Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole. Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole. Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen"

Transkript

1 Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen Det er almindelig kendt, at regeringen har en målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Det er en målsætning og en ambition, vi rigtig gerne vil være med til at indfri hvert eneste år. Ud over det har vi også den målsætning, at vore elever skal træffe så kvalificerede valg som overhovedet muligt. I det lys inviterede og udfordrede vi ungdomsuddannelserne i Randers til et fordomsfrit samarbejde omkring emnet: Hvordan sikrer vi, at de unges uddannelsesvalg bliver så velovervejede som muligt, så vi undgår fra- og omvalg? Intet var helligt at diskutere, og vi var fra starten åbne over for alle muligheder. Vi var så parate, at vi sagde: Hvis det skal betyde, at eksempelvis vores nuværende koncept i 10. klasse skal udvikles på en helt ny måde sammen med andre aktører for at gøre eleverne mere bevidste, - så er vi også parate til det. Vi har over tid udviklet det synspunkt, at 10. klasse snarere skal være begyndelsen på en ungdomsuddannelse frem for afslutningen på et grundskoleforløb Hvordan var processen? Hvad har vi så fået ud af det? Efter en længere møderække med samtlige ungdomsuddannelser i lokalområdet viste det sig desværre, at der kun var en enkelt uddannelsesvirksomhed, der havde lyst, vilje og mod på at indgå i et tættere og mere forpligtende samarbejde om konceptet. Kommunen var midt i en skolestrukturreform og havde i den forbindelse nok at se til. De andre ungdomsuddannelser havde på daværende tidspunkt svært ved at se den fremadrettede værdi lige for dem. (Det skulle senere vise sig, at de fik øjnene op for værdien). En længere og særdeles konstruktiv dialog betød, at vi i foråret 2013 kunne åbne dørene for et helt nyt koncept ikke tidligere set i Danmark. Konkret valgte vi at flytte vores 10. klassekoncept op og ind på en nærliggende uddannelsescampus ca. 300 meter fra Randers Realskole. Størstedelen af lærerne i dette nye uddannelseskoncept er stadig Realskolelærere, men i udvalgte tematiske forløb og i faget tysk valgte vi at lade Tradium-lærere medvirke i undervisningen for vore elever for, at eleverne på denne konkrete måde kan mærke: Sådan underviser man på en ungdomsuddannelse..

2 Fra første dag mærkede vi en massiv interesse for at komme op på det nye center, for eleverne (og forældrene) kunne jo sagtens se det spændende i at tage et 10. skoleår sammen med unge, som allerede er i gang med en ungdomsuddannelse (vore elever går sammen med elever fra erhvervsuddannelserne samt de erhvervsgymnasiale ungdomsuddannelser). Det vil sige, at vore elever spejler sig i de lidt ældre elever, og de er dagligt sammen med elever/kursister, som er et uddannelsesskridt længere. De er på denne måde i virkeligheden i en slags permanent brobygning, idet de færdes i den uddannelseskultur, som de skal videre i. Foreløbig vurdering Udviklingen følges.. viden der virker Også nyt i 8. og 9. klasse Hvad vil vi undersøge? Vores grundlæggende tanke var og er stadig, at vi gerne ville gøre vore elevers uddannelsesønske mere kvalificeret for at undgå unødvendige overspringshandlinger, hvor man ukritisk bare vælger noget, fordi man enten ikke ved nok eller ikke er klar til at træffe en beslutning. Allerede nu kan vi sige, at vore erfaringer peger på, at vore overordnede tanker faktisk virker. Eleverne er ganske begejstrede for at være i et ungemiljø, hvor der snakkes og drøftes og gennemføres uddannelse hele dagen. Vi kan af tallene se, at de ungdomsuddannelser, som ligger i dette uddannelsescampus procentuelt får flest af vore ca. 160 elever. Det har ikke fra vores side været et mål, men det er et af resultaterne for nuværende. Det er også vores umiddelbare vurdering baseret på en tæt dialog med UU, at de mere fremadrettede uddannelsesvalg er blevet mere sikre. Det er selvfølgelig et område, vi vil følge nøje for at se, om tendensen holder. Elevernes oplevelse er, at de er blevet bedre til at prioritere de er blevet mere afklarede i forhold til at skulle vælge uddannelse, men måske vigtigst af alt, de udtrykker, at de har fået en viden der virker. Netop fordi ikke alle ungdomsuddannelser medvirker i det nye koncept, har vi inviteret alle ungdomsuddannelser til at medvirke i et større temaforløb i 10. klasse, hvor alle ungdomsuddannelser er på besøg på Campus, - ligesom vores elever også har mulighed for at komme på koncentrerede faglige afklaringsbesøg på de respektive ungdomsuddannelser. Netop viden, der virker, er også nøgleordene i forhold til det arbejde, som ligger i 8. og 9. klasse. I forhold til arbejdet med job og uddannelse og i øvrigt forberedelsen til at blive uddannelsesparat og træffe det rigtige uddannelsesvalg har vi op gennem 8. og 9. klasse arbejdet

