PET - på Århus Kommunehospital - fylder rundt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PET - på Århus Kommunehospital - fylder rundt"

Transkript

1 I denne serie på tre artikler beskrives en afart af kemi kaldet PET-radiokemi. I artikel et gives der en introduktion til emnet og i artikel to og tre beskrives forskellige sporstoffers synteser. PET - på Århus Kommunehospital - fylder rundt PET-radiokemi forener på fascinerende vis organisk, analytisk, medicinal og nuklear kemi. Det er en afart af kemi, som en del kemikere ikke kender til, mest af alt fordi der kun er to PET-centre i Danmark - det ene findes på Århus Kommunehospital Af Svend Borup Jensen, PET-centret, Århus Kommunehospital De fleste danskeres første indskydelse, når de hører forkortelsen PET, vil formodentlig være»politiets Efterretnings Tjeneste«, men det er ikke det, der menes her. PET står i denne sammenhæng for Positron-Emissions-Tomografi. Som navnet antyder, har PET noget at gøre med ustabile atomer, der henfalder ved udsendelse af en positron, der så indirekte bruges til at danne en tomografi. En tomografi er en afbildning af et legeme, hvor kun et bestemt lag træder (skarpt) frem, snitoptagelse [1]. Sammenligner man PET med et normalt røntgenbillede, kan man sige, at man ved røntgenbilledet kun får et tværsnit - nemlig hele kroppens, hvor man ved PET får mange billeder efter salami-princippet. Ved røntgen ser man på materiale, der absorberer røntgenstrålerne, ved PET ser man på biologiske processer. Ved et PET-studie injiceres et radioaktivt mærket sporstof, der derefter vha. en PET-skanner kan følges rundt i kroppen (billede 1). Man er f.eks. interesseret i blodgennemstrømning som et mål for, hvor der sker noget, optagelsen af et stof, eller om et potentielt lægemiddel ender det rigtige sted i kroppen. Anvendelsesmuligheder for PET er mange. I artikelserien beskrives processen, fra man fremstiller PET-isotoperne, indbygger dem i de relevante molekyler, til man står med det endelige produkt, PET-billederne. Skanningsteknikker som f.eks. CT og MR giver fortrinsvis strukturelle informationer, hvorimod man ved en PET-undersøgelse undersøger kroppens kemi/biokemi. De fleste sygdomme skyldes biologiske processer eller mangel på samme, og det er den primære årsag til, at PET er og vil vedblive at være et vigtigt diagnosticeringsredskab for lægerne. PET bruges bl.a. til diagnosticering af så forskellige sygdomme som kræftsvulst/ metastaser (metastaser er kræftceller, der kommer fra en kræftsvulst, og som selv kan danne nye kræftsvulster i andet væv eller organ), i forbindelse med hjerteproblemer eller ved hjernesygdomme - bl.a. Alzheimers. Historisk introduktion I»gamle dage«var man tvunget til at bruge radioaktive isotoper, som de var. Man kunne derfor kun se på de få systemer, dem hvor det gav mening at bruge et radioaktivt atom uden at indsætte det i et molekyle; iod er et eksempel på et sådant system. Billede 1. PET-skanneren på Århus Kommunehospital. Billede 2. En åben 16 MeV cyklotron. 32

2 RADIOKEMI Iodatomet indbygges i hormonerne T 3 og T4 i skjoldbruskkirtlen. Disse hormoner har stor indvirkning på mange forskellige funktioner rundt om i kroppen, heriblandt stofskifte og vækst. Radioaktivt iod bruges til at undersøge, hvordan og om skjoldbruskkirtlen virker, som den skal, dvs. syntetiseres de to føromtalte hormoner. Til diagnosticering af sygdomme er technetium (99mTc) den mest brugte radioaktive isotop i dag. Technetium-99m s store udbredelse skyldes især dets og moderisotopens (molybdenum99) fysisk-kemiske egenskaber. Molybdenum-99 kan produceres ret simpelt og kan fanges på en oprensningssøjle. 99Mo henfalder til 99mTc med en halveringstid på 66 dage; 99mTc binder sig langt dårligere til oprensningssøjlen end 99Mo, man Billede 4. Annihilation. Med PET kan man vha. mærkede stoffer, der er identiske med dem kroppen bruger, studere forskellige stoffers optagelse og fordeling. Positron-emitterende isotoper som ilt-15, kulstof-11, fluor-18 og kvælstof-13 kan erstatte naturligt forekommende stabile atomer. Den eneste forskel, der er mellem de stoffer, man ønsker at undersøge, det være sig farmaka, receptorligander eller andre forbindelser, er, at et stabilt atom, ilt-16, kulstof-12, fluor-19 eller kvælstof-14 er blevet udskiftet med et ustabilt atom. Denne forskel kan kroppen normalt ikke detektere. I teorien har man derfor mulighed for at mærke alle organiske forbindelser vha. PET-radiokemi. Et eksempel på forskellen mellem et technetium-mærket sporstof og et PET-sporstof er Tc-99m TRODAT [2] kontra C-11 CFT (figur 1). Begge sporstoffer er designet til at binde reversibelt til dopamintransporterne. Dopamin er et signalstof, der findes i hjernen. Ved sygdomme som f.eks. Parkinsons eller hyperaktive børn kan der være gået kludder i dette system, hvorfor man i høj grad er interesseret i at kunne undersøge systemets tilstand. Det er svært at udvikle gode technetium-sporstoffer, specielt stoffer man Figur 1. kan derfor dagligt vaske 99mTc af oprensningssøjlen og efterlade 99 Mo. Technetium-99m har en halveringstid på seks timer, hvilket er passende for radiomærkede stoffer. Den henfalder ved at udsende en gammafoton med en energi, der kan detekteres vha. et natriumiodidkrystal. Naturligt forekommende stoffer indeholder ikke technetium, og man er derfor altid nødt til at substituere et eller andet med technetium. Da kroppen er meget selektiv med, hvilke stoffer der kommer hvor, er denne substitution ikke altid lige hensigtsmæssig. Dvs. man undersøger forskellige systemer i kroppen vha. technetium-indeholdende molekyler, der ikke er kemisk/ biologisk identiske med de stoffer kroppen bruger. Billede 3. Cyklotronen, M: Halvdelen af magneten, D: Dee, targetholderne, S: Strippingfolie. 33

