Fagforeningen i fremtiden organisation og medlemmer i bevægelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fagforeningen i fremtiden organisation og medlemmer i bevægelse"

Transkript

1 Fagforeningen i fremtiden organisation og medlemmer i bevægelse Henning Jørgensen Aalborg Universitet Slettestrand

2 Internationale udviklinger - arbejdsrelationer Decentralisering Disorganisering Deregulering Delegitimering 2

3 Europæiske fagforeningsproblemer Faldende medlemstal Aldrende medlemsmasse Ændret medlemsbasis Repræsentationsproblemer Strategiproblemer Forskellige institutionelle støttepunkter EFS mangler ressourcer og kompetencer Politisk neddrosling af indflydelse 3

4 Fagforeningsmedlemsskab (i 1,000) ændring % Austria ,9 Belgium ,8 Bulgaria ,5 Denmark ,7 Finland ,6 Germany ,9 Italy ,3 Poland ,8 Slovakia ,6 Sweden ,2 UK ,0 Source: EIRO 4

5 Andel af fagligt organiserede LO FTF AC 4 8 LH 1 4 Uafhængige

6 Antal medlemsorganisationer i hovedorganisationerne i Danmark LO CO I FTF AC LH Andre T (101) - (4) (15)

7 Fag-kollektivets kamparenaer Faglige Fagpolitiske Forvaltningspolitiske gåpåtre ben 7

8 Uddannelsessystemet og decentralisering I 1990 erne: decentralisering I 2000 erne: re-centralisering gennem konkurrence, kontrol og kvalitetsreform 8

9 Kvalitetsreform i det offentlige Kvalitet: et begreb uden modhager Som egenskab: af hvad? Som værdi: noget godt 9

10 KVALITET af hvad? servicens effektivitet responsivitet (imødekomme ønsker) produktivitet ligebehandling relevans evne til at dække behov 10

11 Fra velfærds- til kvalitetsdebat Velfærdsdebatten startede med: - Velfærdsstatens langsigtede finansieringsproblem - Globaliseringens udfordringer Situationen lige nu: - Mangel på arbejdskraft - Enorme årgange, der runder de 60 år - Grupper, som har svært ved at finde beskæftigelse Kvalitets-debatten startede med: - VK-regeringens vælgerproblem med offentligt ansatte - Den offentlige sektors fremtidige rekrutteringsproblem 11

12 12

13 Politikudviklinger Fra REFORMER til programmer og projekter Aktive politikker Firmatisering Value for money Planlægning Evaluering, Kontrol 13

14 Typer af offentlig sektor egenskaber Autoritetsstat Forhandlingsstat Konkurrencestat statens rolle overhøjhed part markedsagent påvirkningsinstrumenter styring forhandling udbud konfliktløsningsmekanisme magt forståelse konkurrence borgernes rolle undersåt part købere/efterspørgere kvalitetsbegreb myndighedsbestemt fælles normer individuel tilfredshed 14

15 Realvækst i privat og offentligt forbrug respektive , %. (ekskl. pris- og lønstigninger) Privat f orbrug Offentligt forbrug 15

16 New Public Management er flere ting * En politisk strategi for transformation af den offentlige sektor * En politik for styring i den offentlige sektor (forvaltningspolitik) * En ny diskursiv ramme for opfattelsen af det offentlige * Ledelses- og styringsredskaber ( værktøjskassen ) 16

17 Styreformer i forvaltningspolitikken * Udadvendte (udliciteringer, udfordringsret, privatisering, brugerbetaling, selveje, A/S-dannelser, partnerskaber m.v.) * Indadvendte (mål- og rammestyring, kontraktstyring, taxameterstyring, regnskabsreformer, værdibaseret ledelse m.v.) * Brugervendte (brugervurderinger, brugerbestyrelser, fritvalgsordninger, tests, processtyringer m.v.) 17

18 Regeringens medicin for offentlig sektor KONKURRENCE - mellem offentlige og private leverandører - mellem offentlige leverandører - fritvalgsordninger - benchmarking KONTROL - kontraktualisering - brugerstyring - dokumentationer og evalueringer -resultatmålinger - processtandardiseringer 18

19 Ledelse hvordan? 19

20 Resultatmålinger * skal bruges til resultatstyring * knyttes til budgetprocessen * sigter mod central indsigt og styring + etablering af evalueringsinstitutter: EVA (statsligt 1999) og KREVI (kommunalt og regionalt evalueringsinstitut 2006) + offentliggørelse af testresultater + brug til aflønning og ressourcetildeling 20

21 Processtyringer * central regulering øget kraftigt siden 2001 der styres helt ned til metode * manualisering af den offentlige sektor: - handleplaner og akkrediteringskrav - bindende visitationskrav - metodeforskrifter - opfølgningskrav - kvalitetsstandarder - brugerinddragelseskrav - fritvalgsprocedurer - regler for ansættelser og indberetninger - tidsfrister 21

22 Manualisering Truer fagligheden Tager tid fra kerneydelserne Får folk til at lave det foreskrevne frem for det nødvendige ( pleasing ) Nedsætter arbejdsglæden 22

23 Bedre målinger bedre kvalitet Målinger må være: - relevante i.f.t. kerneydelser - dynamiske: progression - responsive: i.f.t. behov - må støtte op om udvikling Kvalitetssikring må være: - en fælles opgave for politikere, ansatte og borgerne - kvalitetsstandarder tilpasset målgrupperne 23

24 Offentlig NPM-modernisering: Kontrolleret konkurrence og styring Entreprenør-tankegang } Resultat og processtyring } Brugeren ved roret } Firmatisering Manualisering Brugerstyring 24

25 Kundeorientering og modernisering: indfører privat demokrati omdefinerer succeskriterier gør den ansatte til førstekommis presser fagligheden/professionalismen 25

