Ekstensive randzoner Hvor, hvornår og hvorfor?

Transkript

1 11 Ekstensive randzoner Hvor, hvornår og hvorfor?

2 2 2 Indholdsfortegnelse Om pjecen side 3 Hvorfor randzoner? side 4 Hvordan virker randzoner? side 6 Politiske mål: Vandmiljøplan III kravene - Pesticidhandlingsplanen side 7 Fosfor- og kvælstofeffekt side 8 Pesticider side 14 Natureffekt på dyre- og plantelivet side 16 Tilskudsmuligheder side 18 Hvordan er økonomien? side 20 Vil du vide mere? side 22 (Forsidebillede: Fotograf Jan Kofod Winther, Fyns Amt)

3 33 Om pjecen Formålet med denne pjece er at give landbrugskonsulenter og landmænd et overblik over fordele og ulemper ved udlæg af randzoner. I Vandmiljøplan III og pesticidhandlingsplanen har vi i landbruget forpligtet os til at arbejde for frivillig etablering af randzoner. Med denne pjece gennemgås de mange gode argumenter for at etablere randzonerne. De sammenholdes med argumenterne imod at etablere randzoner. Billede 1. Udlægning af ekstensive randzoner kan have mange fordele. Der ses på effekterne af randzoner på natur og miljø med baggrund i konkrete forsøgsresultater. De driftsmæssige overvejelser gennemgås, og endelig er der en vurdering af økonomien ved at udlægge randzoner vha. brak eller MVJ-ordningerne. Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteavl. Det er håbet, at denne pjece kan bidrage til at sætte fokus på udlæg af randzoner! Pjecen er udarbejdet af Dansk Chefkonsulent Carl Åge Pedersen

4 4 4 Hvorfor randzoner? Etablering af ekstensive randzoner dvs. sprøjtefrie eller dyrkningsfrie randzoner er en naturlig del af god landbrugspraksis. Det er en god løsning for både naturen, miljøet og bedriften at udlægge randzoner langs vandløb og søer. Økonomien i at indgå i sådanne ordninger er begrænset, men da der allerede er en række begrænsninger på muligheden for optimal dyrkning på sådanne arealer i forhold til brug af mange sprøjtemidler, er der god fornuft i at placere ekstensive randzoner langs vandløb og søer. Samtidig bidrager det til, at landbruget kan opfylde nogle miljømål på en billig og forholdsvis enkel måde. Dyrkningsfrie randzoner Fordele Enhedsstøtte opnås selvom arealet ikke dyrkes. Kan anvendes til at opfylde udtagningspligten. Via MVJ-ordningen kan man få tilskud til 2 m bræmmer. Tilskud: 750 kr. pr. ha + enhedsstøtte. Reducerer jorderosion. Reducerer N- og P-udvaskning. Reducerer pesticidafdrift. Man skal ikke tænke på afstandskrav til søer og vandløb ved sprøjtning i marken. Bræmmen tjener som levested for agerlandets dyr, hvis man slår græsset i randzonen. Arealerne ned til vandløbene er ofte våde, ukurante og mindre dyrkningsegnede end øvrige dele af marken. Gør nettomarken regulær (sparer tid). Kan anvendes til forager (øger udbyttet). Viser en miljørigtig profil. Forbedrer adgangsforholdene. Ringe risiko for ukrudtsspredning fra den udyrkede bræmme til marken (flerårige arter kontra 1-årigt ukrudt). Bidrager til at opfylde Pesticidplaner og Vandmiljøplaner. Ulemper Slåning en gang årligt anbefales for at forbedre forholdene for agerlandets dyr samt for at undgå spredning af tidsler. Meget administration ved indgåelse af MVJ-aftaler for et lille tilskud. (Alternativt tilmeldes hele marken MVJ-ordningen Miljøvenlig drift af græs- og naturarealer ). Arealet har ikke noget dækningsbidrag. Arealet indgår ikke som harmoniareal.

