TO STORE KOMMUNALE REFORMER, - I DANMARK. Kan der læres noget? Fhv. forskningsleder Palle Mikkelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TO STORE KOMMUNALE REFORMER, - I DANMARK. Kan der læres noget? Fhv. forskningsleder Palle Mikkelsen"

Transkript

1 TO STORE KOMMUNALE REFORMER, - I DANMARK Kan der læres noget? Fhv. forskningsleder Palle Mikkelsen Inden for en periode på mindre end fyrre år har man i Danmark gennemført to omfattende reformer af den geografiske inddeling af den offentlige sektor. Begge reformer har tillige indebåret, at fordelingen af de offentlige opgaver er blevet revideret, ligesom de finansielle relationer inden for den offentlige sektor ved begge reformer har undergået betydningsfulde ændringer. I Danmark taler man om struktur- opgave- og byrdefordelingsreformer. Sideløbende eller efterfølgende den egentlige reform er der taget hul på andre administrative emner ud fra NPM inspirerede tankegange. Måden, hvorpå reformerne er blevet til på, er forskellig. I nogen grad gælder dette også indholdet. Dog er der også klare, fælles træk. I denne artikel forsøges uddraget nogle karakteristika ved de to reformer, deres indhold, mål og antagelige resultater. En vis usikkerhed med hensyn til resultaterne er der naturligvis, når den seneste reform er blot tre år gammel. Kommunalreformen i Kommunalreformen bruges almindeligvis som betegnelse for det kompleks af reformer af struktur, opgaver og byrdefordeling, som blev gennemført med virkning fra 1970 og som blev implementeret i de følgende år. Det startede imidlertid i Sverige og Norge. I Danmark var der beskeden debat og mest blandt særligt interesserede i 1940`rne og 1950`rne, men uden større folkelig bredde. Det var først og fremmest i hovedstadsområdet, at indlemmelser af omegnskommuner i centerkommunen København skabte politisk debat og tilsvarende omkring omegnskommunerne til de hurtigst voksende bymæssige kommuner i provinsen. Først i 1958 var der politisk opbakning til at man nedsatte en kommunallovskommission. Men kommissoriet var snævert. Det var de kommunale styrelseslove, man skulle se på og om muligt komme med forslag til moderniseringer. Reformer af opgaver og byrder skulle man ikke beskæftige sig med, selv om især byrdefordelingen gang på gang havde været det emne, som fik en offentlig debat om større kommuner til at blusse op. Kommissionen afsluttede sit arbejde i Frem til 1969 blev der arbejdet med de konkrete sammenlægninger, således at en ny struktur så dagens lys i Kommissionens nedsættelse blev af en del kommuner opfattet som et signal om, at der nu ville komme til at ske sammenlægninger af kommuner. Ad frivillighedens vej blev der fra 1963 til 1966

2 lagt 354 kommuner sammen til 105 nye kommuner. Kommissionen udarbejdede flere konkrete planer for sammenlægninger rundt om i landet. Det vigtige overordnede princip for sammenlægninger var, at sammenhængende byområder burde udgøres af een kommune. For det andet at man kom op på en befolkningsmæssig størrelse i kommunerne, som ville muliggøre, at man kunne overlade kommunerne flere opgaver og mere indflydelse på opgavernes løsning ud fra lokale hensyn. Strukturkommissionen reformen. Grænsedragningerne fra 1970 blev med få undtagelser nogenlunde accepteret af befolkningen. Man vænnede sig forholdsvis hurtigt til nye naboer, nye kommunenavne og nye hovedstæder. Når talen senere kom ind på emnet større kommuner, blev der som regel givet udtryk tilfredshed med resultaterne fra 1970, - selv hvor disse var blevet opnået gennem heftige forudgående lokale stridigheder. Dette gjaldt dog ikke på det regionale niveau. Kort efter amternes dannelse i 1970 kom der debat om deres berettigelse og det rimelige i, at to skatteudskrivende myndigheder var blevet udvidet til tre. En række dårlige sager igennem den følgende snes år, og en hyppigt forekommende modvilje i amterne mod at ville forandre på sundhedsområdet, førte jævnligt til kritik af amterne. Var 16 sygehusmyndigheder ikke lige i overkanten i en geografisk struktur som den danske, lød det gentagne gange i den offentlige debat. I 1988 begyndte det for alvor at brænde på. Statsminister Poul Schluter meldte ud, at kommuner nok var et mere passende antal end de eksisterende 277 og det amtskommunale niveau kunne undværes. Men både venner og fjender blandt de øvrige politiske partier meldte pas. Man var ikke indstillet på forandringer og Det konservative Folkeparti forblev i de følgende år ret alene med sine tanker om færre kommuner og ingen amter, men det lå hele tiden i luften at noget kunne komme til at ske. I 2002 kom den ligeledes borgerlige statsminister Anders Fogh Rasmussen med en melding om, at regeringen havde til hensigt at nedsætte en strukturkommission og efter blot to år (jfr. de otte år for kommunallovskommissionen) kom denne med sin betænkning. I efteråret 2005 var en ny lovgivning udmøntet i bekendtgørelser etc. og den nye kommunale inddeling trådte i kraft fra januar Ligheder og forskelle. I tabellen nedenfor er vist udviklingen i antallet af kommuner i Danmark fra 1960 til i dag. Ved reformen i 1970 var der kun 11 af kommunerne uden for hovedstadsområdet, som fortsatte i uændret skikkelse. I 2007 blev 65 kommuner dannet ved sammenlægninger, mens 33 kommuner af