26 Målefetischisme må besvares Kun det, der kan tælles, tæller Modforestillinger? Vidensvakuum i.f.t. nye styrings- og ledelsesprincipper? 26

27 Tekniske skoler Institutionerne har siden 1991 haft ret til at sejle sin egen sø Oplever gentagne reformer ; vanskeligt at komme i en længerevarende driftsfase Mere eller mindre påtvungne fusioner Kæmper med frafald-, økonomi- og imageproblemer 27

28 Forvaltningsudviklinger og udviklingsveje for personalet a) Professionalisering (sikring af faggruppernes arbejdsbetingelser, kompetencer og kollegiale selv-regulering) b) Af-professionalisering (tab af kulturel autoritet, forvaltningspolitisk resultat) c) Proletarisering (bureaukratiet omformer folk og interesser, store grupper vil blive dårligere stillet) d) Intern fragmentering (faggrupper vil gå delvis i 28 opløsning)

29 Populære og udbredte udsagn om lønmodtagerne og fagforeningen Store grupper af lønmodtagerne er blevet individualistiske, og kollektive rammer føles mest som spændetrøjer Disse lønmodtagere orienterer sig mere mod egne fordele og egen karriere end mod solidaritet Lønmodtagerne er ved at sige farvel til fagforeningen, hvad faldende medlemstal også bevidner Lønmodtagerne har politisk vendt sig fra fællesskabsløsninger og vil ikke involvere sig politisk Myter eller realiteter? 29

30 Kendsgerningerne: NEJ: ingen af udsagnene holder Vores undersøgelse: sammenkæder erfaringer, vurderinger og holdninger omfatter alle lønmodtagere fagforeningsmedlemmer som ikke-medlemmer opdelt på hovedorganisationer: LO, FTF, AC og LH Spørgeskemabaseret stikprøve fra Danmarks Statistik: svarprocent 54 ingen store skævheder i materialet 30

31 Lønmodtagerne og arbejdet Fylder meget Udvikler meget Slider meget Forener mange individualisering slet ikke så udbredt som antaget samarbejde prioriteres over konkurrence indbyrdes hverdagssolidaritet er stærkt udbredt lønmodtagerne ønsker medindflydelse lønmodtagerne taler om vi over for ledelsen oplever begrænsninger i hverdagen vil prioritere både materielle og immaterielle værdier 31

32 Tabel 5.1: Hvad ville betyde mest for dig, hvis du frit kunne vælge arbejde? (%) Stor betydning Nogen betydning Svært at sige Kun ringe betydning Slet ingen betydning At arbejdet er interessant og spændende At lønnen er høj At jeg kan føle at jeg laver et godt stykke arbejde At der er mulighed for at arbejde hjemme At der er tryghed i ansættelsen At der er et godt kammeratskab på arbejdspladsen At arbejdsmiljøet er i orden At arbejdet ligger tæt på min bopæl At jeg selv kan bestemme arbejdstiden At der er gode muligheder for efter uddannelse At ledelsen viser forståelse og respekt for de ansatte

33 Lønmodtagerne og fagforeningen Stærk opbakning bag fagforeningsinstitutionen Mange ser dog fagforeningen mere som apparat end som aktivitet Fagforeningen skal fortsat være interesseorganisation Unge er mindre fagligt interesserede og har lavere organiseringsgrad end ældre: fagforeningerne forgubbes Mange ikke-medlemmer tager ikke afstand fra fagforeningerne Stor tolerance i forhold til gule fagforeningsmedlemmer 33

34 Fagforeningens nødvendighed, fordelt på medlemskab af fagforening (%), tabel 6.1. Fagforeninger er nødvendige for varetagelsen af lønmodtagernes interesser Medlemskab Helt enig Delvis enig Hverken enig eller uenig Delvis uenig Helt uenig Medlemmer Ikke-medlemmer I alt Hovedorganisation LO FTF AC LH

35 Begrundelser for medlemskab, fagforeningsmedlemmer (%), tabel 6.2. Hvorfor er du medlem af en fagforening? Fordi jeg synes, at man bør være medlem af en fagforening For at være solidarisk med mine arbejdskammerater/ kolleger For at få mine interesser varetaget For at kunne stå i en arbejdsløshedskasse Fordi det er et krav på min arbejdsplads Helt enig Delvis enig Hverken enig eller uenig Delvis uenig Helt uenig

36 Begrundelser for medlemskab, fordelt på fagforeningsmedlemmer og alder (%), tabel 6.7. Hvorfor er du medlem af en fagforening? Fordi jeg synes, at man bør være medlem af en fagforening For at være solidarisk med mine arbejdskammerater/kolleger For at få mine interesser varetaget - andele af helt enig og delvis enig Alder Bør være medlem For at være solidarisk med kolleger Varetage interesser - 20 år år år år år år

37 Hvad mener du bør være fagbevægelsens vigtigste opgaver? (%), tabel 6.23 Enig Hverken Uenig eller Forbedre arbejdsmiljøet Sikre størst mulig løn for medlem Udligne lønforskelle mænd og kvinder Forbedre uddannelsesmuligheder Bekæmpe arbejdsløsheden Arbejde for større tryghed i ansættelsen Udligne lønforskelle mellem højt- og lavtlønnede Forkorte arbejdstiden Arbejde for større tryghed i ansættelsen Drive medievirksomhed Organisere private forsikringsordninger Organisere fritids- og ferietilbud

38 Begrundelser for medlemskab, fordelt på fagforeningsmedlemmer (%), tabel 6.9. Hvorfor er du medlem af en fagforening? For at være solidarisk med mine arbejdskammerater/kolleger Medlemskab Helt enig Delvis enig Hverken enig eller uenig Delvis uenig Helt uenig Medlemmer i alt Hovedorganisation LO FTF AC LH

