side 9 manden Portræt af Århus-klubbens formand

Transkript

1 StilladsInformation nr oktober 2004 side 9 manden Portræt af Århus-klubbens formand Navn: Thorkil Jansen Bopæl: Århus Alder: 33 år Start i branchen: Februar 1996 Nuværende firma: Mars Stilladser Tillidsposter: Tillidsmand i Mars Klubformand i Århus Næstformand i landsklubben StilladsInformation: - Hvor og hvordan kom du ind i branchen? Thorkil: - Min kammerat Simon, som nogen vil kende fra KBH-klubben, var blevet antaget som lærling ved Mars, og de manglede endnu en lærling. Jeg havde gået arbejdsløs noget tid og ledte efter noget, så jeg tænkte at det ku man da altid prøve. StilladsInf: - Kendte du overhovedet noget tilstilladsbranchen? Thorkil: - Som sagt var det lidt en tilfældighed, men jeg havde hørt, at man i stilladsbranchen - ud over at lave gode penge - også holdt de faglige traditioner i hævd. Så det spillede også ind Og selvom man da et par gange i starten greb sig selv i at spekulere over, hvad det egentligt var, man var gået i gang med, ja - så har jeg ikke fortrudt det et sekund siden

2 StilladsInformation: - Din bedste stilladsoplevelse? Thorkil: - Sådan en klar efterårsmorgen, hvor solen står op over byen, den er svær at bytte...- men ellers tror jeg, at den dag, hvor vi fik afsluttet konflikten med Per Berg og hans brug af falske selvstændige, var en af de bedre. Vi havde siddet en hel flok på varmestuen på havnen siden om morgenen og ventet på, at vores kolleger fra Ålborg en efter en blev sluppet fri af politiet. De skulle sammen med os andre ha delt løbesedler og rundstykker ud på byggepladser, men politiet mente, at de havde noget at gøre med et stillads, der var pillet ned samme morgen. Dagen var gået med billard, øl og smørrebrød, så det var prikken over i et - på ikke bare en god dag, men også på mere end seks måneders ballade, - da telefonen ringede, og vi fik at vide, at vi havde fået vores vilje StilladsInformation: - Din sjoveste stilladsoplevelse? Thorkil: - Min første klubgeneralforsamling gjorde et uudsletteligt indtryk Jeg var dengang vant til rimeligt velorganiserede forsamlinger, hvor man holdt talerækken og i øvrigt sad pænt på stolene. Så det her var lidt en omvæltning. Peter Fisker - den absolut mindste i forsamlingen - var blevet valgt som dirigent og forsøgte forgæves at holde styr på tropperne. Havde det været et værtshus, var der for længst blevet lukket for udskænkningen, men ikke her - der blev løbende sørget for nye forsyninger. Men man blev taget pænt imod, og det var jo ikke bare tågesnak alt sammen

3 StilladsInformation: - Din værste stilladsoplevelse? Thorkil: - Et dæk der pludselig forsvandt under mig. Jeg stod indvendig i en røgkanal på Århus Forbrændingsanlæg - et rigtig lortejob - med maske, briller og heldragt. Stilladset stod i 14 meter og var blevet brugt til at banke slagger og sten ned fra. Håndværkerne, nogle svenske specialister, havde været nogle rigtige svin, så flere dæk var smadrede, og der var slagger overalt. Jeg stod i toppen og var ved at skrue nogle rør fra hinanden, da en eller anden form for sjette sans sagde, der var noget galt Så jeg nåede lige at sætte en fod af på et rør og den anden på hoveddækket, før konsoldækket jeg havde stået på, forsvandt under mig sammen med lampe og løse stumper. Og så stod jeg ellers der og skrævede i bælgravende mørke, mens min makker Tony hylede og skreg op nede i mørket Slagger og skidt havde arbejdet sig ind under grebene, indtil dækket vippede ud af konsollen. Vi slap med skrækken, men gummibenene tog det resten af dagen at slippe af med

