Landsrapport , Island

Transkript

1 Landsrapport , Island Universitetslærernes fagforening (UF) Baggrunden for overenskomstforhandlingerne Helt fra arbejdsårets start stod det klart, at ville stå i overenskomstforhandlingernes tegn, for man vidste fra begyndelsen, at den 31. januar 2014 ville overenskomsten, som blev underskrevet den 6. juni 2011, udløbe. I oktober 2013 var det formandens og bestyrelsens vurdering, at det ville blive svært at forhandle sig frem til en nødvendig lønregulering i løbet af overenskomstforhandlingerne med staten, hvis ikke det skete på baggrund af en fælles indsats fra både universitetet og UF. På et møde i starten af oktober blev det derfor besluttet at afholde et tillidsmandsmøde, for at få ideer til lønkrav og for at diskutere situationen. universitetslærerne i bestyrelsen skulle mødes for at tage beslutninger angående det videre arbejde på baggrund af en taksering af arbejdstimer i forhold til undervisningen. bede om et møde med kultur- og undervisningsministeren. Tillidsmandsmødet blev afholdt i november, og det resulterede bl.a. i, at der blev opstillet en række krav vedrørende de kommende overenskomstforhandlinger. De vigtigste af disse var bl.a.: Arbejdspresset på universitetslærerne er i løbet af de sidste år blevet en del større. Det er nødvendigt at formindske dette. Det er en stor fejl, at den forskning, som ikke eksplicit er kategoriseret som akademisk, kun bliver vurderet i begrænset omfang. Dette bør undersøges nærmere, og der bør ændres på dette forhold. Det er vigtigt at undervisningen bliver takseret ens på alle institutter og fakulteter, hvilket ikke er tilfældet i dag. Arbejdsugen bør forkortes. Det er nødvendigt, at der kommer en generel lønforhøjelse. Desuden var man enige om at fortsætte med at arbejde efter den aftale, som blev underskrevet den 10. maj 2012, om at opbygge et fælles lønsystem for universitetsuddannede medarbejdere ved de offentlige universiteter. Hovedpunkterne i aftalen går endvidere ud på følgende: 1

2 Uanset hvilken akademisk jobtitel (lektor, docent, professor) man besidder, så skal antallet af forskningspoint udregnet efter de gældende vurderingskriterier for de akademiske medarbejdere udløse den samme løn. Der skal arbejdes henimod, at alle akademiske medarbejdere konverteres til ét og samme lønsystem. Det tekniske administrative personales løn skal i så høj grad som muligt takseres og opgraderes i forhold de akademiske medarbejderes lønsystem. Det er nødvendigt nøjere at beskrive og fastsætte studerendes (legatmodtagere på master-, ph.d.- og post doc-niveau) rettigheder og deres placering i lønsystemet. Der arbejdes hen imod at støtte og styrke kultur- og undervisningsministeriets intentioner om få de offentlige universiteter til i højere grad at i et samarbejde i et forsøg på at gøre dem mere rentable og øge universiteternes kvalitet. Overenskomstforhandlinger og strejkevarsel Den 3. februar 2014 blev der afholdt det første møde mellem UF og Statens Forhandlingsudvalg (SF). På mødet redegjorde SF for, at det ikke ville være muligt at opnå flere eller andre lønforbedringer end dem, man havde forhandlet sig frem til på det almene marked i december 2013, hvilket ville indebære en almen lønforhøjelse på 2,8 %. UF gentog sine krav om samme løn for samme antal forskningspoint, og gjorde samtidigt rede for at fagforeningens medlemmer ville være parate til at gå i strejke, hvis parterne ikke kunne forhandle sig frem til en tilfredsstillende løsning. Fagforeningen har siden den økonomiske krises start udvist stor tålmodighed i forhold til de nedskæringer og rationaliseringer, der er blevet gennemført på Islands Universitet de sidste år. Nu var man nået til det punkt, hvor man ikke længere syntes det ville være forsvarligt at gå længere, uden der blev foretaget en rimelig lønregulering. Repræsentanterne fra UF redegjorde endvidere for, at man ville være parat til at forhandle sig frem til en lønregulering gennem lokal løndannelse via den interne institutionsaftale, fx ved hjælp af de penge, som staten skyldte universitetet på grund af ubetalte taxameterpenge. På et møde den 12. februar 2014 gentog UF sine krav og fremlagde forskellige dokumenter til støtte for sine synspunkter. Statens Forhandlingsudvalg gentog, at der ikke ville være mulighed for at indgå en overenskomst, som lå ud over det, som man havde forhandlet sig frem til på det almene marked. I perioden den 27. februar til den 5. marts indkaldte UF sine medlemmer til møder på de forskellige fakulteter og institutter. På disse møder blev der gjort rede for situationen. Af møderne fremgik det, at der var almen utilfredshed med de dårlige lønvilkår ved universitetet, og det var tydeligt at medlemmerne ville være parate til at deltage i aktioner for at sætte tyngde bag kravene om en nødvendig lønregulering. På et bestyrelsesmøde i primo marts 2014 besluttede UF at udsende en strejkevarsel. Det blev besluttet at foretage en digital afstemning blandt medlemmerne i perioden 17. til den 21. marts om, hvorvidt medlemmerne var for eller imod at udsende strejkevarsel gældende for perioden den 25. april til den 10. maj inklusiv begge dage, hvilket er eksamensperioden ved Islands Universitet. Den 19. marts udsendte Professorernes Fagforening ved de Offentlige Universiteter en solidaritetserklæring, hvoraf det fremgik, at man er enige i at universitetslærernes lønvilkår i løbet af 2

3 de sidste år er blevet betydelig forringet, og at man må forstå universitetslærernes strejkevarsel som et varsel om en nødvendig genrejsning og regulering af universitetslærernes lønforhold. Lørdag den 22. marts samledes UFs valgbestyrelse og åbnede for resultatet af afstemningen. Der var 920 valgberettigede medlemmer og 65,9 % af disse deltog i afstemningen. 502 medlemmer sagde Ja til at gå i strejke eller 82,8 % af de afgivne stemmer, og 104 sagde Nej til at gå i strejke eller 17,2 % af de afgivne stemmer. Resultatet af afstemningen kan derfor siges at være afgørende. Formanden for Statens Forhandlingsudvalg tog umiddelbart efter afstemningen kontakt med formanden for UF, og det blev besluttet at indkalde til et forhandlingsmøde mandag den 24. marts På mødet blev det besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe med repræsentanter fra finansministeriet, undervisningsministeriet og Islands Universitet. Gruppen havde til opgave at finde en måde, hvorpå det ville være muligt at øge bevillingen til Islands Universitet. Bevillingen skulle øremærkes til at betale for lønregulering for de akademiske og universitetsuddannede medarbejdere ved universitetet og dets institutioner. Der blev efterfølgende afholdt et møde med rektor, Kristín Ingólfsdóttir, som udtrykte store bekymringer i forbindelse med den bebudede strejke, og hun lovede at gøre, hvad der stod i hendes magt for at finde en løsning på problemet. Lige før påske blev der indgået et forlig, og den 16. april blev der underskrevet en overenskomst mellem UF og finansministeriet. Dermed blev strejkevarslet også annulleret. Overenskomsten bygger på, at de akademiske og de universitetsuddannede medarbejdere ved Islands Universitet får en lønregulering, hvor de fleste forbliver i samme lønramme, men alle får en lønstigning som gennemsnitligt svarer til 4 løntrin i løbet af det næste år. Udgangspunktet er, at en akademisk medarbejder (lektor eller docent), som har 400 forskningspoint reguleres i løn, så den nogenlunde svarer til den løn en professor med det samme antal forskningspoint får. På baggrund af dette sker der en tilsvarende regulering af de akademiske medarbejdere, som har færre eller flere forskningspoint. Således fik man via den nye overenskomst virkeliggjort princippet om, at samme antal forskningspoint skal udløse samme løn blandt de akademiske medarbejdere. Udover denne vigtige lønregulering indgik man en aftale om en generel lønstigning på 2,8 % fra 1. marts Overenskomsten er forholdsvis kortvarig og løber fra 1. marts 2014 til 30. april Der udbetales en engangsydelse på kr ,- den 1. februar 2014 og en ydelse på ,- den 1. december Orlovsydelsen for 2014 udgør kr og den 1. april 2015 udbetales der endnu en engangsydelse på kr ,-. Universitetslærerne har hvert år adgang til en særlig forskningsfond (svarende til 12,5 % af lønnen), hvorfra der udbetales et beløb per forskningspoint, som ligger udover de forskningspoint man er forpligtiget til at score årligt. Beløbet er varierende, da det afhænger af det totale antal forskningspoint blandt de akademiske medarbejdere. Der har i gennem tiden været en lille forskel på det beløb professorerne får udbetalt per forskningspoint og det beløb lektorer og docenter har fået udbetalt per forskningspoint i lektorernes og docenternes favør. I fremtiden vil beløbet per forskningspoint blive koordineret, således at det er det samme blandt alle akademiske medarbejdere. I forlængelse af underskrivning af den nye overenskomst blev der afholdt 10 oplysningsmøder for UFs medlemmer alle på universitetets fakulteter og institutioner. På møderne redegjorde bestyrelsen 3

4 for indholdet i den nye overenskomst. Fremmødet på møderne var fortrinlig, og der blev skabt et godt grundlag for en vigtig diskussion af indholdet i overenskomsten. I perioden den 30. april til den 6. maj blev der afholdt en afstemning om overenskomsten blandt fagforeningens medlemmer. Der var 960 valgberettigede. 522 af disse eller 55,4 % deltog i afstemningen. 475 medlemmer eller 89,3 % af de afgivne stemmer sagde Ja til overenskomsten, og 36 eller 6,8 % af de afgivne stemmer sagde Nej til overenskomsten. 21 medlemmer afgav sin stemme, men tog ikke stilling til, hvorvidt de var for eller imod overenskomsten. Med underskrivelsen og godkendelsen af overenskomsten kan man konkludere, at hovedkravet om at samme antal forskningspoint skal udløse samme løn er blevet opfyldt. Desuden er det universitetsuddannede teknisk administrative personales løn blevet reguleret i overensstemmelse med dette. Professorernes fagforening ved de offentlige universiteter (PFU) Bestyrelsen i PFU har i løbet af de sidste semestre især taget livtag med staten angående manglende betaling til Professorernes Forsknings- og Publiceringsfond. Der har hersket usikkerhed om fonden, som blev grundlagt i det øjemed at betale professorerne for en bestemt type overarbejde, dvs. den forskning som gennemføres udover den aftalte forskningsforpligtigelse. I 2005 besluttede Statens Kompensationsudvalg i forbindelse med overenskomster (Kjaranefnd), at staten skulle indbetale et beløb svarende til 12,5 % af professorernes totale løn til Forsknings- og Publiceringsfonden, men dette lovord blev aldrig holdt. Det var grunden til, at PFU besluttede sig til via Arbejdsretten at anlægge sag mod den islandske stat. Under sagsbehandlingen besluttede statsadvokaten at opgive forsvaret og accepterede uden forbehold fagforeningens krav. Retsforliget mellem statsadvokaten og fagforeningen blev underskrevet i april 2013, og det indebar, at staten anerkendte at indbetale det der svarer til 12,5 % af medlemmernes løn til fonden. Ifølge fagforeningens beregninger skyldte staten 162 millioner til fonden plus påløbne renter for perioden Ifølge finansloven for 2013 afsatte staten dog kun 90 millioner til fonden som erstatning. På den baggrund besluttede bestyrelsen i PFU på vegne af en af fagforeningens medlemmer at lade advokatfirmaet LOGOS sende finans- og undervisningsministeriet og Islands Universitet en rykker for manglende betaling siden Islands Universitet reagerede på rykkerskrivelsen, og universitetet fik undervisningsministeriets til fuldt ud at acceptere de krav som PFU havde fremsat som resultat af den manglende betaling. De professorer, som havde ret til betaling fra fonden, fik udbetalt deres tilgodehavender i begyndelsen af april i år. Kravet om udbetaling af påløbne renter på grund af restancen er endnu ikke færdigbehandlet, men der er allerede blevet sendt rykkerskrivelser til både ministeriet og Islands Universitet. I forlængelse af den indgåede overenskomst mellem finansministeriet og PFU fra 7. oktober 2011, er der blevet lagt vægt på at indgå en intern/lokal aftale om løndannelse angående professorernes lønforhold ved Islands Universitet. En sådan aftale ville sidenhen være model for aftaler om lokal løndannelse på andre offentlige universiteter. Den første institutionsaftale mellem PFU og Islands Universitet blev underskrevet den 16. december I aftalen er bl.a. at finde yderst 4

5 tilfredsstillende definitioner af, hvad der forstås ved forskning, undervisning og administration, og professorernes arbejdsforpligtigelser forbliver de samme. Den sidste overenskomst med staten udløb i januar 2014 og for øjeblikket ligger fagforeningen i forhandlinger med staten og Islands Universitet. Hovedforudsætningerne for en lønregulering og generel omstrukturering af professorernes lønsystem ligger i, at købekraften for professorernes løn er blevet formindsket med % siden 2008 og er blevet reduceret i sammenligning med tilsvarende grupper på det almene marked. Ligeledes er professorernes løn betydelig mindre end universitetslærernes løn i nabolandene, og en professors løn i Island er under en lektorløn i alle de andre nordiske lande. Professorernes arbejdstid er blevet forlænget og er nu gennemsnitlig 52 timer om ugen. I 2009 afskaffede konsistorium ved Islands Universitet afskaffede generelt nedsættelsen af universitetslærernes undervisningsandel i forbindelse med anciennitet. Denne beslutning rammer først og fremmest professorerne på grund af en højere alderssammensætning. Derfor er et af professorernes krav, at undervisningsandelen bliver reduceret i forbindelse med anciennitet. 5