DEBRA EnergiNyt. Forbedret kvalitet af hovedeftersyn. Energibranchen.dk. INdividuel opvarmning eller fjernvarme 8 Forbrugerne i total vildrede

Transkript

1 DEBRA EnergiNyt Energibranchen.dk Fagbladet for servicebranchen for energianlæg Nr. 1 Marts 2012 INdividuel opvarmning eller fjernvarme 8 Forbrugerne i total vildrede Markkonrol i DEBRAS KS-service 10 Forbedret kvalitet af hovedeftersyn Træpiller 21 Få ren CO2-samvittighed med et pillefyr DEBRA, Dansk Energi Brancheforening

2 Gammel olie på nye flasker Electro Oil har siden 1964 forsynet Danmark med varme. Til morgenbadet, i køkkengulvet, under opvasken. I begyndelsen med maskiner så store som traktorer. I dag med højtydende kedler, solfangere, varmepumper og solceller. Tiderne skifter. Teknologien overgår sig selv. Hensynet til miljøet er i dag et andet. Vores navn skal naturligvis afspejle disse forandringer. Fortælle hvem vi er, på samme måde som vores produkter. Olien er ikke længere svaret på alle opvarmnings drømme. Nye energikilder er kommet til. Derfor skifter vi nu navn fra Electro Oil til Electro Energy. Ud over navnet har vi også fået et nyt logo og nogle lidt andre farver. Lad os bare kalde det en ny frisure. For i virkeligheden er disse forandringer kun et udtryk for en smule forfængelighed. Electro Energy adskiller sig, på de væsentlige punkter, nemlig ikke, fra den virksomhed som var i går. Service er forsat den del af vores arbejde der optager os mest. Og vores produkter af stadig af samme høje kvalitet. Fra oliereservedele til solcelleanlæg. Fra Glostrup til Nr. Sundby. I forbindelse med at vi skifter navn, har vi, sammen med nogle af vores mange gode leverandører, fremtryllet ekstraordinært gode priser på udvalgte kvalitetsprodukter, fra vores velkendte oliekedler til vores helt nye solcelleanlæg. Alt sammen for at levere stabile og miljøvenlige energiløsninger. Ring og hør nærmere eller læs videre på electro-energy.dk

3 Fjernvarme vs. naturgas Indhold Af Per Langkilde, formand for Dansk Energi Branche forening Side 4 Forbedret kvalitet af hovedeftersyn I de seneste par år har rapporter fra Dansk Fjernvarme og energiudspil fra regeringen peget på, at det i stor udstrækning var samfundsøkonomisk fordelagtigt at nedlægge naturgasforsyningen og erstatte den med fjernvarme. Det har reelt medført, at mange kommuner allerede har konverteret naturgasområder til fjernvarme eller har planer om det. Men nu er der kommet et modspil i form af en rapport fra Energinet.dk, som konkluderer, at det kun for to procent af naturgasforbruget til opvarmning og varmt vand giver samfundsøkonomisk overskud at omstille til fjernvarme. For ikke mindre end 89 procent af forbruget er det mest effektivt at forblive på naturgas, og for ni procents vedkommende kan en elvarmepumpe være fordelagtig. Energinets.dk s analyse viser, at ud fra en privatøkonomisk vurdering vil 77 procent af de naturgasforsynede boliger fortsat anvende naturgas i 2030, 11 procent har med fordel kunnet skifte til en varmepumpe, og kun to procent beregnes at skifte til fjernvarme. Så selv om Danmark skal af med naturgassen på længere sigt for at blive uden fossilt brændsel, er det efter Energinet.dk s analyser ikke sikkert, at det er fornuftigt på kort og mellemlangt sigt, hvis samspillet mellem de forskellige energisystemer skal være optimalt. Vi skal fra DEBRA s side opfordre energipolitikerne til - her på falderebet før et nyt energiforlig at indrage Energinet. dk s analyseresultater i deres overvejelser, så vi ikke inden for en kort årrække låser flere danske energiforbrugere fast i et energisystem, som afskærer dem fra at vælge andre mere effektive energiteknologier i fremtiden. Giv i stedet naturgassen en primær rolle i at nå målet om et CO2-neutralt energisystem på længere sigt. Det vil der både være fornuft og god økonomi i. - læs også artiklen Individuel opvarmning eller fjernvarme her i bladet Energibranchen.dk Udgiver: Dansk Energi Brancheforening Paul Bergsøes Vej 6, 2600 Glostrup Telefon: Annoncer: Dansk Energi Brancheforening Redaktionsudvalget Erik L. Clément, Bosch A/S, Henning Søegaard, Weishaupt A/S, Michael Strøm, Kierulff a/s, Michael Westergaard, Gastech A/S, Hans Martin Sørensen, HS-Tarm, Peter Abell, Electro-Oil Int. A/S, Allan Nikolaj Jørgensen, DONG Energy A/S og Jørgen K. Nielsen, Dansk Energi Brancheforening. Ansvarshavende redaktør: Helge Lynggaard Redaktionen afsluttet 16. marts Forside: Decentralt fjernvarmeværk. Foto: Dansk Fjernvarme Næste nummer Udkommer medio juni 2012 Side 6 Side 6 Side 7 Side 7 Side Side 8 Side 9 Side 10 Side 12 Side 14 Side 16 Side 18 Side Side 20 Side 21 Forbrændingskvalitet med stor spredning Hvor gamle er oliekedlerne og -brænderne? Hvornår bør olieslangerne udskiftes? Forbrugerne i total vildrede Fakta om fjernvarmepriser kontra individuel opvarmning Her er de hyppigste årsager til skader ved olieudslip Kalkudfældning kan drille varmtvandsvekslere Energimålingerne tager fart i eftersynsordningen Køb de rigtige træpiller Brænderstatistik Få ren CO2-samvittighed med et pillefyr Side 23 Kursuskalenderen Side 12 Side 18 Side 16 Redigering og layout: Helge Lynggaard Pressebureauet Århus Grønnegade 80, 8000 Århus C Telefon: hl@pressebureauet.dk Tryk Centraltrykkeriet Skive ISSN: tryk: ; elek.: Energibranchen.dk 3

