Indhold. 3 Indledning. 4 Opbygning, indhold og struktur. 4 Målgruppe. 5 Den internationale dimension. 6 Faglig læsning. 7 Fælles Mål 2009.

Transkript

1 Lærervej l edning

2 Lærervejledning til Hallo Berlin med klassen på tur og Hi London med klassen på tur Peter Bejder, Per Straarup Søndergaard og Turbine 2013 Fotos Forside: Omslag Hallo Berlin og Hi London Side 3: Peter Bejder Side 5: Pressedienst des Landes Berlin/G. Schneider Side 7: Peter Bejder Side 9: TV-Turm Indhold 3 Indledning 4 Opbygning, indhold og struktur 4 Målgruppe 5 Den internationale dimension 6 Faglig læsning 7 Fælles Mål 2009 Samfundsfag Historie Geografi 9 Kort om elevaktiviteter

3 3 Indledning I denne lærervejledning til Hallo Berlin med klassen på tur og Hi London med klassen på tur er der korte anvisninger, der kan gøre det nemmere at forberede skolerejsen og få gode ideer til besøg og aktiviteter i to af Europas mest spændende storbyer. Bøgerne er tilretteligt sprogligt, indholdsmæssigt og omfangsmæssigt, så de kan bruges af eleverne under besøg i hhv. Berlin og London. Der er ligeledes bud på, hvordan man arbejder med materialet før og under rejsen, ligesom der er henvisninger til relevante punkter i Fælles Mål 2009 i samfundsfag og historie. Denne Lærervejledning er til fri download i pdf-format på turbine.dk. Det samme er elevøvelser, som du kort kan læse om på side 9. Vi modtager meget gerne tilbagemeldinger om materialet og forslag til nye titler i serien. Skriv til os på straarup@webspeed.dk og peter@bejder.org. God fornøjelse og rigtig god rejse! Per Straarup Søndergaard og Peter Bejder

4 4 Opbygning, indhold og struktur Bøgerne indledes med, at to lokale unge fortæller om deres by. Om styrker og ulemper, og hvad der er værd at se. Derefter følges der op med opslag, der giver overblik over millionbyerne fra luften og rundt i byerne og der fortælles kort om karakteristika ved byerne. Siden følger en række opslag med seværdigheder og attraktioner, der alle har postadresser, webadresser og nærmeste U- og S-Bahn/Tube-station. Webadresserne og undergrundstogene har deres egne symboler i bøgerne. Der er samtidig bud på, hvilke attraktioner man skal nå at opleve, hvis man er hhv. 1, 2, 3 og 4 dage i Berlin og London. Herefter følger baggrundsoplysninger om hovedstæderne og landene, inden der sluttes af med praktiske oplysninger om transport m.m.m. Der er henvisninger til at søge yderligere information (links, bøger og film) og stikord. I bøgerne er der oversigtskort, hvorpå de vigtigste seværdigheder er markeret. Det er dog vigtigt at understrege, at det netop er et oversigtskort, og at man selv bør skaffe bedre og mere detaljerede kort enten i boghandel, via rejsebureauer hjemmefra eller lige efter ankomst. Bagi bøgerne på indersiden af omslaget er der kort over hhv. U-Bahn/S-Bahn og The Tube. Målgruppe Materialet henvender sig i sagens natur til elever og lærere, der skal på skolerejse til hhv. Berlin og London. Materialet er således målrettet de ældste elever i grundskolen i især samfundsfag, historie og geografi ( klasse), men det kan naturligvis også anvendes i flerfaglige sammenhænge. Faktisk kan materialet bruges tværfagligt allerede fra 7. klasse, og der er elementer, der kan indgå i andre fag: fx dansk og tysk/engelsk. Ved hver seværdighed i bogen er der farvesymboler, der viser, hvilket skolefag attraktionen vedrører. Som det fremgår af bøgerne, er der flest, der peger i retning af samfundsfag, geografi og historie, men der er tale om en bred vifte. Endelig er der få attraktioner, som mere er af oplevelses- og underholdningsmæssig værdi end egentlig fagrelevant.

