Vindmøllernes historie

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vindmøllernes historie"

Transkript

1 Vindmøllernes historie Fakta om Vindenergi Faktablad M5 Vindens energi er fra meget gammel tid blevet udnyttet på sejlskibe, men de første vindmøller blev bygget i Asien. Europas første vindmøller blev bygget omkring år De blev brugt til at pumpe vand og male korn. De ældste europæiske vindmøller havde lave, kraftige tårne, som var bygget af sten eller mursten. Vingerne var sejl udspændt på et simpelt træskelet. Rester af denne mølletype findes stadig i Grækenland og andre Middelhavslande. I det flade Holland, hvor floderne flyder for trægt til vandmøller, byggede man vindmøller til at pumpe vand væk fra lavtliggende områder. I det traditionelle landbrugssamfund har vindmøller og vandmøller gennem århundreder været et supplement til muskelkraften fra mennesker og trækdyr. Stubmøllerne I Danmark er vindmøller blevet udnyttet som kraftkilde siden midt i 1200-tallet. De første vindmøller var lavet helt i træ, og der er intet tilbage af dem. De ældste danske vindmøller var stubmøller. Møllehuset med de fire vinger var anbragt på en sokkel, en»stub«. Stærke mænd kunne dreje hele møllehuset op mod vinden. Langt op i 1800-tallet var der stubmøller på Københavns volde. Den sidste af disse møller blev revet ned i Den ældste danske stubmølle, som stadig er bevaret, blev opført på Stevns i Den er nu opstillet på det jyske frilandsmuseum på Hjerl Hede. En anden gammel stubmølle fra samme tid står på Frilandsmuseet i Lyngby nord for København. De hollandske møller En ny type vindmøller kom til Danmark i begyndelsen af 1800-tallet. Det var de hollandske møller. De havde et kraftigt møllehus, funderet på en sokkel af kampesten. På møllehuset sad en drejelig møllehat med fire vinger. De bestod af et træskelet beklædt med sejldug, som kunne rulles sammen og bindes til vingeskelettet (»svikkes«), når møllen ikke skulle køre. På senere møller blev sejldugen på møllevingerne erstattet af træklapper, der ligesom persienner kunne lukke op og i, alt efter hvor kraftigt det blæste. Dermed blev møllen»selvsvikkende«. Vindens energi blev overført til møllens kværne gennem et sindrigt system af aksler og tandhjul, lavet helt i træ, som regel hårdt egetræ. I slutningen af 1800-tallet blev de hollandske møller udstyret med tværstillede krøjevinger - et sæt»sidepropeller«, som automatisk kunne holde møllehatten op mod vinden. Hollændermøllerne kunne bygges langt større end de gamle stubmøller, og de kunne levere mere kraft. De store hollændermøller havde en grundmuret underbygning med en port igennem, så man kunne køre ind med hest og vogn og læsse af i tørvejr. Den mest kendte danske mølle af den hollandske type er nok Dybbøl Mølle ved Sønderborg. Den blev et nationalt symbol, fordi den blev ødelagt under de dansk-tyske krige i 1849 og 1864, og senere genopbygget. At være møller var oprindeligt et privilegeret erhverv. Hver mølle havde eneret på at male bøndernes korn i et bestemt område, og mølleren var ofte en fremtrædende mand i sognet. Arbejdstiden for møllersvendene var meget skiftende. De måtte ofte arbejde om natten, når der var god vind. Mølleprivilegierne blev afskaffet i 1862, da næringsfrihed blev indført i Danmark. I 1880 var der ifølge statistikken cirka selvstændige møllere i Danmark. Men kornmøllerne på landet blev efterhånden trængt tilbage af de nye dampmøller i byerne. Kulfyrede dampmaskiner gav billigere og mere pålidelig energi end de gamle vindmøller. Landmændenes egne møller Samtidig betød ophævelsen af mølleprivilegierne, at landmændene fik lov til at have deres egne gårdmøller eller husmøller. Også konkurrencen herfra ramte de selvstændige møllerier hårdt. Det nøjagtige antal af landmændenes husmøller kendes ikke. Et gæt går ud på, at mellem og danske landbrugsejendomme omkring 1920 havde deres egen lille vindmølle, som leverede kraft til tærskeværker, kværne,

