Terine Dennis vil være læge. Og alle der kommer i hendes klinik vil få hjælp, uanset om de har penge eller ej.

Transkript

1 "Jeg så hende gå frem og tilbage i regnvejret udenfor teltet, hvor Dansk Flygtningehjælp uddeler køkkenredskaber, tæpper og sæbe til nyankomne flygtninge. Hun virkede forvirret, bange. Efter et par minutter gik en DFH-medarbejder ud og hentede hende. Han placerede hende på et par rissække, væk fra regnvejret og køen af andre nyankomne flygtninge. "Hun kan ikke have været mere end år gammel, men hun var gravid. Hun var for skræmt og forvirret til, at jeg ville interviewe hende, men da hun faldt lidt til ro, spurgte jeg hende, om jeg måtte tage et billede. "Dagen efter så jeg hende igen. Hun var i gang med at samle brænde. Vi hilste kort på hinanden. Hun virkede roligere, men stadig med et vagtsomt blik, som om hun forventede, at verden kunne eksplodere hvert øjeblik..." - Jesper Mogensen, fotograf og webredaktør, Dansk Flygtningehjælp. Dansk Flygtningehjælps flygtningelejr Little Wlebo ligger i Liberia tæt ved grænsen til Elfenbenskysten. Lejren er bygget til at modtage en del af de flygtninge, der har krydset grænsen efter et præsidentvalg, der endte i borgerkrig. Hvor der er krig er der flygtninge. Meld dig som indsamler for Dansk Flygtningehjælp den 13. november - på tre timer kan du gøre en forskel for flygtninge i verdens brændpunkter. "Først hørte vi rygterne om angreb i vores område, senere begyndte ligene at dukke op, når det blev daggry, til sidst massegrave. Jeg havde en familie det har jeg ikke mere. Rebellerne angreb landsbyen og slog mange hundrede mennesker ihjel - mine børn og min kone var blandt dem. Jeg overlevede, og flygtede gennem junglen i otte dage. Jeg husker mest frygten for bevæbnede grupper. Det betyder ikke noget om det er den ene eller den anden gruppe de vil alle sammen dræbe. - Didier Zianne Gnamoa. Dansk Flygtningehjælps flygtningelejr Little Wlebo ligger i Liberia tæt ved grænsen til Elfenbenskysten. Lejren er bygget til at modtage en del af de flygtninge, der har krydset grænsen efter et præsidentvalg, der endte i borgerkrig. I Little Wlebo forenes tragiske historier og vilje til overlevelse - Didier Zianne Gnamoa kan ikke flygte fra sine minder men han kan drømme om en fremtid. Dansk Flygtningehjælp hjælper hvert år mere end 1 million flygtninge i 33 lande på tre kontinenter, men mange flere har brug for vores støtte. Hvor der er krig er der flygtninge. Meld dig som indsamler for Dansk Flygtningehjælp den 13. november - på tre timer kan du gøre en forskel for flygtninge i verdens brændpunkter.

2 Terine Dennis vil være læge. Og alle der kommer i hendes klinik vil få hjælp, uanset om de har penge eller ej. Når hun går i skole, sidder hun på en vakkelvorn bænk i et mørkt, overfyldt klasselokale med jordstampet gulv og huller i taget. Der er ikke plads til alle elever i Miaplay-Yeezlays eneste skole. Men om et par måneder flytter hendes klasse til en helt ny skole bygget af Dansk Flygtningehjælp. Genopbygning af infrastruktur og sociale institutioner - skoler, helseklinikker, veje, vandforsyning osv. - er en integreret del af Dansk Flygtningehjælps arbejde, når flygtninge vender hjem. Infrastruktur og et fungerende civilsamfund er forudsætningen for en normal tilværelse. Efter 15 års borgerkrig er Liberia langsomt ved at rejse sig igen, men det er en både langsommelig og skrøbelig proces. Størstedelen af befolkningen har levet som flygtninge eller internt fordrevne, og mange unge har aldrig oplevet andet end krig. 85 procent af befolkningen i Liberia er arbejdsløse, og 80 procent lever for mindre end en dollar om dagen. Hvor der er krig er der flygtninge. Meld dig som indsamler for Dansk Flygtningehjælp den 13. november - på tre timer kan du gøre en forskel for flygtninge i verdens brændpunkter. Der er mange børn mellem de flygtninge, der ankommer på lastbiler i den silende regn. De heldigste af dem har en voksen i hånden, men mange er ankommet alene. De frivillige kvinder, der tager imod dem, har været i samme situation. Nu er de en del af DFH s nødhjælpsteam i Little Wlebo. Frivillige flygtninge er en enorm ressource. De er med til at skabe tryghed, løse problemer og få arbejdet i lejren til at glide " - Angus Fraser ansvarlig for logistikken i Little Wlebo. De voksne venter tålmodigt under uddelingen af presenninger, køkkengrej og sæbe, mens børnene efterhånden er trygge nok til at skabe lidt kaos. De frivillige kvinder taler fransk eller lokale dialekter, mens de giver seneste nyt fra Elfenbenskysten, fortæller om lejren eller trøster et barn. Nogle af de nyankomne vil blive deres kolleger. Dansk Flygtningehjælps flygtningelejr Little Wlebo ligger i Liberia tæt ved grænsen til Elfenbenskysten. Lejren er bygget til at modtage en del af de flygtninge, der har krydset grænsen efter et præsidentvalg, der endte i borgerkrig.

3 Rebellerne kommer til landsbyerne for at lede efter unge mænd de kan dræbe Claude Logbo De unge drenge står i en rundkreds og skiftes til at vise deres fodboldfærdigheder banen er en mudderpøl og bolden er af plastik og punkteret. De er højrøstede, og man kan ikke umiddelbart se, at de er en af de mest udsatte flygtningegrupper fra Elfenbenskysten. De står først på dødslisten når bevæbnede grupper overfalder landsbyerne, og de risikerer at blive forvekslet med selvsamme rebeller, når de flygter. Da jeg flygtede til Liberia troede de, at jeg var rebel de tævede mig og slog mig med en flaske. Claude taler ikke meget mellem de andre drenge, men vi genoptager samtalen i ly af lejrens telte. Jeg savner min familie så meget, at det gør ondt jeg ved ikke hvad der er sket med dem, men jeg ved, at min landsby er brændt ned. DFHs flygtningelejr Little Wlebo ligger i Liberia tæt ved grænsen til Elfenbenskysten. Lejren er bygget til at modtage en del af de flygtninge, der har krydset grænsen efter et præsidentvalg, der endte i borgerkrig. Vand. Rindende, rent drikkevand. En selvfølgelighed for nogle, en luksus for andre, og for de værst stillede i verdens brændpunkter er det kun en uopnåelig drøm. Vand er en velsignelse, når det er rent og bliver brugt rigtigt. Men hvis det er forurenet eller bliver opbevaret eller behandlet uhygiejnisk, kan det være kilde til sygdom og i værste fald død. Dansk Flygtningehjælp arbejder med vand og vandforsyning i alle programlande og på alle niveauer. Fra konstruktion af brønde og beskyttelse af eksisterende kilder mod forurening, over etablering af toiletter, vaskerum og badehuse, til undervisning i hygiejne. Dansk Flygtningehjælp betragter adgang til rent drikkevand som en menneskeret, men det er også både billig og effektiv nødhjælp. Rent drikkevand nedsætter børnedødeligheden og forebygger mod epidemier, og for kvinden der ikke længere skal gå fire timer for at hente vand, er det også en væsentlig forbedring af hendes sikkerhed. Undervisning i hygiejne og adgang til baderum og forsvarlige latriner er også med til at forebygge mod sygdomme.

4 De hænger ud i små grupper. Nogle sparker rundt med en bold i mudderet. Andre står bare og venter. Ingen ved på hvad. Ikke engang dem selv. De unge drenge i flygtningelejren Little Wlepo er som alle understimulerede teenagere verden over: En potentiel kilde til problemer. Når Dansk Flygtningelejr opbygger en flygtningelejr som Little Wlepo, bliver hvert skridt nøje overvejet, også sammensætningen af beboere. Først bliver familier hentet til lejren, dernæst de enlige kvinder og uledsagede børn. Til sidst de unge mænd. Familierne opbygger meget hurtigt sociale strukturer, som hjælper de uledsagede børn og de enlige kvinder til hurtigere at falde til og føle sig trygge. Når de unge mænd kommer til lejren, er der allerede opstået en social orden, som mændene og drengene må indordne sig under. DFHs flygtningelejr Little Wlebo ligger i Liberia tæt ved grænsen til Elfenbenskysten. Lejren er bygget til at modtage en del af de flygtninge, der har krydset grænsen efter et præsidentvalg, der endte i borgerkrig. "Kort tid efter borgerkrigen brød ud, kom rebellerne til vores distrikt. De ledte efter unge mænd, og næsten alle mine venner blev dræbt. Jeg flygtede sammen med min familie - mine børn, min mor, min søster - vi gik i to dage før vi nåede grænsen til Liberia. Vi havde intet med os. Vi måtte leve af den mad, som folk gav os i landsbyerne på vej til grænsen. "Nu bor vi Kabala, en lille landsby i Liberia, tæt på grænsen til Elfenbenskysten. Alle i landsbyen hjælper os og deler alt med os, men landsbyen er fattig og mad er et problem. Jeg savner min landsby, mine venner og den del af familien, der ikke kunne flygte med os, men jeg tør endnu ikke rejse tilbage. Vi hører stadig historier om, at folk forsvinder om natten i Elfenbenskysten" Simon-Pierre Holo. I begyndelsen af 2011 blussede en borgerkrig op i Elfenbenskysten og sendte ca mennesker på flugt over grænsen til Liberia. Igennem forskellige projekter støtter Dansk Flygtningehjælp de liberianske værtsfamilier, der huser flygtninge fra Elfenbenskysten.

5 420 gram bulgur, 50 gram bønner, 50 gram korn/soya-blanding, 30 gram olie, 5 gram salt. I alt 2100 kalorier og den daglige kost for flygtninge i Little Wlepo Flygtningelejr. Rationerne bliver uddelt en gang om måneden, og det er så op til den enkelte person/familie at rationere og tilberede maden. Undtagelsen er de mennesker der netop er ankommet. Indtil de har bygget et telt af stolper og presenninger, og har fået kogegrej, får de udleveret den tilberedte mad fra et stort køkken midt i lejren. Dansk Flygtningehjælp forsøger så vidt det er muligt at overdrage ansvaret for deres eget liv og for den daglige administration af lejren til de flygtninge, der bor der. Konstruktion af egne boliger, etablering og vedligeholdelse af fælles latriner og badefaciliteter, modtagelse og indkvartering af nye flygtninge bliver udført af de flygtninge, der bor i lejren. DFHs flygtningelejr Little Wlebo ligger i Liberia tæt ved grænsen til Elfenbenskysten. Lejren er bygget til at modtage en del af de flygtninge, der har krydset grænsen efter et præsidentvalg, der endte i borgerkrig. "Da borgerkrigen brød ud i 1990, flygtede hele min landsby til Elfenbenskysten, og vi måtte efterlade alt hvad vi ejede. Senere kom rebellerne til landsbyen, og de tog alt. Hvad de ikke kunne tage med sig, smadrede de. Jeg kom tilbage efter fire år. Jeg troede, at freden var på vej, men så blussede krigen op igen, og vi måtte flygte tilbage til Elfenbenskysten. Mange blev dræbt, inden de kunne nå at komme væk. "Nu er der borgerkrig i Elfenbenskysten, og de mennesker der hjalp os dengang, er selv flygtninge. De kommer uden noget, ligesom vi kom til dem for 20 år siden. Selvom vi er fattige, og knapt har mad nok selv, hjælper vi dem, så godt vi kan, og deler alt med dem - for os er de familie." - Nathaniel N. Huskin, 75 år, Høvding i Kabala 15 års borgerkrig tvang de fleste i Liberia til at flygte - ofte flere gange - og mange flygtede til Elfenbenskysten. I begyndelsen af 2011 blussede en borgerkrig op i Elfenbenskysten og sendte ca mennesker på flugt over grænsen til Liberia. Igennem forskellige projekter støtter Dansk Flygtningehjælp de liberianske værtsfamilier der huser flygtninge fra Elfenbenskysten.

6 "Rebellerne kom til min hjemby Tabu bevæbnede med maskingeværer, og de begyndte at skyde folk. Vi flygtede, men for at komme væk, måtte vi krydse en flod. Rebellerne skød på os, mens vi prøvede at komme til den modsatte bred. Mange blev skudt og mange druknede. De af os der overlevede, fortsatte med at gå, indtil vi havde krydset grænsen til Liberia. "Jeg flygtede til Liberia med mine to børn. Resten af min familie er stadig i Elfenbenskysten. Vi bor i landsbyen Kabala, og folk hjælper os så godt de kan, men livet er hårdt her, for her er meget lidt mad. Jeg elsker mit hjemland, og jeg håber at jeg kan vende tilbage en dag, men det er stadig for tidligt." Christine I begyndelsen af 2011 blussede en borgerkrig op i Elfenbenskysten og sendte ca mennesker på flugt over grænsen til Liberia. Dansk Flygtningehjælp støtter liberianske værtsfamilier der huser flygtninge fra Elfenbenskysten. "Hver dag gik der rygter om, at rebellerne rykkede tættere på. Så forsvandt min mand. Jeg flygtede med vores børn, og vi gik til den liberianske grænse. Det var mørkt da vi ankom, men vi kunne høre skyderier, og børnene græd, så jeg turde ikke blive i Elfenbenskysten. Jeg tiggede en mand om at hjælpe os over grænsen, selvom det var bælgmørkt. Vi sov et par timer på den liberianske side af grænsen, og så fortsatte vi med at gå, indtil vi om aftenen ankom til Little Wlepo. Nu bor jeg her i lejren med mine seks børn. Det er svært, især fordi jeg stadig ikke ved hvad der er sket med min mand." - Beatrice Dansk Flygtningehjælps flygtningelejr Little Wlebo ligger i Liberia tæt ved grænsen til Elfenbenskysten. Lejren er bygget til at modtage en del af de flygtninge, der har krydset grænsen efter et præsidentvalg, der endte i borgerkrig.