4 Markkontrol Forbedret kvalitet af hovedeftersyn Årets markkontroller i Debras KS-ordning for olieservice viser klare forbedringer på nogle områder, men i 40 procent af tilfældene har inspektørerne givet bemærkninger Af Jørgen K. Nielsen, Danske Energi Brancheforening Fint arbejde, kunne der noteres ved cirka 60 procent af kontrolbesøgene, da Debra i efteråret gennemførte den landsdækkende markkontrol af udførte hovedeftersyn. Det er en klar forbedring i forhold til året før. Markkontrollen gennemføres af Debras KS-inspektører. Alle montører hos de deltagende servicefirmaer får kontrolleret to udførte hovedeftersyn. Kvaliteten af det gennemførte hovedeftersyn vurderes ved nærmere inspektion af olieinstallation, brænder, kedel og røgveje. Desuden foretages røggasmålinger, som sammenholdes med servicemærkatets måleresultater. Særlige observationer noteres og dokumenteres om muligt med fotos. Markkontrollerne viste en tilfredsstillende kvalitet af servicearbejdet, som det ses af tabel 1. Ved ca. 60 procent af kontrolbesøgene var der ingen eller kun en enkelt mindre bemærkning. Det ligger ti procent-point højere end året før. Der blev dog konstateret en række specifikke forhold ved de sidste 40 procent kontrolbesøg, som har givet anledning til Omfang af mest forekommende bemærkninger Kontrol Ikke fastspændt komponent (primært flowkontrol) Brænderrør/-hovedet ej renset eller defekter %-andel af kontrolbesøg 2011 %-andel af kontrolbesøg % 3% 10% 4% Elledninger defekte 6% <2% Kontrol Vurdering - gennemsnit Dårlig forbrænding, der kræver opfølgning 6% 7% Oliebrænder (elektroder, blæser, brænderhoved mv.) Installation (olierør, komponenter, el) Kedel (fyrrum, røgveje, lågepakninger) Karakterskala: Tabel 1: Kvalitet hovedeftersyn 1 - uacceptabel 2 - acceptabel 3 - tilfredsstillende 2,9 2,8 2,8 Røgkasse ej renset 5% 12% Returrør ej afblændet 4% 4% Røgkanal ej renset 3% 9% Kedel/fyrboks tilsodet/ej renset Tabel 2: Kontrol hovedeftersyn 3% 3% Energibranchen.dk

5 Defekt, tilsodet brænderhoved. Mangelfuld rensning af dysestok. bemærkninger fra inspektørerne. De mest forekommende forhold er listet i tabel 2. De senere års topscorer, manglende rensning af røgkasser og røgkanaler, er mere end halveret. Til gengæld er omfanget af ikke-fastspændte komponenter, mangelfuld rensning af brænderen og ulovlige elledninger steget væsentligt. Der er konstateret uacceptabel, dårlig forbrænding, som kræver opfølgning ved seks procent af kontrollerne, lidt lavere end i Til gengæld var der et par tilfælde med over ppm CO se særlig rubrik om forbrændingskvalitet. Udover ovennævnte er der i op til to procent af kontrollerne registreret følgende forhold: Komponent, der sveder/- lækker Olieslanger, som burde skiftes Defekt isoleringssten i fyrrum Komponenter mangler, f.eks. smeltesikring, filter Opfølgning i servicefirmaet Alle kontrolrapporter inkl. tilhørende bemærkninger og fotobilag er sendt til de respektive servicefirmaer i KS-ordningen. Det giver firmaet mulighed for at følge op på observationer fra de enkelte kontroller. Opfølgning fra KS-ordningen Generelt er der fra DEBRA s side fulgt op vedrørende forbrændingskvalitet med fokus på CO-indhold og sikker forbrænding. Det forventes at resultere i krav i Bygningsreglementet til CO-indhold ved olieforbrænding. Gennemsnittet af værdierne for Oliefilter ligger løst på gulvet. Tilsodet, urenset oliedyse. Klemt olieslange bør skiftes. 30 procent oliekedler er fra før Energibranchen.dk 5

6 Markkontrol Forbrændingskvalitet med stor spredning Måling Gennemsnit Mindst Højst O 2 % 6,4 1,1 15,0 Røgtemp. 0 C Røgtab % 8,3 0,8 34 Sodtal 0,5 0 8 CO ppm Tabel 3. Forbrændingskvalitet forbrændingskvalitet ligger stort set som i Som det ses, har der dog været ganske stor forskel på indstillingsværdierne for O2, ligesom der har været stor spredning på røgtemperaturer og røgtab. Det er ikke vurderet, om værdierne kan forbedres i de enkelte tilfælde, da inspektørerne ikke stiller på brænderen. Der har ikke uden årsag været markante afvigelser mellem måledata på servicemærkatet og inspektørens målinger. Der har ved kontrollerne været en række tilfælde med dårlig forbrænding, som er listet i tabel 4. I 11 tilfælde, svarende til seks procent af kontrollerne, var forbrændingen så dårlig, at der skal følges op på det fra servicefirmaet, og i fem af disse situationer er der straks tilkaldt en tekniker fra servicefirmaet. Som udgangspunkt bør CO-indholdet ligge under 100 ppm, så er CO mellem 100 og 500 ppm, kan forbrændingen ikke betragtes som optimal. Er CO over 200 ppm, nærmer vi os brænderens kip- Tabel 4. punkt, så det bør forsøges at ændre på luftindstillingen. En høj CO kan dog også skyldes defekter ved brænderen, som så skal udbedres. Er CO over 500 ppm, bør der gøres noget ved forbrændingen i nærmeste Situationer med dårlig forbrænding fremtid, da der er risiko for, at CO en hurtigt kan stige. DEBRA anbefaler, at der skal tages affære med det samme, hvis CO-indholdet er over ppm. Antal Heraf med sodtal over 1 Antal Opfølgning påkrævet Antal CO-indhold: Over ppm CO-indhold: ppm CO-indhold: ppm CO-indhold: ppm CO-indhold: ppm I alt Kun fem procent af oliekedlerne har varmeautomatik Kun på ti kedler var der monteret varmeautomatik, som kunne regulere fremløbstemperaturen. Heraf var faktisk kun fire automatikker i funktion. På de resterende blev fremløbstemperaturen indstillet manuelt på kedeltermostaten. Den gennemsnitlige indstilling af fremløbstemperaturen var på ca. 60 C. Et naturligt valg, da det samtidig er kedeltemperaturen, som skal være med til at sikre varmtvandstemperaturen. Næsten hver fjerde kedel har røgtab over ti pct. DEBRA s markkontroller viser, at 25 procent af kedlerne har et røgtab, der er højere end lovkravet på maks. 10 procent. Kun i få tilfælde vil en manglende kedelrensning medvirke til det høje røgtab, så kun en ny kedel kan afhjælpe problemet. Hvor gamle er oliekedlerne og -brænderne? DEBRA har i årets kontrolrunde registreret alderen på såvel kedlerne som brænderne. For de kedler, hvor der ikke har været et synligt mærkeskilt, er alderen vurderet ud fra fotos af kedlerne. Den gennemsnitlige alder på oliekedlerne kan således fastslås til at være cirka 25 år. Cirka 30 procent af de besøgte kedler er fra 1977 eller tidlidgere. Oliebrændernes gennemsnitlige alder er registreret til ti år Energibranchen.dk