2 motorsave, vandpumper m.v. Husmøllerne var mest udbredt i det vestlige og nordlige Jylland. Nogle af landmændenes møller stod frit på jorden. Andre var nærmest små stubmøller, der var anbragt på et kort stolpetårn, en stok, på taget af laden. Når møllen skulle trække en maskine nede i bygningen, blev vingerne beklædt med kludesejl, og møllen måtte drejes ind i vinden med håndkraft. Senere kom vindmotorer, der var fremstillet af jern, med 4-6 vinger og drejelige klapper vinkelret på vingearmen (klapsejlere). Andre landmænd anskaffede vindroser med mange tætsiddende blade, anbragt som stråler fra en sol. Men flere og flere landmænd fik petroleumsmotorer, dieselmotorer og senere elektromotorer, som blev drevet af el fra elnettet. Og de mange små husmøller blev efterhånden skrottet. Poul la Cours møller I 1891 begyndte fysikeren Poul la Cour, der var lærer i naturvidenskab på Askov Højskole, at eksperimentere med vindkraft til produktion af elektrisk strøm. La Cour blev kaldt»troldmanden fra Askov, der lavede lys og kraft af regn og blæst«. Han fik støtte af staten til at opføre en forsøgsmølle ved højskolen - et træhus med et tårnstativ og fire sejlklædte møllevinger. Sejlene blev dog ret hurtigt udskiftet med klapsejlervinger af træ. Og en ny og større forsøgsmølle blev opført i La Cours mølle producerede jævnstrøm til højskolen og senere også til folk i Askov by. Han eksperimenterede desuden med at oplagre vindens energi i form af brint og ilt. Når elektricitet ledes gennem vand, spaltes vandmolekylerne til brint og ilt, som kan lagres i tanke og senere blandes og give et klart lys i særlige lamper. Blandingen kaldes knaldgas, fordi den let kan eksplodere. Men i syv år fik Askov Højskole lys fra la Cours knaldgas uden alvorlige uheld. Senere gik han over til at lagre vindenergi i bly-akkumulatorer, som kunne give el, når vinden svigtede. Askov-møllen brændte i 1929, men en ny mølle blev opført og blev først revet ned i Højskolemanden Poul la Cour drømte om, at hele den danske landbefolkning skulle forsynes med lokalt produceret energi fra små elværker. I en årrække uddannede han»landlige elektrikere«på tre måneders kurser på højskolen, og rundt om i landet blev der opført små landsby-elværker, heraf cirka 30 med vindmøller. I det lange løb kunne vindkraften dog ikke klare sig i konkurrencen med de store kulfyrede kraftværker, som producerede vekselstrøm, og det landsdækkende højspændingsnet, som efterhånden blev opbygget. I 1928 skrev forfatteren Poul Henningsen i et afskedsdigt til»vindmotoren«:»ingen kan undgå livets aften, tiderne veksler for motorkraften. Alt har sin chance, og du har haft den.«vindkraft i krigstid Under de to verdenskrige, da der var mangel på kul og olie, fik vindkraften alligevel en ny chance. Under 1. verdenskrig var der cirka 250 elproducerende møller i Danmark, heraf 120 i forbindelse med elværker. Men allerede i 1920 var der kun 75 små elværker, der brugte vindmøller, og i 1940 var tallet faldet til 25. Den fynske møllebygger og maskinfabrikant Knud Lykkegaard, der havde været på kursus som»vindelektriker«i Askov, byggede klapsejlere med en effekt på op til 60 kilowatt. Og i 1919 fik den danske ingeniør Povl Vinding patent på verdens første vindmølle med vinger, der var udformet efter aerodynamiske principper. Denne mølle kom i produktion under navnet»agricco«. Den havde drejelige vinger med en profil ligesom flypropeller. Praktiske forsøg viste, at den havde en ydelse, der var ca. 50 procent større end traditionelle klapsejlere med samme vingefang. I 1930 erne, da det kneb med afsætningen, stillede Lykkegaards firma vindmøller op ved mindre elværker for egen regning og solgte strømmen for cirka 10 øre pr. kilowatt-time. Og under den tyske besættelse blev der igen brug for de gamle klapsejlere. Lykkegaards private møller blev overtaget af elværkerne, og han byggede flere. I alt var der under krigen cirka 70 elproducerende klapsejlere med en vingediameter på meter og en maksimal effekt på kilowatt. Knud Lykkegaard kørte rundt og tilså møllerne i en elektrisk bil, der blev opladet med vindkraft-elektricitet. I de første krigsår udviklede cementkoncernen F. L. Smidth sammen med flyfirmaet Kramme & Zeuthen en ny jævnstrømsproducerende mølletype med aerodynamiske vinger. Nogle af møllerne havde to vinger med en rotordiameter på 17 meter, andre havde tre vinger med en diameter på 24 meter. Begge typer havde mølletårne af beton, og møllerne havde en effekt på kilowatt. Der blev bygget cirka 20 af disse møller, de fleste ved lokale elværker, og flest med to vinger.

3 En af F. L. Smidth-møllerne blev placeret på lavt vand ud for Neksø på Bornholm og var således verdens første hav-mølle. Gedser-møllen En anden af de praktisk orienterede»vindelektrikere«, som havde været på kursus i Askov, var Johannes Juul. Han blev senere ingeniør hos det sjællandske elselskab SEAS. Her gennemførte han i årene omkring 1950 en række forsøg med vekselstrøm-producerende vindmøller. Juul konstruerede den såkaldte Gedsermølle, der skulle blive forbillede for de møller, som møllefabrikanter udviklede efter energikriserne i 1970 erne. Gedser-møllen var i drift fra 1957 til Den havde en effekt på 200 kilowatt og tre vinger med en diameter på 27 meter samme størrelse som de moderne møller nåede op på i slutningen af 1980 erne. Juul opfandt også de luftbremser, der sidder på vingespidserne af mange moderne vindmøller. Møllen i Gedser var et led i Danske Elværkers Forenings vindkraftprogram, som blev afsluttet i Vindkraftudvalget konkluderede, at vindmøller ikke med de daværende lave oliepriser kunne konkurrere med kraftværkernes elproduktion. Johannes Juul var dog ikke enig i denne konklusion. Tvind-møllen Da olielandene i 1973 satte prisen på råolie kraftigt i vejret, blev der atter interesse for at undersøge mulighederne i vindkraft og anden»alternativ energi«. Elever og lærere på Tvind-skolerne ved Ulfborg i Vestjylland opførte »verdens største vindmølle«med en vingediameter på 54 meter og et 53 meter højt betontårn. Tvind-møllen blev bygget af»mølleholdet«, der bestod af frivillige uden særlig sagkundskab. Der blev samarbejdet med ingeniører om vingeprofilet og de centrale beregninger, men det fulde ansvar for opførelsen lå hos mølleholdet. Den store mølle i Tvind er i modsætning til de fleste andre møller»bagløber«det vil sige, at vingerne stiller sig i læsiden af tårnet. Det har den fordel, at belastningerne på krøjesystemet bliver reduceret. Endvidere kører møllen med variabel hastighed og frekvensomformer. Den maksimale effekt er 960 kilowatt det vil sige cirka halvdelen af, hvad generatoren kan yde. Begrundelsen er begrænsede afsætningsmuligheder til nettet og en længere levetid. Tvind-møllen kører stadig efter at have fået nye vinger i Den har nu mere end driftstimer bag sig. Den samlede produktion har passeret 12 mio. kilowatt-timer. Topstyrede vindmølleforsøg I 1976 indledte Handelsministeriet, som dengang tog sig af den danske energipolitik, et forskningsprogram for større vindmøller sammen med elselskaberne og nogle industrifirmaer. Omkring 1980 blev der opført to forsøgsmøller ved Nibe. Tårnene af beton var 41 meter, og møllerne havde hver en kapacitet på 630 kilowatt. Der var en del tekniske vanskeligheder, blandt andet med glasfibervingerne, som måtte udskiftes med trævinger. I 1981 blev aktieselskabet Dansk Vindteknik oprettet med Energiministeriet som hovedaktionær. Selskabet skulle udvikle store vindmøller, men havde betydelige tekniske og økonomiske problemer. I 1985 trak Energiministeriet sig ud, og det sjællandske elselskab SEAS blev hovedaktionær. Med EF-støtte blev der rejst fem 750 kilowatt møller fra Dansk Vindteknik på Masnedø ved Vordingborg. Også her var der tekniske problemer. I 1989 blev virksomheden fusioneret med det private vindmøllefirma Vestas. Den jysk-fynske elværkssammenslutning Elsam byggede i 1988 en stor mølle på 2 Megawatt i Tjæreborg ved Esbjerg. Men de vindmølleparker, som elselskaberne senere har opført efter aftale med Energiministeriet, har udelukkende møller, som er udviklet af de private danske vindmøllefirmaer. Også i USA, Tyskland og Sverige har staten støttet forsknings- og udviklingsprogrammer med store vindmøller. Høj-teknologiske virksomheder har iværksat kostbare projekter, hvor man blandt andet har forsøgt at udnytte erfaringer fra flyindustrien. Men resultaterne var skuffende. Navnlig gik det dårligt for det kæmpestore tyske GROWIAN-projekt, hvor en mølle til 330 mio. kr. med tårnhøjde og vingediameter på 100 meter blev opgivet og pillet ned i 1987 efter en samlet driftstid på mindre end 300 timer. Små møller med succes Udviklingen af en moderne dansk vindmølleindustri begyndte nedefra. Private vindkraftinteresserede, håndværkere og mindre virksomheder tog fat på at producere mindre møller. De første år blev møllerne primært solgt til private familier, der ønskede at dække deres eget elforbrug. Da møllerne i begyndelsen af 1980 erne blev større, rejstes mange af møllerne af lokale, der gik sammen i et vindmøllelaug. I 1973 byggede snedkermester Chr. Riisager i Skærbæk ved Herning den første privatejede vindmølle, som blev sluttet til elnettet. Riisagers mølle var inspireret af Johannes Juuls design fra Gedsermøllen. I 1976 solgte Riisager de første to