3 de nu 98 kommuner består uændrede. Det gælder næsten helt igennem i hovedstadsområdet, som ellers i mange år har været udpeget som kandidatområde nummer 1 til reformer af strukturen. Men her skete der stor set ingenting i Hvor der i 1970 forsvandt 800 kommuner, blev det i 2007 til, at 179 kommuner forsvandt Antal kommuner Det er flere vigtige forskelle på dengang og nu. Kommunalreformen (den geografiske inddeling) blev gennemført af et såkaldt bredt flertal i Folketinget. Strukturreformen har regeringen fået gennemført med støtte fra Dansk Folkeparti. Udover partiet Venstre er Socialdemokraterne det store kommuneparti, men partiet står uden for den seneste reform. Den største kommune er Pct. - op til 25 pct. større 18 - mellem 25 pct. og 50 pct. større 14 - mellem 50 pct. og 75 pct. større 8 - mellem 75 pct. og 100 pct. større 18 - op til seks gange større 22 - over 6 gange så stor 6 I alt 100 Som det anes af tabellen ovenfor er resultatet blevet gennemsnitligt meget større kommuner. Den gennemsnitlige kommune har nu omkring indbyggere Antal amter (16) 0 Anm. Fra 1970 var der 14 amtskommuner, men København og Frederiksberg var både kommune og amtskommune og dermed begge sygehuskommuner.

4 Fra 2007 er der 5 såkaldte regionskommuner og ingen amter. Amter har Danmark haft siden I kommunallovskommissionen sad der repræsentanter for alle de politiske partier, der var repræsenteret i Folketinget. Strukturkommissionen var sammensat af interessegrupper og en form for eksperter, men helt uden politikere. Det betød blandt andet at de afgørende politiske forhandlinger kunne gennemføres alene på politiske synspunkter og uden for kommissionen. Ingen af de besluttende hæftede for, hvad der stod i kommissionens betænkning og det fik stor betydning for processen hen imod et politisk forlig. Forventningerne varierede da også. I 1970 mente f.eks. Socialistisk Folkeparti, at kommuner ikke burde have under ca indbyggere, men i 2007 kunne partiet ikke tilslutte sig det nuværende gennemsnit på indbyggere. Socialdemokraterne mente ligeledes i 1970 at sammenlægningerne ikke var omfattende nok. Sammenlægninger forudsås at ville fortsætte på frivillig basis hen imod indbyggere som minimum. Også de konservative pegede i 1970 på, at enhederne måtte blive større end det man nu gennemførte. Strukturreformen har endnu ikke ført til tilsvarende udmeldinger om holdbarheden fra de politiske partier. Jeg vover den forklaring, at geografiske reformer af denne art ikke er godt politisk stof. Kun få tror på de positive effekter, mens mange gerne ser en tilbagevenden til det historisk kendte. De undersøgelser, som er blevet gennemført, peger ret entydigt i retning af skuffelser i befolkningen. Undersøgelser har vist, at halvdelen af de adspurgte mener, at den offentlige service er blevet ringere og at forventningerne ikke er blevet indfriet. Dette gælder især de politiske meldinger om mere effektivitet som følge af de større enheder. Derimod synes en del politikere og topembedsmænd i kommunerne (ca. 25 pct.), at administrationen i høj grad er blevet mere effektiv, men godt 70 pct. kan ikke svinge sig højere op end uændret eller i nogen grad mere effektiv. En del har peget på, at de større og friske enheder med en renvasket politisk tavle kunne komme frem til en større effektivitet gennem upopulære beslutninger om lukninger af skoler, daginstitutioner, rådhuse etc., som de gamle enheder var kørt fast i. Når flere enheder blev slået sammen, forelå der en form for ny situation, hvor især skolestrukturen kunne tages op til en mere fordomsfri debat. I nogen grad er dette også sket. Især i en række af de økonomisk mest nødlidende kommuner. På den anden side er det også en kendsgerning, at den demografiske og geografiske udvikling flere steder faktisk har affødt et presserende behov for tilpasninger på især skoleområdet. Situationen på skoleområdet er meget lig den i 1970, hvor det var en ny folkeskolelov (1958), som stillede øgede krav til undervisningen i primært landområder, som var med til at nødvendiggøre de større kommuner med centralskoler. Som nævnt foregik der op til reformen i 1970 en række mere eller mindre frivillige sammenlægninger. Det samme var tilfældet i 2007, hvor to kommuner på Ærø forenedes samt de fem kommuner på Bornholm.