7 Hvornår bør olieslangerne udskiftes? DEBRA har i årets kontrolrunde sat fokus på olieslanger og har registreret deres indstemplede årstal. I alt blev der registreret årstal på 163 olieslanger. Den gennemsnitlige alder på disse slanger var seks år. Af de 163 olieslanger var 22 fra år 2000 eller før. Ved 36 installationer kunne inspektøren ikke konstatere olieslangernes alder, hvilket højst sandsynligt skyldes ældre slanger. Disse vil ganske givet være fra før år Samlet set vil således 58 ud af 199 olieslanger være fra før år 2000, svarende til at ca. 30 procent af olieslangerne er over 12 år gamle. I syv tilfælde har inspektøren givet bemærkninger om olieslangernes tilstand, som kunne give anledning til at overveje en udskiftning. Det har dels handlet om fem slanger med skader på armering, dels to gamle, stive slanger uden årstal. 12 procent af alle olieudslip skyldes en utæt olieslange Ifølge EOF er utætte flexslanger en af de hyppigste skadesårsager, der i 2011 har været årsag til mindst syv skader (mindst 12 procent af samtlige skader), anmeldt i tankejerforsikringen. Flere af de syv skader er desværre ret omfattende, og gennemsnitsudgiften til oprensning bliver ca kr. Det er EOF s opfattelse, at skadeshyppigheden står i misforhold til, at flexslangen er en mindre komponent i et oliefyrsanlæg. På baggrund heraf vil det nok være værd for olieservicefirmaerne at overveje en hyppigere udskiftning af olieslangerne, end der foretages i dag. Godt argument for at skifte slangen De ovennævnte skader i 2011 med utætte slanger synes at være et godt argument over for kunden til at få skiftet gamle slanger, og flere servicefirmaer råder nu kunden til at få skiftet slanger, når de er fem-syv år gamle. Interesseret i DEBRAS KS-ordning? Vil I have tjek på jeres servicekvalitet, og hvor det eventuelt halter med kvaliteten? Kan I se værdien i at kunne reklamere med, at jeres oliefyrsservice er kvalitetssikret? Så kontakt Dansk Energi Brancheforening på tlf eller send en mail til debra@energibranchen.dk og få nærmere oplysninger om KS-ordningen. Modernisér og profitér nu: Kondenserende teknik fra Viessmann med solvarmeintegration Den effektive løsning: Den kondenserende oliekedel Vitorondens 200-T kombineret med Viessmann Vitosol 200-F solfanger. Fordelene ved denne kombination, som er afstemt perfekt til hinanden, er en tydelig nedsættelse af varmeomkostningerne og et betydeligt mindre CO 2 udslip. Individuelle løsninger med effektive systemer til alle former for energi og anvendelsesområder. Viessmann A/S 2640 Hedehusene Tel info-dk@viessmann.com Combi-Oil-Solar_185x131_DK.indd :04

8 Fjernvarme Forbrugerne i total vildrede Individuel opvarmning eller fjernvarme? Forbrugerne i områder, hvor der er mulighed for fjernvarme og naturgas, er i total vildrede. Dansk Fjernvarmeforening udtaler, at fjernvarme er grønnere og billigere end individuel naturgas- eller varmepumpeopvarmning. EnergiNet.dk og HMN mener til gengæld, at individuel naturgasopvarmning er billigere for slutkunden og samfundet. Hvad skal slutkunden tro på? Af Brian Nielsen produktchef Robert Bosch A/S Når man besøger Energistyrelsens hjemmeside under fjernvarme, står der: Fjernvarme er ofte billigere end individuel opvarmning. Kun en procent af fjernvarmekunderne betalte i 2010 mere, end det ville koste at producere varmen med et oliefyr ifølge en opgørelse fra Dansk Fjernvarme. Hvis der sammenlignes med varmeprisen fra et individuelt naturgasfyr, betaler fire procent af fjernvarmekunderne mere for deres varme. De slutkunder, der læser det, vil naturligvis tro at Energistyrelsen har blåstemplet fjernvarmerapporten, og dermed er valget jo nemt. Men er det sandt? Fjernvarme er ikke bare fjernvarme Når fjernvarmeforeningen vælger at lave en gennemsnitlig økonomisk varmebetragtning, er det misvisende og useriøst. Vælger man at spørge beboerne i Hjortekær og Kongens Lyngby, om de mener, at de små kr., som de skal betale for at opvarme et hus på ca. 130 kvadratmeter er billigt, er jeg sikker på, at svaret er nej. For bedst at kunne synliggøre, hvor store udsving fjernvarmepriserne kan have, kan vi kigge på Bornholm, som har otte mindre fjernvarmeværker. Det dyreste værk er Østermarie med * kr., og det billigste værk ligger i En sammenligning af individuel opvarmning og fjernvarme skal gøres med udgangspunkt i et aktuelt tilbud fra det lokal fjernvarmeselskab. Aakirkeby og skal have * kr. for at opvarme de samme 130 kvadratmeter. Skulle en kunde i Østermarie vælge at installere en jordvarmepumpe med en COP på 3,3 og en elpris på 2,05 kr. vil de selvsamme 130 kvadratmeter kunne opvarmes for kr. svarende til en besparelse på kr. pr. år. * Priserne er taget fra Energitilsynets prisoversigt fra december Æbler skal sammenlignes med æbler Når fjernvarme skal sammenlignes med individuel opvarmning, skal det gøres med udgangspunkt i et aktuelt tilbud fra det lokale fjernvarmeselskab. Der er mange velfungerende og billige fjervarmeværker i Danmark, især de fjernvarmeværker, som ligger i udkantsdanmark, og som benytter afgiftsfrit biobrændsel, har nogle meget attraktive priser. Dog kan luft/vand- og jordvarmepumper Energibranchen.dk

