Vindmøllernes historie

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vindmøllernes historie"

Transkript

1 Vindmøllernes historie Fakta om Vindenergi Faktablad M5 Vindens energi er fra meget gammel tid blevet udnyttet på sejlskibe, men de første vindmøller blev bygget i Asien. Europas første vindmøller blev bygget omkring år De blev brugt til at pumpe vand og male korn. De ældste europæiske vindmøller havde lave, kraftige tårne, som var bygget af sten eller mursten. Vingerne var sejl udspændt på et simpelt træskelet. Rester af denne mølletype findes stadig i Grækenland og andre Middelhavslande. I det flade Holland, hvor floderne flyder for trægt til vandmøller, byggede man vindmøller til at pumpe vand væk fra lavtliggende områder. I det traditionelle landbrugssamfund har vindmøller og vandmøller gennem århundreder været et supplement til muskelkraften fra mennesker og trækdyr. Stubmøllerne I Danmark er vindmøller blevet udnyttet som kraftkilde siden midt i 1200-tallet. De første vindmøller var lavet helt i træ, og der er intet tilbage af dem. De ældste danske vindmøller var stubmøller. Møllehuset med de fire vinger var anbragt på en sokkel, en»stub«. Stærke mænd kunne dreje hele møllehuset op mod vinden. Langt op i 1800-tallet var der stubmøller på Københavns volde. Den sidste af disse møller blev revet ned i Den ældste danske stubmølle, som stadig er bevaret, blev opført på Stevns i Den er nu opstillet på det jyske frilandsmuseum på Hjerl Hede. En anden gammel stubmølle fra samme tid står på Frilandsmuseet i Lyngby nord for København. De hollandske møller En ny type vindmøller kom til Danmark i begyndelsen af 1800-tallet. Det var de hollandske møller. De havde et kraftigt møllehus, funderet på en sokkel af kampesten. På møllehuset sad en drejelig møllehat med fire vinger. De bestod af et træskelet beklædt med sejldug, som kunne rulles sammen og bindes til vingeskelettet (»svikkes«), når møllen ikke skulle køre. På senere møller blev sejldugen på møllevingerne erstattet af træklapper, der ligesom persienner kunne lukke op og i, alt efter hvor kraftigt det blæste. Dermed blev møllen»selvsvikkende«. Vindens energi blev overført til møllens kværne gennem et sindrigt system af aksler og tandhjul, lavet helt i træ, som regel hårdt egetræ. I slutningen af 1800-tallet blev de hollandske møller udstyret med tværstillede krøjevinger - et sæt»sidepropeller«, som automatisk kunne holde møllehatten op mod vinden. Hollændermøllerne kunne bygges langt større end de gamle stubmøller, og de kunne levere mere kraft. De store hollændermøller havde en grundmuret underbygning med en port igennem, så man kunne køre ind med hest og vogn og læsse af i tørvejr. Den mest kendte danske mølle af den hollandske type er nok Dybbøl Mølle ved Sønderborg. Den blev et nationalt symbol, fordi den blev ødelagt under de dansk-tyske krige i 1849 og 1864, og senere genopbygget. At være møller var oprindeligt et privilegeret erhverv. Hver mølle havde eneret på at male bøndernes korn i et bestemt område, og mølleren var ofte en fremtrædende mand i sognet. Arbejdstiden for møllersvendene var meget skiftende. De måtte ofte arbejde om natten, når der var god vind. Mølleprivilegierne blev afskaffet i 1862, da næringsfrihed blev indført i Danmark. I 1880 var der ifølge statistikken cirka selvstændige møllere i Danmark. Men kornmøllerne på landet blev efterhånden trængt tilbage af de nye dampmøller i byerne. Kulfyrede dampmaskiner gav billigere og mere pålidelig energi end de gamle vindmøller. Landmændenes egne møller Samtidig betød ophævelsen af mølleprivilegierne, at landmændene fik lov til at have deres egne gårdmøller eller husmøller. Også konkurrencen herfra ramte de selvstændige møllerier hårdt. Det nøjagtige antal af landmændenes husmøller kendes ikke. Et gæt går ud på, at mellem og danske landbrugsejendomme omkring 1920 havde deres egen lille vindmølle, som leverede kraft til tærskeværker, kværne,

2 motorsave, vandpumper m.v. Husmøllerne var mest udbredt i det vestlige og nordlige Jylland. Nogle af landmændenes møller stod frit på jorden. Andre var nærmest små stubmøller, der var anbragt på et kort stolpetårn, en stok, på taget af laden. Når møllen skulle trække en maskine nede i bygningen, blev vingerne beklædt med kludesejl, og møllen måtte drejes ind i vinden med håndkraft. Senere kom vindmotorer, der var fremstillet af jern, med 4-6 vinger og drejelige klapper vinkelret på vingearmen (klapsejlere). Andre landmænd anskaffede vindroser med mange tætsiddende blade, anbragt som stråler fra en sol. Men flere og flere landmænd fik petroleumsmotorer, dieselmotorer og senere elektromotorer, som blev drevet af el fra elnettet. Og de mange små husmøller blev efterhånden skrottet. Poul la Cours møller I 1891 begyndte fysikeren Poul la Cour, der var lærer i naturvidenskab på Askov Højskole, at eksperimentere med vindkraft til produktion af elektrisk strøm. La Cour blev kaldt»troldmanden fra Askov, der lavede lys og kraft af regn og blæst«. Han fik støtte af staten til at opføre en forsøgsmølle ved højskolen - et træhus med et tårnstativ og fire sejlklædte møllevinger. Sejlene blev dog ret hurtigt udskiftet med klapsejlervinger af træ. Og en ny og større forsøgsmølle blev opført i La Cours mølle producerede jævnstrøm til højskolen og senere også til folk i Askov by. Han eksperimenterede desuden med at oplagre vindens energi i form af brint og ilt. Når elektricitet ledes gennem vand, spaltes vandmolekylerne til brint og ilt, som kan lagres i tanke og senere blandes og give et klart lys i særlige lamper. Blandingen kaldes knaldgas, fordi den let kan eksplodere. Men i syv år fik Askov Højskole lys fra la Cours knaldgas uden alvorlige uheld. Senere gik han over til at lagre vindenergi i bly-akkumulatorer, som kunne give el, når vinden svigtede. Askov-møllen brændte i 1929, men en ny mølle blev opført og blev først revet ned i Højskolemanden Poul la Cour drømte om, at hele den danske landbefolkning skulle forsynes med lokalt produceret energi fra små elværker. I en årrække uddannede han»landlige elektrikere«på tre måneders kurser på højskolen, og rundt om i landet blev der opført små landsby-elværker, heraf cirka 30 med vindmøller. I det lange løb kunne vindkraften dog ikke klare sig i konkurrencen med de store kulfyrede kraftværker, som producerede vekselstrøm, og det landsdækkende højspændingsnet, som efterhånden blev opbygget. I 1928 skrev forfatteren Poul Henningsen i et afskedsdigt til»vindmotoren«:»ingen kan undgå livets aften, tiderne veksler for motorkraften. Alt har sin chance, og du har haft den.«vindkraft i krigstid Under de to verdenskrige, da der var mangel på kul og olie, fik vindkraften alligevel en ny chance. Under 1. verdenskrig var der cirka 250 elproducerende møller i Danmark, heraf 120 i forbindelse med elværker. Men allerede i 1920 var der kun 75 små elværker, der brugte vindmøller, og i 1940 var tallet faldet til 25. Den fynske møllebygger og maskinfabrikant Knud Lykkegaard, der havde været på kursus som»vindelektriker«i Askov, byggede klapsejlere med en effekt på op til 60 kilowatt. Og i 1919 fik den danske ingeniør Povl Vinding patent på verdens første vindmølle med vinger, der var udformet efter aerodynamiske principper. Denne mølle kom i produktion under navnet»agricco«. Den havde drejelige vinger med en profil ligesom flypropeller. Praktiske forsøg viste, at den havde en ydelse, der var ca. 50 procent større end traditionelle klapsejlere med samme vingefang. I 1930 erne, da det kneb med afsætningen, stillede Lykkegaards firma vindmøller op ved mindre elværker for egen regning og solgte strømmen for cirka 10 øre pr. kilowatt-time. Og under den tyske besættelse blev der igen brug for de gamle klapsejlere. Lykkegaards private møller blev overtaget af elværkerne, og han byggede flere. I alt var der under krigen cirka 70 elproducerende klapsejlere med en vingediameter på meter og en maksimal effekt på kilowatt. Knud Lykkegaard kørte rundt og tilså møllerne i en elektrisk bil, der blev opladet med vindkraft-elektricitet. I de første krigsår udviklede cementkoncernen F. L. Smidth sammen med flyfirmaet Kramme & Zeuthen en ny jævnstrømsproducerende mølletype med aerodynamiske vinger. Nogle af møllerne havde to vinger med en rotordiameter på 17 meter, andre havde tre vinger med en diameter på 24 meter. Begge typer havde mølletårne af beton, og møllerne havde en effekt på kilowatt. Der blev bygget cirka 20 af disse møller, de fleste ved lokale elværker, og flest med to vinger.