3 målrettet på at sikre, at den enkelte elev er så afklaret som muligt i forhold til egne styrker og begrænsninger. I efteråret i 8. klasse afvikler eleverne en uddannelsesdag, hvor der er fokus på uddannelse og job Min fremtid samt selvfølgelig uddannelsesparathed. Dette arbejde følges op af et større projektarbejde. Vi har således valgt at flytte projektarbejdet ned i 8. klasse og lægge fokus på de unge og fremtiden. Her skal eleverne arbejde med problemstillinger og udfordringer, som har et uddannelsesog jobmæssigt perspektiv for dem. Ligeledes i 8. klasse sender vi vore elever i obligatorisk brobygning, hvor de besøger de 4 hovedindgange på erhvervsuddannelserne. Når vi har valgt, at man SKAL besøge erhvervsuddannelserne, er det for at støtte op om ønsket om at få sat fokus på de mange muligheder, som netop disse uddannelser indeholder og for at sikre, at man ikke bare automatisk vælger gymnasiet. Vi vil kendes på, at vi tager afsæt i det, der virker Som afslutning på skoleåret i 8. klasse har vi valgt at fastholde, at eleverne kommer ud i en jobpraktik i en uge, hvor de fornemmer, hvad det vil sige at være på en arbejdsplads. I 9. klasse intensiveres arbejdet igen med individuelle samtaler, hvor der er fokus på det forestående uddannelsesvalg. I uge 41 sender vi på ny eleverne i brobygning, men denne gang er der fokus på tre selvvalgte gymnasiale uddannelser og mulighederne for at tage 10. klasse. Umiddelbart efter brobygningsforløbet går eleverne i gang med at arbejde med en tværfaglig opgave. Tre fag skal agere værktøj i forhold til at få sat ord på, hvilken uddannelsesvej, der er mest hensigtsmæssig og realistisk. De tre fag er dansk, SHK og engelsk. Titlen på opgaven er Klædt på til fremtiden. Eleverne skal i denne opgave opstille deres uddannelsesdrøm, men det skal være med en realistisk tilgang, idet de eksempelvis både skal beskrive personlige forhold, som taler for, at man vælger en bestemt uddannelse, men de skal også gøre rede for evt. barrierer, som kan udfordre et bestemt uddannelsesvalg. Alt sammen skal det krydres med en samfundsfaglig tilgang, i det de skal vurdere kilder, og de skal realvurdere de jobmæssige muligheder. Endelig er det meningen, at der skal udarbejdes et summary i engelsk, hvor eleverne opsamler og konkluderer på deres arbejde. Den tværfaglige opgave skal afleveres kort tid efter vores elev- og forældresamtaler. Det betyder, at vi har en ide om, at disse samtaler, som primært retter sig mod det forestående uddannelsesvalg, bør blive rigtig kvalificerede,

4 Foreløbig vurdering samt afvejning af fordele og ulemper Alle unge på Randers Realskole skal være uddannelsesparate efter 9. eller 10. klasse i det eleverne gennem en længere periode netop har haft deres hovedfokus på uddannelse og job og har reflekteret over egne muligheder i den forbindelse. Vi ved, det virker at arbejde målrettet med tingene, og vi vil rigtig gerne kendes på, at vi tager afsæt i det, der virker. Vores umiddelbare vurdering er derfor som tidligere antydet, at den plan og det arbejder, der ligger i faget job og uddannelse fremadrettet må betyde, at eleverne er mere afklarede og på den baggrund træffer mere bevidste og kvalificerede til gavn ikke kun for dem selv, men for samfundet som helhed. Det agter vi at måle på i årene fremover. Vi har altid haft tradition for, at alle vores elever fortsætter i uddannelse efter 9. eller 10. klasse (jf. link). I forhold til uddannelsesparathed (UPV) i december 2014 i 8. klasse konstaterede vi, at vi havde 17 elever, som af forskellige årsager ikke kunne erklæres uddannelsesparate i forhold til cirkulæret om samme. Dette har efterfølgende medført, at vi har lavet fokuserede mål og handlingsplaner for disse elever hver for sig sammen med forældrene, UU, lærerteamet og en ledelsesrepræsentant, således at vi efter en grundig og koncentreret indsats kan erklære dem uddannelsesparate i forhold til den realistiske ungdomsuddannelse, som de nu vælger ved udgangen af 9. klasse. En rigtig god og bevidstgørende proces sammen med elever og forældre, hvor alle arbejder mod fælles mål. Man skal ændre det, der virker Hvad vil vi undersøge? Næste mål er et bysamarbejde Vi stopper jo ikke her. Vores motto er som sagt, at Man skal ændre det, som virker. Den øgede fokus på UPV og det at motivere og målrette de unges fokus på en ungdomsuddannelse bevirker, at vi nu også vil gå helt ned i 6. klasse, hvor processen med UPV skal grundfæstes. Vi vil i den sammenhæng igen invitere til et byprojekt, hvor vi sammen med UU, ungdomsskolen og erhvervsuddannelserne skal have øget fokus på den elevgruppe, som ved afslutningen af 6. klasse oplever så markant faldende motivation ved den almindelig kendte skoledag. De er eks. kendetegnet ved skoletræthedssymptomer samt har måske fravalgt tysk og andre fag. Her vil vi gerne sammen med de andre aktører lave et længerevarende og helt nyt undervisningsforløb (eks. via et 9, stk. 4 forløb), som kan være medvirkende til at genfinde elevernes lyst til at lære.

