1996/2. juni. AErkekøbenhavnsk eller ravjysk? Pæredansk er det i hvert fald

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1996/2. juni. AErkekøbenhavnsk eller ravjysk? Pæredansk er det i hvert fald"

Transkript

1 1996/2. juni AErkekøbenhavnsk eller ravjysk? Pæredansk er det i hvert fald Af Inge Lise Pedersen»Hvorfor hedder det ærkekøbenhavnsk, men ravjysk?«, var der en der spurgte efter et foredrag. Det kunne jeg ikke svare på på stående fod, så jeg svarede med et modspørgsmål:»hvorfor hedder det pæredansk?«. Jeg kan stadigvæk ikke svare på spørgsmålene om hvorfor, men jeg kan fortælle noget om hvordan og hvornår vi har fået disse udtryk i dansk. Forstærkende førsteled De tre ord er fælles om at indeholde førsteled hvis eneste funktion er at forstærke sidsteleddet, de fortæller at det er københavnsk, jysk eller dansk i allerhøjeste grad. Mere københavnsk end en ærkekøbenhavner er, kan man ikke blive. Sådanne ord hvor førsteleddet uanset sin»egentlige«betydning kun angiver en meget høj grad, har på dansk to lige stærke tryk. Derfor kan der være en vis usikkerhed om de bør skrives som et eller to ord; i gældende retskrivning skrives de som et ord, men i nogle af de ældre citater skrives de i to ord. AErkekøbenhavnsk Ordet ærkekøbenhavnsk kan spores tilbage til Knud Lyhne Rahbek der i sine erindringer fortæller om»en erkekiøbenhavnsk Tjenestepige, vi havde, der i sit Sprog besværgede [dvs. besværede 'beklagede'] sig over, at der var en Fandens Flyvenop [dvs. faren op, hidsighed] her i Huset«(Erindringer af mit Liv, , bind 5, s. 421). Men forleddet

2 ærlæ- er langt ældre. Det kommer fra de gamle grækeres archos 'den første' eller 'anføreren' og er kommet ind i dansk via oldengelsk, hvor ordet skrives ærce. Ordet er fulgt med kristendommen, eller rettere med det kirkelige embedshierarki, det jordiske såvel som det himmelske, idet der både er tale om ærkebisper og ærkeengle, der er overordnet de almindelige bisper og engle. Allerede i middelalderen vandrede ærlæ- over i det verdslige embedshierarki med betegnelser som ærkehertug og ærkekansler. I l700-tallet begynder ordets dobbeltliv, idet Holberg anvender det for sjov i betegnelser som ærkevaskerkone og foran negative betegnelser i ærkenar og ærketosse, mens Ewald bruger sammensætningen ærkeskælm. Derfra er der ikke langt til alle de mange sammensætninger der kendes fra tallet, i nogle tilfælde tidligere: ærlæbæst, ærkedosmer, ærkefæ, ærkekæltring, ærlæskarn og ærketølper mfl. Man begyndte også tidligt at bruge ærlæ- til at forstærke adjektiver: En person betegnes som ærkeliderlig i 1760, en anden som ærketåbelig i 1799, mens Grundtvig omtaler en som ærkegammel og Gustav Wied undtagelsesvis taler om»et rigtig erkegodt Menneske«. Med Wied er vi nået til en tilstand hvor ærke- kan forstærke hvad som helst, substantiver og adjektiver, i sjældne tilfælde også verber (»du skulle rigtig ærlæ skamme dig«) og positive såvel som negative betegnelser. Man kan derfor heller ikke ud fra selve ordet vide om det regnes for noget positivt eller negativt at være ærkekøbenhavner. De gamle eksempler er solidariske 2 med det københavnske, og overvejende positive, og der er tale om københavnsk væsen i almindelighed, ikke specielt en københavnsk måde at tale på. Ravjysk Ravjysk har en ganske anden historie. Det begynder ikke i Grækenland, men har hjemlig, til dels jysk, baggrund. Det brugtes også om andet end jysk. Ingemann kan karakterisere noget som rav Schwabisk, og i slutningen af 1800-tallet kunne Drachmann tale om en rav italiener, og andetsteds omtales ravskotsk og ravfynsk. I det hele taget har ordet tidligere haft bredere anvendelsesområde, Grundtvig kan således sætte det sammen med både dansk, jysk, norsk og tysk, fx»hvis vi vilde stræbe at være ravdanske og vovede at tale bredt Dansk«(Danskeren, 1849, bind 2, s. 246). Det forstærkende rav- skrives somme tider rag-, og Ordbog over det Danske Sprog og Feilbergs jyske ordbog antager at der kan ligge flere ord bag: dels et rave, dels flere forskellige ord der i ældre tid kan skrives både rag og rav. Rave 'vakle, være ved at falde' har næppe noget med ravjysk at gøre, men det indgår i sammensætningen ravgal 'overmåde gal' (der i ældre tid blev skrevet ravegal) o g i ravruskende (gal) (som i ældre tid hedder rysk-rave-galen o.l.). Disse ord er eller har været brugt i hele landet. I alle de andre sammensætninger på rav- må man regne med at det er et af de andre ord der indgår. De fleste af disse sammensætninger bruges især af jyder. Det ene rag der kan komme på tale,

3 bruges om groft og stift hår eller uld og om jord eller sand der er bart eller skarpt, og det er almindeligt i store dele af Jylland. Det ville kunne forklare den bibetydning af noget yderligtgående, groft og krast som det forstærkende rav kan have. Rag nummer to er nok bedre kendt i formen rakt. Man kan flyve rakt nord og køre lige rakt ind i et træ. Det betyder altså 'stik', 'lige', og det indgår formentlig i ravret (eller ragret) der betyder 'lodret', 'ret op og ned'. Det kunne også tænkes at spille med i betydningen af ravjysk. Muligvis er der også en tredje betydning af rag der spiller ind, men det er mere dunkelt. Dels fordi der er et arg og et rag med samme betydning, dels fordi en delordbogsredaktører har udtrykt sig så floromvundet at det er vanskeligt at blive klar over hvad ordet betyder. Men hjemligt er det, og det kan følges tilbage til de gamle islændere. Ordbøgerne oversætter det med 'fej', 'kvindagtig' eller 'ukysk', men Fritzners Ordbog over det gamle norske Sprog (1896) føjer dog hertil 'tilbøielig eller villig til at lade sig misbruge til Sodomiteri'. En arg (eller rag) karl kunne altså betyde en homoseksuel (mand). Når man tager tidligere tiders holdning til denne seksuelle tilbøjelighed i betragtning, er det ikke vanskeligt at forstå, at ordet kunne bruges til yderligere forstærkning af ord der i forvejen havde nedsættende betydning. Men ravjysk indgår det næppe i. Derimod kunne det tænkes at indgå i nogle af de andre sammensætninger der findes i jysk, som ragarm 'ludfattig' (Thit Jensen: Familjen Storm 1904, s. 6), ragfuld (Holstebroegnen), ragløs (Vendsyssel) og ravrådden (Mors). Dialekterne på øerne kender ikke til disse ord, så der er en vis logik i at ravhar overlevet som forstærkende ord netop i ravjysk. Ramjysk Ved siden af ravjysk kan man også finde ramjysk, endda så langt tilbage som 1576, da det hedder om en anklaget i Helsingør at»han talede ram-jysk«. Ram betyder 'stærk, bitter, skarp'. Det bruges oftest om smag og lugt og har en bibetydning af noget groft eller krast når C.P. Wadskiær ( ) fx kalder et af sine bryllupsdigte skrevet på jysk for»en Mundfuld ram Jydsk at aabne Magen (dvs. maven) med«. Jyderne kan i øvrigt selv bruge ordet til at karakterisere hinandens tale med:»hun æ ram i æ tål«, kan det hedde i Vestjylland, dvs. skarp i talen. I 1800-tallet bruges ram til at forstærke både finsk, norsk og tysk; Grundtvig skriver således omkring 1818 til Henrik Steffens:»Var De en ram Tydsker, og turde jeg ansee mig for en ægte Dansk, da...«(breve til og fra N.P.S. Grundtvig, bind 1, s. 499). Ramdansk findes også, omend ikke særlig ofte, og især i betydningen overdreven dansk, som når Gudmund Schiitte i 1922 skriver en artikel i Tilskueren (nr. 2, s. 424) om»ramdanskhed«der handler om snæversynet og overdreven danskhed. Rav og ram løber som forstærkende ord sammen, omend raver mere positivt end ram. De bruges begge især sammen med jysk. 3

