Projektslut-dato: 31. december Antal måneder: 22 Ansøgt beløb

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projektslut-dato: 31. december 2012. Antal måneder: 22 Ansøgt beløb"

Transkript

1 J.nr. (udfyldes af Projektrådgivningen) 1. Forside MINDRE UDVIKLINGSPROJEKT (under ) Projekttitel: SUPPORT FOR VULNERABLE WOMEN, YOUTH & CHILDREN IN NORTHERN UGANDA Den danske ansøgende NETOP, Gammel Kongevej 39G, 1., 1610 København V organisation: telefon info@netoplysning.dk Evt. andre danske partner(e): Dansk Husflidsselskab, Gedskovvej 3, 5300 Kerteminde Tlf dansk@husflid.dk Lokale partnerorganisation(er): UPENDO Community training in skills (UCTS) Angom Florence. Lira Town College Village Te- Obia Parish, Lira Central Division, Wonnyaci/ Ireda Road Opposite V.H Primary School playing Ground imatangflora@yahoo.com Land(e): Uganda Landets BNI per indbygger: 420 Projektstart-dato: 1. marts 2011 Projektslut-dato: 31. december 2012 Antal måneder: 22 Ansøgt beløb Forbrug pr. projektår: fra Projektpuljen: (Samlet beløb delt med antal projektår) Er der tale om en genansøgning? [ x ] (Til Projektpuljen, Minipuljen eller Udenrigsministeriet)? Nej [ ] Ja, tidl. søgt dato: Faseopdeling er der tale om: [ x ] A. Et nyt projekt, som ikke tidligere har fået støtte? [ ] B. En ny fase af et projekt, som tidligere er blevet støttet (af Projektpuljen, Danida eller andre)? [ ] C. Første fase af et projekt, som tænkes efterfulgt af flere faser? Resumé (maks. 10 linier skal skrives på dansk, også selvom den øvrige ansøgning er på engelsk) Projektet er et partnerskab mellem NETOP/Dansk Husflid i Danmark og UPENDO (UCTS) i Uganda. Dansk Husflid og NETOP har en lang tradition for at arbejde med håndværk og oplysningsarbejde. UPENDO er en paraplyorganisation i Lira, der arbejder med håndværk som katalysator for civilsamfundsbevidstgørelse. I partnerskabet og projektet er tanken at øge kvalitet og produktivitet inden for lokalt håndværk og bevidstgøre om rettigheder og demokratisk livsførelse i Uganda og samtidig etablere et netværk lokalt blandt håndværksgrupper i det nordlige Uganda og en kobling der rækker nordpå til Danmark. Vi ønsker at nå målet via en række workshops, hvor undervisere, primært fra andre egne af Uganda og sekundært fra Danmark, videregiver kompetencer. Dette sker i en vekselvirkning med træning i demokrati og rettigheder med lokale kapaciteter. Udgangspunktet er materialet Democracy - as a way of life som er udgivet af MS Uganda. Dato Ansvarlig person (underskrift) Sted Ansvarlig person og position (blokbogstaver) PROJEKTPULJEN Mindre udviklingsprojekter (under ) 1

2 2. Ansøgningstekst Disposition: A. SAMARBEJDSPARTNERNE A.1 Den danske ansøgende organisations historie, formål og erfaringer NETOP NETOP Gammel Kongevej 39G, 1., 1610 København V, telefon info@netoplysning.dk NETOP blev oprettet i 2003, som en fusion mellem Frit Oplysningsforbund og den folkeoplysende del af Dansk Husflidsselskab, der er en mere end 100 år gammel forening. Netværk for Oplysning (NETOP) vil med udgangspunkt i formål og værdigrundlag gennemføre folkeoplysning inden for almene, bæredygtige, økonomiske, sociale, kulturelle, og håndværksmæssige emner. Af vedtægternes 2 fremgår det at NETOP s formål søges opnået gennem formelt og uformelt samarbejde med andre folkeoplysende og kulturelle organisationer, nationalt og internationalt. Styrelsen har senest i 2009 vedtaget, at Netværk for Oplysning arbejder på grundlag af og ønsker at fremme FN's idealer om fred, tolerance, mellemfolkelig forståelse og internationalt samarbejde. I den anledning blev der afsat midler til en undersøgelsesrejse i november 2009 til Uganda for 3 frivillige medarbejdere. Netværk for Oplysning vil fremme et aktivt medborgerskab ved: Styrkelse af den enkeltes evne og lyst til at tage ansvar for eget liv Styrkelse af muligheder for at indgå i meningsfyldte fællesskaber Tilskyndelse til aktiv og engageret deltagelse i samfundslivet Forøgelse af den enkeltes almene og faglige indsigt og færdigheder DANSK HUSFLIDSSELSKAB Dansk Husflidsselskab, Gedskovvej 3, 5300 Kerteminde, Tlf Dansk Husflidsselskab blev på initiativ af N.C.Rom stiftet i 1873 med det formål at udbrede og styrke kendskabet til det gode håndværk og husflid via uddannelse af lærere og tilbud om undervisning i husflidsforeninger. I dag er Dansk Husflidsselskab - i daglig tale Dansk Husflid - en landsdækkende organisation med både personlige medlemmer og medlemsforeninger (den overvejende del heraf er også medlemsforeninger i NETOP), der bl.a. tilbyder aktiviteter og folkeoplysende kurser i håndværk, husflid og design. Dansk Husflid har flere års erfaring med at arrangere studieture til Uganda, med Peter Hersted som guide på turene. Turene har ud over et turistmæssigt sigte, også en håndværksmæssig vinkel, hvor deltagerne besøger nogle af de håndværkere, som vi samarbejder med. Der har været to ture i 2010, og der er planlagt to ture igen i PROJEKTPULJEN Mindre udviklingsprojekter (under ) 2

3 ERFARING MED UDVIKLINGSARBEJDE GENERELT Vi har erfaring med projektarbejde i modtagerlandet via den ene af vores projektmedarbejdere (Peter Hersted), som har arbejdet for Mellemfolkeligt Samvirke i Uganda i perioden 2003 til 2008 (se yderligere under punkt A4). Ideen til det påtænkte projekt opstod, da Peter Hersted i 2007 blev tilknyttet UPENDO Community Training in Skills (UCTS) som udviklingsarbejder for Mellemfolkeligt Samvirke (MS). Peter har boet og arbejdet for MS - Uganda i fem år fra 2003 til 2008, først to år i Koboko i West Nile og senere Kampala. Peter arbejdede som roving development worker og servicerede flere forskellige MS partnere rundt i det nordlige Uganda, primært vocational schools. Ud over erfaring med arbejdet i Uganda har NETOP gennem mange år arbejdet med udviklingsprojekter i Østeuropa og i Hviderusland ERFARING MED DET SPECIFIKKE EMNE Mange af foreningerne i NETOP samt organisationen Dansk Husflid arbejder med håndens værk. Det sker i en innovativ proces ud fra gamle danske traditioner, men i høj grad med inspiration fra andre kulturer og traditioner. I Danmark har husfliden eller hjemmehåndværket ændret karakter over de sidste 100 år. Fra at være ren hjemmeproduktion til videresalg som et supplement til en indkomst, til at være et oplysnings og kursus arbejde, hvor medlemmer kommer på et kursus for at få inspiration til eksperimenter med egen virksomhed og ikke nødvendigvis en produktion til videresalg. I denne nye proces er inspiration fra andre kulturer væsentlig. Vi mener at kunne hente stor viden fra vores partner i Uganda til formidling i Danmark via kurser, artikler og oplæg i foreningerne, og samtidig mener vi, at den brede og innovative tilgang vi har til håndværket, vil give nye dimensioner til UPENDO s virke. I Uganda er håndværket stadig et livsgrundlag, der er afhængig af kvalitetsudvikling. NETOP og Dansk Husflid har en lang tradition for foreningsarbejde, hvor folkeoplysning, fællesskaber og en aktiv og engageret deltagelse i samfundslivet er grundlaget. Denne erfaring er ligeledes væsentlig i vores ønske om at kapacitetsopbygge organisationen UPENDO. Vores erfaring med demokratiarbejdet er høstet gennem 5 års arbejde i Uganda, hvor Rita Popo sammen med Mie Hersted har udviklet demokratimaterialet: Democracy - as a way of life for MS Uganda. Materialet rummer bl.a. Democracy Your cartoon book, Democracy Your handbook, Debate cards, Posters (alle udgivet af MS, men frit tilgængeligt), Democracy and Human Rights (udgivet af Ministry of Local Government). Alt i alt et stort og meget rost materiale som fra 2005 til 2008 var MS Ugandas flagskib. Da MS Uganda blev nedlagt og Mellemfolkeligt Samvirkes aktiviteter i Uganda blev overdraget til Action Aid blev projektet skrinlagt. Materialet er stort og gennemprøvet og beregnet til træning på græsrodsniveau. Basisbogen er en cartoon bog med enkel tekst og meget illustrative tegnede cases. Det tager udgangspunkt i menneskerettigheder og de forpligtigelser den enkelte borger har overfor samfundet. Familie, skole, ungdoms-demokrati fortsætter med community-, organisationsdemokrati. Til sidst behandles det konstitutionelle demokrati. Materialet er tilrettelagt som et undervisningsforløb, som fint svarer til de gange, vi regner med der gennemføres workshops. Det er nævnt i bevillingsnotatet at demokratisiden virker påklistret. Det skal her nævnes, at vores erfaring (Peters tid i Uganda og de to gange vi som gruppe har været i Uganda) med workshops med et praktisk indhold giver en hel anden motivation for at modtage og diskutere eksempelvis civil/ samfundsmæssige forhold. Vi har ikke opereret med allowances for at tiltrække deltagere i vore workshops, fordi den praktiske kapacitetsopbygning og ønsket om at udvikle de praktiske kompetencer er tilstrækkelig drivkraft. Det at arbejde praktisk sammen giver en god atmosfære og samhørighed, som er en motivationsmæssig gave, når der gives træning i demokrati eller lignende. En workshop med praktisk indhold er ikke envejskommunikation, men et forum for udveksling og diskussion, mens praktiske teknikker afprøves og udvikles. Det vil sige de demokratioplæg, der gives i de formelle sessioner, giver grobund for efterbehandling og erfaringsudveksling, mens deltagerne arbejder praktisk. Det er en fordel, når en workshop har et praktisk indhold og motivationen åbner for at deltagerne kan tage både den konkrete viden og diskussioner med hjem. Vi mener derfor ikke demokratiindholdet er påklistret, men tværtimod at demokrati er en integreret del. Håndværket er blot et middel på vejen til at reducere fattigdom, bevidstgøre om demokrati og rettigheder og få et lykkeligt liv. Der skal bruges midler til genoptryk af materialet Democracy - as a way of life. Materialet er meget omfattende og derfor ikke i fuldt omfang vedlagt som bilag. PROJEKTPULJEN Mindre udviklingsprojekter (under ) 3

4 Rita Popo er bosiddende i Arua og er netop valgt som NRM s kvindelige kandidat til parlamentsvalget i Mia Hersted er gift med Peter, og har arbejdet for Mellemfolkeligt Samvirke i Uganda i 5 år. På den afsluttende projektformuleringsrejse, som vi fik støtte til i år, fik vi afprøvet vores ideer og drøftet indhold med Upendo. A.2 Samarbejdspartnerens historie, formål og erfaringer OPRETTELSESÅR HISTORIE FORMÅL UPENDO Community Training in Skills (UCTS) er en civilsamfundsorganisation, som blev grundlagt i 2003 af ofre og berørte fra konflikten mellem regeringstropper og Lords Resistance Army (LRA) i det nordlige Uganda. Det handler primært om kvinder, som oftest enlige - enten enker eller frastødte af deres mænd, samt børn og unge, som i en periode har været bortført af rebellerne. UPENDO er en paraplyorganisation for de lokale håndværksgrupper. Medlemstallet er på omkring 50 fordelt over hele UPENDOS dækningsområde mellem byerne Lira og Gulu. Ud over de formelle medlemmer er der flere hundrede uformelle medlemmer. Den formelle gruppe af medlemmerne har typisk en gruppe, af uformelt organiserede håndværkere omkring sig, i lokalområderne, som skal medregnes til den primære målgruppe. Dette betyder at beneficiaries er væsentlig større end medlemstallet indikerer. UPENDO er en håndværksorganisation, som arbejder med at indsamle viden om håndværk, og koordinere denne viden videre til medlemmer med henblik på at forbedre rettigheder, levevilkår og indtjeningsmuligheder for medlemmer og de uorganiserede håndværkere som medlemmerne har kontakt til. UPENDO giver som en vigtig del af deres virke rådgivning og vejledning om menneskerettigheder og demokrati. Enlige kvinder har sjældent ret til jord og har svært ved at trænge igennem i demokratiske processer. Organisationen tager sig af ofre, og UPENDO giver husly til flere tidligere LRA bortførte enlige mødre, som afvises af familien, fordi de har fået børn med rebeller. UPENDO arbejder med beneficiaries som har været berørt af den langvarige konflikt med rebelgruppen LRA, mange af medlemmerne er desuden smittet af HIV/AIDS. UPENDO søger at afhjælpe fattigdom gennem oplysning og udvikling af håndværksmæssige kompetencer for at øge mulighederne for et værdigt liv og en indkomstskabende virksomhed. UPENDO har gode relationer til myndighederne i Lira, og bliver ofte brugt til at overtage tidligere rebeller, som myndighederne ikke ved, hvor de skal anbringe. TYPE OG LEDELSE UPENDO er registreret og anerkendt som CBO (community beneficiary organisation med en bestyrelse, et sekretariat, en manager (Florence Angom) og en accountant. ERFARING MED UDVIKLINGSPROJEKTER GENERELT UPENDO har en demokratisk opbygning med generalforsamling, og en bestyrelse, som mødes mindst 4 gange årligt. UPENDO har i en periode fra 2005 til 2009 været støttet af MS Uganda (Mellemfolkeligt Samvirke). Partnerskabet er ophørt i forbindelse med MS-Ugandas overgang til Action Aid. Siden den tid har UPENDO ikke været støttet af donorer, men klaret sig ved frivilligt arbejde og den lille indkomst der kommer fra solgte produkter (craft). Kvalifikationer hos relevante medarbejdere i UPENDO: Florence Angom stiftede UPENDO. Hun er en rolig og stabil personlighed, der har det organisatoriske overblik. Hun opleves tillidsvækkende og socialt samlende. PROJEKTPULJEN Mindre udviklingsprojekter (under ) 4

5 Derudover er der flere erfarne bestyrelsesmedlemmer, som arbejder for UPENDO. På vores afsluttende projektformulering havde vi et godt samarbejde med to unge medarbejdere, der har meget fokus på kapacitetsopbygning, demokrati og bekæmpelse af korruption. De er relativt nye i UPENDO, men virker kompetente og energiske. Medlemsskaren virker stabil, og mange har været medlemmer siden start. Øvrige samarbejdspartnere: De uformelt og formelt organiserede håndværksgrupper: Peter Hersted har i kraft af, at han har bevæget sig meget rundt i det nordlige Uganda kombineret med en stor interesse for håndværk, skabt kontakt til mange uformelt og formelt organiserede håndværksgrupper. Disse grupper, som for de flestes vedkommende arbejder efter gamle traditioner og med enkle teknikker er ikke formelt organiserede, og nok for svage til at egentlig at blive det, men de rummer resurser og viden fra gammel tid, som let kan forsvinde, til trods for der i Uganda i mange år endnu, er brug for enkle håndværk. Det er disse resurser vi gerne vil kanalisere gennem workshops til UPENDO. Konkret sker det ved at repræsentanter for disse grupper bliver anvendt som undervisere på workshop afholdt i UPENDO regi. Samtidig vil vi gerne involvere dem i to samlende workshops, som er tænkt afholdt, når vi to gange i løbet af den ansøgte projektperiode kommer på inspektionsbesøg. Grupperne kender ikke nødvendigvis hinanden, men vi ønsker, at de skal etablere et uformelt netværk, hvor de forskellige organisationer kan støtte og trække hjælp hos hinanden. Vi har allerede erfaret fra vores første workshop, som blev afholdt i forbindelse med vores APF rejse, at der er utrolig stor glæde og forventninger til dette netværk. Anden ekstern samarbejdspartner UCOTA er en landsdækkende paraplyorganisation, hvis mål er at hjælpe fattige samfund til at forbedre deres liv gennem salg af kunsthåndværk og tilbud om overnatning til turister (små hoteller). De tilbyder vejledning og workshopvirksomhed for udøvende håndværkere. UCOTA sigter på at inddrage lokalbefolkningen i planlægning, beslutningstagning og gennemførelse af udviklingsaktiviteter rettet mod turisme. Denne form for turisme bringer turister ud i landområderne og giver møder direkte med lokalbefolkningen. UCOTA har 50 medlemsgrupper primært i det sydvestlige Uganda, hvilket svarer til omkring 1200 personer. Kvinder udgør 63 % af disse grupper. UCOTA har base i Kampala og har udover tre til fire administrative ansatte, en konsulent, Paul Lubega Vi havde allieret os med Paul Lubega på de workshops vi afholdt i forbindelse med vores APF besøg i Uganda. Vi vil gerne inddrage Paul som en ekstern observatør og konsulent. UCOTA er meget interesseret i vores projekt og har en interesse i at inddrage de grupper, vi arbejder med i det nordlige Uganda, som medlemmer i deres organisation. Paul er gennem sit arbejde i UCOTA trænet i opbygning, undervisning og monitorering af håndværksprojekter. A.3 Erfaringer fra tidligere samarbejde SAMARBEJDETS ALDER Peter Hersted har haft kontakt med UPENDO siden 2007 og vi som projektgruppe har siden november 2009 været i kontakt med UPENDO, som potentiel partner for vores projekt. ERFARINGER MED SAMARBEJDET I november 2009 besøgte vi UPENDO og afholdt en 4 dages flette-workshop. Formålet med besøget var at afdække om UPENDO havde kapacitet til at indgå som samarbejdspartner i et projekt med NETOP/ Dansk Husflid. Vi blev bekræftet i at UPENDO havde kvalifikationer til at indgå i et samarbejde, og vi har herefter løbende haft dialog med UPENDO om det konkrete projekt. Peter har i forbindelse med ture arrangeret af Dansk PROJEKTPULJEN Mindre udviklingsprojekter (under ) 5

6 Husflidsselskab og Viktors Farmor besøgt UPENDO 2 gange siden. I august/september 2010 foretog vi en afsluttende projektformulering sammen med UPENDO, og fik afprøvet mulighederne for afholdelse af demokrati- og håndværksmæssige workshops, hvor vi også inddrog andre samarbejdspartnere (gruppen af uformelt og formelt organiserede håndværksgrupper i det nordlige Uganda og UCOTA), med henblik på en netværksdannelse. B. PROJEKTANALYSE B.1 Hvilken sammenhæng indgår projektet i? HOVEDTEMAET FOR PROJEKTET Vi ser håndværket som en katalysator til at arbejde med bevidstgørelse om demokrati og rettigheder i familie, omgivelser og samfund. Vores projekt vil fokusere på håndværket og det, at man kan skabe en levevej af natur og arbejdskraft. Teknikker og måder at arbejde på er gået tabt, enkelte kan genskabes, andre kan lånes fra nabokulturer og vi fra Danmark vil supplere med den udvikling, vores innovative måde at tænke på har tilført os. Når man arbejder med sine hænder giver man det, man bearbejder, forøget værdi. I Uganda er tiden ikke en faktor man regner som væsentlig, når værdi skal sættes på et håndlavet produkt. Oftest er arbejdslønnen for håndværkere en procentdel af materialeudgifterne, dvs. at indtjeningen er relativt større på en seng end på en stol målt i forhold til forbruget af materialer. Derfor er genstande fremstillet i naturmaterialer indsamlet af håndværkeren selv, med et forbrug af tid, der ikke rigtigt regnes med, ganske billige. Og i en materiel fattig verden er der brug for billige produkter af en god kvalitet. UPENDO har et potentiale i primært kvinder og unge, som er ivrige efter at lære. Størstedelen er AIDSramte og samtidig er de mentalt og fysisk berørt af konflikten i nord. UPENDO har som organisation muligheden for at brede viden videre som fortalervirksomhed, både inden for UPENDO fra medlemmer til sekundære beneficiaries og i et netværk af parallelle organisationer. Det at mødes om noget, det at få noget konkret med hjem, er det bedste forum for formidling af viden om human rights og democracy både i familien, omgivelser og i samfundet. Håndværket er midlet til formidling af demokrati. Håndværket en eminent døråbner til at samle folk og dermed et godt afsæt til formidling af demokratiske værdier. Folk kommer, fordi de får en konkret færdighed med hjem, og den håndværksmæssige måde at være sammen på giver rig mulighed for at i løbet af workshoppen at vende tilbage og bearbejde demokratiske oplæg. SAMMENHÆNG SOM PROJEKTET INDGÅR I Det nordlige Uganda har siden præsident Musevenis magtovertagelse i 1986 været præget af ustabilitet og dermed manglende udvikling. Især distrikterne Gulu, Apac, Kitgum, Adjumani, Pader og Lira har været hårdt ramt. Ustabilitet er primært skabt af Lord Resistant Army ledet af Joseph Kony LRA bevægelsen har rod i the Holy Spirit Movement ledet af Alice Lakwena. Lkwena havde bizarre religiøse og rituelle elementer med i sin kamp mod Museveni. Hvilket f.eks betød, at rebellerne ikke måtte søge dækning under en kamp, og at sten indsmurt i hellig olie ville forvandles til granater under kamp. Lakwena måtte flygte under et slag nær Jinja mod Musevenis styrker kaldet National Resistance Army (NRA) og mistede tag i sin gruppe. Joseph Kony fik kontrollen over en fraktion i Guluomraadet i 1987 og fik skabt sin rebelgruppe, som først i 1993 benævnte sig selv Lord Resistance Army. Joseph Kony har holdt sine styrker i stærkt kontrolleret jerngreb siden, kittet sammen af en blanding af traditionel religiøsitet og de ti bud. Kony begyndte i denne periode at modtage støtte fra Khartoum styret i Sudan, som et modstykke til Musevenis støtte til Sudan People s Liberation Army (SPLA) i det sydlige Sudan. LRA har som basis for sine styrker altid kidnappet børn og unge for senere i træningslejre i Sudan at gøre dem til kampklare rebeller. Piger blev ikke skånet - enten til kamp eller som opvartning for lederne. UNICEF PROJEKTPULJEN Mindre udviklingsprojekter (under ) 6

7 estimerede i 2006, at omkring en tredjedel af alle drenge og en sjettedel af alle piger i området, på et tidspunkt i løbet af deres liv, havde været bortført. De to fronter af regeringsstyrker NRA og små grupper af svært identificerbare grupper af rebeller har gennem 90 erne og begyndelsen af 00 erne ødelagt al stabilitet og tro på udvikling i det nordlige Uganda og efterladt den lokale befolkning, som de reelle tabere. Folk blev samlet i interne flygtningelejre, bl.a. Barlonyo uden for Lira. Regeringsbeskyttelsen af lejren forhindrede ikke et rebelangreb i februar 2004, hvor mere end 300 civile blev dræbt. Under tiden er blevet gjort flere forsøg på mægling. Senest i 2006 hvor Juba var centrum for lange forhandlinger, som endte med at Kony skød sin second in command og nægtede at skrive under på den endelige fredsaftale. Rebelaktivitet flyttede i den periode ud af Uganda og gennem det sydlige Sudan til Congo, hvor de stadige er aktive. I en sådan konflikt som beskrevet ovenfor, hvor befolkningen lever i konstant frygt og samles i flygtningelejre uden jord at dyrke og i en afhængighed af nødhjælp, smuldrer den kulturelle arv. Viden om hvordan håndværk, der er blevet lavet i generationer, forsvinder. Rettigheder og demokrati har været sat ud af kraft og skal genopbygges. I Uganda tales 52 forskellige sprog og disse sprog repræsenterer også forskellige kulturer, som afspejles i den materielle verden af brugsgenstande, derfor har kurve, stole og andre produkter der laves lokalt, ofte et lokalt særpræg, farvet af de materialer der gror lokalt og de teknikker der er gået i arv. Det er markant, at de områder der har været ramt af konflikt er langt fattigere på lokalt håndværk, end de områder i det sydlige Uganda, hvor borgerkrigen og omvæltningerne fra Amin til Museveni ikke har ført til ødelæggelser og armod. I 2003 blev der i Uganda anslået at være lidt over 1,4 millioner internt fordrevne. De lever i lejre som følge af usikkerhed. Omkring 80 % af de internt fordrevne er kvinder og børn. Dette indebærer en høj risiko for bl.a. HIV infektioner. I henhold til Uganda Poverty statusrapport og den regionale kortlægning af HIV/ AIDS i Uganda (2004/5) viser undersøgelsen blandt voksne, at 9 % er ramt af HIV/ AIDS i området omkring Lira, den højeste i landet. UPENDOs medlemmer og målgruppen er primært ofre fra dette område, hvor krigen har haft drastiske psykologiske og økonomiske skadevirkninger på indbyggerne. HOVEDOMRÅDER UPENDO arbejder som nævnt med håndværket som en katalysator for en demokratisering af familie, omgivelser og samfund. UPENDO arbejder for at medlemmerne kan få øget kompetence og kvalitet i håndens værk, således de kan brødføde en familie. INDSATSEN I SEKTOREN I Lira-området er en del udenlandske NGO er, hvoraf flere støtter med energisaving stoves i flygtningelejrene. De lokalemyndigheder bakker pænt op om lokale NGO er og støtter moralsk disse initiativer. B.2 Hvordan er projektet blevet forberedt? IDEEN Ideen til det påtænkte projekt opstod som nævnt, da Peter Hersted i 2007 blev tilknyttet UPENDO (UCTS) som udviklingsarbejder for Mellemfolkeligt Samvirke (MS). Peter har boet og arbejdet for MS - Uganda i fem år fra 2003 til 2008, først to år i Koboko i West Nile og senere Kampala. Peter arbejdede som roving development Worker og servicerede flere forskellige MS partnere rundt i det nordlige Uganda, primært vocational schools. Grundet organisatoriske ændringer i MS nåede Peter kun at assistere UPENDO i et halvt år og organisationen fik ikke senere tilknyttet en udviklingsarbejder. MS har i Uganda affilieret sig med Action Aid og MS kontoret lukkede pr. 1. december En lang række af de samarbejdsaftaler MS har haft med partnere i Uganda er derfor blevet opsagt, blandt andet partnerskabet med UPENDO. FORBEREDELSESPROCESSEN PROJEKTPULJEN Mindre udviklingsprojekter (under ) 7

8 I november 2009 var Jan Johansen, Jette Mellgren og Peter Hersted i Uganda. Turen var støttet af NETOP og Odense Aftenskole. Formålet med turen var at afsøge mulighederne for at finde en partner, der matchede med NETOP/Dansk Husflids profil. UPENDO havde fra tidligere kontakt været et oplagt bud, men der havde været visse mislyde i partnerskabet mellem UPENDO og MS Uganda. På vores tur fik vi ved samtaler med daværende administration på MS Uganda klargjort at grunden til problemerne skulle findes hos en daværende programofficer i MS Uganda og ikke hos organisationen UPENDO. Dette, og det at UPENDO virkede som den mest oplagte partner vi besøgte, gjorde, at vi valgte at fortsætte denne vej. Det førte til vores APF og til vores projektrejse til Uganda september Resultatet kan læses i vores rapport. Florence Angum er som manager drivkraften i UPENDO. De primære markspillere fra dansk side har været Jan Johansen, Jette Mellgren og Peter Hersted. Vi har fået rigtig god sparring fra Bente Machholm, konsulent og daglig leder af Dansk Husflid og Bernhard Trier Frederiksen sekretariatsleder af NETOP. På vores APF rejse afholdte vi workshops som afklarende elementer til brug for vores ansøgning: A. Vi havde en planlægningsdel hvor repræsentanter for UPENDO deltog; ansatte, bestyrelse, respekterede lokale og øvrige medlemmer. Vi gennemgik udkastet til ansøgning og udvekslede tanker og forventninger. Vi fik lavet et overblik over projektets muligheder og begrænsninger og konkret lavet en oversigt over de enkelte workshops, der vil være kernen i projektet. Vi fik afklaret at projektet støtter på to væsentlige søjler nemlig Demokrati as a way of life og håndværk. Vi aftalte at bruge kompetencegivningen af håndværksdicipliner som katalysator til bevidstgørelse om rettigheder og demokrati i familien, omgivelser og samfundet.vi fik specificeret vores forventninger til netværket med de formelt og uformelt organiserede håndværksgrupper uden for UPENDO, og at det er herfra der hovedsageligt hentes undervisere til kompetanceopbygning.i de situationer, hvor vi kommer på projekttilsyn fra Danmark vil blive samlet til kompetencegivende workshops med input fra vores ( Dansk Husflids) side. Vi arbejdede med åbenhed, alle diskussioner og beslutninger blev taget i plenum. B. VI havde en håndværksmæssig workshop arrangeret som internat et neutralt sted med deltagere fra UPENDO og de uformelt og formelt organiserede grupper, hentet fra geografisk spredte områder: Aura, Koboko, Nebbi, Ginger, Kampala, Gulu og Lira.. Den håndværksmæssige workshops praktiske del, hvor vi arbejdede konkret sammen i mindre grupper, var væsentlig for at afklare hvorvidt det var muligt at bringe folk fra forskellige geografiske områder sammen, og opmuntre til og afklare hvorvidt enkelte kunne fungere som undervisere på de fremtidige workshops. Endelig var de med til at bevidstgøre Lira-gruppen om muligheden for at hente lærerkræfter udefra, og hermed hjælpe til afklaring af projektdesign og -indhold. På workshoppens demokratiske del havde vi engageret Pamela, der er vokset op i en familie med stor politisk bevidsthed. Begge forældre har markeret sig som demokratiske forbilleder i lokal, regional og national sammenhæng. Moderen Rita er senest stillet op og valgt som kandidat til næste parlamentsvalg Den demokratiske tankegang er således en solid og integreret del af Pamela og hun er derfor hun et oplagt valg som formidler. Endvidere havde vi engageret Peace, som var fulgt med os fra Danmark. Her havde hun gennem fem uger været deltager i et projekt arrangeret af MS: På sporet af velfærden. Hun havde gode input til demokratidelen, og kunne med udgangspunkt i sin rejse til Danmark give et indlæg om forskelle og ligheder, hvilket afstedkom ivrigt og engageret deltagelse fra hele gruppen, og gav et godt grundlag for diskussion om vækst og forandring. Workshoppen blev meget vellykket, og der blev udtrykt stor glæde ved netværket og den fælles erfaringsudveksling. Vi har under processen med skrivningen af denne ansøgning ofte været i telefonisk kontakt med Florence, ligesom kommunikationen er foregået med sms og . Målgruppen har været meget aktivt involveret i forberedelsen af projektet i kraft af de demokratiformidlende og håndværksmæssige workshops vi har lavet. B.3 Problemanalyse HOVEDPROBLEM PROJEKTPULJEN Mindre udviklingsprojekter (under ) 8

9 Grundlæggende årsager til problemerne. Krigen mellem regeringen og LRA er den grundlæggende årsag til at problemerne i det nordlige Uganda omkring Lira eksisterer. Interneringen af befolkningen i Internally Displaced Camps har medført sammenbrud af infrastruktur, viden og manglende indtjening. Bortførelsen af børn/unge har medført en ny problematik omkring reintegration af tidligere børnesoldater. Manglen på evne og måske vilje fra regeringens side til at standse konflikten, har trukket konflikten i langdrag, hvilket har haft uoverskuelige konsekvenser for hele området. Bekæmpelse af fattigdom. På grund af konflikten i nord (LRA) har størstedelen af befolkningen mistet deres eksistensgrundlag og muligheden for at være selvforsynende. Mange har været internt fordrevne og har mistet rutinen og viden om dyrkning af jord og udøvelse af håndværk. Traditionel viden om håndværksbaseret arbejde, som ville kunne skabe grundlag for indtægtsgivende virksomhed, er gået tabt. Dette har medført stor fattigdom i hele området og Danida skønner, at 70 % i området lever i absolut fattigdom. I problemanalysen indgår den manglende formidling af viden fra en ældre generation til en yngre. Viden skal hentes lokalt fra andre områder i Uganda i et etableret netværk - og en del af hensigten med projektet er at vi - på dette område vil kunne tilbyde kvalificerede kompetencer. En øget kvalitet af det håndværksfunderede arbejde vil i stigende grad øge mulighederne for bæredygtighed og indtjening og dermed en reduktion af fattigdom. Mangel på uddannelse især til kvinder og unge. Ca. 60 % af skolerne i området har ikke fungeret tilfredsstillende i de 22 år krigen har varet. Man anslår at mindst børn er vokset op uden at gå i skole. 53 % af befolkningen er analfabeter mod 35 % i resten af Uganda, for kvinder er tallet 67 %. Pigers skolegang bliver ofte nedprioriteret til fordel for drengene i familien. Fordi mange kvinder ikke har skolegang bag sig og fordi der generelt er mangel på uddannelsestilbud til kvinder i området, er det meget vanskeligt for kvinderne at finde et erhverv, der kan forsørge dem. Endvidere har tilværelsen i lejrene medført, at mange både mænd og kvinder har ringe viden om generelle samfundsrettigheder og er dårligt rustede til at tage sig af hverdagens problemer. I problemanalysen indgår oplysning og viden om menneskerettigheder og demokrati i familien og i samfundet. En øget bevidstgørelse om rettigheder og demokratiske processer til kvinder og unge giver større fornemmelse for vigtigheden af uddannelse for kvinder, unge og børn. Vanskelig reintegration af tidligere børnesoldater. Kendetegnende for LRA s virke har været bortførelse af børn og unge. Man anslår at mindst børn er blevet bortført siden 1986 og er blevet gjort til børnesoldater eller sexslaver. Det er lykkedes for en del af disse børn at flygte fra oprørshæren, men det er vanskeligt for dem at blive reintegreret i samfundet. Dels har de ofte været tvunget til at deltage i voldelige handlinger mod deres egen befolkning, og dels har de ingen skolegang fået og har ringe viden om hvordan samfundet fungerer. Mange af dem har desuden fået børn i deres rebeltid og bliver af den grund afvist, når de vender hjem, fordi familien frygter barnet skal vokse op og blive rebel. De er derefter overladt til et liv væk fra familien i afhængighed af de organisationer, der arbejder for reetablering. I problemanalysen indgår specielt problemerne med reintegration af disse krigens ofre. Konkret vil det være en hjælp til de ofre, som samfundet og familien ikke magter eller vil tage sig af, i et håb om at de enkelte formår at genetablere et værdigt og mere harmonisk liv. C. PROJEKTBESKRIVELSE C.1 Målgruppe og deltagere MÅLGRUPPE PROJEKTPULJEN Mindre udviklingsprojekter (under ) 9

10 Projektets primære målgruppe er UPENDOS formelle og uformelle medlemmer: 1 - Enlige mødre, hvoraf de fleste er ramt af HIV / AIDS og forladt af deres ægtefæller. 2 - Unge, der har været af bortført af LRA rebellerne og har problemer med reintegration i familie/samfundet. 3 - Børn, som kan være smittet og efterladt alene med ansvar over andre mindre børn, som følge af død, separation eller skilsmisse. UPENDOs målgruppe er mennesker, der på mange måder er traumatiseret og stigmatiseret fra samfundet/ det lokale samfund. Som det fremgår af ovenstående er det overvejende udsatte kvinder, unge og, børn, der er målgruppen for UPENDOS virksomhed og det er aktiviteter for denne gruppe, der er prioriteret. De uformelle medlemmer inddrages ved at kurser/workshops søges henlagt til decentralt vekslende steder. Vi har fået oplyst UPENDOS medlemstal til at være 50 (de formelle medlemmer). De uformelle medlemmer tæller flere hundrede. I en enkelt landsby, vi besøgte, var der ca. 40 uformelle medlemmer. Som projektets sekundære målgruppe er en række uformelt og formelt organiserede håndværksgrupper i det nordlige Uganda (Ozoo i Arua Billedskærere/ smede i Pakwach, en muslimsk kvindegruppe i Arua, billedskærergruppe i Angal ved Nebbi, Stolemagere i Arua, flettedamer i gruppen Booma i Masindi og Nyabyeya, stolemagere i Koboko, Gulu og Nyabyeya). Disse grupper inddrages i projektet først og fremmest som vidensresurse i forbindelse med workhops for UPENDO medlemmer. De kompetencer som repræsentanter i de enkelte grupper har, skal anvendes i UPENDO s workshops. UPENDO agerer i en region, som har været hårdt ramt af konflikten i nord (Kony og LRA). Vi mener, at det at kapacitets- og kvalitetsopbygge håndværkskompetencer for medlemmerne vil give dem en mulighed for en bæredygtig tilværelse i bevidsthed om egne rettigheder og fornemmelse for demokrati. PARTNERNES LEGITIMITET UPENDO er som paraply organisation godt forankret og velkendt i det lokale samfund omkring Lira og blandt håndværksorganisationer omkring Lira. UPENDO bliver ofte anvendt af myndighederne til at tage sig af tilbagevendte rebeller fra LRA. En opgave der kræver store menneskelige resurser, men også en opgave der er respekt om fra lokale myndigheder. C.2 Projektets målsætninger og succeskriterier (indikatorer) OVERORDNET MÅL Reducere fattigdom og styrke håndværksmæssige kompetencer for AIDS og konfliktramte kvinder, børn & unge i UPENDO i det nordlige Uganda PROJEKTMÅL PM 1. Den har medlemmerne af UPENDO erhvervet en større viden og bevidsthed om demokrati og rettigheder i familien, omgivelser og det civile samfund. PM 2. Den har medlemmerne af UPENDO erhvervet så meget håndværksmæssig viden og kapacitet, at de kan sælge produkter af god kvalitet og dermed forbedre deres levestandart. PM 3. Den er et velfungerende uformelt netværk etableret mellem UPENDO og andre formelt og uformelt organiserede håndværksgrupper i det nordlige Uganda SUCCESKRITERIER Medlemmerne anvender deres viden om demokrati og rettigheder aktivt i deres familier, omgivelser og lokale samfund. Kilde: Kvalitative undersøgelser ved samtaler med medlemmer fra UPENDO sammenlignet med indledende baseline studie (videodokumentation) PROJEKTPULJEN Mindre udviklingsprojekter (under ) 10

11 Medlemmer af UPENDO udviser større og ny rutine i udøvelsen af deres håndværk og kvaliteten af deres produktion er forbedret og nye salgbare produkter er blevet udviklet. Kilde: Sammenlignende undersøgelse af produkter fra indledende baseline studie til afsluttende evaluering. Netværket mellem UPENDO og de uformelle og formelt organiserede grupper fungerer således, at udveksling af viden og erfaringer sker både uformelt. Kilde: Deltager og underviserlister fra workshop, Kvalitative undersøgelse ved samtaler med medlemmer fra UPENDO sammenlignet med indledende baseline studie. C.3 Resultater (outputs) og projektaktiviteter Aktiviteter a. Holde indledende møde med UPENDOS medlemmer om datoer indhold og organisering af de planlagte workshops. Udgangspunktet er de emner og forslag til instruktører, der er besluttet. b. Lave aftaler med lokale eksterne undervisere for at styrke netværksdannelsen. c. Udarbejde invitation og lave PR til de konkrete workshops d. Genoptryk af demokratimateriale e. Afholdelse af workshops f. Indkøb af MC g.indkøb af computer og software h.opfølgning på workshops støtte og styrkelse til lokal håndværksproduktion i. Støtte til erfaringsudveksling i netværket mellem landsbyerne j. Afholdelse af to workshops med instruktører fra Danmark, og med deltagere fra de formelt og uformelt organiserede håndværksgrupper i det nordlige Uganda. k. Åbning af showroom i Kampala a. Afholdelse af to workshops med instruktører fra Danmark, og med deltagere fra de formelt og uformelt organiserede håndværksgrupper i det nordlige Uganda b.afholdelse af workshops med eksterne undervisere til styrkelse af netværksdannelsen (samme som ovenfor) Forventede resultater Til opfyldelse af projektmål 1 Pr er der afholdt otte workshops for medlemmer af UPENDO i Lira, hvor indholdet over de otte gange er en particapatory gennemgang af hele materialet "Democracy - as a way og life" udgivet af MS Uganda , Til opfyldelse af projektmål 2 Pr har medlemmer af UPENDO styrket deres håndværksmæssige kompetencer igennem træning på 8 workshops i specifikke temaer og teknikker. Undervisere til den praktiske del findes blandt de uformelt og formelt organiserede grupper som er knyttet i et netværk med UPENDO. Workshops er afholdt med eksterne undervisere fra netværket, for at styrke netværksdannelsen Til opfyldelse af projektmål 3 Den er afholdt to workshops, hvor det uformelle netværk mellem UPENDO og grupper af formelt og uformelt organiserede håndværksgrupper i det nordlige Uganda har fået indput fra undervisere fra Dansk Husflid med specifikke kompetencer samtidig med træning i i udvalgte dele af materialet "Democracy - as a way of life". Det uformelle samarbejde fortsætter i kraft af erfaringsudvekslinger, samarbejde og afsætning af produkter, især i forbindelse med det showroom, der ifølge forslaget ønskes etableret i Kampala, som en fælles kanal til afsætning af produkter. (tilføj gerne flere rækker til skemaet) PROJEKTPULJEN Mindre udviklingsprojekter (under ) 11

12 C.4 Strategi: Hvordan vil projektet blive gennemført? AKTIVITETERNES BIDRAG TIL AT LØSE OVERORDNET PROBLEM En øget kapacitet og bevidsthed omkring håndværkets muligheder vil give en større mulighed for indtjening for det enkelte medlem af UPENDO, samtidig vil en øget bevidsthed omkring rettigheder og demokrati give de enkelte medlemmer og UPENDO som organisation en bedre fornemmelse for at agere i et samfund der endnu er præget af korruption og manglende demokrati. De væsentligste aktiviteter er koncentreret omkring kapacitetsopbyggende workshops: otte som afholdes for UPENDO medlemmer og to der holdes for UPENDO medlemmer og repræsentanter for de formelt og uformelt organiserede grupper af håndværkere i det nordlige Uganda. De otte workshops er koblet med de to på den måde at undervisere til de otte workshops, hentes blandt deltagerne/ repræsentanter fra de formelt og uformelt organiserede grupper af håndværkere i det nordlige Uganda. Vores projekt er i budgettet delt i tre hovedfelter:1. Interne UPENDO workshops, 2. Workshops for netværket af UPENDO og de formelt og uformelt organiserede håndværkere 3. samt en kapacitetopbygning af UPENDO. Herunder vil være investering i en mortorcykel, som skal anvendes til logistisk at holde sammen på UPENDOs medlemmer og indsamling af lettere håndværk..stationary til UPENDO og lønninger til Florence og accountanten. En i opstartfasen perodevis aftagende hjælp til leje af showroom i Kampala og lønninger til to ansatte, Showroomet tænkes etableret på privat uafhængig basis, som et fællesprojekt for UPENDO og de formelt og uformelt organiserede håndværksgrupper. Vi har kontakt til en ejer af et showroom, som har et lokale og gerne ville etablere og styre et showroom for fællesprojektet. Vi ønsker at støtte i etableringsfasen til der er opbygget en rutine med afhentning/transport fra produktionssted til showroom. Showroomet tænkes mest som et en gros salg til andre souvinirbutikker på håndværksmarkederne i Kampala. METODER Et af vores mål er at opbygge UPENDO og de formelt og uformelt organiserede håndværksgrupper i det nordlige Uganda og et mere globalt netværk (hvor også et besøg fra syd til Danmark, kunne tænkes ind), som kan være bæredygtigt og holde ved - også når projektperioden er afsluttet og fortsætte som fortalervirksomhed for nye grupper. UPENDO har opbygget en relativt stabil organisation med lokalt netværk af håndværksgrupper i Lira området og den centrale administration med værksted i Lira. Vi ønsker, at de midler, vi søger om, bliver brugt til workshops, hvor grupper internt i UPENDO mødes og kvalitetsudvikler fletteteknikker, træhåndværk, smedearbejde, tekstilarbejde. I en situation, hvor man er samlet om et praktisk arbejde og følelsen af at have fået noget med hjem, er åbenheden og motivationen for informationer om rettigheder og demokrati mere umiddelbar. Vi ønsker at workshops skal indeholde en vekselvirkning mellem det praktiske arbejde, hvor deltagerne får en kropslig bunden viden med hjem, og en mere teoretisk, hvor en bevidstgørelse om den enkeltes rolle i samfundet er det centrale. Til dette arbejde vil vi anvende Rita Popo som ekstern konsulent. Hun har sammen med Mie Hersted fremstillet materialet Democracy as a way of life. Vi ønsker at andre grupper fra andre egne af Uganda inddrages i en gensidig udveksling af kompetencer. Vi ønsker at etablere et netværk internt i Uganda mellem grupper af formelt og uformelt organiserede håndværksgrupper, herunder UPENDO som en grundsøjle. Vi ønsker at bidrage med vores erfaringer og viden, når vi er på besøg i Uganda og skabe en erfaringsudveksling, der går begge veje (nord/ syd). Vi ønsker via øgede håndværksmæssige kompetencer at styrke kvaliteten af lokalt håndværk. Vi ønsker at bevidstgøre om rettigheder og demokrati. Vi ønsker at yde en indsats for reintegration af ofre for konflikten i det nordlige Uganda. Vi ønsker at give medlemmerne af UPENDO en mere bevidst tilgang til rettigheder og demokrati, nye kompetencer til en forbedret produktion af håndværk, med et liv med mening, værdi og mindre fattigdom som endemål. Som nævnt vil de primære aktiviteter dreje sig om et antal workshops, som skal afholdes med en rimelig frekvens over de to år projektet varer. Derudover vil to inspektionsture, samtidig resultere i to større workshops, hvor vi fra dansk side står for indhold og input. PROJEKTPULJEN Mindre udviklingsprojekter (under ) 12

13 KAPACITETSOPBYGNING Hovedparten af midlerne går til workshops, hvor indholdet er en kapacitetopbygning af deltagerne i de i alt workshops. En teknisk kapacitetopbygning og en Democracy as a way of life - opbygning. Herudover vil der for organisation UPENDO ske en uformel kapacitetopbygning omkring regnskab, organisationsudvikling og demokratisk handlen. Dette vil blive forestået af Florence i samarbejde med NETOP (Jan Johansen) De enkelte medlemmer af UPENDO vil opleve en øget kapacitet og bevidsthed omkring håndværkets muligheder til at give dem en større indtjening, samtidig vil en øget bevidsthed omkring rettigheder og demokrati give de enkelte medlemmer og UPENDO som organisation en bedre fornemmelse for at agere i et samfund, der endnu er præget af korruption og manglende demokrati. LIGESTILLING UPENDO arbejder fortrinsvis med udsatte kvinder, unge og børn, men der er dog enkelte mandlige medlemmer også. Her handler det, som med kvinderne, at det er enlige (enkemænd) med ansvar for børn, konfliktramte (tidligere rebelsoldater) og AIDS ramte. Med den fælles baggrund er deltagelsen meget lige. Der kan dog spores en vis tiltrækning af mænd i bestyrelsesarbejdet, som vi vil arbejde med at få gjort mere kønsbalanceret. EXIT STRATEGI Vi ser projektet som en form for kapacitets - indspark, som efter endt periode har styrket og løftet det enkelte medlem af UPENDO og selve organisationen UPENDO. Vi ser det som en videnstilførsel/ uddannelse som efter en udfasning har styrket de implicerede og UPENDO. Vi har en forventning om at de tilførte kompetencer vil give større kvalitet i de fremstillede produkter og dermed et større salg, som via en provision vil give større økonomi til betaling af løn og husleje. BÆREDYGTIGHED Som netop nævnt ser vi projektet som et kapacitets-indspark, som øger muligheden for at organisationen UPENDO bliver fæstnet i sin egen bæredygtighed og styrket kan fortsætte sit virke for sine medlemmer. Det er håbet at den 2årige projektperiode vil afføde et naturligt behov for at fortsætte netværket. Endvidere tror vi at afsætningsmulighederne vil blive øget via det etablerede netværk og showroomet i Kampala. FORTSÆTTELSE I en evt. efterfølgende fase vil det være formålstjenligt at rette fokus mod de øvrige grupper i det netværk af uformelle og formelle håndværksgrupper i Norduganda og drage nytte af den kapacitetsopbygning, som er tilkommet UPENDO. Som ovenfor beskrevet ses projektet som en kapacitetstilførsel til UPENDO som er afgrænset til den ansøgte toårige periode, hvis vi ønsker en forsættelse, vil fokus rettes mod andre grupper i netværket. C.5 Forudsætninger og risici FORUDSÆTNING FOR AKTIVITETERNE Der er blandt UPENDOS medlemmer store forhåbninger til, at vi får vores ansøgning igennem, og det er selvfølgelig den væsentligste forudsætning. Motivationen og entusiasmen er stor blandt UPENDOs medlemmer. Vi i den danske arbejdsgruppe er frivillige med god forankring både i Dansk Husflid og NETOP. Vi er alle tre selvstændige på arbejdsmarkedet og kan derfor prioritere den fornødne tid til at engagere os i projektet. EKSTERNE FORHOLD Området omkring Lira har i mange år været præget af konflikt. Konflikten er forsvundet, men det tager tid at læge sår. Chancen for at LRA vender tilbage til området er minimal, men nye konflikter kan opstå. Uganda står over for et valg i februar 2011, og da den politiske situation er sårbar, kan et valg udløse en fornyet konflikt. Evt. nye konflikter vil kunne forskubbe vores projekt og udsætte gennemførslen. Ved at gennemføre projektet vil vi kunne gøre vores for at bevidstgørelse om rettigheder og demokrati, som fra vores lille hjørne vil hjælpe Uganda i en demokratiseringsproces. PROJEKTPULJEN Mindre udviklingsprojekter (under ) 13

14 D. PROJEKTORGANISERING OG OPFØLGNING D.1 Ansvars- og opgavefordeling i projektgennemførelsen ANSVARSFORDELING I denne indledende proces, hvor et projekt der skal beskrives og ansøges om penge er det NETOP/ Dansk Husflid der trækker det store læs. Når pengene er bevilget er det den lokale partner UPENDO, der har ansvar for at de otte workshops bliver planlagt og afholdt, samtidig med den service delivery, der er del af ansøgningen. Monitoreringsrejserne og de i den sammenhæng to afholdte workshop planlægges og afholdes i et samarbejde mellem Dansk Husflid og UPENDO. NETOP står for de organisatoriske, strukturelle og økonomiske input. Dansk Husflidsselskab står for de håndværksmæssige input. Begge bidrager til demokratiarbejdet ligesom begge organisationer bidrager til monitorering i Danmark. I UPENDO er Florence Angum den bærende ildsjæl, men hun har andre stærke kræfter i organisation. Der er ikke udpeget et udvalg endnu, udover de der har været aktive i denne indledende proces. Vi er tre personer i den danske arbejdsgruppe der har været aktive indtil nu, og vi tre vil være de primære personer involveret i projektets gennemførelse. Andre personer vil også blive impliceret i projektet: bl.a. Mie Hersted, der sammen med Rita Popo udviklede materialet: Democracy - as a way of life, derudover kan tænkes at faglige specialister fra Dansk Husflid deltager i den udstrækning der er behov for specifik faglig viden. FORDELE VED SAMARBEJDET Fordelene ved at samarbejde mellem på den ene side Dansk Husflid/ NETOP og UPENDO i Uganda. For UPENDO består fordelene i at de kan trække på vores erfaringer i demokratiarbejdet og i det organisatoriske i at opbygge en bæredygtig organisation som UPENDO. Samtidig vil vi tilføre UPENDO vores innovative tilgang til læring. Vi kommer ikke kun til Uganda for at lære fra os, vi kommer også for at lære. Vi skriver artikler til Husflidsbladet og påtænker at lave en workshop for danske kunsthåndværkere, hvor vi eksperimenterer med materialer fra Uganda og som måske kunne medføre en rejse for de samme mennesker til Uganda for at fortsætte eksperimenterne. D.2 Monitorering og evaluering i projektgennemførelsen LOKAL STYRING Lokalt vil projektet blive styret af en styregruppe bestående af Florence, en assistent samt medlemmer af bestyrelsen. Gruppen skal løbende evaluere indhold, og om nødvendigt tilpasse forløbet, hvis der undervejs opstår ændringer i forudsætninger. Dette skal ske i samarbejde med den danske styregruppe, der består af Jette, Peter og Jan. Derudover har vi en aftale med Paul Lubega fra UCOTA om at han deltager i alle workshops og på den måde monitorer de enkelte workshops. Han rapporterer, uafhængigt af UPENDO, til os i Danmark. Peter Hersted kommer i anden anledning to til tre gange årligt til Uganda, hvor en gennemgang af forløbne aktiviteter vil blive monitoreret. EVALUERINGER Da projektet er så relativt lille vil vi foretrække selv at lave en forudgående baseline undersøgelse når projektet starter ligesom vi selv vil forestå evalueringer til sidst i forløbet og. Vil vil gøre det i samarbejde med Paul Lubega fra UCOTA. PROJEKTPULJEN Mindre udviklingsprojekter (under ) 14

15 E. FOLKELIG FORANKRING OG OPLYSNING E.1 Den danske organisations folkelige forankring NETOP består af 200 aftenskoler spredt ud over hele landet, og blev oprettet i 2003, som en fusion mellem Frit Oplysningsforbund og den folkeoplysende del af Dansk Husflidsselskab, der er en mere end 100 år gammel forening. Hver aftenskole er en selvstændig enhed, med en bestyrelse og et antal medlemmer. Der er ikke noget konkret tal på antal medlemmer af de enkelte aftenskoler, men det vurderes, at der samlet er ca medlemmer i alt. Hver aftenskole gennemfører et omfattende oplysningsarbejde og debatskabende aktiviteter, herunder også en væsentlig del med udgangspunkt i mellemfolkelige relationer. DANSK HUSFLIDSSELSKAB er en landsdækkende paraplyorganisation med omkring 4000 medlemmer i hele landet ca. 140 lokalforeninger og som derudover tilsammen repræsenterer ca lokalmedlemmer i hele landet E.2 Planlægges projektrelateret oplysningsarbejde i Danmark? Ja, der planlægges oplysningsarbejde i Danmark. Emnet for oplysningsarbejdet er Håndværk som fattigdomsbekæmpelse. Oplysningsarbejdet er rettet mod NETOP og Dansk Husflids mange medlemmer. Dertil kommer skoler, højskoler og andre grupper med interesse for håndværk. Sluttelig vil vi arbejde sammen med OSR lokal TV i Odense om en tv-udsendelse til en bredere målgruppe. Udsendelsen sendes på det landsdækkende netværk som OSR deltager i. De ansvarlige for tilrettelæggelsen og gennemførelsen af oplysningsarbejdet er Peter Hersted, Jan Johansen og Jette Mellgren. Vi vil formidle gennem artikler i medlemsbladene i NETOP og Dansk Husflid. Dernæst vil vi forestå billedforedrag med efterfølgende debat i foreningernes mange medlemsgrupper og gerne til en bredere skare af skoler. Vi vil fremstille en brochure til uddeling ved arrangementerne, således at ord og billeder fastholdes, og ad den vej formidles til en breder skare. Vi vil producere en tv-udsendelse om processen og indholdet i projektet. Det sker med lokal afrikansk optagelse udført af Joel Mwesigwa og bearbejdet af Niels- Henrik Madsen fra kanalen OSR i Danmark. Effekten vi forventer der kommer ud af oplysningsarbejdet er: En større bevidsthed om levevilkår for folk i det nordlige Uganda, samt en bredere forståelse for brug af bistandsmidler til udviklingslandene. Desuden vil vi i Odense Aftenskole lave en workshop for danske kunsthåndværkere, hvor vi eksperimenterer med materialer fra Uganda. Det vil give os et idemateriale at tage med til Uganda. Vi vil samtidig tilbyde en rejse til Uganda, hvor deltagere i ovennævnte workshop kunne komme med til Uganda og forsætte eksperimenterne med medlemmer af UPENDO. Det skal her nævnes, at Peter Hersted har lavet 6 husflidsture til Uganda, hvor netop erfaringsudvekslingen var en del af indholdet. Vi tænker at søge midler til afholdelse af workshoppen i Danmark, mens udgifterne til en evt, rejse til Uganda afholdes af deltagerne. Bemærk: Ansøgningsteksten skal følge den ovenstående disposition, som også er fulgt i den vejledning til skemaet, som findes på de følgende sider. Denne del må maksimalt fylde 16 sider. PROJEKTPULJEN Mindre udviklingsprojekter (under ) 15

16 3. Budgetresumé Her angives et resumé af hovedposterne i budgettet. Et detaljeret budget med budgetnoter skal angives i bilaget Budgetformat som kan hentes på OBS: Husk at klikke på alle tre faner, så I får udfyldt alle tre regneark. Se også Vejledning om opstilling af budget på Budgetresumé: Angiv de samlede omkostninger (dvs. både bidrag fra projektpuljen og bidrag fra andre) Heraf er bidrag fra Projektpuljen valuta d.kr d.kr Angiv eventuelle andre finansieringskilder, herunder organisationens eller partnerens eventuelle egne bidrag Angiv de samlede omkostninger i lokal valuta Angiv anvendt kurs Hvis relevant: Angiv omfang af Projektspecifik konsulent bistand (regneark 3 i budgetformat) se også budgetvejledningen USH 0,0027 d.kr Hovedbudgetlinier: Samlet budget Finansieringsplan Heraf Projektpuljen Heraf andre 1. Aktiviteter Investeringer Udsendte medarbejdere 4. Lokale medarbejdere Lokal administration Projekttilsyn Evaluering 8. Oplysning i Danmark (maks 2% af 1-7) Budgetmargin (maks 10%, min 6% af 1-8) Projektudgifter ialt (1-9) Revision i Danmark Subtotal ( ) Administration i Danmark (maks 7% af 12) Total PROJEKTPULJEN Mindre udviklingsprojekter (under ) 16

17 4. Kontaktinformationer Basisoplysninger om ansøgende organisation Organisationens navn Adresse Telefon og evt. faxnummer adresse Evt. web adresse Navn og adresse på eventuelle andre deltagende danske organisationer Kontaktperson Kontaktpersons adresse (hvis forskellig fra organisationens hjemadresse) Kontaktpersons NETOP Gammel Kongevej 39G, København V telefon info@netoplysning.dk Dansk Husflidsselskab Gedskovvej Kerteminde Tlf dansk@husflid.dk Peter Hersted Toften 25, 4700 Næstved phersted@yahoo.dk tlf Samarbejdspartner i syd Organisationens navn Adresse Land adresse Evt. web adresse Hvis der er tale om flere partnere, skal alle organisationer nævnes. UPENDO Community training in skills (UCTS) Angom Florence. Lira Town College Village Te- Obia Parish, Lira Central Division, Wonnyaci/ Ireda Road Opposite V.H Primary School playing Ground imatangflora@yahoo.com PROJEKTPULJEN Mindre udviklingsprojekter (under ) 17

18 5. BILAG OBLIGATORISKE BILAG: Husk at følgende bilag vedr. den danske organisation skal vedlægges: a) organisationens vedtægter, b) seneste årsberetning, c) senest reviderede årsregnskab, d) liste med navne på bestyrelsesmedlemmer og e) liste over organisationens Danida finansierede projekter (herunder Minipuljen og Projektpuljen) inden for de sidste 5 år. Angiv journal nr., titel, land, bevilliget beløb og projektperiode. Supplerende bilag (maks. 30 sider): Bilagsnr. Bilagstitel: f Rapport afsluttende projektformulering g Uddrag af Democracy your handbook h Uddrag af Democracy your cartoonbook i Budget med specifikationer Bemærk: Alle bilag skal medtages på listen. Alle bilag skal fremsendes i en form, der umiddelbart tillader hurtig kopiering (dvs. ingen blade, bøger, avisudklip men kopi af relevante uddrag af disse). PROJEKTPULJEN Mindre udviklingsprojekter (under ) 18

Start-dato for APF: august 2010. [ ] Partnerskabsaktivitet [ X]Under 500.000

Start-dato for APF: august 2010. [ ] Partnerskabsaktivitet [ X]Under 500.000 J.nr. (udfyldes af Projektrådgivningen) 1. Forside AFSLUTTENDE PROJEKTFORMULERING Projekttitel: SUPPORT FOR VULNERABLE WOMEN, YOUTH & CHILDREN IN NORTHERN UGANDA Den danske ansøgende organisation: NETOP,

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

Sydsudan - Unge Bygger et nyt land

Sydsudan - Unge Bygger et nyt land Sydsudan - Unge Bygger et nyt land 0 Tema: I verdens nyeste land, Sydsudan, strømmer de unge hjem fra flygtningelejre i regionen for at starte genopbygningsarbejdet eller tyve års blodig krig. Udfordringerne

Læs mere

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Holstebro Kommunes Integrationspolitik

Holstebro Kommunes Integrationspolitik Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående

Læs mere

Strategi og handlingsplan Ulandsforeningen Diálogos 2009

Strategi og handlingsplan Ulandsforeningen Diálogos 2009 Strategi og handlingsplan Ulandsforeningen Diálogos 2009 Generelt Foreningen bygger på et humanistisk grundsyn. Den er uafhængig af politiske, religiøse og økonomiske interesser. Foreningens formål er

Læs mere

Bilag 1: Projektbeskrivelse Oprettelse af forældrerollemodelkorps i København

Bilag 1: Projektbeskrivelse Oprettelse af forældrerollemodelkorps i København Bilag 1: Projektbeskrivelse Projekttitel Oprettelse af forældrerollemodelkorps i København Tema Ansvarlig Sagsnummer Lokale rollemodelkorps Mette Gram og Lotte T. Larsen (Brug For Alle Unge) og Mahtab

Læs mere

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Resumé Baggrund I slutningen af 1990érne afløstes betalingsbalancebistand og bistand til strukturtilpasning gradvis af budgetstøtte. I de

Læs mere

FUGA FOREBYGGELSE AF ULYKKER GENNEM ARBEJDSMILJØLEDELSE

FUGA FOREBYGGELSE AF ULYKKER GENNEM ARBEJDSMILJØLEDELSE Underviservejledning Idegrundlag Ideen med projektet er, at mellemstore virksomheder med 50-250 ansatte bliver i stand til at indføre arbejdsmiljøledelse med afsæt i ulykkesforebyggelse med en relativt

Læs mere

Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling.

Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling. ANSØGNING Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling. Se vejledning til ansøgningsskema nedenfor.

Læs mere

Vores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen

Vores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen Vores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen Nyt fra Projektet Samdrift af institutionerne på Ørbækvej 47-53 OTOBER 2009 Fem arbejdsgrupper skal i gang Alle forældre, medarbejdere og ledere

Læs mere

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Solen skinner udenfor lige nu, og der er så småt begyndt at komme knopper på træer og buske og forårsblomsterne begynder at stå i fuldt flor. Jeg

Læs mere

Tillæg til retningslinjer for Projektpuljen

Tillæg til retningslinjer for Projektpuljen Tillæg til retningslinjer for Projektpuljen Juli 2009 Indhold Indledning... 2 Forhøjede beløbsgrænser og hvem kan søge hvad, hvor meget og hvornår?... 3 Forundersøgelser... 4 Partneridentifikation... 6

Læs mere

Ambassadør for medborgerskab i praksis

Ambassadør for medborgerskab i praksis Projektbeskrivelse til ansøgningen Ambassadør for medborgerskab i praksis (puljen Øget sammenhængskraft ) 19.9.2011/Berit Rosenkilde Ambassadør for medborgerskab i praksis 1. Generelle oplysninger Ansøgers

Læs mere

Ansøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med anden etnisk baggrund i folkeoplysningen

Ansøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med anden etnisk baggrund i folkeoplysningen Til Silkeborg 25.11.2015 Folkeoplysningen Viborg Kommune Prinsens Alle 5 8800 Viborg Fra AOF Viborg Aftenskole AOF Midt, Ørnsøvej 5 8600 Silkeborg Ansøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med

Læs mere

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 1. Hvad er Operation Dagsværk? Operation Dagsværk er eleverne på de gymnasiale uddannelser og 8.-10. klassers oplysnings-

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Viva Danmark. Strategi 2013-16

Viva Danmark. Strategi 2013-16 Viva Danmark Strategi 2013-16 Mission Vi ønsker at forbedre udsatte børn og unges vilkår, så de får en tryg og sund opvækst med muligheder for at skabe deres egen fremtid. Vision Vi drømmer om en bevægelse

Læs mere

Det sammenhængende børne- og ungeliv

Det sammenhængende børne- og ungeliv Det sammenhængende børne- og ungeliv - vejen til ny velfærd for børn, unge og deres familier i Odense 14. februar 2013 Vores udfordring Vi har en dobbelt udfordring i Odense: Vi har høje ambitioner for

Læs mere

Revideret kommissorium

Revideret kommissorium Center Familie og Handicap Journalnr: 27.00.00-G01-20-15 Ref.: Tanja Lillelund Telefon: 99887609 E-mail: tali@rebild.dk Dato: 22-12-2015 Revideret kommissorium Projekt: Fælles indsats Stamoplysninger Center/afdeling

Læs mere

GADEIDRÆT. Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 255 Offentligt

GADEIDRÆT. Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 255 Offentligt Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 255 Offentligt GADEIDRÆT Et stigende antal børn og unge efterspørger i dag en løsere organisering og et mindre elitært fællesskab at dyrke idræt i. De unge ønsker

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 frivilligheden blomstrer Bærende principper fælles pejlemærker Tænkes sammen med fra politik til praksis 3 5 7 9 11 frivilligheden

Læs mere

Nyorientering af verden

Nyorientering af verden 1 Nyorientering af verden World Goodwill www.visdomsnettet.dk 2 Nyorientering af verden Fra World Goodwill (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Den gode vilje Håbet for verdens fremtid ligger

Læs mere

Lovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11.

Lovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11. Indledning Med denne information ønsker Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune at give et overblik over sprogstimulering til tosprogede småbørn, der ikke går i børnehave og som derfor deltager

Læs mere

Idrætsstrategi for Halsnæs Kommune

Idrætsstrategi for Halsnæs Kommune Idrætsstrategi for Halsnæs Kommune Forord Forord kommer senere Indledning I Halsnæs Kommune har vi en kultur- og fritidspolitik, som løber frem til år 2020. Ligeledes er der for perioden 2015-2018 afsat

Læs mere

PUMA-springet Ansøgning til Silkeborgs LBR og Arbejdsmarkedsudvalg

PUMA-springet Ansøgning til Silkeborgs LBR og Arbejdsmarkedsudvalg PUMA-springet Ansøgning til Silkeborgs LBR og Arbejdsmarkedsudvalg oktober 2007 1. Ansøgeroplysninger Ansøger UU Silkeborg og Ungeteamet i Jobcenter Silkeborg En fælles ansøgning med baggrund i det første

Læs mere

Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne

Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne Integration betaler sig både for den enkelte virksomhed og for samfundet som helhed Nye regler i integrationsloven og i en ny danskuddannelseslov

Læs mere

Ansøgningsskema til CISUs Oplysningspulje

Ansøgningsskema til CISUs Oplysningspulje J.nr. (udfyldes af CISU) Ansøgningsskema til CISUs Oplysningspulje A. Basale informationer om ansøger og aktivitet Navn på den ansøgende organisation Adresse Foreningen Retro Knabrostræde 26, 1210 København

Læs mere

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.

Læs mere

DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg

DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg DFS ser fremtidens folkeoplysning inden for tre søjler: Søjle 1- Søjle 2- Søjle 3- Fri Folkeoplysning

Læs mere

HF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at

HF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at Fælles fokus på læring HF & VUC FYN bygger bro til en fremtid med mere uddannelse bedre job og højere livskvalitet Strategi 2016 2019 Med udgangspunkt i denne vision uddanner vi unge og voksne i et miljø,

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Børne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud

Børne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud Børne og Ungeforvaltningen 2014-15 På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud 1 En strategi for inklusion i dagtilbud Dette hæfte beskriver en strategi for inklusion i dagtilbud i Køge Kommune. Strategien

Læs mere

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber

Læs mere

1. Udkast Frivilligpolitik. Indledning. Baggrund

1. Udkast Frivilligpolitik. Indledning. Baggrund 1. Udkast Frivilligpolitik Indledning Det frivillige sociale arbejde udgør en væsentlig del af den samlede sociale indsats i Svendborg Kommune. En forudsætning for at sikre og udvikle den sociale indsats

Læs mere

Er du frivillig i Thisted Kommune?

Er du frivillig i Thisted Kommune? Er du frivillig i Thisted Kommune? Produceret af Thisted Kommune April 2015 Forord Der skal lyde en tak for din indsats som frivillig i Thisted Kommune. Et stærkt frivilligmiljø med aktive og engagerede

Læs mere

1. Projektets mål Projektets mål:

1. Projektets mål Projektets mål: 1. Projektets mål Projektet "Fremme af uddannelse og beskæftigelse indenfor social- og sundhedsområderne for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk" er et nyskabende initiativ, der bliver udviklet

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune Notat til drøftelse og kvalificering i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Handicaprådet og FagMED HPU, marts/april 2014. Formål med kapacitetsanalysen

Læs mere

Partnerskabsguide. Favrskov Kommune

Partnerskabsguide. Favrskov Kommune Partnerskabsguide Favrskov Kommune 2 3 Forord I Favrskov Kommune ønsker vi, at vores elever får motiverende og lærerig undervisning. Ved at etablere partnerskaber mellem folkeskolerne og forenings-, erhvervs-

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNE DEMOKRATIEKSPERIMENTARIET BORGERINDDRAGELSE. Anders Lauritsen, Strategi og Udvikling Michael Suhr, Byrådet Holbæk Kommune

HOLBÆK KOMMUNE DEMOKRATIEKSPERIMENTARIET BORGERINDDRAGELSE. Anders Lauritsen, Strategi og Udvikling Michael Suhr, Byrådet Holbæk Kommune HOLBÆK KOMMUNE DEMOKRATIEKSPERIMENTARIET BORGERINDDRAGELSE Anders Lauritsen, Strategi og Udvikling Michael Suhr, Byrådet Holbæk Kommune > Holbæk Kommune Fakta om Holbæk Kommune Ca. 70.000 indbyggere 60

Læs mere

Aftale om partnerskab

Aftale om partnerskab Aftale om partnerskab mellem Danske Baptisters Kvindenetværk og UEBBs Kvindeforbund Dato: 2. december 2012 Sted: Bujumbura, Burundi Indholdsoversigt 1. Indledning... 3 2. Partnerskabets historie... 4 3.

Læs mere

Kompetencestrategi for Nota 2009-2012

Kompetencestrategi for Nota 2009-2012 Kompetencestrategi for Nota 2009-2012 Formålet med denne strategi er at sikre, at Notas ansatte besidder de kompetencer, der er nødvendige, for at Nota kan opfylde de mål, der er beskrevet i den overordnede

Læs mere

ÆVENTION RETTIGHEDER POLITIK FØDSEL SEKSUALUNDERVISNING KONDOM SEX & SAMFUNDS INTERNATIONALE ARBEJDE

ÆVENTION RETTIGHEDER POLITIK FØDSEL SEKSUALUNDERVISNING KONDOM SEX & SAMFUNDS INTERNATIONALE ARBEJDE SEKSUALITET RETTIGHEDER SEX & POLITIK REGERINGER R MÆND UNGE REGERINGER SUNDHEDSYDELSER RETTIGHEDER AVIDITETER MØDREDØDELIGHED ABORT PRÆVENTION ÆVENTION RETTIGHEDER POLITIK FØDSEL SEKSUALUNDERVISNING KONDOM

Læs mere

Info-center om unge og misbrug. Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008

Info-center om unge og misbrug. Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008 Info-center om unge og misbrug Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008 Indhold Baggrund... 4 Formål... 4 Målgruppe... 5 Unge med sociale problemer og et problematisk forbrug af rusmidler... 5 Målsætninger

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Vindrosen De Frivilliges Hus i Esbjerg og Social Esbjerg Kommune

Partnerskabsaftale mellem Vindrosen De Frivilliges Hus i Esbjerg og Social Esbjerg Kommune Partnerskabsaftale mellem Vindrosen De Frivilliges Hus i Esbjerg og Social Esbjerg Kommune Partnerskabets ramme: Med denne aftale indgår Social, Esbjerg Kommune og Vindrosen De Frivilliges Hus i Esbjerg

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

DOF GUIDE TIL STRATEGISK FUNDRAISING. Udarbejdet af TILSKUDSBASEN.DK

DOF GUIDE TIL STRATEGISK FUNDRAISING. Udarbejdet af TILSKUDSBASEN.DK DOF GUIDE TIL STRATEGISK FUNDRAISING Udarbejdet af TILSKUDSBASEN.DK 2014 STRATEGISK FUNDRAISING Strategisk fundraising bør være en integreret del af foreningens daglige kultur. Den strategiske fundraising

Læs mere

Socialøkonomisk virksomhed

Socialøkonomisk virksomhed Socialøkonomisk virksomhed Case - Magneten René Risom Johansen & Jens Christian Kobberø 50i180 i Frederiksberg Kommune Marts 2015 Indledning Denne rapport er blevet til under projektet 50 akademikere i

Læs mere

Taekwondo baner vejen ud af ghettoen

Taekwondo baner vejen ud af ghettoen Taekwondo baner vejen ud af ghettoen Ansøgning fra Rådmandsgades Skole, Hillerødgade Skole og Nørrebro Taekwondo Klub Baggrund Hvem er Nørrebro Taekwondo Klub? På Ydre Nørrebro i Heimdalsgade ligger Nørrebro

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

UDVIKLINGS- og EVIDENSBASERING PAÅ ERHVERVSAKADEMIERNE

UDVIKLINGS- og EVIDENSBASERING PAÅ ERHVERVSAKADEMIERNE UDVIKLINGS- og EVIDENSBASERING PAÅ ERHVERVSAKADEMIERNE - SEMINAR FOR ERHVERVSAKADEMIERNE Formål med seminaret At kvalificere Erhvervsakademiernes konkrete arbejde med forskningstilknytning og udviklings-

Læs mere

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Godkendt i Sammenlægningsudvalget den 6. december 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.1.1 Beslutning om sammenlægning af Bramming,

Læs mere

Styrk de lokale folkeoplysende foreningers mulighed for at indgå i lokale partnerskaber

Styrk de lokale folkeoplysende foreningers mulighed for at indgå i lokale partnerskaber Styrk de lokale folkeoplysende foreningers mulighed for at indgå i lokale partnerskaber Rapport over udviklingsprojektets forløb og resultater September 2013 AOF, LOF og NETOP Indhold Resumé:... 2 Projektets

Læs mere

CISV Pas AktIV t VerdenSborgerSkAb

CISV Pas AktIV t VerdenSborgerSkAb CISV Pas AktIV t VerdenSborgerSkAb Passet giver dig et overblik over CISV s tilgang til fredsuddannelse. Passet er en praktisk guide til, hvad vi arbejder med, og hvorfor vi gør det. det kan bruges som

Læs mere

Projektets tertiære målgruppe er professionelle og civile aktører, der ønsker at deltage i udviklingsarbejdet.

Projektets tertiære målgruppe er professionelle og civile aktører, der ønsker at deltage i udviklingsarbejdet. Partnerskabet i Urbanplanen ønsker at igangsætte et længerevarende metodeudviklingsprojekt All in i samarbejde med Københavns Kommune. Projektet henvender sig til unge over 18 år, som befinder sig i en

Læs mere

Sagsnr. 15.04.10-P20-1-15 Godkendt dato 30-01-2015 Dato 08-01-2015 Revideret dato 03-02-2015 Sagsbehandler Thomas Rosenfeldt

Sagsnr. 15.04.10-P20-1-15 Godkendt dato 30-01-2015 Dato 08-01-2015 Revideret dato 03-02-2015 Sagsbehandler Thomas Rosenfeldt Sagsnr. 15.04.10-P20-1-15 Godkendt dato 30-01-2015 Dato 08-01-2015 Revideret dato 03-02-2015 Sagsbehandler Thomas Rosenfeldt Projektaftale Projekt Ansvarlig enhed Projektejer Projektleder Iværksætteri

Læs mere

KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen

KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen Kommunalt ansatte psykologers arbejdsvilkår SIDE 1 SIDE 2 Kommunalt ansatte psykologers

Læs mere

Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt

Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt Partnerskaber hvad er det? Indhold UCL og partnerskaber................................side 3 Etablering og vedligeholdelse..........................side

Læs mere

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet

Læs mere

Biblioteker og folkeoplysning

Biblioteker og folkeoplysning Biblioteker og folkeoplysning Konkurleger Hvad er vi fælles om? Hvad adskiller os? Hvad skal vi forhandle om? Hvilke forslag kan vi enes om? Hvad er målet? 1 Målet er vi enige om! Demokratisk medborgerskab

Læs mere

Arena Spartacus Et tilbud etableret af Player Social Responsibility, Spillerforeningens socialt ansvarlige tiltag. Giv racismen det røde kort

Arena Spartacus Et tilbud etableret af Player Social Responsibility, Spillerforeningens socialt ansvarlige tiltag. Giv racismen det røde kort 43547_Rødtkort2010.indd 1 2/3/10 3:04 PM Arena Spartacus Et tilbud etableret af Player Social Responsibility, Spillerforeningens socialt ansvarlige tiltag Giv racismen det røde kort 2 Projektets baggrund

Læs mere

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. GAMEPLAN Ikast Østre "Teams, der ror samme vej, vinder oftere Arne Nielsson Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. Med Gameplan får vi en fælles opfattelse af aktiviteter,

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Notat om aftenskolernes økonomiske situation

Notat om aftenskolernes økonomiske situation Notat om aftenskolernes økonomiske situation Dansk Folkeoplysnings Samråds sekretariat Senest ajourført 5. april 2011 Indhold: Kommunerne bliver ved med at spare på aftenskolerne Kommunerne forskelsbehandler

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Forslag til Fremtidens DUF

Forslag til Fremtidens DUF Forslag til Fremtidens DUF I henhold til vedtægternes 21, stk. 1 skal forslag til være sekretariatet i hænde senest 5 uger før delegeretmødet. Styrelsen indstiller følgende forslag til delegeretmødets

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel : Mobilt sundhedstilbud til aktivander i Svendborg Kommune Projektperiode

Læs mere

Niels Egelund (red.) Skolestart

Niels Egelund (red.) Skolestart Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger

Læs mere

Samskabelse på den gode måde

Samskabelse på den gode måde PROJEKTBESKRIVELSE Samskabelse på den gode måde Baggrund for projektet I de seneste år er den danske velfærd under stadig stigende pres. Pres forstået som prioritering af at få velfærdskronerne til at

Læs mere

ursisthæfte Dokumentation for deltagelse i DHFs Træneruddannelse Navn Forening

ursisthæfte Dokumentation for deltagelse i DHFs Træneruddannelse Navn Forening D H F s T R Æ N E R U D D A N N E L S E ursisthæfte Navn Forening Dokumentation for deltagelse i DHFs Træneruddannelse Velkommen - som kursist på Dansk Håndbold Forbunds Træneruddannelse For alle trænere

Læs mere

EVALUERING. Intern evaluering. Eksempler på meget overordnede målsætninger: Hvilke parametre skal vi evaluere på og hvordan?

EVALUERING. Intern evaluering. Eksempler på meget overordnede målsætninger: Hvilke parametre skal vi evaluere på og hvordan? EVALUERING Eksempler på meget overordnede målsætninger: Hvilke parametre skal vi evaluere på og hvordan? Hvilke målsætninger er der for eventen på hvilke områder? Er målsætningerne prioriteret i forhold

Læs mere

DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? DEN SURE PLIGT

DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? DEN SURE PLIGT DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? Der kommunikeres meget i det offentlige. Der er love og regler for hvad der skal siges til offentligheden i hvilke situationer. Der er lokalplaner,

Læs mere

Det gode elevforløb. En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten. Oktober 2013

Det gode elevforløb. En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten. Oktober 2013 En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten Oktober 2013 En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten Udgivet oktober 2013 Udgivet af Moderniseringsstyrelsen og HK/Stat Publikationen

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Slutrapport fra. projekt Læs dansk på bibliotekerne

Slutrapport fra. projekt Læs dansk på bibliotekerne Slutrapport fra projekt Læs dansk på bibliotekerne Indhold Projektresumé... 3 Projektets formål... 3 Mål og succeskriterier... 3 Målgruppen... 5 Læringsforløbene... 5 Netværk... 6 Organisering... 7 Aktiviteter

Læs mere

Til alle institutioner og private udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser samt alle efteruddannelsesudvalg

Til alle institutioner og private udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser samt alle efteruddannelsesudvalg Til alle institutioner og private udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser samt alle efteruddannelsesudvalg Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Vester Voldgade 123 1552 København V Tlf. 3392 5600

Læs mere

Handicapundervisning i Københavns Kommune

Handicapundervisning i Københavns Kommune Handicapundervisning i Københavns Kommune Erfaringshåndbog Handicapundervisning i Københavns Kommune Indledning Folkeoplysningsloven åbner mulighed for at sikre handicappedes adgang til den almindelige

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Innovations- og medborgerskabsudvalget

Innovations- og medborgerskabsudvalget Udvalg: Måloverskrift: Innovations- og medborgerskabsudvalget Styrkelse af det aktive medborgerskab Sammenhæng til vision 2018: Et grundlæggende princip i Vision 2018 Vilje til vækst er, at det er et fælles

Læs mere

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor

Læs mere

Women Development Center, Gulu

Women Development Center, Gulu Women Development Center, Gulu Af Elsebeth Højgaard, organist ved Kingos Kirke Fotos: Helle Harnisch og Elsebeth Højgaard DUFA har siden 2006 støttet Women Development Center i Gulu. Situationen i Norduganda

Læs mere

Hvad er kompetenceudvikling?

Hvad er kompetenceudvikling? Hvad er kompetenceudvikling? 17.11.06 Kompetenceudvikling handler om at udvikle den enkelte medarbejders og personalegruppers kompetencer, så kvaliteten i opgaveløsningen sikres nu og i fremtiden. Af Væksthus

Læs mere

Bilag 1 Kravspecifikation Helhedsorienteret undervisning

Bilag 1 Kravspecifikation Helhedsorienteret undervisning Bilag 1 Kravspecifikation Helhedsorienteret undervisning Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 KORT BESKRIVELSE AF OPGAVEN... 3 1.2 FORMÅL MED OPGAVEN... 4 1.3 BAGGRUND... 4 1.4 MÅLGRUPPE FOR OPGAVEN...

Læs mere

Ledelse af frivillige I Regen

Ledelse af frivillige I Regen Ledelse af frivillige I Regen Ledelse af frivillige I Regen V/ Esther Skov Rygaard Kandidat, konsulent i Ledfrivillige.dk, frivillig i RETRO, projektleder Bog: Ledelse af frivillige. Særpris: 239 kr. Ledelse

Læs mere

Danske Bank 9402 4800 1976 86

Danske Bank 9402 4800 1976 86 ANSØGNINGSSKEMA Pilotprojektet - Samtaler og indsatser, der modvirker langtidsledighed Ansøgningen må maksimalt fylde 6 sider i alt. Ansøgning sendes til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering elektronisk

Læs mere

Kapacitetsopbygning - et redskab i boligsocialt arbejde?

Kapacitetsopbygning - et redskab i boligsocialt arbejde? Kapacitetsopbygning - et redskab i boligsocialt arbejde? Hvorfor kapacitetsopbygning? Udfordring Boligsociale indsatser er tidsbegrænsede og ret små i forhold til udfordringerne og i sammenligning med

Læs mere

Københavns Kommune Att.: Mads Kamp Hansen Nyropsgade 1 1602 København V. København, 25. oktober 2011. Streetfodbold et organiseret tilbud til unge

Københavns Kommune Att.: Mads Kamp Hansen Nyropsgade 1 1602 København V. København, 25. oktober 2011. Streetfodbold et organiseret tilbud til unge Københavns Kommune Att.: Mads Kamp Hansen Nyropsgade 1 1602 København V. København, 25. oktober 2011 Streetfodbold et organiseret tilbud til unge DBU København tillader sig hermed at ansøge Københavns

Læs mere

De prostitutionsformer puljen retter sig mod er beskrevet under punkt 2, 3 og 4 ovenfor.

De prostitutionsformer puljen retter sig mod er beskrevet under punkt 2, 3 og 4 ovenfor. Pulje til vidensindsamling og udvikling af nye metoder til identifikation af ofre for menneskehandel indenfor prostitutionsformerne escort og privat/diskret 1 Indledning Denne pulje på 3,5 mio. kr. udbydes

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

LEDELSE PÅ TVÆRS I EKSTERNT STØTTEDE UDVIKLINGSPROJEKTER

LEDELSE PÅ TVÆRS I EKSTERNT STØTTEDE UDVIKLINGSPROJEKTER LEDELSE PÅ TVÆRS I EKSTERNT STØTTEDE UDVIKLINGSPROJEKTER Træd i karakter som projektejer/styregruppedeltager Artiklen opstiller en række ansvarsområder, der er vigtige at være sig bevidst i styregruppearbejde

Læs mere

Indstilling. Omlægning til økologi i offentlige køkkener i Aarhus Kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling

Indstilling. Omlægning til økologi i offentlige køkkener i Aarhus Kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 19. december 2012 Aarhus Kommune Omlægning til økologi i offentlige køkkener i Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling 1. Resume Fødevareministeriet

Læs mere

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for

Læs mere

TeamUddannelse en værdifuld ramme om læring af professionskompetencer

TeamUddannelse en værdifuld ramme om læring af professionskompetencer NFT 4/2005 TeamUddannelse en værdifuld ramme om læring af professionskompetencer af Flemming Steffensen Alle uddannelsesinstitutioner arbejder intenst på at finde veje til at skabe større effekt i læring,

Læs mere

Om Videncenter for velfærdsledelse

Om Videncenter for velfærdsledelse 23/11/11 Om Videncenter for velfærdsledelse Videncenter for Velfærdsledelse I Finansloven for 2010 blev der afsat 20 mio. kr. til et nyt Videncenter for Velfærdsledelse. Videncentret er et samarbejde mellem

Læs mere