5 Vi har pt. kun meget få eller slet ingen af denne elevtype, men vi vil alligevel meget gerne medvirke, da vi selv mener at være særdeles gode til at kunne tilbyde sådanne elever koncentrerede læringsforløb i hovedfagene, når motivationen for læring er til stede. Digital elevevaluering En evalueringskæde, der skaber bevidsthed og sætter mål for det fortsatte arbejde. Et helt afgørende og uvurderligt redskab i hele denne personlige uddannelsesmæssige afklaringsproces er vores unikke evalueringssystem. Vi har tidligere grundigt beskrevet, hvordan vores system blev udviklet og senere digitaliseret og bredt ud til at dække nærmest hele skoleforløbet. Tankegangen og de grundlæggende begreber introduceres i indskolingen, hvor eleverne sammen med forældrenes trænes til at tænke over egen praksis og udvikling og ikke mindst den klassemæssige og personlige trivsel. Ved elev- og forældresamtalerne tages der udgangspunkt i det digitale hjemmearbejde, og samtalen afsluttes med, at der laves fælles konklusioner og målsætninger for den kommende periode. Denne arbejdsform er kendt fra vores overbygning, og vi har store forventninger til, at hele den nu strømlinede evalueringsproces skaber mere afklarede elever og forældre, og vi tillader os også at forvente, at vi med tiden kan aflæse dette på det faglige niveau. På mellemtrinnet er dette system også introduceret, og vi tror på, at systemet med dets indbyggede historik og gennemskuelighed også kan være med til at sikre en endnu bedre og smidig overgang fra 6. til 7. klasse. Når det er værd at bemærke, handler det om, at vi bruger overgangen fra mellemtrin til overbygning til at skabe nye klasser, idet 3 etablerede klasser brydes op og danner grundstammen til seks nye 7. klasser. Denne konstruktion er med til at give alle elever en ny start, men det kalder jo også på, at klasserne dannes ud fra et så sikkert og nuanceret kendskab som muligt. Vi har store forventninger til, at vores sammenhængende digitale evalueringskæde skaber et værdifuldt overblik til gavn for elevens personlige, sociale og faglige udvikling. Vi ved imidlertid godt, at netop digitale platforme let bliver statiske. Vores mål er derfor stadig løbende at evaluere systemets brugervenlighed set både fra elev, forældre og lærerside. Efter hver samtalerunde evalueres både forløbet og teknikken for at sikre, at evt. tilpasninger kan rettes til i den mellemliggende periode ind til næste samtalerunde.

6 Vi udvider og undersøger Fundamentale læringsmæssige forudsætninger blandt de yngste elever Samsyn og indlæring er tidligere beskrevet som et stærkt fundament og en betydelig del af tankesættet omkring en mere intensiv indskoling. Et skridt på vejen mod det hele barn er sket ved nu også at sætte fokus på hørelse og motorik. Ved at udvide screeningsprocessen til også at omfatte hørelse og motoriske færdigheder er vi overbeviste om, at vi har elimineret flere af de mest oplagte barrierer, som eleverne kan have med ind i et førskoleforløb. Fremadrettet er det derfor sådan, at det er resultatet af en samlet screeningspakke, der afgør omfanget af støtteundervisning. Det betyder, at indsatsen ikke kun læringsmæssigt bliver mere målrettet og effektiv i forhold til det enkelte barn, men vi lever også på dette punkt op til en intern målsætning, vi har om at øge vores effektivitet og skærpe vores omkostningsbevidsthed. Den bredspektrede helhedsindsats i forhold til syn- hørelse og motorik naturligt kombineret med planlagt aktivitetstid med masser af bevægelse og læring på samme tid er et indsatsområde vi ser store perspektiver i. Området har i øvrigt fået sin egen plads i Tilsynserklæringen, hvilket er endnu en oplagt grund til, at det løbende vil blive evalueret og udviklet. Foreløbig konklusion og fremadrettet vision Endelig og afslutningsvis kunne det give mening at nævne, at vi har iværksat et 2 årigt udviklingsforløb for lærerne med fokus på målstyret undervisning. Her har der været afholdt kurser, pædagogiske dage, foredrag, kollegial sparring for nu at nævne nogle af initiativerne, alt sammen for at sikre, at vi ved indgangen til skoleåret 2016 er klar til både at tænke og agere rigtigt i forhold til at sikre vore elever optimal indlæring. Vi kan formulere det meget mere enkelt: Vi har den ambition, at vore elever skal løftes så langt som det overhovedet er muligt. Vores fokus på målstyret undervisning og elevevaluering gør, at vi faktisk er ret overbeviste om, at vi kan dokumentere den store bevægelse/udvikling, som foregår for vores elever på alle klassetrin. Den føromtalte evalueringskæde sætter os i stand til ved de naturlige overgange: indskoling mellemtrin udskoling at kunne konkludere på udviklingen, og denne føromtalte udvikling skal naturligvis dokumenteres ved de tegn, som vi og eleven selv iagttager ved effekten af undervisningen.

