T I L L Æ G N R. 1 6

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "T I L L Æ G N R. 1 6"

Transkript

1 T I L L Æ G N R. 1 6 Olielager ved Rugsted TIL KOMMUNEPLAN M Å L O G R A M M E R F O R V E J L E K O M M U N E Forslag Forslag godkendt i Byrådet d Offentligt fremlagt fra d Indsigelsesfrist d

2 F R E M L Æ G G E L S E S S T E D E R FREMLÆGGELSESSTEDER Forslaget er fremlagt følgende steder: Offentlig høring Forslaget er fremlagt i 8 uger fra den Derefter vil byrådet tage endelig stilling til sagen. Teknik & Miljø Kirketorvet Vejle Mandag-onsdag kl , torsdag kl , fredag kl Borgerservicecenter Vejle Skolegade Vejle Hvis du har indsigelser eller ændringsforslag til forslaget, skal de sendes til Teknik & Miljø, Kirketorvet 22, 7100 Vejle eller via senest den Ideer og forslag fra den 1. offentlighedsperiode: I perioden 2. juni 30. juni 2010 blev idéfasen gennemført ved udsendelse af en folder vedrørende projektet. Der indkom ikke ideer og forslag til den videre planlægning. Mandag-onsdag kl , torsdag kl , fredag kl Biblioteker Vejle Bibliotek Willy Sørensens Plads Vejle Jelling Bibliotek Jernbanevej Jelling Egtved Bibliotek Tybovej Egtved Give Bibliotek Borgergården Vimmelskaftet Give Børkop Bibliotek Ågade Børkop 2 KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 16 til TIL KOMMUNEPLAN VEJLE KOMMUNE - Den xx.xx.2012

3 F O R O R D Forord Hermed offentliggøres forslag til kommuneplantillæg nr. 16 til Vejle Kommuneplan , vedrørende Foreningen Danske Olieberedskabslagre (FDO), Ammitsbølvej 96A, Rugsted. I overensstemmelse med Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 15. december 2010 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning er der udarbejdet en VVM-redegørelse for projektet. Redegørelsen, inklusiv et ikke-teknisk resumé er medtaget som bilag til kommuneplantillægget. Forud for planudarbejdelsen har der i perioden 2. juni 30. juni 2010 offentligt været indkaldt idéer, forslag m.v. Der er ikke indkommet ideer, forslag m.v. Fortsat drift af det eksisterende olielager kræver kommunens godkendelse efter Miljøbeskyttelsesloven. Udkast til miljøgodkendelse medtages som bilag til dette forslag. Skriftlige indsigelser og bemærkninger til forslaget til kommuneplantillægget eller udkast til miljøgodkendelse kan inden for den frist, der fremgår af annonceringen i dagspressen og af følgebrevet, sendes til Vejle Kommune, Teknik & Miljø, Kirketorvet 22, 7100 Vejle, eller Indhold 3 Forord 4 Oversigtskort 5 Kommuneplantillæg 6 Redegørelse Bilag til kommuneplantillægget i særskilte dokumenter: VVM-redegørelse for Forening Danske Olieberedskabslagre (FDO) i Rugsted, Vejle Kommune marts 2012 Udkast til miljøgodkendelse og spildevandstilladelse af Forening Danske Olieberedskabslagre (FDO) i Rugsted, Vejle Kommune, 2012 KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 16 til TIL KOMMUNEPLAN VEJLE KOMMUNE - Den xx.xx

4 K O M M U N E P L A N T I L L Æ G Oversigtskort med Olieberedskabslager i Rugsted placering 4 KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 16 til TIL KOMMUNEPLAN VEJLE KOMMUNE - Den xx.xx.2012

5 K O M M U N E P L A N T I L L Æ G K O M M U N E P L A N T I L L Æ G N R. 1 6 Olieberedskabslager i Rugsted Med dette kommuneplantillæg fastsættes følgende retningslinjer i Vejle Kommunes Kommuneplan Retningslinierne indbygges i den kommende kommuneplan for Vejle Kommune ved den endelige vedtagelse. Retningslinjer for olieberedskabslager i Rugsted Sikkerhedszonen Inden for det på kortet angivne område ligger sikkerhedszonen for beredskabsoplag af olie. Der må ikke foregå aktiviteter inden for sikkerhedszonen, som ikke på forhånd er godkendt af Risikomyndighederne (Miljømyndigheden, Vejle Brandvæsen, og Arbejdstilsynet, i samråd med Politiet) Skadesafstand Inden for skadesafstand skal der inden planlægning af større byggeri til følsom anvendelse ske en nærmere vurdering af risikoforholdene. KMS Sikkerhedszone Skadesafstand KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 16 til TIL KOMMUNEPLAN VEJLE KOMMUNE - Den xx.xx.2012 KOMMUNEPLANTILLÆG 5

6 K O M M U N E P L A N T I L L Æ G REDEGØRELSE Sammendrag Vejle Kommune offentliggør hermed forslag til fortsat drift af et beredskabslager af olie i Rugsted (Foreningen Danske Olieberedskabslagre - FDO). Der er i det følgende nærmere redegjort for projektet. Olieberedskabslagret er etableret i 1977 som en del af Danmarks nationale olieberedskabslagere, som er omfattet af Lov om pligtige lagre af mineralolie og mineralolieprodukter(lov nr af 20. december 2000). På etableringstidspunktet var der ikke krav om miljøgodkendelse af anlægget. På grund af ændret lovgivning skal anlægget miljøgodkendes af Vejle Kommune for at sikre fortsat drift. Der er ikke tale om udvidelse/ændringer af anlægget. Olieberedskabslageret er en risikovirksomhed, fordi der opbevares store mængder brandfarlige stoffer, som kan føre til uheld med konsekvenser for omgivelserne. Risikomyndighederne har i oktober 2008 meddelt accept af olielagerets fortsat drift efter reglerne i risikobekendtgørelsen. Vejle Kommune har i medfør af gældende lovgivning foretaget en vurdering af olieberedskabslagerets virkning på miljøet. Kommuneplantillægget er derfor ledsaget af en VVMredegørelse, hvor anlæggets virkning på miljøet detaljeret er beskrevet. Vejle Kommune har på baggrund af VVM-redegørelsen vurderet, at olieberedskabslageret fortsat kan drives uden væsentlig påvirkning af miljøet. Et uheld vil kunne medføre skader, som dog forventes at kunne genoprettes. Miljømyndigheden og de øvrige risikomyndigheder har vurderet, at fortsat drift af olieberedskabslageret kan accepteres på det eksisterende areal, forudsat de vilkår, der bliver stillet i risikoaccepten og miljøgodkendelsen, overholdes. Plantillægget tager højde for risiko for uheld ved at etablere en sikkerhedszone. Inden for sikkerhedszonen må der ikke etableres nye følsomme anvendelser, såsom boliger, institutioner o.l. Derudover må der ikke foregå nye aktiviteter inden for sikkerhedszonen, som ikke på forhånd er godkendt af Risikomyndighederne. I plantillægget er der angivet skadesafstand omkring olieberedskabslageret. Inden for dette område er der risiko for direkte påvirkning i tilfælde af uheld på lageret. I forbindelse med fremtidig kommunal planlægning af følsom anvendelse indenfor skadeafstand, skal der ske en nærmere vurdering af risikoforholdene i dialog med risikomyndighederne. 6 KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 16 til TIL KOMMUNEPLAN VEJLE KOMMUNE - Den xx.xx.2012

7 K O M M U N E P L A N T I L L Æ G VVM redegørelse Nogle større anlæg er omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 15. december 2010 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM). Det betyder, at disse anlæg først kan etableres, når der er vedtaget kommuneplanrammer, og der er udarbejdet en VVM-redegørelse, der indeholder en særlig vurdering af anlæggets virkning på miljøet. Virksomheder, der indebærer en større risiko for omgivelserne, er omfattet af disse regler, og der er derfor sammen med dette forslag til kommuneplantillæg udarbejdet en VVM-redegørelse. Olieberedskabslageret har eksisteret i mange år og er først i forbindelse med ny lovgivning blevet omfattet af reglerne. Redegørelsen er udarbejdet af kommunen i samarbejde med virksomhedens sikkerhedsrådgiver. Redegørelsen er vedlagt som bilag til dette forslag til kommuneplantillæg. VVM-redegørelsen indeholder en beskrivelse af anlægget, en oversigt over de væsentligste alternativer, der har været undersøgt, og en beskrivelse af omgivelserne og af anlæggets virkning på miljøet. Beskrivelse af projektet FDO s olielager ligger i landzone, hvor der ikke er vedtaget en lokalplan. Olielageret har en landzonetilladelse meddelt af det tidligere Vejle Amt den 27. september Omkringliggende arealer anvendes til landbrug og beboelse. Nærmeste nabobeboelse ligger umiddelbart øst for virksomheden ca. 10 m fra virksomhedens skel. Nærmeste samlet bebyggelse er landsbyen Rugsted ca. 700 meter nordvest for olielagret og landsbyen Ammitsbøl 1400 meter syd for olielageret. Vejadgang til og fra olielageret foregår ad Landevej nr. 510, Ammitsbølvej 96A, Rugsted. Olielageret er etableret i 1977 som en del af Danmarks nationale olieberedskabslagre. Olielageret er omfattet af lovgivning vedrørende pligtige lagre af mineralolie og mineralolieprodukter. På etableringstidspunktet var der ikke krav om miljøgodkendelse af anlægget. Ændrede miljøkrav har medført, at aktiviteterne på FDO nu skal miljøgodkendes for første gang under listepunktet oplag af mineralolieprodukter på mere end tons. Olielageret er også reguleret efter lovgivning vedrørende risikovirksomheder - virksomheder hvor der er risiko for større uheld (bekendtgørelse nr af 14/ ). Olielageret er VVM-pligtigt, selv om det i sin tid er lovlig etableret, idet der nu stilles krav om godkendelse efter miljølovgivning som forudsætning for at anlægget kan fortsætte driften på lovligt grundlag. KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 16 til TIL KOMMUNEPLAN VEJLE KOMMUNE - Den xx.xx.2012 KOMMUNEPLANTILLÆG 7

8 K O M M U N E P L A N T I L L Æ G Lageret dækker et areal på ca. 9,4 ha og anvendes til oplagring af benzin, diesel, gasolie og jetfuel. Samtlige tanke er nedgravede. Lageret er forbundet med andre olielagre gennem en olierørsledning. Det er gennem denne rørledning, at al transport af brændstof foregår, når der ikke er behov for udlevering af produkter til tankbiler. Anlægget har elektroniske overvågning, som er tilsluttet FDO s vagtbygning ved afdelingen i Brovad, ved Fredericia. Der er udleveringsfaciliteter på lageret til udlevering af produkter til tankbiler i forbindelse med nationale krisesituationer. Olielageret er placeret på en bakkeskråning og afgrænset med adgangshegn. Arealerne omkring olielageret er dyrkningsarealer og engområder. Olielageret har kun foretaget mindre tekniske ændringer siden etableringen i Der er ikke planer om større ændringer eller planer om at nedlægge anlægget. Vurdering af de planlægningsmæssige forhold Olielageret ligger i det åbne land, uden for områder med vedtagne lokalplaner eller kommuneplanrammer. Vejle Amt har den 27. september 1974 meddelt landzonetilladelse til lageret. Nærmeste område omfattet af kommuneplanrammer er landsbyen Rugsted. Her gælder Vejle Kommuneplan , Rammer for lokalplaner i afgrænsede landsbyer. Landsbyen ligger i landzone og er fastlagt til boligformål, offentlige og private institutioner, samt mindre erhverv der ikke er til gener for omgivelserne. Af særlig interesse i plansammenhæng er cirkulære nr. 37 af 20 april 2006 Cirkulære om planlægning af arealanvendelsen indenfor en afstand af 500 m fra risikovirksomhed. Cirkulæret pålægger kommunen at inddrage hensynet til risikoen for større uheld i planlægningen forud for fastlæggelse af bestemmelser for arealanvendelsen i en kommune- eller lokalplan. Kravet gælder for arealer, der ligger nærmere end 500 m fra en virksomhed, som er omfattet af risikobekendtgørelsen. Der skal tages konkret stilling til omfanget af sikkerhedsafstande (sikkerhedszoner), inden for hvilke nye følsomme anvendelser (f.eks. boligområder) ikke bør etableres. Indenfor 500 m fra skel til olielageret findes der på nuværende tidspunkt 14 beboelser. I forbindelse med VVM-redegørelsen er der blevet udarbejdet et forslag en konkret sikkerhedszone og skadesafstand. Dette arbejde viser, at skader i forbindelse med uheld maksimalt forventes at kunne påvirke omgivelserne i en afstand af 290 meter fra olielageret. Inden for dette område er der fire eksisterende beboelser. Sikkerhedszonen er baseret på en kombination af uheldskonsekvenser og sandsynlighed for at et uheld indtræffer. Sikkerhedszonens ydre afgrænsning følger olielagerets skel, bortset fra et mindre område på jordbrugsområder mod syd og øst. I olielagerets nordøstlige skel rækker sikkerhedszonen ind i ejendommen ved nærmeste nabo. 8 KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 16 til TIL KOMMUNEPLAN VEJLE KOMMUNE - Den xx.xx.2012

9 K O M M U N E P L A N T I L L Æ G Inden for sikkerhedszonen må der ikke etableres nye følsomme anvendelser, såsom boliger, institutioner, o.l. VVM-redegørelsen anbefaler desuden, at der i forbindelse med en eventuel planlægning af større følsomme anvendelser (samlede boligområder, institutioner, o.l.) inden for skadesafstanden, skal foretages en nærmere vurdering af risikoforholdene i dialog med risikomyndighederne (Miljømyndigheden, Vejle Brandvæsen, Arbejdstilsynet og Politiet) og FDO. Planlægningsmæssigt finder kommunen placeringen af olieberedskabslageret acceptabel. Det er vurderet, at en fortsat drift af olieberedskabslagret kan ske uden at komme i konflikt med planinteresser. Beskrivelse af mulige miljøpåvirkninger De væsentlige miljøpåvirkninger fra olieoplaget er konsekvenser i forbindelse med brand forurening af jord, grundvand og overfladevand ved uheld og driftsforstyrrelser luftforurening ved fordampning af oplaget olieprodukter Risikoen for miljøpåvirkningerne fra olieoplaget mindskes gennem etablerings- og driftsvilkår i virksomhedens miljøgodkendelse samt i risikomyndighedernes risiko- godkendelser fra VVM-redegørelsen har vist, at mens olielageret kan udgøre en reel trussel mod grund- og overfladevand har myndighederne klare forventninger til, at de omfattende sikkerhedsforanstaltninger vil kunne forebygge større udslip og uheld. Der henvises til VVM-redegørelsen og udkastet til miljøgodkendelsen for en beskrivelse af projektets forebyggende foranstaltninger samt miljø- og risikovilkår. Grundvand - FDO Rugsted ligger indenfor et område for særlige drikkevandsinteresser (OSD). De almene vandværker, som indvinder vand fra området, er Ammitsbøl Vandværk, med 1 indvindingsboring ca. 600 m øst for virksomheden, og Ågård-Gravens Vandværk, ca. 4,5 km syd/sydøst for virksomheden. Olielageret ligger inden for indvindingsoplandet til Ammitsbøl Vandværk og på kanten af indvindingsoplandet til Ågård-Gravens Vandværk. Det primære grundvandsmagasin vurderes at være godt beskyttet pga. det tykke lerlag og det artesiske forhold (opadrettet grundvandstryk). Samlet vurderes det derfor, at det primære magasin er mindre truet af evt. udslip. Overfladevand - I engområdet, knap 200 m vest for olielageret, drænes engen af Rugsted bæk, med en strømning fra syd mod nord for siden at løbe i Ammitsbøl Bæk. Herfra løber vandet videre til Ødsted Bæk og videre ud i Vejle Å for at munde ud i Vejle Fjord. Det vurderes, at beredskabsplanlægningen er med til at forhindre, at der kan ske en væsentlig påvirkning af overfladevandet. KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 16 til TIL KOMMUNEPLAN VEJLE KOMMUNE - Den xx.xx.2012 KOMMUNEPLANTILLÆG 9

10 K O M M U N E P L A N T I L L Æ G Luftforurening - Den årlige emission af VOC fra olielageret er næsten 10 tons. Med baggrund i internationale oplysninger kan det konkluderes, at den samlede samfundsmæssig omkostning ved luftforurening fra FDO Rugsted ligger mellem danske kroner årligt, muligvis mere. Omkostningen er i form af skader på afgrøder og bygninger, samt sundhedsmæssige omkostninger. Miljøstyrelsen har meddelt dispensation til FDO fra de nationale krav vedrørende genvinding af benzindampe. I VVM- redegørelsen antages, at der på national plan er taget højde for de miljømæssige konsekvenser og den samfundsmæssige betydning af emissionen. Samlet vurdering af anlæggets placering og miljømæssige forhold Vejle Kommune skal som planlægningsmyndighed vurdere, om placering af det anmeldte projekt bør godkendes, eller om det bør anbefales ansøgeren at arbejde videre med et alternativ til det ansøgte. Det anmeldte projekt (hovedforslaget) er det eneste forslag beskrevet i redegørelsen. Der er ikke i FDO s præsentation af alternativer angivet alternative placeringer af olielageret. Dette skal ses i lyset af, at der er tale om et eksisterende anlæg, som blev etableret for mange år siden. FDO har indsendt en beskrivelse af hvad der kunne ske, hvis ikke olielageret ved Rugsted får lov til at fastholde sin nuværende placering og anlægget skal lukke - det såkaldte 0-Alternativ. Ved vurdering af anlæggets placering og fortsat drift har kommunen lagt vægt på følgende: Anlægget har eksisteret på lokaliteten i næsten 35 år, uden væsentlige uheld. Flytning eller lukning af anlægget er et meget omkostningsfuldt tiltag. Ifølge virksomheden vil det koste et stort 3-cifret millionbeløb at lukke anlægget og genopbygge et tilsvarende lager andetsteds. En lukning af anlægget med baggrund i nærværende VVM-sag vurderes at være ude af proportion med den risiko anlægget udgør overfor omgivelserne. Placeringen af det eksisterende olielager er ikke i strid med gældende kommunalplanlægning. De største miljøeffekter stammer fra utætheder eller brud på brændstoftanke og/eller dampudslip og brand i forbindelse med uheld. Der er et omfattende sikkerhedsledelsessystem på anlægget, som mindsker sandsynlighed for alvorlige uheld og trusler mod grundvandet. Der er drænsystemer og alarmsystemer, der kan afsløre lækage og sikre hurtige indgreb mod udslip til jord, grundvand og overfladevand. Der er forebyggende driftsprocedurer. Der kan være behov for fjernelse af forurenet jord i forbindelse med et udslip af brændstof. Såfremt en grundvandsforurening opstår skal de nærliggende vandværker orienteres om afværgeforanstaltninger. 10 KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 16 til TIL KOMMUNEPLAN VEJLE KOMMUNE - Den xx.xx.2012

11 K O M M U N E P L A N T I L L Æ G Der er langt til samlet bebyggelse. En placering i det åbne land er en meget fornuftig placering, set i forhold til risiko for uheld med mange tilskadekomne. Kommunen vil i den kommunale planlægning tage højde for anbefalinger vedrørende sikkerhedszonen og følsomme anvendelser i olielagerets nærområde. De periodiske tjek som virksomheden foretager af miljørelevante driftsovervågninger, er sat godt i system og selve indretningen af lageret er etableret miljømæssig forsvarligt. Landskabs-, kulturhistoriske, natur- eller friluftsinteresser påvirkes ikke i negativ grad, og de naturmæssige konsekvenser af uheld skønnes ikke at kunne give varig skade. Der er ikke negative påvirkninger af internationale eller nationale naturbeskyttelsesområder. Hverken støj eller trafik udgør en miljømæssig udfordring. Luftemissioner er ikke uvæsentlige, men VOC-emissionen er tilladt af den nationale miljømyndighed i form af en dispensation fra regler om genvinding af benzindamp. Der er ingen væsentlige konsekvenser med hensyn til råstoffer eller affald. Vejle Kommune lægger vægt på, at den anmeldte placering har god afstand til samlet beboelsesområder og andre meget følsomme anvendelser. Hovedforslaget indeholder en række forholdsregler, bl.a. ekstern alarmering ved uheld og brug af sikkerhedsprocedurer/- instrukser, der forhindrer eller formindsker omfanget af udslip og brand. Vejle Kommune vurderer samlet set, at FDO har godt styr på forebyggelse af forurening og uheld. Kommunen vurderer, at der ikke er et væsentligt miljømæssigt grundlag, for at foretrække 0-alternativet (lukning af anlægget). Miljøvurdering af planer og programmer En række plantyper er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer, lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september Det gælder bl.a. kommuneplantillæg for anlæg, der er omfattet af VVM-reglerne. Kravene til en miljørapport efter lov om miljøvurdering er stort set dækket af VVM-redegørelsen. Loven stiller derudover krav om, at der skal tilvejebringes et overvågningsprogram. Overvågningen skal tage sigte på at kunne vurdere projektets miljøpåvirkninger og vurdere, om de foreskrevne tiltag til begrænsning af miljøpåvirkningerne har den ønskede effekt. KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 16 til TIL KOMMUNEPLAN VEJLE KOMMUNE - Den xx.xx.2012 KOMMUNEPLANTILLÆG 11

12 K O M M U N E P L A N T I L L Æ G Overvågning og vurdering af de foreskrevne miljøforanstaltninger sikres gennem miljøgodkendelsens vilkår og krav til olielageret om: Eftersyn og vedligehold af anlægget i overensstemmelse med en omfattende egenkontrol bilag med over 40 kontrolemner. Indvendig inspektion af tanke skal foretages af en certificeret tankinspektør. At der skal føres driftsjournaler over ind- og udpumpede mængder. Journal over vedligehold og reparation på anlæg som kan have miljømæssig betydning Journal vedrørende uheld og næruheld, inkl. beskrivelse af forebyggende foranstaltninger. Årlig indberetning af udledt VOC (luftemission af dampe fra brændstof). Krav til sikkerhedsledelsessystem som omfatter vedligeholdelse af sikkerhedsforanstaltninger i henhold til virksomhedens sikkerhedsrapport. Krav om belysning af afhjælpende foranstaltninger hvis der sker uheld, bl.a. gennem overvågning af forureningens udbredelse. Krav om bemanding af anlægget ved pumpning inden for anlægget, inkl. løbende overvågning af pumpe- og kontrolsystemer. Og krav til spildevandstilladelse om: Muligheden for kontrolanalyse af afløbsvand. Regelmæssig visuel kontrol af olieudskiller og opsamlingsbassin. Årlig kontrol på ventil ved afløb fra opsamlingsbassin. At føre journal over inspektioner og tømningsrapporter. Overvågningsprogrammet følges ved regelmæssige miljøtilsyn på virksomheden og indberetninger i henhold til vilkår i miljøgodkendelsen. Hver 5. år foretager risikomyndighederne en fornyet vurdering af virksomhedens samlede sikkerhedsrapport, inkl. sikkerhedsledelsessystemet. 12 KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 16 til TIL KOMMUNEPLAN VEJLE KOMMUNE - Den xx.xx.2012

13 K O M M U N E P L A N T I L L Æ G KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 16 til TIL KOMMUNEPLAN VEJLE KOMMUNE - Den xx.xx.2012 KOMMUNEPLANTILLÆG 13

14 Teknisk & Miljø Industri Kirketorvet Vejle Tlf.: Fax: E-post: Internet: Åbningstider: Mandag - Onsdag kl , Torsdag kl , Fredag kl

15 FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE OLIELAGER VED RUGSTED VVM-REDEGØRELSE Marts 2012 Anlæggets placering: Ammitsbølvej 96A, Rugsted Matrikel nr. 9f Rugsted By, Ødsted Vejle Kommune Vejle Kommunes j.nr K

16 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 IKKE-TEKNISK RESUME... 5 HOVEDFORSLAGET BESKRIVELSE AF DEN EKSISTERENDE VIRKSOMHED ALTERNATIVER TIL ANLÆGGET BELIGGENHED OG PLANLÆGNINGSMÆSSIGE FORHOLD, SAMT LOVGRUNDLAG ARKÆOLOGISKE OG KULTURHISTORISKE INTERESSER, SAMT FRILUFTSLIV LUFTFORURENING, LUGT, STØJ OG TRAFIK LANDSKAB SOCIOØKONOMISKE PÅVIRKNINGER - BEFOLKNING OG MATERIELLE GODER JORD, GRUNDVAND OG OVERFLADEVAND AFFALD, SPILDEVAND OG RÅSTOFFER NATUR RISIKO FOR UHELD MANGLER VED OPLYSNINGERNE OG VURDERINGEN AF MILJØPÅVIRKNINGERNE PLANMYNDIGHEDENS KONKLUSION ORDFORKLARING REFERENCER

17 Indledning Foreningen Danske Olieberedskabslagre (FDO) har et olielager med oplag af mere end tons brændstof, beliggende Ammitsbølvej 96A, 7100 Vejle, i nærheden af landsbyen Rugsted. Olielageret er en eksisterende virksomhed, som i 1977 blev placeret i landzone med god afstand til naboer, og langt fra samlet bebyggelse. I forbindelse med en igangværende miljøgodkendelse af olielageret har Vejle Kommune igangsat en vurdering af virkninger på miljøet, en såkaldt VVM-proces. Denne proces munder ud i vedtagelse af et kommuneplantillæg, som skal tillade, at olielageret fortsat må drives på adressen. Denne VVM-redegørelse skal betragtes som et bilag til forslaget til kommuneplantillægget for olielageret. Hvad er vurdering af virkninger på miljøet (VVM) og hvorfor skal et eksisterende anlæg gennemføre VVM? Formålet med VVM er at sikre, at der gennemføres en vurdering af virkningerne på miljøet, som grundlag for beslutningen om at tillade den ansøgte placering, eller afslå den og anbefale alternativer, f.eks. en alternativ placering. Inddragelse af offentligheden er en vigtig del af beslutningsprocessen. På den måde sikres, at myndigheden har et godt grundlag for at træffe miljømæssigt bedre beslutninger. I forbindelse med VVM udarbejder planmyndigheden en VVM-redegørelse. En VVM-redegørelse er en rapport, der undersøger, vurderer og laver konklusioner og anbefalinger ud fra en række faktorer angivet i Bekendtgørelsen om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning 1. Disse faktorer fremgår af bekendtgørelsens 7, og omfatter påvirkning af: 1) mennesker, fauna, flora, 2) jordbund, vand, luft, klima og landskab, 3) materielle goder og kulturarv, og 4) samspillet mellem disse faktorer. Redegørelsen skal indeholde oplysningerne i bekendtgørelsens bilag 4. Inden VVM-redegørelsen udarbejdes, skal der afholdes en første offentlighedsfase (idéfasen), hvor borgerne har mulighed for at fremsende idéer, forslag og bemærkninger til idéoplægget. Dette blev gennemført i perioden juni Redegørelsen skal i relevant omfang forholde sig til de bidrag, der er modtaget af planmyndigheden i forbindelse med idéfasen. Der blev i idéfasen ikke modtaget bemærkninger fra offentligheden. Redegørelsen er derfor blevet udarbejdet på baggrund af Vejle Kommunes egne vurderinger af behovet for oplysninger. VVM-redegørelsen udgør en del af grundlaget for planmyndighedens udarbejdelse af et forslag til kommuneplantillæg for olielageret. Redegørelsen vil, sammen med udkastet til miljøgodkendelse for det ansøgte anlæg, indgå som bilag i forbindelse med offentliggørelse af forslag til plantillægget. Hvorfor miljøgodkende et eksisterende anlæg FDO s olielager i Rugsted er en eksisterende del af landets olieberedskabslagre. Med tiden er virksomheden blevet omfattet af nye regler om miljøgodkendelse af eksisterende anlæg. Vejle Kommune skal derfor udarbejde en miljøgodkendelse, som betingelse for fortsat lovlig drift. På anlæg, som 1 Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 15. december

18 ikke tidligere er vurderet efter VVM-lovgivning, skal der udarbejdes en VVM-redegørelse, når der indledes en ny godkendelsesprocedure, og hvor godkendelsen er en betingelse for fortsat lovlig drift. Sagsforløb Miljøgodkendelsen af FDO s lager ved Rugsted har været flere år undervejs. Ansøgningen blev indsendt til Egtved Kommune i november Samtidig blev virksomheden anmeldt til kommunen efter reglerne i risikobekendtgørelsen 2. I maj 2004 blev en fornyet ansøgning sendt til Egtved Kommune. Miljøansøgning, samt risikoanmeldelse blev videresendt til Vejle Amt, da virksomheden har en direkte spildevandsudledning og Amtet dermed var godkendelsesmyndighed. Det blev vurderet, at en miljøgodkendelse bør afvente en vurdering af virksomheden efter risikobekendtgørelsens regler. I november 2006 modtog Vejle Amt virksomhedens sikkerhedsrapport. I oktober 2008 meddelte de 3 nuværende risikomyndigheder (miljømyndigheden Vejle Kommune, beredskabsmyndigheden Vejle Brandvæsen og Arbejdstilsynet) risikoaccept af virksomheden. Den 31. maj 2010 meddelte Vejle Kommune afgørelse om, at FDO Rugsted er omfattet af pligt til gennemførsel af VVM-procedure, herunder krav om udarbejdelse af en VVM-redegørelse. Olielageret er omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 1, punkt 25 Virksomheder og anlæg, som er anmeldepligtige efter 5 i Miljøministeriets bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. Som følge af denne afgørelse skal Vejle Kommune udarbejde et kommuneplantillæg, som indeholder arealreservation til olielageret. Udkastet til virksomhedens miljøgodkendelse foreligger i forbindelse med offentliggørelse af nærværende VVM-redegørelse og indgår, sammen med VVM-redegørelsen, i den offentlige høring af kommuneplantillægget. Vejle Kommune har på baggrund af en række rapporter, anmeldelser og redegørelser fra FDO og deres rådgiver udarbejdet nærværende redegørelse. De anvendte baggrundsdokumenter er listet i afsnittet Referencer. 2 Bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, nr af 14. december

19 Ikke-teknisk resume VVM betyder Vurdering af virkninger på miljøet. I forbindelse med en godkendelse af et industrianlæg, hvor der skal gennemføres en VVM-sagsbehandling, skal der udarbejdes en VVMredegørelse. Der skal redegøres for projektforslaget - hovedforslag og alternativer til det foreslåede projekt. Der skal mindst tages stilling til det såkaldte 0-alternativ det vil sige, hvad der forventes af konsekvenser, hvis ikke projektet gennemføres. VVM omfatter en redegørelse for: - Planforhold - Landskab - Arkæologiske og kulturhistoriske interesser - Friluftsinteresser - Natur - Luftforurening, støj og trafik - Påvirkninger af befolkningen og materielle goder - Jord, grundvand og overfladevand - Affald og spildevand - Miljøkonsekvenser af uheld De væsentligste miljøpåvirkninger fra tanklageret er: Forurening af jord, grundvand og overfladevand (bæk) ved uheld og driftsforstyrrelser Konsekvenser i forbindelse med brand Luftforurening ved fordampning af benzin, jetfuel, dieselolie og gasolie Følgende er en kort gennemgang af de ovenstående emner, inklusiv Vejle Kommunes konklusioner. For en mere detaljeret gennemgang henvises til de enkelte emner i redegørelsen. Hovedforslag og alternativer Foreningen Danske Olieberedskabslagre (FDO) er en privat forening, med medlemmer blandt de selskaber der har lagringspligt. FDO driver i dag et olielager på Ammitsbølvej 96A, Rugsted, 7100 Vejle. Olielageret er etableret i 1977 som en del af Danmarks nationale olieberedskabslagre. Olielageret er fortsat omfattet af lovgivning vedrørende pligtige lagre af mineralolie og mineralolieprodukter. På etableringstidspunktet var der ikke krav om miljøgodkendelse af anlægget. Ændrede miljøkrav har medført, at aktiviteterne på FDO nu skal miljøgodkendes for første gang. Olielageret er også reguleret efter lovgivning vedrørende risikovirksomheder - virksomheder hvor der er risiko for større uheld. Lageret dækker et areal på ca. 9,4 ha og anvendes til oplagring af benzin, diesel, gasolie og jetfuel med en samlet kapacitet på mere end tons fordelt på en række tanke. Samtlige tanke er nedgravede. Lageret er forbundet med andre olielagre gennem en olierørledning. Det er gennem denne rørledning, at al transport af brændstof foregår, når der ikke er behov for udlevering af produkter til tankbiler. Anlægget har elektroniske overvågning, som er tilsluttet FDO s vagtbygning ved afdelingen i Brovad, ved Fredericia. Der er udleveringsfaciliteter på lageret til udlevering af produkter til tankbiler i forbindelse med nationale krisesituationer. 5

20 Figur1: Placering af FDO sydøst for landsbyen Rugsted De store tanke er bygget af beton og beklædt indvendigt med en stålforing. De er forsynet med drænsystemer og inspektionsmuligheder der i høj grad sikrer mulighed for opdagelse af utætheder. Der er desuden mulighed for at opsamle spild og lækkende olie, bl.a. gennem en olieudskiller og et opsamlingsbassin. Alle tanke på olielageret er rustbeskyttet og forsynet med alarmsystemer. Samtlige tanke på området er nedgravede. Opsamlingsbassinet, hvor store udslip i tilfældet af uheld forventes at blive opsamlet har til daglig afløb med forbindelse til Rugsted Bæk. Afløbet kan lukkes i tilfælde af uheld. Bassinet ligner en sø og har så god en naturtilstand, at den er omfattet af naturbeskyttelseslovgivning. Det må dog godt bruges som opsamlingsbassin i forbindelse med uheld, da det er etableret til dette formål.. Hovedforslaget FDO ønsker at fastholde den nuværende placering af olielageret, som overfor beskrevet. Der er ikke i FDO s præsentation af alternativer angivet alternative placeringer af olielageret. Dette skal ses i lyset af, at der er tale om et eksisterende anlæg, som er meget omkostningsfuld at flytte. 0-Alternativet hvad sker der, hvis anlægget ikke opnår tilladelse fra kommunalbestyrelsen? FDO har indsendt en beskrivelse af hvad der kunne ske, hvis ikke olielageret ved Rugsted får lov til at fastholde sin nuværende placering og anlægget skal lukke - det såkaldte 0-Alternativ. FDO er underkastet eksisterende lovgivning, som medfører at de skal leve op til forpligtigelser om at drive specielle beskyttede brændstoflagre. Rugsted lageret er og har siden etableringen i 70 erne været et aktivt lager til dækning af denne lovforpligtigelse. Lageret er forbundet med rørledning til de øvrige lagre i det sydlige Jylland og kan forsynes fra Fredericia Havn. De investerede værdier i dette lager er et 3-cifret millionbeløb. En eventuel placering af et nyt lager, såfremt olielageret i Rugsted ikke kan fortsætte, er derfor ikke vurderet. Der er dog ikke tvivl om, at det vil være vanskeligt at finde en ny placering, ligesom omkostningerne ved lukning og opbygning af et nyt lager vil være et stort 3 cifret millionbeløb. Der skal også etableres en rørledning til et eventuelt nyt lager fra en havn eller et andet FDO-lager, hvilken er meget omkostningsfuld at etablere, i størrelsesordenen 4-5 millioner kr. per kilometer. Etablering af et nyt lager vil give omfattende lokaliseringsproblemer og økonomiske udfordringer. FDO konkluderer, at en lukning vil give 6

21 foreningen problemer med at håndtere de nuværende lovmæssige krav om produkter i specielle underjordiske beskyttede lagre. Anbefaling vedr. alternativer Vejle Kommune vurderer at den nuværende placering af olielageret kan accepteres ud fra følgende grundlag: Anlægget har eksisteret på lokaliteten i 33 år, uden væsentlige uheld. Der er et omfattende sikkerhedsledelsesystem på anlægget, som mindsker sandsynlighed for alvorlige uheld og trusler mod grundvandet. Mens der er tale om et område med særlige drikkevandsinteresser, er der samtidig drænsystemer og alarmsystemer, der kan afsløre lækage og sikre hurtige indgreb mod udslip til jord, grundvand og overfladevand. Der er langt til samlet bebyggelse. En placering i det åbne land er en meget fornuftig placering, set i forhold til risiko for uheld med mange tilskadekomne. Flytning eller lukning af anlægget er et meget omkostningsfuldt tiltag. En lukning af anlægget med baggrund i nærværende VVM-sag vurderes at være ude af proportion med den risiko anlægget udgør overfor omgivelserne. Planforhold og lovgrundlag Olielageret er beliggende i landzone. Arealerne i nærheden af lageret er primært åbent land, herunder landbrug og beboelser. Nærmeste samlet bebyggelse er landsbyen Rugsted, ca. 700 m nordvest fra olielagret. Lageret ligger 1400 m syd for landsbyen Ammitsbøl. Nærmeste nabo bor umiddelbart øst for virksomheden, med hus ca. 10 meter fra virksomhedens skel. Olielageret ligger uden for områder med vedtagne lokalplaner eller kommuneplanrammer. Vejle Amt har den 27. september 1974 meddelt landzonetilladelse til lageret. Samtidig blev vejadgang til landevejen tilladt. Den vigtigste lovgivning og de vigtigste vejledninger relevant i forbindelse med behandling af denne VVM-sag er følgende: - Planloven - VVM bekendtgørelsen - VVM vejledningen - Miljøbeskyttelsesloven - Risikobekendtgørelsen - Cirkulære nr. 37 af 20/ , om planlægning af arealanvendelsen indenfor en afstand af 500 m fra risikovirksomhed. - Naturbeskyttelsesloven - Miljømålsloven - Jordforureningsloven - Vandforsyningsloven Af særlig interesse er Cirkulære nr. 37 af 20 april 2006 Cirkulære om planlægning af arealanvendelsen indenfor en afstand af 500 m fra risikovirksomhed. Cirkulæret pålægger kommunen at inddrage hensynet til risikoen for større uheld i planlægningen forud for fastlæggelse af bestemmelser for arealanvendelsen i en kommune- eller lokalplan. Kravet gælder for arealer, der ligger nærmere 7

22 end 500 m fra en virksomhed, som er omfattet af risikobekendtgørelsen. Der skal tages konkret stilling til omfanget af sikkerhedsafstanden (sikkerhedszonen), inden for hvilken nye følsomme anvendelser (f.eks. boligområder) ikke bør etableres. Indenfor 500 m fra skel til olielageret findes der på nuværende tidspunkt 14 beboelser. Anbefaling vedrørende sikkerhedszone Miljøgodkendelsen og VVM-vurderingen af olielageret medfører, at der skal vedtages et kommuneplantillæg. I denne planafgørelse skal der afsættes et areal til etablering og drift af den ansøgte risikovirksomhed. Samtidig skal størrelsen af sikkerhedszonen omkring virksomheden fastlægges. Med baggrund i risikovurderinger fra FDO s rådgiver, anbefales at følgende sikkerhedszone fastlægges i forbindelse med den kommunale planlægning: Figur2: Sikkerhedszonen, samt mulige skadesafstand omkring FDO, Rugsted. Sikkerhedszonens ydre afgrænsning følger olielagerets skel, bortset fra et mindre område på jordbrugsområder mod syd og øst. I olielagerets nordøstlige skel rækker sikkerhedszonen ind i ejendommen ved nærmeste nabo. Inden for sikkerhedszonen må der ikke etableres nye følsomme anvendelser, såsom boliger, institutioner, o.l. Det anbefales desuden, at der i forbindelse med en eventuel planlægning af større følsomme anvendelser (samlede boligområder, institutioner, o.l.) inden for skadesafstanden, skal foretages en nærmere vurdering af risikoforholdene i dialog med risikomyndighederne og FDO. 8

23 Hvad er sikkerhedszonen og skadesafstanden? Sikkerhedszone det område uden for en risikovirksomhed inden for hvilken der er risiko for et enkelt dødsfald inden for en periode på 1 million år. Risiko er defineret som en kombination af sandsynlighed for uheld og konsekvenser. Skadesafstand det område inden for hvilken der kan ventes forskellige former for skader, f.eks. nedfald af beton- eller metalstykker i forbindelse med et uheld. Arkæologiske og kulturhistoriske interesser, samt friluftsliv Der er ikke på den matrikel, hvor olielageret ligger, registreret kulturhistoriske minder, beskyttede diger eller fortidsminder. Da de værste følger af et uheld vil kunne forventes at have en afgrænsning 300 m fra uheldet (f.eks. en brændende olietank) er der inden for denne zone set nærmere på kulturhistoriske minder, beskyttede diger og fortidsminder. Da der er tale om et etableret olielager, hvor der ikke er planer om anlægsarbejde, og hvor sandsynligheden for uheld er meget lavt, vurderer Vejle Kommune, at der ikke er anledning til bekymring for kulturarv af arkæologisk eller kulturhistorisk betydning. Ligeledes er det vurderet, at der ikke er mulighed for påvirkning af frilufts- eller rekreative interesser. Luftforurening, lugt, støj og trafik Luftforurening og lugt Normal drift af olielageret giver ikke anledning til lugtgener i eller omkring olielageret. Der er ikke registreret lugtklager i omegnen af olielageret. Luftforurening fra driften af olielageret stammer fra udslip af oliedampe (også kaldet VOC), primært når der sker tømning og påfyldning af tanke via de rørledninger, som forbinder lageret til eksterne lagre. I forbindelse med uheld kan der ske luftforurening i omgivelserne i form af dampe fra brændstof, og støv fra forbrænding af antændt brændstof. Med baggrund i undersøgelser ved en meget stor oliebrand, forventes der ikke at kunne opstå hverken væsentlige sundhedsmæssige effekter eller negativ og varig påvirkning af miljøet, fra luftforurening i forbindelse med uheld og brand på olielageret. FDO s største bidrag til påvirkning af luftmiljøet er emissioner af benzindampe. Benzindampene bidrager til ozondannelse og dermed fotokemisk smog nær jordoverfladen. Ozon og smog er giftige luftarter, i særdeleshed giftig for planter, men kan også påvirke mennesker og dyr, samt skade byggematerialer. Benzinprodukter er sammensat af kulbrinter, der i sig selv er sundhedsskadelige og indeholder stoffer, som er klassificeret som sundhedsskadelige, herunder det kræftfremkaldende stof benzen. Den årlige emission af VOC fra olielageret er næsten 10 tons. Med baggrund i internationale oplysninger kan det konkluderes, at den samlede samfundsmæssig omkostning ved luftforurening fra FDO Rugsted ligger mellem danske kroner årligt, muligvis mere. Omkostningen er i form af skader på afgrøder og bygninger, samt sundhedsmæssige omkostninger. Da Miljøstyrelsen har meddelt dispensation til FDO fra de nationale krav vedrørende genvinding af benzindampe kan det i denne redegørelse antages, at der på national plan er taget højde for de miljømæssige konsekvenser og den samfundsmæssige betydning af emissionen. 9