4 møller. De havde en vingediameter på 10 meter og en generator med en effekt på 22 kilowatt. Herefter fulgte i 1978 en serieproduktion af 74 møller med generatoreffekt på hhv. 22, 30 og 45 kilowatt. En anden pionermølle var HVK-møllen. Den første, der nettilsluttedes i 1978, havde en generatoreffekt på 22 kilowatt og en vingediameter på 10 meter. Den var designet af Henrik Stiesdal og bygget af Karl Erik Jørgensen, Herborg Maskinværksted. I 1979 blev rettighederne til møllen solgt til maskinfabrikken Vestas i Lem, der hidtil blandt andet havde fremstillet landbrugsvogne. Firmaet Danregn i Brande leverede vandingsanlæg til landbruget, men begyndte i 1980 at producere Bonus-møller. Samme år begyndte Nordtank i Balle på Djursland, som lavede tanke til transport af olie m.v., at producere vindmøller. Samtidigt hermed fremstillede VVS-installatør Svend Jensen i Frederikshavn vindroser. SJ-Windpower-møllerne blev anvendt til opvarmning af vand. I 1978 blev foreningen Danske Vindkraftværker dannet af vindmølleejere og andre vindkraftinteresserede. Foruden at varetage mølleejeres fælles interesser, blev det fra starten også formuleret som foreningens formål at oplyse om vindkraft. Foreningen skiftede senere navn til Danmarks Vindmølleforening. Foreningens medlemsblad, månedsmagasinet Naturlig Energi, har siden 1978 dokumenteret vindmøllernes ydeevne ved at bringe statistik og driftserfaringer fra vindmøller. Også i 1978 blev Prøvestationen for Vindmøller oprettet på Risø. Året efter vedtog Folketinget, at private, som ville rejse en vindmølle, kunne få et statstilskud på 30 procent af anlægsprisen. Dette tilskud blev efterhånden aftrappet og ophørte helt i En international industri Vindmølle-»småindustrien«, som opstod i slutningen 1970 erne var et resultat af et stort folkeligt engagement og en politisk goodwill overfor udvikling og udbygning med vindkraft. Småindustrien har i dag udviklet sig til en stor og betydelig industri. I begyndelsen af firserne var der omkring 20 virksomheder, som fremstillede vindmøller. I dag er kun 2 af de største tilbage: Vestas og Siemens (tidligere Bonus, Nordtank og Micon). De er til gengæld store, og for dem begge gælder, at de udspringer af udviklingen omkring Ser man på, hvad vindindustrien fylder i industrilandskabet, er det værd at bemærke, at der er mange underleverandører til denne industri. Ikke kun tårnfabrikanter, vingeproducenter, styringsproducenter, men også en række virksomheder i den etablerede maskinindustri er leverandører til vindmølleindustrien af alt fra skruer og bolte, maling og glasfiber til gearkasser og generatorer. Den største deciderede vindmølleunderleverandør er firmaet LM Wind Power, som gennem mange år har leveret vingerne og bremser til vindmølleindustrien i ind- og udland. Der værnes om historien Med den stigende betydning af vindkraft i Danmark er interessen for den historiske udvikling også vokset. Ikke blot»samtidshistorien«, fra energikrisen i 1973/74 til i dag, men også den historiske udvikling tilbage til forrige århundrede som beskrevet i dette faktablad. Følgende initiativer har set dagens lys i de senere år: Energimuseet har haft temaudstillinger om vindkraft generelt og specifikt om Poul la Cours arbejde omkring forrige århundredeskifte. Nacellen og vingerne fra Gedsermøllen er udstillet. Ved museet er også genopført en af møllerne fra den første serieproduktion i nyere tid: en 22 kw Riisager-mølle fra I 1997 blev foreningen Danmarks Vindkrafthistoriske Samling stiftet. Foreningen samler dele af historiske møller, artikler og anden dokumentation om de gamle møller. Derudover forsøger man også at samle materiale fra pionértiden for den seneste udvikling ( ). I april 2000 blev Poul la Cour Fonden stiftet. Et initiativ som udsprang fra Askov, hvor Poul la Cour havde sit virke for mere end 100 år siden. Fonden er etableret med midler fra vindmølleindustrien og har erhvervet Poul la Cours gamle møllebygning og laboratorium på Møllevej i Askov. Bygningen danner nu rammen om en permanent Poul la Cour-udstilling.»Poul la Cour Museet«fik i sommeren 2000 sin egen støttekreds.