EUD 10 Erhverv og Sundhed

EUD 10 Erhverv og Sundhed EUD 10 Erhverv og Sundhed Indhold Formål og hensigt... 3 Elevens udbytte... 4 Tilrettelæggelse af EUD10 - Erhverv og Sundhed... 5 Undervisningsforløbets organisering... 5 Linjer på EUD 10 Erhverv og Sundhed...

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne BEK nr 440 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j. nr. 008.860.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Pilotprojekter i Roskilde Kommune 2013-2014

Pilotprojekter i Roskilde Kommune 2013-2014 Pilotprojekter i Roskilde Kommune 2013-2014 Roskilde Kommune vil være ordentligt forberedt. Derfor gennemfører alle kommunens folkeskoler i 2013-2014 en række forsøg. Forsøgene evalueres første gang i

Læs mere

HF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at

HF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at Fælles fokus på læring HF & VUC FYN bygger bro til en fremtid med mere uddannelse bedre job og højere livskvalitet Strategi 2016 2019 Med udgangspunkt i denne vision uddanner vi unge og voksne i et miljø,

Læs mere

Opfølgningsplan. Gymnasiet HTX Skjern. Overgang til videregående uddannelse

Opfølgningsplan. Gymnasiet HTX Skjern. Overgang til videregående uddannelse Opfølgningsplan Gymnasiet HTX Skjern Overgang til videregående uddannelse 2015 Baggrund for de iværksatte indsatser: Overgang til videregående uddannelse Gymnasiet HTX Skjern har, med udgangspunkt i opgørelsen

Læs mere

10. KLASSE Tårnby Kommune 2008-2009

10. KLASSE Tårnby Kommune 2008-2009 10. KLASSE Tårnby Kommune 2008-2009 FORORD 9. klasse og hva så? Du er snart færdig med 9. klasse og står nu over for at skulle tage en beslutning om, hvad der nu skal ske. Mulighederne er mange. Én af

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Uddannelse og Job FAGFORMÅLET

Uddannelse og Job FAGFORMÅLET Stk. 1 Uddannelse og Job FAGFORMÅLET Eleverne skal i emnet uddannelse og job opnå kompetencer til at træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger, forståelse for betydningen af livslang

Læs mere

Lokal udviklingsplan for

Lokal udviklingsplan for Lokal udviklingsplan for Trøjborg dagtilbud 2015 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område

Læs mere

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...

Læs mere

De femårige gymnasieforløb

De femårige gymnasieforløb GENTOFTE KOMMUNE De femårige gymnasieforløb i Gentofte Kommune Forord I Gentofte Kommune er vi ambitiøse og det er derfor med stor glæde, at vi sender dette tilbud ud til alle 7. klasses elever. Vi kan

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Aarhus Kommune. Den 3. oktober 2013

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Aarhus Kommune. Den 3. oktober 2013 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 3. oktober 2013 Aarhus Kommune Pædagogisk Afdeling Børn og Unge Det foreslås i indstillingen, at der iværksættes en række initiativer, der

Læs mere

Hvad er kompetenceudvikling?

Hvad er kompetenceudvikling? Hvad er kompetenceudvikling? 17.11.06 Kompetenceudvikling handler om at udvikle den enkelte medarbejders og personalegruppers kompetencer, så kvaliteten i opgaveløsningen sikres nu og i fremtiden. Af Væksthus

Læs mere

Information om skoleårets start i folkeskolereformens lys.

Information om skoleårets start i folkeskolereformens lys. Oktober 2014 Information om skoleårets start i folkeskolereformens lys. Indledning... 1 Ens og dog forskelligt... 1 Samarbejdet frem mod dette skoleår... 2 Lærerudskiftninger... 2 Nye skemaer... 2 Nyt

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Campus Bornholms pædagogiske vision og strategi

Campus Bornholms pædagogiske vision og strategi Campus Bornholms pædagogiske vision og strategi OM DEN PÆDAGOGISKE VISION OG STRATEGI Arbejdet med den pædagogiske vision og strategi påbegyndte i vinteren 2012, hvor uddannelsescheferne i dialog med ledere

Læs mere

7. - 9. KLASSE. på Randers Realskole

7. - 9. KLASSE. på Randers Realskole 7. - 9. KLASSE på Randers Realskole 1 VI TILBYDER DE BEDSTE MULIGHEDER - med en lang tradition for udvikling Unikke faciliteter og muligheder Randers Realskole er Danmarks største privatskole, og som en

Læs mere

Politik for unges uddannelse og job

Politik for unges uddannelse og job Politik for unges uddannelse og job Indhold Forord Forord... 2 Fremtidens platform - uddannelse til alle... 3 Job- og Uddannelsestilbud med mening... 4 Et rummeligt uddannelsestilbud... 5 En god start

Læs mere

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling

Læs mere

Fælles indsatser i UU-Vestegnens regi

Fælles indsatser i UU-Vestegnens regi Statuspapir: Fælles indsatser i UU-Vestegnens regi Tema 1: Flere unge i erhvervsuddannelse 1.09.15 - Status: Planlagte, iværksatte og gennemførte aktiviteter UU har internt gennemført en kompetence- og

Læs mere

Forslag om EUD10 Aarhus

Forslag om EUD10 Aarhus Forslag om EUD10 Aarhus 12. maj 2015 Erhvervsskolernes forslag til EUD10 i Aarhus Kommune /aku Erhvervsskolerne i Aarhus foreslår, at den erhvervsrettede linje i 10. klasse - EUD10 - fra skoleåret 2016

Læs mere

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.