24 Støj og trafik Støjemissionen er ikke målt eller beregnet for anlægget, da de få perioder med støjende aktiviteter vurderes at have underordnet betydning. Trafikken betragtes ikke som væsentlig kilde til støj eller luftforurening. I krisesituationer vil der kunne opstå en del lastbiltrafik i forbindelse med udlevering af brændstof fra olielageret. Der er ikke krævet en nærmere redegørelse for omfanget af mulig transport under nationale kriser. Landskab Olielageret er placeret i et område med agerbrug mod nord, syd og øst. Området vest for lageret er et lavtliggende engområde med drænkanaler. Et mindre vandløb (Rugsted Bæk) løber gennem engområdet fra syd mod nord. Lageret er placeret i et område med et oprindeligt terræn med fald fra øst mod vest fra 80 meter over havet til 65 meter over havet. En terrænregulering er sket under opførelsen af lageret. Der er etableret mindre bakker over de underjordiske tankanlæg, svarende til 2-8 meter over det omgivende terræn. Op gennem 80 erne og 90 erne er arealet blevet tilplantet med buske og træer, sådan at det ikke er synligt som olielager i landskabet. I dag fremstår det som skov i det åbne land. Anlæggets etablering har ændret landskabet i området. Der er dog ikke tale om ændring i negativ retning. Tværtimod kan beplantning med træer og busker betragtes som en positiv udvikling for dyre- og plantelivet i området. Socioøkonomiske påvirkninger - Befolkning og materielle goder Der forventes ikke påvirkninger af mennesker, dyr eller materielle værdier (f.eks. huse og afgrøder) under olielagerets normale drift. Det er udelukkende i forbindelse med et meget usandsynligt uheld, at der kan ske påvirkninger ud til ca. 250 m fra olielagerets skel. I værste fald kan et uheld forårsage dødsfald på mennesker og dyr, der opholder sig inden for de 250 m. Desuden vil der kunne ske skade i form af brand i eksempelvis afgrøder eller huse inden for dette område. Det kan ikke udelukkes at en markbrand kan brede sig uden for dette område. Det er anslået, at den samlede samfundsmæssige (inklusiv sundhedsmæssige) omkostning ved luftforurening fra olielageret, har økonomiske konsekvenser svarende til kroner årligt. Der er tale om nationale og internationale påvirkninger, ikke lokale. Etablering af en sikkerhedszone i en kommuneplan kan komme til at påvirke ejendomsværdier for de ejendomme der befinder sig inden for denne zone. Sikkerhedszonen er så lille, at der kun er tale om en enkelt bolig, hvis opholdsarealer ligger inden for sikkerhedszonen. Det vurderes, at det ikke ved den kommunale planlægning er muligt at afværge eventuelle påvirkninger af ejendomsværdien for den ejendom, der kommer til at ligge inden for sikkerhedszonen. En nærmere præcisering af påvirkningen er ikke muligt, da det beror på køberens og ejendomsmæglerens skøn. Det vurderes, at det ikke ved den kommunale planlægning og myndighedssagsbehandling er muligt at reducere de omkostninger, der er forbundet med luftforureningen fra olielageret. Der er tale om emissioner, der er reguleret gennem nationale tiltag, herunder ved afgørelser truffet af Miljøstyrelsen. Løbende driftsstyring af olielageret vil dog kunne medvirke til mindre reduktioner i luftforurening, og dermed mindre bidrag til de samlede nationale emissioner. 10

25 Jord, grundvand og overfladevand Jordforurening Olielageret ligger på tidligere landbrugsjord. Grunden har været opført på Vejle Amts liste over grunde, der kunne mistænkes for at være forurenet. I brev af 4. november 1991 skrev Vejle Amt til FDO, at der ikke længere var mistanke om forurening. Der foreligger ikke oplysninger om jordforurening på ejendommen siden Grundvand FDO Rugsted ligger indenfor et område for særlige drikkevandsinteresser (OSD). De nærmeste beliggende almene vandværker, som indvinder vand fra området, er Ammitsbøl Vandværk ca. 600 m øst for virksomheden, og Ågård-Gravens Vandværk, ca. 4,5 km syd/sydøst for virksomheden. Olielageret ligger inden for indvindingsoplandet til Ammitsbøl Vandværk og på kanten af indvindingsoplandet til Ågård-Gravens Vandværk. Placering af nærmeste vandværk vises i efterfølgende figur. Figur 3: Særlige drikkevandsområder, område med drikkevandsinteresser, samt indvindingsboring med 300 m beskyttelseszone i FDO s nærområde. Olielageret er placeret inden for grundvandsindsatsområdet Vork. I 2010 har Miljøcenter Ribe påbegyndt geologisk kortlægning af området, med henblik på en nærmere vurdering af underjordens geologi og følsomhed over for forurening. Senest i 2017 skal Vejle Kommune have udarbejdet en plan for beskyttelse af grundvandet i indsatsområdet. Jorden under olielageret består af moræneler med en tykkelse på op til 30 meter. Dybere liggende grundvand forventes derfor at have god beskyttelse mod grundvandsforurening. Der er dog tegn på, at der findes lommer af sand, som eventuelt kan medvirke til hurtigere nedsivning af forurening umiddelbart under olielagerets tanke. Under det tykke morænelerslag findes forskellige sandlag. Disse sandaflejringer har en tykkelse på over 30 meter. Det er i denne dybde (ca meter under jordoverfladen) at grundvandet til 11

26 vandværkernes vandforsyning findes. Hvis et uheld påvirker grundvand i denne dybde kan det ødelægge vandforsyningen for bl.a. Ammitsbøl Vandværk. Den regionale grundvandstrømning er fra vest mod øst. Det forventes, at det dybere liggende grundvand under olielageret strømmer mod øst, og det vil sige mod Ammitsbøl Vandværks boring. Til gengæld forventes det øvre liggende grundvand at følge områdets bakkede terræn, og strømme mod vest eller nordvest, muligvis videre ud under engområdet til vandløbet i dalen mod vest. En forurening fra olielagerets område vil derfor kunne sive nede i det øverste liggende grundvand og følge dette videre mod det nærliggende opsamlingsbassin, dog med mulighed for at sive under bassinet og videre i retning mod Rugsted Bæk. Overfladevand I engområdet, knap 200 m vest for olielageret, drænes engen af Rugsted Bæk, med strømning fra syd mod nord for derefter at løbe i Ammitsbøl Bæk. Herfra løber vandet til Ødsted Bæk og videre ud i Vejle Å for at munde ud i Vejle Fjord. Oplandsvandløb til Vejle Å, inkl. Rugsted Bæk er beskyttet mod negative påvirkninger efter reglerne i naturbeskyttelsesloven. Overfladevand fra olielageret ledes til Rugsted Bæk, gennem afløbet fra olielagerets opsamlingsbassin. De øverste ca. 500 m af Rugsted Bæk (som begynder ca. 275 m nordvest for skel til olielageret) er målsat som B3 vandløb for ål, aborrer, geder og karpefisk. Derefter har Rugsted Bæk en højere målsætning som B1 gydevandløb for ørreder og andre laksefisk. Tilsyn med Rugsted Bæk viser at vandløbet har svært ved at leve op til disse målsætninger. Der er beskrevet en forringet og ringe biologisk vandløbskvalitet ved de 2 øverste målestationer. Det er først ved stationen m nedstrøms FDO s olielager, at vandløbskvaliteten betegnes god biologisk vandløbskvalitet. Nedstrøms på vandløbssystemet ligger der 2 dambrug, der indvinder vand fra åen til produktion af fisk til brug i levnedsmidler. Disse ligger dog mellem 10 og 18 km nedstrøms. Ved vurdering af naturbeskyttede arter i oplandet til Vejle Å, inkl. Rugsted Bæk, tager denne redegørelse udgangspunkt i naturregistreringer for Vejle Å-systemet. Rødlisten er en fortegnelse efter international standard over plante- og dyrearter, der enten er i fare for at forsvinde, er forsvundet fra et geografisk område eller er sjældne. Gullisten er en fortegnelse over plante- og dyrearter i tilbagegang eller arter, som Danmark i international sammenhæng har et særligt ansvar overfor. I Vejle Å-systemet er der i forbindelse med fiskeundersøgelser fundet en enkelt gullistet art: bæklampret. Ingen af de øvrige fiskearter i Vejle Å-systemet er sjældne, og kræver derfor ikke særlige beskyttelseshensyn. Der findes en lang række sjældne vandløbssmådyr i Vejle Å-systemet, hvoraf 14 af 21 mulige gul- eller rødlistede dyr er fundet i hovedløbet Vejle Å. 12

27 Figur 4: døgnfluen Rhithrogena germanica, en rødlistet art i Vejle Å-systemet Der er ikke i Vejle Å-system plantearter, der er beskyttet efter EU s habitatdirektiv. Der er heller ikke internationalt beskyttede naturområder, som kan påvirkes af uheld på olielageret. Risiko for forurening Der er en reel trussel mod jorden, og grund- og overfladevand fra olielagerets oplag af brændstof. Det er derfor vigtig at fastholde og udvikle det høje niveau af sikkerhed og forebyggelse af uheld, som FDO har i dag. Der findes flere mulige uheldstyper, som kan give mindre og større udslip af brændstof til jord, grundvand og til Rugsted Bæk. Eksempler er: mindre lækage under en tank, overfyldning af tank eller stort brud på tank, samt spild af brændstof der løber mod opsamlingsbassinet. I de fleste uheld forventes brændstof at blive samlet op i virksomhedens olieudskiller eller i opsamlingsbassinet, hvor der er plads til ca kubikmeter brændstof. Meget store udslip vil dog kunne påvirke dybere liggende grundvand. FDO har derfor lavet en beskrivelse af, hvordan et stort udslip forventes at blive håndteret. Sandsynligheden for uheld med miljøskade er fra 1 gang hver 67 år for et mindre udslip 3 (op til ca kg brændstof) til 1 gang hver år for et stort udslip (over kg brændstof). Sandsynlighed for miljøskade på 1 gang i år betragtes som meget lav. FDO foretager løbende gennemgang af olielagerets sikkerhedsrapport/plan for forebyggelse af større uheld med henblik på at fastholde medarbejdernes viden om mulige risici og betydningen af anlæggets sikkerhedsforanstaltninger, og dermed fastholde en bevidst og sikker adfærd. Myndighederne har derfor klare forventninger til, at der ikke vil forekomme større udslip af brændstof til jord eller grundvand, og dermed heller ikke til overfladevand. Affald, spildevand og råstoffer Affald Der produceres meget små mængder affald på anlægget. Virksomhedens affald består primært af olieholdigt slam fra tankrensninger samt olieudskiller. Slammet bortskaffes via godkendt transportør. Olieudskiller og sandfang tømmes mindst en gang årligt. Desuden fremkommer en lille mæng- 3 Det skal bemærkes, at miljømyndigheden i forbindelse med udarbejdelse af miljøgodkendelsen har defineret et mindre uheld som et uheld med udslip med op til 100 liter, dvs. mellem 75 og 85 kg brændstof.) 13

28 de dagrenovation samt affald fra vedligehold og renoveringer. Det vurderes, at affaldsproduktion på olielageret har underordnet betydning for miljøet. Spildevand På olielageret findes der tagvand, sanitært spildevand fra bl.a. håndvask, køkken og toilet, samt olieholdigt spildevand, som for det meste er let forurenet, som løber gennem en olieudskiller. Sanitært spildevand fra vagtbygningen opsamles i en nedgravet glasfibertank. Dette spildevand hentes og afleveres til kommunalt renseanlæg. Tagvand fra vagtbygningen ledes sammen med gråt spildevand (fra håndvask og køkken) til en stenfaskine, hvor det nedsiver. Under normal drift har olielageret ikke processpildevand. Der er dog mulighed for, at der kan opstå oliebelastet spildevand i form af regnvand, der er forurenet med brændstof. Dette vand kan stamme fra drænrør under de nedgravede hovedtanke. Afløbene fra disse dræn kan være belastet med olieprodukter, hvis der er utætheder i tankene. Vandet pumpes fra dræn under tankene og ringdræn omkring tankene til en olieudskiller. Andre anlæg på virksomheden har også afløb af regnvand mod olieudskilleren. Fra olieudskilleren løber det rensede vand til opsamlingsbassinet. Afløbet fra opsamlingsbassinet er etableret med en manuel betjent ventil og et sandfang på afløbsledningen. Afløbet fra opsamlingsbassinet står altid åben og skal lukkes manuelt i tilfælde af uheld. Alarmer på anlægget sikrer, at afløbet vil blive lukket i god tid inden olie løber ud af afløbet. Virksomheden foretager inspektion af opsamlingsbassinet mindst 1 gang om måned, hvor vandoverfladen undersøges for tegn på olie. Desuden udtages der prøve af vandet i bassinet én gang årligt. De fundne koncentrationer i opsamlingsbassinet er meget små og uden betydning for Rugsted Bæk og Vejle Å-systemet. Ved større udslip, kan der ske overløb af brændstof til opsamlingsbassinet ved virksomhedens skel mod vest. Ved større mængder olie i olieudskilleren, vil der aktiveres en alarm. Ved alarm fra olieudskiller bliver opsamlingsbassinet inspiceret. I tilfælde af omfattende udslip vil der være behov for at alarmere beredskabet og miljøvagten, og sikre opsamling af så meget brændstof som muligt. Der kan også være behov for at alarmere de nedstrømsliggende dambrug. Risikogodkendelsen af virksomheden indeholder en række vilkår, som er med til at sikre at driften foregår uden væsentlig risiko for påvirkning af spildevandssystemet. Sikkerhedsledelsen i FDO arbejder målrettet med forebyggelse af uheld. Den almindelige, daglige drift forventes ikke at give anledning til overskridelse af de processpildevandsvilkår, der fremgår af udkastet til virksomhedens miljøgodkendelse. Råstoffer På området anvendes primært energi i form af el til pumpning, belysning og opvarmning. Endvidere anvendes diesel og benzin til persontransport. Der anvendes ca. 40 m 3 vand årligt, primært til sanitære formål. Under etablering af anlægget i 1977 har der været anvendt råstoffer, bl.a. sand og grus men da der er tale om VVM-redegørelse for et anlæg, der har været i drift i 33 år redegøres ikke for råstofforbrug under etableringen. 14

29 Naturen I olielagerets nære omgivelser er beskyttede naturområder undersøgt. Der findes fem kortlagte naturområder inden for 500 m fra skel til olielageret. De fem områder er: Et større engområde på 9,5 ha som ligger umiddelbart vest for olielageret. Arealet afgræsses af kreaturer og får. Den naturmæssige værdi af området vurderes som middel. En mose mod nord. Den naturmæssige værdi af området vurderes som middel til lav. 2 vandhuller, som har så lav en naturværdi, at de ikke længere skal være registreret som beskyttet natur. På virksomhedens område findes et opsamlingsbassin, som skal samle brændstof i forbindelse med uheld/udslip. Da den daglige drift ikke giver anledning til forurening, fremstår bassinet som en sø i landskabet. Den er omfattet af naturbeskyttelsesregler. Der er ingen habitatområder i nærheden eller nedstrøms olielageret, som kan risikere at blive påvirket af uheld eller den daglige drift af lageret. Vandløb nedstrøms olielageret (Rugsted Bæk) er naturbeskyttet, og der er risiko for påvirkning af vandløbet ved væsentlig udslip eller uheld på olielageret. I forbindelse med uheld kan der både ske udslip af olieforbindelse til virksomhedens opsamlingsbassin, og muligvis til Rugsted Bæk. Desuden kan der ved brand ske antændelse af vegetation ved mark og eng i nærheden af virksomhedens skel. Uheld af denne art har en meget lav sandsynlighed. Det er vurderet, at de etablerede sikkerhedsforanstaltninger, sikkerhedsledelse og den lave sandsynlighed for uheld, samlet set, er en god og tilstrækkelig sikring mod skader til nærliggende naturområder. En eventuel brand, der spreder sig, f.eks. til engområdet, forventes ikke at kunne give varige skader til området. Risiko for uheld FDO har i 2006 indsendt en anmeldelse af risikoforholdene ved olielageret i Rugsted. Anmeldelsen er sket i overensstemmelse med Miljøministeriets bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, også kaldet risikobekendtgørelsen. I forbindelse med anmeldelsen har FDO indsendt en sikkerhedsrapport. Som grundlag for sikkerhedsrapporten har FDO, ved hjælp fra deres rådgiver (COWI) gennemført risikovurderinger, med henblik på at forebygge uheld og udslip af olieprodukter fra olielageret. Der er med baggrund i anerkendte risikovurderingsmetoder udarbejdet en række rapporter, herunder en erfaringsrapport vedrørende uheld på olielagre, konsekvensberegninger vedrørende uheld med brand og udslip af brændstofdampe, samt en sårbarhedsanalyse, som ser nærmere på risiko for at uheld kan påvirke grundvand og overfladevand. Sikkerhedsrapporten indeholder en række oplysninger, som er nødvendige for, at risikomyndighederne (miljømyndigheden, Arbejdstilsynet og beredskabsmyndigheden) kan foretage en vurdering af, om risikoforholdene og forebyggelse af uheld er på et niveau, der kan accepteres. Med henblik på at opfylde virksomhedens sikkerhedsmæssige målsætninger har FDO udarbejdet en række procedurer, instruktioner og specifikationer. I alt findes der 50 styringsdokumenter, som medarbejdere på FDO skal efterleve. 15

30 Erfaringer med uheld på andre anlæg, samt uheldstyper I forbindelse med virksomhedens anmeldelse af risikoforhold i 2006, er der ved databasesøgning fundet 16 uheldstyper. Disse er fordelt på 10 eksplosioner, 4 lækager, 1 brand i en gassky og 1 overfyldning af en tank. Der er ikke fundet uheldstyper, som der ikke allerede var taget højde for i FDO s procedurer og instrukser. FDO har desuden udelukket, at der kan ske alvorlige gasskyeksplosioner (med skader på udstyr eller personer), som der er sket på store overjordiske benzinoplag. I FDO s sikkerhedsrapport er der diagrammer, der viser, hvordan forskellige typer af uheld kan udvikle sig. I disse diagrammer fremgår de enkelte forebyggende udstyr eller handlinger, som er med til at sikre mod uheld. Skulle et uheld få lov til at udvikle sig vil det typisk være i form af udslip af væskeformig benzin, jetfuel eller gasolie/dieselolie, eller af benzindampe. Når benzin strømmer ud i det fri, vil der primært dannes en pøl på jorden. Væskeformig benzin vil eventuelt blive antændt. Hvis udslippet er af kort varighed, vil branden kunne gøre skade på personer og eventuelt el-udstyr, men næppe på andet udstyr, der indeholder benzin eller gasolie, og dermed ikke forårsage nye uheld i nærliggende anlæg. En langvarig brand vil eventuelt kunne påvirke andet udstyr med indhold af benzin eller gasolie. Brændstof, der ikke antændes, vil, hvis det ikke løber i drænsystemet eller i opsamlingsbassinet, synke i jorden og med tiden forurene grundvandet. Vinden kan fordampe benzinen og føre den væk fra udslipsstedet. Denne benzindamp forventes at være antændelig hvis den har en koncentration i luften, som er halvdelen af hvad der kræves for at kunne eksplodere. Udslip af benzindampe vil, hvis det antændes, kunne give en kortvarig brand i luften, en såkaldt gasskybrand. Ved et større udslip vil en længerevarende gasbrand kunne opstå. Der kan også ske eksplosioner inde på olielagerets område. Figur:5 Orion Refinery, Norco, Louisiana, USA, Lynnedslag forårsager brand i kubikmeter lagertank med benzin. (kilde: Baggrundsrapport om miljøkrav til store olielagre Oplag af olieprodukter, Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr ). Konsekvensberegninger og sandsynlighed for uheld Der er gennemført konsekvensberegninger, der viser afstande fra uheldsstedet, ud til hvilket der kan forventes skader på udstyr eller personer. Dette kan også være uden for virksomhedens skel. Der er foretaget 15 beregninger, som omfatter uheld med antændelse af gasfaner, varmepåvirkning fra 16

31 brand, samt eksplosion med udslygning af udstyrsdele, samt trykbølger. Beregningerne med størst mulig virkning uden for virksomhedens skel er: overfyldning af en tank, eksplosion i en stor tank, udslip af dampe ved at et tanktag løfter sig på grund af for meget damptryk, samt et langvarigt overløb ved påfyldning af en tankbil. FDO s rådgiver COWI har beregnet risiko for at kunne dø for de mennesker, der opholder sig uden for virksomhedens skel. Beregningen angiver, at der samlet set for alle uheld er en risiko svarende til 1 dødsfald for hver 2,9 millioner år. Det risikoniveau som Miljøstyrelsen accepterer er 1 dødsfald for hver 1 million år. Risikoen er næsten tre gange mindre ved de nærmeste naboer til FDO Rugsted. Til sammenligning, er der eksempelvis ca. 350 gange større risiko for at dø i trafikken end for at dø af uheld på olielageret i Rugsted. Forebyggende foranstaltninger uheld FDO sikrer olielageret og omgivelserne mod alvorlige uheld ved bl.a. følgende tiltag: Anvendelse af internationalt og nationalt anerkendte konstruktionsmetoder Fokus i daglig drift på forebyggelse, f.eks. lækagekontrol, alarmsystemer samt inspektion af afløbssystemer. Computerstyret styring med overvågningssystem Nødstrømssystem, som kan opretholde styrestrømmen i tilfælde af totalt strømsvigt. Myndighedernes godkendelse af sikkerhedsforholdene og beredskabsplanlægning I 2008 har risikomyndighederne meddelt accept af FDO Rugsteds risikoforhold, efter en gennemgang af virksomhedens lovpligtige sikkerhedsrapport. Myndighederne (Vejle Kommune, Arbejdstilsynet og beredskabet, Vejle Brandvæsen) har ved deres accept af risikoforholdene anerkendt, at FDO med den udarbejdede Sikkerhedsrapport har klarlagt risikoen for større uheld samt godtgjort, at der findes et system på virksomheden til kontrol af denne risiko i acceptabelt omfang. FDO har en intern beredskabsplan. Der laves årlige brandøvelser og det kommunale beredskab kan altid få adgang til lageret for afholdelse af øvelser. På findes beredskabsmyndighedernes orientering til offentlighed om beredskabsplanlægning. Vejle Brandvæsen og Sydøstjyllands Politi har i fællesskab udarbejdet en ekstern beredskabsplan, der danner grundlag for egne aktiverings-, indsats- og alarmeringsplaner. Håndtering af en oliebrand og røgskyen fra den, beror på konkrete vurderinger i de konkrete situationer, ud fra omfanget af og typen af uheldet, samt de aktuelle vejrforhold. 17

32 Hovedforslaget beskrivelse af den eksisterende virksomhed Beskrivelse af Foreningen Danske Olielagre (FDO), samt olielageret ved Rugsted Foreningen Danske Olielagre (FDO) er en privat forening med medlemmer fra lagringspligtige selskaber. FDO er ejer af olielageret ved Rugsted. FDO s adresse er Landemærket 10, 5.sal, Postboks 2025, 1119 København K. Olielagerets adresse er Ammitsbølvej 96A, Rugsted, 7100 Vejle, matr.nr. 9f, Rugsted by, Ødsted. Foreningen ledes af en bestyrelse på 6 medlemmer. Derudover er tilknyttet en tilforordnet fra den ansvarlige minister, sædvanligvis en repræsentant fra Energistyrelsen. FDO ejer og driver i alt 17 depoter fordelt over hele landet. FDO ledes af en direktion placeret i København, og denne har det overordnede ansvar for samtlige installationer og deres drift, vedligehold og nykonstruktion. Under sig har direktionen 3 driftsmestre, som har det daglige ansvar for drift og vedligehold af lagrene fordelt på 3 geografiske områder i landet. Virksomhedens kontaktperson er direktør Svend West Hansen. FDO s website er FDO i Rugsted er etableret i 1977 som en del af Danmarks nationale olieberedskabslagre, som er omfattet af lov om pligtige lagre af mineralolie og mineralolieprodukter 4, samt bekendtgørelse om pligtige lagre af mineralolie og mineralolieprodukter 5. På etableringstidspunktet var der ikke krav om miljøgodkendelse af anlægget. Ændrede miljøkrav har medført, at aktiviteterne på FDO nu skal miljøgodkendes for første gang i overensstemmelse med reglerne i godkendelsesbekendtgørelsen 6. Der er ikke tale om ændring eller udvidelse af aktiviteterne. I forbindelse med miljøgodkendelsen er FDO omfattet af reglerne i VVM-bekendtgørelsen. Det medfører at der skal udarbejdes en VVMredegørelse. Store olielagre som denne er desuden omfattet af reglerne i risikobekendtgørelsen 7. Anlægget ved Rugsted FDO s anlæg i Rugsted blev etableret i Beredskabslageret er placeret i Vejle Kommune, nær Ammitsbøl sydøst for Rugsted. Lageret er placeret i et område med agerbrug nord, syd og øst herfor. Lageret er placeret på en bakkeskråning. Området vest for lageret er et lavtliggende engområde med drænkanaler. Et mindre vandløb (en øvre strækning af Rugsted Bæk) løber gennem engområdet fra syd mod nord. Landskabsforhold er nærmere beskrevet under kapitlet Landskab. Der er kun sket mindre tekniske ændringer siden opførelsen. Der er ikke planer om at ændre på de tekniske installationer eller om at nedlægge lageret. Lageret dækker et areal på ca. 9,4 ha. Lageret anvendes til oplagring af benzin, jetfuel, diesel- og gasolie med en samlet kapacitet på mere end tons fordelt på en række tanke. Endvidere findes mindre hjælpetanke. Samtlige tanke er delvist nedgravede samt dækket med jord. Lageret er forbundet med lageret i Håstrup mod sydvest og med Shell Raffinaderiet via en olierørledning. Mod 4 Lov nr af 20/ Lov om pligtige lagre af mineralolie og mineralolieprodukter. 5 Transport- og Energiministeriets Bekendtgørelse nr. 318 af 12/ om pligtige lagre af mineralolie og mineralolieprodukter 6 Miljøministeriets Bekendtgørelse nr af 13/12/2006 om godkendelse af listevirksomhed 7 Miljøministeriets Bekendtgørelse nr.1666 af 14/12/2006 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer 18

33 vest er lageret forbundet til NATO s forsyningssystem NEPS via en olierørledning. NEPS er her i Danmark drevet af Forsvarets Depot og Distribution FDD. Miljøministeriet ved Miljøcenter Odense er myndighed for rørledningerne og har fornyet tilladelsen til rørledningen den 21. september Olielagerets elektroniske overvågning er tilsluttet FDO s vagtbygning på afdelingen i Brovad, ved Fredericia. Lageret er omgivet af et trådhegn. Driftstider Daglig driftstid på anlægget er fra kl. 08:00 16:00. Det kan undtagelsesvis være nødvendigt med pumpninger i weekenden samt om natten. Indretning og drift af tankanlægget Virksomhedens produkter pumpes til og fra lageret gennem underjordiske rørledninger. Der er udleveringsfaciliteter på lageret til udlevering af produkter til tankbiler i krisesituationer. Der oplagres pt. kun diesel, men lageret kan anvendes til oplag af benzin, jetfuel, diesel- og gasolie. Driftsfaser Lageret befinder sig enten i en statisk, en dynamisk eller en reparationsfase. Statisk fase Når der ikke foregår produktbevægelser på depotet, befinder det sig i den statiske fase. Dette er helt klart den mindst risikobetonede fase. Der er ingen pumpeoperationer, og der sker stort set ingen afgasning fra tankene, da disse er forsynet med tryk/vakuumventiler. Virksomheden befinder sig stort set altid i den statiske fase, da det er et såkaldt passivt lager. Dynamisk fase I denne fase foregår der pumpninger til og fra lageret. Virksomheden befinder sig udelukkende i den dynamiske fase i forbindelse med udskiftning af produkter (såkaldt friskning ) eller udlevering af produkter i forbindelse med en krise. Læsserampen for tankbiler vil kun blive taget i brug i tilfælde af krig eller krisesituationer. Når læsserampen ikke er i brug, ledes regnvand til afløb for overfladevand. Når læsserampen skal bruges, ledes et evt. spild til en dobbeltvægget nedgravet tank, som tømmes med slamsuger. Læsserampen er indrettet til bundlæsning af tankbiler, og den gas, som fortrænges under læsningen, ledes til en skorsten. Reparationsfase Når der skal foretages reparationer eller nyinstallationer, vil disse som regel blive udført af udefra kommende håndværkere. Håndværkerne skal overholde de samme sikkerhedsregler som FDO s eget personale, hvorfor de får en grundig gennemgang af den del af FDO s Sikkerhedshåndbog, som er specielt udarbejdet for håndværkere og entreprenører. Det er altid FDO s eget personale, der har det overordnede tilsyn med arbejderne. Intet arbejde må påbegyndes, før der foreligger en arbejdstilladelse, og hvis der skal udføres varmt arbejde også en ildtilladelse. I reparationsfasen er anlægget som regel bemandet af en operatør. 19

34 Rørsystemer Rørledningerne er beskyttet mod korrosion (katodisk beskyttet). Der er installeret tryk-alarm på samtlige ledningsstykker mellem lagrene. Alarmerne er tilsluttet IT-systemet i vagtbygningen på lageret i en afdeling ved Brovad. På afdelingen i Rugsted kan man kun registrere alarmerne til de nærmeste depoter. Hovedtanke Tankene er bygget af beton og beklædt indvendigt med en stålforing, som er rustbeskyttet i bunden og ca. 1 m op ad siderne. Tankene er delvist nedgravet og dækket med jord. Der henvises til efterfølgende principskitse. Mellem stålforing og beton er indlagt et inspektionssystem, som også fungerer som drænsystem, hvis der opstår lækage. Drænsystemet ender i en pumpesump, hvor eventuel udsivning af olie vil opfanges og pumpes til olieudskiller. Under og omkring tankbunden er lagt et drænsystem, som skal forhindre vandtryk på tankbundens underside. Drænet er ført til inspektionsbrønd med automatisk styret drænpumpe. Afgangsledning føres via fælles olieudskiller til opsamlingsbassin. En lækage, som når frem til dette drænsystem vil kunne løbe frem til olieudskiller og opdages i forbindelse med inspektioner og den løbende monitering af niveaualarmer. Figur 6: Principskitse af jorddækket stål lagertank (kilde: Baggrundsrapport om miljøkrav til store olielagre Oplag af olieprodukter, Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr ). Hjælpetank Hjælpetankens opbygning svarer til lagertankene. Tankene anvendes ved produktskifte i forbindelse med import til lageret. Sloptanke Sloptanke er ståltanke, der ligger i tilknytning til manifoldområdet, (som er det område på anlægget, der fungerer som knudepunkt for rørsystemer til og fra tanke og eksterne lagre). Tankene anvendes til opsamling af drænet brændstof fra rørsystemer og ventiler. Mindre blandinger af forskellige brændstoftyper og bundfældede urenheder eller vand fra lagertankene pumpes til sloptankene. Sloptankene tømmes enten tilbage til lagertankene, hvis indholdets renhed gør det muligt, eller til tankbil for bortkørsel og destruktion. 20

35 Sloptanke er forsynet med suge- og påfyldningsstuds, pejlerør for manuel pejling, pejleapparat for automatpejling samt udluftningsrør med flame-arrestors. Sumptanke Sumptankene er ståltanke, der ligger i tilknytning til manifoldområdet. Sumptanke anvendes til dræn fra scraber trap (grisefang), overløb fra olietank i generatorhus og lignende. Både slop- og sumptankene er ud- og indvendig behandlet, samt tilsluttet det katodiske beskyttelsesanlæg. Alle tanke Det katodiske beskyttelsessystem, der forebygger korrosion i tankanlæg, er tilsluttet et målesystem i vagtbygningen. På samtlige tanke er installeret separat mekanisk høj-niveau-alarm. Ved høj-niveaualarm på lagertankene lukkes indgangsventilen til lageret (motoropererede ventil ved manifolden), hvorved pumperne stopper og der sendes signal til kontrolpanelet i vagtbygningen og videre til Brovad (centrale vagtbygning for FDO s depoter i Sydjylland). Der er monteret lynafleder på alle tankhuse med pumper. Manifold Manifolden (forgreningsrør) er opbygget på en betonplade, der drænes og afløbet ledes sammen med øvrige dræn til olieudskiller og derefter til opsamlingsbassin. Manifolden er overdækket. Scraper pit Scraper pit (grisefang) anvendes til afsendelse/modtagelse af rensebørster (rensegris), der sendes gennem NEPS-ledningen (det eksterne nordeuropæiske ledningsnet) for at holde de indvendige rørvægge rene. Scraper pit en er en del af manifoldområdet. Pumper Der er en række pumper på anlægget, hvor mængden af pumpet brændstof registreres. Der findes alarmsystemer for pumpet mængde og tryk i rørsystemerne. Læsserampe Tanklageret har læsserampe til udlevering af olieprodukter til lastbiler i krisesituationer. Læsserampen er befæstet med beton. Når læsserampen ikke er i brug, ledes regnvand til afløb for overfladevand. Ved aktivitet på læsserampen ændres afløbet ved manuel betjent ventil til opsamling i en nedgravet tank, således at eventuelt spild fra tankning vil blive opsamlet. Opsamlingstanken er forsynet med visuel overfyldsalarm. Der findes nødstop på lastepumpen. Brandbassin Til hjælp ved slukning af en eventuel brand er der etableret et 30 m 3 bassin, der altid står fyldt med vand. Vandet tages fra egen boring. Opsamlingsbassin Fra anlægget er der fald mod en konstrueret lavning, der fungerer som opsamlingsbassin for både overfladevand og et evt. større oliespild. Sider og bund består af jord. Flere steder er der bygget ledevolde for at styre overfladeafstrømningen samt for at minimere strømning over større arealer. Overfladevand opsamles og løber via olieudskiller til opsamlingsbassin. Bassinet fremstår som en 21

36 sø med overløb. Eventuelt spild af brændstof samles oven på vandspejlet i stedet for at sive ned i jord og til grundvand. Der er i 2008 etableret plastafløbsrende fra olieudskillerens afløb til bassinet. Renden skal sikre, at eventuel olie ikke nedsiver i jorden, inden det når til opsamlingsbassinet. Opsamlingsbassinet er etableret i 1977 som et lukket spildbassin, hvor overfladevand skulle nedsive. Da der i var problemer med store vandmængder meddelte Miljøstyrelsen i 1978 tilladelse til etablering af et afløb med forbindelse til Rugsted Bæk. Afløbet er etableret med en manuel betjent skydeventil og et sandfang på afløbsledningen, der er afsluttet med en frontmur af beton ved udløbet i Rugsted Bæk. Afløbet fra opsamlingsbassinet står altid åben og skal lukkes manuelt i tilfælde af uheld. Væskealarmer på anlægget sikrer, at der er tid til at få afløbet lukket inden, der løber olie ud af bassinet. I praksis vil den krævede maksimale reaktionstid for at få lukket afløbet være mange timer, formentlig helt op til eller mere end 10 timer. Opsamlingsbassinet har en kapacitet på 4000 m 3 og den maksimale mulige overfladestrømning mod bassinet er vurderet til at være 100 m 3 /time. Udstrømning fra brud eller lækage i én af hovedtankene vil foregår langsomt, da der er tale om jorddækkede tanke, hvor olien først skal sive igennem den jord, der omkranser tanken. Olieudskiller Der er på anlægget installeret en olieudskiller til opsamling af oliekomponenter fra anlægget. Olieudskilleren blev i slutningen af 90 erne udskiftet til en helstøbt og typegodkendt (VA godkendt) udskiller. Udskilleren består af en ståltank med polyurethanbelægning. Der er indbygget niveaualarm tilsluttet kontrolsystemet i vagtbygningen i Brovad. Ved større udslip, som giver anledning til et flow på mere end olieudskillerens maksimale ydeevne eller samlet opsamlingsvolumen, vil der være overløb af benzin/olie til opsamlingsbassinet. Ved ansamling af oliekomponenter i olieudskilleren, vil der aktiveres en alarm. Ved alarm fra olieudskiller inspiceres opsamlingsbassinet. Øvrige hjælpefunktioner Af øvrige hjælpefunktioner findes på området: Pumpehuse, generatorhus, vagtbygning, tankrensningsbassin, vandværk og nedsivningsanlæg for spildevand. Tankrensningsbassinet er ikke længere i anvendelse. Forbrug af råstoffer På området anvendes primært energi i form af el til pumpning, belysning og opvarmning. Endvidere anvendes diesel og benzin til persontransport. Der anvendes ca. 40 m 3 vand årligt, primært til sanitære formål. Grundvand fra egen boring anvendes kun til opfyldning af brandbassin. Vagtbygningen er tilsluttet et vandværk og den gamle boring hertil er for længst sløjfet. Under etablering af anlægget i 1977 har der været anvendt råstoffer, men da der er tale om VVMredegørelse for et anlæg, der har været i drift i 33 år redegøres ikke for råstofforbrug under etableringen. 22

37 Beskrivelse af virksomhedens produktion Der kan oplagres diesel, gasolie, jetbrændstof og benzin på området, dvs.. oplagring af fareklasse I III produkter. Der er begrænset pumpning på lageret. Produkterne udskiftes ca. hvert 3. år. Rengøring Tankrensninger sker ved brug af højtryksrenser og slamsuger. Der udledes ikke spildevand fra tankrensninger. Vandet opsuges og sendes til godkendt modtager. Lageret er bemandet få dage om ugen i forbindelse med pumpninger eller i forbindelse med vedligeholdelsesaktiviteter på depotet. Ved bemanding foretages visuel inspektion af tankene hver dag. Når der foregår pumpning på tankområdet, er der altid mindst en driftsmedarbejder, der overvåger pumpningen. Pumper i drift, samt manifold inspiceres hver anden time ved produktbevægelser. Er anlægget ubemandet, vil alarmer gå til FDO s anlæg i Brovad eller til et kvalificeret vagtselskab. En mere detaljeret gennemgang af virksomhedens indretning fremgår af udkastet til miljøgodkendelse, som er bilag i forbindelse med den offentlige høring i denne VVM-sag. Alternativer til anlægget Valg af placering af det eksisterende anlæg Da man tilbage i 1960 erne skulle placere olielagre i Danmark til dækning af beredskabet i henhold til lov nr. 342 af om det civile beredskab, var det vigtigt, at lagrene blev lagt på strategisk vigtige steder til mindst mulig gene for lokalbefolkningen. Samtidig var det vigtigt, at der blev en jævn fordeling ud over hele landet og at til- og afgang af produkter kunne ske så hensigtsmæssigt som muligt. Sidst men ikke mindst, skulle lagrene kunne kamufleres, så de ikke umiddelbart blev synlige i landskabet. Andre mulige placeringer Der er ikke i FDO s præsentation af alternativer angivet alternative placeringer af olielageret. Dette skal ses i lyset af, at der er tale om et eksisterende anlæg, som er meget omkostningsfuldt at flytte. Alternative metoder og udformning af anlægget Bedst tilgængelig teknik Ved bygningen af anlægget i Rugsted i 1970 erne blev der anvendt det, som på daværende tidspunkt var bedst tilgængelig teknik, og der blev anvendt anerkendte internationale normer og standarder. Ved alle arbejder i forbindelse med fremstilling og montering af rør anvendes i dag konstruktionsstandarder, der opfylder ANSI eller ASME, amerikanske nationale standarder for rørledningstransport af flydende kulbrinter. Alle FDO s lagre er klassificerede med hensyn til eksplosionsfare ( Exklassificerede ). Klassificeringen er udført med baggrund i danske brandtekniske foreskrifter, og klassifikationstegningerne har været forelagt Statens Brandinspektion for godkendelse. Ændringer 23

38 og vedligehold foretages i henhold til gældende internationale og danske standarder, inkl. ATEXdirektivet (som handler om de farer, der kan opstå i eksplosiv atmosfære). Da der fra Miljøstyrelsen er meddelt dispensation fra lovmæssige bestemmelser om begrænsning af udslip af dampe ved oplagring af benzin, er der ikke undersøgt alternative metoder til genvinding af benzindampe. Alternativ udformning af anlægget Da der er tale om et eksisterende anlæg, uden planer om ændringer af indretningen, er der ikke fra FDO s side præsenteret alternativer til udformning af anlægget. 0-Alternativet hvad sker der, hvis anlægget ikke opnår planmæssig tilladelse? FDO er underkastet eksisterende lovgivning om beredskabslagre og mindstelagre. En vis del af landets olielagre til imødegåelse af forsyningskriser, krig m.v. skal i henhold til lovgivningen være oplagret i specielle beskyttede lagre. Kun FDO og Forsvaret har sådanne beskyttede lagre. Rugsted lageret er og har hele tiden været et aktivt lager til denne dækning. Rugsted er pipelineforbundet (rørledning) til de øvrige lagre i Jylland Syd og kan forsynes fra Fredericia Havn. De investerede værdier i dette lager er et 3-cifret millionbeløb. En eventuel placering af et nyt lager er derfor ikke vurderet. Der er dog ingen tvivl om, at det vil være vanskeligt at finde en ny placering, ligesom omkostningerne ved lukning og opbygning af et nyt lager vil være et stort 3 cifret millionbeløb. Der skal også etableres pipeline (rørledning) til et eventuelt nyt lager fra en havn eller et andet FDO-lager, og hvis ellers man kan få grundejeres og miljømyndigheders tilladelse til en sådan, koster den som tommelfingerregel 4-5 millioner kr./km at etablere. Det vil være muligt at leje lagerkapacitet andre steder i landet til en estimeret pris på ca. 7 mil. kr./år, men dette vil kun være konventionelle overjordiske lagre og derfor ikke specielle beskyttede lagre. En lukning vil derfor give FDO problemer med at håndtere de nuværende lovmæssige krav om produkter i specielle underjordiske beskyttede lagre. Der er intet, der tyder på, at FDO's beholdninger vil blive reduceret i den kommende tid. Tværtimod er der indikationer på, at det er ønskeligt, at FDO fremover dækker en større del af selskabernes lagringspligt end i dag. Vurdering af alternativer Det vurderes, at den nuværende placering af olielageret kan accepteres ud fra følgende grundlag: Anlægget har eksisteret på lokaliteten i 33 år, uden hverken mindre eller større uheld. Der er en omfattende sikkerhedsledelse på anlægget, som mindsker sandsynlighed for alvorlige uheld og trusler mod grundvandet. Mens der er tale om et område med særlige drikkevandsinteresse, er der samtidig drænsystemer og detektionssystemer, der kan afsløre lækage og sikre hurtige indgreb mod udslip til jord, grundvand og overfladevand. Der er langt til samlet bebyggelse. En placering i det åbne land er i risiko sammenhæng en meget fornuftig placering, da den samfundsmæssige risiko (uheld med mange tilskadekomne) er meget lille. 24