5 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi har et museum over moderne vindmøllehistorie bl.a. med historiske vindmøllenaceller og komponenter samt prototyper fra 70 erne. Tillige udstilles en række vindmøllevinger. Energimuseet, Poul la Cour Museet, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi og Danmarks Vindkrafthistoriske Samling har siden 2004 udgivet det fælles årsskrift Kapitler af vindkraftens historie i Danmark samt i 2012 bogen Fra husmøller til havmøller med en samlet gennemgang af de sidste 150 års historie. Kilder for nærmere oplysning om dansk vindmøllehistorie Energimuseet v. museumsdirektør Georg Stenstrop Bjerringbrovej 44, Tange 8850 Bjerringbro Tlf Danmarks Vindkrafthistoriske Samling v. formand Birger T. Madsen Sekretariat: Kurt Ganer-Tolsøe Geflevej Hvide Sande Tlf / la Cour Fonden«v. formand, Bjarke Thomassen Møllevej 21, Askov 6600 Vejen Tlf Poul la Cour Museets Venner v. formand Povl-Otto Nissen Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kammersgaardsvej 16, Sdr. Ydby 7760 Hurup Thy Tlf Vindmølleindustrien i dag De største vindmøller i almindelig drift på land er i dag på 3,6 MW og producerer ca. 12 mio. kwh om året. Primo 2013 var der i Danmark i alt møller med en samlet effekt på MW. Vindmøllerne kan dække knap 32 % af elforbruget. Den danske vindmølleindustri omsætter årligt for over 50 mia. kr., hovedsageligt til eksport. Den samlet beskæftigelse i vindmølleindustrien i Danmark inkl. underleverandører skønnes til ca personer. Vestas og Siemens havde tilsammen en verdensmarkedsandel på 20 % i Fakta om Vindenergi Fakta om Vindenergi udgives af Danmarks Vindmølleforening. Faktabladene, der giver faktaoplysninger om en række udvalgte emner, kan rekvireres fra sekretariatet eller hentes på Danmarks Vindmølleforening Ellemarksvej 47, Bygning Århus C Tlf (kl. 9-15, fredag 9-13) Fax Faktablad M5, maj 2013

Indholdsfortegnelse. ELMUSEET 1998 Bjerringbrovej 44, 8850 Bjerringbro Tlf: 86 68 42 11 Fax: 86 68 04 70 E-mail: elmus@elmus.dk Web: www.elmus.

Indholdsfortegnelse. ELMUSEET 1998 Bjerringbrovej 44, 8850 Bjerringbro Tlf: 86 68 42 11 Fax: 86 68 04 70 E-mail: elmus@elmus.dk Web: www.elmus. Indholdsfortegnelse 1. Forord... 1 2. Hvorledes virker en vindmølle?... 1 3. Hvor går strømmen hen?... 2 4. Hvor skal en vindmølle placeres?... 4 5. Hvorfor drejer møllevinger rundt?... 4 6. Vinden og

Læs mere

Opgavesæt om vindmøller

Opgavesæt om vindmøller Opgavesæt om vindmøller ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Forord... 1 Opgaver i udstillingen 1. Poul la Cour... 1 2. Vindmøllens bestrøgne areal... 3 3. Effekt... 4 4. Vindmøller og drivhuseffekt...

Læs mere

HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER

HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER 5. maj 2008 - Første spadestik / Maj 2008 - Første fundament Juli/aug. 2008 - Kabelarbejde indledes Aug. 2008 - Transformerstation installeres HORNS REV

Læs mere

Skitse til en fremtidig forsyning med vedvarende energi på Færøerne.

Skitse til en fremtidig forsyning med vedvarende energi på Færøerne. Skitse til en fremtidig forsyning med vedvarende energi på Færøerne. Af Preben Maegaard, direktør, Folkecenteret for Vedvarende Energi, Danmark, vicepræsident for EUROSOLAR. og Erling Simonsen, formand,

Læs mere

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK Mennesker har i årtusinder udnyttet vinden som energikilde. Udviklingen bevæger sig i dag fra mindre grupper af vindmøller på land til større vindmølleparker på havet. Vindkraft

Læs mere

Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb.

Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb. DET VIGTIGE VAND Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb. VIDSTE DU DET? Vand er en forudsætning for alt liv. Ingen levende organismer, hverken

Læs mere

V90-3,0 MW En lettere vej til mere energi

V90-3,0 MW En lettere vej til mere energi V90-3,0 MW En lettere vej til mere energi Vingeteknologisk innovation 3 44 meter førende vingeteknologi I vores bestræbelser på at forøge effektiviteten for vores V90-3,0 MW mølle har vi foretaget gennemgribende

Læs mere

Tidligere møller i Rørvig

Tidligere møller i Rørvig Rørvig Mølle Rørvig Mølle blev tilbage i 1928 overtaget af Rørvig Naturfredningsforening, som dengang hed Foreningen til Værn om Rørvig Sogns Naturskønhed, to år efter foreningens oprettelse i 1926. Foreningen

Læs mere

Tre vinger, et gear, et tårn og du har en vindmølle

Tre vinger, et gear, et tårn og du har en vindmølle Tre vinger, et gear, et tårn og du har en vindmølle Beretningen om, hvordan inspiration fra en 40 år gammel vindmølle, kombineret med moderne nsk gearteknologi blev basis for en lokal dansk mølleproduktion

Læs mere

MOBIL LAB. Den mobile mølle VIND ENERGI. Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling

MOBIL LAB. Den mobile mølle VIND ENERGI. Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling Den mobile mølle VIND ENERGI Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling MOBIL LAB Introduktion Som supplement til test af vindmøller i Mobil Lab s vindtunnel, giver

Læs mere

Elmuseet i 25 år. inspiration, og elektricitetens betydning nu og i fremtiden kan. blive belyst på den måde, som den fortjener.