9 producere varmen til en tilsvarende lav pris, og nogle gange endog billigere end de allerbedste værker. Skulle den selvsamme kunde vælge at montere et 6 kw solcelleanlæg, vil den samlede økonomi blive markant lavere end fjernvarme. En samlet løsning, som ikke vil være mulig, hvis kunden vælger fjernvarme. Kigger vi på centralerne i udkanten af storbymiljøet, er det min erfaring, at de gasdrevne fjervarme-centraler er 5 til 20 procent dyrere end individuel naturgasopvarmning. Det kan kun konstateres ved at lave en konkret sammenligning mellem den lokale fjernvarmepris og naturgasprisen i området. Desuden er det min oplevelse, at naturgasselskaberne kan lave attraktive fastprisaftaler på levering af naturgas, som igen øger prisforskellen til fjernvarmen. Energitilsynet har udarbejdert en prisliste fra fjervarmeværker fordelt over hele Danmark, hvor det er muligt at få et hurtigt overblik over energipriserne. Fjernvarme er baseret på affaldsforbrænding Udsagnet er jeg blevet mødt med mange gange, og ja, fjernvarme baseret på dansk affaldsforbrænding er samfundsmæssigt og slutbrugerøkonomisk en Brændsel/Energi Andel i procent Naturgas 30 Kul 24 Træ 15,6 Halm 8 Affald 6,5 rigtig god ide. Når det er sagt, bør man stille spørgsmål ved den samfundsmæssige gevinst, idet nogle energiselskaber vælger at transportere over ton affald fra England til Danmark, blot fordi danskerne ikke producerer tilstrækkelige mængder affald. Vælger man at kigge på Energistyrelsens energistatistik for 2010, viser det sig, at affaldsforbrænding til fjernvarme udgør under syv procent og har været stabil over de sidste otte år. Naturgas i fjernvarmeværkerne er steget over de sidste otte år. Kulforbruget er faldet og blevet udskiftet med biobrændsel som træ og halm. Decentrale kraftvarme- og varmeværker i naturgasområder kan kun skifte til andet biobrændsel, hvis det kan påvises, at det er samfundsøkonomisk fordelagtigt, hvilket det aldrig kan blive, da biobrændsel er afgiftfritaget og naturgas er afgiftsbelagt. Kort sagt køber decentrale fjernvarmeværker i naturgasområder gassen på samme vilkår som andre forbrugere i samme område, og det betyder, at en evt. besparelse i forhold til individuel opvarmning skal ske med stordriftsforhold. Fjernvarme og centrale energireducerende tiltag Skulle en kunde ønske at reducere energiudgifterne til opvarmning og varmt brugsvand kan det ske ved eksempelvis at installere et solvarmeanlæg. Eller ved at installere varmepumper til at producere billig varme i overgangsperioden. Størstedelen af fjernvarmeværkerne har fjernet denne mulighed for deres kunder ved at opdele varmeprisen i abonnement og forbrugt varme. På denne måde kan fjernvarmeværket gøre alle investeringer i reducerende energitiltag til en økonomisk dårlig forretning. Tager vi et ældrehjem på kvadratmeter bolig og fællesområde, vil mange fjernvarmeværker opkræve 7,00 til 9,00 kroner pr. kubikmeter opvarmet område. Derudover kommer leje af energimåler. Det betyder, at ovenfortsætter Fakta om fjernvarmepriser kontra individuel opvarmning Hvis vi sammenligner fjernvarmepriser fra Energitilsynets prisoversigt fra december 2010, inkl. en 2,1 procent prisstigning i 2011 (iflg. fjernvarmeprisrapporten 2011) uden at skele til, om fjernvarmen kommer fra biobrændsel, kul, naturgas med mere, så er faktum, at en gasinstallations årlige forbrug vil være billigere end fjernvarme i 66 procent af tilfældene. beregnet med en standardpris på 8,69 kr. pr. kubikmeter naturgas. Skulle kunden vælge at købe gassen det billigste sted ifølge gasprisguiden. dk, vil 78 procent af de individuelle naturgasopvarmninger være billigere end fjernvarme. Vælger vi at sammenligne fjernvarme med varmepumper, vil 86 procent kunne opvarme deres bolig billigere med en luft/vandvarmepumpe end med fjernvarme. Tager vi en jordvarmepumpe og anslår en COP på 3,5 med en elpris på 2,10 kr., vil 96 procent af alle boliger blive opvarmet billigere med jordvarme end fjernvarme. Faktum er, at det er yderst sjældent, man vil opleve, at fjernvarme er en slutbrugerøkonomisk attraktiv opvarmningsform. Langt størstedelen af kunderne vil kunne opvarme deres bolig billigere med individuel opvarmning via kondenserende naturgaskedler eller varmepumper. Kigger vi på miljøet, er fjernvarme forbundet med store energitab på grund af de lange jordledninger. Individuel opvarmning med kondenserende naturgaskedler eller varmepumper har ikke disse massive tab, og benytter dermed totalt set mindre energi, som i sidste ende betyder mindre udledning af CO Energibranchen.dk 9