3 En af F. L. Smidth-møllerne blev placeret på lavt vand ud for Neksø på Bornholm og var således verdens første hav-mølle. Gedser-møllen En anden af de praktisk orienterede»vindelektrikere«, som havde været på kursus i Askov, var Johannes Juul. Han blev senere ingeniør hos det sjællandske elselskab SEAS. Her gennemførte han i årene omkring 1950 en række forsøg med vekselstrøm-producerende vindmøller. Juul konstruerede den såkaldte Gedsermølle, der skulle blive forbillede for de møller, som møllefabrikanter udviklede efter energikriserne i 1970 erne. Gedser-møllen var i drift fra 1957 til Den havde en effekt på 200 kilowatt og tre vinger med en diameter på 27 meter samme størrelse som de moderne møller nåede op på i slutningen af 1980 erne. Juul opfandt også de luftbremser, der sidder på vingespidserne af mange moderne vindmøller. Møllen i Gedser var et led i Danske Elværkers Forenings vindkraftprogram, som blev afsluttet i Vindkraftudvalget konkluderede, at vindmøller ikke med de daværende lave oliepriser kunne konkurrere med kraftværkernes elproduktion. Johannes Juul var dog ikke enig i denne konklusion. Tvind-møllen Da olielandene i 1973 satte prisen på råolie kraftigt i vejret, blev der atter interesse for at undersøge mulighederne i vindkraft og anden»alternativ energi«. Elever og lærere på Tvind-skolerne ved Ulfborg i Vestjylland opførte »verdens største vindmølle«med en vingediameter på 54 meter og et 53 meter højt betontårn. Tvind-møllen blev bygget af»mølleholdet«, der bestod af frivillige uden særlig sagkundskab. Der blev samarbejdet med ingeniører om vingeprofilet og de centrale beregninger, men det fulde ansvar for opførelsen lå hos mølleholdet. Den store mølle i Tvind er i modsætning til de fleste andre møller»bagløber«det vil sige, at vingerne stiller sig i læsiden af tårnet. Det har den fordel, at belastningerne på krøjesystemet bliver reduceret. Endvidere kører møllen med variabel hastighed og frekvensomformer. Den maksimale effekt er 960 kilowatt det vil sige cirka halvdelen af, hvad generatoren kan yde. Begrundelsen er begrænsede afsætningsmuligheder til nettet og en længere levetid. Tvind-møllen kører stadig efter at have fået nye vinger i Den har nu mere end driftstimer bag sig. Den samlede produktion har passeret 12 mio. kilowatt-timer. Topstyrede vindmølleforsøg I 1976 indledte Handelsministeriet, som dengang tog sig af den danske energipolitik, et forskningsprogram for større vindmøller sammen med elselskaberne og nogle industrifirmaer. Omkring 1980 blev der opført to forsøgsmøller ved Nibe. Tårnene af beton var 41 meter, og møllerne havde hver en kapacitet på 630 kilowatt. Der var en del tekniske vanskeligheder, blandt andet med glasfibervingerne, som måtte udskiftes med trævinger. I 1981 blev aktieselskabet Dansk Vindteknik oprettet med Energiministeriet som hovedaktionær. Selskabet skulle udvikle store vindmøller, men havde betydelige tekniske og økonomiske problemer. I 1985 trak Energiministeriet sig ud, og det sjællandske elselskab SEAS blev hovedaktionær. Med EF-støtte blev der rejst fem 750 kilowatt møller fra Dansk Vindteknik på Masnedø ved Vordingborg. Også her var der tekniske problemer. I 1989 blev virksomheden fusioneret med det private vindmøllefirma Vestas. Den jysk-fynske elværkssammenslutning Elsam byggede i 1988 en stor mølle på 2 Megawatt i Tjæreborg ved Esbjerg. Men de vindmølleparker, som elselskaberne senere har opført efter aftale med Energiministeriet, har udelukkende møller, som er udviklet af de private danske vindmøllefirmaer. Også i USA, Tyskland og Sverige har staten støttet forsknings- og udviklingsprogrammer med store vindmøller. Høj-teknologiske virksomheder har iværksat kostbare projekter, hvor man blandt andet har forsøgt at udnytte erfaringer fra flyindustrien. Men resultaterne var skuffende. Navnlig gik det dårligt for det kæmpestore tyske GROWIAN-projekt, hvor en mølle til 330 mio. kr. med tårnhøjde og vingediameter på 100 meter blev opgivet og pillet ned i 1987 efter en samlet driftstid på mindre end 300 timer. Små møller med succes Udviklingen af en moderne dansk vindmølleindustri begyndte nedefra. Private vindkraftinteresserede, håndværkere og mindre virksomheder tog fat på at producere mindre møller. De første år blev møllerne primært solgt til private familier, der ønskede at dække deres eget elforbrug. Da møllerne i begyndelsen af 1980 erne blev større, rejstes mange af møllerne af lokale, der gik sammen i et vindmøllelaug. I 1973 byggede snedkermester Chr. Riisager i Skærbæk ved Herning den første privatejede vindmølle, som blev sluttet til elnettet. Riisagers mølle var inspireret af Johannes Juuls design fra Gedsermøllen. I 1976 solgte Riisager de første to