39 Lønmodtagerne og politik Stærk opbakning bag velfærdsstaten Stærk støtte til krav om omfordeling via det offentlige (især hos LO- og FTF-medlemmer) Lønmodtagerne ser ikke sig selv som (for)brugere, men som borgere (medlemmer af et politisk fællesskab) Ingen udbredt accept af individualisering af ansvar Lønmodtagerne er politisk fragmenterede Relativ høj politisk deltagelse, også mellem valgene 39

40 Vigtigt, at fagforeningen støtter politiske partier? Enig Hverken eller Uenig Medlemmer Ikkemedlemmer

41 Hvad mener du om følgende: (%), tabel 7.12 Det offentlige sundhedssystem skal udbygges, så ventelister undgås Medlemskab Helt enig Delvis enig Hverken enig eller uenig Delvis uenig Medlemmer Ikke-medlemmer I alt Helt uenig Hovedorganisation LO FTF AC LH

42 Hvad mener du om følgende: (%), Tabel 7.17 Folkepensionen skal forbedres, så de ældre får bedre levevilkår Medlemskab Helt enig Delvis enig Hverken enig eller uenig Delvis uenig Helt uenig Medlemmer Ikke-medlemmer I alt Hovedorganisation LO FTF AC LH

43 Hvad syntes du om følgende spørgsmål om retfærdig fordeling: (%), tabel Skattebyrden er urimelig fordelt mellem de forskellige befolkningsgrupper Medlemskab Helt Enig Delvis enig Hverken enig eller uenig Delvis uenig Helt uenig Medlemmer Ikke-medlemmer I alt Hovedorganisation LO FTF AC LH

44 Hvordan synes du, at samfundet bør udvikle sig fremover? (%), tabel 7.26 Solidariteten skal udbredes; lønmodtagerne skal stå sammen Medlemskab Helt enig Delvis enig Hverken enig eller uenig Delvis uenig Helt uenig Medlemmer Ikke-medlemmer I alt Hovedorganisation LO FTF AC LH

45 Hvordan synes du, at samfundet bør udvikle sig fremover? (%), tabel 7.27 Den sociale retfærdighed skal øges; forskellene mellem rig og fattig skal nedbringes Medlemskab Helt enig Delvis enig Hverken enig eller uenig Delvis uenig Helt uenig Medlemmer Ikke-medlemmer I alt Hovedorganisation LO FTF AC LH

46 Lønmodtagerne er stadig solidariske Tænker selv: fra traditionelle normstyrede orientering mod mere selvstændig stillingtagen Handler selv: tager fællesskabshensyn Siger ja til fællesskabsløsninger Siger nej: modstandspotentiale overfor nogetfor-noget -strategien 46

47 Kun spøgelser og bæster kan stå uden for fællesskabet (Sokrates) - og fællesskabet har brug for både teknisk og boglig kvalificering for at sikre arbejds- og levevilkår 47

48 Fag-kollektivets kamparenaer Faglige Fagpolitiske Forvaltningspolitiske gåpåtre ben 48

49 Fra fagforening til serviceorganisation? NEJ: service kun del af bredere strategi medlemmer ikke kunder i butikken Fagforeningen må: sikre den enkelte rettigheder skærme mod vilkårligheder give information af strategisk betydning skabe forståelse for virket og interesser være lydhør skabe identitet 49

50 Fælles arbejde for et mix af: Kollektive goder Tunge medlemsfordele Service 50

51 Interesserepræsentation Hvem Hvad Hvordan Elite Kerne Periferi Ekskluderede Løn- og arbejdsbetingelser Rettigheder og muligheder Politisk økonomi Omverdenen Organisatorisk form Organisatorisk kapacitet Organisatorisk demokrati Organisatorisk aktivisme Krise? Differentiering Markedsorientering Nedgang i egalitære strategier 51

52 Faglige organisationer og medlemsdemokrati Centrale Timeglasset? Arbejdspladsen 52

53 Arbejdspladsniveauet TR-arbejdets centralitet TR ernes opbakning Arbejdspladskollektivets diskussioner 53

54 Regionalt niveau/lokalt niveau Arbejdspladsovergribende politikformulering Fællesgøre erfaringer (tværgående) Politisk indflydelse Administrativ indflydelse Mediemæssig indflydelse Servicere TR erne, klubber/afdelinger Hvad vil vi som lønmodtagergrupper? 54

55 Centralt niveau Hvordan placere sig politisk Sætte politiske dagsordener Politisere ledelsesretten Politisere moderniseringer/kvalitetsdiskussion Faglige rammeaftaler Strategisk handlekraft Fagets udvikling Argumentativ handlekraft 55

56 Centrale fagforeningsopgaver Strategisk-taktiske Fagligt-professionelle Kommunikativt-demokratiske 56

57 Fagforeningstyper Aktionsfokus Nøglefunktion Idealtype Service Politiske byttehandler Kampagner/ Agitation/Aftaler Social forening Individuel lønmodtager Ledelsen Politisk-adm. system Massetilslutning Produktivitetsforøgelse Virksomhedsbaseret fagforening Social partner Social bevægelse 57

58 Fagforeningsmedlemmer Samarbejdspartnere partnere brugere kæmpere ejere Demokratiets herrer 58

59 Medlemmets påvirkningskanaler urafstemning Aftalevejen stillingtagen til lokale aftaler Institutionaliseret deltagelse valg af afdelingsledelse, formand? valg af repræsentanter til råd, nævn Ikkeinstitutionaliseret deltagelse medlemsundersøgelser medier opinionsdannelse aktioner 59

60 Demokratisering strategiske elementer byg forandringer op nedefra få støtte ovenfra mobilisér modmagt stå vagt om ildsjæle med initiativ skab forudsætninger for demokratisk dialog lav gadeteater! aktioner! 60

