681 125 113 1009 /kjmol 1 (cf.) 517(Li) 93(Na) 16(K) 01(Rb) 373(Cs) Elektronaffinitet 72 333 39 325

Læs mere

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE UNDERVISNINGSBESKRIVELSE Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, skoleåret 14/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Naturfaggruppen

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

Syrer, baser og salte

Syrer, baser og salte Syrer, baser og salte Navn: Indholdsfortegnelse: Ion begrebet... 2 Ætsning af Mg bånd med forskellige opløsninger... 5 Elektrolyse af forskellige opløsninger... 7 Påvisning af ioner i forskellige opløsninger

Læs mere

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A =

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A = E3 Elektricitet 1. Grundlæggende Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! I E1 og E2 har vi set på ladning (som måles i Coulomb C), strømstyrke I (som måles i Ampere A), energien pr. ladning, også

Læs mere

DEN NATURVIDENSKABELIGE METODE SALTE ANALYSE OG RENSNING KEMI OG ELEKTRICITET CAFE KOSMOS: SALT REDDER LIV

DEN NATURVIDENSKABELIGE METODE SALTE ANALYSE OG RENSNING KEMI OG ELEKTRICITET CAFE KOSMOS: SALT REDDER LIV KAPITEL 5 Kemiske metoder DEN NATURVIDENSKABELIGE METODE SALTE ANALYSE OG RENSNING KEMI OG ELEKTRICITET CAFE KOSMOS: SALT REDDER LIV Ofte hører man i medierne, at der er fundet et sundhedsfarligt stof

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

Øvelsesvejledninger til laboratorieøvelser Kemi C B

Øvelsesvejledninger til laboratorieøvelser Kemi C B Øvelsesvejledninger til laboratorieøvelser Kemi C B 2015 Fredag den 17. april 17.30-20.30 Lørdag den 18. april kl. 9-16 Søndag den 19. april kl. 9-16 KVUC, Sankt Petri Passage 1, Kbh. Laboratorieøvelserne

Læs mere

Test og evaluering Vejledning

Test og evaluering Vejledning 9 Test og evaluering Vejledning B Bo Damgaard Hans Lütken Anette Sønderup Peter Anker Thorsen Ved køb gives der adgang til at hente testene, printudgaven og regneark på www.nyprisma.dk og på www.materialehylden.dk

Læs mere

Fysik/kemi. Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for undervisningen:

Fysik/kemi. Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for undervisningen: Fysik/kemi Årgang: Lærer: 9. årgang Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for : Formålet for fysik/kemi faget er i henhold til "Fælles mål" at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2014/15 Institution VUC Vest, Esbjerg Afdeling, Eksamens

Læs mere

Energiressourcer og fremtidens brintsamfund

Energiressourcer og fremtidens brintsamfund Energiressourcer og fremtidens brintsamfund 2 Ressource-kampen: Olien overhaler snart klimaet som globalt krisetema. Inf., 17.10.2007 4 Verden har brug for et nyt energisystem, Naturvidenskab for alle,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2012 ZBC

Læs mere

Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur

Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 1 Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur Søren Munch Kristiansen smk@geo.au.dk Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 2 G01 3 Undervisningsplan G01 4 Forelæsning

Læs mere

Dansk referat. Dansk Referat

Dansk referat. Dansk Referat Dansk referat Stjerner fødes når store skyer af støv og gas begynder at trække sig sammen som resultat af deres egen tyngdekraft (øverste venstre panel af Fig. 6.7). Denne sammentrækning fører til dannelsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 13/14 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Naturvidenskabelig

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Vuc Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Naturvidenskabelig faggruppe

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2012 ZBC Ringsted

Læs mere

KEMI HØJT NIVEAU. Tirsdag den 18. maj 2004 kl. 9.00-13.00. (De stillede spørgsmål indgår med lige vægt i vurderingen)

KEMI HØJT NIVEAU. Tirsdag den 18. maj 2004 kl. 9.00-13.00. (De stillede spørgsmål indgår med lige vægt i vurderingen) STUDENTEREKSAMEN MAJ 2004 2004-10-1 MATEMATISK LINJE KEMI ØJT NIVEAU Tirsdag den 18. maj 2004 kl. 9.00-13.00 (De stillede spørgsmål indgår med lige vægt i vurderingen) pgavesættet består af 3 opgaver og

Læs mere

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri)

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri) AKTIVITET 10 (FAG: KEMI) NB! Det er i denne øvelse ikke nødvendigt at udføre alle forsøgene. Vælg selv hvilke du/i vil udføre er du i tvivl så spørg. Hvis du er interesseret i at måle varmen i et af de

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Fibonacci følgen og Det gyldne snit

Fibonacci følgen og Det gyldne snit Fibonacci følgen og Det gyldne snit af John V. Petersen Indhold Fibonacci... 2 Fibonacci følgen og Binets formel... 3... 4... 6... 6 Bevis for Binets formel... 7 Binets formel fortæller os, at...... 9...