4 Pæredansk Med pæredansk er vi tilbage i det indlånte ordforråd, det er formentlig en omdannelse af latin purus 'ren', men brugt først og fremmest ved ord med nedsættende betydning: pære snavs, det pærejuks,pære vrøvl,pæredum, dog også i sammensætninger som pærelet, pærenem. Det er en populær glose hos mange af de kendte forfattere fra forrige århundrede fra Baggesens»Jeg ingensinde var saa pære dansk/som jeg det her.. er blevet«, over Grundtvigs»det var saa utysk, saa pæredansk«, til Kierkegaards»fordi det Negative i Meddelelsen ikke er tænkt, men denne tænkt pum og pære positiv«, ikke at forglemme H.C. Andersens fortælling om laserne:»pæredansk var den ene, og ravnorsk den anden«. Hos de ældre forfattere er der en forkærlighed for at bruge formen i bogstavrim med pur: pure, pære Alvor (Brandes). Pæredansk betyder i nogle tilfælde ikke blot 'i bund og grund dansk', men har en bibetydning af overdreven, ensidig danskhed, som Pærekøbing er den inkarnerede småborgerlige danske købstad. Sammensætningerne med pære- er et broget felt. Foruden omdannelserne af pure spænder de fra pærehas (væskeansamling på hasespidsen hos heste) og pæretræ, over pærekone og pæreskude (der begge har med handel med pærer at gøre),pæresul Uf. æbleflæsk) ogpærevælting (der både kan være vælling med kogte pærer og omdannelse af pirrevælting 'dreje rundt-vælling') til Køge pæremarked (der. handlede med heste, jf. tysk Pferd) ogpærevals, der formentlig er en dialektal form af pirrevals, dvs. 'dreje 4 rundt-vals', en pardans der var moderne omkring Alt i alt en pærevælling af ord der er løbet sammen i en og samme lydform. Dertil kommer den billedlige brug af pærer som tidligere spændte fra hestepærer til jord pærer (dvs. kartofler), og fra elektriske pærer til det menneskelige hoved. Den sidste betydning kunne føres videre i vendingen at have pærelwtar 'være dum, skør', et gammelt slangord der vist nu kun lever i ordbøgerne ved siden af det dunkle udtryk: Fikst du pæren, Zakarias?»Ravbornholmsk«eller...? Men hvad siger man om folk fra andre egne af Danmark der taler egnens sprog i udpræget grad, når de nu hverken taler ravbornholmsk eller pæresjællandsk, og kun til nød ærkefynsk (selvom ærke- er mere anvendeligt end de to andre forled)? Selvfølgelig kan man sige bredt sjællandsk og syngende fynsk, og hvis vi bevæger os uden for landets grænser, vil vi kunne sige klingende norsk (snarere end H.C. Andersens ravnorsk). Men helt parallelle er disse udtryk ikke, de karakteriserer og beskriver lidt mere end ærlæ-, rav- ogpære-, der kun udsiger noget om graden. De andre gamle forstærkende ord som eje- (ejegod og ejeskarn) eller pil (pilrådden og pilskaldet) kendes ikke i denne brug, med en enkelt undtagelse: Vilh. Andersen der forsøgte sig med et ejedansk. Og kernedansk er ikke synonymt med ærkedansk idet det kun kan have positiv betydning. Er der blandt læserne nogen der kender andre udtryk for folk der taler deres egns sprog i en udpræget grad, hører jeg

5 gerne om det. Send oplysningerne til Dansk Sprognævn (adressen står bag på bladet). Inge Lise Pedersen (f. 1939) er lektor ved Institut for Dansk Dialektforskning, Københavns Universitet, og næstformand i Dansk Sprognævn. Mere om tiøren I Nyt fra Sprognævnet 1996/1 vovede jeg at skrive om tricket med tiøren på telefonapparatet at det var et ejendommeligt påfund af en enkelt person; jeg afviste påstanden om at sådan gjorde»man«. Det skrev jeg i god tro, for hverken jeg selv eller andre i Sprognævnet havde nogen sinde hørt om det trick. Siden artiklen blev trykt, har flere læsere fra forskellige miljøer imidlertid fortalt mig at de husker knebet fra tiden omkring Det har altså ikke været et enestående påfund. Men de samme læsere fremhæver at mønten var en enøre. For tricket i sig selv var det vel ligegyldigt, men talemåden så faldt tiøren kan jo ikke godt stamme fra et fif med en enøre. Virkelighedsbaggrunden er tiørens fald i mønttelefonen. I samme artikel skrev jeg at en tilsvarende talemåde ikke findes på svensk. Det sluttede jeg ud fra to omstændigheder: I moderne ordbøger over det svenske sprog, fx den mere end 1500 sider store Svensk ordbok fra Språkdata i Goteborg (1986), står der intet lignende udtryk under tiool'ing 'tiøre'. Og i den største ordbog fra dansk til svensk, Bertil Moldes fra 1958, er talemåden nu faldt tiøren forklaret som følger: 'nu gick det [antligen] upp ett ljus, nu begrep jag' - en omskrivende forklaring, ikke en oversættelse til et direkte modsvarende fast udtryk i svensk. Men nu har Svenska språknamnden gjort mig opmærksom på at man på svensk faktisk kan sige fx antligen ramlade tiooringarna nel'. Udtrykket ser ud til at have været nyt i 1955, da det blev kommenteret i en avis. Men til forskel fra det danske nu faldt tiøren, der blev citeret i den store Ordbog over det Danske Sprog, har den svenske pendant nu ramlade tiooringarna nel' aldrig fået indpas i de almene ordbøger; det samme gælder en variant som lyder nu ramlade polletten nel'. Den første af dem er dog registreret i Haldo Gibson: Slangordboken (1959). Når man på svensk gerne siger tiooringarna i flertal, er det fordi mønttelefont aks ten i lang tid var 20 øre, altså to tiører; men man kan også høre entalsformen tiooringen. Allan Karker 5