39 Flytning eller lukning af anlægget er et meget omkostningsfuldt tiltag, ifølge FDO et stort 3- cifret millionbeløb. En lukning af anlægget med baggrund i nærværende VVM-sag vurderes at være ude af proportion med den risiko anlægget udgør overfor omgivelserne. 25

40 Beliggenhed og planlægningsmæssige forhold, samt lovgrundlag Beliggenhed Olielageret er ligger i landzone, som vist på kortet nedenfor. Tanklageret dækker et areal på ca. 9,4 ha. Arealerne i nærheden af lageret er primært åbent land, herunder landbrug samt beboelse. Figur 7: Placering af FDO sydøst for landsbyen Rugsted Nærmeste samlet bebyggelse er landsbyen Rugsted, ca. 700 m nordvest fra olielageret. Lageret ligger 1400 m syd for landsbyen Ammitsbøl. Nærmeste nabo bor umiddelbart øst for virksomheden, lige uden for virksomhedens skel. Der er 14 beboelser indenfor 500 m fra skel til olielageret. 500 m er den opmærksomhedszone, som kommunerne anvender ved risikovirksomheder, på baggrund af Miljøministeriets cirkulære nr. 37 af 20/ , om planlægning af arealanvendelsen indenfor en afstand af 500 m fra risikovirksomhed. FDO har hidtil betragtet 300 m fra midten af hver lagertank, som konsekvenszone (skadesafstand) i forbindelse med uheld. Denne zone er siden med baggrund i rådgivergennemgang af konsekvensberegningerne indskrænket til 290 m. I år er der desuden lavet en vurdering af hvor en sikkerhedszone bør placeres, med baggrund i beregninger af sandsynlighed for større uheld. Denne zone eller sikkerhedsafstand ligger både inden for virksomhedens skel og visse steder fra få meter op til 55m fra olielagerets skel. Planforhold Olielageret ligger i det åbne land, uden for områder med vedtagne lokalplaner eller kommuneplanrammer. Vejle Amt har den 27. september 1974 meddelt landzonetilladelse til lageret. Samtidig blev vejadgang til landevej nr. 510 (tidligere nr. 176) tilladt (Ammitsbølvej). Nærmeste område omfattet af kommuneplanrammer er landsbyen Rugsted. Her gælder Vejle Kommuneplan , Rammer for lokalplaner i afgrænsede landsbyer. Landsbyen ligger i landzone. Landsbyens anvendelse er fastlagt til boligformål, offentlige og private institutioner, samt mindre erhverv der ikke er til gener for omgivelserne. Lovgrundlag og anvendte vejledninger Under afsnittet Referencer, sidst i redegørelsen, er angivet den lovgivning og de vejledninger, der er relevant for den samlede sagsbehandling for FDO Rugsted. 26

41 Den vigtigste lovgivning og de vigtigste vejledninger relevant i forbindelse med behandling af denne VVM-sag er følgende: - Planloven - VVM bekendtgørelsen - VVM vejledningen - Miljøbeskyttelseslov - Risikobekendtgørelsen - Cirkulære nr. 37 af 20/ , om planlægning af arealanvendelsen indenfor en afstand af 500 m fra risikovirksomhed. - Naturbeskyttelsesloven. - Miljømålsloven - Jordforureningsloven - Vandforsyningsloven Af særlig interesse er Cirkulære nr. 37 af 20. april 2006 Cirkulære om planlægning af arealanvendelsen indenfor en afstand af 500 m fra risikovirksomhed. Cirkulæret pålægger kommunen en planlægningsopgave omkring nye og eksisterende risikovirksomheder. Cirkulæret siger følgende:. kommunalbestyrelsen inddrager risikovurderinger i forbindelse med kommune- og lokalplanlægningen. Mange risikoanlæg er ikke i kommuneplanen forsynet med udlæg af sikkerhedszoner, som angiver begrænsninger i naboarealernes anvendelse. Det er derfor vigtigt, at kommunerne i forbindelse med ændringer af kommuneplanen samt ved udarbejdelse af lokalplaner altid inddrager spørgsmålet om risikoforholdene i planovervejelserne. Kommunalbestyrelsen skal inddrage hensynet til risikoen for større uheld i planlægningen forud for fastlæggelse af bestemmelser for arealanvendelsen i en kommune- eller lokalplan, som omfatter arealer, der ligger nærmere end 500 m fra en virksomhed, som er omfattet af bekendtgørelse nr af 18. november 2005 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. For nye og eksisterende risikovirksomheder er der derfor, som udgangspunkt, en generel planlægningszone på 500 m omkring virksomheden. Der skal tages konkret stilling til omfanget af sikkerhedsafstanden (sikkerhedszonen), inden for hvilken nye følsomme anvendelser ikke bør etableres. Ligeledes i Arbejdstilsynets vejledning om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, står der I forbindelse med eksisterende risikovírksomheder og i det omfang det er muligt bør planmyndighederne ved kommende revisioner af gældende planer sikre, at der opretholdes en passende afstand mellem de pågældende virksomheder og følsomme arealanvendelser som f.eks. boliger. Planmyndigheden skal foretage høring af miljømyndigheden og redningsberedskabet ved planlægning omkring risikovirksomheder. Tilsvarende skal miljømyndigheden, redningsberedskabet eller Arbejdstilsynet underrette planmyndigheden, hvis de bliver opmærksomme på forhold, af betydning for vurdering af virksomhedens risikomæssige forhold. 27

42 Anbefaling vedrørende planforhold - Nye planforhold ved miljøgodkendelse af risikovirksomhed Miljøgodkendelsen og VVM-vurderingen af FDO Rugsted medfører, at der skal vedtages et kommuneplantillæg. Plantillægget skal indeholde et arealudlæg der er tilstrækkeligt stort for olielageret. Det betyder, at der er behov for udlæg af arealer i form af en sikkerhedszone, som forhindrer, at der etableres nye følsomme anvendelser tæt på olielageret. Eksempler på følsomme anvendelser er nye boliger, daginstitutioner, skoler og lignende. Da en beslutning om, hvor sikkerhedszonen skal ligge, er meget afhængig af uheldskonsekvensberegninger og vurdering af sandsynligheder for uheld, er grundlaget for udregning af sikkerhedszonen lagt under kapitlet Risiko for uheld. Der henvises derfor til dette kapitel for en nærmere gennemgang af konsekvenser for uheld og fastlæggelse af en sikkerhedszone. Det er vurderet, at en sikkerhedszone som følger fra olielagerets skel og mod øst og sydøst rækker maksimalt ca. 60 meter uden for skel er tilstrækkelig for at forhindre skader på mennesker og materialer i forbindelse med et stort uheld på olielageret. Vurderingen er baseret på de udarbejdede isorisikokurver som FDO leverede til Vejle Kommune. Sikkerhedszonen angives nedenfor: Figur 8: Sikkerhedszonen, samt mulige skadesafstand omkring FDO, Rugsted. Inden for sikkerhedszonen befinder der sig 1 beboelse og 3 matrikler med jordbrug. Inden for den mulige skadesafstand er der 4 beboelser og 20 matrikler med græsning og jordbrug. Inden for sikkerhedszonen må der ikke etableres nye følsomme anvendelser, såsom boliger, institutioner, o.l. Såfremt der i fremtiden ønskes etableret større følsomme anvendelser (samlede boligområder, institutioner, o.l.) inden for skadesafstanden, bør der foretages en nærmere vurdering af risikoforholdene i dialog med risikomyndighederne og FDO, herunder en vurdering af samfundsrisiko (risiko for mange dødsfald). 28

43 Arkæologiske og kulturhistoriske interesser, samt friluftsliv Anvendte metoder og datagrundlag Der er indhentet udtalelser fra Vejle Museum, samt Vejle Kommunes natur- og miljøforvaltning. Desuden er der anvendt kortlægningen i det kommunale geografiske informationssystem (GIS) og på Kulturarvsstyrelsens netdatabase Beskrivelse af arkæologiske og kulturhistoriske interesser, samt friluftsliv Der er ikke på den matrikel, hvor olielageret ligger, registreret kulturhistoriske minder, beskyttede diger eller fortidsminder. Der er ikke på denne matrikel eller i næromgivelserne registreret bygninger som har betydning for den arkitektoniske kulturarv. Fortidsminder Da de værste følger af et uheld vil kunne forventes at have en afgrænsning 300 m fra kilden til uheldet (f.eks. en brændende olietank) er der set nærmere på kulturhistoriske minder i dette område. Indenfor 300 m omkring virksomhedens matrikel er der registreret fire kendte fortidsminder, jf. efterfølgende figur. Figur 9: Kulturarvskort (bearbejdet af Vejle Kommune), kilde: Der findes 2 overpløjede gravhøje, hvor der i den nordlige er fundet et gravkammer og i den østlige er fundet mange sten og tre urner. Der er desuden kortlagt affaldsgruber med keramik fra første del af førromersk jernalder ( f.kr.). Kogegruben mod øst markerer, at der er fundet ildsteder fra enten den yngre bronzealder eller mere sandsynligt ældre jernalder. Det har formentlig været en jernalder boplads. I februar 2008, i forbindelse med en vurdering efter naturbeskyttelseslovens 3 vedr. tilladelse til oprensning af opsamlingsbassinet på virksomhedens matrikel, har Vejle Museum ikke haft bemærkninger til oprensningen. Generelt gælder det, at gravearbejdet standses og Vejle Museum kontaktes, såfremt der findes tegn på arkæologiske eller kulturhistoriske emner. 29

44 Beskyttede diger og rekreative interesser Inden for den skadesafstand som FDO s konsekvensberegninger har identificeret findes 6 beskyttede diger. Disse diger er sandsynligvis kulturhistoriske minder om udskiftningstiden, tiden fra sidst i 1400-tallet og frem, hvor den enkelte gård fik sine jorder samlet under ét hegn. Denne nye fordeling markerede man med nye hegn. Mange af disse jorddiger stammer fra tiden omkring Digerne kan, ud over deres historiske interesse, også være vigtige levesteder for små dyr og planter. Ud fra foreliggende viden om beskyttede arter i nærområdet, vurderes der ikke at være behov for en særlig kortlægning af digerne. Fra fotoet nedenfor kan tydeligt ses, at anlægget er etableret inden for rammerne af 2 beskyttede diger. Digerne må ikke ændres eller flyttes, uden at der er opnået dispensation efter reglerne i Museumsloven. Figur10: Beskyttede diger inden for 300 m af FDO s olielager Der er ikke inden for en mulig skadesafstand på maksimalt ca. 250 m fra skel kendte rekreative interesser, f.eks. offentlige stisystemer. Konklusion - Arkæologiske og kulturhistoriske interesser, samt friluftsliv Da der er tale om et etableret anlæg, hvor der ikke er planer om anlægsarbejde, og hvor sandsynligheden for uheld er meget lavt, vurderes det, at der ikke er anledning til bekymring for kulturarv af arkæologisk eller kulturhistorisk betydning. Ligeledes er det vurderet, at der ikke er mulighed for påvirkning af frilufts- eller rekreative interesser. 30

45 Luftforurening, lugt, støj og trafik Anvendte metoder og datagrundlag Der er anvendt data fra Miljøstyrelsen, samt fra den faglige litteratur, herunder BREFnoter fra EU-kommissionen og Miljøstyrelsens vejledninger. Der henvises til referencelisten bagest i denne redegørelse. Indholdet i dette kapitel tager desuden udgangspunkt i olielagerets miljøansøgning, og udkastet til miljøgodkendelsen. Beskrivelse af luftforurening og lugt Der er ikke registreret lugtklager i omegnen af olielageret. Det vurderes, at den normale drift af olielageret ikke vil kunne give anledning til lugtgener ved eller omkring olielageret. Luftforurening fra driften af olielageret stammer fra udslip af dampe, primært når der sker tømning og påfyldning af tanke via de rørledninger, som forbinder lageret til eksterne lagre. I forbindelse med uheld kan der ske luftforurening i omgivelserne i form af dampe fra brændstof, og støv fra ufuldstændig forbrænding af antændt brændstof. Emission af flygtige organiske forbindelser (VOC) FDO s største bidrag til påvirkning af luftmiljøet er emissioner af benzindampe. Benzindampene er flygtige organiske forbindelser (VOC er), som sammen med bl.a. kvælstofoxider (NOx) bidrager til fotokemisk ozondannelse (O 3 ) og dermed fotokemisk smog nær jordoverfladen. Ozon og smog er giftige luftarter, i særdeleshed giftig for planter, men kan også angribe åndedrætsorganernes slimhinder hos mennesker og dyr, samt skade byggematerialer. VOC/ozon er samtidig grænseoverskridende luftforureningsarter, samt drivhusgasser. VOC- emissioner bidrager indirekte til drivhuseffekten. Endelig er benzinprodukter sammensat af kulbrinter, der i sig selv er sundhedsskadelige og indeholder stoffer, som er klassificeret som sundhedsskadelige, herunder det kræftfremkaldende stof benzen. Lidt om VOC VOC er en forkortelse for flygtige organiske forbindelser (Volatile Organic Compounds). Velkendte eksempler på VOC er damp fra tankning af benzin og diesel, samt opløsningsmidler i maling. Den samlede emission af VOC (som NMVOC, dvs. VOC uden metan indberegnet) i Danmark i 2008 var ca tons, heraf ca tons diffuse emissioner fra anvendelse og oplag af brændstof. Mindre raffinaderier, som har gennemført væsentlige reduktioner, kan fortsat have VOC emissioner, der ligger i omegnen af 3000 tons pr. år. Der er sket væsentlige reduktioner i flere sektorer gennem årene (ikke mindst i anvendelse af opløsningsmidler), således at de samlede årlige emissioner er faldet med ca tons siden Kilde: Lageret har en kapacitet til opbevaring af mere end tons benzin og gasolie/diesel samt jetfuel. Emission fra lageret følges årligt i forbindelse med et internt grønt regnskab. Emission forekommer som følger af pumpning, specielt når tankens indhold skal fornyes samt i forbindelse med tankinspektioner med frekvens af 10 år. Det er selve pumpningen af benzinprodukter fra et lager til et andet der giver anledning til emission af benzindampe. Det skyldes, at der ved påfyldning af tankene sker en fortrængning af de dampe, der er i tankene fra tidligere oplag, ligesom der sker en mindre fordampning og fortrængning fra det nye produkt. Emissionerne medfører dermed også et mindre produkttab. 31

46 Derimod er emissionerne ubetydelige under selve oplagringen, fordi tankene er underjordiske og forholdsvis kolde. Temperaturen svinger mellem 8 og 15 grader. Tankenes ventilation er endvidere udstyret med tryk/vakuum ventiler, hvilket begrænser emissionen. Emissionen fra gas- og dieselolien foregår i princippet efter samme mønster, men er en faktor på tæt ved 10 gange mindre end emissionen fra benzin på grund af et lavt damptryk ved normal temperatur. Der er ikke andre væsentlige kilder på depotet, som kan bidrage til luftforurening. Ud fra en antagelse om gennemsnitlig udskiftning af indholdet i tankene hvert 3. år, har FDO beregnet, at den årlige emission af VOC fra hver af deres passive olielagre i Danmark er ca. 9,7 tons. Med de anvendte tryk-vakuumventiler svarer dette til en emissionsreduktion på ca. 60% i forhold til tanke uden tryk-vacuumventiler. Nye og renoverede tanke, der overholder benzindampbekendtgørelse vil forventes at have endnu mindre emission, svarende til en reduktion på mere end 90% i forhold til ældre tanke uden tryk-vakuumventiler. Dette svarer til en emission på mindre end 3 tons VOC per år. Olielager uden tryk-vakuumventiler Olielager med tryk-vakuumventiler (FDO) Olielager med genvindingsanlæg 24,3 tons VOC per år 9,7 tons VOC per år 2,4 tons VOC per år Tabel 1: Sammenligning af olielager med og uden reduktion af VOC emission Hvad siger gældende love og vejledninger? Miljøstyrelsens vejledning angiver, at tanke med indhold af diesel/gasolie kan nøjes med anvendelse af tryk-vacuumventiler til begrænsning af emissioner. Eksisterende og nye tanke til oplagring af benzin bør forsynes med et genvindingsanlæg eller lignende udstyr, som kan begrænse afdampning med mellem 90 95% sammenlignet med tanke der kun er forsynet med tryk-vacuumventiler. Tilsvarende kræver Bekendtgørelse om begrænsning af udslip af dampe ved oplagring og distribution af benzin 8, at benzinlagre genvinder damp eller formindsker fordampningen, svarende til reduktioner på mindst 90% i sammenligning med fordampning fra tanke med tryk-vaccumventiler. Tanklageret er omfattet af benzindampbekendtgørelsen. Med baggrund i en ansøgning fra FDO, har Miljøstyrelsen den 30. marts 2001 meddelt FDO dispensation fra kravene om genvinding af dampe. Dispensationen gælder for en række anlæg der tilhører FDO, heriblandt anlægget ved Rugsted. I Miljøstyrelsens dispensation er der givet følgende begrundelse: Et fast genvindingsanlæg til passive lagre som dem tilhørende FDO vil være overordentligt dyrt, ca. 10 mio. kr. pr. lager. (det noteres at omkostningen er mindre nu end da Miljøstyrelsen traf afgørelsen ca. 6 mio. kr. per genvindingsanlæg). Der findes ikke mobile genvindingsanlæg på markedet (på tidspunktet for dispensationen). Det er ikke teknisk muligt at holde et fast genvindingsanlæg fuldt funktionsdygtigt, da dette kræver regelmæssig drift. 8 Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 14. december 2006 om begrænsning af udslip af dampe ved oplagring og distribution af benzin (tidligere nr. 852 af ). 32

47 Den afgørende begrundelse er, at emissionen er så lille (10 tons pr. år i gennemsnit), at udslip kun sker i gennemsnit hver 3. år fra hver tank, samt at lagre er placeret i det åbne land med stor afstand til beboelser. En klar begrundelse for at et eventuelt genvindingsanlæg skulle være mobilt frem for stationært er, at der kan opstå længere perioder, hvor der kun er dieselolie oplagret på hele olielageret. En passiv beholdning af eksempelvis diesel medfører ikke nævneværdige emissioner af VOC. Lidt om benzen Benzen emitteres især fra benzindrevne biler. Mere end 90% af benzenemissionen i Danmark stammer fra benzin. Det findes i motorbenzin sammen med en række andre aromater, f.eks. toluen, ethylbenzen og p-, m- og o-xylen. Den samlede mængde aromater i motorbenzin er 40-50%, afhængig af benzinkvaliteten. Det maksimalt tilladelige benzenindhold i Danmark er 5%. I praksis er det lavere; i 1994 var det 3-4% for 95 oktan, men dette er gradvist blevet reduceret til under 1% i 1998 for at kunne opfylde de nye EU-krav på 1% fra Benzen har i de kendte koncentrationer ingen akut effekt. Derfor opererer man kun med akkumuleret eksponering, f.eks. i form af grænseværdier for årsmiddelkoncentrationen. WHO har udregnet livstidsrisikoen for at få leukæmi afhængig af de luftkoncentrationer af benzen befolkningen er udsat for. Målinger fra Danmark har vist, at der i landdistrikter er en årsmiddelkoncentration på ca. 0,1 µg/m 3 benzen i luften og i byer mindre end 10 µg/m 3 selv på de mest forurenede gader. En arbejdsgruppe har for det storkøbenhavnske område beregnet, at den i 2000 aktuelle koncentration af benzen i udeluften vil medføre ca. ½ ekstra leukæmitilfælde pr. år. Kilde: Miljø- og Energiministeriets og Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe for udendørs luftforurening, Status pr. august, Brand I forbindelse med uheld eller brand i olielageret, f.eks. brand i en enkelt tank (der er den største af de identificerede uheldsrisici, som er omtalt i kapitlet Risiko for uheld ) vil der kunne forekomme emission af dampe fra benzin eller dieselolie, samt emission af støv i form af ufuldstændig forbrændt brændstof. Især støvindholdet i sort røg fra brand på et olielager kan give anledning til sundhedsmæssig fare. Beredskabsplanlægningen handler blandt andet om, at få slukket en brand i et olielager så hurtigt som muligt. En oliebrand kan primært give anledning til emission af følgende stoffer i omgivelserne: Støv (uforbrændt kulstof), Polycykliskaromatiske kulbrinter (PAH), Flygtige organiske forbindelser (VOC), små mængder af karbonyler (f.eks. formaldehyd og acetone), kuldioxid (CO2), kulmonoxid (CO), lidt svovldioxid og svovlsyre, hvis der er svovl til stede i brændstof. Ved en konstant brand i f.eks. en dieseloliepøl som dækker et område på 500 m 2 vil der kunne forventes tilstedeværelse af farlig røg i en afstand mellem 3,3 og 7,3 km fra branden. 9 Beredskabet vil normalt anbefale borgerne at holde døre og vinduer lukket, i forbindelse med en brand på et industrianlæg af denne type. Samtidig er der oftest ikke tale om konstant forbrænding, da beredskabsplanlægning ved et olielager handler om at få slukket branden hurtigst muligt. Røgen må forventes at blive fortyndet med luften, meget afhængig af vejrforholdene. Beredskabet forventes at varsle, at de nærmeste beboere i området skal gå indendørs, lukke døre og vinduer og standse ventilation. Senere vil der kunne opstå et eventuelt behov for evakuering. Inden man når så 9 Studies of Emissions From Oil Fires, Merv Fingas, Joe Mullin, m.fl., artikel #133 fra International Oil Spill Conference,

48 langt, vil der blive forsøgt at slukke oliebranden med skum. Brand i en enkelt tank vil normalt forventes at blive håndteret, uden at der bliver behov for evakuering i området. I undersøgelsesrapporten vedrørende den massive oliebrand ved Buncefield, England i 2005 står, at der fra røgskyen ikke kunne konstateres sundhedsmæssige effekter og heller ikke effekter på flora og fauna. Den store spredning af røgskyen ved denne katastofe, og dvs., gavnlige meteorologiske forhold, hindrede opståen af skadelige koncentrationer fra røg ved jordoverfladen, samt koncentreret nedfald, som ville kunne være forekommet i forbindelse med nedbør. Håndtering af en oliebrand og røgskyen fra den beror på konkrete vurderinger i de konkrete situationer, både omfanget af og typen af uheldet, samt de aktuelle meteorologiske forhold. Vurdering - luftfourening VOC er den luftforurening, der er mest relevant at forholde sig til i forbindelse med denne redegørelse. Sandsynligheden for uheld med brand er meget lavt, og der er opbygget en effektiv forebyggelse i form af et sikkerhedsledelsessystem. Dette er nærmere omtalt under Risiko for uheld. I forbindelse med udenrigsministeriets underretning af Folketingets Europaudvalg i 2009 har ministeriet i et grundnotat forklaret, at der i Clean Air for Europe (CAFE) programmet er udviklet som en metode til værdisætning af omkostningerne af skadevirkningerne ved et ton forurenende stof. CAFE-programmets beregning af værdien af den skadelige effekt af flygtige organiske forbindelser (VOC) giver en samfundsmæssig omkostning på Euro pr. ton VOC (svarende til mellem kroner pr. ton). Beregningen medtager indvirkningen af ozon på menneskers sundhed og på afgrøder, men medtager ikke effekten af benzen på menneskers sundhed og effekten af ozon på skove og det naturlige miljø. Dermed, ifølge ministeriet, overstiger de samlede miljømæssige gevinster fra genvinding af VOC det beregnede. Ud fra disse data kan man udregne og konkludere, at den samlede samfundsmæssig omkostning ved VOC-emissionen fra FDO Rugsted til mellem kroner årligt, eventuelt mere. Da der fra Miljøstyrelsen er meddelt dispensation fra lovmæssige bestemmelser om begrænsning af udslip af dampe ved oplagring af benzin, er der ikke undersøgt alternative metoder til genvinding af benzindampe. Beskrivelse af støj og trafik Lagerets største støjkilde er 1 dieselmotor som driver nødstrømsanlægget (generatorerne). Den kører imidlertid kun 1 time hvert kvartal under afprøvning og står i et underjordisk rum, der kan aflukkes, og den kan således ikke give anledning til væsentlig ekstern støj. Andre væsentlige støjkilder er pumperne. Hovedparten af lagerets pumper er placeret inde i tankhusene, hvorved eventuel støj er kraftigt dæmpet. Lageret har endvidere få pumper stående i det fri, men de medfører ikke støjgener eksternt. Der er meget lidt trafik på området samt til- og fra området. Der er højst tale om få biler eller håndværkerbiler pr. dag. Støjemissionen er ikke målt eller beregnet for anlægget, da de få perioder med støjende aktiviteter vurderes at have underordnet betydning for omgivelserne. 34

49 Konklusion - Luftforurening, lugt, støj og trafik Luftforurening og lugt Virksomhedens normale drift vurderes ikke at give anledning til lugtgener i omgivelserne. Da Miljøstyrelsen har meddelt dispensation fra de nationale krav vedrørende genvinding af benzindampe kan det i denne redegørelse antages, at der på national plan er taget højde for de miljømæssige konsekvenser og den samfundsmæssige betydning af emissionen. Vejle Kommune har i udkastet til miljøgodkendelsen af olielageret fastsat et vilkår om, at emission af VOC fra tanke begrænses mest mulig. Det gøres med de metoder, der er tilgængelige, når der med baggrund i Miljøstyrelsens dispensation, ikke foretages genvinding af dampe. Det anbefales, at der laves en årlig opgørelse over tab af produkt, således at der kan laves et mere præcist skøn over diffuse emissioner af VOC fra olielageret. Et sådant krav er indbygget i Vejle Kommunes udkast til miljøgodkendelse af olielageret. FDO laver et grønt regnskab for samtlige af deres lagre. De passive lagre indgår derfor i virksomhedens samlede opgørelser. Støj og trafik Støjemissionen er ikke målt eller beregnet for anlægget, da der er tale om et passivt lager uden regelmæssige, støjende driftsaktiviteter. Det vurderes at støj fra olielageret ikke har betydning for omgivelserne. Landzonetilladelsen fra 1974 har taget højde for, at der i krisesituationer vil kunne opstå en del lastbiltrafik i forbindelse med udlevering af brændstof fra olielageret. Da kriser pr. definition er ret uforudseelige, har Vejle Kommune i forbindelse med denne VVM-redegørelse ikke krævet en nærmere kortlægning af omfanget af transport. 35

50 Landskab Olielageret er placeret i Vejle Kommune, nær Ammitsbøl sydøst for Rugsted. Lageret er placeret i et område med agerbrug mod nord, syd og øst. Området vest for lageret er et lavtliggende engområde med drænkanaler. Et mindre vandløb (Rugsted Bæk) løber gennem engområdet fra syd mod nord. Lageret er placeret i et område med en oprindelig terrænkote gående fra ca. +80 m DNN til ca. +65m DNN med fald mod vest. En terrænregulering er sket under opførelsen af lageret, således at lagerområdet i dag har et terræn svingende fra ca. +63,5 m DNN i den vestlige placerede opsamlingsbassin til ca. +82 m DNN mod øst. Med de etablerede bakker, over de underjordiske tankanlæg, svarer dette til 2-8 m over det omgivende terræn. Op gennem 80 erne og 90 erne er arealet blevet tilplantet med buske og træer, sådan at det ikke er synligt som olielager i landskabet. I dag fremstår det som skov i det åbne land. Figur 11: FDO s afdeling, Rugsted, set fra engområdet vest for lageret. I alle retninger ligner området skov, i et åbent landskab. Påvirkning af landskab - Kort- og langsigtede virkninger på miljøet Anlæggets etablering har ændret landskabet i området. Der er dog ikke tale om ændring i negativ retning. Tværtimod kan beplantning med træer og busker betragtes som en positiv udvikling for dyre- og planteliv i området. Indhegning af olielageret forhindrer fri bevægelighed for større dyrearter, f.eks. hovdyr som rådyr og krondyr. Konklusion - landskab Det vurderes, at visualisering af anlægget i landskabet ikke er nødvendig. Dette begrundes med følgende: Anlægget blev etableret i 1977 i overensstemmelse med en landzonetilladelse. Anlægget er blevet skjult i landskabet ved hjælp af mindre bakker og beplantning af området med busker og træer. Der er sket en landskabsforandring fra skrånende, åben landbrugsjord til bakket skovområde, hvilket vurderes at være en udvikling, der passer godt ind i det omgivende landskab. Det vurderes, at der ikke er behov for afværgeforanstaltninger i forhold til anlæggets påvirkning af landskabet. 36

51 Socioøkonomiske påvirkninger - Befolkning og materielle goder Risiko for uheld Sikkerhedsrapporten for olielageret angiver en mulig skadesafstand ved uheld på ca m fra virksomhedens skel i forbindelse med de alvorligste uheldstyper. Inden for denne påvirkningszone findes der 4 husstande, dyrket agerjord, samt græsningsarealer for bl.a. kvæg og får. Udlæg af sikkerhedszoner omkring risikovirksomheder medfører restriktioner på, hvad der må foregå inden for sikkerhedszonen. Som regel er der tale om, at der ikke må forekomme følsomme areal anvendelser, f.eks. i form af udstykning til nye boliger eller etablering af institutioner, hvor der sker ophold af mange mennesker. Eksempler på institutioner er: hospitaler, plejehjem, børnehaver, vuggestuer og skoler. Sikkerhedszoner har som regel ikke indflydelse på brugen af eksisterende boliger inden for zonen, hvis ikke der ændres på ejendommen på en sådan måde, at der etableres yderligere nye boliger i sikkerhedszonen. Ifølge lokale ejendomsmæglere vil udlæg af sikkerhedszone omkring en risikovirksomhed formentlig få økonomisk betydning for de ejendomme, der ligger inden for sikkerhedszonen. Restriktionerne kan medføre færre købere til en ejendom, samt en reduktion i ejendomsværdien. Omfanget af de økonomiske konsekvenser for grundejere beror på skøn og en konkret analyse af de enkelte ejendomme. Sikkerhedszonen er så lille, at der kun er tale om en enkelt bolig, hvis opholdsarealer ligger inden for sikkerhedszonen. Der forventes ikke påvirkninger af mennesker, dyr eller materielle værdier (f.eks. huse og afgrøder) under olielagerets normale drift. Det er udelukkende i forbindelse med et meget usandsynligt uheld, at der kan ske påvirkninger ud til ca. 250 m fra olielagerets skel. I værste fald kan et uheld forårsage dødsfald på mennesker og dyr, der opholder sig inden for de 250 m. Desuden vil der kunne ske skade i form af brand i eksempelvis afgrøder eller huse inden for dette område. Det kan ikke udelukkes at en markbrand kan brede sig uden for dette område, men det forventes at blive hurtigt slukket af brandvæsenet. I kapitlet om risiko for uheld er det nærmere beskrevet, hvor lille risikoen er for at væsentlige uheld med alvorlige konsekvenser kan opstå. Da der er tale om sandsynligheder på eller mindre end 1 gang i 1 million år, er der tale om acceptabel risiko. Dette skal ses i sammenhæng med de risici mennesker normalt udsætter sig for i samfundet (f.eks. kørsel i bil), hvor sandsynligheden for skade og dødsfald er større end 1 gang i 1 million år. Der henvises til kapitlet om risiko for uheld for en nærmere drøftelse af risici i samfundet. Luftforurening I kapitlet Luftforurening, lugt, støj og trafik er der redegjort for de samfundsmæssige omkostninger ved emission af VOC. Det er vurderet, at den samlede samfundsmæssige omkostning ved VOCemissionen fra FDO Rugsted til mellem kroner årligt. Påvirkning Socioøkonomiske forhold - Befolkning og materielle goder - Kort- og langsigtede virkninger Udlæg af sikkerhedszonen i kommuneplanen kan komme til at påvirke ejendomsværdier i nærområdet omkring olielageret. Det vurderes, at en nærmere præcisering af, hvor meget og hvor langt fra olielageret en påvirkning kan forventes, er uden for rammerne af denne VVM-redegørelse. Påvirk- 37

52 ningen vil være afhængig af den enkelte købers og ejendomsmæglers skøn i den enkelte situation og ejendomsmarkedets vilkår vil desuden have en indflydelse på ejendomsprisen. VOC emissionen fra olielageret har sundhedsmæssige og økonomiske omkostninger, der indgår i de nationale vurderinger af de samlede omkostninger fra luftforurening i Danmark, EU og internationalt. Der er ikke nærmere definerbare lokale påvirkninger. Konklusion - Socioøkonomiske forhold - Befolkning og materielle goder Det vurderes, at det ikke ved den kommunale planlægning er muligt at afværge eventuelle påvirkninger af ejendomsværdien for de ejendomme, der kommer til at ligge inden for sikkerhedszonen. Samtidig er det heller ikke muligt, på baggrund af den foretagne sikkerhedsrapportering, at reducere omfanget af sikkerhedszonen. Det kan ikke udelukkes, at senere revisioner af sikkerhedsdokumentationen og virksomhedens forebyggende arbejde kan medføre øget sikkerhed og reducerede skadesafstande ved de kendte uheldsscenarier. Det vurderes, at det ikke ved den kommunale planlægning og myndighedssagsbehandling er muligt at reducere de socioøkonomiske omkostninger forbundet med emissionen af VOC fra olielageret. Der er tale om emissioner, der er reguleret gennem nationale tiltag, herunder ved afgørelser truffet af Miljøstyrelsen. 38

53 Jord, grundvand og overfladevand Anvendte metoder og datagrundlag I forbindelse med udarbejdelse af sikkerhedsrapporten for virksomheden, efter kravene i risikobekendtgørelsen, har det rådgivende firma COWI udarbejdet en sårbarhedsanalyse for FDO s olielager ved Rugsted. Sårbarhedsanalysen har til formål at vurdere risikoen for forurening af jord, grundvand og overfladevand, med baggrund i viden om de geologiske, hydrogeologiske og overfladevandsforhold i området. Analysen er baseret på HAZOP-analysemetoden, samt barrierediagrammer. Metoderne belyser hvilke typer fejl og mangler, der kan føre til uheld af forskellig art. De belyser desuden tilstedeværelse eller mangel på forebyggende tiltag. Geologiske og hydrogelogiske data er hentet fra GEUS boredatabasen (Jupiter database) og Dansk Geoteknik A/S s grundundersøgelse for FDO ved Rugsted. Desuden er der hentet oplysninger fra Oplysninger om overfladevand er hentet fra Vejle Kommunes geografiske informationssystem og Vejle Kommunes og Vejle Amts vurderinger af de fundne arter i Vejle Å-systemet. Beskrivelse af jord- og grundvandsforhold Jordforurening Olielageret er beliggende på et område, der tidligere var agerjord. Der er derfor tale om en grund, der er udviklet sidst i 1970 erne efter ikrafttræden af miljølovgivning, herunder lovgivning om håndtering af farligt affald. Grunden var oprindeligt med på Vejle Amts liste over grunde, der kunne mistænkes for at være forurenet. I brev af 4. november 1991 afmeldte Vejle Amt mistanke om forurening. Ifølge udsagn fra FDO og med baggrund i de foreliggende sagsakter, kan det konstateres, at der ikke i virksomhedens levetid har været uheld, som har resulteret i væsentlig jordforurening. Grundvand FDO Rugsted ligger indenfor et område for særlige drikkevandsinteresser (OSD). De almene vandværker, som indvinder vand fra området, er Ammitsbøl Vandværk, med 1 indvindingsboring ca. 600 m øst for virksomheden, og Ågård-Gravens Vandværk, ca. 4,5 km syd/sydøst for virksomheden. Olielageret ligger inden for indvindingsoplandet til Ammitsbøl Vandværk og på kanten af indvindingsoplandet til Ågård-Gravens Vandværk. Placeringen af vandværkerne vises i efterfølgende figur. 39

54 Figur 12: Særlige drikkevandsområde, områder med drikkevandsinteresser, samt indvindingsboringer med 300 m beskyttelseszone. Indvindingsoplandet for de enkelte vandværker er også vist. Indsatsområde - grundvand Miljømyndigheder skal gennemføre indsatsplanlægning til forebyggelse af grundvandsforurening i de vigtigste grundvandsområder. Indsatsområder er udpeget i Regionplan 2005 for Vejle Amt. Indsatsplaner udarbejdes i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelse om indsatsplaner, bekendtgørelse nr af 13. december Olielageret er placeret inden for Vork indsatsområde. Miljøcenter Ribe har i 2010 påbegyndt geologisk kortlægning af området, med henblik på en nærmere vurdering af underjordens geologi og sårbarhed. Senest i 2017 skal Vejle Kommune have udarbejdet en indsatsplan for Vork indsatsområde. Der er flere mulige scenarier som konsekvens af en sådan kort- og planlægning. Dels er der mulighed for (og en vis sandsynlighed for) at den største grundvandsindvinding nedstrøms olielageret (Ågård-Gravens Vandværk) ikke har en udstrækning svarende til de ca. 4,5 km der er mellem vandværkets boring og olielageret. I så fald kommer olielageret til at ligge udenfor oplandet til Ågård-Gravens Vandværk. Indsatsplaner kan desuden omfatte meget andet end flytning af forureningskilder. Der kan være tale om at indbygge særlige grundvandsbeskyttende vilkår i virksomheders miljøgodkendelser og flytning af vandværk eller indvindingsboringer. 40

55 Figur13: Placering af Vork Indsatsområde Geologi Lokal geologi Lokalt inde på lageret forventes fyldjorden at bestå af samme aflejringer som findes overfladenært i de udførte geotekniske boringer, dvs. primært omlejret moræneler med indslag af mere muldet materiale. Under fyldlaget findes et morænelerslag som er ca. 5 m tykt. Moræneleren underlejres af et mere eller mindre sammenhængende smeltevandssandlag på få m, som ikke er vandmættet. Sandlaget består muligvis af flere lokale lommer eller skråtstillede lag. Under sandlaget findes igen moræneler i en tykkelse på op til 30 m. Under det tykkere morænelerslag findes glacialt smeltevandssand og/eller prækvartær sand (Vejle Fjord Formationen). Sandaflejringerne har en tykkelse på over 30 m. Disse aflejringer udgør det primære magasin. Boringer øst for olielageret vidner om en tyk øvre morænelersaflejring fra ca m under terræn (m.u.t.). Herunder findes et få m tykt smeltevands sand/gruslag. Smeltevandslaget underlejres af glimmersand, der udgør det primære magasin i området. Ammitsbøl Vandværk indvinder fra dette magasin fra 64 til 70 m.u.t. Generelt indvindes der grundvand fra m.u.t. i området. På FDO s grund er der udført en enkelt indvindingsboring, samt 6 geotekniske boringer udført i forbindelse med anlæggelsen af olielageret. Boringernes geologi og indbyrdes placering, samt et tolket principsnit gennem olielageret ses i figur 18, senere i dette kapitel. 41

56 I 2006 blev indvindingsboringen (DGU ) konstateret i drift. Ved udførelse af boring blev et tykt morænelerslag gennemboret fra 0-45 m.u.t. Herunder er vekslende sand og grusaflejringer til boringens bund i 60 m.u.t. Boringen er filtersat fra m.u.t. Af flere af de geotekniske boringer fremgår det, at den lokale geologi er præget af et øvre ca. 5 m tyndt lag bestående af moræneler. Dette underlejres af et forholdsvis tyndt smeltevandssandlag. Laget er til stede i 4 boringer, mens der i de resterende 2 boringer er hhv. morænesand eller morænesilt til stede i de niveauer, i hvilke sandlaget kunne have været repræsenteret. Sandlaget vurderes derfor at være et mere eller mindre sammenhængende enhed, der kan have en større regional udbredelse, men ikke er regionalt dækkende. Ifølge den geotekniske rapport skønnes smeltevandssandet ikke at ligge i pæne vandrette lag, men findes antageligt i lommer eller skråtstillede lag. Boringerne er filtersat i sandet moræneler, der ligger under det omtalte smeltevandssandlag. Vandstandsmålingerne for de enkelte boringer vidner om vandstande, som ikke står op i smeltvandslaget, men befinder sig i det underliggende sandede moræneler. De øvre sandede aflejringer udgør dermed nok ikke et sekundært grundvandsmagasin, men virker som drænende lag i den umættede zone. Regional geologi Den regionale geologi i området er primært beskrevet ud fra boringsoplysningerne fra GEUS boredatabase. Det nuværende landskab og relief er i grove træk formet og skabt af de talrige gletsjere, som har dækket området frem til for ca år siden. De glaciale hændelser har efterladt et delvist kuperet landskab med erosionsdale/ kløfter, som det er kendetegnet for det østlige Jylland. Disse dale er efterfølgende delvist eller helt fyldt op med smeltevandssedimenter samt yngre aflejringer. Regionalt er der vest for olielageret en begravet dal. Placeringen af den begravede dal ses på efterfølgende kort. Denne dal er delvist fyldt op med smeltevands- og moræneaflejringer, og anes stadig i landskabet som en lavning. Figur 14: Den omtrentlige placeringen af en begravet dal nord/nordvest for FDO Rugsted. 42