5 5 Den internationale dimension I forbindelse med skolerejser i udlandet arbejder man naturligvis med den internationale dimension. Nr. 49 det nye faghæfte er på vej fra Ministeriet for Børn og Undervisning. Når faghæftet udgives, er der en officiel vejledning til at inddrage den internationale dimension i skolen. Indtil hæftet er udarbejdet, må vi nøjes med korte overvejelser om internationalisering i skolen fx: Den internationale dimension er en tværfaglig dimension i folkeskolen. Det betyder, at den skal indgå i alle fag og inddrages i undervisningen, når det er relevant Sådan har ministeriet hidtil skrevet for at få internationalisering og globalisering inddraget i grundskolens undervisning. Den internationale dimension skal indgå som en tværgående dimension i undervisningen på linje med de tre andre tværgående dimensioner: it- og mediekompetencer, det praktiske-musiske og bæredygtig udvikling. Fælles for de tværfaglige dimensioner er, at de skal medtænkes i alle skolens fag og inddrages i undervisningen, når det falder naturligt. Berlin- og London-guiderne kan netop indgå i skolernes arbejde med den internationale dimension.

6 6 Faglig læsning Ifølge Undervisningsministeriets Fælles Mål 2009 skal fagsproget tilgodeses i højere grad end tidligere. At lære eleverne at læse og skrive fagtekster er ikke længere kun et anliggende for dansklærere. Fagsprog er groft sagt stadig et bog- og internetsprog, der står i modsætning til talesprog, og det skal derfor læres på en anden måde end elevernes dagligsprog. Det er måden at læse på, der adskiller faglige tekster fra skønlitterære. I skønlitterære tekster begynder man i øverste venstre hjørne og slutter i nederste højre. Fagtekster er multimodale, så læseren ofte skal navigere mellem brødtekst, faktabokse, grafer og fotos. Undersøgelser peger på, at svage læsere generelt set har sværere ved fagtekster end ved skønlitterære. Dygtige læsere kan derimod i langt højere grad uden problemer navigere på fagbogssider. Derfor er der i bøgerne arbejdet meget med indholdsmæssig overensstemmelse mellem brødtekst, faktabokse og fotos. Et klassisk og stringent layout, der alligevel får lov til at leve og er sprælsk med fotos og bokse, hjælper læseren på vej ved, at der er tydelige afgrænsninger mellem tekstblokkene og de forskellige elementer på bogens opslag. Læseren kan på den måde springe mellem faktabokse og brødtekst, og der er overensstemmelse mellem fotografiernes motiver og brødtekst. Et fokuseret sprog er en væsentlig del af den multimodale læsning. Derfor er der arbejdet med sproget på en lang række niveauer. Der er spændende og lette anslag/indledninger på de enkelte opslag, ligesom der er fængende rubrikker, klare afsnitsinddelinger og mellemrubrikker. Sproget er aktivt, og der er citater og faktabokse. I Fælles Mål 2009 prioriteres fagsproget, faglig læsning, skrivning og formidling højt og for at nå frem mod ministeriets mål er det nødvendigt, at undervisere også arbejder med dette område af elevernes læring. Eleverne møder nemlig fagsproget i talrige sammenhænge også uden for skolen. Det kan være i hverdagsoplevelser, under rejser, i medierne, i fritidsaktiviteter, uformelle læringsmiljøer osv. i både deres nære og fjerne omverden. Du kan læse meget mere om faglig læsning (faglig literacy) hos Nationalt Videncenter for Læsning herunder både faglig læsning og skrivning:

7 7 Fælles Mål 2009 I formålet for samfundsfag står, at eleverne skal opnå viden om samfundet og dets historiske forandring, og at de skal forberedes til at være borgere i et demokratisk samfund. Eleverne skal opøves i kvalificeret og kritisk at tage del i udviklingen af samfundet samtidig med, at de kender til og respekterer samfundets spilleregler. Materialet kan opfylde nogle af de Fælles Mål 2009, der kræves i faget samfundsfag. Relevante trinmål efter 9. klasse i samfundsfag gøre rede for forskellige former for magt og ressourcer, og give eksempler på, hvordan de har betydning for borgernes mulighed for politisk deltagelse, og hvordan de kan have indflydelse på politiske beslutningsprocesser lokalt, nationalt og globalt give eksempler på og forklare, hvordan politiske synspunkter kan være knyttet til social og økonomisk placering, til alder og køn og etnicitet og religion redegøre for den økonomiske globalisering reflektere over, hvad egne og andres opfattelser af mennesker med anderledes levevilkår, levevis, tilhørsforhold og forestillinger betyder for gensidig accept og samspil i hverdagslivet reflektere over betydningen af at tage del i eller stå uden for det økonomiske, politiske og sociale liv anvende deres viden om sociale og kulturelle forhold som baggrund for at diskutere sociale problemer og konflikter Formålet med undervisningen i historie er at udvikle elevernes kronologiske overblik, få dem til at forstå historiske sammenhænge og øve dem i at bruge denne forståelse i både hverdags- og samfundsliv. Derudover skal undervisningen styrke elevernes historiske bevidsthed og identitet og give dem indsigt i, hvordan de selv, deres livsvilkår og samfund er historieskabte. På den måde får eleverne forudsætninger for at forstå samtiden og reflektere over deres handlemuligheder.

8 8 Materialet kan opfylde nogle af de Fælles Mål 2009, der kræves i faget historie. Relevante trinmål i historie efter 9. klasse sammenligne nutidige levevilkår i Danmark med andre lande og diskutere de historiske årsager til forskellene give eksempler på, at en periodes fremherskende værdier og holdninger kan forklare afgørende begivenheder og samfundsforandringer karakterisere forskellige typer af ind- og udvandring og diskutere kulturmødets positive og negative sider forklare, hvorfor den historiske udvikling i nogle perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud. Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og den øvrige verden. Eleverne skal tilegne sig grundlæggende geografisk viden som baggrund for forståelse af geografiske begreber og sammenhænge og viden om samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer. Undervisningen skal give eleverne fortrolighed med natur- og kulturgeografiske arbejdsformer og betragtningsmåder og give dem indblik i, hvordan geografi i samspil med de øvrige naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Materialet kan opfylde nogle af de Fælles Mål 2009, der kræves i faget geografi. Relevante trinmål i geografi efter 9. klasse analysere og forklare, hvordan og hvorfor mennesker har bosat sig forskellige steder på kloden forstå sammenhængen mellem urbanisering og befolkningsudvikling og deres konsekvenser i både i- og ulande kende til betydningen af udvalgte landes interkulturelle og mellemmenneskelige relationer samt betydningen af et lands eller en regions udvikling som turistmål forholde sig til globalisering og konsekvenser heraf anvende viden om erhverv og økonomi til forståelse af levevilkår forskellige steder i verden samt kende begreberne primære, sekundære og tertiære erhverv, begreberne bruttonationalprodukt (BNP) og Human Development Index (HDI)

9 9 Kort om elevaktiviteterne Til materialet er der også elevøvelser, der er gratis og til fri download i pdf-format fra turbine.dk. Det indeholder en række øvelser og oplæg til elevaktiviteter tilpasset bogens afsnit. Indholdet er tænkt som inspiration og ikke nødvendigvis som noget, der skal gennemarbejdes i sin fulde længde af samtlige elever eller elevgrupper. Aktiviteterne følger derfor de enkelte opslag, og til hvert opslag (to sider) er der en eller flere opgaver. Indledningsvis er der dog generelle opgaver med blandt andet tankekort, så eleverne kan byde ind med, hvad de allerede ved, og læreren på den måde kan få en idé om deres forhåndsviden. Afsluttende er der evaluerende opgaver. Eleverne skal ideelt set have vide muligheder for at vælge arbejdsform, områder og opgaver. I bøgerne er der muligheder for at bruge fagtekster, faktabokse og masser af fotos.