Læs mere

Aktivitet Mål Ressourcer/barrierer Lang/kortsigtet

Aktivitet Mål Ressourcer/barrierer Lang/kortsigtet VEJLEDNING Mentorordning: De unge skal holdes i hånden ved hjælp af en mentor. Det er vigtigt med nogle, der kan "samle den unge op" og guide den Mentorordningen kan være 1) individuelt tilpassede forløb,

Læs mere

Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel

Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, Retningslinjerne for holddannelse på Finderuphøj Skole har til formål at understøtte hvor

Læs mere

Temadrøftelse: Unge uden for uddannelse og job

Temadrøftelse: Unge uden for uddannelse og job Temadrøftelse: Unge uden for uddannelse og job Disposition 1. De inaktive unge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2016 2. Hvem er de unge ledige? Center for Ungdomsforskning, 2011 3. Indsatser på folkeskoleområdet

Læs mere

Håndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på de 5 bekendtgørelsesudkast på vejledningsområdet.

Håndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på de 5 bekendtgørelsesudkast på vejledningsområdet. Undervisningsministeriet uvavej@uvm.dk cc. lone.basse@uvm.dk 17. juni 2014 Høringssvar bekendtgørelser på vejledningsområdet Håndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på de 5 bekendtgørelsesudkast

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

Kanalstrategi 2012-2015

Kanalstrategi 2012-2015 Kanalstrategi 2012-2015 Den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi 2011-2015 giver retningen for arbejdet med digitalisering i de kommende år. Målene i strategien er høje, og der ligger store udfordringer

Læs mere

Projektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning.

Projektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning. Brugervejledning Kære bruger Her præsenteres et filmisk casebaseret undervisningsmateriale om mobning og trivsel i skolen. De to film er blevet til på baggrund af virkelige historier og hændelser, som

Læs mere

KLASSE SKOLEÅRET 2016/2017 AARHUS KOMMUNE, BØRN OG UNGE, ERHVERVSSKOLERNE & PRIVATSKOLERNE I AARHUS

KLASSE SKOLEÅRET 2016/2017 AARHUS KOMMUNE, BØRN OG UNGE, ERHVERVSSKOLERNE & PRIVATSKOLERNE I AARHUS KLASSE SKOLEÅRET 2016/2017 AARHUS KOMMUNE, BØRN OG UNGE, ERHVERVSSKOLERNE & PRIVATSKOLERNE I AARHUS 10. klassehæftet for skoleåret 2016/2017 udgives af Aarhus Kommune, Børn og Unge Copyright Aarhus Kommune,

Læs mere

Opfølgningsplan. [hhx/htx]

Opfølgningsplan. [hhx/htx] Opfølgningsplan [hhx/htx] Køge Handelsskole: HHX overgang til videregående uddannelser. Ministeriet har i brev af 6. november 2015 tilsluttet sig skolens igangværende aktiviteter, som har til hensigt at

Læs mere

Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.

Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår. SORØ PRIVATSKOLE Information om kommende skoleår 1 Kære elever og forældre, Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.

Læs mere

Når du skal forberede din MUS-samtale MUS

Når du skal forberede din MUS-samtale MUS Når du skal forberede din MUS-samtale MUS MUS-samtalen Om MUS Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en dialog mellem leder og medarbejder. I denne dialog kan I tale åbent og fortroligt om anvendelse og

Læs mere

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden

Læs mere

KOLLEGIALT SAMARBEJDE

KOLLEGIALT SAMARBEJDE DIALOGKORT KOLLEGIALT SAMARBEJDE 1. Hvornår er det sjovt at gå på arbejde? a. Nævn dage, hvor du glæder dig til at gå på arbejde, og hvor du er tilfreds, når du går hjem. 2. Hvad er en god kollega for

Læs mere

TØNDER 10. Helt nye 10. klasses-retninger Helt ny undervisningsstruktur Vi gør dig klar til uddannelse 2017/18

TØNDER 10. Helt nye 10. klasses-retninger Helt ny undervisningsstruktur Vi gør dig klar til uddannelse 2017/18 TØNDER 10 Helt nye 10. klasses-retninger Helt ny undervisningsstruktur Vi gør dig klar til uddannelse 2017/18 På Campus Tønder skabes et spændende uddannelsesmiljø for unge. Her er et levende og inspirerende

Læs mere

Den dynamiske trio SL Østjylland. Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen!

Den dynamiske trio SL Østjylland. Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen! Den dynamiske trio SL Østjylland Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen! Hvad skal vi? Se samarbejdet mellem TR/AMR og ledelse i et nyt perspektiv. Blive klogere på muligheder og begrænsninger

Læs mere

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Håndværksrådet anbefaler, at folkeskolens vejledere udvikler deres samarbejde med både erhvervsskoler og lokale uddannelsesudvalg.