4 møller. De havde en vingediameter på 10 meter og en generator med en effekt på 22 kilowatt. Herefter fulgte i 1978 en serieproduktion af 74 møller med generatoreffekt på hhv. 22, 30 og 45 kilowatt. En anden pionermølle var HVK-møllen. Den første, der nettilsluttedes i 1978, havde en generatoreffekt på 22 kilowatt og en vingediameter på 10 meter. Den var designet af Henrik Stiesdal og bygget af Karl Erik Jørgensen, Herborg Maskinværksted. I 1979 blev rettighederne til møllen solgt til maskinfabrikken Vestas i Lem, der hidtil blandt andet havde fremstillet landbrugsvogne. Firmaet Danregn i Brande leverede vandingsanlæg til landbruget, men begyndte i 1980 at producere Bonus-møller. Samme år begyndte Nordtank i Balle på Djursland, som lavede tanke til transport af olie m.v., at producere vindmøller. Samtidigt hermed fremstillede VVS-installatør Svend Jensen i Frederikshavn vindroser. SJ-Windpower-møllerne blev anvendt til opvarmning af vand. I 1978 blev foreningen Danske Vindkraftværker dannet af vindmølleejere og andre vindkraftinteresserede. Foruden at varetage mølleejeres fælles interesser, blev det fra starten også formuleret som foreningens formål at oplyse om vindkraft. Foreningen skiftede senere navn til Danmarks Vindmølleforening. Foreningens medlemsblad, månedsmagasinet Naturlig Energi, har siden 1978 dokumenteret vindmøllernes ydeevne ved at bringe statistik og driftserfaringer fra vindmøller. Også i 1978 blev Prøvestationen for Vindmøller oprettet på Risø. Året efter vedtog Folketinget, at private, som ville rejse en vindmølle, kunne få et statstilskud på 30 procent af anlægsprisen. Dette tilskud blev efterhånden aftrappet og ophørte helt i En international industri Vindmølle-»småindustrien«, som opstod i slutningen 1970 erne var et resultat af et stort folkeligt engagement og en politisk goodwill overfor udvikling og udbygning med vindkraft. Småindustrien har i dag udviklet sig til en stor og betydelig industri. I begyndelsen af firserne var der omkring 20 virksomheder, som fremstillede vindmøller. I dag er kun 2 af de største tilbage: Vestas og Siemens (tidligere Bonus, Nordtank og Micon). De er til gengæld store, og for dem begge gælder, at de udspringer af udviklingen omkring Ser man på, hvad vindindustrien fylder i industrilandskabet, er det værd at bemærke, at der er mange underleverandører til denne industri. Ikke kun tårnfabrikanter, vingeproducenter, styringsproducenter, men også en række virksomheder i den etablerede maskinindustri er leverandører til vindmølleindustrien af alt fra skruer og bolte, maling og glasfiber til gearkasser og generatorer. Den største deciderede vindmølleunderleverandør er firmaet LM Wind Power, som gennem mange år har leveret vingerne og bremser til vindmølleindustrien i ind- og udland. Der værnes om historien Med den stigende betydning af vindkraft i Danmark er interessen for den historiske udvikling også vokset. Ikke blot»samtidshistorien«, fra energikrisen i 1973/74 til i dag, men også den historiske udvikling tilbage til forrige århundrede som beskrevet i dette faktablad. Følgende initiativer har set dagens lys i de senere år: Energimuseet har haft temaudstillinger om vindkraft generelt og specifikt om Poul la Cours arbejde omkring forrige århundredeskifte. Nacellen og vingerne fra Gedsermøllen er udstillet. Ved museet er også genopført en af møllerne fra den første serieproduktion i nyere tid: en 22 kw Riisager-mølle fra I 1997 blev foreningen Danmarks Vindkrafthistoriske Samling stiftet. Foreningen samler dele af historiske møller, artikler og anden dokumentation om de gamle møller. Derudover forsøger man også at samle materiale fra pionértiden for den seneste udvikling ( ). I april 2000 blev Poul la Cour Fonden stiftet. Et initiativ som udsprang fra Askov, hvor Poul la Cour havde sit virke for mere end 100 år siden. Fonden er etableret med midler fra vindmølleindustrien og har erhvervet Poul la Cours gamle møllebygning og laboratorium på Møllevej i Askov. Bygningen danner nu rammen om en permanent Poul la Cour-udstilling.»Poul la Cour Museet«fik i sommeren 2000 sin egen støttekreds.

5 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi har et museum over moderne vindmøllehistorie bl.a. med historiske vindmøllenaceller og komponenter samt prototyper fra 70 erne. Tillige udstilles en række vindmøllevinger. Energimuseet, Poul la Cour Museet, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi og Danmarks Vindkrafthistoriske Samling har siden 2004 udgivet det fælles årsskrift Kapitler af vindkraftens historie i Danmark samt i 2012 bogen Fra husmøller til havmøller med en samlet gennemgang af de sidste 150 års historie. Kilder for nærmere oplysning om dansk vindmøllehistorie Energimuseet v. museumsdirektør Georg Stenstrop Bjerringbrovej 44, Tange 8850 Bjerringbro Tlf Danmarks Vindkrafthistoriske Samling v. formand Birger T. Madsen Sekretariat: Kurt Ganer-Tolsøe Geflevej Hvide Sande Tlf / la Cour Fonden«v. formand, Bjarke Thomassen Møllevej 21, Askov 6600 Vejen Tlf Poul la Cour Museets Venner v. formand Povl-Otto Nissen Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kammersgaardsvej 16, Sdr. Ydby 7760 Hurup Thy Tlf Vindmølleindustrien i dag De største vindmøller i almindelig drift på land er i dag på 3,6 MW og producerer ca. 12 mio. kwh om året. Primo 2013 var der i Danmark i alt møller med en samlet effekt på MW. Vindmøllerne kan dække knap 32 % af elforbruget. Den danske vindmølleindustri omsætter årligt for over 50 mia. kr., hovedsageligt til eksport. Den samlet beskæftigelse i vindmølleindustrien i Danmark inkl. underleverandører skønnes til ca personer. Vestas og Siemens havde tilsammen en verdensmarkedsandel på 20 % i Fakta om Vindenergi Fakta om Vindenergi udgives af Danmarks Vindmølleforening. Faktabladene, der giver faktaoplysninger om en række udvalgte emner, kan rekvireres fra sekretariatet eller hentes på Danmarks Vindmølleforening Ellemarksvej 47, Bygning Århus C Tlf (kl. 9-15, fredag 9-13) Fax Faktablad M5, maj 2013

Opgavesæt om vindmøller

Opgavesæt om vindmøller Opgavesæt om vindmøller ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Forord... 1 Opgaver i udstillingen 1. Poul la Cour... 1 2. Vindmøllens bestrøgne areal... 3 3. Effekt... 4 4. Vindmøller og drivhuseffekt...

