Det meningsfulde medlemskab

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det meningsfulde medlemskab"

Transkript

1 Det meningsfulde medlemskab - en kulturanalyse af unge på de merkantile ungdomsuddannelser og deres forhold til fagforeninger Af Henriette Tolstrup Holmegaard og Anne Kofod Center for Ungdomsforskning for HK Danmark 1

2 Forord... 3 Indledning... 4 Rapportens opbygning... 6 Kapitel 1: Populationens sammensætning og repræsentativitet... 7 HG og HHX... 7 Social baggrund... 8 Kønsfordeling... 8 Aldersfordeling... 9 Etnisk tilhørsforhold... 9 Bortfald... 9 Kapitel 2: De unges hverdagsliv Skoleliv Fritidsjob Afrunding Kapitel 3: De unges erfaringer med - og tilknytning til fagforeninger Fagforeningstilknytning Køn og fagforeningstilknytning Forældres, venners og andet families indflydelse på medlemskab Fagforeningstilknytning og etnisk oprindelse Hvorfor er du medlem? HK på skolebesøg Begrundelser for ikke at være medlem af fagforening Afrunding Kapitel 4: Forventninger til min fagforening Fagforeningernes kerneydelser Den fortrukne kontaktform Afrunding Kapitel 5: De unges fremtidsdrømme Uddannelse Arbejdsliv Uddannelse og arbejdsmarked Det værste Det bedste I morgen og om 15 år Afrunding Kapitel 6: Det 21. århundredes unge Unge og velfærdsværdier Kollektive individualister Unge udfordringer Kapitel 7: Erfaringer og opmærksomhedspunkter Referencer Center for Ungdomsforskning for HK Danmark 2

3 Forord Hermed har vi fornøjelsen af at præsentere rapporten Det meningsfulde medlemskab en kulturanalyse af unge på de merkantile ungdomsuddannelser og deres forhold til fagforeninger, om unge på HG, HHX og Teknisk Skoles hovedforløb på teknologi og kommunikation. Rapporten er udført for og i samarbejde med HK Danmark. Rapporten bygger på et spørgeskema, som de potentielle HK-medlemmer har besvaret i slutningen af Spørgeskema og rapport er udarbejdet af cand.mag. Henriette Tolstrup Holmegaard i samarbejde med cand.mag. Anne Kofod, der har været projektleder for undersøgelsen. Professor og centerleder Birgitte Simonsen har superviseret. Derudover har cand.scient.soc. Niels-Henrik M. Hansen rådgivet omkring udarbejdelse af undersøgelsens spørgeskema, og forskningsleder Jens Christian Nielsen har kommenteret undervejs. Vi takker vores kolleger på Center for Ungdomsforskning for konstruktiv sparring undervejs. Der skal lyde en stor tak til Jeppe Engell, Michael Strøm Tingleff og HK Danmark for det gode og inspirerende samarbejde undervejs. Og ikke mindst tak til de mere end 2000 unge, der tog sig tid til at udfylde spørgeskemaet. Anne Kofod, projektleder Center for Ungdomsforskning Learning Lab Denmark, Danmarks Pædagogiske Universitet Center for Ungdomsforskning for HK Danmark 3

4 Indledning Fagbevægelsen er en af de institutioner, der gennem de senere år har oplevet, at unge er eksponenter for nogle nye værdier og holdninger: Dels tager de unge i mindre grad medlemskab af en fagforening for en selvfølge. Dels forholder de sig kritisk til den faglige varetagelse af deres interesser på arbejdsmarkedet. Denne rapport sætter fokus på de unges interesser, deres holdninger og værdier. Ikke kun til det at være medlem af en fagforening. Fordi det at være medlem skal anskues i forhold til det liv, de unge aktuelt lever med uddannelse som et centralt omdrejningspunkt. Samtidig skal tilvalget af faglig organisering også ses i lyset af de unges forestillinger om og ønsker til fremtiden. Det er i relation til deres hverdag, at de unge tager stilling til, hvad der er det rigtige for dem. De unge, der vokser op i det 21. århundrede, er unge, der vælger. Og de vælger det, de synes passer bedst til dem. De er forbrugere, hvad enten det handler om tøj, musik eller oplevelser. Hvad enten det gælder uddannelse, politiske spørgsmål eller faglig organisering. Valgene bliver markører for deres identitet. Derfor er der sjældent noget, der er selvfølgeligt. For eksempel det at melde sig ind i en faglig organisation, hvilket ellers gennem generationer har været noget, man bare gjorde. Nutidens unge er individualister. De handler som individer og forventer at blive behandlet som individer. Det er en udfordring. Ikke mindst for de store samfundsinstitutioner, der gennem årtier har vundet naturlig opbakning i befolkningen. Foreningslivet, de politiske partier og ikke mindst fagforeningerne. De skal vise deres værd over for en generation af unge, der er ombejlet af uddannelsesinstitutioner, arbejdsmarked, producenter etc. Noget der for voksengenerationen kan fremstå som det rene slaraffenland. Men det er også krævende for de unge at blive så massivt konfronteret med forhold i tilværelsen, som de skal tage stilling til. Det betyder blandt andet, at der vil være nogle forhold, som de unge helt overser. Ganske enkelt fordi det er anstrengende hele tiden at skulle forholde sig. Nogle forhold granskes kun overfladisk, inden de unge træffer en beslutning. For eksempel spørgsmålet om faglig organisering. Måske kender de unge slet ikke til dette aspekt af arbejdsmarkedet. Måske har de hørt om fagforeninger, uden at de af den grund oplever det som vedkommende for deres liv. Andre har taget diskussionen med forældrene omkring aftensmaden, inden de vælger fagforeningen til eller fra. De har haft naturlig anledning til at Center for Ungdomsforskning for HK Danmark 4

5 opveje fordele og ulemper. De har dannet sig et indtryk af, hvad kontingentet dækker over; andet end faglig solidaritet, som ikke længere kan stå alene. Alt dette og meget mere belyses her i rapporten: Det meningsfulde medlemskab - en kulturanalyse af unge på de merkantile ungdomsuddannelser og deres forhold til fagforeninger. Center for Ungdomsforskning for HK Danmark 5

6 Rapportens opbygning Rapporten belyser forskellige aspekter af ungdomslivet, som det leves her og nu, og så set i relation til fremtiden, herunder særligt forventninger til arbejdsliv og fagforening. Det afspejler sig i spørgsmål og svar, der dels giver nogle konkrete billeder af de unges adfærd. Men i særlig grad nogle tendenser med afsæt i de unges værdier og forestillinger om fremtiden og det voksenliv, der venter forude. I kapitel 1 tegnes kort en profil af de unge, der har besvaret spørgeskemaet, ud fra alder, køn og uddannelsesretninger og andre grundlæggende forhold, der har betydning for svarene i resten af rapporten. For at få et indblik i, hvad der rør sig for de unge på de merkantile ungdomsuddannelser, er kapitel 2 lagt an på at beskrive deres hverdag. Den består af nogle sociale relationer til både familie og jævnaldrende. Og så består den af et skoleliv, der fylder godt op i kalenderen, både i form af undervisning og af lektier. I rapporten er der to forhold i unges relation til fagbevægelsen, som vi har lagt særlig vægt på. I kapitel 3 belyser vi de unges kendskab til og erfaringer med fagforeninger; for eksempel hvis de kender nogen, der har haft glæde af at være medlem. I kapitel 4 bringer vi forholdet til fagforeninger et skridt videre og søger svar på, hvad de forventer sig af en fagforening. Netop for at blive klar over, om der er nogle særlige forhold, fagforeningerne bør holde sig for øje, når de unge træder ind på arbejdsmarkedet. Fremtiden er også et tema i kapitel 5, hvor de unge kommer med deres bud på, hvad de forventer sig af hverdagen og arbejdslivet som voksen. Er der for eksempel sammenhæng mellem deres aktuelle uddannelsessituation og så deres drømmejob? I kapitel 6 samler vi op på rapportens resultater og sætter dem i forhold til de unges generelle forhold til samfundets fællesskaber. Synes de overhovedet, at det er vigtigt, at der findes nogle fælles retningslinier i vores samfund? Eller oplever de, at de sagtens kan klare sig uden at have organisationer som for eksempel fagbevægelsen til at tale deres sag på arbejdsmarkedet? Center for Ungdomsforskning for HK Danmark 6

7 Kapitel 1: Populationens sammensætning og repræsentativitet HG og HHX I undersøgelsen deltager i alt 2335 respondenter. Spørgeskemaet er udfyldt på nettet i skoletiden af elever fra HG1, HG2, Teknisk Skole (grafisk linie) og HHX i efteråret I alt har elever fra omkring 80 skoler deltaget i undersøgelsen. Det præcise tal er svært at bestemme, da respondenterne på grund af anonymitetshensyn kun har angivet den by, skolen ligger i, men ikke den specifikke skole, og da de store byer har flere uddannelsesinstitutioner, er tallet estimeret. Skolerne er fordelt over hele landet, og der er således ikke systematisk geografisk bortfald. Det er HK, der har opfordret skolerne til at deltage i undersøgelsen. Respondenterne fordeler sig med 15 % på HG1, 15 % på HG2, 69 % på HHX og kun 0,4 % på grafisk linie på Teknisk Skole. Det vil sige, at lidt under en tredjedel af respondenterne går på en erhvervsuddannelse, mens to tredjedele går på en gymnasial uddannelse. Disse to uddannelsestyper tiltrækker forskellige grupper af elever. Sammenlignet med HHX trækker erhvervsuddannelserne unge, hvis forældre har en begrænset uddannelsesbaggrund, og som derfor ikke har tradition for uddannelse i familien (Hansen 1995 og 2000). Noget af det, der netop kendetegner unge fra uddannelsesfremmede hjem, er, at de typisk søger en uddannelse med et anvendelsesorienteret sigte, som for eksempel HG. Denne elevgruppe er karakteriseret ved, at deres folkeskoletid i højere grad end unge på de gymnasiale uddannelser er præget af mistrivsel. Denne mistrivsel kan hænge ved på ungdomsuddannelserne, hvor der ses en sammenhæng mellem trivsel i folkeskolen, og senere trivsel i uddannelsessystemet, således at de unge, der var kede af deres skolegang i folkeskolen, fortsat mistrives på deres videre uddannelse. (Katznelson og Pless 2007). Denne forskel på elevgrupperne er interessant at holde sig for øje i den videre rapportlæsning, idet de unges oplevelser af fagforeninger og tilgang til arbejdsmarkedet kan være præget af deres nuværende deltagelse i uddannelsessystemet. Center for Ungdomsforskning for HK Danmark 7

8 0, HG1 HG2 HHX Teknisk skole 69 Social baggrund 69 % af undersøgelsens respondenter går på HHX. 17 % af disse unges forældre, har folkeskolen som højeste uddannelse, og 46 % af forældrene har en erhvervsuddannelse. Der er således en del af HHX-eleverne, hvis forældre ikke har, hvad man kan kalde en tradition for boglig uddannelse. Dette stemmer overens med Brinkkjær, der i en undersøgelse fra 2000 viser, hvordan lidt over halvdelen af HHX-eleverne kommer fra hjem, hvor ingen af forældrene har en boglig uddannelse (Brinkkjær 2000). Trods disse elevers manglende boglige baggrund, er det kun 19 % af eleverne, der oplever, at det er svært at følge med i timerne på HHX, og 87 % oplever, at de klarer sig godt i skolen. Kønsfordeling I undersøgelsen deltager i alt 2335 respondenter. 63 % af dem er piger, mens de øvrige 37 % er drenge. I forhold til tal fra Danmarks Statistik 2005, går der 57 % piger på de merkantile uddannelser og HHX og 43 % drenge. Tallene for elevoptaget for 2006 er endnu ikke tilgængelige, og det er således ikke til at sige, om kønsforskellen på uddannelsen er vokset yderligere. Set i relation til tallene fra 2005 er der en lille skævhed i respondenternes kønsfordeling i forhold til totalpopulationen. Center for Ungdomsforskning for HK Danmark 8

9 Aldersfordeling I undersøgelsen deltager 74 % respondenter, der er 18 år er derunder. Statistikbanken angiver, at der i totalpopulationen i 2005 er 63 %, der er 18 år eller derunder. Det betyder, at respondenterne i undersøgelsen er yngre end totalpopulationen. Størstedelen af respondenterne i undersøgelsen, nærmere betegnet 86 %, befinder sig i aldersgruppen år. Etnisk tilhørsforhold Ifølge Danmarks Statistik er 10 % af eleverne på disse uddannelser af en anden herkomst/ national oprindelse end dansk. I undersøgelsen har 13 % af respondenterne en anden baggrund end dansk. Der er således en lille overrepræsentation i undersøgelsen sammenlignet med totalpopulationen. Bortfald Der optræder ikke systematisk bortfald i undersøgelsen således, at bestemte elevgrupper er underrepræsenteret i undersøgelsen i forhold til totalpopulationen. Da bortfaldet ikke er systematisk, og det partielle bortfald er begrænset, er det ikke et validitetsproblem for undersøgelsen. Det betyder, at undersøgelsens sammensætning af respondenter svarer til gruppen af samtlige elever på HG, HHX og grafisk linie på Teknisk Skole i hele landet, og at undersøgelsen er repræsentativ. Center for Ungdomsforskning for HK Danmark 9

10 Kapitel 2: De unges hverdagsliv Inden vi dykker ned i de unges oplevelser af fagforeninger og arbejdsliv, er det interessant at kaste et nærmere blik på den gruppe af unge, der deltager i undersøgelsen. Ved at tegne en karakteristik af de unges hverdagsliv, kan vi nå til en forståelse af, hvad det er, der har betydning for forskellige grupper af unge. Dette er relevant viden, når vi senere skal udfolde de rationaler, der ligger bag de unges oplevelser af fagforeninger og tanker om deres fremtidige arbejdsliv. Skoleliv 85 % af de adspurgte har det godt med at gå i skole. Der er ingen forskel på piger og drenges skoletrivsel, og heller ikke på unge med dansk og ikke-dansk oprindelse oplevelse af deres skoleliv. 60,0% 50,0% 40,0% Percent 30,0% 57% 20,0% 28% 10,0% 12% 0,0% 3% Meget godt Godt Dårligt Meget dårligt Figur 1. Hvad synes du for tiden om at gå i skole? (sæt ét kryds) Center for Ungdomsforskning for HK Danmark 10

11 Derimod har relationen til forældrene en signifikant indflydelse på de unges skoletrivsel. De unge, der har følgende relationer til deres forældre, trives bedre i skolen: Får lektiehjælp af forældrene Snakker med forældrene om, hvordan det går i skolen Taler med forældrene om samfundsforhold og politik Taler med forældrene om deres fremtid Laver aktiviteter sammen med forældrene Snakker med forældrene om kærester, flirt og sex Taler med forældrene om personlige problemer Ser fjernsyn sammen med forældrene Spiser sammen med forældrene Blandt de unge, der angiver forholdet til deres mor som meget godt, placerer 88 % sig i den tilfredse ende i forhold til skoletrivsel (meget godt eller godt). I den anden ende finder vi de elever, der oplever forholdet til deres mor som meget dårligt. Her placerer 56 % sig i den tilfredse ende af skoletrivselsskalaen. Forholdet til forældrene spiller således ikke overraskende en væsentlig rolle i forhold til de unges skoletrivsel. Andre undersøgelser viser ligeledes, hvordan et positivt forhold til forældrene afspejler sig positivt i den unges generelle trivsel og vice versa (Hansen 2004). Center for Ungdomsforskning for HK Danmark 11

12 60,0% Mit forhold til min mor er: Meget godt/ godt Dårligt/ meget dårligt 50,0% 40,0% Percent 30,0% 57% 47% 20,0% 29% 10,0% 20% 20% 11% 13% 0,0% 3% Meget godt Godt Dårligt Meget dårligt Figur 2. Hvad synes du for tiden om at gå i skole? (sæt ét kryds) Hvis vi vender blikket mod de unges oplevelse af skolen rent fagligt, tegner der sig et billede, hvor 80 % af de adspurgte godt kan lide undervisningen, og 87 % oplever, at det fagligt går dem godt. Denne høje tilfredshed og selvforståelse af faglig formåen hænger tæt sammen med glæden ved at gå i skole, hvor flere af de unge, der oplever skoleglæde, ligeledes klarer sig godt fagligt sammenlignet med de unge, der mistrives i skolen. Det er fristende at tænke, at når denne (mis)trivsel smitter af på den unges skoleliv, kan der måske ligeledes være en sammenhæng til de unges trivsel og deres tilknytning til fagforeninger. Dette viser sig dog ikke at være tilfældet. Der er ingen sammenhæng mellem de unges tilknytningsstrategi, og hvor godt de unge har det med deres forældre, eller til hvordan de unge håndterer og oplever deres problemer, og heller ingen relation til de unges tilknytning og deres oplevelser af faglig formåen i skoleregi. Trivsel og medlemskab af fagforening er derfor ikke statistisk signifikant. Trods glæden ved det faglige, oplever 63 % af respondenterne, at det bedste ved at gå i skole er deres venner, hvilket ikke er overraskende, da venskabsrelationer er betydningsfulde i Center for Ungdomsforskning for HK Danmark 12

13 ungdomslivet. Fordelt på køn viser der sig en signifikant tendens til, at piger i højere grad end drenge går op i og høster anerkendelse for det faglige element. Pigerne laver typisk flere lektier end drengene, deltager mere i timerne og afleverer deres ting til tiden (Olsen 2004, Brinkkjær 2000, Kofod og Nielsen 2005). Pige Dreng Jeg laver altid mine lektier Jeg kan godt lide undervisningen Jeg får tit ros af lærerne Jeg er tilfreds med min egen faglige indsats Jeg tænker ofte på, hvad jeg skal, når jeg er færdig med denne her uddannelse Mit studieforløb er ikke særligt vigtigt for min fremtid Det bedste ved at gå i skole er mine venner Figur 3. Hvor enig er du i følgende udsagn om dit skoleliv? (sæt ét kryds pr. udsagn) De unge med anden etnisk baggrund end dansk adskiller sig ikke væsentligt fra de unge, som har en etnisk dansk baggrund. Dog er der to signifikante udsagn omkring disse unges skoleoplevelse. 24 % af de unge med anden etnisk baggrund end dansk oplever, at det er svært at følge med i timerne. Det tilsvarende tal for de unge med dansk etnisk baggrund er 18 %. Dette er dog ikke overraskende, da flere undersøgelser fastslår, at unge med anden etnisk baggrund har vanskeligere ved at begå sig i skolesammenhæng end dansk-etniske unge (PISA 2003). En anden signifikant forskel på de to grupper af unges skoleoplevelser er, at 65 % af de dansk-etniske unge oplever, at det bedste ved at gå i skole er deres venner. Her er en mindre gruppe af de unge med anden etnisk baggrund end dansk enige i udsagnet, og 51 % erklærer sig enige. Det vil sige, at halvdelen af de unge med en anden etnisk baggrund end dansk Center for Ungdomsforskning for HK Danmark 13

14 synes, at deres venner er det vigtigste ved deres skoleliv. I forhold til den anden halvdel af disse unge, skal forklaringen nok ikke findes i, at disse unge ikke prioriterer venskabsrelationer så højt som dansk-etniske unge, men nok nærmere i de unges skolefokuserethed og målrettethed i uddannelsessystemet. For denne halvdel af de etniske unge kommer lektier, opgaver og skole før deres venner. Det handler om at få gode karakterer og at sikre sin fremtid ved at komme ind på gode, anerkendte videregående uddannelser (Wagner-Sørensen og Madsen 2006). 30,0% 25,0% 20,0% 15,0% 27% 10,0% 14% 14% 5,0% 9% 8% 10% 5% 0,0% 1% 2% 0% 3% 2% 1% 3% Penge At have en god uddannelse Naturoplevelser og fritidsliv Idræt og sport Politik, foreningsliv, frivilligt arbejde At have sin egen familie (stifte familie) Kulturelle tilbud (kunst, film, musik) Venner Helbred Kæreste Rejse rundt og opleve verden 1% Forældre, søskende, slægtninge Status og respekt Feste og gå i byen Interessant arbejde Figur 4: Hvad er mest vigtigt i dit liv lige nu? (du må sætte ét kryds) Til spørgsmålet hvad er mest vigtigt i dit liv lige nu? måtte respondenterne sætte ét enkelt kryds. De tre mest prioriterede livsværdier var: 1. At have en god uddannelse 2. Venner 3. Forældre, søskende og slægtninge Center for Ungdomsforskning for HK Danmark 14

15 I et andet spørgsmål beder vi de unge tage stilling til de værdier, de tillægger mindst betydning for deres ungdomsliv. Her er de tre mindst vigtige værdier: 1. At have sin egen familie (at stifte familie) 2. Feste og gå i byen 3. Politik, foreningsliv og frivilligt arbejde Det er ikke overraskende, at de unge, der befinder sig i uddannelsesfeltet, oplever uddannelse som det væsentligste. De er vant til at være genstand for uddannelsesdebatten i medierne og til at blive spurgt om planerne for deres videre fremtid, netop fordi de står overfor at skulle vælge, hvad de skal efter endt ungdomsuddannelse. Ligeledes er det en del af ungdomslivet, at venskabsrelationer får en stadig større betydning (se for eksempel Kofod og Nielsen 2005). Derimod er det overraskende, at de unge vælger at feste og gå i byen som det næstmindst betydningsfulde i deres liv. Således har 16 % af de unge valgt at sætte deres eneste kryds ved dette udsagn. En fjerdedel af disse unge har dog været fulde en til flere gange i løbet af de sidste to uger, og 44 % fester og drikker alkohol af og til, men har blot ikke været i byen inden for de seneste to uger. Det er således ikke, fordi de unge ikke går til fester, at de har vurderet det som mindst vigtigt i deres liv lige nu. Men der kan findes forskellige forklaringer på deres lave prioritering af fest og alkohol. Et bud er, at de unge prioriterer deres sparsomme tid, da deres skoleprogram er krævende og ikke levner meget plads til sjov og ballade. Når de unge har fri i weekenden, prioriterer de at være friske, passe deres fritidsjob, være sammen med deres familie etc., og fester derfor ikke igennem, så søndagen skal tilbringes på sofaen. En anden mulighed er, at der er forskel på de unges oplevelse af sig selv og så deres praksis. De unge kan således have sat kryds ved et mere ideelt billede af dem selv, end tilfældet er i virkeligheden, hvor det at feste og gå i byen måske betyder mere, end de ønsker at indrømme. I et samfund, der tillægger uddannelse afgørende betydning for et godt liv, kan det være vanskeligt at stå ved, at fester betyder mere end netop uddannelse eller familie. Selvom det reelt er tilfældet, er det en utrolig vanskelig selverkendelse, som de fleste skubber ud af deres identitet. Det tredje mindst betydningsfulde i de unges liv er politik, foreningsliv og frivilligt arbejde. Trods den lave prioritering i ungdomslivet, ser vi i afsnittet om fagforeningstilknytning, at de unge har overvejet deres medlemskab og reflekteret over, hvad fagforeningen bidrager med, og den lave prioritering af politik og foreningsliv kan ses som et udryk for, at de unge ikke Center for Ungdomsforskning for HK Danmark 15

16 aktivt deltager i det, men blot passivt tager stilling. Dertil kommer, at de unge måske entydigt forbinder foreningsliv med for eksempel idrætsklubber, og ikke fagforeninger, selvom begge har deres rødder i og afspejler en særlig demokratisk tradition, der dog kan opleves som væsensforskellige i de unges forståelse. Fritidsjob En anden ting der fylder i de unges liv er fritidsjob. To tredjedele af de unge arbejder efter skole. En tredjedel af dem arbejder mellem 6 og 10 timer om ugen. I denne gruppe arbejder lidt flere drenge end piger. 16 % af de unge arbejder mellem 11 og 15 timer om ugen. Og 15 % af drengene og 9 % af pigerne arbejder mere end 15 timer om ugen. 30,0% 1. Hvad er dit køn? (sæt ét kryds) Pige Dreng Percent 20,0% 31% 28% 28% 27% 10,0% 16% 14% 16% 16% 15% 9% 0,0% Jeg har ikke et fritidsjob 1-5 timer 6-10 timer timer Mere end 15 timer Figur 5. Hvis du har et fritidsjob, hvor mange timer arbejder du? (sæt ét kryds) 28 % af de unge, har ikke et fritidsjob. Sammenlignes denne gruppe med gruppen af unge med fritidsjob, viser der sig en lille men dog yderst interessant forskel på de to grupper. Flere af de unge, som er på arbejdsmarkedet, er nemlig ligeledes tilknyttet en fagforening. 79 % af de unge med fritidsjob har meldt sig ind i en fagforening mod 72 % af de unge, der ikke har et job. Samtidig er der flere af de unge, der ikke har fritidsjob, der ikke er klar over, hvorvidt de er medlemmer eller ej. En anden interessant forskel er, at både den gruppe, der er i tvivl om, hvorvidt de er tilknyttet en fagforening eller ej, og den gruppe, der har fravalgt medlemskab, Center for Ungdomsforskning for HK Danmark 16

17 arbejder færre timer end dem, der er medlem af en fagforening. Og der er ligeledes en større andel i denne gruppe, der slet ikke har et fritidsjob, sammenlignet med gruppen af medlemmer. 80,0% Fritidsjob Har ikke et fritidsjob Har et fritidsjob 60,0% Percent 40,0% 72% 79% 20,0% 17% 13% 11% 8% 0,0% Ja Nej Ved ikke Figur 6. Er du medlem af en fagforening? (sæt ét kryds) Afrunding I de unges oplevelser af deres hverdagsliv viser der sig en gruppe af unge, der generelt er tilfredse med deres skoleliv. Forholdet til forældrene spiller dog en væsentlig rolle for de unges trivsel i skolesystemet, som igen har indflydelse på, hvor godt de unge mener at klare sig fagligt. Ligeledes mener over halvdelen af de unge, at deres venner er det, der er vigtigst ved deres skoleliv. I de unges prioritering af deres livsværdier ligger der netop dels en orientering mod det sociale og fællesskabende i form af venner og familie og dels en navigeren mod det individuelle i form af for eksempel uddannelse. De unge er således ikke entydigt individualistiske eller kollektive. Hvor ældre generationer er tilbøjelige til at tænke det individuelle og så fællesskabet som modstridende poler, blander de unge de to ingredienser i helt nye opskrifter. Hvor sammensætningerne kan virke uforståelige for de ældre generationer, Center for Ungdomsforskning for HK Danmark 17

18 jonglerer de unge uproblematisk med den nye sammenblanding. Vi vil senere vende tilbage og udfolde denne pointe. Blandt de unge, der har et fritidsjob, er fagforeningsmedlemskab mere hyppigt end blandt de unge, der ikke har et arbejde. Ligeledes arbejder medlemmerne flere timer om ugen i deres job end de unge, der ikke er tilknyttet en fagforening. Center for Ungdomsforskning for HK Danmark 18

19 Kapitel 3: De unges erfaringer med - og tilknytning til fagforeninger Dette kapitel centrerer sig om, hvorfor nogle unge vælger at melde sig ind i en fagforening, mens andre unge fravælger medlemskab. Denne problemstilling analyseres og diskuteres med udgangspunkt i, hvilken betydning komponenter som køn, etnicitet, forældrenes medlemskab og uddannelsesbaggrund har for de unges lyst til at melde sig ind i en fagforening. Ligeledes undersøges, hvorvidt skolebesøg af en repræsentant fra HK har indflydelse på, om de unge vælger at tegne et medlemskab. Denne analyse nuanceres med respondenternes kvalitative begrundelser for deres valg og fravalg af medlemskab, og kapitlet diskuterer forskellige grupper af unges oplevelser og forventninger til fagforeningsmedlemskab. Fagforeningstilknytning Af de unge, der deltager i undersøgelsen, er 77 % tilknyttet en fagforening, 14 % er ikke, og 9 % ved ikke, om de er medlemmer af en fagforening eller ej. Sagt med andre ord er der 23 % af respondenterne, der enten bevidst har fravalgt medlemskab eller ikke er klar over, hvorvidt de er medlemmer eller ej. Det er en stor andel, når man tager i betragtning, at det er gratis at blive medlem af en HK, mens man er under uddannelse. I denne gruppe, der enten ikke er medlemmer, eller ikke ved, om de er det, er der 29 %, der ikke synes, fagforeninger gør noget for unge under uddannelse. Tallet er tilsvarende 17 % for de unge, der er medlemmer, hvilket omvendt betyder, at 83 % af de unge medlemmer oplever, at fagforeninger er aktive på ungdomsområdet. Overraskende er der dog meget lille forskel på de to gruppers oplevelse af fagforeningers kerneydelser. 92 % af de unge, der ikke er medlemmer eller er i tvivl om deres medlemskab mener, at fagforeninger kan hjælpe, hvis man bliver behandlet dårligt af ens arbejdsgiver/ elevplads, og at man kan søge hjælp hos en fagforening til at tjekke kontrakt og løn i forbindelse med ansættelse (elev-/læreplads, praktik, job). Tallet er 96 % for de unge, der er medlemmer. Ligeledes er der ikke forskel i de unges holdninger til samfundet, og begge grupper er lige uenige i, at vi får den bedste samfundsudvikling, hvis alle passer sig selv, og enige i, at samfundet har brug for fælles mål. Der er således meget få forskelle mellem gruppen af medlemmer og så gruppen, der ikke er medlemmer eller ikke ved, om de er det, og det er ikke her, forklaringerne skal findes på de to grupper af unges forskellige navigationer i forhold til fagforeningsmedlemskab. Center for Ungdomsforskning for HK Danmark 19

20 Køn og fagforeningstilknytning Som vi var inde på i kapitel 2, har piger og drenge forskellige oplevelser af deres skoleliv. Vi så, hvordan pigerne laver flere lektier, deltager mere i timerne og afleverer deres ting til tiden. Det er derfor interessant at undersøge, hvorvidt denne forskel på køn i uddannelsessystemet ligeledes slår igennem, når de unge skal forholde sig til fagforeningstilknytning. Fordelt på køn er der flere piger, der er medlemmer af en fagforening end drenge. 80 % af pigerne er tilknyttet en fagforening, mens det samme gør sig gældende for 73 % af drengene. Som vi senere skal se, har pigerne ligeledes større tiltro og kendskab til fagforeninger. Der kan være forskellige forklaringer på, hvorfor pigerne i højere grad end drengene kender til og melder sig ind i en fagforening. En forklaringsmodel kan være, at pigerne er mere bevidste om velfærd, og gennem den offentlige debat om barselsfonde, ulige pension og ligeløn etc. i højere grad end drengene bliver fokuseret på fagforeningens rolle som rygstøtte på et i forvejen ulige arbejdsmarked. En anden mulighed er, at pigerne i højere grad end drengene bliver opdraget til økonomisk uafhængighed og selvstændighed at det er vigtigt, at de kan klare sig selv og derfor bliver særlig opmærksomme på den tryghed, fagforeningerne tilbyder. Modsat er drengene mere risikovillige end pigerne, hvilket ligeledes bliver synligt i spørgsmålene om de forventninger, de har til et senere arbejdsliv, hvor pigerne i højere grad end drengene tillægger det betydning, at uddannelse reelt fører til job. Sidst kan kønsforskellene bunde i, at de job, drengene orienterer sig imod, i højere grad end pigernes er præget af en individuel arbejdskultur, som for eksempel repræsentanter eller selvstændige erhvervsdrivende, og at drengene derfor ikke identificerer sig med medlemskab af en fagforening. Dette har dog ikke været undersøgelsens fokus. Center for Ungdomsforskning for HK Danmark 20

21 80,0% 1. Hvad er dit køn? (sæt ét kryds) Pige Dreng 60,0% Percent 40,0% 80% 73% 20,0% 18% 12% 8% 9% 0,0% Ja Nej Ved ikke Figur 7. Er du medlem af en fagforening? (sæt ét kryds) Der er forskel på kønsandelen af fagforeningstilknyttede, og hvorvidt de unge går på HG eller HHX. Der er større kønsforskel på HG, hvor 78 % af pigerne er tilknyttet en fagforening, mens kun 67 % af drengene har tegnet et medlemskab. Flere HHX-drenge har dog meldt sig ind, og her er andelen 75 % mod 81 % piger. Da der deltager langt flere HHX-elever i undersøgelsen end HG ere, bliver kønsandelen dog samlet mere jævn, da HHX erne udligner forskellen på HG. Forældres, venners og andet families indflydelse på medlemskab Forældrenes uddannelsesbaggrund har ikke signifikant indflydelse på de unges medlemskab. Som det fremgår af figur 8, er der overraskende heller ikke nogen sammenhæng mellem forældrenes fagforeningstilknytning og så de unges tilknytningsstrategi. Derimod er der signifikant sammenhæng mellem de unges tilknytningsstrategi og vennernes. 86 % af de unge, der har venner, der er tilknyttet en fagforening, er således selv tilknyttet. Tallet er tilsvarende 57 % for dem, der ikke har venner med fagforeningsmedlemskab. Center for Ungdomsforskning for HK Danmark 21

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 Gennemført af Gymnasieskolernes Lærerforening i samarbejde med de faglige foreninger. Undersøgelsen af de faglige foreningers kommunikation

Læs mere

Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne

Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne Sjette netværksmøde i: Sammen om de unge implementering af ungepakken Onsdag d. 26. oktober 2011 Munkebjerg Hotel, Vejle Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne Jens Christian

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

Unge og rusmidler. At balancere mellem fællesskab og mistrivsel. Jens Christian Nielsen jcn@dpu.dk Center for Ungdomsforskning www.cefu.

Unge og rusmidler. At balancere mellem fællesskab og mistrivsel. Jens Christian Nielsen jcn@dpu.dk Center for Ungdomsforskning www.cefu. Unge og rusmidler At balancere mellem fællesskab og mistrivsel Jens Christian Nielsen jcn@dpu.dk Center for Ungdomsforskning www.cefu.dk Intet ungdomsliv uden rusmidler Umuligt at gennemleve teenageårene

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Unge, der går på en erhvervsskole eller produktionsskole, er oftere blevet mobbet i folkeskolen end unge, der vælger gymnasiet. Det viser en ny

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering Konference 19. maj 2009 Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering ARRANGERET AF CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Læs mere

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Aktiv i IDA En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Ingeniørforeningen 2012 Aktiv i IDA 2 Hovedresultater Formålet med undersøgelsen er at få viden, der kan styrke arbejdet med at fastholde nuværende

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Seksualiserede medier

Seksualiserede medier Seksualiserede medier Generelt set giver besvarelserne i undersøgelsen udtryk for en meget homogen gruppe af unge på tværs af alder, geografi og uddannelsestype. Der er ingen af de nævnte faktorer, som

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv 6 Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 87 1. Indledning Dette kapitel belyser udbredelsen af selvmordstanker og selvmordsforsøg

Læs mere

Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen!

Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! En ny undersøgelse fra Børnerådet viser, at eleverne i udskolingen vil have mere aktivitet og variation i undervisningen. Et stort flertal

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Bettina Carlsen April 2011

Bettina Carlsen April 2011 Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes

Læs mere

Ung i dag ung i Gentofte

Ung i dag ung i Gentofte Ung i dag ung i Gentofte Profil af unges trivsel i Gentofte kommune Netværkskonference på Center for Ungdomsforskning 30. marts 2016 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1 Hovedspørgsmål Mit liv: Hvordan er

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole.

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Hovedresultater: Mere end to ud af fem danskere benytter distancearbejde i deres nuværende job Blandt danskere der distancearbejder gælder det, at næsten hver

Læs mere

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo

Læs mere

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning 1Unge sportudøveres prioritering og planlægning UNGE SPORTUDØVERES PRIORITERING OG PLANLÆGNING Oldengaard.dk har foretaget en spørgeskemaundersøgelse over nettet for at afdække unge sportudøveres prioriteringer

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse Om dig 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvad er din højeste fuldførte uddannelse? a. Folkeskole 9. eller 10. klasse b. EFG/HG/Teknisk

Læs mere

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Dette notat præsenterer de første resultater fra en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt elever på fire forskellige af erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Resultater af succes-undersøgelsen via Internettet

Resultater af succes-undersøgelsen via Internettet Resultater af succes-undersøgelsen via Internettet Hvem har svaret Profil af de 1801 respondenter som har svaret på succes -skemaet via internettet. Køn Alder Mand Kvinde 13-20 20-29 30-39 40-49 50-59

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Evaluering af uddannelsesindsatsen

Evaluering af uddannelsesindsatsen Evaluering af uddannelsesindsatsen Merete Watt Boolsen Merete Watt Boolsen 1 Hvordan er det foregået? og Hvad peger evalueringen på i dag? Merete Watt Boolsen 2 HVIS jeg var minister, så ville jeg helst

Læs mere

Social kapital og Uddannelse. v/rådgivende Sociologer

Social kapital og Uddannelse. v/rådgivende Sociologer Social kapital og Uddannelse v/rådgivende Sociologer Ungdommen nu til dags Ungdommen nu om dage elsker luksus. De opfører sig dårligt og foragter autoriteter. De viser ingen respekt for ældre mennesker

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) 8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

1.1 Den unge arbejder

1.1 Den unge arbejder 1.1 Den unge arbejder Jeg bruger det nok ikke så meget. Bøger har aldrig rigtig interesseret mig Ung kvindelig arbejder, ikke- bruger De unge arbejdere er defineret ved at være mellem 20 og 29 år og ved

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Familieliv En undersøgelse blandt 8. klasses elever i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet juni 2015

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Flere venner - mere tid alene

Flere venner - mere tid alene Foreningsledelse > Artikler > Flere venner - mere tid alene Flere venner - mere tid alene Venner, skole, idræt og fritidsjob er blot nogle af de brikker, der skal pusles sammen for at passe ind i unges

Læs mere

Ungdomskultur. Hvordan skal vi forstå de unges uddannelsesadfærd? v/louise Rønnov

Ungdomskultur. Hvordan skal vi forstå de unges uddannelsesadfærd? v/louise Rønnov Ungdomskultur Hvordan skal vi forstå de unges uddannelsesadfærd? v/louise Rønnov Ungdommen nu til dags Ungdommen nu om dage elsker luksus. De opfører sig dårligt og foragter autoriteter. De viser ingen

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Børnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

Børnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL Børnepanelrapport nr. 1: 2012 Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Kære læser Hvad er et godt liv for børn i Danmark? Det vil vi rigtig gerne vide i Børnerådet. For hvis vi ved det, kan

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

"I Danmark er jeg født"

I Danmark er jeg født "I Danmark er jeg født" Myten om den fejlslagne integration Medlemskonference Foreningen Center for Ungdomsforskning d. 1. november 2010 Festsalen Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Med denne konference

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre 35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.

Læs mere

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk Min Historie Denne bog tilhører Hvem er jeg? Din identitet har at gøre med den måde, du opfatter dig selv på hvem du selv synes, du er. Den er de kendetegn, der afgrænser netop dig fra alle andre. Du kan

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte.

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte. Selvevaluering 2013 Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5 Vesterdal Efterskole bygger på det grundtvigske skolesyn om at oplyse, vække og engagere. Det sker

Læs mere

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 19.00 19.45 Oplæg g ved Charlie Lywood. 19.45 20.25 Gruppearbejde klassevis. 20.25 21.00 Opsamling i plenum. ldremøde.

Læs mere

GENERATION MÅLRETTET?

GENERATION MÅLRETTET? GENERATION MÅLRETTET? Om unges integration - eller mangel på samme - i uddannelse og arbejde KONFERENCE DEN 8. NOVEMBER 2011 GENERATION MÅLRETTET? Om unges integration - eller mangel på samme - i uddannelse

Læs mere

Undervisningsmiljøundersøgelse:

Undervisningsmiljøundersøgelse: Undervisningsmiljøundersøgelse: Undervisningsmiljøundersøgelsen er foretaget i efteråret 2006 og omfatter afdelingen i Ølstykke, Smørum og Stenløse I alt har 147 elever i Egedal Ungdomsskole deltaget i

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne?

1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne? Studieoplæg for forkyndere (1) Læs kapitel 2-4 (side 9-26) i rapporten 1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne? 2. Drøft i hvor høj grad, I deler de forudsætninger

Læs mere

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER DS - NYBORG STRAND - 1. OKTOBER 2013 DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) ER DE UNGE FOR KRÆVENDE? Min

Læs mere

En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere

En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere De grønne pigespejdere har i 2006-2007 lavet en større undersøgelse blandt de 13-16-årige grønne pigespejdere. Undersøgelsen blev udført af Karen Lauridsen,

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Den usynlige klassekammerat

Den usynlige klassekammerat Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:

Læs mere

Evaluering af dagtilbudssocialrådgiverfunktionen

Evaluering af dagtilbudssocialrådgiverfunktionen Evaluering af dagtilbudssocialrådgiverfunktionen 1. Aktviteter... 3 1.1 Overordnet aktivitet... 3 1.2 Familierådgivningsforløb... 3 1.3 Konsultationer/faglig sparring... 6 2. Tilfredshed... 7 2.1 Tilfredshed

Læs mere

Interviewguide lærere med erfaring

Interviewguide lærere med erfaring Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Krisen, de unge og arbejdsmarkedet

Krisen, de unge og arbejdsmarkedet Krisen, de unge og arbejdsmarkedet Medlemskonference Foreningen Center for Ungdomsforskning d. 17. november 2009 Festsalen Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Ungdomsarbejdsløshed er igen i stærk stigning

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om VILDE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge ER LIVET FOR VILDT? ER DU EN PIGE MELLEM 13-15 ÅR? Kan du kende noget af dette fra dig selv: Du kommer ofte op at skændes med

Læs mere

3. Profil af studerende under åben uddannelse

3. Profil af studerende under åben uddannelse 3. Profil af studerende under åben uddannelse I det følgende afsnit beskriver vi de studerende under åben uddannelse på baggrund af deres tilknytning til arbejdsmarkedet, deres arbejdsområder og deres

Læs mere

Kommunikation og borgerdialog i Rudersdal Kommune. Undersøgelse udført for Borgerdialogudvalget, april 2015

Kommunikation og borgerdialog i Rudersdal Kommune. Undersøgelse udført for Borgerdialogudvalget, april 2015 Kommunikation og borgerdialog i Rudersdal Kommune Undersøgelse udført for Borgerdialogudvalget, april 2015 Undersøgelsens karakteristika Formålet med undersøgelsen er overordnet at afdække generelle holdninger

Læs mere

Unges trivsel, mistrivsel og sociale eksklusion En udfordring for både unge og voksne

Unges trivsel, mistrivsel og sociale eksklusion En udfordring for både unge og voksne Unge Misbrug: Netværksdag for ungebehandlere Fredericia Idrætscenter: 15 11 2012 Unges trivsel, mistrivsel og sociale eksklusion En udfordring for både unge og voksne Jens Christian Nielsen jcn@dpu.dk

Læs mere

Unges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde

Unges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde Unges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde Mette Pless og Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning LLD, Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns

Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns Forældrevejledning Dansk Golf Union 02/2014 Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns trivsel,

Læs mere

Målgruppeanalyse Ungeindsats Himmerland D. 08.05.15. Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland

Målgruppeanalyse Ungeindsats Himmerland D. 08.05.15. Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland 1 Indhold 1. Målgruppeanalyse af aktivitets- og uddannelsesparate unge i Himmerland... 3 1.1 - Formål... 3 1.2 - Hvem er målgrupperne?... 3 1.3 - Hvor mange

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den

Læs mere