5 55 Sprøjtefrie randzoner Fordele Godt for agerlandets dyreliv giver meget 1-årigt ukrudt til insekterne. Viser en miljørigtig profil. Man skal ikke tænke på afstandskrav til søer og vandløb ved sprøjtning i marken. Ikke så afhængig af rigtig vindretning ved sprøjtning langs vandløb. Ingen udgifter til sprøjtning af randzonerne. MVJ-tilskud: 690 kr. pr. ha + enhedsstøtte. Bidrager til at opfylde Pesticidplanerne. Ulemper Dårligere afgrødekvalitet. Lavere udbytte. Mere rodukrudt i marken. Større risiko for svampeangreb. Opformering af enkelte ukrudtsarter. Evt. strigling betyder arbejde på flere forskellige tidspunkter i samme mark. Et redskab mere eller endnu en maskinstationsopgave. Ingen begrænsning i næringsstofbelastningen til vandmiljøet. Risiko for spredning af græsukrudt fra den usprøjtede randzone til marken. Meget administration ved indgåelse af MVJ-aftaler for et lille tilskud. Samlet konklusion Enhedstøtte tildeles uanset om arealet dyrkes (udyrket areal). De dyrkningsfrie randzoner har både en natur- og en miljøeffekt. De dyrkningsfrie randzoner bør slås mindst en gang årligt for at forbedre levemulighederne og fødegrundlaget for agerlandets dyr. Sprøjtefrie randzoner kan kun anbefales, hvis man i forvejen bruger mekanisk ukrudtsbekæmpelse, eller hvis man har speciel fokus på at fremme vilkårene for agerlandets dyreliv og vandmiljøet. MVJ-tillæg til brak i bræmmer er mest oplagt, hvis man i forvejen søger andre MVJ-ordninger. (Alternativt tilmeldes hele marken til MVJordningen Miljøvenlig drift af græsog naturarealer ). For evt. at undgå unødig administration, kan man vælge at etablere en brakbræmme efter reglerne under enkeltbetalingsordningen (min. 5 meter og min. 0,10 ha).

6 6 6 Hvordan virker randzoner? Ved at etablere meters dyrkningsfrie randzoner kan man bevare vandløbets eller søens bred i en stabil tilstand. Herved reduceres tilførslen af sand og jord til vandløb og søer, dels fordi bredden beskyttes mod udskridning, dels fordi randzonens planter virker som et filter Billede 2. Randzoner i landskabet. (Fotograf Omar Ingerslev). ved overfladisk afstrømning fra markerne. Den stabile bred og selve randzonen sikrer endvidere gode fysiske forhold til gavn for flora og fauna såvel i vandløbet som i den etablerede randzone. Randzonen fungerer som bufferzone til beskyttelse af vandmiljøet og naturarealer mod afdrift fra pesticider. Derfor kan man både opnå en stor natur- og miljøeffekt ved at dyrke randzonerne mere ekstensivt. Randzonerne er overgangen mellem mark og vandkant. Netop her finder man markens højeste artsrigdom af dyr og planter. Ved særlig fokus på ekstensiv dyrkning af randzonerne i forbindelse med natur- og vildtpleje på bedriften kan man opnå en stor effekt for dyre- og plantelivet. Et alternativ til ekstensiv dyrkning kan være at braklægge arealerne langs vandløb og søer. Også ad den vej kan man beskytte vandmiljøet mod afdrift fra sprøjtemidler og udvaskning af næringsstoffer. Derudover undgås problemer med jorderosion, når der ikke pløjes helt op til vandløbene og søerne. De braklagte bræmmer kan ligeledes være et vigtigt levested for dyr og planter. Det vil dog i mange tilfælde kræve en form for pleje ved slåning, for at brakarealerne har den optimale værdi i naturplejen.

7 77 Politiske mål: Vandmiljøplan III kravene - Pesticidplanen Udlægning af randzoner bidrager til opfyldelsen af mål, som landbruget har forpligtet sig til at nå ad frivillighedens vej. planerne har målsat, samt søer over 100 m 2. Vandmiljøplan III stiller krav om etablering af ha randzoner langs vandløb og søer. Der skal være udlagt ha 10 meter dyrkningsfrie randzoner langs vandløb og søer inden udgangen af 2009 samt yderligere ha frem mod Målet i VMP III er primært, at fosforudledningen skal reduceres ved at etablere randzoner langs vandløb og søer. Pesticidplan har som mål, at der ved udgangen af 2009 er udlagt ha som sprøjtefri randzoner langs vandløb, som amterne i region- Billede 3. Randzoner bidrager til opfyldelse af vandmiljø- og pesticidplanen. (Fotograf Søren Mariegaard, Sydvestjysk Landboforening).