3 ønsker skal krydse BBB (Blood Brain Barrier), fordi de bliver store og klodsede ift. PET-sporstofferne. Det kan bedst illustreres ved et eksempel: Det mest brugte technetium-sporstof Tc-99m Sestamibi [technetiumhexa(2-methoxyisobutylisonitril)] (figur 1) bruges til at undersøge blodgennemstrømning. Med PET benyttes O-15-mærket vand eller N-13-mærket ammoniak for at se på blodgennemstrømning. Produktion af positronemitterende atomer PET-isotoper er forholdsvis kortlivede isotoper. De mest anvendte er ilt-15, nitrogen-13, kulstof-11, og fluor-18, der har halveringstider på hhv. 2, 10, 20 og 110 minutter. Pga. den meget korte halveringstid er man nødt til at have en cyklotron samt et PET-radioaktivitetslaboratorium og et kvalitetslaboratorium»on site«, for at PET-centret kan fungere. Cyklotronen, som vi har i Århus, er en»self shielded«16 MeV cyklotron (billede 2). Dvs. at den er afskærmet med bly og vand, der er beriget med bor-10 til at indfange radioaktiv modsat på dem. Protoner eller deuteroner drejes væk fra centrum, og man beskyder»target«med dem. I Århus er der seks forskellige targetholdere. Selve target er stoffet inde i targetholderne (billede 3). Kernereaktionerne, der foregår i»target«, er beskrevet i tabel 1. Tabel 1. Produkterne fra kernereaktionerne sendes til vores Hot-lab (kaldes sådan da der arbejdes med hot-kemi/radioaktiv kemi). I hot-lab inkorporeres de radioaktive isotoper i molekyler, der har humanbiologisk interesse. Hvad er det, man ser med PET? Vha. PET undersøger man biokemiske processer in vivo (i den levende organisme). Det er lettest at forklare ved nogle eksempler. Et dårligt hjerte har næsten altid noget med blodgennemstrømningen at gøre. Enten som årsag eller som et symptom. Når blodgennemstrømningen skal undersøges kan man f.eks. bruge O-15 vand, N-13 ammoniak eller O-15 butanol. Det valgte sporstof sprøjtes ind i en vene, hvorefter man kan se blodgennemstrømningen af hjertet vha. en PET-skanner. Har dele i hjertet været uden blodgennemstrømning et stykke tid, kan man undersøge om hjertevævet er beskadiget. Her bruges sporstoffet F-18 FDG (fluorodeoxyglucose). Det er et monosaccharid, der bruges til at undersøge kroppens glucosemetabolisme, dvs. kroppens sukker-energiomsætning. Dødt væv har selvfølgelig ikke noget energiforbrug. Samme sporstof kan også bruges til at undersøge for nogle former for kræftknuder. Kræftceller har den egenskab, at de vokser meget hurtigere end andre celler, hvorfor de skal bruge meget mere energi end Billede 5. Gammeldags skanner. stråling fra cyklotronen (bor-10 til at fange neutroner og blyet til at tage γ -strålingen). Cyklotronen genererer de ustabile atomer ved at producere elektroner inde i et stærkt magnetfelt. Elektronerne skydes igennem en H 2 - eller D 2 -gas og genererer negative hydrogeneller deuteronpartikler. Partiklerne accelereres ved at alternere dee-spændingen på 35 kv (billede 3). Partiklerne H - eller D - cykler ca. 500 gange rundt for til sidst at have opnået en hastighed på ca. en tiendedel af lysets hastighed ( m/s). Ved denne hastighed er de nået helt ud til kanten af»cirkel/spiral«-banen, som de beskriver. Her banker de ind i et strippingfolie, hvor de»strippes«for deres elektroner. Der kommer positive protoner eller deuteroner ud på den anden side. Fordi de har modsat ladning ift. H - og D -, vil magnetfeltet virke 34 Billede 6. De to billeder til højre er FDG-skanninger af kræftknuder. Billedet ovenover er et skan af en Parkinsonpatient over for en rask, hvor man har brugt sporstoffet F-DOPA.