Læs mere

Danskernes mening om vindmøller

Danskernes mening om vindmøller Danskernes mening om vindmøller Tidligere holdningsundersøgelser Fakta om Vindenergi Bilag til Faktablad M6 Gallup, 2007 Gallup gennemførte i april 2007 en meningsmåling for dagbladet Berlingske. Danskerne

Læs mere

Indholdsfortegnelse. ELMUSEET 1998 Bjerringbrovej 44, 8850 Bjerringbro Tlf: 86 68 42 11 Fax: 86 68 04 70 E-mail: elmus@elmus.dk Web: www.elmus.

Indholdsfortegnelse. ELMUSEET 1998 Bjerringbrovej 44, 8850 Bjerringbro Tlf: 86 68 42 11 Fax: 86 68 04 70 E-mail: elmus@elmus.dk Web: www.elmus. Indholdsfortegnelse 1. Forord... 1 2. Hvorledes virker en vindmølle?... 1 3. Hvor går strømmen hen?... 2 4. Hvor skal en vindmølle placeres?... 4 5. Hvorfor drejer møllevinger rundt?... 4 6. Vinden og

Læs mere

Siemens Power Generation 2005. All Rights Reserved. Siemens Wind Power

Siemens Power Generation 2005. All Rights Reserved. Siemens Wind Power Siemens Wind Power Produktions- og administrationsbygninger i Brande Siemens Wind Power s hovedkontor har ligget i Brande siden 1980 Den nuværende kontorbygning blev bygget i 2001 Udvidelse med 15,000

Læs mere

Maler. Dybbøl Mølle stadig. De fleste mennesker, der har DANMARK DEJLIGST

Maler. Dybbøl Mølle stadig. De fleste mennesker, der har DANMARK DEJLIGST DANMARK DEJLIGST Maler I dag er det vindmøllerne, der har vind i sejlene. Men Camping-Fritids Jan Hovard har søgt tilbage i den danske møllehistorie, og den er ikke mindre interessant. Dybbøl Mølle stadig

Læs mere

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret

Læs mere

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK Mennesker har i årtusinder udnyttet vinden som energikilde. Udviklingen bevæger sig i dag fra mindre grupper af vindmøller på land til større vindmølleparker på havet. Vindkraft

Læs mere

HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER

HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER 5. maj 2008 - Første spadestik / Maj 2008 - Første fundament Juli/aug. 2008 - Kabelarbejde indledes Aug. 2008 - Transformerstation installeres HORNS REV

Læs mere

Dansk udbygning med vindenergi 2014

Dansk udbygning med vindenergi 2014 MW Dansk udbygning med vindenergi 214 Dato: 22-4-215 I 214 dækkede dansk vindenergi hvad der svarer til mere end 39 pct. af det danske elforbrug. Det er ny verdensrekord. Udbygningen af vindenergi skuffede

Læs mere

Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb.

Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb. DET VIGTIGE VAND Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb. VIDSTE DU DET? Vand er en forudsætning for alt liv. Ingen levende organismer, hverken

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Bymølle Arkiv nr. Løbenr. 55 1 Sammenfatning nr.

Læs mere

Den fælles, fritstående skorsten er 130 meter høj og har en diameter på 10 meter. Værket blev oprindeligt opført som Danmarks første lands-

Den fælles, fritstående skorsten er 130 meter høj og har en diameter på 10 meter. Værket blev oprindeligt opført som Danmarks første lands- Kyndbyværket DONG ENERGY KyndbyVÆRKET Sådan producerer dampkraftanlæggene elektricitet Kyndbyværket er et af DONG Energy s 10 centrale kraftværker. Værket ligger ved Isefjorden nær ved Jægerspris. Elproduktionen

Læs mere

Tekniske udflugtsmål for ingeniørfamilier

Tekniske udflugtsmål for ingeniørfamilier Tekniske udflugtsmål for ingeniørfamilier Af Lasse Klarlund Jensen Sommerferie er som oftest lig med udflugter, men hvor tager man hen, hvis der skal indgå noget teknisk som en del af oplevelsen? Her bringes

Læs mere

Eksperimentmølle med udskiftelige remskiver og variabelt vingetal Af tidl. seminarielektor Povl-Otto Nissen, medarbejder ved Poul la Cour Museet.

Eksperimentmølle med udskiftelige remskiver og variabelt vingetal Af tidl. seminarielektor Povl-Otto Nissen, medarbejder ved Poul la Cour Museet. Eksperimentmølle med udskiftelige remskiver og variabelt vingetal Af tidl. seminarielektor Povl-Otto Nissen, medarbejder ved Poul la Cour Museet. Denne mølle er oprindeligt konstrueret af en arbejdsgruppe

Læs mere

Skitse til en fremtidig forsyning med vedvarende energi på Færøerne.

Skitse til en fremtidig forsyning med vedvarende energi på Færøerne. Skitse til en fremtidig forsyning med vedvarende energi på Færøerne. Af Preben Maegaard, direktør, Folkecenteret for Vedvarende Energi, Danmark, vicepræsident for EUROSOLAR. og Erling Simonsen, formand,

Læs mere

Vand som energilager vers. 3 af 21 September 2009 - en effektiv lavteknologisk løsning

Vand som energilager vers. 3 af 21 September 2009 - en effektiv lavteknologisk løsning Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 42 Offentligt Vand som energilager vers. 3 af 21 September 2009 - en effektiv lavteknologisk løsning Et 1Km højt reservoir kan oplagre hele Danmarks

Læs mere

Status for vindkraftudbygningen i Danmark

Status for vindkraftudbygningen i Danmark Statusnotat februar 2012 Status for vindkraftudbygningen i Danmark 1. Antal nye vindmøller, 1978 2011 2. Nettotilgang MW, fordelt på land og hav 1991 2011 3. Til - og afgang af vindmøller, 2004 2011 -

Læs mere

Integration af vindkraft. Flemming Nissen

Integration af vindkraft. Flemming Nissen Integration af vindkraft CEPOS og CEESA analyser Flemming Nissen Baggrund Grunden til at det er vigtigt at beskæftige sig med problemstillingerne i forbindelse med integration af vindkraft i elsystemet

Læs mere

Potentialet i bølgekraft som ny stor vedvarende energikilde og industri.