57 Regionalt forventes de dybere aflejringer under det prækvartære sand at bestå af prækvartære lerede aflejringer som er ca. 100 m tykke. Dette underlejres af Kerteminde mergel inden bryozokalken rammes i knap 300 m under terræn. Den dybereliggende mere regionale geologi repræsenteres ved boringen med DGU nr placeret 2 km nord for lageret. Boringen er 288 m dyb, placeret i dalstrækningen og gennemborer de kvartære aflejringer for at stoppe i bryozokalk fra Danien. Boringen vidner om meget vekslende lag af moræneler og smeltevandsgrus de første ca. 100 m. I godt 100 m under terræn, svarende til ca DNN er oligocæn - miocæn glimmerler (Vejle Fjord Formation) anboret. Under de ca. 20 m glimmerler er godt 100 m eocæn plastisk ler gennemboret. Knap 250 m.u.t. er palæocæn Kerteminde mergel anboret inden bryozokalken rammes i ca. 277 m under terræn. Figur 15: Forenklet skitse af geologiske lag fra m under terræn ved FDO Rugsted og i nærområdet. Det vurderes, at de større sandmængder, som kan udgøre primære grundvandsmagasiner inden for dalstrukturen befinder sig mellem lerlagene fra de ca. 35 m u.t til godt 100 m u.t. Fra terræn og til de ca. 35 m u.t består aflejringerne primært af moræneler. Af dybere boringer øst for dalen og olielageret er DGU og , der ligeledes vidner om et tykt øvre morænelersdække fra henholdsvis 0-46 m.u.t og fra 0-42 m.u.t. Herunder findes et få meter tykt smeltevands sand/ gruslag. Smeltevandslaget underlejres af oligocæne aflejringer i form af glimmersand, der forventes at udgøre det primære grundvandsmagasin i området. Vest for dalen findes boringer, der generelt vidner om et lerdække, der strækker sig fra ca. 0-25m m.u.t. Herunder findes et smeltevandssandlag som ikke er gennemboret. Den nedre grænse for sandlaget kendes dermed ikke. 43

58 Hydrogeologi Grundvandsmagasiner De sandede aflejringer tilhørende Vejle Fjord Formationen udgør det primære grundvandsmagasin. Magasinet har regional udbredelse og forventes at være et sammenhængende magasin. Magasinet overlejres af et meget tykt morænelerslag med et enkelt/ eller enkle øvre sandlag, der kan udgøre sekundære magasiner. Grundet lerlagets tykkelse og sammensætning forventes det primære magasin at være godt beskyttet mod forurening. Indvindingsboringen på olielageret indvinder fra det primære magasin. Vandspejlet i denne er i 1976 og 2006 blevet pejlet til mellem m under terræn, svarende til en vandspejlskote på ca. +50 DNN. Dette tyder på, at det primære magasin er spændt og står ca. 24 m op i leret: Der er dog stadig en markant nedadrettet gradient mod det primære magasin. Boringen bruges i dag udelukkende til opfyldning af brandbassinet. Drikkevandsledninger på olielageret er forbundet med den almene vandforsyning i området. Primært grundvandspotentiale Af potentialekort for området fremgår det, at den regionale grundvandstrømning er fra vest mod øst. Lokalt under olielageret er tolket et lokalt vandskel (højderyg), strækkende sig vest - øst, med lageret placeret midt på "højderyggen". Vand nord for ryggen vil strømme mere nordlig, mens vandet syd herfor vil strømme i en mere sydlig retning. Det forventes derfor, at grundvands- strømningen nedstrøms olielageret i det primære magasin er mod øst, men kan også være i en mere nordøstlig eller sydøstlig retning. Strømningsretningen må antages at være i en østlig retning evt. med variationer. Sekundært grundvandspotentiale Der er i de lokale geotekniske boringer samt i mange af de omkringliggende boringer registreret flere øvre umættede sandlag. De geotekniske boringer er filtersat under sandlaget i det sandede moræneler, og vidner om et vandspejl, som står under sandet. Der er en nedadrettet gradient. En eventuel horisontal grundvandsstrømning i det underliggende sandede moræneler forventes overordnet at være mod vest nordvest, og følger dermed delvis den nuværende topografi. Det betyder, at der generelt er en strømning mod den lokale lavning/dal, og muligvis videre ud under engområdet til det mindre vandløb i dalen mod vest. Sårbarhed primært magasin Det primære grundvandsmagasin vurderes at være godt beskyttet pga. det tykke lerlag og det artesiske forhold (opadrettet grundvandstryk). Samlet vurderes det derfor, at det primære magasin er mindre truet af evt. udslip. Sårbarhed sekundære magasiner Som beskrevet ovenfor forventes det, at et evt. udslip vil kunne nå det/ de sekundære vandførende lag/ magasiner og delvis strømme med disse formentlig mod vest nordvest. Det vurderes, at der i bunden af dalen, vest for olielageret givetvis vil være en delvis opafrettet gradient og udveksling med engen og vandløbet. Samlet vurderes det, at det/de sekundære vandførende lag er truet af forurening, i tilfælde af et udslip af benzin eller dieselolie. Der henvises til den teoretiske udbredelse af forurening angivet med rødt i figur 18 senere i kapitlet. 44

59 Beskrivelse af overfladevand I engområdet, knap 200 m vest for olielageret, drænes engen af Rugsted bæk, med en strømning fra syd mod nord for siden at løbe i Ammitsbøl Bæk. Herfra løber vandet videre til Ødsted Bæk og videre ud i Vejle Å for at munde ud i Vejle Fjord. En del af vandløbsstrækningerne og deres miljømæssige målsætninger ses på efterfølgende kort. Figur 16: Vandløb nedstrøms FDO, samt detajlkort med engområde umiddelbart vest for olielageret Overfladevand fra virksomhedens opsamlingsbassin ledes til Rugsted Bæk. Det er først ca. 275 meter nedstrøms olielageret at bækken har en miljømålsætning fastsat af miljømyndighederne. Her er der en 500 m strækning af Rugsted Bæk som er målsat som B3 vandløb for ål, aborrer, geder og karpefisk. Derefter, nedstrøms, er Rugsted Bæk målsat som B1 gydevandløb for ørreder og andre laksefisk. Ved tilsyn med Rugsted Bæk er vandløbet, ved de 2 øverste vandløbsstationer bedømt til henholdsvis DVFI 3 og DVFI 4, hvilket betyder henholdsvis noget forringet og ringe biologisk vandløbskvalitet. Det er først ved stationen m nedstrøms FDO s olielager, at vandløbskvaliteten betegnes god biologisk vandløbskvalitet. Den lave kvalitet i bækkens øverste strækning skyldes med stor sandsynlighed den fysiske udformning af bækken, som lige kanal uden væsentlig fald, som kunne tilføre ilt til vandet. 45

60 Det har ikke været muligt at skaffe viden om den hydrauliske påvirkning af Rugsted Bæk, fra overløb fra FDO s opsamlingsbassin, under større regnvandshændelser. Det vurderes dog, ud fra besigtigelsen ved udløbet i bækken, at den fysiske kvalitet af Rugsted Bæk ikke er blevet negativt påvirket af den udledte vandmængde. Nedstrøms på vandløbssystemet ligger der 2 dambrug, der indvinder vand fra åen til produktion af levnedsmidler: Vingsted Dambrug, ca. 10 km nedstrøms og Bøgedal Dambrug, ca. 18 km nedstrøms. EU s Vandrammedirektiv og miljømålsloven foreskriver, at der senest den 22. december 2015, skal være opnået en god økologisk tilstand i alle vandløb. I 1992 blev EF-habitatdirektivet vedtaget. Målet med direktivet er at bevare naturtyper og vigtige levesteder for dyr og planter gennem udpegning af beskyttelsesområder. Tilstanden i områderne bliver overvåget, og Danmark har pligt til at forsøge at vende udviklingen, hvis naturen i området er truet. Det bemærkes at tilstanden i den øverste målsatte del af Rugsted Bæk ikke lever op til statens udkast vandplanlægning for området. Vejle Å er i Regionplan 2005 målsat B2, dvs. "Vandløb for ørreder og andre laksefisk". Oplandsvandløb til Vejle Å, inkl. Rugsted Bæk er 3 10 registreret i henhold til naturbeskyttelsesloven. Fundne arter Ved vurdering af naturbeskyttede arter i oplandet til Vejle Å, inkl. Rugsted Bæk, tager denne redegørelse udgangspunkt i naturregistreringer for Vejle Å-systemet. Rødlisten er en fortegnelse efter international standard over plante- og dyrearter, der enten er i fare for at forsvinde, er forsvundet fra et geografisk område eller er sjældne. Gullisten er en fortegnelse over plante- og dyrearter i tilbagegang eller arter, som Danmark i international sammenhæng har et særligt ansvar overfor. I Vejle Å-systemet er der i forbindelse med fiskeundersøgelser foretaget af Vejle Amt og Danmarks Fiskeriundersøgelser i 1997 og 2003 fundet 15 fiskearter samt bæklampret (se tabel 2). Bæklampretten er gullistet, og er desuden udpeget som EF-habitatart (bilag IIa i habitatdirektivet 11 ). Der udsættes ørreder i Vejle Å. Genetisk oprindelige bestande af ørred er rødlistede. På grund af udsætninger vurderes det, at ørredbestanden i Vejle Å ikke er genetisk oprindelig. Der er fundet laks i Vejle Å-systemet, som menes at være strejfere fra andre vandløb. Der er så vidt vides ikke nogen oprindelig laksestamme i Vejle Å-systemet. Derfor kræver laksen i Vejle Å ikke nogen særlig beskyttelseshensyn, idet det kun er oprindelige bestande, der er rødlistede i Danmark og udpeget som EF-habitatart. Ingen af de øvrige fiskearter i Vejle Å-systemet er sjældne, og de kræver derfor ikke særlige beskyttelseshensyn. 10 Der henvises til faktaboks om 3, side Bilag 9 i bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 46

61 Fiskeart (fundet i Vejle Å-systemet) Bæklampret Aborre Elritse Gedde Grundling Hork Kildeørred Laks Nipigget hundestejle Regnbueørred Skalle Skrubbe Suder Trepigget hundestejle Ørred (bæk-, sø- og havørred) Ål Beskyttelseshensyn Gullistet, EF-habitatart Gullistet Rødlistet (kun genetisk oprindelige bestande, ikke udsatte) EF-habitatart Rødlistet (kun genetisk oprindelige bestande, ikke udsatte) Fundet i Vejle Å s hovedløb Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Tabel 2: Fundne fiskearter og lampretter i Vejle Å-systemet (inkl. Grejs Å). Forekomsten af laks skyldes sandsynligvis tilfældige indtræk fra andre vandløb som f.eks. Gudenå. Kildeørred og regnbueørred er ikke naturligt hjemmehørende i Danmark og menes ikke at gyde i Vejle Å-systemet. Der findes en lang række sjældne vandløbssmådyr (invertebrater) i Vejle Å-systemet, hvoraf 14 af de 21 gul- eller rødlistede dyr er fundet i hovedløbet Vejle Å (se tabel 3 nedenfor). Særligt på den nedre strækning af Vejle Å, fra Vingsted til Haraldskær er der et rigt dyreliv, og faunaklassen er i top med 7 på hele strækningen. Alene på strækningen lige nedstrøms Vingsted Dambrug er der fundet 5 rødlistede og 5 gullistede smådyr. Således er 10 af de 14 rød- eller gullistede dyr i Vejle Ås hovedløb fundet her. Den høje faunaklasse er bekræftet af faunabedømmelsen fra maj Den gullistede slørvinge Nemoura avicularis er fundet flere steder i Rugsted Bæk, nedstrøms sammenløb med Ammitsbøl Bæk. Der er ikke i Vejle Å-system plantearter, der er beskyttet efter habitatdirektivets bilag IV. De dele af Vejle Å-systemet, der ligger nedstrøms FDO s olielager, er ikke klassificeret som habitatområder, og der skal derfor ikke tages stilling til påvirkning af habitatområder langs overfladerecipienter. 47

62 Gruppe Vandkalve Hydroporus obsoletus Deronectes latus Døgnfluer Brachycercus harrisellus Ephemera vulgata Siphlonurus aestivalis Baetis liebenauae Rhithrogena germanica Baetis niger Procloeon bifidum Slørvinger Leuctra digitata Protonemura hrabei Protonemura meyeri Amphinemura sulcicollis Nemoura avicularis Vårfluer Adicella reducta Odontocerum albicorne Psychomyia pusilla Philopotamus montanus Hydatophylax infumatus Agapetus ochripes Wormaldia occipitalis Vejle Å-systemet inkl. Grejs Å Rødliste Gulliste x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x Vejle Å s hovedløb x x x x x x x x x x x x x x Tabel 3: Fundne arter af rød- og gullistede invertebrater i Vejle Å-systemet Tekniske installationer relevant for risiko for påvirkning af jord, grundvand og overfladevand I hovedforslagets anlægsbeskrivelse er nævnt en række tekniske systemer som medvirker til forebyggelse af udslip af brændstof til omgivelserne: Nedgravning af tankene og terrænregulering omkring olielageret Tankene er placeret således, at disse får fald mod en konstrueret lavning, som anlægsteknisk kommer til at fungere som opsamlingsbassin for både overfladevand og evt. spild. Internt på olielageret i de områder, hvor der er rørføringer, tanke, påfyldningspladser eller lignende, er terrænet udformet således, at dette altid har fald mod opsamlingsbassinet. Tanke Langs tanksiderne er udført gruskastning. Nedsivning af et olieudslip langs tanksiderne vil forventeligt derfor nemmere kunne foregå end i det omkringliggende fyld- samt intakte jord. I forbindelse med tanksiderne og under tankene er anlagt cirkulære bunddræn. Bunddrænene er designet til at holde bundsiden af tankene tørre og dermed sikre disse mod opdrift. Drænene under tankene burde i en normal situation være tørre, idet vandstanden i pumpebrønden holdes under drænets kote. Generelt er det således, at jo dybere i eller nær de vandførende sekundære lag tankbunden er placeret samt jo tættere på opsamlingsbassinet tanken er, jo flere pumpetimer og dermed jo mere vand er ledet bort fra tankens bund. Overordnet betyder det, at der under tankene mod vest drænes mest vand. 48

63 Olieudskiller Der er på olielageret installeret 1 stk. olieudskiller af nyere dato til opsamling af oliekomponenter fra manifolddræn, smøreoliebygning, tankdræn, opsamlingsbassinet og fra kørselsarealerne. Generelt gælder det, at ved større udslip som giver anledning til et flow på mere end olieudskillerens maksimale ydeevne eller samlet opsamlingsvolumen, vil der være overløb af benzin/olie til opsamlingsbassinet. Ved ansamling af fri fase oliekomponenter i olieudskilleren, vil der aktiveres en alarm. Olieudskillerens funktion og alarm kontrolleres hver måned. Alarmsystemet til olie i drænsystemet under tankene kontrolleres årligt. Nedsivning (infiltration) og afstrømningsforhold Det forventes, at størstedelen af nedbøren nedsiver på stedet. Når vandet møder mere kompakte aflejringer/ jordlag eller mere vandførende lag, sker en mere horisontal afstrømning. Ved større nedbørs- eller spild hændelser forventes det, at jorden relativt hurtigt er vandmættet og nedbøren herpå delvis løber overfladisk af mod opsamlingsbassinet. Kørevejene på store dele af pladsen er belagt med skærver/ stabilgrus. Dette gør, at vandet har mulighed for delvist eller fuldstændigt, at nedsive på stedet. Overfladeafstrømning tænkes kun at finde sted i tilfælde med meget kraftig nedbør eller i store tø perioder om vinteren/ foråret, hvor en nedre del af jorden er frosset. En del af nedbøren, særligt under påfyldningspladsen, opfanges i nedløbsriste, som er koblet til olieudskilleren forinden udløb til opsamlingsbassinet. Langs kørearealerne er der anlagt afløbsriste, der er tilsluttet et regnvandsledningsnet som ledes uden om olieudskilleren og til bassinet. Under selve påfyldningspladsen er arealet befæstet, og alt væske vil her opsamles og ledes via olieudskilleren ud til opsamlingsbassinet. Under manifold er ligeledes befæstet areal i form af en spildbakke, som er koblet på olieudskiller. Herfra løber vandet videre til opsamlingsbassinet. Opsamlingsbassinet Som opsamlingsbassin for regnvand og evt. spild er jordbassinet en god løsning, da de geologiske/ hydrogeologiske forhold her skaber mulighed for opmagasinering af vand. Et evt. spild, som strømmer til bassinet overfladisk eller via udledningssystemet, vil samles oven på bassinets vandspejl. Opsamlingsbassinet er grundet dens permanente indhold af vand i dag en mindre sø med en frodig flora og fauna. Princippet med opsamlingslavninger og opsamlingsbassinet fremgår af følgende skitse: Figur 17: Principskitse med overfladeafstrømning fra anlægsdele ned mod olieudskiller og opsamlingsbassin. 49

64 Tilførsel til opsamlingsbassin Tilførsel af vand til opsamlingsbassinet forventes at ske via tre hovedveje: Tilløb på overfladen fra det hældende terræn/lavninger tilførsel via rørføringer til bassinet samt tilførsel fra det sekundære grundvand (det øverste beliggende grundvand). Det forventes, at størstedelen af vandet, der strømmer til bassinet stammer fra rørsystemet fra olieudskilleren. Udløbet fra olieudskilleren udmunder på den nordøstlige skrænt af bassinet. Herfra løber vandet i en plastrende ca. 5 m ned ad skrænten og ud i bassinet. Opsamlingskapaciteten i bassinet afhænger af, om overløbet er lukket eller åben. Afløbet fra opsamlingsbassinet står altid åben og skal lukkes manuelt i tilfælde af uheld. Væskealarmer på anlægget sikrer, at der er tid til at få afløbet lukket inden, der løber olie ud af bassinet. I praksis vil den krævede maksimale reaktionstid for at få lukket afløbet (og hindre udslip til bækken) være formentlig helt op til eller mere end 10 timer. Opsamlingsbassinet har en kapacitet på 4000 m 3, og den maksimale mulige overfladestrømning mod bassinet er vurderet til at være 100 m 3 /time. Udstrømning fra brud eller lækage i én af hovedtankene vil foregå langsomt, da der er tale om jorddækkede tanke, hvor olien først skal sive igennem den jord, der omkranser tanken. Selv hvis afløbet fra bassinet er lukket, vil der ikke kunne opmagasineres spild fra et større udslip. Via bassinets bund og brinker forventes en vis udveksling af vand med de sekundære vandførende lag/ sekundære grundvandsmagasiner. Om der er en tilførsel og eller en afgivelse kan ikke vurderes eller beregnes på baggrund af eksisterende grundlag. Tidligere udførte pejlinger i boringer vidner om målte trykniveauer for vandspejlet på omkring kote 64 til 72 m DNN, og med et overordnet trykfald fra øst mod vest. Vandspejlet i bassinet er ca. i kote 64,5 m DNN, og da der ifølge det tolkede geologiske principsnit burde være stedvis hydraulisk kontakt mellem de sekundære vandførende lag og bassinet, må det forventes, at der sker en tilførsel af sekundært grundvand til bassinet fra under tankområdet. Ligeledes forventes det, at der er en vandtilførsel fra opsamlingsbassinet og til engområdet og bækken vest for olielageret. Påvirkning af jord, grundvand og overfladevand Kort- og langsigtede virkninger på miljøet En forurening af jord, grundvand eller overfladevand vil kunne ske, hvis olielagerets forebyggende systemer svigter. En forurening kan defineres som en negativ påvirkning af miljøet og kan vurderes i forhold til nationalt definerede grænseværdier 12. I forbindelse med den daglige drift af olielageret skal det tilstræbes, at intet brændstof kan komme i kontakt med jord, grundvand og overfladevand. En tilstrømning af forurenet vand og eller olieprodukter fra olielageret til engen/ bækken tænkes kun at kunne ske som transport via sekundært grundvand, eller via overløbet fra opsamlingsbassinet. Ved udslip af brændstof til jord, grundvand og overfladevand vil der kunne ske alvorlige skader til de pågældende recipienter: 12 En grænseværdi fortæller, hvilken mængde af et kemisk stof der er acceptabel i bestemte sammenhænge. Der er to grænseværdier for indholdet i jord: jordkvalitetskriteriet og afskæringskriteriet. Desuden findes kvalitetskriterier for afdampning (afdampningskriteriet) og påvirkningen af grundvandet (grundvandskvalitetskriteriet). Kvalitetskriteriet er den grænseværdi, som angiver den højeste koncentration af kemiske stoffer, hvor Miljøstyrelsen ikke forventer negative effekter på miljøet eller på menneskers sundhed. Heller ikke hvis man er udsat for stofferne gennem et helt liv. 50

65 Jord Underjorden og overfladejorden ved olielageret og ved opsamlingsbassinet vil kunne forurenes i væsentlig grad (mange tusinde mg kulbrinter per kg jord). De nugældende renjordskriterier for jord forurenet med olieforbindelser er fra mg kulbrinter per kg. jord. Et uheld med forurening med brændstof vil derfor kunne væsentligt overskride dette niveau. En varig jordforurening må ikke forekomme efter gældende lovgivning. Reglerne i jordforureningsloven vil medføre, at grunden skulle renses op enten ved at jorden fjernes og sendes primært til rensning, eller ved at den renses på stedet. Grundvand Grundvandet vil kunne forurenes med kulbrinteforbindelser væsentlig over de grundvandskvalitetskriterier der gælder for kulbrinteforbindelser. Grundvandskriterierne for forbindelser som total kulbrinter, alkylbenzener, aromatiske kulbrinter, benzen, toluen, xylener (inkl. ethylbenzen) og PAH 13 svinger fra 1 9 µg/l, dog 0,01 0,1 µg/l for PAH-forbindelser. En grundvandsforurening vil med medføre behov for oppumpning og rensning af grundvandet. Sker det ikke, kan der ske varig ødelæggelse af det underliggende grundvandsmagasin, og dermed ødelæggelse af muligheden for at indvinde grundvand for nærliggende og nedstrøms liggende vandværker og private boringer. Overfladevand Ved et større udslip af olieforbindelser fra olielageret til Rugsted Bæk vil der kunne ventes synlig oliefilm (fri fase), og det vil sige koncentrationer af kulbrinter på over 6000 µg/l (dieselolie) og over µg/l (benzin). Risikoen for at der i denne forbindelse vil være overskridelse af miljøkvalitetskrav 14 for enkelte stoffer indeholdt i brændstof, f.eks. xylener, vil være tilsted. Med hensyn til PAH forbindelser kan der ikke udelukkes overskridelse af de meget lave kvalitetskrav i ferskvand for disse forbindelser (fra 0,0014 til 3,8 µg/l), afhængig af hvilke stoffer der er tilsted i brændstoffet og i vandet. For andre enkelte stoffer (f.eks. ethylbenzen og xylener) gælder miljøkvalitetskrav fra 10 op til 380 µg/l. Forurening af den relative stillestående Rugsted Bæk med olieforbindelser vil være problematisk. Olie bruger ikke særlig meget ilt i et vandløb, men det kan være giftigt og ødelægge livsbetingelser for dyr og planter. Derfor må det søges fjernet, hvis der sker et udslip af brændstof til bækken. Sårbarhedsanalysen Der er foretaget en systematisk opstilling og vurdering af de hændelseskæder, som kan medføre forurening på olielageret. Der er ved hjælp af barrierediagrammer foretaget en opdeling i store og små udslip, som uden indsats skulle give store og små forureninger. Dette er en forenkling af, hvad der vil ske i et virkeligt forureningsforløb, idet fokus i barrierediagrammer netop er barrierer, dvs. sikkerhedsforanstaltninger, som bl.a. skal forebygge udslip, som kan lede til forureninger. Der er på baggrund heraf udført beskrivelse af geologi, hydrogeologi, hydrologi samt nærliggende overfladerecipienter, relateret til formodet maksimale udslipsmængder og heraf følgende konsekvenser for miljøet. I barrierediagrammerne er hændelseskæder grupperet således, at store udslipsmængder er over kg, hvorimod små udslip typisk er mindre end kg i alt. Med denne gruppering af mu- 13 PAH polycyklisk aromatiske kulbrinter, også kaldet polyaromatiske kulbrinter. 14 Der henvises til Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. Ved miljøkvalitetskrav forstås den koncentration af et bestemt forurenende stof i eksempelvis vand, som ikke må overskrides af hensyn til beskyttelsen af menneskers sundhed og miljøet. 51

66 lige udslipsmængder fremgår det af barrierediagrammerne, at store udslip vil kunne forekomme i størrelsesordenen 1 gang for hver år og små udslip 1 gang for hver 70 år. Det skal bemærkes, at der i barrierediagrammerne ikke er foretaget en vurdering af effekten ved f.eks. en bortgravning af jord og andre afværgeforanstaltninger. Afværgeforanstaltninger skønnes at kunne mindske risikoen for en grundvandsforurening med en faktor 2 til 85 helt afhængig af, hvor omfattende afværgeforanstaltninger der sættes i værk. Typer af uheld og spredningsveje Aktiviteterne og de store mængder brændstof som håndteres og opbevares på lageret medfører en risiko for uheld med deraf afledt jord og grundvandsforurening til følge. Anlægget er teknisk besigtiget af FDO s rådgiver, COWI i maj 2006 i relation til geologi, hydrogeologi, recipienter og potentielle spredningsveje. Der er ikke siden 2006 sket væsentlige ændringer af anlæggets indretning. En teknisk opbygning af anlægget samt væsentligste spildscenarier er skitseret på principtegningen nedenfor. Figur 18: Principtegning - Tværsnit af olielageret med underliggende geologi. Tværsnitstegningen illustrerer ved rød farve den mulige vandring af olieforurening der kunne opstå ved uheld. De illustrerede spild scenarier er: 1. Mindre lækage fanget af dræn 2. Overfyldning af tank/ stort brud på tank 3. Spild via lavning og afløb til bassin. 52

67 Følgende udheldstyper og spredningsveje er beskrevet i COWI s rapport: Udsivning fra tankbund eller tankvægge Såfremt der skulle indtræde en lækage fra tankbund eller tankvægge forventes den altovervejende spredning at foregå langs tanksiderne til det cirkulære bunddræn under tankene. Hele eller dele af produktet vil her blive opsamlet i drænene og pumpet til olieudskiller. Ved ansamling af olie/benzinprodukt i drænbrønden, vil det pumpes op i afløbssystemet via olieudskilleren og videre til opsamlingsbassinet. Når drænene er vandfyldte vil lækagen give sig udslag i dannelse af fri produkt (fri fase) oven på vandspejlet i drænbrønden. Uheld i tankhuse Ved udslip i tankhuset løber produktet ned i drænbrønden og aktiverer drænpumpen. Produktet vil herfra pumpes til afløbssystemet og via olieudskiller til opsamlingsbassinet. Såfremt udslippet overstiger drænpumpens kapacitet eller niveaustyringen svigter, vil der ske opstuvning i drænbrønden. Samtidig hermed vil store dele af forureningen fortsætte gennem "drænbunden" og sive videre ned gennem den umættede zone i jorden. Hastigheden samt den mængde der når at nedsive afhænger af den underliggende geologi samt afstanden til den mættede zone. Ved meget sandet materiale og en relativ stor afstand til den mættede zone kan meget store mængder produkt nå at nedsive, mens der ved et underliggende fed lerlag og en relativt kort afstand til den mættede zone, vil forventeligt kun en meget lille del nå at nedsive. Grundet den meget blandede geologi under tankene menes begge situationer at kunne være til stede under den enkelte tank. Tankoverløb ved fyldninger Hvis alle sikringsanordninger svigter ved en tankopfyldning, vil der indtræde overløb fra de svageste punkter ved tanktaget. Disse punkter vurderes at være ved de 4 fastboltede mandehulsdæksler på tanktaget eller ved selve udluftningsventilen, som stikker op over tanktaget. Ved overløb fra disse punkter vil der ske overfladisk afstrømning mod lavere liggende punkter og nedsivning/udsivning på tanktaget og ned langs tanksiden. Det vurderes på baggrund af gradientforhold og den overfladenære geologi, at dele af overløbet vil nedsive, mens det resterende vil løbe mod opsamlingsbassinet. I og på vej mod opsamlingsbassinet forventes dele af udslippet at fordampe samt nedsive. Ved en tankoverfyldning, der må betragtes som "worst case" scenario, vil der være flere spredningsveje. Som konsekvens heraf vil følgende områder efterfølgende være genstand for jordforurening: Jorden over tanktaget med centrum omkring spildstedet. Dræn- samt afledningssystemet. Fyldjorden samt gruskastningen på tankhuset. Kanaler og lavninger i terrænet ved overfladisk strømning mod opsamlingsbassinet. Kanaler og lavninger i terrænet indtil opsamlingsriste. Herefter løber produkt via afløbssystemet til olieudskiller. Steder langs afløbssystemet pga. utætheder eller ved opstuvning og overløb som følge af evt. manglende kapacitet på afløbssystemet. Nedsivning langs tanksiderne og drænbrønde. 53

68 Brinker ved opsamlingsbassinet og især jorden omkring udløbsstedet til opsamlingsbassinet. Overløb til Rugsted Bæk (ved større udslip). Lækage fra rør Lækage fra "rør" vil ske i fyldjorden ca. 1 m under terræn og herfra nedsive. Ved en trykledning og ved et større spild kan der herpå ske en opad rettet strømning, som siden kan indtræffe på overjorden og herfra løbe mod opsamlingsbassinet. Manifold Ved et mindre uheld ved manifold vil spildproduktet samles i opsamlingsbakken og via dræn løbe til olieudskilleren. Ved for lille kapacitet i olieudskilleren vil det løbe herfra og videre til opsamlingsbassinet. Hvis dræn/ afløbssystemet til manifolden ikke har tilstrækkelig kapacitet til den mængde produkt, som skal drænes/ ledes bort eller hvis manifolden har for dårlig spildbakke/opmagasineringskapacietet, vil en overfladisk afstrømning herfra også være mulig. Ved større udslip eller ved udslip fra rørføringer/ventiler på kanten af opsamlingsbakken er der risiko for, at produktet løber ud på det tilstødende ubefæstede område, som grænser op til manifolden med jordforurening til følge. Ved en større jordforurening vil produktet teoretisk set sive ned i jorden og videre i den umættede zone indtil produktet når den mættede zone. Herpå vil produktet som fri fase oven på vandspejlet følge vandets strømning, og nok strømme mod opsamlingsbassinet og muligvis videre mod vandløbet vest for lageret. Der er dog en vis usikkerhed ved ovenstående, da det ikke vides, hvorledes jordens beskaffenhed er lige under og i nærhed af manifolden, hvilket har stor betydning for, hvor hurtigt og hvor langt et evt. spild vil kunne brede sig. Bassinet som opsamlingsreservoir Større spild, som løber til bassinet ved overfladisk afstrømning, vil primært placere sig oven på vandspejlet. Dele af produktet vil fordampe eller infiltrere på dets vej til bassinet. I bassinet vil produktet bindes i brinkerne og efterlade en jordforurening samt en stor forurening af vandet i bassinet. Vandet i bassinet reducerer en yderlig infiltration af produktet. Jordforurening i øvre jordlag Et større såvel som et mindre udslip på terrænet vil medføre en jordforurening med fri produktfase i et afgrænset område. Pga. de meget store terrænspring vil jordforureningen primært findes ved spildstedet og i retning af lavere liggende områder. Herfra vil der ske nedsivning og dvs. en forurening fra terræn og nedefter til den mættede zone. Ved større udslip, hvor ikke alt spild kan nedsive nær spildstedet, vil der evt. ske forurening af jorden i terrænet ned mod opsamlingsbassinet, samt jorden ved opsamlingsbassinet. De afgørende parametre for spredningen og fordeling i den øvre jordmatrice er jordens permeabilitet og porøsitet i den umættede zone samt i hvilket niveau grundvandsspejlet er placeret (i hvilken dybde den mættede zone er). Erfaringer viser, at der ved større udslip i lerjorder vil ske en forholdsmæssig stor horisontal spredning alt afhængig af geologien og sprækkezoner. I sandede jorder, vil der erfaringsmæssigt ske en forholdsmæssig lav horisontal spredning. Spredningsmønsteret vil være forskelligt alt afhængigt af, 54

69 hvilken produkttype der er tale om. Viskositeten er væsentlig lavere for benzin, som derfor vil kunne spredes væsentligt hurtigere i vertikal retning end dieselolie. Omvendt vil en stor del af de - i grundvandsmæssig sammenhæng - kritiske benzinkomponenter forholdsvis hurtigt dampe af til atmosfæren. På langt den største del af arealet (ved tankanlæg og rørføringer) er den øvre jord vurderet at bestå af lerjord, som er omlejret i forbindelse med etablering af anlægget. Fyldaflejringerne vurderes, at have en meget varierende permeabilitet, og et spild vil formentlig brede sig forskelligt alt afhængig af fyldsammensætningen. Transporttid En vertikal transporttid af forureningsfronten i de øvre jordlag på arealet vurderes at variere fra få mm pr. dag og op til adskillige cm pr. dag alt afhængigt af spildomfanget og jordbundsforholdene ved spildstedet. Under og delvis i kontakt med tankbundene/ tankdrænene findes et mere eller mindre sammenhængende sandlag, i hvilket det/ de sekundære magasin er til stede. Gruskastningen langs tanksiderne vil dermed virke som "skorstene" og virke som ledende i forhold til både vand og forurening til sandlaget og dermed også til det sekundære grundvandsmagasin. Transporttiden til det sekundære grundvandsmagasin vil i tilfælde, hvor strømningen kan ske langs tanksiderne eller fra tankbunden være relativ kort. Nedsivning i den umættede- og mættede zone Den umættede zone strækker sig til under tankenes bund. Såfremt der sker et større udslip, som enten ikke fjernes eller opdages, er der en vis risiko for, at de umættede sand- og lerlag, vil blive påvirket af jordforurening i form af: 1. Fri fase benzin/gasolie der nedsiver som fri fase gennem sandlagene og/eller gennem lerlag i sprækker og kanalzoner. 2. Opløste benzin- og oliekomponenter der nedsiver sammen med det nedsivende regnvand på ejendommen. Fri fase Situation 1, må betragtes som langt den mest alvorlige for grundvandsressourcen. Risikoen for forurening med fri fase i den umættede zone er naturligvis størst, hvis udslippet sker fra utætte rørsystemer eller dybereliggende installationer, da forureningen formentlig ikke vil blive opdaget i et tidligt stadie. Opløst forurening Situation 2 med vandopløste forureninger vil knytte sig til det vand, som siver ned til de underliggende sekundære grundvandsmagasiner. Det forurenede grundvand vil ved frisk spild opnå koncentrationer, som svarer til stoffernes maksimale vandopløselighed, der svinger fra nogle få mg/l for gasolie (diesel) og op til 2 g/l for enkelt komponenten benzen. Disse koncentrationer kan også opnås i vandet i opsamlingsbassinet når fri faseforhold er oven på vandspejlet i bassinet. Koncentrationerne, som fremgår af nedenstående tabel vil dermed også kunne opnås i det vand, som ledes til recipienten samt i det forurenede vand i det sekundære magasin. 55

70 Benzen Toluen Ethylbenzen Xylener MTBE Benzin Diesel Opløselighed, ,2-5 mg/l Tabel 4: Maksimale vandopløselighed for de hovedkomponenter som indgår i olie/benzinprodukter. Koncentration i vand for udvalgte benzin og gasoliekomponenter, enheder i mg/l. 15 I den umættede zone vil der indstille sig en ligevægt mellem poreluften og vandfasen/ fri produktfase. Den store porøsitet og permeabilitet i sandlaget vil medføre, at en del af massen vil findes på poreluftsfase og transporteres horisontalt i den umættede zone. Derfor vil en moniteringsindsats med poreluft være en velegnet metode til at detektere evt. jordforurening på vej mod den mættede zone. Forurening i den mættede zone Hvis det nedsivende forurenede regnvand når den mættede zone i toppen af de sandede morænelersaflejringer, vil der foregå en opblanding med det rene vand, som strømmer ind under olielageret. Når den mættede zone er nået, forventes spredningen herpå at være horisontal i en vestlig retning mod opsamlingsbassinet. Det er muligt, at dele af forureningen kan strømme under bassinet for at ende i bækken få hundrede meter vest for olielageret. Et evt. gennembrud med frit produkt vil samle sig på vandspejlet og ligeledes bevæge sig med grundvandets strømningsretning. MTBE og andre tilsætningsstoffer De oplagrede produkter kan indeholde stoffer, der kan være særligt problematisk i jord og grundvand. Da produkter skal kunne afsættes på markedet når som helst, indkøbes altid de nyeste produkter, og inden forældelsesfristen udløber, skiller FDO sig af med de gamle produkter. Olielageret indeholder derfor produkter, der hører til de mest miljøvenlige, der findes på markedet mht. svovl, bly og MTBE samt benzen. I 1994 ophørte indkøb af blyholdig benzin. Indholdet af benzen i FDOs benzinoplag er reduceret fra 4,1 % til mindre end 1 % siden Der oplagres pt. ikke benzin indeholdende MTBE på olielageret, men det kan ikke udelukkes, at det bliver nødvendigt, at oplagre produkter med indhold af MTBE eller stoffer med lignende egenskaber i fremtiden. MTBE (metyl-tertiær butyl-æter) har den egenskab, at det øger oktantallet i benzinen. Derfor var MTBE et godt alternativ til den giftige bly, der tidligere blev brugt til samme formål. Selv om MTBE løste et miljøproblem, er stoffet ikke problemfrit. MTBE er letopløseligt i vand, hvilket øger risikoen for forurening af grundvandet i tilfælde af utætte tanklagre eller rørledninger. Drikkevand forurenet med lave koncentrationer af MTBE er ikke sundhedsskadeligt for mennesker, men det smager og lugter grimt og selv meget små mængder kan forurene store drikkevandsmagasiner. Det er FDO s og risikomyndighedernes holdning, at benzin og andre oplagrede brændstoffer ikke må kunne slippe ud til omgivelserne. Ved anvendelsen af MTBE eller lignende særlige grundvandsskadelige stoffer i oplagrede produkter er det afgørende, at de forebyggende og afværgende tiltag beskrevet i denne redegørelse altid fungerer, og at der er stor sikkerhed for at væsentlige fejl i fysisk indretning og drift undgås. 15 Kilde: side 18 i Sårbarhedsanalysen, Brændstoflager J10, COWI Nov

71 Foranstaltninger for at undgå, nedbringe og neutralisere skadelige virkninger på miljøet beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand Forebyggelse/barrierer Som ved forebyggelse af brand og eksplosion på olielageret er risikomyndighedernes accept af virksomhedens sikkerhedsniveau baseret på en grundig redegørelse for, hvordan indretning og drift af olielageret forebygger alvorlige uheld, herunder også udslip af brændstof til jord, grundvand og overfladevand. Sikringen af den primære indeslutning af brændstofprodukterne i tank, rør, mv. er i vid udstrækning reguleret gennem konstruktionsnormer. Der er store fokus på den sekundære opsamling, f.eks. lækagekontrol, alarmsystemer samt afløbssystemer. Der forefindes eksempelvis sumpalarmer i manifoldanlægget og tankhuse, som giver alarm ved stigende væskestand. Afværgeindsats ved udslip En beredskabsplan for håndtering af jord og grundvandsforurening er opstillet med det formål at minimere den negative påvirkning af grundvandsressourcen og recipienten i tilfælde af udslip. Planen indeholder et tidsforløb med beskrevne afværgeindsats. Udgangspunktet er at et udslip skal stoppes med minimal risiko for driftspersonalet og omgivelserne. Beredskabet tilkaldes og har kommandoen. FDO's procedure for beredskab følges i øvrigt. Ved et udslip (i beredskabsplanen) forstås et hvilket som helst observeret udslip på mere end anslået 100 liter brændstof timer - Miljømyndighederne (miljøvagten) er bliver tilkaldt. Overløb fra opsamlingsbassinet stoppes. Ved spild skal overløbet fra opsamlingsbassinet derfor fysisk lukkes af, og overløbet skal styres manuelt. 1 time til få døgn Opsamlingsbassinets spildkapacitet udnyttes og det vurderes der evt. skal lukkes mere vand ud af bassinet, hvis mængden af vand eller fri fase stiger op nær bassinets overløb. Fri fase produkt skal fjernes fra bassinets top med slamsuger timer- Opsamlede olieprodukter pumpes over i midlertidige opbevaringstanke. Dette skal ske jævnligt og umiddelbart fra efter uheldet er stoppet, og når der er kontrol over situationen. Opsamlede mængder registreres løbende så der er overblik over omfanget af udslippet. 1time - 5 døgn - Opsamling af produkt i: lavninger, i opsamlingsbassinet som fri fase oven på vandspejlet, i sloptanke, drænbrønde, tankhus og evt. andre ansamlingssteder aktiveres. De steder som udgør den største sikkerhedsmæssige risiko, skal sikres først timer - Efter opsamling af fri fase udlægges olieabsorberende granulat i de områder, som er vædet af benzin/olie. Materialet opsamles. 3-7 døgn - De terrænnære jordforureninger kortlægges og markeres med henblik på efterfølgende afgravning. 16 Udslip mindre end dette vil normalt medføre opsamling og bortskaffelse, som håndteres af FDO s eget driftspersonale. 57