4 andre celler. Med et FDG-skan kan man derfor se kræftformer, der får deres energi fra sukker, tidligere end ved andre diagnostiske metoder. PET kan også bruges til at studere hjernefunktioner. Man vælger f.eks. et sporstof, der specifikt vil binde sig til en receptor eller receptorgruppe. Først undersøges hjernen uden påvirkning og dernæst med direkte eller indirekte påvirkning. Forsøget gentages og forskellen bestemmes. Man kan også undersøge en gruppe af patienter mod en tilsvarende normal gruppe. Billeddannelsen PET er en forholdsvis ny teknik. Den første medicinske applikation var påvisningen af en hjernetumor i 1951 [3]. Billederne fremkom ved at placere det, der skulle optages, mellem to detektorer. En af de første PET-skannere ses på billede 4. Forsøgspersonerne ligner en mellemting mellem Médusa og én, der er ved at blive permanentet. I dag har man meget mere sofistikerede systemer, der består af flere ringe af detektorer, der hver især består af krystaller, der kan omdanne gammastrålingen til et elektrisk signal (billede 1). Når en positronemitterende partikel henfalder, når positronen max. 1-2 mm, inden den sammensmelter med en elektron (billede 5). Det kaldes en annihilation, altså når to modsat ladede partikler forener sig under omdannelse af deres masse til energi [4]. Her sammensmelter en elektron og en positron og omdannes til energi i form af gammastråling (ifølge Albert Einstein E=mc 2 ). Der skal både være masseenergi og impulsbevarelse, så der sker en udsendelse af gammastråling i to retninger (med samme energi: 511keV), 180º ift. hinanden. Man kender gammastrålingens hastighed (lysets hastighed), og man ved, at de to gammastråler fremkom ved en annihilation, der blev udsendt 180º ift. hinanden. Det betyder, at man ved at detektere tidspunktet og ved at koble de to gammastrålinger sammen, i teorien kan beregne, hvor annihilationen skete. Vi ved, at en positron bevæger sig meget kort, inden den forårsager en annihilation. Altså haves en metode til tredimensionalt at bestemme, hvor det PET-mærkede sporstof var, da det henfaldt. Den beskrevne metode (»time of flight«) bruges dog ikke endnu. I stedet laver man en matematisk rekonstruktion af dataene for derved at fremstille et billede. Ved detektion af tilpas mange af disse henfald kan man generere PET-billeder (billede 6). I begyndelsen blev PET mest brugt i forskningsøjemed, men igennem de seneste 20 år er en klinisk pendant vokset frem. På verdensplan laves der i dag betydeligt flere kliniske PETskanninger end forskningsskanninger. Det gælder ganske vist ikke for vores center i Århus, hvor ca. 75% af skanningerne sker i forskningsøjemed. Den kliniske anvendelse af PET har gjort, at man siden 2000 har kunnet købe en PET/CT-skanner, hvor de to billeddiagnostiske discipliner er kombineret. En lille aperitif til PET-radiokemi Der findes to PET-centre i Danmark - et på Århus Kommunehospital og et på Rigshospitalet i København. PET-radiokemi skiller sig ud fra anden kemi ved, at man arbejder med radioaktive isotoper med meget korte halveringstider. Det dikterer, hvad man kan, og i særdeleshed hvad man ikke kan. Man er tvunget til at gøre brug af synteser og oprensningsmetoder, som forløber meget hurtigt, og som kan automatiseres. Vi kan typisk klare syntese og oprensning på mellem 5 minutter og 2 timer. Denne artikel har omhandlet andre facetter af PET end netop kemien, det vil der imidlertid blive rådet bod på i de næste to artikler. Artikel 2 bringes i»dansk kemi«nr. 10 og handler om sporstoffer, der er mærket med ilt-15, nitrogen-13 og fluor-18. Den sidste artikel bringes i nr. 11 og omhandler sporstoffer mærket med carbon adresse: Svend Borup Jensen: svend@pet.auh.dk Referencer 1. Gyldendals røde Fremmedord ordbog, 10 udgave ISBN , side Kung H.F., Development of Tc-99m labeled tropanes: TRODAT- 1, as a dopamine transporter imaging agent. Nucl. Med. Bio. 28: Sweet, W.H., The use of nuclear disintegration in diagnosis and treatment of brain tumors. N. Engl. Med. 245: Gomme J, 1997, Isotopteknik 1- radioaktive isotoper og ioniserende stråling i biologi og medicin. Gads Forlag 1 udgave, ISBN: Nyt om... flagermus Under Anden Verdenskrig blev beboerne på Stillehavsøen Guam angrebet af en hjernesygdom, der mindede om Parkinsons sygdom. Man mente, at det skyldtes, at de pga. mangel på mad spiste frøene af en palme Cycas circinalis. Disse frø indeholder dels en»aparte«aminosyre β-methylaminoalanin (1). Alanin er en af de livsnødvendige aminosyrer, mens (1) er giftig. Dels indeholder de et stof, Cycasin, som formodes at være både neurotoksisk og mutagent. Der er blot det problem, at beboerne skulle spise usandsynligt store mængder af cycasfrø, for at man kunne forklare fænomenet. De spiste imidlertid også store mængder af en kattestor flagermus»flying fox«. Denne flagermus yndlingsspise er cycasfrø, som den hver nat spiser to gange sin egen vægt af. Nyere undersøgelser synes at vise, at flagermusene opkoncentrerer giftstofferne, uden selv at tage skade af dem. Når menneskene spiser flagermusene, bliver de imidlertid forgiftede. Man kender noget tilsvarende ved muslingeforgiftninger, hvor muslingerne har spist giftige alger, hvilket ikke generer dem; men når mennesker spiser muslingerne, får de en dødelig forgiftning. Carl Th. Bats on the brain, New Scientist 6. april 2002, side 15; Cycad neurotoxins, consumption of flying foxes, Neurology, : 956 Teknisk oversættelse kemi og kemiteknik Forskrifter Datablade Vejledninger Afhandlinger Engelsk Fransk Italiensk Norsk Tetralix Postboks Virum Tlf.: Fax: mail@tetralix.dk 35

5

Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse:

Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse: Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Et atom har oftest to slags partikler i atomkernen. Hvad hedder partiklerne? Der er 6 linjer. Sæt et kryds ud for hver linje.

Læs mere

Fysik A. Studentereksamen

Fysik A. Studentereksamen Fysik A Studentereksamen stx132-fys/a-15082013 Torsdag den 15. august 2013 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 9 sider Side 1 af 9 Billedhenvisninger Opgave 1 U.S. Fish and wildlife Service Opgave 2 http://stardust.jpl.nasa.gov

Læs mere

Nuklearmedicin PET og nye sporstoffer

Nuklearmedicin PET og nye sporstoffer Nuklearmedicin PET og nye sporstoffer Af Thomas Levin Klausen og Søren Holm, Klinik for klinisk fysiologi, nuklearmedicin & PET, Rigshospitalet I nuklearmedicin anvendes radioaktivt mærkede sporstoffer

Læs mere

31500: Billeddiagnostik og strålingsfysik. Jens E. Wilhjelm et al., DTU Elektro Danmarks Tekniske Universitet. Dagens forelæsning

31500: Billeddiagnostik og strålingsfysik. Jens E. Wilhjelm et al., DTU Elektro Danmarks Tekniske Universitet. Dagens forelæsning 31500: Billeddiagnostik og strålingsfysik Jens E. Wilhjelm et al., DTU Elektro Danmarks Tekniske Universitet Dagens forelæsning Røntgen Computed tomografi (CT) PET MRI Diagnostisk ultralyd Oversigter Kliniske

Læs mere

Christian Søndergaard, Hospitalsfysiker

Christian Søndergaard, Hospitalsfysiker Christian Søndergaard, Hospitalsfysiker!"#$%&&&' '% (&) &! "* + + ",# -./0 -.0 Nuklear medicin Diagnostik (og terapi) baseret på radionuklider. Gammakamera (Anger kamera) Et passende radiofarmakon indgives

Læs mere

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele Atomets bestanddele Indledning Mennesket har i tusinder af år interesseret sig for, hvordan forskellige stoffer er sammensat I oldtiden mente man, at alle stoffer kunne deles i blot fire elementer eller

Læs mere

Strålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen

Strålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen Strålingsintensitet Skal det fx afgøres hvor skadelig en given radioaktiv stråling er, er det ikke i sig selv relevant at kende aktiviteten af kilden til strålingen. Kilden kan være langt væk eller indkapslet,

Læs mere

Fysikforløb nr. 6. Atomfysik

Fysikforløb nr. 6. Atomfysik Fysikforløb nr. 6. Atomfysik I uge 8 begynder vi på atomfysik. Derfor får du dette kompendie, så du i god tid, kan begynde, at forberede dig på emnet. Ideen med dette kompendie er også, at du her får en

Læs mere

Protoner med magnetfelter i alle mulige retninger.

