FREMTIDENS UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSES- MULIGHEDER I MIDTJYLLAND

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FREMTIDENS UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSES- MULIGHEDER I MIDTJYLLAND"

Transkript

1 AUGUST 214 KKR MIDTJYLLAND, REGION MIDTJYLLAND OG BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND FREMTIDENS UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSES- MULIGHEDER I MIDTJYLLAND RAPPORT

2

3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 28 Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk AUGUST 214 KKR MIDTJYLLAND, REGION MIDTJYLLAND OG BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND FREMTIDENS UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSES- MULIGHEDER I MIDTJYLLAND RAPPORT PROJEKTNR. DOKUMENTNR. 1 VERSION a UDGIVELSESDATO 29. AUGUST 214 UDARBEJDET hle/bekt/nan/pos/mho KONTROLLERET mho/hle GODKENDT hle

4

5 FREMTIDENS UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMULIGHEDER I MIDTJYLLAND 5 INDHOLD 1 Indledning Baggrund og formål Valg af faggrupper Styregruppen og arbejdsgruppen Rapportens opbygning 11 2 Sammenfatning og perspektivering Sammenfatning Perspektivering og handlemuligheder 18 3 Potentielle fremtidige vækstområder Indledning Udviklingen i beskæftigelsen det seneste år Potentielle vækstområder Generelle udviklingstræk Potentielle vækstområder - opsamling 44 4 De fremtidige uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder Indledning Det erhvervsfaglige område Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Lange videregående uddannelser Barrierer og muligheder i forhold til at påvirke unges uddannelsesvalg Indledning Hvad bestemmer unges uddannelsesvalg? Hvem har størst indflydelse på de unges valg? 168

6 6 FREMTIDENS UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMULIGHEDER I MIDTJYLLAND 5.4 Hvilken rolle spiller de fremtidige beskæftigelsesmuligheder? 17 B.1 Fremskrivning af efterspørgslen 172 BILAG Bilag A Metode og datagrundlag 172 Bilag B Afgrænsning af faggrupper 18 Bilag C Litteraturliste 184 Bilag D Arbejdsmarkedsbalancen 186 Bilag E Samlet oversigt over resultaterne af fremskrivningerne 196

7 FREMTIDENS UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMULIGHEDER I MIDTJYLLAND 7 Indhold 1 Indledning Denne rapport indeholder resultaterne af en analyse af fremtidens uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder i Midtjylland. Analysen er gennemført i perioden januar til og med juni måned 214 og er blevet fulgt af en styregruppe med repræsentanter fra KKR Midtjylland, Region Midtjylland og Beskæftigelsesregion Midtjylland samt DI, Dansk Byggeri og LO og en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra KKR Midtjylland, Region Midtjylland og Beskæftigelsesregion Midtjylland. Baggrund 1.1 Baggrund og formål COWI gennemførte i 212 en analyse af behovet for velfærdsuddannede i den midtjyske region. Analysen viste, at der er risiko for, at flere grupper af velfærdsuddannede vil komme til at opleve stigende ledighed i de kommende ti år. Det drejer sig bl.a. om følgende faggrupper: bioanalytikere, ergoterapeuter, ernæring og sundhed, fysioterapeuter, social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, folkeskolelærere, pædagoger og pædagogiske assistenter. Det forventede overskud af de pågældende faggrupper skal bl.a. ses i lyset af, at tilgangen til flertallet af uddannelserne har været stigende i de seneste år, hvilket alt andet lige betyder, at antallet af nyuddannede vil stige. Implementeringen af tilbagetrækningsreformen vil samtidig betyde, at flere bliver længere tid på arbejdsmarkedet. Samlet betyder de to tendenser, at udbuddet af de enkelte faggrupper vil stige og det ofte mere end efterspørgslen. Det forhold, at de nævnte faggrupper sandsynligvis kan imødese stigende ledighed, er således ikke nødvendigvis et udtryk for, at behovet for de enkelte faggrupper vil falde, men er et resultat af, at udbuddet stiger kraftigere end efterspørgslen. Det gælder således en stor del af de belyste faggrupper på ældre- og sundhedsområdet og dermed nogle af de uddannelsesområder, som tidligere er blevet anset for områder med gode beskæftigelsesmuligheder. Disse områder har derfor i en

8 8 FREMTIDENS UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMULIGHEDER I MIDTJYLLAND årrække været områder, som unge og personer, som har mistet deres job inden for andre områder, er blevet anbefalet at tage en uddannelse inden for. Samtidigt har man fra politisk side valgt at øge dimensioneringen af flere af sundhedsuddannelserne ud fra et ønske om dels at sikre et tilstrækkeligt antal hænder til at varetage opgaverne i relation til det voksende antal ældre i fremtiden, og dels at understøtte regeringens målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse i 215. Et af de områder, som i dag står i den helt omvendte situation, er bygge- og anlægsområdet. Her er der allerede i dag begyndende rekrutteringsproblemer og udsigt til, at der i de kommende år kan opstå alvorlig mangel på en lang række faggrupper. Årsagen hertil er bl.a., dels at tilgangen af nyuddannede i de senere år har været faldende, dels at efterspørgslen i de kommende år vil stige markant som følge af implementeringen af en lang række større infrastrukturprojekter (supersygehuse, letbaner, elektrificering og modernisering af jernbanenettet, motorvejsudvidelser, havvindmølleparker mv.). Konkret er der i Midtjylland især risiko for mangel på murere, elektrikere, VVS ere og tømrer/snedkere, bygningsmalere samt bygge- og anlægsuddannede med en videregående uddannelse. Risiko for ubalancer Midtjylland står således i en situation, hvor der er risiko for, at der kan opstå mangel på arbejdskraft og kompetencer inden for et område samtidigt med, at der er risiko for, at der kan opstå et stigende overskud af arbejdskraft og kompetencer inden for et andet og ikke umiddelbart substituerbart område. Sagt med andre ord kan Midtjylland i de kommende år komme til at stå i en situation med mis-match problemer, såfremt der ikke allerede i dag tages de nødvendige initiativer til at sikre, at de unge og arbejdstyrken mere generelt besidder de kvalifikationer, som virksomhederne vil efterspørge fremover. Udfordringen består i både at sikre, at så mange unge som muligt opnår en relevant uddannelse i fremtiden og i at sikre, at de faggrupper, der bliver overskud af, kan komme i spil i forhold til de områder, hvor der er risiko for, at der kan opstå mangel på arbejdskraft. En udfordring som på ingen måder er let, men som er overordentlig vigtig at få taget fat på ikke mindst taget i betragtning af, at virksomhedernes adgang til kvalificeret arbejdskraft med de rette kompetencer er en forudsætning for, at de kan klare sig i konkurrencen fremover og dermed en forudsætning for den økonomiske vækst og fundamentet for velfærdssamfundet mere generelt. KKR Midtjylland, Region Midtjylland og Beskæftigelsesregion Midtjylland har taget udfordringen op og bedt bl.a. COWI om at udarbejde et oplæg til, hvordan der kan gennemføres en analyse af de fremtidige uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder i den midtjyske region. Formål Mål Formålet med analysen er mere konkret at finde frem til, hvor der vil være gode beskæftigelsesmuligheder fremover og dermed inden for hvilke områder, de unge i dag med fordel kan rette deres uddannelsesvalg. Målet med analysen er at opnå et grundlag for at igangsætte konkrete initiativer, som på sigt kan dreje de unges uddannelsesvalg hen imod arbejdsmarkedets behov.