Potentialet i bølgekraft som ny stor vedvarende energikilde og industri. Potentialet i bølgekraft som ny stor vedvarende energikilde og industri. www.wavestarenergy.com Folketingets Energipolitiske Udvalg den 26. april 2007 1 Bølgeenergi er en 100 år gammel historie.. Det er

Læs mere

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Dorthe Vinther, Udviklingsdirektør, Energinet.dk Temadag: Ejerskab af vindmøller i udlandet 15. november

Læs mere

Investér i produktion af grøn energi

Investér i produktion af grøn energi Investér i produktion af grøn energi EWII, European WInd Investment A/S, er din mulighed for at investere direkte i produktion af grøn energi og blive medejer af et vindenergiselskab. Alle kan blive aktionærer

Læs mere

Frits Sørensen in memoriam.

Frits Sørensen in memoriam. Frits Sørensen in memoriam. Han var formand for Dansk Smedemesterforening. Han blev en afgørende pioner indenfor vedvarende energi, idet han var den første danske erhvervsleder, der offentligt og politisk

Læs mere

Udbygning med vind i Danmark

Udbygning med vind i Danmark MW Faktaark Udbygning med vind i Danmark Ultimo 211 var der i alt 3.927 MW vindkraft i Danmark. 3.55 MW på land og 871 MW på havet. Vindkraft dækkede i 211 ca. 28 pct. af Danmarks elforbrug. I 211 blev

Læs mere

Status for vindkraftudbygningen i Danmark

Status for vindkraftudbygningen i Danmark Statusnotat Marts 2015 Status for vindkraftudbygningen i Danmark 1. Antal nye vindmøller, 1978-2014 2. Nettotilgang MW, fordelt på land og hav, 1991-2014 3. Til - og afgang af vindmøller, 2004-2014 - Antal

Læs mere

Vindenergi Danmark din grønne investering

Vindenergi Danmark din grønne investering Vindenergi Danmark din grønne investering Vindenergi og vindmøller svaret blæser i vinden Vindkraft er en ren energikilde, der ikke bidrager til den globale opvarmning. I Vindenergi Danmark arbejder vi

Læs mere

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM Frederica april 2015 Navn Dato Øre/kWh Marginalomkostning på kulkraft Lav kulpris skyldes; 34 32 30 28 26 24 Lav efterspørgsel Stort udbud Lave omkostninger på udvinding og

Læs mere

Komponenter og delsystemer Videncenter for Vindmøllekomponenter. Peter Hjuler Jensen, Risø DTU

Komponenter og delsystemer Videncenter for Vindmøllekomponenter. Peter Hjuler Jensen, Risø DTU Komponenter og delsystemer Videncenter for Vindmøllekomponenter Peter Hjuler Jensen, Risø DTU Hvad og hvor er videncenter for vindmøllekomponenter? Initiativ til dannelse af videncenter for 4 år siden

Læs mere

V90-3,0 MW En lettere vej til mere energi

V90-3,0 MW En lettere vej til mere energi V90-3,0 MW En lettere vej til mere energi Vingeteknologisk innovation 3 44 meter førende vingeteknologi I vores bestræbelser på at forøge effektiviteten for vores V90-3,0 MW mølle har vi foretaget gennemgribende

Læs mere

Udbygning med vind i Danmark

Udbygning med vind i Danmark Udbygning med vind i Danmark Dato: 29-1-213 I 212 nåede vindkraft op på at levere mere end 1. GWh og dermed dække over 3 pct. af Danmarks elforbrug. Mængden af installeret vindkraft nåede også at passere

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk

Læs mere

MOBIL LAB. Den mobile mølle VIND ENERGI. Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling

MOBIL LAB. Den mobile mølle VIND ENERGI. Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling Den mobile mølle VIND ENERGI Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling MOBIL LAB Introduktion Som supplement til test af vindmøller i Mobil Lab s vindtunnel, giver

Læs mere

Undervisning i brugen af VØL

Undervisning i brugen af VØL Undervisning i brugen af VØL I denne lektion arbejder I med At læse for at lære Målet for denne lektion: Du lærer at bruge VØL modellen til at aktivere din forforståelse af emnet, og fokusere din læsning,

Læs mere

Oplæg til fremtidig dansk. Teknisk godkendelsesordning for konstruktion, fremstilling og opstilling af vindmøller

Oplæg til fremtidig dansk. Teknisk godkendelsesordning for konstruktion, fremstilling og opstilling af vindmøller 10. juli 2007 Oplæg til fremtidig dansk Teknisk godkendelsesordning for konstruktion, fremstilling og opstilling af vindmøller Baggrund Den nuværende danske godkendelsesordning for konstruktion, fremstilling

Læs mere

OSIRIS 10 10 KW VINDMØLLE SEPEEG

OSIRIS 10 10 KW VINDMØLLE SEPEEG 10 KW VINDMØLLE SEPEEG SOL VIND LED DESIGN OG TEKNIK Direkte dreven 10 kw vindmølle, som kombinerer den nyeste teknologi med solid, gennemprøvet mekanik Osiris 10 er en vindretningsorienteret (downwind)

Læs mere

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget 3. Energi og effekt I Danmark får vi overvejende energien fra kul, olie og gas samt fra vedvarende energi, hovedsageligt biomasse og vindmøller. Danmarks energiforbrug var i 2008 844 PJ. På trods af mange

Læs mere

Bølgekraft kommerciel med elmåler ordningen i Danmark. Enkelt og billigt.

Bølgekraft kommerciel med elmåler ordningen i Danmark. Enkelt og billigt. Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 277 Offentligt Resen Waves LOPF Bøjer Bølgekraft kommerciel med elmåler ordningen i Danmark. Enkelt og billigt. Af: Per Resen Steenstrup prs@resen.dk

Læs mere

Tre vinger, et gear, et tårn og du har en vindmølle

Tre vinger, et gear, et tårn og du har en vindmølle Tre vinger, et gear, et tårn og du har en vindmølle Beretningen om, hvordan inspiration fra en 40 år gammel vindmølle, kombineret med moderne nsk gearteknologi blev basis for en lokal dansk mølleproduktion

Læs mere

Videnseminar om Olie og Gas. Ressourcer og Indvinding OLGAS: Status og perspektiver for dansk offshore ved Offshore Center Danmark Mandag, den 20. marts 2006 www.offshorecenter.dk 1 Program 1. Offshore

Læs mere

Morten Victor Petersen

Morten Victor Petersen husstandsvindmolle.org Husstandsvindmøller Morten Victor Petersen Brancheforeningen for Husstandsvindmøller 6. april 2011 DGF Gastekniske dage 2011 Indholdsfortegnelse Brancheforeningen Lovgivning Godkendte

Læs mere

Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug

Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug Peter Bolwig Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug Solindfald kwh/m2 pr. år Solvarme = varmt vand Solceller = miljørigtig el Solvarme Konventionel solfanger Vakuumrørsolfanger Fra

Læs mere

Tidligere møller i Rørvig

Tidligere møller i Rørvig Rørvig Mølle Rørvig Mølle blev tilbage i 1928 overtaget af Rørvig Naturfredningsforening, som dengang hed Foreningen til Værn om Rørvig Sogns Naturskønhed, to år efter foreningens oprettelse i 1926. Foreningen

Læs mere

På jagt efter historiske problemstillinger i. Den Fynske Landsby og 9. årgang

På jagt efter historiske problemstillinger i. Den Fynske Landsby og 9. årgang På jagt efter historiske problemstillinger i Den Fynske Landsby 7.-8. og 9. årgang Velkommen Velkommen til Den Fynske Landsby. Den Fynske Landsby ser ud som mange landsbyer så ud på Fyn i 1800-tallet.