Håndværksrådet anbefaler, at folkeskolens vejledere udvikler deres samarbejde med både erhvervsskoler og lokale uddannelsesudvalg. 10 veje til flere dygtige faglærte - alle har et ansvar For at sikre høj faglighed og motivation skal den enkelte unge have netop det uddannelsestilbud, der passer ham eller hende, og mange aktører skal

Læs mere

Evaluering (aktiviteter, effekt, forankring)

Evaluering (aktiviteter, effekt, forankring) Initiativ Evaluering (aktiviteter, effekt, forankring) Personale Angiv antallet af ledere, lærere eller øvrigt personale, som har været i berøring med indsatserne. Elever Angiv antallet af elever, som

Læs mere

Skovsgård Tranum Skole

Skovsgård Tranum Skole Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...

Læs mere

Høringsmateriale: Fremtidens skole i Struer kommune Høringsperiode: 30. april -23. maj 2014 kl. 12

Høringsmateriale: Fremtidens skole i Struer kommune Høringsperiode: 30. april -23. maj 2014 kl. 12 HØRINGSFORSLAG: B: LUKNING AF STRUER ØSTRE SKOLE Med det faldende børnetal er der brug for at vurdere antallet af skoler i midtbyen: Struer Østre Skoles elever fordeles på Gimsing Skole og Parkskolen.

Læs mere

Ny skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen

Ny skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen Ny skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen Katrinebjergskolen søger en visionær skoleleder, der inspirerer, udfordrer og samler skolens medarbejdere, og som er et nærværende og tydeligt midtpunkt for

Læs mere

Evaluering Hellested Friskole og Børnehus 2015-2016

Evaluering Hellested Friskole og Børnehus 2015-2016 Evaluering Hellested Friskole og Børnehus 2015-2016 Formål På Hellested Friskole og Børnehus arbejder vi løbende med evaluering. Evalueringen sker her dels som led i det enkelte barns udviklingsproces,

Læs mere

Bilag til styrelsesvedtægten

Bilag til styrelsesvedtægten Bilag til styrelsesvedtægten Fritidsundervisningen Ungdomsklubber Dagundervisningen 10. klasse Dagundervisningen Heltidsundervisning (UP) Dagundervisningen Erhvervs Grund Uddannelsen (EGU) Dagundervisningen

Læs mere

Formål og hensigt EUD10 Djursland

Formål og hensigt EUD10 Djursland EUD 10 Djursland Formål og hensigt EUD10 Djursland er et samarbejde mellem Viden Djurs og Randers Social- og Sundhedsskole, Djurslandsafdelingen. Forløbet vil på en konstruktiv, målrettet og nytænkende

Læs mere

Kong Christian d. IX og Dr. Louises Børneasyl. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Kong Christian d. IX og Dr. Louises Børneasyl. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering Kong Christian d. IX og Dr. Louises Børneasyl. Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering D. 1. juli 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere

Læs mere

Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier

Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier Udkast til Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere flygtninge

Læs mere

Evaluering af samarbejdet mellem UU-center Kolding og ungdomsuddannelserne efterår 2014

Evaluering af samarbejdet mellem UU-center Kolding og ungdomsuddannelserne efterår 2014 Evaluering af samarbejdet mellem UU-center Kolding og ungdomsuddannelserne efterår 2014 Skriv gerne uddybende kommentarer til dine svar: (7 Svar) Nogle elever fra folkeskolen virker slet ikke motiverede,

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Tema 5: Læringsledelse. Fase A: Nuværende praksis. 1.2.Hvordan arbejder vi som ledere af læringsprocesser i dag (læringsledelse) de vigtigste punkter?

Tema 5: Læringsledelse. Fase A: Nuværende praksis. 1.2.Hvordan arbejder vi som ledere af læringsprocesser i dag (læringsledelse) de vigtigste punkter? Tema 5: Læringsledelse Fase A: Nuværende praksis 1.2.Hvordan arbejder vi som ledere af læringsprocesser i dag (læringsledelse) de vigtigste punkter? Fase B: Analyse og vurdering Hvad kendetegner jeres

Læs mere

Selvevaluering

Selvevaluering Selvevaluering 2013 2015 Friskoleloven foreskriver, at skolen som en del af den samlede undervisning skal forholde sig et eller flere delelementer af samme. En over årene udviklet evalueringskultur gør,

Læs mere

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 54.00.00-P05-3-14 Dato:11.8.2014

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 54.00.00-P05-3-14 Dato:11.8.2014 Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 54.00.00-P05-3-14 Dato:11.8.2014 Uddannelsesparathedsvurdering (UPV) i Horsens Kommune Formålet med UPV Undersøgelser viser, at personer

Læs mere

Indledning og baggrund... 2. Mission... 2. Vision... 3. It i den pædagogiske praksis... 3. It i arbejdet med inklusion... 4

Indledning og baggrund... 2. Mission... 2. Vision... 3. It i den pædagogiske praksis... 3. It i arbejdet med inklusion... 4 Indhold Indledning og baggrund... 2 Mission... 2 Vision... 3 It i den pædagogiske praksis... 3 It i arbejdet med inklusion... 4 It i arbejdet med: At lære at lære... 4 It i dokumentationsarbejdet... 5