Protoner med magnetfelter i alle mulige retninger. Magnetisk resonansspektroskopi Protoners magnetfelt I 1820 lavede HC Ørsted et eksperiment, der senere skulle gå over i historiebøgerne. Han placerede en magnet i nærheden af en ledning og så, at når der

Læs mere

Øvelsesvejledning: δ 15 N og δ 13 C for negle.

Øvelsesvejledning: δ 15 N og δ 13 C for negle. AMS 4C Daterings Laboratoriet Institut for Fysik og Astronoi Øvelsesvejledning: δ 5 N og δ 3 C for negle. Under besøget skal I udføre tre eksperientelle øvelser : Teltronrør - afbøjning af ladede partikler

Læs mere

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet Strålingens indvirkning på levende organismer arbejdes der med, hvad bestråling

Læs mere

Medicinsk fysik. Side 1 af 11 sider

Medicinsk fysik. Side 1 af 11 sider Side 1 af 11 sider Vejledende eksempler på opgaver til den skriftlige prøve i fysik (stx) Fysik i det 21. århundrede Skoleåret 2018-19 Medicinsk fysik Opgaverne Opgave 1 Cyklotron til produktion af tallium

Læs mere

Medicinsk Fysik. Fysiklærerdag på Aarhus Universitet 23. Januar 2004

Medicinsk Fysik. Fysiklærerdag på Aarhus Universitet 23. Januar 2004 Medicinsk Fysik Fysiklærerdag på Aarhus Universitet 23. Januar 2004 Hospitalsfysiker Mette Skovhus Thomsen Afdeling for Medicinsk Fysik Århus Sygehus Menu Medicinsk Fysik Grundlæggende begreber Fotoners

Læs mere

Kernefysik og dannelse af grundstoffer. Fysik A - Note. Kerneprocesser. Gunnar Gunnarsson, april 2012 Side 1 af 14

Kernefysik og dannelse af grundstoffer. Fysik A - Note. Kerneprocesser. Gunnar Gunnarsson, april 2012 Side 1 af 14 Kerneprocesser Side 1 af 14 1. Kerneprocesser Radioaktivitet Fission Kerneproces Fusion Kollisioner Radioaktivitet: Spontant henfald ( af en ustabil kerne. Fission: Sønderdeling af en meget tung kerne.

Læs mere

Fysik A. Studentereksamen

Fysik A. Studentereksamen Fysik A Studentereksamen 2stx131-FYS/A-03062013 Mandag den 3. juni 2013 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 10 Side 1 af 10 sider Billedhenvisninger Opgave 1 http://www.flickr.com/photos/39338509 @N00/3105456059/sizes/o/in/photostream/

Læs mere

Partikelacceleratorer: egenskaber og funktion

Partikelacceleratorer: egenskaber og funktion Partikelacceleratorer: egenskaber og funktion Søren Pape Møller Indhold Partikelaccelerator maskine til atomare partikler med høje hastigheder/energier Selve accelerationen, forøgelse i hastighed, kommer

Læs mere

Færdigheds- og vidensområder. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi

Færdigheds- og vidensområder. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi Klasse: Jupiter 9. klasse Skoleår: 2016/2017 4 lektioner August Grundstoffer Modellering anvende og vurdere modeller i Stof og stofkredsløb med modeller beskrive sammenhænge mellem atomers elektronstruktur

Læs mere

Environment and Energy

Environment and Energy NanoGeoScience Environment and Energy Det kan man bl.a. bruge nanoteknologien til: Vand, olie og affald Baggrund: NanoGeoScience er studier af naturens materialer på skalaer mindre end en mikrometer, hvilket

Læs mere

Radon den snigende dræber. Bjerringbro 28. nov. 2018

Radon den snigende dræber. Bjerringbro 28. nov. 2018 Radon den snigende dræber Bjerringbro 28. nov. 2018 Indhold Syv linjer. Det er sket i virkeligheden Mindmap Nedslag 1: Baggrundsstålingen Nedslag 2: Radon kortet/danmarks undergrund Nedslag 3: Boringsdatabasen

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

Medicin og Teknologi. Civilingeniør

Medicin og Teknologi. Civilingeniør Medicin og Teknologi Civilingeniør Medicin og Teknologi Forestil dig en læge, der forsker i hjerte-karsygdomme, men som mangler ingeniørens viden om de fysiske love, der bestemmer, hvordan blodet flyder

Læs mere

Fysik A. Studentereksamen

Fysik A. Studentereksamen Fysik A Studentereksamen 1stx131-FYS/A-27052013 Mandag den 27. maj 2013 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 10 sider Side 1 af 10 Billedhenvisninger Opgave 1 http://www.allsolarfountain.com/ftnkit56 Opgave 2 http://www1.appstate.edu/~goodmanj/elemscience/

Læs mere

Landslægeembedet. Vejledning vedrørende CTD (Carnitin Transporter Defekt) blandt færinger bosat i Grønland.

Landslægeembedet. Vejledning vedrørende CTD (Carnitin Transporter Defekt) blandt færinger bosat i Grønland. Landslægeembedet Vejledning vedrørende CTD (Carnitin Transporter Defekt) blandt færinger bosat i Grønland. Den 1. juli 2010 Baggrund CTD (Carnitin Transporter Defekt) er en recessivt arvelig sygdom, der

Læs mere

Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng?

Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? NOTAT NP92-961b JKJ/BT-DGR 4. december 1997 Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? Revideret januar 1993 NOTAT NP92-961b 2 1. Om børnekræft I perioden fra 1945 og frem til i dag har udviklingen

Læs mere

Fra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ

Fra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ Fra spildevand... -til til badevand Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Mr. Flush Horsens Kommune KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Rundt om spildevandet 1. Både boliger og virksomheder

Læs mere

Fedme, hvad kan vi gøre

Fedme, hvad kan vi gøre Fedme, hvad kan vi gøre Hvorfor overvægtige efter vægttab tager på igen. Af Svend Lindenberg. Copenhagen Fertility Center. Et af de store problemer ved vægttab er, at de fleste overvægtige efter en periode

Læs mere

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Klinisk fysiologi og nuklearmedicin

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Region/privat udbyder: Region Syddanmark/OUH Dato: 08-01-2016 Der henvises til Sundhedsstyrelsens publikation

Læs mere

Syrer, baser og salte:

Syrer, baser og salte: Syrer, baser og salte: Salte: Salte er en stor gruppe af kemiske stoffer med en række fælles egenskaber I tør, fast form er de krystaller. Opløst i vand danner de frie ioner som giver vandet elektrisk

Læs mere

Revideret specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin (version til ansøgning) 1. juni 2015 Revideret specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens

Læs mere

6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning

6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning 49 6 Plasmadiagnostik Plasmadiagnostik er en fællesbetegnelse for de forskellige typer måleudstyr, der benyttes til måling af plasmaers parametre og egenskaber. I fusionseksperimenter er der behov for

Læs mere

Børn og passiv rygning

Børn og passiv rygning Børn og passiv rygning Det er svært at holde op med at ryge, men hvis du har børn og ryger i hjemmet, er dit barn udsat for passiv rygning. Denne brochure er måske dit første skridt mod et røgfrit liv

Læs mere

Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald

Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald Der findes mange situationer, hvor en bestemt størrelse ændres som følge af vekselvirkninger med

Læs mere

DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG MENNESKER!

DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG MENNESKER! TØR DU FODRE DIN HUND MED RÅ KOST? ELLER TØR DU VIRKELIG LADE VÆRE? DET HANDLER IKKE OM AT HELBREDE SYGDOMME, MEN OM AT SKABE SUNDHED LIVSSTIL OG IKKE LIVSSTILSSYGDOMME! DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG

Læs mere

Kernereaktioner. 1 Energi og masse

Kernereaktioner. 1 Energi og masse Kernereaktioner 7 1 Energi og masse Ifølge relativitetsteorien gælder det, at når der tilføres energi til et system, vil systemets masse altid vokse. Sammenhængen mellem energitilvæksten og massetilvækstener

Læs mere

VEJLEDNING OM RADIOAKTIVE STOFFER I SKROT

VEJLEDNING OM RADIOAKTIVE STOFFER I SKROT VEJLEDNING OM RADIOAKTIVE STOFFER I SKROT 2002 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 1 2. Baggrundsoplysninger 1 2.1. Anvendelse af radioaktive kilder i Danmark 1 2.2. Kontrol med radioaktive kilder i

Læs mere

LEKTION 2_ TEKST_ BIOLUMINESCENS. Bioluminescens. Alger der lyser i mørket

LEKTION 2_ TEKST_ BIOLUMINESCENS. Bioluminescens. Alger der lyser i mørket Bioluminescens Alger der lyser i mørket Alger bruges som sagt allerede i dag til at producere værdifulde stoffer, der indgår i mange af de produkter, vi køber i supermarkeder, på apoteker og tankstationer.

Læs mere

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,

Læs mere

Stofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi

Stofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi KOSMOS A KOSMOS B Færdigheds- og vidensmål Start på fysik Stofegenskaber Tryk og opdrift Elektricitet Start på kemi Stoffer i hverdagen Grundstoffer og kemiske forbindelser Ild Sol, Måne og stjerner Magnetisme

Læs mere

katalysatorer f i g u r 1. Livets undfangelse på et celluært plan.

katalysatorer f i g u r 1. Livets undfangelse på et celluært plan. Fra det øjeblik vi bliver undfanget i livmoderen til vi lukker øjnene for sidste gang, er livet baseret på katalyse. Livets undfangelse sker gennem en række komplicerede kemiske reaktioner og for at disse

Læs mere

Forløbet består 4 fagtekster, 19 opgaver og 10 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek.

Forløbet består 4 fagtekster, 19 opgaver og 10 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek. Radioaktivitet Niveau: 9. klasse Varighed: 11 lektioner Præsentation: I forløbet Radioaktivitet arbejdes der med den naturlige og den menneskeskabte stråling. Der arbejdes endvidere med radioaktive stoffers

Læs mere

Kvantefysik. Objektivitetens sammenbrud efter 1900

Kvantefysik. Objektivitetens sammenbrud efter 1900 Kvantefysik Objektivitetens sammenbrud efter 1900 Indhold 1. Formål med foredraget 2. Den klassiske fysik og determinismen 3. Hvad er lys? 4. Resultater fra atomfysikken 5. Kvantefysikken og dens konsekvenser

Læs mere

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde Spis mindst fra toppen Toppen består af kød, fisk og æg mad, som er rig på proteiner. Flyttet til toppen de "hurtige" kulhydrater - ris, pasta, kartofler, hvidt brød & mælkeprodukter Spis noget fra midten

Læs mere

Adrenogenitalt syndrom AGS

Adrenogenitalt syndrom AGS Adrenogenitalt syndrom AGS Information til børn/voksne med adrenogenitalt syndrom og deres pårørende August 2014 Vækst og Reproduktion Afsnit 5064 Opgang 5, 6. sal Rigshospitalet Juliane Marie Centret

Læs mere

Helsefysik. Indhold. Bioanalytikeruddannelsen VIA University College. Oktorber 2010. Eval Rud Møller 1. Helsefysik, hvad, hvorfor og hvordan.

Helsefysik. Indhold. Bioanalytikeruddannelsen VIA University College. Oktorber 2010. Eval Rud Møller 1. Helsefysik, hvad, hvorfor og hvordan. elsefysik Eval Rud Møller Bioanalytikeruddannelsen VIA University ktorber 2010 Indhold elsefysik, hvad, hvorfor og hvordan. Ioniserende strålings vekselvirkning Strålingsskader Perspektiv University 2

Læs mere

Er der flere farver i sort?