72 5-10 døgn - Afgravning af den markerede jordforurening under fuldt miljøtilsyn, som afgør, hvornår der er rene fronter og bund. Udgravningen kan med fordel stå åben for at sikre yderligere afdampning til atmosfæren døgn - Såfremt myndighederne giver tilladelse til "on site" behandling af den forurenede jord, skal underlaget sikres mod nedsivning og afdræning fra jordmilerne. Såfremt myndighederne tillader tilbagelægning af den rensede jord, skal jorden dokumenteres ren med jordprøver jf. den tilladelse, myndighederne i givet fald giver. 1-3 uger - Evt. restforurening eller jordforurening, som ikke kan graves væk, skal afgrænses og kvantificeres i en jord- og grundvandsundersøgelse, hvis omfang afhænger af udslippets art og beliggenhed. I analyseprogrammet skal der tages hensyn til brændstoftype, additiver og evt. fremmedkomponenter i brandslukningsmidler. 3-6 uger - På baggrund af resultatet af undersøgelsen foretages der en risikovurdering i forhold til grundvandsressourcen samt recipienter. 1 mdr. - x år Hvis nødvendigt skal der etableres nye undersøgelses- og moniteringsboringer. Antallet og boredybden afhænger af hvor forureningen er sket samt den underliggende geologi. Et analyseprogram opsættes og iværksættes i de nyetablerede moniteringsboringer. Analyseprogrammet tilpasses produkttypen som er undsluppet, herunder additiver og brandslukningsmidler. 3 mdr. - x år - Såfremt restforureningen udgør en grundvands- eller recipientrisiko, skal der etableres et afværgeanlæg, der forhindrer forureningen i at spredes videre. Ved mere omfattende udslip og uacceptabel påvirkning af grundvandet samt recipienten, skal der etableres afværgeoppumpning f.eks. med rensning i form af afstripning/aktivt kul og efterfølgende udledning af det rensede vand til opsamlingsbassinet, eller til det offentlige kloaknet alt efter myndighedernes anvisninger. Sårbarhedsanalysens konklusioner og anbefalinger Konklusioner Det er vurderet, at det primære grundvandsmagasin er velbeskyttet grundet det relative tykke dæklag (moræneler) og de spændte magasinforhold (artesisk grundvand med opadgående grundvandstryk). Alligevel vurderes det, at olielageret kan udgøre en potentiel trussel mod det primære magasin, grundet det store oplag af olieprodukter. Spredningsveje er afdækket til forskellige konkrete udslip/uheld. Et evt. spild der opfanges i dræn, vil løbe via olieudskilleren til opsamlingsbassinet. Både olieudskilleren og opsamlingsbassinet har en begrænset opsamlingskapacitet, noget mindre end en enkelt brændstoftank. Samlet udgør olielageret en potentiel trussel mod sekundære grundvandsmagasiner samt den nærliggende recipient, Rugsted Bæk, og vandløbene nedstrøms denne. Anbefalinger I forbindelse med sårbarhedsanalysen fra 2006 anbefalede rådgiveren at FDO sænker afgangsrøret fra opsamlingsbassinet, så det er "bundvandet" der pumpes ud først til Rugsted Bæk. Det blev desuden anbefalet at udbygge volumen for ansamlet brændstof i opsamlingsbassinet. Dette skulle ske ved opbygning af en højere dæmning i olielagerets sydvestlige hjørne. Det skulle danne en ekstrakapacitet på godt 3000 kubikmeter. Anbefalingerne er udført i 2008, således at der i dag er en samlet opsamlingskapacitet for brændstof på 4000 m 3. 58

73 Konklusion jord, grundvand og overfladevand Det vurderes, at der er en reel trussel mod grund- og overfladevand fra olielagerets oplag af brændstof. FDO har gennem arbejdet med sikkerhed og risiko efter reglerne i risikobekendtgørelsen afdækket forskellige risici og hændelsesforløb og opbygget en række forebyggende tiltag, samt beskrevet beredskab og afværgeforanstaltninger i tilfælde af uheld. Dette arbejde er mundet ud i risikoafgørelser (risikoaccept) fra risikomyndighedernes side i Efterfølgende laves der løbende opfølgninger på kravene i risikomyndighedernes afgørelser, samt opfølgning på krav og aftaler, som er resultat af myndighedernes tilsyn. Det er vanskelig at angive en grænse for, hvor stor accept der bør være for miljøskade, men generelt bør større uheld have en lav sandsynlighed. Disse uheld bør forebygges, med mange, gode tiltag. FDO foretager løbende gennemgang af olielagerets sikkerhedsrapport/plan for forebyggelse af større uheld med henblik på at fastholde medarbejdernes viden om mulige risici og betydningen af anlæggets sikkerhedsforanstaltninger og dermed fastholde en bevidst og sikker adfærd. Myndighederne har derfor klare forventninger om, at der ikke vil forekomme større udslip af brændstof til jord eller grundvand. Bemærkninger fra grundvandsmyndigheden (Vejle Kommune) Vandværker der indvinder vand i området ved olielageret skal orienteres, hvis der er sket uheld, hvor forureningen har nået den mættede grundvandszone. Vurdering af olielageret vil indgå som et element i de kommende indsatsplaner. Såfremt det måtte vise sig at indvindingsoplandene også fremover kommer til at ligge under lageret, og at den geologiske kortlægning viser at geologien er sårbar over for lagerets aktivitet, vil Vejle Kommune anbefale en flytning af kildepladserne 17. Ved en eventuel forurening vil det blive vurderet om der kan afværges så indvindingen kan fortsætte eller indvindingen må ophøre. Der vil under alle omstændigheder blive krævet at en eventuel grundvandsforurening skal afværges da selv små mængder af olieprodukter kan forurene en stor mængde grundvand. Dermed tager kommunen også højde for hensyn til borgere med egen drikkevandsboring. 17 Ved kildepladser forstås de indvindingsboringer, hvorfra grundvandet udvindes til brug i vandværker. 59

74 Affald, spildevand og råstoffer Beskrivelse af affaldsforhold Der produceres meget små mængder affald på anlægget. Virksomhedens affald består primært af olieholdigt slam fra tankrensninger samt olieudskiller. Slammet bortskaffes via godkendt transportør. Desuden fremkommer en lille mængde dagrenovation samt affald fra vedligehold og renoveringer. Da der ikke er meget affald på den enkelte afdeling samles alt affald på afdelingen i Erritsø, hvor der er en plads til affaldet. Affaldet køres regelmæssigt til afdelingen i Erritsø, hvor det håndteres i henhold til de kommunale affaldsregulativer. Eksterne håndværkere tager affaldet med sig, når de forlader olielageret. Beskrivelse af spildevandsforhold I forbindelse med miljøgodkendelse af industrivirksomheder skelnes der mellem processpildevand og sanitært spildvand. Sanitært spildevand er spildevand fra håndvask, køkken og toiletter. En del af sanitært spildvand betegnes gråt spildvand, og består af spildvand fra vask af gulv og vand fra køkkenvask og håndvask. Processpildvand er spildvand, der kommer fra industrielle processer, oplagspladser for kemiske stoffer, og lignende i forbindelse med deres normale drift. Der er tale om vand, der kan indeholde miljøfremmede stoffer eller miljøbelastende koncentrationer af organiske eller uorganiske stoffer. En tredje form for spildevand er tagvand. Det sanitære spildevand og tagvand Sanitært spildevand fra vagtbygningen opsamles i en 5 m 3 nedgravet glasfibertank. Anlægget er godkendt af Miljøstyrelsen i 1975 og overholder datidens krav til sådanne anlæg (jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 173 af 29. marts 1974 om etablering af nedgravede samletanke for husspildevand). Dette spildevand tømmes af ekstern entreprenør og afleveres til kommunalt renseanlæg. En del af det sanitære spildevand, såkaldt gråt spildevand fra bl.a. håndvask/køkken i vagtbygningen nedsives på ejendommen. Disse vandmængder er ret begrænsede, da olielageret har en minimal bemanding, både med hensyn til antallet af medarbejdere og med hensyn til hvor tit de fysisk er til stede på virksomheden. Tagvand fra vagtbygningen ledes sammen med gråt spildevand til en 2 m 3 stenfaskine, hvor det nedsiver. Anlægget er godkendt af Miljøstyrelsen i 1975 og overholder datidens krav til sådanne anlæg (jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 172 af 29. Marts 1974 om etablering af nedsivningsanlæg). Processpildevand Olielageret har under normal drift ikke processpildevand. Der er dog mulighed for, at der kan opstå oliebelastet spildevand i form af regnvand, der er forurenet med brændstof. Under de nedgravede hovedtanke er der etableret drænrør, som henholdsvis skal aflede vand og detektere, hvis der er utætheder fra tankene. Afløbene fra disse dræn kan være belastet med olieprodukter, hvis der er utætheder i tankene. En niveaustyret pumpe, pumper vandet fra dræn under tankene samt ringdræn til den olieudskiller, der betjener de tekniske anlæg. 60

75 Ved større udslip vil der være overløb af benzin/olie til opsamlingsbassinet ved virksomhedens skel mod vest. Opsamlingsbassinet er oprindeligt godkendt af Miljøstyrelsen den 7. oktober Efterfølgende har Vejle Amt meddelt udledningstilladelse med nødoverløb til Rugsted Bæk den 4. juli Ved ansamling af oliekomponenter i olieudskilleren, vil der aktiveres en alarm. Ved alarm fra olieudskiller inspiceres opsamlingsbassinet. Under hele manifolden (som er en slags fordelercentral med mange rørsystemer) er udlagt beton, som opsamler regnvand og et evt. oliespild, og dræner det til olieudskilleren. I tankenes inspektionsbrønde er der etableret en væskealarm, som giver alarm i kontrolrummet. Olieudskilleren er tilmeldt Vejle Kommunes tømningsordning, og den tømmes en gang årligt af slamsuger. Spildevand fra tankrensning opsamles og køres til godkendt modtager. Overfladevand fra befæstede arealer og drænvand vil ikke være belastet i betydelig grad i normale driftssituationer, da der ikke foregår aktiviteter i form af tankninger, maskinvask og lignende. Overfladevand fra tankareal og manifold ledes via dræn og olieudskiller til opsamlingsbassinet. Evt. spild af brændstof samles oven på vandspejlet i bassinet i stedet for at sive ned i jorden og videre til grundvand. Der er i 2008 etableret plastafløbsrende fra olieudskillerens afløb til bassinet. Renden skal sikre, at evt. olie ikke nedsiver i jorden, inden den når til bassinet. Bassinets afløb er etableret med en manuel betjent skydeventil og et sandfang på afløbsledningen, der er afsluttet med en frontmur af beton ved udløbet i Rugsted Bæk. Afløbet fra opsamlingsbassinet står altid åben og skal lukkes manuelt i tilfælde af uheld. Væskealarmer på anlægget sikrer, at der er tid til at få afløbet lukket inden, der løber olie ud i afløbet fra bassinet. Da opsamlingskapaciten i bassinet er ca m 3 brændstof, er det forventet, at beredskabet vil kunne nå frem, og den interne beredskabsplan vil kunne træde i kraft, inden der sker udløb af større mængder olieforbindelser fra bassinet. Råstoffer På området anvendes primært energi i form af el til pumpning, belysning og opvarmning. Endvidere anvendes diesel og benzin til persontransport. Der anvendes ca. 40 m 3 vand årligt, primært til sanitære formål. Under etablering af anlægget i 1977 har der været anvendt råstoffer, bl.a. sand og grus men da der er tale om VVM-redegørelse for et anlæg, der har været i drift i 33 år redegøres ikke for råstofforbrug under etableringen. Påvirkninger fra affald, overfladevand med indhold af spildevand, samt råstoffer - kort- og langsigtede virkninger på miljøet Affald og råstoffer Der er ikke nogen kendte relevante påvirkninger fra de små mængder affald, der produceres og heller ikke fra forbruget af råstoffer. 61

76 Spildevand Virksomheden foretager inspektion af opsamlingsbassinet mindst 1 gang om måned, hvor vandoverfladen undersøges for tegn på olieforurening. Desuden udtages der prøve af vandet i bassinet én gang årligt. Prøven analyseres for olie og aromatiske kulbrinter. De foretagne analyser ligger under detektionsgrænserne, undtagen for toluen, hvor der har været 2 resultater på henholdsvis 0,22 µg/l og 0,13 µg/l. Toluen er et af de stoffer der findes i brændstof, og tilstedeværelse af toluen i bassinet kan være et tegn på mindre udslip af olieforbindelser til opsamlingsbassinet gennem årene. I ændringsforslaget fra 2010 til Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenede stoffer til vandløb, søer eller havet (bekendtgørelse nr af 14. december 2006) er der introduceret en generel kvalitetskrav for toluen i ferskvand på 74 µg/l og et krav for korttidspåvirkninger på 380 µg/l. De fundne koncentrationer i opsamlingsbassinet må betragtes som meget lave resultater, som ikke har væsentlig betydning for nedstrømsliggende recipienter. Der er driftserfaringer, der viser, at den daglige drift ikke bør give anledning til kort- eller langsigtede påvirkninger af vandløb. Et stort uheld, hvor der sker udslip til vandløb vil kunne give omfattende olieforurening nedstrøms. I et sådant tilfælde vil der være behov for at alarmere beredskabet og miljøvagten, og sikre opsamling af så meget brændstof som muligt, samt alarmere de nedstrømsliggende dambrug. Foranstaltninger for at undgå, nedbringe og neutralisere skadelige virkninger på miljøet Affaldet håndteres forsvarligt og efter gældende lovgivning og regulativer og der er derfor ikke behov for at beskrive foranstaltningerne yderligere. Bortskaffelse af affald der fremkommer i forbindelse med uheld (f.eks. forurenet jord) er nærmere beskrevet under kapitlet om jord, grundvand og overfladevand. Virksomheden har et omfattende sikkerhedsledelsessystem, som anvendes løbende til at tjekke, om forebyggende procedurer og instrukser bliver overholdt og ajourført. De konkrete tiltag, for at forebygge uheld og håndtere udslip som kan påvirke overfladevand, er nærmere beskrevet under kapitel vedr. risiko for uheld, samt kapitel om jord, grundvand og overfladevand. Den almindelige, daglige drift forventes ikke at give anledning til overskridelse af de processpildevandsvilkår, der fremgår af udkastet til virksomhedens miljøgodkendelse, og som tilsigter, at beskytte vandløb mod forurening. Vilkårene kan læses nærmere i det udkast til miljøgodkendelse, der i lighed med VVMredegørelsen, udgør et bilag til forslaget til kommuneplantillægget for FDO s olielager. Konklusion affald, spildevand og råstoffer Det vurderes, at affaldsproduktion og råvareforbrug på olielageret har underordnet betydning for det omgivende miljø. Indholdet af olie og aromatiske kulbrinter i opsamlingsbassinet ligger væsentligt under de gældende miljøkvalitetskrav for ferskvand. Det vurderes, at der ved de normale driftsforhold vil være så små koncentrationer af de udledte stoffer, at de ikke vil medføre en negativ påvirkning af den økologiske tilstand i opsamlingsbassinet og vandløbet. Derfor er der tidligere meddelt og det forventes, at der forsat vil blive meddelt tilladelse til direkte udledning af spildevand til recipienten Rugsted Bæk. Da moniteringen gennem årene har vist, at den normale drift af anlægget ikke giver anledning til forhøjede koncentrationer, er det vurderet, at der ikke er behov for yderligere målinger af det udled- 62

77 te vand. I miljøgodkendelsen vil der dog blive fastsat vilkår om, at der kan kræves målinger, hvis der senere vurderes at være behov for et måleprogram. Selvom opsamlingsbassinet i dag er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, er bassinet kunstigt anlagt i forbindelse med etablering af anlægget, og det er fortsat vigtigt, at opsamlingsbassinet kan anvendes til sit oprindelige formål - nemlig at tilbageholde de store oliemængder, som vil komme ved kollaps af en tank eller brud i en olierørledning. Ved den daglige drift af opsamlingsbassinet skal krav for vandkvalitet m.m. for en naturbeskyttet sø overholdes. 63

78 Natur Anvendte metoder og datagrundlag I forbindelse med udarbejdelsen af redegørelsen er det vurderet, at der er behov for en nærmere kortlægning af natur i de områder, der ligger inden for en opmærksomhedszone på 500 m omkring FDO s olielager. Kortlægningen er foretaget, inden der blev taget stilling til det præcise behov for en sikkerhedszone omkring olielageret. Siden kortlægningen er zonen indskrænket til ca. 250 m fra olielagerets skel, jf. kapitlet om planlægning. Kortlægningen indgår i kommunens generelle naturkortlægningsopgaver. Vejle Kommunes naturteam har besigtiget relevante naturbeskyttede områder og der er udarbejdet et besigtigelsesnotat. Registrerede arter er desuden lagt i den nationale database Der er desuden anvendt den foreliggende naturkortlægning i det kommunale geografiske informationssystem (GIS). Beskyttede naturområder er vurderet ved hjælp af en værditilstandsskala fra I-V, hvor I repræsenterer en høj værdi og V en lav værdi. Beskrivelse af naturforhold Langs Ammitsbøl Bæk og Ødsted Bæk findes der overdrev og enge som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Ligeledes langs Vejle Å er der beskyttede enge. Placeringen af beskyttede naturtyper i nærheden af olielageret vises nedenfor: Figur 19: Beskyttede naturtyper inden for 500 m fra skel til FDO, Rugsted Besigtigelsen af området blev foretaget den 8. juni Alle naturarealer, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 inden for en radius af 500 m er blevet undersøgt. Undtaget er et registreret vandhul (opsamlingsbassin) inden for olielagerets område. Vandhullet er tidligere blevet besigtiget af kommunens naturteam. Indenfor en radius på 500 m er registreret et større engområde og et par mindre vandhuller vest for olielageret, et lille vandhul og et moseområde øst for lageret, samt et lille vandhul syd for. 64

79 Engareal på 4m, 5i, 2f, 24b, 23f, 10b, 27c, 4e, 7e, 7f, 1q, 14e, 14f, 23g og 4o, Rugsted By, Ødsted. Det sammenhængende engområde udgør i alt 9,5 ha. Ovennævnte matrikler indgår helt eller delvis i engarealet. Arealet afgræsses af kreaturer og får. Hele arealet bærer præg af at være omlagt for år tilbage. Arealet fremstår næringsrigt og med dominans af kulturgræsser og kløver, samt mange almindelige arter, der er karakteristiske for enge, f.eks.: lysesiv, lav ranunkel, mosebunke, engbrandbæger, tveskægget ærenpris, agertidsel, horsetidsel, kærtidsel, almindelig mjødurt, harestar og græsbladet fladstjerne. For en mere udførlig artsliste henvises til Naturdata. Figur20: Engarealet vest for olielageret. Øverst til højre ses den skovklædte skråning hvor olielageret ligger. Samlet set værdisættes arealet til en værditilstand på III på en skala fra I-V. Det areal, der afgræsses af får, værdisættes dog kun til IV pga. det alt for høje græsningstryk. Vandhul på matrikel 4c, Ammitsbøl By, Ødsted Ved besigtigelsen fremstod vandhullet som helt tilgroet med pil og hyld. Vandspejlet var langt under 100 m 2. I vandhullet var der fyldt affald i form af kvas, rødder mv. Der blev ikke registreret nogen dyr og planter udover pil. Mod nord var vandhullet tørret ud og havde karakter af mose/sump. Her fandtes bredbladet dunhammer, alm. mjødurt, stor nælde og dyndpadderok. Arealet er ikke stor nok til at være en beskyttet mose. Pga. vandhullets størrelse og manglen på tilstedeværelse af naturligt plante- og dyreliv udtages vandhullet af 3-registreringen. Mose på matrikel 12a, Ammitsbøl By, Ødsted. Mosen er på alle sider omgivet af dyrket mark (korn). Mosen består af et vandhul mod nord, der er tilgroet med rørgræs og tagrør. I vandhullet blev der registreret liden andemad. Mod syd er der intet frit vandspejl, men jordbunden er fugtig og vegetationen domineres af tagrør. Der blev desuden registeret sødgræs, bittersød natskygge, lodden dueurt og mosebunke. Mosen bærer præg af, at den tidligere har været brugt til opfyldning, idet der langs kanterne flere steder ligger stendynger og kvas. Mosen er omgivet af høje træer, primært birk, ask, pil og rødel. Mosen værdisættes til IV. 65

80 Vandhul på matrikel 4o, Rugsted By, Ødsted Vandhullet fremstår som meget lavvandet og helt dækket af trådalger. Der vokser en enkelt lysesiv over vandkanten og lidt krybhvene i kanten af vandhullet. Der er ikke registeret nogen planter eller dyr i vandhullet. Vandhullet værdisættes til V. Værdien er lav, men kommunen har vurderet, at vandhullet skal fastholdes i 3 registreringen. Natur indenfor virksomhedens skel Der er ikke gennemført en detajlkortlægning af natur inde på virksomhedens område. Med baggrund i, at der ikke er kortlagt bilag IV (beskyttede) arter i virksomhedens nærområde (inden for de nærmeste 2 km) er det vurderet, at krav om kortlægning af eventuelle arter på virksomhedens areal ikke vil være proportionel med den omkostning det vil indebære for ansøgeren. Sandsynlig-heden for tilstedeværelse af beskyttede arter på virksomhedens areal vurderes at være meget lille. Samtidig vurderes, at virksomhedens beplantning af området, og områdets ændrede karakter fra mark til skov i løbet af de seneste 30 år, udgør en positiv udvikling for dyre- og plantelivet i området. Olielagerets opsamlingsbassin, som har til formål at opsamle hen mod m 3 brændstof i tilfælde af brud på rør eller tanke. Bassinet har efterfølgende udviklet sig til en sø og har en størrelse og naturtilstand der gør, at det i dag er omfattet af 3 i naturbeskyttelsesloven. Der er senest i 2008 givet tilladelse efter naturbeskyttelsesloven til oprensning af bassinet, da den var groet til i en unaturlig bestand af krebseklo. Naturbeskyttelsen af bassinet betyder, at der sikres en god naturtilstand i bassinet i forbindelse med den daglige drift af olielageret. Vejle Kommune anerkender, at bassinet i forbindelse med uheld kan anvendes til dets oprindelige formål som opsamlingsbassin for brændstof. Efter et uheld og oprensning af bassinet forventes, at bassinet returneres til en acceptabel naturtilstand. Habitatområder Habitatområder: der er ikke habitatområder inden for en påvirkningsafstand fra FDO, Rugsted. Der er ingen dele af vandløbssystemet nedstrøms virksomheden der er udpeget som habitatområde, hverken på Rugsted Bæk, Ammitsbøj Bæk, Ødsted Bæk eller Vejle Å. Nærmeste habitatområde er Egtved Ådal, habitatområde nr. 238 (langs Vejle Å-systemet). Dette område ligger ca. 5,8 km nordvest for virksomheden og opstrøms Ødsted Bæks udløb i Vejle Å. Da området ligger langt udenfor en zone med mulig påvirkning fra virksomheden, er det ikke beskrevet nærmere i denne redegørelse. Hvad siger naturbeskyttelseslovens 3? 3. Der må ikke foretages ændring i tilstanden af naturlige søer, hvis areal er på over 100 m 2, eller af vandløb eller dele af vandløb, der af miljøministeren efter indstilling fra kommunalbestyrelsen er udpeget som beskyttede. Dette gælder dog ikke for sædvanlige vedligeholdelsesarbejder i vandløb. Stk. 2. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af 1) heder, 2) moser og lignende, 3) strandenge og strandsumpe samt 4) ferske enge og biologiske overdrev, når sådanne naturtyper enkeltvis, tilsammen eller i forbindelse med de søer, der er nævnt i stk. 1, er større end m 2 i sammenhængende areal. Stk. 3. Der må heller ikke foretages ændring i tilstanden af moser og lignende, der er mindre end m 2, når de ligger i forbindelse med en sø eller et vandløb, der er omfattet af beskyttelsen i stk

81 Vurdering og konklusion - påvirkning af naturen, kort- og langsigtede virkninger på miljøet, og eventuelle afværgeforanstaltninger Uheldsscenarier eller udslip af olieforbindelser, der kan påvirke naturbeskyttede områder, er nærmere beskrevet under kapitlerne vedrørende grundvand, overfladevand, spildevand og risiko for uheld. Alvorlige uheld med brand kan påvirke virksomhedens areal samt nærliggende naturområder inden for ca. 250 m fra olielagerets skel (maksimal skadesafstand). Afsvidning af planter på mark og eng, i forbindelse med spredning af brand til nærområdet omkring olielageret, vil kunne forventes ved nogle af de mindre sandsynlige uheld. En brand kan i tørre perioder brede sig, men større veje, løvtræshegn og grønne afgrøder forventes at virke som brandbælter. Skader på vegetation og dyr i mark og eng betragtes som reversible, med mulighed for genindvandring. Udslip af brændstof gennem langsom lækage fra rør og tanke kan påvirke opsamlingsbassinet på virksomhedens areal, Rugsted Bæk, samt nærliggende naturområder. Skader kan eksempelvis være i form af forurening med brændstof i vandløbet, samt langs vandløbsbredder. En vandløbsforurening kan også påvirke vandløbsstrækninger længere nedstrøms. Skader på vandløb, eng og opsamlingsbassin i form af forurening med olieforbindelser forventes at være reversible, men det forventes at en eventuel tilbageblevet forurening (efter en oprydning) i jord og sediment vil være flere måneder eller år om at blive nedbrudt, lidt afhængig af om der er tale om benzin, diesel eller andet brændstof. Det vurderes, at de etablerede sikkerhedsforanstaltninger, sikkerhedsledelse, og lav sandsynlighed for uheld, samlet set, er en god og tilstrækkelig sikring mod skader til nærliggende naturområder. 67

82 Risiko for uheld Anvendte metoder og datagrundlag FDO har ved hjælp fra deres rådgiver (COWI) gennemført risikovurderinger, konsekvensberegninger og erfaringsopsamling med henblik på at forebygge uheld og udslip af mineralske olieprodukter fra olielageret. Der er desuden beregnet isorisikokurver til brug ved dimensionering af en sikkerhedszone omkring virksomheden. Der er bl.a. anvendt følgende metoder og data: - Erfaringsopsamling i form af en erfaringsrapport fra juni Rapporten er baseret på søgning i : 1) "The Accident Database" der udgives af den engelske sammenslutning af kemiingeniører, IChemE. I enkelte tilfælde refererer "The Accident Database" tilbage til "Loss Prevention Bulletin", hvor en mere fyldestgørende beskrivelse af ulykken kan findes. 2) EU s database over medlemsstaternes indberetninger om uheld på anlæg omfattet af Seveso bekendtgørelsen, Major Accident Reporting System, MARS, 3) internet baseret søgning, 4) COWI s egne arkiver over uheld. - Beregningsmodel PHAST Professional version fra DNV (Det Norske Veritas) - Beregning af flyveafstand for fragmenter fra en intern eksplosion er udført med "EXPLO- SION FRAGMENT" fra COWI. - HAZOP-analyse er anvendt til at identificere mulige uheldsscenarier i form af hændelseskæder, som begynder med en årsag (afvigelse fra normaltilstanden) og ender med en konsekvens, hvis alle sikkerhedsforanstaltninger (barrierer) svigter. Hændelseskæderne er beskrevet i form af barrierediagrammer. - Beregningsprogrammet Isorisk5, udviklet af COWI. Nedenstående redegørelse tager primært udgangspunkt i sikkerhedsrapportens bilag 17 Erfaringsrapport, juni 2005, bilag 19 Konsekvensberegninger, oktober 2006 og bilag 21 Sårbarhedsanalyse, november Der er desuden anvendt viden og erfaring, der er indsamlet af de danske myndigheder siden uheldet i Buncefield, England i 2005, bl.a. Miljøstyrelsens arbejdsrapport nr Baggrundsrapport om miljøkrav til store olielagre Oplag af olieprodukter og høringsudkastet til Miljøstyrelsens vejledning Miljøkrav til store olieoplag, august Sikkerhedsledelse og forebyggelse Anmeldelse efter risikobekendtgørelsen FDO har i 2006 indsendt en anmeldelse af risikoforholdene ved olielageret i Rugsted. Anmeldelsen er sket i overensstemmelse med Miljøministeriets bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, bekendtgørelse nr af 18. november 2005 (senere ændret ved bekendtgørelse nr af 14. december 2006). I forbindelse med anmeldelsen har FDO indsendt en sikkerhedsrapport. Anmeldelsen er udarbejdet efter de retningslinjer, der er angivet i Arbejdstilsynets vejledning C.O.3 af januar 2006 Kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. FDO Rugsted har lagringskapacitet til olieprodukter, som overskrider den i bekendtgørelsens bilag 1, del 1 omtalte tærskelmængde på tons, hvorfor lageret er defineret som en kolonne 3 virksomhed (de store risikovirksomheder). 68

83 Sikkerhedsrapporten indeholder en række oplysninger, som er nødvendige for, at risikomyndighederne (miljømyndigheden, Arbejdstilsynet og beredskabsmyndigheden) kan foretage en vurdering af, om risikoforholdene og forebyggelse af uheld er på et niveau, der kan accepteres. Sikkerhedsrapporten indeholder flere elementer, bl.a. : Oplysninger om virksomhedens ledelsessystem og organisation med henblik på forebyggelse af større uheld Detaljerede bilag med kort og tekniske tegninger, inkl. placering af anlægsdele Procedurer Sikkerhedshåndbog Erfaringsrapport (vedr. uheld på andre anlæg) Risikoanalyser og -værktøj (f.eks. HAZOP og barrierdiagrammer) Sårbarhedsanalyse Konsekvensberegninger Intern beredskabsplan. FDO s sikkerhedsmæssig politik I sikkerhedsrapporten står følgende beskrivelse af FDO s politik vedr. sikkerhed: Det er FDO s politik at sikkerheds-, sundheds-, og miljømæssige forhold skal have samme prioritet som de operationelle aktiviteter. Dette indebærer, at FDO vil tage størst muligt hensyn til medarbejdernes og entreprenørernes sikkerhed og sundhed. Vi vil forhindre alle arbejdsrelaterede personuheld, undgå enhver form for beskadigelse af udstyret som følge af vore aktiviteter og beskytte miljøet. For at sikre en høj standard på sikkerhed, sundhed og miljø har FDO vedtaget en række målsætninger, f.eks. at alle ulykker kan og skal undgås, den tekniske standard på arbejdspladsen skal være på et højt niveau, og entreprenører på arbejdspladsen skal overholde samme regler og udvise den samme holdning til sikkerhed, sundhed og miljø som FDO s medarbejdere. Med henblik på at opfylde de sikkerhedsmæssige målsætninger har FDO udarbejdet en række procedurer, instruktioner og specifikationer. I alt 20 procedurer, 24 instrukser og 6 specifikationer fremgår af sikkerhedsrapporten. Der foretages en årlig gennemgang af anlæggets sikkerhedsrapport og plan for forebyggelse af større uheld, med henblik på at fastholde medarbejdernes viden om mulige risici og betydningen af anlæggets sikkerhedsforanstaltninger, og dermed fastholde en bevidst og sikker adfærd. Sikkerhedsorganisation FDO har en sikkerhedsorganisation og et sikkerhedsudvalg som mødes regelmæssigt. Håndtering af sikkerhedsmæssige spørgsmål og organisering af sikkerhed på virksomheden har været en del af de emner risikomyndighederne har vurderet i forbindelse med meddelelse af virksomhedens risikogodkendelser. Forebyggende foranstaltninger Sikringen af den primære indeslutning af brændstofprodukterne i tank, rør, mv. er i vid udstrækning 69

84 reguleret gennem konstruktionsnormer, f.eks. internationale anerkendte amerikanske ANSI/ASME standarder. Fokus i forhold til daglig drift og forebyggelse, samt afværgeforanstaltninger er derfor på den sekundære opsamling, f.eks. lækagekontrol, alarmsystemer samt afløbssystemer. Virksomheden har en computerstyret styring (SRO-anlæg) med følgende funktioner: at overføre data til et rørledningsovervågningssystem at vise/læse data fra overvågningssystemet at vise driftstilstande for pumper, transmittere og ventiler på samtlige FDO lagre i det sydlige Jylland. SRO-anlægget fungerer først og fremmest som et overvågningsanlæg, men er udvidet til brug som et styre- og betjeningssystem. Anlægget er koblet op til elektronisk pejleudstyr. Systemet giver overvågning af lagrene, pumpestatus samt tryk-, temperatur-, masse-, og flowmålinger. Der findes lækagekontrolsystemer, der har deres egne detektorer og kører på hver deres PC. Der er et nødstrømssystem, som kan opretholde styrestrømmen i tilfælde af totalt strømsvigt. Et væsentligt element i forebyggelsen er driftspersonalets bevidsthed og færdigheder. Der foreligger en teknisk instruktionsmanual, sikkerhedsinstruks samt en intern beredskabsplan. Der er stillet krav om, at der skal foreligge ajourførte driftsinstrukser for alle arbejdsgange, der kan have væsentlig indflydelse på miljøet. Instrukserne skal beskrive ansvar og opgaver i forbindelse med pumpninger, vedligehold og alarmer. Instrukserne skal medvirke til at minimere risikoen for driftsuheld. Da der kan opstå farlige situationer i forbindelse med reparationer og vedligehold, som omfatter brug af gnistdannende værktøjer, svejsninger, skærebrændere og lignende, er der stillet krav til virksomheden om, at der skal foreligge og følges en instruks for varmt arbejde. Instruksen skal medvirke til at minimere risikoen for uheld i disse situationer. Myndighedernes godkendelse af sikkerhedsforholdene I 2008 har risikomyndighederne meddelt accept af FDO Rugsteds risikoforhold efter en gennemgang af virksomhedens lovpligtige sikkerhedsrapport. Myndighederne (Vejle Kommune, Arbejdstilsynet og beredskabet, Vejle Brandvæsen) har ved deres accept af risikoforholdene anerkendt, at FDO med den udarbejdede Sikkerhedsrapport har klarlagt risikoen for større uheld samt godtgjort, at der findes et system på virksomheden til styring af denne risiko i acceptabelt omfang. Miljømyndigheden Vejle Kommunes accept er meddelt med en række vilkår, bl.a. krav om at de etablerede sikkerhedsforanstaltninger til forebyggelse af større uheld skal vedligeholdes og funktionstestes, så de til stadighed fungerer efter hensigten. Til dette formål har virksomheden procedurer, der løbende skal følges og ajourføres efter behov. Samtidig er det krævet, at virksomheden løbende arbejder med forbedringer af sikkerhedsniveauet og inddrager nye oplysninger og erfaringer af betydning for sikkerheden. 70

85 Af betydning for VVM-lovgivning er, at midlertidige og permanente ændringer af kritiske alarmgrænser, samt væsentlige anlægsændringer kun sker efter forudgående risikovurdering. Meget store ændringer vil blive genstand for en fornyet vurdering, også efter gældende planlovgivning, herunder også VVM-reglerne. Det er Vejle Kommunes samlede vurdering, at risikoen for at et uheld på virksomheden udvikler sig, så det medfører alvorlig fare for personer uden for virksomheden samt miljøet, er på et niveau, som Vejle Kommune kan acceptere. Der henvises til kommunens Sikkerhedsvurdering og accept af sikkerhedsniveau meddelt virksomheden den 17. oktober Ligeledes har Vejle Brandvæsen vurderet, i samarbejde med Miljømyndigheden, Arbejdstilsynet og Sydøstjyllands Politi, virksomhedens sikkerhedsrapport og rapportens interne beredskabsplan. Vejle Brandvæsen har ud fra planen og de afholdte drøftelser med virksomheden vurderet, at de væsentlige risici er beskrevet. De bemærkninger, der er fremkommet under behandlingen af sikkerhedsrapporten, er efterfølgende indarbejdet i FDO s sikkerhedsrapport. Vejle Brandvæsen har accepteret sikkerhedsniveauet på olielageret og har meddelt vilkår om, at virksomheden skal indrettes og drives i overensstemmelse med den til enhver tid godkendte og gældende sikkerhedsrapport og interne beredskabsplan. Samtidig blev der ved vilkår varslet, at der vil blive foretaget brandsyn hvert andet år. Beredskabsplanlægning FDO s beredskabsplanlægning udarbejdes i henhold til de relevante procedurer. Det interne beredskab søges afprøvet en gang årligt med inddragelse af det kommunale beredskab. Det kommunale beredskab kan altid få adgang til lageret for afholdelse af øvelser (f.eks. redde en person op af en tank og lignende). Beredskabsmyndighederne har vurderet, at de værste tænkelige uheld vil være udslip i tilknytning til selve lageret. Afhængig af udslippets størrelse og vindretningen, vil brændstoffet eller afdampningen spredes over et mindre eller større område i mindre eller større koncentration. Brand i tankanlægget vurderes som usandsynligt, men såfremt det sker, vil det udvikle en kraftig varmestråling, som vil kunne påvirke nærmiljøet indenfor hegnet, hvor vegetation vil kunne blive antændt og give yderligere brandnæring. Alarmering vil foregå via Politiets Alarmcentral (1-1-2). Beredskabsmyndighedernes alarmering af naboer vil foregå ved sirenevarsling og/eller via politiets højttalervogne. Desuden kan der ske udsendelse af beredskabsmeddelelse på Danmarks Radio, DR-tekst TV og TV2 tekst TV. Direkte telefonisk kontakt til berørte borgere kan også forekomme. Naboer og omkringboende bør følge den generelle vejledning ved sirenevarsling: Gå inden døre, luk ventilationsanlæg, døre og vinduer. Lyt til Danmarks Radio og følg de givne beredskabsinstrukser. Beredskabsmyndighederne Vejle Brandvæsen og Sydøstjyllands Politi har i fællesskab udarbejdet en ekstern beredskabsplan, der danner grundlag for egne aktiverings-, indsats- og alarmeringspla- 71

86 ner. På findes beredskabsmyndighedernes orientering til offentlighed om beredskabsplanlægning. 18 Røgsky fra brand i olielager Under kapitlet vedrørende luftforurening er der redegjort for den mulige skadesafstand, der kan opstå i forbindelse med udbredelse af en røgsky fra en oliebrand. Farlig røg kan på baggrund af den beskrevne litteratur nå ud til en afstand på mellem 3,3 og 7,3 km fra en konstant brand med et overfladeareal på 500 m 2. Håndtering af en oliebrand og røgskyen fra den, beror på konkrete vurderinger i de konkrete situationer, både omfanget af og typen af uheldet, samt de aktuelle meteorologiske forhold. Det vurderes derfor, at det ikke på baggrund af røgskyens mulige udbredelse, er forsvarligt eller rimeligt at fastsætte sikkerhedszonens omfang. Sikkerhedszonen bør derfor fastsættes ud fra beregnede uheldsscenarier og de fysiske påvirkninger af omgivelserne, herunder mennesker, ved brand eller trykpåvirkninger i forbindelse med disse uheld. Forebyggelse af forurening af jord, grundvand og overfladevand Der henvises til sårbarhedsanalysen, omtalt i kapitlet Jord, grundvand og overfladevand, for en nærmere gennemgang af de forebyggende foranstaltninger samt afværgeforanstaltninger, som forhindrer forurening af jord, grundvand og overfladevand. Uheldstyper Erfaringer med uheld på andre anlæg I forbindelse med virksomhedens anmeldelse af risikoforhold i 2006, er der ved databasesøgning fundet 16 uheldstyper. Disse er fordelt på 10 eksplosioner, 4 lækager, 1 flash brand (f.eks. brand i en gassky) og 1 overfyldning. De fleste af uheldene er indtruffet pga. uhensigtsmæssig adfærd, hvor der formentlig ikke har været udarbejdet instrukser for sikkert arbejde, eller hvor disse instrukser må formodes at være overtrådt. Søgningen på uheld har medvirket til at øge bevidstheden om at uheld kan ske, herunder hvor vigtigt det er, at følge sikre procedurer og bruge korrekt ex-sikkert udstyr (udstyr der må anvendes i områder med tilstedeværelse af mulige eksplosive gasser). I de fundne uheld har langvarige lækager tilsyneladende kunnet gå upåagtet hen. Denne erfaring er med til at præcisere, at opmærksomhed omkring tank- og lækagekontrol skal fastholdes. Det fremgår af FDOs kommentarer til de fundne uheld, at der ikke er fundet uheldstyper, som der ikke allerede var taget højde for i virksomhedens procedurer og instrukser. Der henvises derfor til afsnittet vedrørende konsekvensberegninger for at se, hvilke type uheld FDO har valgt at beskrive. Siden COWI s udarbejdelse af erfaringsrapporten i 2005 er der kommet 2 rapporter, der giver et ajourført erfaringsgrundlag. I 2005 skete der et stort uheld ved et olielager i Buncefield, England. Den 11. december 2008 udkom rapporten om uheldet ved Buncefield, med en række anbefalinger vedrørende store oplag af mineralske olieforbindelser. Desuden har Miljøstyrelsen i 2008 udgivet 18 Der henvises til det konkrete link, for oplysninger om eksterne beredskabsplanlægning for olielageret: 10_ htm 72

87 arbejdsrapporten Baggrundsrapport om miljøkrav til store olielagre - Oplag af olieprodukter, hvor der samles op på erfaring fra nyere uheld i Danmark og især udlandet. COWI har i et notat fra 2008 vurderet sandsynligheden for gasskyeksplosion på basis af Buncefielduheldet. Følgende er COWI s vurdering: Det har tidligere været opfattelsen, at der skulle et vist kvantum kulbrinter i en gassky til for at udløse en eksplosion og ikke blot som ellers en gasskybrand. En nedre grænse på 1 ton har på basis af international litteratur om emnet været brugt, men der hersker tvivl om anvendeligheden af dette kriterium. Især efter Buncefield-uheldet er der sået tvivl om det generelle erkendelsesniveau på dette område, men sandsynligheden for eksplosion med små gasskyer synes erfaringsmæssigt at være meget mindre end med større gasskyer. Der er desuden den principielle forskel på Buncefield og FDO's lageranlæg, at hvor tankoverløb af benzin skete fra en betydelig højde over terræn i Buncefield og dermed resulterede i en tredimensional gassky, så vil et eventuelt overløb på FDO's lager ske i terrænhøjde uden stor faldhøjde og dermed resultere i en mere flad og nærmest todimensional gassky, hvilket alt andet lige reducerer sandsynligheden for eksplosion. COWI har udført konsekvensberegninger med den anerkendte beregningsmodel PHAST Professional version fra DNV. Der er ikke for nogen af omhandlede udslipsscenarier ved PHAST beregningerne kommet eksplosion ud af en antændelse. COWI vurderer, at gasskybrand i de flade todimensionelle gasskyer ikke vil resultere i et eksplosionstryk, som kan gøre skade på udstyr eller personer. Det er dermed rådgiverens vurdering, at de beregningsscenarier og konklusioner opnået i COWI s konsekvensberegninger, oktober 2006 er en tilstrækkelig belysning af de reelle risici og konsekvenser ved uheld på FDO s olielager i Rugsted. Dette er blevet bekræftet i forbindelse med Vejle Kommunes drøftelser med både rådgiveren og FDO i Uheldstyper og definitioner I FDO s sikkerhedsrapport er der barrierediagrammer, der illustrerer uheldsscenarier, der kan ende med udslip af væskeformig benzin eller gasolie, eller af benzindampe. Forebyggende og afværgende tiltag er samtidig beskrevet. Der er desuden lavet konsekvensberegninger, der angiver omfanget af uheldskonsekvenser. Når benzin strømmer ud i det fri, vil der primært dannes en pøl på jorden. Væskeformig benzin vil eventuelt blive antændt, og det resulterer i en pølbrand. Hvis udslippet er af kort varighed, vil branden kunne gøre skade på personer og eventuelt el-udstyr, men næppe på andet udstyr, der indeholder benzin eller gasolie, og dermed ikke forårsage dominoeffekt (hvor der skabes nye uheld i nærliggende anlæg). Langvarig pølbrand vil eventuelt kunne give dominoeffekt på udstyr med indhold af benzin eller gasolie. Benzin, der ikke antændes, vil, hvis det ikke løber i drænsystemet eller i opsamlingsbassinet, synke i jorden og med tiden forurene grundvandet. Vinden vil fordampe benzinen og føre den væk fra pølen, og samtidig fortynde dampene. Længden af den dampfane, der opstår, afhænger af vindhastigheden. Dampfanen regnes at være antændelig ud til, hvor koncentrationen er halvdelen af den nedre eksplosionsgrænse (½ LEL). Udslip af ben- 73