Læs mere

10.klasse på Brenderup og Omegns Realskole

10.klasse på Brenderup og Omegns Realskole 10.klasse på Brenderup og Omegns Realskole Udvikling med tradition Demokrati, ledelse og samfund Brobygning til ungdomsuddannelser Internationalt islæt Idræt, natur og friluftsliv Stærk faglighed Brenderup

Læs mere

UDDANNELSESAFTEN i 8. klasse 2012 VEJLEDNING VIRKER

UDDANNELSESAFTEN i 8. klasse 2012 VEJLEDNING VIRKER UDDANNELSESAFTEN i 8. klasse 2012 VEJLEDNING VIRKER Uddannelsesorientering Sally Damgaard, UU-vejleder (Ungdommens Uddannelsesvejledning) Mobil: 29 22 02 68 E-mail: sd@uu-herning.dk Aftenens program Oplæg:

Læs mere

EUD 10. Norddjurs. September 2014

EUD 10. Norddjurs. September 2014 September 2014 EUD 10 Norddjurs Billeder og illustrationer: Colourbox.dk Et samarbejde mellem 10. Klasse-Center Djursland, Viden Djurs og Randers Social- og Sundhedsskole, Djurslandsafdelingen Formål,

Læs mere

Klart på vej - til en bedre læsning

Klart på vej - til en bedre læsning FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Del 2. Den årlige etablering af fundament for teamets arbejde og samarbejde.

Del 2. Den årlige etablering af fundament for teamets arbejde og samarbejde. Del 2. Den årlige etablering af fundament for teamets arbejde og samarbejde. Indhold: Årshjul Fælles årsmål og årsplan for klassen Årsplan for fag Den individuelle undervisningsplan og statusrapport Rolleafklaring

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Ungestrategi 2015-17. Uddannelse og beskæftigelse til alle unge i Aalborg Kommune

Ungestrategi 2015-17. Uddannelse og beskæftigelse til alle unge i Aalborg Kommune Ungestrategi 2015-17 Uddannelse og beskæftigelse til alle unge i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1 Forord 5 2 Strategiens opbygning vejen i arbejdet 6 3 Fælles værdigrundlag for og i arbejdet med

Læs mere

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1 10. klasse Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange 29-04-2015 Side 1 Rammen I 2008 blev 10. klasse målrettet unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering

Læs mere

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Fremtidens folkeskole Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Skal Danmark opretholde velfærden i fremtiden, så skal

Læs mere

RESUMÉ: VEJE TIL UNGDOMSUDDANNELSE 2. KVALITATIVE INTERVIEW MED SKOLELEDERE, LÆRERE, ELEVER OG UU-VEJLEDERE

RESUMÉ: VEJE TIL UNGDOMSUDDANNELSE 2. KVALITATIVE INTERVIEW MED SKOLELEDERE, LÆRERE, ELEVER OG UU-VEJLEDERE RESUMÉ: VEJE TIL UNGDOMSUDDANNELSE 2. KVALITATIVE INTERVIEW MED SKOLELEDERE, LÆRERE, ELEVER OG UU-VEJLEDERE DET ER IKKE SÅ ENKELT Dette er den anden og sidste delrapport i et samlet projekt om overgangen

Læs mere

Tradiums bestyrelse har skarpt strategisk fokus på 10. klasse fysisk placeret på erhvervsskolen

Tradiums bestyrelse har skarpt strategisk fokus på 10. klasse fysisk placeret på erhvervsskolen Tradiums bestyrelse har skarpt strategisk fokus på 10. klasse fysisk placeret på erhvervsskolen Bestyrelsens strategiske ønske om at få 10. klasse placeret fysisk på erhvervsskolen hvorfor? Et flerårigt

Læs mere

Favntag med kollektiv vejledning. Anders Ladegaard Centerleder UU-Lillebælt

Favntag med kollektiv vejledning. Anders Ladegaard Centerleder UU-Lillebælt Favntag med kollektiv vejledning Anders Ladegaard Centerleder UU-Lillebælt Hvorfor et kollektivt og gruppebaseret fokus Vigtige beslutninger tager man ikke i ensomhed. Et opgør med individuelle vejledere

Læs mere

Evaluering af EUD10, 2016. EUD10-forløbet i elevperspektiv

Evaluering af EUD10, 2016. EUD10-forløbet i elevperspektiv Evaluering af EUD10, 2016 EUD10-forløbet i elevperspektiv ECALUERING AF EUD10, 2016 EUD10-forløbet i elevperspektiv FORMÅL 3 METODEVALG 3 HVAD ER EUD10? 3 EUD10 i Næstved 4 Eleverne i EUD10 4 Hvorfor har

Læs mere

Det sammenhængende børne- og ungeliv

Det sammenhængende børne- og ungeliv Det sammenhængende børne- og ungeliv - vejen til ny velfærd for børn, unge og deres familier i Odense 14. februar 2013 Vores udfordring Vi har en dobbelt udfordring i Odense: Vi har høje ambitioner for

Læs mere

Indsatsområde matematik budget udvidelsesforslag 2016-2019

Indsatsområde matematik budget udvidelsesforslag 2016-2019 Indsatsområde matematik budget udvidelsesforslag 2016-2019 Halsnæs Kommune har med den brændende platform Faglighed og uddannelsesniveau formuleret en ambition om løfte det faglige niveau. Børn, Unge og