61 Hvad en organisation har brug for! Forståelse af samfundsudviklingen og evne til at læse signaler Løbende vurdere værdigrundlag, struktur og rekrutteringsgrundlag Have selvfølelse og selvtillid ud fra den faglige forankring Et sprog til selvstændigt at opsamle erfaringer ved hjælp af og til at formulere ønsker og krav i Handleredskab: lokalt, regionalt, nationalt og internationalt Støtte indefra: medlemmerne, demokratiet Støtte udefra: organisationssamarbejde, faglige alliancer, politiske alliancer 61

62 Politiske deltagelsesformer Inddragelse Segmenteret repræsentation Netværk Lobbyisme 62

63 Fagforeningspolitik må have en basis i: 63

64 Hvis en moderne fagbevægelse skal have gennemslagskraft: demokratisk organisering af vilje og kunnen: Præferencer Prioriteter Organisering Handlekraft Ressourcer Kapabiliteter 64

65 Visionære alternativer? Fleksibilitet Tryghed og rettigheder Muligheder fra reaktiv til proaktiv handlen nye veje til udvikling af kollektiv intelligens udvikle den interne sociale dialog 65

66 Moderne fagforening Repræsentere andet og mere end arbejdet og dets aflønning Sikre behovsdækning Kollektiv intelligens Kompetencer og faglighed Forestillingsverdener humanisere og demokratisere arbejdsliv, politik og kultur i en mere globaliseret verden 66

67 Velfærds- og demokrati-værdier RESSOURCER (knappe goder) -job - indkomst - kvalifikationer -informationer AGTELSE (ikke knappe goder) - indflydelse - anerkendelse - respekt - retskaffenhed 67

68 If you can dream it you can do it! (Walt Disney) 68

69 En drøm, du drømmer alene, er kun en drøm. En drøm, vi drømmer sammen, er virkelighed (John Lennon) 69

70 70

71 Det basale grundlag for offentlig sektor OFFENTLIG ETOS : særlige normer, værdier og arrangementer, der gør det muligt, at vi kan leve fornuftigt sammen 71

72 Roller i forhold til det offentlige: Klient: Rettighedssystem (modtagere af offentlige ydelser) Bruger: Privatiseret demokrati (individuel bruger) Kunde: Pengepung styrer offentlig service (køber af offentlig service) Borger: Fællesskab og retfærdighed (politisk myndighed) 72

73 OFFENTLIGE AKTIVITETER BRUGER-niveau: individuel nytte INSTITUTIONS-niveau: udvidet nytte SAMFUNDS-niveau: fælles værdi 73

74 Kvalitet i offentlige ydelser noget særligt: kan ikke standardiseres let afhængig af de ansattes kompetencer produktet produceres i samspil særlige hensyn at tage til udsatte, syge, svage, børn, omsorgsbehøvende, fremtidige generationer offentlig service gennemføres også på trods af brugernes ønsker 74

75 Medarbejderinddragelse: at drage nytte af de ansattes faglighed og erfaringer bedre organisering af arbejdet direkte medindflydelse bedre samarbejde efteruddannelse netværk stærkere vidensdeling bedre ledelse 75

76 FOLKESKOLEN - Lovrevisioner eleven bliver barn - læreren bliver pædagog sociale medborgere - demokratisering - læreren socialpædagog eleven bliver bruger - læreren konsulent - magten individualiseres faglighed opstrammes + tests - længsel efter rødder og ro - eleven skal være kompetent - læreren bliver læringsekspert 76

77 Klassekvotienter i folkeskolen fra 2000/2002 til 2005/ , ,5 00/01 '01/02 '02/03 '03/04 '04/05 '05/06 Klassekvotient Kilde: UVM og kommunale nøgletal og 2005 er regnskabstal er budgettal. Løbende priser. 77

78 1990 ernes folkeskole Individet i centrum ( mig ) fag FRA TIL person Personlig læring Læreren som coach Decentralisering NPM viden pæd. ansvar karakterbog faglighed værdier ansvar for egen læring log-bog Kontrakter og evaluering skoleklasse værksted 78

79 2000 ernes folkeskole Konkurrence i og mellem skoler Kontraktpolitik Kulturel restaurering Ledelsen styrket Evalueringskultur Quasi-markedsgørelse Re-centralisering: Processtandarder elite -gørelser FRA læring liv-lighed sociale færdigheder forældresamar bejde individuel udvikling TIL indlæring ro og respekt færdige resultater elevkontrakter nationale mål 79

80 Gymnasiereform 2005 Centraliseret decentralisering - krav til selvevaluering - krav til kvalitetsudvikling * undgå bureaukrati * give interesserede indsigt * sammenligne med andre (Bekendtgørelsesvejledning nr. 23 af ) 80

81 Gymnasiereformen 2005 Ret for institutionerne til at sejle deres egen sø økonomisk (selveje fra 2007) Bundlinien blevet et pejlemærke Gælder også VUC-institutionerne 81

82 VUC karakteristika Danmarks mest brogede uddannelsessystem Uhomogen kursistgruppe (fra 18 årige drop-outer til pensionister og efterlønnere) Usynlighed (offentligheden har lavt kendskab) Højt frafald Image: Pædagogisk nursing og lav prøvefrekvens 82

Hvad er kvalitet i den offentlige sektor?

Hvad er kvalitet i den offentlige sektor? Hvad er kvalitet i den offentlige sektor? Henning Jørgensen Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning henningj@epa.aau.dk BUPLs Ledertræf, Nyborg Strand 1.10.08 Kvalitetens beskaffenhed Kvalitet: et

Læs mere

Organisationernes rolle i forhold til (de)centraliseringen af uddannelsessystemet

Organisationernes rolle i forhold til (de)centraliseringen af uddannelsessystemet Organisationernes rolle i forhold til (de)centraliseringen af uddannelsessystemet Henning Jørgensen Aalborg Universitet henningj@socsci.aau.dk, DUS-konference, Odense 8.10.2008 Uddannelsessystemet og decentralisering

Læs mere

Modernisering, kvalitetsreform og New Public Management

Modernisering, kvalitetsreform og New Public Management Modernisering, kvalitetsreform og New Public Management Henning Jørgensen Aalborg Universitet henningj@socsci.aau.dk, Utdanningsforbundet, Kristiansand, 17.11.2009 Den nye italesættelse farlig? Før Nu

Læs mere

Arbejdsliv og politik.