Læs mere

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg gsk

Læs mere

Alt om galvanisk tæring

Alt om galvanisk tæring Alt om galvanisk tæring For de fleste har galvanisk tæring været et begreb forbundet med noget totalt uforståeligt. Vi forklarer hvorfor og hvordan galvanisk korrosion sker, hvordan du kan måle det, og

Læs mere

Teoretiske mål: Praktiske mål:

Teoretiske mål: Praktiske mål: Teoretiske mål: at kunne redegøre for simpel organisk kemi, herunder kulbrinter. at kunne redegøre for kulhydrater, herunder monosakkarider, disakkarider og polysakkarider samt deres indvirkning på kroppen.

Læs mere

POWER GRID SPILLEREGLER

POWER GRID SPILLEREGLER POWER GRID SPILLEREGLER FORMÅL Hver spiller repræsenterer et energiselskab som leverer elektricitet til et antal byer. I løbet af spillet køber hver spiller et antal kraftværker i konkurrence med andre

Læs mere

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 Lineære funktioner En vigtig type funktioner at studere er de såkaldte lineære funktioner. Vi skal udlede en række egenskaber

Læs mere

6.3 Polyvinylchlorid (PVC) 145. 6.4 Polyvinylidenchlorid (PVDC) 151. 6.5 Polymethylmethacrylat (PMMA) 152. 6.8 Polyoxymethylen (POM) 161

6.3 Polyvinylchlorid (PVC) 145. 6.4 Polyvinylidenchlorid (PVDC) 151. 6.5 Polymethylmethacrylat (PMMA) 152. 6.8 Polyoxymethylen (POM) 161 6.2 Styrenplast........................................... 13: 6.2.1 Polystyren (PS) 13: 6.2.2 Slagfast polystyren (SB) 137 6.2.3 Polystyrenacrylnitril (SAN) 139 6.2.4 ABS 141 6.2.5 Andre styrenbaserede

Læs mere

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin december 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg gsk

Læs mere

Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter

Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter Oktober 2012 Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter Da læreplanen for fysik på A-niveau i stx blev revideret i 2010, blev kernestoffet udvidet med emnet Elektriske

Læs mere

matx.dk Differentialregning Dennis Pipenbring

matx.dk Differentialregning Dennis Pipenbring mat.dk Differentialregning Dennis Pipenbring 0. december 00 Indold Differentialregning 3. Grænseværdi............................. 3. Kontinuitet.............................. 8 Differentialkvotienten

Læs mere

Matricer og lineære ligningssystemer

Matricer og lineære ligningssystemer Matricer og lineære ligningssystemer Grete Ridder Ebbesen Virum Gymnasium Indhold 1 Matricer 11 Grundlæggende begreber 1 Regning med matricer 3 13 Kvadratiske matricer og determinant 9 14 Invers matrix

Læs mere

Storcirkelsejlads. Nogle definitioner. Sejlads langs breddeparallel

Storcirkelsejlads. Nogle definitioner. Sejlads langs breddeparallel Storcirkelsejlads Denne note er et udvidet tillæg til kapitlet om sfærisk geometri i TRIPs atematik højniveau 1, ved Erik Vestergaard. Nogle definitioner I dette afsnit skal vi se på forskellige aspekter

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

Hvad er en funktion? Funktioner og graftegning. Funktioners egenskaber. Funktioners egenskaber. f(b) y = f(x) f(a) f(a)

Hvad er en funktion? Funktioner og graftegning. Funktioners egenskaber. Funktioners egenskaber. f(b) y = f(x) f(a) f(a) Funktioner og graftegning Jeppe Revall Frisvad September 29 Hvad er en funktion? En funktion f er en regel som til hvert element i en mængde A ( A) knytter præcis ét element y i en mængde B Udtrykket f

Læs mere

Brug af Office365 med Onedrive, nyeste Officepakke mv

Brug af Office365 med Onedrive, nyeste Officepakke mv Egedal Gymnasium og HF september 2014 Brug af Office365 med Onedrive, nyeste Officepakke mv Dette dokument beskriver, hvordan du kan opnå adgang til nogle resurser i skyen og hente ny software. Hvordan

Læs mere

Redoxprocessernes energiforhold

Redoxprocessernes energiforhold Bioteknologi 2, Tema 3 Opgave 8 Redoxprocessernes energiforhold Dette link uddyber energiforholdene i redoxprocesser. Stofskiftet handler jo netop om at der bindes energi i de organiske stoffer ved de

Læs mere

Spilstrategier. 1 Vindermængde og tabermængde

Spilstrategier. 1 Vindermængde og tabermængde Spilstrategier De spiltyper vi skal se på her, er primært spil af følgende type: Spil der spilles af to spillere A og B som skiftes til at trække, A starter, og hvis man ikke kan trække har man tabt. Der

Læs mere