10 Fjernvarme Jordvarmeanlæg nævnte ældrehjem ville skulle betale små kr. i faste omkostninger for fjernvarmen, uanset om man bruger varme eller ej. Resultatet er, at kunden er låst fast på fjernvarme og har lille eller ingen økonomisk interesse i at investere i grøn teknologi som solvarme, jordeller luft/vand varmepumper, træpillekedler eller andre biokedler. Vælger kunden derimod at installere en individuel kondenserende naturgaskedel, kan kunden investere i alternativ energi eller bedre isolering uden at blive økonomisk straffet. Sparer over kr. hvert år I Nordsjælland ligger et større ældrehjem, som tidligere brugte ca kubikmeter naturgas hvert år, Det var nærliggende for denne kunde at skifte sine kedler ud med billig og grøn fjernvarme. Kunden valgte at tage et møde med fjernvarmeselskabet, som kom med forskellige løsningsforslag. Kunden havde svært ved at gennemskue, hvad der skulle betales pr. mwh., hvad volumenafgiften var pr. Ældrehjem i Nordsjælland fik en økonomisk besparelse på kr. hvert år ved at installere induviduelle Buderus kedler i stedet for fjernvarme. kubikmeter bolig og hvor stor energimålerafgift, afkølingsafgift etc. var. Kunden valgte at kontakte Bosch termoteknik for et uforpligtende møde. Bosch beregninger viste, at individuelle Buderus kondenserende naturgaskedler var ca kr. billigere pr. år end fjernvarmen. Kunden kunne ikke tro, det var rigtigt, fjernvarme var jo altid billigst, havde de både fået fortalt og læst! Derfor valgte kunden at sende alle beregningerne til en uvildig rådgiver fra Alectia. Deres konklusion var klar: En økonomisk besparelse på kr. hvert år ved at installere individuelle, kondenserende Buderus kedler kontra fjernvarme. Kunden har i dag fået installeret nye Buderus kondenserende gaskedler, som sparer 16 procent i forhold til det eksisterende kedelanlæg. Desuden fik kunden en bedre fastprisaftale på deres naturgasleverancen med det lokale naturgasselskab. Fremtidsperspektivet Kigger vi lidt ud i fremtiden, vil det intelligente elnet SMART GRID blive en del af alle boliger. Det vil betyde, at overløbsstrøm fra vores mange vindmølleparker og solcelleanlæg skal afsættes i danske hjem. Alle undersøgelser peger på, at varmepumper bliver en stor del af løsningen på dette, ergo billigere strøm på nogle tidspunkter af døgnet. Dette giver igen mulighed for individuelle opvarmningssystemer til at justere investeringer i den retning, hvor det gavner mest for den enkeltes økonomi. På samme tidspunkt vil det blive sværere for fjernvarmeværker, som har kombineret el- og varmeproduktion at holde prisen nede. Andelen af elproduktion via grønne teknologier som vindmøller og solceller er voldsomt stigende. Det betyder, at gasmotorerne, som producerer el og varme på samme tid, vil få færre driftstimer, og dermed bliver det økonomisk sværere at få tilbagebetalingstiden på den samlede investering af fjernvarmeværk og net til at hænge sammen. Da al fjernvarme er hvil i sig selv -økonomi, betyder det, at kun de forbrugere, som er tilsluttet fjernvarmeværket, kan betale regningen. Dette scenarie er på ingen måde overdrevet, men faktisk hvad der er sket med de meget dyre barmarks-værker, som i dag bliver drevet af blandt andet EON, og som har stavnsbundet husejere, der i god tro valgte at lade deres huse blive opvarmet med fjernvarme fra disse værker. Individuel opvarmning giver mulighed for at afvente situationen og agere på en måde, som passer bedst til netop kunden. Kunden kan derefter vælge at lave investeringer med enten et hurtigt økonomisk afkast eller en mere langsigtet grøn løsning med større investering og lavere varmeregninger hver måned. En individuel opvarmning er lig med valgfriheden til at træffe individuelle varmeløsninger, som passer til netop kundens situation Energibranchen.dk

11 GAS ENERGIMÆRKE A Inklusiv gratis klimastyring 4 ÅRS GARANTI Kondenserende væghængt gaskedel Med eller uden indbygget varmt vands beholder WGB E er en videreudvikling af den velkendte WGB kedel. Kedlen er stadig med den samme kendte brugerflade, men nu endnu mere energirigtig. WGB E kedlen er med en UPM (permanent magnet motor) pumpe, hvilket giver den et væsentligt reduceret energiforbrug. At kedlen er kondenserende betyder, at den udnytter den energi, der normalt ville forsvinde op igennem skorstenen og ud i den blå luft. Naturgassen udnyttes dermed optimalt og gevinsten er et lavere energiforbrug, mindre miljøforurening og en lavere varmeregning. BAXI kedler fra Find din lokale BAXI forhandler på Gas 263x185.indd :52: Energibranchen.dk 11

12 Olieudslip Her er de hyppigste årsager til skader ved olieudslip Oliefyret tegner sig for 33 procent af skaderne, men der er markant færre skader fra overjordiske tanke og ledninger Af Anders Riber Høj, projektchef, Energi- og Olieforum Alle villaolietanke har siden 2000 været omfattet af en tankejerforsikring, som Topdanmark administrerer på vegne af olieselskaberne. De konkrete skadestilfælde håndteres af Oliebranchens Miljøpulje, OM, som også løbende udarbejder opgørelser over skadesårsager. OM har opgjort, at siden 2009 har antallet af skader ligget på lige under 80 skader pr. år. Antallet er dermed faldet med 60 % siden 2003 og svarer til ca. 0,3 skader pr villaolietanke. For at identificere skadesårsager, der eventuelt vil kunne forebygges yderligere, har EOF gennemført en systematisk analyse af skadesårsagen i samtlige 58 skader i perioden kvartal Opgørelsen over skadesårsager fremgår af nedenstående tabel. Oliefyret er den største synder Oliefyret var i 2011 kilden til hele 33 % af olieskaderne (19 skader). Andelen er højere end tidligere, hvilket dog især skyldes, at der ses markant færre Skadesårsag ved olieudslip kvartal 2011 Antal Andel Oliefyret - heraf utæt flexslange - heraf utæt samling i oliefyr - heraf utæt oliefilter/glas - heraf utæt pumpe - heraf utæt ventil - heraf uidentificeret utæthed Ledninger - heraf utæt fødeledning/kobberrør - heraf utæt samling/ventil ved tank - heraf utæt/defekt påfyldningsrør Olietank, overjordisk - heraf utæt ståltank - heraf utæt plasttank Olietank, nedgravet heraf nedgravet ståltank Påfyldning - heraf ældre påfyldningsskade - heraf lejers spild ved selvhenterordning Hærværk, tyveri m.v. - heraf hærværk og tyveri - heraf påkørsel (ukendt skadevolder) Afvist dækning - heraf utæt ulovlig ledning - heraf utæt ulovlig overjordisk ståltank - heraf afblændet men ikke tømt nedgravet tank - heraf spild ved overhældning til ulovligt opstillet tank - heraf gammel forurening uden relation til anlæg 19 skader skader skader skade 1 3 skader skader skader % 28 % 12 % 2 % 5 % 12 % 9 % skader fra overjordiske tanke og ledninger efter indførelsen af sløjfningsterminerne fra Den hyppigste skadesårsag ved oliefyret var utætte flexslanger, der i perioden var årsagen til mindst syv skader (udgør 12 procent af samtlige skader). Flere af de syv skader var desværre relativt omfattende, og gennemsnitsudgiften til oprensning blev ca kr. Skadeshyppigheden står i misforhold til, at flexslangen er en mindre komponent i et oliefyrsanlæg. EOF har derfor taget initiativ til en dialog med brancheorganisationerne for at få reduceret risikoen for skader forårsaget af utætte flexslanger. Der er i dag ikke lovkrav til udskiftning af flexslanger, og producenterne er tilbageholdne med at give håndfaste anvisninger om flexslangernes maksimale levetid. Der har været anbefalinger fremme om, at slangerne blev skiftet efter behov eller efter ca. fem-seks år. Dette sker dog ikke altid, og oplysninger fra branchen indikerer, at de installerede flexslanger har en gennemsnitsalder på ca. seks år. I en enkelt større skadesag viste den utætte flexslange sig at være 13 år gammel, uanset at der var årligt serviceeftersyn på anlægget. Også i andre sager har der været tale om ældre slanger. Der er grundlag for tiltag, der kan sikre en rettidig udskiftning af slangerne, så skader på grund af for gamle slanger kan reduceres Energibranchen.dk