4 StilladsInformation: - Thorkil,I visse arbejdsgiverkredse går Århus-klubben for at være meget rabiat Kan det virkelig passe?? - Jeg mener, I virker da som nogle flinke og hyggelige gutter, når man møder jer ved forskellige lejligheder. Hvordan hænger det sammen - eller hænger det ikke sammen? Thorkil: - Jeg mener ikke vi er så rabiate. I det daglige er der langt mellem konflikterne i firmaerne. Det meste løses i fred og fordragelighed. Men når man har to priskuranter i landet, og vi kun tjener kroner, når en københavner tjener 100 for det samme arbejde, ja - så skal det gi ballade. Og det er netop, hvad det har gjort gennem tiden. Langt de fleste af konflikterne har handlet om, at vi vil ha en ordentlig betaling for vores arbejde - også selvom vi har en elendig priskurant. Og det med det rabiate, det handler nok mere om, at når vi først har sat os et mål, så er folk stædige, og det er altså noget andet.. Endelig mener jeg også, at det forpligter, at vi er en så lille og forholdsvis velorganiseret branche. Vi kan ikke bare se til, at man omgår overenskomsterne ved at hyre folk med eget momsnum-mer eller henter billig udenlandsk arbejdskraft. Derfor har vi også været hurtige til at reagere konkret, når det er sket

5 StilladsInformation: - Hvad er Århus-klubben for en størrelse og hvordan er det at være formand for den? Thorkil: Alt er selvfølgeligt ikke rosenrødt. I klubbestyrelsen synes vi tit, at der mangler engagement og opbakning i det daglige. Meget tid er også blevet brugt på at skændes indbyrdes gennem tiden. Men det er vel ikke så mærkeligt - folk er jo ligeså forskellige som i alle mulige andre brancher. Men jeg synes faktisk, at når det endelig gælder, så er vi gode til at stå sammen og holde ud. Sammenligner man med andre steder i landet, så tror jeg, at vi har en mindre udskiftning i branchen i Århus. Vi har haft mange, der har været i faget i rigtig mange år, og det tror jeg er med til at holde moralen - og de gode historier - intakt. Så selvom det tit er op af bakke, og man også selv ind imellem har brug for et spark i røven, er det ikke den værste klub at være formand for, hvis man kunne vælge selv StilladsInformation: - Hvordan går det med Århus-tillægget? - Eksisterer det endnu og hvad er det egentligt for en størrelse? Thorkil: Alle firmaer i Århus har i dag et tillæg på 13% til priskuranten for det lette facade, ligesom vi kræver det, hvis udenbys firmaer kører i Århus. Det var resultatet af en strejke midt i 90 erne. Den afløste forskellige lokumsaftaler i firmaerne og gav et fælles niveau for hele byen. Dengang hed det 15%, men vi afgav 4% i forbindelse med overenskomsten i 2000, hvor priskuranten fik et ordentligt hop. Men da der som bekendt ikke skete noget med priserne de næste tre år, fik vi - efter en del ballade - hævet tillægget igen

6 StilladsInformation: - Ifølge planen skal man til næste forår begynde at arbejde med sammenskrivningen af de to priskuranter for let facadestillads - Hvor ser du de store knaster i det arbejde, og hvad vil det kræve at få løst problemerne? Thorkil: - Med mindre man kalder holdningen til, hvad der skal stå på bundlinien for knaster, mener jeg ikke, at der er nogen. Jeg mener det er et spørgsmål om vilje. Der er ingen problemer i at bryde de nuværende lister op og lave en ny. Vi har sådan set allerede et forslag til at ligge, som ser ud til at holde vand. Opgaven ligger i at få arbejdsgiverne i provinsen til at forstå, at vi mener det alvorligt. Den opgave kan ikke løses i forhandlingsudvalget - det skal ordnes ude i frokoststuerne. StilladsInformation: - Hvilke udfordringer står branchen overfor i den nærmeste fremtid - set med dine øjne? Thorkil: - Udover den fælles priskurant så er det selvfølgeligt spørgsmålet om de tekniske hjælpemidler. Om hvordan vi får dem indarbejdet og udviklet, så de virkelig bliver en hjælp til os og ikke bare en ekstra arbejdsgang Men jeg synes nu, det går den rigtige vej. I vores firma er der f. eks. nu blevet udviklet lette montagehejs, som vi kører med, og det ser ud til at fungere rigtig godt. Elevatorerne ser også spændende ud. I et lidt bredere perspektiv så tror jeg, at vi kommer til at slås mere end hidtil for vores arbejdsforhold på byggepladserne. Vi har kun set toppen af isbjerget med østarbejdere og falske selvstændige. Mange af vores kollektive rettigheder er under pres på mange fronter Så jeg tror, vi kommer til at slås mere for vores faglige organisering fremover. StilladsInformation: - Tak for interviewet