6 Homeshopping Af Erik Hansen For et par år siden lukkede Brugsen i den lille østjyske by Vellev i Hvorslev Kommune. Det var beboerne kede af, for der er langt til Brugsen i Ulstrup hvis man ikke har bil. For at hjælpe lidt på situationen blev der sidste år oprettet en ordning, så folk der har en computer, via telefonnettet kan bestille varer i Ulstrupbrugsen. Man kalder et varekatalog frem på skærmen, og fra tastaturet på pc'en eller med musen bestiller man hvad man ønsker. Varerne bliver så bragt til døren to gange om ugen. Ordningen er kommet i stand ved samarbejde mellem fire kommuner, Brugsen, FDB og IBM. Folkelig orddannelse Det er det man kalder homeshopping, altså at ordne sine indkøb uden at forlade hjemmet. Ordningen er blevet populær i Vellev, men man opdagede snart at det engelske ord homeshopping ikke rigtig gjorde sig i det jyske. Det er besværligt at udtale, bøje og stave, og mange følte sig usikre og generte ved at bruge ordet. Det resulterede i at institutionerne bag homeshopping-ordningen resolut udskreven konkurrence blandt egnens beboere: Hvad skal vi kalde homeshopping på dansk? Et folkeligt orddannelsesprojekt! Der indkom 888 forslag, men der var naturligvis i nogle tilfælde flere der var kommet på den samme ide, så antallet af forskellige forslag var 550. Også et pænt tal. Der blev så nedsat et udvalg som skulle finde frem til det bedste ord, og jeg deltog på opfordring som repræsentant for Dansk Sprognævn. Stavning, bøjning og udtale For at kunne træffe en saglig afgørelse må man på forhånd gøre sig klart hvilke krav man vil stille til det vindende ord. Et af dem er at ordet skal være let at stave, udtale og bøje. Derfor må man kassere indkøb, on line-køb, easybuy og kompjuter-brugsen. Ordet skal også helst være ret kort, så hjemmeselvstyreindkøb, datastyret sofakioskhandel og dagligstueforretning fik ikke en chance. Desuden ville det være en stor fordel hvis det nye ord både findes i en udgave som substantiv og som verbum, altså ligesom homeshopping. Som substantiv: Homeshopping er ved at blive populært. Som verbum: Nej, jeg tager ikke til Bjerringbro i dag, jeg homeshopper i stedet. Det vil sige at man ikke kan bruge ord som klik-en-butik, stue-brugsen og divaneser-biksen. Forslaget indkøbsnettet er faktisk godt, men kan man tænke sig ordet som verbum: Jeg tager ikke til Bjerringbro i dag, jeg indkøbsnetter i stedet. Tjae, hvem ved... 6

7 Et landsdækkende ord De der havde indbudt til konkurrencen, havde den fornuftige ide og rimelige ambition at det nye ord skulle kunne bruges overalt i landet, idet man faktisk regner med at homeshopping er noget der vil brede sig i fremtiden. Derfor måtte vi kassere alle ord som går på noget lokalt eller på bestemte forretninger. Altså ud med Vellev-handel, jydekøb, brugskøb og dagli'landhandel. Man skal også tænke på at homeshopping ikke kun er noget der foregår med en computer. Det kan også være at tage telefonen og ringe en forretning op og bestille. Eller sende en telefax med sine bestillinger. Derfor kunne ingen forslag bruges hvis de indeholdt noget der hentydede til computer: compukøb, comhjemkøb, computerkøb, edb-handel, pcindkøb. Og da man sigtede mod et strengt sagligt ord, kunne man heller ikke bruge ord som minder om reklame ved at være klart vurderende: forslag som le tkøb, op tikøb og superlette måtte udgå. Det vindende ord Det viste sig at når man gik listen med de 550 forslag igennem og stregede ord efter de nævnte principper, så blev der kun en halv snes tilbage. Slutspurten kom til at stå mellem fjernhandel, fjernkøb, hjemhandel, hjemmehandel, hjemkøb, hjemmekøb, hjemvalg, hjemmevalg, linjehandel, linjekøb, telehandel, telekøb Fjernhandel og Jjernkøb er ikke så hel- digt, da homeshopping egentlig lige så godt kunne kaldes nærhandel eller nærkøb. Linjekøb er nok lidt for intetsigende, og telehandel og telekøb minder for meget om telefon. Hjemvalg er slet ikke dårligt, men det er jo altså køb og handel det drejer sig om, ikke bare valg. Tilbage er så hjem(me)handel og hjem(me)køb, og det er lige ved at man kunne afgøre det ved at slå plat og krone. Men vinderen blev hjemmekøb, fordi det er kortere end hjemmehandel. Formen hjemkøb kunne også være valgt, men dette ord bruges i en lidt anden betydning af forretningsfolk:»vi har hjemkøbt et større parti uldne kvalitetsvinterfrakker, som vi sælger til en usædvanlig fordelagtig pris«. Man kunne nu spørge om hjemmekøb er præcist nok. Er det ikke hjemmekøb hvis man i døren køber snørebånd af en omrejsende handelsmand? Eller lader sig overtale til at købe plasticskåle ved et Tu pperware-party? Nej, sådan kan man ikke se på det. Et ords præcise betydning fremgår så at sige aldrig af dets form alene. Formen viser i reglen hvor det snerper henad, den nøjagtige betydning fastlægges af sprogsamfundet. Et ildsted er nok et sted hvor der er ild, men det er jo ikke en ildebrand; DSB's rullende materiel er nok vogne der kører på spor, men det er ikke sporvogne. Og en æbleskive er slet ikke det den giver sig ud for. Og så videre. Så det gælder såmænd bare om at vedtage at hjemmekøb betyder 'homeshopping' og ikke noget andet. 7

8 Et slidstærkt ord Det var jo ikke noget særlig sensationelt eller smart ord der kom ud af konkurrencen. Af eksemplerne ovenfor kan man se at folk virkelig havde ladet fantasien funkle og kreativiteten blomstreog så endte det bare med hjemmekøb, et lidt gråt ord. Men skal man have et brugbart og slidstærkt ord til dagligdagen, så kan det ikke nytte at komme med alt for kvikke og farvestrålende forslag. De holder ikke i længden. I øvrigt viste det sig at hjemmekøb var det ord som var foreslået af flest, og vi måtte derfor trække lod for at finde vinderen. Erik Hansen (f. 1931) er professor i moderne dansk sprog ved Københavns Universitet, formand for Dansk Sprognævn. H vad hedder Tycho Brahes borg på Hven? Af Vibeke Sandersen I slutningen af 1995 udgav det danske og det svenske postvæsen et frimærke med fælles motiv, nemlig Tycho Brahes borg på Hven. Under udarbejdelsen af frimærket havde det danske postvæsen problemer med hvilken form af navnet man skulle vælge. Nogle kilder skrev Uraniborg, andre Uranienborg. Kort og leksikon Sprognævnet blev sat på sagen, og det stod snart klart at man til et dansk frimærke måtte vælge formen Uranienborg. Det er den form der har størst udbredelse både i moderne dansk og i moderne svensk. Vi konsulterede en række moderne leksikoner og kort og konstaterede at både danske og svenske kort havde formen Uranienborg. Det gælder fx Geodætisk Instituts generalstabskort, 11. udgave, 1960 (1. udgave 1928), og det gælder tilsvarende svenske. I de fleste af vores nye og nyere leksi- 8