Elmuseet i 25 år. inspiration, og elektricitetens betydning nu og i fremtiden kan. blive belyst på den måde, som den fortjener. 1 Elmuseet i 25 år Der var på Gudenaacentralen store og gode lokaler, der ville egne sig til udstilling, og der ville være plads til fremtidige magasiner, der skulle rumme de mange museumsgenstande, der

Læs mere

Juni 2014. Vindkraft i elnettet. By Thomas Hjort (M.Sc.EE) Sr. Turbine architect. Siemens Wind Power. Restricted Siemens AG 2014 All rights reserved.

Juni 2014. Vindkraft i elnettet. By Thomas Hjort (M.Sc.EE) Sr. Turbine architect. Siemens Wind Power. Restricted Siemens AG 2014 All rights reserved. Juni 2014 Vindkraft i elnettet By Thomas Hjort (M.Sc.EE) Sr. Turbine architect A/S Page 1 Answers for energy. Agenda Introduktion Parallel udvikling af elnet og vindmøller En stor industri Netintegration

Læs mere

Klimaforandringer. Vi kan - og vi skal! Indhold. Danmark er verdensmestre - både i vindkraftandel og CO2-udledning. Begge verdensrekorder forpligter!

Klimaforandringer. Vi kan - og vi skal! Indhold. Danmark er verdensmestre - både i vindkraftandel og CO2-udledning. Begge verdensrekorder forpligter! SUND FORNUFT VEDVARENDE ENERGI GOD SAMFUNDSØKONOMI UAFHÆNGIGHED FORSYNINGSSIKKERHED VINDMØLLER DANSKE ARBEJDSPLADSER SELVFORSYNING REN ENERGI LOKALT MEDEJER SKAB GRØN STRØM GODT NABOSKAB MEGET MERE END

Læs mere

Vindenergi Danmark din grønne investering

Vindenergi Danmark din grønne investering Vindenergi Danmark din grønne investering Vindenergi og vindmøller svaret blæser i vinden Vindkraft er en ren energikilde, der ikke bidrager til den globale opvarmning. I Vindenergi Danmark arbejder vi

Læs mere

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand 2011.10.27 1 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall 2 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall er

Læs mere

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM Frederica april 2015 Navn Dato Øre/kWh Marginalomkostning på kulkraft Lav kulpris skyldes; 34 32 30 28 26 24 Lav efterspørgsel Stort udbud Lave omkostninger på udvinding og

Læs mere

Gaia-Wind 133-10/11 kw. Lydsvag, effektiv dansk designet husstandsmølle tilpasset danske forhold med årlig gennemsnitlig vindhastighed på 5,5 m/s.

Gaia-Wind 133-10/11 kw. Lydsvag, effektiv dansk designet husstandsmølle tilpasset danske forhold med årlig gennemsnitlig vindhastighed på 5,5 m/s. Gaia-Wind 133-10/11 kw Lydsvag, effektiv dansk designet husstandsmølle tilpasset danske forhold med årlig gennemsnitlig vindhastighed på 5,5 m/s. Intelligent og decentral forsyning af miljørigtig energi

Læs mere

landskab, ja endog i klart vejr ses Fyn i horisonten bag en bid af Storebælt.

landskab, ja endog i klart vejr ses Fyn i horisonten bag en bid af Storebælt. Løve Mølles historie Den første mølle, der helt klart kan erkendes i byen, blev bygget i 1860. Nogle kilder vil vide, at der i endnu ældre tider skal have ligget en stubmølle i Løve, men det sikre bevis

Læs mere

Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug

Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug Peter Bolwig Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug Solindfald kwh/m2 pr. år Solvarme = varmt vand Solceller = miljørigtig el Solvarme Konventionel solfanger Vakuumrørsolfanger Fra

Læs mere

Danmarks Vindmølleforening Den rigtige vindkraftudbygning

Danmarks Vindmølleforening Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening Den rigtige vindkraftudbygning Regionsmøde Konklusionen først: At planlægge for nye møller - er ikke en stor og vanskelig opgave - er populært hos borgerne - er økonomisk fordelagtig

Læs mere

Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 2003. Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba

Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 2003. Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 23 Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba Dagsorden Præsentation af DV-Energi DV-Energis strategi Tilrettelæggelse af salg og afregning

Læs mere

Kingspan 6/15(10) kw Husstandsmølle. Robust Støjsvag Gennemtestet

Kingspan 6/15(10) kw Husstandsmølle. Robust Støjsvag Gennemtestet Kingspan 6/15(10) kw Husstandsmølle Robust Støjsvag Gennemtestet CBC Energy hjælper dig til at blive en CO 2 -venlig husstand Vil du have egen vindmølle? -og spare miljøet for ca. 9 ton CO 2 om året Bor

Læs mere

Vindkraft gennem tiderne. Hvordan opstår vind? Hvordan virker en vindmølle? Hvor stilles vindmøller op?

Vindkraft gennem tiderne. Hvordan opstår vind? Hvordan virker en vindmølle? Hvor stilles vindmøller op? Printversion of www.vestas.com/dupowdk/ Vindkraft gennem tiderne Hvordan opstår vind? Hvordan virker en vindmølle? Vindmølleprojekter Hvor stilles vindmøller op? Vind gennem tiderne Vindens fascinerende

Læs mere

Integration af vindkraft. Flemming Nissen

Integration af vindkraft. Flemming Nissen Integration af vindkraft CEPOS og CEESA analyser Flemming Nissen Baggrund Grunden til at det er vigtigt at beskæftige sig med problemstillingerne i forbindelse med integration af vindkraft i elsystemet

Læs mere

DMP Mølleservice. Dansk Vindmølleforening Erfa og informationsmøde for mølleejere. Torsdag den 27. september 2012, Vingsted

DMP Mølleservice. Dansk Vindmølleforening Erfa og informationsmøde for mølleejere. Torsdag den 27. september 2012, Vingsted DMP Mølleservice Dansk Vindmølleforening Erfa og informationsmøde for mølleejere Torsdag den 27. september 2012, Vingsted Carsten Brinck Salgsdirektør 1 DMP Service og reparation af vindmøller siden 1987

Læs mere

Esbjerg Havn Strategi for Esbjerg Havn frem mod 2023. Årets Offentlige Bestyrelseskonference Flemming N. Enevoldsen, Bestyrelsesformand

Esbjerg Havn Strategi for Esbjerg Havn frem mod 2023. Årets Offentlige Bestyrelseskonference Flemming N. Enevoldsen, Bestyrelsesformand Esbjerg Havn Strategi for Esbjerg Havn frem mod 2023 Årets Offentlige Bestyrelseskonference Flemming N. Enevoldsen, Bestyrelsesformand Indhold Esbjerg Havn - En kommunal selvstyrehavn Lidt tal Forretningsområder

Læs mere

Foruden det her omtalte Aktiv vidensformidling var 2008 præget af et nyt projekt, som bidrog til en større aktivitet på centeret.

Foruden det her omtalte Aktiv vidensformidling var 2008 præget af et nyt projekt, som bidrog til en større aktivitet på centeret. Folkecenterets ledelsesberetning for år 2008 Den primære aktivitet på Folkecenteret har også i 2008 været projektet Aktiv Vidensformidling. Som vi før har sagt så er projektet et fireårigt projekt, som

Læs mere

Integreret energisystem Elevvejledning

Integreret energisystem Elevvejledning Integreret energisystem Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas, skal der bruges vedvarende

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

I 00erne lukker regeringen ned for vedvarende energi i 2002. Igangværende projekter bliver skrinlagt. 4 år senere genoplives vindmøllebranchen; de

I 00erne lukker regeringen ned for vedvarende energi i 2002. Igangværende projekter bliver skrinlagt. 4 år senere genoplives vindmøllebranchen; de Vi valgte at invitere jer til Ringkøbing, som ligger centralt i Vestjylland. Det er her og i den øvrige del af yder Danmark vi har fremtidens energikilder. Her fødes de nye ideer om at udnytte ressourcerne

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

ERTMS et nyt erhvervseventyr i

ERTMS et nyt erhvervseventyr i ERTMS et nyt erhvervseventyr i Danmark? SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. 1250 KØBENHAVN K TELEFON: 7027 0740 FAX: 7027 0741 WWW.COPENHAGENECONOMICS.COM Betydningen af servicedirektivet for væksten i EU DG Enterprise

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009 og 2010 - højere i 2011? - De 2 seneste

Læs mere

Nye globale krav til virksomheder

Nye globale krav til virksomheder Nye globale krav til virksomheder og regional udvikling Jan Hylleberg Adm. direktør Vindmølleindustrien Omsætning mere end fordoblet fra 2005 2008 Bn Euro 12 10 8 6 4 2 0 2005 2006 2007 2008 Vindmølleindustriens

Læs mere

Energi. Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse

Energi. Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse EN ERGI 21 Energi Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse Trin 1: undersøge hverdagsfænomener, herunder farver, lys og lyd beskrive vigtige funktioner og steder i lokalområdet: hvor vi bor,

Læs mere

Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft

Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft Vind Geografiske begrænsninger Kræver områder med regelmæssige vinde. Som regel er det flade områder uden store forhindringer, der kan bremse vinden, som er ideelle.

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Attraktive vindmøller og solanlæg til salg 2014 Opdateret 01/04 2014

Attraktive vindmøller og solanlæg til salg 2014 Opdateret 01/04 2014 Attraktive vindmøller og solanlæg til salg 2014 Opdateret 01/04 2014 PROJEKTER TIL SALG Vi har en række attraktive vindmølle- og solprojekter og andele i vindmølleprojekter til salg, til meget attraktive

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

Vindmøller ved Lyngbygård Medejerskab, værditab og grøn pulje

Vindmøller ved Lyngbygård Medejerskab, værditab og grøn pulje Vindmøller ved Lyngbygård Medejerskab, værditab og grøn pulje 13. August 2013 Aftenens emner Vindmølleområdet Værditab Grøn pulje Vindmølleanparter - køberetsordningen Økonomi i en vindmølleanpart Vedtægter

Læs mere

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Af Preben Maegaard og Jane Kruse Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Nu er der jo kommet gang i tingene på energicentret igen? Den bemærkning hører vi

Læs mere

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Stå under en 150 meter høj vindmølle den 31. maj 2011

Stå under en 150 meter høj vindmølle den 31. maj 2011 INVITATION Stå under en 150 meter høj vindmølle den 31. maj 2011 Tirsdag den 31. maj inviteres Agenda 21 Udvalgets medlemmer og medlemmer af Østsjællands Miljø- og Energiforening (ØMEF) på en eftermiddagsudflugt

Læs mere

Vindkraft skal være offentlig forsyningsvirksomhed og ikke et investeringsobjekt.

Vindkraft skal være offentlig forsyningsvirksomhed og ikke et investeringsobjekt. Vindkraft skal være offentlig forsyningsvirksomhed og ikke et investeringsobjekt. Af Preben Maegaard, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Senior vicepræsident EUROSOLAR, Den Europæiske Forening

Læs mere

Jegindø Elværks start 1929

Jegindø Elværks start 1929 EGNSHISTORISK FORENING for Thyholm og Jegindø Årsskriftet for 1999 (26. årgang ). Siderne 34-40. Jegindø Elværks start 1929 af John Knudsen, Tjørring. John Knudsen, født på Jegindø i 1959 som søn af Sv.

Læs mere

Bølgekraft kommerciel med elmåler ordningen i Danmark. Enkelt og billigt.

Bølgekraft kommerciel med elmåler ordningen i Danmark. Enkelt og billigt. Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 277 Offentligt Resen Waves LOPF Bøjer Bølgekraft kommerciel med elmåler ordningen i Danmark. Enkelt og billigt. Af: Per Resen Steenstrup prs@resen.dk

Læs mere

ERFA dag. 26. september 2014

ERFA dag. 26. september 2014 ERFA dag. 26. september 2014 11:10 12:00 DVs teknikere Eftersyn af vinger Skader på vinger på store møller Hvad ser vi på nye møller Eftersyn ved skift af servicefirma Slid af krøjeplader på Bonus møller

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til solcelleguiden Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til produktion af el med solceller. Solceller

Læs mere

Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig

Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig Præsentation Kort om brint Brints historie Produktion, lagring og forbrug NAHA Brint i Grønland 2 Brint Det mest

Læs mere

ENERGY. Leg og lær med vedvarende energi

ENERGY. Leg og lær med vedvarende energi ENERGY Leg og lær med vedvarende energi Hvordan sikrer vi, at vores bæredygtig generation? Vi har alle et ansvar over for vores klode. Naturens råstoffer er ikke uendelige, og vores beskyttende ozonlag

Læs mere

Forstå din elregning

Forstå din elregning Forstå din elregning Når rudekuverten med din elregning dumper ind ad brevsprækken, er det ikke kun dit elselskab, du punger ud til. Den egentlige elpris udgør kun cirka en fjerdedel af din samlede elregning.