Arbejdsliv og politik. Pressemateriale tirsdag den 8. september 007: Arbejdsliv og politik. Signalement af lønmodtagere i det. århundrede Dette materiale kan hentes i pdf-udgave på www.nfsv.dk Om undersøgelsen Arbejdsliv og

Læs mere

Perspektivering af forløbet af OK-08

Perspektivering af forløbet af OK-08 Perspektivering af forløbet af OK-08 Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet henningj@epa.aau.dk, DLF, Odense 5.9.2008 Den nye italesættelse farlig? Før Nu borgere brugere undervisning læring

Læs mere

Sundhed offentligt gode eller handelsvare?

Sundhed offentligt gode eller handelsvare? Sundhed offentligt gode eller handelsvare? - fagforeningssvar på modernisering og kvalitetsudvikling Henning Jørgensen Professor, AAU DSR, Nyborg Strand, Januar 2008 Spørgsmålet: Skal I fremover være *

Læs mere

Fremtidens fagforening

Fremtidens fagforening Fremtidens fagforening Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet henningj@epa.aau.dk, Dansk Psykolog Forening, København 28.8.2009 Nye tider nye ord Før Nu borgere brugere velfærd nytte velstand

Læs mere

Fagbevægelsen. dino eller dynamo?

Fagbevægelsen. dino eller dynamo? Fagbevægelsen dino eller dynamo? Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, Center for Studier i Arbejdsliv, København 26.03.2015 3 konstateringer Fagbevægelsens relative

Læs mere

Markedsførelse og modernisering i den offentlige sektor

Markedsførelse og modernisering i den offentlige sektor Markedsførelse og modernisering i den offentlige sektor Henning Jørgensen henningj@epa.aau.dk LO Århus og FTF Region Midt 8.12.08 Den offentlige sektor: en helhed af Politikker/reguleringer/arrangementer

Læs mere

Den folkevalgte arbejdsgiver

Den folkevalgte arbejdsgiver Den folkevalgte arbejdsgiver - Attraktive arbejdspladser i kommunerne Henning Jørgensen Professor, CARMA, Aalborg Universitet Kommunalpolitisk Topmøde 2008, 14.3.2008 REGERINGEN (august 2007): Bedre velfærd

Læs mere

Arbejdsliv og Politik set i et Lønmodtagerperspektiv (APL III)

Arbejdsliv og Politik set i et Lønmodtagerperspektiv (APL III) Arbejdsliv og Politik set i et Lønmodtagerperspektiv (APL III) Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, LO Fag, job & vækst, Aalborg 16.09.2015 Arbejdets betydning som

Læs mere

Hvad så? Medarbejderudvikling?

Hvad så? Medarbejderudvikling? Hvad så? Medarbejderudvikling? Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet Aalborg Handelsskole 15.4.2008 Den nye italesættelse farlig? Før Nu borgere brugere undervisning læring elever produktionsenheder

Læs mere

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E VEDTAGET Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 4 Fælles om velfærd.................... 6 Faglig handlekraft....................

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 2 Fælles om velfærd.................... 3 Faglig handlekraft....................

Læs mere

Arbejdsmarked, VUC og efterspørgselsstyring

Arbejdsmarked, VUC og efterspørgselsstyring Arbejdsmarked, VUC og efterspørgselsstyring Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet henningj@epa.aau.dk, VUC Nordjylland, Rebild 25.09.2008 Den nye italesættelse farlig? Før Nu borgere brugere

Læs mere

Bettina Carlsen April 2011

Bettina Carlsen April 2011 Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes

Læs mere

Fagbevægelsens fremtid

Fagbevægelsens fremtid Fagbevægelsens fremtid Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, HK Sydjylland, Kolding 12.04.2016 3 konstateringer Fagbevægelsens relative elendighed Den relative elendighed

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram for HK Kommunal 2016-2020 Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram som styringsredskab HK Kommunals målprogram understøtter de fælles mål,

Læs mere

Opfølgning på APL III med fokus på de unge

Opfølgning på APL III med fokus på de unge Center for arbejdsmarkedsforskning (Carma) Opfølgning på APL III med fokus på de unge LO Organiseringskonference Laust Høgedahl hogedahl@dps.aau.dk LO-skolen, torsdag d. 10. december, 2015 Præsentation

Læs mere

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet DAGENS PROGRAM 10.15-11.00 Hvilken fagforening vil vi være? (Oplæg ved Janne) 11.00-11.30 Gruppediskussioner ved bordene

Læs mere

BERETNINGSFORSLAG Afdelingernes ændringsforslag Bemærkninger

BERETNINGSFORSLAG Afdelingernes ændringsforslag Bemærkninger 1.0 Dansk El-Forbund i fremtiden Medlemmet i centrum Dansk El-Forbund skal i enhver opgave, faglige som politiske beslutninger, sætte medlemmet i centrum. Identitet Dansk El-Forbunds identitet skabes gennem

Læs mere

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer, professor Startseminar: Samarbejde om forebyggelse - i en forandringstid Torsdag den 10. maj 2012 Den danske model på arbejdsmarkedet En lang tradition

Læs mere

Medindflydelse og medbestemmelse set i TR-perspektiv

Medindflydelse og medbestemmelse set i TR-perspektiv Medindflydelse og medbestemmelse set i TR-perspektiv Henning Jørgensen Aalborg Universitet henningj@dps.aau.dk, FTF Nord, Aalborg 28.2.2012 Vanskeligt at finde balancen? 2 Godt råd til arbejdsgivere: Byg