5 Forud for reformen i 1970 blev der varmet op til lokale debatter om sammenlægninger i og med, at kommissionen fremlagde en række konkrete skitser til, hvordan man kunne tænke sig at realisere ideen om et byområde som en kommune. I modsætning hertil holdt strukturkommissionen sig til mere generelle hensyn og ideer og i nogen grad i modstridende retninger. Et mål om indbyggere som minimum gik længe i debatten som det ønskelige ud fra en effektivitetssynsvinkel, men der fremkom aldrig en overbevisende dokumentation for, at dette tal skulle være den optimale kommunestørrelse. Hverken for de allerede kommunale opgaver, eller de flere opgaver som man forventede at de nye og større kommuner skulle tage sig af. Fakta herom kom i øvrigt først på banen meget sendt i sammenlægningsprocessen. Den noget luftige debat om, at større enheder skulle dannes for at man kunne få en højere grad af kommunal effektivitet i opgaveløsninger førte til, at man mange steder gik i gang med at finde de mest ønskværdige partnere i nabolaget. I den første del af processen skete det ud fra et krav om, at de eksisterende kommuner ikke kunne deles op i mindre enheder. Det skulle være en fusion af hele kommuner, hvilket krav ikke alle vegne forekom særligt hensigtsmæssigt. Resultatet er da også en smule løjerligt. Afstanden i befolkningstal mellem de største og de mindste kommuner er den samme som forud for strukturreformen, selv om gennemsnittet er endt med større kommunale enheder. Flere af de mindre kommuner overlevede ved, at der midt under processen politisk blev lanceret en såkaldt musefældeklausul. Mindre kommuner kunne forblive små mod at indgå forpligtende aftaler på specielle typer af opgaver med større kommuner. Det vil sige netop den form for kommunale fællesskaber, som man gjorde alt for at slippe af med ved reformen i 1970 på grund af dårlige erfaringer med fælleskommunale arrangementer. Når flere var ansvarlige for den samme opgave, var der reelt ingen ansvarlige og det kan diskuteres, hvor demokratisk hensigtsmæssigt det er at have kommunalpolitisk ansvar på andres vegne. Men flere af de mindre kommuner overlevede på denne mulighed. Politisk havde det den behagelighed, at knasterne i forbindelse med sammenlægninger til en vis grad kunne undgås. Man undgik at skulle presse eller tvinge kommuner sammen. Helt undgås kunne det dog ikke. En fhv. indenrigsminister måtte på turne og svejse de genstridige sammen, - en form for frivillig tvang. Exit amter For især de konservative var en fjernelse af amterne et must. Mere uklart var det, hvad der skulle erstatte amterne som sygehus og sundhedsansvarlig myndighed. Nogle pegede på et statsligt sundhedsvæsen og andre på en form for selvejende virksomheder. Også kommunale fællesskaber var inde i billedet. Udviklingen i Norge omkring fylkerne blev der også skelet til i den danske debat. Amter eller ej og hvor mange, var der ligeledes politisk strid om ved reformen i Flere modeller var på bordet og det endelige resultat blev en kompromis i Folketinget og indførelse af en

6 egen skatteudskrivning for amterne, som lige siden har været lagt for had. Det skortede ikke på spådomme om en kortvarig eksistens for de nydannede amter. Samme spådom gælder i dag for de nyoprettede regionskommuner, hvoraf der er blevet dannet 5. Der er således tale om meget store enheder. Både i geografisk udstrækning (danske forhold) og befolkningsmæssigt. Spådomme om en snarlig død baserer sig på den manglende økonomiske selvstændighed og en forventelig langt stærkere statslig styring af sygehusstruktur og indsatsområder, hvilket udviklingen den seneste tid har bekræftet. Sygehusstrukturen er sat til debat. Regionernes opgaver er driften af sygehusvæsnet med ganske få yderligere opgaver. Driften finansieres ved et for alle gældende sundhedsbidrag på 8 pct. af den personlige indkomst, et bloktilskud fra staten og en aktivitetsrelateret betaling fra kommunerne. Forebyggende foranstaltninger på sundhedsområdet er blevet en kommunal opgave og betalingsmodellen skal gøre kommunerne interesserede i at satse på forebyggelse. Finansieringsmodellen er blevet udsat for megen kritik. Det væsentligste argument er her de folkevalgte regionernes manglende adgang til at udskrive skat. Uden en form for selvstændig skatteudskrivning frygtes det, at enhver for kritik af beslutninger og resultater vil blive mødt med råbet: Send flere penge. Udpegningen af regions-hovedstæder har sin helt egen historie. Regeringen og dens støtter omkring reformen valgte byer, som af en eller anden grund trængte til lidt støtte og et politisk skulderklap. F.eks. må man i midtjylland se Århus, som den største by, forbigået til fordel for Viborg og hovedstadsregionen styres nu fra Hillerød. Ændret fordeling af opgaver. Både kommunalreformen i 1970 og strukturreformen 2007 blev krydret med politiske løfter om flere opgaver, når kommunerne først var blevet større. Decentralisering synes at være et plus-ord, men når det kommer til det konkrete, ændres holdningen ofte. Men det blev til langt flere opgaver for kommunerne efter reformen i 1970, end det er tilfældet med 2007 reformen. I 1970 handlede det primært om, at give kommunerne den centrale rolle på det sociale område. I sociale kredse var der en udbredt skepsis over for kommuner og deres præstationer. De mange små kommuner havde slet ikke kunnet leve op til den vækst i social velfærd, som tog fart i gennem 1960`rne. En stor kommission, socialreformkommissionen, lagde op til meget vidtgående ændringer på det sociale og sundhedsmæssige område. Strukturelle såvel som indholdsmæssige. Den offentlige sygesikring blev gennemført og vi fik en bistandslov. Herudover fik kommuner og amter langt mere vidtgående beføjelser omkring udøvelse af skøn. Kommunerne skulle vurdere behov og konkret rette ydelserne mod at dække disse behov.