8 8 8 Fosfor- og kvælstofeffekt Transportveje for kvælstof og fosfor til vandmiljøet Kvælstof Kvælstoftabet ved erosion (pkt. A på figur 1, s. 9) udgør en ubetydelig del af det samlede kvælstoftab. Den direkte virkning af bræmmer som erosionsbegrænsende tiltag er derfor af minimal betydning for kvælstoftabet. Udvaskningen af kvælstof fra markerne sker næsten udelukkende i form af uorganisk kvælstof, primært nitrat. Det udvaskede kvælstof fra rodzonen på de dyrkede arealer føres enten direkte til vandløbene med det tilstrømmende overfladenære vand bl.a. via dræn eller siver ned til de øvre og nedre grundvandsmagasiner Billede 4. Ekstensive randzoner kan være med til at mindske udvaskningen af næringsstoffer til vandmiljøet. (se figur 1, s. 9). Herfra kan vandet efter kortere eller længere tid nå frem til vandløbene. I lerjordsoplande vil en stor del af udsivningen fra markerne typisk blive ført hurtigt til vandløbene via dræn. Under vandets nedsivning i jorden omdannes nitrat under iltfrie forhold til frit kvælstof og lattergas (denitrifikation) ved biologiske eller kemiske processer. Det er derfor kun en del af det udvaskede kvælstof fra rodzonen, der når frem til vandløbene. Det er vandets strømningsveje og opholdstid i forskellige dele af det hydrologiske kredsløb, der afgør, hvor meget kvælstof der omsættes på vejen fra rodzone til vandløb.

9 99 A Udvaskning B Transport via dræn C Transport via grundvand til vandløb D Erosion fra marker E Erosion fra vandløbsbrinker F Transport via dybt grundvand Figur 1. Forskellige transportveje for tab af fosfor og kvælstof. (Kilde: Nielsen, K. m.fl., 2004 (6)). Fosfor Fosfortilførslen til søer og fjorde er 3-4 gange større fra vandløb, der afvander landbrugsarealer end fra vandløb, der afvander naturarealer. (Kilde: Kronvang, B. m.fl (5)). Fosfortabet fra langt de fleste marker er lavt. Men fra enkelte marker kan tabet være stort. Sådanne risikomarker eller delmarker er områder, hvor en effektiv transportproces forbinder fosforkilder i landskabet med et vandløb eller en sø.

10 10 10 Fosfortabet fra landbrugsjord er opgjort til i gennemsnit at være 0,5 kg fosfor pr. ha pr. år. Tabet sker ved udvaskning, ved overfladeafstrømning (vanderosion) og ved vinderosion. Normalt er udvaskningen af fosfor fra landbrugsjord (pkt. A i figur 1, s. 9) i størrelsesordenen 0,030 0,100 kg pr. ha pr. år, men kan være større på risikoarealer, f.eks. humusjorder og jorder, hvor en del af afstrømningen sker gennem sprækker (makroporer). Om efteråret og navnlig på frossen jord om foråret sker der ved store nedbørsmængder afstrømning af vand på jordoverfladen. Med dette vand transporteres jordpartikler, som indeholder fosfor, og på den måde kan der tabes betydelige mængder af fosfor fra landbrugsjorden. Erosionstabet er størst fra marker, der skråner (værst fra lange skråninger). Jo mere fosfor, der er i overfladejorden, jo mere fosfor tabes der med erosion. Erosionstabet fra erosionstruede marker (pkt. D i figur 1, s. 9) opgives til i gennemsnit at udgøre 0,37 kg fosfor pr. ha pr. år, men det varierer meget fra mark til mark og fra år til år. På marker med sandjord, hvor jordpartiklerne ikke er kittet sammen til krummer, kan der navnlig om foråret på forårssåede arealer forekomme jordfygning. På langt de fleste marker er fosfortabet ved vinderosion ubetydeligt. Men på nogle marker kan det i nogle år være særdeles højt. Hvis der blæses 1 mm af pløjelaget væk, tabes ton jord pr. ha og med dette 6-12 kg fosfor pr. ha. En stor del af det fosfor, som tabes fra marken, når først om mange år frem til de søer og fjorde, hvor de kan give en uheldig miljøpåvirkning. Den tabte fosfor kan aflejres undervejs, ved at jordpartikler aflejres i plantedække i andre marker eller på naturarealer, og den udvaskede fosfor kan bindes i underliggende jordlag. Derfor er effekten af tab af fosfor fra marker miljømæssigt meget forskellig. Miljømæssigt har fosfortabet størst betydning fra marker, hvor der sker et fosfortab ved erosion lige ned til et vandløb, hvorfra det kan transporteres videre til søer eller fjorde. Fosfortabet har også stor betydning fra de relativt få marker, hvor der sker en udvaskning af fosfor gennem dræn. Samlet set udgør de erosionsbetingede tab lidt mere end halvdelen af tabet fra dyrkningsjorden. Heraf er brinkerosionen det største enkeltbidrag. Det betyder, at ca. halvdelen af