Er der flere farver i sort? Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges

Læs mere

Hvor mange neutroner og protoner er der i plutonium-isotopen

Hvor mange neutroner og protoner er der i plutonium-isotopen Atomet Tjek din viden om atomet. 3.1 4.1 Atommasse måles i Skriv navnene på partiklerne i atomet. Hvad angiver tallene i den kernefysiske skrivemåde? 4 2 He 13 6 Tegn atomkernen til kulstof-isotopen C.

Læs mere

Marie og Pierre Curie

Marie og Pierre Curie N Kernefysik 1. Radioaktivitet Marie og Pierre Curie Atomer består af en kerne med en elektronsky udenom. Kernen er ganske lille i forhold til elektronskyen. Kernens størrelse i sammenligning med hele

Læs mere

Interventionel Onkologi Patientinformation

Interventionel Onkologi Patientinformation Interventionel Onkologi Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional

Læs mere

OSMOSE. Formålet med disse øvelser er altså at forstå: Hvad er osmose og hvorfor er det en meget vigtig biologisk proces.

OSMOSE. Formålet med disse øvelser er altså at forstå: Hvad er osmose og hvorfor er det en meget vigtig biologisk proces. OSMOSE I de følgende tre øvelser og efterfølgende opsamlingsspørgsmål skal I arbejde med princippet osmose, altså transport af vand mellem to forskellige koncentrationer af vand, som beskrevet i artikel

Læs mere

Boksor V d irksomhed 4 pharma juli 2015

Boksor V d irksomhed 4 pharma juli 2015 Boksord Virksomhed 4 pharma juli 2015 Af Christian K. Thorsted / Foto Camilla Schiøler Avilex Pharma: Endelig en effektiv behandling af slagtilfælde? Avilex Pharma er et af de få biotekfirmaer, som er

Læs mere

Hvordan kan du forklare hvad. NANOTEKNOLOGI er?

Hvordan kan du forklare hvad. NANOTEKNOLOGI er? Hvordan kan du forklare hvad NANOTEKNOLOGI er? Du ved godt, at alting er lavet af atomer, ikke? En sten, en blyant, et videospil, et tv, en hund og du selv består af atomer. Atomer danner molekyler eller

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse E Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Formål: På renseanlægget renses spildevandet mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes mikroorganismer

Læs mere

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring. Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats

Læs mere

Nr. 6-2007 Grundstoffernes historie Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, november 2008

Nr. 6-2007 Grundstoffernes historie Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, november 2008 Nr. 6-007 Grundstoffernes historie Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, november 008 Spørgsmål til artiklen. Hvilket grundstof, mente Hans Bethe, var det

Læs mere

anhattan roject tombomben n n Erik Vestergaard

anhattan roject tombomben n n Erik Vestergaard T M A P anhattan he & roject tombomben 1 235 92 1 U 236 92 94 38 Sr n U* n 1 14 54 n Xe Erik Vestergaard 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 2. Facts om kernen i atomet... 5 3. Gammastråling og energiniveauer

Læs mere

Anvendelsen af radioaktive lægemidler ved nuklearmedicinske undersøgelser og behandlinger i Danmark i 2009

Anvendelsen af radioaktive lægemidler ved nuklearmedicinske undersøgelser og behandlinger i Danmark i 2009 Anvendelsen af radioaktive lægemidler ved nuklearmedicinske undersøgelser og behandlinger i Danmark i 29 De årlige nuklearmedicinske opgørelser indsendes af alle de sygehusafdelinger, hvor der har været

Læs mere

Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM)

Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet, Sep 2006. Lars Petersen og Erik Lægsgaard Indledning Denne note skal tjene som en kort introduktion

Læs mere

Genhæmning: et overblik

Genhæmning: et overblik Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Genhæmning tager et målrettet skridt fremad Målrettet hæmning af det mutante Huntington's chorea-gen,

Læs mere

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse I dette hæfte kan du læse baggrunden for udviklingen af brombærsolcellen og hvordan solcellen fungerer. I

Læs mere

Teori 10. KlasseCenter Vesthimmerland

Teori 10. KlasseCenter Vesthimmerland TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

REDUCERER BEHANDLING MED EN GLP-1 RECEPTOR-AGONIST ALKOHOLFORBRUGET

REDUCERER BEHANDLING MED EN GLP-1 RECEPTOR-AGONIST ALKOHOLFORBRUGET EudraCT: 2016 003343 11 Side 1 af 5 DELTAGERINFORMATION VED DELTAGELSE I ET VIDENSKABELIGT FORSØG REDUCERER BEHANDLING MED EN GLP-1 RECEPTOR-AGONIST ALKOHOLFORBRUGET BLANDT PATIENTER MED KENDT ALKOHOLAFHÆNGIGHED?

Læs mere

Vikar-Guide. Den elektriske ladning af en elektron er -1 elementarladning, og den elektriske ladning af protonen er +1 elementarladning.

Vikar-Guide. Den elektriske ladning af en elektron er -1 elementarladning, og den elektriske ladning af protonen er +1 elementarladning. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Fysik/Kemi 9. klasse Atomernes opbygning 1. Fælles gennemgang: Eleverne skal løse opgaverne i små grupper på 2-3 personer. De skal bruge deres grundbog, og alternativt

Læs mere

Brush-up Strålehygiejne Radiokemi og cyklotron 23/11/2015

Brush-up Strålehygiejne Radiokemi og cyklotron 23/11/2015 Brush-up Strålehygiejne Radiokemi og cyklotron 23/11/2015 Dagens program 12 15-12 45 Frokost 12 45-13 30 Introduktion. Lynkursus. Diverse observationer, anbefalinger 13 30-14 10 Gruppearbejder 14 10-15

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kende forskel på grundstof, ion og isotop samt kunne redegøre for, hvori forskellene består Kende de forskellige strålingstyper (α, β, γ og evt. ε) samt kunne redegøre for, hvori