88 zindampe vil, hvis det antændes, kunne give en flashfire (kortvarig gasskybrand) eller en længerevarende gasbrand. Benzindampe i tank eller tankhus vil, hvis der også er luft til stede, give en eksplosion ved evt. antændelse. Eksplosionen vil evt. kunne give flyvende fragmenter. Skadesafstande (også kaldet konsekvensafstande) Skadesafstand defineres som den afstand, der ved en brand eller eksplosion giver mindre end 1 % risiko for at dø. Inden for skadesafstanden er risikoen større, jo tættere man kommer til udslipstedet. Selv om en person opholder sig inden for skadesafstanden, når uheldet sker, skal personen også opholde sig i skadesområdet, som afhængigt af bl.a. vinden kun vil udgøre en mindre del af det areal, som et cirkelareal med skadesafstanden som radius udgør. Personskade Ved brand og eksplosion er det ikke muligt at beregne sandsynligheden for, hvor alvorlig en personskade kan blive, men kun sandsynligheden for, at en person vil omkomme ved uheldet. Flashfire En flashfire opstår, hvor benzindampe er blandet med luft og derefter antændes. Skadesafstanden er afstanden til koncentrationen ½ LEL, idet flammen ekspanderer pga. varmen. Personer inden for koncentrationen ½ LEL regnes for at omkomme ved antændelse. Ingen personer uden for skadesafstanden omkommer. Varmestråling fra gasflamme eller benzinpølbrand Risikoen for at omkomme pga. varmestråling afhænger af strålingsintensiteten, som personen modtager, og tiden, den modtages i. Det forudsættes, at en person kan flygte væk på 1 minut, og at strålingsintensiteten i dette minut vil være jævnt faldende pga. flugten. Hvis strålingsintensiteten ved start af flugt er 12,5 kw/m 2 og efter flugt 0,5 kw/m2, modtager personen en dosis som giver en risiko på 1 % for dødsfald. Skadesafstanden er hermed afstanden til strålingsintensiteten 12,5 kw/m 2. I afstande større end afstanden til 1% dødelighed regnes dødeligheden som 0. Eksplosion En person, der opholder sig i rum, hvor der sker en eksplosion, regnes for at omkomme. Uden for rummet vil der være risiko for, at fragmenter fra eksplosionen rammer personer, som i så fald omkommer. Skadesafstanden er her den maksimale afstand, fragmenter kan flyve væk. Benzindampe fra udslip i det fri regnes ikke med at kunne give en eksplosion under de forhold, der kan risikere at forekomme ved et uheld på FDO Rugsted. Der henvises til afsnittet Erfaringer med uheld på andre anlæg, hvor COWI s vurdering på grundlag af Buncefield-uheldet kan læses. Dominoeffekt Dominoeffekt defineres som den skade, der påvirker andet udstyr og medfører udslip af benzin eller gasolie. Hvis der er indespærret benzin i et rør, og røret er sikret med termisk aflastning (TA), vil trykket i røret være benzinens damptryk ved dennes temperatur. Er røret omspændt af flammer, varer det kun nogle minutter, førend det sprænges. Hvis der er væskeflow i røret og røret er omspændt af flammer vil temperaturstigningen blive 2-10 C pr. meter rør, og rørvæggen vil næppe blive så varm, at den bryder, hvorimod flangesamlinger kunne tænkes at blive utætte efter flere minutter. Hvis strålingsintensiteten er 12,5 kwm 2, vil det vare ½-1 time før end der kommer dominoeffekt. 74

89 Skadesafstanden for dominoeffekt, der opstår før ankomst af beredskab, er derfor afstanden ud til flammekanten, hvor der typisk er 19 kw/m 2 eller mere. For dominoeffekt, der opstår, hvis der ikke køles af beredskabet, er skadesafstanden afstanden ud til 12,5 kw/m 2. Grundvandsforurening Benzin og gasolie, der løber ud på jord vil for en stor del synke i jorden og med tiden ned i grundvandet. Kun ved benzinudslip, der antændes hurtigt, vil der ikke ske nedtrængning. Der henvises til sårbarhedsanalysen, omtalt i kapitlet Jord, grundvand og overfladevand, for en nærmere gennemgang af uheldstyper som giver anledning til forurening af jord og vand. Konsekvensberegninger og beregning af risiko Konsekvensberegningerne er i sikkerhedsrapporten opsummeret i en tabel med skadesafstande angivet for hver uheldstype og beregningsscenario. Konsekvensberegningerne viser skadesafstanden for personer og for dominoeffekt (den effekt hvor et uheld forårsager et nyt uheld i nærheden). Beregningerne udføres ved 2 m/s vindhastighed og vejrstabilitet F (2 F), som giver dårlig opblanding og dermed lange og brede gasfaner, men sjældent optræder, og ved 5 og 10 m/s vindhastighed ved stabilitetsklasse D (5 D og 10 D), som er et typisk dansk vejr med hurtig opblanding. Der er i rapporten vedrørende konsekvensberegningerne foretaget 15 beregninger, som omfatter uheld med antændelse af gasfaner, varmeudstråling fra pølbrand, samt eksplosion med udslygning af fragmenter, samt trykbølger. Beregningsscenarierne med størst mulig virkning uden for virksomhedens skel er følgende: Uheld Maksimal skadesafstand (meter) Udslip af dampe ved tanktagsløft 290 Tankoverløb 138 Langvarigt udslip fra flangelækage 65 Langvarigt overløb fra tankbil 62 Eksplosion i en stor brændstoftank 60 Rørbrud med kortvarigt udslip 60 Tabel 5: Skadesafstande for udvalgte uheldstyper Blandt dimensioneringsfaktorerne for etablering af sikkerhedszonen omkring olielageret er disse skadesafstande for de uheldstyper med største skadesafstande. De figurer, der er anvendt i sikkerhedsrapportens konsekvensberegninger viser enten konturer af gasfaner/skyer ud til ½ LEL, som er skadesafstanden, eller strålingsintensitet i ca. 1 m højde over terræn ved pølbrand eller gasflamme. Et eksempel på den grafiske visning af sådanne konturer er vist nedenfor. 75

90 Figur21: Eksempel på beregning af dampskykoncentration nedstrøms uheld, her scenario med tanktagsløft, med brand af benzin nede i tanken. Risiko for dødsfald FDO s rådgiver COWI har beregnet den individuelle risiko 19 for at kunne dø for de mennesker, der opholder sig uden for virksomhedens skel. Beregningen angiver, at der samlet set for alle uheldsscenarier er en risiko svarende til 3,4 x 10-7 pr. år ved den meste udsatte nabo. Dette svarer til, at 1 person kunne dø hver 2,9 millioner år. Det risikoniveau som Miljøstyrelsen i Miljøprojekt anbefaler for individuel risiko er 1 x 10-6, svarende til at 1 person kunne dø hver 1 million år, som konsekvens af et uheld på virksomheden. En sikkerhedszone omkring virksomheden bør, efter Miljøstyrelsens anbefaling, fastlægges med udgangspunkt i dette risikoniveau, således at den individuelle risiko alle steder uden for sikkerhedszonen er mindre end dette niveau (mindre end 1 dødsfald per 1 million år). Set i forhold til Miljøstyrelsens acceptkriterium, samt de mere hyppigt forekommende risici, som individer udsætter sig for i livet (transport i bil og risiko for brand i et hus, jf. informationsboksen nedenfor), så er der ved FDO s olielager tale om en meget lav individuel risiko for dem der bor og opholder sig uden for virksomhedens skel. Der er eksempelvis ca. 350 gange større risiko for at dø i trafikken end for at dø af et uheld på olielageret, for dem der bor i nærheden af olielageret. 19 Individuel risiko er et risikobegreb baseret på skønnede faktiske timer hvor mennesker opholder sig i et område der er udsat for en uheldsrisiko. F.eks. antages der i beregningerne anvendt ved FDO Rugsted, at beboere opholder sig udendørs maksimalt 33% af døgnets 24 timer. 20 Miljøstyrelsens Miljøprojekt 112 "Kvantitative og kvalitative kriterier for risikoaccept",

91 Årsag til dødsfald Risiko [pr. år] Risiko pr. år omsat til Kilde individuel risiko for dødsfald pr. antal år (ca.) Lyn 1,7 * ,9 mio. år UK Brand 1,8 * år UK Trafik (generel) 1,2 * år DK, Trafikstyrelsen, 2007 Tung godstrafik, på 9 * år DK, 2006 veje Tung godstrafik, på 1,37 * år EU, 2006 veje Flytrafik 2 * mio. år UK Rygning 2 * år DK, 1997 Tabel 6: Årsager til dødsfald og tilhørende risikobidrag (udtrykt ved sandsynligheden for dødsfald, pr. person pr. år). 21 Eksempel: 2 * 10-3 svarer til en risiko på 1 gang i 500 år. Sandsynlighed for miljøskader uden for virksomhedens skel I forbindelse med arbejdet med barrierediagrammer er der gennemført en beregning af sandsynlighed for uheld der kan medføre miljøskader. Ved miljøskader forstås udslip af brændstof til jorden og de følgevirkninger det kan give. Uheldstyper der er undersøgt er blandt andet Overfyldning af tank/overløb af sloptank Fejlfunktion i pumper Brud på stålsvøb (siderne) i tank Kollaps af stålsvøb i tank Utæt rør/gennemtæret ledning Utæt tank Korrosion og revner i stål - benzin trænger igennem betonvæg Utætte flanger og pakdåser Små lækager i ventiler og flanger Rørbrud ved overgravning Defekte ventiler og forkert ventilfunktion Trykbølge forårsager utætheder i forbindelse med pumpearbejde Der er beregnet sandsynlighed for uheld med opstået miljøskade som varierer fra 1.5 x 10-2 (hver 67 år) for et mindre udslip (defineret som under kg brændstof) til 8,5 x 10-6 (hver år) for et stort udslip. 21 Kilde: tabellen er baseret på en tabel i Fastlæggelse af sikkerhedszone omkring Brenntag Nordic A/S Vejle, August 2009, udarbejdet af Rambøll for Vejle Kommune. Det er vigtig ved sammenligninger af denne art at skelne mellem frivillige og ufrivillige risici. Eksempelvis er der en klar forskel mellem risiko for at blive ramt af lyn og risikoen for at dø fra rygning. Tabellen afspejler begge typer af risici og er udtryk for risiko generelt i samfundet. 77

92 Konsekvenser for arealanvendelser på baggrund af risiko for uheld - anbefalinger VVM-arbejdet, inkl. kommuneplanarbejde i denne sag er omfattet af reglerne i Miljøministeriets cirkulære nr. 37 af om planlægning af arealanvendelsen indenfor en afstand af 500 meter fra risikovirksomhed. Her er det fastlagt, at kommunalbestyrelsen skal inddrage hensynet til risikoen for større uheld i planlægningen forud for fastlæggelse af bestemmelser for arealanvendelsen i en kommune- eller lokalplan, som omfatter arealer, der ligger nærmere end 500 meter fra en virksomhed, som er omfattet af bekendtgørelse nr af 18. november 2005 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer (risikobekendtgørelsen). Afgrænsning af en sikkerhedszone omkring en risikovirksomhed er en kompleks opgave, hvor der tages udgangspunkt i kombinationen af konsekvenser af et uheld, samt sandsynlighed af et uheld. Ved en sådan beregning og vurdering er det typisk, at arealet, hvor sikkerhedszonen ligger, er mindre end arealet, hvor konsekvenser kan ske. Dette illustreres ved følgende skitse fra Miljøstyrelsens arbejdsrapport nr. 8, 2008 Acceptkriterier i Danmark og EU : Figur 22: 22 Illustration af begreber i relation til fysisk planlægning for risikovirksomheder og deres omgivelser. Risikoen er nul på afstande større end den maksimale konsekvensafstand. Sikkerhedsafstanden markerer, hvor risikoen falder under risikoacceptkriteriet, dvs. på større afstande er risikoen for enkeltindivider acceptabel. Iso-risikokurver viser den geografiske fordeling af stedbunden (individuel) risiko. COWI har i september 2010 på vegne af FDO foretaget udarbejdelse af iso-risikokurver omkring FDO s olielager ved Rugsted. Iso-risikokurverne er udarbejdet med følgende grundlag: - de udførte konsekvensberegninger, for de enkelte uheldstyper. - en konkret beregning af det område, hvor risiko for at dø på grund af et uheld er på 1 gang i 1 million år (1 x 10-6 ). - frekvens for uheldstyper per år - frekvens for uheldstyper per tank, per år. - udslipsretninger, på baggrund af en vindrose fra Billund 22 Kilde til figuren: Acceptkriterier i Danmark og EU, Nijs Jan Duijm, DTU. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, nr. 8,

93 Ved afgrænsning af sikkerhedszonen omkring FDO anvendes den iso-risikokurve, hvor den individuel risiko er på 1 x 10-6 (1 dødsfald for hver 1 mio. år). Det grafiske resultat af dette arbejde fremgår af nedenstående figur. Figur 23: Fysisk planlægningszoner for FDO, Rugsted. 1)Sikkerhedszonen med individuel risiko på 1 x 10-6 (1 dødsfald for hver 1 mio. år) 2)Skadesafstand inden for hvilken der bør foretages vurdering af samfundsrisiko, ved eventuel fremtidig planlægning af følsom anvendelse. Inden for sikkerhedsafstanden bør der ikke foretages nye følsomme arealanvendelser såsom etablering af nye boliger eller etablering af følsomme institutioner (f.eks. daginstitutioner for børn). Inden for skadesafstanden er der grund til at være forsigtig med eventuel fremtidig planlægning af større følsomme områder. Konklusion og anbefaling risiko for uheld De væsentligste miljømæssige konsekvenser af uheld på olieberedskabslageret i Rugsted er oliespild og brand og/eller eksplosion af benzindampe. Eksplosioner i dampsky uden for skel anses for at være usandsynlige. Uheld, der sker på olieberedskabslagerets område vil dog kunne forårsage dødsfald uden for området. Det er derfor nødvendig at fastlægge en sikkerhedszone omkring olielageret, som illustreret ovenfor. Inden for sikkerhedszonen må der ikke etableres nye følsomme anvendelser, såsom boliger, institutioner, o.l. Kommunen bør også være opmærksom på skadesafstanden (konsekvensafstanden) i forbindelse med fremtidig kommunal planlægning. Hvis der i fremtiden, mens olielageret fortsat er i drift, er ønsker om at lægge nye følsomme områder eller institutioner med mange mennesker/brugere inden for skadesafstanden, bør der foretages en nærmere vurdering af samfundsrisiko (risiko for mange dødsfald) forud for godkendelse af nye planer. Denne anbefaling anses for at være i overensstemmelse med det statslige cirkulære nr. 37 af 20/ , om planlægning af arealanvendelsen indenfor en afstand af 500 m fra risikovirksomhed. 79

94 Mangler ved oplysningerne og vurderingen af miljøpåvirkningerne Ifølge VVM-reglerne skal en VVM-redegørelse indeholde en beskrivelse af eventuelle mangler ved oplysningerne og vurderingen af miljøpåvirkningerne. Følgende mangler for at kunne belyse miljøpåvirkninger nærmere: - Der er endnu ikke gennemført geologisk kortlægning af grundvandsindsatsområdet og udarbejdet indsatsplanen for området. VVM-redegørelsen kan derfor ikke redegøre for grundvandsmyndighedernes detaljerede ønsker i forhold til grundvandsbeskyttelse i området hvor olielageret ligger. Der er derfor taget udgangspunkt i de generelle krav til grundvandsbeskyttelse, som miljømyndighederne normalt arbejder med ved miljøgodkendelse af virksomheder af denne art. - Der er ikke gennemført detajlkortlægning af natur inde på virksomhedens område. Der er ikke er i forvejen registreret og kortlagt bilag IV (beskyttede) arter i virksomhedens nærområde (inden for de nærmeste 2 km). Sandsynligheden for tilstedeværelse af beskyttede arter på virksomhedens areal vurderes derfor at være meget lille. Samtidig vurderes, at virksomhedens beplantning af området, og områdets ændrede karakter fra bare mark til skov i løbet af de seneste 30 år, udgør en positiv udvikling for dyre og plantelivet i området. - Vejle Kommune har i forbindelse med udarbejdelse af sikkerhedszonen for FDO undersøgt nogle af de usikkerheder der er ved anvendelse af beregningsmodellen PHAST Professional version fra DNV (Det Norske Veritas). COWI har i respons til kommunens spørgsmål svaret følgende: I forbindelse med konsekvensberegningerne for FDO er der benyttet den anerkendte model PHAST version 6.42, som er udviklet af Det Norske Veritas (DNV). Ved gasudslip kan modellen udskrive konturerne for de hermed opståede gasskyer. Der er enkelte tilfælde, hvor de udskrevne konturer forekommer ulogiske. F.eks., at gasskyen i vindretningen er mere bred end lang. Dette modeloutput kan forekomme ved lave vindhastigheder og tunge gasskyer. Skadesafstandene som udledt af disse lidt ulogiske skykonturer vil dog alligevel være brugbare med den bemærkning, at afstandene vil være en smule overestimerede og dermed konservative i relation til risikovurdering. DNV er klar over modellens svaghed på dette punkt og har meddelt, at de har planlagt en ændring i modellen i nær fremtid. American Institute of Chemical Engineers, AIChE, har i april 2008 udgivet en artikel, Comparison of Six Widely-Used Dense gas Dispersion Models from Three Recent Chlorine Railcar Accidents. I artiklen bliver dispersionsberegninger for de tre uheld sammenlignet ved brug af 6 modeller heraf også PHAST. Det fremgår, at resultaterne beregnet med PHAST ligger i midten af alle beregningerne. COWI anser derfor de skadesafstande, som er beregnet med PHAST, som de bedste opnåelige, men at de er konservative, hvad angår bredden af gaskyer. - Der er ikke undersøgt omfanget af lysforurening fra anlægget. Anlæggets karakter, som passiv lager gør at omfanget af belysning og behovet for lys (herunder frekvensen af belysning) er minimalt og har underordnet betydning for omgivelserne. 80

95 Planmyndighedens konklusion Vejle Kommune er planlægningsmyndighed i medfør af flere love og bekendtgørelser 23. Det er Vejle Kommune, der skal vurdere, om placering af det anmeldte projekt bør godkendes, eller om det bør anbefales ansøgeren at arbejde videre med et alternativ til det ansøgte. Det anmeldte projekt (hovedforslaget) er det eneste forslag beskrevet i redegørelsen. Der er ikke i FDO s præsentation af alternativer angivet alternative placeringer af olielageret. Dette skal ses i lyset af, at der er tale om et eksisterende anlæg, som blev etableret for mange år siden. FDO har indsendt en beskrivelse af hvad der kunne ske, hvis ikke olielageret ved Rugsted får lov til at fastholde sin nuværende placering og anlægget skal lukke - det såkaldte 0-Alternativ. I forbindelse med idéfasen er der ikke kommet forslag til alternativer. Og Vejle Kommune har heller ikke leveret forslag til anmelderen, som skulle belyses i forbindelse med VVM-redegørelsen. Ved vurdering af hovedforslaget, som beskrevet i redegørelsen har Vejle Kommune noteret følgende: Anlægget har eksisteret på lokaliteten i 33 år, uden væsentlige uheld. De negative socioøkonomiske konsekvenser af at anlægget får en permanent miljøgodkendelse skønnes ikke at være væsentlige, sammenholdt med konsekvenser ved at lukke anlægget. Placeringen af det eksisterende olielager er ikke i strid med gældende kommunalplanlægning. De største miljøeffekter stammer fra utætheder eller brud på brændstoftanke og/eller dampudslip og brand i forbindelse med uheld. Der er et omfattende sikkerhedsledelsessystem på anlægget, som mindsker sandsynlighed for alvorlige uheld og trusler mod grundvandet. Der er drænsystemer og alarmsystemer, der kan afsløre lækage og sikre hurtige indgreb mod udslip til jord, grundvand og overfladevand. Der er forebyggende driftsprocedurer. Der kan være behov for fjernelse af forurenet jord i forbindelse med et udslip af brændstof. Såfremt en grundvandsforurening opstår skal de nærliggende vandværker orienteres om afværgeforanstaltninger. Der er langt til samlet bebyggelse. En placering i det åbne land er en meget fornuftig placering, set i forhold til risiko for uheld med mange tilskadekomne. Flytning eller lukning af anlægget er et meget omkostningsfuldt tiltag. Ifølge virksomheden vil det koste et stort 3-cifret millionbeløb at lukke anlægget og genopbygge et tilsvarende lager andetsteds. En lukning af anlægget med baggrund i nærværende VVM-sag vurderes at være ude af proportion med den risiko anlægget udgør overfor omgivelserne. De periodiske tjek som virksomheden foretager af miljørelevante driftsovervågninger, er sat godt i system og selve indretningen af lageret er etableret miljømæssig forsvarligt. Landskabs-, kulturhistoriske, natur- eller friluftsinteresser påvirkes ikke i negativ grad, og de naturmæssige konsekvenser af uheld skønnes ikke at kunne give varig skade. Der er ikke negative påvirkninger af internationale eller nationale naturbeskyttelsesområder. Hverken støj eller trafik udgør en miljømæssig udfordring. Luftemissioner er ikke uvæsentlige, men VOC-emissionen er tilladt af den nationale miljømyndighed i form af en dispensation fra regler om genvinding af benzindamp. Der er ingen væsentlige konsekvenser med hensyn til råstoffer eller affald. 23 Lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009, bekendtgørelse af lov om planlægning (Planloven), Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2006, bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planner og programmer, og Bekendtgørelse nr af 15. december 2010 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning 81

96 Vejle Kommune lægger vægt på, at den anmeldte placering har god afstand til samlet beboelsesområder og andre meget følsomme anvendelser. Hovedforslaget indeholder en række forholdsregler, bl.a. ekstern alarmering ved uheld og brug af sikkerhedsprocedurer/-instrukser, der forhindrer eller formindsker omfanget af udslip og brand. Vejle Kommune vurderer samlet set, at FDO har godt styr på forebyggelse af forurening og uheld. Kommunen vurderer, at der ikke er et væsentligt miljømæssigt grundlag, for at foretrække 0- alternativet. Kommunen vil i forbindelse med den kommunale planlægning for olielageret tage højde for VVM-redegørelsens anbefalinger vedrørende sikkerhedszonen og følsomme anvendelser i olielagerets nærområde. 82

97 Ordforklaring For bedre at kunne forstå nogle af de begreber der er anvendt i denne redegørelse er der nedenfor angivet nogle enkle definitioner. Anlæg er en teknisk enhed på en virksomhed, der anvender, fremstiller, håndterer eller oplagrer farlige stoffer. ATEX - står for "Atmosphere explosible". Det er fransk og betyder eksplosiv 'atmosfære'. Et område hvor der kan risikere at optræde gasser der kan antændes eller eksplodere. Barrierediagrammer diagrammer anvendt i arbejdet med sikkerhedsdokumentation, med tekst og figurer, der viser de forebyggende tiltag eller udstyr (barrierer) der forebygger uheld og afværger konsekvenser af uheld. DNN Dansk Normal Nul, eller kote 0, svarende til havets niveau. +52 DNN betyder 52 m over havet. Dominoeffekt er effekten der opstår når der er flere anlæg eller anlægsdele, der er placeret så tæt ved hinanden, at de indbyrdes kan påvirke hinanden og forværre konsekvenserne i tilfælde af et uheld. Eksternt beredskab er det lokale redningsberedskab og politiets beredskab. Fare er egenskaber ved et farligt stof, en fysisk tilstand eller konstruktionsmæssig udformning, som kan forårsage skader på mennesker eller miljø. FDD - Forsvarets Depot og Distribution (FDD) - ansvarlig for driften af den danske del af NATO s brændstofforsyningssystem (olierørledninger) NEPS, North European Pipeline System. Flash Fire (Flash Brand) uventet, pludselig brand forårsaget af antændelsen af brandbare faste stoffer (f.eks. støv), væsker eller gasser. En flash fire er karakteriseret ved høj temperatur, kort varighed og trykbølger, samt en flame der bevæge sig meget hurtig. Fri fase eller fri produktfase flydende forurening, hvor forureningen består af mere eller mindre rene stoffer, f.eks. mineralsk olie. HAZOP-analysemetoden en analysemetode som hjælper med at identificere risikofaktorer, med henblik på etablering af forebyggende tiltag. Horizontal - vandret Internt beredskab er virksomhedens eget beredskab til bekæmpelse af et uheld. Iso-risikokurver en grafisk fremstilling af afstande omkring et uheld eller et anlæg, hvor der er en bestemt, beregnede risiko for dødsfald i forbindelse med et uheld på anlægget. Katodisk beskyttelse korrosionsbeskyttelse af ståltanke og rørsystemer. Metoden benytter sig af forskellen i forskellige metallers elektrisk ledningsevne. Benyttes enten alene eller sammen med beskyttende belægninger. Kolonne 3-virksomheder er virksomheder, der er omfattet af risikobekendtgørelsens 1, stk. 2 nr. 1, og derved af bekendtgørelsens bilag 1, del 1, kolonne 3 eller bilag 1, del 2, kolonne 3. Konsekvensområde se skadesafstand LEL Lower Explosion Limit Nedre eksplosionsgrænse. Koncentrationen af en eksplosionsfarlig gas, under hvilken en flamme ikke udbredes, og hvor dampene ikke antændes ved gnistdannelse. Miljømyndigheden er den myndighed, der efter miljøbeskyttelseslovgivningen er godkendelses- og tilsynsmyndighed for den pågældende virksomhed. Mættede zone den del af underjorden der er mættet med grundvand. NEPS - North European Pipeline System. NEPS består af en ca. 650 km lang rørledning, der transporterer brændstof ned gennem Jylland. Udover de 650 km rørledning består systemet af 15 pumpestationer og ca. 85 større og mindre lagertanke. Der er etableret indtag i forbindelse med almindelige havne, f.eks. Hundested og Esbjerg, Lyngsbæk Bro i Ebeltoft Vig og et indtag til søs, hvor tankskibe kan losse og laste. Opmærksomhedsområde i forhold til risikovirksomheder er den 500 meters zone omkring virksomhedens skel inden for hvilken planmyndigheden har et ansvar, for at inddrage hensynet til risikoen for større uheld i planlægningen, forud for fastlæggelse af bestemmelser for arealanvendelse i en kommune- eller lokalplan. PAH Polycykliskaromatiske kulbrinter en problematisk luftforureningsart, som ofte opstår ved ufuldstændig forbrænding af organiske stoffer. Permeabilitet jordens beskaffenhed, der enten giver, eller ikke giver forureningen lov til at sive igennem 83

98 jorden. Permeabiliteten i sand er eksempelvis meget høj. Poreluften den luft der findes i jorden mellem jordpartiklerne. Procedure er en beskrivelse af, hvordan virksomheden vil afdække farer og risici. Pølbrand antændelse af væskeformig brændstof og efterfølgende brand. Påvirkningsområde se skadesafstand. Redningsberedskabet er efter beredskabsloven det statslige redningsberedskab (Beredskabsstyrelsen) og det kommunale redningsberedskab. I denne redegørelse anvendes ordet redningsberedskab udelukkende om det kommunale redningsberedskab. Risiko - sandsynligheden for, at en bestemt virkning vil indtræffe inden for en nærmere bestemt periode eller under nærmere bestemte omstændigheder, kombineret med konsekvenserne af virkningen. Risikobekendtgørelsen er Miljøministeriets bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, der implementerer Seveso-direktivet. Scenarie er en specifik hændelse og dens konsekvenser. Seveso-direktivet er Rådets direktiv 96/82/EF om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/105/EF. Sikkerhedsorganisation - den del af en virksomhedsorganisation der arbejder med sikkerhed. På en risikovirksomhed arbejder sikkerhedsorganisationen med opfølgning på risikomyndighedernes tilsyn og vilkårene i de meddelte risikoafgørelser. Sikkerhedsrapport - dokumentation for, at kolonne 3- virksomheder har identificeret virksomhedens risikomæssige forhold og truffet de nødvendige forholdsregler, herunder gennem et sikkerhedsledelsessystem. Sikkerhedsrapporten udarbejdes i henhold til risikobekendtgørelsens bilag 4. Sikkerhedszone - det område uden for en risikovirksomhed inden for hvilken der er risiko for et enkelt dødsfald inden for en periode på 1 million år. Skadesafstand - det maksimale afstand fra hvert uheldssted, hvor enhver skader (materielle og person) kan finde sted, inkl. fra flyvende fragmenter fra en eksplosion. Ud fra forskellige skadesafstande kan optegnes et konsekvensområde eller påvirkningsområde. Skal ikke forveksles med begrebet sikkerhedszone. Spredningsveje - er de fysiske udbredelsesveje for forurening, f.eks. gennem luft, jord, overfladevand og grundvand. Større uheld er f.eks. en brand, en eksplosion eller et udslip af et farligt stof, som straks eller senere medfører alvorlig fare for personer på eller uden for virksomheden og/eller for miljøet. Tilsynsmyndigheden på en risikovirksomhed, er Arbejdstilsynet, miljømyndigheden og redningsberedskabet (Vejle Brandvæsen). I forbindelse med godkendelse af sikkerhedsforhold på risikovirksomheder er den regionale politikreds desuden inddraget. Varmt arbejde arbejde på et anlæg med brandfarlige eller eksplosionsfarlige miljø og hvor der skal anvendes udstyr er giver gnist eller flamme (f.eks. brug af svejseapparat). Vejrstabilitet i forbindelse med beregning af udbredelse af eksempelvis røgfaner fra et uheld anvendes forskellige vejrstabilitetsklassser, f.eks. 2F - stille vejr med dårlig opblanding af gasser i omgivende luft og vindhastighed på 2 m/sek. Vertikal - lodret Viskositet et udtryk for hvor tyk- eller tyndfyldende en væske er. VOC Forkortelse for flygtige organiske forbindelser (Volatile Organic Compounds). VOC nedbrydes blandt andet til ozon, som er skadelig for mennesker og miljø. 84

99 Referencer Sagsakter Vejle Kommunes sag Kommuneplantillæg nr Foreningen Danske Olieberedskabslagre (FDO) - C103 - Ammitsbølvej 96a Vejle j.nr K (ca.120 sagsakter). ISO risiko kurver for FDO, J10, COWI, 8. september Udkast til miljøgodkendelse og spildvandstilladelse, Foreningen Danske Olieberedskabslagre, Ammitsbølvej 96a, 7100 Vejle, Afdeling J10, Vejle Kommune, juli 2010 Sikkerhedsvurdering og accept af sikkerhedsniveau, Foreningen Danske Olieberedskabslagre (FDO), Ammitsbølvej 96a, 7100 Vejle, matr.nr. 9a Rugsted By, Ødsted, meddelt af Vejle Kommune d. 17. oktober Ansøgning om dispensation fra bekendtgørelse nr. 852 om begrænsning af udslip af dampe ved oplagring og distribution af benzin, Foreningen Danske Olieberedskabslagre, 25. okt Dispensation fra krav om begrænsning af udslip af dampe ved oplagring og distribution af benzin, Miljøstyrelsen, 30. marts 2001 Anmeldelse og sikkerhedsrapport for Foreningen Danske Olieberedskabslagres Depot J 10 beliggende i Rugsted i Egtved Kommune, maj 2006 (inkl. supplerende oplysninger fra COWI i 2010, herunder ny tabel vedr. konsekvensberegninger, 30. Juli 2010). Sårbarhedsanalyse. Brændstoflager J10 (Bilag 21 til Sikkerhedsrapport), COWI, 13. November 2006 Tilladelse til oprensning af spildbassin/beskyttet sø, Vejle Kommune, 12/03/2008 Erfaringsrapport, (Bilag 17 til Sikkerhedsrapport), COWI, 14. Juni 2005 Konsekvensberegninger J10, (Bilag 19 til Sikkerhedsrapport), COWI, 13. Oktober 2006 Notat til FDO om vurdering af sandsynligheden for gasskyeksplosion på basis af Buncefield-uheldet, COWI, 8. maj 2008 Udledningstilladelse fra Vejle Amt, 4. juli 1978 Spildevandstilladelse inkl. nedsivningstilladelse, Miljøstyrelsen, 7. oktober Landzonetilladelse fra Vejle Amt, 27. september 1974 Besigtigelsesnotatet fra naturområderne omkring Olieberedskabslageret i Ødsted, Natur- og Miljøforvaltning, Vejle Kommune, (De komplette artslister er indtastet i Naturdatabasen (www.naturdata.dk). Faunabedømmelse, 4. maj 2010, nedstrøms vandindtag til Vingsted Dambrug, Vejle Å. Lovgivning og Vejledninger Lovbekendtgørelse nr. 937 af 24/ Lov om planlægning (Planloven) Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24/ Lov om miljøvurdering af planer og programmer Lovbekendtgørelse nr. 933 af 24/ Lov om naturbeskyttelse (Naturbeskyttelsesloven) Lovbekendtgørelse nr af 22/ Lov om miljøbeskyttelse (Miljøbeskyttelsesloven) Lov om pligtige lagre af mineralolie og mineralolieprodukter, nr af 20/

100 Lovbekendtgørelse nr af 4/ Lov om forurenet jord (Jordforureningsloven). Lovbekendtgørelse nr. 932 af 24/ Lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven), Lovbekendtgørelse nr. 635 af 07/06/2010 Lov om vandforsyning m.v. (Vandforsyningsloven) Bekendtgørelse nr af 15. december Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Miljøministeriet Bekendtgørelse nr. 408 af 01/ Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Miljøministeriet Bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, nr af 14/ Bekendtgørelse om pligtige lagre af mineralolie og mineralolieprodukter, nr. 318 af 12/ Bekendtgørelse om begrænsning af udslip af dampe ved oplagring og distribution af benzin, nr af 14/12/2006. Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, nr af Cirkulære nr. 37 af 20/ , om planlægning af arealanvendelsen indenfor en afstand af 500 m fra risikovirksomhed. AT-Vejledning, Kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. Arbejdstilsynet, Januar 2006 Udkast til Miljøstyrelsens vejledning Miljøkrav til store olielagre - Oplag af olieprodukter, høringsudkast, 3. August Vejledning om VVM i planloven, Miljøministeriet, By- og Landskabstyrelsen, 2009 Luftvejledningen, Begrænsning af luftforurening fra virksomheder, Vejledning fra Miljøstyrelsen, nr. 2, Rapporter, websites, mv. Miljøstyrelsens website vedr. Risikovirksomheder: +seveso/ Miljøstyrelsens website vedr. grænseværdier for kemikalier i jorden herunder Liste over kvalitetskriterier i relation til forurenet jord og kvalitetskriterier for drikkevand Opdateret juni og juli Baggrundsrapport om miljøkrav til store olielagre Oplag af olieprodukter, Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr Naturstyrelsens website vedr. spildevand: Integrated Pollution Prevention and Control, Reference Document on Best Available Techniques on Emissions from Storage, July European Commission 86

101 Integrated Pollution Prevention and Control (IPPC), Reference Document on Best Available Techniques for Mineral Oil and Gas Refineries, February European Commission Studies of Emissions From Oil Fires, Merv Fingas, Joe Mullin, m.fl., artikel #133 fra International Oil Spill Conference, 1999 Miljøministeriets grundnotat vedrørende Kommissions forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fase IIgenvinding af benzindampe ved benzinpåfyldning af personbiler på servicestationer, KOM(2008) Miljøministeriet, 16. januar Arbejdsgrupperapport vedrørende benzen, Miljøstyrelsen og Sundhedsstyrelsen, 2000: uppe+om+ekstern+luftforurening/benzen/ htm?wbcmode=p%23#2 Telefonsamtaler og korrespondance med FDO og FDO s rådgiver COWI i perioden juni august Miljøstyrelsens Miljøprojekt nr. 1309, 2009 Erfaringsopsamling på udbredelse af foureningsfaner på villatanksager. Drøftelser med medarbejdere i Vejle Kommunes Teknik & Miljø forvaltning inden for følgende arbejdsfelter: industrispildevand, jordforurening, landskab, natur, risikovirksomheder, grundvand og kommunal planlægning. Referencer anvendt af COWI i forbindelse med udarbejdelse af bilag til FDO Rugsteds sikkerhedsrapport GEUS boredatabase: Dansk Geoteknik A/S: Geoteknisk rapport, vedr. grundundersøgelse for olieberedskabslager, J10 på parcel 2 på matr. nr. 9a, Rugsted by, Ødsted sogn, Rugsted, Hjemmesiden: (del vedr. Vejle Amt) 87

102 Titel: Foreningen Danske Olieberedskabslagre, Olielager ved Rugsted, VVM-redegørelse, Marts 2012 Bilag til Vejle Kommune Kommuneplantillæg nr. 16 Dato: 8. marts 2012 Udgiver: Vejle Kommune, Teknik & Miljø Journal Nr K ISBN: Redaktion: Layout: Kirsten Nordby Ottesen Redaktionsansvarlige og kontaktperson: Peter Wade, tlf , Kortmaterialet er bearbejdet af Vejle Kommune og fremstillet med Kort- og matrikelstyrelsens tilladelse. Kortmateriale: Kort- og Matrikelstyrelsen Luftfotos: BlomInfo En væsentlig del af tekst vedrørende geologi og hydrogelogi, samt grundvandstrusler er hentet fra COWI s rapport om sårbarhed (se referencelisten). Vejle Kommune er ansvarlige for den foretagne redaktion af denne tekst. 88 Teknik & Miljø, Industrimiljø Kirketorvet 22, 7100 Vejle Tlf.: Fax: Åbningstider: Mandag-onsdag kl.11-14, Torsdag kl.11-17, Fredag kl.11-14

103 Miljøgodkendelse og spildevandstilladelse Foreningen Danske Olieberedskabslagre Ammitsbølvej 96A 7100 Vejle Afdeling J10 CVR nr.: P-nr.: Dato Side 1 af 25 J. nr.: P Kontaktperson: Gitte Wisby Lokaltlf.: Her bor vi: Kirketorvet 22, 7100 Vejle Teknik & Miljø Industrimiljø Kirketorvet Vejle Tlf.: Fax: Åbningstider: Mandag-onsdag kl , torsdag kl , fredag kl Telefontider: Mandag-onsdag kl. 8-15, torsdag kl , fredag kl. 8-14

104 Indholdsfortegnelse Baggrund for miljøgodkendelse og spildevandstilladelse... 3 Vejle Kommunes afgørelse... 4 Vilkår:... 4 Etablering, anlæg og indretning... 4 Drift... 4 Luft... 5 Støj... 5 Affald... 5 Uheld og risiko... 6 Egenkontrol - tanklageret... 6 Ophør af virksomhed... 7 Spildevandstilladelse... 8 Egenkontrol - spildevand... 8 Øvrige bemærkninger... 9 Opsamlingsbassin/sø... 9 Begrundelse... 9 Klagevejledning Grundlaget for godkendelsen Lovgrundlag m.m Væsentlige sagsakter Oplysninger om ansøger og ejerforhold Miljøteknisk beskrivelse Vejle Kommunes miljøtekniske vurdering Bilag Kopiliste

105 Baggrund for miljøgodkendelse og spildevandstilladelse Foreningen Danske Olieberedskabslagre (FDO), er en virksomhed bestående af tanke til oplagring af mineralolieprodukter. Virksomheden ligger på Ammitsbølvej 96A, Rugsted, 7100 Vejle, matr.nr. 9f Rugsted by, Ødsted. Lageret i Rugsted fungerer som et civilt beredskabslager ud af en række lagre, der er fordelt over hele landet. Tankområdet er etableret i 1977 og består af nedgravede tanke til oplag af mere end m 3 mineralolieprodukter. Der opbevares pt. kun diesel på lageret, men lageret godkendes også til at modtage jetfuel, benzin og gasolie. Tanklageret er et passivt lager, hvilket betyder, at der ikke foregår regelmæssige gennemløb på anlægget. Der foretages kun udskiftning af brændstoffer, når der enten kommer nye specifikationskrav eller produkterne er ved at være forældede. Denne udskiftning foretages ca. hvert tredje år. Produkterne importeres og eksporteres gennem underjordiske rørledninger. I krisesituationer er der mulighed for at udlevere produkterne til tankbiler. Tanklageret er forbundet med olielager i Håstrup, Shell Raffinaderiet samt North European Pipeline System (NEPS) via en rørledning. Miljøcenter Odense er tilsynsmyndighed for rørledningen fra den første blokventil og ud. Virksomheden er ikke tidligere blevet miljøgodkendt, da der på etableringstidspunktet ikke var krav om miljøgodkendelse af anlægget. Ændrede miljøkrav har dog medført at aktiviteterne på FDO nu skal miljøgodkendes for første gang. Der er ikke tale om ændring eller udvidelse af aktiviteterne. Med denne miljøgodkendelse meddeles der miljøgodkendelse til oplagring af mineralolieprodukter på Foreningen Danske Olieberedskabslagre (FDO) på Ammitsbølvej i Rugsted. Samtidig med miljøgodkendelsen meddeles der ny tilladelse til direkte afledning af overfladevand samt drænvand til Rugsted Bæk. Med denne miljøgodkendelse ophæves Miljøstyrelsens tilladelse af til etablering af nedsivningsanlæg til nedsivning af gråt spildevand fra vagtbygningen, samletank til sanitærtspildevand fra vagtbygningen samt jordbassin uden afløb til opsamling af overfladevand, drænvand mm (nu kaldt opsamlingsbassin) samt Vejle Amts tilladelse af til udledning af overfladevand fra jordbassinet. Da tanklageret ikke tidligere er miljøgodkendt og denne miljøgodkendelse er virksomhedens første, er godkendelsen omfattet af 8 års retsbeskyttelse. Retsbeskyttelsen omfatter ikke opsamlingsbassinet samt udledningen herfra, da disse har været godkendt tidligere. Spildevandstilladelsen er ikke omfattet af en retsbeskyttelsesperiode, men kan til enhver tid tages op til revision. 3