9 koner finder man ligeledes formen Uranienborg. Således Gads Lille Leksikon, 1991, og Gyldendals Fakta, 3. udgave, 1992, bind 4, og det er denne form Den Store Danske Encyklopædi har valgt som opslagsform. Derimod har astronomen Kristian Peder Moesgaard, der har skrevet artiklen om Tycho Brahe, foretrukket formen Uraniborg. Tilsvarende omtales observatoriet i den svenske Nationalencyklopedin i artiklen om Tycho Brahe under formen Uraniborg. Denne form har også Lademanns Store Leksikon, bind 29, Før i tiden I lidt ældre danske opslagsværker er der større variation. Formen Uranienborg finder man i Dansk Konversationsleksikon, redigeret af Ole Storm, bind 3, Men i Berlingskes Illustreret Dansk Konversationsleksikon, bind 22, 1936, har observator, mag. scient. Julie Vinter Hansen opslagsformen Uran i borg, mens Uranienborg er føjet til i parentes. I Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind 24, 1928, er opslagsformen Uraniborg. Men det er bemærkelsesværdigt at der i samme leksikon i artiklen om Tyge Brahe (den latinske form Tycho er føjet til i parentes), der er skrevet af samme forfatter som artiklen om Uranienborg, nemlig nordmanden, observator J.Fr. Schroter, er valgt formen Uraniburgum, altså den latiniserede, eller (med spærrede typer) U r a n i e n b o r g; oven i købet føjes der til:»(s. d.)«, altså 'se dette'; men denne form fastholdes som sagt ikke i artiklen om Uranienborg. I 1800-tallet er formen Uranienborg dominerende i dansk. Fx har Allers illustrede Konversationsleksikon, redigeret af George Uitken, 1899, denne opslagsform. Tilsvarende har kortene fra tallet formen Uranienborg, således Both, 1871 og Gliemann, Denne form, der er blevet den dominerende i dansk almensprog, slutter sig til tysk navneskik. Menjo længere vi går tilbage og nærmer os Tycho Brahes egen tid han levede jo hyppigere træffer vi formen Urani-; således har hans elev Blaeu 1662 brugt den latiniserede form Uraniburgum. Tycho Brahe Hvilken form Tycho Brahe selv foretrak, er blevet os oplyst af ph.d. Peter Zeeberg, som har studeret Tycho Brahes breve og set at han oprindelig, ca , brugte formen Uranienborg,men derefter gik over til formen Uraniborg. Mere detaljeret ser billedet således ud: Tycho Brahe fulgte den praksis, at når han skrev på tysk, brugte han enten formen Uranienburg eller Uraniburg; på latin - det sprog han oftest benyttede i sine skrifter, også de mere private skrev han Uranienburgum eller Uraniburgum; i de skrifter der foreligger på dansk fra hans hånd er formen Uraniborg benyttet. Det må dog tilføjes at der ikke er fundet noget dansk skrift hvori dette navn optræder, fra den periode da han foretrak Uranienborg. Etymologi Etymologisk forholder det sig således at Uranien- er afledt af Urania, i den græske mytologi astronomiens muse, mens Urani- er afledt af Uranos, i græsk my to- 9

10 logi himlen personificeret som guddom, den tilsvarende latinske form er Uranus. I Salmonsens leksikon, bind 3, oplyses det fejlagtigt at»denne efter sin Tid storartede Bygning fik Navn efter Astronomiens Muse og kaldtes derfor Uraniburgell. U r a n i e n b o r g«(s. 805, sp. 1). Peter Zeeberg har oplyst os om at Tycho Brahe har sagt at huset er opkaldt efter himlen selv, hvad der formentlig forklarer at han efterhånden foretrak formen Uraniborg. FagvidenskabeIig sprogbrug En svensk astronom på Hven der er Tycho Brahe-specialist, er utilfreds med formen Uranienborg på det dansk-svenske frimærke. Han betegner formen Uraniborg som enerådende fagligt og internationalt. Imidlertid har formen ikke altid været enerådende blandt fagfolk; for det første benyttede Tycho Brahe jo selv oprindelig formen Uranienborg, for det andet ser det ud til at nogle fagfolk både i 1800-tallet og i dette århundrede har brugt denne form, og vi har fået oplyst at Uranienborg er den form danske astronomer i dag benytter. Om kovendingen i Salmonsens leksikon er fagvidenskabelig eller redaktionel - jf. at bind 3 også vælger den danske form Tyge af Tycho Brahes fornavn - er næppe til at afgøre. Almensprog Imidlertid er det afgørende argument for Dansk Sprognævn at formen Uran i enborg simpelthen er formen i dansk og svensk - almen sprog; det har den været, og det er den den dag i dag. Der- for er det også den form man bør foretrække på et dansk frimærke. Vibeke Sandersen (f. 1936) er seniorforsker i Dansk Sprognævn. Tus og tusse I Retskrivningsordbogen fra 1986 kan man finde ordet tusse. Og da der er en vis risiko for at brugeren tror det er ordet tudse han har fundet, er tusse forsynet med en identifikationsparentes som oplyser at en tusse er en pen. Altså en filt- eller fiberpen med kraftigt farvestof, som især bruges til at tegne billeder og skilte med. Det er naturligvis den folkelige eller barnlige udtale af ordet tusch der ligger bag. Tegneredskabet omtales eller defineres nemlig tit som en tuschpen, skønt farvestoffet ikke er tusch. Tussen blev for alvor udbredt i løbet af 1970'erne, og det var samtidig med at der blev arbejdet med at redigere den nye Retskrivningsordbog. Enten har sprogbrugen mht. dette ord dengang ikke ligget så fast som Sprognævnet troede, eller også har den ændret sig, for nu er der ingen der vil kendes ved singularisformen (entalsformen) en tusse. Det hedder en tus. Det ældste citat vi har med tus ( se), er fra april 1974, nemlig i Mogens Jansen: 10

11 Indskoling, udskoling - sammenhæng? (s. 117): Tussen (filtpennen, nylonpennen der sker stadig en teknisk udvikling) er ved at blive en tilsvarende hjælp for de motorisk svagt udviklede elever. Af dette citat kan man ikke se om grundformen er tus eller tusse. De øvrige ti citater i Sprognævnets samling har kun pluralisformen (flertalsformen), men den ses ofte stavet tudser. En sådan stavemåde tyder jo umiddelbart på at singularisformen må tænkes at skulle rime på det i forvejen kendte ord tudse. I samme retning trækker de sammensætninger vi har citater med: et par med ordet tusse fjerner og et med tudse palet. Hertil kommer at vi ingen citater har med tus eller tuds (og for den sags skyld heller ingen med en pluralisform tuscher i den betydning). Alt dette er baggrunden for at Sprognævnet har rådet til singularisformen tusse når det er blevet spurgt, og for at ordet er optaget i Retskrivningsordbogen i den form. Formen tusse er også med i et par mindre ordbøger, men de er kommet efter 1986 og bygger formentlig på Retskrivningsordbogen. Mere interessant er det at Den Store Danske Udtaleordbog (Munksgaard, 1991) har opslagsformen tusse med sideformen tus. Det er et princip for denne ordbog at den kun bringer udtaler som dens medarbejdere selv har hørt og kontrolleret (brugervejledningen, s. 17). Det kan tages som et bevis på at singularisformen tusse faktisk har eksisteret i 1970'erne. Nu er den forsvundet igen og ingen vil sige eller skrive en tusse. Konsekvensen bliver at den nye udgave af Retskrivningsordbogen, som kommer i 1996, kun vil have formen tus, med sideformen tusch, pluralis tusser, med sideformen tuscher. Sprognævnet bliver indimellem beskyldt for at ville gøre hvilken som helst nyopdukket stave- eller udtaleform til godt og korrekt sprog. Det har naturligvis intet på sig. Men her er der faktisk et enkelt eksempel hvor man kan beskylde os for at have fulgt folkets røst! EB og EH Hvor ofte er jævnligt? Sprognævnet er blevet spurgt om hvad ordet jævnlig dækker i tidsmæssig forstand. Anledningen til spørgsmålet var et ventilationssvigt som medførte kvælningsdøden for 59 grise. Ifølge et EUdirektiv skal der hos svineopdrætteren være installeret et alarmsystem til at advare opdrætteren om svigt bl.a. i kunstige ventilationssystemer, og dette alarmsystem skal afprøves jævnligt, mens andre tekniske installationer som fx automatiske fodrings- og vandingsanlæg skal kontrolleres dagligt. I spørgerens tilfælde var der begået en fejl ved selve installationen af alarmsystemet, og da der tre år efter indtraf et ventilationssvigt, virkede alarmen ikke. 11

12 Nævnets arbejdsudvalg behandlede spørgsmålet om betydningen af jævnlig og vedtog at svare følgende: Synonymer tiljævnlig er hyppig og ofte. I betydningen af jævnlig ligger der også et element af regelmæssighed. Det modsatte begreb er sjælden. Alle disse tidsbegreber er relative i modsætning til tidsangivelser som daglig, årlig og aldrig, som kan kaldes absolutte. Man bør altså ved en vurdering af hvad jævnlig står for, se hvilken sammenhæng ordet bruges i. Er der fx tale om frekvensen af vulkanudbrud, jordskælv og lign., kan jævnlig stå for årtier eller århundreder osv. fordi forestillingen om selve jordklodens alder spiller ind. Omvendt kan jævnlig stå for flere gange om dagen hvis der fx er tale om at tilse en syg i huset. I Deres tilfælde må jævnlig ses i relation til EU-direktivets krav om daglig kontrol af visse andre tekniske installationer. Desuden er det rimeligt at skelne mellem alarmsystemer og selve de tekniske installationer som alarmsystemerne er sat til at kontrollere. Meningen med direktivets ordlyd må ud fra en almensproglig betragtning være at afprøvningen af alarmsystemet ikke behøver at blive foretaget i samme takt som kontrollen af de andre tekniske installationer. I Deres sammenhæng vil jævnlig formentlig af de fleste blive opfattet som sjældnere end daglig. Men selvom der burde have været mere præcise anvisninger i direktivet, fx jævnligt, dog mindst en gang om året/måneden/ugen, kan kravet næppe siges at være opfyldt med en afprøvning hvert tredje år. SPØRGSMÅL OG SVAR Beslag Spørgsmål: I radioen hørte jeg en politiadvokat udtale:»vi har flere og flere beslag«. Det drejede sig om narkotikasmugling, og meningen var ganske tydeligt at politiet foretager flere og flere beslaglæggelser af narkotiske stoffer. Beslag er altså her brugt om resultatet af en beslaglæggelse eller om en portion af beslaglagte varer. Er denne brug af beslag en døgnflue, eller er det måske et gammelkendt politislangord? Svar: Ordet beslag i den betydning De nævner, er opført i Ordbog over det Danske Sprog som betydning 4 i artiklen Beslag (bind 2, 1920). Ordet er der bl.a. forklaret med synonymerne konfiskation og beslaglæggelse, og det oplyses at ordet i denne anvendelse hører hjemme i juridisk sprogbrug. Også i den store dansk-engelske ordbog af Vinterberg og Bodelsen (3. udg., 1990) er denne brug af ordet nævnt. Den identificeres der med det danske ord konfiskering, der bl.a. oversættes til engelsk seizure og confiscation. Ordet beslag i betydningen 'beslaglæggelse' (og dermed formentlig også i betydningen 'resultatet af en beslaglæggelse') er altså ikke nogen døgnflue, men snarere et gammelkendt ord, som dog næppe er kendt uden for juristers og politifolks fagsprog. HG! 12

13 Det eller der? Spørgsmål: Hvilke regler er der for brugen af det og der når de indleder sætninger som»det/der er varmt i stuen «? Svar: I en sætning som Det/der er varmt i stuen giver det ikke nogen betydningsforskel om man bruger der eller det. Og grunden til at det ikke gør nogen forskel, er at der netop i dette tilfælde er tilføjet et led, nemlig i stuen, der tydeligt angiver det sted eller den lokalitet hvor der/det er varmt. Har man derimod sætninger uden en sådan udtrykkelig stedsangivelse, er der en betydningsforskel afhængigt af om man bruger der eller det, fx Der er varmt. Det er varmt. Bruger man her konstruktionen med der, betoner man at man udtaler sig om temperaturen et bestemt afgrænset sted, mens man med den tilsvarende det-konstruktion udtaler sig om vejret eller klimaet i al almindelighed. Sammenlign fx disse to sætninger: I søndags var vi på besøg hos min fætter. Jeg skal love for der var varmt. I søndags var vi på besøg hos min fætter. Jeg skal love for det var varmt. I det første tilfælde udtaler man sig om varmen inde i fætterens hus (eller have, eller evt. det område eller kvarter han bor i). I det andet udtaler man sig om vejret som sådant uden speciel tanke på den bestemte lokalitet man (tilfældigvis) opholdt sig i. Jævnfør også at man inde i en bygning kan sige Pyh, hvor er der (eller her) varmt!, men at man når man træder ud af bygningen og ud i det fri, snarere vil sige Pyh, hvor er det varmt! HG] Ebeltoft Spørgsmål: Da jeg gik i skole Geg er 87 år), lærte vi at Ebeltoft skulle staves Æbeltoft. Vi fik den forklaring at toji betød 'have', så det betød altså 'æblehave'. Hvorfor og hvornår er det lavet om? Svar: Den officielle stavemåde i dag er Ebeltoft. Den er fastsat afstednavneudvalget og autoriseret af Statsministeriet i I de foregående 30 år var det dog stavemåden Æbeltoft der blev anbefalet af Stednavneudvalget. Og før den tid var det E-stavemåden der var den almindelige. Det er således Ebeltoft der er brugt i Postadressebogen fra 1869 og ligeledes i den første (delvis private) Postadressebog, som kom i Den ældste form vi kender, er fra 1301, og den er skrevet med Æ: Æpplætoftæ. Det har altså svinget noget med stavemåden af navnet Ebeltoft i tidens løb. Men hvad enten navnet har været skrevet med Æ eller E, er det ordet æble (frugten) der indgår som første del af det. Om den anden del, toft, oplyser Bent Jørgensen i sin Stednavneordbog (1994) at det har kunnet bruges om et 'areal beregnet til den enkelte landsbyboers huse og nyttehave', og at den oprindelige betydning af Ebeltoft/ Æbeltoft 13

14 har været 'bebyggelsesarealerne med æblerne'. HGJ Hver og hver anden dag Spørgsmål: Jeg hører ofte folk sige:»det sker hver og hver anden dag«,»han kommer jo hver og hver anden dag«. Er der virkelig noget der hedder hver og hver anden dag, eller er det rent faktisk en grammatisk og sprogmæssig fejl? Svar: Vi kender udtrykket hver og hver anden dag fra talesproget. Udtrykket findes også i en lidt anden form: hver, hver anden dag. Ingen af formerne er nævnt i Ordbog over det Danske Sprog, og vi har heller ingen skriftlige citater i Sprognævnets ordsamling. Der er ingen tvivl om at de to udtryk betegner hyppighed, men det er usikkert om de blot betyder 'tit', eller om de udtrykker en negativ vurdering i retning af 'for tit'. Udtrykket hver og hver anden dag er logisk set noget vrøvl idet begrebet hver dag også omfatter begrebet hver anden dag, men det er ikke nødvendigvis sprogligt ukorrekt. Det minder om en anden vending fra talesproget: hele tiden og så igen, som betyder 'overdrevent hyppigt'. Har man sagt hver dag og hele tiden, har man jo fyldt målet. Men der ligger en stilistisk effekt i at overdrive og så at sige lade bægeret flyde over, jf. også udtryk som tit og ofte og evig og altid. Det vil altid afhænge af sammenhængen og situationen hvor drastisk man kan tillade sig at udtrykke sig. I den mere snakkesalige del af talesproget, hvor det først og fremmest gælder om at holde 14 munden varm, kan man støde på mange pudsigheder som det vil være urimeligt at vurdere efter et skriftsprogligt korrekthedsbegreb. EB Gjordemoder Spørgsmål: I kirkebogen er indført for en af mine aner at»efter Gjordemoderens mening blev barnet hjemmedøbt«. Det troede jeg egentlig var en høre- eller skrivefejl, indtil jeg tilfældigvis møder Gjordemoder igen i et citat fra Johan Christian Hedegård: Reise fra Kiøbenhavn til Weile Anno refereret i Alfred Jeppesen: Rejseliv i Danmark, s. 112:»Du er nok vant til at kiøre efter Gjordemødre«. Er det en tidligere benyttet stavemåde for jordemoder, og giver det i øvrigt en anden betydning af ordet? Eller er det med G'et som med P'et i Psalme? Svar: Gjordemoder er faktisk en form af ordet jordemoder og betyder det samme som dette ord. Formen gjordemoder er nævnt i Ordbog over det Danske Sprog, bind 9, 1927, under opslagsordet jordemoder. Det oplyses der at den kendes fra 1744, og at den bl.a. er brugt af Blicher, Søren Kierkegaard og Carit Etlar (i Gjøngehøvdingen, 1853). Førsteleddet gjorde i gjordemoder er dog ikke ordet jorde med et stumt g a la p'et i psalme. Der er derimod tale om et helt andet ord, nemlig ordet en gjord, der betyder 'rem'. Og når man har brugt dette ord i stedet for det oprindelige jord, skyldes det en misforståelse: Man har haft svært ved at forstå hvad ordet jord havde at gøre i betegnelsen for en

15 fødselshjælper (forklaringen er at fødsler tidligere foregik på jorden eller på gulvet). For at få bedre mening i ordet har man så erstattet det»meningsløse«ord jord med ordet gjord der giver mulighed for at man kan opfatte gjordemoderen som 'den der binder en gjord om den fødende eller svøber barnet'. HGJ Omhyggelighed eller omhu Spørgsmål: Er der nogen forskel på betydningen af ordene omhu og omhyggelighed, er der i øvrigt forskel på afledninger med endelsen -hed og ingenting, og er der en stigende tendens til at foretrække -hecn Svar: Brugen af omhyggelighed i stedet for omhu har været behandlet i Sprognævnets Årsberetning Det fremhæves her at de to ord ikke nødvendigvis betyder helt det samme. Ordet omhu betegner først og fremmest en persons holdning over for en bestemt opgave, mens omhyggelighed også kan bruges om en menneskelig karakteregenskab. Ordet omhu kan således være mere konkret end omhyggelighed. Hvad angår afledningsendelsen -hed generelt, har vi allerede fra 1973 et citat med sammensætningen jarlighedsloven (Information ) og fra samme dag sammensætningen jarlighedsparagraj(information ) om et lovforslag om at farlige voldsforbrydere skulle kunne dømmes til tidsubestemt internering for gerninger de endnu ikke havde begået. Her er afledningen tydeligt brugt om den generelle egenskab. Med parret unatur/unaturlighed forholder det sig således at unatur siden midt i forrige århundrede har været brugt som antonym (dvs. ord der betyder det modsatte) til naturlighed, fx det Haab, at hendes skjønne Naturlighed ikke har ladet hende see min Unatur. (Sibbern : Efterladte Breve af Gabrielis, 5. udg. 1893). Måske har de negative dannelser betydning for brugen af afledningerne på -hed. Skal man danne et antonym til omhu, må det sandsynligvis blive uomhyggelighed, uomhu går meget dårligt. Generelt mener vi ikke at afledningerne på -hed specielt er på fremmarch i øjeblikket. De er så at sige altid til stede som en mulighed, hvad der giver anledning til mange øjebliksdannelser. Vi mener ikke der er grund til at kritisere sprogbrugen på dette punkt. VS 15

16 Adresse og telefoner Dansk Sprognævn Njalsgade København S Fax Giro Abonnement mv Oplysning (direkte ledning, mandag-fredag og 13-15) 1996/2. juni Ærkekøbenhavnsk eller ravjysk? 1 Mere om tiøren... 5 Homeshopping... 6 Hvad hedder Tycho Brahes borg på Hven?... 8 Tus og tusse Hvor ofte er jævnligt?... Il Spørgsmål og svar Næste nummer udkommer i september Nyt fra Sprognævnet udgives af Dansk Sprognævn. Det udkommer 4 gange om året og koster 50 kr. (inki. moms og forsendelse) for en årgang. Man kan kun tegne abonnement hos Sprognævnet. Usignerede artikler og artikler med initialer giver udtryk for Sprognævnets mening. Artikler med navn giver ikke nødvendigvis i enhver henseende udtryk for Sprognævnets mening. Eftertryk er tilladt når kilden angives. Ansvarshavende redaktør: Erik Hansen Redaktionssekretær: Vibeke Sandersen ISSN Tryk: Bianco Luno A/S, København

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2010 Onsdag den 2. juni 2010 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre

Læs mere

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Af Karin Guldbæk-Ahvo For mange andre nordboer er det meget svært at finde ud af, om danskerne taler om lager, læger, lejr,

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Sproglige rettelser (udkast)

Sproglige rettelser (udkast) Sproglige rettelser (udkast) Nutids-r navnemåde e Jeg accepterer ikke at du vil provokere for at hovere. (prøv med prøver) Ene ende Marathonløbene var dårligt tilrettelagt Pigen kom løbende ud i indkørslen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8.

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8. Sprogtip 2012 Indholdsfortegnelse Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4 Sin eller ens/sig eller en? 6 Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8 På eller i 10 Skal det med stort eller lille 2 12 Dobbeltformer

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Sprogtip 2009 Indholdsfortegnelse Websites om sprog 4 Bedragede eller bedrog? 6 Konfiskering eller konfiskation? 8 Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Dobbelt- eller enkeltkonsonant anden del

Læs mere

Sandhed del 1. Relativ eller absolut sandhed 1?

Sandhed del 1. Relativ eller absolut sandhed 1? Sandhed del 1 Relativ eller absolut sandhed 1? Dagens spørgsmål: Når det gælder sandhed findes der grundlæggende to holdninger. Den ene er, at sandhed er absolut, og den anden at sandhed er relativ. Hvad

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Du skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende.

Du skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende. Du skal lære o o o o o At tale om, hvad der sker i filmen på dansk. At lytte godt efter, hvad der bliver sagt i filmen. At læse og forstå korte tekster om filmen på dansk. At skrive ord og sætninger om

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

JULEPOSTHUSET. 16. december

JULEPOSTHUSET. 16. december STHUSET afs. 16 - side 1 JULEPOSTHUSET 16. december "" LYD: CLS POSTHUS CLS GADE POSTHUSDØR KLEMTER TLF RINGER FODTRAMP (CLS POSTHUS) Jeg er rasende, Madsen! Nu er grænsen ikke alene nået - men overskredet!

Læs mere

[Klager] har klaget over, at sn.dk har krænket privatlivets fred og anvendt begrebet konfiskeret i stedet for begrebet beslaglagt.