Læs mere

Strålingsbeskyttelse ved accelerationsanlæg

Strålingsbeskyttelse ved accelerationsanlæg Medicinsk fysik p.1/21 Medicinsk fysik Strålingsbeskyttelse ved accelerationsanlæg Søren Weber Friis-Nielsen 3. maj 2005 weber@phys.au.dk Indhold Medicinsk fysik p.2/21 Overblik over strålingstyper Doser

Læs mere

Bilag 2 - Beskrivelse af trafikforsøg i Vestergade og Studiestræde

Bilag 2 - Beskrivelse af trafikforsøg i Vestergade og Studiestræde KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Bilag 2 - Beskrivelse af trafikforsøg i Vestergade og Studiestræde Hvorfor trafikforsøg i Vestergade

Læs mere

Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor

Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Modtaget dato: (forbeholdt instruktor) Godkendt: Dato: Underskrift: Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Kristian Jerslev, Kristian Mads Egeris Nielsen, Mathias

Læs mere

Menneskets hjerne. Fra aldringsprocesser til Alzheimers hjernesygdom. ca 1500 g. 78% vand, 10% fedt, 12% protein. < 2 % af kropsvægten

Menneskets hjerne. Fra aldringsprocesser til Alzheimers hjernesygdom. ca 1500 g. 78% vand, 10% fedt, 12% protein. < 2 % af kropsvægten PROGRAM 9. sept. 2009: Aldringens biologi Fra aldring til Alzheimers (AD) AD hjerneskader og udfordringer Medicinsk udvikling ift. AD Anti-ageing livsstil og AD Milena Penkowa Afdelingsleder Læge, Dr.

Læs mere

Positron emission STRÅLENDE GALDESYRER

Positron emission STRÅLENDE GALDESYRER STRÅLENDE GALDESYRER Med et nyudviklet radioaktivt sporstof er det for første gang blevet muligt at studere galdesyrers naturlige cirkulation mellem lever og tarm ved hjælp af PET-skanning. Metoden vil

Læs mere

HVAD ER RADIOAKTIV STRÅLING

HVAD ER RADIOAKTIV STRÅLING 16. Radioaktiv stråling kaldes i videnskabelige kredse Joniserende stråling Stråling som påvirker alt stof ved at danne joner, som er elektrisk ladede atomer eller molekyler. Joniserende stråling skader

Læs mere

Til at beregne varmelegemets resistans. Kan ohms lov bruges. Hvor R er modstanden/resistansen, U er spændingsfaldet og I er strømstyrken.

Til at beregne varmelegemets resistans. Kan ohms lov bruges. Hvor R er modstanden/resistansen, U er spændingsfaldet og I er strømstyrken. I alle opgaver er der afrundet til det antal betydende cifre, som oplysningen med mindst mulige cifre i opgaven har. Opgave 1 Færdig Spændingsfaldet over varmelegemet er 3.2 V, og varmelegemet omsætter

Læs mere

Bilag Læringsstile og feedback i naturfagsundervisningen 2012

Bilag Læringsstile og feedback i naturfagsundervisningen 2012 Bilag Læringsstile og feedback i naturfagsundervisningen 2012 Bilag 1: Center for innovativ lærings perceptuelle elementer: perceptuelle præferencer Bilag 2: CPH-West introduktion til eleverne ved start

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 12.000 10.000 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 8.000 6.000 4.000 2.000 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 Visitation og overflytning af danske patienter med kulilteog røgforgiftning 1991 1992

Læs mere

Leverandørbrugsanvisning. for. Risø Demonstrationskilder

Leverandørbrugsanvisning. for. Risø Demonstrationskilder Leverandørbrugsanvisning for Risø Demonstrationskilder Forskningscenter Risø Hevesy Laboratoriet Frederiksborgvej 399 DK-4000 Roskilde 1. Introduktion Denne brugsanvisning gælder for alfa-, beta- og gammademonstrationskilder,

Læs mere

Fysik A. Studentereksamen

Fysik A. Studentereksamen Fysik A Studentereksamen stx102-fys/a-13082010 Fredag den 13. august 2010 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet består af 7 opgaver med tilsammen 15 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme

Læs mere

Vandafstrømning på vejen

Vandafstrømning på vejen Øvelse V Version 1.5 Vandafstrømning på vejen Formål: At bremse vandet der hvor det rammer. Samt at styre hastigheden af vandet, og undersøge hvilke muligheder der er for at forsinke vandet, så mindst

Læs mere

Guldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund.

Guldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund. Guldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund. Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller elektronisk gengivelse af denne bog eller dele heraf er uden forfatternes skriftlige

Læs mere

CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT

CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT CRPS Komplekst Regionalt Smertesyndrom Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT Denne pjece er til personer, hvor der er mistanke om CRPS, eller hvor CRPS er diagnosticeret.

Læs mere

Indeklimapåvirkning med PCE fra rensetøj et konkret eksempel

Indeklimapåvirkning med PCE fra rensetøj et konkret eksempel Indeklimapåvirkning med PCE fra rensetøj et konkret eksempel Af Per Loll og Claus Larsen, Dansk Miljørådgivning A/S DMR vil i en lille artikelserie her i Jordforurening.info sætte fokus på nogle af de

Læs mere

Massespektrometri og kulstof-14-datering

Massespektrometri og kulstof-14-datering Massespektrometri og kulstof-14-datering Opgavehæfte AMS 14 C Daterings Center Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet JO\ AUG 2004 BP\FEB 2010 Opgaverne 5,6 og 7 er hentet eller modificeret

Læs mere

ÅRSRAPPORT FOR PRODUKTFEJL OG TILBAGE- KALDELSER AF LÆGEMIDLER 2012

ÅRSRAPPORT FOR PRODUKTFEJL OG TILBAGE- KALDELSER AF LÆGEMIDLER 2012 ÅRSRAPPORT FOR PRODUKTFEJL OG TILBAGE- KALDELSER AF LÆGEMIDLER 2012 2013 Årsrapport for indberetninger af produktfejl og tilbagekaldelser af lægemidler i 2012 Sundhedsstyrelsen, 2013 Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Information Tinnitus

Information Tinnitus Information Tinnitus Hørerådgivningen Tinnitus Denne pjece er til dels udfærdiget for at give en kort information om tinnitus, dels for at give dig en inspiration til hvordan du kan arbejde med din tinnitus.

Læs mere

Hvorfor har vi brug for salt?