106 Ved virksomheder af denne type og omfang, som ikke tidligere er vurderet med hensyn til indvirkning på miljøet (VVM), skal der udarbejdes en VVM, når der indledes en ny godkendelsesprocedure, hvis godkendelsen er en betingelse for fortsat lovlig drift. I forbindelse med meddelelse af denne miljøgodkendelse, er der derfor udarbejdet en særskilt VVM-redegørelse. Tanklageret er ligeledes omfattet af risikobekendtgørelsen. Accept af anlæggets risikoforhold blev meddelt i særskilt afgørelse den Risikoforholdene er vurderet i fællesskab af Risikomyndighederne (Arbejdstilsynet, Vejle Brandvæsen, Vejle Kommunes Industriafdeling og Sydøstjyllands Politi). Forudsætningerne for godkendelsen ses i afsnittet Grundlaget for godkendelsen på side 12. Vejle Kommunes afgørelse Vejle Kommune godkender efter miljøbeskyttelseslovens 1 33 jf. 39 Foreningen Danske Olieberedskabslagre, afdeling J10, Rugsted, Ammitsbølvej 96A, 7100 Vejle, matr.nr. 9f Rugsted by, Ødsted. Samtidig meddeles tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens 28 til afledning af spildevand til Rugsted Bæk. Miljøgodkendelsen gælder for tankområdet og afgrænsningen til den eksterne olierørledningen regnes som den første blokventil mellem hegnet og scraber trap. Godkendelsen meddeles på nedenstående vilkår. Vilkår: Etablering, anlæg og indretning 1. Virksomheden skal indrettes og drives i overensstemmelse med det, der er oplyst i ansøgningen, med mindre det er ændret i denne godkendelse. 2. Driftspersonalet skal til enhver tid være bekendt med miljøgodkendelsens og instruksernes/procedurernes indhold indenfor den enkeltes funktions- og ansvarsområde. 3. Virksomheden skal være indhegnet, så uvedkommende ikke har adgang til området. Virksomheden skal være aflåst, når der ikke er bemanding på anlægget. Drift 4. Lageret må kun anvendes til oplagring af jetfuel, benzin, diesel- og gasolie svarende til fareklasse I III produkter. 5. Ved pumpning på området skal tankområdet være bemandet og der skal ske løbende overvågning af pumper, tank, manifold og kontrolrum. Vilkåret gælder ikke ved gennempumpninger til Vandel. 1 Miljøministeriets lov nr. 879 af 26. juni 2010 om miljøbeskyttelse. 4

107 6. Der skal foreligge ajourførte driftsinstrukser 2 for alle arbejdsgange, der kan have væsentlig indflydelse på miljøet. Instrukserne skal beskrive ansvar og opgaver i forbindelse med pumpninger, vedligehold og alarmer. Luft 7. Tanke der anvendes til benzin skal være forsynet med tryk-vacuum-ventiler, der justeres til +500/-50 mm vandsøjle. 8. Virksomheden må ikke give anledning til væsentlige lugtgener udenfor området, som tilsynsmyndigheden vurderer er væsentlige. 9. Emission af VOC er fra tanke skal begrænses mest mulig. Miljøstyrelsens dispensation af fra genvinding af benzindampe respekteres. Støj 10. Virksomhedens støjbelastning, målt udendørs som det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) må ikke overskride følgende grænseværdier, målt i ethvert punkt ved naboers opholdsarealer. De i tabellen anførte grænseværdier skal overholdes inden for bestemte tidsrum jf. Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984, Ekstern støj fra virksomheder. Affald Dagperiode Tidsrum, kl. Naboers opholdsarealer Man fredag db(a) Lørdag db(a) Lørdag db(a) Søn og helligdage db(a) Aftenperiode Alle dage db(a) Natperiode Alle dage db(a) Tabel 1: Støjgrænser 11. Opbevaring og håndtering af affald, som kan forurene jord og grundvand skal ske i tætte beholdere på en overdækket oplagsplads med tæt belægning og opkant eller i en spildbakke. Oplagspladsen skal kunne tilbageholde indholdet af den største beholder. 12. Olieholdigt slam fra tankrensning skal opsamles og bortskaffes straks til godkendt modtager. 13. Der må maksimalt oplagres 1 tons affald på området. 2 Procedurer, instrukser, specifikationer, driftsvejledninger. 5

108 Uheld og risiko 14. Ved ethvert uheld, hvor der sker spild af olie eller kemikalier, skal der straks foretages oprensning. Uheldet skal registreres med følgende oplysninger: hvad og hvor meget der er spildt hvor og hvornår spildet er sket årsag til uheldet samt korrigerende handlinger for at undgå gentagelse afhjælpende handling, f.eks. hvem er kontaktet og hvor meget jord er fjernet m.m. 15. Førstkommende arbejdsdag underrettes tilsynsmyndigheden om uheldet. 16. Senest 14 dage efter et uheld skal der sendes en redegørelse for uheldet til tilsynsmyndigheden. Redegørelsen skal indeholde oplysninger jf. vilkår 14 samt beskrivelse af evt. påvirkninger af miljøet. 17. Ved uheld som har nået den mættede zone skal virksomheden underrette Ammitsbøl Vandværk og Ågård-Gravens Vandværk I/S om uheldet. 18. Virksomheden skal altid have et oplag olieabsorberende materiale på anlægget til håndtering af mindre uheld. Egenkontrol - tanklageret 19. Virksomheden skal gennemføre egenkontrol, eftersyn og vedligehold i overensstemmelse med punkterne i bilag 2. Alle gennemførte kontroller skal registreres i journal med angivelse af ansvarlig, dato, resultat og evt. opfølgende handling. Journaler skal opbevares i min. 5 år og være tilgængelig for tilsynsmyndigheden. 20. Indvendig inspektion af tanke skal ledes af en certificeret tankinspektør og inspektionsarbejdet skal udføres af personale, der er uddannet til at udføre tankinspektion. Kopi af inspektionsrapportens konklusion skal sendes til tilsynsmyndigheden senest 1 måned efter inspektionen er udført. 21. Virksomheden skal føre journal over: ind- og udpumpede mængder uheld, nærved uheld og driftsforstyrrelser som kan have betydning for det eksterne miljø eller sikkerheden herfor. Årsag, mulige konsekvenser og forebyggende tiltag til sikring mod gentagelse beskrives. vedligehold og reparationer på anlæg som kan have miljømæssig betydning 22. Der må kun foregå varmt arbejde 3, i overensstemmelse med instruks herfor. 23. Der skal hvert år senest den 1. marts indsendes en beregning af udledt VOC i det foregående kalenderår. 24. Hvis tilsynsmyndigheden finder det nødvendigt, skal virksomheden gennem målinger eller beregninger dokumentere, at vilkår nr. 10 (støj) overholdes. Dokumentationen kan dog højst forlanges en gang årligt. 3 Forstået som reparationer og vedligehold, som omfatter brug af gnistdannende værktøjer, svejsning, skærebrænding eller lignende 6

109 Dokumentationen skal ske i form af resultater af støjmåling, som er udført efter de til enhver tid gældende anvisninger fra Miljøstyrelsen 4, eller i form af beregninger udført efter den til enhver tid gældende nordiske beregningsmetode for ekstern støj fra virksomheder 5. Er dokumentationen udført som en beregning, skal den indeholde de oplysninger om beregningsforudsætningerne, som er nødvendige for tilsynsmyndighedens vurdering af rigtigheden af beregningsresultaterne. Specielt skal støjkilderne beskrives, og deres kildestyrke angives sammen med eventuelle oplysninger om den dæmpning af hver af kildernes støjudsendelse, som er opnået ved de gennemførte foranstaltninger. Målinger eller beregninger skal udføres af et laboratorium/firma, der er akkrediteret af DANAK eller godkendt af Miljøstyrelsen til at udføre Miljømålinger ekstern støj. Målinger og beregninger skal være gennemført senest 6 uger efter, at anmodningen er fremsendt. Et eksemplar af rapporten med dokumentation af måle- eller beregningsmetode skal sendes til tilsynsmyndigheden senest 1 måned efter, at målingerne/beregningerne er udført. Ophør af virksomhed 25. Ved planer om varigt ophør af virksomheden skal dette meddeles tilsynsmyndigheden. 26. Senest 1 måned efter at beslutning om ophør er vedtaget, skal virksomheden fremsende en plan over nedlukningen til tilsynsmyndigheden. Planen skal indeholde de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage i en tilfredsstillende stand. Planen skal min. omfatte - tømning og rengøring af tanke, produktrør, olieudskillere og andre olieholdige anlægsdele - demontering af overjordiske rør - afblænding af nedgravede og jorddækkede tanke og rørsystemer - bortskaffelse af affald - undersøgelse af om oplaget har givet anledning til forurening af jord og grundvand. 27. Hvis oplaget har medført forurening skal virksomheden gennemføre afværgeforanstaltning i et omfang, så restforureningen ikke udgør en risiko for miljø og sundhed i forhold til fremtidig anvendelse af arealet og i forhold til indvinding af drikkevand. 4 P.t. Miljøstyrelsens vejledninger nr. 5 og 6/1984 om henholdsvis ekstern støj fra virksomheder og måling af ekstern støj fra virksomheder inkl. ændrede dokumentationsgrundlag jf. Ref.lab s orienteringer. 5 P.t. Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993 om beregning af ekstern støj fra virksomheder. 7

110 28. Ved midlertidig ophør af brugen af tankområdet eller dele heraf, skal vedligeholdelse, kontrol og overvågning af tankområdet fortsætte i samme omfang, som om anlægget er i brug. Spildevandstilladelse Spildevandstilladelsen er meddelt i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 30 stk Udledning af overfladevand, som kan være belastet af olieprodukter skal ske via olieudskiller. Der må ikke være oliefilm på vandoverfladen i afløbet fra olieudskilleren. 30. Olieudskilleren må ikke have flydelukker, da der så kan ske overløb med jordforurening til følge. 31. Olieudskilleren skal være forsynet med alarm, der træder i funktion, når 75% af udskillerens opsamlingskapacitet er nået (75% af den maksimale lagtykkelse). Dette skal sikre at afløbet i opsamlingsbassinet lukkes hurtigst mulig og dermed sikrer mod forurening af vandløb. 32. Olieudskilleren skal være tilmeldt Vejle Kommunes tømningsordning. 33. Vand fra opsamlingsbassinet kan afledes til Rugsted Bæk såfremt der ikke er oliefilm på vandet. 34. I tilfælde af uheld med olie på virksomheden eller der konstateres oliefilm på vandet i opsamlingsbassinet skal afløbet i opsamlingsbassinet straks lukkes, så der ikke sker forurening af Rugsted Bæk. 35. Opsamlingstanken til sanitært spildevand skal tømmes efter behov. Tømningen skal foretages af et autoriseret slamsugerfirma, og indholdet skal køres til et af kommunens renseanlæg. 36. Når anlægget varigt tages ud af drift, skal det graves op og fjernes fra ejendommen. Opgravning og fjernelse skal meddeles kommunen. Egenkontrol - spildevand 37. Hvis tilsynsmyndigheden finder det nødvendigt, skal virksomheden lade udtage prøver af afløbsvandet fra opsamlingsbassinet til analyse for bl.a. totalkulbrinter. Analyseparametre og analysemetode aftales nærmere med tilsynsmyndigheden, når prøve skal analyseres gang hver måned skal der foretages visuel kontrol af afløb fra olieudskilleren samt opsamlingsbassinet for oliefilm. Hvis der er oliefilm, fri olie eller olieslam skal der straks iværksættes en undersøgelse af årsagen samt kilden skal stoppes. Tilsynsmyndigheden skal orienteres herom gang årligt skal det sikres, at skydeventilen i afløbet fra opsamlingsbassinet er tæt. 8

111 40. Der skal føres journal over inspektioner mm nævnt i vilkår 38 og 39 samt tømningstidspunkt af olieudskiller, sandfang og samletank. Journaler samt tømningsrapporter skal opbevares i min. 5 år og være tilgængelig for tilsynsmyndigheden. Øvrige bemærkninger Virksomhedens affald skal sorteres, opbevares og bortskaffes efter de til enhver tid gældende regulativer og anvisninger fra kommunen. Jf. miljøbeskyttelseslovens 73c skal den ansvarlige for en overhængende fare for en miljøskade straks iværksætte de nødvendige forebyggende foranstaltninger, der kan afværge den overhængende fare for en miljøskade. Den ansvarlige for en miljøskade skal straks iværksætte ethvert praktisk gennemførligt tiltag, der kan begrænse skadens omfang og forhindre yderligere skade. Jf. miljøbeskyttelseslovens 71 skal Vejle Kommune straks underrettes om eventuelle driftsforstyrrelser eller uheld, som medfører væsentlig forurening eller indebærer fare herfor. Ved uheld eller driftsstop, som medfører væsentlig forurening eller indebærer fare herfor, skal virksomheden endvidere straks underrette alarmcentralen på tlf Alarmcentralen vil så foretage evt. underretning af den fælles miljøvagtordning i Trekantområdet. Opsamlingsbassin/sø Da opsamlingsbassinet/søen er større end 100 m 2 er den omfattet af Naturbeskyttelsesloven og der må derfor ikke foretages oprensning eller udvidelse uden en tilladelse fra Vejle Kommune. Regelmæssig pleje og vedligeholdelse i form af slåning af grøde i opsamlingsbassinet/søen samt vegetation på brinker, som ikke medfører at der rodes op i dynd/slam på bunden, kan foretages uden en tilladelse. Af hensyn til haletudser og ynglende fugle bør en evt. vedligeholdelse af opsamlingsbassinet/søen foretages i efterårs- og vintermånederne. Begrundelse Tanklageret i Rugsted har været i drift siden Virksomhedens største potentielle miljøtrussel er forurening af jord- og grundvand. Der er kun udlevering af brændstof til tankbiler i nødsituationer, og den eneste aktivitet på virksomheden er oplagring af brændstof i tanke samt til- og fraførsel via olierørledninger. Det vurderes, at virksomhedens anlæg og sikkerhedsforanstaltninger er tilstrækkelige til at sikre, at der ikke sker forurening. 9

112 Der er ikke stillet vilkår vedrørende VOC-emission, da virksomheden har en dispensation fra Miljøstyrelsen til ikke at genvinde dampe. Virksomheden vurderes i øvrigt ikke at give anledning til væsentlige gener for omgivelserne. Klagevejledning Der kan inden den dato 6 skriftligt klages over denne afgørelse til Natur- og Miljøklagenævnet gennem Vejle Kommune af ansøgeren, Sundhedsstyrelsen, enhver med en individuel og væsentlig interesse i afgørelsen, klageberettigede foreninger og organisationer. Jeres klage bedes så vidt muligt sendt elektronisk til eller sendes til Vejle Kommune, Teknik & Miljø, Kirketorvet 22, 7100 Vejle. Vi sender klagen videre til Natur- og Miljøklagenævnet. Afgørelsen vil blive offentlig bekendtgjort i Avis og på Vejle Kommunes hjemmeside (www.vejle.dk/afgorelser) den dato. I vil få besked, hvis der kommer klager over afgørelsen. En klage over afgørelsen har ikke opsættende virkning med mindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Spildevandstilladelsen kan jf. miljølovens 30 stk. 5 ikke påklages til anden administrativ myndighed. Hvis afgørelsen ønskes prøvet ved en domstol, skal sagen være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt. Fristen regnes fra annonceringsdatoen. Hvis afgørelsen påklages, skal sagen være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen fra Natur- og Miljøklagenævnet foreligger. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af jeres klage, at I indbetaler et gebyr til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagegebyret er fastsat til 500 kr. for privatpersoner og kr. for alle andre klagere, herunder virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder. I modtager en opkrævning på gebyret fra Natur- og Miljøklagenævnet, når nævnet har modtaget klagen fra Vejle Kommune. I skal benytte denne opkrævning ved indbetaling af gebyret. Natur- og Miljøklagenævnet modtager ikke check eller kontanter. Natur- og Miljøklagenævnet påbegynder behandlingen af klagen, når gebyret er modtaget. Betales gebyret ikke på den anviste måde og inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra 6 Klagefristen beregnes som 4 uger fra annonceringsdatoen. Hvis afgørelsen ikke annonceres, beregnes klagefristen som 4 uger fra brevet er kommet frem til modtageren (brevet anses for at være kommet frem 5 dage efter afsendelse som B-post og 2 dage efter afsendelse som A-post. 10

113 behandling. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside (www.nmkn.dk). Gebyret tilbagebetales, hvis 1) klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, 2) klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller 3) klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for efterkommelse af afgørelsen som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke. Hvis I har spørgsmål til afgørelserne er I velkommen til at kontakte Vejle Kommunes Industriafdeling for yderligere oplysninger. Med venlig hilsen Gitte Wisby 11

114 Grundlaget for godkendelsen Lovgrundlag m.m. Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 879 af om miljøbeskyttelse (miljøbeskyttelsesloven) Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 486 af om godkendelse af listevirksomhed (godkendelsesbekendtgørelsen) Miljøministeriets bekendtgørelse nr af om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer (risikobekendtgørelsen) Miljøministeriets bekendtgørelse nr af om begrænsning af udslip af dampe ved oplagring og distribution af benzin (benzindampsbekendtgørelsen) Miljøministeriets bekendtgørelse nr af om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines (olietankbekendtgørelsen) Miljøministeriets bekendtgørelse nr af om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 (spildevandsbekendtgørelsen) Miljøministeriets bekendtgørelse nr af om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet Miljøstyrelsens vejledning om miljøkrav til store olieoplag, nr Dansk Standard, Udskillere til letflydende væsker (f.eks. olie og benzin) Del 2, DS/EN 858-2:2003 (1. udgave) Dansk Standard, Dansk Ingeniørforenings norm for Tæthed af afløbssystemer i jord, DS 455:1985 (1. udgave Dansk Standard, Normtillæg-Rettelser-Ændringer- Fortolkninger til normer, DS 480:1994 (1. udgave). Ansøgningen er behandlet efter 33 i Miljøbeskyttelsesloven. Virksomheden er ikke tidligere miljøgodkendt. Virksomheden er omfattet af bilag 1 i godkendelsesbekendtgørelsen, punkt: "C103 Oplag af mineralolieprodukter på mere end eller lig med tons med Kommunen som godkendende og tilsynsførende myndighed. Virksomheden er omfattet af risikobekendtgørelsens 5 (kolonne 3-virksomhed) med det nuværende oplag på mere end tons. Retsbeskyttelse Miljøgodkendelser efter 33 stk. 1 er omfattet af en retsbeskyttelsesperiode på 8 år fra modtagelsen eller ved påklage 8 år fra endelig afgørelse. Herefter kan myndigheden tage de enkelte vilkår op til revision. Spildevandstilladelser efter Miljøbeskyttelseslovens kap. 4 er ikke omfattet af en retsbeskyttelsesperiode. Disse tilladelser kan til enhver tid tages op til revision. Væsentlige sagsakter Ansøgning om miljøgodkendelse modtaget ved Vejle Amt den incl. Plan for forebyggelse af større uheld af. Dispensation fra Miljøstyrelsen af 30. marts 2001 vedr. benzingenvinding. Sikkerhedsdokument incl sårbarhedsanalyse af november Miljøstyrelsens tilladelse af til etablering af nedsivningsbassin (nu opsamlingsbassin), samletank til sanitært spildevand fra vagtbygningen og nedsivningsanlæg til øvrigt spildevand fra vagtbygningen. Vejle Amts tilladelse af til årlig udledning af m 3 overfladevande fra opsamlingsbassin. Oplysninger om ansøger og ejerforhold Ansøger Navn: Foreningen Danske Olieberedskabslagre (FDO) Adresse: Landemærket 10, 5. sal, 1119 København K Telefonnummer: CVR-nummer: P-nummer: Virksomheden Navn: FDO, J10, Olielager Rugsted Adresse: Ammitsbølvej 96A, 7100 Vejle Matr.nr.: 9f Rugsted by, Ødsted. Virksomhedens kontaktpersoner Direktør Svend West Hansen, Stabsingeniør John Vestergaard, Driftsmester Ib Laursen, 12

115 Miljøteknisk beskrivelse Den miljøtekniske beskrivelse er hovedsagelig udarbejdet af ansøger. Vejle Kommune, Industrimiljøs kommentarer/vurdering af ansøgers miljøtekniske beskrivelse fremgår af afsnittet Vejle Kommunes miljøteknisk vurdering. Beliggenhed Olielager J10, Rugsted, er beliggende i landzone, som vist på oversigtskort, bilag 1. Tanklageret dækker et areal på ca. 9,4 ha. Virksomheden ligger i det åbne land, hvor der ikke er vedtaget en lokalplan. Vejle Amt har den meddelt landzonetilladelse til tanklageret. Arealerne i nærheden af lageret er primært åbent land, herunder landbrug samt beboelse. Nærmeste nabo bor ca. 160 m øst for virksomheden. Vandløb Overfladevand fra virksomheden ledes til Rugsted Bæk. Ca. 10 km nedstrøms Rugsted Bæk ligger Vingsted Dambrug. De øverste ca. 500 m af Rugsted Bæk er målsat som B3 vandløb for ål, aborrer, geder og karpefisk. Derefter er Rugsted Bæk målsat som B1 gydevandløb for ørreder og andre laksefisk. Ved tilsyn med Rugsted Bæk er vandløbet, ved de 2 øverste stationer bedømt til henholdsvis DVFI 3 og DVFI 4. Grundvand Området ligger indenfor indvindingsoplande til Ammitsbøl Vandværk og Ågård-Gravens Vandværk. Området er endvidere omfattet af grundvandsindsats-området Vork. Etablering Tanklageret blev bygget i 1977 og der er kun sket mindre tekniske ændringer siden da. Der er ikke planlagt ændringer på lageret. Tankområdet er forbundet med andre olielagre i Danmark via rørledninger. Driftstider Daglig driftstid på anlægget er fra kl. 08:00 16:00. Det kan undtagelsesvis være nødvendigt med pumpninger i weekenden samt om natten. Rørledning mellem depoterne Tanklageret er forbundet med FDO lager J8 i Håstrup, Shell Raffinaderiet og NEPS via rørledninger. Miljøcenter Odense er myndighed for rørledningerne. Forsvaret (FDD) anvender til tider tanklagerets rørledninger til fremføring af jetfuel til Vandel. Herved løber deres jetfuel gennem den ydre del (600 pund system) af manifolden. Rørledningerne er katodisk beskyttet. Der er installeret tryk-alarm på samtlige ledningsstykker mellem lagrene. Alarmerne er tilsluttet edb-systemet i vagtbygningen på lageret i Brovad. På Rugsted kan man kun registrere alarmerne til de nærmeste depoter. Der er desuden installeret udstyr til registrering af lækage på rørledning vha et tryk-alarmsystem. Systemet består af to moduler til hhv. overvågning, når ledningerne er i drift (FlowLeak) og når ledningerne ikke er i drift (StatLeak). Det statiske system kan registrere lækager ned til 5 liter/time, mens det dynamiske system automatisk stopper pumpningen, hvis der opstår lækage på mere end 2% af flowet. Systemet beregner lækagens placering indenfor 5 % af den totale rørstrækning. Indretning og drift af tankanlægget Virksomhedens produkter importeres og eksporteres gennem underjordiske rørledninger. Der er udleveringsfaciliteter på lageret til udlevering af produkter til tankbiler i krisesituationer. Lageret er omgivet af et 2 m højt trådhegn. Der oplagres pt. kun diesel, men lageret kan anvendes til oplag af jetfuel, benzin, diesel- og gasolie. Lagerets samlede kapacitet er fordelt på et antal hovedtanke. Ud over hovedtanke er der følgende tanke: 1 hjælpetank, 3 sloptanke samt 3 sumptanke. En oversigt over kapaciteten af tanken mm fremgår af bilag 3, som er fortrolig. Hovedtanke Tankene er bygget af beton og beklædt indvendigt med en stålforing, som er rustbeskyttet i bunden og ca. 1 meter op ad siderne. Bund og de nederste ca. 2 meter af stålsvøbet er udført af 6 mm stålplader. Den øvrige del af svøbet er udført af 5 mm stålplader. 13

116 Mellem stålforing og beton er indlagt et drænsystem. Drænsystemet ender i en pumpesump, hvor evt. udsivning af olie vil opfanges og pumpes til olieudskiller. Under og omkring tankbunden er lagt et drænsystem, som skal forhindre vandtryk på tankbundens underside. Drænet er ført til inspektionsbrønd med automatisk styret drænpumpe. Afgangsledning føres via fælles olieudskiller til opsamlingsbassin. Tankbunden har fald til en sump placeret ved tankens svøb. Herudover er tankene forsynet med to tankpumper, der er forbundet med et rørsystem til en manifold, der tillader pumpninger mellem tanke internt og eksternt. På toppen af hver tank er etableret et tankhus i beton, der indeholder pumpeinstallation, pejlefaciliteter, temperaturmåleudstyr samt en drænbrønd med drænpumpe. Pejlefaciliteterne består af 2 pejlerør for manuel pejling samt et apparat for automatpejling. Tankene er forsynet med niveaumåler og alarm, temperaturmåler samt tryk/vacuumventil til udluftning af tankene. Tryk/vakuum ventilerne sikrer minimum udledning af oliedampe. Hjælpetank Hjælpetankens opbygning svarer til lagertankene. Tankene anvendes ved produktskifte i forbindelse med import til lageret. Sloptanke Sloptanke er ståltanke som ligger i tilknytning til manifoldområdet. Tankene anvendes til dræn fra sikkerhedsventiler på manifold, dræn fra ekspansionsventiler på aflukkede rørstykker og ved tømning af rørsystemer og manifold. Blandingspropper og bundfældede urenheder eller vand fra lagertankene pumpes til sloptankene. Sloptankene tømmes enten tilbage til lagertankene, hvis indholdets renhed gør det muligt, eller til tankbil for bortkørsel og destruktion. Sloptanke er udvendigt overfladebehandlet med asfalt og indvendigt belagt med 500 µm epoxy samt tilsluttet det katodiske beskyttelsesanlæg. Sloptanke er forsynet med suge- og påfyldningsstuds, pejlerør for manuel pejling, pejleapparat for automatpejling samt udluftningsrør med flamearrestors. Sumptanke Sumptankene er ståltanke som ligger i tilknytning til manifoldområdet. Sumptanke anvendes til dræn fra scraber trap (grisefang), overløb fra olietank i generatorhus m.m.. Tankene er udvendig behandlet med asfalt og indvendig med 500 µm epoxy samt tilsluttet det katodiske beskyttelsesanlæg. Alle tanke Det katodiske beskyttelsessystem består af ensretter i tavle i vagtbygning med amperemeter og voltmeter, anodebed og ledningsforbindelser. På samtlige tanke er installeret separat mekanisk højniveau alarm. Ved høj-niveau alarm på lagertankene lukkes indgangsventilen til lageret (motoropererede ventil ved manifolden), hvorved pumperne stopper samt der sendes signal til kontrolpanelet i vagtbygningen og videre til Brovad (centrale vagtbygning for FDO s depoter i Sydjylland). Der er monteret lynafleder på alle tankhuse med pumper. Samtlige tanke på området er nedgravet. Manifold Manifolden (forgreningsrør) er opbygget på en betonplade der drænes og afløbet ledes sammen med øvrige dræn til olieudskiller og derefter til opsamlingsbassin. Manifolden blev overdækket i Tagvand herfra ledes til afløbssystemet uden om olieudskilleren. Scraper pit Scraper pit en (grisefang) anvendes til afsendelse/modtagelse af rensebørster (rensegris), der sendes gennem NEPS-ledningen for at holde de indvendige rørvægge rene. Scraper pit en er integreret i manifolden og er placeret i den ene ende af manifolden. Pumper Afsender- og modtagerflow registreres. Via PLC/PCanlæg registreres alarm ved lavt flow og lavt-lavt flow, som automatisk udkobler pumpen. Tilsvarende er der registrering, alarm og udkobling af pumper ved for højt/lavt tryk og sugetryk. Læsserampe Tanklageret har læsserampe til udlevering af olieprodukter til lastbiler i krisesituationer. Læsserampen blev etableret i 1977 men har aldrig været i funktion. Læsserampen blev renoveret i

117 Læsserampen er befæstet med beton. Når læsserampen ikke er i brug, ledes regnvand til afløb for overfladevand. Ved aktivitet på læsserampen ændres afløbet ved manuel betjent ventil til opsamling i en nedgravet tank, således at eventuelt spild fra tankning vil blive opsamlet. Opsamlingstanken tømmes med slamsuger. Opsamlingstanken er forsynet med visuel overfyldsalarm. Der findes nødstop på lastepumpen. FDO-personale skal være til stede under læsning til tankvogn. Der er udarbejdet en betjeningsvejledning til læsning af tankvogne. Brandbassin Til hjælp ved slukning af en eventuel brand er der etableret et 30 m 3 bassin, der altid står fyldt med vand. Vandet tages fra egen boring. Opsamlingsbassin / opsamlingslavning / sø Fra anlægget er der fald mod en konstrueret lavning, som fungerer som opsamlingsbassin for både overfladevand og evt. større oliespild. Sider og bund består af jord. Flere steder er der bygget ledevolde for at styre overfladeafstrømningen samt for at minimere strømning over større arealer. Overfladevand opsamles og løber via olieudskiller til opsamlings-lavningen. Lavningen fremstår som en sø med overløb for at evt spild i form af fri fase produkt samles oven på vandspejlet i stedet for at infiltrere jord og grundvand. Der er i 2008 etableret plastafløbsrende fra olieudskillerens afløb til søen. Renden skal sikre at evt. olie ikke nedsiver i jorden inden det når til søen. Afløbet fra søen/opsamlingsbassinet står altid åben og skal lukkes manuelt i tilfælde af uheld. Væskealarm i manifold sikrer, at der er tid til at få afløbet lukket inden, der løber olie ud i afløbet fra bassinet. I sårbarhedsanalysen anbefales det at forbedre opsamlingsbassinet, hvorved opsamlingskapacitet øges til ca m 3. Anbefalingerne er udført i Opsamlingsbassinet er etableret i 1977 som et lukket spildbassin, hvor overfladevand skulle nedsive. Da der i var probiemer med store vandmængder meddelte Miljøstyrelsen i 1978 tilladelse til etablering af et afløb med forbindelse til Rugsted Bæk. Afløbet er etableret med en manuel betjent skydeventil og et sandfang på afløbsledningen, der er afsluttet med en frontmur af beton ved udløbet i Rugsted Bæk. Bassinet har efterfølgende udviklet sig til en sø og er i dag omfattet af 3 i Naturbeskyttelsesloven. Olieudskiller Der er på anlægget installeret en olieudskiller af nyere dato (udskiftet i slutningen af 90 erne) til opsamling af oliekomponenter fra anlægget. Olieudskilleren er helstøbt og af mærket Saint Dizier, type , leveret af Jan Olsson a/s. Tanken er en ståltank med polyurethanbelægning. Slamfangets volumen er på l og oliefangets volumen er på 950 l. Der er katodisk beskyttelse med anode i mellemvæg. Der er ingen koalescensudskiller på og flydelukkeren er fjernet se hvorfor under afsnittet om spildevand på side 19. Der er indbygget niveaualarm med visning på kontroltavlen i vagtbygningen i Brovad. Ved større udslip som giver anledning til et flow på mere end olieudskillerens maksimale ydeevne eller samlet opsamlingsvolumen, vil der være overløb af benzin/olie til opsamlingsbassinet. Ved ansamling af fri fase oliekomponenter i olieudskilleren, vil der aktiveres en alarm. Alarmen kontrolleres en gang om måneden for dens funktionalitet. Ved alarm fra olieudskiller inspiceres jordbassinet. Øvrige hjælpefunktioner Af øvrige hjælpefunktioner findes på området: Pumpehuse, generatorhus, vagtbygning, tankrensningsbassin, vandværk og nedsivningsanlæg. Tankrensningsbassinet anvendes ikke længere. Forbrug af råstoffer På området anvendes primært energi i form af el til pumpning, belysning og opvarmning. Endvidere anvendes diesel og benzin til persontransport. Der anvendes ca. 40 m 3 vand årligt, primært til sanitære formål. Grundvand fra egen boring anvendes kun til opfyldning af brandbassin. Vagtbygningen er tilsluttet vandværk og den gamle boring hertil er for længst sløjfet. Beskrivelse af virksomhedens produktion Der kan oplagres diesel, gasolie, jetbrændstof og benzin på området, d.v.s. oplagring af fareklasse I III produkter. Der er begrænset pumpning på lageret. Produkterne udskiftes når de er for gamle eller kvalitetsmæssigt bliver forældet, også kaldet friskning. Udskiftning sker ca. hvert 3. år som følge af nye specifikationskrav. Da der ikke foregår regelmæssige gennemløb på anlægget, betegnes anlægget som et passivt lager. 15

118 Rengøring Tankrensninger sker ved brug af højtryksrenser og slamsuger. Der forbruges 5 6 m 3 vand, som straks suges i slamsuger og transporteres til godkendt modtager. Der fremkommer ikke spildevand fra tankrensninger. Tankrensningsbassinet anvendes ikke længere. Bemanding Lageret er kun bemandet ca. 2 dage om ugen i forbindelse med pumpninger eller i forbindelse med vedligeholdelsesaktiviteter på depotet. Ved bemanding foretages visuel inspektion af tankene hver dag. Når der foregår pumpning på tankområdet er der altid mindst en driftsmedarbejder der overvåger pumpningen. Pumper i drift samt manifold inspiceres hver anden time ved produktbevægelser. Er anlægget ubemandet vil alarmer gå til anlægget i Brovad eller til vagtselskabet Dansikring. Luftforurening Oplaget af olie og benzin sker ved 5 9 C, hvilket betyder at damptryk og dermed emissionen er meget lav. Den væsentligste emission forekommer ved fyldning af tanke, hvor fortrængningsluften vil indeholde dampe fra olieprodukter, som flygtige organiske forbindelser (VOC), benzen m.m.. Ud fra en antagelse om gennemsnitlig udskiftning hvert 3. år, er den årlige emissionen på ca. 10 tons. Tanklageret er omfattet af benzindampbekendtgørelsen 7. På grund af de begrænsede emissioner har Miljøstyrelsen meddelt FDO dispensation fra kravene om genvinding af dampe. Der er etableret tryk/vacuumventiler på tankene, som er stillet til +500 mmvs / -50mmVS, hvilket begrænser emissionen. Spildevand Sanitært spildevand fra vagtbygningen opsamles i en 5 m 3 nedgravet glasfibertank. Anlægget er godkendt af Miljøstyrelsen d og overholder datidens krav 7 Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 14. december 2006 om begrænsning af udslip af dampe ved oplagring og distribution af benzin (tidligere nr. 852 af ). til sådanne anlæg (Miljøministeriets bek.nr. 173 af om etablering af nedgravede samletanke for husspildevand) Tagvand samt øvrigt spildevand fra vagtbygningen ledes til en 2 m 3 stenfaskine, hvor det nedsiver. Anlægget er godkendt af Miljøstyrelsen d og overholder datidens krav til sådanne anlæg (Miljøministeriets bek.nr. 172 af om etablering af nedsivningsanlæg). Under de nedgravede hovedtanke er der etableret drænrør, som henholdsvis skal aflede vand og detektere, hvis der er utætheder fra tankene. Afløbene fra disse dræn kan være belastet med olieprodukter, hvis der er utætheder i tankene. En niveaustyret pumpe, pumper vandet fra dræn under tankene samt ringdræn til olieudskilleren. Scraber trap og manifold er overdækket, således at der ikke skal ledes forurenet regnvand væk fra områderne. Overfladevand fra befæstede arealer og drænvand vil ikke være belastet i betydelig grad i normale driftssituationer, da der ikke foregår aktiviteter i form af tankninger, maskinvask og lignende. Overfladevand fra tankareal og manifold ledes via dræn og olieudskiller til opsamlingsbassin/sø. Vandet i opsamlingsbassinet/søen ledes via et overløb til en bæk med forbindelse til Rugsted Bæk. Under hele manifolden er udlagt beton, som opsamler regnvand og et evt. oliespild, og dræner det til olieudskilleren. I tankenes inspektionsbrønde er der etableret en væskealarm, som giver alarm i kontrolrummet. Olieudskilleren er tilmeldt Kommunens tømningsordning og den tømmes en gang årligt af slamsuger. Spildevand fra tankrensning opsamles og køres til godkendt modtager. Der udtages en årlig prøve af vandet i søen. FDO har aftalt med Eurofins, at de selv udtager prøverne i udløbet fra søen. De henter udstyr til prøvetagning hos Eurofins med instruks om hvordan og hvad der skal udtages. Prøven analyseres for olie og aromatiske kulbrinter. Vejle Kommune har modtaget analyserne fra 2004, 2007, 2008 og Alle målte parametre i 2004, 2007,

119 og 2009 ligger under detektionsgrænsen undtagen for toluen (0,22 µg/l og 0,13 µg/l) i henholdsvis Støj Lagerets største støjkilde er 2 dieselmotorer, som driver nødstrømsanlægget. Motorerne kører 1 time hvert kvartal under afprøvning. Motorerne står desuden i aflukket, underjordisk rum. Desuden er der støj fra pumper, som alle står i pumpehuse samt fra intern transport. De 2 generatorer erstattes i 2010 af én generator, grundet reservedelsproblemer med eksisterende type. Der er meget lidt trafik på området samt til- og fra området. Affald Virksomhedens affald består primært af olieholdigt slam fra tankrensninger samt olieudskiller. Slammet bortskaffes via godkendt transportør. Olieudskiller og sandfang tømmes mindst en gang årligt Desuden fremkommer en lille mængde dagrenovation samt affald fra vedligehold og renoveringer. Da der ikke er meget affald på den enkelte afdeling samles alt affald på afdelingen i Erritsø (J6), hvor der er en plads til affaldet. Eksterne håndværkere tager affaldet med sig. Jord og grundvand Ved etablering af tankanlægget er anlægget indrettet, så det i stor udstrækning sikrer mod jord- og grundvandsforurening (i tilfælde af uheld/driftsforstyrrelser). Der er endvidere etableret pejlefaciliteter samt drænsystemer under og rundt om tankene så evt. læk hurtigt opdages. Se også afsnittet om opsamlingsbassin / opsamlingslavning / sø på side 15. Der er etableret katodisk beskyttelsessystem på rørledninger og tanke. I kontrolrummet findes der alarmer for: Kommunikationsfejl (mellem depotet og frem til raffinaderiets hegn) Sugetryk på boosterpumpe Flow på lageret Flow på andet lager Afgangstryk på boosterpumpe Differensflow Højniveaualarm fra alle tanke og olieudskiller Virksomheden har udarbejdet procedurer, som sikrer vedligeholdelse og regelmæssig afprøvning af virksomhedens foranstaltninger til imødegåelse af forurening samt minimering af omfang, hvis der sker spild. Kontrol og vedligehold er beskrevet i bilag 2. Sårbarhedsanalyse FDO har ladet foretage en sårbarhedsanalyse til vurdering af risikoen for forurening af jord, grundvand og recipient ved udslip af store oliemængder. Sårbarhedsanalysen er foretaget på basis af geologisk, hydrogeologisk og recipient forhold i området. I sårbarhedsanalysen konkluderes det, at det primære grundvandsmagasin er velbeskyttet grundet et relativt tyk dæklag af moræneler og de spændte magasinforhold. Alligevel vurderes det, at brændstoflageret kan udgøre en potentiel trussel mod det primære magasin grundet det store oplag af benzin og olieprodukter. Spredningsveje er afdækket til forskellige konkrete udslip/uheld. Evt. spild der opfanges i dræn vil løbe via olieudskilleren til opsamlingsbassinet. Både olieudskilleren og opsamlingsbassinet har en begrænset opsamlingskapacitet. Kapaciteten i opsamlingsbassinet var oprindelig på ca m 3 men er nu, jf. anbefalingerne i sårbarhedsanalysen, udvidet til ca m 3. Udløbet til lavningen udgør i sig selv en trussel, da udløbet ender på skrænten til lavningen og dermed vil skrænten også blive påvirket af forureningen. Der er derfor i 2008 etableret plastafløbsrende fra olieudskillerens afløb til søen. Renden skal sikre, at evt. olie ikke nedsiver i jorden inden det når til søen. Samlet udgør brændstoflageret en potentiel trussel mod sekundære grundvandsmagasiner samt nærliggende recipient, Bækken, Rugsted Bæk og vandløbene nedstrøms denne. Der er udarbejdet en intern beredskabsplan til håndtering af store olieudslip. Sårbarhedsanalysen munder ud i følgende anbefalinger: Det anbefales at forbedre opsamlingsbassinet som opsamlingssted for evt. spild. Afgangsrør i opsamlingsbassinet bør sidde tættere på lavningens bund så det er bundvandet der pumpes ud først. Det anbefales at udbygge opsamlingskapaciteten i opsamlingsbassinet ved opbygningen af en højere dæmning i depotets sydvestlige hjørne. Et sådan til- 17

120 tag vil øge kapaciteten med ca m 3, så det samlede opsamlingsvolumen bliver på m 3. Begge anbefalinger er udført Driftsforstyrrelser og uheld Der kan opstå forurening af jord og grundvand ved: lækage på under- eller overjordiske rør, tanke eller andre installationer (manifold, pumper mm) tankkollaps operationelt spild ved f.eks. overfyldning af tank, fejlbetjening, manglende inspektion af olieudskiller eksplosion i tank brand Der har i lagerets levetid ikke været alvorlige uheld eller miljøproblemer. Risikoforhold/sikkerhedsforhold I virksomhedens sikkerhedsrapport er der redegjort for mulige uheldstyper samt virksomhedens sikkerhedsforanstaltninger til sikring mod uheldene. Virksomhedens risikoforhold er vurderet af risikomyndighederne (Arbejdstilsynet, Vejle Brandvæsen og Vejle Kommunes miljømyndighed) samt Sydøstjyllands Politi. Risikomyndighederne har meddelt accept af risikoforholdene i Bedst tilgængelig teknik samt valg af placering Placering er valgt ud fra strategiske overvejelser samt hensyn til lokalbefolkning. Ved etablering af tankområdet i 1977 blev der anvendt den, på dette tidspunkt bedste tilgængelige teknologi med anerkendte komponenter. I forbindelse med vedligehold af anlægget efterleves internationale standarder for rør, elektroder, test af ventiler og svejsninger. Ved transport af brændstof gennem NEPS-systemet reduceres kørsel med tankvogne og dermed kørsel med farlig gods på vejnettet. Produkternes indhold af farlige stoffer FDO følger udviklingen mht. deres produkters indhold af farlige stoffer og deltager i udviklingsarbejde og forhandlinger med olieselskaberne. Idet produkter skal kunne afsættes på markedet når som helst, indkøbes altid de nyeste produkter og inden forældelsesfristen udløber, skiller FDO sig af med de gamle produkter. FDO er således med til at sikre markedsgrundlaget for nye og mere miljøvenlige produkter. Olielageret indeholder derfor produkter, der hører til de mest miljøvenlige, der findes på markedet mht. svovl, bly og MTBE samt benzen. I 1994 ophørte indkøb af blyholdig benzin. Indholdet af benzen i FDOs benzinoplag er reduceret fra 4,1 % til <1 % siden Der oplagres pt. ikke benzin indeholdende MTBE på olielageret. MTBE er letopløseligt i vand, hvilket øger risikoen for forurening af grundvandet i tilfælde af utætte tanklagre eller rørledninger. Spildevand Da tankene renses ca. hvert 10. år, svarer det i gennemsnit til ca. 1 tankrensning i Rugsted om året. Tidligere blev vandet fra tankrensningerne ledt til et 30 m 3 klaringsbassin, der fungerede som en olieudskiller. Det rene vand herfra blev efter henstand ledt til anlæggets kloaksystem via olieudskilleren og videre til søen på anlægget. Selv det mindste olieudslip ville da kunne ses på søens/bassinets overflade. Det forurenede tankrensningsvand blev via en modtagestation kørt til Kommunekemi. For at minimere mængden af forurenet spildevand blev der i 1999 indført en ny tankrensningsprocedure. Den nye rensningsmetode er baseret på anvendelse af en kombineret højtryksrenser/slamsuger, som med en vandbeholdning på 5-6 m 3 bruges til at højtryksrense tanken med. Spildevandet suges op i slamsugeren og køres til Kommunekemi. Herved forekommer der slet ingen udledning til omgivelserne i Rugsted. Vejle Kommunes miljøtekniske vurdering Tanklageret er en eksisterende virksomhed, som er placeret i landzone med god afstand til naboer. Virksomheden ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD-område) samt inden for grundvandsindsatsområdet Vork. Ammitsbøl Vandværk og Ågård-Gravens vandværk har indvindingsopland under området. De væsentligste miljøpåvirkninger fra tanklageret er: Forurening af jord og grundvand ved uheld og driftsforstyrrelser Konsekvenser i forbindelse med brand Emission af organiske stoffer 18

121 Udledning af spildevand til jord og recipient Luftforurening Den primære luftforureningskilde vil være emission af dampe i forbindelse med påfyldning af tankene, idet fortrængningsluften fra tankene vil indeholde dampe. Dampe fra olie vil være 5-10 gange lavere end dampe fra benzin pga et lavere damptryk. I oplagringsfasen er udslippene ubetydelig, da alle produkter opbevares ved konstant lav temperatur på 5-9 C. Der er tale om et passivt lager og dermed er der begrænset gennemstrømning. Desuden er der etableret tryk/vacuum-ventiler på tankene, hvilket begrænser emissionen. Det vurderes på den baggrund, at luftemissionen af VOC er begrænset. Desuden har FDO fået dispensation fra Miljøstyrelsen i 2001 med hensyn til kravet om genvinding af dampe. Dispensationen er bl.a. giver på baggrund af, at der kun vil ske udslip én gang hver 3. år og det derfor vil være forholdsvis dyrt for at genvinde den lille mængde benzindampe. Lugt Virksomhedens normale drift vurderes ikke at give anledning til lugtgener for omgivelserne. Spildevand Sanitært spildevand Det sanitære spildevand opsamles i en nedgravet tank, som tømmes af ekstern entreprenør og afleveres til kommunal renseanlæg. Øvrigt spildevand fra vagtbygning Tilladelsen til nedsivning af gråt spildevand fra vagtbygningen samt tagvand herfra er videreført i denne godkendelse. Det vurderes, at vandmængderne er begrænsede, da tankpladsen oftest er ubemandet. Overfladevand og drænvand Al spildevand som kan være forurenet med olieprodukter ledes gennem olieudskiller inden udledning til opsamlingsbassinet/søen. I tilfælde af uheld med store oliemængder vil olieudskilleren ikke kunne tilbageholde de store oliemængder. Der er derfor stillet krav om, at der ikke må være flydelukker i olieudskilleren, da dette vil medføre at olieudskilleren vil løbe over med jordforurening til følge desuden fungerere opsamlingsbassinet som en stor olieudskiller. Der er i stedet stillet driftsvilkår til olieudskilleren til sikring af, at den daglige normale drift ikke giver anledning til, at olieudskilleren løber over. Der er endvidere stillet vilkår om at afløbet i opsamlingsbassinet/søen lukkes hurtigst muligt ved uheld eller ved oliefilm i bassinet. Under normal drift vil der ikke være olie i vandet, der ledes til opsamlingsbassinet/søen. Dette bekræftes af tidligere analyser fra 2004, 2007, 2008 og 2009, hvor alle målte parametre ligger under detektionsgrænsen undtagen for toluen (0,22 µg/l og 0,13 µg/l) i henholdsvis 2007 og 2008 samt MTBE (0,52 µg/l) i Indholdet af olie og aromatiske kulbrinter ligger væsentligt under de gældende miljøkvalitetskrav for ferskvand jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr af om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet (inkl. udkast til ændringer). Da moniteringen gennem årene har vist at den normale drift af anlægget ikke giver anledning til forhøjede koncentrationer, er det vurderet, at der ikke er behov for yderligere målinger af det udledte søvand. Der er dog fastsat vilkår om, at der kan kræves målinger, hvis der senere vurderes at være behov herfor. Hvilke parametre der skal analyseres for og efter hvilke forskrifter vil blive fastlagt på dette tidspunkt, da måleprogrammet bl.a. afhænger af hvilket stoffer man der gennem tiderne er tilsat produkterne. Det vurderes, at ved de normale driftsforhold vil koncentrationen af de udledte stoffer være så små at de ikke vil medføre en påvirkning af opsamlingsbassinet/søen samt vandløb. Der er derfor givet tilladelse til fortsat direkte udledning af spildevand til recipient. Selvom opsamlingsbassinet/søen i dag er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 er søen kunstigt anlagt i forbindelse med etablering af anlægget og det er fortsat vigtigt, at opsamlingsbassinet/søen kan anvendes til sit oprindelige formål, nemlig at tilbageholde de enorme oliemængder, som vil komme ved en tankkolaps. Ved den daglige drift af opsamlingsbassinet/søen skal krav for vandkvalitet mm for 3-søer dog overholdes. Støj Støjemissionen er ikke målt eller beregnet for anlægget, men støjen vurderes til at være meget lav og dermed ikke give anledning til gener for omgivelserne. 19

122 Affald Der produceres meget små mængder affald på anlægget. Affaldet køres straks til afdelingen i Erritsø (J6), hvor det håndteres i henhold til kommunens affaldsregulativer Til- og frakørsel Til- og frakørsel er ikke af et omfang der p.t. vurderes at være til gene for omkringboende. Jord og grundvand Der er lavet særlige foranstaltninger til sikring mod at der sker uheld og driftsforstyrrelser, som kan medføre forurening. Procedurer og instrukser for vedligehold og kontrol sikrer en stor bevågenhed mod forurening. Endvidere er der lavet flere foranstaltninger, som vil minimere konsekvenserne, hvis der sker uheld. Med de indførte sikkerhedsforanstaltninger vurderes det, at risikoen for forurening af jord og grundvand er acceptabel. Vandløb På baggrund af afsnittet om spildevand på side 19 vurderes det, at udledningen ikke vil hindre opfyldelse af vandløbets biologiske målsætning. De øverste ca. 500 m af Rugsted Bæk er målsat som B3 vandløb for ål, aborrer, geder og karpefisk. Derefter er Rugsted Bæk målsat som B1 gydevandløb for ørreder og andre laksefisk. Driftsforstyrrelser og uheld Største risiko for miljøpåvirkninger er ved uheld i forbindelse med pumpninger eller utætheder i anlæg, som kan forurene jord og grundvand. Ved overjordisk spild af olie eller benzinprodukter, vil der forekomme en mindre emission af organiske stoffer. Virksomheden har procedurer for håndtering af uheld. Et væsentligt element i forebyggelsen er driftspersonalets bevidsthed og færdigheder. Der foreligger en teknisk instruktionsmanual, sikkerhedsinstruks samt en intern beredskabsplan. Der er stillet krav om at der skal foreligge ajourførte driftsinstrukser for alle arbejdsgange, der kan have væsentlig indflydelse på miljøet. Instrukserne skal beskrive ansvar og opgaver i forbindelse med pumpninger, vedligehold og alarmer. Instrukserne skal medvirke til at minimere risikoen for driftsuheld. Da der kan opstå farlige situationer i forbindelse med reparationer og vedligehold, som omfatter brug af gnistdannende værktøjer, svejsninger, skærebrændere og lignende, er der stillet krav om, at der skal foreligge en instruks for varmt arbejde, samt at instruksen selvfølgelig skal følges. Instruksen skal medvirke til at minimere risikoen for uheld i disse situationer. Risikoforhold/sikkerhedsforhold Da tanklageret er omfattet af Risikobekendtgørelsen, har virksomheden udarbejdet en sikkerhedsrapport. I sikkerhedsrapporten er der redegjort for mulige risici, sandsynlighed og konsekvens for de enkelte hændelser. Virksomheden er indrettet med sikkerhedsforanstaltninger, der forebygger større uheld og der er opbygget og vedligeholdt sikkerhedsledelsessystemer som gennemfører og opretholder denne sikkerhed. Der er udarbejdet driftsprocedurer til forebyggelse af operationelle uheld og til begrænsning af følgerne heraf. Der er ligeledes udarbejdet vedligeholdelsesplaner, der omfatter inspektioner og reparationer for at imødegår den nedbrydning, der er en naturlig følge af korrosion, slitage mv. samt til sikring af at kontrol- og alarmsystemer virker. Virksomheden har i 2008 modtaget accept af deres risikoforhold fra risikomyndighederne (Vejle Brandvæsen, Vejle Kommunes miljømyndighed og Arbejdstilsynet) samt Sydøstjyllands Politi. Ophør af virksomhed Jf. godkendelsesbekendtgørelsen skal der i ansøgning om miljøgodkendelse redegøres for hvilke foranstaltninger der vil blive truffet ved virksomhedens ophør for at imødegå fremtidig forurening af jord og grundvand. Ansøgningen indeholder ikke en sådan redegørelse, hvorfor der er stillet vilkår vedr. evt. ophør af virksomheden. Samlet vurdering De periodiske tjek som virksomheden foretager af miljørelevante driftsovervågninger, er sat godt i system både visuelt og elektronisk, og selve indretningen af lageret er etableret miljømæssig forsvarligt. Virksomheden har udarbejdet en Plan for forebyggelse af større uheld, som grundlag for en intern beredskabsplan. Vejle Kommune vurderer samlet set, at olieberedskabslageret har godt styr på forebyggelse af forurening af omgivelserne. 20

123 Ved overholdelse af de stillede vilkår, vurderer Vejle Kommune, at olieberedskabslagerets aktiviteter ikke vil give anledning til miljømæssige problemer. Udtalelse fra høringsberettigede Udkastet har været sendt til høring hos FDO. FDO s kommentarer af til udkastet er indarbejdet i den endelige afgørelse. Bilag Bilag 1: Oversigtskort Bilag 2: Vedligeholdelsesplan Bilag 3: Fortrolige oplysninger Kopiliste Foreningen Danske Olieberedskabslagre, Att.: John Vestergaard, Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Syddanmark, Sorsigvej 35, 6760 Ribe, Naturstyrelsen, Ribe, Sorsigvej 35, 6770 Ribe, Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø, DN Egtved-Give, DOF-Vejle, v/lars Fenger Nielsen, Fousbjergvej 54, 7100 Vejle, Danmarks Sportsfiskerforbund, Skyttevej 4, 7182 Bredsten, Danmarks Fiskeriforening, H.C. Andersens Boulevard 37,1, Box 403, 1553 København V, Ferskvandsfiskeriforeningen; v/niels Barslund, Vormstrupvej 2, 7540 Haderup, Friluftsrådet, Scandiagade 13, 2450 København SV, Ågård-Gravens Vandværk, Att.: Jens Hansen, Hørvænget 41, 6040 Egtved Ammitsbøl Vandværk, Att.: Knud Bentsen, Mejslingvej 82, 7100 Vejle Spildevandsregisteret v/mosch 21

124 Bilag 1 22

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014 VVM-tilladelse For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning Marts 2014 Del 1: Kommuneplantillæg til Aarhus Kommuneplan 2013 Del 2: VVM-tilladelse Del 3:

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag. Oktober 2014. VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr.

Indkaldelse af idéer og forslag. Oktober 2014. VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr. Indkaldelse af idéer og forslag VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr. Alslev Oktober 2014 Indkaldelse af ideer og forslag Ikke teknisk resume VVM redegørelse

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag

Indkaldelse af idéer og forslag Indkaldelse af idéer og forslag For VVM for DB Schenker Rail Scandinavia A/S, Taulov Kombiterminal Maj 2014 Indkaldelse af idéer og forslag VVM for DB Schenker Rail Scandinavia A/S, Taulov Kombiterminal

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

Sammenfattende redegørelse

Sammenfattende redegørelse Sammenfattende redegørelse For kommuneplantillæg og lokalplan Biogasanlæg og kraftvarmeværk i Vegger September 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Planvedtagelse...3 3. Integrering

Læs mere

VVM-ANMELDELSE TANK TIL SKUMKONCENTRAT INTER TERMINALS SGOT APS

VVM-ANMELDELSE TANK TIL SKUMKONCENTRAT INTER TERMINALS SGOT APS Til Slagelse Kommune og Miljøstyrelsen Dokumenttype VVM-anmeldelse Date september 2012 VVM-ANMELDELSE TANK TIL SKUMKONCENTRAT INTER TERMINALS SGOT APS VVM-ANMELDELSE TANK TIL SKUMKONCENTRAT INTER TERMINALS

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

VVM-ANMELDELSE TAULOV KOMBITERMINAL DB SCHENKER RAIL SCANDINAVIA A/S. Til Fredericia Kommune og Miljøstyrelsen. Dokumenttype VVM-anmeldelse

VVM-ANMELDELSE TAULOV KOMBITERMINAL DB SCHENKER RAIL SCANDINAVIA A/S. Til Fredericia Kommune og Miljøstyrelsen. Dokumenttype VVM-anmeldelse Til Fredericia Kommune og Miljøstyrelsen Dokumenttype VVM-anmeldelse Dato September 2013 VVM-ANMELDELSE DB SCHENKER RAIL SCANDINAVIA A/S TAULOV KOMBITERMINAL DB SCHENKER RAIL SCANDINAVIA A/S TAULOV KOMBITERMINAL

Læs mere

VVM Screening af Spildevandsslamdepot. VVM Screening. 1. Projektbeskrivelse NOTAT

VVM Screening af Spildevandsslamdepot. VVM Screening. 1. Projektbeskrivelse NOTAT NOTAT VVM Screening af Spildevandsslamdepot VVM Screening 1. Projektbeskrivelse Indledning Bjørn Selvyn, FMT A/S, Hammersholt Erhvervspark 32, 3400 Hillerød, har pr. e-mail d. 23.2.2015 fremsendt ansøgning

Læs mere

MV Screening / Scoping Afgørelse om miljøvurdering / Afgrænsning af miljøvurderingen. Lokalplan 086-620, Bolig ved Ribelandevej

MV Screening / Scoping Afgørelse om miljøvurdering / Afgrænsning af miljøvurderingen. Lokalplan 086-620, Bolig ved Ribelandevej MV Screening / Scoping Afgørelse om miljøvurdering / Afgrænsning af miljøvurderingen Lokalplan 086-620, Bolig ved Ribelandevej TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø November 2014 INDHOLD FORMALIA 3 INDLEDNING

Læs mere

Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 18.03.2014 CVR-nummer 55133018 P-nummer 1009490503 e-doc journal nr. TS 13/022829 Virksomhed Århusværket Adresse Kalkværksvej

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

ETABLERING AF GØDNINGTERMINAL PÅ VORDINGBORG HAVN

ETABLERING AF GØDNINGTERMINAL PÅ VORDINGBORG HAVN NOVEMBER 2014 YARA DANMARK GØDNING A/S ETABLERING AF GØDNINGTERMINAL PÅ VORDINGBORG HAVN VVM-ANMELDELSE ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk

Læs mere

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 13.08.2015 CVR-nummer 33162936 P-nummer 1017478407 e-doc journal nr. 13/026855 Virksomhed Shell Service Adresse

Læs mere

Tillæg til miljøgodkendelse af Gislinge Slammineraliseringsanlæg

Tillæg til miljøgodkendelse af Gislinge Slammineraliseringsanlæg Holbæk Forsyning Dato: 11-11-2013 Tåstrup Møllevej 5 Sagsb.: Majou 4300 Holbæk Sagsnr.: 13/49946 Dir.tlf.: 72 36 41 30 E-mail: virksomhed@holb.dk EAN.nr 5798007570675 Tillæg til miljøgodkendelse af Gislinge

Læs mere

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan nr. 393 og Tillæg nr. 54 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing- Skjern Kommune for et område til sommerhusformål, Klydevænget

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: 913.413-L2 og kommuneplantillæg Sags.nr.: 9..4-K8-1-15 nr. 36 Kontor/team: Team Plan og Erhvervsudvikling Sagsbehandler:

Læs mere

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 6.2.2015 CVR-nummer 55133018 P-nummer 1010680367 e-doc journal nr. 13/022862 (TS) Virksomhed Adresse Postnummer

Læs mere

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven. Aarhus Universitetshospital, maskinværksted

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven. Aarhus Universitetshospital, maskinværksted Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 08.07.2015 CVR-nummer 29190925 P-nummer 1003351542 Virksomhed Aarhus Universitetshospital, maskinværksted Adresse

Læs mere

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013.

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013. Lejre Forsyning Højbyvej 19 4320 Lejre Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Søren Bagge Center for Byg & Miljø D 4646 4941 E soba@lejre.dk Tilladelse til udledning

Læs mere

Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013

Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013 Click here to enter text. UdUdkast 2 til tilsynsplankast 2 til tilsynsplan Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013 Alle kommuner skal have en tilsynsplan, som det fremgår af Tilsynsbekendtgørelsens

Læs mere

Navn: Ikast-Brande Spildevand A/S Adresse: Europavej 2, 7430 Ikast

Navn: Ikast-Brande Spildevand A/S Adresse: Europavej 2, 7430 Ikast Bilag 5 Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: I overensstemmelse med Ikast-Brande Kommunes Spildevandsplan 2010-2021 skal der

Læs mere

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt)

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Dato: Sagsbehandler:KABJE J.nr. MST-1270-01050 Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Tekst Projektet omfatter opførelse af

Læs mere

Hver af myndighederne meddeler afgørelse om accept af sikkerhedsniveauet inden for hver deres kompetenceområde.

Hver af myndighederne meddeler afgørelse om accept af sikkerhedsniveauet inden for hver deres kompetenceområde. Vattenfall A/S Generation Nordic, Thermal Power Fynsværket Havnegade 120 5100 Odense C Plan- og virksomhedsområdet J.nr. ODE-430-00066 Ref. Klhou/rukso 27. november 2007 Sikkerhedsvurdering og afgørelse

Læs mere

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs.

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Ærøskøbing kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse side 3 Kommuneplantillæg side 5 Lokalplan side 7 Kortbilag side 10 2 Redegørelse for Lokalplan

Læs mere

27 Tilladelse til opførelse af halmlade, tilbygning til maskinhus, overdækning og fodersiloer Flyvesandsvej 21, 5450 Otterup

27 Tilladelse til opførelse af halmlade, tilbygning til maskinhus, overdækning og fodersiloer Flyvesandsvej 21, 5450 Otterup Overdækning ved kalvehytter Nye siloer Tilbygning til maskinhus Ny halmlade 27 Tilladelse til opførelse af halmlade, tilbygning til maskinhus, overdækning og fodersiloer Flyvesandsvej 21, 5450 Otterup

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE. Side 1 af 8

NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE. Side 1 af 8 NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE Side 1 af 8 Side 2 af 8 Indledning I Gentofte Kommune, Natur og Miljø, fører vi tilsyn med, at virksomheder og erhvervsmæssige dyrehold overholder

Læs mere

Tilladelse til etablering af nedsivningsbassin for spildevand fra vask af grøntsager Gl. Estrup Gartneri, Randersvej 7, 8963 Auning

Tilladelse til etablering af nedsivningsbassin for spildevand fra vask af grøntsager Gl. Estrup Gartneri, Randersvej 7, 8963 Auning Gl. Estrup Gartneri l Randersvej 7 8963 Auning E-mail: gleg@gl-estrupgartneri.dk BYG OG MILJØ Dato: 26. september 2014 Reference: Flemming H. Nielsen Direkte telefon: 89594002 E-mail: fhn@norddjurs.dk

Læs mere

Miljøtilsynsplan for Læsø Kommune. xx.xx.2015

Miljøtilsynsplan for Læsø Kommune. xx.xx.2015 Miljøtilsynsplan for Læsø Kommune xx.xx.2015 Side 2/8 Indhold 1. Baggrund...3 2. Planens geografiske område...3 3. Vurdering af de væsentligste miljøproblemer i Læsø Kommune...3 4. Fortegnelse over specielle

Læs mere

Tilladelse til permanent grundvandssænkning ved cykelsti-tunnel. Videbækvej, 7480 Vildbjerg

Tilladelse til permanent grundvandssænkning ved cykelsti-tunnel. Videbækvej, 7480 Vildbjerg TEKNIK OG MILJØ Herning Kommune Torvet 1 7400 Herning Att.: Carsten Thomsen Email: vtbct@herning.dk Byggeri, Jord og Grundvand Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8065 bjgtg@herning.dk

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 for Frederikssund Kommune For rammeområde LE 6.3 ved Femhøj Offentligt fremlagt i perioden den xxxx til og med den xxxx Rammeområde

Læs mere

Solvarmeanlæg - Miljø og myndighedsbehandling

Solvarmeanlæg - Miljø og myndighedsbehandling Solvarmeanlæg - Miljø og myndighedsbehandling Solvarmeanlægget og miljøet Hvis man vil opføre et solvarmeanlæg dialog med kommunen Peter Erfurt, miljømedarbejder, Haderslev Kommune Solvarmeanlæg og miljøet

Læs mere

Oplysningskrav til VVM-bekendtgørelsens bilag 2-virksomheder. Basisoplysninger. Projektbeskrivelse (kan eftersendes)

Oplysningskrav til VVM-bekendtgørelsens bilag 2-virksomheder. Basisoplysninger. Projektbeskrivelse (kan eftersendes) Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan eftersendes) Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på bygherre Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på kontaktperson Projektets adresse, matr. nr. og ejerlav Projektet

Læs mere

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Dansk Vindenergi ApS Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Frederikshavn Kommune Att.: Lene Morthensen Rådhus Alle 100 9900 Frederikshavn

Læs mere

Klage over Hjørring Kommunes påbud om afhjælpende foranstaltninger efter konstateret olieforurening på ejendommen [X] Hjørring

Klage over Hjørring Kommunes påbud om afhjælpende foranstaltninger efter konstateret olieforurening på ejendommen [X] Hjørring [A] Jord & Affald J.nr. 335/04-0056 Ref. LIHAN Den 3. december 2006 Klage over Hjørring Kommunes påbud om afhjælpende foranstaltninger efter konstateret olieforurening på ejendommen [X] Hjørring 1. Klage

Læs mere

VVM-screening af jordvarmeanlæg med dyb boring på Garderhøjvej 3, 2820 Gentofte

VVM-screening af jordvarmeanlæg med dyb boring på Garderhøjvej 3, 2820 Gentofte VVM-screening af jordvarmeanlæg med dyb boring på Garderhøjvej 3, 2820 Gentofte VVM Myndighed Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Gentofte Kommune Tekst Ansøgning om udførelse af vertikal

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan FDO J-6 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013

Miljøtilsynsplan 2013 Miljøtilsynsplan 2013 udarbejdet af Land, By og Kultur, 18. juli 2013 M i l j ø t i l s y n s p l a n 2 0 1 3 S i d e 2 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E 1. Indledning... 3 2. Planens geografiske område...

Læs mere

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt Regnskab Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Spulefelter side 3 Basisoplysninger side Ledelsens redegørelse side Miljøoplysninger side Noter

Læs mere

02-06-2014 14/20267. Folker Svane-Arkitektfirma Kobberholm 14 6400 Sønderborg

02-06-2014 14/20267. Folker Svane-Arkitektfirma Kobberholm 14 6400 Sønderborg 02-06-2014 14/20267 Folker Svane-Arkitektfirma Kobberholm 14 6400 Sønderborg Landzonetilladelse til tilbygning på ejendommen matr.nr. 155 Sottrup Ejerlav, Sottrup, der ligger på Fuglsangvej 12, 6400 Sønderborg

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg

Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg Debatperiode i 4 uger: Fra mandag den 5. januar 2015 til mandag den 2. februar 2015. Oplæg til debat om vindmøller ved Aunsbjerg Ecopartner Aps. og lodsejer Holger Preetzmann

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatperiode: 16. april 2014 til den 14. maj 2014 Visualisering af 3 nye vindmøller med en totalhøjde på 100 meter, set fra det sydlige Torrild Baggrund Byrådet har i

Læs mere

Indkaldelse af ideér og forslag. Nyt lager for Haldor Topsøe A/S på Centervej 11 i Frederikssund. Juli 2008

Indkaldelse af ideér og forslag. Nyt lager for Haldor Topsøe A/S på Centervej 11 i Frederikssund. Juli 2008 Indkaldelse af ideér og forslag Nyt lager for Haldor Topsøe A/S på Centervej 11 i Frederikssund Juli 2008 Hvad er VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for anlæg

Læs mere

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge #BREVFLET# Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Til borgere, interesseorganisationer og andre Interesserede for det udlagte vindmølleområde 26. september 2014 Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær

Læs mere

Opbevaring af farlige stoffer

Opbevaring af farlige stoffer Opbevaring af farlige stoffer Undgå uheld og forureninger Virksomheden bør altid ved opbevaring af farlige stoffer forsøge at reducere risikoen for uheld med efterfølgende forureninger. Ved at følge de

Læs mere

Afgørelse om ikke-godkendelsepligt til etablering af 2 stk. kornsiloer på landbrugsejendommen Sentvedvej 25, 5853 Ørbæk, cvrnr.:

Afgørelse om ikke-godkendelsepligt til etablering af 2 stk. kornsiloer på landbrugsejendommen Sentvedvej 25, 5853 Ørbæk, cvrnr.: Mikkel Grubbe Hansen Egemosevej 5 5871 Frørup Teknik og Miljø Rådhuset Torvet 1 5800 Nyborg Tlf. 6333 7000 Fax. 6333 7001 kommune@nyborg.dk www.nyborg.dk Afgørelse om ikke-godkendelsepligt til etablering

Læs mere

Akut forurening Ring 112. Regler for håndtering og opbevaring af olie og kemikalier 2.0

Akut forurening Ring 112. Regler for håndtering og opbevaring af olie og kemikalier 2.0 Akut forurening Ring 112 Regler for håndtering og opbevaring af olie og kemikalier 2.0 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Indledning 1. Formål 3 2. Gyldighedsområde 3 Kapitel 2: Opbevaring 3. Generelle regler

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

Forskrift. håndtering og opbevaring. olie og kemikalier

Forskrift. håndtering og opbevaring. olie og kemikalier Forskrift om håndtering og opbevaring af olie og kemikalier BAGGRUND Olie og kemikalier skal opbevares og håndteres forsvarligt for at undgå forurening af jord, grundvand, søer og vandløb og for at eventuelt

Læs mere

Forslag. Kommuneplantillæg 34. Ophævelse af Kommuneplanramme 360-O4 Offentligt område Bjergeskov Hvilested

Forslag. Kommuneplantillæg 34. Ophævelse af Kommuneplanramme 360-O4 Offentligt område Bjergeskov Hvilested Forslag Kommuneplantillæg 34 Ophævelse af Kommuneplanramme 360-O4 Offentligt område Bjergeskov Hvilested September 2014 Offentlig høring fra den 13. september til den 8. november 2014. HØRING AF FORSLAG

Læs mere

Claus Jessen Bjørnkærvej 4 6430 Nordborg

Claus Jessen Bjørnkærvej 4 6430 Nordborg Claus Jessen Bjørnkærvej 4 6430 Nordborg Landzonetilladelse til at opføre en tilbygning samt at renovere den eksisterende bolig på ejendommen matr.nr. 309 Holm, Nordborg, der ligger på Bjørnkærvej 4, 6430

Læs mere

Brugervejledning for olie- og benzin udskillere i Syddjurs Kommune

Brugervejledning for olie- og benzin udskillere i Syddjurs Kommune Brugervejledning for olie- og benzin udskillere i Syddjurs Kommune Olie- og benzinudskillere i Syddjurs Kommune Hvad er en olie- og benzinudskiller? Begrundelse for krav om olie og benzinudskillere Benzin

Læs mere

Afgørelse om ikke godkendelsespligt på Tanderupgårdsvej 19, 9690 Fjerritslev

Afgørelse om ikke godkendelsespligt på Tanderupgårdsvej 19, 9690 Fjerritslev Poul Erik Andersen Tanderupgårdsvej 19 Skræm 9690 Fjerritslev Miljø Toftevej 43, 9440 Aabybro Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888 raadhus@jammerbugt.dk www.jammerbugt.dk Bettina Brøndum Andersen Direkte 7257

Læs mere

Soil Recovery A/S Nederbyvej 12. 5800 Nyborg

Soil Recovery A/S Nederbyvej 12. 5800 Nyborg Soil Recovery A/S Nederbyvej 12 5800 Nyborg Teknik og Miljø Rådhuset Torvet 1 5800 Nyborg Tlf. 6333 7000 Fax. 6333 7001 kommune@nyborg.dk www.nyborg.dk 10-03-2009 Tillægsgodkendelse for nyt 1.200 liter

Læs mere

06-11-2013 13/41950. Sønderborg Kommune har den 15. oktober 2013 modtaget din ansøgning om etablering af butik med henblik på salg af sportsudstyr.

06-11-2013 13/41950. Sønderborg Kommune har den 15. oktober 2013 modtaget din ansøgning om etablering af butik med henblik på salg af sportsudstyr. 06-11-2013 13/41950 Landzonetilladelse til etablering af butik på ejendommen matr.nr. 376 Kær, Ulkebøl, der ligger på Kær Bygade 62c, Kær 6400 Sønderborg. Sønderborg Kommune har den 15. oktober 2013 modtaget

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021 Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Oktober 2013 Kommuneplantillæg nr. 15-110 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2016

Miljøtilsynsplan 2013-2016 Miljøtilsynsplan 2013-2016 1 Indledning Fredensborg Kommune fører et aktivt og opsøgende miljøtilsyn med, at virksomheder og husdyrbrug overholder miljøbeskyttelsesloven, husdyrgodkendelsesloven, jordforureningsloven

Læs mere

Dagsorden til borgermøde om Afvandingsprojekt Hovvig

Dagsorden til borgermøde om Afvandingsprojekt Hovvig Dagsorden til borgermøde om Afvandingsprojekt Hovvig Emne Velkommen Hvad er en VVM Projektbeskrivelse VVM-resultat Vandløbsregulering Bidragsfordeling Spørgsmål Aktør Michael Kappendrup Bay Rasmus Kruse

Læs mere

Tillæg nr. 13 til Vordingborg Kommuneplan Panteren

Tillæg nr. 13 til Vordingborg Kommuneplan Panteren Tillæg nr. 13 til Vordingborg Kommuneplan Panteren April 2015 VORDINGBORG KOMMUNE Kommuneplantillæg Kommunalbestyrelsen har den 30. april 2015 vedtaget kommuneplantillæg nr. 13. Vedtagelsen er offentliggjort

Læs mere

I har regnet ud, at sandfanget skal kunne rumme 1200 l, men da kravet i DS858 er mindst 5.000 l, planlægger I at etablere det.

I har regnet ud, at sandfanget skal kunne rumme 1200 l, men da kravet i DS858 er mindst 5.000 l, planlægger I at etablere det. Falken og Co post@falkenco.dk flemming@kps-as.dk Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 4928 2454 mka55@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 03.03.2015 Sagsnr.

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 Screeningsskema til vurdering af NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 JORD OG VAND GRUNDVAND Indebærer planen påvirkning af grundvandsressourcens

Læs mere

Tilladelser efter 19 kan til enhver tid ændres eller tilbagekaldes uden erstatning.

Tilladelser efter 19 kan til enhver tid ændres eller tilbagekaldes uden erstatning. Podek ApS Torvegade 89 7160 Tørring Natur & Miljø Tjørnevej 6 7171 Uldum Tlf.: 7975 5000 www.hedensted.dk Rudi Pia Frederiksen Direkte nr.: 7975 5677 rudi.pia.frederiksen@hedensted.dk Lok.id.: 766-000376

Læs mere

Vindmøller syd for Østrup

Vindmøller syd for Østrup Vindmøller syd for Østrup Indkaldelse af idéer og synspunkter Jammerbugt Kommune planlægger nu for opstilling af vindmøller ved Østrup mellem Saltum og Pandrup. Den nye møllepark får 6 vindmøller med totalhøjder

Læs mere

Forskrift. Forskrift for opbevaring af miljøfarlige råvarer, affald, stoffer og produkter

Forskrift. Forskrift for opbevaring af miljøfarlige råvarer, affald, stoffer og produkter Forskrift Forskrift for opbevaring af miljøfarlige råvarer, affald, stoffer og produkter Forskrift for opbevaring af farlige stoffer 1. Baggrund og Lovgrundlag Uhensigtsmæssig opbevaring og håndtering

Læs mere

Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune

Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune Notat om VVM-screening af moniteringsboring 1. Projektbeskrivelse Ansøger Anlæg Placering Ejer Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune Indledning

Læs mere

Solcelleanlæg. Byggeandragende er vedlagt med tilhørende bilag. Danica Ejendomsselskab ApS CVR: 24 91 97 14

Solcelleanlæg. Byggeandragende er vedlagt med tilhørende bilag. Danica Ejendomsselskab ApS CVR: 24 91 97 14 Skema til VVM Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Solcelleanlæg. Byggeandragende er vedlagt med tilhørende bilag Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på bygherre Danica Ejendomsselskab ApS

Læs mere

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE KØBENHAVN. AARHUS. LONDON. BRUXELLES ADVOKATFIRMA RÅDHUSPLADSEN 3 DK-8000 AARHUS C TEL. +45 70 12 12 11 FAX. +45 70 12 14 11 HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere

Tilladelse til jordvarmeanlæg på Halfdansvej 29, 5700 Svendborg

Tilladelse til jordvarmeanlæg på Halfdansvej 29, 5700 Svendborg Erik Jensen Rosengårdsvej 29 5230 Odense M Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. 6223 3000 Fax 6222 8810 keu@svendborg.dk www.svendborg.dk Tilladelse til

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Kort nr. 1 Lokalplanområdets afgrænsning (matrikelkort)... side 9 Kort nr. 2 Arealanvendelsesplan... side 11

Kort nr. 1 Lokalplanområdets afgrænsning (matrikelkort)... side 9 Kort nr. 2 Arealanvendelsesplan... side 11 SKJERN KOMMUNE LOKALPLAN NR.88 55Lokalplan nr. 88 for området til behandling af tegl, beton og asfalt ved ejendommen Mejlbyvej 5, Stauning. Udarbejdet i januar 2000 af Skjern Kommune, Teknisk Forvaltning.

Læs mere

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt. Byggedivisionens Vedligeholdelsesteam Vest, Bygning 466 Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Herningvej 30, Kølvrå DK-7470 Karup J. Att. Eva Støttrup Hancock 9. december 2013 Sagsident: 13/20071

Læs mere

A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby. Via mail: bn@saeby.com

A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby. Via mail: bn@saeby.com Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby Tel.: +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 Via mail:

Læs mere

Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED

Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED Februar 2007 1 REDEGØRELSE TIL LOKALPLAN NR. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONG- STED Denne redegørelse har

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Herning Kommuneplan 2013-2024

Tillæg nr. 3 til Herning Kommuneplan 2013-2024 Forslag til Tillæg nr. 3 til Rammeområde T23 Teknisk anlæg til solceller ved Kollund Byvej 85 Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.) Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13

Kommuneplantillæg nr. 13 Kommuneplantillæg nr. 13 til 6.B.07 Boligområde, Birkende juni 2015 Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf. 65 15 15 15 www.kerteminde.dk plan-byg@kerteminde.dk Indhold Kommuneplantillæg

Læs mere

Fjernvarme Fyn A/S Billedskærervej 7 5230 Odense M

Fjernvarme Fyn A/S Billedskærervej 7 5230 Odense M Fjernvarme Fyn A/S Billedskærervej 7 5230 Odense M Teknik og Miljø 23. april 2015 Sagsnummer 480-2015-2438 Dokument nr. 480-2015-144963 Cpr.-/CVR-nr/Ejd.nr. Nordfyns Kommune Østergade 23 5400 Bogense Tlf.

Læs mere

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune.

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Version 1.1 Januar 2013 Greve Brandvæsen, Lunikvej 6-8, 2670 Greve Tlf. 43 95 01 02 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk

Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk BALD EJENDOMME ApS Dato: 22. juli 2014 Baldersbuen 14 Sagsb.: Lov 2640 Hedehusene Sagsnr.: 14/31578 Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk AFSLAG og PÅBUD Fritidshytte opført

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast Brande

Læs mere

Afgørelse i sagen om tilbygning til en institution i Kolding Kommune.

Afgørelse i sagen om tilbygning til en institution i Kolding Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk Den 10.april 2006 J.nr.: 03-31/600-0101 LTP Afgørelse i sagen

Læs mere

Hvilke VVM emner giver anledning til spørgsmål? Ved Specialkonsulent Gert Johansen

Hvilke VVM emner giver anledning til spørgsmål? Ved Specialkonsulent Gert Johansen Hvilke VVM emner giver anledning til spørgsmål? Ved Specialkonsulent Gert Johansen Anmeldelsen Ikke til skade for miljøet Bilag 1 og 2 er udtømmende Bilag 2, pkt. 14: Ændringer eller udvidelser af anlæg

Læs mere

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 Dato 1. juni 2015 Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 BYGGERI OG NATUR Tilladelse til omlægning af hoveddræn på matr. nr. 30 Snostrup By, Snostrup i forbindelse med etablering af boligområde i Vinge Frederikssund

Læs mere

Afgørelse om ikke-vvm-pligt for virksomheden Industribejdsning Nord ApS, Assensvej 4, 9220 Aalborg Ø.

Afgørelse om ikke-vvm-pligt for virksomheden Industribejdsning Nord ApS, Assensvej 4, 9220 Aalborg Ø. #BREVFLET# Click here to enter tet. prøve Aalborg Kommune, Miljø, MEF Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Industribejdsning Nord ApS Assensvej 4 9220 Aalborg Øst Sendt til: srn@industribejdsning.dk 23.

Læs mere

S P Ø R G E S K E M A

S P Ø R G E S K E M A S P Ø R G E S K E M A MILJØANSVARSFORSIKRING NB. Udfyld venligst med blokbogstaver PRAKTISKE OPLYSNINGER 1. Virksomheden, der ønskes forsikret. (Ét skema pr. forsikringssted) Navn: Adresse : Post. nr.:

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk

Læs mere

27-10-2014 14/7155. Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk

27-10-2014 14/7155. Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk 27-10-2014 14/7155 Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk Lovliggørende landzonetilladelse til tilbygninger mv. på ejendommen matr.nr. 111 Kær, Ulkebøl, der ligger på Arnkilsøre 13,

Læs mere

Tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret. og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025

Tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret. og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Tillæg nr. 6 Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon

Læs mere

Screening efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Screening efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer Screening efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan nr. 386 og Tillæg nr. 47 til kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing-Skjern Kommune for et område til erhvervsformål ved Birkevej,

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

Bekendtgørelse om påfyldning og vask m.v. af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler 1)2)

Bekendtgørelse om påfyldning og vask m.v. af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler 1)2) (Gældende) Udskriftsdato: 20. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-666-00045 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om påfyldning

Læs mere

LOKALPLAN NR. BE 51.13.01

LOKALPLAN NR. BE 51.13.01 LOKALPLAN NR. BE 51.13.01 BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE VED ØRBÆK TRÆLAST, NYBORGVEJ, ØRBÆK ØRBÆK KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING 2003 1 Lokalplan nr. BE.51.13.01 Ændring af anvendelse af en del af matr.

Læs mere

Kåre Kjærgaard Baunbjergvej 13 Holm 6430 Nordborg

Kåre Kjærgaard Baunbjergvej 13 Holm 6430 Nordborg Kåre Kjærgaard Baunbjergvej 13 Holm 6430 Nordborg Landzonetilladelse til at opsætte 2 midlertidige pavilloner på ejendommen matr.nr. 492d Holm, Nordborg, der ligger på Baunbjergvej 13, Holm, 6430 Nordborg.

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug 2. Listevirksomheder ekskl. landbrug Indledning Særligt forurenende virksomheder har en særlig status i miljølovgivningen på grund af risikoen for forurening fra produktionen til skade for miljø og sundhed.

Læs mere

Etablering af midlertidig supplerende naturgasfyret fjernvarmemobilcentral til fjernvarmeforsyning af nyt boligområde i Funder.

Etablering af midlertidig supplerende naturgasfyret fjernvarmemobilcentral til fjernvarmeforsyning af nyt boligområde i Funder. VVM-screening Vejledning Skemaet benyttes til screening af projekter for at afgøre, om der er VVM-pligt. Igennem skemaet skal det via en række spørgsmål vurderes, om projektet medfører en given miljøpåvirkning

Læs mere