13 Ældre, utætte kobberrør bidrager mest til ledningsskader Ledningsskaderne udgør 28 procent (16 skader), hvoraf 2/3 skyldtes utætte kobberrør. De fleste af de utætte kobberrør har været ældre ledninger, nedgravet under boliger. I betragtning af at olieledninger ofte ligger nedstøbt i eller under gulv og har en betydelig udstrækning, er skadesantallet dog relativt moderat. Der anses således ikke at være anledning til nye skadesforebyggende tiltag end de skridt, der allerede i dag er taget i olietankbekendtgørelserne, hvor der bl.a. stilles krav om udskiftning af nedgravede, ældre olieledninger samtidig med tankudskiftning. Oliefyr var i 2011 kilden til flest sager om olieudslip. Sløjfning af gamle tanke reducerer skader markant Tankskaderne er i 2011 faldet til et meget moderat niveau (14 procent / otte skader), hvoraf halvdelen skyldes produktionsfejl og dækkes af tankproducenterne. Dette indikerer, at sløjfningsterminerne i olietankbekendtgørelserne har været effektive. Hærværk ved tyveri hyppig årsag til oliespild Hærværk, tyveri mv. er i 2011 en relativt hyppig årsag til oliespild (12 procent / syv skader). I flere tilfælde har der været boret hul i opstillede overjordiske tanke, med akutte oliespild på terræn til følge. Hærværk/tyveri er et alment samfundsmæssig problem, hvorfor skaderne kun i et begrænset omfang kan forebygges via branchetiltag. Øvrige årsager optrådte i 2011 kun i begrænset antal.

14 Kalkudfældning Kalkudfældning kan drille varmtvandsvekslere Der findes acceptable løsninger, der er biligere for slutbrugeren end løbende at skifte varmtvandsveksleren Hårdhed ( dh) Inddeling i Danmark 0 4 Meget blødt 4 8 Blødt Af Erik L. Clément, teknisk chef, Robert Bosch A/S Varmt vand er måske ikke en livsnødvendighed, men en komfort, som vi helst ikke vil undvære og betragter som en selvfølge, når vi åbner for hanen med varmt brugsvand. Men kalk i vandet kan være en modspiller, der skal tages hensyn til. De senere års effektivitetskrav har medført, at der er kommet flere mindre vekslere til produktion af varmt vand i kedlerne. Især unitter med indbygget varmtvandsbeholder er i nogen udstrækning opbygget med de såkaldte ladepumpesystemer, der producerer det varme vand uden Generalforsamling og årsmøde i Dansk Energi Brancheforening torsdag 10. maj 2012 Generalforsamlingen i Danske Energi Brancheforening holdes på Severin Kursuscenter i Middelfart torsdag 10. maj Efter generalforsamlingen, der starter kl , vil programmet byde på et par højaktuelle indlæg af interesse for energibranchen. Om aftenen er der middag, og der vil være mulighed for overnatning. Nærmere invitation til årsmødearangmentet udsendes primo april. anvendelse af en spiral i varmtvandsbeholderen. Skal tage hensyn til vandets hårdhedsgrad Systemet fungerer optimalt, hvis man tager hensyn til hårdhedsgraden (kalken) i det kolde brugsvand, der ikke bør være højere end 18, målt efter den tyske inddelingsgrad, dh, (Deutsche Härte), der anvendes i Danmark. I store dele af landet, især Jylland og Fyn, ligger hårdhedsgraden på et acceptabelt niveau, mens hovedstadsområdet kan være svært ramt med hårdheder over 18 dh. Kalkudfældningen sker i veksleren, når det kolde, kalkholdige vand bliver påvirket af en høj temperatur fra kedlen. Kalkudfældningen og dermed forstoppelsen afhænger af, hvor høj temperaturen er, hvilken størrelse veksleren har, og hvor kalkholdig vandet er. Hvis der allerede er blevet monteret et produkt med veksler, og brugsvandet har en høj hårdhedsgrad, findes der acceptable løsninger, der er billigere for slutbrugeren end at være tvunget til løbende at skifte varmtvandsveksleren. Polyfosfater ser ud til at virke På det danske marked tilbydes 8 12 Middelhårdt Temmelig hårdt Hårdt der flere forskellige produkter mod kalk, men ikke alle holder, hvad de lover. Produkter, der anvender fosfater, herunder polyfosfat (uorganisk kalkbinder), ser ud til at virke godt. Polyfosfat findes i en række mineraler i naturen og er et vigtigt grundstof for alle dyr og planter. I forbindelse med kalk anbefales det, at polyfosfatet tilsættes løbende og doseret. Med optimeret dosis og beskaffenheden af fosfatet bliver evnen til kalkudfældning reduceret, og i mange tilfælde forhindret, Fordi fosfatet ændrer strukturen i kalken, så den bliver blødere og lettere at bortlede. Et eksempel på ovenstående er 3Ms SF18-S, der sælges gennem forhandler. Enheden monteres på koldtvandstilgangen med ventiler, så kunden selv kan udskifte fosfatenheden, der sidder skruet direkte på T-stykket. For optimal virkning anbefaler 3M, at plastbeholdere, HF 18-S, udskiftes min. én gang om året Energibranchen.dk

15 Milton Grant - kondenserende oliekedel A Brug den nye Milton Grant 20 som døråbner... og kom ind i varmen hos dine kunder! Med Milton Grant 20 præsenterer vi nu en kondenserende oliekedel, der med en række stærke salgsargumenter bliver dit og forbrugernes foretrukne valg: Milton Grant 20 fylder minimalt og giver kunden mere plads i bryggerset Kvaliteten er i top og sikrer lang holdbarhed Kompakt, effektiv og lydsvag Diskret og moderne design Suveræn varmtvandskomfort og præcis varmestyring Kan placeres uafhængigt af gammel skorsten Milton A/S Kornmarksvej Brøndby Telefon Telefax milton@milton.dk Forstand på varme! Milton A/S har siden 1970 leveret kvalitetsprodukter til fagfolk. Brændere, kedler, varmepumper, solvarme, varmluftblæsere, strålevarmepaneler og gasradiatorer.

16 Energimålinger Energimålingerne tager fart i eftersynsordningen Nu over indrapporteringer af energimålinger på oliefyrede anlæg Det er nu godt og vel et år siden, at bekendtgørelsen om den nye eftersynsordning kom på gaden, og kravet om registrering og årlige energimålinger ved oliekedler trådte i kraft. Efter en langsom start ser det nu ud til, at indrapporteringen af udførte energimålinger tager fart. Ifølge SEEB - Energistyrelsens sekretariat for eftersynsordningen - ser status for indrapportering af kedelregistreringer og energimålinger således ud: De største af serviceudbyderne er endnu ikke begyndt systematisk at indrapportere energimålinger, men de første forventer at komme i gang inden for kort tid. Men det vil under ingen omstændigheder være muligt at nå de lovpligtige energimålinger på alle oliekedler inden bekendtgørelsens frist 1. juni En tredjedel af oliekedlerne er ineffektive Kedelregistreringen viser, at ca. Periode Indrapporteringer Hele Januar 8. marts I alt Årlig energimåling af oliefyrede kedelanlæg Hvert år skal oliefyrede anlæg have foretaget en energimåling af en teknisk ekspert. Energimålingen omfatter: Forbrændingslufttemperatur Røggastemperatur Sodtal Iltindhold Kulilteindhold (kun for anlæg med blåflammebrændere) Beregning af røgtab Den tekniske ekspert skal indberette måleresultaterne til Energistyrelsen. Ved første energimåling skal den tekniske ekspert desuden indberette adresse, kedeltype, -alder og ydelse. De indberettede data bruges til at identificere ineffektive kedler. 25 procent af kedlerne er fra før Desuden viser energimålingerne, at omkring otte procent af kedlerne har et røgtab over ti procent eller et sodtal over 1. Det vil de sandsynligvis også have ved næste årlige energimåling. Samlet set vil således en tredjedel af kedlerne blive klassificeret som ineffektive og få et påbud fra Energistyrelsen om at få gennemført et energisyn, senest ved førstkommende årlige energimåling. Energisynet ikke klart endnu SEEB-sekretariatet har i nogen tid arbejdet på beregningsprogrammet, som skal bruges i forbindelse med energisynene på oliekedler. Supplerende er der udarbejdet oplæg til instrukser for udførelse af energisyn og vejledning i indrapportering, brug af bereg Energibranchen.dk

17 ningsprogrammet og generering af energirapport til kunden. Beregningsprogrammet testes for tiden sammen med repræsentanter for branchen, men er ikke helt funktionsklart i skrivende stund. Der dog stadig håb om, at det bliver klart i løbet af foråret. Kvalificerende kursus i energisyn Inden for AMU-regi arbejdes der parallelt med udvikling af et kursus, som kan kvalificere de tekniske eksperter til at udføre og indrapportere energisyn og betjene beregningsprogrammet. Kurset vil muligvis blive obligatorisk for at kunne udføre energisyn. Der har været planlagt et pilotkursus i uge 13, men det er indtil videre rykket til uge 19, da beregningsprogrammet ikke er klar til brug endnu. Energisyn af ineffektive oliefyrede kedel- og varmeanlæg Ineffektive oliefyrede kedelanlæg skal have foretaget et éngangsenergisyn efter pålæg fra Energistyrelsen. Ved energisynet beregner den tekniske ekspert kedelanlæggets årsvirkningsgrad og kommer med forslag til forbedring af anlægget eller udskiftning af kedlen eller overgang til anden type varmeforsyning. Eftersynet foretages ved hjælp af et webbaseret beregningsprogram, udviklet af Energistyrelsen. Du kan stadig nå at tilmelde dig Gastekniske Dage maj 2012 på Se fuldt program på Dansk Gas Forening Gastekniske Dage 2012 Årets emner: Produktion af grøn gas Biogas Balancering af energisystemer Gasinstallationer Sikkerhedsstyrelsen Transportsektoren Gastransmission og - distribution Gaskvalitet Gasmålere og -afregning Kraftvarme F-gas Dette års Sponsorer Energibranchen.dk 17

18 Træpiller Køb de rigtige træpiller Der er i dag ingen krav til dokumentation af kvaliteten af træpiller. Det er helt frivilligt, om producenter og forhandlere af træpiller vælger at få deres produkt kvalitetstestet. Det betyder, at man som forbruger skal se sig godt for, når man køber træpiller til sit pillefyr. Som forbruger skal man kigge sig godt for, når man køber træpiller til sit pillefyr, for der er endnu ingen krav til kvaliteten af træpillerne. Det betyder, at det i dag er helt frivilligt, om forhandlere og producenter vælger at få kvaliteten testet. Hvis kvaliteten af træpillerne er dårlig, risikerer man et meget højere forbrug af træpiller end nødvendigt. Der er flere tegn på en dårlig kvalitet. For eksempel at træpillerne smuldrer, at man ofte skal fjerne aske, eller der dannes slagger i biobrændselsanlægget. Det hindrer en optimal drift. Det kan derfor være en fordel at købe piller af god kvalitet, for det giver ofte den bedste fyringsøkonomi i længden, siger laborant på Teknologisk Institut Torben Brødsgaard. Svært marked Det kan dog være et svært marked at navigere rundt i for forbrugerne, fordi der ikke er klare regler på området. - Det er derfor, vi begyndte den her frivillige kvalitetssikring af biobrændsel på Teknologisk Institut i Og heldigvis får vi et stigende antal henvendelser fra forhandlere, som gerne vil have pillerne kvalitetstestet. Hold øje med kvaliteten Pillerne bliver testet efter en fælleseuropæisk CEN-standard, der blandt andet sætter rammer for pillernes holdbarhed samt indholdet af aske og vand. Vi tester pillerne for at se, hvor stor en andel, der er rent træ. Hvis der er affaldsprodukter i træpillerne i form af for eksempel sand eller bark, viser det sig i form af aske. Oplever man, at træpillerne efterlader store mængder aske, betyder det, at der er et stort spild, og at Torben Brogaard er laborant på Teknologisk Instituts laboratorium, hvor de tester kvaliteten af træpiller. der er andet i pillerne end træ, forklarer Torben Brødsgaard og fortsætter: - Vi kigger desuden efter slaggedannelse. Slagger dannes, når asken smelter sammen og bliver helt hård. Slagger Tjek på kvaliteten kan ødelægge anlægget ved for eksempel at sætte sig i brænderhovedet. Derudover tester vi indholdet af vand i pillerne, samt hvor holdbare de er. Pillerne skal helst være faste og smuldre så lidt som muligt, så man ikke står tilbage med en stor bunke savsmuld. Millimeterpræcis Til gengæld har det ifølge Torben Brødsgaard mindre betydning for brændværdien, hvilken type træ pillerne er lavet af: Det vigtigste er, at man får købt den type brændsel, som passer bedst til det anlæg, man har. I øjeblikket er det træpiller i størrelsesordenen seks til otte mm, der fungerer bedst til de mindre biobrændselsanlæg, som typisk står i de private hjem. På hjemmesiden dk under fanen laboratorier og herefter kvalitetssikring af træpiller kan du se en liste over virksomheder, der har fået deres træpiller analyseret hos Teknologisk Institut. Du kan også med fordel spørge din lokale installatør til råds, når du skal vælge træpiller. Artiklen er lånt fra forbrugermagasinet Ren1ergi, nr. 1, 2012 Tekst og foto: Trine Møller Pedersen og Anne Korntved Petersen De optimale værdier for træpiller er: Mekanisk stabilitet: 97 procent Indhold af aske: under 0,5 procent Indhold af vand: under 10 procent Brændværdi: ca. 4,8 kwh/kg - svarende til: ca. 17,5 MJ/kg Energibranchen.dk

19 Professionelt udstyr Hvis kalken blokker og det varme vand stopper Ring til vores ekspert Harry, og få råd og vejledning om kemi og pumper til VVS-branchen. Cillit Udsyringsanlæg der fås i to størrelser kan løse de fleste opgaver, hvor pladevekslere, varmtvandsbeholdere eller rørsystemer skal renses kemisk for kalkbelægninger. Cillit afkalkningsmidlerne i de gule 20 kg dunke vælges ud fra hvilke materialer de skal anvendes på, f. eks. er det vigtigt at rustfrie materialer ikke påvirkes af saltsyreholdige væsker. Inden man bortskaffer brugt afkalkningsvæske skal syrekraften neutraliseres bort med Cillit Neutra, og hvis man har behov d.v.s hvis man har afkalket en beholder som ikke han tømmes fuldstændigt kan man med Cillit Naw neutralisere evt. syrerester inde i beholderen inden den tages i brug. VVS-NR. Stor maskine: vvs-nr Lille maskine: Cillit-FFW/TW Cillit KW-kalkløser Cillit Naw Cillit Neutra Kondensatpumpe Iltbinder og ph-buffer Tilsættes anlægsvandet i varme- og solfangeranlæg. Ny forbedret formulering! Binder nu 2 x mere ilt! Beskytter effektivt imod iltkorrosion og stabiliserer anlægsvandets ph-værdi. VVS-NR Cillit-PVR 25 l Blue Max kondensatpumpe Plus er en nydesignet kompakt pumpe til bortpumpning til nærmeste afløb af kondensvand fra kedler eller drypvand fra sikkerhedsventiler, klima- og køleanlæg m.m. Nu med 4 x 28 mm tilgangshuller samt adapter for ø19 mm, ø32 mm og ø40 mm tilslutning. Der medfølger seks meter 3/8 pumpeslange. Blue Max Plus tåler syreholdige væsker. Automatisk start og stop via den indbyggede flyderkontakt. Forberedt for tilslut af ekstern signalgiver ved overløb. Ring til vores kundeservice for flere oplysninger. VVS-NR Cillit-PVR er en rensevæske udviklet specielt til rensning af industripladevekslere for kalk- og korrosionsbelægninger i form af rust- og sort magnetitbelægning. Veksleren renses uden adskillelse, ved recirkulation af ufortyndet Cillit-PVR gennem vekslerens belagte side. VVS-NR Wendt & Sørensen A/S leverer kemikalier og pumper til industrien og VVS-branchen til rensning af bl.a. pladevekslere, rørvekslere og varmtvandsbeholdere. Alle vores pumper har magnetkobling, der adskiller elektronikken fra de aggressive væsker der cirkuleres. Vi har forhandlet de gule Cillitkvalitetsprodukter siden 197o og vi formidler gerne vores praktiske erfaringer videre. Wendt&Sørensen Vølundsvej 18, 34oo Hillerød Tlf , info@w-s.dk

20 Brændermarkedet Solgte og registrerede gaskedler 500 gaskedler blev ikke registreret i 2011 Antallet af ikke-registrerede kedler er faldet i forhold til 2010 og udgør for 2011 knapt tre procent. DEBRA Solgte og registrerede, installerede gaskedler Solgte/registrerede gaskedler Solgte Registrerede i alt Afvigelse Afvigelse i procent 3 pct. 8 pct. 1 pct. Opgørelsen dækker 97 pct. af gaskedelmarkedet. Dansk Energi Brancheforening, februar 2012 Lille stigning i antal installerede, registrerede gaskedler Gaskedelmarkedet i 2011 Det samlede antal af registrerede, installerede gaskedler er steget med knapt to procent i 2011 i forhold til Det er interessant, at antallet af nyinstallationer er steget. Det kan muligvis skyldes omstillinger fra olie. DEBRA Hele landet Traditionelle kedler Kondenserende kedler Samlet antal Heraf nyinstallationer Heraf udskiftninger Antal registrerede, installerede gaskedler under 135 kw, 2010 og Gasbrændere 2011 Oliebrændere 2011 Fortsat stigning i gasbrændermarkedet Gasbrændermarkedet er steget 33 procent henover 2011 dog med en lidt mindre procentvis stigning for de større gasbrændere. DEBRA Kraftig tilbagegang i oliebrændermarkedet I 2011 er der solgt 32 procent færre villaoliebrændere end samme periode i fjor. Årsagen er helt sikkert, at de fleste oliekedler i dag sælges med en integreret brænder. Salget af større brændere er faldet med cirka otte procent. DEBRA Solgte gasbrændere Under 60 kw Over 60 kw Samlet antal Solgte oliebrændere* Under 60 kw (villabrændere) Over 60 kw Samlet antal Antal solgte gasbrændere. * Opgørelsen omfatter kun salget af løse oliebrændere Energibranchen.dk