7 Som nævnt overtog kommunerne ved den nye reform opgaver omkring forebyggelse på sundhedsområdet, men det er opgaver, hvis omfang ligger langt fra den første reform. Herudover er det alene mindre betydende funktioner, som de nye kommuner skal i kast med. Flere af dem er af rent administrativ karakter (f.eks. udlevering af pas) og er uden noget lokalpolitisk indhold. Man vil kunne betegne dem som udslag af dekoncentration mere end det er decentralisering. I forhold til 1970 er det væsentliste nok etablering af nye jobcentre i arbejdsmarkedspolitikken. At føre den statslige og den kommunale anvisning af job sammen har været politisk ønsketænkning igennem mange år, men især socialdemokraterne har været imod en kommunalisering på arbejdsmarkedet. Nu etableres en hybrid, hvor den kommunale og statslige kundekreds (hhv. ledige på kontanthjælp og arbejdsløse forsikrede) skal behandles under samme tag. Tidligere tiders tredeling af opgaverne på vejområdet er nu todelt mellem staten og kommunerne. Der er ikke en direkte sammenhæng mellem de administrative ændringer på skatteområdet og reformerne. I 1970 lykkedes det kommunerne at fastholde opgaven som ligningsmyndighed, men for fem år siden gik man over til en statslig skatteforvaltning. Som det fremgår af de sidst nævnte eksempler på opgaveændringer, er der centraliseret fuldt så meget, som der er blevet decentraliseret. Mange vil hævde, at de større og færre enheder har skabt bedre muligheder for at de centrale myndigheder kan få indblik i de lokale forhold og har fået lettere ved at gribe ind lokalt. Det være sig i konkrete sager eller formelt mere liberalt ved at alliere sig med Kommunernes Landsforening (KL) i fastlæggelsen af rammer for lokalstyret. Byrdefordelingen.. Reformerne i 1970 og 2007 af de finansielle relationer mellem staten og kommuner og amter har til fælles, at de blev gennemført efter meget grundige forarbejder. Reformen fra 1970 var banebrydende i den forstand, at der blev opstillet klare mål for en total forvandling af de statslige tilskud til kommunerne og mellem kommunerne indbyrdes. Som det også er tilfældet i dag, afholdt kommunerne langt over halvdelen af de offentlige udgifter, men opkrævede kun en fjerdel i lokal skat. Den overvejende del af kommunernes udgifter var berettigede til refusion fra staten og denne dækkede omkring en fjerdel af udgifterne. Adskillelsen mellem den besluttende og den betalende myndighed betragtedes som en væsentlig forklaring på vanskelighederne med at styre de offentlige udgifter. Staten kunne ikke nægte at refundere de udgifter, som kommunerne allerede havde afholdt. Men de automatiske refusioner var en forholdsvis enkel metode til at finansiere de små kommuner på. Hvad man ikke kunne stille direkte krav om, kunne man i stedet lokke kommunerne til at gøre. Med kommunalreformen var situationen blevet en anden.

8 Det nye og banebrydende princip blev, at den myndighed, der havde hovedansvaret, skulle afholde udgiften og på områder, hvor ansvaret var delt, skulle man helst undgå refusionssatser på over 50. Og så var mere udligning et bredt politisk krav. Et andet vigtigt princip var det såkaldte totalbalance princip. Hvad der blev sparet skulle kompenseres og grundstenen til de generelle tilskud blev dermed lagt. De generelle tilskud eller bloktilskuddet kunne hæves og sænkes alt efter de merudgifter eller besparelsesmuligheder, der opstod som følge af ny lovgivning eller ændringer i bekendtgørelser og cirkulærer. En gang om året gjorde man status. Ændringer i de finansielle relationer giver altid ballade og 2007 reformen var ingen undtagelse. Men det noteres med tilfredshed, at den nye reform fortsætter ad de samme principielle linjer, som blev stukket ud i Derfor også påpegningen af, at den delte finansiering på sygehusområdet samt afskaffelsen af den regionale skat ikke er lige efter lærebogen, når kompetence og økonomisk ansvar skal hænge sammen. Reformerne af byrdefordelingen fra 2007 indeholder en udbygning af den teknificering af tilskudssystemerne, som er pågået over en lang årrække. Det nye udligningssystem er baseret på en opgørelse af, om den enkelte kommune ved at opkræve en gennemsnitlig skatteprocent vil få underskud eller overskud i forhold til sit beregnede udgiftsbehov. Der udlignes herefter på basis af størrelsen af det beregnede over- ellert underskud. Nyt er det, at man overgår fra en mellemkommunal udligning til en ordning, hvor staten har hovedansvaret for at udjævne forskellene mellem kommunerne. Samtidig måtte man politisk sande, at det ikke er muligt gennem ordninger baseret på generelle principper at nå frem til en acceptabel politisk udligning mellem kommunerne. Der er, - også efter de større enheder, en gruppe af kommuner, som er så ringe stillet økonomisk, at særlige tilskudseller andre former for hjælpeordninger er påkrævede. Også efter at udligningsniveauet er blevet hævet, jfr. tabellen nedenfor. Udligningsniveau før og efter 2007-reformen Før reformen Efter reformen Landsudligning 45 pct. 58 pct. Hovedstadsudligning 40 pct. 27 pct. Svagt beskatningsgrundlag 40 pct... Særligt ugunstigt stillede.. 32 pct.

