Jordbearbejdning og efterafgrøder i sukkerroedyrkningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jordbearbejdning og efterafgrøder i sukkerroedyrkningen"

Transkript

1 Rapport Jordbearbejdning og efterafgrøder i sukkerroedyrkningen Otto Nielsen on@nordicbeetresearch.nu Tel: NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) DK: Højbygårdvej 14, DK-496 Holeby SE: Borgeby Slottsväg 11, SE Bjärred Phone:

2 Jordbearbejdning og efterafgrøder i sukkerroedyrkningen Otto Nielsen, on@nordicbeetresearch.nu Konklusioner I dette projekt er der blevet udviklet og afprøvet ny teknik. Den største del af resultaterne kommer fra otte relativt store jordbearbejdningsforsøg (høstår 28-21), hvor der indgik tre hovedfaktorer (efterafgrøder, stubharvning samt dyb jordbearbejdning udover stubharvning). For at anvende konklusionerne fra dette projekt korrekt, er det væsentligt at tage følgende i betragtning: Planterne var gødet med kvælstof (9 kg N/ha mod normalt 1-11 kg N/ha). Dette blev gjort for at synliggøre en eventuel effekt af gul sennep på kvælstoftilgængeligheden Der blev kun anvendt én overkørsel med såbedsharve (pløjet jord blev forud fældet). Dette blev gjort for at synliggøre effekten af forudgående jordbearbejdning samt effekten af gul sennep Som efterafgrøde anvendtes nematodresistent gul sennep og konklusionerne gælder derfor ikke nødvendigvis for andre typer af efterafgrøder Der var ingen eller lav forekomst af roecystenematoder. Gul senneps sanerende effekt overfor roecystenematoder bidrager derfor ikke til det endelige resultat Parceller med efterafgrøde indeholdt varierende mængder af spildkorn og ukrudt. Parceller uden efterafgrøde blev nedvisnet med glyfosat i løbet af september måned og var derfor stor set uden plantevækst. Mængden af gul sennep varierede kraftigt fra forsøg til forsøg (2-2 ton/ha friskvægt og 5-3 planter/m 2. Alle forsøg var anlagt på jorde med et indhold af % ler. Frøafstanden var 17 cm (normal praksis 2-23 cm). Med baggrund i ovenstående forudsætninger kan der konkluderes følgende: 1) Dyrkning af gul sennep i efteråret forud for sukkerroedyrkning havde generelt en negativ effekt på fremspiring, tilvækst og udbytte. Den negative effekt var størst i behandlinger med mindre grad af jordbearbejdning og den negative effekt var størst i starten af vækstsæsonen. 2) Dyrkning af gul sennep havde generelt en lille positiv effekt på sukkerindholdet, amino-n-indholdet, natrium-indholdet og mængden af vedhængende jord. Disse positive effekter skyldes formodentligt en lavere N-tilgængelighed og et lavere planteantal. Den positive effekt var størst i behandlinger med mindre grad af jordbearbejdning. 3) Stubharvning i 15-2 cm dybde havde tydelig positiv effekt i behandlinger, hvor der ikke efterfølgende blev udført dyb jordbearbejdning (typisk 5-1 % NBR Nordic Beet Research Page 2 of 22

3 merudbytte). Effekten var også tydelig ved strip tillage (merudbytte i størrelsesordenen 5 %). I behandlinger med pløjning samt ved dyrkning på volde var der ingen effekt af stubharvning. 4) Sen pløjning (ultimo november) gav samme udbytte som tidlig pløjning (medio september), når der ikke samtidig blev anvendt gul sennep. Anvendelse af gul sennep medførte et udbyttetab ved sen pløjning i forhold til tidlig pløjning på gennemsnitligt 3 %. Udbyttetabet kan relateres til dårlig fremspiring og reduceret tilvækst i starten af sæsonen. Sen pløjning gav et lavere indhold af amino-n og natrium i størrelsesordenen 1 % i forhold til tidlig pløjning. 5) For Strip tillage-teknikken er der følgende konklusioner: a) Etablering af plantefrie striber i en voksende efterafgrøde var muligt uden at skade efterafgrøden. Etableringen af de plantefrie striber fungerede bedst med to overkørsler (ultimo august + medio september) b) Der var ingen forskel på sukkerudbyttet ved test af forskellige tandkombinationer og det vurderes, at det væsentligste formål med efterårsbearbejdningen er at efterlade jorden løs, fri for planterester og samlet i en lille vold. Den dybe bearbejdning kan eventuelt udføres i form af en stubbearbejdning, hvorefter opfølgende strip tillage kan fokusere på overjorden c) Det vurderes at klassisk amerikansk strip tillage udstyr (én tand placeret mellem to tallerkner) kan give samme resultat som det udstyr, der blev anvendt i projektet, såfremt planterne forud er blevet fjernet i striberne d) Dyrkningssikker anvendelse af strip tillage kræver specialudviklet såbedsharve, som kun bearbejder jorden i striberne e) Kraftige stængler af gul sennep kan i løbet af vinteren knække ned og ligge på tværs af de kommende roerækker og derved skabe komplikationer ved såbedstilberedningen og såningen f) På meget stive lerjorde må det forventes, at strip tillage teknikken ikke i tilstrækkelig grad bearbejder jorden og dermed giver udbyttetab sammenlignet med traditionel efterårspløjning g) Sukkerroer dyrket med strip tillage teknik havde langsommere fremspiring og lavere tilvækst frem til midt på vækstsæsonen end pløjede behandlinger, (typisk 1 %), men sukkerudbyttet var på samme niveau (typisk +/- 5 %) afhængig af om der forud stubharves eller ej h) Indholdet af natrium og kalium i roerne ved høst var i størrelsesordenen 5-2 % højere ved strip tillage teknikken end ved sen pløjning i) Den relativt dårlige fremspiring og tilvækst ved strip tillage teknik sammenlignet med sen pløjning kan formodentligt reduceres gennem forbedret såbedstilberedning eller ved længere tids tilførsel af organisk materiale j) Anvendelse af teknikken kræver et præcist styresystem, f.eks, GPS, da positionen af efterårsstriberne skal bestemmes præcist, når der igen bearbejdes i de samme striber i det følgende forår 6) For dyrkning af sukkerroer på volde er der følgende konklusioner: NBR Nordic Beet Research Page 3 of 22

4 Formål a) Det var nødvendigt at pløje før anlæg af volde for at begrænse vækst af spildkorn og ukrudt på voldene b) Sukkerudbyttet ved dyrkning på volde var på samme niveau som ved sen pløjning (typisk +/- 5 %). Jordvedhænget var 5-1 % lavere, mens natriumindholdet var op til 15 % højere c) Anvendelse af teknikken kræver redskabsstyring af såbedsharve og såmaskine, da redskaberne ellers er vanskelige at holde i rette position på volden d) Efterafgrøden kan udvikle sig meget kraftigt mellem voldene og dermed eventuelt knække ned i løbet af vinteren og være til gene ved såbedstilberedningen og såningen e) Da dyrkning på volde er mere arbejds- og energikrævende end pløjning, men ikke gav højere sukkerudbytte, er teknikken ikke umiddelbart relevant at inddrage i sukkerroedyrkningen Projektets formål er at undersøge effekten af efterafgrøder og stubharvning i kombination med forskellige former for dyb bearbejdning. Herunder udvikles og testes to nye dyrkningskoncepter ( strip tillage og dyrkning på volde ). Metode Anlæg af forsøg I projektet indgår 9 hovedforsøg (3 forsøg/år med afslutning i 28, 29 og 21). Ét forsøg indgår ikke i afrapporteringen, da dele af forsøget måtte kasseres som følge af dårlig etablering samt en kraftig og generende bestand af padderokke. Dernæst indgik to supplerende forsøg med strip tillage (1 forsøg/år med afslutning i 29 og 21), hvor forskellige tandkombinationer blev sammenlignet. Alle hovedforsøg blev startet op umiddelbart efter høst af den forudgående kornafgrøde. Forsøgene blev anlagt ved at stubbearbejde i henholdsvis 3 cm ( øverlig stubbearbejdning (rotorsæt)) og 15-2 cm ( dyb stubbearbejdning (stubharve)) dybde. Samtidig blev der sået efterafgrøde (gul sennep ( 2 kg frø/ha)) i halvdelen af arealet, hvorved fire kombinationer af stubharvning og efterafgrøde opstod (figur 1). Dernæst blev arealet opdelt i fem dele på tværs af stubharvningen og disse arealer blev anvendt til følgende fem Figur 1. Forsøgsdesign anvendt i hovedforsøgene. Behandlinger i vandret retning havde en bredde på 12 m og behandlingerne i lodret retning havde en bredde på 6 m. NBR Nordic Beet Research Page 4 of 22

5 typer af bearbejdning: Ingen dyb bearbejdning, tidlig pløjning (medio september), sen pløjning (ultimo november ), strip tillage (tidligere kaldet partiel bearbejdning) samt dyrkning på volde. Ved strip tillage teknikken bearbejdes jorden kun i de Tabel 1. Anlæg og pasning af hovedforsøgene. Ukrudt og bladsvampe blev bekæmpet med kemisk bekæmpelse efter behov med marksprøjte. Derudover blev overvintrende ukrudt og gul sennep bekæmpet med glyfosat i det tidlige forår. Kemisk bekæmpelse blev udført af forsøgsvært eller forsøgspersonale og var ens for alle behandlinger. ANLÆG AF FORSØG Øverlig stubharvning og efterafgrødeetablering Dyb stubharvning og efterafgrødeetablering Ingen dyb bearbejdning Rotorharve-såsæt. Harvedybde 3 cm. Efterafgrødessåning med såmaskine (Nordsten 27 / Kverneland-Accord 28-29) 9./14. aug. 28 Vingeskærsstubharve (Præstbro). Harvedybde 15-2 cm. Gul sennep udspredt med HE-VA multiseeder foran efterharve (strigletænder). 9./22 1. aug /7./11. aug /7./11. aug aug aug. 29 Ingen jordbearbejdning udover stubharvning og såbedstilberedning Tidlig pløjning Sen pløjning Strip tillage Gødning 3 cm dybde 15-2 cm dybde Dyb bearbejdning Kamopsætning og såning af sennep 3 NP PK Såbedstilberedning (én overkørsel) Såning 1 kg P / 5 kg K Projektharve (figur 2) med 4 Germinator-harvetænder. I pløjet jord blev der anvendt frontmonteret tromle/planke (Cross Kill, Väderstad) og på volde anvendtes tromle (Cross Kill) 881: 13. nov. 876: 3. okt. 886: 1. nov. Høst 883: 14. okt. 877: 21. okt. 887: 27. okt. 878: 16. okt. 888: 8. nov. 1 Forsøg 881 (28) blev stubharvet to gange øverligt først for at fremskynde aftørring af jorden. 2 Harvning kun i kommende roerækker (øvrige knive afmonteret). 4-furet vendeplov (Kverneland). Pløjedybde ca. 25 cm 27. sept /17. sept /17. sept furet vendeplov (Kverneland). Pløjedybde ca. 25 cm 27. nov /26./28. nov /25. nov. 29 Kamharve uden kamformer 27. sept aug. 28 ALCS-harve fra NETE projekt Projektharve med to tænder uden tallerkner (figur 2) 3 Gul sennep etableret tidligere i forbindelse med stubharvning blev harvet/pløjet ned. 31. aug. 28 Projektharve med to tænder samt tallerkner (figur 2) 12. okt sept sept. 28 Harvning 15 cm dybde Kamharve med kamformer og HE-VA multiseeder sept /16. aug /14. aug. 29 Pløjning med 4-furet vendeplov 9./22. aug /16. aug /14. aug. 29 Tandfræser 2. Pløjet jord blev forud fældet med Germinator harve Slæbeskær Projektharve (figur 2) med én tand Pløjning med 4-furet vendeplov efterfulgt af kamharve med kamformer og HE-VA multiseeder Flydende gødning placeret ved såning (Flex-gødning) 9 kg N / 5 kg P Bredspredt fast gødning før såbedstilberedning 2./21. april 29 5./6. april /16. april 29 Kleine Unicorn med skiveskær 21./22. april 29 7./11. april /16. april rækket forsøgsoptager med kitskær NBR Nordic Beet Research Page 5 of 22

6 Tabel 2. Resultat af jordanalyse for hovedforsøgene. Prøverne blev taget i -3 cm dybde og analyseret af Grønt Center, Holeby. År Forsøg Rt Pt Kt Mgt Bt JBnr Ler Silt Finsand Grovsand Humus , 4,3 14, 6,9,6 7 18,2 22,8 36,9 2,5 1, ,1 3,4 13,4 6,4 16, 7 23, 2,2 35,4 17,5 3, ,1 7,8 15,6 6,8 8, 7 22,2 14,8 32,3 29,2 1, ,1 3,3 8,2 6,5 11, 7 22,4 14, 31,4 29,7 2, ,9 3,4 8,6 2,7 4, 7 2,8 15, 35,5 27,3 1, ,8 3,6 13, 8, 7 25,8 17,4 36,2 18,5 2, ,1 1,9 7,6 4,4 1, 7 21,8 15,4 34,7 25,8 2, ,4 3,5 8, 5,6 7, 7 19, 17, 38,8 23,4 1,8 kommende afgrøderækker samtidig med at en eventuel efterafgrøde kan vokse videre imellem de efterårsbehandlede striber. Detaljerne omkring de enkelte dyrkningsteknikker er givet i tabel 1. I de supplerende forsøg anvendtes øverlig stubbearbejdning samt gul sennep i hele forsøgsarealet. Forskellen mellem behandlingerne bestod således kun af forskellige tandkombinationer på det special-konstruerede strip tillage redskab. Alle forsøg er udført i fire gentagelser (forsøgsblokke). Der blev anlagt dobbelt antal parceller. En parcel bestod af seks rækker på ni meter, hvoraf de to midterste blev høstet med forsøgsoptager. Halvdelen af parcellerne henstod urørt frem til høst, mens den anden halvdel blev anvendt til jordfysiske målinger, tilvækstmålinger samt undersøgelser af roelegemet (højde over jorden samt forgreninger). Dyrkningsforhold og bestand af efterafgrøde Forsøgene blev anlagt på jord med % ler og et humusindhold på 1,4-3,9 % (tabel 2). Forsøg 883, 877 og 887 blev anlagt på marker, som periodevis har været dyrket uden pløjning. De øvrige forsøg blev anlagt på marker, som i en lang årrække er blevet efterårspløjet. Etablering af efterafgrøder var tilfredsstillende i forsøg 883, 876, 877 og 878, mens der i forsøg 881 var problemer som følge af megen nedbør. I forsøg 886, 887 og 888 var planteantallet meget lavt som følge af meget tørre forhold, som bevirkede, at frøene ikke ville spire (tabel 3). Observationer og målinger Bestand af gul sennep. Antallet af planter samt deres frisk- og tørvægt blev kvantificeret omkring 1. december. Der skelnes mellem fuld bestand, som anvendtes ved ingen dyb bearbejdning, tidlig pløjning og sen pløjning mens der var tale om to typer af stribet bestand ved henholdsvis strip tillage og dyrkning på volde. Der blev udtaget planter fra 4-6 felter á,25 m 2 per forsøgsblok for hver af de tre typer af efterafgrødedyrkning (fuld bestand og 2 x stribet bestand). Endvidere blev mængden af kvælstof (total-n) kvantificeret (Kjeldahl analyse, Grønt Center). Fremspiring og tilvækst. I forsøgene fulgtes fremspiring og tilvækst i form af plantetællinger (2-3 tællinger pr. forsøg), bedømmelse af rækkelukning (2 bedømmelser NBR Nordic Beet Research Page 6 of 22

7 på baggrund af fotos, som kan rekvireres hos NBR) samt opgravning og vejning af rod og top omkring 1. juli Vejning og analyse af høstprøver er gennemført som lønarbejde hos Maribo Seed. NBR har beregnet udbytte og kvalitet. Såbedskvalitet. For at beskrive såbedets kvalitet blev der i udvalgte behandlinger indsamlet én spiseskefuld jord fra syv positioner/parcel. Jorden blev indsamlet i planterækken og dernæst lufttørret og sigtet for at bestemme aggregatstørrelsesfordelingen samt den geometriske middelværdi. Der blev anvendt sigter med maskestørrelse på.25,.5, 1, 2, 4, 8, 16 mm. Udstyret til sigtning var venligst udlånt af Københavns Universitet. Jordstruktur cm. For at beskrive jorden i de øverste cm anvendtes penetrometermålinger. Målingerne blev taget i forårsmånederne i udvalgte behandlinger. Udstyret til penetrometermålinger var venligst udlånt af Københavns Universitet. Tabel 3. I forsøgene kvantificeres bestand, biomasse (top) og kvælstofoptag for efterafgrøder. Endvidere blev forekomst af spildkorn og ukrudt kvantificeret (bekæmpet kemisk i behandlinger uden efterafgrøde). Der foreligger endvidere tørstofprocenter. Fuld bestand repræsenterer tidlig og sen pløjning samt ingen dyb bearbejdning. GUL SENNEP Planter / kvm Friskvægt (t/ha) N i top (kg/ha) Spildkorn / ukrudt (t/ha) Bestand Fuld Strip tillage Fuld Strip tillage Fuld Strip tillage Fuld Strip tillage Stubharvning cm cm cm cm cm cm cm 4,4 12,9 8,4 11,9 7,3 6,6 7, 7, cm 6,6 17,6 6,9 12,5 5,9 9,3 5,4 9,1 3 cm 2, 4,7 7,7 15,3 6,3 7,5 6,7 7, cm 2,1 4,5 8,6 13,1 6,8 7,2 6,1 8,6 3 cm 11,4 22,3 7,5 7,6 13,1 13, cm 3,4 12,5 1,5 19,6 6,2 7,4 1,3 11,8 3 cm cm cm cm cm cm cm 2,2,35 1,7 3,8,1,1,4, cm 1,3,3 2,2 4,9,,1 1,1,7 3 cm,4,8,8 3,4,1,1,2, cm,3,,8 2,8,1,1,5,2 3 cm,3,2,,1,, 15-2 cm,9,2,4,6,,,5,4 NBR Nordic Beet Research Page 7 of 22

