En 54 årig værftsarbejder indlægges for første gang med pludselige rygsmerter.

Transkript

1 CASE 4 Side 1 af 8 En 54 årig værftsarbejder indlægges for første gang med pludselige rygsmerter. SYGEHISTORIE Patienten var rask indtil for ca. tre måneder siden, hvor han bemærkede en begyndende mathed og åndenød efter anstrengende arbejde. I de senere uger har han haft stor tissetrang og sovet hele tiden. Han har haft smerter i kroppen, der er blevet værre i de sidste få måneder og som han selv tillagde slidgigt og alderen. Den dag han blev indlagt, løftede han en tung maskine og fik pludselig kraftige smerter i ryggen. Smerterne strålede ud til brystkassens sider og blev værre ved vejrtrækning, når han hostede og skiftede stilling. KLINISKE UNDERSØGELSER Temp.: 37,1 C, Puls: 104/min, Blodtryk: 120/75 mmhg Patienten er en smule bleg, ser robust ud, men virker søvnig. Flere ribben er ømme og der opstår smerte ved tryk på tiende brysthvirvel. Milten og leveren er ikke forstørret. Den neurologiske undersøgelse er normal med undtagelse af trætheden. INDLEDENDE PARAKLINISKE UNDERSØGELSER B-Erythrocytter, antalk.= 3, /l B-Leukocytter, antalk.= 3, /l B-Thrombocytter, antalk.= /l B-Hemoglobin (Fe), stofk.= 6,0 mmol/l B-Erythrocytter, volfr.= 0,29 Beregn B-Ery, volumen (B)Ery-Hemoglobin(Fe), stofk. Hvad siger disse parametre om det røde blodbillede?

2 CASE 4 Side 2 af 8 B-Sænkningsreaktion, arb. længde = 85 arb. enh. S-Immunglobulin G, massek. = 42 g/l S-Immunglobulin A, massek. = 0,38 g/l S-Immunglobulin M, massek. = 0,27 g/l P-Calcium-ion(fri), stofk. (ph=7,4) = 1,9 mmol/l S-Creatinin, stofk. = 71 μmol/l S-Protein, massek. = 118 g/l du-protein, masse = 2,1 g S-Albumin, stofk. = 560 μmol/l S-Basisk phosphatase, enzk: = 235 U/l S-Urat, stofk. = 0,48 mmol/l S-M-komponent.arb.stofk.(0-1) = 1 U-M-komponent.arb.stofk.(0-1) = 1 Immunelektroforeser: Serum: Monoklonalt κ-igg Urin: Frie κ-kæder Beskriv hvad en M-komponent er. Hvad er Bence Jones protein? Beskriv princippet ved en immunelektroforese. Gør rede for, hvordan parakliniske resultater, symptomer og kliniske fund hænger sammen med hinanden og sygdommen.

3 CASE 4 Side 3 af 8 BLODUDSTRYGNING Beskriv nedenstående billeder (figur 4.1) Bemærk! Figur 4.1a Figur 4.1b

4 CASE 4 Side 4 af 8 KNOGLEMARVSBIOPSI/-ASPIRAT Beskriv nedenstående billeder af knoglemarvsbiopsi (4.2a og 4.2b) og knoglemarvsaspirat (4.2c). Figur 4.2a Figur 4.2b Bemærk disse celler!

5 CASE 4 Side 5 af 8 Figur 4.2c

6 CASE 4 Side 6 af 8 RØNTGEN På helkrops røntgenbilledet så man utallige læsioner i ribbenene og sammenbrud af den tiende brysthvirvel med nedbrydning af knoglen. Forklar årsagen til disse lytiske læsioner i knoglerne, der også ses på nedenstående billede (figur 4.3) af kraniet. Figur 4.3

7 CASE 4 Side 7 af 8 DIAGNOSE Myelomatose, IgG-Kappa type, associeret med ryghvirvel fraktur, hypercalcæmi og mild hyperuricæmi. SUPPLERENDE SPØRGSMÅL: 1. Hvor stor en procentdel (ca.) af cellerne i en knoglemarvsbiopsi fra en pt. med myelomatose, er plasmaceller? 2. Giv et bud på hvorfor der ingen plasmaceller er i blodudstrygningen. 3. Gør rede for hvordan et knoglemarvs-aspirat tages, præpareres og farves. 4. Hvordan adskiller et knoglemarvs-aspirat sig fra en knoglemarvsbiopsi? 5. Gør rede for plasmacellers funktion. 6. Gør rede for forskellene mellem IgG, IgA og IgM. 7. Gør rede for hvordan man kan afgøre om det monoklonale IgG-bånd indeholder λ-kæder eller κ-kæder. 8. Gør rede for en immunkemisk metode v.h.a. hvilken man kan kvantificere indholdet af IgG i plasma. 9. Forklar forskellen på histokemiske og immunhistokemiske metoder. 10. Giv en oversigt over komplikationerne ved Myelomatose. 11. Beskriv hvad I ser på nedenstående billeder (figur 4.4) og relatér jeres observationer med myelomatose.

8 CASE 4 Side 8 af 8 NYREBIOPSI Figur 4.4a Masson trichrom-farvning af histologisk snit Figur 4.4b Direkte immufluorescens-farvning af histologisk snit. Der er anvendt antistoffer specifikke for κ-lette kæder.