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling Indhold Om forfatterne 11 Forord 13 Liste over anvendte forkortelser 16 DEL I Teori, analysemetoder og medlemsudvikling 17 DEL I Medlemskab af fagforeninger og fagforeningstyper teori, analysemetoder og

Læs mere

Dokumentsamling til behandling af DM s principprogram

Dokumentsamling til behandling af DM s principprogram Dokumentsamling til behandling af DM s principprogram Procesbeskrivelse og læsevejledning Op til afholdelsen af DM s kongres har der været mulighed for at fremsende ændringsforslag til det forslag til

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation Jacob Torfing ATU, Roskilde Universitet 26. Marts, 2014 Nye veje i dansk forvaltningspolitik Forvaltningspolitik handler om, hvordan vi

Læs mere

International deklaration om arbejder kooperativer

International deklaration om arbejder kooperativer International deklaration om arbejder kooperativer Godkendt af ICA s generalforsamling I Cartagena, Colombia d. 23. september 2005 Denne erklæring skal tilpasses verdens forskellige sprog, idet de forskellige

Læs mere

Modernisering af den offentlige sektor fra 1983 til i dag. - baggrunden for FTF-projektet om styringsforandringer i den offentlige sektor.

Modernisering af den offentlige sektor fra 1983 til i dag. - baggrunden for FTF-projektet om styringsforandringer i den offentlige sektor. Februar 2006. Notat LIWJ Modernisering af den offentlige sektor fra 1983 til i dag. - baggrunden for FTF-projektet om styringsforandringer i den offentlige sektor. Indledning FTF har gennemført et projekt,

Læs mere

Fald i organisationsgraden igen

Fald i organisationsgraden igen Fald i organisationsgraden igen Samlet set er organisationsgraden for lønmodtagere per 1. januar 2014 faldet med 0,4 procentpoint på et år på trods af en mindre arbejdsstyrke. Medlemstabet findes hovedsagligt

Læs mere

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Vedtaget på 31. kongres 2014, den 21. til 24. oktober 2014 BERETNINGSFORSLAG 1.0 Dansk El-Forbund i fremtiden Medlemmet i centrum Dansk El-Forbund skal i enhver opgave,

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj.

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Undersøgelse

Læs mere

Velfærdsstatens udfordring og udviklingsbehov i en globaliseret verden

Velfærdsstatens udfordring og udviklingsbehov i en globaliseret verden Velfærdsstatens udfordring og udviklingsbehov i en globaliseret verden JOBCAMP 11 04.11.2011 PEER HULL KRISTENSEN Bench-marking de Nordiske Velfærdsstater: Situationen i 2008 1. Højeste skatteniveauer

Læs mere

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management Markedsbaseret Konkurrence Udbud Frit valg BUM Ledelsesformer fra den private sektor Styrket ledelse Lydhørhed overfor borgerne

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Eva Sørensen Roskilde Universitet

Eva Sørensen Roskilde Universitet Eva Sørensen Roskilde Universitet En intenderet formning og påvirkning af en gruppes adfærd med henblik på at forfølge og realisere bestemte målsætninger Tre lederskabsfunktioner: Dagsordenssætte et problem

Læs mere

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Ejner K. Holst Frihed, lighed og fællesskab Lad mig spørge jer om det samme, som den sang vi lige har sunget, gjorde. Frihed, lighed og

Læs mere

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør Ledelse og medarbejderindflydelse Per Mathiasen kommunaldirektør Disposition Hvorfor har vi fokus på ledelse og inddragelse? Hvad er god kommunal ledelse? Hvad betyder en god kultur i organisationen? Hvordan

Læs mere

DSR bakker mig op. DSR s faglige ydelser til medlemmerne, og medlemmernes vurdering af ydelserne

DSR bakker mig op. DSR s faglige ydelser til medlemmerne, og medlemmernes vurdering af ydelserne DSR, Kreds Midtjylland Fagdag og faglig forsvarlighed Tirsdag den 27.November 2012 DSR bakker mig op DSR s faglige ydelser til medlemmerne, og medlemmernes vurdering af ydelserne Oplæg v/ Flemming Ibsen

Læs mere

Udlicitering af vej- og parkdrift i Danmark, Sverige, Norge og Storbritannien

Udlicitering af vej- og parkdrift i Danmark, Sverige, Norge og Storbritannien Danmark i et internationalt perspektiv: Udlicitering af vej- og parkdrift i Danmark, Sverige, Norge og Storbritannien Andrej Christian Lindholst, acl@dps.aau.dk Aalborg Universitet December 2016 Det danske

Læs mere

Styring og Måling M Sundhedssystemet Mellem kontrol og blind tillid?

Styring og Måling M Sundhedssystemet Mellem kontrol og blind tillid? Styring og Måling M i Sundhedssystemet Mellem kontrol og blind tillid? Jacob Torfing Workshop i Region Syddanmark 21. Marts, 2013 Øget fokus påp forvaltningspolitik Forvaltningspolitik handler om, hvordan

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Fælles om fremtiden Jeg synes, det er en god og rammende overskrift, vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

Nordisk perfektion i en ustabil omverden

Nordisk perfektion i en ustabil omverden Nordisk perfektion i en ustabil omverden Oplæg om Krise, kunnskap og konkurrencekraft Den 28. August 2013, Oslo Bengt-Åke Lundvall Aalborg Universitet Min baggrund Professor i Økonomi ved Aalborg Universitet

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008 Sundhedsforsikringer Undersøgelsen er foretaget blandt 2.264 personer og danner baggrund for denne række af artikler: - Kun 18 % ser det ikke som et problem, at nogle kan springe over andre i køen til

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse?