8 Endvidere blev der opgravet cirka 15 planter/parcel i udvalgte behandlinger ved vækstsæsonens afslutning. Forud for opgravningen blev roelegemet mærket i jordoverfladen med et skarpt redskab og efter vask af roerne blev mærkets placering fra toppen af roelegemet målt (højde af roelegeme over jorden) og relateret til roelegemets vægt (roelegemer på,4-1,6 kg blev anvendt). På grundlag af disse data beregnes højden over jorden for et roelegeme på 1 kg. Denne undersøgelse bygger på en viden om, at højden af roelegemet over jorden er relateret til jordens tæthed. Roelegemerne blev endvidere kvantificeret med hensyn til forgreninger på en skala fra 1-9, hvor karakteren 9 gives til et roelegeme uden forgreninger. Afsluttende blev alle roer fotograferet parcelvis (fotos kan rekvireres hos NBR) med henblik på eventuelt senere analyse af form m.m.. Jordstruktur under 25 cm. I projektet er der endvidere i begrænset omfang lavet infiltrationsmålinger med henblik på at få en forståelse af jordstrukturen under 25 cm dybde. Disse blev imidlertid opgivet, da det ikke var muligt at opnå reproducerbare resultater. Formålet med målingerne var at undersøge om forskellig jordbearbejdning samt dyrkning af gul sennep påvirkede infiltrationen og dermed planterøddernes mulighed for vækst. Jordtemperatur og jordfugtighed. I forsøg 881 og 876 blev der i vinteren og det tidlige forår opsat udstyr til måling af jordtemperatur og jordfugtighed i udvalgte behandlinger for at undersøge, hvordan jordbearbejdning og efterafgrøder påvirker jordens opvarmning og tørring. Jordens indhold af plantetilgængeligt kvælstof. I projektet indgik målinger af kvælstof i jorden i udvalgte forsøg (883, 877, 887). Dette arbejde blev udført af Aarhus Universitet Årslev. Der toges jordprøver til 1-2 meters dybde og måltes indhold af uorganisk kvælstof i,25-.5 meters intervaller ved etablering af gul sennep i efteråret, ved tidlig og sen pløjning samt i det tidlige forår før såning af roer. Statistisk analyse. Forsøgene er blevet analyseret ved hjælp af variansanalyse. I hovedforsøget er der taget hensyn til, at forsøgsdesignet er et krydset split-plot design. Alle variable antages normalfordelte. Udvikling af ny teknik. Til afprøvning af strip tillage teknik blev der fremstillet seks individuelle metalrammer (rækkemoduler), hvori der kan monteres forskellige typer af harvetænder ( projektharve, figur 2). Arbejdsdybden reguleres af højdehjul forrest, og hvert rækkemodul kobles til fælles ramme ved hjælp af parallelogrammer. Der blev afprøvet forskellige tandtyper i starten af projektet, men efterfølgende blev der udelukkende anvendt specialfremstillede tænder. Disse er konstrueret af fladjern og kan monteres med forskellige vinger efter ønske. Anvendelse af ny teknik i hovedforsøgene. Til anlæg af volde blev der anvendt det samme udstyr i alle årene. Til udførelse af strip tillage teknik i indtil 2 cm dybde blev der derimod anvendt forskelligt udstyr i de tre år. Til forsøgene i 28 blev ALCS-harve fra NETE-projektet anvendt. Her var tænderne monteret på en stiv ramme, og det var ikke muligt at holde al jord i rækken som følge af manglende dybdestyring af de monterede tallerkner. Til forsøgene i 29 blev projektharven (figur 2) anvendt uden tallerkner til at holde jorden i rækken, og til forsøgene i 21 blev den anvendt med tallerkner. NBR Nordic Beet Research Page 8 of 22

9 Figur 2. Rækkemodul udviklet i projektet. Til venstre ses opbygning, når der udføres strip tillage i indtil 2 cm dybde. Det var først til forsøgene i 21, at de bagerste tallerkner blev anvendt. Til forsøgene i 28 var tænderne monteret på en fast ramme (ALCS-harve fra NETE-projektet). Til højre ses opbygning ved anvendelse som såbedsharve. Redskabet anvendes med sideplader (radrenserprincip, ikke vist) for at beholde jorden i den bearbejdede stribe. Resultater og diskussion Udvikling af strip tillage teknik Formålet med arbejdet med strip tillage teknikken har været at udvikle en teknik, hvormed det er muligt at etablere striber i en voksende efterafgrøde. I disse striber etableres dernæst afgrøden i det følgende forår. I forsøgene var det målet, at kunne bearbejde striberne i en dybde på indtil 2 cm uden at sætte efterafgrøden tilbage i vækst. Dette lykkedes tilfredsstillende, idet biomasseproduktionen og N-optagelsen var på samme niveau ved dyrkning i striber som ved fuld bestand, idet de tiloversblevne planter blot udviklede sig kraftigere (år 29-21, tabel 3). I projektet blev effekten af jordbearbejdningen undersøgt ved blandt andet at måle jordmodstanden. Resultatet af disse målinger viser, at den reelle bearbejdningsdybde ikke i alle tilfælde var 2 cm (figur 3, grønne kurver). For eksempel var jorden markant hårdere under 1 cm dybde i forsøg 878, mens modstanden i de fleste af de øvrige forsøg steg med stigende dybde. Dette er i modsætning til pløjede arealer, hvor modstanden i de fleste forsøg er uafhængig af dybden (figur 3, grå og sorter kurver). Jordmodstanden er meget påvirkelig af vandindholdet, og man skal derfor være påpasselig med at sammenligne på tværs af forsøg. Den markant højere modstand i forsøg 887 og 888 skyldes således, at målingerne blev udført under relativt tørre forhold. Ved projektets start var det hensigten at etablere striberne ved hjælp af én overkørsel. Imidlertid viste det sig vanskeligt både at fjerne efterafgrøden og samtidig bearbejde jorden dybt samt efterlade den med en tilfredsstillende overflade. Specielt var der ofte pletter i marken med ekstra kraftige efterafgrøder eller med tæt forekomst af spildkorn eller ukrudt. Løsningen blev at anvende to overkørsler. Ved den første kørsel anvendtes én bredvinget tand (25 cm bred) så øverligt som muligt og ved den anden overkørsel, blev der bearbejdet i indtil 2 cm dybde ved at kombinere to tænder. Eftersom planterne fjernes ved den første overkørsel er det langt mindre kritisk, hvornår der køres anden gang. NBR Nordic Beet Research Page 9 of 22

10 876 (29) 886 (21) ( (21) Dybde (cm) (29) (21) ,,5 1, 1,5 2, 2,5 3, 3,5 4, Jordmodstand (Mpa)l 881 (28) ,,5 1, 1,5 2, 2,5 3, 3,5 4, Modstand (MPa) Figur 3. Jordmodstand mål i maj-juni måned i parceller med øverlig stubharvning (3 cm) og med gul sennep i efteråret forud. Forsøg 883 blev ikke målt. NBR Nordic Beet Research Page 1 of 22

11 876 (29) 886 (21) (29) 887 (21) Dybde (cm) (29) (21) ,,5 1, 1,5 2, 2,5 3, 3,5 4, Jordmodstand (Mpa) 881 (28) ,,5 1, 1,5 2, 2,5 3, 3,5 4, Jordmodstand (Mpa) Figur 11. Jordmodstand ved ingen dyb bearbejdning i relation til stubharvning og dyrkning af gul sennep. Målingerne er foretaget i maj eller juni måned (8-9 måneder efter udførelse af stubharvning). NBR Nordic Beet Research Page 11 of 22

12 I 28 og 29 konstateredes det, at jorden var relativ lang tid om at tørre i foråret, og til forsøgene i 21 blev der derfor påmonteret to tallerkner, som tilsammen samler jorden i en lille vold ved den anden overkørsel. Dette var en væsentlig forbedring idet tallerknerne også bidrager til at fjerne eventuelle planter, som enten ikke bliver fjernet ved den første overkørsel eller som sidenhen er spiret frem. Tallerknerne bidrager også til at findele jorden og jævne overfladen, hvilket gør det lettere at tilberede et ensartet såbed. I projektet blev der lagt stor vægt på udformningen af de to tænder, der foretager den dybe bearbejdning. Imidlertid tyder resultaterne på, at udformningen af tænderne har mindre betydning for væksten af roerne, omend der kun er gennemført to forsøg, som direkte sammenligner forskellige kombinationer af tænder (tabel 4). I USA og Canada har strip tillage teknikken været anvendt i en årrække, men der er ikke i projektforløbet fundet dokumentation for, at det praktiseres i en voksende efterafgrøde. Amerikansk udstyr til strip tillage består i dets enkleste form af en relativ lille tand omgivet af to tallerkner. Udstyret er konstrueret til at arbejde ved høj hastighed, og hastigheden er med til at findele jorden. Såfremt man på forhånd har fjernet planterne i striberne ved en første overfladisk jordbearbejdning forventes det, at denne type udstyr også vil kunne anvendes under danske forhold. Tabel 4. Sukkerudbytte og kvalitet samt forgreninger af roelegeme i to forsøg, hvor forskellig tandkombinationer blev sammenlignet. 29 Tand 1 Tand 2 Planter Rod Sukker Vh. Na K Forgr.** 731- jord 88 D V D V 1 2 cm* 1/ha t/ha % t/ha rel. % pr 1 g sucker ,8 19,8 17, 1 1, , ,7 19,6 16,6 98 1, , ,1 19,42 17,1 11 1, , ,5 19,65 16,6 98 1, , ,1 19,6 17,1 1 1, ,5 LSD ns ns ns ns ns ns ns ns 19 ns CV 8,5 4, 3,6 1,2 3, 3, 17,8 9, 1,7 21,8 21 Tand 1 Tand 2 Planter Rod Sukker Vh. Na K Forgr.** 731- jord 899 D V D V 1 2 cm* 1/ha t/ha % t/ha rel. % pr 1 g sucker , 17,82 14,3 1 6, , ,9 17,82 14,1 99 5, , ,3 17,74 13,9 97 6, , ,5 17,89 14, 99 6, , , 17,83 13,5 95 6, ,6 LSD ns ns ns ns ns ns ns ns ns ns CV 2,2 12, 4,7,7 4,8 4,9 12,4 15,1 3,8 21,4 *Dybde (D) og bredde af vinge (B) **Gennemsnitlig forgrening af roelegeme vurderet på skala (1-9), hvor 9 er bedst NBR Nordic Beet Research Page 12 of 22

13 Udvikling af teknik til dyrkning på volde Til dyrkning af sukkerroer på volde blev der anvendt udstyr udviklet i NETE-projektet. Udstyret består af en harve med påmonteret kamformer (specialfremstillet til formålet). På harven er der monteret samme tand (én per kommende roerække) som omtalt under strip tillage i afsnittet ovenfor ovenfor. Bag tænderne er der monteret hyppeplove (Kverneland), der samler jorden i volde, der efterfølgende rettes af med kamformeren. På kamformeren blev der til indeværende projekt monteret såmaskine (HE-VA) til såning af efterafgrøde mellem voldene samtidig med, at de etableres. Først var det planen at etablere voldene i stubharvet jord, men da det viste sig, at voldene herved nåede at blive tilgroet med spildkorn og andet ukrudt, blev det besluttet at pløje forud for anlæg af volde. Etablering af efterafgrøder fungerede godt i de fleste tilfælde. Som følge af den forudgående jordbearbejdning udviklede efterafgrøden sig hurtigt og var generelt mere kraftig end ved almindelig dyrkning i fuld bestand (tabel 3). Det viste sig, at det var nødvendigt at kunne styre såbedsharvens og såmaskinens position for at holde disse på voldene. Dette blev i forsøgene løst ved at erstatte den ene stabiliseringsarm på liften med manuelt styret oliecylinder. Effekt af gul sennep (efterafgrøde) Anvendelse af gul sennep havde en negativ effekt på fremspiring, tilvækst og udbytte i de fleste af forsøgene (figur 4, 6, 7). Den negative effekt var størst i de forsøg, hvor mængden af gul sennep var størst (28-29), og det var tydeligere jo mindre jordbearbejdning, der var udført, for eksempel ved ingen dyb bearbejdning. Effekten var tydeligst i starten af vækstsæsonen, hvor den gule sennep i nogle forsøg medførte en markant dårligere plantebestand. Den reducerede etablering skyldtes blandt andet, at jorden var betydeligt grovere og med større aggregater, hvor der var anvendt gul sennep (figur 5). Dette fænomen er velkendt, idet en større andel af plantemateriale på jorden reducerer opvarmning og tørring af jorden. Samtidig bliver jorden mere sammenhængende som følge af flere rødder, og der er derfor risiko for, at såbedstilberedningen skaber relativt store og kantede jordknolde, fragmenter. Risikoen for fragmentdannelse kan reduceres ved bedre timing af såbedstilberedningen og ved løbende at indarbejde organisk materiale i jorden. Dernæst vil yderligere bearbejdning af såbedet kunne afhjælpe en del af problemet. Ved dyrkning af gul sennep er der en risiko for at fremme forekomsten af forskellige skadegørere. Dette gælder for eksempel jordboende svampe, stængelnematoder og snegle. Ingen af disse skadegørere blev observeret i nævneværdig grad i forsøgene, men de har givetvis spillet en rolle. For eksempel var der et markant plantebortfald i forsøg 886 som følge af gul sennep. Det gjaldt for alle fire typer af jordbearbejdning (figur 4). Desuden har den gule sennep ikke i dette forsøg påvirket jordens grovhed (figur 5). Forklaringen skal derfor måske findes i jordboende svampe eller skadedyr. Gul sennep havde generelt en lille positiv effekt på andelen af vedhængende jord samt på indholdet af amino-n og natrium (data ikke vist). Disse positive effekter kan formodentligt forklares med, at der var færre planter, som så til gengæld individuelt var større. NBR Nordic Beet Research Page 13 of 22

14 Jordbearbejdning og efterafgrøder i sukkerroedyrkningen 1 planter/ha 11 Ingen dyb bearbejdning (sep.-nov.) Strip tillage (aug.+sep.) 9 7 Med gul sennep 5 3 Sen pløjning (nov.) (aug.) Uden gul sennep Gennemsnitlig aggregatstørrelse (mm) 4,5 4, Ingen dyb bearbejdning (sep.-nov.) Strip tillage (aug.+sep.) 3,5 3, 2,5 Med gul sennep 2, 1,5 1, 4,5 Sen pløjning (nov.) 4, (aug.) 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1, 1, 1,5 2, 2,5 3, 3,5 4, 4,5 1, 1,5 2, 2,5 3, 3,5 4, 4,5 Uden gul sennep Figur 4. Plantebestand og gennemsnitlig knoldstørrelse (aggregatstørrelse bestemt ved sigtning af jorden) i relation til anvendelse af gul sennep ved fire typer af dyb jordbearbejdning. Røde, grønne og blå symboler viser resultater fra henholdsvis 28, 29 og 21. Lukkede/åbne symboler refererer til øverlig/dyb stubharvning (henholdsvis 3 cm/15-2 cm dybde). Stiplet linje angiver forskel på +/- 1 %. NBR Nordic Beet Research Page 14 of 22

15 Rodvægt ca. 1 juli (t/ha) 25 2 Ingen dyb bearbejdning (sep.-nov.) Strip tillage (aug.+sep.) 15 1 Med gul sennep Sen pløjning (nov.) (aug.) Uden gul sennep Sukkerudbytte, november (t/ha) Ingen dyb bearbejdning (sep.-nov.) Strip tillage (aug.+sep.) Med gul sennep Sen pløjning (nov.) (aug.) Uden gul sennep Figur 6-7. Rodvægt cirka 1. juli samt sukkerudbytte i relation til anvendelse af gul sennep ved fire typer af dyb jordbearbejdning. Røde, grønne og blå symboler viser resultater fra henholdsvis 28, 29 og 21. Lukkede/åbne symboler refererer til øverlig/dyb stubharvning (henholdsvis 3 cm/15-2 cm dybde). Stiplet linje angiver forskel på +/- 1 %. NBR Nordic Beet Research Page 15 of 22

16 I projektet indgik også målinger af kvælstof i jorden i udvalgte forsøg (883, 877, 887). Resultaterne herfra viste, at gul sennep reducerede jordens indhold af uorganisk kvælstof allerede i det tidlige efterår sammenlignet med, hvis der ikke dyrkedes gul sennep. Senere på efteråret resulterede den tidlige pløjning af gul sennep i et indhold af kvælstof i jorden på højde på det, der fandtes, hvor der ikke dyrkedes gul sennep, hvorimod der fortsat var et lavere kvælstofindhold i jorden under gul sennep med sen pløjning, i strip tillage eller volde. I foråret før såning af roer fandtes det højeste kvælstofindhold i jorden fortsat efter gul sennep med tidlig pløjning, og hvor der ikke dyrkedes gul sennep. Derimod viste gul sennep i strip tillage og volde sig at være lige så effektive som den fulde bestand af gul sennep med sen pløjning til at reducere jordens indhold af uorganisk kvælstof ned til 2 meters dybde. Det kunne således konkluderes at gul sennep dyrket i strip tillage og volde er effektive til at reducere kvælstofudvaskningen. I modsætning hertil står gul sennep med tidlig pløjning, som giver efterafgrøden for kort tid til at optage kvælstof og derefter mineraliseres igen til uorganisk kvælstof før vinterens potentielle kvælstofudvaskning. Efter tørre vintre, hvor der ikke er sket nedvaskning af kvælstof fra arealer uden efterafgrøde, kan der så være mere kvælstof tilgængeligt her i det tidlige forår end på arealer med efterafgrøde, hvor kvælstoffet vil være bundet i efterafgrøden. Gul sennep har en dokumenteret sanerende effekt overfor roecystenematoder og anvendes derfor ofte forud for sukkerroer. Ved høje forekomster af nematoder vil man derfor - alt andet lige - kunne forvente at gul sennep bidrager til at øge udbyttet, men da der ikke var nogen betydende forekomst af nematoder på forsøgsarealerne kunne denne positive effekt ikke registreres. Effekt af stubharvning I projektet er der anvendt to niveauer af stubharvning på henholdsvis 3 cm og 15-2 cm. Den dybe stubharvning havde især en effekt, når der ikke efterfølgende blev udført dyb bearbejdning, eller hvis der blev anvendt strip tillage teknik. Derimod var der ingen effekt af stubharvning på sukkerudbyttet, når der efterfølgende blev pløjet (figur 9). Udbytteforskellene korrelerer i et vist omfang til fremspiringen, idet denne var markant påvirket af stubharvningen i de tilfælde, hvor der ikke blev pløjet ( ingen dyb bearbejdning og strip tillage (figur 8)). Når man betragter roelegemets placering i jorden er det bemærkelsesværdigt, hvor stor effekt stubharvningen havde ved ingen dyb bearbejdning (figur 1). Stubharvningen var udført i august året før, og effekten kunne således stadig ses, da roerne blev gravet op i det efterfølgende efterår. Målinger af jordmodstand viste også, at stubharvningens effekt kunne ses i det efterfølgende forår (figur 11). Endvidere viser disse målinger en tendens til at gul sennep øgede jordmodstanden. NBR Nordic Beet Research Page 16 of 22

17 1 planter/ha 1 8 Ingen dyb bearbejdning (sep.-nov.) Strip tillage (aug.+sep.) 6 Ved dyb stubharvning (15-2 cm) Sen pløjning (nov.) (aug.) Med øverlig stubharvning (3 cm) Sukkerudbytte, november (t/ha) Ingen dyb bearbejdning (sep.-nov.) Strip tillage (aug.+sep.) Ved dyb stubharvning (15-2 cm) Sen pløjning (nov.) (aug.) Med øverlig stubharvning (3 cm) Figur 8-9. Plantebestand og sukkerudbytte i relation til stubharvning ved fire typer af dyb jordbearbejdning. Røde, grønne og blå symboler viser resultater fra henholdsvis 28, 29 og 21. Lukkede/åbne symboler refererer til gul sennep/ingen sennep.stiplet linje angiver forskel på +/- 1 %. NBR Nordic Beet Research Page 17 of 22

18 Højde af roelegeme på 1 kg (mm) 5 4 Ingen dyb bearbejdning (sep.-nov.) Strip tillage (aug.+sep.) 3 Ved dyb stubharvning (15-2 cm) Sen pløjning (nov.) (aug.) Med øverlig stubharvning (3 cm) Figur 1. Roelegemets højde over jorden i relation til stubharvning ved fire typer af dyb jordbearbejdning. Lukkede/åbne symboler refererer til gul sennep/ingen sennep. Højden er beregnet på grundlag af samhørende målinger af højde af vægt af roelegemer på,4-1,6 kg. Målingerne er foretaget ved vækstsæsonens slutning (14 måneder efter udførelse af stubharvning). Røde, grønne og blå symboler viser resultater fra henholdsvis 28, 29 og 21. Stiplet linje angiver forskel på +/- 1 %. Effekt af dyb bearbejdning I det følgende præsenteres udvalgte resultater af parvise sammenligninger af dyb bearbejdning. Denne præsentationsform er valgt for at gøre det mere overskueligt, hvordan efterafgrøder og stubharvning vekselvirker med den efterfølgende dybe bearbejdning. I projektet blev der anvendt to pløjetidspunkter med henblik på at kende effekten af den tidsmæssige forskydning, der er mellem de forskellige typer af dyb bearbejdning. Tidlig pløjning er udført samtidig med den dybe strip tillage bearbejdning og forskellen mellem tidlig pløjning og strip tillage er derfor alene bearbejdningsformen. I første omgang kvantificeres forskellene mellem tidlig og sen pløjning, dernæst anvendes sen pløjning til at vurdere strip tillage samt dyrkning på volde, da sen pløjning er den metode, der anvendes i praksis i forbindelse med efterafgrøde forud for roer. Tidlig (medio september) / sen pløjning (november) Når der pløjes tidligt ligger jorden ubevokset i længere tid, og dette medfører alt andet lige, at jorden bliver mere findelt og porøs end ved sen pløjning. I projektet sås resultatet af dette ved, at aggregatstørrelsen var større ved sen pløjning end ved tidlig pløjning (figur 12). Den sene pløjning og de større aggregater påvirkede fremspiringen NBR Nordic Beet Research Page 18 of 22

19 Gennemsnitlig aggregatstørrelse (mm) 3,5 Ingen efterafgrøde Gul sennep Sen pløjning (november) 3, 2,5 2, 1,5 1, 1, 1,5 2, 2,5 3, 3,5 1, 1,5 2, 2,5 3, 3,5 Tidlig pløjning (medio september) 1 planter ha (talt efter fuld fremspiring) 12 Ingen efterafgrøde Gul sennep Sen pløjning (november) Tidlig pløjning (medio september) Sukkerudbytte, november (t/ha) 2 Ingen efterafgrøde Gul sennep Sen pløjning (november) Tidlig pløjning (medio september) Figur Aggregatstørrelse m.m. i relation til pløjetidspunkt og anvendelse af gul sennep. Røde, grønne og blå symboler viser resultater fra henholdsvis 28, 29 og 21. Lukkede/åbne symboler refererer til øverlig/dyb stubharvning (henholdsvis 3 cm/15-2 cm dybde). Stiplet linje angiver forskel på +/- 1 %. NBR Nordic Beet Research Page 19 of 22

20 og det endelige plantetal negativt (figur 13). I forhold til det endelige plantetal havde gul sennep en yderligere negativ effekt, hvilket kan skyldes forskellige skadegørere jævnfør redegørelsen i afsnit om gul sennep. Tilsvarende var der en negativ effekt af gul sennep på sukkerudbyttet ved sen pløjning og udbyttetabet i forhold til tidlig pløjning var i størrelsesordenen 3%, mens udbyttet var på samme niveau, hvis der ikke var anvendt gul sennep (figur 14). Strip tillage / ingen dyb bearbejdning / sen pløjning (november) Strip tillage kan betragtes som en mellemting mellem ingen dyb bearbejdning, hvor jorden ikke bearbejdes i dybden og pløjning, hvor hele jordlaget bearbejdes i cirka 25 cm dybde. Dette afspejler sig i resultaterne fra projektet, idet flere målinger viser, at strip tillage var bedre end ingen dyb bearbejdning, men dårligere end sen pløjning som eksemplificeret i figur 15 i form af vægten af roden cirka 1. juli. Forskellene mellem de tre dybe bearbejdninger var mindre på høsttidspunktet (figur 16). Strip tillage resulterede generelt i et højere udbytte end ingen dyb bearbejdning. Dette gælder især, når sammenligningen er udført med gul sennep, hvor strip tillage gav udbytter, der var 5-1 % højere. Sukkerudbyttet ved strip tillage var i de fleste tilfælde på højde med udbyttet ved sen pløjning uanset udbytteniveau. Forsøg 878 skiller sig dog ud ved at have et markant lavere udbytte med strip tillage teknikken. Dette kan forklares med, at denne jord var usædvanlig vanskelig at findele og at bearbejdningen var utilstrækkelig i dybden (figur 4). Den manglende bearbejdning i dybden kan dog også skyldes, at roerne blev sået på kanten af den dybe bearbejdning, da der ikke anvendtes præcisionsstyring i projektet. Med strip tillage teknikken var det muligt at reducere en del af de negative effekter, som ses ved ingen dyb bearbejdning. Det ser ud til, at strip tillage udbyttemæssigt kan blive et alternativ til sen pløjning ikke mindst, hvis det kan lade sig gøre at forbedre fremspiringen og tilvæksten i starten af vækstsæsonen. Dette emne indgår i et nuværende projekt ved NBR, Udvikling af bæredygtige teknikker til dyrkning af rækkeafgrøder. Dyrkning på volde / sen (november) pløjning Resultaterne fra dyrkning på volde adskiller sig kun lidt fra resultaterne fra sen pløjning. De største forskelle sås ved fremspiringen, hvor plantetallet ved den første tælling før fuld fremspiring generelt var lidt lavere på volde end ved sen pløjning (figur 17). Ved dyrkning på volde opsat i foråret ses i nogle tilfælde en hurtigere fremspiring som følge af en forbedret opvarmning af jorden. Dette var ikke tilfældet her, men dette skyldes formodentlig, at voldene sætter sig i løbet af vinteren og dermed ikke nødvendigvis varmes hurtigere op end flad jord. Sukkerudbyttet ved de to metoder var samlet set på samme niveau(figur 18), men til gengæld var der langt mindre jordvedhæng ved dyrkning på volde (figur 19), hvilket formodentligt kan tilskrives en langt mere homogen jordstruktur. Da dyrkning på volde kræver specialudstyr og kræver mindst en ekstra overkørsel i efteråret uden samtidig at øge udbytterne, må det umiddelbart forventes, at omkostningerne til dyrkningen forøges uden at indtægten forøges. NBR Nordic Beet Research Page 2 of 22

21 Rodvægt ca. 1 juli (t/ha) 25 Ingen sennep Ingen sennep Strip tillage (aug- + sept.) Gul sennep Gul sennep Ingen dyb bearbejdning (sept. - nov.) Sen pløjning (nov.) Sukkerudbytte, november (t/ha) 19 Ingen sennep Ingen sennep Strip tillage (aug- + sept.) Gul sennep Gul sennep Ingen dyb bearbejdning (sept. - nov.) Sen pløjning (nov.) Figur Vægt af top cirka 1. juli samt sukkerudbytte i relation til typen af dyb bearbejdning (strip tillage x ingen dyb bearbejdning til venstre / strip tillage x sen pløjning til højre) samt anvendelsen af gul sennep. Røde, grønne og blå symboler viser resultater fra henholdsvis 28, 29 og 21. Lukkede/åbne symboler refererer til øverlig/dyb stubharvning (henholdsvis 3 cm/15-2 cm dybde). Stiplet linje angiver forskel på +/- 1 %. NBR Nordic Beet Research Page 21 of 22

22 1 planter/ha (talt før fuld fremspiring) 1 8 Ingen sennep Gul sennep (aug.) Sen pløjning (nov.) Ingen efterafgrøde Sukkerudbytte, november (t/ha) Gul sennep (aug.) Sen pløjning (nov.) Vedhængende jord på roer ved høst (t/ha) 12 1 Ingen sennep Gul sennep (aug.) Sen pløjning (nov.) NBR Nordic Beet Research Page 22 of 22

Partiel bearbejdning. Strip tillage. 731-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40

Partiel bearbejdning. Strip tillage. 731-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40 731-2009 Annual Report Partiel bearbejdning Strip tillage Otto Nielsen otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-4960 Holeby Borgeby Slottsväg

Læs mere

5T Projektet Together To Twenty Ton in RAPPORT MED FORSØGSDATA OG RESULTATTABELLER REPORT WITH TRIAL DATA AND TABLES OF RESULTS

5T Projektet Together To Twenty Ton in RAPPORT MED FORSØGSDATA OG RESULTATTABELLER REPORT WITH TRIAL DATA AND TABLES OF RESULTS 778-20 5T Projektet Together To Twenty Ton in 20-20 RAPPORT MED FORSØGSDATA OG RESULTATTABELLER REPORT WITH TRIAL DATA AND TABLES OF RESULTS Otto Nielsen on@nbrf.nu +45 61 76 23 34 Nordic Beet Reseach

Læs mere

Delt gødning. Split-application of fertilizer. 302-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40

Delt gødning. Split-application of fertilizer. 302-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40 2-09 Annual Report Delt gødning Split-application of fertilizer Otto Nielsen otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej, DK-49 Holeby Borgeby Slottsväg

Læs mere

Udvikling af såbedsteknik baseret på strip tillage

Udvikling af såbedsteknik baseret på strip tillage 740-2012 Annual Report Udvikling af såbedsteknik baseret på strip tillage The development of strip tillage based seed bed preparation Otto Nielsen otto.nielsen@nordicbeetresearch.nu +45 23 61 70 57 NBR

Læs mere

Effekt af bredspredte og nedharvede faste gødninger samt placerede flydende gødninger fra Yara på udbytte og kvalitet i sukkerroer

Effekt af bredspredte og nedharvede faste gødninger samt placerede flydende gødninger fra Yara på udbytte og kvalitet i sukkerroer 307-2015 Annual Report Effekt af bredspredte og nedharvede faste gødninger samt placerede flydende gødninger fra Yara på udbytte og kvalitet i sukkerroer The effect of broadcasted and incorporated solid

Læs mere

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord

Læs mere

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og

Læs mere

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd Jordbearbejdning forud for majs Plante antal Sortsvalg Placering af Fosfor Gødskning med Kalium Ukrudtsstrategi Svampestrategi

Læs mere

Topdressing af øko-grønsager

Topdressing af øko-grønsager Topdressing af øko-grønsager Også økologisk dyrkede afgrøder kan have behov for tilførsel af ekstra gødning. Syv forskellige organiske produkter, som kan fås i almindelig handel og som er tørret og pelleteret

Læs mere

Optimalt forårskoncept/ Jordbehandling og lægning. Delrapport 2014

Optimalt forårskoncept/ Jordbehandling og lægning. Delrapport 2014 Optimalt forårskoncept/ Jordbehandling og lægning Delrapport 2014 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4 Gennemførelse

Læs mere

Status efter 8 år uden plov

Status efter 8 år uden plov Status efter 8 år uden plov Farvel til ploven i 2001 Grej og ændringer undervejs Fast sædskifte Jordstruktur Minimal jordbearbejdning 10 liter diesel/hektar til etablering Efterafgrøder På vej mod direkte

Læs mere

Så- og høstkvalitet Sowing and harvest quality

Så- og høstkvalitet Sowing and harvest quality 64-07 Så- og høstkvalitet Sowing and harvest quality RAPPORT MED FORSØGSDATA OG RESULTATTABELLER REPORT WITH TRIAL DATA AND TABLES OF RESULTS Otto Nielsen on@nbrf.nu +45 6 57 Nordic Beet Reseach Foundation

Læs mere

Etablering af vinterraps - stil skarpt på dit såbed. v/ Karen Linddal Pedersen, Planteavlskonsulent, Centrovice

Etablering af vinterraps - stil skarpt på dit såbed. v/ Karen Linddal Pedersen, Planteavlskonsulent, Centrovice Etablering af vinterraps - stil skarpt på dit såbed v/ Karen Linddal Pedersen, Planteavlskonsulent, Centrovice Formålet med demoen At fastslå, hvilket eller hvilke såsystemer, der klarer sig bedst på varierende

Læs mere

Sortsvalg til marker med nematoder

Sortsvalg til marker med nematoder Information fra Nordic Sugar - Januar 2014 Bestilling af roefrø til 2014 Der er åbent for bestilling fra onsdag den 8. januar 2014 fra kl. 6.00 og bestilling skal være afgivet, så vi har modtaget den senest

Læs mere

3. marts 2011. Afrapportering 2010. Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler

3. marts 2011. Afrapportering 2010. Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler 3. marts 2011 Afrapportering 2010 Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler Projektet består af to delprojekter: 1. Effekten af kemisk og mekanisk ukrudtsbekæmpelse 2. Betydning af klortilførsel

Læs mere

Organiske startgødninger Organic fertilizers

Organiske startgødninger Organic fertilizers 946 2018 Annual Report Organiske startgødninger Organic fertilizers RAPPORT MED FORSØGSDATA OG RESULTATTABELLER REPORT WITH TRIAL DATA AND TABLES OF RESULT Otto Nielsen on@nbrf.nu +45 23 61 70 57 Nordic

Læs mere

Aktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst

Aktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst NUMMER 24 1. juli 2014 LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst Aktuelt i marken Det er nu tid at gøre i status i marken, hvad er lykkedes og hvad

Læs mere

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

Trio - 3 Rækket stubharve til øverlig

Trio - 3 Rækket stubharve til øverlig Trio TrioT Trio - 3 Rækket stubharve til øverlig og dyb stubharvning Nem udskiftning af skær Alle komponenterne er kun monteret med en bolt, det gør at skæret passer nøjagtigt til stilken, og at en ændring

Læs mere

Vingeskærs stubharve SYNKRO

Vingeskærs stubharve SYNKRO 97+220.07.0103 Vingeskærs stubharve SYNKRO Successfuld SYNKRO En af landmanden s nøgleopgaver Er at behandle jorden rigtigt efter høst En rigtig behandling efter host, vil sige en god stubharvning. 2 c

Læs mere

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 Slutrapport 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 3. Sammendrag af formål, indhold og konklusioner Projektets formål har

Læs mere

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner Kan en efterafgrøde fange 1 kg N/ha? Arter N tilgængelighed Eftervirkning Kristian Thorup-Kristensen DJF Århus Universitet September 28 Efterafgrøder i Danmark Vandmiljøplaner 8 til 14% af kornareal rug,

Læs mere

Falsk såbed og blindbearbejdning False seed bed

Falsk såbed og blindbearbejdning False seed bed 942 2018 Annual Report Falsk såbed og blindbearbejdning False seed bed RAPPORT MED FORSØGSDATA OG RESULTATTABELLER REPORT WITH TRIAL DATA AND TABLES OF RESULT Otto Nielsen on@nbrf.nu +45 23 61 70 57 Nordic

Læs mere

Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe

Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe 2002 Produktionsmål Produktionsmålet ved dyrkning af foderroer er et stort rodudbytte, der kan bidrage til en høj selvforsyningsgrad på bedrifter med malkekvæg. Fordelen

Læs mere

Lagring med fiberdug. Storage with Toptex Bilag Rapportbilaga Appendix

Lagring med fiberdug. Storage with Toptex Bilag Rapportbilaga Appendix 622- Bilag Rapportbilaga Appendix Lagring med fiberdug Storage with Toptex Bilaget indeholder dokumentation fra forsøgsserien og projektet. Der kan forekomme mindre sproglige fejl og uhensigtsmæssigheder

Læs mere

Strandsvingel til frøavl

Strandsvingel til frøavl Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke

Læs mere

Forsøg med grøngødning i energipil

Forsøg med grøngødning i energipil Forsøg med grøngødning i energipil Resultater fra markforsøg 213-215 i projektet Økologisk dyrkning af energiafgrøder under bæredygtige forhold RAPPORT Af: Søren Ugilt Larsen, AgroTech Mads S. Vinther,

Læs mere

Vækstvilkår. Growth conditions Annual Report. Jens Nyholm Thomsen

Vækstvilkår. Growth conditions Annual Report. Jens Nyholm Thomsen Annual Report Vækstvilkår 2014 Growth conditions 2014 Jens Nyholm Thomsen jnt@nordicbeetresearch.nu NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-4960 Holeby Borgeby Slottsväg 11, SE-237

Læs mere

EVALUERING AF MELLEMAFGRØDERS EFFEKT I FORHOLD TIL EFTERAFGRØDER

EVALUERING AF MELLEMAFGRØDERS EFFEKT I FORHOLD TIL EFTERAFGRØDER EVALUERING AF MELLEMAFGRØDERS EFFEKT I FORHOLD TIL EFTERAFGRØDER INGRID K. THOMSEN, ELLY MØLLER HANSEN OG FINN P. VINTHER DCA RAPPORT NR. 034 DECEMBER 2013 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER

Læs mere

FAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber

FAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T FAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber Markforsøg generelt

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen

Læs mere

Velkommen til Maskinstationsdag 2015

Velkommen til Maskinstationsdag 2015 Velkommen til Maskinstationsdag 2015 Program formiddag Kl. 9.00 Kaffe og velkomst v/agrinord & Mogens Kjeldal, DM&E Kl. 9.30 Nyt om gylleudbringning Kl. 10.00 Krydsoverensstemmelse Pause Kl. 10.30 EU-reform

Læs mere

Vækstvilkår. Growth conditions Annual Report. Jens Nyholm Thomsen

Vækstvilkår. Growth conditions Annual Report. Jens Nyholm Thomsen Annual Report Vækstvilkår 215 Growth conditions 215 Jens Nyholm Thomsen jnt@nordicbeetresearch.nu NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-496 Holeby Borgeby Slottsväg 11, SE-237

Læs mere

Nem udskiftning af skær Quadro - 4 Rækket stubharve

Nem udskiftning af skær Quadro - 4 Rækket stubharve Quadro Nem udskiftning af skær Quadro - 4 Rækket stubharve til øverlig og dyb stubharvning Alle komponenterne er kun monteret med en bolt, det gør at skæret passer nøjagtigt til stilken, og at en ændring

Læs mere

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen Grøn Viden Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen 2 Mekanisk løsning af kompakt jord er en kompleks opgave, både hvad

Læs mere

Udvikling af teknik til bekæmpelse af ukrudt i rækken i forbindelse med radrensning

Udvikling af teknik til bekæmpelse af ukrudt i rækken i forbindelse med radrensning 553-215 Annual Report Udvikling af teknik til bekæmpelse af ukrudt i rækken i forbindelse med radrensning - forsøg 213-215 Row cleaning 215 Otto Nielsen on@nordicbeetresearch.nu +45 23 61 7 57 NBR Nordic

Læs mere

Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ

Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Christian Bugge Henriksen (PhD-studerende), e-post: cbh@kvl.dk tlf 35 28 35 29 og Jesper Rasmussen (Lektor), e-post Jesper.Rasmussen@agsci.kvl.dk tlf: 35 28

Læs mere

Hvor sker nitratudvaskning?

Hvor sker nitratudvaskning? Hvor sker nitratudvaskning? Landovervågningsoplande 2010 Muligheder for reduktion af udvaskningen, kg N pr. ha Tiltag Vinterhvede efter korn, halm fjernet Referenceudvaskning 50 Efterafgrøde -25 Mellemafgrøde

Læs mere

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede. Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på

Læs mere

Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO

Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO Gennemgang af: Regler MFO / Pligtige Kort gennemgang Reduktion - Krav til efterafgrøder Vær obs på hvilke forhold kan være afgørende? Etablering Resultater

Læs mere

Effekt af radrensning på udbytte og kvalitet af sukkerroer

Effekt af radrensning på udbytte og kvalitet af sukkerroer 999 553-2013 Annual Report Effekt af radrensning på udbytte og kvalitet af sukkerroer The effect of row-cleaning on yield and quality of sugar beets Otto Nielsen on@nordicbeetresearch.nu +45 23 61 70 57

Læs mere

Ukrudt sen fremspiring

Ukrudt sen fremspiring 561-2014 Annual Report Ukrudt sen fremspiring Weed late emergence Jens Nyholm Thomsen jnt@nordicbeetresearch.nu +45 21 26 61 67 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-4960 Holeby

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Plantekongres 2010 Søren Ilsøe

Plantekongres 2010 Søren Ilsøe Landbruget: Beliggende imellem Sorø og Ringsted på Sjælland 250 hektar 5000 slagtesvin Jordtype JB 6 (ca. 14% ler, 14 silt, 45% finsand, 27% grovsand) Farvel til ploven i 2001 Indført fast sædskifte Jordstruktur

Læs mere

Spild og renhed af sukkerroer i relation til optagningskvalitet og rensning efter lagring 2016

Spild og renhed af sukkerroer i relation til optagningskvalitet og rensning efter lagring 2016 623-2016 Annual Report Spild og renhed af sukkerroer i relation til optagningskvalitet og rensning efter lagring 2016 Harvest losses and soil tare of sugar beets in relation to harvest quality and cleaning

Læs mere

Kartoffellæggere fra GL-T-serien

Kartoffellæggere fra GL-T-serien Kartoffellæggere fra GL-T-serien Bugserede læggere 4-, 6- og 8-rækkers GL 34 T / GL 36 T / GL 38 T Multitalentet. Glæd dig til endnu mere fleksibilitet og flere anvendelsesmuligheder! Konkret vil det for

Læs mere

Gødskning og ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer. Andreas Østergaard DLG

Gødskning og ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer. Andreas Østergaard DLG Gødskning og ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Andreas Østergaard DLG P og K balance i vinterhvede 2009 100 80 60 Bortførsel incl. Halm 40 Kg pr. ha 20 0-20 Fosfor Kalium Tilførsel i handelsgødning i DK i

Læs mere

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg v/ Morten Haastrup Agenda Såtid og udsædsmængde i vinterhvede Sen såning af arterne Kvælstoftildelingsstrategi i vinterhvede Kvælstoftildelingsstrategi

Læs mere

Radrensning og lugning (del af Optimek-projektet)

Radrensning og lugning (del af Optimek-projektet) 968-216 Annual Report Radrensning og lugning (del af Optimek-projektet) Otto Nielsen on@nh.nu +45 23 61 7 57 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-496 Holeby / Borgeby Slottsväg

Læs mere

Bladsvampe bekæmpelse og optagningstidspunkt

Bladsvampe bekæmpelse og optagningstidspunkt 46-29 GEP Annual Report Bladsvampe bekæmpelse og optagningstidspunkt Leaf diseases control and harvest time Anne Lisbet Hansen alalh@nordicsugar.com +45 21 68 95 88 NBR Nordic Beet Research Foundation

Læs mere

Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder

Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Birte Boelt & René Gislum Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg Anvendelse af efter- og grøngødningsafgrøder Gennem de seneste 10-15 år

Læs mere

Vector - Stubharven. Optimal ydelse non-stop. Vectoren opfylder kravene til en moderne stubharve, med følgende fordele:

Vector - Stubharven. Optimal ydelse non-stop. Vectoren opfylder kravene til en moderne stubharve, med følgende fordele: Vector Vectoren opfylder kravene til en moderne stubharve, med følgende fordele: Optimal ydelse non-stop 4 rækket stubharve til øverlig samt dybde harvning. En optimal opblanding af jord og halm Med Topmix

Læs mere

Vækstvilkår Growth conditions Additiver Dyser, Logaritme Annual Report. NBR Nordic Beet Research SIDE 2

Vækstvilkår Growth conditions Additiver Dyser, Logaritme Annual Report. NBR Nordic Beet Research SIDE 2 Annual Report Additiver Dyser, Logaritme 52214-217 Vækstvilkår 218 Growth conditions 218 Desirée Börjesdotter db@nbrf.nu +46 75 42726 Nordic Beet Research Foundation (Fond) DK: Højbygårdvej 14, DK-496

Læs mere

Græsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug,

Græsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, Græsrodsforskning -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, i samarbejde med Kronjysk Landboforening og Direktoratet for FødevareErhverv

Læs mere

Ukrudt sen fremspiring

Ukrudt sen fremspiring 561-13-15 Report Weed late emergence Jens Nyholm Thomsen jnt@nbrf.nu +45 21 68 95 88 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-496 Holeby Borgeby Slottsväg 11, SE-237 91 Bjärred Phone:

Læs mere

Terrano. Jordbearbejdning uden kompromis

Terrano. Jordbearbejdning uden kompromis Terrano Jordbearbejdning uden kompromis Terrano FX universel anvendelse Terrano FM tung universalharve Terrano Ekstremt let at trække! Centrale anvendelsesmuligheder for de forskellige maskiner: Terrano

Læs mere

Større udbytte hvordan?

Større udbytte hvordan? Større udbytte hvordan? Fokus på større kornudbytte hvorfor? Tal fra produktionsregnskaber og Danmarks statistik viser lave gennemsnitsudbytter i korn. Gennemsnitsudbytter på under 6 tons i korn! En stigning

Læs mere

Kl. Emne Titel Indlægsholder Intro Velkommen, program for dagen Otto Nielsen, NBR

Kl. Emne Titel Indlægsholder Intro Velkommen, program for dagen Otto Nielsen, NBR Kl. Emne Titel Indlægsholder 09.30 Intro Velkommen, program for dagen Otto Nielsen, NBR 09.40 Dyrkning 2018 Hvordan gik dyrkningsåret 2018 Jørgen Jakobsen, Nordic Sugar 09.50 Roesorter Er nogle roesorter

Læs mere

Prøveudtagning i forbindelse med bestemmelse af fugt i materialer

Prøveudtagning i forbindelse med bestemmelse af fugt i materialer Prøveudtagning i forbindelse med bestemmelse af fugt i materialer Når du skal indsende prøver af materiale til analyse i Teknologisk Instituts fugtlaboratorium, er det vigtigt, at du har udtaget prøverne

Læs mere

Bælgsæd. Markært. Bælgsæd sorter

Bælgsæd. Markært. Bælgsæd sorter sorter Bælgsæd Markært Alvesta er tredje år i træk den højestydende sort i landssøgene med sorter af markært og giver et udbytte, der er 8 procent større end måleblandingens. Derefter følger sorten Casablanca,

Læs mere

Bestilling af roefrø til 2015

Bestilling af roefrø til 2015 Information fra Nordic Sugar - Januar 2015 Bestilling af roefrø til 2015 Der er åbent for bestilling fra onsdag den 21. januar 2015 fra kl. 6.30 og bestilling skal være afgivet, så vi har modtaget den

Læs mere

Landbruget: Beliggende midt på Sjælland 250 hektar Jordtype JB 6

Landbruget: Beliggende midt på Sjælland 250 hektar Jordtype JB 6 Landbruget: Beliggende midt på Sjælland 250 hektar Jordtype JB 6 (ca. 14% ler, 14 silt, 45% finsand, 27% grovsand) Pløjefrit siden 2000 Direkte såning siden 2011 Rådgiver i pløjefri dyrkning hos Agrovi

Læs mere

Sorter af økologiske spiseløg

Sorter af økologiske spiseløg Sorter af økologisk dyrkede spiseløg bliver bedømt ved et Åbent Hus arrangement i Årslev den 19. marts 2014. Foto: Jørn Nygaard Sørensen. Sorter af økologiske spiseløg Ved dyrkning under økologiske dyrkningsbetingelser

Læs mere

Det sorte danmarkskort:

Det sorte danmarkskort: Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 37 Det sorte danmarkskort: Geografisk variation i danskernes sorte deltagelsesfrekvens Peer Ebbesen Skov, Kristian Hedeager Bentsen og Camilla Hvidtfeldt København

Læs mere

INTEGRERET BEKÆMPELSE AF GRÆSOGRÆS

INTEGRERET BEKÆMPELSE AF GRÆSOGRÆS AARHUS 7 FEBRUAR 2013 INTEGRERET BEKÆMPELSE AF GRÆSOGRÆS Peter Kryger Jensen Institut for Agroøkologi AU-Flakkebjerg 1 AARHUS DE ENÅRIGE UKRUDTSGRÆSSER 7 FEBRUAR, 2013 Åkerkven Vulpia myuros Vitgröe Renkavle

Læs mere

Kvotereduktion eller ej? side 3. Virkning af efterafgrøder og jordbearbejdning på jordfysik og sukkerroer side 10

Kvotereduktion eller ej? side 3. Virkning af efterafgrøder og jordbearbejdning på jordfysik og sukkerroer side 10 Februar 2007 - Nr. 1. 25. årgang Kvotereduktion eller ej? side 3 Virkning af efterafgrøder og jordbearbejdning på jordfysik og sukkerroer side 10 Ny dyrkerskribent i 2007: Henrik Lundin Larsen, Vilhelmsdal

Læs mere

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved

Læs mere

Sortsvalg til 2018 Spred risikoen Hvilken type sort? højt udbytte god dyrkningsøkonomi Nematode-tolerante rhizoctonia Hvad skal jeg lægge mærke til?

Sortsvalg til 2018 Spred risikoen Hvilken type sort? højt udbytte god dyrkningsøkonomi Nematode-tolerante rhizoctonia Hvad skal jeg lægge mærke til? Sortsvalg til 2018 Spred risikoen Når der bestilles roefrø, er det en god regel at vælge mindst to forskellige sorter. Har du et større areal så vælg gerne 3-4 sorter. Flere sorter (genetikker) spreder

Læs mere

Regler for jordbearbejdning

Regler for jordbearbejdning Regler for jordbearbejdning Juni 2014 vfl.dk Indhold Hvem skal overholde reglerne?... 2 Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Nedfældning...

Læs mere

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Baggrund og formål NIRAS har i løbet af det sidste år udarbejdet en trafiksikkerhedsplan

Læs mere

Test af vandmængde ved sprøjtning af tæt gulerodstop

Test af vandmængde ved sprøjtning af tæt gulerodstop Test af vandmængde ved sprøjtning af tæt gulerodstop Projekt: udvikling af nye teknikker i behandling af havebrugskulturer Konklusion: Traditionel marksprøjte: stigende vandmængde gav bedre nedtrængning

Læs mere

Varsling mod bladsvampe

Varsling mod bladsvampe 407-2013 Annual Report Leaf disease warning in sugar beet Anne Lisbet Hansen alh@nordicbeetresearch.nu +45 21 68 95 88 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-4960 Holeby Borgeby

Læs mere

Undersegelse af alternative wkologiske proteinafgreder

Undersegelse af alternative wkologiske proteinafgreder Undersegelse af alternative wkologiske proteinafgreder Et bornholmsk økologisk projekt Henning Hansen Egely Æggebjergvej 6 ergvej 3782 Klemensker Sammendrag I 2001 har jeg været vært for et forsøg med

Læs mere

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter er jævnligt oppe til debat. Næsten alle planteavlere benytter sig af muligheden for

Læs mere

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

DANSK LYS: Lys i byens rum Lyspunkter Light Spots 02.12.2013

DANSK LYS: Lys i byens rum Lyspunkter Light Spots 02.12.2013 DANSK LYS: Lys i byens rum Lyspunkter Light Spots 02.12.2013 Projektleder: Arkitektskolen Aarhus, Kätte Bønløkke og Jan Fugl Partnere: Kollision A/S, out-sider a/s, Martin Professional, Århus Kommune,

Læs mere

VALSETYPER. Til Terra-Seeder HS er der tre valsetyper: Svær rørvalse ø500 mm er velegnet på lette samt mellemsvære jorde.

VALSETYPER. Til Terra-Seeder HS er der tre valsetyper: Svær rørvalse ø500 mm er velegnet på lette samt mellemsvære jorde. TERRA-SEEDER Fjederbelastet slæbeskær med beskyttelsesklap og dækstrigle. Fjederbelastet dobbelt rulleskær med efterharve. Terra-Seeder HS 3m, 4m, 5m & 6m er opbygget med en højdeindstillelig Spring-Board

Læs mere

Økologisk vinterraps

Økologisk vinterraps Økologisk vinterraps - 2018 Landmandsdata fra 37 økologiske vinterrapsmarker i 2018 viser store udbytteforskelle og potentielle udbyttebegrænsende faktorer. Sammenligning med data fra tilsvarende registreringer

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder

Læs mere

Forbedring af afvandingsforhold på golfbaner

Forbedring af afvandingsforhold på golfbaner EXPO-NET Danmark A/S Phone: +45 98 92 21 22 Georg Jensens Vej 5 Fax: +45 98 92 41 89 DK-9800 Hjørring E-mail: plast@expo-net.dk Forbedring af afvandingsforhold på golfbaner Kære Greenkeeper! Alle kan sikkert

Læs mere

Svovl. I jorden. I husdyrgødning

Svovl. I jorden. I husdyrgødning Side 1 af 6 Svovl Svovl er et nødvendigt næringsstof for alle planter. Jorden kan normalt ikke stille tilstrækkeligt meget svovl til rådighed for afgrøden i det enkelte år. På grund af rensning af røggasser

Læs mere

Sorter af økologiske spiseløg 2013

Sorter af økologiske spiseløg 2013 Sorter af økologiske spiseløg 2013 Ved dyrkning under økologiske dyrkningsbetingelser blev der opnået acceptable udbytter af god kvalitet i flere af de afprøvede sorter. Sorterne udviste forskelle i deres

Læs mere

Pløjefri dyrkning af majs. Planterådgiver Kjeld Nørgaard

Pløjefri dyrkning af majs. Planterådgiver Kjeld Nørgaard Pløjefri dyrkning af majs Planterådgiver Kjeld Nørgaard Pløjefri dyrkning af majs på sandjord Fordele Udfordringer Hvad viser forsøgene? Økonomi og kapacitet Erfaringer med striptill i majs fra Tyskland

Læs mere

Skiverod, hjerterod eller pælerod

Skiverod, hjerterod eller pælerod Træernes skjulte halvdel III Skiverod, hjerterod eller pælerod Den genetiske styring af rodsystemernes struktur er meget stærk. Dog modificeres rodarkitekturen ofte stærkt af miljøet hvor især jordbund

Læs mere

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Lisbeth Nielsen, Rita Merete Buttenschøn og Leo Kortegaard Opsummering af projektets resultater På de himmerlandske

Læs mere

Kamme et alternativ til pløjning?

Kamme et alternativ til pløjning? et alternativ til pløjning? Christian Bugge Henriksen og Jesper Rasmussen Institut for Jordbrugsvidenskab, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole På Landbohøjskolen arbejder vi på at udvikle et jordbearbejdningssystem,

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG

Læs mere

Afvandingens betydning for planteproduktionen

Afvandingens betydning for planteproduktionen Afvandingens betydning for planteproduktionen Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen VFL Konference om vandløb og vandråd 10. april 2014 Hotel Comwell, Kolding Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Billede 0 Forslag til forside Claydon. Foto: Henning Sjørslev Lyngvig

Billede 0 Forslag til forside Claydon. Foto: Henning Sjørslev Lyngvig Billede 0 Forslag til forside Claydon. Foto: Henning Sjørslev Lyngvig OptiTill Dyrkningsvejledning for pløjefri dyrkning Bente Andersen - plantekonsulent - Plantekonsulenten Erik Schou Maegaard - landskonsulent

Læs mere

2587 GAU Gødningsprojekt fra start til slut.

2587 GAU Gødningsprojekt fra start til slut. 2587 GAU Gødningsprojekt fra start til slut. 1. Baggrunden for aktivitetens gennemførelse Projektet har til formål at afdække og udvikle miljøvenlige løsninger på højaktuelle problemstillinger indenfor

Læs mere

De 4 stærke fordele ved de nye LS 2.30/UNIDISC såskær med skiver

De 4 stærke fordele ved de nye LS 2.30/UNIDISC såskær med skiver Sulky Unidisc Danois 16/02/07 15:00 Page 2 Kommentarer fra franske brugere af UNIDISC François FIHUE og Alain FRETEL, Osmoy-St-Valéry (Seine-Maritime) Ved reduceret jordbearbejdning kan vi opnå en såhastighed

Læs mere

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Siden 1938 har de danske kommuner haft pligt til årligt at indberette oplysninger om den kommunale rottebekæmpelse til de centrale myndigheder. Myndighederne anvender

Læs mere

Algebra INTRO. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber:

Algebra INTRO. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber: INTRO Kapitlet sætter fokus på algebra, som er den del af matematikkens sprog, hvor vi anvender variable. Algebra indgår i flere af bogens kapitler, men hensigten med dette kapitel er, at eleverne udvikler

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg Økologisk dyrkning Konklusioner Artsvalg Artsvalg i korn og oliefrø I fem forsøg med vintersædsarter har der i 2006, i modsætning til tidligere år, ikke været signifikant forskel på udbytterne. Se tabel

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere