Adresse: Ved Bellahøj Nord 2-6,Ved Bellahøj Nord 5, Ved Bellahøj Nord 10-12, Frederikssundsvej 123 A B C D, 2700 Brønshøj.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Adresse: Ved Bellahøj Nord 2-6,Ved Bellahøj Nord 5, Ved Bellahøj Nord 10-12, Frederikssundsvej 123 A B C D, 2700 Brønshøj."

Transkript

1 Region: Hovedstaden Kommune: København Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur FBB-bebyggelsesmiljø: Forstad FBB-kompleks: Beboelseshus FBB-objekt: Beboelseshuse, varmecentral, butikslokaler og haveanlæg Ejer: FSB Bellahøj Adresse: Ved Bellahøj Nord 2-6,Ved Bellahøj Nord 5, Ved Bellahøj Nord 10-12, Frederikssundsvej 123 A B C D, 2700 Brønshøj. Matr.nr.: 1357 Utterslev, 1354 Utterslev, 1352 Utterslev Arkitekt: Edvard Heiberg og Karl Larsen samt Ole Buhl og Harald Petersen Ejer: AKB, København 1030 Bellahøj (administreres af KAB) Adresse: Ved Bellahøj 7, 11, 14-22, 2700 Brønshøj Matr.nr.: 1351 Utterslev, 1353 Utterslev, 1362 Utterslev, 1356 Utterslev, 1363 Utterlev, 1364 Utterslev, 1370 Utterslev (vaskehuset) Arkitekt: Svenn Eske Kristensen Ejer: SAB Bellahøj (administreres af KAB) Adresse: Bellahøjvej 34 A-B, Bellahøjvej 40 A-B og Ved Bellahøj Syd og 24-30, 2700 Brønshøj. Matr.nr.: 1350 Utterslev, 1368 Utterslev, 1386 Utterslev, 1387 Utterslev, 1391 Utterslev Arkitekt: AS Dominia, Stadsarkitektens Direktorat v/arkitekt Curt Bie Ejer: AAB afdeling 40 Bellahøj Adresse: Bellahøjvej 4 8, Ved Bellahøj Nord 1-3 Matr.nr.: 1359 Utterslev 1

2 Arkitekt: Dan Fink Landskabsarkitekt: C.T.H. Sørensen Fredningsforslaget omfatter: Bellahøjbebyggelsen opført Alt inklusiv vaskeri, haveanlæg og Bellahøj Friluftsteater. Bellahøjbebyggelsen er en forstadsbebyggelse til København på grænsen mellem Ydre Nørrebro og Brønshøj. 2

3 Bellahøjbebyggelsen ligger i en grøn kile mellem Brønshøjs villakvarter og Københavns Nordvestkvarter og på et af Københavns højeste punkter. Mellem de to grupperinger af punkthuse ligger det fredede Bellahøj landsted og vest for ligger Bellahøj friluftsscene. Sydvest for ligger Degnemosen og Bellahøjmarken. De landskabelige hovedtræk er fremhævet til trods for beboelsestætheden i højhusene. 3

4 Tegn. viser matrikelkort med matrikelnumre over Bellahøjgrunden. 4

5 Boligselskab og tilknyttet arkitekt FSB Dominias arkitektafdeling AAB Dan Fink AKB Svenn Eske Kristensen fællesvaskeri mod nordvest Mogens Irming og Tage Nielsen SAB Edvard Heiberg og Karl Larsen Ole Buhl og Harald Petersen Bygningernes historie Københavns Kommune havde erhvervet store jordbesiddelser omkring 1900, herunder også Bellahøjområdet for at kunne sikre en hensigtsmæssig planlagt byudvikling. Planlægningen var en del af borgmester Borups fremsynede jord- og planlægningspolitik for hovedstaden. Bellahøjbebyggelsen indgår i den del af Danmarks bygningsmasse, der er opført i byggeboomet efter Anden Verdenskrigs afslutning og frem til 1980 erne. Heraf er hovedparten - ligesom Bellahøjbebyggelsen - opført i forstadsområder. Bellahøj er landets første byggeri, hvor der for alvor blev eksperimenteret med materialer, byggeformer og arbejdsprocesser i et forsøg på at bygge i beton og rationalisere byggearbejderne. Helhedsplanen for Bellahøjområdet er fra Bebyggelsesplanen udlægger byggefelterne i en struktur, der bl.a. sikrer gode dagslysforhold i alle lejligheder. I bearbejdningen af hele planen arbejder man med idéen om et boligområde, hvor datidens mest moderne faciliteter og en række fællesgoder, f.eks. garager og børneinstitutioner er integreret. Bygningerne er opført i perioden som beboelsesejendomme af fire almennyttige boligselskaber med hver sit arkitekt/ingeniør/entreprenør-team. Ejendommene ejes stadig af flere boligselskaber og udlejes til beboelse. 5

6 Irming og Nielsens konkurrencevindende situationsplan af Bellahøjbebyggelsen, Opgaven var at udnytte den enestående beliggenhed og friholde store dele af arealet til park. Ca. 44 ha. I 1950 blev opgaven overdraget til 4 store boligselskaber i samarbejde med stadsarkitekt F.C. Lund. Denne type forstadsbebyggelse adskiller sig fra den historiske bys traditionelle sammenhængende og lukkede karréstruktur. Bebyggelsen udgør i sig selv en helhed. Alt er planlagt fra begyndelsen i et afgrænset område med integrerede åbne, grønne arelaer. De enkelte huses arkitektoniske udtryk er underordnet en samlet struktur og et fælles formsprog. Vue mod amfiteatret 6

7 Beskrivelse Landskabsbearbejdelsen Bebyggelsens placering på højdedraget gør punkthusene til pejlemærker for trafikken på de store omfartsveje nord for København. Bellahøj er Københavns højeste bakke på 37 m. Området er skabt som en typisk parkbebyggelse. Et pionerarbejde for 1950 ernes fremherskende ideal. Udendørsarealerne er planlagt med træer som i en park med sammenhængende græsarelaer og rum med lave hække til ophold i læ og med legepladser. En bevidst, men styret arkitektonisk bearbejdning af social aktivitet. I den nordlige del af den store midterste grønning ligger et amfiteater, Bellahøj Friluftsteater. Det er et 120 graders cirkelslag til samling i stor skala med siddetrapper til publikum. 7

8 Parkeringsarealerne er afskærmet mod bebyggelsen med lave, klippede hække. Parkeringsarealerne slynger sig ind i bebyggelsen. Sideløbende ligger et stisystem, hvor der er lommer til ophold med klippede hække. Adgang til husene sker enten via mindre trafikerede veje på én side af bygningerne eller via parkens stisystemer på bygningernes anden side. C. Th. Sørensen har ved udformningen af arealerne imellem husene valgt en beplantning, der både rummer den store skala svarende til de enkeltstående høje punkthuse og samtidig den mindre skala i menneskehøjde. 8

9 Bellahøj syd set fra luften. Degnemosen i vest. Langt fra synes punkthusene næsten identiske. De parvise bygningskroppes forskydning sikrer gode dagslysforhold i alle blokke og mindsker indkig til naboer fra lejlighederne. Bygningerne; højhuse og tilknyttede bygninger Bygningerne er placeret efter solorientering, udsigtsforhold og slagskygger fra nabohusene. Bebyggelsen rummer 29 punkthuse, 15 høje punkthuse nord for Bellahøj Landsted og 14 lavere punkthuse syd for Bellahøj Landsted. Punkthusene består af parvise, slanke lejlighedstårne i 9-13 etager forskudt om en transparent trappebygning, som optager terrænforskellene. Alle blokke har en tilbagetrukket tagetage, der færdiggør og afslutter den tunge bygning og medvirker til at gøre den let. Der er 1300 lejligheder i blokkene. 9

10 Et af de parvise punkthuse med transparent trappetårn i midten. AKB v/arkitekt Eske Kristensen. Boligblokkenes lodrette virkning understreges af sammenhængende, lodrette altan- og vinduespartier. Nogle af bygningerne adskiller sig fra flertallet: Et enkelt hus i Bellahøj syd har kun ét enkelt lejlighedstårn og har lave bygninger i tilknytning til. Alle fire boligselskaber, der har stået for bygningernes opførelse, har været underlagt fælles overordnede retningslinjer. Først ved nærmere eftersyn ser man mange forskellige detaljer; f.ex facadebearbejdning og vinduernes rytme. Der er stor variation de enkelte bygninger imellem.(se foto på næse side) 10

11 Facadeudsnit nr. 1 og nr. 3 fra venstre: FSB Foreningen Socialt Boligbyggeri Facadeudsnit nr. 2 fra venstre: AAB Arbejdernes Andelsboligforening Facadeudsnit nr. 4 fra venstre: AKB Arbejdernes Kooperative Boligselskab Facadeudsnit nr. 5 og nr. 6 fra venstre: SAB I og SAB II Samvirkende Boligselskaber (i dag KAB) De tre punkthuse i Bellahøj nord, der ligger direkte op til Frederikssundsvej er sammenbygget med lave butiksbygninger placeret omkring små butikstorve. (se nedenstående foto). I efterkrigsårenes spirende velfærdssamfund, tjente de lave bygninger som lokal handel. I tråd med tidens demokratiske idéer blev et af højhusene på nordarealet opført som kollektivhus, der ud over alm. lejligheder havde værelser for husassistenter og gæster. I huset var der portner, som også ydede service med hensyn til varemodtagelse og telefonbesked og som man kunne rekvirere assistance til hushjælp hos. I tilknytning til kollektivhuset var en offentligt tilgængelig restaurant, selskabslokaler, en børnehave og et garageanlæg. Vue fra Frederikssundsvej Konstruktion og materialer Bellahøjbebyggelsen var et forsøgsprojekt med Statens Byggeforskningsinstitut som tilsynsførende. Husenes konstruktion og facadeudtryk varierer alt efter hvilken byggeteam/entreprenør, der har stået for opførelsen, men overordnet er alle facader isolerede og beklædt med lerbetonelementer. To huse i Bellahøj Nord, har dog facadeelementer i gule teglsten. 11

12 Jernbetonskelettet i hver blok er udført af præfabrikerede søjle- bjælke- og etageadskillelseselementer. Etageadskillelserne er udført i krydsarmerede jernbetonplader. Arbejdsmetoden i hver enkelt højhus var hhv klatreforskalling og glideforskalling. Eksempelvis udgøres glideforskalling af forme, der flyttes glidende opad et monteret element vha hydrauliske løftere. Facadeudfyldningselementerne havde ved montering en færdig yderside udført i facadefliser af klinkerbeton og på inderside isolering. De bærende tværvægge er af uarmeret beton. Herefter er der udført fuge og pudsarbejde indvendig Øverste etage er udført i sin egen træskeletkonstruktion som et let hus. Facadebeklædningen er her eternitplade. Trapperne i glasmellembygninger er terrazzo. Glaspartierne har stålsprosser. Trappeopgang AKB, senere KAB Indvendig Lejlighederne har en varierende størrelse fra 1-5 værelser. En del af lejlighederne har stadig de originale køkkener, badeværelser og bøgeparketgulve fra opførelsestidspunktet. Alle lejligheder var udstyret med termoruder og med altaner.. I samtlige lejligheder er køkkenet udstyret med køl og frys. Alle lejligheder er udstyret med toilet og 12

13 badekar. I trappeopganene er der nedfaldsskakter. Boligselskaberne havde forslag til indretning af lejlighederne og alt var på forhånd nøje gennemtegnet. Eksempel på en lejlighedsplan for AABs blokke 13

14 Svenn Eske Kristensen for AKB. Bemærk terrænforskelle og den bevidst undladte sokkelbearbejdning. Indgangsparti SAB II, senere KAB. 14

15 Vedligeholdelsestilstand Bygningerne er løbende vedligeholdt og efter forholdene i udmærket vedligeholdelsestilstand. Planforhold: Der er ikke udarbejdet lokalplan for området. Bebyggelsen er udpeget som et bevaringsværdigt kulturmiljø i Københavns Kommuneplan 11. Kommuneatlas Bydelsatlas Brønshøj-Husum Punkthusene er registreret med høj bevaringsværdi. De tilknyttede lavere bygninger er registreret med middel bevaringsværdi. Københavns kommuneatlas s omhandler Bellahøjbebyggelsen: Omgivelser I forbindelse med Bellahøj punkthuse er opført Bellahøj Friluftsteater (1950), der ligger i mellem Bellahøj Nord og Bellahøj syd i det af C. Th Sørensen planlagte parkanlæg og som indgår i fredningsforslaget. Som en del af Bellahøj projektet er senere Bellahøj Bad opført. Liste over lignende bygninger/anlæg og deres frednings/bevaringsstaus Der er ikke fredet tilsvarende anlæg, ligesom bygninger opført i samme periode meget sjældent er SAVEregistreret pga. deres forholdsvis unge alder. Arkitekterne Tage Nielsen og Mogens Irming (vinder af konkurrence om planlægning af området) Edvard Heiberg Karl Larsen Ole Buhl Harald Petersen Dan Fink Dominias arkitektafdeling og Stadsarkitektens Direktorat Byggeteams: AKB/Christiansen og Nielsen/6 blokke/glideforskalling/skinnekørende Wolf-kran. SB/Kornerup og CFWinkel as/3 blokke/glideforskalling/let grej: elevatorspænd og traktør og øre samt hejs til fladefliser. KAB/Larsen og Nielsen/4 blokke/klatreforskalling/stationær mastekran. AAB/Larsen og Nielsen/7 blokke/klatreforskalling og manuel forskalling. FSB/ForeningenSocialt Byggeri/Emanuel Jensen og Schumacher/kaltonhuse (jernbetonskelet bygninger af præfabrikerede søjle- bjælke- og etageadskillelseselementer) og facadeudfyldning med gule mursten og altaner støbt på stedet. Landskabsarkitekt C. Th. Sørensen var og er stadig en af Danmarks største og mest betydningsfulde have- og landskabsarkitekter. Hans værker ses overalt i landet og hans interesse for de klare geometriske former 15