Læs mere

Inspiration til undervisning 2015 Grundskoler

Inspiration til undervisning 2015 Grundskoler Inspiration til undervisning 2015 Grundskoler 1 Indhold Rundvisninger og undervisning 0.-3. klasse 4.-6. klasse 7.-10. klasse Natur Tangeværket x x x Hjælp dyrene hjem x x Når naturen flytter ind x x x

Læs mere

Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle)

Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle) Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle) Vedvarende energianlæg kan for eksempel være solcelleanlæg, vindmøller, biomasseanlæg og biogasanlæg. Ejer du vedvarende energianlæg eller har andele i et

Læs mere

rapport fra megavind juni 2008 Strategiske indsatsområder for forskning, udvikling og demonstration indenfor vindenergi

rapport fra megavind juni 2008 Strategiske indsatsområder for forskning, udvikling og demonstration indenfor vindenergi rapport fra megavind juni 2008 Strategiske indsatsområder for forskning, udvikling og demonstration indenfor vindenergi 1 Baggrund Siden efteråret 2006 har partnerskabet Megavind arbejdet med at udvikle

Læs mere

Copyright 2011 Gregers N.S. Larsen

Copyright 2011 Gregers N.S. Larsen Copyright 2011 Gregers N.S. Larsen 1 Navn: Gregers N.S. Larsen Udannelse: Stud.polyt.Energi(ingeniørstuderende indenfor energi) Speciale i termodynamik Billedefra UNF Aarhus tur til atomkraftværket Brokdorfi

Læs mere

Husstandsmøller & Solcelleanlæg

Husstandsmøller & Solcelleanlæg Husstandsmøller & Solcelleanlæg Infoaften - Solid Wind Power, SWP 10 kw og SWP 25 kw Anders Ztorm, Adm. Direktør Solenergi Danmark A/S, Dagsorden 1. Præsentation af Solenergi Danmark 2. Politiske målsætninger

Læs mere

Solceller på kommunale bygninger. Dansk Solcelleforening

Solceller på kommunale bygninger. Dansk Solcelleforening Solceller på kommunale bygninger Ove Folmer Jensen SEKRETARIATET Dansk Solcelleforening Hvem er Dansk Solcelleforening Brancheforening der arbejdet for at fremme og understøtte solcelleaktiviteter i Danmark

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Orientering om nyt vindmølleområde ved Knaplund

Orientering om nyt vindmølleområde ved Knaplund Orientering om nyt vindmølleområde ved Knaplund 6. Maj 2013 Aftenens tema: Hvordan gør vi i fællesskab et mølleprojekt ved Knaplund til en god sag for: Naboer Lokalområdet Klimaet Ringkjøbing-Skjern Kommune

Læs mere

Integreret energisystem vind Elevvejledning

Integreret energisystem vind Elevvejledning Undervisningsmateriale fra Integreret energisystem vind Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og

Læs mere

Vilsbæk Møllelaug I/S

Vilsbæk Møllelaug I/S Beretning til Generalforsamling i Vilsbæk Møllelaug I/S den 22. april 2009 på Holbøl Landbohjem kl. 19.30. Møllelaugets 3 møller har i 2008 produceret 3.432.681 kwh. Vindmæssigt er vi dermed tilbage på

Læs mere

Beretning 2009. Produktion

Beretning 2009. Produktion Beretning 2009 Driften af vores vindmølle er stabil og tilfredsstillende. Den kører heldigvis uden de store problemer. Møllen får sin faste service 2 gange om året, et stort og et lille eftersyn, og får

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET Sikker gevinst hver dag! Nu kan du få solcelleanlæg i Sonnenkraft kvalitet www.sonnenkraft.dk SOLENS KRAFT Og energi. Helt gratis! Solen er stået op i mere end 4,57 milliarder år. Og hver dag udsendes

Læs mere

Hvor længe holder en vindmølle?

Hvor længe holder en vindmølle? for mølleejere drift & vedligeholdelse Hvor længe holder en vindmølle? Af Strange Skriver Teknisk konsulent i Danmarks Vindmølleforening Hvor længe holder en vindmølle? Det korte svar er: Lige så længe

Læs mere

Vindlaboratoriet. Vindenergi

Vindlaboratoriet. Vindenergi Vindlaboratoriet Vindenergi Vindenergi er en af de meget synlige energiformer, når vi snakker om vedvarende energi. Overalt ser man vindmøller i landskabet, og i mange år har Danmark været blandt de førende

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

En købmandsfamilie i Sydvestjylland.

En købmandsfamilie i Sydvestjylland. 1 Alslev Vindmølle omkring 1915 En købmandsfamilie i Sydvestjylland. Da lærer Karl Kristiansen (1858-1941) omkring 1925 flyttede fra Sjelborg og købte vindmøllen i Alslev af bygmester Alfred Knudsen, blev

Læs mere

Lav jeres egen vandmølle Placering: ved kornmøllen

Lav jeres egen vandmølle Placering: ved kornmøllen Lav jeres egen vandmølle Placering: ved kornmøllen Der har været fem vandmøller i Mallings Kløft, og I står nu ved den første, der har været brugt til at male korn. Det var vigtigt for mølleren at få så

Læs mere

POWER GRID SPILLEREGLER

POWER GRID SPILLEREGLER POWER GRID SPILLEREGLER FORMÅL Hver spiller repræsenterer et energiselskab som leverer elektricitet til et antal byer. I løbet af spillet køber hver spiller et antal kraftværker i konkurrence med andre

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

SIDE 9 MANDEN. Kenneth Jensen. Alder: 42. Start i branchen: 1984. Stilladsudd.: ERFA 1