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Ledelse og kvalitet i skolen Rica Hell, 2007 Lejf Moos Forskningsprogram om Profession og Ledelse Disposition

Læs mere

New Public Management og arbejdsmiljøet

New Public Management og arbejdsmiljøet New Public Management og arbejdsmiljøet Rapport fra RUC: New Public Management konsekvenser for arbejdsmiljø og produktivitet Hvad er NPM? Med NPM introduceres en række styringsmekanismer hentet fra den

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct.

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. Samtidig er de ideologisk alternative organisationer gået stærkt frem til over 12 pct. dog ikke mindst fordi to nye organisationer

Læs mere

Fortsat vigende organisationsgrad

Fortsat vigende organisationsgrad Fortsat vigende organisationsgrad Den samlede organisationsgrad per 1. januar 2010 er på et år faldet med et halvt procentpoint til 67,4 pct. Fraregnet de gule organisationer kan organisationsgraden opgøres

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

Nye veje for Arbejdsmiljøarbejdet i Bygge og Anlæg. Hans Jørgen Limborg Teamarbejdsliv Rådgivning og forskning i arbejdsmiljø

Nye veje for Arbejdsmiljøarbejdet i Bygge og Anlæg. Hans Jørgen Limborg Teamarbejdsliv Rådgivning og forskning i arbejdsmiljø Nye veje for Arbejdsmiljøarbejdet i Bygge og Anlæg Hans Jørgen Limborg Teamarbejdsliv Rådgivning og forskning i arbejdsmiljø Med baggrund i to spørgsmål Hvordan reagerer B & A virksomheder på AMO reformen?

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 017-20 VÆRD AT DELE. STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL. MISSION DRs mission er, at DR samler, udfordrer og oplyser Danmark. VISION Det er DRs vision at tilbyde indhold, der er værd at dele originalt kvalitetsindhold

Læs mere

Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg

Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg FLIS konference 23 marts 2015 Min baggrund COWI Institutional planner 1986-7 SDU Adjunkt 2006-09 Finansministeriet Modernisering af den offentlige sektor 1987-95

Læs mere

Ændringsforslag til Målprogram for HK/Danmark 2010-2013

Ændringsforslag til Målprogram for HK/Danmark 2010-2013 Ændringsforslag til Målprogram for HK/Danmark 2010-2013 Side 3, linje 6, side 4 linje 5, side 5 linje 15 og side 6 linje 38: fagforening ændres til fagforbund. Side 3, linje 15: Medlemmernes krav og forventninger

Læs mere

Status for gennemførelsen af vejledningsreformen

Status for gennemførelsen af vejledningsreformen Status for gennemførelsen af vejledningsreformen Steffen Jensen E-post: Stjen1@uvm.dk Tlf. 3392 5135 Nationale mål I Vejledningen skal bidrage til, at valg af uddannelse og erhverv bliver til størst mulig

Læs mere

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Vedtaget på 31. kongres, den 21. til 24. oktober 2014. Målsætning for Dansk El-Forbund 2010-2014 Forbundets kongres fastlægger hvert 4. år de faglige og politiske

Læs mere

Fra fagprofessionelle til kommunale medarbejdere? Referencer slide 27

Fra fagprofessionelle til kommunale medarbejdere? Referencer slide 27 Fra fagprofessionelle til kommunale medarbejdere? Referencer slide 27 Dagens temaer: Den historiske udvikling i korte træk. De nye krav til og rammer for fagprofessionelle jer. På vej fra fagprofessionelle

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Styringsparadigmer V. Leon Lerborg

Styringsparadigmer V. Leon Lerborg Styringsparadigmer V. Leon Lerborg Inspiration til MED-samarbejdet Fredericia - Juni 2011 IFOS Institut for Offentlig Styring Chefkonsulent Efteruddannelse af topledere i den offentlige sektor Ejer Analyser

Læs mere

Målprogram for HK Stat 2016 til 2020 godkendt på HK Stats kongres

Målprogram for HK Stat 2016 til 2020 godkendt på HK Stats kongres Stærkere fagligt fællesskab og mere tilfredse medlemmer HK Stats målprogram opstiller de overordnede rammer og mål for fagforeningens indsats de kommende fire år. Målene afspejler medlemmernes og organisationens

Læs mere

¾ Fagbevægelsens mål og visioner ¾ Det ny system ¾ Kommunale udfordringer ¾ Fagbevægelsen som samarbejdspartner ¾ Vores fokusområder ¾

¾ Fagbevægelsens mål og visioner ¾ Det ny system ¾ Kommunale udfordringer ¾ Fagbevægelsen som samarbejdspartner ¾ Vores fokusområder ¾ 'HWQ\EHVN IWLJHOVHVV\VWHP Fagbevægelsens mål og visioner Det ny system Kommunale udfordringer Fagbevægelsen som samarbejdspartner Vores fokusområder Reformkalenderen Hvad gør vi nu? /2 VPnORJYLVLRQHU LO

Læs mere

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø Enhedslisten Fælles om et bedre arbejdsmiljø 1 Enhedslistens arbejdsmiljøudvalg Maj 2009 Fælles om et bedre arbejdsmiljø Fælles om et bedre arbejdsmiljø Manglende opmærksomhed på arbejdsmiljøet afsløres

Læs mere

Kvalitetsreform i den offentlige sektor

Kvalitetsreform i den offentlige sektor Kvalitetsreform i den offentlige sektor - Set i et ledelsesperspektiv Ledernes Hovedorganisation Maj 2007 Indledning Den offentlige sektor står i dag overfor en række udfordringer, såsom højt sygefravær,

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

Samskabelse set fra De frivillige sociale organisationer Johs. Bertelsen Frivilligt Forum Landsforeningen for de frivillige sociale organisationer