16 kommer klart til udtryk i Bellahøjbebyggelsen. Sørensens faglige interesse for børns legemuligheder kommer til udtryk i de planlagte legeområder i Bellahøjs parkanlæg, ligesom hans sans for det kuperede landskab med forskellige rumligheder ses i parkanlægget. SBI Statens Byggeforskningsinstitut v/civ. ing. Niels Munk Plum og ing. Hartoft-Nielsen, fulgte arbejderne, gjorde erfaringer og beskrev det i artikler. Kilder Brønshøj-Husum bydelsatlas Tobias Faber: Dansk Arkitektur, Arkitektens Forlag 1963 Velfærdssamfundets Bygninger Bygningskulturens dag 2008, Kulturarvsstyrelsen 2008 Arkitektur Guide København, Olaf Lind, Arkitektens Forlag 1996 Forstadens bygningskultur red Anne Tietjen, Realdania 2010 Danmarks almene boliger. Red Jannie Rosenberg Bendsen, Realdania 2012 Bellahøj husbyggeri, Statens Byggeforskingsinstitut studie nr. 15, Teknisk Forlag års alment boligbyggeri i AKB. Eksempler fra boligselskabets virksomhed Mellem borgerskab og boligfolk, Historien og KAB , Jørgen Nue Møller og Gøsta Knudsen, 2008 Statens byggeforskningsinstitut, Studie nr. 15Kbh 1954, Bellahøj højhusbyggeri. Særtryk af Arkitektens ugehæfte nr. 21, 1954 Byggeindustrien nr. 10, 1954 Erik Hartoft-Nielsen: Bellahøjbyggeriets konstruktioner. For yderligere teknisk information anbefales det at læse Statens Byggeforskningsinstituts Studie nr. 15 Bellahøj højhusbyggeri Udkast til indstilling Formål Formålet med fredningen er at sikre et af Danmarks ikoniske byggerier for fremtiden. Dels at sikre parkanlæggets idé, bearbejdelse og detaljering så samspillet mellem bygninger og omgivelser og hele planens samlede udtryk og strukturelle greb bevares for eftertiden. Dels at sikre bygningerne for deres eksempel på velfærdsarkitektur og som et eksempel på industrialisering af byggeprocesserne i et nyt materiale, beton. Dels også at sikre, at fremtidige bygningsarbejder bliver udført i høj arkitektonisk kvalitet og med forståelse for de originale facader. En fredning medvirker til at fastholde de detaljer og overflader bygningerne er opført med. Bellahøjbebyggelsen er en værdig repræsentant for sin tid og et fremragende eksempel på datidens spring ind i en ny boligkultur. 16

17 Arkitekturhistorie I en dansk fortolkning er den landskabelige bearbejdning med de robuste og velskalerede landskabelige elementer et godt eksempel på efterkrigstidens bynære parkbebyggelse med store brugskvaliteter for bydelens og områdets beboere. Punkthusene på Bellahøj er Danmarks første højhusbyggeri. På denne grund introducerede arkitekterne Mogens Irming og Tage Nielsen Le Corbusiers visioner om at bygge byer i højden og sikre beboerne store friarealer med gode brugsværdier i datidens moderne boliger. De forskellige byggeteams, arkitekter, ingeniører og entreprenører, arbejdede sammen om at udvikle og beslutte byggemetoderne. Stedet var en udfordring for lovgivningen, der ikke var tilpasset den nye tids udfordringer indenfor højhus- og betonbyggeri. F.eks. var der ingen brandlovning for højhuse. Teknikerner nedsatte deres eget barndsikringsudvalg som fandt løsninger, der blev mundtlig godkendt af myndighederne. Miljømæssig værdi (omgivelser) Bygninger og amfiteater, landskabsbeabejdning, byparken og velfærdsfaciliteterne i form af vaskeri, garageanlæg og en børneinstitution, som en planlagt integreret del er indbyrdes afhængige af hinanden og understøtter hinanden og de omkringliggende miljø. Der blev skabt plads til både privatbilisme og fritidsaktiviteter side om side, men ansvarligt og gennemarbejdet. Bellahøjbebyggelsen udgør en helhed som et markant udtryk for sin tid og den kvalitetsmæssige højnelse af det almennyttige boligbyggeris standard i Danmark. I kraft af sin beliggenhed på Københavns højeste punkt udgør Bellahøj, der her ses i billedets baggrund, den dag i dag et fikspunkt for den omkringliggende by 17

18 Kulturhistorisk værdi Kulturhistorisk betragtet er Bellahøjbebyggelsen en manifestation af modernismens idealer om ikke blot den moderne bolig, men også om kravet til moderne materialer. Bellahøjbyggeriet markerer et skridt ind i velfærdssamfundet. Bellahøjs Punkthuse bygger på modernismens idéer om den moderne bys forhold mellem bygning og landskab og gennemførte tidens tanker om lys, luft og fællesarelaer til alle. Byggeriet opførtes ved indledningen til standardiseringen, rationaliseringen og industrialiseringen af rammerne for dansk boligbyggeri. Her introduceres beton i stor skala som ramme om den brede befolknings liv. Corbusiers forestillinger om den vertikale by, de ufaglærtes nye muligheder i byggeindustrien og moderniteten som fundament for det kommende velfærdssamfund. Samtidig markerer byggeriet indledningen til en tid, hvor partnerskabet mellem arkitekt, ingeniør og entreprenør skabte helt nye muligheder. I anlægget indgår et fælleshus, hvor man i 1950 erne havde en portner boende i fælleshuset, som tog imod telefonbeskeder mv. Her var en fælles børneinstitution og et fællesvaskeri og fælles varmecentral. Tankegods fra den tidlige modernisme, men i dansk kontekst. At tidens mest moderne boligprojekt i stor skala skete indenfor rammerne af den almene boligbevægelse var samtidig et signal om det kollektives forventede betydning for velfærdssamfundets udvikling. Byggeriet på Bellahøj var et prestigebyggeri og den byggetekniske standard var høj. Byggeriet bærer fortællingen om periodens stærkt stigende engagement fra statens side i bygge- og boligsektoren. De erfaringer, der via SBI (Statens Byggeforskningsinstitut) løbende blev samlet op, kom til at danne grundlag for det videre arbejde med industrialiseret byggeri i storskala i Danmark. Teknologisk set skriver byggeteknikken med brugen af glideforskalling sig ind i udviklinghistorien som en overgangsfase, inden de næsten samtidige forsøg med elementbyggeri kom til at danne afsæt for den gennemførte elementbaserede industrialisering af byggeriet et lille tiår senere. Kulturhistorisk er Bellahøjbebyggelsen unik. Via sin symbolske beliggenhed på et signifikant sted, via skalaen, byggeriets modernitet og gennemarbejdede velfærdsgoder gestaltes et monument af national betydning. Bellahøjbebyggelsen er indskrevet i kulturhistorien som et stærkt fysisk symbol på efterkrigstidens potentiale for samfundsforandring. Arkitektonisk værdi De enkelte huses arkitektoniske udtryk er underordnet en samlet struktur, men ved nærmere undersøgelse er der anvendt mange forskellige arkitektoniske virkemidler, f.eks. i udformning af altanerne, f.eks. ved udformning af trappetårnene, f.eks. i udformning af facaderne. Hvert højhus har to lukkede bygningskroppe med huller til altaner. De to bygningskroppe er forskudt om et transparent trappetårn. Temaet gentages konsekvent, men både trappetårne og facader er forskellige. Den vertikale opdeling fremhæver højden og får de ellers store bygninger til at synes lette. På samme måde understreger fraværet af sokler det vertikale fokus. Afslutningen af punkthuset i højden med 18

19 tilbagetrækning fra facaden af penthouselejlighederne understøtter et tilstræbt lethed over det store enkeltmassiv. Bygningskroppen fremstår moduleret og nuanceret bearbejdet. Vinduernes placering i flugt med facaderne minimerer skygger og fremhæver altanernes hulrum og fremspring som arkitektonisk motiv. Bærende fredningsværdi De bærende fredningsværdiger knytter sig til den samlede Bellahøjbebyggelses ikonografiske status i forhold til periodens udvikling af velfærdspolitik, industrialiseringspolitik og generelle markering af modernistiske forventninger til fremtiden. Placeringen af det modernistiske vartegn på bydelens højeste arealer er stor og er et kraftfuldt udsagn om tiden fremtids- og fremskridtstro. Kvaliteten i anlæggets udformning, bygningernes placering i parken, de tilknyttede velfærdsfaciliteter, den varierede arkitektur, er samlet set udtryk for en høj standard. Facaderne varierer, lejlighederne er indbyrdes forskellige. Der er gode, for datiden hybermoderne planløsninger, og alle lejligheder er udstyret med altan. Som et symbol på et af modernismens bedste byggerier i Danmark foreslår Landsforeningen for Bygningsog Landskabskultur Bellahøjbebyggelsen fredet. Anbefalinger Det anbefales, at Bellahøj bebyggelsen hvs. punkthuse og haveanlæg betragtes som en uadskillelig helhed, der skal behandles som sådan. Det anbefales ligeledes, at der for hver enkelt bygning udarbejdes en detaljeret maunal, som afdækker og beskriver den enkelte bygnings specifikke arkitektoniske udtryk og detaljer, som både inkluderer de individuelle fredningsværdier samt de fredningsværdier, der findes i helheden. Manualerne skal udarbejdes af uvillig, kyndig part. 19

Oplæg til idékonkurrence. Oktober 2012

Oplæg til idékonkurrence. Oktober 2012 Bellahøj Oplæg til idékonkurrence. Oktober 2012 Bellahøj. Oplæg til idékonkurrence Baggrund Historie Bellahøj 2012 Konkurrence temaer Bellahøj. Idekonkurrencens baggrund De 4 boligselskaber på Bellahøj,

Læs mere

Overlægeboligen ved Vintersbølle Sanatorium.

Overlægeboligen ved Vintersbølle Sanatorium. Overlægeboligen ved Vintersbølle Sanatorium. Region: Sjælland Kommune: Vordingborg Kommune Adresse: Vintersbølle Strandvej 7, 4760 Vordingborg Matr.nr.: 5f Nyråd, Vordingborg Jorder Arkitekt: Kay Fisker

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

F R E D N I N G S F O R S L A G

F R E D N I N G S F O R S L A G F R E D N I N G S F O R S L A G KØBENHAVNS KOMMUNE Ny Carlsberg Vej set fra Vesterfælledvej. 2 Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Kommune: Københavns Kommune Adresse: Ny

Læs mere

Det klassiske i det moderne

Det klassiske i det moderne Det klassiske i det moderne Nedenstående illustration viser entasis forslag til infi ll i Åbenrå 16. Husene i Åbenrå er klassisk udformede med facader opbygget i en fast rytme med pille-vindue-pille. Infi

Læs mere

københavn projektkonkurrence bellahøj et ikon i københavn

københavn projektkonkurrence bellahøj et ikon i københavn AAB AKB københavn fsb SAB projektkonkurrence bellahøj et ikon i københavn program 2014 59 60 projektkonkurrence bellahøj et ikon i københavn program 2014 Indbydelse side 2 1 Visionen side 6 2 konkurrenceopgaven

Læs mere

HØJSTRUPPARKEN DEMONSTRATIONSPROJEKT FOR FREMTIDENS ENERGIRENOVERING

HØJSTRUPPARKEN DEMONSTRATIONSPROJEKT FOR FREMTIDENS ENERGIRENOVERING HØJSTRUPPARKEN DEMONSTRATIONSPROJEKT FOR FREMTIDENS ENERGIRENOVERING ERIK MØLLER ARKITEKTER / KPF ARKITEKTER DANAKON RÅDGIVENDE INGENIØRER / INGENIØRFIRMAET VIGGO MADSEN Beboernes velfærd Totaløkonomisk

Læs mere

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen. Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4

Læs mere

ARKADERNE 45 ALMENE BOLIGER I TINGBJERG

ARKADERNE 45 ALMENE BOLIGER I TINGBJERG ARKADERNE 45 ALMENE BOLIER I TINBJER 2 INDHOLDSFORTENELSE Side 3 Oversigt og beskrivelse Side 4 Oversigt blok 19 Side 5 Oversigt blok 20 Side6 Oversigt blok 21 Side 7 Lejlighedsplan type E Side 8 Lejlighedsplan

Læs mere

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 9 Forslag til ændringer På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen 5 præcisering af fordeling

Læs mere

SKOVBRYNET 120 BOLIGER I NATURSKØNT OMRÅDE VED HØJE KEJLSTRUP. dato: sagsnr.: revision:

SKOVBRYNET 120 BOLIGER I NATURSKØNT OMRÅDE VED HØJE KEJLSTRUP. dato: sagsnr.: revision: SKOVBRYNET 120 BOLIGER I NATURSKØNT OMRÅDE VED HØJE KEJLSTRUP dato: 18.03.2014 sagsnr.: 1723-300 revision: A GRUNDEN Høje Kejlstrup hører til de nordligst beliggende boligområder i Silkeborg inden det

Læs mere

BILAG 1: FASTE BATTERI

BILAG 1: FASTE BATTERI BILAG 1: FASTE BATTERI ALMENE UNDGDOMSBOLIGER I EN BLANDET BEBYGGELSE INDHOLD: PLACERING I BYEN OG BAGGRUND S. 2-3 PROJEKTBESKRIVELSE BYGGEFELT J S. 4-5 ALMENE UNGDOMSBOLIGER ØKONOMI S. 6 1 PLACERING I

Læs mere

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Til: Lars Møller Kopi til: Ann-Mett Sepstrup, Peter Rask Fra: Tamara Winkel Henriksen 03. juni 2016 Dette notat skitserer nogle retningslinjer som

Læs mere

TRELEDDET det pulserende, sunde og grønne hjerte på Frederiksberg.

TRELEDDET det pulserende, sunde og grønne hjerte på Frederiksberg. TRELEDDET det pulserende, sunde og grønne hjerte på Frederiksberg. Nærværende redegørelse skal belyse og begrunde projekt Treleddet det pulserende, sunde og grønne hjerte på Frederiksberg, der i hovedtræk

Læs mere

Fredningsforslag Kbh. den 11. april 2011 Vitus Berings Park i Horsens

Fredningsforslag Kbh. den 11. april 2011 Vitus Berings Park i Horsens Fredningsforslag Kbh. den 11. april 2011 Vitus Berings Park i Horsens Identification: Region: Midtjylland Kommune: Horsens Kommune Adresse: Andreas Flensborgs gade, Kongensgade og Claus Cortsens gade Matr.nr.:

Læs mere

VÆRDIFULDE KULtURmILjøER I KøbEnhaVn KøbEnhaVnERnEs VELFÆRD 4.8 tingbjerg

VÆRDIFULDE KULtURmILjøER I KøbEnhaVn KøbEnhaVnERnEs VELFÆRD 4.8 tingbjerg VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Tingbjerg 4.8 4.8 Tingbjerg Stedet Området omfatter hele Tingbjergbebyggelsen med boliger, butikker, skole, svømmehal, børneinstitutioner, kollegium,

Læs mere

BOLIGRENOVERING URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING

BOLIGRENOVERING URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING BEBOERNES VISION ER AT RENOVERINGEN SKAL TILPASSES BEBOERNES ØNSKER, GØRE URBAN-PLANEN TIL KØBENHAVNS BEDSTE BOLIGOMRÅDE. RENOVERINGEN AF DE CA. 2000 BOLIGER I ET PARTNERING-SAMARBEJDE

Læs mere

kongegården Afdeling 48 // Svendsgade 2-10, 3-9 // Lyngbygade 54 // silkeborg

kongegården Afdeling 48 // Svendsgade 2-10, 3-9 // Lyngbygade 54 // silkeborg kongegården Afdeling 48 // Svendsgade 2-10, 3-9 // Lyngbygade 54 // silkeborg 2 Gode boliger midt i byen tæt på naturen 3 4 5 Central beliggenhed i attraktivt kvarter Området har tidligere huset Silkeborg

Læs mere

Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4. Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby

Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4. Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4 Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby Indhold i bemærkninger Administrations bemærkninger Ændringsforslag Ønsker at der etableres en sti vest

Læs mere

ANBEFALET NIAM NIAM Denmark A/S Rådhuspladsen København V. 13. maj 2015

ANBEFALET NIAM NIAM Denmark A/S Rådhuspladsen København V. 13. maj 2015 ANBEFALET NIAM NIAM Denmark A/S Rådhuspladsen 16 1550 København V Kulturstyrelsen H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 3373 3373 Telefax 3391 7741 adk@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73

Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73 Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 33 73 33 73 Til interesserede købere af De Grå Stokke Kulturstyrelsen vil gerne give dig lidt nyttig og praktisk

Læs mere

VÆRDIFULDE KULtURmILjøER I KøbEnhaVn KøbEnhaVnERnEs VELFÆRD 4.10 brumleby

VÆRDIFULDE KULtURmILjøER I KøbEnhaVn KøbEnhaVnERnEs VELFÆRD 4.10 brumleby VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Brumleby 4.10 4.10 Brumleby Stedet Kulturmiljøet omfatter 4 rækker af stokbebyggelser i 2 etager, der ligger i forlængelse af hinanden med grønne

Læs mere

NIELS JUELSVEJ SÆBY - i by, tæt på det grønne. 15 moderne lejligheder i det attraktive Sæby med beboervenlig afstand til byens faciliteter

NIELS JUELSVEJ SÆBY - i by, tæt på det grønne. 15 moderne lejligheder i det attraktive Sæby med beboervenlig afstand til byens faciliteter NIELS JUELSVEJ SÆBY - i by, tæt på det grønne 15 moderne lejligheder i det attraktive Sæby med beboervenlig afstand til byens faciliteter sæby OVERSIGT,,,,, en central beliggenhed, der henvender sig til

Læs mere

60er Modernismen. Anne Palmgren Juul & Sini Vehvilainen

60er Modernismen. Anne Palmgren Juul & Sini Vehvilainen 60er Modernismen Anne Palmgren Juul & Sini Vehvilainen Modernisme Modernismen startede allerede med at slå igennem i 1920erne i Tyskland og Frankrig. Men først i 1930erne fik de nye tendenser inden for

Læs mere

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021.

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021. Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 23 Fax. 55 36 25 00 post@vordingborg.dk www.vordingborg.dk Anne-Line Møller Sutcliffe Sagsnr: 2011-2168 Forslag

Læs mere

Mortenstrupgård - høring om bygningsfredning

Mortenstrupgård - høring om bygningsfredning Kommunalbestyrelsen 2010 Punkt: 55 Acadre sagsnr.: 09/23973 Journalnr.: 01.10.00G00 Sagsforløb: TMU - ØU - KB - Åben sag Mødedato: 25.01.2010 Sagsansvarlig enhed: Hørsholm Kommune Sagsbehandler: Lise Ørberg

Læs mere

bebyggelsen set fra hjørnet Provstevej og Theklavej Provstevej 5 ungdomsboliger forside

bebyggelsen set fra hjørnet Provstevej og Theklavej Provstevej 5 ungdomsboliger forside bebyggelsen set fra hjørnet Provstevej og Theklavej side 0 forside Arkitektur og bygningsbeskrivelse Byggeriet fremstår som en række bygninger, der tilsammen danner en vinkelbygning på hjørnet af Provstevej

Læs mere

centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNINGVEJ I RINGKØBING PROJEKTMATERIALE

centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNINGVEJ I RINGKØBING PROJEKTMATERIALE centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNGVEJ I RGKØBG UDARBEJDET AF: SKALA ARKITEKTER A/S ALLÉGADE 2 8700 HORSENS FOR: BOKA HOLDG A/S TELEHØJEN 6 5220 ODENSE HOVEDIDÉ OG DISPONERG: Dette prospekt

Læs mere

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING Notat Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE 10. marts 2014 1 Projekt nr. 216629 Version 3 Dokument nr. 1210383404 Udarbejdet af LLU Kontrolleret af MLG Godkendt af LLU BAGGRUND

Læs mere

På skulderen af en fredningsmedarbejder

På skulderen af en fredningsmedarbejder På skulderen af en fredningsmedarbejder Af Helle Nysted Andersen, Bygningskultur 2015 Bærende værdier: Kulturstyrelsens gennemgang af landets fredede bygninger skal sikre, at vi får en objektiv beskrivelse

Læs mere

LOKAL PLAN 09-013 AUGUST 1988

LOKAL PLAN 09-013 AUGUST 1988 I LOKAL PLAN 09-013 AUGUST 1988 I REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund og område Baggrund Nærværende lokalplan er udarbejdet på baggrund af Boligselskabet Limfjorden s aktuelle planer om at opføre ca. 50

Læs mere

Vigerslev Haveby 4.13

Vigerslev Haveby 4.13 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Vigerslev Haveby 4.13 4.13 Vigerslev haveby Periode Moderne tid I første del af 1900-tallet opstod i kølvandet på industrialiseringens slum og

Læs mere

Tillæg nr. 10. Bevaringsværdige bygninger i Vordingborg Kommune. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021

Tillæg nr. 10. Bevaringsværdige bygninger i Vordingborg Kommune. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021 Tillæg nr. 10 Bevaringsværdige bygninger i Vordingborg Kommune Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021 Tillæg nr. 10 til Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021 Vordingborg Kommune Valdemarsgade

Læs mere

RENOVERING AF AFDELING 305 OG 306, BJERRINGBRO ANDELSBOLIGFORENING

RENOVERING AF AFDELING 305 OG 306, BJERRINGBRO ANDELSBOLIGFORENING RENOVERING AF AFDELING 305 OG 306, BJERRINGBRO ANDELSBOLIGFORENING DISPOSITIONSFORSLAG 09.03.2015 - REV. 16.06.2016 BOLIGSTRUKTUR AFDELING 305 Renoveringen af afdeling 305 er omfattende. På boligetagerne

Læs mere

BILAG 1 partnerskaber

BILAG 1 partnerskaber BILAG 1 partnerskaber indhold: Kort beskrivelse af fem konceptoplæg fra de almene boligorganisationer 1/ Generationernes Byhus KAB / 3B 2/ Småt og Smart - Almene Storbyboliger Lejerbo / fsb / AAB 3/ Blandede

Læs mere

Refugiehaven i Løgumkloster refugium I.P. Jungreen-Have 1961

Refugiehaven i Løgumkloster refugium I.P. Jungreen-Have 1961 Refugiehaven i Løgumkloster refugium I.P. Jungreen-Have 1961 Google earth, haveanlægget omkranset af refugiebygningerne Region: Syddanmark Kommune: Tønder Adresse: Løgumkloster Refugium, Refugievej 1,

Læs mere

BILAG 1 : VALGTE DEMONSTRA- TIONSPROJEKTER OM ENERGIRENOVERING AF ALMENE BOLIGER

BILAG 1 : VALGTE DEMONSTRA- TIONSPROJEKTER OM ENERGIRENOVERING AF ALMENE BOLIGER BILAG 1 : VALGTE DEMONSTRA- TIONSPROJEKTER OM ENERGIRENOVERING AF ALMENE BOLIGER 1 VALGTE DEMONSTRATIONSPROJEKTER PROJEKT 10 (FSB): TINGBJERG EFTERISO- LERING VED NEDTAGNING OG GENETABLERING AF MURSTENSGAVL

Læs mere

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk.

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk. Royal Golf Center Ørestads Blvd. bebyggelsen -kvalitet og variation Bella Center Bella Center station M Kalvebod Fælled Horisonten2 Horisonten1 Center Blvd. 2A 2B 2C 2D Byparken 4 C. F. Møllers Allé Edvard

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Randers Nordby

Indholdsfortegnelse. Randers Nordby Randers Nordby COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefa 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Områdets afgrænsning 2 2 Elementer i området 2 3 Arkitektur og æstetik 3

Læs mere

BOHOLTEPARKEN - 85 LAVENERGI-BOLIGER MED FÆLLESHUS I KØGE

BOHOLTEPARKEN - 85 LAVENERGI-BOLIGER MED FÆLLESHUS I KØGE BOHOLTEPARKEN - 85 LAVENERGI-BOLIGER MED FÆLLESHUS I KØGE BOLIGSELSKABET DOMEA KØGE - AFD. 139.03 DATO: 02.10.2013 A Boholteparken i Køge Boholteparken ligger tæt på Køge centrum, hvor den tidligere tekniske

Læs mere

Forslag til Lokalplan 3.44 Abildgården, Specialcenter Holbæk

Forslag til Lokalplan 3.44 Abildgården, Specialcenter Holbæk Holbæk Kommune By og Landskab, Plan Rikke Welan Kamper J.nr. 14/59791 2. december 2014 Forslag til Lokalplan 3.44 Abildgården, Specialcenter Holbæk Oversigt over forslag og bemærkninger fra høringsfase

Læs mere

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015 Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst 24. marts 2015 Vision for bydelen Ønsket er at skabe en ny levende bydel i Tilst. En bydel med et mangfoldigt boligudbud og attraktive byrum. Den 8,7 ha. store

Læs mere

Boligselskabet NordBo Stormgade og Nyhavnsgade Ansøgning om støtte til opførelse af 31 almene familieboliger og 100 almene ungdomsboliger (skema A).

Boligselskabet NordBo Stormgade og Nyhavnsgade Ansøgning om støtte til opførelse af 31 almene familieboliger og 100 almene ungdomsboliger (skema A). Punkt 21. Boligselskabet NordBo Stormgade og Nyhavnsgade Ansøgning om støtte til opførelse af 31 almene familieboliger og 100 almene ungdomsboliger (skema A). 2012-43871. By- og Landskabsudvalget indstiller,

Læs mere

Nyt kulturhus i Tingbjerg

Nyt kulturhus i Tingbjerg Nyt kulturhus i Tingbjerg Tingbjerg og Utterlevshuse skal have et nyt kulturhus og bibliotek. Huset er for alle beboere i Tingbjerg og Utterslevhuse. Her kan du læse mere om, hvordan huset kommer til at

Læs mere

Nyt markant byggeri i Randers midtby

Nyt markant byggeri i Randers midtby Situationsplan Den eksisterende ejendom nedbrydes til fordel for en ny og mere markant bygning. Bygning I forbindelse med opførelsen af bygningen udføres den nye vej til det bagvedliggende område i henhold

Læs mere

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte Stilblade Temaer Enfamiliehuse Garager og carporte Stilblade-temaer Som supplement til stilbladene for enfamiliehuse er der i dette hæfte lavet stilblade for tværgående temaer, der er relevante for enfamiliehuse

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KALUNDBORGVEJ, HOLBÆK Historie Omkring 1900 blev der opført en række større villaer langs den vestlige indfaldsvej til Holbæk, Villakvarteret

Læs mere

Ældre murværks styrkeegenskaber. Erik Steen Pedersen Klavs Feilberg Hansen

Ældre murværks styrkeegenskaber. Erik Steen Pedersen Klavs Feilberg Hansen Ældre murværks styrkeegenskaber Erik Steen Pedersen Klavs Feilberg Hansen SBi-anvisning 248 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2015 Titel Ældre murværks styrkeegenskaber Serietitel SBi-anvisning

Læs mere

ARKITEKTUR OG MATERIALER: HOVEDIDÉ OG DISPONERING:

ARKITEKTUR OG MATERIALER: HOVEDIDÉ OG DISPONERING: HOVEDIDÉ OG DISPONERING: Dette projekt anviser et konkret forslag til bebyggelse af grunden på Herningvej, mellem Skaadsmosevej og Glentevej i Ringkøbing. Forslaget anviser etablering af butiksarealer,

Læs mere

Grunden (matr. nr. 123 og 950 Utterslev) er beliggende ved Hillerødgade, Grøndalsvænge Allé og S-togsbanen (Frederiksberg linien)

Grunden (matr. nr. 123 og 950 Utterslev) er beliggende ved Hillerødgade, Grøndalsvænge Allé og S-togsbanen (Frederiksberg linien) 3. september 2009 Bilag 1 til indstilling Boligpakke 1 - Støtte til nybyggeri af almene familie- og plejeboliger på Grøndalsvænge Allé - Redegørelse for projekt, arkitektur og planlægning. Sagsnr. 2009-291147

Læs mere

EGÅ/RISSKOV v/ansv. indehaver Annette Rønne Statsaut. ejendomsmægler Center Øst - Egå Havvej 2, 8250 Egå SKÆRGÅRDSPARKEN. Tlf. 86222222 - egaa@home.

EGÅ/RISSKOV v/ansv. indehaver Annette Rønne Statsaut. ejendomsmægler Center Øst - Egå Havvej 2, 8250 Egå SKÆRGÅRDSPARKEN. Tlf. 86222222 - egaa@home. SKÆRGÅRDSPARKEN Læs mere om boligerne i projektet. Få en oversigt over priser og se hvilke boliger, der er ledige, og hvilke der er solgte. Se de materialer der er valgt til byggeriet, og få mere information

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

Temagruppe om facaderne - 1. møde 6. februar 2014

Temagruppe om facaderne - 1. møde 6. februar 2014 Temagruppe om facaderne - 1. møde 6. februar 2014 Temagruppe om facaderne - 1. møde 6. februar 2014 Dagsorden 6. februar 2014 Kl. 19.30 Velkomst og præsentationsrunde Kl. 19.45 Rammerne for det kommende

Læs mere

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 17.03.2011 boligbebyggelse på kjelding høj i struer 2 OVERORDNET DISPONERING Den udbudte, smukt placerede storparcel på Kjelding Høj er karakteriseret ved et fint kuperet

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 1.12 Helbredsgreb Glostrup Hospital 01.02.2012 Helhedsgreb for Glostrup hospital 01.02.2012 msel0015 Byggeafdelingen

Læs mere

Kommentarer til forslag til lokalplan nr af december Fra Borgergruppen for Ammmendrup udstykningen.

Kommentarer til forslag til lokalplan nr af december Fra Borgergruppen for Ammmendrup udstykningen. Kommentarer til forslag til lokalplan nr.106.05 af december 2005. Fra Borgergruppen for Ammmendrup udstykningen. 22. december 2005. Kommentarer til forslag til lokalplan nr.106.05 af december 2005 fra

Læs mere

Lokalplanlægning for bevaringsværdig ejendom

Lokalplanlægning for bevaringsværdig ejendom Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 16. oktober 2014 bevaringsværdig ejendom Udarbejdelse af bevarende lokalplan for etageejendom beliggende Samsøgade 21, 8000 Aarhus

Læs mere

Sommerhus i Kandestederne for fam. Mogens B Larsen

Sommerhus i Kandestederne for fam. Mogens B Larsen Sommerhus i Kandestederne for fam. Mogens B Larsen Dødningebakken 33, 9990 Skagen, Ejerlav Starholm, Matrikel 3n - Ejendom 178705 Februar 2011 1 Disponering og arkitektoniske ideer Huset har to udtryk

Læs mere

VÆRDIFULDE KULtURmILjøER I KøbEnhaVn KøbEnhaVnERnEs VELFÆRD 4.3 De Gamles by

VÆRDIFULDE KULtURmILjøER I KøbEnhaVn KøbEnhaVnERnEs VELFÆRD 4.3 De Gamles by VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd De Gamles By 4.3 4.3 de gamles by Velfærdsinstitutioner De store, gennemtænkte byplaner, idealer om bedre boliger, om lys og luft, rekreation,

Læs mere

Svenn Eske Kristensen (1905-2000) var en af velfærdssamfundets mest produktive arkitekter.

Svenn Eske Kristensen (1905-2000) var en af velfærdssamfundets mest produktive arkitekter. Svenn Eske Kristensen 1905-2000 / Tømrer, bygmester og arkitekt / Underviste ved Kunstakademiet / Kgl. Bygningsinspektør / Eckersberg-Medaillen, Akademiets pris for en indsats af høj kunstnerisk kvalitet

Læs mere

IDÉOPLÆG HELHEDSPLAN FOR BERINGSGAARD, AFD. 4 UDEAREALER, TILGÆNGELIGHED OG OMBYGNING NOVEMBER 2015, HORSENS

IDÉOPLÆG HELHEDSPLAN FOR BERINGSGAARD, AFD. 4 UDEAREALER, TILGÆNGELIGHED OG OMBYGNING NOVEMBER 2015, HORSENS IDÉOPLÆG HELHEDSPLAN FOR BERINGSGAARD, AFD. 4 UDEAREALER, TILGÆNGELIGHED OG OMBYGNING NOVEMBER 2015, HORSENS D.A.I. Horsens Sags nr.: 196-04, 5. November 2015 Kristina Rytter, Arkitekt MAA INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

RÅDHUSPARKEN ALLERØD - 30 FAMILIEBOLIGER

RÅDHUSPARKEN ALLERØD - 30 FAMILIEBOLIGER RÅDHUSPARKEN ALLERØD - 30 FAMILIEBOLIGER DANSKE FUNKTIONÆRERS BOLIGSELSKAB DATO: 16.09.2015 Rådhusparken Allerød: Rådhusparken ligger på Rådhusvej mellem Allerød Rådhus og Allerød St på den tidligere Rådhusgrund.

Læs mere

LOKALPLAN 3-05 Omsorgscenter Møllebo

LOKALPLAN 3-05 Omsorgscenter Møllebo LOKALPLAN 3-05 Omsorgscenter Møllebo KØGE KOMMUNE 1978 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 3-05 OMSORGSCENTER MØLLEBO REDEGØRELSE LOKALPLANENS FORHOLD TIL ØVRIG PLANLÆGNING FOR OMRÅDET Områdets be liggenhed Dispositionsplanen

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 6. januar 2009. Århus Kommune

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 6. januar 2009. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 6. januar 2009 Offentlig fremlæggelse af forslag til lokalplan nr. 853, bevarende lokalplan for boligområdet Finnebyen, Århus V og Tillæg

Læs mere

LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST

LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST NUUP KOMMUNEA FORVALTNINGEN FOR TEKNIK OG MILJØ FEBRUAR 2000 VEJLEDNING En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, stier, veje o.s.v.

Læs mere

munke mose k arré 28.09.2015 praksis arkitekter

munke mose k arré 28.09.2015 praksis arkitekter munke mose k arré s d e o d e n s e - v e j l e & h f+v u c f y n 28.09.2015 Velkommen til projektet om bygningerne beliggende på Munke Mose Allé og Hunderupvej i Odense. Efter mere end 100 år som undervisningsinstitution

Læs mere

Ullerødparken i Hillerød. Kreativ kassetænkning i lavenergibyggeri

Ullerødparken i Hillerød. Kreativ kassetænkning i lavenergibyggeri Ullerødparken i Hillerød Kreativ kassetænkning i lavenergibyggeri - en artikel fra Byggeri 7-2009 Ullerødparken i Hillerød: Kreativ kassetænkning i lavenergibyggeri Et kig gennem en boliggade med de høje

Læs mere

Lokalplan nr. 89. for et område mellem Nordre Fasanvej og Guldborgvej

Lokalplan nr. 89. for et område mellem Nordre Fasanvej og Guldborgvej Lokalplan nr. 89 for et område mellem Nordre Fasanvej og Guldborgvej Januar 1995 1 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold. Lokalplanen går ud på at erstatte den gældende lokalplan nr. 52 med tillæg, som åbner

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Friområde. Vandareal. Visuel barriere. Bygningsfront. Udsigt. Markant byrum og rumligt forløb. Markant byrum og rumligt forløb vand.

Friområde. Vandareal. Visuel barriere. Bygningsfront. Udsigt. Markant byrum og rumligt forløb. Markant byrum og rumligt forløb vand. Friområde Vandareal Visuel barriere Bygningsfront Udsigt Markant byrum og rumligt forløb Markant byrum og rumligt forløb vand Vartegn Sigtelinie Bydelsgrænse 1:20.000 0 500 m Overordnede rumlige træk.

Læs mere

By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt.

By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt. Punkt 4. Aalborg Midtby, Kjellerupsgade 12 og 14 "Symfonien", Boliger og erhverv. Kommuneplantillæg 1.022, Lokalplan 1-1-115 og Redegørelse for bæredygtighed (2. forelæggelse). 2012-43473. By- og Landskabsforvaltningen

Læs mere

Natur og arkitektur. - værdier i Fredensborg Søpark. Af Verner Thomsen

Natur og arkitektur. - værdier i Fredensborg Søpark. Af Verner Thomsen Natur og arkitektur - værdier i Fredensborg Søpark Af Verner Thomsen Beliggenhed Når man går en tur i Søparken, møder man ofte naboer og genboer, som udtrykker stor glæde over at bo i området, uden at

Læs mere

SVANEPUNKTET. Bofællesskab for voksne med fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse Furesø Boligselskab

SVANEPUNKTET. Bofællesskab for voksne med fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse Furesø Boligselskab SVANEPUNKTET Bofællesskab for voksne med fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse Furesø Boligselskab Indholdsfortegnelse Krak-kort side 3 Beskrivelse af bebyggelsen, friarealer og bydelen side 4-5

Læs mere

SENIORBOFÆLLESSKAB I FARUM MIDTPUNKT. Furesø Boligselskab

SENIORBOFÆLLESSKAB I FARUM MIDTPUNKT. Furesø Boligselskab SENIORBOFÆLLESSKAB I FARUM MIDTPUNKT Furesø Boligselskab Indholdsfortegnelse Krak-kort side 3 Beskrivelse af bebyggelsen, friarealer og bydelen side 4-5 Situationsplan side 6 Materialer og udstyr side

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R NØRRETORV 10-15 HJØRRING KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 11.05.2011 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2011-7.82.07/860-0001 Kommune: Hjørring Kommune Adresse:

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder

Læs mere

Bellahøj - et ikon i København

Bellahøj - et ikon i København Bellahøj - et ikon i København Morten Ørsager Erik Møller Arkitekter Arkitekt maa / Partner Master in Energy and Green Architecture (MEGA) Opgaven Projektkonkurrence Illustreret byggeprogram Fælles rådgiver

Læs mere

ELMELYHAVEN - BOLIGER I SOLRØD STRAND DISPOSITIONSFORSLAG : 20.08.2014

ELMELYHAVEN - BOLIGER I SOLRØD STRAND DISPOSITIONSFORSLAG : 20.08.2014 ELMELYHAVEN - BOLIGER I SOLRØD STRAND DISPOSITIONSFORSLAG : 20.08.2014 BESKRIVELSE Den nye bebyggelse opføres meget centralt i Solrød Strand, på en grund der indtil nu har været brugt til en børneinstitution.

Læs mere

STRUER KOMMUNE AUGUST 2007 VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN TILKNYTTET LOKALPLAN NR. 283 FOR ET BOLIGOMRÅDE SYD FOR DRØWTEN

STRUER KOMMUNE AUGUST 2007 VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN TILKNYTTET LOKALPLAN NR. 283 FOR ET BOLIGOMRÅDE SYD FOR DRØWTEN STRUER KOMMUNE AUGUST 2007 VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN TILKNYTTET LOKALPLAN NR. 283 FOR ET BOLIGOMRÅDE SYD FOR DRØWTEN INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING 5 2 LOKALPLANENS BESTEMMELSER

Læs mere

Forslag til princip om individuelle energiløsninger i forhold til kollektive løsninger.

Forslag til princip om individuelle energiløsninger i forhold til kollektive løsninger. Temadrøftelse : Klima og Bebyggelse Bilag til Planudvalgets møde den 2. oktober 2012 Principper for placering af solenergianlæg og vindmøller i Furesø kommune Indeværende principper er tænkt som afsæt

Læs mere

Havedrømme og afstemning af forventninger

Havedrømme og afstemning af forventninger og afstemning af forventninger Haveidealer barokhaven, landmandshaven og den engelske landskabshave De historiske idealer ses ofte i byens offentlige parker. Til gengæld er mange af vores boligområder

Læs mere

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

HEIMDALSPARKEN

HEIMDALSPARKEN FOLKESKOLE HANDELSSKOLE HHX HTX TEKNISKSKOLE HEIMDALSPARKEN 151-171 KØBMAND BØRNEHAVE MV. GYMNASIUM STX FOLKESKOLE PELJEHJEM MV. HOLSTEBO CENTRUM KIRKE OVERSIGTSKORT - Heimdalsparken er centralt beliggende

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE. Ungdomsboliger ved Kildemarksvej LOKALPLAN NR. B-22.1. 20,00 kr.

VORDINGBORG KOMMUNE. Ungdomsboliger ved Kildemarksvej LOKALPLAN NR. B-22.1. 20,00 kr. VORDINGBORG KOMMUNE N LOKALPLAN NR. B-22.1 Ungdomsboliger ved Kildemarksvej November 2004 20,00 kr. Om kommune- og lokalplaner Kommuneplanen er den overordnede plan, som omfatter hele kommunen. Den fastlægger

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R BAKKEHUSENE KØBENHAVNS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 21.01.2013, 25.01.2013 Besigtiget af: Jannie Rosenberg Bendsen Journalnummer: 2010-7.82.07/101-0001 Kommune: Københavns

Læs mere

Lokalplan 1011, Boliger ved Peter Sabroes Gade - Forslag

Lokalplan 1011, Boliger ved Peter Sabroes Gade - Forslag Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 26. november 2015 Lokalplan 1011, Boliger ved Peter Sabroes Gade - Forslag g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan

Læs mere

Udvikling af området omkring Solvangcentret Beboerworkshop den 12. maj 2014

Udvikling af området omkring Solvangcentret Beboerworkshop den 12. maj 2014 Udvikling af området omkring Solvangcentret Beboerworkshop den 12. maj 2014 Indhold Baggrund Formål Deltagere Arbejdsområde Opgave Gruppe 1 Gruppe 2 Forslag fra beboer Rolf Unneland Opsamling 2 3 4 5 6

Læs mere

Region: Hovedstaden. Kommune: Lyngby-Taarbæk Kommune. Adresse: Lyngby Torv 17, 2800 Kgs. Lyngby. Matr.nr.: 35 a. Ejer: Lyngby-Taarbæk Kommune

Region: Hovedstaden. Kommune: Lyngby-Taarbæk Kommune. Adresse: Lyngby Torv 17, 2800 Kgs. Lyngby. Matr.nr.: 35 a. Ejer: Lyngby-Taarbæk Kommune Region: Hovedstaden Kommune: Lyngby-Taarbæk Kommune Adresse: Lyngby Torv 17, 2800 Kgs. Lyngby Matr.nr.: 35 a Ejer: Lyngby-Taarbæk Kommune Kontaktperson: Bygningschef Bent Ellegaard, Lyngby Taarbæk kommune,

Læs mere

NUUK. Seminar om bygningsbevaring. 5. og 6. oktober 2010. Bygningsfredning og BK 2015. Birte Skov, sektionsleder, arkitekt MAA

NUUK. Seminar om bygningsbevaring. 5. og 6. oktober 2010. Bygningsfredning og BK 2015. Birte Skov, sektionsleder, arkitekt MAA NUUK Seminar om bygningsbevaring 5. og 6. oktober 2010 Bygningsfredning og BK 2015 Birte Skov, sektionsleder, arkitekt MAA 5. og 6. okt. 2010 Seminar om bygningsbevaring i Nuuk SIDE 1 5. oktober 2010 Bygningsfredning

Læs mere

Førsynsregistrering Solbjerghave Ejerlejlighed 2

Førsynsregistrering Solbjerghave Ejerlejlighed 2 Førsynsregistrering Solbjerghave Ejerlejlighed 2 sbs rådgivning september 2015 Indholdsfortegnelse 01. Formål... 2 02. Ejendomsoplysninger... 3 03. Konklusion... 4 04. Generel information om ejendommen...

Læs mere

Skipperhus Dalsgårdvej 22 Dalsgaard, 6300 Gråsten

Skipperhus Dalsgårdvej 22 Dalsgaard, 6300 Gråsten Skipperhus Dalsgårdvej 22 Dalsgaard, 6300 Gråsten Fredningsforslaget omfatter det tidligere skipperhus opført 1834 Østfacade Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur på opfordring

Læs mere

Lokalplan 1013, Samsøgade 21 - Endelig

Lokalplan 1013, Samsøgade 21 - Endelig Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 1. september 2015 Lokalplan 1013, Samsøgade 21 - Endelig Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan nr.1013, Bevarende lokalplan for

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN, HOLBÆK Historie Bakkekammen og Møllevangen er en del af Stormøllegård-konsortiets udstykning

Læs mere

Lokalplanen indeholder, som vist på kortbilaget, mulighed for opførelse af yderligere 5 pavillionbygninger, hvis dette bliver nødvendigt.

Lokalplanen indeholder, som vist på kortbilaget, mulighed for opførelse af yderligere 5 pavillionbygninger, hvis dette bliver nødvendigt. Formålet med denne lokalplan er, at sikre det planmæssige grundlag for en udvidelse af Dansk Rød Kors asylcenter på Sanholmlejren, til brug for rigspolitiets sagsbehandling i forbindelse med modtagelse

Læs mere

Idekatalog til området ved Hedeboskolen i Skagen

Idekatalog til området ved Hedeboskolen i Skagen Idekatalog til området ved Hedeboskolen i Skagen RKITEKTFIRMET KJER & RICHTER 2 Indhold Hedeboskolen - Eksist. forhold forslag 1a forslag 1b forslag 1c forslag 2 forslag 3 Oplevelses/aktivitetscenter Udnyttelse

Læs mere

Byggeriets Industrialisering

Byggeriets Industrialisering Byggeriets Industrialisering Sven Bertelsen 40 år i NIRAS Nu Trimmet Byggeri www.bertelsen.org 1945 Efter 2. Verdenskrig var der bolignød Mangel: 50.000 boliger Nye: 14-10.000/år Kapacitet: 25.000 + ledighed

Læs mere

Om- og Tilbygningsbestemmelser

Om- og Tilbygningsbestemmelser Om- og Tilbygningsbestemmelser Går du med overvejelser om at ombygge eller tilbygge, og er du i den forbindelse i tvivl om hvad du må, og ikke må? Så er dette siden for dig. Om- og tilbygningsbestemmelser

Læs mere

Biersted Kirke > > Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn

Biersted Kirke > > Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn Biersted Kirke Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn 3 > > > Kortet viser Biersted Kirke, markeret med rødt samt fotovinkler. 1 2 Beliggenhed Biersted Kirke ligger ca.

Læs mere

BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER I HJØRRING KOMMUNE

BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER I HJØRRING KOMMUNE Eskær Mosbjergvej 510, Mosbjerg Nørregade 38, Sindal BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER I HJØRRING KOMMUNE Strandvejen 37, Tornby Astrupvej 652, Astrup Nørregade 27, Hjørring Forord I Hjørring Kommune er godt

Læs mere