[Klager] har klaget over, at sn.dk har krænket privatlivets fred og anvendt begrebet konfiskeret i stedet for begrebet beslaglagt. Kendelse afsagt den 30. oktober 2017 Sag nr. 2017-80-0009 [Klager] mod Sjællandske Medier [Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen Politiaktion: Mistanke om produktion af piller bragt af Sjællandske

Læs mere

sproget.dk en internetportal for det danske sprog

sproget.dk en internetportal for det danske sprog sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006

Læs mere

Tillægsord (adjektiver) Hvilken ordgruppe tilhører ordene Hvis, da, og, når Præpositioner Adverbier Konjunktioner (biord)

Tillægsord (adjektiver) Hvilken ordgruppe tilhører ordene Hvis, da, og, når Præpositioner Adverbier Konjunktioner (biord) DANSK TEST, STUDY DANISH 2012 RIGTIGE SVAR SÆT RING RUNDT OM DET ORDGRUPPER Hvilken ordgruppe tilhører ordene Måske, aldrig, snart Tillægsord (adjektiver) Adverbier Konjunktioner (biord) Hvilken ordgruppe

Læs mere

Læs selv om LOGIK. Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre

Læs selv om LOGIK. Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre Læs selv om LOGIK Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre Læs selv om LOGIK Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre 2 Logik Sandt eller falsk? Lyver han? Taler hun sandt? Det ville

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2009 Tirsdag den 2. juni 2009 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre ord, først og fremmest

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben-

Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben- Recensies 163 Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben- 164 TijdSchrift voor Skandinavistiek havn 1998. [Delvist illustreret] ISBN 87-12-03081-3. Stig Toftgaard Andersen: Talemåder

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække.

Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Side 1 Urup Kirke. Søndag d. 1. maj 2016 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Salmer.

Læs mere

Det hele startede, da vi læste i en af fars gamle tegneserier.

Det hele startede, da vi læste i en af fars gamle tegneserier. et HeLt NYt Ord! Det her er historien om, hvordan min lillebror opfandt et nyt ord. Og om hvordan vi blev til det, som ordet betyder. Ordet var: DIGTER-TIV. Næsten alle ved vist, hvad en detektiv er altså

Læs mere

Opinion Tekster med holdninger og meninger

Opinion Tekster med holdninger og meninger Opinion Tekster med holdninger og meninger Leder En leder eller en ledende artikel er som regel skrevet af avisens chefredaktør eller et medlem af chefredaktionen. Den er som regel anbragt på samme side

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 27. april 2014 kl. 10.00 Konfirmation Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække Salmer og sange DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Kapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej.

Kapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej. Opgaver til En drøm om mord af Jens-Ole Hare. Opgaverne kan løses, når de angivne kapitler er læst, eller når hele bogen er læst. Opgaverne kan hentes på www.vingholm.dk. Kapitel 1-3 Opgave 1 Instruktion:

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Ernst C. K. Gelardi. Blot et liv. John Lykkegaard. Erindringer. Skrevet af. Forlaget mine erindringer

Ernst C. K. Gelardi. Blot et liv. John Lykkegaard. Erindringer. Skrevet af. Forlaget mine erindringer Ernst C. K. Gelardi Blot et liv Erindringer Skrevet af John Lykkegaard Forlaget mine erindringer Ernst C. K. Gelardi Blot et liv udgivet marts 2008 e-bog udgivet september 2011 Forside: Maleri af af det

Læs mere

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb 240 - Dig være ære 448 Fyldt af glæde 236 - Påskeblomst 224 Stat op min sjæl Nadververs: 245 v, 5 Opstandne herre du vil gå 218 Krist stod op af døde Jeg

Læs mere

Question Question Type % of Respondents Submitting. Details 1 Multiple Select 100% Details 2 Multiple Select 100% Details 3 Multiple Select 100%

Question Question Type % of Respondents Submitting. Details 1 Multiple Select 100% Details 2 Multiple Select 100% Details 3 Multiple Select 100% Survey Results Survey: Grammatikkursus 2002 Switch to: View by respondent 73 respondents took this survey Question Summary Question Question Type % of Submitting Details 1 Multiple Select 100% Details

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

Problem 1: Trykbevidsthed

Problem 1: Trykbevidsthed Page 1 of 5 04/20/09 - Sammen satte ord - fra et fonetisk perspektiv Retskrivningsordbogen har en enkelt regel hvor skrivemåden gøres afhængig af udtalen. Det drejer om 18? om hvorvidt en ordforbindelse

Læs mere

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! MUSEET PÅ VEN Lærervejledning 1.-3. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække 1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Prædiken til Juledag 2015 Tekster: 1. Mosebog 1, Johannes Brev 4, Johannesevangeliet 1,1-14

Prædiken til Juledag 2015 Tekster: 1. Mosebog 1, Johannes Brev 4, Johannesevangeliet 1,1-14 Prædiken til Juledag 2015 Tekster: 1. Mosebog 1,1-5 - 1.Johannes Brev 4,7-11 - Johannesevangeliet 1,1-14 Glædelig jul! Sådan håber vi, den er for alle. At alle på én eller anden måde mærker at man hører

Læs mere

SPROGNOTER for mindrebemidlede

SPROGNOTER for mindrebemidlede AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR LINGVISTIK HANS GÖTZSCHE SPROGNOTER for mindrebemidlede Emne: SPROG og TEKSTLIG FREMSTILLING version opd/prt 2011-09-07 Teori og eksempler: ORD OG SÆTNING BLIVER TIL TEKST

Læs mere

23. søndag efter trinitatis 19. november 2017

23. søndag efter trinitatis 19. november 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Hvad Guds er Evangelium: Matt. 22,15-22 Salmer: 745, 367, 448; 728, 266 Her er en 20'er. [Vis en 20 krone-mønt frem!] I ved hvordan den ser ud, selv om I ikke kan se den ordentligt

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Tue Tjur: Hvad er tilfældighed?

Tue Tjur: Hvad er tilfældighed? Tue Tjur: Hvad er tilfældighed? 16. 19. september 1999 afholdtes i netværkets regi en konference på RUC om sandsynlighedsregningens filosofi og historie. Som ikke specielt historisk interesseret, men nok

Læs mere

Fuldstændig fantastisk?

Fuldstændig fantastisk? Fuldstændig fantastisk? Holger Juul, lektor, ph.d., Center for Læseforskning, Københavns Universitet Enten-eller vs. både-og I marts-nummeret af Nyt om Ordblindhed tager Erik Arendal afstand fra det han

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

at jeg forstod, at hun havde kræft.

at jeg forstod, at hun havde kræft. at jeg forstod, at hun havde kræft. I dag er løgplænen smukkere end nogensinde. Jeg står og beundrer den side om side med et gammelt ægtepar og en mand med barnevogn. Dorthealiljerne ser misfornøjede ud,

Læs mere

Dansk sproghistorie 12

Dansk sproghistorie 12 Dansk sproghistorie 12 opsamling og afrunding Thomas Olander Roots of Europe, INSS, Københavns Universitet 29. november 2010 i dag opfølgning dansk sproghistorie i overblik fonetik morfosyntaks og leksikon

Læs mere

Lille John. En måned med Johannesevangeliet

Lille John. En måned med Johannesevangeliet Lille John En måned med Johannesevangeliet Lille John stor forklaring Jeg mødte engang statsministeren i det lokale supermarked. Han gik sammen med en lille pige, som muligvis var hans datter eller barnebarn

Læs mere

Bilag 6: Transskribering blogforbruger Sofie

Bilag 6: Transskribering blogforbruger Sofie Bilag 6: Transskribering blogforbruger Sofie Dato for interview: 26. juli 2016 Lokation: København Varighed: 13 min Transskriberingen bygger på Steinar Kvales teori om grov transskribering, hvor tænkepauser,

Læs mere

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ...

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ... 1 Konfirmationer 2014.... Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 Gud, tak for, at du har vist os kærligheden, som det aller vigtigste i livet. Giv os troen og håbet og

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

Prædiken til 12. søndag efter trinitatis, Mark 7,31.37 1. tekstrække.

Prædiken til 12. søndag efter trinitatis, Mark 7,31.37 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 18. august 2013 kl. 10.00 Lilian Høegh Tyrsted Prædiken til 12. søndag efter trinitatis, Mark 7,31.37 1. tekstrække. Salmer. DDS 749 I østen stiger solen op DDS 448 Fyldt af

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige VELoverstået - eksamen. Vi skaber succeser. Det er vores

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Noter til Perspektiver i Matematikken

Noter til Perspektiver i Matematikken Noter til Perspektiver i Matematikken Henrik Stetkær 25. august 2003 1 Indledning I dette kursus (Perspektiver i Matematikken) skal vi studere de hele tal og deres egenskaber. Vi lader Z betegne mængden

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige 1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl. 10 4. søndag efter påske - Joh 8,28-36 15-338 - 679 / 492-476 - 426 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde da til

Læs mere

Ikke vores, men Guds frugt!

Ikke vores, men Guds frugt! Ikke vores, men Guds frugt! Luk 14,1-11 Salmer: 16-448-13-54-439/476-731 Kollekt: Seidelin, s. 107 Måne og sol, vand, luft og vind og blomster og børn skabte vor Gud. Himmel og jord, alting er hans, Herren

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Drilske udsagnsord 4. Dobbeltformer af udsagnsord 6. Typiske stavefejl 2 9. Lidt om forholdsord 10

Indholdsfortegnelse. Drilske udsagnsord 4. Dobbeltformer af udsagnsord 6. Typiske stavefejl 2 9. Lidt om forholdsord 10 Sprogtip 2011 Indholdsfortegnelse Drilske udsagnsord 4 Dobbeltformer af udsagnsord 6 Typiske stavefejl 2 9 Lidt om forholdsord 10 Forholdsord i (eller på) fremmarch 12 Falske lån 14 Spørg om sprog 3 16

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

1 s e Trin. 29.maj 2016. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30.

1 s e Trin. 29.maj 2016. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30. 1 s e Trin. 29.maj 2016. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30. Salmer: Vinderslev kl.9: 36-208/ 379-680 Hinge kl.10.30: 36-208- 621/ 379-287- 680 Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Øvelse gør mester... også når du læser gotisk2

Øvelse gør mester... også når du læser gotisk2 Gotisk håndskrift Øvelse gør mester... også når du læser gotisk2 Gotisk skrift er den håndskrift, som man lærte i skolen, indtil 1875. Derfor er alle gamle, håndskrevne dokumenter og protokoller skrevet

Læs mere

Hvad fortæller du egentlig dig selv? - og andre?

Hvad fortæller du egentlig dig selv? - og andre? Lars Carlsen Hvad fortæller du egentlig dig selv? - og andre? Inspireret af Georges Philips & Tony Jennings: Verbal Antidotes om Sprog, Ord og Tale om Sprog, Ord og Tale Jeg siger det du hører Alt, der

Læs mere

05-02-2012. Introduktion. Introduktion. Introduktion. Læs sammen med børn Dialogisk læsning skaber mere sproglig interaktion ved

05-02-2012. Introduktion. Introduktion. Introduktion. Læs sammen med børn Dialogisk læsning skaber mere sproglig interaktion ved Introduktion Fra oplæsning til dialogisk læsning Oplæsning: Opæs tidlige geundersøgelser desøgese har vist, s,at traditionel opæs oplæsning ger godt fordi der er samvær med voksne det skaber fælles opmærksomhed

Læs mere

Mere om Ræve. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Mere om Ræve. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00 12-12-2011 19:02:00 De gyldne og de grå De gyldne elever, dem der kan det hele. Får ikke nok faglig udfordring i folkeskolen. Men hvordan kan man give dem det uden at svigte de grå, dem der har det svært

Læs mere

Kristi liv. Det tror vi

Kristi liv. Det tror vi Studie 1 Guds ord 9 Åbne spørgsmål Har du nogensinde skullet sende en besked til en anden, hvor det ikke er lykkedes pga. en kommunikationsfejl? Hvordan føltes det? Del historien. Forestil dig, at du har

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

En kort fortælling om en dag i zoologisk have

En kort fortælling om en dag i zoologisk have Navn og klasse: En kort fortælling om en dag i zoologisk have Kira Glistrup 2019 Dansktip.dk 2019 Husk at indberette dette ark til Copydan, hvis du er Copydan-skole. 1 Inden du læser Du skal nu læse en

Læs mere

Replikgengivelse en gennemgang af 59

Replikgengivelse en gennemgang af 59 Replikgengivelse en gennemgang af 59 Lars Christensen, Dansk Sprogrevision, 28.3.2014. Indhold Problemet 1 Hvad skal du gøre? 1 Anførselstegnets udseende 2 Indryk 2 Anførende udtryk ( 59.2) 2 Replikstreger

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

Tryk og melodi, førøvelse

Tryk og melodi, førøvelse Tryk og melodi, førøvelse Hvordan vil I læse grupperne her op? 1) Æbler Pærer Bananer Kirsebær 2) havregryn havregrød æblekage æbletærte 12 kr. 13 kr. 25 kr. 26 kr. 3) i e æ a 4) 50 82 15 12 51 82 15 12

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

Faglige kommentarer. Triggere - I gang med emnet. 10 Nabovenner eller arvefjender?

Faglige kommentarer. Triggere - I gang med emnet. 10 Nabovenner eller arvefjender? 10 Nabovenner eller arvefjender? Faglige kommentarer Da krigene blev glemt I slutningen af 1700-tallet udviklede opfattelsen af nationen og det nationale sig. Filosoffer som Herder skrev, at folk, som

Læs mere

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013 Mobning på facebook Anna Kloster, november 2013 At være barn i dagens Danmark betyder, at man er opvokset med mange medier omkring sig. Særligt har de unge taget det sociale medie Facebook til sig. Efter

Læs mere

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Studie. De tusind år & syndens endeligt Studie 15 De tusind år & syndens endeligt 83 Åbningshistorie Der, hvor jeg boede som barn, blev det en overgang populært at løbe om kap i kvarteret. Vi have en rute på omkring en kilometer i en stor cirkel

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne.

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. marts 2015 Kirkedag: Mariæ bebudelse/a Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: SK: 106 * 441 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 LL: 106 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 Der findes

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 9. Emne: Nørd HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 9 Emne: Nørd side 1. Uge9_nørd.indd 1 06/07/10 11.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 9. Emne: Nørd HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 9 Emne: Nørd side 1. Uge9_nørd.indd 1 06/07/10 11. Kursusmappe Uge 9 Emne: Nørd Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 9 Emne: Nørd side 1 HIPPY HippHopp Uge9_nørd.indd 1 06/07/10 11.26 Uge 9 l Nørd Hopp øver sig i at fløjte. Hun spidser munden og

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

21. søndag efter trinitatis

21. søndag efter trinitatis 21. søndag efter trinitatis Sneum kirke, søndag den 9. november kl.10.15-21.søndag efter trinitatis Gud Fader, Søn og Helligånd, du som er i himlen og på jorden, alle menneskers liv tilhører dig. Tak fordi

Læs mere

8. søndag efter trinitatis I Salmer: 392, 390, 295, 320, 428, 6

8. søndag efter trinitatis I Salmer: 392, 390, 295, 320, 428, 6 8. søndag efter trinitatis I Salmer: 392, 390, 295, 320, 428, 6 Da jeg for efterhånden nogen år siden var konfirmand og gik til konfirmationsforberedelse, havde vi en aften i vores konfirmandklub besøg

Læs mere