SIDE 9 MANDEN. Kenneth Jensen. Alder: 42. Start i branchen: 1984. Stilladsudd.: ERFA 1 SIDE 9 MANDEN Navn: Bopæl: Kenneth Jensen Esbjerg Alder: 42 Start i branchen: 1984 Nuværende firma: SUB.C. Partner Stilladsudd.: ERFA 1 - Allerførst et stort tillykke med dit 25 års jubilæum i stilladsbranchen,

Læs mere

V112-3.0 MW. Én vindmølle til én verden. vestas.com

V112-3.0 MW. Én vindmølle til én verden. vestas.com V112-3.0 MW Én vindmølle til én verden vestas.com VI LEVERER DEN ØNSKEDE VINDKRAFT ÉN HØJTYDENDE OG PÅLIDELIG VINDMØLLE TIL ÉN VERDEN Højtydende og pålidelig V112-3,0 MW er en højtydende og pålidelig

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

NR 32 JUNI 2003 VINDFORMATION

NR 32 JUNI 2003 VINDFORMATION NR 32 JUNI 2003 N Y H E D E R F R A V I N D M Ø L L E I N D U S T R I E N VINDFORMATION L E D E R MEST FOR PENGENE Inden de første havmølleparker kommer i udbud, skal fundamentet være i orden. Erfaringer

Læs mere

Kaos truer vindmøllesektoren Mange års politisk styring med tilskud/overpriser til el-energi fra vind og sol styrer mod kollaps.

Kaos truer vindmøllesektoren Mange års politisk styring med tilskud/overpriser til el-energi fra vind og sol styrer mod kollaps. Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del Bilag 110 Offentligt (01) Klima-, og Energiminister Rasmus Helveg Petersen Miljøminister Kirsten Brosbøl Skatteminister Morten Østergaard Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget

Læs mere

ENERGIOPSAMLER. Vores produkt består af: NICKLAS FREDERIKSEN MATHIAS SKIFTER ANDERSEN RASMUS KEIWE 8.B Antvorskov Skole

ENERGIOPSAMLER. Vores produkt består af: NICKLAS FREDERIKSEN MATHIAS SKIFTER ANDERSEN RASMUS KEIWE 8.B Antvorskov Skole ENERGIOPSAMLER ) Vores produkt består af: - Rapport, 23 sider - 3D printet vandmølle - En Energiopsamler - Poster NICKLAS FREDERIKSEN MATHIAS SKIFTER ANDERSEN RASMUS KEIWE 8.B Antvorskov Skole Energiopsamler

Læs mere

Sig farvel til elregningen - én gang for alle

Sig farvel til elregningen - én gang for alle Sig farvel til elregningen - én gang for alle Udnyt vores gratis og mest vedvarende energikilde: Solen DanmarksPaneler gør sol til strøm - året rundt Miljørigtigt CO 2 reducerende Få GRATIS varme når DanmarksPumpen

Læs mere

Forsikringsmægler Michael Andersen. Vindmølleforeningens erfa møde Vingsted Centret 27. September 2013

Forsikringsmægler Michael Andersen. Vindmølleforeningens erfa møde Vingsted Centret 27. September 2013 Forsikringsmægler Michael Andersen Vindmølleforeningens erfa møde Vingsted Centret 27. September 2013 Risici ved tegning af forsikringer Dækningskombinationer møller Ansvarsforsikring Retshjælpsforsikring

Læs mere

OPDATERET ANMELDELSE AF TESTMØLLEPROJEKT

OPDATERET ANMELDELSE AF TESTMØLLEPROJEKT OPDATERET ANMELDELSE AF TESTMØLLEPROJEKT Dato: Oprindelig 07.08.2013, opdateret 17. februar 2014 Projekt: 4 prototypemøller og en målemast i Velling Mærsk i Ringkøbing-Skjern Kommune Projektopstiller:

Læs mere

Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER. Electra / Maj 2012 / 05

Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER. Electra / Maj 2012 / 05 Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER Bygningen af høreapparatvirksomheden Widex' nye og CO2-neutrale hovedsæde er et forvarsel om behovet for ny viden hos installatørerne, men

Læs mere

F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED VE- AN L Æ G

F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED VE- AN L Æ G F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED R EGERI NG ENS FO RS L AG TI L EN NY MO DE L FO R S TØ TTE TIL SOLCELLE ANLÆG OG ØVRIGE SMÅ VE- AN L Æ G 12. november 2012 J.nr. Ref. rzs I

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller

Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller Vindenergi Danmark Niels Dupont Februar 2014 Vindenergi Danmark Navn Dato Markedsopdatering Dagsorden Om Vindenergi Danmark Vindmøller efter 1.1. 2014 Valg af

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Biobrændsel. fyringsanlæg. Træpiller. - Flis, halm og træpiller... Fuldautomatiske. www.linka.dk

Biobrændsel. fyringsanlæg. Træpiller. - Flis, halm og træpiller... Fuldautomatiske. www.linka.dk Biobrændsel - Flis, halm og træpiller... Træpiller Fuldautomatiske fyringsanlæg www.linka.dk Fyringsteknologi til biobrændsler Forbrændingsherd Forbrændingsteknik Fyringsteknologien til biobrændsler er

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

Nye grønne forretningsmuligheder

Nye grønne forretningsmuligheder Nye grønne forretningsmuligheder - Introduktion til CleanTEKmidt Marts 2012, Henrik Skou Pedersen Disposition Intro Baggrund, muligheder og drivere for grøn vækst CleanTEKmidt, et udviklingsprogram for

Læs mere

Sig farvel til elregningen - én gang for alle

Sig farvel til elregningen - én gang for alle Sig farvel til elregningen - én gang for alle Udnyt vores gratis og mest vedvarende energikilde: Solen DanmarksPaneler gør sol til strøm - året rundt Miljørigtigt CO 2 reducerende Få GRATIS varme når DanmarksPumpen

Læs mere

www.hjortrimmen.dk/ 1 Januar 2009 Af Kjeld W. Johansen

www.hjortrimmen.dk/ 1 Januar 2009 Af Kjeld W. Johansen www.hjortrimmen.dk/ 1 Januar 2009 Af Kjeld W. Johansen Indkaldelse til ordinært interessentskabsmøde. Hermed indkaldes interessenterne i Hjortrimmen Vindmøllelaug I/S til ordinært interessentskabsmøde.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg Januar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 25/2013 om ændringen af støtten

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere