VVM-redegørelse for parkeringsanlæg under Vesterbrogade. VVM redegørelse Parkeringsanlæg under Vesterbrogade November 2004
|
|
- Lars Kirkegaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 VVM redegørelse Side i VVM-redegørelse for parkeringsanlæg under Vesterbrogade Udgivet af: Københavns Kommune Telefon: Bygge- og Teknikforvaltningen, Vej & Park Njalsgade 13, 2300 København S Layouts, foto og øvrige illustrationer Copyright: vejpark@btf.kk.dk NIRAS og TetraPlan Københavns Kommune Bygge og Teknikforvaltningen, Vej & Park Rapporten er udarbejdet af: Baggrundsrapporter er udarbejdet af: Rapporten kan findes på: NIRAS NIRAS, TetraPlan, Balslev og Arkitema
3 VVM redegørelse Side i 1. BAGGRUND HOVEDFORSLAG Parkeringsanlæg Overfladeløsning Anlægsarbejdet Tidsplan for anlægsarbejdet Forberedende arbejder Udgravning af byggegrube Støbearbejder og elementmontering Overfladeløsning Driftsfase ALTERNATIVER alternativet Alternativer Alternativ 1: Andre indfatningsvægge Alternativ 2: Automatisk parkerings system Fravalgte alternativer Vesterbrogade som sivegade Park & ride EKSISTERENDE FORHOLD Omgivelser naboer, bebyggelse osv Nuværende arealanvendelse og planforhold Landskab, natur og kulturhistorie/arkæologiske forhold Eksisterende trafikbelastning MILJØPÅVIRKNINGER I ANLÆGSFASEN Trafikbelastning Anlægskørsel Omlægning af trafikken Grundvandssænkning Afledning af vand Støj Støj fra trafik i dagens situation Støj fra omlægning af trafikken Støj fra anlægsarbejder Vibrationer Luftforurening Luftforurening fra omlægning af trafik Luftforurening fra anlægsarbejdet... 39
4 VVM redegørelse Side ii Støv Forurenet jord Energi- og råstofforbrug Affald MILJØPÅVIRKNINGER I DRIFTSFASEN Trafikbelastning Trafiktilstrømning ud fra belægningsgrad og opholdstider Trafiktilstrømning som værste tilfælde Grundvand Afledning af vand Støj Støj fra trafik Støj fra parkeringsanlæg Vibrationer Luftforurening Luftforurening fra trafik Luftforurening fra parkeringskælder Energi- og råstofforbrug Affald VURDERING AF EFFEKTER PÅ OMGIVELSERNE Turisme Visuelle effekter Kulturhistorie Natur Barriereeffekt Uheld og risiko Socio-økonomiske effekter AFVÆRGEFORANSTALTNINGER MANGLER OG VÆSENTLIGE USIKKERHEDER TILLADELSER FRA ANDRE MYNDIGHEDER REFERENCER... 67
5 VVM redegørelse Side 1 1. BAGGRUND Udviklingen i København går stærkt i disse år. Der bliver flere, både indbyggere og virksomheder mv. og folk har flere penge mellem hænderne. Denne udvikling betyder, at trafikken også vokser. I de senere år er antallet af biler i København for eksempel steget dramatisk. For at dette ikke skal medføre, at byen forvandles til et støjende trafikkaos under en tung dyne af forurenet luft, er Københavns Kommune sammen med borgerne i gang med at planlægge, hvordan fremtidens trafik skal afvikles og reguleres. Der er udarbejdet et forslag til ny Trafik- og Miljøplan /3/ med følgende hovedmålsætning: At sikre et velfungerende transportsystem til betjening af byen med en væsentlig mindre miljøpåvirkning end i dag. Dette betyder, at den øgede trafikale aktivitet søges tilgodeset ved øget brug af kollektiv trafik og cykel, og at miljøproblemerne søges minimeret. Hovedmålsætningen specificeres i en målsætning for hver enkelt trafik og miljø emne, herunder en for parkering: Det skal være muligt at bo i København og have bil, ligesom det skal være muligt at besøge byen, uden at alle friarealer bliver fyldt op af parkerede biler. Parkering er et voksende problem i København. Det skal dog fortsat være muligt at bo i København og have en bil, men der er på den anden side ved at være fyldt op i gaderne. Samtidig blokerer det stigende antal biler for mulighederne for at bruge byens rum til andet end parkering. Det er dog ikke kun beboerne, der har brug for at parkere i København. Også en del af indpendlerne og gæsterne kommer til byen i bil. På den baggrund foreslås, at der udarbejdes en samlet parkeringsstrategi for København. En del af visionen for en ny parkeringsstrategi er: På lang sigt skal der etableres en situation, hvor lokalområderne ikke bliver generet nævneværdigt af biler, der leder efter P-plads.
6 VVM redegørelse Side 2 Beboerparkering skal ikke beslaglægge de arealer, der er velegnede til rekreative formål. Der skal være rimelig plads til besøgsparkering. Byens gæster, hvad enten det er gæster til butikker, erhvervsliv, kulturaktiviteter eller gæster til byens beboere, skal kunne køre til byen i bil og parkere mod en betaling, der matcher markedsprisen for parkering i området. Besøgsparkeringen i Indre By er væsentlig større end i andre dele af byen. Derfor skal parkeringen samles i større enheder, således at gæsterne via parkeringsinformationssystemet kan ledes direkte til et ledigt parkeringsanlæg. Herved reduceres parkeringssøgende trafik i gaderne. I takt med at disse parkeringsanlæg etableres, skal gadeparkeringen reduceres. Forholdet mellem nyetablerede pladser og nedlagte gadeparkeringspladser afgøres fra sag til sag, idet behovet for nedlæggelse af gadeparkering varierer meget i Indre By. Efterfølgende har Bygge- og Teknikforvaltningen arbejdet videre med en konkretisering af parkeringsstrategien /4/, og anbefalet følgende målsætning: at bidrage til fredeliggørelse og kvalitet i byens rum gennem prissætning og flytning af parkering fra overfladen til konstruktion at sikre gode parkeringsmuligheder i de tætte boligområder for beboere, lokale erhverv og besøgende gennem prissætning og planlægning af parkeringsudbuddet at fastlægge differentierede parkeringsnormer for bolig og erhverv i stationsnære områder og via parkeringsfonde sikre en aktiv parkeringsplanlægning i de enkelte delområder. Som en del af parkeringsstrategien har forvaltningen bl.a. foreslået, at der udarbejdes en skitseplan for etablering af nye parkeringspladser i konstruktion og en konkret strategi for nedlæggelse af gadeparkering for at sikre, at dækningen af parkeringsbehovet gennem underjordiske parkeringsanlæg samordnes med forbedringsprojekter for bykvalitet, rekreation og udendørs ophold. Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune har herefter besluttet at undersøge muligheden for at etablere et parkeringsanlæg under Vesterbrogade mellem H.C. Andersens Boulevard og Hammerichsgade/Bernstorffsgade. I nærområdet omkring denne del af Vesterbrogade er der i perioden 1990 til 2002 nedlagt ca. 511 parkeringspladser, og der vil, som konsekvens af allerede
7 VVM redegørelse Side 3 trufne politiske beslutninger, blive nedlagt yderligere 101 parkeringspladser indenfor dette nærområde. Københavns Kommunes Bygge og Teknikforvaltning har valgt at etablere parkeringsanlægget under et bredt centralt offentligt gaderum, der dels giver mulighed for at etablere anlægget ved udgravning oppefra, dels fordi starten af Vesterbrogade, som et af Københavns hovedstrøg, længe har haft behov for både et arkitektonisk, funktionsmæssigt og æstetisk løft.
8 VVM redegørelse Side 4 2. HOVEDFORSLAG 2.1 Parkeringsanlæg Et parkeringsanlæg med plads op til biler ønskes placeret under Vesterbrogade mellem H. C. Andersens Boulevard og Hammerichsgade/Bernstorffsgade. Parkeringsanlægget udformes som en underjordisk rektangulær parkeringskælder med plads op til biler. Der etableres 5-6 etager med udvendige mål på ca. 200 x 35 m og med det nederste dæk ca. 27 m under terræn. Konstruktionen udføres i henholdsvis beton støbt på stedet (ydervægge, top- og bundplade) og betonelementer (indvendige konstruktioner). Figur 2.1 Skitse af parkeringsanlæg. Grundplan og tværsnit på langs af Vesterbrogade Ramper for ned- og opkørsel placeres ca. midtvejs på Vesterbrogade. Fra den øverste etage etableres rotunder for ned- og opkørsel til de øvrige parkeringsetager. Parkeringsetagerne etableres i forskudt plan på hver side af rotunden. Adgang til og fra parkeringsanlægget sker via trapper og elevatorer. Nødtrapper og nødudgange etableres i henhold til gældende lovgivning. I det følgende gives en overordnet beskrivelse af installationerne i parkeringsanlægget. Den nærmere indretning af parkeringskælderen fastlægges i forbindelse med detailprojekteringen.
9 VVM redegørelse Side 5 Trafiktekniske installationer Der placeres bomanlæg med tilhørende registrerings- og betalingsstationer ved henholdsvis indkørsel og udkørsel. For hver etage etableres et tælleanlæg, således at der kan gives information om omfanget af ledige pladser på hver etage. Ved indkørsel modtages en billet, som skal betales ved udkørsel. Selve betalingen kan foregå i særlige betalingsautomater, hvor der modtages en udkørselsbillet, som skal indføres i en kort-/billetlæser ved udkørselsbommen. Alternativt findes en række andre forskellige betalingsmetoder så som cardkeys, direkte betaling ved bomanlægget med betalingskort, bizz -princippet mv. Ventilation Der etableres ventilationsanlæg for at fjerne eksplosionsfarlige stoffer og farlige mængder af kulilte (CO). Indtag for friskluft etableres via nedkørselsramper, mens luftfordeling etableres via tilkørsels- og parkeringsarealer med ventilatorer i loft. Udsugning etableres etagevis i parkeringskælderens ender og kan i hver af parkeringskælderens ender samles i et fælles afkast. Afkast mod det fri kan etableres sammen med elevator-/trappeskakte med 2-4 afkast i hver side af vejen. Varme Der etableres alene varme i overvågningscentral og i foyeren på første kælderniveau. Der anvendes fjernvarme. El-installationer El-installationer vil primært omfatte forsyning af belysningsanlæg, ventilationsanlæg, trafiktekniske anlæg, elevatorer og sikrings- og overvågningsanlæg. CTS Der etableres et centralt tilstandskontrol- og styringsanlæg (CTS) med det formål, at styre og overvåge ventilation, tekniske installationer, varme og lys mv. Sikkerhed, brand og ulykke Som et element til at skabe et trygt miljø etableres et belysningsanlæg med et højt lysniveau og en jævn lysintensitet, som i kombination med bl.a. kameraovervågning fra overvågningscentral, musikanlæg og nødopkald minimerer risikoen for overfald, tyveri og hærværk. I tilgift hertil vil det blive muligt at anvende mobiltelefoner på alle etager. Ud fra de risici, der er ved et parkeringsanlæg af denne størrelse, udarbejdes en brandstrategi til fastlæggelse af nødvendigt omfang af alarmsystemer, sprinkling, nødbelysning, flugtveje og brandslukningsudstyr mv.
10 VVM redegørelse Side Overfladeløsning Målgruppen for de nye parkeringspladser er først og fremmest gæster med ærinde i nærområdet. Maksimalt 200 parkeringspladser må udbydes til døgnparkering for beboere med folkeregisteradresse i Københavns Kommune. I forbindelse med projektet vil der blive nedlagt 14 gadeparkeringspladser på Vesterbrogade (mellem H.C. Andersens Boulevard og Hammerichsgade/Bernstorffsgade). Når parkeringsanlægget er taget i brug vil der blive nedlagt 40 gadeparkeringspladser på H.C. Andersens Boulevard, idet der er et stort behov for at forbedre forholdene for såvel cyklister, som for turistbussernes afsætning og afhentning af passagerer på denne strækning. Over terræn vil kun vægge omkring op- og nedkørselsramper, ventilationsafkast samt elevatorskakte og adgangstrapper blive synlige i det færdige anlæg. Det forudsættes, at skakte og trapper indbygges i eksisterende bygninger, men dette forhold skal nærmere undersøges. Der foreligger et idéoplæg til en overfladeløsning /1/, som opretholder hovedparten af de nuværende funktioner på Vesterbrogade, samtidig med at der etableres en op- og en nedkørsel til parkeringsanlægget i retning til og fra H.C. Andersens Boulevard. Hermed bliver det hovedsagelig H.C. Andersens Boulevard, der skal bære den øgede trafik, som følge af til- og frakørsel til parkeringsanlægget. Visionen er at skabe en bred promenade i forlængelse af Strøget med brede fortorve, træbeplantning og rummelige cykelstier. Samtidig forbedres passagemulighederne mellem Tivoli og Axeltorv ved etablering af et bredt fodgængerfelt ud for Tivolis hovedindgang. Den endelige overfladeløsning vil blive fastlagt af Københavns Borgerrepræsentation inden projektets 6. anlægsfase påbegyndes.
11 VVM redegørelse Side 7 Figur 2.2 Idéoplæg for overfladeløsning /1/ 2.3 Anlægsarbejdet Af hensyn til den meget begrænsede plads i anlægsområdet, er det nødvendigt at etablere byggeplads på den ene halvdel af anlægsområdet, mens der udgraves og bygges på den anden halvdel af anlægsområdet, se figur 2.3. Derefter flyttes byggepladsen over på den etablerede del af parkeringsanlægget og den anden halvdel af parkeringsanlægget etableres. Figur 2.3 Tværsnit af byggegrube mv. på langs af Vesterbrogade Tidsplan for anlægsarbejdet Etablering af parkeringsanlægget vil tage ca. 5 år. Anlægsarbejdet forventes påbegyndt i 2005 og afsluttet i 2010.
12 VVM redegørelse Side 8 Anlægsarbejdet kan opdeles i 6 etaper, hvis forventede tidsmæssige sammenhæng er skitseret i figur 2.4. Figur 2.4 Forventet tidsmæssig sammenhæng mellem anlægsetaper Forberedende arbejder Inden byggeriet af selve parkeringskælderen igangsættes, omlægges alle ledninger i vejarealet. Ledningerne flyttes til en ca. 3,5 m bred zone langs husfacaderne i begge sider af Vesterbrogade. Derefter etableres hegn omkring hele anlægsområdet. Vesterbrogade fra H. C. Andersens Boulevard til Hammerichs/Bernstorffsgade afspærres for al motoriseret trafik. Eksisterende beplantning og belægninger mv. fjernes. Der etableres indfatningsvægge langs hele byggegruben. Der etableres byggeplads i den ene ende af byggegruben. Indfatningsvægge Der skal etableres ca m 2 indfatningsvægge omkring byggegruben. Indfatningsvægge udføres som stålspuns med forboring i hele byggegrubens højde. Ramning forventes at foregå ved vibrering. Spunsvægge afstives i flere niveauer med skrå jordankre. Jordankrene etableres som stålliner eller stålstænger, der forankres i borede huller i kalken med cementgrout. Byggeplads Byggepladsen etableres indenfor arealet til byggegruben. Byggepladsen indhegnes med tæt hegn. Det undersøges, om der kan etableres mulighed for indblik gennem hegnet, og om der kan etableres gangbroer over byggegruben. Der vil i hele anlægsperioden være mulighed for adgang langs husfacaderne for fodgængere, cyklister samt redningskøretøjer. Der opretholdes således 4-4,5 m bred adgang i hver side af Vesterbrogade, svarende til den samlede bredde af eksisterende fortov og cykelsti. Der vil blive adgang til byggepladsen fra henholdsvis H.C. Andersens Boulevard samt fra Hammerichsgade/Bernstorffsgade, afhængig af hvilken del af parkeringsanlægget, der bygges.
13 VVM redegørelse Side Udgravning af byggegrube Først udgraves den ene halvdel af byggegruben svarende til etape 2 og senere udgraves den anden halvdel af byggegruben svarende til etape 4. Til udgravning af jord og kalk fra byggegruben anvendes en gravemaskine. Under udgravningen etableres der løbende afstivninger af indfatningsvægge. De opgravede jordmængder bortskaffes, idet der kun i beskeden grad skal genindbygges jord fra projektet. Der skal samlet bortskaffes ca m 3 opgravet materiale fordelt med ca m 3 jord og ca m 3 kalk Støbearbejder og elementmontering Bundplade, ydervægge samt topplade støbes på stedet. Anlægget bliver direkte funderet, idet bundpladen i al væsentlighed udlægges direkte på kalkoverfladen. Bundpladen bliver i nødvendigt omfang sikret mod opdrift med jordankre. Indre vægge, dæk, søjler og dragere udføres i betonelementer. På grund af de snævre arbejdsforhold og den langstrakte konstruktion bliver det nødvendigt med anvendelse af betonpumper til færdigbeton og en specielt opbygget transportbro til fordeling og nedsænkning af betonelementerne Overfladeløsning Når støbearbejderne er afsluttet, skal overfladeløsningen etableres. Dette indebærer indbygning af jord og grusmaterialer, etablering af belægninger, plantning af træer, opsætning af skilte mv. 2.4 Driftsfase Parkeringsanlægget vil være i drift døgnet rundt. Der vil være til- og frakørsel af personbiler til de maksimalt parkeringspladser. Derudover vil der være almindelig rengøring og vedligehold af anlægget.
14 VVM redegørelse Side ALTERNATIVER alternativet 0-alternativet er et beregningsmæssigt alternativ, der tjener som sammenligningsgrundlag for konsekvenserne ved gennemførelse af hovedforslaget. 0-alternativet til parkeringsanlægget er, at området bevarer sit nuværende udseende og funktion. I 0-alternativet vil trafikken og de deraf afledte miljøpåvirkninger stige frem til år 2010 (hovedforslaget forventes taget i drift) som følge af den generelle vækst i trafikken samt kendte infrastrukturprojekter i regionen, herunder Metro etape 1-3, Ringbanen, motorvejsprojekter og udbygning af Ørestaden. 3.2 Alternativer Ved udvælgelse af lokaliteter for placering af parkeringsanlæg har kriterierne været, at de skulle ligge tæt på Indre By og at der skulle være brede offentlige gaderum, som muliggør at anlæggene kan etableres oppefra. Københavns Kommune har udpeget følgende lokaliteter som nærliggende: Ved Vartorv, Gl. Strand området, under Borgergade, under Slotsholmsgade, under Vesterbrogade og eventuelt under eksercerpladsen ved Rosenborg. Der anlægges et parkeringshus i Borgergade og et underjordisk parkeringsanlæg under Kvæsthusbroen i forbindelse med etablering af opera og nyt skuespilhus. Vesterbrogade er valgt ud fra, at der her kan etableres flest parkeringspladser samtidig med, at man i dagtimerne kan betjene den vestlige del af middelalderbyen, og i aftentimerne de mange forlystelser i området. Vartorv er fravalgt, da stedet skønnes at være for lille til det ønskede anlæg. I forhold til Vesterbro Passage er Gl. Strand, under Borgergade, under Slotsholmsgade, og under eksercerpladsen ved Rosenborg fravalgt, da de ikke opfylder ønsket om at skabe parkeringsmulighed i den vestlige del af Indre By. Der har ikke herudover været undersøgt alternative placeringer af parkeringsanlægget, men forskellige udførelsesmæssige alternativer.
15 VVM redegørelse Side Alternativ 1: Andre indfatningsvægge Indfatningsvægge kan alternativt udføres som slidsevægge eller secantvægge for såvel hovedforslag som alternativ 2. Slidse- og secantvægge er principielt ens, da den færdige konstruktion for begges vedkommende er en massiv, armeret betonvæg med en typisk tykkelse på 0,5 til 1,0 m. Forskellen ligger således i udførelsesmetoden. Slidsevægge udføres som paneler med en typisk bredde på ca. 3 m. Hullet graves eller grabbes ud til fuld dybde. Da et sådant hul kun sjældent kan stå uden afstivning vil det normalt løbende blive fyldt op med bentonit. Armeringskurven anbringes og panelet støbes nedefra under fortrængning af bentonitten. Secantvægge udføres som borede søjler, typisk med en diameter på 0,6-1,0 m. Først bores hvert andet hul med en indbyrdes afstand på lidt under 2 m, og disse huller udstøbes med en svag, uarmeret beton. Herefter udbores huller imellem de allerede støbte søjler, således at de nye huller går i indgreb. I de nye huller nedsænkes armeringskurve, og de udstøbes med beton. Secantvægge blev anvendt ved etablering af bl.a. metrostationen på Kgs. Nytorv. De tekniske og økonomiske muligheder for at anvende disse udførelsesmetoder vil blive nærmere undersøgt i forbindelse med detailprojektering af anlægget. Begge metoder giver færre vibrationer under udførelsen end nedvibrering af spuns samt mindre støj. Ved slidsevægge fås en del bentonitslam, som skal bortskaffes til deponering Alternativ 2: Automatisk parkerings system I områder med trange pladsforhold kan det være en fordel at etablere et automatisk parkerings system. Et automatisk parkerings system giver større tryghed, idet alle personer samles på et niveau, og der vil ikke være risiko for hærværk og tyveri fra parkerede biler. Af hensyn til trafikafviklingen i gadeniveau samt af hensyn til sikring imod klimaproblemer etableres der ramper fra gadeniveau til et fordelingsniveau (niveau -1), hvorfra bilerne via en række elevatorer fordeles automatisk til de underliggende parkeringsetager. Et automatisk parkeringssystem kan udformes på to forskellige måder: Reolsystem Silosystem et lager udformet med en række stålreoler til biler og med plads mellem reolerne til elevatorer, der transporterer bilerne både lodret og vandret i anlægget. en række af siloer med vandrette dæk af stål eller beton med plads til 12 biler på hver etage. Hver silo har en centralt placeret
16 VVM redegørelse Side 12 elevator, der transporterer bilerne lodret ned i anlægget samtidig med, at elevatoren drejer således at bilerne kan placeres på tomme pladser. Reolsystemet har plads til parkerede biler på et volumen, der er mindre end ved hovedforslaget, bl.a. på grund af en mindre etagehøjde. Nederste dæk etableres ca. 20 m under terræn. Silosystemet har plads til 972 biler i 9 siloer. Nederste dæk etableres i samme niveau som hovedforslaget, mens elevatorskakten vil ligge ca. 4 m dybere. Figur 3.1 Tværsnit af en silo til et automatisk betalingssystem Begge systemer fungerer ved, at biler kører ned ad ramperne til niveau -1 som ved hovedforslaget. Her fordeler de sig til elevatorerne. Når bilen er placeret i elevatoren, slukkes motoren og alle personer forlader bilen. Bilen skannes automatisk for at sikre, at der ikke er efterladt personer eller dyr. Bilen transporteres automatisk til en ledig parkeringsbås. Der vil blive stillet hovedkrav til leverandøren af anlægget om, at bilerne skal kunne parkeres så hurtigt, at der ikke opstår en kødannelse på Vesterbrogade, som vil give gener for trafikafviklingen på H.C. Andersens Boulevard. Der etableres adgang til og fra niveau -1 via trapper og elevatorer som ved hovedforslaget. For de underliggende etager etableres ståltrapper til brug for personale i forbindelse med vedligehold og reparation. Installationer Der etableres central overvågning af anlægget. Der etableres ventilation, belysning, betalings- og registreringssystemer mv. på niveau -1 som ved hovedforslaget.
17 VVM redegørelse Side 13 På de underliggende etager etableres lys og ventilation i et for drift og vedligeholdelse nødvendigt omfang. Som ved hovedforslaget udarbejdes en brandstrategi til fastlæggelse af nødvendigt omfang af alarmsystemer, sprinkling og brandslukning mv. Anlægsarbejdet Udførelsesmetoden for automatiske parkeringsanlæg vil principielt være som hovedforslaget bortset fra, at fordelingen mellem beton støbt på stedet, betonelementer og stål kan variere. Ved reolsystemet skal der etableres indfatningsvægge rundt om en byggegrube af samme størrelse som i hovedforslaget. På grund af ringere dybde skal der kun etableres ca m 2 indfatningsvæg. Der skal bortskaffes ca m 3 opgravet materiale fordelt med m 3 jord og m 3 kalk. Ved silosystemet etableres der en byggegrube for hver silo med en diameter på ca. 22 m. Der skal etableres ca m 2 indfatningsvæg. Der skal bort skaffes ca m 3 opgravet materiale fordelt med m 3 jord og m 3 kalk. For reolsystemet vil anlægsperioden være kortere end i hovedforslaget, mens den for silosystemet være af samme varighed. Miljøpåvirkninger Muligheden for at anvende et automatisk parkeringssystem vil blive nærmere undersøgt i forbindelse med den videre projektering. Derfor er miljøpåvirkningerne af et automatisk parkerings system sammenlignet med miljøpåvirkningen af hovedforslaget for såvel anlægsfase som driftsfase i kapitel 5 og Fravalgte alternativer Vesterbrogade som sivegade Alternativt kan byggegruben deles på langs af Vesterbrogade, hvilket vil give mulighed for at opretholde et spor i begge retninger for biltrafik under anlægsperioden. Der vil ikke være mulighed for, at busser kan stoppe på strækningen. For at kunne dele byggegruben på langs af Vesterbrogade skal der etableres en ekstra indfatningsvæg i hele vejens længde og byggepladsen skal flyttes flere gange. Herved forventes anlægsperioden at blive forlænget betydeligt. Alternativet vil medføre, at trafikomlægningerne skal foregå i længere tid, men med mindre belastning på de enkelte gader og dermed mindre behov for ombygning af kryds for at sikre trafikafviklingen end ved hovedforslaget. Etablering af ekstra indfatningsvæg vil medføre støj- og vibrationsgener i længere tid samt give et større materialeforbrug. Desuden kan de samlede socio-
18 VVM redegørelse Side 14 økonomiske effekter blive større end i hovedforslaget som følge af en længere anlægsperiode. Alternativet vil anlægsteknisk være meget kompliceret og medføre væsentligt højere anlægsomkostninger Park & ride Biltrafikken i den indre del af København kan reduceres ved at tilbyde bilister mulighed for at parkere ved stationer og fortsætte rejsen med højklasset kollektiv trafik. Effekten af såkaldte Park & Ride anlæg er endnu begrænset i hovedstadsområdet, men udenlandske erfaringer viser et vist potentiale. De eksisterende Park & Ride anlæg er placeret ved S-togsstationer forholdsvis langt fra København. Det har i forbindelse med Københavns Kommunes forslag til Trafik- og Miljøplan, 2004 /1/ været overvejet, om Park & Ride anlæg med fordel kunne placeres ved stationer (både S-tog og Metro) i nærheden af kommunegrænsen eller tættere på centrum. En relevant station kunne være Ørestad ved Øresundsmotorvejen, hvor der er etableret et privat parkeringsanlæg. Andre placeringer, der har været overvejet, er Ryparken Station ved Lyngbyvej og Ny Ellebjerg Station ved Holbækmotorvejen/Gammel Køge Landevej. Etablering af større parkeringsanlæg vil være forholdsvis dyrt og pladskrævende i de attraktive områder umiddelbart ved siden af stationerne. Det vurderes at være urealistisk, og nytteværdien at være begrænset, ved at flytte rejsende fra biler over i kollektiv trafik så tæt på Indre By. Derfor anbefaler Københavns Kommune kun at arbejde videre med Park & Ride anlæg ved stationer ude i hovedstadsområdets byfingre.
19 VVM redegørelse Side EKSISTERENDE FORHOLD 4.1 Omgivelser naboer, bebyggelse osv. Den inderste del af Vesterbrogade hører ind under bydelen Indre By og er et område hovedsagelig præget af serviceerhverv. Vesterbrogade er en strøggade med forretninger, restauranter og forlystelser. I gadeniveau findes på begge sider af vejen en række forskellige forretninger som fx dagligvarebutikker, konditor, brugskunst, tøjforretninger, restauranter, barer mv. Bebyggelsen er gennemgående i 5-6 etager med tagetager, der hovedsagelig huser administrative kontorvirksomheder som fx Sten & Strøm, Dansk Landbrug, Streckers Adm., Danica Forsikring mv. Københavns største forlystelse Tivoli, har hovedindgang fra Vesterbrogade. Over for Tivoli ligger Axeltorv, som har et stærkt præg af forlystelsesaktiviteter samt caféer med udendørs servering, se figur 4.1. På hjørnet af Hammerichsgade ligger SAS Radisson Hotel og overfor på hjørnet af Bernstorffsgade ligger Sofitel Copenhagen Plaza. På Axeltorv ligger Scala, som forventes ombygget til hotel. Omkring Vesterbrogade ligger desuden flere hoteller, biografer, Cirkusbygningen mv. Karréen mellem Vesterbrogade og Jernbanegade er i kommuneplanen udpeget som udvalgt bevaringsværdig bebyggelse af særlig byarkitektonisk værdi på grund af helhedspræg eller større sammenhængende træk. Der er ingen fredede bygninger ud mod denne del af Vesterbrogade.
20 VVM redegørelse Side 16 Dagmar Bio Palads Bio Cirkusbygningen Hotel The Square Axeltorv Scala SAS Radisson Vesterbrogade Tivoli Sofitel JW Luftfoto, juli 2003 Figur 4.1 Luftfoto af området set fra syd. Naboer til Vesterbrogade Fra Rådhuspladsen fortsætter Vesterbrogade forbi Tivoli, Hovedbanegården og videre mod vest, mens Axeltorv fortsætter i et rumligt forløb i Kampmansgade Danasvej på Frederiksberg. Sammenhængen mellem områderne indebærer, at Axeltorvs tilknytning til Vesterbrogade ud for Tivolis hovedindgang får en særlig betydning. 4.2 Nuværende arealanvendelse og planforhold Vesterbrogade udgør et vigtigt promenadestrøg fra Hovedbanegården og Vesterbro til City. Den inderste del af Vesterbrogade blev i forbindelse med omlægning af Rådhuspladsen aflastet trafikalt. Gaden er samtidig præget af nedslidning og forfald, der er yderligere udtalt efter fældning af gadens elmetræer. Regionplan Vesterbrogade ligger i det regionale centerområde City for detailhandel. Arealet, hvor parkeringsanlægget påtænkes anlagt, ligger i område med begrænsede drikkevandsinteresser. I en afstand af m sydvest for området findes imidlertid et område med særlige drikkevandsinteresser, hvor Frederiksberg
21 VVM redegørelse Side 17 Vandforsyning indvinder drikkevand. Området strækker sig nordvest gennem Frederiksberg Kommune. Kommuneplan Området omkring den inderste del af Vesterbrogade ligger indenfor det regionale centerområde City og er i kommuneplanrammerne fastlagt til serviceerhverv (S2-område) /2/. H.C. Andersens Boulevard, Hammerichsgade og Bernstorffsgade er udlagt som regionale veje. Den nødvendige biltrafik skal sikres en hensigtsmæssig og glidende trafikafvikling på de bedst egnede veje, herunder primært på det regionale vejnet. Vesterbrogade er udlagt som fordelingsgade. På fordelingsgaderne afvikles som hovedregel vigtige bus- og cykelstrømme. I kommuneplanens mål for udvikling ønskes det, at der sker en omlægning af den inderste del af Vesterbrogade, udformet med et boulevardpræget gadeprofil med brede fortove og et attraktivt miljø. Der vil eventuelt kunne etableres underjordisk parkering. Det er et overordnet mål for udviklingen af det visuelle gademiljø, at byens gader og pladser skal fremstå som smukke og harmoniske gaderum, der udover den trafikale funktion også giver muligheder for menneskelig udfoldelse og oplevelser. Ved udformning af gader og pladser skal der i planlægningen indgå byarkitektoniske målsætninger og vurderinger på lige fod med de tekniske og økonomiske vurderinger. Der skal bl.a. stilles en række æstetiske krav til det visuelle gademiljø. Mængden og størrelsen af gadeinventaret skal søges begrænset, hvilket også gælder trafikalt og teknisk gadeudstyr. Der anvendes som hovedregel samme type gadeinventar overalt i byen. Også ved plantning af gadetræer skal der indgå arkitektoniske overvejelser og en vurdering af den konkrete situation. Af hensyn til den trafikale fredeliggørelse af Indre By må den samlede parkeringskapacitet i området ikke forøges. Parkeringsmulighederne på gadeareal kan derimod indskrænkes til fordel for parkeringspladser i konstruktion, fortrinsvis i parkeringskældre. Parkeringsanlæggene tilsluttes det eksisterende parkeringshenvisningssystem, som med variable skilte viser bilisterne vej til nærmeste ledige pladser. Københavns Kommune har udarbejdet forslag til ny parkeringsstrategi, som bl.a. har til målsætning at bidrage til fredeliggørelse og kvalitet i byens rum gennem prissætning og flytning af parkering fra overfladen til parkeringsanlæg. Målsætningen foreslås fremmet ved bl.a. at kommuneplanens hovedstrukturdel for parkering i Indre By ved vedtagelse af næste kommuneplan ændres således,
Til Teknik- og Miljøudvalget (TMU) Sagsnr Dokumentnr
KØBENHAVNS KOUNE Teknik- og iljøforvaltningen Center for Trafik Bilag 4 NOTAT Til Teknik- og iljøudvalget (TU) 28-02-13 Sagsnr. 2013-5760 Jernbanegade muligheder for fremtidig udformning uden busser i
Læs mereStrækning (Reventlowsgade) Motorkøretøjer Cykeltrafik Cykeltrafik tilladt i begge retninger Cykeltrafik afvikles på dobbeltrettet
Istedgade Reverdilsgade Stampesgade Tietgensgade Notat Dato: 24.04.2018 Projekt nr.: 1008314 T: +45 2880 4964 E: jeli@moe.dk Projekt: Cykelparkering i Reventlowsgade Emne: Trafikale konsekvenser Notat
Læs mereDe fysiske muligheder for flere parkeringspladser i gaderne på Indre Østerbro
De fysiske muligheder for flere parkeringspladser i gaderne på Indre Marts 26 Indhold 1 Indledning...1 2 Strategier til at forøge antallet af parkeringspladser...2 3 Strategi 1... 3 4... 5 5 Strategi 3...
Læs mereBeboermøde omhandlende skakten ved Sønder Boulevard
Mødereferat Titel Dato 1 december 2010 Beboermøde omhandlende skakten ved Sønder Boulevard Sted Oehlenschlægersgades Skole, Oehlenschlægersgade 55-57, 1663 København V Deltagere Referent 70 beboere omkring
Læs mereMiljøvurdering af lokalplan Screeningsafgørelse om miljøvurderingspligt
Miljøvurdering af lokalplan Screeningsafgørelse om miljøvurderingspligt Lokalplanforslag nr. 657 I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (Lov nr. 448
Læs mereUdbygning af den kollektive trafik i København
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereBilag 4 Fastlæggelse af parkeringsdækning for biler
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT 20. juni 2018 Bilag 4 Fastlæggelse af parkeringsdækning for biler I dette notat redegøres først for fastlæggelse af parkeringsdækning
Læs mereHvidbog. 1. offentlige høring VVM-redegørelse for ny IKEA ved Kalvebod Brygge. november 2015 BILAG 3
BILAG 3 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse Hvidbog 1. offentlige høring VVM-redegørelse for ny IKEA ved Kalvebod Brygge november 2015 Center for Miljøbeskyttelse Njalsgade
Læs mereVIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen
VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan
Læs mereLOKAL PLAN SEPTEMBER 1988
LOKAL PLAN 09-016 SEPTEMBER 1988 REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund og område Denne lokalplan er udarbejdet for at muliggøre en udvidelse af Aalborghallen med kongres- restaurations- og mødefaciliteter
Læs mereSammenfattende redegørelse. LEGO P-hus og arkade
17. august 2015 Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 2 2 INTEGRERING AF MILJØHENSYN 2 3 MILJØRAPPORTENS BETYDNING FOR PLANERNES UDFORMNING 2 4 OFFENTLIGHEDSFASEN BETYDNING FOR PLANERNE UDFORMNING
Læs mereBILAG 1. Planmæssig baggrund for nedlæggelse af forbud mod etablering af parkeringsanlæg på Kvæsthusbroen 22-07-2008. Sagsnr.
BILAG 1 Planmæssig baggrund for nedlæggelse af forbud mod etablering af parkeringsanlæg på Kvæsthusbroen 22-07-2008 Sagsnr. 2007-112334 Dokumentnr. 2008-302699 Kommuneplan 2005 - rammerne for lokalplanlægningen
Læs mereNIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE
NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner
Læs mereMødesagsfremstilling
Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Kommunalbestyrelsen ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 20-12-2011 Dato: 21-11-2011 Sag nr.: KB 202 (ØU 253) (TMU 99) Sagsbehandler: Anne-Mette Volmer Sørensen Kompetence:
Læs mereForudgående offentlig høring indkaldelse af ideer og forslag
Forudgående offentlig høring indkaldelse af ideer og forslag VVM for udvikling af Kvickly-grunden i Horsens til byområde for butikker og boliger mv. 1. Hvad er VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering
Læs mereUDKAST. EUC Sjælland. Indhold. 1 Indledning. Skolegade, Haslev Trafikanalyse. 1.1 Baggrund. NOTAT rev december 2017 adp/uvh
UDKAST EUC Sjælland Skolegade, Haslev Trafikanalyse NOTAT rev. 1 6. december 2017 adp/uvh Indhold 1 Indledning 1.1 Baggrund 1 Indledning... 1 1.1 Baggrund... 1 2 Området... 3 3 Trafikale vurderinger...
Læs mereLokalplan 334 fastlægger de fysiske rammer for områdets udformning og anvendelse som boligområde.
Teknik & Miljø 8. juni 2016 Sags id.: 14/1439 Sagsbehandler: TETO Bilag 1 Sammenfattende redegørelse I henhold til Lov om Miljøvurdering af Planer og programmer Lokalplan 334 Boligområde ved Skullebjergvej
Læs mereTRAFIKPLAN FOR VEJENE OMKRING LOKALPLAN 88 og 89, KASSØ INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1
AABENRAA KOMMUNE TRAFIKPLAN FOR VEJENE OMKRING LOKALPLAN 88 og 89, KASSØ ADRESSE COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Indledning 1 2 Vejnettet
Læs mereByfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereTeknisk bilag vedrørende byggepladsen ved Marmorkirken - redegørelse for behovet for og konsekvenserne af døgnarbejde
20/09/13 Teknisk bilag vedrørende byggepladsen ved Marmorkirken - redegørelse for behovet for og konsekvenserne af døgnarbejde Indledning I forbindelse med klagesagen over døgnarbejdet på Marmorkirken
Læs mereOmbygning af signalreguleret kryds på Kettegård Allé
Notat Dato: 29.03.2019 Projekt nr.: 1010242 T: +45 2880 4964 E: jeli@moe.dk Projekt: Hvidovre Hospital Emne: Notat nr.: 1 Ombygning af signalreguleret kryds på Kettegård Allé Rev.: 0 1 Formål og baggrund
Læs mereMiljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer
Miljøscreening i henhold til Lov om af planer og programmer Halsnæs Kommune Projekt Butik ved Nørregade 35-37 Dato Juni 2015 Deltagere ved screeningsmøde Jørgen Krog og Inge Hansen Læservejledning: Lov
Læs mereNotat om vejforhold og parkering, Fischers Plads
Bilag nr. 5 til Økonomiudvalgets møde den 16. oktober 2011 Notat om vejforhold og parkering, Fischers Plads Vejforhold Der er udarbejdet en trafikvurdering for Fischers Plads (bilag nr. 4) for at undersøge,
Læs mereEn række aktører i Metropolzonen har barslet med ønsker om udviklingsprojekter af forskellig art
Bilag 2 Metropolzonen - proces og projektindhold i detaljer Metropolzonen området omkring Rådhuspladsen, Tivoli, Hovedbanegården, Vesterport og Havnen er et centralt område i København. Det er et trafikalt
Læs mereDet medfører et samlet krav om at etablere 207 parkeringspladser på området.
UDKAST Arkitema Udvikling af Lygten Vurdering af parkeringsbehov NOTAT 13. december 2017 TVO/JKD 1 Indledning DSB Ejendomme og Bispebjerg Kollegie påtænker at udvikle det ubebyggede område ved Lygten til
Læs mereEKSISTERENDE FORHOLD OG POTENTIALE
VESTER VOLDGADE UDKAST TIL HELHEDSPLAN NOTAT 05.05.2009 EKSISTERENDE FORHOLD OG POTENTIALE Vester Voldgade som tidligere var middelalderbyens kant mod det grønne voldterræn opleves i dag som en ren trafikgade,
Læs mereCYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER
CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Voldruten og Søruten De to ruter er behandlet på et mere foreløbigt niveau end de øvrige ruter og det må forventes, at linjeføringerne tages op til
Læs mereNotat vedr. trafikale konsekvenser af et scenarium for byudviklingen på Nordøstamager
Bilag 5 16. januar 2007 Notat vedr. trafikale konsekvenser af et scenarium for byudviklingen på Nordøstamager Indledning Dette notat indeholder en vurdering af de trafikale konsekvenser af et scenarium
Læs mere1. at Frederiksberg Kommunes trafikbestilling til Movia for det lokale busnet baseres på linje 12, 26, 37 og 68 som angivet i Movias forslag,
105. Bestilling til Movia af det resterende busnet til åbningen af Cityringen Åbent - 13.05.16-G01-3-17 Resumé Den 12. marts 2018 blev By- og Miljøudvalget forelagt resultaterne af høringen af det nye
Læs mereDen trafikale vurdering omfatter:
UDKAST Rema 1000 Butik på Bagsværd Hovedgade Trafikal vurdering NOTAT 8. februar 2007 JVL/psa 1 Indledning Rema 1000 overvejer at etablere en butik og syv boliger på Bagsværd Hovedgade ved krydset med
Læs merePOSTHUSGRUNDEN TRAFIKAL VURDERING
Til Allerød Kommune Dokumenttype Notat Dato Juli 2011 POSTHUSGRUNDEN TRAFIKAL VURDERING POSTHUSGRUNDEN TRAFIKAL VURDERING Revision V2 Dato 2011-07-12 Udarbejdet af Christina Mose Kontrolleret af Henrik
Læs mereForslag til tillæg nr. 31 til Kommuneplan 2013 Forslag til lokalplan nr. 307 Administrationsbygning på Rafns Alle i Støvring
SCREENING FOR MILJØVURDERING Forslag til tillæg nr. 31 til Kommuneplan 2013 Forslag til lokalplan nr. 307 Administrationsbygning på Rafns Alle i Støvring Baggrund og formål Formålet med planerne er at
Læs mereParkeringspolitik for Esbjerg Midtby
Oplæg til 2. temadrøftelse i udvalgene om parkering Der skal jævnfør 1. temadrøftelse om parkering i Esbjerg Midtby udarbejdes oplæg til parkeringsstrategi for Esbjerg Midtby, som forelægges Teknik & Byggeudvalget
Læs mereUdvidelse af Skagen bymidte
Debatoplæg Udvidelse af Skagen bymidte Foroffentlighedsfase Indkaldelse af idéer og synspunkter 09.09.2016-23.09.2016 Baggrund Ét af Frederikshavn Kommunes fire vækstspor er Oplevelser & Turisme. Hvert
Læs mereIndholdsfortegnelse. Trafikale konsekvenser ved udbygning af Aalborg Sygehus Syd. Region Nordjylland. Teknisk notat
Region Nordjylland Trafikale konsekvenser ved udbygning af Aalborg Sygehus Syd Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse
Læs mereHorsens Kommune en vækstkommune kendt for koncerter og FÆNGSLET
Horsens Kommune en vækstkommune kendt for koncerter og FÆNGSLET 87.000 borgere - vokser med 700 pr. år en procentvækst på niveau med Storkøbenhavn og Aarhus Er i top 3 for vækst i arbejdspladser siden
Læs mere1. høring om Kalvebod Skybrudstunnel. Høring om afgrænsning af miljøkonsekvensrapporten
Københavns Kommune Frederiksberg Kommune 1. høring om Kalvebod Skybrudstunnel Høring om afgrænsning af miljøkonsekvensrapporten december 2018 Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune ønsker at høre,
Læs mereBILAG 8. Banegårdspladsen
BILAG 8 Banegårdspladsen idéskitse, Januar 2004 S TA D S A R K I T E K T E N S K O N T O R P R O J E K TA F D. M A G I S T R AT E N S 2. A F D Banegårdens hovedindgang - eksisterende cykelparkering Banegårdspladsen
Læs mereVurdering af kælderparkering ved Sømandshjemmet
Aalborg Kommune Vurdering af kælderparkering ved Sømandshjemmet Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk 1 Baggrund Aalborg Kommune
Læs mereVurdering af vej- og trafikforhold i forbindelse med ny lokalplan for omdannelse af Varbergparken i Haderslev
Haderslev Kommune Acadreafdeling Rådhuscentret 7 6500 Vojens Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 21. december 200910 Sagsident: 08/27575 Sagsbehandler: Majken Kobbelgaard
Læs mereFuresø Kommune. 0 Indholdsfortegnelse. Farum bymidteanalyse Strategi. NOTAT 20. juni 2011 RAR
Farum bymidteanalyse Strategi NOTAT 20. juni 2011 RAR 0 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 1.1 Strategi... 2 1.1.1 Vejklassificering... 3 2 Frederiksborgvej... 4 2.1 Tværsnit af Frederiksborgvej...
Læs mere1. offentlighedsfase Marina City Ny lystbådehavn og bydel ved Marina Syd i Kolding
1. offentlighedsfase Marina City Ny lystbådehavn og bydel ved Marina Syd i Kolding Kom med idéer og forslag til miljørapport og planforslag fra den 22. marts 2017 til den 19. april 2017 Kolding Kommune
Læs mereRedegørelse for udvidelse af Ikast bymidte Side 1 af Sag nr.: Indhold 1. Baggrund og formål Læsevejledning Samm
Redegørelse for udvidelse af Ikast bymidte Side 1 af 10 19.11.2018 Sag nr.: 118.7059 Indhold 1. Baggrund og formål... 1 2. Læsevejledning... 2 3. Sammenfatning... 3 4. Gældende planforhold... 5 5. Redegørelse
Læs mereFigur 1: Oversigtskort over området ved Slotshaven.
Notat HOLBÆK KOMMUNE Dato: 23. februar 2017 1 Sagsnr.: 17/5675 Analyse af trafikken ved Slotshaven Introduktion I forbindelse med etablering af nye boliger samt udbygning af VUC, er Vej og Trafik blevet
Læs mereMILJØRAPPORT HILLERØD KOMMUNE. LOKALPLAN NR 448 for Milnersvej 43 og 45 i Hillerød TILLÆG NR. 12 TIL KOMMUNEPLAN 2017 MILJØVURDERING AF BY OG MILJØ
MILJØRAPPORT MILJØVURDERING AF LOKALPLAN NR 448 for Milnersvej 43 og 45 i Hillerød TILLÆG NR. 12 TIL KOMMUNEPLAN 2017 HILLERØD KOMMUNE BY OG MILJØ Lov om Miljøvurdering Lov om miljøvurdering af planer
Læs mereKommunale cases: Generel sagsbehandling med fokus på miljøpåvirkning
Kommunale cases: Generel sagsbehandling med fokus på miljøpåvirkning Morten Ejsing Jørgensen Vand og VVM, Center for Miljøbeskyttelse Københavns Kommune Den kommunale håndtering af grundvandskøling og
Læs mereDebatoplæg. Kornmarken. Campus i Billund. Indkaldelse af forslag og idéer
Debatoplæg Udbygning af LEGO Koncernens Kornmarken Campus i Billund Indkaldelse af forslag og idéer September, 2016 LEGO SYSTEM A/S har søgt Billund Kommune om tilladelse til at kunne udbygge produktionen
Læs mereEn letbane på tværs af København?
En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,
Læs mereHverken Kingosgade eller Alhambravej er udpeget som særligt uheldsbelastede strækninger.
Notat 13. november 2013 Dok.nr.: 2013/0012340-2 Løsningsforslag for etablering af cykelstier på Kingosgade og bravej By- og Miljøområdet Vej- og Parkafdelingen Rådhuset Kingosgade og Alhambravej er begge
Læs mereKommuneplantillæg 2/ For forlængelse af Firskovvej
Kommuneplantillæg 2/2017 - For forlængelse af Firskovvej Kommuneplantillæg 2/2017 - For forlængelse af Firskovvej Baggrund Det er forudsat i lovbemærkningerne til lov nr. 765 af 26/02/14 om anlæg af letbane
Læs mereInput til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand
Letbaner.DK Østergade 16 8660 Skanderborg Tlf.: 30 34 20 36 e-mail: hb@letbaner.dk Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand 1. høringsrunde Marts 2016 Figur 1: Oversigt over høringsbidragets hovedindhold
Læs mereHvad må man som nabo til Metroen? Bestemmelser og begrænsninger for naboejendomme til den underjordiske del af Københavns Metro
Hvad må man som nabo til Metroen? Bestemmelser og begrænsninger for naboejendomme til den underjordiske del af Københavns Metro Indhold 3 For Metroens sikkerhed 4 Om servitutten 5 Belastninger 7 Udgravninger
Læs mereSammenfattende redegørelse VVM-redegørelse og miljørapport for etablering af solenergianlæg etape 2. Løgumkloster
VVM-redegørelse og miljørapport for etablering af solenergianlæg etape 2 Løgumkloster TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Marts 2016 Indhold Formalia... 3 Baggrund... 3 Sammenfattende redegørelse... 4 2 VVM-redegørelse
Læs mereAfledte justeringer: I lokalplanens bestemmelser tilføjes, at kikkertens udsynsområde begrænses.
Dato 09.01.2014 Dok.nr. 2217-14 Sagsnr. 13/15214 Ref. AGSC Resumé af de indkomne bidrag til Forslag til lokalplan 05.10.L01 og Forslag til kommuneplantillæg 02 for museet ved Tirpitz samt udkast til Byrådets
Læs mereAnmeldelse af ændrede forudsætninger for anlægsarbejdet til omdannelse af Kanalvejsparkeringen
Lyngby-Tårbæk Kommune Center for Plan og Miljø Rådhuset Lyngby Torv 17 2800 Kongens Lyngby ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FA +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk Att.: Thomas
Læs mereUddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk
Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byfortætning og byomdannelse Mål Silkeborg Kommune vil: Skabe mulighed for yderligere byggeri i bymidten gennem fortætning og byomdannelse.
Læs mereSager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,
Bygge- og Teknikudvalget DAGSORDEN for ordinært møde onsdag den 4. december 2002 Sager til beslutning 13. Evaluering af de trafikale forhold på Indre Nørrebro BTU 594/2002 J.nr. 0616.0016/02 INDSTILLING
Læs mereNY BYDEL I VORDINGBORG
NY BYDEL I VORDINGBORG OMDANNELSE AF STATIONSOMRÅDET/ UDGANGSPUNKT FOR HELHEDSPLAN OPLÆG TIL BORGERMØDE/ AARHUS ARKITEKTERNE/ 27.09.2016 Stationsområdet i Vordingborg er det første der møder den togrejsende,
Læs mereHverken Kingosgade eller Alhambravej er udpeget som særligt uheldsbelastede strækninger.
Notat 13. november 2013 Dok.nr.: 2013/0012340-2 Løsningsforslag for etablering af cykelstier på Kingosgade og bravej By- og Miljøområdet Vej- og Parkafdelingen Rådhuset Kingosgade og Alhambravej er begge
Læs mereUDKAST. Ejerforeningen Terrassehaven. Indholdsfortegnelse. 1 Baggrund. Vejadgang til institutioner via Risterivej Trafikal vurdering
UDKAST Ejerforeningen Terrassehaven Vejadgang til institutioner via Risterivej Trafikal vurdering NOTAT 7. juli 2017 ph Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 1 2 Området... 2 3 Institutionens trafik... 3 4
Læs mereTRAFIKVURDERING AF NYT BOLIGOMRÅDE I ALKEN INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Beskrivelse Eksisterende forhold Fremtidige forhold 3
ELLA THOR EJENDOMME APS. TRAFIKVURDERING AF NYT BOLIGOMRÅDE I ALKEN ADRESSE COWI A/S Stormgade 2 6700 Esbjerg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 2 2 Beskrivelse 2 2.1
Læs mereBILAG NR. 3: NOTAT OM PLANFORHOLD OG VURDERING AF PROJEKTER
BILAG NR. 3: NOTAT OM PLANFORHOLD OG VURDERING AF PROJEKTER Ansøgninger Der foreligger følgende ansøgninger: Projekt Adresse Ansøgt A Vestervangsvej 12 1 dagligvarebutik på ca. 1.000 m² B Vævervej 1 2
Læs mereØSTLIG RINGVEJ BAGGRUNDSNOTAT - TRAFIKBEREGNINGER
Til Transportministeriet Dokumenttype Rapport Dato November 2012 Analyse af mulige linjeføringer for Østlig Ringvej om København ØSTLIG RINGVEJ BAGGRUNDSNOTAT - TRAFIKBEREGNINGER Side 1 INDHOLD 1. Indledning
Læs mereDragør Kommune. 1 Indledning. Ombygning af krydset Bachersmindevej/Krudttårnsvej/Møllevej. NOTAT 24. maj 2017 SB
1 Indledning NOTAT 24. maj 2017 SB Dragør Kommune har bedt Via Trafik om at undersøge, hvordan krydset Bachersmindevej/Krudttårnsvej/Møllevej mest hensigtsmæssigt kan ombygges, herunder udarbejde anlægsoverslag
Læs mereSAMMENFATNING OG BEHANDLING AF HØRINGSSVAR
BEFÆSTIGELSE OG AFLEDNING AF REGNVAND DOK. NR. : 29153-11 AF 16. FEBRUAR 2011 SAGS NR.: 11/5483 SAMMENFATNING OG BEHANDLING AF HØRINGSSVAR til Lokalplan 3.1-4 og Kommuneplantillæg nr. 3 Møllebakken, Tommerup
Læs mereAdministrationsgrundlag. for. Vibrationer og grundvandsforhold ved bygge- og anlægsaktiviteter i Køge Kommune
Administrationsgrundlag for Vibrationer og grundvandsforhold ved bygge- og anlægsaktiviteter i Køge Kommune Vibrationer 1. Gyldighedsområde Nærværende administrationsgrundlag omfatter alle tilfælde af
Læs mereTil Teknik- og Miljøudvalget. Orientering om projekter med ufinansierede etaper
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Orientering om projekter med ufinansierede etaper Notatet omhandler de af Teknik- og Miljøudvalgets anlægsprojekter,
Læs mereCityringen. v/enghave Plads. Cityringen
v/enghave Plads Deltagere fra Metroselskabet: Christine Hammer, landinspektør, projektleder Metroselskabet Lars Anton Jensen, landinspektør, rådgiver Gitte E. Albertsen, informationsansvarlig Lovgrundlag
Læs mereTeknisk notat. Søborg Hovedgade/Andersen Nexø Vej - trafikvurdering Forventet trafikal effekt af nyt butiksområde. Vedlagt : Kopi til :
Teknisk notat Grontmij Carl Bro A/S Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6898 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Søborg Hovedgade/Andersen Nexø Vej - trafikvurdering Forventet
Læs mereByplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5
Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5 20. februar 2018 Det gamle rådhus på Frederiksborgvej 3-5 skal ikke længere anvendes af Furesø Kommunes administration. Byrådet ønsker derfor, at dette centrale
Læs mereA) Befolkning og sundhed Indendørs støjpåvirkning x Ikke relevant idet der er tale om et udendørs anlæg.
A) Befolkning og sundhed Indendørs støjpåvirkning idet der er tale om et udendørs anlæg. Sundhedstilstand Svage grupper (f.eks. handicappede) Friluftsliv/rekreative interesser Planen vil medvirke til at
Læs mereVVM-TILLADELSE NY VEJADGANG TIL UDVIDET RANDERS HAVN
VVM-TILLADELSE NY VEJADGANG TIL UDVIDET RANDERS HAVN Randers den 7. januar 2015 Miljø og Teknik Laksetorvet 1 8900 Randers C Telefon 8915 1515 PLANKONTOR@RANDERS.DK WWW.RANDERS.DK 2/6 VVM-TILLADELSE NY
Læs mere2 Definition og afgrænsning
Notat Emne: Parker og Rejs potentialer Til: Trafikdage 2002 Peter Bjørn Andersen, TetraPlan A/S Fra: og Hjalmar Christiansen, TetraPlan A/S 19. juli 2002 1 Indledning I Juni 2001 vedtog HUR en Parker &
Læs mereParkeringsstrategi 2010 - Paper til trafikdage 2010
04-08-2010 Parkeringsstrategi 2010 - Paper til trafikdage 2010 Poul Sulkjær Chefplanlægger Teknik- & Miljø Københavns Kommune Københavns P-strategi 2010 beskriver den samlede parkeringsstrategi for Indre
Læs mereKommuneplantillæg nr Centerområde, Støvring Ådale
Kommuneplantillæg nr. 16 - Centerområde, Støvring Ådale Indholdsfortegnelse Redegørelse 3 Rammer 6 Kommuneplanramme 09.C7 - Centerområde 7 2 Redegørelse Baggrund Støvring har de seneste år oplevet stor
Læs mereScreening for miljøvurdering af:
Screening for miljøvurdering af: Forslag til tillæg nr. 16 til spildevandsplan 2010 2020 Udarbejdet den 18. oktober 2017 S c r e e n i n g f o r m i l j ø v u r d e r i n g S i d e 2 I N D H O L D S F
Læs mereEstimat over fremtidig trafik til IKEA
BILAG Estimat over fremtidig trafik til IKEA Estimat af fremtidig trafik til IKEA For at estimere den fremtidige trafik til IKEA tages der udgangspunkt i en tælling af trafikken i IKEA Århus og i antallet
Læs mereNY BYDEL I VORDINGBORG
NY BYDEL I VORDINGBORG OMDANNELSE AF STATIONSOMRÅDET/ UDGANGSPUNKT FOR HELHEDSPLAN OPLÆG TIL BORGERMØDE/ AARHUS ARKITEKTERNE/ 27.09.2016 Stationsområdet i Vordingborg er det første der møder den togrejsende,
Læs mereAnsvarlig sagsbehandler
Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering
Læs mereRødovre Kommunalbestyrelse Rådhuset Rødovre Parkvej Rødovre 9. november 2014
Rødovre Kommunalbestyrelse Rådhuset Rødovre Parkvej 150 2610 Rødovre 9. november 2014 Rødovre Boligselskab, afdeling 15 v/ Susanne Mørck Voigt Næsbyvej 19, 3.tv. 2610 Rødovre Forslag / bemærkninger til
Læs mereTRAFIKANALYSE FOR ROSEN BUTIKSCENTER, ETAPE 2, MED LUKNING AF SMEDELUNDSGADE INDHOLD. 1 Baggrund og sammenfatning. 1 Baggrund og sammenfatning 1
ROSEN APS. TRAFIKANALYSE FOR ROSEN BUTIKSCENTER, ETAPE 2, MED LUKNING AF SMEDELUNDSGADE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT
Læs mereBilag 5 Basisoplysninger
Bilag 5 Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Midlertidig grundvandssænkning langs en strækning af Indkildevej. Grundet etablering af Egnsplanvej skal eksisterende vandledninger på Indkildevej
Læs mereMobilitetsplan for Aarhus Midtby - offentlig fremlæggelse
Indstilling Til Byrådet via Magistraten Fra Afdelingen for Teknik og Miljø Dato 25. april 2017 Mobilitetsplan for Aarhus Midtby - offentlig fremlæggelse En ny Mobilitetsplan for Aarhus Midtby skal understøtte
Læs mereNOTAT Miljøscreening for kommuneplantillæg I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)
NOTAT Miljøscreening for kommuneplantillæg 2017.11 I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) LÆSEVEJLEDNING Lovgivning Lov om miljøvurdering af planer og
Læs mereBehandling af de væsentlige emner fra høringsperioden
Plan og Udvikling Sagsnr. 285421 Brevid. 2715171 Ref. CH Dir. tlf. 46 31 35 44 cecilieh@roskilde.dk NOTAT: Behandling af bemærkninger og indsigelser til lokalplan 654 og kommuneplantillæg 3 for boliger
Læs mereKommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 33
Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Tillæg nr. 33 Område ved Tværkajen, Havnegade og Londongade Ændring af kommuneplanområde 1 Skibhuskvarteret Skibhusene Vollsmose Stige Ø Hvad er en Kommuneplan?
Læs mereFaxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober 2007. Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling
Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Ref Faxe Kommune Version V1 Dato
Læs mereOffentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr Dagligvarebutik ved Runevej, Tilst/Hasle samt Tillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 11. juni 2014 Lokalplan 975, Runevej - Forslag Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 975 - Dagligvarebutik ved Runevej,
Læs mereMETRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN
METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN TØF 2.10.12 Søren Elle Center for Byudvikling Københavns Kommune Københavns langsigtede trafikpolitiske vision MINDST 1/3 CYKLER MINDST 1/3 KOLLEKTIV TRAFIK HØJST
Læs mereODENSE LETBANE. Ørbækvej, nordlig strækning
ODENSE LETBANE Ørbækvej, nordlig strækning LETBANEN I BYBILLEDET v/ Dorthe Harbo Andersen, By- og kulturforvaltningen INDLEDENDE ARBEJDER v/ Lars Scheuer, Odense Letbane P/S TRAFIK OG PARKERING v/ Stig
Læs mereDEBATOPLÆG. Indkaldelse af ideer og forslag til planlægning og miljøkonsekvensrapport for Herlev Bymidte
DEBATOPLÆG Indkaldelse af ideer og forslag til planlægning og miljøkonsekvensrapport for Herlev Bymidte Høringsperiode fra den 11. oktober 2018 til den 1. november 2018 Hjo rte spr ing Herlev Rin Herlev
Læs mereOversigt over høringssvar samt forvaltningens kommentarer Forvaltningens kommentarer omhandler udelukkende Busplan Flintholm.
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling Oversigt over høringssvar samt forvaltningens kommentarer Forvaltningens kommentarer omhandler udelukkende Busplan Flintholm. NOTAT 12-08-2011
Læs mereCityringen. Supplerende besigtigelsesforretning. Kongens Nytorv. Cityringen
Supplerende besigtigelsesforretning Kongens Nytorv Deltagere fra Metroselskabet Mikkel Kjær Jensen, ingeniør, projektchef, Metroselskabet Christine Hammer, landinspektør, projektleder Metroselskabet Lotte
Læs mere"LANDGREVEN" Startredegørelse. Redegørelse for igangsætning af forslag til lokalplan "Landgreven" Bilag 1 UDKAST NR
"LANDGREVEN" Startredegørelse Redegørelse for igangsætning af forslag til lokalplan "Landgreven" Bilag 1 UDKAST NR. 2. 24- Luftfoto af lokalplanområdet med omgivelser set mod øst (JW Luftfoto juni 2006).
Læs mereFølgegruppe for Universitetssygehus Køge
Følgegruppe for Universitetssygehus Køge Ved Casper Toftholm, Byg- og planchef og Troels Wissing, Planlægger Dagsorden - Præsentation af deltagere v/ Casper Toftholm (5 min) - Opfølgning på idéfasen Hvad
Læs mereINDSTILLING OG BESLUTNING
Borgerrepræsentationen skal godkende forslag til lokalplan og forslag til tillæg til Kommuneplan 2005 med tilhørende miljøvurdering til offentliggørelse. INDSTILLING OG BESLUTNING Teknik- og Miljøforvaltningen
Læs mereOmlægning af Stenløse Å. Underføring under Frederikssundsvej. Tekniske forhold NOVAFOS
Omlægning af Stenløse Å Underføring under Frederikssundsvej. Tekniske forhold NOVAFOS 31. AUGUST 2018 Indhold 1 Indledning 3 2 Stedlige forhold og fremtidigt forløb af vandløb 3 2.1 Fremtidigt forløb af
Læs mereHvordan kan det være at der er lavet specielle regler for disse matrikler, når alle andre skal overholde den normale byggestandard i området?
Kommuneplan/Rammebestemmelser undtagelse: Det kan simpelthen ikke passe at man i et område som ellers kun er parcelhuse, tillader 4 etagers byggerier på 2-3 matrikler. Det er en åbenlys forskelsbehandling
Læs mereIndhold. HOFOR A/S & Frederiksberg Forsyning Valby og Kalvebod Brygge Skybrudstunnel Document no: KAL-PD-SHA-SB-NOT-001
1. februar 2018 Notat HOFOR A/S & Frederiksberg Forsyning Valby og Kalvebod Brygge Skybrudstunnel Document no: KAL-PD-SHA-SB-NOT-001 Projekt nr.: 229404 Revision 01 Udarbejdet af TRM Kontrolleret af BOTV
Læs mereTEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune
Side 1 af 7 Forslag til besvarelse af synspunkter og idéer indkommet i forudgående offentlig høring om ny bebyggelse på hjørnet af Ryhavevej og Klokkerbakken i Hasle TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling
Læs mere