9 Implementeringen. De to store reformer har til fælles, at de har været dyre at implementere. Også mere omkostningstunge, end man forventede. Man har lært, at IT kan billiggøre håndtering af store datamængder. Det havde man ikke i Til gengæld er det overraskende vanskeligt at ændre på den slags systemer. Gang på gang har man måttet sande, at bestående IT løsninger nærmest determinerer, hvad der kan lade sig gøre i praksis. Det er dyrt at sammenlægge, selv om det er besparelser der stilles i udsigt. Men besparelser bliver på den meget lange bane. Der skal forenkles og fornyes i den administrative top og hvad enten der er tale om tjenestemands eller overenskomstansatte chefer, koster det dyrt at afskedige, og at finde nye er heller ikke billigt, ligesom der går en del tid med indkøring i en ny organisation. Én stor kommune er ikke nødvendigvis ensbetydende med en samlet administration på eet sted. Der har ved begge reformer kunnet konstaterede em tendens til at gå meget langsom frem hvad angår fuld integration. Ofte bevares de gamle rådhuse. De gøres til borgercentre og/eller forvaltningerne forbliver spredt på de gamle lokaliteter. I hvert fald for en tid. Ved reformen i 1970 fulgte bygning af mange nye rådhuse. Det er der ikke rigtig råd til i dag, men udviklingen var frygtet. Udviklingen i 1970`rne kan i nogen grad forsvares med henvisning til de flere kommunale opgaver og at der i mange kommuner ikke havde været en professionel administration og dermed heller ikke noget, der berettiget kunne kaldes for et rådhus. Sideløbende fornyelser. Reformen i 1970 blev fulgt af nye budget- og regnskabssystemer i kommuner, ligesom flerårsbudgetter og former for planlægning blev et krav til alle kommuner reformen gennemføres i en periode, hvor der i høj grad eksperimenteres med nydannelser af NPM -agtig karakter. På flere serviceområder er gennemført forskellige former for frit valg for borgerne. Det gælder f.eks. valg af sygehus, skole, daginstitution. Kvalitetsstandarder, benchmarking, mål og rammestyring, produktivitetskrav, evaluering, udlicitering, offentlig-privat samarbejde og forskellige former for fri konkurrence er konkrete eksempler på moderniteten for øjeblikket. Det er klart at de mange bolde i luften gør det vanskeligt at isolere effekten af blot et enkelt af de mange tiltag, herunder den nye struktur isoleret set. Og hvad så? Og dog kan der gøres nogle iagttagelser omkring den form for reformer.

10 Det er ikke vinder -emner for de politiske partier. Der spørges til formålet og de løse løfter om en bedre fremtid kommer ikke hjem. Hvor bliver besparelserne og den bedre service dog af? Det er jo gået id en modsatte retning vil mange hævde. Forbedringerne synes i hvert fald på den korte bane at skulle vejes op imod betydelige nyinvesteringer i personer, materiel, bygninger etc. Med 2007 reformen har der været talt meget om, at det var regeringens behov for i situationen at vise reformagtig gennemslagskraft mere, end det var faglige og økonomiske hensyn, som var forklaring på reformen. Synspunktet støttes i nogen grad af den kendsgerning, at der var en del forvirring om, hvad man egentlig ville opnå. Den søgte idealmodel på en effektiv kommune findes ikke, men kommunerne skulle gerne ende med at blive større. Dog ikke nødvendigvis alle, men hvor mange så? Reformerne bygger på en generel opfattelse af, at decentralisering er noget positivt. Men så enkelt er det ikke. I Danmark er der blevet gennemført en betydelig udligning mellem kommunerne via kriterierne for tildeling af bloktilskud, jfr. tidligere herom. Den kommunale skatteudskrivning varierer i dag langt mindre, end det var tilfældet efter reformen i Befolkningen betaler med andre ord tæt på ensartede skatteprocenter. Hvorfor så ikke forlange ensartet service, uanset hvor man bor? Jfr. landets geografiske størrelse. Der er områder, hvor variationer ikke opfattes som en plusværdi. Ligningseffektivitet, miljøindsats og sundhed er oplagte eksempler på områder, hvor store lokale variationer ikke falder i god jord. Der er positive eksternaliteter knyttet til f.eks. undervisning og sociale indsatser. Der er nu brug for en periode, hvor man i ro og mag kan diskutere lokalstyrets fortræffeligheder på visse områder, uden at der samtidig er en dagsorden om, at der partout skal laves om. Koste hvad det vil. Eller forandring for forandringens egen skyld. Der er med andre ord brug for en pause til at tænke i og finde ud, hvad der samfundsøkonomisk er bedst til lokal varetagelse og hvor centrale bestemmelser gør fyldest. Palle Mikkelsen Forskningsleder, cand.polit. Institut for Offentlig Økonomi og Udvikling.

11

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM 3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM PETER MUNK CHRISTIANSEN OG MICHAEL BAGGESEN KLITGAARD I sommeren 2004 besluttede et snævert flertal i det danske Folketing at gennemføre en særdeles omfattende reform af den

Læs mere

Baggrundsnotat om hovedstadsudligning. 30. september 2014

Baggrundsnotat om hovedstadsudligning. 30. september 2014 Baggrundsnotat om hovedstadsudligning Side 1 af 9 30. september 2014 Hvorfor afskaffe eller reducere hovedstadsudligningen? Der er et antal hovedbegrundelser for at afskaffe hovedstadsudligningen. Nogle

Læs mere

Referat Økonomiudvalget onsdag den 2. oktober 2013. Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev

Referat Økonomiudvalget onsdag den 2. oktober 2013. Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev Referat onsdag den 2. oktober 2013 Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. ØU - Godkendelse af dagsorden...1 2. ØU - 2. behandling af budget 2014-2017...2 02-10-2013 Side 1 1. ØU - Godkendelse

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats

Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats 08-1621 - JEFR - 03.03.2009 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats Finansieringsomlægningen

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Kommentarer til refusionsomlægning pa beskæftigelsesomra det

Kommentarer til refusionsomlægning pa beskæftigelsesomra det Kommentarer til refusionsomlægning pa beskæftigelsesomra det Økonomi- og indenrigsministeriet lægger i nyt udspil op til en reform af refusions-systemet på beskæftigelsesområdet. Reformen dækker udgiftsområderne

Læs mere

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov 13. november 2013 Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Mennesker med meget komplekse problemer eller sjældne funktionsnedsættelser har ofte behov for en særlig indsats. Det kan

Læs mere

Notat. Implementering af Beskæftigelsesreformen i Assens kommune. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Implementering af Beskæftigelsesreformen i Assens kommune. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Implementering af Beskæftigelsesreformen i Assens kommune I indeværende notat beskrives hvordan forskellige elementer i beskæftigelsesreformen

Læs mere

Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem

Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem De nye jobcentre har leveret gode resultater. Det gælder både den kommunale og den statslige del af jobcentrene. Et større arbejdsudbud skal fremover

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

OPGAVEOMRÅDER ØKONOMI

OPGAVEOMRÅDER ØKONOMI 1001 Renteindtægter 1001 Renteindtægter OPGAVEOMRÅDER Finansielle indtægter: Renter af likvide aktiver Renter af tilgodehavender Renter af udlæg vedr. forsyningsvirksomheden ØKONOMI Renter: i 1.000 kr.

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE

ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE RENÉ ANSBØL ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE introduktion til mål- og kontraktstyring, økonomistyringsværktøjer samt udfordringer i kommunerne 2. udgave KAPITEL 1 1 2 KAPITEL 1 KAPITEL 1 3 RENÉ ANSBØL Økonomisk

Læs mere

VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør

VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Helsingør Kommune, i daglig tale Konservative i Helsingør. Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

Finansiering. (side 12-19)

Finansiering. (side 12-19) Finansiering (side 12-19) 12 BUDGET 2016 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2017-2019 Finansiering Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og

Læs mere

Håndbog i kommunernes og regionernes nye økonomi

Håndbog i kommunernes og regionernes nye økonomi Håndbog i kommunernes og regionernes nye økonomi This page intentionally left blank Thorkil Juul Håndbog i kommunernes og regionernes nye økonomi Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2006 Håndbog i kommunernes

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Vedtægter for Odense Konservative Vælgerforening

Vedtægter for Odense Konservative Vælgerforening Vedtægter for Odense Konservative Vælgerforening 1 Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Odense kommune, i daglig tale Odense Konservative Vælgerforening (OKV). Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Vedtægter for Det Konservative Folkeparti i Middelfart

Vedtægter for Det Konservative Folkeparti i Middelfart Vedtægter for Det Konservative Folkeparti i Middelfart 1 Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Middelfart Kommune, i daglig tale Konservative i Middelfart. Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Strukturkommissionens betænkning. Bind II. Bilag Baggrundskapitler

Strukturkommissionens betænkning. Bind II. Bilag Baggrundskapitler Strukturkommissionens betænkning Bind II Bilag Baggrundskapitler Betænkning nr. 1434 Strukturkommissionen Januar 2004 Strukturkommissionens betænkning, nr. 1434, januar 2004 Publikationen kan bestilles

Læs mere

7DOHY/2 VQ VWIRUPDQG7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU SNWYHGWDJHOVHRPQ\UHJLRQDORJORNDOWY UIDJOLJ VWUXNWXU Da vi i sommeren 2002 spurgte jer i de lokale fagforeninger om, hvad grunden er til, at I er medlem af LO-amter

Læs mere

Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune. Vedtægter

Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune. Vedtægter Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune Vedtægter VEDTÆGTER for Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune 1 Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune,

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR

VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR 14. november 2001 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR Papiret behandler nogle aspekter af Venstres politik i forhold til den offentlige sektor. I afsnit 1 ses

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

Finansiering. (side 26-33)

Finansiering. (side 26-33) (side 26-33) 26 BUDGET 2015 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2016-2018 Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen.

Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen. Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen. Statsforvaltningens afvisning af henvendelse fra 8 tidligere medlemmer af Frederiksborg Amtsråd

Læs mere

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE 9. august 2004 Af Søren Jakobsen VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE Det gennemsnitlige tilskud til deltagere i voksen- og efteruddannelse er faldet med 15 procent eller 8.300 kr. fra 2001 til 2004. Faldet er først

Læs mere

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Fremsat den xx. marts 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Høring over Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om

Læs mere

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...

Læs mere

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Højesteret fandt ved en dom af 6/6 2012, at skattemyndighederne

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen

SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen 1 Disposition Historisk overflyvning Aftale om redningsberedskabet 2012 Udvalget for budgetanalyse af redningsberedskabet 2012 Aftale om redningsberedskabet

Læs mere

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om hjemmeservice

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om hjemmeservice UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om hjemmeservice (Ændring af den bidragsberettigede persongruppe mv.) 1 I lov om hjemmeservice, jf. lovbekendtgørelse nr. 62 af 23. januar 2003, som ændret ved

Læs mere

Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet

Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet Finansieringsudvalget Juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Kommunal medfinansiering fra 2007... 3 1.1 Udligningsaftale... 3 1.2 Omlægning med virkning

Læs mere

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Økonomi Økonomi og Udbud Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 48 52 Indledning 10. september 2014 Afsættet for budgetlægningen

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner

Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner Notat Maj 2015 Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at Halsnæs, Silkeborg, Sorø og Sønderborg Kommune har valgt afskaffe dækningsafgiften i

Læs mere

Økonomistyring og inddragelse af økonomiovervejelser i det socialdaglige arbejde

Økonomistyring og inddragelse af økonomiovervejelser i det socialdaglige arbejde Økonomistyring og inddragelse af økonomiovervejelser i det socialdaglige arbejde Den sociale diplomuddannelse børn og unge, modul 4, Hold 10 8. maj 2014 Phd. studerende på CBS / Det Samfundsfaglige og

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Kommunalbestyrelsen den 07-10-2013, s. 1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Kommunalbestyrelsen Dagsorden Mandag den 7. oktober 2013 kl. 17:00 afholder Kommunalbestyrelsen møde i Mødesalen/Rådhus. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Sammenlægning af kommunalt ejede almene ældreboliger i Frederikssund Kommune

Sammenlægning af kommunalt ejede almene ældreboliger i Frederikssund Kommune Sammenlægning af kommunalt ejede almene ældreboliger i Frederikssund Kommune 1. Opgave I forbindelse med godkendelse af budget og husleje for kommunalt ejede almene ældreboliger (beslutning i Velfærdsudvalget

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger 4-årsbudget 2010-2013 Nr. 9 ØKONOMI & PLANLÆGNING Konsulent & Planlægning Dato: 18. september 2009 Tlf. dir.: 4477 2231 Fax. dir.: 4477 2743 E-mail: kst@balk.dk Kontakt: Kåre Stevns Sagsnr: 2009-4695 Dok.nr:

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Socialtilsyn. Version 1.0 Udgivet den XXX

Socialtilsyn. Version 1.0 Udgivet den XXX Socialtilsyn de økonomiske ramme r Version 1.0 Udgivet den XXX Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Regulering af kommunernes bloktilskud... 3 Kun nye, forpligtende opgaver kompenseres... 4 Fordeling af

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

Indstilling. Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen. Til Århus Byråd Via Magistraten. Magistratens 1. Afdeling

Indstilling. Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen. Til Århus Byråd Via Magistraten. Magistratens 1. Afdeling Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Magistratens 1. Afdeling Den 14. oktober 2005 Århus Kommune Børn og Unge-afdelingen Magistratens 1. Afdeling Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen

Læs mere

Bekendtgørelse om tjenestemandspensionsforpligtelser i forbindelse med kommunalreformen.

Bekendtgørelse om tjenestemandspensionsforpligtelser i forbindelse med kommunalreformen. Udkast til 5. juli 2005 J.nr. 05-870-7 Bekendtgørelse om tjenestemandspensionsforpligtelser i forbindelse med kommunalreformen. I medfør af 7, stk. 3 6 i lov nr. 539 af 24. juni 2005 om visse proceduremæssige

Læs mere

Letbanen, sammenlægning af anlægs- og driftsselskab.

Letbanen, sammenlægning af anlægs- og driftsselskab. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 12. marts 2015 anlægs- og driftsselskab. 1. Resume I forlængelse af statens supplerende bevilling til Aarhus

Læs mere

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand 1.1 RESUME Alle husholdninger, virksomheder og institutioner bruger vand og

Læs mere

Indstilling. Århus Kommune. Overtagelse af ejendommen Årslev Møllevej 15, Brabrand forsorgstilbuddet Tre Ege. 1. Resume

Indstilling. Århus Kommune. Overtagelse af ejendommen Årslev Møllevej 15, Brabrand forsorgstilbuddet Tre Ege. 1. Resume Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Den 26. maj 2010 Overtagelse af ejendommen Årslev Møllevej 15, Brabrand forsorgstilbuddet Tre Ege Århus Kommune Social og Beskæftigelsesforvaltningen 1. Resume

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 27. oktober 2010 Kulturministeriets videregående uddannelser har med afsæt i de to seneste politiske fireårige aftaler dækkende

Læs mere

Den danske struktur. Tre niveauer - Stat - Regioner - Kommuner. Strukturreform i 2007-14 amter bliver til 5 Regioner - 271 kommuner blev til 98

Den danske struktur. Tre niveauer - Stat - Regioner - Kommuner. Strukturreform i 2007-14 amter bliver til 5 Regioner - 271 kommuner blev til 98 VALG TIL KOMMUNER OG REGIONER Den danske struktur Tre niveauer - Stat - Regioner - Kommuner Strukturreform i 2007-14 amter bliver til 5 Regioner - 271 kommuner blev til 98 Opgavefordeling Økonomi Kommunerne

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

FynBus bestyrelse. Referat for. Tillægsdagsorden til bestyrelsesmøde. Torsdag, den 22. januar 2015 kl. 16.00-18.00

FynBus bestyrelse. Referat for. Tillægsdagsorden til bestyrelsesmøde. Torsdag, den 22. januar 2015 kl. 16.00-18.00 FynBus bestyrelse Referat for Tillægsdagsorden til bestyrelsesmøde Torsdag, den 22. januar 2015 kl. 16.00-18.00 Deltagere: Formand Morten Andersen, Nordfyn Næstformand Poul Andersen, Region Syddanmark

Læs mere

NYT REFUSIONSSYSTEM. Refusionssystemets indhold. Økonomiske konsekvenser. Økonomiske incitamenter

NYT REFUSIONSSYSTEM. Refusionssystemets indhold. Økonomiske konsekvenser. Økonomiske incitamenter NYT REFUSIONSSYSTEM Refusionssystemets indhold Økonomiske konsekvenser Økonomiske incitamenter FOKUS PÅ RESULTATER Skærpet fokus på få ledige i job eller uddannelse Løft i den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer En kommune havde vedtaget retningslinjer for tildeling af stadepladser til salg af juletræer hvorefter kommunen trak lod mellem ansøgerne

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 421 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 421 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 421 Offentligt J.nr. j.nr.. 09-105958 Dato : 16. juni 2009 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 421 af 10. juni 2009. (Alm.

Læs mere

Til Økonomiudvalget 05-03-2015. Sagsnr. 2015-0061783. ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter

Til Økonomiudvalget 05-03-2015. Sagsnr. 2015-0061783. ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR Til Økonomiudvalget ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter Økonomiforvaltningens budgetbidrag 2016 svarer til vedtaget budget 2015 med enkelte

Læs mere

N OTAT. Fremtidens kommunestyre

N OTAT. Fremtidens kommunestyre N OTAT Fremtidens kommunestyre Debattens første fase og nyt udviklingsprojekt Vilkårene for kommunalpolitik har ændret sig markant over de seneste år. Danmark er midt i en økonomisk tilpasning, og det

Læs mere

Følgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening.

Følgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening. Høringsnotat 4. juni 2014 Høring over udkast til Bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi Udkast til ny bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi og vejledning blev sendt i høring 11. marts

Læs mere

Økonomiudvalget ODSHERRED KOMMUNE

Økonomiudvalget ODSHERRED KOMMUNE 1. Budgetoplæg 2012-2015 for Odsherred Kommune Sag 306-2010-42702 Dok. 306-2011-210278 Initialer: CLH Åbent Sagens opståen Byrådet skal senest den 15. oktober 2011 have vedtaget et budget for 2012 med

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014

Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014 Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014 Baggrundsnotat Bibliotekernes rolle i lokalsamfundet Team Butik har samlet argumenter og holdninger til oplægget omkring opgavefordelingen

Læs mere

Vælgernes opbakning til økonomiske reformer

Vælgernes opbakning til økonomiske reformer Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon +45 20928440 August 2015 Et flertal af befolkningen er positivt indstillet overfor en række reformer. De fleste vælgere siger ja til f. eks. større valgfrihed

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Ny viden = væsentligt mindre tilbagefald = virksomhedsfokusering (jf. nyt refusionssystem) = bedre økonomi

Ny viden = væsentligt mindre tilbagefald = virksomhedsfokusering (jf. nyt refusionssystem) = bedre økonomi Økonomien i et refusionssystem Nyt refusionssystem og effektiv indsats på overfor personer på langvarig offentlig forsørgelse herunder personer med barrierer i forhold til tilbagevenden og/eller fastholdelse

Læs mere

Kapitel 4. Indikator for frit valg

Kapitel 4. Indikator for frit valg 1 af 11 21-08-2013 12:50 Kapitel 4. Indikator for frit valg Introduktion Fordelen ved at indføre frit valg er først og fremmest, at der skabes større effektivitet og produktudvikling, når serviceydelser

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt 13. august 2015 Samlenotat til Folketingets Europaudvalg: Nyt brofinansieringslån til Grækenland fra den europæiske mekanisme for finansiel

Læs mere

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020 Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Hvad står der i forordningerne? (1) Rammer i forordningerne: Mindst 5 pct. af regionalfondsmidlerne

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

169. Budgetforslag 2016-2019 for Odsherred Kommune

169. Budgetforslag 2016-2019 for Odsherred Kommune Side 1 af 5 169. Budgetforslag 2016-2019 for Odsherred Kommune Sag 306-2015-819 Dok. 306-2015-214761 Initialer: CLH Åbent Kompetence Byrådet via Økonomiudvalget Beslutningstema Vedtage budget for 2016

Læs mere

Gallup om vækst og kontanthjælp

Gallup om vækst og kontanthjælp sreformen Feltperiode: Den 26-27. februar 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.162 personer Stikprøven

Læs mere

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ

Læs mere

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Den 22. august 2013 på Hotel Vojens Råderum, afbureaukratisering og effektivisering Fra 5 til 12 mia. kr. i modernisering af offentlig sektor frem til 2020

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

Økonomiudvalget Budgetopfølgning pr. 31. august 2011

Økonomiudvalget Budgetopfølgning pr. 31. august 2011 Økonomiudvalget Budgetopfølgning pr. 31. august 1. Resume Drift resultat Afvigelse I 1.000 kr. Drift i alt 438.313 448.824 442.727-6.097 Politisk organisation 6.944 6.944 6.944 0 Administration 188.312

Læs mere

Regeringens 2011-økonomiaftale med kommunerne: Jerngrebet strammes *

Regeringens 2011-økonomiaftale med kommunerne: Jerngrebet strammes * 58 Nordisk Administrativt Tidsskrift 1/2011, 88. årgang Regeringens 2011-økonomiaftale med kommunerne: Jerngrebet strammes * Af professor Jens Blom-Hansen, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Status: Gældende Principafgørelse personkreds - magtanvendelse - flytning - samtykke

Læs mere

Mulighed for udbud på fritvalgsområdet i hjemmeplejen

Mulighed for udbud på fritvalgsområdet i hjemmeplejen Social- og Seniorudvalget Punkt: 5 Acadre sagsnr.: 14/10246 Journalnr.: Sagsforløb: SSU - Åben sag Mødedato: 23.06.2014 Sagsansvarlig enhed: Politik og Borgerservice Sagsbehandler: Helle Skude Mulighed

Læs mere

Betænkning nr. 1307 fra Hovedstadskommissionen om hovedstadsområdets fremtidige struktur

Betænkning nr. 1307 fra Hovedstadskommissionen om hovedstadsområdets fremtidige struktur Betænkning nr. 1307 fra Hovedstadskommissionen om hovedstadsområdets fremtidige struktur Indenrigsministeriet December 1995 Betænkning nr. 1307 fra Hovedstadskommissionen om hovedstadsområdets fremtidige

Læs mere