11 11 11 det fosfor, der transporteres ud i søer og fjorde, kommer fra fosfor aflejret i brinker og i bunden af vandløbet. Etablering af bræmmer og bufferzoner Bræmmer og bufferzoner kan medvirke til at reducere fosforbelastningen af miljøet ved at reducere brinkerosionen fra vandløbskanter og ved at tilbageholde det jord, som kommer ved erosion fra højereliggende marker. Brinkerosion Brinkerosion foregår til stadighed i alle vandløb som et naturligt element i de vandløbs- og ådalsformende processer. Brinkerosion skyldes dels en naturlig strømningsbetinget erosion, fordi vandløbene gnaver sig ind i vandløbsbrinken og transporterer jorden videre med vandløbet, og dels menneskelige aktiviteter. Billede 5. Brinkerosion. (Fotograf Preben Olsen, DJF, Foulum). Væsentlige faktorer som via menneskeskabte påvirkninger har indflydelse på brinkerosion er: 1. Udretning og kanalisering af vandløb har gjort dem dybtliggende med meget stejle brinker, der let kollapser eller langsomt glider ned. 2. Fosforindholdet i brinkerne er ofte højt, fordi fosfor er transporteret ned mod vandløbet ved jorderosion fra højereliggende marker i tidligere år. 3. Vandløbsvedligeholdelsen er med

12 12 12 til at øge brinkerosionens omfang. 4. Andre påvirkninger som kreaturnedtrampning, tunge landbrugsmaskiner, der kører tæt på vandløb mv. Beskyttelse af brinker mod erosion kan bl.a. ske ved: at etablere en beskyttelse af brinken ved f.eks. etablering af en dyrkningsfri bræmme eller etablering af en bufferzone med planter, som kan opsamle fosfor, skånsom eller ingen vandløbsvedligeholdelse (ingen oprensninger), ved at undgå at beskadige brinker ved færdsel og ved nedtrampning af dyr. Overfladeerosion Ved hjælp af græsbræmmer langs vandløb eller ved foden af skråninger kan man afskære fosfor fra at nå fra marken og ud i vandløbet. Bræmmerne kan ligge helt ude ved vandløbene, men der er risiko for, at de bliver mættet med fosfor, og virkningen ophører med tiden. Derfor kan det være hensigtsmæssigt, at bræmmer placeres lige neden for skråninger, hvor de kan flyttes med tiden. Etablering af bræmmer eller bufferzoner langs f.eks. vandløb har især virkning overfor tab af partikulært fosfor hvorimod evnen til at tilbageholde opløst fosfor er mere usikker. Opløst fosfor kan blive transporteret videre med vandet gennem bufferzoner og ud i overfladevandet. Forsøg med forskellige bredder af bufferzoner Jo større afstrømning og erosion, jo bredere skal zonen være for at yde tilstrækkelig beskyttelse mod tab. Forsøg har vist, at 5 10 m brede bufferzoner kan tilbageholde en stor andel af de tilførte fosformængder fra overfladisk afstrømning. I bufferzoner af kun 4 5 m s bredde er der fundet tilbageholdelse på pct. Ved en fordobling af bredden i de enkelte forsøg øges tilbageholdelsen af totalfosfor i de fleste tilfælde kun lidt. Resultaterne af de eksperimentelle forsøg viser derfor, at selv smalle bufferzoner er i stand til at tilbageholde store mængder totalfosfor, som kommer fra skrånende marker med overfladisk afstrømning. De fleste forsøg er gennemført over korte tidsrum, men med relativt store mobiliseringer af fosfor fra arealet. Resultater af forsøg fra Finland og Norge viser dog, at selv over længere tidsrum (op til 7 år) bibeholdt bufferzonen evnen til at tilbageholde total-

13 13 13 fosfor. Forsøgene fra Finland er gennemført ved normalt klima og dermed med normale årlige mobiliseringer og transport af fosfor fra arealet. De danske forsøg med 2 og 6 meter bræmmer er gennemført ved relativt lave mobiliseringer af totalfosfor fra arealet. Det er måske en af grundene til den forholdsvis store tilbageholdelse, der er konstateret i selv en 2 meter bufferzone. Registreringer af erosionsforhold i tre vinterperioder på et større antal skrånende marker i Danmark, som stødte op til vandløb med en udyrket bufferzone, har vist, at når der ikke er synlige riller på marken, vil sandsynligheden for tilførsel af sediment og partikulært fosfor til overfladevandet være næsten nul uanset bredden af bræmmen. Ved forekomst af små riller vil der ved en 2 meter bræmme Billede 6. Rilleerosion. (Fotograf Preben Olsen, DJF, Foulum). være mindre end 25 pct. sandsynlighed for gennembrud af sediment til overfladevandet. Ved store riller vil sandsynligheden for gennembrud af en 2 meter bræmme øges til 65 pct. Resultaterne viser, at hvis der i nogle år har været en så stor erosion, at der ses store erosionsriller på marken, kan bræmmen alene ikke løse problemet. Erosionsbidraget fra marken skal reduceres ved andre tiltag, og herefter kan f.eks. 10 m bræmmer supplere disse øvrige tiltag. (Kilder: (1), (2) og (3)).

14 14 14 Pesticider Afstand til søer og vandløb For at sikre, at der ikke sker skade på de dyr, der lever i vand, er der krav om, at der skal holdes afstand til vandløb og søer, når midlerne er farlige for disse. Afstandskravet er 2, 10 eller 20 meter for midler til landbrugsafgrøder og op til 50 meter for visse midler til frugt og grønt. I praksis betyder dette, at der ikke i landbrugsafgrøder må bekæmpes skadedyr nærmere end 10 meter fra vandløb. Mange ukrudts- og svampemidler er også pålagt afstandskrav. Vår- og vintersæd er derfor de eneste afgrøder, der kan dyrkes uden væsentlige indskrænkninger i valg af ukrudtsmidler. Figur 2. Faresymbol for miljøfarlige stoffer. Ved godkendelse af bekæmpelsesmidler betegnes midler, der er akut giftige, har lang nedbrydningstid eller har langtidsvirkninger på vandlevende organismer, som Miljøfarlige. Der er indført et faresymbol for miljøfarlige stoffer (figur 2). Faresymbolet og bogstavet N skal fremgå på alle produkter, hvor man vurderer, at stoffet kan være miljøfarligt. Afdrift Afdrift fra marksprøjtning aftager hurtigt med afstanden fra markkanten. Figur 3 viser afdrift som procentdel af den udsprøjtede dosering i stigende afstand fra det sprøjtede område. Resultaterne er fundet i tyske forsøg, som er udført med dyser, der giver medium dråbestørrelse. I Danmark er den gennemsnitlige vindhastighed større end under de mere kontinentale forhold i Tyskland. Det antages derfor, at de viste værdier, som er 95 procent percentiler (95 procent af forsøgsresultaterne ligger under denne værdi), er et rimeligt bud på gennemsnitlige afdriftsværdier under danske forhold. Sprøjteføreren kan reducere risikoen

15 15 15 for afdrift ved at: vælge en dyse, der giver store dråber, der ikke er så vindfølsomme, sænke bommen, så små dråber hurtigere når målet, køre langsomt, så små dråber ikke trækkes ud af sprøjteduchen af modvinden, sprøjte i stille vejr. Luftassisterede sprøjter og luftsprøjter giver også en meget betydelig reduktion af afdriften ved korrekt indstilling (ikke for meget luft, så der sker tilbageslag af luft/dråber). Sprøjter med forskellige former for afskærmning for at begrænse afdriften har begrænset betydning i markdriften, men de har deres berettigelse ved sprøjtning i træ- og buskfrugt (tunnelsprøjter) samt ved båndsprøjtning. Afdriften fordobles skønsmæssigt, når Figur 3. Afdrift som procentdel af den udsprøjtede dosis med stigende afstand til markkanten. (Kilde: Jensen, P. K., 2003 (4)). vindhastigheden øges fra 2 til 3 m pr. sekund og firedobles når den øges fra 2 til 5 m pr. sekund. Spredning af ukrudtsfrø fra randzone Den bedste sikring mod spredning af ukrudtsarter som burresnerre, gold hejre og blød hejre fra randzoner er at bevare en stabil kant med flerårige græsser og andre flerårige arter. Ved sprøjtning med glyphosat er det derfor vigtigt at undgå at sprøjte ind på randzonen. Injektordyser, som giver store dråber og dermed mindre risiko for afdrift, er velegnede ved udsprøjtning af glyphosat.

16 16 16 Natureffekt på dyre- og plantelivet Ekstensivt dyrkede randzoner Flere undersøgelser har vist, at der generelt er langt flere tokimbladede ukrudtsarter i randzoner, der dyrkes uden pesticider og gødskning. Det gælder både med hensyn til forskellige arter og antallet af planter. Det medfører naturligt nok, at der også er flere insekter knyttet til de ekstensive randzoner, da mange insekter lever af ukrudtsplanterne. Ukrudt som vigtigt fødegrundlag De tokimbladede plantearter er første led i fødekæden for mange af agerlandets fugle som f.eks. lærken, agerhønen og gulspurven. I de første uger efter klækning er deres kyllinger helt afhængige af insekter knyttet til ukrudtsarterne. Hvis ukrudtsarterne mangler, vil insekterne også mangle. Dermed vil kyllingernes fødegrundlag blive mangelfuldt, og mange af kyllingerne kan risikere at dø. En undersøgelse viser, at der findes langt flere plantearter i bundvegetationen i hegn på økologiske end på konventionelt dyrkede bedrifter. I hegnskanten var der 34 pct. flere arter på sandjord og 50 pct. flere arter på lerjord, der blev dyrket økologisk. (Kilde: Pedersen, M. Bruus m.fl., 2004 (7)). Den samme undersøgelse viser, at der på lerjord var flere arter af leddyr i de økologiske end i de konventionelle hegn. På sandjord var der ingen forskel. Undersøgelsen viser, at man allerede efter 3 4 år med fravær af pesticider kan se en forskel i vegetationen. Dermed kan fraværet af pesticider hurtigt give en rigere natur i hegnene. Sprøjtefrie og/eller gødningsfrie randzoner formodes at have en tilsvarende positiv effekt på såvel hegnsvegetationen som vegetationen langs søer og vandløb som omlægning til økologisk drift. (Kilde: Pedersen, M. Bruus m.fl., 2004 (7)). Mindre gødning i randzonerne Mange af agerlandets dyr trives bedst i en åben afgrøde. Ingen eller mindre gødningstilførsel vil give en mere åben afgrøde. Samtidig vil det give en større variation i antallet af ukrudtsarter i marken og ikke mindst i den tilstødende biotop (vandløbsbrinker, hegn, skel, diger m.m.), hvis randzonerne ikke gødes. Det skyldes, at tilførsel af næringsstoffer påvirker den

17 17 17 naturlige flora negativt, da mange af disse arter bliver udkonkurreret ved tilførsel af gødning. Flere lærker i ekstensive randzoner Modelundersøgelser (ALMASS) viser, at 5 m randzoner, der ikke sprøjtes og gødes, kan øge lærkebestanden med 21 pct.. Randzoner på 20 m vil ifølge undersøgelsen øge bestanden med 34 pct. (Kilde: Topping, C.J., 2005 (8)). Antallet af lærker stiger med øget bredde af randzonerne, fordi det medfører et større usprøjtet areal. ken ikke bliver en ensartet høj vegetation af f.eks. tidsler og gråbynke, kan plantedækket holdes lavt gennem vækstsæsonen. Derved opnår man, at brakbræmmen kan blive et attraktivt opholdssted for mange af agerlandets dyr. Her vil være friskt plantemateriale og mulighed for at solbade. Yderst mod markkanten kan der evt. etableres en fræset stribe på 1 2 m. Det vil sikre opvækst af 1-årig ukrudt, samtidig med at det vil give mulighed for, at f.eks. agerhønsene kan støvbade og få tørret fjerdragten. Braklagte randzoner Som alternativ til at dyrke randzonerne ekstensivt, kan randzonerne braklægges. Plantedækket på brakmarkerne kan med fordel etableres på stubmarker med spildkorn, så arter fra markens frøbank får mulighed for at etablere sig. For at sikre, at brakmar- Billede 7. Brak udlagt i bræmmer langs søer og vandløb er en oplagt mulighed.

18 18 18 Tilskudsmuligheder Via de Miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ-ordningerne) kan man søge tilskud til to ordninger om etablering af ekstensive randzoner: 1. Ekstensive randzoner. 2. Braklagte randzoner. 1. Etablering af ekstensive randzoner Krav i ordningen: Der må ikke tilføres plantebeskyttelsesmidler, med undtagelse af bejdset udsæd og rodhalsbehandlet udplantningsmateriale. Langs søer, vandløb og kystlinier gælder, at udnyttelsen skal ske under størst mulig hensyn til at undgå jorderosion. Den ekstensive randzone skal være: 10 m bred, når randzonen er beliggende langs en 2 m dyrkningsfri bræmme (vandløbsloven 69). 12 m bred, når randzonen er beliggende langs andre landskabselementer. Arealer, der er beliggende langs særlige landskabselementer f.eks. vandløb, søer, levende hegn, diger, naturarealer m.m. kan indgå i ordningen. Arealerne skal forud for tilsagnet have været: Anvendt til dyrkning af agerjordsafgrøder eller flerårige kulturer. Anvendt til afgræsning eller slæt. Braklagt inden for omdriften. Tilskud Det årlige tilskud er på 690 kr. pr. ha. Desuden kan arealerne opnå enhedsstøtte. 2. Braklagte randzoner Krav i ordningen: De braklagte randzoner skal være 10 m bredde. Arealerne skal være udlagt med tæt, lavt plantedække. Arealerne skal afpudses minimum en gang årligt. Arealer, der er placeret umiddelbart op til søer og vandhuller kan indgå i ordningen. Arealerne skal forud for tilsagnet have: Været anvendt til dyrkning af agerjordsafgrøder eller flerårige kultur.

19 19 19 Været anvendt til afgræsning eller slæt. Været braklagt inden for omdriften. Tilskud Det årlige tilskud er på 750 kr. pr. ha. Desuden kan arealerne opnå enhedsstøtte. Udtagning Ordningen kan både benyttes på arealer, der ligger udyrket hen, og på arealer der skal bruges til at opfylde udtagningspligten. Hvis man bruger arealet til at opfylde sin udtagningspligt, vil man både opnå enhedsstøtte og MVJ-tilskud til arealet. indgå i MVJ-ordningen. Vær opmærksom på, at 2 m bræmmen kun i særlige tilfælde kan opnå enhedsstøtte og bruges til at opfylde udtagningspligten. Minimumsstørrelsen på 0,3 ha gælder ikke i MVJ-ordningen. Barjordsstriber Det er tilladt at undlade at etablere plantedække i en bredde på højest 2 m (en barjordsstribe). Barjordsstriben kan holdes fri for plantedække gennem hele vækstsæsonen. Striben skal etableres ind mod den dyrkede mark. 2 m dyrkningsfrie bræmmer Den 2 m dyrkningsfrie bræmme kan Billede 8. Nedtrampning mod vandløb. (Foto: DMU).

20 20 20 Hvordan er økonomien? Som udgangspunkt bør man altid vurdere, om ikke randzonerne kan anvendes til at opfylde udtagningspligten på ejendommen. Alternativet til at anvende randzonerne til udtagning kan være udtagning af små ukurante arealer, som enten giver for lave udbytter, eller hvor arbejdet tager uforholdsmæssigt lang tid. Ved vurdering af økonomien i etablering af randzoner skal man huske på, at udbyttet normalt altid er lavere i randzoner ned til vandløb og søer. I det følgende er der som udgangspunkt regnet med 10 pct. lavere udbytte i randzonen end i marken som gennemsnit. Med de gældende afstandskrav for pesticider til søer og vandløb er det i realiteten kun muligt at dyrke korn eller græs i randzonerne. Det betyder, at sædskiftet i mange tilfælde alligevel ikke kan følge markens normale sædskifte. Økonomien i sprøjtefrie randzoner I det følgende er der givet en vurdering af økonomien i at etablere en sprøjtefri randzone langs vandløb og søer. Der er ved beregningerne taget udgangspunkt i de udbytteforhold, der er angivet i et notat udarbejdet af Fødevare Økonomisk Institut. Det er forudsat, at der gennemføres en delvis mekanisk ukrudtsbekæmpelse (harvning i vårsæd og en ekstra stubharvning forud for pløjning af vintersæd) for at begrænse opformeringen af ukrudt. Der er beregnet økonomiske konsekvenser for forskellige situationer: 1. Ensidigt vinterhvede sædskifte på god lerjord (JB 6-7). 2. Kornsædskifte på lerjord (vårbyg vinterbyg vinterhvede vårbyg). 3. Ensidigt vårbyg sædskifte på sandjord. Omkostningerne til den ekstra harvning er beregnet til 75 kr. pr. ha (marginalomkostning). Det er ikke realistisk at regne med en modsvarende besparelse i omkostningerne til marksprøjtning, da den største del af marken jo alligevel skal sprøjtes. Der er ikke regnet med reducerede høstomkostninger. Økonomien i etablering af dyrkningsfrie randzoner Ved vurdering af økonomien i etablering af dyrkningsfrie randzoner kan der tages udgangspunkt i dækningsbidraget i nudriften.