9 FREMTIDENS UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMULIGHEDER I MIDTJYLLAND 9 Tekniske fremskrivninger 1.2 Valg af faggrupper Vurderingen af de fremtidige uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder er baseret på tekniske fremskrivninger på faggruppeniveau og gennemført på samme måde som COWIs analyse af behovet for velfærdsuddannede i Midtjylland 1. Metoden har den force, at den tager højde for udviklingen i både udbuddet og efterspørgslen efter den enkelte faggruppe. Ved brug af denne metode er det således muligt både at fange de fremtidige uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder, der er drevet af vækst i efterspørgslen efter arbejdskraft, og de der er drevet af fald i udbuddet efter arbejdskraft. Se Bilag A for en nærmere beskrivelse af metode og datagrundlag. Styregruppen har som udgangspunkt ønsket, at fremskrivningerne skulle omfatte så mange faggrupper/uddannelser som muligt. Med henblik på at imødekomme dette ønske og samtidigt sikre, at fremskrivningerne er så relevante og operationelle som muligt, er COWI blevet enige med arbejdsgruppen om at fremskrive i alt 123 faggrupper, hvoraf udvalgte faggrupper fremskrives på det højeste mulige detaljeringsniveau, mens de øvrige fremskrives på et mindre detaljeringsniveau. Bilag B viser, hvilke faggrupper der er fremskrevet og på hvilket detaljeringsniveau. I denne rapport har vi alene valgt at gå i dybden med de 33 faggrupper, som det ser ud til, at der enten bliver relativ stor mangel på eller overskud af og/eller som der forventes at blive en stigende efterspørgsel efter inden for nogle af de potentielle vækstområder i Midtjylland. Endelig er der skelet til, om de faggrupper, der bliver overskud af, vil kunne gå ind og varetage nogle af de opgaver, som de faggrupper, der risikerer at blive mangel på, varetager i dag. De resterende faggrupper er summarisk beskrevet i en selvstændig excel fil, svarende til de tal, der indgår i den historiske analyse, jf. Bilag A. Excel filen kan findes på KKRs hjemmeside - Det skal bemærkes, at det i forbindelse med arbejdet med fremskrivningerne har vist sig, at oplysningerne om personernes højeste fuldførte uddannelse ikke altid har den fornødne kvalitet. Problemet vedrører specifikt uddannelser med mange muligheder for specialisering, og uddannelser, hvor man kan "stå af" under vejs eksempelvis social- og sundhedsuddannelsen og bygningskonstruktøruddannelsen 2. Det har derfor ikke været muligt at fremskrive disse uddannelser. 1 KKR Midtjylland, Region Midtjylland og Beskæftigelsesregion Midtjylland, 213: Behovet for velfærdsuddannede i Midtjylland udarbejdet af COWI A/S 2 I relation til denne analyse har problemet givet sig udslag i, at det ikke har været muligt at gennemføre en brugbar fremskrivning af arbejdsstyrken med en social- og sundhedsuddannelse og med en uddannelse som bygningskonstruktør. Dette problem eksisterede ikke i forbindelse med analysen af de velfærdsuddannede i Midtjylland. Se næste fodnote.

10 1 FREMTIDENS UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMULIGHEDER I MIDTJYLLAND Tabel 1.1 De 33 uddannelser som indgår i rapporten Erhvervsuddannelser Mekaniker mv. Finans Automatik og proces Ernærings- og serviceassistent mv. Maskinarbejder mv. Kok mv. Assistent inden for teknik Bager mv. Smede og skibstekniske uddannelser Detailhandel Murer Frisør, wellness mv. Gas-, VVS-teknik Elektriker Korte videregående uddannelser Politi og forsvar Markedsføringsøkonomi Sundhed Finansøkonomi Installationsteknolog It Proces- og fødevareteknolog Designteknologi Produktions- og maskinteknologi It- og informationsteknologi Laboratorie og bioteknologi Mellemlange videregående uddannelser Sygeplejersker Levnedsmiddel og ernæring Bygge- og anlægsteknik Lange videregående uddannelser Sundhed Naturvidenskabelig Jordbrugsvidenskab Teknisk Levnedsmiddel og ernæring 1.3 Styregruppen og arbejdsgruppen Projektet er blevet fulgt af en styregruppe bestående af følgende personer: Kommunaldirektør i Struer Claus Damgaard Udviklingsdirektør i Region Midtjylland Lars Vilbrad Direktør i Beskæftigelsesregion Midtjylland Palle Christiansen Direktør Anette Ørbæk Andersen, Ringkøbing-Skjern Kommune Chefkonsulent Johan H. Pedersen, DI Arbejdsmarkedskonsulent i LO Søren Larsen Konsulent i Dansk Byggeri Østjylland Steen Høygaard Underdirektør Niels Milling, Dansk Erhverv Herudover har der været tilknyttet en arbejdsgruppe, som COWIs projekthold løbende har holdt møder med i projektperioden. Arbejdsgruppen er også repræsenteret i styregruppen og består af følgende personer: Inger Bojsen Nehm, kd-net sekretariatet Per Christensen, Region Midtjylland

11 FREMTIDENS UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMULIGHEDER I MIDTJYLLAND 11 Steinar Stefansson, Beskæftigelsesregion Midtjylland Jonna Holm Pedersen, KKR Midtjylland. COWIs projekthold har løbende holdt møder med arbejdsgruppen og drøftet valg af metode og datagrundlag samt foreløbige resultater. Analysen er således i høj grad blevet gennemført i et tæt samarbejde med arbejdsgruppen. 1.4 Rapportens opbygning Rapporten består foruden indeværende kapitel af i alt tre kapitler. Kapitel 2 indeholder en sammenfatning af analysens hovedresultater og konklusioner samt en perspektivering. Kapitel 3 indeholder en afdækning af potentielle fremtidige vækstområder i Midtjylland og dermed potentielle områder med gode jobmuligheder. Kapitel 4 indeholder en gennemgang af resultaterne af fremskrivningerne af de 3 udvalgte faggrupper. Endelig indeholder kapitel 5 resultaterne af interviewene med de unge.

12 12 FREMTIDENS UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMULIGHEDER I MIDTJYLLAND 2 Sammenfatning og perspektivering Formål Tilgang Tværgående udviklingstendenser Potentielle vækstområder 2.1 Sammenfatning Formålet med denne analyse er at finde frem til, hvor der vil være gode uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder fremover og dermed inden for hvilke områder, de unge i dag med fordel kan rette deres uddannelsesvalg. For at kunne svare på dette spørgsmål har vi bl.a. identificeret en række potentielle vækstområder og tværgående udviklingstendenser, som har betydning for udviklingen i beskæftigelsen fremover. Det har vi holdt op mod udviklingen i arbejdsstyrken. Konkret har vi fremskrevet udviklingen i udbuddet og efterspørgslen efter i alt 123 faggrupper i perioden frem til 224. Ud af dette er kommet et bud på konkrete uddannelser og uddannelsesretninger, som fremover ser ud til at give gode uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder. Rammebetingelserne for de danske virksomheder er i dag og fremover præget af globaliseringen, den teknologiske udvikling og den demografiske udvikling og i sammenhæng hermed et øget fokus på produktivitet og ressourceeffektivitet samt på udvikling af produkter og ydelser med højt videns- og serviceindhold. Overordnet betyder denne udvikling, at der fremover vil være behov for færre ikke-faglærte og flere faglærte og især flere med en videregående uddannelse. Det er imidlertid ikke alle grupper af faglærte og grupper med en videregående uddannelse, der forventes at blive en stigende efterspørgsel efter. De tværgående udviklingstendenser forventes at betyde, at der især vil blive en stigende efterspørgsel efter dygtige faglærte med kompetencer inden for det håndværksmæssige og det tekniske område og personer med en videregående uddannelse inden for de tekniske, natur- og sundhedsvidenskabelige områder. Herudover vil der inden for de enkelte brancher være behov for både tværgående it-kompetencer og særlige specialkompetencer. De tværgående udviklingstendenser vil i høj grad præge efterspørgslen efter arbejdskraft inden for de potentielle vækstområder i Midtjylland i de kommende år. De potentielle vækstområder omfatter følgende brancher: Energi og miljø Fødevarer

13 FREMTIDENS UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMULIGHEDER I MIDTJYLLAND 13 Velfærdsinnovation Turisme Ikt-digitalisering Det Blå Danmark Kreative erhverv design Hertil kommer bygge- og anlægssektoren, der, som følge af de eksisterende og kommende års mange infrastrukturinvesteringer, vil opleve en stigende efterspørgsel efter arbejdskraft 3. Der er dog udsigt til, at denne efterspørgsel så småt vil klinge af i takt med, at infrastrukturinvesteringerne realiseres. Med Togfonden taler vi dog om et meget langt perspektiv, og der vil i mellemtiden kunne være besluttet nye investeringer og/eller sket en øget vækst i det private byggeri. Brancherne energi og miljø, fødevarer, velfærdsinnovation, turisme og digitalisering er alle udpeget som strategiske satsningsområder i Midtjylland. Vi har udover bygge- og anlæg endvidere valgt at medtage brancherne Det Blå Danmark og kreative erhverv design, der begge er blandt de otte erhvervsområder 4, som regeringen har udpeget som potentielle vækstområder på nationalt plan og områder, som står relativt stærkt i Midtjylland. Alle de udpegede potentielle vækstområder, er områder, som enten allerede i dag står særligt stærkt i Midtjylland energi og miljø og fødevarer eller, som har såvel styrkerne som potentialerne til at blive vækstområder i de kommende år. Flere af de potentielle vækstområder forventes ifølge bl.a. de nationale vækstteams at få brug for nogle af de samme faggrupper i de kommende år. Det gælder bl.a. brancherne fødevarer, velværdsinnovation og Det Blå Danmark 5. Konkret forventes disse brancher i stigende omfang at efterspørge følgende typer af faggrupper: 3 Jf. Beskæftigelsesregion Midtjylland, 212: Beskæftigelsen i Bygge- og anlægssektoren i Midtjylland. Udarbejdet af COWI A/S. 4 Regeringen har udpeget følgende otte erhvervsområder som potentielle vækstområder: Fødevarer, Energi og klima, Vand, bio og miljøløsninger, IKT og digitalvækst, Sundhedog velfærdsløsninger, Det Blå Danmark, Kreative erhverv design og Turisme og oplevelsesøkonomi. Regeringen har inden for disse otte områder nedsat vækstteams bestående af repræsentanter for bl.a. det private erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner, erhvervs- og interesseorganisationer og ministerier. Vækstteamene har haft til opgave at komme med anbefalinger til, hvordan danske virksomheders vækst- og jobmuligheder inden for de pågældende områder kan styrkes. 5 Jf. bl.a. Industriens Uddannelser, 212: Kompetencebehov blandt faglærte i fremtidens potentielle vækstindustrier - Kritiske kompetencer i sundhedsteknologi og fødevareindustri i en global økonomi. Udarbejdet af Kubix og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), 214: Beskæftigelse og produktion i Det Blå Danmark. Udarbejdet for Søfartsstyrelsen og finansieret med støtte fra Den Danske Maritime Fond.

14 14 FREMTIDENS UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMULIGHEDER I MIDTJYLLAND Værktøjsmagere Elektrikere Automatikteknikere Elektronikfagteknikere Tekniske designere Smede CNC teknikere Industrioperatører Procesoperatører Industriteknikere (maskinarbejdere) Skibsmekanikere Ingeniører Flere af disse faggrupper er ligeledes faggrupper, som anvendes inden for andre områder såsom maskinindustrien og jern- og metalindustrien, der er de to største brancher inden for industrien i Midtjylland idag, og til dels også inden for byggeog anlægssektoren. Ved at satse på disse uddannelsesområder vil de unge således alt andet lige have muligheder for at finde beskæftigelse inden for flere typer af brancher og dermed være mindre sårbare over for ændringer i efterspørgslen inden for kun en branche. Om der så reelt bliver mangel på disse faggrupper vil i høj grad afhænge af udviklingen i udbuddet af de enkelte faggrupper, jf. nedenfor. Det skal i denne sammenhæng nævnes, at der ifølge Beskæftigelsesregion Midtjyllands seneste Arbejdsmarkedsbalance 6 offentliggjort 27. juni 214 allerede i dag er mangel på elektrikere, CNC-operatører og værktøjsmagere. Kendetegnende for de nævnte faggrupper er, at hovedparten er erhvervsfaglige uddannelser og samtidigt typisk mandefag. Meget tyder på, at en del af de erhvervsfaglige uddannelser i fremtiden vil skulle spille en lidt anden rolle på arbejdsmarkedet end i dag. På nogle områder (eksempelvis teknisk design, administration, finansområdet mv.) flytter efterspørgslen efter arbejdskraft sig fra erhvervsuddannelserne til videregående uddannelser, herunder fra erhvervsuddannelserne til de korte videregående uddannelser. En tendes der bl.a. allerede i dag kan ses inden for finansområdet, hvor der i dag er stigende efterspørgsel efter finansøkonomer, der er en kort videregående uddannelse og det bl.a. på bekostning af personer med en erhvervsfaglig uddannelse inden for finans. På andre områder eksempelvis inden for metalindustri, maskinindustri, bygge- og anlæg mv. vil efterspørgslen efter faglært arbejdskraft fortsat være dominerende, men de faglige krav er stigende og under forandring. Den stigende automatisering og øgede fokus på hygiejne, kvalitet og sikkerhed betyder bl.a., at industrien i stigende omfang lægger vægt på proceskompetencer frem for de mere traditionelle håndværksmæssige kompetencer. Det gælder bl.a. inden for fødevareindustrien. 6

15 Vækst i eft.spg. FREMTIDENS UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMULIGHEDER I MIDTJYLLAND 15 Til gengæld oplever man i detailhandelen den branche med flest arbejdspladser i Midtjylland, at efterspørgslen efter arbejdskraft i stort omfang går mod ikkefaglært personale. Betydning af udbuddet Ovenfor har vi alene haft fokus på efterspørgselssiden og på de områder, hvor der forventes at komme stigende beskæftigelse. For at få et fuldstændigt billede af de fremtidige beskæftigelsesmuligheder er det imidlertid nødvendigt også at se på udviklingen i udbuddet af de enkelte faggrupper. Hvis eksempelvis udbuddet vokser mere end efterspørgslen, vil der over tid opstå overskud af arbejdskraft, uanset om der i dag måtte være mangel. Hvis efterspørgslen falder mindre end udbuddet falder, vil der over tid opstå mangel på arbejdskraft, jf. figuren nedenfor. Figur 2-1 Betydningen af vækst i udbud og efterspørgsel for arbejdskraftbalancen 1 Mangel på arbejdskraft - 1 Vækst i udbud 1 Overskud af arbejdskraft - 1 Anm: Den diagonale linje repræsenterer situationen, hvor udbud og efterspørgsel vokser lige hurtigt. For at tage højde herfor har vi fremskrevet udviklingen i både udbuddet og efterspørgslen efter 123 udvalgte uddannelsesgrupper i perioden 214 til 224. Ud af de 123 faggrupper har vi valgt at gå i dybden med i alt 33 faggrupper. Det drejer sig bl.a. om faggrupper, som vi kan se, at der enten bliver en relativ stor mangel på eller overskud af givet, at efterspørgslen efter den enkelte faggruppe følger væksten i de brancher, hvor faggruppen er ansat i dag, og brancherne efterspørger forholdsmæssigt ligeså mange som i dag. Herudover har vi medtaget nogle af de faggrupper, som denne analyse peger på, der bliver stigende efterspørgsel efter på sigt, jf. ovenfor.

16 16 FREMTIDENS UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMULIGHEDER I MIDTJYLLAND Faggrupper med risiko for mangel eller rekrutteringsproblemer Resultaterne af fremskrivningerne tyder på, at der i de kommende år vil være risiko for mangel 7 eller rekrutteringsproblemer 8 blandt en del af de belyste uddannelsesgrupper i Region Midtjylland. Det gælder følgende uddannelses-/faggrupper: Uddannelsesniveau Områder med risiko for mangel eller rekrutteringsproblemer Korte videregående udd. Mellemlange videregående udd. Lange videregående udd. Erhvervsfaglige udd. Mekanikere mv. Smede og skibstekniske uddannelser Elektrikere Murere mv. Maskinarbejdere mv. Gas- og vvs-teknikområdet Politi og forsvar Installationsteknologi Finansøkonomi Laboratorie- og bioteknologi Bygnings- og anlægsteknik Sygeplejerske Sundhed (læge) Levnedsmiddel og ernæring Andel beskæftiget på arbejdspladser i Midtjylland 3 % 2 % 1 %,6 % 1 %,4 %,4 %,4 %,3 %,4 %,4 % 2 % 1 %,5 % Disse områder er således nogle af de områder, hvor der alt andet lige må forventes at være særligt gode beskæftigelsesmuligheder fremover, og hvor de unge således med fordel kan rette deres uddannelsesvalg. Udover disse områder kan der også opstå mangel på personer med en uddannelse inden for områderne proces- og fødevareteknologi og produktions- og maskinteknologi. Resultaterne af fremskrivningerne er imidlertid ikke 1 procent entydige, men analysen af de potentielle vækstområder indikerer, at efterspørgslen efter denne type uddannelser vil stige, hvorfor der kan opstå mangel eller rekrutteringsproblemer inden for disse to områder også. Samtidig skal det bemærkes, at når de videregående uddannelser inden for det tekniske- og naturvidenskabelige område ikke optræder i tabellen ovenfor, så skyldes 7 Mangel på arbejdskraft dækker over den situation, hvor udbuddet af arbejdskraft er mindre end efterspørgslen. Denne definition adskiller sig fra den definition, Beskæftigelsesregionerne anvender i forbindelse med udarbejdelsen af de halvårlige Arbejdsmarkedsbalancer. Beskæftigelsesregionen anvender følgende definition af mangel på arbejdskraft: Stillinger i denne kategori er kendetegnet ved, at virksomhederne har problemer med at rekruttere medarbejdere til stillingen samtidig med, at ledigheden er lav for stillingen. Jf. 8 Rekrutteringsproblemer dækker over den situation, hvor overskuddet af arbejdskraft udgør mindre end 5 procent af det samlede udbud for den enkelte faggruppe, dvs. arbejdsstyrken.

17 FREMTIDENS UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMULIGHEDER I MIDTJYLLAND 17 det sandsynligvis, at de lange videregående uddannelser er fremskrevet på et højere aggregeringsniveau end hovedparten af de øvrige uddannelser. Det betyder, at der sagtens kan være faggrupper inden for den overordnede gruppe, som der vil opstå mangel på, men som ikke fremgår af resultaterne af fremskrivningerne. Det gælder bl.a. ingeniørområdet, hvor der allerede i dag er mangel. Samtidig peger flere af vækstteamene og en analyse gennemført af IDA (211) 9 på, at der bliver stigende efterspørgsel efter både ingeniører og personer med tekniske og naturvidenskabelige kompetencer. Konkret forudser IDA i deres analyse, at der i 22 vil være en udtalt mangel på teknologiske videnarbejdere samt, at der vil mangle knap 14. ingeniører og 16. scienter på landsplan. Ingeniørerne og scienterne er samtidig sammen med famaceuterne, lægerne, økonomerne og juristerne de grupper af akademikere, der har det forholdsmæssigt laveste antal ledige i dag i Midtjylland 1. Faggrupper med risiko for overskud Resultaterne af fremskrivningerne tyder samtidig på, at der i de kommende år vil blive uddannet flere, end der er brug for, på arbejdsmarkedet i Region Midtjylland blandt en del af de belyste uddannelsesgrupper. Uddannelsesniveau Uddannelser med forventet overskud af arbejdskraft 11 Korte videregående udd. Mellemlange videregående udd. Lange videregående udd. Erhvervsfaglige udd. Finansuddannelse Detailhandel Assistent inden for teknik Automatik og proces Ernærings- og serviceassistent Kok mv. Markedsføringsøkonomi IT Designteknologi Andel beskæftiget på arbejdspladser i Midtjylland 1 % 5 %,7 %,3 %,4 %,5 %,4 %,4 %,2 % Levnedmiddel og ernæring,9 % Herudover viser resultaterne af analysen i øvrigt, dvs. analysen af de øvrige faggrupper udover de 33, der er belyst i indeværende rapport, at der vil blive et stort overskud af både pædagoger og folkeskolelærer, hvilket er i tråd med resultaterne 9 IDA, 211: Prognose for mangel på ingeniører og scienter. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scienter frem mod 22. Udarbejdet af Damvad 1 Jf. 11 Overskud af arbejdskraft dækker over den situation, hvor udbuddet af arbejdskraft er større end efterspørgslen.