Samskabelse set fra De frivillige sociale organisationer Johs. Bertelsen Frivilligt Forum Landsforeningen for de frivillige sociale organisationer Samskabelse set fra De frivillige sociale organisationer Johs. Bertelsen Frivilligt Forum Landsforeningen for de frivillige sociale organisationer 2. Formål Foreningens formål er: - at fastholde og fremme

Læs mere

Der er råd til ordentlige forhold

Der er råd til ordentlige forhold OK15 Der er råd til ordentlige forhold Overenskomstforhandlingerne 2015 handler ikke kun om at sikre rimelige lønstigninger for de offentligt ansatte. Grundlæggende faglige rettigheder og arbejdsvilkår

Læs mere

Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden

Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden Voksenpædagogisk træf i Odense, 14. maj 2013 Agi Csonka, Direktør Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Business

Læs mere

Post Danmark A/S. Europas dygtigste og mest engagerede medarbejdere

Post Danmark A/S. Europas dygtigste og mest engagerede medarbejdere Post Danmark A/S Europas dygtigste og mest engagerede medarbejdere 2006 Post Danmark koncernen 2 Post Danmark A/S Virksomhedens historie går mere end 380 år tilbage I 1995 blev Post Danmark omdannet til

Læs mere

Ledelsens dag 07 06.11.2007 Workshop 2.1. Lederskab i den offentlige sektor

Ledelsens dag 07 06.11.2007 Workshop 2.1. Lederskab i den offentlige sektor Ledelsens dag 07 06.11.2007 Workshop 2.1. Lederskab i den offentlige sektor Ledelse af offentlig virksomhed Politisk ledelse Faglig ledelse ledelse af fag Professionel ledelse ledelse som disciplin Ledelse

Læs mere

Frivilligcharteret og dets betydning for det lokale samarbejde. Johs. Bertelsen

Frivilligcharteret og dets betydning for det lokale samarbejde. Johs. Bertelsen Frivilligcharteret og dets betydning for det lokale samarbejde Johs. Bertelsen Frivilligt Forum, landsforeningen for de frivillige sociale organisationer Frivilligrådet Center for frivilligt socialt arbejde

Læs mere

Fagbevægelsen -dino eller dynamo?

Fagbevægelsen -dino eller dynamo? Fagbevægelsen -dino eller dynamo? Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, LO-Skolen, Helsingør 13. maj 2015 3 konstateringer Fagbevægelsens relative elendighed Den

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

Har fagbevægelsen glemt sin rolle?

Har fagbevægelsen glemt sin rolle? Har fagbevægelsen glemt sin rolle? LO s beskæftigelseskonference maj 2005 Per Schultz Jørgensen Tak for indbydelsen! Anledningen: et interview med mig i Weekendavisen der er tale om et værdiskred..der

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

Globaliseringens udfordringer

Globaliseringens udfordringer Globaliseringens udfordringer Politiske og administrative processer under pres Redigeret af Martin Marcussen og Karsten Ronit Hans Reitzels Forlag Indhold Forord 11 Martin Marcussen og Karsten Ronit 1

Læs mere

Fagbevægelsen og Den danske model s fremtid

Fagbevægelsen og Den danske model s fremtid Fagbevægelsen og Den danske model s fremtid Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, Dansk Socialrådgiverforening, Kolding, 26.11.2013 GØR globaliseringen, europæiseringen,

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Job- og kravprofil vedrørende stillingen som viceskoleleder på Langagerskolen

Job- og kravprofil vedrørende stillingen som viceskoleleder på Langagerskolen Jesper Lund Aarhus, den 2. maj 2013 Job- og kravprofil vedrørende stillingen som viceskoleleder på Langagerskolen AUSTRALIA AUSTRIA BELGIUM BRAZIL DENMARK CHINA ESTONIA FINLAND FRANCE GERMANY INDIA ITALY

Læs mere

Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet

Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet dagsorden Ledelse og ledelsesrum Fra enevælde til konkurrencestat Velfærdsstatens udvikling Værdikonflikten mellem

Læs mere

Eva Sørensen Roskilde Universitet Universitetet i Nordland

Eva Sørensen Roskilde Universitet Universitetet i Nordland Eva Sørensen Roskilde Universitet Universitetet i Nordland Hvorfor kommunalt demokrati? Kommunestyret er en grundpille i de nordiske samfund Det sikrer, at den offentlige styring tilpasses lokale forhold

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

Samskabt Politikudvikling

Samskabt Politikudvikling Samskabt Politikudvikling Jacob Torfing 1. September, 2016 Den danske kommunalreform Kommunalreformen i 2007 ændrede det kommunale landkort: Antallet af kommuner blev reduceret fra 275 til 98 De 14 gamle

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

En tredje karriere. Oplæg - grupper - plenum. En 3. karriere en karriere i den tredje alder

En tredje karriere. Oplæg - grupper - plenum. En 3. karriere en karriere i den tredje alder En tredje karriere Workshop for ledere - 26.nov. 2013 Poul-Erik Tindbæk Oplæg - grupper - plenum At stoppe på jobbet en vigtig beslutning for mange! Hvordan er seniorpraksis en - på din arbejdsplads? Seniorsamtale

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Mosede skole RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes

Læs mere

LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010

LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010 LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010 LØNKOMMISSIONENS OPGAVE Kortlægge, analysere og drøfte: Om løn, ansættelsesog ledelsesstrukturer i den offentlige

Læs mere

Fagpolitisk grundlag. Vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 8. februar 2003

Fagpolitisk grundlag. Vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 8. februar 2003 Fagpolitisk grundlag Vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 8. februar 2003 Side 3 3 6 8 9 9 10 Indhold SAMMEN ER VI STÆRKERE Overenskomster og arbejdsret Beskæftigelse og velfærd Internationale samarbejder

Læs mere

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen 1 1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen Danmark er blevet gjort mere og mere skævt i de ti år, vi har haft den borgerlige

Læs mere