Hvorfor har vi brug for salt? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Højeffekts-hjerneskanninger afslører natriumændringer ved HS En ny hjerneskanningsteknik afslører

Læs mere

Reagér på bivirkninger

Reagér på bivirkninger Reagér på bivirkninger - Og hjælp med at gøre medicin mere sikker for alle Vejledning til PowerPoint-præsentation om bivirkninger 2 Indhold 1. Indledning 2. Introduktion til slides 3. Opfølgning på undervisning

Læs mere

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af aminosyrer,nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Proteiner Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Der findes ca. 20 aminosyrer i menneskets organisme. Nogle

Læs mere

Afleveringsopgaver i fysik

Afleveringsopgaver i fysik Afleveringsopgaver i fysik Opgavesættet skal regnes i grupper på 2-3 personer, helst i par. Hver gruppe afleverer et sæt. Du kan finde noget af stoffet i Orbit C side 165-175. Opgave 1 Tegn atomerne af

Læs mere

Eksamensspørgsmål Biologi C - sygeeksamen den 19. december 2013 Hold: 3bbicfh2

Eksamensspørgsmål Biologi C - sygeeksamen den 19. december 2013 Hold: 3bbicfh2 Eksamensspørgsmål Biologi C - sygeeksamen den 19. december 2013 Hold: 3bbicfh2 HF og VUC Nordsjælland. Hillerødafdelingen Lærer: Lisbet Heerfordt, Farumgårds Alle 11, 3520 Farum, tlf. 4495 8708, mail:

Læs mere

Reaktionsmekanisme: 3Br 2 + 3H 2 O. 5Br - + BrO 3 - + 6H + Usandsynligt at alle 12 reaktantpartikler støder sammen samtidig. ca.

Reaktionsmekanisme: 3Br 2 + 3H 2 O. 5Br - + BrO 3 - + 6H + Usandsynligt at alle 12 reaktantpartikler støder sammen samtidig. ca. Reaktionsmekanisme: 5Br - + BrO 3 - + 6H + 3Br 2 + 3H 2 O Usandsynligt at alle 12 reaktantpartikler støder sammen samtidig ca. 10 23 partikler Reaktionen foregår i flere trin Eksperimentel erfaring: Max.

Læs mere

Fysik øvelse 2. Radioaktivitet. Øvelsens pædagogiske rammer

Fysik øvelse 2. Radioaktivitet. Øvelsens pædagogiske rammer B.2.1 Radioaktivitet Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse knytter sig til fysikundervisningen på modul 6 ved Bioanalytikeruddannelsen. Fysikundervisningen i dette modul har fokus på nuklearmedicin

Læs mere

Gå pænt i snor hyggeturen I skoven

Gå pænt i snor hyggeturen I skoven Gå pænt i snor hyggeturen I skoven Er der nogen der genkender det her? Dårlig opførsel = ofte en stresset hund Når din hund.. gør ad andre, trækker i linen, springer forstørret rundt, springer op ad folk,

Læs mere

Fedmens gåder. De fedes overskud af energi er uomgængeligt. Fede har brug for mere energi

Fedmens gåder. De fedes overskud af energi er uomgængeligt. Fede har brug for mere energi Fedmens gåder Af: Thorkild I.A. Sørensen, professor, dr. med, leder af DanORC, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 30. november 2011 kl. 11:07 Er det folks egen skyld, når de bliver

Læs mere

Ældre sendes for tidligt hjem fra sygehusene

Ældre sendes for tidligt hjem fra sygehusene 4. juni 2015 Ældre sendes for tidligt hjem fra sygehusene FOA har i maj 2015 spurgt en række medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren, der arbejder i hjemmeplejen eller på et plejehjem/plejecenter eller

Læs mere

Indsigelse mod vindmølleplanlægning for Jernbæk & Holsted N Til rette vedkommende i Vejen Kommune:

Indsigelse mod vindmølleplanlægning for Jernbæk & Holsted N Til rette vedkommende i Vejen Kommune: Indsigelse mod vindmølleplanlægning for Jernbæk & Holsted N Til rette vedkommende i Vejen Kommune: Jeg skriver, da jeg er bekymret over kommunens plan om at opsætte vindmøller i Jernbæk og Holsted N. Som

Læs mere

Guide: Sov godt - og undgå overvægt

Guide: Sov godt - og undgå overvægt Guide: Sov godt - og undgå overvægt Motion og slankekure er ikke nok. Vil du have styr på vægten, skal du sove nok. Dårlig søvn giver nemlig overvægt, siger eksperterne. Af Line Feltholt, januar 2012 03

Læs mere

HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015

HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 Indhold Baggrund Side 3 De 13 teser Side 6 Metode Side 8 Resultater Side 10 Beregninger

Læs mere

BIOLOGI A. Torsdag den 14. maj 2009. Kl. 09.00 14.00 STX091-BIA STUDENTEREKSAMEN MAJ 2009

BIOLOGI A. Torsdag den 14. maj 2009. Kl. 09.00 14.00 STX091-BIA STUDENTEREKSAMEN MAJ 2009 STUDENTEREKSAMEN MAJ 2009 BILGI A Torsdag den 14. maj 2009 Kl. 09.00 14.00 Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares STX091-BIA Undervisningsministeriet Side 1 af 8 sider pgave

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, september 2014

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, september 2014 Svar på spørgsmål om understøttende undervisning og bevægelse, der indgik i Scharling-undersøgelse i Folkeskolens lærerpanel september 2014 Spm. 1: Har du fået mere bevægelse ind i din undervisning i fagene,

Læs mere

Fotosyntese og respiration

Fotosyntese og respiration Fotosyntese og respiration Selvlysende alger Alger findes overalt på jorden og i havene, og de har en enorm betydning for livet, som vi kender det. Hvis det ikke var for alger, ville du og dine klassekammerater

Læs mere

Læringsmål i fysik - 9. Klasse

Læringsmål i fysik - 9. Klasse Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der

Læs mere

Biologisk rensning Fjern sukker fra vand

Biologisk rensning Fjern sukker fra vand Øvelse B Biologisk rensning Fjern sukker fra Formål: På renseanlægget renses spildeet mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget bruges bakterier og mikroorganismer til at

Læs mere