Læs mere

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 2 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 4 Fokusområder 5 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 5 Matematikken i førskolealderen 6 Matematikken

Læs mere

8. skoleår. Elever og lærer deltager i erhvervsintroducerende dag (E-dag) - besøg på en erhvervsuddannelse

8. skoleår. Elever og lærer deltager i erhvervsintroducerende dag (E-dag) - besøg på en erhvervsuddannelse Information om UU vejledning og parathedsvurdering Kære forældre og elever I Danmark er det besluttet, at 95 % af alle unge skal have en ungdomsuddannelse. I det følgende vil I få et overblik over de aktiviteter

Læs mere

Uddannelse og Job. Skovvangskolen 2015-16

Uddannelse og Job. Skovvangskolen 2015-16 Uddannelse og Job Skovvangskolen 2015-16 Uddannelse og job I skoleåret 2015-16 er det timeløse fag Uddannelse og job blevet opgraderet kommunalt og nationalt. Skovvangskolen deltager i den kommunale proces

Læs mere

10. KLASSE. Det er fedt her. Der er et rigtig godt sammenhold og fællesskab det er måske fordi vi alle sammen er på samme alder.

10. KLASSE. Det er fedt her. Der er et rigtig godt sammenhold og fællesskab det er måske fordi vi alle sammen er på samme alder. 10. KLASSE Tårnby Kommune Det er fedt her. Der er et rigtig godt sammenhold og fællesskab det er måske fordi vi alle sammen er på samme alder. 2012-2013 forord Du er snart færdig med 9. klasse og står

Læs mere

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO) har som mål, at flere unge end i dag skal afslutte en erhvervsuddannelse.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO) har som mål, at flere unge end i dag skal afslutte en erhvervsuddannelse. 2SO JYHGUIUHPU\NNHWNRPSHWHQFHYXUGHULQJSn HUKYHUYVXGGDQQHOVHUQH %DJJUXQG Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO) har som mål, at flere unge end i dag skal afslutte en erhvervsuddannelse.

Læs mere

tænketank danmark - den fælles skole

tænketank danmark - den fælles skole NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg

Læs mere

Sent ankomne minoritetsunge i overgangen til en ungdomsuddannelse

Sent ankomne minoritetsunge i overgangen til en ungdomsuddannelse Sent ankomne minoritetsunge i overgangen til en ungdomsuddannelse Samarbejdsprojekt mellem Fastholdelseskaravanen, UU Viborg, Viborg Ungdomsskole og Mercantec August/December 2012 Projekt- Sent ankomne

Læs mere

ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING

ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING DCUM anbefaler elevinddragende undervisning, fordi medansvar og tillid kan øge motivation, trivsel og læring. På Skolecenter Jetsmark har de gode erfaringer med elevinddragelse

Læs mere

FTU statistik tilmelding til ungdomsuddannelse m.m. i 2010

FTU statistik tilmelding til ungdomsuddannelse m.m. i 2010 FTU statistik tilmelding til ungdomsuddannelse m.m. i 2 fra Ungdommens Uddannelsesvejledning Horsens Hedensted, maj 2 Den 5. marts 2 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og. klasser

Læs mere

Hele Danmarks. efterskole

Hele Danmarks. efterskole Hele Danmarks efterskole Udgivet af Efterskoleforeningen 2015 Hele Danmarks efterskole Efterskolen er en succes. Antallet af efterskoleelever er steget de seneste år, og aldrig har der været så mange forskellige

Læs mere

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft. Indskolingen Faglighed med kreativitet. Vi lægger stor vægt på forskellige arbejds- og samarbejdsformer for at eleverne kan agere i det kreative læringsmiljø. Kreativ undervisning kan eksempelvis være

Læs mere

10. KlasseCentret. Dronninglund 2016-17. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

10. KlasseCentret. Dronninglund 2016-17. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. KlasseCentret Dronninglund 2016-17 2 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. KLASSE - DIT VALG! Hvad skal du efter 9. klasse? Der er mange muligheder, og valget kan være svært. Dronninglund

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan

Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan ] 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte Kommune har Børn, Unge og Fritid som frikommune udfordret lovgivningen

Læs mere

En styrket og sammenhængende overgangsvejledning

En styrket og sammenhængende overgangsvejledning En styrket og sammenhængende overgangsvejledning 93% af de unge starter på en ungdomsuddannelse når de forlader folkeskolen. Tallet har været stigende og er resultatet af en systematisering af uddannelsesplanlægningen

Læs mere

sundskolen karis kompetencebaseret, aldersintegreret rullende indskoling

sundskolen karis kompetencebaseret, aldersintegreret rullende indskoling sundskolen karis kompetencebaseret, aldersintegreret rullende indskoling 1 karis SUNDskolen ønsker at indføre et indskolingsforløb, som bygger på børnenes kompetencer, og hvor børnene kan begynde i skole

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 gladsaxe.dk Vejen til uddannelse og job Beskæftigelsesplan 2016 Vision og mission Gladsaxe Byråd har, i udkastet til kommunestrategien for 2014-2018, formuleret følgende overordnede vision: Gladsaxe Kommune

Læs mere