Læs mere

Nr Persillekræmmeren

Nr Persillekræmmeren Nr. 30 - Persillekræmmeren - 2005 Blirup Vandmølle af Gunner Møller Rasmussen, Stensballe Blirup Vandmølle blev opført i 1688 som et fæste under Serridslevgård. Først som en stampemølle, dvs. en mølle,

Læs mere

Vindmøller i Danmark. Møde i Darum 25 februar 2015. Niels-Erik Clausen DTU Wind Energy

Vindmøller i Danmark. Møde i Darum 25 februar 2015. Niels-Erik Clausen DTU Wind Energy Vindmøller i Danmark Møde i Darum 25 februar 2015 Niels-Erik Clausen DTU Wind Energy Introduktion af Niels-Erik Født Sydfalster Uddannelse civilingeniør (DTU) PhD (DTU) soldrevne køleanlæg Arbejdet 15

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2009

Udvikling i dansk vindenergi siden 2009 Udvikling i dansk vindenergi siden 2009 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009, 2010 og 2013 - højere i 2011 og 2012.

Læs mere

YOU ARE SMART, WE ARE NOT (Bill Clinton, 2005) VINDFORMATION

YOU ARE SMART, WE ARE NOT (Bill Clinton, 2005) VINDFORMATION YOU ARE SMART, WE ARE NOT (Bill Clinton, 2005) VINDFORMATION N Y H E D E R F R A V I N D M Ø L L E I N D U S T R I E N nr 43 juni 2006 L E D E R HVOR VILD ER DU MED VIND? Det spørgsmål stiller Vindmølleindustrien

Læs mere

Buksefjorden vandkraftværk. - En investering for generationer

Buksefjorden vandkraftværk. - En investering for generationer Buksefjorden vandkraftværk - En investering for generationer Forsidefoto: Klaus Eskildsen Tekst/layout: Nukissiorfiit Tryk: Naqitat A/S NUKISSIORFIIT 2011 Langt undervejs Efter den første internationale

Læs mere

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand 2011.10.27 1 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall 2 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall er

Læs mere

Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 384 af 12. september

Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 384 af 12. september Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 384 Offentligt J.nr. 2007-238-0007 Dato: 3. oktober 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 384 af 12.

Læs mere

Vindkraft i Det Fremtidige Elsamfund

Vindkraft i Det Fremtidige Elsamfund Vindkraft i Det Fremtidige Elsamfund Henrik Stiesdal, 26.02.16 Stiesdal 2016, All Rights Reserved 1 Bonus, 1981 Stiesdal 2016, All Rights Reserved 2 Den første brochure, 1981 Stiesdal 2016, All Rights

Læs mere

Klima, forsyningssikkerhed og vindmøller hvorfor skal kommunerne beskæftige sig med vindmølleplanlægning?

Klima, forsyningssikkerhed og vindmøller hvorfor skal kommunerne beskæftige sig med vindmølleplanlægning? Klima, forsyningssikkerhed og vindmøller hvorfor skal kommunerne beskæftige sig med vindmølleplanlægning? Jan Hylleberg Adm. direktør, Vindmølleindustrien Temadag om vindmølleplanlægning for kommunerne,

Læs mere

OSIRIS 10 10 KW VINDMØLLE SEPEEG

OSIRIS 10 10 KW VINDMØLLE SEPEEG 10 KW VINDMØLLE SEPEEG SOL VIND LED DESIGN OG TEKNIK Direkte dreven 10 kw vindmølle, som kombinerer den nyeste teknologi med solid, gennemprøvet mekanik Osiris 10 er en vindretningsorienteret (downwind)

Læs mere

Integreret energisystem Elevvejledning

Integreret energisystem Elevvejledning Integreret energisystem Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas, skal der bruges vedvarende

Læs mere

CIRKEL ENERGI Præsenterer Evance Wind Iskra R9000. Temadag om mini- og husstandsmøller

CIRKEL ENERGI Præsenterer Evance Wind Iskra R9000. Temadag om mini- og husstandsmøller CIRKEL ENERGI Præsenterer Evance Wind Iskra R9000 Temadag om mini- og husstandsmøller Evance Winds Historie Grundlagt i 1999 stor vind fra Carter, alle arbejder stadig hos Evance. Forskning og udvikling

Læs mere

Regeringens energiplan for 2002-2007 har bl.a. følgende mål for vedvarende energi:

Regeringens energiplan for 2002-2007 har bl.a. følgende mål for vedvarende energi: Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 182 Offentligt ENS j.nr 030199/30007-0065 ln 20. marts 2007 Indien Generel energipolitisk baggrund Indiens kraftige økonomiske vækst på over 7 pct. årligt

Læs mere

Attraktive vindmøller og solanlæg til salg 2014 Opdateret 01/04 2014

Attraktive vindmøller og solanlæg til salg 2014 Opdateret 01/04 2014 Attraktive vindmøller og solanlæg til salg 2014 Opdateret 01/04 2014 PROJEKTER TIL SALG Vi har en række attraktive vindmølle- og solprojekter og andele i vindmølleprojekter til salg, til meget attraktive

Læs mere

Opgavesæt om Gudenaacentralen

Opgavesæt om Gudenaacentralen Opgavesæt om Gudenaacentralen ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Gudenaacentralen... 1 1. Vandet i tilløbskanalen... 1 2. Hvor kommer vandet fra... 2 3. Turbinerne... 3 4. Vandets potentielle energi...

Læs mere

Juni 2014. Vindkraft i elnettet. By Thomas Hjort (M.Sc.EE) Sr. Turbine architect. Siemens Wind Power. Restricted Siemens AG 2014 All rights reserved.

Juni 2014. Vindkraft i elnettet. By Thomas Hjort (M.Sc.EE) Sr. Turbine architect. Siemens Wind Power. Restricted Siemens AG 2014 All rights reserved. Juni 2014 Vindkraft i elnettet By Thomas Hjort (M.Sc.EE) Sr. Turbine architect A/S Page 1 Answers for energy. Agenda Introduktion Parallel udvikling af elnet og vindmøller En stor industri Netintegration

Læs mere

ERFA dag. 25. september 2015.

ERFA dag. 25. september 2015. ERFA dag. 25. september 2015. 11:00 12:00 Tilsyn og Vedligehold 1. Forsikringsskader med tilbud og reparationer. 2. Vingeskader på nye møller. 3. Service hvor det går skævt med store omkostninger til følge.

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009 og 2010 - højere i 2011? - De 2 seneste

Læs mere

Status for vindkraftudbygningen i Danmark

Status for vindkraftudbygningen i Danmark Statusnotat Februar 2016 Status for vindkraftudbygningen i Danmark 1. Antal nye vindmøller, 1978-2015 2. Nettotilgang MW, fordelt på land og hav, 1991-2015 3. Til - og afgang af vindmøller, 2004-2015 -

Læs mere

Nye globale krav til virksomheder

Nye globale krav til virksomheder Nye globale krav til virksomheder og regional udvikling Jan Hylleberg Adm. direktør Vindmølleindustrien Omsætning mere end fordoblet fra 2005 2008 Bn Euro 12 10 8 6 4 2 0 2005 2006 2007 2008 Vindmølleindustriens

Læs mere

Vindmølleindustriens branchestatistik 2006

Vindmølleindustriens branchestatistik 2006 Vindmølleindustriens branchestatistik 2006 Overordnede konklusioner: Vækst i industriens omsætning på 36 pct. Vækst i eksporten af vindmøller, komponenter og knowhow på 41 pct. Vækst i beskæftigelsen på

Læs mere

DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP

DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP Organisation for erhvervslivet august 2009 DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP AF KONSULENT MARTIN GRAM, MGM@DI.DK danske virksomheder betaler op til fire gange så meget i transportudgifter og grønne

Læs mere

Placering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist.

Placering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist. Placering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist. Forudsætninger: funktioner (matematik) og primære vindsystemer

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

Husstandsmøller & Solcelleanlæg

Husstandsmøller & Solcelleanlæg Husstandsmøller & Solcelleanlæg Infoaften - Solid Wind Power, SWP 10 kw og SWP 25 kw Anders Ztorm, Adm. Direktør Solenergi Danmark A/S, Dagsorden 1. Præsentation af Solenergi Danmark 2. Politiske målsætninger

Læs mere

Gaia-Wind 133-10/11 kw. Lydsvag, effektiv dansk designet husstandsmølle tilpasset danske forhold med årlig gennemsnitlig vindhastighed på 5,5 m/s.

Gaia-Wind 133-10/11 kw. Lydsvag, effektiv dansk designet husstandsmølle tilpasset danske forhold med årlig gennemsnitlig vindhastighed på 5,5 m/s. Gaia-Wind 133-10/11 kw Lydsvag, effektiv dansk designet husstandsmølle tilpasset danske forhold med årlig gennemsnitlig vindhastighed på 5,5 m/s. Intelligent og decentral forsyning af miljørigtig energi

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning

Den rigtige vindkraftudbygning Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Forudsætninger for udbygningsplanen Realistiske møllestørrelser på land og hav de næste 10 år Forudsætningerne

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Elmuseet i 25 år. inspiration, og elektricitetens betydning nu og i fremtiden kan. blive belyst på den måde, som den fortjener.

Elmuseet i 25 år. inspiration, og elektricitetens betydning nu og i fremtiden kan. blive belyst på den måde, som den fortjener. 1 Elmuseet i 25 år Der var på Gudenaacentralen store og gode lokaler, der ville egne sig til udstilling, og der ville være plads til fremtidige magasiner, der skulle rumme de mange museumsgenstande, der

Læs mere

Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold

Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold Solenergi er jordens eneste vedvarende energikilde og er en fællesbetegnelse for energien solen skaber, dvs. energi produceret af vindmøller, solceller, solfangere,

Læs mere

Brancheforeningen for Husstandsvindmøller foretræde for Energipolitisk Udvalg

Brancheforeningen for Husstandsvindmøller foretræde for Energipolitisk Udvalg Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 L 86 Bilag 22 Offentligt Brancheforeningen for Husstandsvindmøller 6.12.2012 foretræde for Energipolitisk Udvalg 1 Hvordan er vi som branche kommet ind i dette

Læs mere

Kingspan 6/15(10) kw Husstandsmølle. Robust Støjsvag Gennemtestet

Kingspan 6/15(10) kw Husstandsmølle. Robust Støjsvag Gennemtestet Kingspan 6/15(10) kw Husstandsmølle Robust Støjsvag Gennemtestet CBC Energy hjælper dig til at blive en CO 2 -venlig husstand Vil du have egen vindmølle? -og spare miljøet for ca. 9 ton CO 2 om året Bor

Læs mere

Offshore Wind Tenders in Denmark Kriegers Flak Havvindmøllepark

Offshore Wind Tenders in Denmark Kriegers Flak Havvindmøllepark Kriegers Flak Havvindmøllepark Chefkonsulent Lisbeth Nielsen Nye havvindmølleprojekter i Danmark Energiaftale 2012 Horns Rev 3: 400 MW Kriegers Flak: 600 MW 350 MW kystnært udbud 50 MW forsøgsordning for

Læs mere

Forstå din elregning

Forstå din elregning Forstå din elregning Når rudekuverten med din elregning dumper ind ad brevsprækken, er det ikke kun dit elselskab, du punger ud til. Den egentlige elpris udgør kun cirka en fjerdedel af din samlede elregning.

Læs mere

Attraktive vindmøller og solanlæg til salg 2013 Opdateret 04/11 2013

Attraktive vindmøller og solanlæg til salg 2013 Opdateret 04/11 2013 Attraktive vindmøller og solanlæg til salg 2013 Opdateret 04/11 2013 PROJEKTER TIL SALG Vi har en række attraktive vindmølle- og solprojekter og andele i vindmølleprojekter til salg, til meget attraktive

Læs mere

POWER GRID SPILLEREGLER

POWER GRID SPILLEREGLER POWER GRID SPILLEREGLER FORMÅL Hver spiller repræsenterer et energiselskab som leverer elektricitet til et antal byer. I løbet af spillet køber hver spiller et antal kraftværker i konkurrence med andre

Læs mere

Status for vindkraftudbygningen de seneste år - overblik og detaljer

Status for vindkraftudbygningen de seneste år - overblik og detaljer Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget (2. sam EPU alm. del - Bilag 74,MPU alm. del - Bilag 103 Offentligt Notat af 17. januar 2008 Status for vindkraftudbygningen de seneste år - overblik

Læs mere

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer VÆKSTFORUM Energi i Nordjylland Regionale styrkepositioner og potentialer INTRODUKTION Nordjylland har stærke kompetencer og et stort potentiale inden for vedvarende energi, som Vækstforum Nordjylland

Læs mere

Kontakt: Poul Pedersen tlf. 30307276 eller Ole Mortensen tlf. 86467609. Åbningstider: Tirsdag 19.00-21.00 og torsdag 15.00-17.00

Kontakt: Poul Pedersen tlf. 30307276 eller Ole Mortensen tlf. 86467609. Åbningstider: Tirsdag 19.00-21.00 og torsdag 15.00-17.00 Kulturhuset, Bredgade 4, Langå Postadresse: Poul Pedersen, Parkvej 11, 8870, Langå Museets hjemmeside --http://museumilangaa.dk Mail til: pouloglilli@gmail.com eller ole.theo@museum.dk Kontakt: Poul Pedersen

Læs mere

MEDLEMSBLAD FOR SPORVEJSFUNKTIONÆRENES FRIMÆRKEKLUB ÅRHUS

MEDLEMSBLAD FOR SPORVEJSFUNKTIONÆRENES FRIMÆRKEKLUB ÅRHUS MEDLEMSBLAD FOR SPORVEJSFUNKTIONÆRENES FRIMÆRKEKLUB ÅRHUS At dyrke filateli, er at samle frimærker På den måde DU bedst kan li!! NR. 4. 2016 28. Årgang SPORVEJSFUNKTIONÆRERNES FRIMÆRKEKLUB ÅRHUS ERIK SIMONSEN

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Af Preben Maegaard og Jane Kruse Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Nu er der jo kommet gang i tingene på energicentret igen? Den bemærkning hører vi

Læs mere

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen

Læs mere

Vindmølle- og solanlæg til salg 2014 Opdateret 09/2014

Vindmølle- og solanlæg til salg 2014 Opdateret 09/2014 Vindmølle- og solanlæg til salg 2014 Opdateret 09/2014 Fakta om investering i vindmøller Der er mange gode argumenter for at investere i vindmøller: Langsigtet investering Stor opsparing Stor skattefordel

Læs mere

Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 2003. Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba

Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 2003. Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 23 Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba Dagsorden Præsentation af DV-Energi DV-Energis strategi Tilrettelæggelse af salg og afregning

Læs mere

Spørgsmål og svar i forbindelse med borgermøde om vindmøller ved Binderup, den 4. juni 2014.

Spørgsmål og svar i forbindelse med borgermøde om vindmøller ved Binderup, den 4. juni 2014. Spørgsmål og svar i forbindelse med borgermøde om vindmøller ved Binderup, den 4. juni 2014. Omkring 200 borgere fra lokalområdet deltog i mødet sammen med både politikere, embedsmænd fra kommunen, eksperter

Læs mere

Strange Skriver Teknisk Konsulent. Danmarks Vindmølleforening

Strange Skriver Teknisk Konsulent. Danmarks Vindmølleforening Strange Skriver Teknisk Konsulent Danmarks Vindmølleforening Danmarks Vindmølleforening Ellemarksvej 47 DK-8000 Århus C DENMARK +45 8611 2600 +45 2142 4670 ss@dkvind.dk Hvor længe lever en? Det korte svar

Læs mere

Klimaforandringer. Vi kan - og vi skal! Indhold. Danmark er verdensmestre - både i vindkraftandel og CO2-udledning. Begge verdensrekorder forpligter!

Klimaforandringer. Vi kan - og vi skal! Indhold. Danmark er verdensmestre - både i vindkraftandel og CO2-udledning. Begge verdensrekorder forpligter! SUND FORNUFT VEDVARENDE ENERGI GOD SAMFUNDSØKONOMI UAFHÆNGIGHED FORSYNINGSSIKKERHED VINDMØLLER DANSKE ARBEJDSPLADSER SELVFORSYNING REN ENERGI LOKALT MEDEJER SKAB GRØN STRØM GODT NABOSKAB MEGET MERE END

Læs mere

Udvikling i vindmølleindustrien giver vækst i Danmark

Udvikling i vindmølleindustrien giver vækst i Danmark Udvikling i vindmølleindustrien giver vækst i Danmark Konkurrencen på det globale marked for vind har aldrig været større end nu. Derfor er teknologiudviklingen i den danske vindmølleindustri også vigtigere

Læs mere

Vindmølle- og solanlæg til salg 2014 Opdateret 10/2014

Vindmølle- og solanlæg til salg 2014 Opdateret 10/2014 Vindmølle- og solanlæg til salg 2014 Opdateret 10/2014 Fakta om investering i vindmøller Der er mange gode argumenter for at investere i vindmøller: Langsigtet investering Stor opsparing Stor skattefordel

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Af chefkonsulent Jens Zoëga Hansen og konsulent Holger N. Jensen

Af chefkonsulent Jens Zoëga Hansen og konsulent Holger N. Jensen Indblik Frederiksberg 17. oktober 2014 Danske el-net foran stor investeringspukkel Af chefkonsulent Jens Zoëga Hansen og konsulent Holger N. Jensen De danske elnet leverede i 2013 en rekordhøj stabilitet.

Læs mere

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ alm. del Bilag 6 Offentligt. Export( 2011)

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ alm. del Bilag 6 Offentligt. Export( 2011) Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ alm. del Bilag 6 Offentligt Export( 2011) Eksporteret licens AfMICHAEL STENVEI Offentliggjort 29.02.12 kl. 16:40 Danskproduceret vindstrøm satte rekord i

Læs mere

DMP Mølleservice. Dansk Vindmølleforening Erfa og informationsmøde for mølleejere. Torsdag den 27. september 2012, Vingsted

DMP Mølleservice. Dansk Vindmølleforening Erfa og informationsmøde for mølleejere. Torsdag den 27. september 2012, Vingsted DMP Mølleservice Dansk Vindmølleforening Erfa og informationsmøde for mølleejere Torsdag den 27. september 2012, Vingsted Carsten Brinck Salgsdirektør 1 DMP Service og reparation af vindmøller siden 1987

Læs mere

landskab, ja endog i klart vejr ses Fyn i horisonten bag en bid af Storebælt.

landskab, ja endog i klart vejr ses Fyn i horisonten bag en bid af Storebælt. Løve Mølles historie Den første mølle, der helt klart kan erkendes i byen, blev bygget i 1860. Nogle kilder vil vide, at der i endnu ældre tider skal have ligget en stubmølle i Løve, men det sikre bevis

Læs mere

VIND FORMATION. Af Steffen Damborg. Norge kan blive et af de store eksportmarkeder

VIND FORMATION. Af Steffen Damborg. Norge kan blive et af de store eksportmarkeder NR.7 APRIL 1997 N Y H E D E R F R A V I N D M Ø L L E I N D U S T R I E N VIND FORMATION Billigere havvindmølleparker side 4-5 Nye fundamenter til offshore vindmøller side 6 Megamarked for megawatt-møller

Læs mere