18 18 FREMTIDENS UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMULIGHEDER I MIDTJYLLAND af analysen af det fremtidige behov for velfærdsuddannede fra Disse to faggrupper vil imidlertid ikke umiddelbart kunne gå ind og opfylde det stigende behov for kompetencer på det tekniske-, sundheds- og naturvidenskabelige område. Inden for de lange videregående uddannelser har vi ikke fundet sikre resultater, der peger på overskud af arbejdskraft for de uddannelsesgrupper, der er belyst i analysen. Forklaringen er sandsynligvis den samme som ovenfor og dermed det forhold, at disse uddannelser er fremskrevet på et højere aggregeringsniveau end hovedparten af de øvrige uddannelser. Fra den seneste Arbejdsmarkedsbalance 13 ved vi, at der i dag er overskud af en lang række akademikere i Midtjylland, herunder antropologer, arkitekter, arkæologer, byplanlægger, etnologer, havbiologer, molekylærbiologer, gymnasielærer inden for humaniora og kreative fag, pædagogisk kandidater mv. Nogenlunde samme billede tegner Akademikernes Centralorganisations seneste ledighedstal fra juli 214. De grupper, som har særlige høje andele af ledige, er således magister inden for humaniora og samfundsfag, arkitekter, musikuddannede, tandlæger, cand.merc'er, HA'er og cand. it'er. At der er overskud af de pågældende faggrupper i dag, er dog ikke nødvendigvis ensbetydende med, at der slet ikke er jobmuligheder inden for de pågældende områder, de er blot mere begrænsede. Der er således fortsat behov for eksempelvis pædagoger blot nogle færre. Samtidig skal det understreges, at der teoretisk godt kan forekomme stigende efterspørgsel inden for de pågældende områder på sigt, såfremt der eksempelvis er mange, der forlader de pågældende fag som følge af alder, og/eller tilgangen til fagene falder mærkbart. Der er bare ikke noget, der umiddelbart tyder på det i dag. Handlemuligheder - overordne 2.2 Perspektivering og handlemuligheder I hvilken grad og hvornår et overskud eller underskud af arbejdskraft vil manifestere sig på arbejdsmarkedet vil bl.a. afhænge af, om der sker ændringer i antallet af nyuddannede og dermed enten i tilgangen til uddannelsen og/eller i antallet af personer, der fuldfører uddannelsen. Det vil tillige afhænge af, i hvilket omfang erhvervsfrekvensen stiger eller falder, dvs. i hvilket omfang de uddannede forbliver i arbejdsstyrken. Herudover vil det afhænge af substitutionsmulighederne i forhold til andre typer af arbejdskraft, og af mulighederne for at øge eller reducere nettoindpendlingen i regionen. Endelig vil det afhænge af substitutionsmulighederne i forhold til udenlandsk arbejdskraft og jobmulighederne i udlandet. Flere af disse faktorer repræsenterer samtidigt nogle af de handlingsmuligheder, der er, hvis et kommende overskud eller underskud af arbejdskraft skal undgås i fremtiden i region Midtjylland. Handlemulighederne består således bl.a. i: 12 KKR Midtjylland, Region Midtjylland, Beskæftigelsesregion Midtjylland, 212: Behovet for velfærdsuddannede i Midtjylland. Udarbejdet af COWI A/S. 13 Jf.

19 FREMTIDENS UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMULIGHEDER I MIDTJYLLAND 19 At øge eller reducere optaget på uddannelsen Det vil typisk være et spørgsmål om at ændre dimensioneringen af de enkelte uddannelser, men kan også være et spørgsmål om at tiltrække flere unge til bestemte typer af uddannelser med udsigt til mangel på arbejdskraft. Produktivitetskommissionen og Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser (Kvalitetsudvalget) har bl.a. peget på, at dimensioneringen af de videregående uddannelser i højere grad skal knyttes op på arbejdsmarkedets behov, så udbuddet af studiepladser tilpasses jobmulighederne på området. Det er i høj grad en handlingsmulighed, som er i fokus i øjeblikket. For de fleste uddannelsers vedkommende er det imidlertid ude af de regionale og lokale politikeres hænder at ændre på dimensioneringen af uddannelserne. At sikre at de unge, der optages på uddannelsen, også fuldfører den Der har i en længere årrække været fokus på at sikre, at så mange af de unge, som starter på en uddannelse, fuldfører denne. Generelt forholder det sig således, at næsten alle unge starter på en ungdomsuddannelse, men en del falder fra undervejs 14. Det gælder især på erhvervsuddannelsesområdet, hvor frafaldet typisk har været størst. Indsatserne foregår typisk i regi af erhvervsskolerne og/eller i et samarbejde mellem UU, Jobcentrene og uddannelsesinstitutionerne. Fokus kan også rettes på de enkelte uddannelsesinstitutioners tilgængelighed, herunder på mulighederne for rimeligt let at komme til og fra uddannelsesinstitutionerne med offentlig transport. Uddannelsesinstitutionernes tilgængelighed og dermed deres geografiske placering spiller således også en central rolle for såvel de unges valg af uddannelse som deres sandsynlighed for at fuldføre en uddannelse. At tilskynde til at så mange af de personer, der har den pågældende uddannelse, arbejder inden for deres fagområde efterfølgende At tilskynde til at så mange som muligt bruger deres uddannelse, og det inden for det fagområde, som uddannelsen er tiltænkt, er ikke umiddelbart den mest enkle og heller ikke nødvendigvis den mest hensigtsmæssige måde at forsøge at påvirke udbuddet af arbejdskraft på. Ikke mindst fordi det kan give anledning til mangel på arbejdskraft på andre områder. Det gælder bl.a. i de tilfælde, hvor der er stor rift om konkrete faggrupper såsom eksempelvis elektrikere, som både bruges inden for bl.a. industrien og inden for bygge- og anlægssektoren. Der vil samtidig typisk også være mange forskellige grunde til, at personer vælger at arbejde inden for et andet område end det, de har taget en uddannelse inden for. Nogle af disse grunde kan være arbejdstid, arbejdsbelastning (hårdt fysisk arbejde), løn, manglende jobs inden for området i det område, hvor den enkelte bor mv. Arbejdstid, arbejdsmiljø og løn er i denne henseende parametre, der langt hen af vejen allerede bringes i spil i det omfang, det er muligt inden for de gældende rammer og aftaler på området. 14 Jf. Region Midtjylland, 213: Nulpunktanalyse