21 21 21 Ved etablering af dyrkningsfrie randzoner vil tabet være mistet dækningsbidrag sparede arbejds- og maskinomkostninger. Da der her også vil være tale om marginalomkostninger (arbejdet skal jo udføres i resten af marken alligevel) bør denne besparelse næppe regnes til mere end kr. pr. ha. Tabet i situationen skitseret i tabel 1 vil således være mellem og kr. pr. ha dyrkningsfrie randzone. Dette skal sammenlignes med et tilskud på 750 kr. pr. ha i MVJtilskud til ekstensive randzoner. Til gengæld kan arealet bruges til at opfylde udtagningspligten. Samlet vurdering af økonomien Af tabel 1 fremgår det, at den direkte økonomi i etablering af randzoner er begrænset. Der er således ikke realøkonomiske argumenter for eller imod etablering af randzoner, og tilskuddene i forbindelse med MVJ-aftaler vil for de fleste næppe spille nogen rolle. Tabel 1. Tab ved ensidig vinterhvede på god lerjord Dækningsbidrag ved nudrift: kr./ha Dækningsbidrag i sprøjtefri randzone: kr./ha Tab ved sprøjtefri randzone 811 kr./ha Tilskuddet på 690 kr. pr. ha kan således ikke opveje det økonomiske tab. Tab ved korndyrkning på lerjord Dækningsbidrag ved nudrift: kr./ha Dækningsbidrag i sprøjtefri randzone: kr./ha Tab ved sprøjtefri randzone 556 kr./ha Tilskuddet på 690 kr. pr. ha kan således dække det økonomiske tab. Tab ved vårbygdyrkning på sandjord Dækningsbidrag ved nudrift: kr./ha Dækningsbidrag i sprøjtefri randzone: kr./ha Tab ved sprøjtefri randzone 187 kr./ha Tilskuddet på 690 kr. pr. ha kan således dække det økonomiske tab.

22 22 22 Vil du vide mere? Du kan få yderligere oplysninger om etablering af randzoner ved hjælp af MVJ-ordningerne ved amtet: Løbende informationer på: Uddybende information findes her: (1) Pas på fosfor Ringkøbing Amts Landboforeninger, 2004 Holstebro (2) Forberedelse af Vandmiljøplan lll Syntese af arbejdsgruppernes rapporter Del V (3) Fosfor i dansk landbrug Omsætning, tab og virkemidler mod tab Teknisk undergruppe Oktober 2003

23 23 23 (4) Jensen, P.K., Dry Deposition and Spray Drift of Pesticides to Nearby Water Bodies. Pesticides Research rapport 66, Miljøstyrelsen (5) Kronvang, B. m.fl., Kan vi forklare fosfortransporten i vandløb med tabet fra markerne? I: Tab af fosfor fra landbrugsjord til vandmiljøet, O.H. Hørby og Brian Kronvang (eds.). DJF rapport Nr. 34 Markbrug, s (6) Nielsen, K. m.fl Odense Fjord - Scenarier for reduktion af næringsstoffer. Faglig rapport fra DMU nr (7) Pedersen, M. Bruus Aude, E og Tybirk, K. DMU Adskillelse af effekten af herbicider og kvælstof på vegetationen og leddyr i hegn og græsvegetationen. Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen nr. 87. (8) Topping, C.J Faglig rapport nr. 527 The impact on skylark numbers of reductions in pesticide usage in Denmark. Predictions using a landscape-scale individual based model. Billede 9. Erosion - vandløb. (Fotograf: Anker Laubel).

24 2424 (Bagsidebillede: Fotograf Carl Christian Hoffmann, DMU). Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteavl august 2005