Fremtidens uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder. Claus Damgaard

Fremtidens uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder. Claus Damgaard Fremtidens uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder Temadrøftelse KKR den 12. september 2014 Claus Damgaard Struer Kommune Fmd. for KD-nets uddannelsesstyregruppe Styregruppe bag rapporten Udviklingsdirektør

Læs mere

FREMTIDENS UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSES- MULIGHEDER I MIDTJYLLAND

FREMTIDENS UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSES- MULIGHEDER I MIDTJYLLAND AUGUST 2014 KKR MIDTJYLLAND, REGION MIDTJYLLAND OG BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND FREMTIDENS UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSES- MULIGHEDER I MIDTJYLLAND RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens

Læs mere

Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark

Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark Bilagsdelen: Udviklingen i antallet af arbejdspladser på brancher og sektorer i Syddanmark, Fyn Sydjylland og de syddanske kommuner fra 2001-2011 Fremskrivning

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER Til Ingeniørforeningen i Danmark Dokumenttype Rapport Dato Februar, 2012 INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR

Læs mere

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 19. januar 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 3. kvartal

Læs mere

Produktivitetsudviklingen

Produktivitetsudviklingen Den 22. juli 2014 KR Produktivitetsudviklingen Af Cheføkonom Klaus Rasmussen (kr@di.dk) Væksten i den danske produktivitet har siden 1995 været utilfredsstillende. Det har den også været i de senere år

Læs mere

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Brønderslev Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Indhold Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Efterspørgslen efter ufaglærte Efterspørgslen efter arbejdskraft

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. AMK-Øst 10. september 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. AMK-Øst 10. september 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 10. september 2015 September 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen i Hovedstaden målt

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK September 212 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle

Læs mere

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSANALYSE FOR RAR FYNS OMRÅDE. Oplæg på RAR-møde den 28. januar 2016 v/ Niels Kristoffersen, mploy

ARBEJDSMARKEDSANALYSE FOR RAR FYNS OMRÅDE. Oplæg på RAR-møde den 28. januar 2016 v/ Niels Kristoffersen, mploy 1 ARBEJDSMARKEDSANALYSE FOR RAR FYNS OMRÅDE Oplæg på RAR-møde den 28. januar 2016 v/ Niels Kristoffersen, mploy INDHOLD I MIT OPLÆG 2 Kort om formålet med og rammer for analysen Hovedresultater fra analysen

Læs mere

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Udvikling i Beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til

Læs mere

TAL OM: Mariagerfjord Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Mariagerfjord Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Mariagerfjord Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på vores hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner samt om Nordjylland. Hensigten med oversigten er

Læs mere

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET NOVEMBER 213 REGION HOVEDSTADEN BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET PIXI-RAPPORT 1. BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADEN 3 INDHOLD 1 Indledning 1 2 Overordnede konklusioner 2 3 De

Læs mere

TAL OM: Morsø Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Morsø Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Morsø Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på vores hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner samt om Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

TAL OM: Læsø Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Læsø Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Læsø Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give et hurtigt

Læs mere

TAL OM: Frederikshavn Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Frederikshavn Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Frederikshavn Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik juli 2012 Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2011 Pr. 1. januar 2011 var der 176.359 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune.

Læs mere

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND JANUAR 213 KKR MIDTJYLLAND, REGION MIDTJYLLAND OG BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND PIXI-RAPPORT 1. BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND 3 INDHOLD 1 Indledning

Læs mere

INDHOLD. Befolkning 5. Pendling 7. Indkomst 9. Beskæftigelse 11. Erhverv 13. Uddannelse 17

INDHOLD. Befolkning 5. Pendling 7. Indkomst 9. Beskæftigelse 11. Erhverv 13. Uddannelse 17 & tal trends 2013 INDHOLD Befolkning 5 Pendling 7 Indkomst 9 Beskæftigelse 11 Erhverv 13 Uddannelse 17 Stigende indbyggertal og salg af byggegrunde Holstebro Kommune er i positiv udvikling på mange områder.

Læs mere

Udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft i Region Midtjylland

Udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft i Region Midtjylland Udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft i Region Midtjylland Bilag til notat til temadrøftelse på møde i Vækstforum den 24. februar 2016 Regional Udvikling Bilag De syv pendlingsområder i Region Midtjylland

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

AMK-Øst 1. december Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden

AMK-Øst 1. december Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 1. december 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden December 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 2. kvartal

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Erhvervslivets produktivitetsudvikling

Erhvervslivets produktivitetsudvikling Den 9. januar Erhvervslivets produktivitetsudvikling Stor forskel på tværs af brancher Den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i perioden 995- var samlet set,77 pct. i den private sektor mens den

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2012 Pr. 1. januar 2012 var der 175.528 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

NOTAT. Erhverv og beskæftigelse i Allerød Kommune Allerød Kommune

NOTAT. Erhverv og beskæftigelse i Allerød Kommune Allerød Kommune NOTAT Erhverv og beskæftigelse i Allerød Kommune 2008-2013 Allerød Byråds overordnede mål i kommuneplanen er en afbalanceret udvikling, som sikrer, at der er balance mellem boligudbygning og udbygning

Læs mere

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE Beskæftigelsesregion Nordjylland, november 2010 BRUG FOR FLERE FAG- LÆRTE Der skal uddannes mange flere faglærte for at fylde pladserne ud efter dem, der forlader

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Næstved Kommune (Fladså, Holmegaard, Suså, Fuglebjerg og Næstved kommuner). Ny Næstved Kommune betegnes efterfølgende

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau

Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau Beskæftigelsen voksede med 29.000 i 2015 Akademikere står for over 1/3 af den samlede beskæftigelsesfremgang fra i 2015 (jf. figur 1) Akademikerne

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

Virksomhedskonference

Virksomhedskonference Virksomhedskonference Beskæftigelsesmuligheder og uddannelseskrav i offshore sektoren olie/gas og vind, d. 18. juni 2013 Økonomisk Redegørelse siger forsigtig optimisme for dansk økonomi Det kan siges

Læs mere

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK Øst 06-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturinvesteringer i Østdanmark

Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturinvesteringer i Østdanmark Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturinvesteringer i Østdanmark April 2011 1 Sammenfatning I dette notat sammenfattes analysens overordnede resultater

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår Virksomhederne kan lettere rekruttere. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering 1.

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår Virksomhederne kan lettere rekruttere. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering 1. Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår 2009 Virksomhederne kan lettere rekruttere Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i 1. halvår af 2009. Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Beskæftigelsen i byggeog anlægsbranchen i Midtjylland Analyse resumé

Beskæftigelsen i byggeog anlægsbranchen i Midtjylland Analyse resumé 2011 Sep. - dec. Beskæftigelsen i byggeog anlægsbranchen i Midtjylland Analyse resumé Udgivet: januar 2012 BESKÆFTIGESESREGION MIDTJYLLAND BESKÆFTIGELSEN I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN I MIDTJYLLAND ADRESSE

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

Udviklingen på det fynske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedskontor Syd

Udviklingen på det fynske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedskontor Syd Udviklingen på det fynske arbejdsmarked Økonomisk Redegørelse, maj 2016, Finansministeriet 25. maj 2016 Opsvinget i dansk økonomi fortsætter. Målt ved BNP er tempoet ikke højt, men beskæftigelsen er i

Læs mere

Udviklingsstatistik 2010

Udviklingsstatistik 2010 Udviklingsstatistik 2010 Velkommen til Skanderborg Kommunes udviklingsprofil 2010 Enhver der bevæger sig rundt i Skanderborg Kommune kan se et veludviklet og dynamisk erhvervsliv med hjemmebase i en af

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 20-06-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Juni 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2015

Læs mere

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling Arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune Nedenfor er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune, der er en sammenlægning af Græsted-Gilleleje og Helsinge kommuner. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes

Læs mere

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Hedensted kommune

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Hedensted kommune En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Hedensted kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE UDVIKLINGEN I UDBUDDET AF ARBEJDSKRAFT 3 Befolkningen Arbejdsstyrken Ledigheden UDVIKLINGEN

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2010=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - ultimo november 2014 Ultimo november 2014 var der 183.928 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Møde vedr. situationen inden for bygge- og anlægsområdet Beskæftigelsesregion Midtjylland, 8. november 2011

Møde vedr. situationen inden for bygge- og anlægsområdet Beskæftigelsesregion Midtjylland, 8. november 2011 Møde vedr. situationen inden for bygge- og anlægsområdet Beskæftigelsesregion Midtjylland, 8. november 2011 Beskæftigelsesregion Midtjylland Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af bygge- og anlægsprojekter

Læs mere

Arbejdsmarkedsanalyse. RAR Nordjylland

Arbejdsmarkedsanalyse. RAR Nordjylland 2015 Arbejdsmarkedsanalyse RAR Nordjylland 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. SAMMENFATNING... 4 2.1. BESKÆFTIGELSE, DEMOGRAFI OG KONJUNKTURUDVIKLING I NORDJYLLAND... 6 2.2. EFTERSPØRGSEL, REKRUTTERING

Læs mere

DE DANSKE REGIONER FORSKELLE OG LIGHEDER. REGIONALT Baggrund og analyse

DE DANSKE REGIONER FORSKELLE OG LIGHEDER. REGIONALT Baggrund og analyse REGIONALT Baggrund og analyse Befolkningsudvikling Flytninger Pendlingsoplande Arbejdsstyrke Ledighed Erhverv DE DANSKE REGIONER FORSKELLE OG LIGHEDER INTRO INDLEDNING BAGGRUND OG ANALYSE De danske regioner

Læs mere

Bygge og anlægsbranchen på Bornholm

Bygge og anlægsbranchen på Bornholm Bygge og anlægsbranchen på Bornholm 26. maj 2014 Formål med undersøgelse: At fremskaffe faktuel viden om sektoren Kort og godt hvordan står det til med bygge- og anlægsområdet på Bornholm? Hvorledes er

Læs mere

Væksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland

Væksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland Væksten i Thy - det regionale perspektiv Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland Disposition Generelle og globale tendenser Væksten i Region Nordjylland Væksten i Thy Vækstforums tilbud Eksempler

Læs mere

Iværksætter- statistik

Iværksætter- statistik Iværksætter- statistik 2010 Regionshuset Viborg Regional Udvikling Iværksætteri Indhold Nye virksomheder...2 Etableringsrate...4 Nye virksomheder med ansatte og eksport...5 Nye virksomheders aktivitet...7

Læs mere

Det regionale arbejdsmarked med fokus på seniorerne. Oplæg v/palle Christiansen d. 12. april 2010 Regionsdirektør, Beskæftigelsesregion Midtjylland

Det regionale arbejdsmarked med fokus på seniorerne. Oplæg v/palle Christiansen d. 12. april 2010 Regionsdirektør, Beskæftigelsesregion Midtjylland Det regionale arbejdsmarked med fokus på seniorerne Oplæg v/palle Christiansen d. 12. april 2010 Regionsdirektør, Beskæftigelsesregion Midtjylland Disposition 1. Udviklingen på arbejdsmarkedet 2. Seniorer

Læs mere

Industrien i Danmark. Der blev produceret for 614 mia. kr. i 2012. Af de ca. 300.000 beskæftigede. 63 pct. af omsætningen skete på eksportmarkedet

Industrien i Danmark. Der blev produceret for 614 mia. kr. i 2012. Af de ca. 300.000 beskæftigede. 63 pct. af omsætningen skete på eksportmarkedet Industriens udvikling 2000-2012 Temapublikation oktober 2013 Claus Andersen Industrien i Danmark Der blev produceret for 614 mia. kr. i 2012 Af de ca. 300.000 beskæftigede 63 pct. af omsætningen skete

Læs mere

De store infrastrukturinvesteringer

De store infrastrukturinvesteringer De store infrastrukturinvesteringer Oplæg Femern Belt Development Jan Hendeliowitz Beskæftigelsesministeriet, Arbejdsmarkedsstyrelsen 17. september 2013 Større infrastrukturprojekter i Region Sjælland

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til/fra Aarhus Kommune, 2012 1. januar 2012 (ultimo 2011) pendlede 52.614 personer til Aarhus Kommune, mens 29.664 pendlede ud af kommunen.

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår Virksomhederne finder lettere nye medarbejdere. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering forår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår Virksomhederne finder lettere nye medarbejdere. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering forår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår 2010 Virksomhederne finder lettere nye medarbejdere Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i foråret 2010. Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Silkeborg kommune

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Silkeborg kommune En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Silkeborg kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland April 11 INDHOLDSFORTEGNELSE UDVIKLINGEN I UDBUDDET AF ARBEJDSKRAFT 3 Befolkningen Arbejdsstyrken Ledigheden UDVIKLINGEN

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde. August 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde. August 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde August 2006 Indhold Særtræk, styrker og svagheder Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Særlige kendetegn

Læs mere

Forslag til analysedesign: De private serviceerhvervs fremtidige arbejdskraft behov i region Hovedstaden og region Sjælland

Forslag til analysedesign: De private serviceerhvervs fremtidige arbejdskraft behov i region Hovedstaden og region Sjælland NOTAT 8. august 2016 Forslag til analysedesign: De private serviceerhvervs fremtidige arbejdskraft behov i region Hovedstaden og region Sjælland J.nr. AMK Øst Baggrund Fremskrivningen af beskæftigelsen

Læs mere

AMK-Syd 20-08-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn

AMK-Syd 20-08-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn AMK-Syd 20-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn September 2015 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde Juni 2006 Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde Juni 2006

Læs mere

Branchemobilitet blandt NNFmedlemmer

Branchemobilitet blandt NNFmedlemmer Branchemobilitet blandt NNFmedlemmer Analysen viser, at hovedparten af NNF-medlemmerne er ansat inden for industri samt handel & transportsektoren. Siden 2004 er der dog sket forskydninger i sammensætningen

Læs mere

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Norddjurs kommune

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Norddjurs kommune En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Norddjurs kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland April 011 INDHOLDSFORTEGNELSE UDVIKLINGEN I UDBUDDET AF ARBEJDSKRAFT 3 Befolkningen Arbejdsstyrken Ledigheden UDVIKLINGEN

Læs mere

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske 1. september Midtjyske virksomheder mindre optimistiske Erhvervskonjunkturer. Små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland er mindre optimistiske i år end sidste år. Der er fortsat mere end tre

Læs mere

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND JANUAR 213 REGION MIDTJYLLAND, BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND OG KKR MIDTJYLLAND BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND HOVEDRAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 28 Kongens Lyngby TLF +45 56

Læs mere

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Aarhus kommune

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Aarhus kommune En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Aarhus kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE UDVIKLINGEN I UDBUDDET AF ARBEJDSKRAFT 3 Befolkningen Arbejdsstyrken Ledigheden UDVIKLINGEN

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK. Overblik over arbejdsmarkedet i Midtjylland

BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK. Overblik over arbejdsmarkedet i Midtjylland BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Overblik over arbejdsmarkedet i Midtjylland 1. halvår 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE UDBUD OG EFTERSPØRGSEL EFTER ARBEJDSKRAFT 2 Den aktuelle arbejdsmarkedsbalance

Læs mere

Private og offentlige erhverv køber rådgivning i samme omfang

Private og offentlige erhverv køber rådgivning i samme omfang DI RÅDGIVERNE - ANALYSE September 2016 Private og offentlige erhverv køber rådgivning i samme omfang I både det offentliges indkøb og det private erhvervslivs indkøb, udgør rådgivning 12 pct. af deres

Læs mere

Udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft i Region Midtjylland

Udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft i Region Midtjylland Udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft i Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling Notat til temadrøftelse på møde i Vækstforum den 24. februar 2016 2 Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger

Læs mere

Præsentation af FremKom 3

Præsentation af FremKom 3 Præsentation af FremKom 3 1 Henning Christensen, Region Nordjylland Agenda Kort om FremKom 3 Gennemførelsen af analysen data og faser Behovet for arbejdskraft og uddannelser Kompetencebehov på det nordjyske

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Horsens kommune

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Horsens kommune En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Horsens kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE UDVIKLINGEN I UDBUDDET AF ARBEJDSKRAFT 3 Befolkningen Arbejdsstyrken Ledigheden UDVIKLINGEN

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND STRUKTUREL BESKRIVELSE. arbejdsmarkedet i Holstebro, Lemvig, Skive og Struer

BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND STRUKTUREL BESKRIVELSE. arbejdsmarkedet i Holstebro, Lemvig, Skive og Struer BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND STRUKTUREL BESKRIVELSE arbejdsmarkedet i Holstebro, Lemvig, Skive og Struer September 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. UDVIKLINGEN I UDBUDDET AF ARBEJDSKRAFT 4 2. UDVIKLINGEN

Læs mere

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Profilanalyse 2016 Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 1: Hovedresultater fra Profilanalyse 2016... 4 1.1 De lokalt

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Olie- og gassektorens samfundsøkonomiske betydning

Olie- og gassektorens samfundsøkonomiske betydning Olie- og gassektorens samfundsøkonomiske betydning september 2016 Olie- og gassektorens samfundsøkonomiske betydning DAMVAD Analytics har for Olie Gas Danmark analyseret olie- og gassektorens samfundsøkonomiske

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

November. Rekruttering i en situation med fuld beskæftigelse

November. Rekruttering i en situation med fuld beskæftigelse 2014 November Rekruttering i en situation med fuld beskæftigelse INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 1 Jobcentrenes virksomhedsrettede indsats... 1 Afdækning af virksomhedernes behov for arbejdskraft...

Læs mere

Behovet for højtuddannede og faglærte og fremtidens kompetencer

Behovet for højtuddannede og faglærte og fremtidens kompetencer Vækstkonference i Thisted 21. november 2016 Behovet for højtuddannede og faglærte og fremtidens kompetencer Nanna Skovrup, Kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland FremKom 3 FremKom-samarbejdet

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Østjylland

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Østjylland Juni 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en vifte af ydelser

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden AMK Øst 19. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for

Læs mere

Om forældrenes viden om uddannelse og indflydelse på uddannelsesvalg

Om forældrenes viden om uddannelse og indflydelse på uddannelsesvalg FAKTA-ARK Om forældrenes viden om uddannelse og indflydelse på uddannelsesvalg Forældre ved mest om de gymnasiale uddannelser og rådgiver deres børn i den retning 77 % af forældre til børn mellem 14 og

Læs mere

RAR Nordjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Nordjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Nordjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Nøgletal for Nordjylland opdaterett til mødet i RAR Nordjylland d. 24. august 215 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1 udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere

Læs mere

DE LEDIGE INDEN FOR BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN

DE LEDIGE INDEN FOR BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN AUGUST 213 ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN DE LEDIGE INDEN FOR BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 28 Kongens Lyngby TLF +45 56 4 FAX +45 56 4 99 99 WWW cowi.dk AUGUST 213 ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN

Læs mere

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Skive kommune

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Skive kommune En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Skive kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE UDVIKLINGEN I UDBUDDET AF ARBEJDSKRAFT 3 Befolkningen Arbejdsstyrken Ledigheden UDVIKLINGEN

Læs mere

Lidt færre rekrutteringsproblemer

Lidt færre rekrutteringsproblemer Lidt færre rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Der har den senere tid været fokus på tiltagende flaskehalsproblemer i dansk økonomi. Rekrutteringsundersøgelsen fra 1. halvår 2014 fra Styrelsen for Arbejdsmarked

Læs mere

Globaliseringens muligheder og konsekvenser for industriens arbejdskraft

Globaliseringens muligheder og konsekvenser for industriens arbejdskraft Arbejdsmarkedsrådene i Nordjyllands Amt, Viborg Amt, Århus Amt, Ringkøbing Amt Vejle Amt Globaliseringens muligheder og konsekvenser for industriens arbejdskraft Delrapport - Industriens struktur og beskæftigelsesudvikling

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 12-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere

Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Danmark er en lille åben økonomi, og vi profiterer i høj grad af den frie bevægelighed af varer, tjenester

Læs mere